Jørgen Dalberg-Larsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jørgen Dalberg-Larsen"

Transkript

1 Forestillinger om retten og dens samfundsmæssige relationer Retten er på den ene side et fænomen, som alle kender til. Alle ved, at der findes visse retsregler, der forbyder at stjæle eller at køre uden cykellygte om natten. På den anden side er retten også et meget uhåndgribeligt fænomen, som det er uhyre vanskeligt at give en præcis bestemmelse af. Den så at sige slipper væk mellem fingrene, når man mener at have fundet frem til dens egentlige væsen. Og derfor har filosoffer - og specielt retsfilosoffer - da også i tusinder af år diskuteret, hvad ret egentlig er. En meget velkendt strid står mellem naturretstilhængere af forskellig art, der alle peger på nødvendige sammenhænge mellem ret og moral, og retspositivister, der benægter en sådan nødvendig sammenhæng. Men der er også i andre henseender grundlæggende forskelle på de forestillinger, der findes om rettens karakter, og de forskellige forestillinger vil ofte føre til meget forskellige opfattelser af forholdet mellem ret og demokrati. Man finder således i nutiden to meget forskellige forestillinger om retten inden for retsteorien, der begge fremdrager væsentlige - men helt forskellige - træk ved retten. Den ene teori kunne man kalde teorien om den moderne ret, selvom der kan være meget forskellige opfattelser af, hvad der karakteriserer den moderne ret. Og den anden teori kunne man så kalde teorien om den præmoderne eller postmoderne ret, fordi den hæfter sig ved nogle sider af retten, som har været undertrykt i den forestilling om retten, som for alvor slog igennem med den franske revolution, og som herhjemme fik sit gennembrud med Grundloven af I det følgende skildres de to forestillinger hver for sig med vægt på deres demokratiske elementer, og det diskuteres også hvilken af teorierne, der bedst er i stand til at forstå nutidens komplicerede retsforhold. Til slut ses der på, om og hvordan ret og demokrati kan sammenkobles på nye måder under indtryk af udviklingen mod globalisering og decentralisering af ret og samfund. [Slagmark no 30 p.43-53]

2 Forestillinger om retten i den moderne demokratiske retsstat Det er helt givet, at retten i den moderne demokratiske retsstat er tiltænkt at skulle have en anden form, et andet indhold og andre funktioner end tidligere. Dette fremgår klart af de udtalelser om retten, som blev fremført af tilhængerne af det nye retssyn, der var stærkt påvirket af oplysningstidens ideer. Disse tanker om den moderne ret faldt dels sammen med en udvikling inden for selve retten, som allerede var godt på vej i slutningen af 1700-tallet, og dels førte de til, at retten blev udformet ud fra sådanne tanker fra den franske revolution og fremover i en lang række lande, bl.a. Danmark. Det moderne retssyn er således mindst 200 år gammelt og - ville mange måske mene - er blevet overhalet af udviklingen. Men ikke desto mindre har Jürgen Habermas i Faktizität und Geltung fra 1992 (Habermas, 1996) givet en spændende ny formulering af det i en kritisk konfrontation med mange andre opfattelser af retten, som er vundet frem i de senere år. For Habermas er den opfattelse af forholdet mellem ret og demokrati, som vandt frem omkring 1800, nemlig stadig grundlæggende fornuftig, acceptabel og realistisk. For ham drejer det sig derfor primært om at foretage en rationel rekonstruktion af tankerne bag opbygningen af den demokratiske retsstat, naturligvis i lyset af de senere landvindinger inden for filosofi, videnskab, retsteori mv. For Habermas kan en moderne ret kun opfattes som legitim, dersom den er blevet til i en demokratisk proces, og demokratiet kan kun fungere inden for de retlige rammer, som typisk afstikkes i en forfatning. Der er således en helt nødvendig sammenhæng mellem ret og demokrati. Og det betyder, at spørgsmål om rettens karakter og mulige virkemåder bliver et centralt tema - ikke blot for jurister, men for alle, der er interesseret i, hvordan et demokratisk samfund bør fungere. Den ret, som ifølge Habermas skal fungere i et demokratisk samfund, må - for at være acceptabel - have en række bestemte egenskaber. Og det er i vidt omfang de samme egenskaber nu som for to hundrede år siden. For det første skal retten være blevet til gennem åbne debatter ude i samfundet, der efterfølgende kanaliseres ind i parlamentet og sætter sit afgørende præg på den lovgivning, som bliver et resultat af de politiske processer. For det andet skal den lovgivning, der bliver et resultat af de politiske processer, gerne have en klar og præcis karakter, så der ikke overlades for megen politisk magt til det forvaltningsapparat eller de dommere, der efterfølgende skal handle i forhold til loven. Thi hvis de får et stort spillerum til at skønne over, hvordan loven skal anvendes, bliver borgernes demokratiske 44

3 Forestillinger om retten og dens samfundsmæssige relationer indflydelse let illusorisk. For det tredje skal det samlede retssystem, som den nye lovgivning skal indføjes i, fremstå som en sammenhængende helhed. Thi hvis det ikke gør det, da bliver borgernes muligheder for at kunne forudberegne deres retsstilling ud fra gældende ret umuliggjort, og det betyder, at deres formelle retssikkerhed bliver en illusion. Og desuden mener Habermas - med støtte i en anden fremtrædende moderne tysk samfundsforsker, Niklas Luhmann - at rettens funktion i et moderne samfund helt objektivt må bestemmes som den at sikre forudberegneligheden. Her er blot nævnt nogle enkelte elementer i Habermas retsopfattelse; men herudfra skulle det gerne stå klart, at Habermas har nogle ganske bestemte ideer om den ret, der bør eksistere i et samfund som vort. Ét af de vigtigste elementer i dette retssyn er, at retten - den legitime ret - må forstås i tæt sammenhæng med staten. Eftersom det kun er en demokratisk tilblevet lov, der er legitim, og eftersom en demokratisk tilblivelsesproces foregår inden for rammerne af en demokratisk retsstat og inden for dennes politiske institutioner, så er ret og stat helt tæt forbundne størrelser. Og ud fra denne opfattelse må rettens indhold i det store og hele være bestemt gennem lovgivning. Habermas er således meget skeptisk over for at tildele domstolene for stor indflydelse på retsudviklingen, selvom han sådan set accepterer, at dommerne ikke automatisk kan udlede de rigtige afgørelser ud fra lovgivningen. Lovene må nødvendigvis tolkes, og enhver tolkning indebærer et vist spillerum for skøn. Habermas opfattelse indebærer som sagt endvidere, at gældende ret i et land må have en enhedskarakter. Det går ikke an, at forskellige elementer i den peger i hver sin retning. Men det betyder så også, at de nye regler, der ved hjælp af lovgivning skal indpasses i det bestående system, ofte må undergives en vidtgående tolkning, før de gnidningsfrit kan indgå i det samlede mønster. I denne harmoniserende tolkningsproces må man naturligvis også justere tolkningen af de tidligere regler; men i praksis vil det nok ofte blive de nye regler, der må skæres til, især hvis de bryder med grundlæggende mønstre i det bestående. Habermas retsopfattelse spænder altså mellem en meget afgørende demokratisk komponent, hvor befolkningen skal sætte sit afgørende præg på retten, og så nogle formelle komponenter, hvor den acceptable ret skal have et ganske bestemt formpræg. Den spænder også mellem et normativt og et deskriptivt syn på retten. Han mener nemlig, at det er vigtigt, at teorien fortæller, hvad der normativt set er acceptabel ret, og desuden, at den ikke stiller krav til retten, som det er umuligt at opfylde i nutidens samfund. Og ud fra den sidste af disse to fordringer lægger han som sagt megen vægt på at 45

4 forsvare teorien over for andre teorier, der forklarer, hvorfor retten i nutiden har - og må have - en delvis anden karakter end i Habermas teori eller engang for flere hundrede år siden, da de demokratiske retsstater opstod (Dalberg- Larsen, 1994a). I forbindelse med diskussionen af andres opfattelser af nutidens retsforhold går Habermas da også undertiden ind på at modificere sine udgangspositioner. Således accepterer han reelt fænomener som rammelovgivning, der lægger op til brede skøn, og til en vis grad tanken om at indføre et demokratisk element i de beslutningsprocesser, der angår udfyldningen af rammelovene. Det er let at følge Habermas, når han går ind for en nøje sammenhæng mellem demokrati og ret. Men spørgsmålet er, hvor realistisk hans opfattelser er, specielt i nutiden, og hvorvidt ret og demokrati eventuelt kan forbindes på andre måder. Forestillinger om retlig pluralisme I de sidste par årtier er der opstået én eller rettere flere retsteoretiske skoler, der ser på retten med helt andre briller end både Habermas og de fleste jurister og retsfilosoffer. Det fælles punkt er, at man finder det helt urealistisk at opfatte retten som (typisk) nationalt afgrænsede enheder med lovgivining som den helt afgørende retskilde. I stedet præsenteres et billede af retten som bestående af en række overlappende retsordener, der ofte kan have hver sit bud på retstilstanden. Man kan altså (ofte) ikke længere tale om retstilstanden som noget, der kan bestemmes entydigt. Og retten får herved karakter af at være noget relativt (Dalberg-Larsen, 1994b). Hvorfor opstår nu sådanne retsopfattelser i nutiden? Ja, her kan gives flere svar. For det første kan man hævde, at de på linje med andre postmoderne opfattelser udfordrer nogle grundlæggende træk ved den moderne tænkemåde, som de fleste tidligere har accepteret uden videre. For det andet kan forklaringen være den, at en pluralistisk retsopfattelse egner sig bedst til en forståelse af de retsforhold, som man finder netop i nutiden, og som til dels er meget forskelligartede fra dem, der var de fremherskende i forrige århundrede. Efter min opfattelse kan begge forklaringer bruges. Og jeg vil i det følgende komme med nogle argumenter for, at forestillingerne om retlig pluralisme kan bidrage til at forstå og forholde sig til væsentlige sider af den nutidige retlige virkelighed, som vanskeligt kan indfanges i den moderne retsmodel. Et af de helt afgørende punkter i de fleste (fornuftige) pluralismeopfattelser er, at de ser på forholdet mellem ret og stat på en helt anden måde end f.eks. Habermas. Man kan også sige, at de fra at se på 46

5 Forestillinger om retten og dens samfundsmæssige relationer stat og ret med ideologiske briller - præget af forfatningens idealistiske og formalistiske statssyn - ser på stat (og ret) på en mere realistisk måde, der er præget af, hvordan vi i dag faktisk oplever staten og retten, og desuden præget af politologiens og retssociologiens analyser af de reelle forhold. Dette får betydning på flere måder. Det bliver således klart, at staten ikke kan betragtes som en enhed, der leverer ét bestemt produkt til retssystemet: lovgivning. Staten består reelt af en række mere eller mindre fast koordinerede centre for retsfastsættelse og retsanvendelse, og disse mange centre sætter alle hver deres præg på den gældende ret. Folketinget kommer med lovgivningen. Domstolene kommer med retspraksis fra såvel Højesteret som landsretterne og byretterne. Forvaltningen udfærdiger centralt en række retlige reguleringer af meget forskellig art. Det sker både fra ministeriernes departementer og fra mere eller mindre selvstændige administrative enheder, som der opstår stadig flere af. Det sker også fra forskellige råd og nævn i form af principielle afgørelser. Man kan diskutere, hvor heldig denne fragmentering af staten er for demokratiet og for borgerne. Men det er problematisk at lukke øjnene for de reelle forhold, specielt hvor man har ønsker om at ændre forholdene til det bedre. Det er altså svært at se staten som en reel enhed, der producerer en enhedsret, der tillige helst skal være demokratisk legitimeret. Men det er også svært at lukke øjnene for, at retten også produceres uden for statsmagtens regi. Det har således altid været anerkendt, at ret kan opstå som en retssædvane ude i befolkningen. Det accepteres også i dag og har en reel betydning på flere retsområder. Hvad angår uformelle normer som retskilde, er der imidlertid store uenigheder inden for dem, der er positive over for retspluralisme. Nogle mener, at ret reelt stort set er identisk med samfundets uformelle normer, fordi det er disse, der - i kraft af at de opfattes som legitime af borgerne - udøver den væsentligste indflydelse på folkets handlemåde, også på lovbestemte områder (Griffiths, 1996). Andre vil mene, at det fører diskussionen på afveje at omdøbe ret til noget helt andet, end hvad vi normalt forstår ved begrebet. Jeg selv hører til i denne sidste kategori. Men herudover opstår ret også ude i samfundet på mange forskellige måder. Der opstår således ret gennem forskellige former for aftaleindgåelse, og man kan nævne hele den kollektive arbejdsret som et område, hvor retstilstanden stort set er bestemt uden statens indblanding. Men det, der for alvor har rykket ved opfattelsen af en helt tæt forbindelse mellem ret og stat, er den stigende tendens til, at retsdannelsen på det nationale niveau aflastes og suppleres med retsdannelse på andre niveauer, ligesom 47

6 opgaven hos den centrale statsmagt flyttes til andre niveauer. Her er der for det første tale om en tendens til, at retsdannelsen i stigende grad forskydes fra det nationale til et overnationalt niveau. Denne internationaliserings- eller globaliseringstendens præger retten i mindst lige så stor udstrækning som andre sektorer i samfundet og hænger tæt sammen med udviklingen på mange andre områder. Det gælder ikke mindst den økonomiske internationalisering og dermed en øget samhandel på tværs af landegrænser. Det bliver stadig oftere tilfældet, at jurister, f.eks. i Danmark, skal forholde sig til regler fra andre lande eller til internationale regelsæt som forretningsadvokater. Men også på andre områder er retsdannelsen til dels forskudt fra nationalt til internationalt niveau. Det gælder hele menneskerettighedsfeltet, og det gælder i forbindelse med Danmarks medlemskab af EU. Vi står således stadig oftere i situationer, hvor forskellige retsordener - nationale, regionale og internationale - kan være relevante, ofte med forskellige bud på retsstillingen, og i sådanne situationer er der ofte tale om ikke-hierarkiske interaktioner mellem retsordener, der gør det svært at sige, hvilken af de mulige retsordener, der faktisk kommer til at danne grundlag for de konkrete retlige beslutninger. Men der sker også en forskydning fra det nationale niveau til lokale niveauer. Det er herhjemme sket i betydelig grad siden kommunalreformen i 70erne. Amterne og kommunerne - og endog de enkelte institutioner - har i stigende grad fået en selvstændig status i forhold til den centrale statsmagt med hensyn til at udforme retlige reguleringer, og dette er sket bl.a. for at aflaste den overbebyrdede velfærdsstat. Resultatet er altså samlet et meget mere fragmenteret billede af gældende ret, hvor en række retsordener på forskellige niveauer præsenterer forskellige bud på retten til jurister og borgere. Den portugisiske retssociolog Boaventura Santos har sammenlignet opgaven at skildre rettens indhold i en sådan situation med kunsten at lave landkort (Santos, 1987). Når man skal lave landkort, må der nemlig træffes en række valg, bl.a. med hensyn til symboler, angivelse af skala og centrum, når den fysiske virkelighed på den runde klode skal præsenteres på et stykke papir, og alle disse valg får betydning for forståelsen af de geografiske realiteter. Hvad angår beskrivelsen af retten, så drejer et af valgene sig om skalastørrelsen. Her kan man for det første vælge en skala, der muliggør, at hele jorden kan placeres på ét kort. Man får i så fald kun de store grove konturer med, og her aftegnes især den internationale ret. Ved valg af mellemste skala fremstår de nationale retsordener som den retlige virkelighed, og ved valget af den nederste skala præsenteres retten endelig som den lokale ret, sådan som den fremtræder i en konkret lokalitet: en egn, 48

7 Forestillinger om retten og dens samfundsmæssige relationer en by eller en institution. Den her skitserede opfattelse af retten er ikke den, som man normalt finder hos jurister eller i juridiske lærebøger. Men den er i dag så tæt på den faktiske juridiske virkelighed, at den langt fra kan afvises som en verdensfjern teoretisering med udgangspunkt i luftige postmoderne standpunkter. Den er faktisk så tæt på realiteterne, som de opleves af mange i dag, at den har gode muligheder for at appellere til den juridiske commmon sense som en rimelig og anvendelig måde at forstå retsforholdene, som de faktisk fremtræder. Santos selv karakteriserer sin pluralistiske retsteori som postmoderne, og det er da også helt klart, at den afgørende bryder med en række basale elementer i den retsopfattelse, som f.eks. Habermas er talsmand for. Det bliver nu ikke længere muligt at tale om en entydig kobling mellem stat og ret, det bliver ikke længere muligt at tale om en entydig retstilstand, og det bliver ikke længere muligt at foretage en entydig sammenhæng mellem demokrati og ret. Retstilstanden kan nu opfattes på flere vidt forskellige, men alle korrekte, måder, helt afhængigt af det perspektiv, der anlægges. Og den retssikkerhed, som Habermas ret kan yde borgerne, bliver nu i vidt omfang en illusion (Dalberg-Larsen, 1998). Den pluralistiske retsopfattelse kan altså siges at passe godt ind i en postmoderne opfattelse af samfundet. Men den kan også karakteriseres som præmoderne. Den passer nemlig også godt på retsforholdene, som de var før gennembruddet for den moderne stat og den moderne opfattelse af staten, der kan tidsfæstes til engang i perioden og forbindes med teoretikere som Jean Bodin og Thomas Hobbes. I middelalderen var det helt naturligt at se samfundet som reguleret fra flere forskellige centre, der ikke indbyrdes var placeret i noget klart hierarkisk forhold. Man havde kongemagten, men også kirken som vigtige centre for dannelse og anvendelse af ret og herudover også købstæderne og de store jordbesiddere. I en sådan situation er en retspluralistisk opfattelse helt naturlig og vel så selvfølgelig, at der ikke var grund til at formulere den. Men en pluralistisk retstilstand kan godt leve videre langt op i perioden med en enevældig statsmagt, fordi det formelle monopol på at skabe og anvende ret langt fra altid modsvarer de retlige realiteter. Men det er på den anden side også klart, at det ideologiske pres fra en retsopfattelse baseret på en tæt sammentænkning af stat og ret bliver så stærkt, at det kommer til at præge de flestes retsforestillinger. Man holder op med at tænke på den gamle måde og forbinder nu ret med en national retsorden, primært baseret på lovgivning. Og det har man så stort set gjort lige siden. Der har dog været undtagelser. De angår især synet på retsforholdene i kolonierne, hvor man helt tilbage til 1700-tallet har opereret med dualistiske 49

8 retssystemer, baseret på henholdsvis koloniherrernes ret og den lokale ret. Og det er da faktisk også fra studierne af retsforholdene i de tidligere kolonier, at inspirationen til også at se på de europæiske retssystemer som pluralistiske er opstået. Det kan i den forbindelse også nævnes, at grundlæggeren af faget retssociologi, Eugen Ehrlich, også lancerede en dualistisk opfattelse af retsforholdene i sit eget hjemland Østrig-Ungarn. Her var dualismen imidlertid ikke officielt anerkendt, ligesom den var i kolonierne; men den var ifølge Ehrlich ikke desto mindre en social realitet, fordi statsmagtens regulering stort set ingen reel virkning havde i udkantsområderne af det store kejserrige, hvor den reelle levende ret var baseret på lokale retssædvaner. Man kan således hævde, at den moderne ret, som f.eks. Habermas analyserer, er en kort parentes i den historiske udvikling. Den opstod for nogle hundrede år siden og er nu måske igen på vej væk. Men er dette virkelig tilfældet? Og er det ikke - hvis det sker - et markant tilbageskridt i menneskehedens historie? Disse spørgsmål vil til slut blive drøftet lidt nærmere. Forholdet mellem ret og demokrati under nye vilkår I det foregående har jeg nærmest argumenteret for det synspunkt, at historien - i det mindste på det retlige område - synes at bevæge sig i en cirkel, idet vi er på vej frem mod retsforhold, der på mange måder svarer til dem, man finder i middelalderen. Dette er da også min opfattelse, selvom udviklingen på det konkrete område næppe har været så drastisk som inden for retsteorien, der tidligere overbetonede rettens enhed og relation til staterne og nu måske er tilbøjelig til at underbetone disse forhold. Men det er dog vigtigt at tilføje, at den retstilstand, som man nu ser vokse frem, i nogle henseender adskiller sig helt radikalt fra den, man finder langt tilbage i tiden. Det, som i dag er anderledes, er, at vi faktisk har oplevet en periode med et gennembrud for et syn på retten som noget, der er forbundet med den demokratiske retsstat og senere med velfærdsstaten. Disse perioder har sat ganske stærke aftryk på den måde, vi i dag opfatter retten, uanset om vi realistisk ser, at retsforholdene i dag er ganske anderledes end i det 19. århundrede eller i det 20. århundredes velfærdsstat. Og disse spor betyder, at den ret, som vi i dag og fremover møder, er afgørende præget af retsstatslige og velfærdsstatslige elementer af forskellig art. Men vores retstænkning er også fortsat præget af de tankemønstre og de værdier, som er blevet de bærende i de sidste par hundrede år. Man kan måske godt som postmoderne retsteoretiker kritisere den moderne ret; men selv en sådan kritik vil næsten uundgåeligt være præget af en række af de idealer, som blev de bærende i perioden fra oplysningstiden og frem. Og disse idealer angår ikke mindst 50

9 Forestillinger om retten og dens samfundsmæssige relationer værdien af en bestandig kritik af de bestående retsforhold - værdien af at søge at finde frem til stadig bedre retlige rammer for en god tilværelse for samfundets borgere. I en sådan fortsat debat tror jeg næppe, at ret mange vil ønske at kappe forbindelserne mellem demokrati og ret, selvom visse retsteoretikere i dag ganske vist ønsker, at retten skal koncentrere sig om sig selv og udvikle sig på egne retlige præmisser (Luhmann, 1995). Jeg tror, at de fleste fortsat vil ønske, at retsudviklingen præges af borgernes ønsker og værdier og fortsat vil kritisere de markante tendenser, vi finder, til en retsudvikling, der helt er styret af de politiske og økonomisk stærke aktører uden noget demokratisk mandat. Spørgsmålet bliver så, om de stærke ønsker om en demokratisk præget retsudvikling får mulighed for at slå igennem i praksis i en situation som i nutiden. Hvad er det da, der præger nutiden ud fra en klassisk demokratiopfattelse som f.eks. hos Habermas? Ja, det er vel netop det, at den enkelte borger har utroligt svært ved at få indflydelse på udviklingen, både politisk, økonomisk og retligt. De vigtigste aktører er ikke længere enkeltborgere (hvis det nogensinde har været sådan), men store virksomheder, store institutioner, store sammenslutninger af forskellig art, stadig oftere fungerende på tværs af landegrænserne. En sådan situation gør det under alle omstændigheder nødvendigt at overveje, hvordan et demokrati og en demokratisk retsstat reelt kan fungere. Situationen i dag er i flere henseender ny; men man kan dog også sige, at udviklingen henimod en aftagende rolle for almindelige borgere og en tiltagende rolle for store virksomheder, store organisationer og forskellige ekspertgrupper har stået på i hele det 20. århundrede. Og specielt fra omkring 1970 talte mange, inkl. Habermas, om en afgørende krise for demokratiet, som man blev nødt til at reagere drastisk i forhold til. Sådan er situationen altså også i dag. Og jeg synes faktisk, at det er lidt tilbageskuende af Habermas i 1990erne blot at ønske den gamle demokratiske retsstat tilbage i højsædet, som om det var en realistisk mulighed. Efter min opfattelse er det langt mere konstruktivt at søge at forstå de grundlæggende træk i den nye situation for herefter at anvise, hvordan borgernes demokratiske indflydelse på udviklingen bedst kan sikres, og hvordan deres rettigheder bedst kan realiseres. Dette er da også et hovedformål for Santos med formuleringen af den pluralistiske retsteori. Han ønsker nemlig at sætte borgerne i stand til at vurdere, hvilke af flere mulige retsordener der i særlig grad reelt virker undertrykkende, og som der derfor bør reageres over for, samt hvilken retsorden der i konkrete situationer giver borgerne bedst muligheder for at få deres værdier og rettigheder realiseret. 51

10 Man kan også formulere det sådan, at en vigtig opgave i nutiden bliver, at de forskellige retsordener bringes til at kommunikere med hinanden på en sådan måde, at de på den ene side lærer at respektere hinanden og på den anden side at påvirke hinanden, således at der opstår en vis harmoni imellem dem. Og denne harmoni skulle så gerne præges af demokratiske, retsstatslige og sociale værdier. En sådan opgave kan tænkes løst på mange forskellige måder, bl.a. ved at der indpodes et demokratisk element i alle retsordenerne som betingelse for, at de ikke udelukkes fra kommunikation med andre. Også menneskerettighederne kan udgøre en fælles ramme, som alle må respektere. Der er i den nyere retsteoretiske debat, men også på det praktiske plan, formuleret mange spændende bud på, hvordan man kan gå frem, som det fører for vidt her at komme ind på (Chalmers, 2000). Jeg vil til slut henlede opmærksomheden på en markant fortaler for en demokratisk samfundsudvikling, som Habermas på mange punkter har synspunkter fælles med, nemlig den amerikanske pragmatiker John Dewey (Putnam, 1991). Dewey ønsker - ligesom Habermas - en demokratisk formet udvikling, men for Dewey er demokrati ikke en bestemt model, som blev udformet langt tilbage i tiden, og som blot skal efterleves udi al fremtid. Demokratiet må hele tiden udvikles i takt med de udviklinger, der sker i det omgivende samfund. Ellers forstener det til noget rent formelt uden betydning for, hvad der sker i det virkelige samfund. Og svarende til udviklingen i demokratiets former må også dets konkrete kobling til retsudviklingen hele tiden stå åben for debat. Der er i dag megen grund til at følge Dewey, ikke for at afskaffe det parlamentariske demokrati og den demokratiske retsstat, men for at supplere disse fænomener med nye former og nye koblinger. Man kan diskutere, hvordan disse nye forhold skal indrettes, men ikke at det er nødvendigt med fornyelse. En sådan fornyelse har da reelt også fundet sted mange gange i den forløbne tid, f.eks. i Danmark på arbejdsmarkedet i Der er alle gode grunde til at gå videre den vej. Der er nogle, der tror på, at udviklingen vil resultere i dannelsen af en global demokratisk retsstat, således at nutidens retlige pluralisme afløses af en global enhedsret. Jeg er meget skeptisk over for denne vision, både normativt og empirisk. Men uanset hvad udviklingen ender i, så vil det være helt uforsvarligt blot at sætte sig til rette og vente på, at det gode sker. For hvis der ikke bestandigt arbejdes på at fremme demokratiet og borgernes rettigheder, så er det meget vanskeligt at forestille sig, at et eventuelt kommende globalt center for magt og ret vil blive præget af demokratiske tanker og af respekt for borgernes rettigheder. 52

11 Forestillinger om retten og dens samfundsmæssige relationer Litteraturliste Chalmers, Damien: (2000) Post-Nationalism and the Quest for Constitutional Substitutes, in Journal of Law and Society, vol. 27, p Dalberg-Larsen, Jørgen: (1994a) Habermas om retten og den demokratiske retsstat, in Dansk sociologi, 5.årg., nr. 4, p Dalberg-Larsen, Jørgen: (1994b) Rettens enhed en illusion?, København Dalberg-Larsen, Jørgen: (1998) Ret, tekst og kontekst. Postmodernisme og ret. København Griffiths, John: (1986) What is Law?, in Journal of Legal Pluralism, No. 24, p.1-55 Habermas, Jürgen: (1996) Between Facts and Norms, Cambridge Luhmann, Niklas: (1995) Retsystemets enhed, in Autopoiesis 2, red. af Jens Chr. Jacobsen, København, p Putnam, Hilary: (1991) A Reconsideration of Deweyan Democracy; in Pragmatism in Law and Society, red. af M. Brint og W.Weaver, Boulder/San Francisco, p Santos, Bonaventura: (1987) Law a Map of Misreading. Towards a Postmodern Conception of Law, in Journal of Law and Society, vol 14, p. 279ff. 53

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Retsudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt

Retsudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt Retsudvalget 2017-18 (Omtryk - 17-11-2017 - Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt REU høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, onsdag den 11.10.2017 Ærede medlemmer

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

J0rgen Dalberg-Larsen. Lovene og livet. - en retssociologisk grundbog. 5. udgave

J0rgen Dalberg-Larsen. Lovene og livet. - en retssociologisk grundbog. 5. udgave J0rgen Dalberg-Larsen Lovene og livet - en retssociologisk grundbog 5. udgave Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 11 DEL I - GENEREL INTRODUKTION KAPITEL 1 - Hvad er retssociologi?

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Kompetencemål for samfundsfag:

Kompetencemål for samfundsfag: Kompetencemål for samfundsfag: Kompetencemål efter 9.klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og global og kunne komme med forslag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution EUC Nordvest/Thisted handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie

Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål Samfunds fag 7. 8. klasse I skoleåret 2011/2012 har vi, som en forsøgs ordning, valgt at læse faget ind i følgende sammenhænge. Teamfortælling fagdag Formålet

Læs mere

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner.

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Dato: 7. november 2016 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0378 Dok.:

Læs mere

Samfundsfag. Måloversigt

Samfundsfag. Måloversigt Samfundsfag Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet dets. Eleverne skal opnå kompetencer til aktiv deltagelse

Læs mere

Samfundsfag Fælles Mål

Samfundsfag Fælles Mål Samfundsfag Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 Fælles Mål Samfundsfag 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget samfundsfag

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 Dok.: KNO40167 UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 1. Deres Majestæt, Deres Kongelige Højheder, mine damer og herrer.

Læs mere

JØRGEN DALBERG-LARSEN BETTINA LEMANN KRISTIANSEN

JØRGEN DALBERG-LARSEN BETTINA LEMANN KRISTIANSEN JØRGEN DALBERG-LARSEN BETTINA LEMANN KRISTIANSEN LOVENE OG LIVET En retssociologisk grundbog 6. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Lovene og livet En retssociologisk grundbog Jørgen Dalberg-Larsen

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017 Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Almen Studieforberedelse

Almen Studieforberedelse Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Fagplan for Samfundsfag

Fagplan for Samfundsfag Fagplan for Samfundsfag Formål Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 9. klasse 2019/2020

Årsplan for samfundsfag i 9. klasse 2019/2020 Årsplan for samfundsfag i 9. klasse 2019/2020 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod en evt. eksamen Undervisning tilrettelægges med

Læs mere

Høringssvar til Forslag om ændring af straffeloven (tildækningsforbud)

Høringssvar til Forslag om ændring af straffeloven (tildækningsforbud) straffeloven (tildækningsforbud) 1. Forholdet til dansk ret er enig i lovforslagets vurdering af, at et generelt tildækningsforbud er foreneligt med grundlovens 67, 70 og 77. 2. Forholdet til Den Europæiske

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Københavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog

Københavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog university of copenhagen Københavns Universitet Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg Published in: Politologisk Årbog 2015-2016 Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2008 Juni 2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43. FØLGESKRIVELSE fra:

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43. FØLGESKRIVELSE fra: RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 11. marts 2014 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne

Læs mere

Historie. Formål og perspektiv. Emneområder

Historie. Formål og perspektiv. Emneområder Vidar Skolen en eksamensfri friskole der tager dit barns indlæring alvorligt Du er på denne side > Forside > Pædagogik > Kompetenceplaner for overskolen > Historie Historie Formål og perspektiv Historie

Læs mere

Review-essay: To vægtige bøger

Review-essay: To vægtige bøger Review-essay: To vægtige bøger en genudgivet klassiker og en ny om ret og retssociologi Jørgen Dalberg-Larsen, dr.jur., professor emeritus, Aarhus Universitet, jdl@jura.au.dk Review af: Alf Ross (1953.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF).

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 146 Offentligt Den 13. december 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Spørgsmål nr. Q: Vil ministeren redegøre

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fag: Samfundsfag Klasse: 8C Lærer: Christina Cordua Thurmann Grundbog: Ind i samfundsfaget, grundbog A Tema / emne Uger Fællesmål arbejdsform Materiale/ Lokaler Evaluering

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

Skatteproces henvisning af principiel sag fra byret til landsret, jf. retsplejelovens 226, stk. 1 bevisvurderinger - SKM

Skatteproces henvisning af principiel sag fra byret til landsret, jf. retsplejelovens 226, stk. 1 bevisvurderinger - SKM - 1 Skatteproces henvisning af principiel sag fra byret til landsret, jf. retsplejelovens 226, stk. 1 bevisvurderinger - SKM2013.469.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fandt

Læs mere

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K E-mail: jrje@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 I N F O @ H U M A N R I G H T S. D K M E

Læs mere

ATeksamensopgaven januar 2018 / MG

ATeksamensopgaven januar 2018 / MG ATeksamensopgaven 2018 januar 2018 / MG Tidsplan Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 5 Offentliggørelse Introduktion Vejledning i valg af sag og fag 6 Arbejd selv Vejledning i valg af sag og fag 7

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Samfundsfag B ved jea Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars htx Samfundsfag B Jens Andresen (jea) 3t16 Forløbsoversigt (6) Forløb

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att.: med kopi til

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att.: med kopi til Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark Att.: sum@sum.dk med kopi til cea@sum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 A N P E @

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

INTERN UDDANNELSE. Afdelingsbestyrelsens opgaver og ansvar

INTERN UDDANNELSE. Afdelingsbestyrelsens opgaver og ansvar INTERN UDDANNELSE Afdelingsbestyrelsens opgaver og ansvar Indledning En afdeling er en sammenslutning af enkeltmedlemmer, støttemedlemmer og kollektive medlemmer. En afdeling kan dække to eller flere kommuner

Læs mere

Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 9. klasse 2017/2018

Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 9. klasse 2017/2018 Årsplan for, og i 9. klasse 2017/2018 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagenes forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. I 2016 lavede man et forsøg med en fælles eksamen med fagene historie,

Læs mere

Om retsprincipper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen

Om retsprincipper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Bettina Lemann Kristiansen Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen Sten Schaumburg-Müller (red.) Om retsprincipper Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 119 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Samfundsfag C Michael Harritsø Frederiksen (mf) 1ab18 Forløbsoversigt (7) Forløb 1 Forløb

Læs mere

Notat om lovfæstelse af kommunal- og myndighedsfuldmagtsreglerne om erhvervsvirksomhed Side 1 af 6

Notat om lovfæstelse af kommunal- og myndighedsfuldmagtsreglerne om erhvervsvirksomhed Side 1 af 6 NOTAT Notat om lovfæstelse af kommunal- og myndighedsfuldmagtsreglerne om erhvervsvirksomhed 08-04-2019 Side 1 af 6 J.nr. NIR 11.7.20.2-02 Notatet uddyber Dansk Affaldsforenings høringsbrev (J. Nr.: NIR

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2008-maj 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Forløb: Regions- og kommunalvalget 21. november 2017

Forløb: Regions- og kommunalvalget 21. november 2017 Forløb: Regions- og kommunalvalget 21. november 2017 Længde: 8-9 lektioner af 60 min. varighed. Faglige mål: o Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere

Læs mere

Kommentar til Anne-Marie

Kommentar til Anne-Marie Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

GUIDE. Foreningens vedtægter

GUIDE. Foreningens vedtægter GUIDE Foreningens vedtægter Udskrevet: 2016 Foreningens vedtægter Denne guide er skrevet til bestyrelsesmedlemmer og andre i frivillige sociale foreninger, der arbejder med foreningens vedtægter. Vedtægter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2011-12 Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Anne Lind

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Ligestilling er vi fælles om

Ligestilling er vi fælles om CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020

Læs mere

Ligestilling er vi fælles om

Ligestilling er vi fælles om CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Samfundsfag C ved jea Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars htx Samfundsfag C Jens Andresen (jea) 1mt16 Forløbsoversigt (7) Forløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni,

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: December 2012 Voksenuddannelsescenter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Gymnasium) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Samfundsfag C ved jea Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars htx Samfundsfag C Jens Andresen (jea) 1y16 Forløbsoversigt (7) Forløb

Læs mere

Samfundsfag Årsplan 15/16

Samfundsfag Årsplan 15/16 Samfundsfag Årsplan 15/16 Årsplanen tager udgangspunkt i de forenklede fælles mål for samfundsfag. Det samfundsfaglige kompetenceområde behandles ikke selvstændigt, men er en integreret del af arbejdet

Læs mere

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE Eksempler på smål Det gode liv på bagrund af forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling give eksempler på, at

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere