Menneskeret i Danmark Status 2006

Transkript

1 Institut for Menneskerettigheder Menneskeret i Danmark Status 2006 Nationale kontrolorganer 1

2 Menneskeret i Danmark Status 2006 Institut for Menneskerettigheder, 2006 Mekanisk, fotografisk eller anden form for gengivelse af Status 2006 eller dele heraf kan ske med fuldstændig kildeangivelse. Tilrettelæggelse: Birgitte Kofod Olsen og Christoffer Ulrik Badse Redaktion: Birgitte Kofod Olsen, Christoffer Ulrik Badse og Morten Kjærum (ansv.) Forlagsredaktion: Klaus Slavensky Layout: Carsten Schiøler Produktion: HandyPrint A/S, Skive Følgende har udarbejdet de i rapporten refererede høringssvar og udredninger: Cand.jur. Anne-Marie Træholt Cand. jur., Ph.D. Birgitte Kofod Olsen Cand. jur. Christoffer Ulrik Badse Cand. jur., Eddie O.R. Khawaja Cand.jur., Eva Ersbøl Mag.art. Ph.D. i historie Eva Maria Lassen Cand. jur., Ph.d. Kim Ulrich Kjær Cand. jur., Lisbet Ilkjær Cand. jur., Lisbeth Arne Pedersen MA i globalisering og integration Mandana Zarrehparvar Cand. jur. Maria Ventegodt Liisberg Cand. mag, E.MA Rikke Frank Jørgensen Cand.jur. Rikke Skåning Cand.mag, Ph.D i historie Peter Scharff Smith Cand. jur. Peter Vedel Kessing Cand. jur., Thomas Trier Hansen Indsamling og bearbejdning af materiale: BA. Ant. Rikke Enggaard Olsen Bibliographic Information according to the Huridocs Standard Format: Title: Menneskeret i Danmark. Status Corporate Author: The Danish Institute for Human Rights Personal Author: Index Terms: Human Rights / International Law / National Law / Administration of justice / Courts / Torture / Discrimination / Women / Refugees / Antiterror Printed in Denmark 2006 by HandyPrint A/S, miljøcertificeret trykkeri, Skive ISBN

3 FORORD... 5 INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER EN NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION LÆSEVEJLEDNING Indhold NATIONALE DOMSTOLE NATIONALE TILSYNS OG KLAGEORGANER INTERNATIONALE DOMSTOLE INTERNATIONALE KONTROLORGANER STATUS FOR MENNESKERETTIGHEDSKONVENTIONERNES GENNEMFØRELSE I DANSK RET MANGLENDE UNDERTEGNELSE, RATIFIKATION, SAMT FORBEHOLD GENERELLE RETTIGHEDER Retten til livet Forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf Forbud mod slaveri og tvangsarbejde Retten til personlig frihed Retten til retfærdig rettergang Ingen straf uden retsregel Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance Retten til at tænke frit, religionsfrihed og samvittighedsfrihed Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed Retten til forenings og forsamlingsfrihed Retten til effektive retsmidler Forbud mod diskrimination Generelt Kønsligestilling Etnicitet og race Seksuel orientering Religion og tro Personer med funktionsnedsættelse Politisk overbevisning Social oprindelse Retten til respekt for ejendom Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

4 Forord RETTIGHEDER VEDRØRENDE SÆRLIGE GRUPPER Kvinders rettigheder Barnets rettigheder Rettigheder for personer med funktionsnedsættelse Etniske minoriteters og nationale mindretals rettigheder Flygtninges og migranters rettigheder UDVALGT LITTERATUR OM MENNESKERETTIGHEDER MENNESKERETLIG INFORMATION Institut for Menneskerettigheder Udvalgte klagemuligheder Rådgivning og retshjælpsorganisationer OVERSIGT OVER DOMME OG AFGØRELSER OVERSIGT OVER LOVFORSLAG OVERSIGT OVER ANDRE UDKAST OG DOKUMENTER OVERSIGT OVER MODTAGNE HØRINGSANMODNINGER STIKORDSREGISTER

5 FORORD Forord Menneskerettigheder handler om at begrænse magtudøvelse over for det enkelte menneske, herunder om at værne mod vilkårlig magtanvendelse. Beskyttelsen hviler på den grundidé, at den enkelte borger har en række rettigheder, der ikke må gribes ind i, med mindre særlige forhold gør sig gældende, og som faktisk skal kunne nydes og udøves. Derudover er staten forpligtet til aktivt at iværksætte tiltag, der sikrer borgerens rettigheder. I omsættelsen af den internationale menneskeret til dansk beskyttelse er det derfor et afgørende element, at borgerne betragtes som individuelle rettighedshavere. Rettighedsperspektivet skal som konsekvens heraf være styrende for både udformningen af den retlige beskyttelse og den praktiske anvendelse af menneskerettighederne. Rettighedsperspektivet fordrer blik og forståelse for individet som rettighedshaver, og for at det er via den individuelle beskyttelse og ligebehandling af alle borgere, at grundlaget skabes for et samfund der med ordene fra FN s Verdenserklæring er karakteriseret ved frihed, retfærdighed og fred. Dette blik er i en dansk kontekst ofte præget af manglende klarhed og opmærksomhed, ligesom forståelsen for, at den enkelte borgers friheder og rettigheder er i spil, er utilstrækkelig. I 2006 var det bl.a. tilfældet i forhold til beskyttelsen mod terrorisme, i forhold til bekæmpelse af kvindehandel, i forhold til udsendelsesproceduren for udlændinge, i relation til familiesammenføring og i behandlingen af børn og voksne i asylcentrene. Diskriminations- og ligebehandlingsområdet er ligeledes præget af manglende forståelse for princippet om den individuelle ret til ligebehandling og lige muligheder. Dette på trods af, at regeringen i efteråret har taget skridt til at fremme ligebehandlingen af personer med funktionsnedsættelser og til at oprette klageadgang for alle diskriminationsgrunde. Når rettighedsperspektivet ikke står ganske klart for politikere og beslutningstagere, retsanvendere og andre praktikere, der har til opgave at udmønte den menneskeretlige beskyttelse i Danmark, er manglende forståelse for kritik, der rejses i forhold til gennemførelsen af rettighederne, en naturlig følge. Årets eksempler på modtagelsen af den kritik, som er fremsat af især Europarådets komitéer er måske udtryk for, at rettighedstænkningen ikke er tilstrækkeligt forankret i Danmark. Det er ærgerligt, fordi kritikken netop er tænkt som invitation til en konstruktiv dialog, der vil kunne fremme både 5

6 Forord forståelse for rettighedernes karakter og indhold, og for den danske sammenhæng, som de skal udmøntes i. Og taberne i den sammenhæng er hverken kontrolorganerne, de danske politikere eller retsanvendere ved domstolene og i forvaltningen det er desværre rettighedshaverne: de danske borgere. I det følgende gives eksempler på områder, som både indeholder positive tiltag til effektiv sikring af menneskerettighederne i Danmark, samt eksempler som tyder på manglende forståelse for menneskerettighedernes individuelle rettighedsperspektiv. Fagforeningsfrihed Danmark tabte en sag ved Menneskerettighedsdomstolen i en sag om eksklusivaftaler, idet eksklusivaftaler ifølge Domstolen ikke længere er nødvendigt i et demokratisk samfund for en effektiv udøvelse af fagforeningsfriheden. Folketinget har hurtigt taget dommen til efterretning og ændret dansk lovgivning. Beskyttelsen af den negative foreningsfrihed er et resultat af og eksempel på den dynamiske fortolkningsstil ved Domstolen, hvor udviklingen i Europa og vurderinger og forpligtelser fra andre internationale organer, konventioner og andre dokumenter inddrages i afvejningen. Med andre ord begrænses statens spillerum, hvis der er udviklet en høj grad af europæisk enighed på et givent retsområde. Ytringsfrihed At Danmark er en del af en globaliseret verden på godt og ondt, oplevede danskerne for alvor under karikaturkrisen, da landet i begyndelsen af året blev kastet ud i en af de værste udenrigspolitiske kriser i nyere tid. Massedemonstrationer, forbrugerboycot, trusler, angreb og afbrænding af danske ambassader og flag blev for en stund hverdagskost i nyhedsstrømmen. At være dansker i visse dele af verden betød pludselig en øget sikkerhedsrisiko. At 12 tegninger kunne udløse disse reaktioner overraskede nok de fleste, og at sagen er blevet anvendt som påskud for uroligheder, er der formodentlig ingen tvivl om. Der har dog været en mærkbar forskel på udenrigspolitiske og indenrigspolitiske reaktioner. Sidstnævnte har altovervejende været afdæmpede med fredelige demonstrationer og klager til politiet, samt sagsanlæg i overensstemmelse med de almindelige demokratiske muligheder for at udtrykke sin utilfredshed. I sin afgørelse fandt Rigsadvokaten, at de konkrete tegninger ikke havde overtrådt forbudet mod blasfemi. Derudover konkluderede Rigsadvokaten, at tegningerne forestillede en religiøs figur, eller i visse tilfælde andre personer, og at de ikke indeholdt tilkendegivelser, der vedrører muslimer generelt. Ifølge afgørelsen var der endvidere ikke noget holdepunkt for at antage, at det havde været hensigten at frem- 6

7 stille muslimer i almindelighed som voldsudøvere eller på anden vis nedværdigende. Ligeledes fandt byretten i en sag anlagt om tegningernes ærekrænkende natur, at der ikke var grundlag for at antage, at tegningerne var tænkt eller egnet som fornærmelige, eller at formålet med tegningerne havde været at fremsætte meningstilkendegivelser, der kunne nedsætte muslimer i medborgeres agtelse. Forord I årets løb er der fremkommet forskellige internationale menneskeretlige reaktioner på tegningerne, og selvom ingen har krævet et indgreb i ytringsfriheden mod tegninger som disse, har de fleste stillet spørgsmålstegn ved det konstruktive i offentliggørelsen af sådanne ytringer i en tid, hvor den interkulturelle og interreligiøse dialog står over for store udfordringer. I et samfund, der som det danske har en tradition for pluralisme og er sammensat af en homogen majoritet og en række etniske og religiøse minoriteter, er der imidlertid grund til at pege på, at respektfuld og fredelig sameksistens kræver, at man overvejer, hvordan man giver udtryk for sine negative fordomme eller meninger. Dette hensyn bør aldrig udvikle sig i en atmosfære af selvcensur på grund af frygt eller intimidering. Det skal være muligt i et demokratisk samfund i vid udstrækning at udfordre religiøse og politiske dogmer og autoriteter. Menneskerettighederne skelner som udgangspunkt her mellem minoritetsbeskyttelse og beskyttelsen af religiøse følelser. Udøvelsen af ytringsfriheden bør dog altid praktiseres med respekt for andres værdighed, især når det gælder forhold, der berører allerede udsatte minoriteter. Seksuel Orientering I det forgangne år har enlige og lesbiske kvinder fået samme adgang til kunstig befrugtning som kvinder i heteroseksuelle forhold, hvorefter der nu er ligestilling af kvinders adgang til kunstig befrugtning uanset civil stand og seksuel orientering. I efteråret har der været en debat om forholdene for homoseksuelle på Færøerne, hvor der i modsætning til den danske straffelov ikke er noget forbud mod nedværdigende udtalelser. Lang sagsbehandlingstid Danmark tabte yderligere en sag ved Menneskerettighedsdomstolen i en civil sag om en retfærdig rettergang inden for en rimelig tid. Tidsperioden, fra klager indbragte sin klage for Byretten indtil Højesterets afgørelse, udgjorde i alt næsten otte år og ni måneder. Domstolen fandt, at dette var en krænkelse. 7

8 Forord Retten til personlig frihed, herunder tilbageholdte børns vilkår Betænkningen om varetægtsfængsling i isolation fra i år angiver den nedslående udvikling, at der er indtrådt en stigning i den gennemsnitlige varighed af isolationsfængsling, således at den gennemsnitlige varighed af isolation i 2004 svarer til niveauet før lovændringen i Det anerkendes at isolationsfængsling er et særligt belastende indgreb, og flere positive initiativer foreslås for at begrænse anvendelsen. Betænkningen gengiver FN s Børnekomités seneste kritik af Danmark, der anbefaler, at den nuværende praksis for isolationsfængsling af unge under 18 år bør genovervejes. Desværre var der ikke flertal i udvalget for at sænke den maksimale tidsgrænse på 8 uger. Det blev dog foreslået, at der administrativt fastsættes regler om særlig personkontakt til unge under 18 år, der isoleres ud over 4 uger, hvilket er en øget anerkendelse af problematikken, men det er stadigt utilstrækkeligt. Der har i årets løb været flere eksempler på anbringelse af børn i arresthuse, i stedet for surrogatfængsel, hvilket rejser flere problemer i forhold til de menneskeretlige forpligtelser. Klageadgang for alle diskriminationsgrunde Regeringen tog med sit forslag om at oprette et fælles klageorgan, der kan modtage klager over diskrimination på grund alder, etnicitet og race, handicap, køn, politisk anskuelse, seksuel orientering, social oprindelse, tro og religion, et vigtigt skridt i retning af at sikre den faktiske ligebehandling. Instituttet fremlagde et lignende forslag i 2005, der havde opbakning fra de relevante NGO er på området, se herom i Udredning om Dansk strategi for ligebehandling status og perspektiver. Forbudet mod usaglig forskelsbehandling, som findes i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og lov om etnisk ligebehandling, er grundelementer i indsatsen mod diskrimination i det danske samfund. Med sikringen af muligheden for, at ofre for diskrimination kan indbringe en klage og få den behandlet af et uafhængigt organ, er afgørende for, at forbudet får praktisk betydning. Valget af et administrativt klageorgan sikrer derudover, at klageadgangen er let og omkostningsfri, hvorved den bidrager til øget retssikkerhed for borgerne. At behandlingen af de forskellige former for diskrimination kan ske i samme klageorgan er et væsentligt bidrag til at fremme selve princippet om ligebehandling. Dette kan ske ved, at den viden og erfaring, der er opbygget på kønsligestillingsområdet og området for etnisk ligebehandling, kan anvendes på de øvrige områder. Derudover giver det mulighed for at behandle dobbelt eller multidiskrimination i samme sag, og på den måde opnå en helhedsforståelse af diskrimination og af dens omfang og årsag. 8

9 Diskriminationsområdernes særlige karakteristika og problemstillinger kræver imidlertid særlig indsigt for at forstå diskriminationens karakter. Det vil derfor bidrage til det fælles klageorgans gennemslagskraft, hvis der ved organet sammensætning sikres repræsentation af lægpersoner eller fagpersoner med særlig ekspertise inden for det diskriminationsområde, som klagen angår. Forord Etnisk diskrimination Blandt de områder, der i 2006 har givet anledning til bekymring i menneskeretlig henseende, er forekomsten af etnisk diskrimination samt risikoen for øget racisme og racistisk vold på grund af terrorfrygt og anti-muslimske følelser efter karrikatur-krisen. Både Europarådskomitéer og FN s Racediskriminationskomité har udtalt sig kritisk i forhold til forbudet imod diskrimination og den nuværende retsstilling og praksis i Danmark, særligt nævnes, at der ved ændringer i Lov om dansk indfødsret, integrationsloven, og udlændingeloven er uforholdsmæssigt store hindringer i vejen for, at medlemmer af mindretalsgrupper kan opnå dansk statsborgerskab, blive forenet med deres ægtefælle, opnå familiesammenføring og få adgang til det sociale sikringssystem på lige fod med resten af befolkningen. Der henstilles til, at politikere og medier fremover forholder sig mere ansvarligt i forhold til den måde, hvorpå mindretalsgrupper i almindelighed og muslimer i særdeleshed bliver fremstillet. Menneskehandel Der er taget en del skridt i Danmark for at bekæmpe handel med kvinder til prostitution her i landet. Indsatsen har imidlertid mest koncentreret sig om politiets efterforskning og efterforskningsmidler. Derimod er der ikke i tilstrækkelig grad taget fat i forebyggelse og opfølgning i forhold til de handlede kvinder, herunder tildeling af psykologisk, social, juridisk og økonomisk bistand samt planlægning af hjemrejse og modtagelse i oprindelseslandet. Regeringen har bl.a. taget initiativ til, at kvindernes refleksionsperiode udvides fra 15 til 30 dage efter deres registrering som ofre for kvindehandel. Dette er imidlertid blot er en tilpasning til det minimumskrav, der er fastsat i Europarådets konvention om menneskehandel. Det er dog ikke hensynet til de handlede kvinder, der er afgørende for, hvordan de behandles, men derimod i højere grad hensynet til den effektive efterforskning, der bestemmer, om kvindernes opholdstilladelse kan forlænges. 9

10 Forord Børnekomitéen har i år anbefalet, at børn, der har været ofre for menneskehandel, og hvis sikkerhed ikke kan garanteres ved hjemsendelse, får beskyttelse og midlertidig tilladelse til at opholde sig i Danmark i efterforskningsperioden. Udsendelse og retten til familieliv Efterårets medieomtalte sager, hvor mødre til herboende børn har fået afslag på familiesammenføring og må rejse tilbage til henholdsvis Kosovo og Tyrkiet, er eksempler på, at rettighedstænkningen ikke har vundet indpas hos udlændingemyndighederne. Sagerne skal ikke kun vurderes i lyset af kvindernes ret til familieliv med deres ægtefæller, men i lige så høj grad som sager om børn, der får krænket deres ret til familieliv, barnets bedste interesse, og deres ret til at blive hørt i sager, der angår dem selv. På den anden side valgte myndighederne at efterkomme en anmodning fra FN s Flygtningehøjkommissariat om ikke at udsende en forældreløs dreng, da der var en ny vurdering på vej af forholdene på Sri Lanka. FN s Komitéer har i årets løb udtrykt bekymring over forekomsten af vold mod kvinder, herunder etniske minoritetskvinder, og anbefaler, at dette skal identificeres som en menneskerettigheds-krænkelse, og at kvindehjem og krisecentre får tilstrækkelige ressourcer. FN s Komitéer har derudover henstillet til, at Danmark i højere grad tager hensyn til kvinder, der befinder sig i et voldeligt forhold, men som af frygt for udvisning ikke tør indblande myndighederne. Børn og voksne i asylcentrene Behandlingen af børn og voksne i asylcentrene er tilrettelagt på en måde, så deres liv og udfoldelsesmuligheder er begrænsede og kun i snævert omfang giver mulighed for at interagere med det omgivende samfund. Det blev tydeliggjort i 2006, efter politikeres besøg i asylcentre og med mediernes dækning heraf, herunder især omtalen af børnenes tanker om deres ophold, udtrykt i breve til integrationsministeren. Asylansøgere er ligesom alle andre borgere, der opholder sig i Danmark, rettighedshavere og skal som sådan have adgang til at udøve disse rettigheder med de begrænsninger, der følger af deres særlige status. Et rettighedsperspektiv kunne i denne sammenhæng betyde, at man så på asylansøgere og deres børn som mennesker med ressourcer og kompetencer, med sociale behov, med behov for både frihed og privatliv, og med behov for udfordringer og udvikling og som mennesker, der kan bidrage til det danske samfund, mens de er her. I stedet indrettes behandlingen af dem med udsendelse for øje. Det betyder, at asylansøgende familier flyttes fra center 10

11 til center, helt op til tolv gange indenfor en 5-7 årig periode, alene med det formål at forberede dem på udsendelse. Det er ikke bare udtryk for uværdig behandling, men for et menneskesyn, som er problematisk i forhold til menneskerettighedernes grundprincipper og værdier. Det er vanskeligt at se, hvorfor den asylansøger, der får mulighed for at søge arbejde, deltage i lokalsamfundet, sender sine børn i den lokale kommuneskole og til fritidstilbud uden for centret og ad denne vej får etableret en midlertidig normaltilværelse, er mindre egent til at returnere til hjemlandet end syge og nedbrudte individer. Tværtimod har den velfungerende asylansøger, der får afvist sit asylansøgning, måske opbygget overskud til at rejse hjem og dér gøre brug af sine kompetencer og erfaringer fra Danmark. Anti-terrorisme indsatsen Årets nye tiltag til at forbedre forebyggelses- og efterforskningsindsatsen i forhold til terrorisme bød endnu engang på forslag der bidrager til en væsentlig forringelse af borgernes privatlivsbeskyttelse og retssikkerhed. Adgangen for politiet til rejsebureauers og flyselskabers passageroplysninger og til teleselskabernes trafikoplysninger uden retskendelse eller konkret vurdering af, om oplysningerne er nødvendige for efterforskningen, og om indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med at indhente oplysninger, er ligeledes udtryk for vilje til at begrænse borgernes rettigheder i en hidtil uset udstrækning. Opgivelse af judiciel kontrol med politiets indgreb i grundlæggende rettigheder i et demokrati fordrer, at kontrollen gennemføres på andre måder, for eksempel ved parlamentarisk kontrol eller ved et af efterretningstjenesten uafhængigt, administrativt kontrolorgan. Et sådant kontrolsystem er imidlertid ikke indeholdt i forslaget til nye efterforskningsmidler, som dermed bidrager til tilsidesættelse af et af retsstatens mest basale principper. Flere sager om medvirken til terrorisme er undervejs ved de danske domstole, og hvordan disse afgøres vil have stor betydning for vurderingen og fortolkningen af stramningerne i anti-terrorisme lovgivningen. Samlet set har 2006 budt på en række spørgsmål og problemstillinger af menneskeretlig relevans. Det er svært at se en konsekvent linje, da det menneskeretlige udgangspunkt i visse tilfælde har været styrende for udformningen af den retlige regulering og handlingsplaner og i andre tilfælde i påfaldende grad har været fraværende. Instittutet håber, at udgangspunktet i beskyttelsen af det enkelte menneske i fremtiden vil være det dominerende træk. Institut for Menneskerettiigheder en National Menneskerettighedsorganisation Claus Haagen Jensen Morten Kjærum Birgitte Kofod Olsen Bestyrelsesformand Direktør Afdelingsleder 11

12 Institut for Menneskerettiigheder en National Menneskerettighedsorganisation INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER EN NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION Institut for Menneskerettigheder blev oprettet ved Lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder af 6. juni Instituttet er etableret som national menneskerettighedsinstitution i henhold til FN s Paris Principper. Instituttet viderefører de aktiviteter, der siden 1987 er blevet varetaget af Det Danske Center for Menneskerettigheder. Institut for Menneskerettigheder er det ene af to institutter under Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM); Dansk Institut for Internationale Studier er det andet. Det fremgår af etableringsloven, at formålet med Institut for Menneskerettigheder er at styrke forsknings-, udrednings- og informationsvirksomheden i Danmark om menneskerettigheder i ind- og udland. Det fremgår endvidere af loven, at Institut for Menneskerettigheder skal tage udgangspunkt i de af det internationale samfund til enhver tid anerkendte menneskerettigheder, samt de i grundloven indeholdte frihedsrettigheder. Særligt er det Instituttets opgave at fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, herunder ved at bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, indlede uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling. Institut for Menneskerettigheder kan endvidere behandle klager over overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Se nærmere om Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling på side xx. 12

13 LÆSEVEJLEDNING Statusrapporten er inddelt efter de grundlæggende rettigheder, der er beskyttet i Danmarks Grundlov, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og EU Chartret om Grundlæggende Rettigheder. Under hver enkelt rettighed er udvalgte lovforslag, afgørelser, udtalelser og initiativer med menneskeretlig relevans, der er fremkommet i statusperioden, nævnt og refereret. Læsevejledning I den første del af rapporten er der gjort status over de rettigheder, som vi traditionelt betegner som frihedsrettigheder. Disse rettigheder er relevante for alle borgere og kan påberåbes af enhver over for myndigheder og domstole. Det samme gælder for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Andre typer af rettigheder har kun relevans for personer, der hører til en gruppe af borgere, der har et særligt beskyttelsesbehov. Der er gjort status over sådanne særlige rettigheder i anden del af rapporten. De omfatter kvinders rettigheder, børns rettigheder, rettigheder for personer med funktionsnedsættelse samt etniske minoriteters rettigheder og flygtninges rettigheder og er særskilt reguleret i relevante retlige instrumenter fra både Europarådet, EU og FN. Sidst i Statusrapport 2006 findes kapitlet: Menneskeretlig Information, herunder en oversigt over klage- og rådgivningsmuligheder. Det materiale, som udgør grundlaget for Status 2006, omfatter udelukkende lovforslag, domme og initiativer fremsat fra oktober 2005 til oktober 2006, Rapporten kan derfor ikke ses som en komplet evaluering af hele den danske lovgivnings overensstemmelse med menneskerettighedskonventionerne, men alene som en status over periodens aktiviteter. Lovforslag af menneskeretlig relevans fremsat i perioden primo oktober 2005 til den 1. oktober 2006 udgør som nævnt en hovedbestanddel i Status De danske ministerier gør i stigende omfang brug af muligheden for at inddrage fagkyndige parter i det lovforberedende arbejde via høringsrunder. Institut for Menneskerettigheder modtager således som fast høringspart i menneskeretlige spørgsmål et større antal høringsanmodninger fra ministerierne årligt. Høringsanmodningerne er typisk knyttet til udkast til lovforslag, der ændrer gældende dansk ret, men også til retsakter fra EU, der skal implementeres i dansk ret. Institut for Menneskerettigheder besvarer sådanne forespørgsler med høringssvar vedrørende menneskeretlige problemstillinger, som et foreslået lovforslag eller en retsakt giver anledning til. Disse udtalelser er kortfattet refereret under hver enkelt rettighed. Instituttets svar på 13

14 Læsevejledning høringsanmodninger kan i deres fulde længde læses på Endvidere behandles relevante afgørelser, udtalelser og domme vedrørende Danmark fra nationale og internationale domstole og kontrolorganer. Internationale domme, afgørelser og anbefalinger er oversat fra engelsk og refereret under de relevante kapitler. Dokumenterne kan læses i deres fulde længde på I Status 2006 er også medtaget en række udvalgte regeringsinitiativer. Initiativerne dækker bl.a. udvalgsarbejde og handlingsplaner på områder, hvor påtænkt lovgivning eller anden regulering må forventes at have menneskeretlige konsekvenser. Under punktet om andet materiale findes afgørelser, oplysninger og statistik fra nævn, råd og tilsyn, samt uafhængige undersøgelser og initiativer fra ikke-statslige organisationer. Der henvises i øvrigt til materiale på de pågældende ministerier, institutioner og organisationers hjemmeside. Se listen over hjemmesider i kapitlet: Menneskeretlig Information. 14

15 NATIONALE DOMSTOLE De danske domstole Alle instanser af de danske domstole, dvs. byretterne, Østre og Vestre landsret samt Højesteret, prøver sager, hvori der indgår spørgsmål om forenelighed med menneskerettigheder i internationale konventioner. I Status 2006 er primært medtaget domme, der er offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen (UfR), og hvori EMRK og FN s menneskerettighedskonventioner er blevet anvendt af domstolene. Angående domme, der berører forbudet mod diskrimination, er domsafgørelser dog medtaget, hvor kun national lovgivning er anvendt. Domme derudover er medtaget i enkelte tilfælde. Dommene er udvalgt ved en gennemgang af UfR fra den 1. oktober 2005 frem til den 1. oktober Det resumé, der gives af dommene, er en direkte gengivelse af det domsresumé, som findes i UfR. Domsresuméerne er gengivet med tilladelse fra Forlaget Thomson. Nationale domstole Retsvæsenet i Grønland og på Færøerne Retsvæsenet i Grønland består af Grønlands Landsret og et antal kredsretter. Grønlands Landsret er ankeinstans for kredsretternes afgørelser. Retten for Færøerne behandler de samme sager som byretterne i den øvrige del af landet. Østre Landsret er ankeinstans for Færøerne og Grønland. Det foreslås i Betænkning nr. 1442/2004 om Det Grønlandske Retsvæsen, at ankedomme fra Grønlands Landsret i særlige tilfælde, med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, skal kunne indbringes for Højesteret. Implementering af menneskerettigheder i Grønland og på Færøerne Færøernes hjemmestyre blev etableret i 1948 og Grønlands hjemmestyre i For Grønlands vedkommende er visse sagsområder ikke overtaget af hjemmestyret, herunder: retsvæsenet, politiet, kriminalforsorgen, kriminalretten, samt udlændingeområdet. For Færøernes vedkommende er det blandt andet undtaget retsvæsenet, politiet, kriminalforsorgen og strafferetten. Færøerne og Grønland er dele af kongeriget Danmark. Regeringen har efter grundloven ( 19) kompetencen til at indgå folkeretlige forpligtelser (traktatkompetencen) samt ansvaret for udenrigspolitikkens førelse. På nærmere afgrænsede områder er der indgået fuldmagtslov med Grønland og Færøerne om indgåelse af folkeretlige aftaler. Ordningen omfatter ikke folkeretlige aftaler, som skal gælde for Danmark, eller som forhandles inden for en mellemfolkelig organisation, hvoraf Danmark er medlem. Menneskerettighedsområdet er specifikt undtaget fra aftalerne. 15

16 Nationale domstole Lov nr. 285 af 29. april 1992 om inkorporering af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 814 af 18. september 2001 og for Færøerne ved Anordning nr. 136 af 25. februar Hverken Færøerne eller Grønland er medlem af EU. 16

17 NATIONALE TILSYNS- OG KLAGEORGANER Nationale klageorganer Ombudsmanden behandler sager, hvor der klages over menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med klager over administrative afgørelser eller behandling af borgerne. Vedrører klagen forskelsbehandling, kan der endvidere klages til Ligestillingsnævnet eller til den af Institut for Menneskerettigheder oprettede Klagekomité for Etnisk Ligebehandling. Se neden for, for en nærmere gennemgang. En række andre klagemuligheder er også til stede, såsom Datatilsynet, Pressenævnet og Forbrugerombudsmanden. Se side xxx for en oversigt over udvalgte klage- og rådgivningsmuligheder. Status 2006 indeholder udvalgte afgørelser fra nationale klageorganer, hvor menneskerettigheder er inddraget i retsanvendelsen, samt hvor der er taget stilling til spørgsmål om diskrimination. Folketingets Ombudsmand Det er en betingelse for at kunne klage til Ombudsmanden, at klageren har benyttet en eksisterende klageadgang. Ombudsmanden kan af egen drift behandle sager om spørgsmål om anvendelse af bestemmelser i internationale og regionale menneskeretlige konventioner. Ombudsmandens virke er reguleret ved Lov om Folketingets Ombudsmand (Lov nr. 473 af 12. juni 1996 med de ændringer, som følger af Lov nr. 556 af 24. juni 2005). Ombudsmanden kan behandle klager over forvaltningsmyndighedernes afgørelser og deres behandling af borgerne og sagerne. Herudover kan ombudsmanden tage sager op på eget initiativ og iværksætte generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. Nationale tilsyns- og klageorganer Ombudsmanden kan inspicere enhver institution og ethvert tjenestested der hører under ombudsmandens virksomhed, herunder i Grønland og i Færøerne. Inspektionerne foretages på steder, hvor borgerne er berøvet deres frihed, dvs. fængsler, arresthuse, detentioner, psykiatriske hospitaler og lignende; men også offentlige bygninger inspiceres, blandt andet med henblik på at undersøge bygningernes tilgængelighed og faciliteternes anvendelighed for personer med funktionsnedsættelse. Som et led i inspektionerne undersøger Ombudsmanden også, hvor vidt der ved behandlingen af frihedsberøvede personer sker overtrædelser af FN s konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Ved folketingsbeslutning B129 af 14. maj 2004 om ratifikation af Tillægsprotokollen til konventionen, blev det af Folketinget lagt til grund, at Ombudsmanden ved sin inspektionsvirksomhed opfylder protokollens bestemmelse om et uafhængigt nationalt organ. 17

18 Nationale tilsyns- og klageorganer Forvaltningsmyndighedernes forpligtelse Ud over domstolene er der en række institutioner, der bør være opmærksomme på menneskeretlige problemstillinger. Folketingets Ombudsmand har udtalt, at det er forvaltningsmyndighedernes almindelige forpligtelse at medvirke til opfyldelse af de internationale forpligtelser, som staten har påtaget sig. Forvaltningen skal derfor af egen drift, ved retsanvendelsen i konkrete sager, inddrage de menneskeretlige forpligtelser, der er relevante for sagen Inspektionerne offentliggøres løbende på Ombudsmandens hjemmeside. Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling blev oprettet af Institut for Menneskerettigheder efter vedtagelse af lov om etnisk ligebehandling, lov nr. 374 af 28. maj 2003 som led i implementering af beskæftigelsesdirektivet (2000/78/EF) og ligebehandlingsdirektivet (2000/43/EF). Instituttet fik udvidet mandatet ved ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (Lov nr. 253 af 7. april 2004, nu Lovbekendtgørelse nr. 756 af 30. juni 2004). Komitéen behandler konkrete klager over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse såvel inden som uden for arbejdsmarkedet. Klagekomitéen kan behandle klager over, at en person er blevet udsat for urimelig behandling som følge af, at vedkommende har klaget over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Endvidere kan Klagekomitéen af egen drift indlede uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling, offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger. Det er gratis at klage til Klagekomitéen, og enhver borger kan klage. Formålet med Klagekomitéen er at give let adgang til at klage over usaglig forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Klagekomitéen kan dog ikke behandle en sag, hvis den kan behandles i henhold til kollektiv overenskomst, og hvis man kan få hjælp i sagen fra sin fagforening. Hvis sagen kan behandles efter kollektiv overenskomst, kan komitéen derfor kun behandle klagen over forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, hvis ens fagforening ikke hjælper én i sagen. Er man ikke medlem af en fagforening, kan man klage direkte til Klagekomitéen. 18

19 Se udvalgte afgørelser fra Klagekomitéen under afsnittet om Forbud mod diskrimination side xxx og på Klagekomitéens hjemmeside Ligestillingsnævnet Ligestillingsnævnets opgave er at behandle konkrete klager over forskelsbehandling på grund af køn. Alle borgere kan gratis rejse en sag for nævnet for eksempel ved stillingsopslag, der efterlyser ansøgere af et bestemt køn, ved ulighed i løn, eller afskedigelse begrundet i den ansattes køn. Den gratis klageadgang har til hensigt at give borgeren en let adgang til at få behandlet en klage over kønsdiskrimination. En afgørelse vil for eksempel kunne medføre, at der tilkendes klager en godtgørelse, eller at en afskedigelse underkendes. Se udvalgte afgørelser fra Ligestillingsnævnet under afsnittet om Forbud mod diskrimination side xxx og på nævnets hjemmeside: Nationale tilsyns- og klageorganer Nyt Klagenævn på vej: Det Fælles Klagenævn for Ligebehandling Ifølge et kommende lovforslag er det planlagt at samle alle klager om forskelsbehandling i ét nævn Det Fælles Klagenævn for Ligebehandling. Forslaget er en forbedring for bl.a. ældre, homoseksuelle og personer med handicap. Fremover kan man klage til Det Fælles Klagenævn for Ligebehandling, hvis man mener at være blevet forskelsbehandlet. Det gælder uanset om det er på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, alder, handicap, national, social eller etnisk oprindelse, politisk anskuelse eller seksuel orientering. Når Det Fælles Klagenævn for Ligebehandling oprettes, nedlægges både Ligestillingsnævnet under Socialministeriet og Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling under Institut for Menneskerettigheder. Instituttet skal fortsat fremme ligebehandling generelt og kan i den forbindelse bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager. Lovforslaget forventes fremsat i februar Notat af 2. oktober 2006, Beskrivelse af regeringens forslag om oprettelse af et Fælles Klagenævn for Ligebehandling, tilgængelig på: Pressemeddelelser/2006/061003_notat.pdf 19

20 Internationale domstole INTERNATIONALE DOMSTOLE Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (herefter: Domstolen) er oprettet i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (herefter EMRK) fra Konventionens fulde navn er: Konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. En klage indgives direkte til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som herefter tager stilling til, om klagen skal antages til realitetsbehandling (admitteres). Europarådets medlemslande er forpligtet til at rette sig efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols endelige afgørelse i enhver sag, som de er part i. Hvis en menneskerettighedskrænkelse er forekommet inden for dansk jurisdiktion, kan klager forsøge at indbringe Danmark for Domstolen i Strasbourg. Det forudsætter dog blandt andet, at den krænkelse, der klages over, har været behandlet ved en dansk domstol eller et administrativt organ, som har truffet en endelig afgørelse og at klagen indgives inden for en frist på 6 måneder efter den endelige afgørelse. Det er kun et begrænset antal danske sager, der årligt bliver indbragt for domstolen. Flere af disse bliver afvist eller forligt. To sager i indeværende statusperiode (krænkelse i begge sager) er blevet afgjort ved dom. Den ene omhandlede foreningsfrihed og den anden retten til retfærdig rettergang inden for en rimelig frist. Afviste og forligte sager er også medtaget i Status Justitsministeriet har udgivet en Klagevejledning: Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som er tilgængelig fra ministeriets hjemmeside på Institut for Menneskerettigheder fremsender klagevejledningen efter anmodning. EF-Domstolen EF-Domstolens formål er at sikre en ensartet fortolkning og anvendelse af fællesskabsretten. Virksomheder eller personer skal være umiddelbart og individuelt berørt af retsakter udstedt af en EU-institution. Mener man, at en dansk myndighed eller virksomhed handler i strid med en EU-regel, kan man bringe sagen for en dansk domstol. Den danske domstol kan anmode EF-Domstolen om at svare på såkaldte præjudicielle spørgsmål. Fællesskabsretten har direkte virkning i medlemsstaterne og forrang for nati- 20

21 onal ret. Det betyder, at borgere i EU kan henvise til bestemmelser i traktater, forordninger og direktiver under sager ved nationale domstole og stille krav om, at nationale bestemmelser ikke bruges mod dem, hvis de nationale bestemmelser strider mod fællesskabsretten. Internationale domstole 21

22 Internationale kontrolorganer INTERNATIONALE KONTROLORGANER Internationale komitéer I tilknytning til visse af FN s og Europarådets konventioner om menneskerettigheder er der etableret komitéer, som har til opgave at overvåge, om medlemsstaterne lever op til de forpligtelser, de har påtaget sig i medfør af de enkelte konventioner, herunder gennemførelsen af menneskerettighederne i de enkelte stater, såvel som i nogle tilfælde at behandle klager over krænkelser i konkrete tilfælde. Fælles for komitéerne er, at de består af eksperter med sagkundskab inden for det område, som den enkelte komité dækker. Yderligere har man forsøgt at sammensætte komitéerne, så de både har repræsentanter for de forskellige lande eller verdensdele og fagkyndige fra de forskellige typer af retssystemer. Det er som regel i første omgang de enkelte deltagerstater, der udpeger komitémedlemmerne, som så endelig udvælges af det relevante Europaråds- eller FN-organ. Det er dog et krav, at et komitémedlem er uafhængigt af den stat, som udpeger den pågældende. Statens periodiske rapporter og Komitéernes anbefalinger Når en stat har ratificeret en konvention, har staten som regel pligt til at aflægge rapport (Ofte benævnt: State Report eller Report submitted by the Danish Government) om menneskerettighedssituationen på konventionens område til den pågældende komité med jævne mellemrum. Det pågældende land, der bliver undersøgt, får lejlighed til mundtligt eller skriftligt at uddybe de beskrevne forhold for komitéen, ligesom de ikke-statslige aktører og nationale menneskerettighedsinstitutioner har mulighed for at bidrage med oplysninger via supplerende rapporter og indlæg (Ofte benævnt supplementary reports, alternative reports, parallel reports eller shadow reports). Enkelte komitéer aflægger desuden besøg hos medlemsstaterne for at undersøge forholdene. Komitéerne offentliggør efterfølgende rapporter (Ofte benævnt Concluding Observations, Recommendations, Report to the Government eller Country Reports) med kritik og/eller ros af de pågældende landes lovgivning og praksis mv., og de kan anbefale eller opfordre medlemsstaterne til at forbedre bestemte forhold. Kritik, anbefalinger eller vejledende udtalelser fra internationale organer, som ikke indeholder egentlig juridiske forpligtelser, må give ethvert medlemsland anledning til overvejelser, herunder om behovet for ændring af lovgivning eller administrativ praksis. Dette kaldes princippet om den konstruktive dialog. 22

23 Anbefalinger og bemærkninger fra komitéerne Følgende Komitéer har i indeværende statusperiode afgivet bemærkninger vedrørende Danmark i indeværende periode: Europarådets Sociale Komité; Komitéen vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination (CERD); Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI); Komitéen til Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder (CEDAW), samt FN s Komité om Barnets Rettigheder vedrørende Tillægsprotokollen om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi. På Institut for Menneskerettigheders hjemmeside findes under punktet afgørelser og rapportering vedrørende Danmark en liste over afgivne og modtagne rapporter, udtalelser og afgørelser. Referater af domme, afgørelser, bemærkninger og anbefalinger er at finde i Status 2006 i kapitlerne for de relevante rettigheder. Internationale kontrolorganer Generelle Henstillinger og Generelle Anbefalinger De internationale komitéer udarbejder en række dokumenter, kaldet General Comments eller General Recommendations, som beskriver en særlig relevant problemstilling og komitéens fortolkning af de i konventionen angivne forpligtelser. Dokumenterne er ikke landespecifikke og ikke juridisk bindende, men giver eksperternes vejledning til en mere effektiv gennemførelse af konventionen eller analyserer en bestemt problemstilling. Se i oversigten i Status 2006 side xxx om Generelle Henstillinger og Anbefalinger publiceret i Individuel klageadgang Visse komitéer kan også behandle klager fra enkeltpersoner eller andre private parter over medlemsstaterne. En sådan individuel klageadgang er en styrkelse af en komité og samtidig udtryk for en politisk opprioritering på det pågældende område. Danmark har accepteret individuel klageadgang i forhold til FN s Menneskerettighedskomité, FN s Racediskriminationskomité, FN s Torturkomité og FN s Kvindekomité. Komitéerne adskiller sig fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EF-domstolen blandt andet ved ikke at kunne afsige retligt bindende afgørelser over medlemsstaterne. Afgørelserne er ofte benævnt opinions, decisions eller views. Komitéernes fortolkning af konventionsbestemmelser er dog autoritativ og bør derfor lægges til grund ved national retsanvendelse. Danmark har haft én individuel klagesag ved det internationale komitésystem i indeværende statusperiode. Komitéen vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination 23

24 Internationale kontrolorganer (CERD) har afgjort én sag (krænkelse). Justitsministeriet har udgivet en Klagevejledning: Sådan klager du til FN, som er tilgængelig fra ministeriets hjemmeside på Institut for Menneskerettigheder fremsender klagevejledningen efter anmodning. FN s Overvågningskomitéer Komitéen for Menneskerettigheder (HRC) FN s Menneskerettighedskomité blev oprettet i 1977 i medfør af FN s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder (ICCPR1966) art. 28. Staterne er forpligtet til at indsende rapporter, hvori de redegør for de foranstaltninger, de har truffet for at gennemføre konventionen, og hvilke fremskridt, der er gjort. På baggrund af disse rapporter fremsætter komitéen kommentarer og anbefalinger. Endelig har komitéen i medfør af en tillægsprotokol til konventionen kompetence til at behandle individuelle klagesager. Der kan kun klages til komitéen, såfremt der ikke klages til andre komitéer inden for det internationale system. Komitéen består af 18 medlemmer. Komitéen for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (CESCR) Komitéen blev nedsat af Det Økonomiske og Sociale Råd i 1987 for at overvåge overholdelsen af FN s Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (ICESCR1966). Komitéen indgår i en konstruktiv dialog med deltagerstaterne for at sikre, at konventionen efterleves, og at rettighederne i konventionen faktisk kan udnyttes af dem, de vedrører. Komitéen overvåger og assisterer desuden deltagerstaterne, når de udarbejder nye retsregler. Deltagerstaterne indsender periodiske rapporter til Komitéen, der på baggrund af rapporterne fremsætter sine bemærkninger og anbefalinger. Komitéen behandler endnu ikke individuelle klagesager, men der arbejdes på en tillægsprotokol, der skal etablere en sådan klageadgang. Komitéen består af 18 eksperter. Komitéen vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination (CERD) Komitéen er nedsat i medfør af FN s Konvention om Afskaffelse af Alle Former for Racediskrimination (ICERD1965). Komitéen behandler klager fra enkeltpersoner over en medlemsstat, ligesom den modtager rapporter fra staterne, hvori de redegør for de lovgivningsmæssige, administrative eller andre foranstaltninger, de har foretaget for at leve op til konventionen. På baggrund af disse rapporter fremsætter Komitéen sine bemærkninger og anbefalinger. Komitéen består af 18 medlemmer, heriblandt direktør for Institut for Menneskerettigheder, Morten Kjærum. 24

25 Komitéen mod Tortur (CAT) Komitéen er nedsat i medfør af FN s Konvention om Tortur og anden Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf (ICAT- 1984). Komitéen behandler dels klager fra en medlemsstat, der mener, at en anden medlemsstat har overtrådt konventionen, dels klager fra enkeltpersoner over en medlemsstat. Derudover modtager komitéen også rapporter fra deltagerstaterne, hvori der redegøres for de foranstaltninger, de enkelte stater har taget for at gennemføre konventionen, og andre beretninger, som komitéen måtte bede om. På baggrund af rapporterne fremsætter komitéen sine bemærkninger og anbefalinger. Komitéen består af ti medlemmer. I år trådte Tillægsprotokollen (OP-CAT) til FN s Konvention om Tortur mv. i kraft (se nedenfor) Komitéen til Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder (CEDAW) Komitéen er nedsat i 1982 i medfør af FN s Konvention om Afskaffelse af Alle Former for Diskrimination mod Kvinder (ICEDAW1979). Komitéen modtager rapporter fra deltagerstaterne, hvori der redegøres for de foranstaltninger, der er taget for at overholde konventionen. Rapporterne medvirker til, at de nationale lovgivninger gennemgås med jævne mellemrum med særlig opmærksomhed på regler, der kan medvirke til direkte eller indirekte diskrimination af kvinder. Visse lande, herunder Danmark, inkluderer også interesseorganisationers bidrag i rapporterne. På baggrund af rapporterne fremsætter komitéen sine bemærkninger og anbefalinger. Komitéen har siden december 2000 haft kompetence til at modtage og behandle individuelle klager over krænkelse af konventionens rettigheder. Komitéen består af 23 medlemmer. Internationale kontrolorganer Komitéen vedrørende Barnets Rettigheder (CRC) Komitéen er nedsat i medfør af FN s Konvention om Barnets Rettigheder fra (ICRC1989). Komitéen modtager løbende rapporter fra medlemsstaterne, der er forpligtet til hvert femte år at indlevere rapporter, der redegør for børns vilkår i landet og for de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre konventionens bestemmelser. Der er ikke individuel klageadgang, men komitéen har kompetence til at påtale forhold i medlemsstaterne, som den finder i uoverensstemmelse med konventionen, og komme med forslag og anbefalinger. Både Tillægsprotokollen om børns rettigheder i væbnede konflikter (CRC-OPAC 2000) og Tillægsprotokollen om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi (CRC-OPSC 2000) indeholder rapporteringsforpligtelser for Danmark. Komitéen består af 18 medlemmer. 25

26 Internationale kontrolorganer Komiteen vedrørende Vandrende Arbejdstageres Rettigheder (CMW) Komitéen er nedsat i medfør af FN s Konvention om Beskyttelse af Vandrende Arbejdstageres og deres Familiemedlemmers Rettigheder fra Komitéen overvåger implementeringen af konventionen. Komitéen består for øjeblikket af ti uafhængige eksperter. Medlemslandene forpligter sig til at aflevere periodiske rapporter om status for implementeringen af konventionen. Konventionen åbner også mulighed for, at Komitéen kan behandle individuelle klager fra de medlemsstater, der har anerkendt Komitéens kompetence på dette område. Danmark har ikke undertegnet eller ratificeret konventionen. Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) er et FN-organ, der blev oprettet i 1919 under det daværende Folkeforbund. ILO har til formål at fastsætte og fremme internationale standarder for arbejde, såvel som at overvåge, at sådanne standarder opretholdes i de enkelte medlemsstater. Dette sikres ved, at de enkelte medlemsstater forpligtes til jævnligt at indlevere rapporter, der skildrer de tiltag, der er taget i de enkelte medlemsstater på området. Inden for ILO er der oprettet følgende kontrolorganer: Komitéen for Foreningsfrihed (CFA) I 1951 blev Komitéen for Foreningsfrihed oprettet. Komiteen er et organ under Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO). Komitéen er ikke et decideret kontrolorgan, men nærmere et klageorgan, der har til formål at sikre foreningsfriheden. Ekspertkomitéen for Konventioners og Anbefalingers Anvendelse (CEACR) I 1926 blev Ekspertkomitéen for Konventioners og Anbefalingers Anvendelse (CEACR) oprettet. Komitéens opgave er bl.a. at undersøge i hvilken grad love og praksis i de enkelte medlemsstater er i overensstemmelse med samtlige ratificerede ILO konventioner. Komitéen er altså det overordnede kontrolorgan i ILO-regi. Medlemsstaterne skal rapportere til Komitéen periodisk. Ekspertkomitéen er kommet med bemærkninger vedrørende danske forhold i perioden. Relevante ILO-konventioner på menneskerettighedsområdet som Danmark har ratificeret: Afskaffelse af tvangs- og slavearbejde C 29 Forced Labour Convention 1930; C 105 Abolition of Forced Labour Convention