Ansgarsbladet. Prædiken til 22. søndag efter trinitatis, 16. nov. 2014, Matt 18,1-14. Af Ole Kobbelgaard

Transkript

1 Ansgarsbladet 32. årgang Nr. 3 december 2014 Udgivet af Morsø Frimenighed Prædiken til 22. søndag efter trinitatis, 16. nov. 2014, Matt 18,1-14 Af Der er simpelthen så mange historier og så mange billeder i denne evangelietekst, at det er lige til at blive rundtosset af. Først handler det om, hvem der er størst i Himmeriget, dernæst advarer Jesus skarpt om ikke at bringe andre til fald, og til slut får vi så lige lignelsen om hyrden, der har 100 får, mister ét af dem - og forlader hele flokken for at lede efter det ene, der er faret vild. Klangbunden for dagens tekst er den, at disciplene skæver lidt frem mod det, der virker som altings afslutning. I al fald enden på Jesu liv, men sådan set også deres eget. De prøver på en måde at smugkigge lidt ind i evigheden. Jesus har nemlig kort forinden fortalt dem, at han skal dø og genopstå. Han gør det tilsyneladende ud af det blå, imens de er i gang med alt muligt andet. Som Matthæus skriver det mod slutningen af kapitel 17: Mens de færdedes i Galilæa, sagde Jesus til dem: Menneskesønnen skal overgives i menneskers hænder, og de skal slå ham ihjel, og han skal opstå på den tredje dag. Sådan. Bum. Uden noget varsel. Og - som Matthæus lakonisk tilføjer: Og de blev meget bedrøvede. Ja, det er da til at forstå. Og det gør det måske også mere forståeligt, at disciplene retter blikket fremad: For hvad skal der ske, når Mesteren ikke længere er her? Hvem skal være chef, når chefen trækker sig tilbage. Sådan tænker vel de fleste ansatte i et firma, der har annonceret skift i ledelsen? Men for disciplene gælder den lidt specielle omstændighed, at de også har fået at vide, at de atter skal møde chefen i de himmelske haller, og så er det vel meget rart lige at vide lidt om, hvordan dér er indrettet. Og hvad er vel mere menneskeligt end at spørge til, hvem der - til den tid - vil være at regne for den største af dem. Så spørgsmålet er vel ikke helt ude i hampen, helt tåbeligt? Næh, og Jesus kunne måske også have peget på Peter og sagt: Du skal blive den største af jer, ja på dig vil jeg bygge min kirke, for kan du huske den allerførste gang, jeg møde dig, da jeg gav dig navnet Petros, der jo netop betyder klippe? Eller han kunne have peget på Andreas eller Jakob og sagt: I har også en god chance for at blive de største, for I er jo begge godt begavede og har sat meget til side for at følge mig, som jeg bad jer om. Men Jesus stopper enhver spekulation, endnu før disciplene rigtig er kommet i gang. Og han gør det effektivt. Han hiver et lille barn ind i deres midte. Et lille menneske, der ikke regnedes for noget særligt, og som man ikke kunne knytte særlige forventninger til netop fordi, det var et barn. Jesus forventer heller ikke noget af barnet. Han forventer noget af disciplene, der nok er voksne, men ikke desto mindre har mistet noget, mistet en væsentlig egenskab. En egenskab, som barnet har, og som er afgørende i vores forhold til Gud: Evnen til at knytte bånd uden forbehold - uden bagtanker. I barnets verden er ingen for gode eller for ringe til hinanden. Barnet knytter sig til sine forældre på en så umiddelbar og uforbeholden måde, at det fuldstændig lægger sit liv i deres hænder. Barnet elsker sine forældre - også selv om det for udenforstående nogle gange kunne se ud, som om forældrene ikke fortjener denne kærlighed, hvad enten det er, fordi de ikke tager ordentligt vare på barnet,

2 eller fordi de, af den ene eller anden grund, ikke er i stand til at gengælde barnets uforbeholdne kærlighed. Det kunne være i forbindelse med et heftigt misbrug eller en svær sindslidelse. Det gør ingen forskel for barnet. Det elsker uden forbehold - og uden bagtanke. Barnet udtrykker på denne måde selve kærlighedens væsen. Guds væsen. Vel kan børn da være umulige og sure og i det hele taget opføre sig utåleligt - ganske som vi voksne. Men de kan - i modsætning til os - vende rundt på et sekund og blive gode igen, så de atter venter alt godt af den verden, de lige havde vendt ryggen. Ja, de kan endda vende sindet, så de også venter sig alt godt af den jævnaldrende eller voksne, der kort forinden gjorde livet surt for dem. Vi voksne kan godt misunde barnet denne egenskab - denne gribende uskyld - og vi har ofte en tendens til at se den som noget næsten moralsk. Noget vi skal lære eller burde træne os op til. Men i evangelierne er uskyld ikke noget moralsk. Det har intet at gøre med at opføre sig særligt artigt, være specielt begavet eller gøre særligt gode gerninger, der kan lægges i skålen for særlige fortjenester, når den tid kommer. Kristus selv var jo alt andet end pæn, artig og politisk korrekt. Han forårsagede ballade, hvor han kom frem, hans udtalelser gjorde ofte folk vrede. De reagerede på, at han vendte op og ned på den virkelighed, de mente at kunne se, og som de prøvede at leve i, på den bedste og mest anstændige måde - og ikke mindst læse sig til i de 5 Mosebøger. De reagerede på, at han omgikkes alle de forkerte mennesker, urene mennesker, alle dem, som alle vi ordentlige mennesker var - og er? - enige om ikke at omgås. Toldere, syndere, fremmede, skøger - og nu her børn. Og ikke bare trækker han barnet frem som noget særlig. Han siger ligefrem, at disciplene kan glemme alt om at komme ind i Hans Rige, hvis ikke de bliver som børn på ny. Ja, den, der gør et barn fortræd, fortjener at blive fjernet fra jordens overflade! Barnets evne til at føle den rene kærlighed, leve efter den rene kærlighed og ikke mindst gøre kærlighedens gerninger - det er det, Jesus går efter og vil vise disciplene i dag. Hvis I ikke vender om og bliver som børn, så kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Børn kan ikke foragte livet på samme måde, som vi voksne kan det: Føle skuffelse, som vi lader gro og blive til en bitterhed, som resulte2 rer i, at vi kan bære skuffelsens adelsmærke: Nag. Nag til livet i almindelighed og vore medmennesker i særdeleshed. Havde det ikke været for alle de idioter, der stjæler vores udsyn eller hindrer vore udfoldelsesmuligheder, så Børn elsker livet, også når det gør ondt. Og det er det, som Jesus vil fortælle os i dag: At vi er forpligtede på at elske livet, som vi har fået det givet af Gud. Først da opfylder vi bestemmelsen med vores liv. Først da er vi i virkeligheden fri til at tage imod den gave, som livet er. Om et øjeblik skal vi døbe endnu et lille barn og dermed byde det velkommen i - ikke bare vores egen frimenighed her i Øster Jølby men i alle kristne menigheder ud over hele verden. Og i dåben sker det vidunderlige, at vi lægger dette barns liv over i Kristi hænder. Ikke sådan at forstå, at forældrene, Pia og Torben, ikke skal tage vare på deres lille pige efter bedste evne, men fordi vores allesammens liv i sidste ende tilhører Ham, som vi skylder selve livet. Den frihed, vi kan opleve, når vi vover at glemme os selv for et øjeblik og lader kærligheden virke i os - det er den samme frihed, der gør, at vi - hvis vi havde været fårehyrder, som mange var på Jesu tid - ville forlade vore 99 får, der var på rette vej og give os til at lede efter det ene, der var kommet på afveje. Også selv om resten af verden mere eller mindre højrøstet forsøgte at forklare os, at det er det rene galimatias, og at vi hellere skulle koncentrere os om det, som vi har, det, der fungerer, det, der allerede er en succes. Og omvendt: Lad fiaskoen ligge (Husk: Gå ALDRIG tilbage til en fuser!), lad det fortabte være fortabt, lad din næste sejle sin egen sø, lade dine børn klare sig, som de bedst kan. Nej, siger Jesus. Det er lige netop vejen til fortabelse. Fortabelse af selve livet. Det er at lade hånt om Guds nådefulde gave: Vores hele eksistens. Rundtosset, sagde jeg i starten. Ja, for hvad er det så, han vil, at vi skal gøre? Ja, evangeliets ord til os i dag kan vel nogenlunde sammenfattes sådan: Erkend din lidenhed. Erkend din afhængighed af din Gud og din næste. Elsk livet. Og gå så ud og gør gavn, som Gud det vil. Gør kærlighedens gerninger. Og er du i tvivl om, hvordan man gør, så se på børnene. Se og lær! Amen

3 Ny dato til filmaften I det forrige kirkeblad var filmen Seven af den prisbelønnede instruktør David Fincher sat på til tirsdag den 17. februar. Men som det fremgår andetsteds i bladet, har vi denne aften fået fat i sopranen Britta Krarup Møller, der kommer og synger nogle af Carl Nielsens vidunderlige sange for - og sammen med os. Derfor viser vi i stedet vinterhalvårets sidste film, spændingsdramaet Seven, tirsdag den 3. marts kl , og det er som sædvanlig i præstegården. Husk selv kaffe og brød. Døde mindet ved gudstjenesten Alle Helgen søndag, den 2. november: Stine Aachmann, født 29. august 1928, Blidstrup, død 6. november 2013, Øster Jølby Karen Himmelstrup Mortensen, født 16. februar 1931, Tødsø, død 10. nov Nykøbing Mors Jens Peter Werner Andersen, født 26. juli 1924, Sahl sogn, død 20. nov Øster Jølby Erling Heide Sørensen, født 3. oktober 1940, Øster Hvidbjerg, død 27. nov. 2013, Thisted Valdemar Kristensen, født 23. nov. 1953, Dragstrup, død 19. dec. 2013, Nykøbing Mors Else Jensen, født 21. juni 1924, Vester Mark, død 22. dec. 2013, Øster Jølby Arne Fredholm, født 10. juni 1940, Bjergby, død 8. januar 2014, Bjergby Kasper Ladefoged, født 2. sept. 1989, Øster Jølby, død 10. januar 2014, Øster Jølby Inger Vibeke Schrøder, født 5. januar 1924, Skt. Caharinæ, Hjørring, død 12. jan. 2014, Nykøbing M. Joan Justesen Jensen, født 22. sept. 1923, Vejerslev, død 21. februar 2014, Vejerslev Juletræer Jens Møller, født 31. januar 1932, Erslev, død 28. februar 2014, Erslev Arly Mygdam Andersen, født 27. maj 1932, Dragstrup, død 13. marts 2014, Koldby Poul Nielsen Kortegaard, født 10. juli 1927, Ullerup Mark, død 26. marts 2014, Flade Anne-Mette Juhl Tølbøll, født 23. maj 1955, Struer, død 2. maj 2014, Øster Jølby Anna Bukh, født 9. september 1915, Solbjerg Kær, død 8. juni 2014, Øster Jølby Erik Lau Jørgensen, født 26. maj 1921, Tørring, død 18. juni 2014, Nykøbing Mors Karen Margrethe Bundgaard, født 1. februar 1924, Tødsø, død 28. juli 2014, Øster Jølby Kristine Mark, født 8. marts 1918, Heltborg, død 17. september 2014, Øster Jølby Eva Overgaard, født 2. april 1936, Hvidbjerg, død 8. oktober 2014, Vils Ingrid Arentsen, født 20. september 1935, Erslev, død 14. oktober 2014, Øster Jølby Verner Høltzermann, født 1. maj 1931, Hatting ved Horsens, død 22. oktober 2014, Solbjerg Nyt fra menighedsrådet Også i år sælger frimenigheden juletræer fra vores eget stykke på kirkens arealer. Og ligesom sidste år er prisen for et træ sat til 150 kroner. I kan henvende jer til Brian Hedegaard på mobilnummer og aftale tidspunkt for køb af juletræ. På kirkegården Conny Sandahl Bæk Poulsen fratrådte pr. 10. august sin stilling som gravermedhjælper for at få mulighed for at tage en uddannelse, og menighedsrådet har i den anledning opnormeret den deltidsstil- ling, som Jari Jakobsgaard Jensen havde, så den pr. 15. oktober er på fuld tid. Vi siger tak til Conny for hendes indsats. Det er således fremover Brian Hedegaard og Jari Jakobsgaard Jensen, der vil holde vores kirkegård i den fine stand, vi er kendt for. Gaver til Ansgarskirken Det er muligt at betænke Morsø Frimenighed med gaver til Ansgarskirkens forskønnelse på følgende konto: Jyske Bank, kontonr

4 Invitation til Babysalmesang i Ansgarskirken Torsdag den 8. januar 2015 kl inviteres forældre og børn til babysalmesang i Ansgarskirken. Babysalmesang er for babyer og deres forældre - eller bedsteforældre. Vi vil sammen synge kendte og ukendte salmer og sange, sige rim og remser og lege sanglege. Vi skal lytte til musik, lære enkelte dansetrin og puste sæbebobler og babyerne gynges i små tæpper - kort og godt vil mange af barnets sanser blive stimuleret. Alt foregår i en lys, rolig og glad atmosfære i Ansgarskirkens smukke kirkerum og fantastiske akustik. Når man synger for og med et barn formidles følelser af nærvær, af glæde og ømhed. Disse følelser er et væsentligt grundlag for et barns udvikling, og er i det hele taget essentielle at opleve for alle mennesker. Sangen kan være en genvej til at skabe rum for de væsentlige kvaliteter af livsglæde, fællesskabsfølelse, nærvær og er med til at stimulere barnets kreative udvikling også på babystadiet. Nogle kan måske føle sig utrygge ved at synge, stemmen er måske blevet lidt rusten men det kommer først og fremmest an på at få en god, anderledes og nærværende oplevelse sammen med de små, og husk mors eller fars stemme er de bedste i verden! 4 Vi synger i minutter, herefter er der tid til en hyggelig snak over en kop kaffe/ te, hvor børnene kan mades og skiftes, inden I triller hjem til hverdagen. Medbring en dyne eller tæppe, som barnet kan ligge på - der er skumunderlag på gulvet. Tilmelding sker via til VBL@via.dk med oplysning om forældres navn, adresse og telefonnummer samt barnets navn og fødselsdato. Alle er velkomne. Tilmelding senest mandag d. 5. januar Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte mig på tlf.: Jeg glæder mig til at synge med dig og dit barn! Vibeke Blaabjerg Babysalmesang foregår kl på følgende dage: Torsdag den 8. januar Tirsdag den 20. januar Torsdag den 5. februar Tirsdag den 17. februar Torsdag den 5. marts Tirsdag den 17. marts Tirsdag den 31. marts: Afslutning.

5 Sang i Ansgarskirken Tirsdag den 10. februar kl Tirsdag den 17. februar kl Alle sangglade inviteres til at være med, når vi synger sammen i Ansgarskirken. Den første tirsdag, den 10. februar, vil vi lære en håndfuld nye salmer og sange at kende. Der bliver selvfølgelig også tid og lejlighed til at synge de gode sange og salmer, som vi allerede kan. Den følgende tirsdag, den 17. februar, kommer sopranen Britta Krarup Møller og synger sammen med os og for os. Sidste gang, Britta sang for os, var ved sommerkoncerten i Ansgarskirken den 24. juli. Britta stammer fra Mors, og bor i dag i Holstebro, hvor hun er ansat som kirkemusiker ved Mejrup kirke. I 2015 er det 150 år siden, at Danmarks allerstørste komponist Carl Nielsen blev født. Vi skyder jubilæumsåret i gang denne aften. Vi vil lytte til Brittas smukke stemme, når hun synger dejlige sange med Carl Nielsens melodier. Der bliver også denne aften tid til gode fællessange. Jeg håber, at rigtig mange har lyst til at deltage. Er du glad for at synge, kom og vær med. Sangen har lysning, og derfor den gyder / over dit arbejd forklarelsens skin; / Sangen har varme, og derfor den bryder / stivhed og frost, så det tør i dit sind. (Bjørnstjerne Bjørnson) Foredrag i frimenigheden Adventsmøde Onsdag den 10. december kl i præstegården Der serveres kaffe til medbragt brød. Når ude bliver hjemme - om kulturmøde og identitet Når man bor udenfor Danmarks grænser, skærpes ens bevidsthed om egne rødder. Mødet med en anden kultur rykker ved egne grænser. Man spejler sin egen identitetsforståelse i det fremmede. Hvad gør dét møde ved ens opfattelse af det at være dansk? Og er danskheden ude i de danske mindretal egentlig dansk? Og hvad er det for et Danmark, vi ønsker danske ude i verden skal spejle sig i? Er hjemme der, hvor vi kommer fra og har vore rødder, eller kan det fremmede være der, man føler sig bedst hjemme? Efter 17 år udenfor Danmarks grænser fortæller valgmenighedspræst Marianne Gyldenkærne fra Bøvling om kulturmøde og tanker om at høre hjemme i arbejdet som dansk præst i både Sydslesvig og Frankrig. Marianne har været præst siden 1991 og siden 1997 udenfor Danmarks græn- ser i henholdsvis Dansk kirke i Sydslesvig og fra ved Frederikskirken i Paris under Dansk kirke i Udlandet. I 2013 vendte hun og familien hjem, og Marianne er i dag præst ved Bøvling Valgmenighed. Hellig tre kongers møde Tirsdag den 6. januar Gudstjeneste i Ansgarskirken kl Kaffe og foredrag på Galtrup Efterskole kl Pris for kaffen er 40 kroner. Kong Alkohol i spadseredragt og høje hæle eller Fra mor til monster Under Anna Marie Aggerholms kærlige opvækst på landet stod det på ingen måde skrevet i stjernerne, at hun som blot 25årig skulle indlede en så katastrofal affære med Kong Alkohol, at hun flere år senere var ved at dø af druk. Heldigvis kom hun i behandling i tide - en minnesotabehandling i 1999 gav hende et helt nyt liv. Hør Anna Marie Aggerholm, der stammer fra Tødsø, men nu bor i Randers, hvor hun driver en virksomhed, der rådgiver erhvervslivet, kommuner, institutioner og andre om håndtering af problemer i forbindelse med alkohol, fortælle om sine 17 år som aktiv alkoholiker, og om hvordan alt og alle omkring hende mistede pusten og lod sig manipulere af hendes benægtelser, løgne, retfærdiggørelser osv. osv. 5

6 Anna Marie hævder bl.a., at hendes nærmeste pårørende blev om muligt endnu mere syge end hun selv. Magtesløsheden og medafhængigheden lammede dem, og til sidst var hele familien fanget i spillet omkring alkoholismen. I dag er Anna Marie som sagt misbrugskonsulent og en meget benyttet foredragsholder med en fantastisk vedkommende fortælling om en af vor tids helt store folkesygdomme: Alkoholismen. Kyndelmisse i præstegården Tirsdag den 3. februar, kl Der serveres kaffe til medbragt brød. Mesterlære og opfindsomhed Bestsellerforfatteren Umberto Eco har engang sagt: Vi er dømt til evig mesterlære. Hans pointe er, at vi alle forventes at skulle lære hele livet for f.eks. at kunne betjene de stadigt nye teknologier, vi omgiver os med. Og de fleste af os må forvente, at indholdet i vores job og selve jobbeskrivelsen vil forandre sig mindst 5-6 gange i løbet af et arbejdsliv. Mesterlære er med andre ord nøglen til livet og til excellence i en verden, hvor alt er i hastig forandring og det at lære bliver det helt centrale for enhver, der ønsker at overleve og udvikle sig. Måske er det samtidig en anelse paradoksalt, at en årtusinder gammel oplæringsform kan være det, der skal bringe os ind i fremtiden og sikre opfindsomhed og innovation? Sagen er jo, at mesterlære er en oplæringsform, der har virket gennem årtusinder, den er velafprøvet og mere innovativ end mange umiddelbart tænker. Men de fleste mesterkokke har jo været i mesterlære hos andre mesterkokke. Vil man være rigtig dygtig inden for sit felt, så gør man sit bedste for at lære af eksperter og rollemodeller, for måske senere at tage afstand eller bygge videre på disse bidrag. I dette foredrag skal vi blive klogere på, hvad vi kan bruge mesterlære til, og hvorfor vi via denne oplæringsform bliver mere opfindsomme. Foredragsholder denne aften er professor, ph.d. og leder af Center for kvalitative Studier ved Aalborg Universitet, Lene Tangga6 ard, der er uddannet psykolog og ansat på Institut for Kommunikation. Lene interesserer sig glødende for, hvordan vi mennesker kan lære at udvikle vores kreativitet - for det kan nemlig læres! Kom og hør hvordan! Maria i præstegården Tirsdag den 10. marts 2015 kl Der serveres kaffe til medbragt brød. Jomfru Maria, Guds Moder, Vor Frue, Himmeldronning Kun kort tid før vi kan fejre Mariæ Bebudelsesdag i øvrigt den eneste Mariafest, vi har tilbage i den lutherske kirke - kommer Jette Dissing fra Gedved ved Horsens med et foredrag om Maria og om udviklingen i vores opfattelse af hende. Aftenens fortælling tager udgangspunkt i bebudelsesdagen og skildrer den rolle, Maria spiller i vores protestantiske kirke. Ledsaget af nogle af de utallige billeder af Maria, som er blevet skabt gennem århundrederne, tager fortællingen os med på en rejse gennem skiftende tiders opfattelse af Jesu Moder. Fra oldkirkens dage fremstillet som Guds Moder, i middelalderen som Vor Frue, elsket og tilbedt, som ridderen tilbad sin dame. Havets stjerne, der beskyttede mennesker gennem storme på havet i bogstavelig forstand og i overført betydning beskyttede mennesker på vej over livets hav. Den anden Eva, der træder slangen under fode og således bekæmper arvesynden, bragt ind i verden ved den første Eva. Den ubesmittet undfangede, af Kristus løftet op i himmelen og kronet som himmeldronning. Aftenens foredragsholder, Jette Dissing, er født i 1946, er uddannet cand. teol. og desuden bachelor i kunsthistorie. Jette Dissing har gennem de fleste af sine arbejdsår arbejdet som præst i Folkekirken. Nu er hun pensioneret og bor i Gedved. Jette Dissing har gennem efterhånden mange år holdt foredrag om så forskellige emner som Michael Kviums univers, egne erindringer fra 50 erne i Vrejlev præstegård og sogn, og Frans af Assisi. I de seneste 5 år har hun været rejseleder rundt i Italien og Sverige for det tidligere

7 Ældre på Højskole i Udlandet, nu Mols Rejser. Og til de af jer, der spekulerer på, om ikke navnet trækker tråde til Mors: Jo, Jette Dis- sing har én af sine rødder plantet i Øster Jølby, som beslægtet med Anders Dissing. Kirkelige handlinger i Ansgarkirken Døbte: 5/10: Olivia Hosbond, datter af Tina og Martin Hosbond, Tødsø 16/11: Mille Østergaard Jensen, datter af Pia Østergaard Poulsen og Torben Jensen, Øster Jølby Viede: 30/8: Maria Glarbo Riis og Hans Klemmensen, Århus Begravede: 27/9: Kristine Mark, Øster Jølby 11/10: Eva Overgaard, Vils 18/10: Ingrid Arentsen, Øster Jølby 27/10: Verner Høltzermann, Solbjerg 14/11: Magrethe Ringgaard, Øster Jølby 22/11: Hans Lillelund Aachmann, Vejerslev. Menighedsrådet: Jens Riis, formand Kirsten Dal, næstformand Kirsten Seltorp, kirkeværge Birthe Heide Sørensen Lisbeth Sandal Byskov Morten Lynggaard Pedersen Maybritt Aachmann Merete Krogh Andersen Bjarne Krogh Østerhaven 29, Bjergby, 7950 Erslev Strandvænget 30, Jørsby, 7900 Nykøbing Mors Engen 7, Ø. Jølby, 7950 Erslev Burhøjvej 10, Bjergby, 7950 Erslev Tinghøjvej 46, Tøving, 7950 Erslev Burhøjvej 9, Bjergby, 7950 Erslev Kr. Koldsvej 11, Ø. Jølby, 7950 Erslev Højbro 6, 7900 Nykøbing M Hovmøllevej 14, Torp, 7960 Karby Tlf Tlf Tlf Tlf Tlf Tlf Tlf Tlf Tlf Præst:, Præstbrovej 347, Ø. Jølby, 7950 Erslev, olekobbelgaard@gmail.com Tlf Hjælpepræst: Peter Haandsbæk Jensen, Grønlandsvej 2, 7700 Thisted Tlf Kasserer/ Mogens Foldager, Burhøjvej 4, Bjergby, 7950 Erslev forretningsfører: morsoefrimenighed@gmail.com Tlf Organist: Conny Cold Laursen, Langkæret 10, 7970 Redsted Tlf Kirkesangere: Vibeke Blaabjerg, Præstbrovej 236, 7950 Erslev Tlf Hans Jørgen Jakobsen, Skolebakken 64, Sundby, 7950 Erslev Tlf Karen Berg, Fjordkær 3, 7950 Erslev Tlf Graver/ Brian A. Hedegaard, Præstbrovej 176, 7950 Erslev Tlf kirketjener: Jari Jakobsgaard Jensen, Tinghøjvej 28 Tødsø, 7900 Nykøbing Mors, Tlf Ansgarhjemmet: Ansgarparken, Ø. Jølby, 7950 Erslev, Tlf

8 Afsender: Morsø Frimenighed Burhøjvej Erslev Gudstjenestetider dec mar december 14. december De 9 læsninger Kirkebil 21. december Peter Haandsbæk Onsdag 24. december 14.30, Juleaften Torsdag 25. december Juledag, kirkebil Torsdag 01. januar Nytårsdag, kirkebil Tirsdag 06. januar Hellig tre konger, kirkebil 11. januar 18. januar 25. januar Peter Haandsbæk 01. februar 08. februar 15. februar 22. februar Peter Haandsbæk 01. marts Peter Haandsbæk 08. marts Lørdag 14. marts marts kirkebil 29. marts Palmesøndag, kirkebil Kirkebil bestilles på tlf Kundenr.: skal oplyses. TEKST OG REDAKTION: OLE KOBBELGAARD 8