Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA (jur.) Aalborg Universitet

Transkript

1 Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA (jur.) Aalborg Universitet semester Gældende fra februar 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til i alt 180 ECTS (European Credit Transfer System). Stk. 2. Denne studieordning omfatter erhvervsjuras bacheloruddannelse semester på Aalborg Universitet, svarende til 150 ECTS. Stk. 3. Studieordningen er fastsat i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer, herunder senest bkg. nr. 864 af 5. juli Stk. 4. Studieordningen indeholder endvidere regler fastsat i medfør af bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer (senest bkg. nr. 865 af 5. juni 2007), bkg. nr. 52 af 28. januar 2009 (adgangsbekendtgørelsen), og bekendtgørelse nr. 205 af 15. marts 2007 (karakterbekendtgørelsen). Uddannelsens betegnelse 2. Erhvervsjurauddannelsens betegnelse er på dansk: Bacheloruddannelsen i Erhvervsjura, HA (jur.) og på engelsk: Bachelor of Science in Business Administration and Commercial Law 1

2 Adgangskrav 3. Erhvervsjuras 1. semester hører under studieordningen for Det Samfundsvidenskabelige fællessemester, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Stk. 2. Inden udgangen af 2. semester skal den studerende, for at kunne fortsætte bacheloruddannelsen, deltage i de prøver, der ifølge studieordningen er en del af førsteårsprøve. Prøverne efter første årsprøve skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart (typisk 4. semester), for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Stk. 3. Har den studerende ikke bestået prøverne i overensstemmelse med stk. 2, bortfalder adgangen til et nyt eksamensforsøg. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold 4. Bacheloruddannelsens semester hører under Studienævnet for Erhvervsjurauddannelserne ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Uddannelsens faglige profil og formål 5. Bacheloruddannelsen har til formål at sætte den studerende i stand til selvstændigt at kunne udføre erhvervsfunktioner med juridisk og økonomisk indhold i virksomheder, institutioner og organisationer såvel i det private som i det offentlige. Stk. 2. Uddannelsen har videre til formål at kvalificere den studerende til optagelse på den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse. 6. Uddannelsens formål betinger, at den studerende erhverver viden, kompetencer og metodiske færdigheder indenfor både de juridiske og økonomiske fagområders videnskabelige discipliner, herunder teori og metode, vedrørende forhold, som er af væsentlig betydning for virksomheders, institutioners og organisationers daglige drift og beslutningstagen. Dette gælder både udadtil i relation til dispositioner overfor andre virksomheder, forbrugere og offentlige myndigheder og indadtil i relation til virksomheden, institutionen eller organisationens etablering, organisering, beslutningstagen, finansiering og beskatning. En bachelor i erhvervsjura skal således gennem sin uddannelse opnå en bred faglig viden, samt de teoretiske og metodiske kompetencer, der giver den studerende færdigheder til, at: 1) håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge indenfor økonomi og jura, og indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang, 2

3 2) identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer, 3) selvstændigt kunne identificere og formulere problemstillinger indenfor de juridiske og økonomiske fagområder, vælge relevante løsninger og begrunde disse, 4) fremkomme med begrundede udsagn om, hvad der er gældende ret inden for uddannelsens juridiske fagelementer, 5) analysere og vurdere en juridisk eller økonomisk argumentation, 6) vurdere, fortolke og formulere kontrakter under hensyntagen til relevante retsregler og økonomiske konsekvenser, 7) analysere eksterne og interne regnskaber og gennemføre grundlæggende statistiske analyser 8) rådgive om finansiering af aktiviteter med hensyntagen til både juridiske og økonomiske forhold, og 9) kunne formidle sin indsigt overfor både fagfæller, ikke-specialister, samarbejdspartnere og brugere i et korrekt mundtlig og skriftligt sprog. Uddannelsens fagelementer 7. Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelses semester består af i alt 150 ECTS fagelementer fordelt på 11 moduler, hvoraf 130 ECTS omfatter uddannelsens konstituerende obligatoriske juridiske og økonomiske fagelementer, 10 ECTS omfatter et økonomisk valgfag og yderligere 10 ECTS omfatter et bachelorprojekt. Stk. 2. Hvert semester indeholder en undervisningsmæssig belastning på 30 ECTS, der eksamineres ved udgangen af det pågældende semester. Dog eksamineres på 3. semester kun 25 ECTS, mens der på 4. semester eksamineres 35 ECTS. Stk. 3. Mål og vurderingskriterier for de enkelte fags eksaminer fremgår af de til denne studieordning hørende modul og fagbeskrivelse. Stk. 4. På uddannelsen anvendes følgende undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsning, holdundervisning, skriftlige øvelsesopgaver, mundtlige øvelsesopgaver, miniprojekt (2. semester) og projekter. 3

4 Obligatoriske juridiske fagelementer 8. De obligatoriske juridiske fagelementer udgør i alt 100 ECTS, der fordeler sig på 6 moduler. Modulerne og de omfattede fagelementer samt deres semesterplacering og eksaminationsform fremgår af følgende skema: MODUL FAG ECTS SEM EKSAMEN Alment modul Retshistorie, 5 3. Skriftlig 5-timers eksamen retsfilosofi og metode Offentligretligt Statsforfatningsret Skriftlig 5-timers eksamen modul Almindelig 5 3. Skriftlig 5-timers eksamen forvaltningsret Speciel forvaltningsret 5 3. Civilproces Skriftlig kortsvarseksamen af 2 timer Formueretligt modul Erstatningsret Skriftlig 5-timers eksamen Aftaleret (10 ECTS) Mundtlig eksamen (10 ECTS) Miniprojekt Køberet 5 4. Skriftlig 5-timers eksamen Obligationsret I 5 4. Selskabsret 5 5. Skriftlig 5-timers eksamen Obligationsret II 5 5. Tingsret og 5 6. Mundtlig eksamen insolvensret Skatteretligt modul Grundlæggende Skriftlig 3-timers eksamen skatteret Realisationsbeskatning 5 6. Skriftlig 3-timers eksamen Strafferetligt modul Erhvervsstrafferet 5 4. Skriftlig kortsvarseksamen af 2 timer EU-retligt modul EU-ret 5 5. Mundtlig projekteksamen 4

5 Obligatoriske økonomiske fagelementer 9. De obligatoriske økonomiske fagelementer udgør i alt 30 ECTS, der fordeler sig på 5 moduler. Modulerne og de omfattede fagelementer, samt deres semesterplacering og eksaminationsform fremgår af følgende skema: MODUL FAG ECTS SEM. EKSAMEN Erhvervsøkonomisk Erhvervsøkonomi I 5 3. Skriftlig 3-timers eksamen modul Statistikmodul Statistik 5 3. Mundtlig projekteksamen Økonomistyringsmodul Økonomistyring I 5 3. Skriftlig 4-timers eksamen på 4. semester Økonomistyring II 5 4. Regnskabsmodul Eksternt regnskab 5 4. Skriftlig 2-timers eksamen Finansieringsmodul Finansieringsteori I: Grundlæggende 5 5. Skriftlig 3-timers eksamen investering og finansiering Eksamination af de obligatoriske fagelementer 10. Alle obligatoriske fagelementer afsluttes med en individuel mundtlig eller skriftlig eksamen, som anført i skemaet for henholdsvis de juridiske og de økonomiske moduler. Eksamenssproget er dansk. Stk. 2. Som udgangspunkt medvirker en ekstern censor ved eksaminationen, dog medvirker alene en intern censor udpeget af studielederen ved eksaminationen af fagene, Erhvervsstrafferet, Statistik, Økonomistyring I og II og Eksternt regnskab. Fagene Retshistorie, retsfilosofi og metode bedømmes internt uden medvirken af censor. Stk. 3. For at bestå en eksamen skal den studerende mindst opnå karakteren 2 i henhold til 7-trinsskalaen. Dog bedømmes miniprojektet på 2. semester samt øvrige projekter der indgår som en del af undervisningsforløbet i henhold til fagenes fagbeskrivelser som bestået/ikke bestået. Stk. 4. På eksamensbeviset vægter hver af karaktererne for en afsluttende eksamen med samme vægt som de ved den pågældende eksamen eksaminerede ECTS set i forhold til uddannelsens samlede mængde ECTS (Det giver en vægt på 1 for hver 5 eksaminerede ECTS). 5

6 Valgfrit økonomisk fagelement 11. På 6. semester kan den studerende vælge et økonomisk fag med henblik på økonomisk specialisering, svarende til i alt 10 ECTS. Stk. 2. Den studerende kan vælge endnu et økonomisk valgfag, såfremt det ene valgfag skal danne grundlag for udarbejdelse af et bachelorprojekt i økonomi, jf. 12, stk. 3. Stk. 3. Eksaminationsform og indhold af de valgfrie fagelementer fastlægges nærmere i fagbeskrivelsen for de udbudte valgfag. Eksamenssproget er som udgangspunkt dansk, medmindre andet fremgår af fagbeskrivelsen for det enkelte valgfag. Stk. 4. På eksamensbeviset vægter hver af karaktererne for en afsluttende eksamen med samme vægt som de ved den pågældende eksamen eksaminerede ECTS set i forhold til uddannelsens samlede mængde ECTS (Det giver en vægt på 1 for hver 5 eksaminerede ECTS.) VALGFRIE FAGELEMENTER Økonomisk valgfag FAG ECTS SEM. EKSAMEN De for årgangen mulige valgfag i henhold til valgfagskatalog Eksamensformen for det enkelte valgfag fremgår af fagbeskrivelsen. Bachelorprojekt 12. På 6. semester udarbejder den studerende endvidere et bachelorprojekt, der afspejler hovedvægten i uddannelsen, svarende til 10 ECTS. Projektet kan udarbejdes enten som et økonomisk eller et juridisk projekt. Stk. 2. Udarbejdes bachelorprojektet i jura, skal den studerende demonstrere sin evne til selvstændigt at arbejde med den juridiske metode ved på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger indenfor et afgrænset juridisk emne. Stk. 3. Udarbejdes bachelorprojektet i økonomi, skal den studerende vælge et ekstra økonomisk valgfag på 6. semester, jf. 11, stk. 2. Det ene af disse valgfag skal danne grundlag for bachelorafhandlingen, som nærmere beskrevet i fagbeskrivelsen for de udbudte valgfag. 13. Den studerendes emnevalg skal godkendes af studielederen, der samtidig fastsætter en afleveringsfrist for projektet og udpeger en vejleder til den studerende. Stk. 2. Bachelorprojektet kan udarbejdes såvel individuelt som i en gruppe med indtil 3 deltagere. Stk. 3. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Resumeet skal være på mindst 1 og på højst 2 sider. 6

7 Stk. 4. Det er en betingelse, at miniprojektet på uddannelsens 2. semester, samt øvrige projekter der kun indgår som en del af undervisningsforløbet i henhold til fagenes fagbeskrivelser, er bestået, for at den studerende kan indlevere bachelorprojektet til bedømmelse. BACHELORPROJEKT FAG ECTS SEM. EKSAMEN Bachelorprojekt i jura Mundtlig projekteksamen Eller Bachelorprojekt i økonomi i tilknytning til et ekstra økonomisk valgfag Eksamination af bachelorprojektet Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelses økonomiske og/eller juridiske fagelementer Bachelorprojekt i økonomi forudsætter at den studerende vælger et ekstra økonomisk valgfag, indenfor hvilket projektet skal udformes Mundtlig projekteksamen 14. Bachelorprojektet afsluttes med en individuel mundtlig eksamen under medvirken af en ekstern censor. Evalueringen sker med udgangspunkt i projektet, men der kan inddrages for projektet relevante spørgsmål fra hele uddannelsens pensum. Eksamenssproget er dansk, men studielederen kan for økonomiske projekter godkende at eksamenssproget er engelsk. Stk. 2. Ved eksaminationer på grundlag af projekter udarbejdet i gruppe eksamineres hvert gruppemedlem individuelt. Stk. 3. Bachelorprojektet bedømmes efter 7-trinsskalaen. For at bestå eksamen skal den studerende mindst opnå karakteren 2. Stk. 4. I bedømmelsen indgår en vurdering af den sproglige præstation i relation til ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed for så vidt angår den studerendes stave- og formuleringsevne. Dog kan projektet ikke vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom projektet normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 5. I bedømmelsen indgår endvidere en vurdering af det engelske resume. Stk. 6. På eksamensbeviset vægter hver af karaktererne for en afsluttende eksamen med samme vægt som de ved den pågældende eksamen eksaminerede ECTS set i forhold til uddannelsens samlede mængde ECTS (Det giver en vægt på 1 for hver 5 eksaminerede ECTS.) 7

8 Sygeeksamen og reeksamen 15. Fravær fra en eksamen på grund af sygdom tæller ikke som et anvendt eksamensforsøg, og den studerende kan deltage i en sygeeksamen, når den studerende kan dokumentere, at denne er eller har været forhindret i deltagelse i en eksamen på grund af sygdom. Stk. 2. Sygeeksamen afholdes som reeksaminationerne og placeres så vidt muligt samtidig med disse, jf Den studerende kan deltage i en reeksamen, når den studerende ikke har bestået den ordinære eksamen, en sygeeksamen eller en reeksamen. Dog kan den studerende kun indstille sig til en reeksamen to gange, idet den studerende højst har ret til tre eksamensforsøg i alt. Stk. 3. Såfremt den studerende kan godtgøre eksistensen af usædvanlige forhold, kan denne søge Studienævnet om dispensation til et fjerde og et femte eksamensforsøg. I vurderingen af, om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Stk. 4. Universitetet kan undtagelsesvist give dispensation til mere end fem eksamensforsøg, især når den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen. 17. Reeksamen og sygeeksamen afholdes som udgangspunkt på samme måde som den ordinære eksamen. Dog kan studielederen, når dette er særligt begrundet, tillade, at en studerende, der skulle reeksamineres skriftligt, i stedet reeksamineres ved en mundtlig eksamination. Stk. 2. Reeksaminer og sygeeksamen tilrettelægges særskilt for fag, hvor den ordinære eksamen er afholdt i ulige semestre/efterårssemester, til afholdelse senest i februar måned, mens første reeksamensforsøg for fag, hvor den ordinære eksamen er afholdt i lige semestre/sommersemestre, tilrettelægges senest i august måned. Stk. 3. For fagelementer der indeholder projektforløb, tilrettelægges reeksamen snarest muligt, dog senest 6 måneder efter afholdelse af den ordinære prøve. Stk. 4. Herudover tilrettelægges reeksaminer og sygeeksaminer sammen med efterfølgende ordinære eksamen i det pågældende fag. Stk. 5. Studielederen kan, når dette er særligt begrundet, placere en reeksamen eller sygeeksamen uden for de sædvanlige eksamenstidspunkter. Afslutning af bacheloruddannelsen 18. Bacheloruddannelsen i Erhvervsjura skal være afsluttet senest 5 år efter den er påbegyndt. 8

9 Dispensation 19. Studienævnet kan inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen og andet overordnet retsgrundlag dispensere fra reglerne i denne studieordning i særlige tilfælde. Stk. 2. Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med at andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. Merit 20. Studienævnet kan træffe bestemmelse om godkendelse af meritoverførsel for eksaminer, der er bestået ved en anden dansk eller en udenlandsk uddannelsesinstitution. Eksamen og udstedelse af bachelorbevis 21 For eksamen og udstedelse af eksamensbevis gælder: 1) Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen) 2) Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen) 3) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen) Klage 22. Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal være indgivet senest 2 uger efter det tidspunkt, hvor bedømmelsen er offentliggjort eller den dato, der er meddelt for offentliggørelse, såfremt dette er et senere tidspunkt. Stk. 2. Universitetets afgørelser kan videre indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet (fakultet), der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden en frist på mindst en uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 76. 9

10 Ikrafttræden 23. Denne studieordning er vedtaget af Erhvervsjuras Studienævn den 8. december 2009 og efterfølgende godkendt af dekanen. Studieordningen har fuldt ud virkning for studerende, der påbegynder deres 2. semester af bacheloruddannelsen februar 2010 eller senere. Stk. 2. Studerende, der er påbegyndt 2. semester tidligere end februar 2010, kan fortsat følge den dagældende studieordning med det forbehold, at der sidste gang afholdes prøver efter HA (jur.) studieordning af 2007 vedrørende 4. semester i sommeren 2010 og 6. semester sommeren 2011, samt at der sidste gang afholdes prøver efter HA (jur.) studieordningen af 2008 (med efterfølgende ændringer) vedrørende 4. semester sommeren 2011 og 6. semester Stk. 3. For så vidt angår studerende på studieordning HA (jur.) 2009 nødvendiggør vedtagelsen af denne studieordning ingen ændringer eller fastsættelse af forbehold for afvikling. Studerende på studieordning 2009, der bliver forsinkede i deres studieforløb, er dog berettiget til efter nærmere aftale med studielederen at blive administrativt overført til studieordning Ændringer til studieordningen 24. Juridisk Studienævn besluttede på møde den 1. juni 2011 at ændre eksamen i alment modul fra skriftlig intern 3-døgnseksamen til 5 timers skriftlig intern eksamen med virkning for alle eksaminer afviklet efter den 1. september