Åbent referat. fra. Udvalget for Børn og Undervisning

Transkript

1 Varde Kommune Åbent referat fra Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: Tirsdag den 13. januar 2015 Mødetidspunkt: 13:00-16:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 2, BCV Per Rask Jensen, Keld Jacobsen, Stig Leerbeck, Marianne Bruun Kristiansen, Tina Agergaard Hansen, Arne Lindberg Callesen Susanne Bergmann Birthe Laustrup Carstensen

2 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Indholdsfortegnelse Side 185. Godkendelse af dagsorden Gennemgang af udvalgets budgetområde m.v Revidering af godkendelseskriterier for private institutioner Tilsyn i kommunale og selvejende dagtilbud Ansøgninger om midler af anlægs- og renoveringspuljen Studietur i Året der gik - Evaluering af udvalgets arbejdsform Evaluering af aftalestyring Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Evaluering af aftalestyring Tippen Evaluering af aftalestyring Ungdomsskolen Koordinerende borgerforvaltning - integration Gensidig orientering Bilagsliste Underskriftsblad Side 425

3 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Godkendelse af dagsorden Dok.nr.: 6923 Sagsid.: Initialer: bilc Åben sag Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann Godkendt. Side 426

4 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Gennemgang af udvalgets budgetområde m.v. Dok.nr.: 7137 Sagsid.: 14/14528 Initialer: JEPO Åben sag Sagsfremstilling Den 29. oktober 2014 godkendte Økonomiudvalget Kommissorium for Økonomihandlingsplan fremskaffelse af råderum. Formålet med udarbejdelse af et råderumskatalog på 40 mio. kr., er at dette kan angive løsninger på besparelser og omstillinger. Besparelser og omstillinger skal medvirke til at dække et løbende underskud på cirka mio. kr. pr. år, således at den politiske målsætning på en kassebeholdning på 125 mio. kr. i 2019 kan fastfastholdes. Herudover er der et ønske om, at give Byrådet mulighed for en reel prioritering mellem forskellige forslag og endelig skal der også være mulighed for, at der kan skabes råderum for udvidelse af budgettet på andre områder. Råderumskataloget på 40 mio.kr. er fordelt mellem udvalgene efter nedenstående tabel, hvor der kun er medtaget serviceudgifter, idet der dog på beskæftigelsesområdet skal findes forslag på overførselsområdet på 3,0 mio. kr. Desuden er udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet ikke indgået ved fordelingen af kataloget. Nettodriftsudgifter Serviceudgifter Budget 2015 mio. kr. Andel af råderumskatalog mio.kr. Økonomiudvalget, øvrige udgifter til administration 79,2 1,6 Udvalget for Plan og Teknik 113,9 2,4 Udvalget for Børn og Undervisning 881,4 18,4 Udvalget for kultur og Fritid 79,0 1,6 Udvalget for Social og Sundhed 619,1 12,9 Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 7,2 0,1 Besparelse i overførselsudgifter 3,0 Serviceudgifter i alt 1.779,8 40,0 Økonomiudvalget skal udover 1,6 mio.kr. finde besparelser på 6,0 mio.kr. i den administrative organisation. Forvaltningens vurdering Ved udarbejdelsen af råderumskataloget, som skal danne grundlag for økonomihandlingsplanen , er der følgende processer, der indgår: 1. Direktionen skal udarbejde et råderumskatalog på 40 mio.kr. I denne proces indgår den administrative chefgruppe. 2. MED-organisationen skal give bidrag til, hvordan der kan findes forslag på op til 40 mio.kr. og endelig Side 427

5 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Lederforum skal give bidrag til, hvordan der kan findes forslag på op til 40 mio.kr. Den 6. maj 2015 præsenteres Byrådet for Råderumskataloget, som skal danne grundlag for Økonomihandlingsplan Ifølge procesplanen forelægges de politiske udvalg en redegørelse for den overordnede budgetsituation i udvalgene i januar Redegørelsen indeholder blandt andet en nærmere gennemgang af hele udvalgets budgetområde. Det er forventningen, at gennemgangen kan give et bedre indblik i udvalgets forskellige udgiftsområder, således Det er muligt at drøfte serviceniveau m.v. Udvalget er godt klædt på, når Råderumskataloget forelægges. Eventuelle kommentarer og bemærkninger fra udvalget vil indgå i Direktionens videre arbejde med Råderumskataloget. Retsgrundlag Intet Økonomi Høring HovedMED og FællesMED inddrages i processen ved udarbejdelse af Råderumskataloget. Der foretages almindelig høring af MED-udvalgene i forbindelse med vedtagelsen af budget Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at gennemgangen af udvalgets budgetområde m.v. tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann Drøftet og taget til efterretning. Side 428

6 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Revidering af godkendelseskriterier for private institutioner Dok.nr.: 7125 Sagsid.: 11/9116 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Udvalget for Børn og Undervisning besluttede den 16. december 2014, at udsætte punktet med henblik på yderlig belysning af sagen forud for endelig beslutning vedrørende garantistillelse for nuværende og evt. fremtidige private institutioner. Forvaltningen har på den baggrund undersøgt konsekvenserne for kommunen ved evt. ophør af en privat institution og omkostninger for den private institution ved garantistillelse. Varde Kommunes udgift til børn i en privat institution udbetales hver måned forud. Det betyder, at såfremt der skal etableres pladser til børn fra en privat institution i tilfælde af lukning, vil kommunen maksimalt kunne miste en måneds drift. Når et privat selskab går konkurs, vil lønmodtagerne kunne hente deres løn hos Lønmodtagernes Garantifond. Det skal dog bemærkes, at såfremt kommunen viderefører børnehaven med pædagoger for at få opfyldt sin forpligtelse til at stille pladser til rådighed, så er det muligt, at der vil være tale om virksomhedsoverdragelse, hvor kommunen anses for erhverver. Afhængig af, om der er tale om en virksomhedsoverdragelse i konkurs eller udenfor konkurs kan erhverver (dvs kommunen) blive pålagt at betale for feriepenge og optjent løn der endnu ikke er udbetalt. Omkostningerne for den private institution ved garantistillelse er 4 % p.a. Den årlige udgift på garantistillelse beregnet ud fra 1 måneds drift for eksempelvis Skovlund Børnehus vil således udgøre kr. Til sammenligning vil den årlige udgift på garantistillelse med udgangspunkt i 3 måneders drift udgøre kr. Forvaltningens vurdering Såfremt en privat institution lukker er kommunen forpligtet til at stille pladser til rådighed indenfor 3 mdr. jf. pasningsgarantien. Pasningsgarantien gælder hele kommunen, og det vil kunne forekomme, at det ikke er muligt at tilbyde alle børn pladser indenfor det naturlige geografiske område. Det kan ligeledes blive nødvendigt at leje lokaler eller på anden vis etablere pladser, eksempelvis ved videreførelse af den private institution i kommunalt regi, hvorved kommunen overtager forpligtelse som erhverver. I henhold til Dagtilbudslovens 20, stk.2 kan Byrådet stille krav om driftsgaranti og i givet fald om garantiens størrelse. Det er således muligt at lade kravet om garantistillelse helt bortfalde. Ved ophør af en privat institution kan kommunen miste en måneds drift + eventuelle udgifter til eksempelvis leje af midlertidige lokaler og eventuelle forpligtelser i forbindelse med videreførelse af den private institution i kommunalt regi. En garantistillelse svarende til 1 måneds drift vurderes på denne baggrund at være sagligt begrundet. Side 429

7 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning I konsekvens heraf anbefales afsnit 2.1. på side 4 i de reviderede godkendelseskriterier, dok tilrettet, så der står, at der: i forbindelse med ansøgningen endvidere stilles en driftsgaranti svarende til 1 måneds drift af institutionen. De foreslåede tilretninger og ændringer af godkendelseskriterierne, som beskrevet i dagsordenspunkt fra den 16. december 2014 (doknr ) sikrer, at retningslinjerne er tydelige og ajourførte jf. gældende lovgivning. Retsgrundlag Dagtilbudsloven Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben BU-udv : Revidering af godkendelseskriterier for /14 oprettelse af private institutioner 2 Åben Godkendelseskriterier /14 3 Åben Beregninger vedr. garantistillelse /14 4 Åben Godkendelseskriterier for oprettelse af privatinstitutioner /12 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at der tages stilling til garantistillelsen, at de reviderede godkendelseskriterier, med udvalgets eventuelle justeringer, godkendes med ikrafttrædelse pr. 1. januar Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann Det vedtoges at lade kravet om garantistillelse bortfalde for nuværende og evt. fremtidige private institutioner. Marianne Kristiansen (A) og Arne Callesen (Ø) stemte imod, idet de mener der skal stilles garanti svarende til 1 måneds drift. Godkendelseskriteriet blev godkendt med ændring i overensstemmelse med ovenstående beslutning vedr. bortfald af garantistillelse. Endvidere ændres afsnit 4, side 6 (sidste dot) i kriterierne: Fra: Daginstitutionen skal være røgfri samt overholde lov om røgfri miljøer og Varde Kommunes retningslinjer vedrørende rygning jf. Varde Kommunes røgpolitik. Til: Daginstitutionen skal overholde gældende lovgivning om røgfri miljøer. Side 430

8 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Tilsyn i kommunale og selvejende dagtilbud 2014 Dok.nr.: 6650 Sagsid.: 14/5079 Initialer: kiga_slettet_1 Åben sag Sagsfremstilling Varde Kommune har efter dagtilbudslovens 5 pligt til at føre tilsyn med kommunens dagtilbud, herunder Dagplejen. Tilsynet skal være med til at sikre, at børn og forældre får den service, som Byrådet har besluttet og at de lovgivningsmæssige rammer overholdes. Kommunens tilsyn er dialogbaseret, hvilket betyder, at tilsynet skal medvirke til læring og understøtte politikernes mulighed for at sætte mål for udviklingen af dagtilbudsområdet. Retningslinjerne for kommunens tilsyn med kommunale og selvejende dagtilbud er beskrevet i dokumentet Retningslinjer for tilsyn med kommunale og selvejende dagtilbud (dok.nr ). Det årlige tilsyn varetages af en konsulent i Sekretariatet Børn og Unge. Ansvaret for udførelsen af tilsynet er forankret hos dagtilbudschefen. På det årlige tilsyn drøftes Aftalestyringsmålene for dagtilbud Pædagogiske læreplaner herunder børnemiljøet og børn med særlige behov Forældresamarbejde Hygiejne Sprogvurdering Magtanvendelser Personale Sikkerhed indendørs Et årligt fokusområde der fastsættes af dagtilbudschefen I 2014 er der som planlagt gennemført 1 anmeldt dialogbaseret tilsyn i alle kommunale og selvejende dagtilbud. I de fællesledede dagtilbud er der gennemført 1 opfølgningsbesøg i hver afdeling af én times varighed. Derudover er der i 2014 gennemført 1 skærpet tilsyn i et dagtilbud og 1 uanmeldt tilsyn i et dagtilbud iværksat af dagtilbudschefen på baggrund af konkrete hændelser eller klager. På baggrund af erfaringerne med tilsynet og tilsynets retningslinjer samt organisatoriske ændringer i varetagelsen af tilsynet foreslås en række ændringer i dokumentet Retningslinjer for tilsyn. Dokumentet er vedlagt i henholdsvis original og revideret udgave. I den reviderede udgave er ændringerne markeret med gult. Ændringer i den reviderede udgave: Definition af henholdsvis skærpet og uanmeldt tilsyn er tilføjet. Tilsynets form fremgår ikke af dagtilbudslovgivningen eller vejledningen herom. Den enkelte kommune skal således selv definere hvordan et uanmeldt og et skærpet tilsyn praktiseres. Side 431

9 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning De supplerende besøg udgår, da disse ikke er en del af det lovpligtige tilsyn. Tilføjelse af det årlige møde mellem direktøren for Børn og Unge, dagtilbudschefen og MED-udvalget i det enkelte dagtilbud, som en del af det samlede tilsyn. Ligeledes indgår dagtilbudschefens årlige møde med ledelsesteamet, som en del af det samlede tilsyn. Dagplejepædagogernes tilsyn med dagplejerne og legestuegrupperne er tilføjet. Dagplejepædagogerne foretager 3 årlige anmeldte tilsynsbesøg i dagplejehjemmene. Tilføjet, at Udvalget for Børn og Undervisning ved årets afslutning, orienteres om tilsynet i det forløbne år. Forvaltningens vurdering Tilsynet med de kommunale og selvejende dagtilbud efterlever dagtilbudslovens 5 og kommunens gældende retningslinjer. På baggrund af erfaringerne med tilsynet og tilsynets retningslinjer samt organisatoriske ændringer i varetagelsen af tilsynet foreslås dog en række tilføjelser/ændringer i retningslinjerne, så der bliver overensstemmelse imellem retningslinjer og praksis. Definitionen af henholdsvis skærpet og uanmeldt tilsyn skal sikre gennemsigtigheden, idet det hidtil ikke har været tilstrækkeligt klart, hvori forskellen på de 2 tilsyn består. De foreslåede definitioner er udarbejdet på baggrund af henvendelse til ministeriet/kl. Som et nyt tiltag er der i 2013 indført et årligt møde mellem direktøren for Børn og Unge, dagtilbudschefen og MED-udvalget i det enkelte dagtilbud, som en del af det samlede tilsyn. Ligeledes afholder dagtilbudschefen årligt møde med ledelsesteamet, som en del af det samlede tilsyn. Retsgrundlag Dagtilbudsloven Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben Retningslinjer for tilsyn med kommunale og selvejende dagtilbud i Varde Kommune 2 Åben Udkast til Retningslinjer for tilsyn med kommunale og selvejende dagtilbud i Varde Kommune / /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at de reviderede Retningslinjer for tilsyn med kommunale og selvejende dagtilbud godkendes. Side 432

10 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann Retningslinjerne blev godkendt. Side 433

11 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Ansøgninger om midler af anlægs- og renoveringspuljen 2015 Dok.nr.: 7172 Sagsid.: 14/14954 Initialer: bilc Åben sag Sagsfremstilling Der er afsat 3 mio.kr. til små anlægs- og renoveringsprojekter på skole- og dagtilbudsområdet. Inden ansøgningsrundens deadline (1. februar 2015) er der brug for stillingtagen til 2 hastesager. Barnevognsskur i Starup Børnehave: Der er tidligere truffet politisk beslutning om oprettelse af års pladser i HolmeÅhuset i Starup. Der foreligger overslag over anbefalede bygningsmæssige ændringer, så de fysiske rammer tilpasses den nye aldersgruppe. Overslagspris: kr. (doknr ). Handicapelevatorer på Blåvandshuk Skole: Inden skolestart 2015 er det nødvendigt at få etableret handicapvenlig adgang til skolen ved etablering af 2 elevatorer. Overslagspris: kr. (doknr ). Hertil skal tillægges kr. til uforudsete udgifter og kr. til rådgiverhonorar. Afledt udgift til service på elevator skønnes til kr. årligt. Forvaltningens vurdering Ansøgningen fra Starup Børnehave anbefales af forvaltningen, da dette er i overensstemmelse med udvalgets tidligere beslutning. Ansøgningen fra Blåvandshuk Skole anbefales af forvaltningen, da etablering af handicapadgang skal prioriteres højt, jfr. godkendelseskriterierne. Retsgrundlag Økonomiregulativet Kriterier for anvendelse af anlægs- og renoveringspuljen for skoler og dagtilbud Økonomi Der er i 2015 afsat en pulje på 3 mio.kr. til mindre anlægs- og renoveringsprojekter på børn og unge området. Såfremt de 2 ansøgninger imødekommes resterer kr. af puljen til fordeling/ prioritering på udvalgsmødet den 3. marts Høring Ingen Bilag: 1 Åben Overslag - Starup Børnehave - Vuggestuepladser 2005/15 2 Åben Overslag af Handicapadgang Blåvandshuk Skole /14 Side 434

12 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at de bygningsmæssige ændringer i HolmeÅhuset igangsættes, at der anvendes kr. af anlægs- og renoveringspuljen til formålet, at der etableres handicapvenlig adgang til Blåvandshuk Skole med elevatorer, at der anvendes kr. af anlægs- og renoveringspuljen til formålet. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann Godkendt. Side 435

13 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Studietur i 2015 Dok.nr.: 6980 Sagsid.: 15/207 Initialer: bilc Åben sag Sagsfremstilling Økonomiudvalget har lagt op til, at de enkelte fagudvalg i 2015 kan arrangere studietur til udlandet eller her hjemme. Der ønskes udarbejdet en samlet oversigt over tanker i de enkelte fagudvalg til Økonomiudvalgets møde den 28. januar Forvaltningens vurdering Der foreslås en koordinering udvalgene imellem og i den forbindelse kan det oplyses, at Udvalget for Kultur og Fritid overvejer tur til Amsterdam i juni måned og Udvalget for Plan og Teknik overvejer tur til Norge i september måned. Forvaltningen foreslår, at studieturen for Udvalget for Børn og Undervisning planlægges enten april eller november Retsgrundlag Intet Økonomi Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at der planlægges en tur til det østlige Danmark og Sverige i april eller november måned, og at temaer for turen drøftes. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann Der arbejdes med en tur til det østlige Danmark og Sverige i dagene november 2015,- gerne koordineret med Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Der udarbejdes forslag til program til et kommende udvalgsmøde. Side 436

14 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Året der gik - Evaluering af udvalgets arbejdsform Dok.nr.: 6886 Sagsid.: 13/16352 Initialer: bilc Åben sag Sagsfremstilling Udvalgsformanden ønsker en drøftelse af arbejdsgang og arbejdsform i udvalget, herunder Indhold Form Tidsforbrug Besigtigelsesture Temadrøftelser Retsgrundlag Intet Økonomi Ingen Høring Ingen Anbefaling Udvalgsformanden anbefaler, at sagen drøftes og udvalgets arbejdsgang og form evalueres. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann Sagen blev drøftet og evalueringen blev taget til efterretning. Side 437

15 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Evaluering af aftalestyring Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Dok.nr.: 6733 Sagsid.: 14/3899 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Udvalget har i foråret 2014 godkendt plan for evaluering af aftaler 2014 i Børn og Unge. Hermed forelægges evaluering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings (PPR) aftalemål. Evaluering af PPR s aftalemål: PPR har evalueret på følgende aftalemål fra 2014: At støtte skoler og dagtilbud, så inklusionen fortsat udvikles positivt. PPR vil have specielt fokus på den tidlige indsats. Aftalemålet fra 2014; PPR vil have særlig fokus på formidling af metoder og didaktiske principper som styrker den matematiske indlæring hos elever med væsentlige udfordringer i mødet med dette fag evalueres i I PPR s evaluering indgår: Notat om besøgsrunde i skoler og dagtilbud Rapport om spørgeskemaundersøgelse om PPR s indsatser i forhold til tidlig indsats på tale/høre- og fysio-/ergoterapeutområdet (doknr ). Samlet evaluering af aftalemål i PPR fremgår af bilag (doknr ). PPR arbejder videre med evalueringsresultaterne i fremtidig lokal udvikling af tilbud og ydelser. Forvaltningens vurdering PPR har afholdt forventningsafstemningsbesøg i alle dagtilbud og skoler. Forventningsafstemningsbesøgene har bl.a. tydeliggjort behov for, at PPR fremover i højere grad har fokus på, at PPR psykologer understøtter overgangen mellem dagtilbud og skole gennem tilknytning af samme psykolog. Desuden blev det fremhævet, at PPR s konsultative tilgang har affødt mere tid til konkret rådgivning/vejledning til personalet. Børnene spottes således tidligere og dette vurderes at have minimeret antallet af indstillinger. PPR har udsendt spørgeskema til dagplejepædagoger og dagtilbud vedr. PPR s fysio-og ergoterapeutiske bistand. Evalueringsrapporten fremhæver bl.a. at der er basis for, at PPR fremadrettet arbejder for, at flere medarbejdere i dagtilbud i højere grad oplever, at tale-hørekonsulenterne medvirker til øget fokus på dialogisk læsning samt understøttende sprogstrategier og tematisk sprogarbejde. Dette vil PPR gøre ved at have mere fokus på dialogisk læsning, understøttende sprogstrategier og tematisk sprogarbejde i rådgivnings- og vejledningssituationer med forældre og pædagoger. Desuden viser undersøgelsen, at PPR fremadrettet med fordel kan arbejde med at sikre, at sprognetværksmøderne i højere grad bidrager til øget viden, handling og refleksion. Side 438

16 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Dette vil PPR gøre ved at opfordre fagpersoner i småbørnsområdet til at deltage i sprognetværksmøderne og udbrede deres viden til de øvrige kollegaer. Desuden fremgår det, at der er grundlag for, at PPR øger indsatsen for at flere medarbejdere oplever, at den fysio- og ergoterapeutiske bistand er inspirerende for arbejdet med de øvrige børns motoriske udvikling. PPR vil på den baggrund øge deres fokus på vejledningen til personalet. Retsgrundlag Aftalestyring Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben Samlet evaluering 2014 i PPR /14 2 Åben Rapport efterår fysergo og talehøre /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at evaluering af aftalen for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i 2014 godkendes. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann Evalueringen blev godkendt. Side 439

17 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Evaluering af aftalestyring Tippen Dok.nr.: 7009 Sagsid.: 14/3899 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Udvalget har i foråret 2014 godkendt plan for evaluering af aftaler 2014 i Børn og Unge. Hermed forelægges evaluering af Tippens aftalemål. Evaluering af Tippens aftalemål: Tippen har evalueret på følende mål fra 2014: Udvidelse af Tippens kerneopgaver Døgnafdelingerne (Udvikling af korttidsanbringelser) Udvidelse af Tippens kerneopgave Døgnafdelingerne: Beskrivelse af Tippens nye afdeling, Knasten Udvidelse af Tippens kerneopgave Døgnafdelingerne: De 3 døgnafdelinger skal udvikler inddragelsen af forældre og netværk i behandlingsarbejdet omkring det enkelte barn. STU-centeret: Flere muligheder for valg af praktiksteder for den enkelte STU-centeret: En dynamisk hjemmeside, der anvendes af både elever, professionelle og forældre. Bemærk, at følgende mål evalueres i 2015: Udvidelse af Tippens kerneopgave Døgnafdelingerne: Dokumentation skal blive et naturligt fundament i det daglige pædagogiske arbejde, Udvikling af skoletilbud: Eleverne tilbydes forskellige målrettede tilgange til læring: 1. boglig læring, 2. praktisk orienteret læring, 3. digitale læreprocesser, Udvikling af skoletilbud: Entreen skal udvikle på dokumentationstilgange der kan understøtte elevernes tilbagevenden til normalskolen og Udvikling af skoletilbud: Implementering af folkeskolereformen. I evalueringen indgår: Notat om status på korttidsanbringelser. Notat med statusbeskrivelse og evaluering af Knasten. Statusbeskrivelse af de tre døgnafdelinger. Statusbeskrivelse af praktikmuligheder på STU-Centret. Statusbeskrivelse på STU-Centrets hjemmeside. Samlet evaluering fremgår af dok.nr Tippen arbejder videre med evalueringsresultaterne i fremtidig lokal udvikling af tilbud og ydelser. Forvaltningens vurdering Tippen har afholdt fokusgruppeinterviews med en række kommuner (Esbjerg, Vejen, Billund, Ringkjøbing-Skjern og Varde kommuner) vedrørende behovet for udvidelse af Tippens kerneopgaver til også at omhandle korttidsanbringelser. På baggrund af fokusgruppeinterviewene vurderes det, at der for nuværende ikke er et behov på tværs Side 440

18 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning af de repræsenterede kommuner for etablering af korttidsanbringelser på Tippen. Der er løbende opmærksomhed på efterspørgslen til forskellige tilbud og korttidsanbringelser kan genovervejes på et senere tidspunkt. Tippen har interviewet medarbejdere, familiemedlemmer og brugere på Knasten. Evalueringen viser, at det særligt er det blevet oplevet positivt, at der på Knasten er et godt samarbejde mellem medarbejdere og de unge og at der er blevet lagt mere ansvar over til de unge. Evalueringen viser også, at der er et ønske om, at de unge opnår større prisbevidsthed og ansvar i forhold til daglige indkøb, hvilket derfor igangsættes. Tippen har haft fokus på at arbejde netværksorienteret i forhold til anbragte børn på Tippen. Således har Tippen sammen med forældrene indbudt netværket omkring barnet til at samarbejde omkring anbringelsen. Det vurderes, at netværksarbejdet fungerer efter hensigten. Fremover vil Tippen dog lave evalueringer af netværksarbejdet efter hvert møde og efter afsluttet forløb for at sikre udvidet løbende udvikling og videndeling. Derudover vil Tippen afsætte flere ressourcer til at drage omsorg om de enkelte familiemedlemmer i netværket gennem bl.a. hjemmebesøg for at højne netværksarbejdets effekt for det enkelte barn. STU-centret arbejder på at skabe flere muligheder for praktiksteder for de unge. Bl.a. skabes praktikpladser gennem ny type samarbejde med virksomheder, hvor undervisere sammen med en gruppe elever løser mindre opgaver for virksomheden, hvilket ofte afføder praktikpladser efterfølgende. STU-centrets hjemmeside er baseret på kommunens nye platform. Som en del af undervisningen opdaterer eleverne løbende hjemmesiden. Der arbejdes herudover med udvikling af Facebook gruppe for elever, sms-beskeder og eventuel udvikling af App. Retsgrundlag Aftalestyring. Økonomi Ingen. Høring Ingen. Bilag: 1 Åben Samlet evalueringsnotat - Tippen /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at evaluering af aftalen for Tippen i 2014 godkendes. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann Evalueringen blev godkendt. Side 441

19 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Evaluering af aftalestyring Ungdomsskolen Dok.nr.: 6734 Sagsid.: 14/3899 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Udvalget har i foråret 2014 godkendt plan for evaluering af aftaler 2014 i Børn og Unge. Hermed forelægges evaluering af Ungdomsskolens aftalemål. Evaluering af Ungdomsskolens aftalemål: Ungdomsskolen har evalueret på følgende aftalemål fra 2013 og 2014: Mål nr : Ungdomsklubberne i Ølgod, Nr. Nebel, Agerbæk og Varde holder åbent mindst 2 dage om ugen i sommerperioden. Fra medio juni til skoleårets start. Mål nr : PitStop permanent tilbud til de ikke uddannelsesparate unge i Varde Kommune. Mål nr : Understøtte alternative alkoholfrie/rusmiddelfrie festmiljøer i samarbejde med de unge. Aftalemålene fra 2014; Mål nr og 2014: 7. årgang gives mulighed for at deltage i særlige tilrettelagte hold / aktiviteter. samt Mål nr : Ungdomsskolen er aktiv medspiller i skolereformen for en Endnu bedre skole evalueres i I evalueringen af aftalesyringsmål i Ungdomsskolen indgår: Notat om åben sommerklub. Evalueringsrapport om PitStop. Notat om status på alkoholfri arrangementer for unge. Samlet evaluering af aftalemål fra 2013 og 2014 i Ungdomsskolen fremgår af doknr Ungdomsskolen arbejder videre med evalueringsresultaterne i fremtidig lokal udvikling af tilbud og ydelser. Forvaltningens vurdering Ungdomsskolen har i sommerperioderne 2013 og 2014 på forsøgsbasis planlagt og tilrettelagt 8 ugers sommerklub i alle 4 ungdomsklubber med 2 åbningsaftner om ugen. Da fremmødetallene har været svingende, forsøger Ungdomsskolen fremadrettet i stedet, at arrangere forskellige sommerarrangementer med diverse aktiviteter i håb om, at dette vil få flere unge til at deltage. SSP vil fortsat indgå som naturlig samarbejdspartner. PitStop er fra den 1. august 2013 overgået til Produktionsskolen. PitStop er et tilbud til ikke-uddannelsesparate unge i Varde Kommune og 2 forløb i perioden januar december 2012 er blevet evalueret af UC Lillebælt. Evalueringsrapporten fremhæver, at projektet overordnet set formår at gøre målgruppen af årige ikke-uddannelsesparate unge klar til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. De unge, der gennemgår et forløb hos Side 442

20 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning PitStop fortæller, at de har fået styrket deres sociale og personlige kompetencer, så de føler sig klar til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Ungdomsskolen har i samarbejde med SSP og Hodde Tistrup Hallen forsøgt at arrangere et alkoholfrit arrangement for de årige i april Det alkoholfrie arrangement blev desværre kun besøgt af 60 unge mod forventet mindst Efterfølgende blev det besluttet at der foreløbigt ikke bliver afholdt lignende store alkoholfrie arrangementer for unge. Fremover vil Ungdomsskolen dog fortsat arrangere de 2 årlige alkoholfrie arrangementer Beach Party for 6. klasse og opefter ligesom Ungdomsklubberne i de nye retningslinjer fortsat opfordres til at planlægge særlige arrangementer i tæt samarbejde, herunder også alkoholfrie klubfester. Retsgrundlag Aftalestyring Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben Opsummering - evaluering af mål Ungdomsskolen /14 2 Åben Evaluering af Pitstop - marts /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at evaluering af aftalen for Ungdomsskolen i 2014 godkendes. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann Evalueringen blev godkendt. Side 443

21 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Koordinerende borgerforvaltning - integration Dok.nr.: 6611 Sagsid.: 07/473 Initialer: frje Åben sag Sagsfremstilling Direktionen besluttede i sit møde den 8. august 2013 at placere den Koordinerende Borger Integrationsforvaltning i Borger og Arbejdsmarked, indtil videre Jobcentret. Udvalget samt Udvalget for Børn og Undervisning blev orienteret på møde henholdsvis den 14. august og 20. august Udvalget har ønsket en orientering om erfaringer efter det første år. Baggrund: Indsatserne i forhold til ny ankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge er reguleret i forskellige lovgivninger og forvaltninger. Lovændring 1. juli 2013 indebar, at en forvaltning skulle have ansvaret for at være koordinerende borgerforvaltning. Formålet var at styrke modtagelsesindsatsen for nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge ved at sikre, at der iværksættes en bred modtagelsesindsats, der tager højde for hele familiens forhold og ved at sikre, at de forskellige indsatser om blandt andet beskæftigelse, social støtte, sundhedstilbud og skole og uddannelse i højere grad er sammenhængende og understøtter hinanden. Det er Jobcentret, der har ansvaret for den tværgående koordinering, men det er vigtigt at understrege, at det fortsat er de enkelte afdelinger, der har ansvaret for og varetager integrationsindsatsen indenfor deres respektive områder. Organisering: Direktionen besluttede at udpege en administrativ styregruppe til tværgående koordinering. Styregruppen består af ledere fra følgende afdelinger ved Varde Kommune: Social og Sundhed, Børn, Unge og Familie, Skoler, Dagtilbud, Borger og Arbejdsmarked og Social og Handicap. Styregruppen har nedsat en operationel koordineringsgruppe med repræsentanter for de respektive afdelinger. Der afholdes 4 årlige møder i styregruppen og koordineringsgruppen. På møderne drøftes omfanget og udfordringerne i forhold til integrationsopgaven, ligesom der informeres om nyt på området. Erfaring efter det første år: Det er Borger og Arbejdsmarkeds erfaring, at den styrkede organisering har gjort indsatsen i forhold til flygtninge bedre, idet der ses på den samlede families behov under et, ligesom information om opgaver og lovgivning udveksles. Det er ligeledes vores erfaring, at integrationsplaner bidrager til at styrke en mere sammenhængende indsats for den enkelte familie - styrke kendskab til de forskellige indsatser, der er i gang i forhold til en familie. Integrationsplaner er et nyt værktøj, der arbejdes med løbende i de enkelte forvaltninger i forhold til indsatser i forhold til den enkelte familie. Det tager dog en vis tid, før arbejdet med integrationsplaner er implementeret i de enkelte afdelinger. I Varde og i hovedparten af landets kommuner er der stadig et godt stykke vej, før vi har fuldt implementeret arbejdet med integrationsplaner. Side 444

22 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Retsgrundlag Integrationsloven Økonomi --- Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning, og at orienteringen medtages ved temamøde for Byrådet om Integration primo Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den Fraværende: Lisbet Rosendahl, Marianne Bruun Kristiansen Anbefalingen blev godkendt Sagen fremsendes til orientering i Udvalget for Børn og Undervisning. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann Taget til efterretning. Side 445

23 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Gensidig orientering Dok.nr.: 7126 Sagsid.: 15/66 Initialer: bilc Åben sag Sagsfremstilling Orientering ved formanden Formandens orientering til pressen Orientering ved direktøren Opfølgning på brugertilfredshedsundersøgelse på skoleområdet Ansættelser siden sidst inden for Børn og Unge Orientering ved udvalgets medlemmer Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Susanne Bergmann Taget til efterretning. Side 446

24 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Bilagsliste 187. Revidering af godkendelseskriterier for private institutioner 1. BU-udv : Revidering af godkendelseskriterier for oprettelse af private institutioner (171022/14) 2. Godkendelseskriterier 2015 (166167/14) 3. Beregninger vedr. garantistillelse (165816/14) 4. Godkendelseskriterier for oprettelse af privatinstitutioner (151458/12) 188. Tilsyn i kommunale og selvejende dagtilbud Retningslinjer for tilsyn med kommunale og selvejende dagtilbud i Varde Kommune (962264/12) 2. Udkast til Retningslinjer for tilsyn med kommunale og selvejende dagtilbud i Varde Kommune (153880/14) 189. Ansøgninger om midler af anlægs- og renoveringspuljen Overslag - Starup Børnehave - Vuggestuepladser (2005/15) 2. Overslag af Handicapadgang Blåvandshuk Skole (164336/14) 192. Evaluering af aftalestyring Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) 1. Samlet evaluering 2014 i PPR (148052/14) 2. Rapport efterår fysergo og talehøre (162558/14) 193. Evaluering af aftalestyring Tippen 1. Samlet evalueringsnotat - Tippen 2014 (147587/14) 194. Evaluering af aftalestyring Ungdomsskolen 1. Opsummering - evaluering af mål Ungdomsskolen 2014 (146327/14) 2. Evaluering af Pitstop - marts 2013 (132664/14) Side 447

25 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Underskriftsblad Per Rask Jensen Keld Jacobsen Stig Leerbeck Susanne Bergmann Marianne Bruun Kristiansen Tina Agergaard Hansen Arne Lindberg Callesen Side 448

26 Bilag: BU-udv : Revidering af godkendelseskriterier for oprettelse af private institutioner Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 13. januar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

27 Revidering af godkendelseskriterier for oprettelse af private institutioner Dok.nr.: 6894 Sagsid.: 11/9116 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling På baggrund af en anmodning om nedsættelse af beløb for sikkerhedsstillelse fra Skovlund Børnehus, doknr , har forvaltningen givet retningslinjerne for godkendelse af privatinstitutioner et generelt servicetjek og foreslår på den baggrund en række tilretninger. Generelt er dokumentet blevet uddybet, og der er indskrevet henvisninger til gældende lovgivning. Herudover er: det præciseret, hvad ansøgningen skal indeholde, og at ansøger skal vedlægge dokumentation herfor kravene til de fysiske rammer præciseret afsnittet om pædagogiske læreplaner udfoldet mere i forhold til tidligere kravet om sprogstimulering og sprogvurderinger beskrevet ansættelsesforhold præciseret regler om lukkedage beskrevet optagelses- og udmeldelseskriterier uddybet forældreindflydelse præciseret det præciseret, at den private institution skal tilbyde børnene et sundt frokostmåltid, men at forældrene kan fravælge det for børnehavebørnene driftsgarantien præciseret. I henvendelsen fra Skovlund Børnehus anmodes om nedsættelse af det oprindelige beløb, som har været bundet siden Børnehusets start i Anmodningen er ikke konkret i forhold til hvor meget beløbet ønskes nedsat. På et møde med friskolerne den 18. september 2014 var der tilslutning fra de øvrige 3 privatinstitutioner til ønsket om nedsættelse/frigivelse (bortfald) af garantistillelsen. Der blev yderligere spurgt til alternative former for garantistillelse. Størrelsen på driftsgarantien i de nuværende private institutioner er historisk betinget og varierer, jf. doknr Af dokument fremgår garantistillelsen beregnet ud fra nettodriftsudgiften i 3 mdr. på baggrund af det antal børn hver af de private institutioner er godkendt til. Det faktiske antal indskrevne børn afviger for nogle institutioners vedkommende markant herfra. Med en beregning med udgangspunkt i institutionernes aktuelt indskrevne børn ville garantistillelsen svarende til 3 mdrs. drift udgøre: Kvong: kr. aktuel garanti 250,000 kr. Blaabjerg: kr. aktuel garanti kr. Mejls: kr. aktuel garanti kr. Skovlund Børnehus: kr. aktuel garanti kr. 1

28 Forvaltningens vurdering De foreslåede tilretninger og ændringer sikrer, at retningslinjerne er tydelige og ajourførte jf. gældende lovgivning. For så vidt angår spørgsmålet om garantistillelse, fremgår det af Dagtilbudslovens 20 stk. 2, at Byrådet kan stille krav om driftsgaranti. Det er således op til den enkelte kommune om der fastsættes et krav om driftsgaranti og i givet fald garantiens størrelse. Kravene skal være saglige og kommunen kan i den forbindelse f.eks. beregne et gennemsnitligt, månedligt driftsbudget for egne institutioner og eksempelvis stille krav om et beløb, der svarer til 2-3 måneders drift af en institution med en bestemt størrelsesorden. Lovgiver foreslår selv, at et beløb svarende til 2-3 måneders drift vil være sagligt. Der er intet til hinder for, at driftsgarantien fastsættes til et mindre beløb, end 2-3 måneder, dog skal det nøje overvejes om beløbets størrelse kan opfylde formålet. Hvis beløbet skal fastsættes højere end hvad der svarer til 2-3 måneders drift forudsættes det, at det kan begrundes sagligt. Ved ansøgning om opstart af en privatinstitution, beregnes driftsgarantien på baggrund af det forventede driftstilskud fra kommunen. Driftstilskuddet er afhængigt af børnetallet. I Varde Kommune er der hidtil ikke sket justeringer i takt med op- eller nednormeringer. Det anbefales, at dette sker fremadrettet dog alene ved regulering på +/- 10 %, da der vil være administrative omkostninger forbundet med ændringer i garantistillelsen. Naturbørnehaven Engen og Skovlund Børnehus har begge en lav garantistillelse i forhold til det aktuelt indskrevne børnetal. Det anbefales derfor, at den oprindeligt stillede driftsgaranti tilrettes med virkning fra 1. januar 2016, så den svarer til 3 måneders drift beregnet efter børnetallet. Godkendelsen skal i den forbindelse ændres i forhold til antal børn, så der er overensstemmelse imellem det antal børn institutionen er godkendt til og garantistillelsen. For de øvrige anbefales fastholdelse af nuværende niveau for garantistillelse. På Friskolernes forespørgsel er muligheden for anden form for sikkerhedsstillelse undersøgt: Pant i fast ejendom Denne form for sikkerhed vurderes ikke relevant, idet pantets værdi afhænger af, om pantet på tidspunktet hvor pengene er nødvendige, kan rummes indenfor ejendommens værdi. Endvidere er det af betydning, at det tager længere tid at få penge ud af pantet, og i tilfælde af konkurs eller anden ophør, er formålet med driftsgarantien netop, at man hurtigt kan få adgang til pengene for om muligt, at afhjælpe de problemer der opstår. Det kan endvidere diskuteres, om et krav om pant kan betragtes som mere indgribende 2

29 end et krav om garanti. Såfremt det er tilfældet, har kommunen ikke hjemmel til at stille et sådan krav. Depositum Kravet om depositum vurderes umiddelbart mere indgribende end et krav om en garanti, idet depositum forudsætter, at den private institution har penge i overskud, de kan sætte ind på en konto. Det kan være et problem for flere institutioner. Det vurderes således ikke, at der er hjemmel i 20 til at stille et krav om depositum i stedet for et krav om garantien. Såfremt institutionen selv ønsker at deponere så stort et beløb i stedet for at stille garantien, kan man dispensere, og dermed godkende en deponering. Det bør fremgå af godkendelseskriterierne, såfremt institutionerne skal have den valgmulighed. Såfremt man accepterer deponering som en valgmulighed sammen med garantien, skal der udfærdiges retningslinjer for under hvilke betingelser det deponerede beløb frigives til kommunen. Svarende til anfordringsvilkår. Driftsgarantien er en sikkerhed i de tilfælde, hvor kommunen påføres et tab ved ophør af privatinstitutionen, da kommunen står med ansvaret for at sikre de nødvendige pladser. Dette vil typisk være forbundet med væsentlige udgifter for kommunen, hvorfor det anbefales også fremadrettet at fastholde kravet om 3 mdrs. driftsgaranti på anfordringsvilkår. Retsgrundlag Dagtilbudsloven Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben Beregninger vedr. garantistillelse /14 2 Åben Ansøgning neds. sikkerhedsst..docx /14 3 Åben Godkendelseskriterier for oprettelse af privatinstitutioner /12 4 Åben Godkendelseskriterier /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at der tages stilling til regulering af garantistillelsen til Naturbørnehaven Engen og Skovlund Børnehus, at de reviderede godkendelseskriterier, med udvalgets eventuelle justeringer, godkendes med ikrafttrædelse den 1. januar Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den Fraværende: Ingen 3

30 Udsættes. 4

31 Bilag: Godkendelseskriterier 2015 Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 13. januar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

32 Indhold Indledning Lovgivning Ansøgning og godkendelsesprocedure Depositum og driftsgaranti Vedtægter Fysiske ramme Pædagogisk ramme Pædagogiske læreplaner Sprogvurdering og sprogstimulering Børn med særlige behov Leder - og personale ansættelse, uddannelsesmæssige krav m.v Økonomi Tilskud Forældrebetaling Lukkedage Drift af privatinstitution Optagelseskriterier Udmeldelsesregler Forældreindflydelse Frokostordning Forsikringer Tilsyn Øvrige godkendelseskriterier: Ophør Relevante kontaktpersoner: /13

33 Indledning Dagtilbudsloven giver private leverandører mulighed for at oprette og drive daginstitutioner efter kommunal godkendelse. Kommunen skal fastsætte godkendelseskriterier og skal godkende en privat leverandør, hvis denne lever op til de fastsatte kvalitetskrav. Kommunen skal stille de samme krav til private dagtilbud, som der stilles til kommunale og selvejende dagtilbud. En privat leverandør af dagtilbud kan selv fastsætte sine værdier og grundlag under hensyntagen til Dagtilbudsloven og kommunalt fastsatte regler. En privat leverandør af dagtilbud kan desuden selv fastsætte sin åbningstid og forældrebetaling. Der gøres opmærksom på, at det kommunale tilskud er beregnet til 52½ time pr. uge, dog kan en saglig objektiv vurdering medføre afvigelse i konkrete tilfælde. 1. Lovgivning Dagtilbud kan drives af private leverandører som privatinstitutioner i henhold til Dagtilbudslovens 19, stk. 5. Ifølge Dagtilbudslovens 20, stk. 1 skal Varde Kommune godkende privatinstitutioner som etableres i kommunen, hvis institutionen opfylder lovgivningens krav og kommunens kriterier for godkendelse. Varde Kommunes godkendelseskriterier er fastsat i overensstemmelse med Dagtilbudslovens 20 stk. 2. Privatinstitutioner er forpligtet til at efterleve de til enhver tid gældende love og regler på området, herunder: Dagtilbudsloven Friskoleloven Lov om Social Service Byggelovgivningen Arbejdsmiljøloven Forvaltningsloven og offentlighedsloven Fødevarelovgivningen Persondataloven 2. Ansøgning og godkendelsesprocedure Ansøgning om at blive godkendt som privatinstitution skal sendes til: Varde Kommune Forvaltningen Børn og Unge Bytoften 2, 6800 Varde 2/13

34 Det skal tydeligt fremgå af ansøgningen, hvem ansøgeren/den private leverandør er. Følgende oplysninger skal være angivet: Navn og organisationsform CVR-nr. Adresse Navn på kontaktperson Ansøgningen skal være skriftlig og indeholde følgende oplysninger og bilag: Vedtægter, interessentskabskontrakt eller anden bindende dokumentation (hvis sådan foreligger) for tegningsregler, hæftelsesforhold, formål, kapitalforhold, organisationsform, overskudsanvendelse. Vedtægterne for privatinstitutionen, som angivet under pkt.3. Oplysning om hvilket børnetal der søges godkendelse til. En driftsgaranti på anfordringsvilkår svarende til 3 måneders drift af institutionen Budget for de første 12 måneder. Depositum på kr Beløbet skal indsættes på kommunens bankkonto Dokumentation for at legeplads lever op til gældende krav. Legepladsen skal godkendes af en certificeret legepladsinspektør. Oversigt over normering fordelt på institutionsleder, pædagogisk personale samt øvrigt personale. En bekræftet kopi af registreringsbevis med CVR-nr. (CVR er Det Centrale Virksomhedsregister, der føres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.) Ansøgningen skal indeholde oplysninger og evt. dokumentation for, hvorledes: Privatinstitutionen lever op til de krav der gælder iht. lovgivningen, herunder dagtilbudslovens formålsbestemmelse for dagtilbud. Privatinstitutionen har tænkt sig at leve op til dagtilbudslovens bestemmelser om sprogvurdering og sprogstimulering samt de pædagogiske læreplaner, herunder arbejdet med et godt børnemiljø. Privatinstitutionen lever op til dagtilbudslovens bestemmelser om et sundt frokost måltid. 3/13

35 Privatinstitutionen lever op til godkendelseskriterierne udformet af kommunen i nærværende dokument. Privatinstitutionen efterlever de til enhver tid gældende regler, retningslinjer, indsatsområder, politikker mv., fastsat af Varde kommune. At gældende krav til bygningerne er overholdt. Der skal i den forbindelse medsendes tegninger af bygningens indretning og snit og tilladelser, herunder ibrugtagningstilladelse. Kommunen vil muligvis bede om yderligere oplysninger i forbindelse med behandling af ansøgningen. Der skal påregnes en sagsbehandlingstid på op til 3 måneder fra det tidpunkt, hvor alle nødvendige oplysninger og dokumentation er modtaget af Varde Kommunen. 2.1 Depositum og driftsgaranti Der skal betales et depositum på kr. i forbindelse med ansøgningen om godkendelse af oprettelse af en privatinstitution. Beløbet tilbagebetales uforrentet, når der er truffet endelig afgørelse om godkendelse af privatinstitutionen. Privatinstitutionens bestyrelse og ejer er ansvarlig for institutionens økonomi og skal opfylde de grundlæggende krav til faglig og økonomisk ordentlighed. Der skal i forbindelse med ansøgningen endvidere stilles en driftsgaranti svarende til 3 måneders drift af institutionen. Privatinstitutionens pengeinstitut skal udstede en anfordringsgaranti, der svarer til den aftalte driftslikviditet. Varde Kommune beregner størrelsen af driftsgarantien. Sammen med ansøgningen indsendes et budget for de første 12 måneders drift. Formålet med driftsgaranti er at sikre, at privatinstitutionen kan yde den fornødne forsyningssikkerhed, da det er Varde Kommunes ansvar at sikre det nødvendige antal pladser, såfremt en privatinstitution pludselig ophører. Driftsgarantien er dermed en sikkerhed i de tilfælde, hvor kommunen påføres et tab ved ophør af privatinstitutionen. Hvis institutionens børnetal op eller nednormeres (udover +/- 10 %) tilrettes driftsgarantien tilsvarende. 4/13

36 Anmodning om ændring i det godkendte børnetal skal sendes til dagtilbudsafdelingen senest 3 måneder før ændringen ønskes. Kommunen skal fra garantistiller have underretning, såfremt der sker opsigelse, ophævelse, eller anden ændring i retsforholdet mellem institutionen og garantistiller. Kommunen er berettiget til at trække på driftsgarantien i anledning af ethvert tab, Varde Kommunen måtte lide som følge af driften, og et eventuelt ophør af privatinstitutionen. 3. Vedtægter Der skal udarbejdes vedtægter for privatinstitutionen. Såfremt ansøger er et selskab, kan institutionens vedtægter evt. indsættes i selskabets vedtægter. Vedtægterne skal blandt andet indeholde oplysninger om: Privatinstitutionens formål og målgruppe Bestyrelsens sammensætning og kompetencer Forældreindflydelse Optagelseskriterier Udmeldelsesregler Åbningstid og lukkedage Det maksimale antal børn Lokale faciliteter Anvendelse af evt. overskud Overgang mellem forskellige institutionsformer Procedure for vedtægtsændringer Retningslinjer for fravalg af frokostordning Varde Kommune godkender vedtægterne sammen med ansøgningen. Såfremt der sker ændring af vedtægterne, skal det godkendes af kommunen. Vedtægterne skal være offentligt tilgængelige. Ovenstående fritager ikke institutionen fra overholdelse af andre regler om vedtægter herunder selskabsloven, skatteregler og fondslovgivningen. Institutionen er selv ansvarlig for overholdelse af disse regler. 5/13

37 4. Fysiske ramme Den private leverandør skal i forbindelse med ansøgning om godkendelse dokumentere, at leverandøren har brugsret til lokaler og arealer til formålet i en længere periode. De lokaler og arealer, hvorfra privatinstitutionen drives, skal være i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler, såsom byggelovgivningen, herunder bygningsreglement, regler om brandsikkerhed, sikkerhed og sundhed samt arbejdsmiljølovgivningen, herunder om APV. Privatinstitutionens fysiske rammer skal endvidere til enhver tid leve op til de samme regler og standarder, som måtte gælde for kommunale daginstitutioner i Varde Kommune, der kan fremhæves følgende: Der skal være et frit gulvareal på mindst 3 m 2 pr. vuggestuebarn og mindst 2 m 2 pr. børnehavebarn i opholdsrummene, dvs. de rum der er beregnet til ophold for børn. Der skal være garderoberum, toiletrum med toiletter og vask i forbindelse med grupperummene. Der skal være fællesrum, vaskerum, rengøringsrum, garderobe og toilet med badefaciliteter. Såfremt institutionen modtager 0-2 årige børn, og tilbuddet omfatter produktion af mad til børn indskrevet i institutionen, skal der være godkendt produktionskøkken med viktualierum. Omfatter tilbuddet levering af mad, skal der være et modtagerkøkken, der er godkendt af Fødevarestyrelsen. Pusleborde skal være højdejusterbare, og der skal være sovepladser i nødvendigt omfang. Privatinstitutionen har ansvar for, at legepladsernes indretning og legeredskaber er i forsvarlig stand. Legepladsen skal godkendes af certificeret legepladsinspektør en gang årligt. Daginstitutionen skal være røgfri samt overholde lov om røgfri miljøer og Varde Kommunes retningslinjer vedrørende rygning jf. Varde Kommunes røgpolitik. For yderligere beskrivelse af godkendelseskriterierne for de fysiske rammer, se: Etablering af private børnepasninger, Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningens byggekontor. Vejledning om Hygiejne i Daginstitutioner om sundhed, forebyggelse, sikkerhed og miljø, Sundhedsstyrelsen. 6/13

38 Godkendelse er betinget af, at kommunen inden privatinstitutionen tages i brug, har konstateret at de gældende regler er overholdt. 5. Pædagogisk ramme Privatinstitutionen er omfattet af de til enhver tid gældende regler, herunder: Formålsbestemmelsen for dagtilbud jfr. Dagtilbudslovens 1 og 7 Bestemmelserne om pædagogiske læreplaner jfr. Dagtilbudslovens 8-10 Sprogvurdering / sprogstimulering jfr. Dagtilbudslovens 11 og 12 Intentionerne om den gode overgang samt børn med særlige behov fra dagpleje til børnehave / fra børnehave til skole jfr. Dagtilbudslovens 7 stk. 5 Frokostordningen jfr. Dagtilbudslovens 16 og Pædagogiske læreplaner Privatinstitutionen skal udarbejde skriftlige pædagogiske læreplaner fordelt på aldersgrupperne: 0-2 år og 3 år-skolestart. Ved udarbejdelse af læreplaner skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning med rum for leg, læring og udvikling. Læreplanerne skal beskrive privatinstitutionens formål for børnenes læring herunder en beskrivelse af pædagogisk metode, aktivitet, mål og evalueringsmetode. Læreplanen skal udleveres i forbindelse med ansøgning om godkendelse af privatinstitutionen, eller senest 6 måneder efter godkendelsen. Kommunen skal godkende den pædagogiske læreplan. I forbindelse med det kommunale tilsyn fremlægges læreplanenerne med henblik på at drøfte evaluering af disse. 5.2 Sprogvurdering og sprogstimulering Privatinstitutionen skal sikre overholdelse af de lovbestemte krav til sprogstimulering af tosprogede småbørn og følge retningslinjer for sprogstimulering jfr. Dagtilbudslovens 11. Privatinstitutionen har pligt til at give Varde Kommune de informationer som er nødvendige for, at Varde Kommune i øvrigt kan leve op til sit ansvar i henhold til Dagtilbudslovens Børn med særlige behov Privatinstitutionen er omfattet af underretningspligten jf. lov om social service. 153 og 154. Privatinstitutionen har pligt til at tage kontakt til Varde Kommunen, hvis den optager/har et barn med særlige udfordringer indskrevet, således at kommunen kan vurdere behovet eventuel tildeling af ekstra ressourcer, herunder om det er hensigtsmæssigt, at barnet er optaget i det private dagtilbud. 7/13

39 Privatinstitutionen er forpligtet til at samarbejde med diverse rådgivende myndigheder i kommunen (sundhedsplejen, BUF, PPR m. fl.). Det er Varde Kommune, som efter en individuel vurdering træffer beslutning om tildeling af ekstra ressourcer (særlig støtte) i henhold til Dagtilbudslovens 4, stk. 2 eller SEL 32. Såfremt et barn vurderes at have behov for tildeling af ekstra ressourcer, kan privatinstitutionen i en periode tildeles ekstra ressourcer udover driftstilskuddet. Tildeling af ekstra ressourcer sker på baggrund af ansøgning fra privatinstitutionen til visitationsudvalget jf. dokumentet Procedure for visitation i dagtilbud. 5.4 Leder - og personale ansættelse, uddannelsesmæssige krav m.v. I privatinstitutionen skal der ansættes en leder, der er pædagogisk uddannet. Lederen er ansvarlig for den daglige administrative og pædagogiske ledelse af privatinstitutionen. Dagtilbudsloven regulerer ikke løn- og ansættelsesforhold for personale, der ansættes ved privatinstitutionen. Medarbejderne er ikke dækket af de kommunale overenskomster. Kommunen kan ikke stille krav om, at privatinstitutionen indgår overenskomst. Privatinstitutionen er ikke forpligtet til at foretage partshøring efter forvaltningsloven forud for afskedigelse af medarbejdere. Medarbejderne er omfattet af almindelige ansættelsesretlige regler og beskyttelseslovgivning for lønmodtagere. Forud for ansættelse af ledelse og øvrige medarbejdere skal den private leverandør indhente børneattest i overensstemmelse med lovgivningen herom. Derudover skal den private leverandør forud for ansættelse anmode ansøgeren til en stilling om at indhente en privat straffeattest (der skal foretages en konkret vurdering af straffeattesten i forhold til ansættelsesforholdet). Den private leverandør er forpligtet til at opbevare kopi af indhentede børneattester og private straffeattester på medarbejdere, der er ansat i privatinstitutionen og til at forevise disse til det kommunale tilsyn på forespørgsel. For at blive godkendt skal der minimum være 70 % pædagogisk uddannet personale i privatinstitutionen jf. Ressourcetildeling i dagtilbud. Den private leverandør skal i forbindelse med ansøgning om godkendelse fremsende budget for privatinstitutionens forventede indtægter og udgifter det første år, herunder forventede 8/13

40 lønudgifter fordelt på institutionsleder, pædagogisk personale samt øvrigt personale, således at Varde Kommune kan påse, at der basis for en forsvarlig drift for børnene, for så vidt angår privatinstitutionens bemanding. 6. Økonomi 6.1 Tilskud Til børn med opholdskommune i Varde Kommune, og som optages i en godkendt privatinstitution, yder kommunen et tilskud, der afregnes månedligt bagud med den private institution. Tilskuddet ydes fra det tidspunkt, hvor barnet er berettiget til et dagtilbud og optaget i den private institution jf. dagtilbudsloven og indtil det tidspunkt hvor, børn almindeligvis optages i børnehaveklasse. Efter en konkret vurdering kan der ydes tilskud efter dette tidspunkt, når særlige forhold gør sig gældende for det enkelte barn. Eksempelvis kan Kommunalbestyrelsen ifølge Folkeskolelovens 34, stk. 2, på forældrenes anmodning eller med deres samtykke godkende, at undervisningen udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Anmodning om skoleudsættelse sker via Varde Kommunes skema vedr. skoleudsættelse. Tilskuddet beregnes ud fra en åbningstid på 52,5 timer ugentligt. En fuld daginstitutionsplads giver fuldt tilskud. Tilskuddet nedsættes forholdsmæssigt til privatinstitutioner med deltidspladser/modulordning. Tilskuddet består af et tilskud pr. barn pr. måned, afhængig af barnets alder og svarende til tilskuddet i de kommunale institutioner i Varde Kommune, et administrationsbidrag pr. barn, svarende til en kommunal institution i Varde Kommune og et bygningsbidrag pr. barn, svarende til en kommunal institution i Varde Kommune. Tilskud til en plads i privatinstitution ophører: Når barnet ikke længere har bopæl i Varde Kommune Når tidspunktet for barnets skolestart er indtrådt Når barnet ikke længere er optaget i privatinstitution Når barnet opnår plads i et dagtilbud under den kommunale forsyning 6.2 Forældrebetaling Den private leverandør fastsætter selv forældrenes egenbetaling for en plads i institutionen, 9/13

41 og er ikke bundet af de betalingsregler, der gælder for andre dagtilbud. Der er således ikke i lovgivningen sat et loft for forældrebetalingen. Privatinstitutionen opkræver selv forældrenes egenbetaling. Med hensyn til søskende- og fripladstilskud m.v. henvises til dagtilbudsbekendtgørelsen. Manglende forældrebetaling og manglende rettidig udmeldelse er udelukkende et anliggende mellem privatinstitutionen og forældrene. Privatinstitutionen er omfattet af reglerne for fripladstilskud og søskendetilskud. 6.3 Lukkedage Privatinstitutionen er ikke omfattet af aftalerne imellem KL og regeringen om lukkedage. Privatinstitutionen kan således selv fastsætte antallet af eventuelle lukkedage. Muligheden for lukkedage fritager ikke privatinstitutionen for pasningsforpligtelser i forhold til de børn, der er indmeldt i institutionen. Såfremt der afholdes flere lukkedage end det fastsatte kommunale maksimum, kan kommunen tage højde for dette ved beregning af driftstilskuddet, jf. supplementsskrivelse om dagtilbud til børn og unge (budgetvejledning 2014) af 27. juni Drift af privatinstitution 7.1 Optagelseskriterier Ifølge Dagtilbudslovens 27 stk. 3 skal privatinstitutionen fastsætte regler om optagelse af børn i institutionen. Privatinstitutionen fastsætter selv kriterier for og træffer afgørelse om optagelse af børn i institutionen. Privatinstitutionen fører selv evt. venteliste. Der kan ikke fastsættes optagelsesregler, der udelukker særlige grupper for optagelse i privatinstitutionen. Dette betyder, at privatinstitutionen skal være tilgængelig for alle børn med afsæt i en inkluderende praksis. Privatinstitutionen er forpligtet til at optage børn, der ønsker en plads i privatinstitutionen og opfylder retningslinjerne for optagelse, såfremt der er en ledig plads i institutionen. Optagelsesreglerne skal fremgå af privatinstitutionens vedtægt. 7.2 Udmeldelsesregler Det skal fremgå af privatinstitutionens vedtægter eller af en aftale mellem forældre og privatinstitution med hvilke varsler, henholdsvis forældrene og privatinstitutionen kan opsige aftalen. 10/13

42 8. Forældreindflydelse Forældrene i privatinstitutioner skal sikres indflydelse svarende til forældreindflydelsen i selvejende daginstitutioner jfr. Dagtilbudslovens 14 stk. 3. Det betyder, at forældrene skal have adgang til at oprette en forældrebestyrelse med et flertal af forældrerepræsentanter. Forældrebestyrelsen skal som minimum have indflydelse på Principperne for privatinstitutionens arbejde Principperne for anvendelse af budgetrammen Indstillingsret ved ansættelse af personale 8.1 Frokostordning Privatinstitutioner skal leve op til dagtilbudslovens bestemmelser vedrørende et sundt frokostmåltid i daginstitutioner. Det indebærer, at Varde Kommune ved godkendelse af og gennem det løbende tilsyn med privatinstitutioner har ansvaret for at sikre, at der, medmindre forældrene har fravalgt frokostmåltidet, er et sundt frokostmåltid til alle børn, der er optaget i en privatinstitution, herunder at der er de nødvendige køkkenfaciliteter. Efter dagtilbudslovens 16 b, stk. 3, skal privatinstitutionen fastsætte og offentliggøre retningslinjer for forældrenes fravalg af frokostmåltidet efter 16 a, stk. 1, herunder længden af perioden for forældrenes fravalg af et sundt frokostmåltid og frister og procedurer for formidling af forældrenes beslutning om fravalg til privatinstitutionen. 9. Forsikringer Den private leverandør har pligt til at tegne lovpligtige og sædvanlige forsikringer, herunder som driftsherre, ejendomsejer/ ejendomsbruger og arbejdsgiver samt i forhold til sikring af børn, forældre og andre, der færdes i privatinstitutionen, både for så vidt angår tingsskade som personskade. 10. Tilsyn Varde Kommune fører tilsyn med privatinstitutioner efter regler om tilsyn med dagtilbud jfr. Dagtilbudslovens 5 og retssikkerhedslovens (det sociale område) 16. Privatinstitutionen skal udvise åbenhed og tilgængelighed for det kommunale tilsyn og er forpligtet til at samarbejde med det pædagogiske tilsyn. 11/13

43 Privatinstitutionen skal udarbejde en skriftlig rapport forud for kommunens tilsynsbesøg. Rapporten skal beskrive, hvordan institutionen gennem det seneste år har arbejdet med blandt andet læreplaner, sprogvurderinger, børnemiljøvurderinger og (lokal)- politiske indsats områder. Privatinstitutionen er forpligtet til at orientere kommunen ved eventuelle klager fra forældre. 11. Øvrige godkendelseskriterier: Særligt for friskoler gælder, at disse er begrænset til at oprette privatinstitutioner for børn i alderen 3 år- og indtil de begynder i børnehaveklasse. Privatinstitutionen skal gøre informationer om institutionen tilgængelige via kommunens hjemmeside. Kommunen kan stille krav om, at privatinstitutionen modtager praktikanter. I den forbindelse kan kommunen kræve, at en privat institution har ansat en uddannet praktikvejleder. Kommunen kan stille krav om, at privatinstitutionen lever op til nærmere fastsatte sociale klausuler (skåne/fleksjob mv.) Privatinstitutionen skal sikre kontinuitet i børnenes udvikling, herunder i overgangen fra én institution til en anden eksempelvis overgang fra børnehave til skole. Den private leverandør har selv ansvaret for at indhente godkendelse fra alle øvrige relevante myndigheder. Den private leverandør skal kunne dokumentere at privatinstitutionen lever op til lovgivningens krav samt Varde Kommunes godkendelseskriterier. 12. Ophør Kommunen forbeholder sig ret til at ændre og justere godkendelseskriterierne, hvis ny lovgivning eller ændrede lokale vilkår gør det nødvendigt. Kommunen kan trække en godkendelse tilbage, hvis privatinstitutionen ikke lever op til godkendelseskriterierne. Den private institution skal straks underrette Varde Kommune såfremt institutionen har planer om at lukke, herunder på grund af forestående konkurs eller rekonstruktion. Varde Kommune vil ikke rejse erstatningskrav mod en privatinstitution, der har adviseret kommunen om lukning af institutionen med mindst tre måneders varsel. Kommunen agerer som tilsynsmyndighed og kan give pålæg, herunder pålæg om at rette op på driften inden for en frist, der 12/13

44 kan være kortere eller længere end tre måneder, samt pålæg om lukning uden varsel, hvis driften er helt uforsvarlig. 13. Relevante kontaktpersoner: Køb/Leje af ejendom: Sven Erik Hindsig, / sveh@varde.dk Nøgletal for ressourcetildeling: Jette Poulsen / jepo@varde.dk Lissy Andersen / lian@varde.dk Godkendelse som privat institution: Edith Ravnborg Nissen / edni@varde.dk 13/13

45 Bilag: Beregninger vedr. garantistillelse Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 13. januar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

46 Beregning af driftsgaranti vedr. private institutioner Godkendt til antal børn Driftsgaranti beregnet udfra nettodriftsudgift i 3 mdr. Nuværende garanti Kvong Blåbjerg Mejls Skovlund 30 bhv vuggestue Nettodriftsudgift excl. Støttepædagoger og fællesudgifter (årlig udgift kr pris). Udgift pr. måned kr E3.XLSX 9. december 2014

47 Beregning af driftsgaranti vedr. private institutioner Årlig udgift til garanti 4% p.a. - Godkendt til antal børn Driftsgaranti beregnet udfra nettodriftsudgift i 1 mdr. Nuværende garanti beregnet ud fra 1 mdr. drift Kvong Blåbjerg Mejls Skovlund 30 bhv vuggestue Bruttodriftsudgift excl. Støttepædagoger og fællesudgifter (årlig udgift kr pris). Udgift pr. måned kr. Tilskud til privat institution: (tilskud incl. Bygningstilskud og adm kr. i 2015 pris. Udgift pr. måned kr. Varde Kommunes udgift til børn i privat institution udbetales hver måned forud. Det betyder, at såfremt Varde Kommune skal passe børn fra privat institution vil man max. kunne miste 1 måneds drift E3.XLSX 9. december 2014

48 Bilag: Godkendelseskriterier for oprettelse af privatinstitutioner Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 13. januar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

49 Dato November 2010 NOTAT Dokumentnr v2 Sagsnr Sagsbehandler edni Godkendelseskriterier for oprettelse af privatinstitutioner i Varde Kommune På baggrund af dagtilbudslovens 19, stk. 4 og 20 der trådte i kraft d. 1. august 2007 og på baggrund af lov om friskoler og private grundskoler 36a, der trådte i kraft d. 1. august 2007 har Varde Kommune udarbejdet kriterier for godkendelse af privatinstitutioner. Indledning: Privatinstitutioner skal overholde gældende lovgivning, Dagtilbudsloven 3 stk.2. Varde Kommunes regler for etablering og drift af dagtilbud samt de mål, politikker og pædagogiske principper der er gældende i kommunens dagtilbud, Jf. Varde kommunes hjemmeside. Privatinstitutioner har imidlertid nogle frihedsgrader i forhold til økonomi, overskud og forældrebetaling. Endvidere optager privatinstitutioner selv børn. Etableringsgrundlaget: Privatinstitutionen skal leve op til reglerne i dagtilbudsloven, herunder reglerne for pædagogiske læreplaner og sprogvurdering af 3-årige børn. Der skal udarbejdes vedtægter for institutionen. Vedtægterne skal som minimum indeholde optagelseskriterier, opsigelsesvarsel, bestyrelseskonstruktion, evt. specielt formål med institutionen, åbningstid, antal børn, aldersgruppe og anvendelse af institutionens overskud. Vedtægterne skal være offentligt tilgængelige. Den private leverandør har selv ansvaret for at indhente godkendelse fra alle øvrige relevante myndigheder. Den private leverandør skal kunne dokumentere at privatinstitutionen lever op til lovgivningens krav samt Varde Kommunes godkendelseskriterier. Lovgivning og Kommunale regler: 1/7

50 Privatinstitutioner er forpligtet til at efterleve følgende: De til enhver tid gældende love og regler på området, herunder Dagtilbudsloven Friskoleloven Lov om Social Service Byggelovgivningen Arbejdsmiljøloven Forvaltningsloven og offentlighedsloven Fødevarelovgivningen Økonomi: Privatinstitutionen skal stille den nødvendige garantikapital, herunder depositum på kr ved fremsendelse af ansøgning (depositum tilbagebetales, når kommunen har truffet afgørelse om ansøgningen). Privatinstitutionen skal stille garanti på anfordringsvilkår, der svarer til udgifterne ved 3 måneders drift. Sammen med ansøgningen indsendes budget for de første 12 måneder. Til børn med opholdskommune i Varde Kommune, og som optages i en privatinstitutionen, yder kommunen et tilskud, der afregnes månedligt bagud med den private institution. Tilskuddet ydes fra det tidspunkt, hvor barnet er berettiget til et dagtilbud jf. dagtilbudsloven og indtil det tidspunkt hvor, børn almindeligvis optages i børnehaveklasse. Efter en konkret vurdering kan der ydes tilskud efter dette tidspunkt, når særlige forhold gør sig gældende for det enkelte barn. Tilskuddet beregnes ud fra en åbningstid på 52.5 timer ugentligt. En fuld daginstitutionsplads giver fuldt tilskud. Tilskuddet nedsættes forholdsmæssigt til privatinstitutioner med deltidspladser/modulordning. Tilskuddet består af et tilskud pr. barn pr. måned, afhængig af barnets alder og svarende til tilskuddet i de kommunale institutioner i Varde Kommune, et administrationsbidrag pr. barn, svarende til en kommunal institution i Varde Kommune og et bygningsbidrag pr. barn, svarende til en kommunal institution i Varde Kommune. 2/7

51 Forældrebetaling: Privatinstitutionen sørger selv for opkrævning og inddrivelse af forældrebetalingen, som er et anliggende mellem de enkelte forældre og institutionen. Privatinstitutionen er omfattet af reglerne for fripladstilskud og søskendetilskud. Fysiske rammer for privatinstitutionen: Bygningen skal kunne godkendes i henhold til Bygningsreglementet til daginstitutionsformål og kunne opnå godkendelse hos Brandmyndigheden til formålet. Der skal være et frit gulvareal på mindst 3 m 2 pr. vuggestuebarn og mindst 2 m 2 pr. børnehavebarn i opholdsrummene, dvs. de rum der er beregnet til ophold for børn. Der skal være garderoberum, toiletrum med toiletter og vask i forbindelse med grupperummene. Der skal være fællesrum, vaskerum, rengøringsrum, garderobe og toilet med badefaciliteter. Såfremt institutionen modtager 0-2 årige børn, og tilbuddet omfatter produktion af mad til børn indskrevet i institutionen, skal der være godkendt produktionskøkken med viktualierum. Pusleborde skal være højdejusterbare, og der skal være sovepladser i nødvendigt omfang. Privatinstitutionen har ansvar for, at legepladsernes indretning og legeredskaber er i forsvarlig stand. Legepladsen skal godkendes af certificeret legepladsinspektør. Der kan efter en konkret vurdering meddeles dispensation fra reglerne i byggelovgivningen Personale For at blive godkendt skal der minimum være 70 % pædagogisk uddannet personale i privatinstitutionen. Institutionens leder skal være pædagogisk uddannet og skal være ansvarlig for den pædagogiske ledelse, den administrative ledelse samt sikre at institutionen drives i tæt samarbejde med personalet. Ved ansættelse af personale samt eventuelle frivillige hjælpere, skal der medbringes straffeattest og institutionens leder har ansvaret for at der indhentes børneattest. Normering: 3/7

52 Personalenormeringen i privatinstitutionen skal som minimum være på niveau med grundnormeringen i de kommunale tilbud. Optagelsesregler: Privatinstitutioner fastsætter selv retningslinier for optagelse. Privatinstitutioner kan ikke afvise at optage børn, med mindre der ikke er plads i institutionen. Forældresamarbejde: Forældre sikres indflydelse svarende til indflydelsen i et selvejende dagtilbud. Rammer: Den private leverandør er forpligtet til at tegne en kollektiv børneulykkeforsikring, en løsøreforsikring, erhvervsansvarsforsikring og en arbejdsskadeforsikring. Bygningen skal være bygningsbrandforsikret og husejerforsikret. Børn med særlige behov: Privatinstitutionen har pligt til at tage kontakt til kommunen, hvis den optager/har et barn med særlige behov indskrevet, således at kommunen kan vurdere behovet for særlige støtteforanstaltninger, herunder om det er hensigtsmæssigt, at barnet er optaget i det private dagtilbud. Privatinstitutionen er forpligtet til at samarbejde med diverse rådgivende myndigheder (kommunen, sundhedsplejen, PPR m. fl.) Støttetimer fordeles ud fra samme fordelingsnøgle, som gælder for de kommunale institutioner. Tilsyn: Privatinstitutioner er underlagt kommunens tilsynsforpligtelse. Privatinstitutionen skal udvise åbenhed og tilgængelighed for det kommunale tilsyn og er forpligtet til at samarbejde med det pædagogiske tilsyn. Privatinstitutionen skal udarbejde en skriftlig rapport forud for kommunens tilsynsbesøg. Rapporten skal beskrive, hvordan institutionen gennem det seneste år har arbejdet med blandt andet læreplaner, sprogvurderinger, børnemiljøvurderinger og (lokal)- politiske indsats områder. 4/7

53 Privatinstitutionen er forpligtet til at orientere kommunen ved eventuelle klager fra forældre. Øvrige godkendelseskriterier: Særligt for friskoler gælder, at disse er begrænset til at oprette privatinstitutioner for børn i alderen 3 år,- og indtil de begynder i børnehaveklasse. Der er mulighed for individuelle indsatsområder. Disse skal dokumenteres skriftligt i virksomhedsplaner eller tilsvarende. Privatinstitutionen skal gøre informationer om institutionen tilgængelige via kommunens hjemmeside. Kommunen kan stille krav om, at privatinstitutionen modtager praktikanter. I den forbindelse kan kommunen kræve, at en privat institution har ansat en uddannet praktikvejleder. Kommunen kan stille krav om, at privatinstitutionen lever op til nærmere fastsatte sociale klausuler (skåne/fleksjob mv.) Privatinstitutionen skal sikre kontinuitet i børnenes udvikling, herunder i overgangen fra én institution til en anden eksempelvis overgang fra børnehave til skole. Privatinstitutionen er omfattet af underretningspligten jf. lov om social service. 35 og 36 Kommunen forbeholder sig ret til at ændre og justere godkendelseskriterierne, hvis ny lovgivning eller ændrede lokale vilkår gør det nødvendigt. Kommunen kan trække en godkendelse tilbage, hvis privatinstitutionen ikke lever op til godkendelseskriterierne. Varde Kommune vil ikke rejse erstatningskrav mod en privatinstitution, der har adviseret kommunen om lukning af institutionen med mindst tre måneders varsel. Kommunen agerer som tilsynsmyndighed og kan give pålæg, herunder pålæg om at rette op på driften inden for en frist, der kan være kortere eller længere end tre måneder, samt pålæg om lukning uden varsel, hvis driften er helt uforsvarlig. Godkendelsesprocedure: Ansøgning om at blive godkendt som privatinstitution skal sendes til: Varde Kommune 5/7

54 Forvaltningen Børn og Unge Bytoften Varde Sammen med ansøgningen skal man indsende: Vedtægter for privatinstitutionen. Vedtægterne skal fastsætte institutionens formålsbestemmelse, bestemmelse om forældreindflydelse/bestyrelseskonstruktion, optagelseskriterier, opsigelsesvarsel, åbningstid, antal børn og anvendelsen af et evt. overskud. Privatinstitutionens pædagogiske læreplan i henhold til dagtilbudsloven. En driftsgaranti svarende til 3 måneders drift af institutionen. Vær opmærksom på at driftsgarantien skal stilles på anfordringsvilkår det vil sige i umiddelbart tilgængelige midler. Budget for de første 12 måneder. Depositum på kr Beløbet skal indsættes på kommunens bankkonto Depositum betales tilbage, når ansøgningen er behandlet uanset om institutionen godkendes eller ej. Tegninger af bygningens indretning og snit. Dokumentation for at en eventuel legeplads lever op til gældende krav. Legepladsen skal godkendes af en certificeret legepladsinspektør. Oversigt over personalets og institutionslederens uddannelse. Kommunen vil muligvis bede om yderligere oplysninger i forbindelse med behandling af ansøgningen. Der skal påregnes en sagsbehandlingstid på op til 3 måneder. Relevante kontaktpersoner: Køb/Leje af ejendom: Sven Erik Hindsig, / sveh@varde.dk Nøgletal for ressourcetildeling: Jette Poulsen / jepo@varde.dk Lissy Andersen / lian@varde.dk 6/7

55 Godkendelse som privat institution: Edith Ravnborg Nissen / edni@varde.dk 7/7

56 Bilag: Retningslinjer for tilsyn med kommunale og selvejende dagtilbud i Varde Kommune Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 13. januar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

57 Dato 21. nov Dok.nr Sagsnr Ref. lcor/ulsl Retningslinjer for tilsyn med kommunale og selvejende dagtilbud Forord Varde Kommune har efter dagtilbudsloven 5 pligt til at føre tilsyn med dagtilbuddene i kommunen både de kommunale, de selvejende og de private. Nærværende retningslinjer omfatter de kommunale og de selvejende dagtilbud. For en nærmere beskrivelse af kommunens tilsyn med private dagtilbud henvises til dokumenterne: Retningslinjer for tilsyn af private pasningsordninger dok. nr og Retningslinjer for tilsyn af private dagtilbud dok. nr Tilsynet skal være med til at sikre, at børn og forældre får den service, som byrådet har besluttet, og at de lovgivningsmæssige rammer overholdes. Tilsynet i Varde Kommune er dialogbaseret, hvilket betyder, at tilsynet skal medvirke til læring og understøtte politikernes mulighed for at sætte mål for udviklingen af dagtilbudsområdet. I nærværende retningslinjer beskrives rammerne for tilsynet med det pædagogiske arbejde og øvrige forhold som har betydning for børnenes trivsel i tilbuddene. Legeplads- og økonomitilsynet foretages af henholdsvis legepladsinspektøren og økonomikonsulenten. Retsgrundlag Lov om Dagtilbud 5: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3, efterleves. ( 3: Kommunalbestyrelsens mål og rammer sammenhængende børne- og ungepolitik, hvor der skal skabes sammenhæng mellem tilbuddene, og ydes støtte til børn under 18 år, der har behov herfor. Offentliggørelse af tilbud samt satser for privat pasning.) Stk. 2: Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet. Retssikkerhedsloven 16: Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. 1/5

58 Formål Formålet med tilsynet er: 1. at de lovgivningsmæssige rammer overholdes 2. at skabe en gensidig forpligtende dialog i forhold til den pædagogiske kvalitet og dagtilbuddenes muligheder for at udvikle sig fremover. Grundtanken er dermed: at tilsynet er dialogorienteret og gensidigt forpligtende at tilsynet skal rumme bidrag til kvalitetsudvikling at tilsynet skal være meningsfuldt for både dagtilbuddene, forvaltningen og politikerne Tilsynet foregår på baggrund af: Dagtilbudslovens 5 samt Retssikkerhedsloven 16 Varde Kommunes politikker, Fælles børnesyn og aftalestyringen Dagtilbuddets egne værdier, mål og den pædagogiske læreplan Dagtilbuddets kvalitetsoplysninger Tilsynsmodel Varde Kommunes tilsynsmodel består af: 1. Et anmeldt årligt tilsynsbesøg i hvert dagtilbud. I institutioner med flere fysisk adskilte afdelinger foretages derudover et årligt opfølgningsbesøg i hver afdeling af 1 times varighed. 2. Til det samlede tilsyn med dagtilbuddene regnes også den løbende og tætte kontakt mellem forvaltningen (konsulenter og ledelse) og dagtilbuddene i forskellige sammenhænge i hverdagen, hvor viden og erfaringer udveksles. Uanmeldte tilsynsbesøg er en del af den almindelige tilsynsmodel og kan altid iværksættes af dagtilbudschefen i det omfang, det skønnes nødvendigt. I nedenstående beskrives rammerne for tilsynsbesøgene. Udfører af tilsynsbesøgene Forvaltningens konsulenter på dagtilbudsområdet foretager tilsynsbesøgene. Der lægges vægt på, at rammer og roller i forbindelse med tilsynsbesøgene er klare for alle deltagere. Der arbejdes derfor med en fast ramme for tilsynsbesøgene. Rammerne for - og indholdet i - det årlige tilsynsbesøg i dagtilbuddet Der gennemføres et anmeldt tilsynsbesøg årligt i dagtilbuddet af 2-3 timers varighed, hvor følgende deltager: Dagtilbudsleder Daglige ledere/souschefen AMR - repræsentant(er) En repræsentant fra bestyrelsen inviteres Konsulent fra forvaltningen, der foretager tilsynet Mødet afholdes efter nedenstående vejledende dagsorden: 2/5

59 Dagsorden for tilsynsbesøget 1. Aftalestyringen Hvordan arbejdes der i praksis med de aftalte indsatsområder? 2. Kvalitetsoplysningerne (hvert andet år) 3. Den pædagogiske læreplan Hvorledes arbejdes der i dagligdagen med følgende: - Alsidig personlig udvikling - Sociale kompetencer - Sproglig udvikling/sprogvurdering - Krop og bevægelse - Naturen og naturfænomener - Kulturelle udtryksformer og værdier - Børnemiljøet - Børn med særlige behov Hvordan arbejdes der med dokumentation/ evaluering? (Eksempelvis resultaterne fra Læringshjulet eller andre dokumentationsredskaber) 4. Forældresamarbejde I forhold til bestyrelsesarbejdet? I forhold til dagligdagen? Andre forhold? 5. Hygiejne - den almindelige hygiejne blandt børn og voksne 6. Sikkerhed indendørs 7. Personale - Trygge og sikre forhold for børn - Støjforhold Arbejdsmiljøet Kompetencer, kurser og efteruddannelse 8. Institutionens punkter til dagsordenen 9. Opfølgning Eventuelle aftaler mellem dagtilbuddet og konsulenten. 10. Eventuelt Ved tilsynsbesøg i dagtilbud med flere afdelinger tilføjes punkt med status fra de enkelte afdelinger. 3/5

60 Afvikling af tilsynsbesøgene Før tilsynsbesøget: Senest en måned før tilsynsbesøget aftaler konsulenten dato herfor og udsender dagsorden med udgangspunkt i ovenstående vejledende dagsorden. Senest 3 uger før tilsynsbesøget indsender dagtilbuddet aftalte dokumenter til konsulenten samt egne ønsker til dagsorden. Som minimum indsendes: læreplan kvalitetsoplysninger (hvert andet år) Rammerne for tilsynsbesøget: Mødet finder sted i dagtilbuddet. I et dagtilbud med flere afdelinger foregår tilsynsbesøgene på skift i de forskellige afdelinger. I dagtilbuddene indledes med en tur rundt i dagtilbuddet. Deltagere på tilsynsbesøget er: Dagtilbudsleder Daglige ledere/souschef AMR-repræsentant(er) En repræsentant fra bestyrelsen inviteres Konsulent fra forvaltningen, der foretager tilsynet Mødet er berammet til en varighed af 2-3 timer. Konsulenten er mødeleder og referent. Efter tilsynsbesøget: Konsulenten udarbejder et beslutningsreferat af tilsynsbesøget, der sendes til høring i dagtilbuddet i 10 dage, hvorefter det betragtes som endeligt. Supplerende besøg Der kan efter tilsynsbesøgene aftales supplerende besøg efter behov. Dette aftales med dagtilbudslederen, dagtilbudschefen og konsulenten. 4/5

61 Skærpet tilsyn På baggrund af konkrete hændelser eller klager kan dagtilbudschefen iværksætte et skærpet tilsyn. Konsulenten tager da ud til det pågældende dagtilbud og undersøger forholdene efter retningslinjer fra dagtilbudschefen. Konsulenten udarbejder en rapport, der tilgår dagtilbudschefen og dagtilbudslederen. Godkendt af Udvalget for Børn og Undervisning den 21. november /5

62 Bilag: Udkast til Retningslinjer for tilsyn med kommunale og selvejende dagtilbud i Varde Kommune Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 13. januar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

63 Dato Nov Dok.nr /14 Sagsnr Ref. Rikn Retningslinjer for tilsyn med kommunale og selvejende dagtilbud Varde Kommune har efter dagtilbudsloven 5 pligt til at føre tilsyn med dagtilbuddene i kommunen både de kommunale, de selvejende og de private. Nærværende retningslinjer omfatter de kommunale og de selvejende dagtilbud. For en nærmere beskrivelse af kommunens tilsyn med private dagtilbud henvises til dokumenterne: Retningslinjer for tilsyn af private pasningsordninger dok. nr /12 Retningslinjer for tilsyn af private dagtilbud dok. nr /12. Tilsynet skal være med til at sikre, at børn og forældre får den service, som byrådet har besluttet, og at de lovgivningsmæssige rammer overholdes. Tilsynet i Varde Kommune er dialogbaseret, hvilket betyder, at tilsynet skal medvirke til læring og understøtte politikernes mulighed for at sætte mål for udviklingen af dagtilbudsområdet. I nærværende retningslinjer beskrives rammerne for tilsynet med det pædagogiske arbejde og øvrige forhold som har betydning for børnenes trivsel i tilbuddene. Legeplads- og økonomitilsynet foretages af henholdsvis legepladsinspektøren og økonomikonsulenten. Ved årets afslutning orienteres Børn- og Undervisningsudvalget, ved en redegørelse for tilsynet det forløbne år. Retsgrundlag Lov om Dagtilbud 5: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3, efterleves. ( 3: Kommunalbestyrelsens mål og rammer sammenhængende børne- og ungepolitik, hvor der skal skabes sammenhæng mellem tilbuddene, og ydes støtte til børn under 18 år, der har behov herfor. Offentliggørelse af tilbud samt satser for privat pasning.) Stk. 2: Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet. Retssikkerhedsloven 16: Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. 1/4

64 Formål Formålet med tilsynet er: at de lovgivningsmæssige rammer overholdes at skabe en gensidig forpligtende dialog i forhold til den pædagogiske kvalitet og dagtilbuddenes muligheder for at udvikle sig fremover. Grundtanken er dermed: at tilsynet er dialogorienteret og gensidigt forpligtende at tilsynet skal rumme bidrag til kvalitetsudvikling at tilsynet skal være meningsfuldt for både dagtilbuddene, forvaltningen og politikerne Tilsynet foregår på baggrund af Dagtilbudslovens 5, Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud kapitel 7, Retssikkerhedsloven 16 samt: Varde Kommunes politikker, Fælles børnesyn og aftalestyringen Dagtilbuddets egne værdier, mål og den pædagogiske læreplan Tilsynsmodel Varde Kommunes tilsynsmodel består af: Et anmeldt årligt tilsynsbesøg i hvert dagtilbud. I dagtilbud med flere fysisk adskilte afdelinger foretages derudover et årligt opfølgningsbesøg i hver afdeling af 1 times varighed. Et årligt møde mellem direktøren for Børn og Unge, dagtilbudschefen og MED-udvalget i det enkelte dagtilbud. Et årligt møde mellem dagtilbudschefen og det enkelte ledelsesteam. Uanmeldte tilsynsbesøg iværksættes af dagtilbudschefen i det omfang, det skønnes nødvendigt. Dagtilbudslederen og personalet skal gøres bekendt med årsagen til det uanmeldte tilsyn. Efter et uanmeldt tilsyn udarbejdes et kort notat til dagtilbudschefen og dagtilbudslederen. Det uanmeldte tilsyn kan fungere som en stikprøvekontrol eller kan iværksættes som en opfølgning på en forældrehenvendelse eller som opfølgning på den løbende kontakt mellem dagtilbud og forvaltning. På baggrund af konkrete hændelser eller klager kan dagtilbudschefen iværksætte et skærpet tilsyn. Et skærpet tilsyn iværksættes hvis det der er rettet henvendelse om eller er klaget over, er af en sådan karakter, at det kan indvirke negativt på børnenes trivsel, udvikling og læring eller personalets trivsel. Det skærpede tilsyn anmeldes til dagtilbuddet og dagtilbudslederen og personalet gøres bekendt med årsagen til tilsynet. Det skærpede tilsyn indledes med, at konsulenten besøger dagtilbuddet én eller flere gange og undersøger forholdene efter retningslinjer fra dagtilbudschefen. Konsulenten udarbejder et notat, der tilgår dagtilbudschefen og dagtilbudslederen. Hvis tilsynsbesøget viser forhold der skal ændres, opretholdes det skærpede tilsyn indtil der er sket en progression og der er rettet op på det, der har givet anledning til tilsynet. Til det samlede tilsyn med dagtilbuddene regnes også den løbende og tætte kontakt mellem dagtilbudsafdelingen og dagtilbuddene i forskellige sammenhænge i hverdagen, hvor viden og erfaringer udveksles, f.eks. dagtilbudsledermøder, besøg i dagtilbuddet foranlediget af særligt behov, vejledninger i dagtilbuddet, opfølgning på forældrehenvendelser, projekter, udviklingsarbejde og oplysninger fra Pladsanvisningen. For Dagplejen er det særligt gældende at dagplejepædagogerne varetager det løbende tilsyn i dagplejehjemmene og legestuegrupperne. I nedenstående beskrives rammerne for de anmeldte årlige tilsynsbesøg. Udfører af tilsynsbesøgene 2/4

65 En konsulent fra Sekretariatet Børn og Unge foretager tilsynsbesøgene. Der lægges vægt på, at rammer og roller i forbindelse med tilsynsbesøgene er klare for alle deltagere. Der arbejdes derfor med en fast ramme for tilsynsbesøgene. Rammer og indhold i det årlige tilsynsbesøg i dagtilbuddet Der gennemføres et anmeldt tilsynsbesøg årligt i dagtilbuddet af i alt 3 ½ times varighed, bestående af et tilsynsmøde på 2½ time og et tilsyn i praksis på 1 time. I tilsynet deltager følgende: Dagtilbudsleder Daglige ledere/souschefen AMR - repræsentant(er) En repræsentant fra bestyrelsen inviteres Konsulent fra forvaltningen, der foretager tilsynet Mødet afholdes efter nedenstående vejledende dagsorden: Dagsorden for tilsynsbesøget 1. Aftalestyringen Hvordan arbejdes der i praksis med de aftalte indsatsområder? 2. Den pædagogiske læreplan Hvorledes arbejdes der i dagligdagen med følgende: - Alsidig personlig udvikling - Sociale kompetencer - Sproglig udvikling/sprogvurdering - Krop og bevægelse - Naturen og naturfænomener - Kulturelle udtryksformer og værdier - Børnemiljøet - Børn med særlige behov Hvordan arbejdes der med dokumentation/ evaluering? 3. Forældresamarbejde I forhold til bestyrelsesarbejdet? I forhold til dagligdagen? Andre forhold? 4. Hygiejne - den almindelige hygiejne blandt børn og voksne 5. Sikkerhed indendørs 6. Personale - Trygge og sikre forhold for børn - Støjforhold 3/4

66 Arbejdsmiljøet Kompetencer, kurser og efteruddannelse 7. Dagtilbuddets punkter til dagsordenen 8. Opfølgning Eventuelle aftaler mellem dagtilbuddet og konsulenten. 9. Eventuelt Ved tilsynsbesøg i dagtilbud med flere afdelinger tilføjes punkt med status fra de enkelte afdelinger. Afvikling af tilsynsbesøgene Før tilsynsbesøget: Rammerne for tilsynsbesøget: Efter tilsynsbesøget: Senest en måned før tilsynsbesøget aftaler konsulenten dato herfor og udsender dagsorden med udgangspunkt i ovenstående vejledende dagsorden. Senest 14 dage før tilsynsbesøget indsender dagtilbuddet aftalte dokumenter til konsulenten samt egne ønsker til dagsorden. Som minimum indsendes den pædagogiske læreplan. Mødet finder sted i dagtilbuddet. I et dagtilbud med flere afdelinger foregår tilsynsbesøgene på skift i de forskellige afdelinger. I Dagplejen foregår tilsynsmødet på dagplejekontoret, mens tilsynsbesøget i praksis foregår i et dagplejehjem, med dagplejepædagogens deltagelse. Tilsynet indledes med en rundtur i dagtilbuddet. Hele tilsynet er berammet til en varighed af mellem 2½- 3 timer afhængig af dagtilbuddets størrelse, bestående af et tilsynsmøde på 1½ - 2 timer og et observerende tilsyn i praksis på 1 time. Konsulenten er mødeleder og referent. Konsulenten meddeler deltagerne hvad der fokuseres på ved det observerende tilsyn i praksis. Dette fastsættes af dagtilbudschefen forud for de årlige tilsyn. Konsulenten udarbejder et beslutningsreferat af tilsynsbesøget, der sendes til høring i dagtilbuddet i 10 dage, hvorefter det betragtes som endeligt. Godkendt af Udvalget for Børn og Undervisning den. 4/4

67 Bilag: Overslag - Starup Børnehave - Vuggestuepladser Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 13. januar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 2005/15

68 Starup Børnehave - Vuggestuepladser Udskiftning af vinduesparti til dørparti kr ,00 Etablering af overdækning på galv. kr ,00 Etablering af hegn kr ,00 Byggetilladelse kr ,00 Bygningsbasis total kr ,00 Uforudsete udgifter (15% af totalomkostninger) kr ,00 Overslag i alt excl. moms kr ,00 Konstruktion som aftalt med Anette Brodde - Træbjælkespær med 'klare PVC plader', opført på eksist. gavl med delvis 1 på 2 beklædning. Forbehold og bemærkninger: Der tages forbehold for eksisterende lokalplan. Der er ikke taget stilling til arkitektektoniske forhold. Der er ikke taget stilling til bygningsmyndigheden eventuelle krav. Per Jul Christiansen, Byggeri & Ejendomme, Varde Kommune pech@varde.dk Årre den 5. januar 2015

69 Bilag: Overslag af Handicapadgang Blåvandshuk Skole Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 13. januar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

70

71 Bilag: Samlet evaluering 2014 i PPR Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 13. januar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

72 Dato Dok.nr Sagsnr Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret PPR har evalueret på følgende aftalemål fra 2014: At støtte skoler og dagtilbud, så inklusionen fortsat udvikles positivt. PPR vil have specielt fokus på den tidlige indsats Aftalemålet fra 2014; PPR vil have særlig fokus på formidling af metoder og didaktiske principper som styrker den matematiske indlæring hos elever med væsentlige udfordringer i mødet med dette fag evalueres i Som handleplan til målet, at der i august 2014 oprettet netværk for matematikvejledere. Netværkets effekt vil blive evalueret i I PPRs evaluering indgår: Notat om besøgsrunde i skoler og dagtilbud Spørgeskemaundersøgelse om PPRs indsatser ifht tidlig indsats på tale/høre- og fysio- /ergoterapeutområdet. 1/5

73 Mål nr. 1: At støtte skoler og dagtilbud, så inklusionen fortsat kan udvikles positivt. PPR har afholdt forventningsafstemningsbesøg i alle daginstitutioner og skoler i Varde Kommune i perioden fra foråret 2012 til foråret Forventningsafstemningsmøderne har haft til formål, at opnå indsigt i hvorledes dagtilbud og skoler oplever PPRs ydelser og samarbejdet generelt med PPR og hvor der på den baggrund er plads til forbedringer. Opsummering af forventningsafstemningsmøderne er inddelt i følgende emner: Den konsultative tilgang, PPRs tilgængelighed, fordeling af PPR personale, læsekonsulenter, handicappædagoger, forældrearrangementer, testresultater og inklusionskonsulenter. Opsummering af forventningsafstemningsmøderne: Den konsultative tilgang Skoler og dagtilbud udtrykte ved forventningsafstemningsmøderne, at de er positive overfor PPR s ændrede arbejdsform i forhold til at arbejde mere konsultativt og systemisk. I dag forsøger PPR, at inddrage systemet (forældre og fagpersonale) omkring barnet ved først og fremmest at guide disse, når et barn er i vanskeligheder. Tidligere fik PPR typisk en indstilling på et barn, der på én eller anden måde var i vanskeligheder, hvorefter en medarbejder fra PPR kom og vurderede barnet/den unge via test eller observation - og derefter skrev en rapport om barnets problematikker, hvilket meget nemt kom til at bære præg af en form for fejlfinding ved barnet. Det vurderes, at PPRs konsultative arbejde har affødt mere tid til rådgivning/vejledning til personalet. Dette profiterer samarbejdspartnerne af, idet det bliver en meget konkret vejledning, der kan bruges i hverdagen. De konsultative møder giver bedre kontakt og kendskab lærer/pædagog/ppr imellem, hvilket igen giver større tillid og åbenhed omkring vanskeligheder og mestring. Børnene spottes tidligt via dette samarbejde og dermed ydes der tidlig og effektiv indsats. Særligt den konsultative tilgang vurderes at have minimeret antallet af indstillinger. PPRs tilgængelighed Skoler og dagtilbud giver udtryk for tilfredshed med PPR s tilgængelighed, da den enkelte PPR psykolog og/eller læsekonsulent/tale-hørekonsulent f.eks. aftaler en tidsramme for tilstedeværelsestid på den/det enkelte skole/dagtilbud og derfor eksempelvis kan deltage i frikvartersmøder. Der gives udtryk for, at det nu er lettere at komme i kontakt med PPR og at de færre rapporter har givet mere tid til konsultative møder. På de konsultative møder informerer forskellige faggrupper om relevante aktuelle problematikker og giver redskaber til håndtering i forhold til det enkelte barn og det omgivende system. Der ytres endvidere ønske om lettere tilgængelighed til tale-/hørekonsulenten i et dagtilbud. Tale- /hørekonsulenten tilbyder at være i institutionen 1-2 timer hver anden uge. Det efterspørges om psykologen ca. hver anden måned kan være til stede ved en form for åben rådgivning, når forældrene henter børnene i dagtilbud. Dette imødekommes så vidt muligt og ved nærmere henvendelse fra institutionen. Der blev efterspurgt ønske om ekstra supervision til personalet bl.a. i forbindelse med øget AKT. Dette er efterfølgende iværksat. 2/5

74 Der er et ønske om faste tilstedeværelsestidspunkter hvor psykologen kan træffes på skolen, så lærerne kan konsultere hende. Dette har efterfølgende været etableret i ½ år, men er siden opgivet, da tilbuddet ikke blev brugt. Der er ønske om oplæg fra PPR f.eks. om ADHD. Det aftales, at dette er muligt i det omfang, kerneopgaverne tillader det. Ønske om fast tilstedeværelsestid af psykologen. Det aftales at psykologen kommer på faste tidspunkter hver 14. dag. Ønsker om lettere tilgængelighed til indstillingsskemaet. Indstillingsskemaer er efterfølgende lagt op på voresvarde.dk. Fordeling af PPR personale Dagtilbud og skoler har givet udtryk for ønske om gennemgående PPR psykolog i hvert distrikt, så den bedst mulige overgang fra dagtilbud til skole sikres omvendt udtrykker enkelte dagtilbud ønske om, at psykologer er fagspecifikke i forhold til småbørnsgruppen. På baggrund af fokus på et generelt fokus i Børn og Unge om at sikre gode overgange, vurderes det i PPR, at der fremover med fordel bør være fokus på at PPR psykologer understøtter overgangen mellem dagtilbud og skole optimalt. Læsekonsulenter Det efterspørges om læsekonsulenterne kan bringes i spil i børnehaverne. Med den nuværende prioritering vil det højst kunne lade sig gøre på et helt overordnet plan. Desuden gives der udtryk for behov for mere bistand fra læsekonsulenterne. Handicappædagoger Der blev udtryk ønske om supervision af handicappædagogerne. Dette sættes efterfølgende i gang. Forældrearrangementer Forespørgsel om hvorvidt PPR-medarbejderne kan deltage i forældrearrangementer/projekter i de enkelte institutioner. Det aftales, at dette er muligt i det omfang, kerneopgaverne tillader det. Testresultater Det udtrykkes væsentligt, at lærerne får info om re-test resultaterne. Det aftales at dansk/matematik lærerne + evt. testlærer deltager i afleveringsmøder. Der er behov for at testlærere uddannes. Læsekonsulent tilbyder dette efterfølgende og det er effektueret. Inklusionskonsulenter Flere daginstitutioner giver udtryk for at være i tvivl om, hvad inklusionskonsulenterne kan bruges til. Dette er taget til efterretning og har resulteret i at vi har fokus på efterspørgselsstyring og har prioriteret psykologtimer fremfor inklusionstimer. 3/5

75 Mål nr. 2: PPR vil have specielt fokus på den tidlige indsats. Formålet med nærværende undersøgelse er, at opnå indsigt i, om PPR`s ydelser lever op til samarbejdspartnernes forventninger og desuden få input til, på hvilke områder PPR kan optimere ydelserne i forhold til brugernes behov. Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). Respondenterne har haft mulighed for at svare i perioden 16. september til 8. oktober Da fysio-/ergoterapeuternes arbejde primært ligger på området 0-3 år og tale-/hørekonsulenternes arbejdsområde hovedsageligt ligger indenfor aldersgruppen 3-6 år, er følgende grupperinger valgt: 0-3 årige, 3-6 årige samt 0-6 årige. Af undersøgelsen fremgår det, at 13 respondenter oplever, at tale-hørekonsulenterne har medvirket til øget fokus på dialogisk læsning i meget høj grad (1) eller i høj grad (12). Omvendt oplever 13 respondenter det i nogen grad (11) eller i mindre grad (2). Fire respondenter har svaret, at de slet ikke oplever, at tale-hørekonsulenterne har medvirket til øget fokus på dialogisk læsning og tre respondenter har svaret ved ikke. Der er således basis for, at PPR fremadrettet arbejder for at flere respondenter i højere grad oplever, at tale- hørekonsulenterne medvirker til øget fokus på dialogisk læsning. Dette vil vi gøre ved, at have mere fokus på dialogisk læsning i rådgivning og vejledningssituationer med forældre og pædagoger. Af undersøgelsen fremgår det, at 16 respondenter oplever, at tale-hørekonsulenterne har medvirket til øget fokus på understøttende sprogstrategier og tematisk sprogarbejde i meget høj grad (1) eller i høj grad (15). Omvendt oplever 13 respondenter det i nogen grad (11) eller i mindre grad (2). Én respondent har svaret, at det slet ikke opleves, at tale-hørekonsulenterne har medvirket til øget fokus på understøttende sprogstrategier og tematisk sprogarbejde og tre ledere har svaret ved ikke. Der er således basis for, at PPR fremadrettet arbejder for at flere dagtilbud i højere grad oplever, at talehørekonsulenterne medvirker til øget fokus på understøttende sprogstrategier og tematisk sprogarbejde. Dette vil vi gøre ved, at have mere fokus på understøttende sprogstrategier og tematisk sprogarbejde i rådgivning og vejledningssituationer med forældre og pædagoger. Af undersøgelsen fremgår det, at 12 respondenter oplever, at tale-hørekonsulenterne har medvirket til at sprognetværksmøderne har bidraget til øget viden, handling og refleksion i meget høj grad (1) eller i høj grad (11). Omvendt oplever 13 respondenter det i nogen grad (9) eller i mindre grad (4). Én respondent har svaret, at vedkommende slet ikke har oplevet, at tale-hørekonsulenterne har medvirket til øget viden, handling og refleksion, mens otte respondenter har svaret ved ikke. Det er for PPR overraskende, at 8 respondenter svarer ved ikke, og resultatet stiller derfor spørgsmål til om tovholderne får formidlet deres viden fra sprognetværksmøder videre til deres kollegaer. Endvidere er der én respondent fra 0-3 års området, der svarer slet ikke. Under alle omstændigheder vurderer PPR, at de fremadrettet bør skærpe opmærksomheden ift. at sikre, at sprognetværksmøderne bidrager til øget viden, handling og refleksion. Dette vil PPR gøre ved at opfordre fagpersoner i småbørnsområdet til at deltage i sprognetværksmøderne og udbrede deres viden til de øvrige kollegaer. Af undersøgelsen fremgår det, at 33 ud af de 34 adspurgte ledere/dagplejepædagoger har krydset af, at deres institutioner har gjort brug af fysio-/ergoterapeutisk bistand i forbindelse med motorisk usikre børn. En børnehave har ikke har gjort brug af fysio-/ergoterapeutisk bistand i forbindelse med motorisk usikre 4/5

76 børn. Når en enkelt børnehave ikke har gjort brug af PPR, kan det skyldes, at børnehaven ikke har haft børn, der er motorisk usikre i en sådan grad, at der har været behov for fysio-/ergoterapeutisk bistand. I et sådant tilfælde kan en pædagog med motorisk vejlederuddannelse have varetaget dette. Omvendt vurderer PPR, at de fortsat bør have et skærpet blik for at sikre, at alle dagtilbud gør brug af PPRs fysio-/ergoterapeutisk bistand, når behovet er til stede. Uddybende hertil er respondenterne blevet spurgt, om hvorvidt de oplever, at den fysio-/ergoterapeutiske bistand er relevant. Her fordeles svarene således: i meget høj grad (10) og i høj grad (21) er relevant. Én respondent svarer i nogen grad og én svarer ved ikke. Det er således tydeligt, at langt størstedelen af respondenterne oplever den fysio-/ergoterapeutiske bistand relevant. Et opmærksomhedspunkt til fremadrettede lignende undersøgelser er, at spørgsmålet, som det er stillet, ikke rummer nuancen om hvorvidt kvaliteten i den ydelse PPR leverer ifht. den fysio-ergoterapeutiske bistand med fordel kan højnes. Respondenterne forholder sig dog til, hvorvidt den fysio-ergoterapeutiske bistand har været inspirerende for arbejdet med de øvrige børns motoriske udvikling. Her fremgår det, at 20 respondenter oplever, at den fysio-/ergoterapeutiske bistand har været inspirerende for arbejdet med de øvrige børns motoriske udvikling i meget høj grad (5) og i høj grad (15). Ti respondenter svarer i nogen grad og to svarer i mindre grad og én svarer ved ikke. I bestræbelserne på at den fysio-/ergoterapeutiske bistand kan blive mere inspirerende for personalet i forhold til deres arbejde med de øvrige børns motoriske udvikling, vurderer PPR, at deres fokus på vejledningen til personalet øges. PPR vurderer desuden, at de kan være mere opmærksomme på at involvere personalet i deltagelse enten ved det enkelte barn eller i mindre grupper. Samlet rapport kan ses i særskilt dokument (dok nr ). 5/5

77 Bilag: Rapport efterår fysergo og talehøre Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 13. januar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

78 1

79 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet (0-6 år). Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). Respondenterne har haft mulighed for at svare i perioden 16. september til 8. oktober Da fysio-/ergoterapeuternes arbejde primært ligger på området 0-3 år og tale- /hørekonsulenternes arbejdsområde hovedsageligt ligger indenfor aldersgruppen 3-6 år, er følgende grupperinger valgt: 0-3 årige, 3-6 årige samt 0-6 årige. Formålet med undersøgelsen er, at opnå indsigt i om PPR`s ydelser lever op til samarbejdspartnernes forventninger og desuden få input til, på hvilke områder PPR kan optimere ydelserne i forhold til brugernes behov. Set i lyset af, at det er ledere og dagplejepædagoger, der har udfyldt skemaerne kan der være en uoverensstemmelse i forhold til, at denne gruppe i mindre grad arbejder ansigt til ansigt med børnene i forhold til svarene i denne undersøgelse. Dog må alle dagplejepædagoger og ledere forventes at have et rimeligt kendskab til deres personales kontakt med PPR. Fremtidigt kunne det dog også være interessant også at få tilbagemelding fra de direkte brugere medarbejderne på institutioner og skoler. For den fysio-/ergoterapeutisk indsats ville det have været mere dækkende for evalueringen af ydelserne, hvis sundhedsplejen havde deltaget i undersøgelsen, da mange indstillinger modtages via sundhedsplejen. 2

80 Opsummering Formålet med nærværende undersøgelse er, at opnå indsigt i, om PPR`s ydelser lever op til samarbejdspartnernes forventninger og desuden få input til, på hvilke områder PPR kan optimere ydelserne i forhold til brugernes behov. Af undersøgelsen fremgår det, at 13 respondenter oplever, at tale-hørekonsulenterne har medvirket til øget fokus på dialogisk læsning i meget høj grad (1) eller i høj grad (12). Omvendt oplever 13 respondenter det i nogen grad (11) eller i mindre grad (2). Fire respondenter har svaret, at de slet ikke oplever, at tale-hørekonsulenterne har medvirket til øget fokus på dialogisk læsning og tre respondenter har svaret ved ikke. Der er således basis for, at PPR fremadrettet arbejder for at flere respondenter i højere grad oplever, at tale- hørekonsulenterne medvirker til øget fokus på dialogisk læsning. Dette vil vi gøre ved, at have mere fokus på dialogisk læsning i rådgivning og vejledningssituationer med forældre og pædagoger. Af undersøgelsen fremgår det, at 16 respondenter oplever, at tale-hørekonsulenterne har medvirket til øget fokus på understøttende sprogstrategier og tematisk sprogarbejde i meget høj grad (1) eller i høj grad (15). Omvendt oplever 13 respondenter det i nogen grad (11) eller i mindre grad (2). Én respondent har svaret, at det slet ikke opleves, at tale-hørekonsulenterne har medvirket til øget fokus på understøttende sprogstrategier og tematisk sprogarbejde og tre ledere har svaret ved ikke. Der er således basis for, at PPR fremadrettet arbejder for at flere dagtilbud i højere grad oplever, at tale- hørekonsulenterne medvirker til øget fokus på understøttende sprogstrategier og tematisk sprogarbejde. Dette vil vi gøre ved, at have mere fokus på understøttende sprogstrategier og tematisk sprogarbejde i rådgivning og vejledningssituationer med forældre og pædagoger. Af undersøgelsen fremgår det, at 12 respondenter oplever, at tale-hørekonsulenterne har medvirket til at sprognetværksmøderne har bidraget til øget viden, handling og refleksion i meget høj grad (1) eller i høj grad (11). Omvendt oplever 13 respondenter det i nogen grad (9) eller i mindre grad (4). Én respondent har svaret, at vedkommende slet ikke har oplevet, at talehørekonsulenterne har medvirket til øget viden, handling og refleksion, mens otte respondenter har svaret ved ikke. Det er for PPR overraskende, at 8 respondenter svarer ved ikke, og resultatet stiller derfor spørgsmål til om tovholderne får formidlet deres viden fra sprognetværksmøder videre til deres kollegaer. Endvidere er der én respondent fra 0-3 års området, der svarer slet ikke. Under alle omstændigheder vurderer PPR, at de fremadrettet bør skærpe opmærksomheden ift. at sikre, at sprognetværksmøderne bidrager til øget viden, handling og refleksion. Dette vil PPR gøre ved at opfordre fagpersoner i småbørnsområdet til at deltage i sprognetværksmøderne og udbrede deres viden til de øvrige kollegaer. 3

81 Af undersøgelsen fremgår det, at 33 ud af de 34 adspurgte ledere/dagplejepædagoger har krydset af, at deres institutioner har gjort brug af fysio-/ergoterapeutisk bistand i forbindelse med motorisk usikre børn. En børnehave har ikke har gjort brug af fysio-/ergoterapeutisk bistand i forbindelse med motorisk usikre børn. Når en enkelt børnehave ikke har gjort brug af PPR, kan det skyldes, at børnehaven ikke har haft børn, der er motorisk usikre i en sådan grad, at der har været behov for fysio-/ergoterapeutisk bistand. I et sådant tilfælde kan en pædagog med motorisk vejlederuddannelse have varetaget dette. Omvendt vurderer PPR, at de fortsat bør have et skærpet blik for at sikre, at alle dagtilbud gør brug af PPRs fysio-/ergoterapeutisk bistand, når behovet er til stede. Uddybende hertil er respondenterne blevet spurgt, om hvorvidt de oplever, at den fysio- /ergoterapeutiske bistand er relevant. Her fordeles svarene således: i meget høj grad (10) og i høj grad (21) er relevant. Én respondent svarer i nogen grad og én svarer ved ikke. Det er således tydeligt, at langt størstedelen af respondenterne oplever den fysio-/ergoterapeutiske bistand relevant. Et opmærksomhedspunkt til fremadrettede lignende undersøgelser er, at spørgsmålet, som det er stillet, ikke rummer nuancen om hvorvidt kvaliteten i den ydelse PPR leverer ifht. den fysioergoterapeutiske bistand med fordel kan højnes. Respondenterne forholder sig dog til, hvorvidt den fysio-ergoterapeutiske bistand har været inspirerende for arbejdet med de øvrige børns motoriske udvikling. Her fremgår det, at 20 respondenter oplever, at den fysio-/ergoterapeutiske bistand har været inspirerende for arbejdet med de øvrige børns motoriske udvikling i meget høj grad (5) og i høj grad (15). Ti respondenter svarer i nogen grad og to svarer i mindre grad og én svarer ved ikke. I bestræbelserne på at den fysio-/ergoterapeutiske bistand kan blive mere inspirerende for personalet i forhold til deres arbejde med de øvrige børns motoriske udvikling, vurderer PPR, at deres fokus på vejledningen til personalet øges. PPR vurderer desuden, at de kan være mere opmærksomme på at involvere personalet i deltagelse enten ved det enkelte barn eller i mindre grupper. 4

82 Baggrund om respondenter Nedenfor fremgår det, hvilken børnegruppe respondenterne arbejder med: Af figuren fremgår det, at respondenterne er fordelt nogenlunde jævnt mellem aldersgrupperne 0-3 årige, 3-6 årige og 0-6 årige. Således arbejder 10 respondenter primært med børnegruppen 0-3 årige, 14 respondenter primært med børnegruppen 3-6 årige og 11 respondenter primært med børnegruppen 0-6 årige. 5

83 PPR`s arbejde med dialogisk læsning Børns fortællekompetencer udvikles bl.a. ved at arbejde med dialogisk læsning 1, understøttende sprogstrategier 2 og tematisk sprogarbejde indsatsområder, som er indeholdt i Sprogpakken 3. I hvor høj grad oplever respondenterne, at tale-hørekonsulenter har medvirket til øget fokus på dialogisk læsning: Af figurerne fremgår det, at 13 ledere oplever, at tale-hørekonsulenterne har medvirket til øget fokus på dialogisk læsning i meget høj grad (1) eller i høj grad (12). Samtidig oplever 13 ledere 1 Dialogisk læsning: I stedet for en traditionel oplæsning hvor børnene kun lytter, betyder den dialogiske læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sprogligt samspil med børnene. 2 Understøttende sprogstrategier: I Sprogpakken peges der på en række sprogstrategier, som på forskellig måde understøtter og stimulerer den sproglige udvikling. Strategierne kan integreres i alle de samtaler, der indgår i hverdagens aktiviteter og gøremål, og være en inspiration i forhold til den enkelte pædagogs overvejelser over egen praksis, i forhold til fælles overvejelser omkring institutionens sprogstrategier og som udgangspunkt for en faglig drøftelse af temaet "Sprog" i den lokale læreplan. 3 Sprogpakken: Socialministeriet har iværksat en storstilet efteruddannelsesindsats i form af en Sprogpakke. Det overordnede formål med Sprogpakken er at tilbyde en massiv opkvalificering af det pædagogiske personales arbejde med børns sprog, der dels skal bidrage til at alle børn får bedre sproglige kompetencer, dels bidrage til at understøtte implementeringen af de nye regler om sprogvurdering og sprogstimulering der trådte i kraft 1. juli

84 det i nogen grad (11) eller i mindre grad (2). Fire respondenter har svaret, at de slet ikke oplever, at tale-hørekonsulenterne har medvirket til øget fokus på dialogisk læsning og tre respondenter har svaret ved ikke. Der er således basis for, at PPR fremadrettet arbejder for at flere respondenter i højere grad oplever, at tale- hørekonsulenterne medvirker til øget fokus på dialogisk læsning. Dette vil som tidligere nævnt gøres ved, at have mere fokus på dialogisk læsning i rådgivning og vejledningssituationer med forældre og pædagoger. Af figuren nederst, hvor svarene er inddelt efter hvilken børnegruppe respondenterne repræsenterer, fremgår det, at tre af de fire respondenter, der har svaret slet ikke til at talehørekonsulenterne har medvirket til øget fokus på dialogisk læsning, repræsenterer den 0-3 årige børnegruppe. Ellers synes det nogenlunde ligeligt fordelt fra hvilken børnegruppe respondenterne er repræsenteret i forhold til i hvor høj grad de oplever, at tale-hørekonsulenterne har medvirket til øget fokus på dialogisk læsning. Når særligt respondenter, der arbejder med den 0-3 årige børnegruppe ikke oplever, at talehørekonsulenterne har medvirket til øget fokus på dialogisk læsning, vurderes det, at dette kan skyldes, at dagplejepædagogerne selv har deltaget i kurser om dialogisk læsning. De har derfor selv kunnet varetage arbejdet med dialogisk læsning og har formodentlig ikke haft behov for vejledning af tale- hørekonsulenterne. 7

85 PPR`s arbejde med understøttende sprogstrategier og tematisk sprogarbejde Børns fortællekompetencer udvikles bl.a. ved at arbejde med dialogisk læsning, understøttende sprogstrategier og tematisk sprogarbejde indsatsområder, som er indeholdt i Sprogpakken. I hvor høj grad oplever respondenterne, at tale-hørekonsulenterne har medvirket til øget fokus på understøttende sprogstrategier og tematisk sprogarbejde: Af figuren øverst fremgår det, at 16 respondenter oplever, at tale-hørekonsulenterne har medvirket til øget fokus på understøttende sprogstrategier og tematisk sprogarbejde i meget høj grad (1) eller i høj grad (15). Samtidig oplever 13 respondenter det i nogen grad (11) eller i mindre grad (2). Én respondent har svaret, at det slet ikke opleves, at tale-hørekonsulenterne har medvirket til øget fokus på understøttende sprogstrategier og tematisk sprogarbejde og tre respondenter har svaret ved ikke. Der er således basis for, at PPR fremadrettet arbejder for at flere dagtilbud i højere grad oplever, at tale- hørekonsulenterne medvirker til øget fokus på understøttende sprogstrategier og tematisk sprogarbejde. Dette vil vi gøre ved, at have mere fokus på understøttende sprogstrategier og tematisk sprogarbejde i rådgivning og vejledningssituationer med forældre og pædagoger. 8

86 Af figuren nederst, hvor svarene er inddelt efter hvilken børnegruppe respondenterne repræsenterer, fremgår det, at én respondent fra 0-3 års området, har svaret slet ikke til at talehørekonsulenterne har medvirket til øget fokus på understøttende sprogstrategier og tematisk sprogarbejde. Ellers synes det nogenlunde ligeligt fordelt i hvilken børnegruppe respondenterne er repræsenteret i forhold til i hvor høj grad de oplever, at tale-hørekonsulenterne har medvirket til øget fokus på understøttende sprogstrategier og tematisk sprogarbejde, dog med overvægt på området 3-6 årige. Også her gælder det - særligt i forhold til respondenter, der arbejder med de 0-3 årige børn at de ikke har oplevet, at tale-hørekonsulenterne har medvirket til øget fokus på understøttende sprogstrategier og tematisk sprogarbejde. Som ovenfor, vurderes det, at dette kan skyldes, at dagplejepædagogerne selv har deltaget i kurser om understøttende sprogstrategier og tematisk sprogarbejde. 9

87 PPR`s arbejde med sprognetværksmøder Sprognetværksmøder 4 har til opgave at implementere Sprogpakkens indsatsområder. I hvor høj grad oplever respondenterne, at sprognetværksmøderne har bidraget til øget viden, handling og refleksion: Af figuren øverst fremgår det, at blot 1 respondent oplever, at sprognetværksmøderne har bidraget til øget viden, handling og refleksion i meget høj grad og 11 respondenter har svaret i høj grad. Samtidig oplever 13 respondenter det i nogen grad (9) eller i mindre grad (4). Én respondent har svaret, at vedkommende slet ikke har oplevet, at tale-hørekonsulenterne har medvirket til øget viden, handling og refleksion, medens otte respondenter har svaret ved ikke. Dette resultat stiller spørgsmål til om tovholderne 5 får formidlet deres viden fra sprognetværksmøder videre til deres kollegaer/leder, idet det er overraskende, at 8 respondenter 4 Sprognetværksmøder: Udveksling af viden og erfaring institutionerne imellem for at understøtte implementeringen og forankringen af Sprogpakken. 5 Tovholder: Den eller de pædagoger der repræsenterer deres institution ved sprognetværksmøderne, og som har til opgave at 10

88 svarer ved ikke. En enkelt respondent forklarer i kommentarfelt hertil, at det kan være en udfordring at videns dele med kollegaer efterfølgende. I PPR vil vi understøtte videndelingen fremadrettet ved at italesætte og diskutere barrierer, som gør, at der ikke sker vidensdeling i tilstrækkelig grad ude i institutionerne på trods af udsendte referater. Endvidere er der én respondent fra 0-3 års området, der svarer slet ikke. Et opmærksomhedspunkt til sprognetværksmøderne er, at det særligt i dagplejen kan være meget sårbart, hvis dagplejens repræsentant ikke deltager i alle møderne og således ikke kan videregive viden til sine kolleger. Vi vil derfor have fokus på at opfordre dagplejepædagogerne til at sende flere med på netværksmøderne. formidle viden fra møderne videre til resten af personalet i institutionen. 11

89 PPR`s arbejde på fysio-/ergoterapeutområdet Oversigt over brug af fysio-/ergoterapeutisk bistand i forbindelse med motorisk usikre børn: Af figuren fremgår det, at 33 ud af de 34 adspurgte ledere/dagplejepædagoger har krydset af, at deres institutioner har gjort brug af fysio-/ergoterapeutisk bistand i forbindelse med motorisk usikre børn. En børnehave har ikke har gjort brug af fysio-/ergoterapeutisk bistand i forbindelse med motorisk usikre børn. Når en enkelt børnehave ikke har gjort brug af PPR, kan det skyldes, at børnehaven ikke har haft børn, der er motorisk usikre i en sådan grad, at der har været behov for fysio-/ergoterapeutisk bistand. I et sådant tilfælde kan en pædagog med motorisk vejlederuddannelse have varetaget dette. Omvendt bør vi fortsat i PPR have et skærpet blik for at sikre, at alle dagtilbud gør brug af vores fysio-/ergoterapeutisk bistand, når behovet er til stede. Uddybende til ovenstående spørgsmål har vi adspurgt respondenterne om deres oplevelse af relevansen af den fysio-/ergoterapeutisk bistand. Resultaterne heraf ses på følgende side: 12

90 I hvor høj grad oplever respondenterne, at den fysio-/ergoterapeutiske bistand fra PPR er relevant: Af figuren øverst fremgår det, at 31 respondenter oplever, at den fysio-/ergoterapeutiske bistand i meget høj grad (10) og i høj grad (21) er relevant. Én respondent svarer i nogen grad og én svarer ved ikke. Således vurderer over 90 % af respondenterne den fysio-/ergoterapeutiske bistand relevant i meget høj grad eller i høj grad. Af figuren fremgår det, at fordelingen aldersmæssigt er nogenlunde ligeligt fordelt. Et opmærksomhedspunkt til fremadrettede lignende undersøgelser er, at spørgsmålet, som det er stillet, ikke rummer nuancen om hvorvidt kvaliteten i den ydelse PPR leverer ifht. den fysioergoterapeutiske bistand med fordel kan højnes. I følgende figur på næste side forholder respondenterne sig dog til, hvorvidt den fysioergoterapeutiske bistand har været inspirerende for arbejdet med de øvrige børns motoriske udvikling. 13

91 I hvor høj grad oplever respondenterne, at den fysio-ergoterapeutiske bistand til et enkelt barn har været inspirerende for arbejdet med de øvrige børns motoriske udvikling: Af figuren øverst fremgår det, at 20 respondenter oplever, at den fysio-/ergoterapeutiske bistand har været inspirerende for arbejdet med de øvrige børns motoriske udvikling i meget høj grad (5) og i høj grad (15). Ti respondenter svarer i nogen grad og to svarer i mindre grad og én svarer ved ikke. Af figuren nederst fremgår det, at fire ud af de fem der arbejder med de 0-3 årige svarer i meget høj grad. Over halvdelen af de 15 der svarer i høj grad arbejder med de 3-6 årige. Vi vurderer, at dette kan skyldes, at vi i dagplejen og vuggestuer (0-3 årige) oftest arbejder med barnet i et lokale, hvor dagplejer/personale og de øvrige børn også er til stede, hvorimod vi i børnehaverne (3-6 årige) oftest arbejder med barnet individuelt i et lokale for os selv. Selvom vi altid har kontakt med personalet omkring barnet, kan det tyde på, at det er mere inspirerende at se terapeuten arbejde fremfor at få den mundtlige information. Vi vurderer, at resultaterne i figuren er tilfredsstillende, men vi vil naturligvis benytte denne viden til at optimere vores indsats. I bestræbelserne på at den fysio-/ergoterapeutiske bistand kan blive 14

92 mere inspirerende for personalet i forhold til deres arbejde med de øvrige børns motoriske udvikling, kan vores fokus i vejledningen til personalet øges. Vi kan desuden være endnu mere opmærksomme på at involvere personalet i deltagelse enten ved det enkelte barn eller i mindre grupper. 15

93 Kommentarer om PPR`s opgaveudførelse Herudover er der modtaget følgende kommentarer til PPR`s ydelser i øvrigt: Vi har haft gavn af supervision i personalegruppen af PPR`s psykolog Det er optimerende at psykologen kommer fast i dagtilbuddene for at observere og give sparring til pædagoger og forældre. Det kunne ligeledes have gavnlig effekt hvis fysioterapeuter og ergoterapeuter havde timer fastlagt til observation og sparring i dagtilbud Fortsæt den gode stil Mere tid til psykologbistand lokalt ude i de enkelte huse det rykker! Jeg kan kun sige at vi altid møder kompetente og villige samarbejdspartnere, når vi henvender og med en problemstilling! Det kunne være ønskeligt, om vi i lighed med at vi har dagtilbuds/skolesocialrådgivere tilknyttet, også kunne få tilknyttet en fys og ergo til sparring og forebyggende arbejde i den tidlige indsats. Vi har et velfungerende sprognetværk i dagtilbuddet Øst, hvor tale/høre konsulenten kunne deltage på et møde og dermed koordinere indsatsen med de pædagoger, der har sprog som særlig kompetence. I en travl hverdag er det ikke altid muligt for pædagogerne at få en snak med de eksterne samarbejdspartnere! Ovenstående kommentarer supplerer på udmærket vis de generelle tilbagemeldinger PPR har modtaget gennem de ledelsesbesøg, der har været afholdt på dagtilbud og skoler og disse indtryk vil samlet indgå i den fortsatte udvikling af PPR`s ydelser, således at PPR fremadrettet i så høj grad som muligt tilretter sine ydelser til det løbende efterspørgselsniveau. 16

94 Bilag: Samlet evalueringsnotat - Tippen 2014 Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 13. januar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

95 Evaluering i Tippen, efterår 2014 en del af Varde Kommune, med 4 døgnafdelinger og eget skoletilbud. Dok. nr Sags nr Samlet opsummering af evalueringsindhold: I følgende dokument fremgår gennemgang af Tippens evalueringer fra efteråret Tippen evaluerer følgende mål: Mål nr. 1.1: Udvidelse af Tippens kerneopgaver Døgnafdelingerne: Udvikle og beskrive en model for korttidsanbringelser. Mål nr. 1.2 Udvidelse af Tippens kerneopgave Døgnafdelingerne: Tippens nye afdeling, Knasten, bliver beskrevet med indhold og metode i forhold til de unge som skal trænes i et mere selvforvaltende liv, hvor hensigten er, at den unge efterfølgende kan klare sig i egen bolig med eller uden støtte udefra. Mål 1.3: Udvidelse af Tippens kerneopgave Døgnafdelingerne: De tre døgnafdelinger skal udvikle på optimal inddragelse af forældre og netværk i behandlingsarbejdet omkring det enkelte barn. Mål 3.1: STU- centeret: At der er flere muligheder for valg af praktiksteder for den enkelte. Mål 3.2: STU- centeret: At hjemmesiden bliver dynamisk og anvendes af både elever, professionelle og forældre. Bemærk, at følgende mål evalueres i 2015: Udvidelse af Tippens kerneopgave Døgnafdelingerne: Dokumentation skal blive et naturligt fundament i det daglige pædagogiske arbejde, Udvikling af skoletilbud: Eleverne tilbydes forskellige målrettede tilgange til læring: 1. boglig læring, 2. praktisk orienteret læring, 3. digitale læreprocesser, Udvikling af skoletilbud: Entreen skal udvikle på dokumentationstilgange der kan understøtte elevernes tilbagevenden til normalskolen og Udvikling af skoletilbud: Implementering af folkeskolereformen. I evalueringen indgår: Notat om status på korttidsanbringelser. Notat med statusbeskrivelse og evaluering af Knasten. Statusbeskrivelse af de tre døgnafdelinger. Statusbeskrivelse af praktikmuligheder på STU-Centret. Statusbeskrivelse på STU-Centrets hjemmeside. 1

96 en del af Varde Kommune, med 4 døgnafdelinger og eget skoletilbud. Dok. nr Sags nr Mål nr. 1.1: Udvidelse af Tippens kerneopgaver Døgnafdelingerne: Udvikle og beskrive en model for korttidsanbringelser. Projekt Korttidsanbringelse er udsat. Tippen havde inviteret til fokusgruppeinterview angående kortidsanbringelse. Følgende kommuner var repræsenteret: Vejen Kommune - anbringelseskonsulent, Billund Kommune anbringelseskonsulent, Ringkøbing-Skjern Kommune udviklingskonsulent, Esbjerg Kommune konstitueret distriktsleder Varde kommune fagkoordinater Til fokusgruppeinterviewet blev det drøftet, hvilke ønsker diverse kommune havde for fremtiden og deres holdning til kortidsanbringelse. Flere af kommunerne havde egne initiativer de mente dækkede behovet for Korttidsanbringelser Den Svenske Model Intensiv forløb. Overordnet set blev det derfor konkluderet, at der pt. ikke var et behov på tværs af de repræsenterede kommuner. Men derimod manglede kommunerne mulighed for observationer i nærmiljøet, aflastning og børnefaglige undersøgelser. Mange kommuner trækker opgaverne hjem i stedet. På baggrund af dagens resultater valgte Tippen at vente med etablering af korttidsanbringelser. Mål nr. 1.2 Udvidelse af Tippens kerneopgave Døgnafdelingerne: Tippens nye afdeling, Knasten, bliver beskrevet med indhold og metode i forhold til de unge som skal trænes i et mere selvforvaltende liv, hvor hensigten er, at den unge efterfølgende kan klare sig i egen bolig med eller uden støtte udefra. Beskrivelse af Knasten Knastens formål er at skabe gode rammer og den nødvendige støtte til den unge med henblik på integration i samfundet. Det gælder unge, der ikke er parate til at flytte i egen lejlighed og som er i risikogruppen for at blive socialt udstødte, såfremt der ikke tilbydes den rette hjælp i de afgørende unge år. Formålet er først og fremmest at personalet får skabt en tillidsfuld relation til den unge. Herigennem giver Tippen den unge redskaber til, at kunne arbejde med sig selv og finde deres indre styring (Mentalisering). Målet er, at den unge opnår kompetencer til at kunne bo selv, følge uddannelse, job, administrere sin økonomi, integrere sig i sociale sammenhænge, kærlighedsforhold, søge hjælp når det er nødvendigt samt fortsat at udvikle den unges egne kompetencer. 2

97 en del af Varde Kommune, med 4 døgnafdelinger og eget skoletilbud. Dok. nr Sags nr Målgruppe Knasten er tiltænkt unge i alderen år som tidligere har boet på Tippen. Det kan ligeledes være unge udenfor Tippen, der vil kunne profitere af Knastens tilbud. Knasten er tiltænkt unge med særlige behov som har vist personlige kompetencer, som Tippen vurderer kan udbygges og integreres i den unge med henblik på, at den unge kan klare sig selv med ingen eller minimal støtte i voksenlivet. Knasten kan ligeledes bruges til afklaring af, hvorvidt et ungt menneske med særlige behov kan profiterer af Knastens tilbud. De unge der flytter på Knasten, er de unge, hvor det vurderes, at den unge rent udviklingsmæssigt er klar til første skridt på en udslusningsplan. Efterværn: Når den unge efter endt forløb er flyttet i eget værelse eller lignende, vil det være muligt at etablere kontaktpersonsordning via Tippen. Den unges kontaktperson fra Knasten vil være den samme der følger den unge videre. Den unge bliver indimellem inviteret til aftensmad på Knasten, dette for at bibeholde de gode relationer til de andre unge på Knasten. Evaluering: Der er udarbejdet spørgsmål som er stillet i et kvalitativt interview til rådgiver, forældre, de unge, medarbejder og afdelingsleder. Evalueringen konkluderer, at de unge overordnet føler sig velplaceret på Knasten og der opleves en tydelig og konstruktiv udvikling blandt de unge. En af de unge er netop flyttet i egen lejlighed og startet uddannelse. Særligt er det blevet oplevet positivt, at der er blevet lagt mere ansvar over til de unge. Derudover nævnes det gode samarbejde mellem de unge og personalet. Fællesskabet på Knasten opleves som en familie, hvor der er voksne til at vejlede, og de unge samtidig er gode til at hjælpe hinanden fx med lektier. Omvendt forklarer personalet på Knasten, at det kan være ensomt, da de ikke har kollegaer at sparre med, og der er opmærksomhed omkring den jalousi og splitting, der kan forekomme, når der netop kun er én medarbejder på arbejde ad gangen. Derudover mener de unge ikke, at de har fået ansvar nok i forhold til madplaner og indkøb. I dag skal de unge selv tilberede maden, men den er købt ind til dem. Det har været planen, at de unge på Knasten selv skulle stå for indkøb. Men dette er ikke kommet i gang, der har været andre fokuspunkter med de unge, men Tippen vurderer, at der bør være større fokus på indkøb og prisbevidsthed blandt de unge fremadrettet. Det er besluttet, at selvom der er andre fokuspunkter og arbejdspunkter med den gruppe af unge vi har på Knasten, så skal det prioriteres at der tales mere om økonomibevidsthed og der skal igangsættes dage, hvor de enkelte unge mennesker står for indkøb netop for at få en større prisbevidsthed. 3

98 en del af Varde Kommune, med 4 døgnafdelinger og eget skoletilbud. Dok. nr Sags nr Mål 1.3: Udvidelse af Tippens kerneopgave Døgnafdelingerne: De tre døgnafdelinger skal udvikle på optimal inddragelse af forældre og netværk i behandlingsarbejdet omkring det enkelte barn. De to gange to lejligheder, der tilbygges på de to afdelinger Mælkevejen og Valhalla forventes at stå færdig januar Forældreinddragelsen er løbende på dagsorden. Tippen har generelt et fint samarbejde med forældrene. Tippen har startet med at tilbyde netværksarbejde, hvor vi sammen med forældrene indbyder netværket til at samarbejde omkring anbringelsen. Der er løbende evalueret både på formen og indholdet af netværksmøderne: Hvert enkelte møde evalueres med de fremmødte, og disse evalueringer giver samlet et billede af de udviklingsmuligheder og udfordringer, der er både i de enkelte familier og i selve netværksarbejdet. Det har været mundtlige evaluering omkring udbytte og tilfredshed. Der ses følgende fordele i at køre netværksarbejde: Samarbejdet omkring netværksarbejdet styrker barnet og familien i bedre tryghed i forhold til anbringelsen. Dette ses ved, at der bliver en bredere forståelse mellem for eksempel ved at familien får talt sammen, får sat ord på at få et barn anbragt og få en forståelse for nødvendigheden af en anbringelse. Der kan ligge mange usagte fordomme om begrundelser mm. Disse har vi mulighed for at komme til bunds i. Bedre afklaring af ressourcer i hele familien. Ved at vi går på opdagelse i hele familien og indledningsvis er på besøg rund ved netværket, for både forældre og fx bedsteforældre mulighed for at byde ind med støtte og bede om hjælp. Vi får igen sat ord på både beskyldninger men også på hvor fx bedsteforældre kan støtte og evt. aflaste. Indsigt i, hvordan vi bedre kan støtte familie og barnet i anbringelsen. Ved at vi får et bredere kendskab, kan vi hjælp med at sætte ord på misforståelser og få disse afklaret. Vi kan derved både afklare spørgsmål til anbringelsen og vi kan sætte fokus på de ressourcer der forefindes i netværket. Indblik i familiesystemer og dermed også en forståelse for barnet. Samarbejde med familien giver barnet tryghed. Der arbejdes med, hvordan de enkelte familiemedlemmer kan være sammen med barnet. Der ses følgende udfordringer ved netværksarbejde: Man skal være på opmærksom, så man ikke bliver inddraget i gammel smerte og nag, og der skal støttes op, så de ikke bruger hinandens bekymringer imod hinanden. Det er ressourcekrævende at arbejde på tværs i familierne. Der skal sættes tid af til at hvert enkelt medlem bliver hørt og det er ressourcekrævende, at arbejde i og omkring familien. 4

99 en del af Varde Kommune, med 4 døgnafdelinger og eget skoletilbud. Dok. nr Sags nr Det er ofte skrøbelige familier, hvor det enkelte medlem kan have mange behov, de ikke føler er tilgodeset. Opfølgning på evalueringerne: Samlet set er ressourcerne godt givet ud i arbejdet med familierne og derved i arbejdet omkring det anbragte barn, så formen af netværksarbejdet vil fortsætte. Vi vil fremover lave skriftlige evalueringer af netværksarbejdet både efter hvert møde men også lave kvantitative evalueringer efter afsluttet forløb. Vi vil sætte flere tidsmæssige ressourcer af til at drage omsorg om de enkelte familiemedlemmer. Vi vil tage på hjemmebesøg og følge op på spørgsmål og usagte dilemmaer. Mål 3.1: STU- centeret: At der er flere muligheder for valg af praktiksteder for den enkelte elev. STU-centeret er et nyt tilbud i Varde Kommune. I et STU-forløb kan 20 % bestå af praktik. Der er et fint samarbejde med Varde Kommunes UU vejledere, men det er STU selv der finder diverse praktikpladser. Da STU-centret er et nyt koncept er der ingen historie for at have praktikpladser, så det er uopdyrket land, og der arbejdes løbende på at kvalificere en praktikliste. Der kommer fortsat nye praktikpladser til praktiklisten. STU-centeret forsøger at synligøre den enkelte praktik gennem billede af eleven i praktik. For nogle elever er det gennem billeder nemmere at se, hvad der er spændende. Vedr. praktikken tager vi udgangspunkt i uddannelsesplanen for den enkelte elev og finder praktikplads efter det. For nogle elever er oplagt med intern praktik på STU, fordi det er for svært for eleven at komme ud i en virksomhed. Nyt tiltag vedr. praktik: STU-centeret får en opgave af en virksomhed. En underviser tager sammen med elever tager ud i virksomheden for at løse en opgave. Dermed er en lille gruppe sammen i praktik ude i erhvervslivet. Dette er med til at skabe en god kontakt og goodwill til senere praktikplads, og derved gøre det nemmere at få praktik pladser. STU-centeret har på denne måde fået mange konstruktive kontakter og har fået lavet flere faste aftaler med virksomheder. Mål 3.2: STU- centeret: At hjemmesiden bliver dynamisk og anvendes af både elever, professionelle og forældre. STU-centeret arbejder med kommunens nye platform og har elever med inde over, for at opdatere, som en del af undervisning i kommunikationsgruppen. Hjemmesiden vil forsat være aktiv og informativ for samarbejdspartnere og evt. elever fra andre kommuner. Vi har fået elev via vores hjemmeside som havde læst om tilbuddet. 5

100 en del af Varde Kommune, med 4 døgnafdelinger og eget skoletilbud. Dok. nr Sags nr Vi erfarer dog at hjemmeside, måske allerede er gammeldags i forhold til vore elever. Derfor arbejdes der med facebook gruppe for elever og senere sms beskeder og evt. App. 6

101 Bilag: Opsummering - evaluering af mål Ungdomsskolen 2014 Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 13. januar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

102 Evaluering i Ungdomsskolen, efterår 2014 Dato Dok.nr Sagsnr Ref. siko Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af Ungdomsskolens evalueringer fra efteråret Ungdomsskolen har evalueret på følgende aftalemål fra 2013 og 2014: Mål nr : Ungdomsklubberne i Ølgod, Nr. Nebel, Agerbæk og Varde holder åbent mindst 2 dage om ugen i sommerperioden. Fra medio juni til skoleårets start. Mål nr : PitStop permanent tilbud til de ikke uddannelsesparate unge i Varde Kommune. Mål nr : Understøtte alternative alkoholfrie/rusmiddelfrie festmiljøer i samarbejde med de unge. Aftalemålene fra 2014; Mål nr og 2014: 7. årgang gives mulighed for at deltage i særlige tilrettelagte hold / aktiviteter. samt Mål nr : Ungdomsskolen er aktiv medspiller i skolereformen for en Endnu bedre skole evalueres i I evalueringen af aftalesyringsmål i Ungdomsskolen indgår: Notat om åben sommerklub Evalueringsrapport om PitStop Notat om status på alkoholfri arrangementer for unge. 1/3

103 Mål nr : Ungdomsklubberne i Ølgod, Nr. Nebel, Agerbæk og Varde holder åbent mindst 2 dage om ugen i sommerperioden. Fra medio juni til skoleårets start. Notat Åben Sommerklub 2013 & 2014: Sommeråbent i vore Ungdomsklubber var et af udviklingsmålene i aftalen for Ungdomsskolen I sommerperioderne 2013 og 2014 blev der på forsøgsbasis planlagt og tilrettelagt 8 ugers sommerklub i alle 4 ungdomsklubber med 2 åbningsaftner om ugen. De indsendte fremmødedata på klubaftner fra klublederne blev gennemgået. Ligeledes så Ungdomsskolen også på tallene på fremmødte unge ved de særligt tilrettelagte sommertilbud, som Ungdomsklubberne arrangerer sammen med SSP. Fremmødetallene har været noget svingende fra 5 12 unge. På normale klubaftner i sæsonen okt. april ligger det gennemsnitlige fremmøde oftest mellem 15 35, dog varierende fra klub til klub. Ved de supplerende fællesaktiviteter var det samlede deltagerantal ca Konklusion: Klublederne gav i fællesskab udtryk for, at de næste sommer gerne ville have mulighed for at tilrettelægge sommertilbud på en lidt anden måde. Ikke fast 2 aftener om ugen i 8 uger, men hellere forsøge med sommerarrangementer med et antal grillaftner med diverse aktiviteter. I betragtning af besøgstallene for de to første år finder Ungdomsskolen det interessant og vigtigt at afprøve og udvikle nye måder at tilrettelægge sommerklub / sommerarrangementer i Ungdomsskolens 4 (snart 7) ungdomsklubber med henblik på at at høste nye erfaringer også hvad angår fremmøde. Emnet har den 16. september 2015 været behandlet i Ungdomsskolens bestyrelse, som anbefaler de foreslåede ændringer i De 4 ungdomsklubber vil derfor på hver deres måde alt efter lokale ønsker, tilrettelægge sommerklub/en vis antal sommerarrangementer i 2015 for deres målgruppe. SSP vil fortsat indgå som naturlig samarbejdspartner. Mål nr : PitStop permanent tilbud til de ikke uddannelsesparate unge i Varde Kommune. PitStop er overgået til Produktionsskolen (fra den 1. august 2013). PitStop er et tilbud til ikke-uddannelsesparate unge i Varde Kommune og to forløb i perioden januar december 2012 er blevet evalueret af UC Lillebælt. Evalueringsrapporten fremhæver, at projektet overordnet set formår at gøre målgruppen af årige ikke-uddannelsesparate unge klar til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. De unge, der starter på Pitstop, bliver erklæret ikke-uddannelsesparate, fordi de mangler personlige og sociale 2/3

104 kompetencer. Deres faglige kompetencer er generelt gode nok til at starte på en ungdomsuddannelse. De unge, der gennemgår et forløb hos Pitstop fortæller, at de har fået boostet deres sociale og personlige kompetencer, så de føler sig klar til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Samlet evalueringsrapport fremgår af bilag: dok. nr Mål nr : Understøtte alternative alkoholfrie/rusmiddelfrie festmiljøer i samarbejde med de unge. Med egne midler samt tilskud fra såvel de Åbne Haller som tilskud fra Udvalget for Børn og Undervisning besluttede Ungdomsskolen i samarbejde med SSP og Hodde Tistrup Hallen at arrangere et alkoholfrit arrangement for de årige den 25.april 2014 med henblik på at understøtte alternative festmiljøer i samarbejde med de unge. Et af Ungdomsskolens godkendte udviklingsmål for Skønt særdeles ihærdigt forarbejde blev arrangementet årets skuffelse. Kun 60 unge mødte frem mod forventet mindst Kort efter, mandag den 28. april 2014 afholdtes evalueringsmøde med udvalgsformændene: Thyge Nielsen, Per Rask Jensen og Lisbeth Rosendahl, Kultur & Fritidschef Kirstine Gottlieb, Sundhedschef Kirsten Myrup samt fra Ungdomsskolen Jens Peter Olesen og Peter Guldberg. Meget grundig drøftelse fandt sted. Enighed om Time Out indtil videre ikke flere lignende arrangementer i Der er fremsendt ansøgning til budget 2015 for afholdelse af lignende arrangementer fremover. Ansøgningen er ikke imødekommet. Fremover vil Ungdomsskolen fortsat arrangere de to årlige alkoholfrie arrangementer Beach Party for 6. klasse og opefter ligesom vore 4 ungdomsklubber (7 fra aug. 2015) i de nye retningslinjer fortsat opfordres til at planlægge særlige arrangementer i tæt samarbejde, herunder også alkoholfrie klubfester. 3/3

105 Bilag: Evaluering af Pitstop - marts 2013 Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 13. januar Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

106 Rapporten præsenterer resultaterne fra evalueringen af Pitstop, som er et tilbud til ikke-uddannelsesparate unge i Varde Kommune. Evalueringen viser, at de unge har fået et stort personligt og socialt udbytte og giver udtryk for, at det 20 uger lange forløb har haft stor betydning for deres fremtid. Medarbejderne fremhæver det transfaglige samarbejde som en forudsætning for at kunne give de unge et tilbud af høj kvalitet. Evaluering af Pitstop Transfaglighed i et ungeperspektiv Marts 2013 Anna-Maj Stride Geyti University College Lillebælt