Inspirationsmateriale til Påskevandring for konfirmander Helsingør Stifts Konfirmandevent marts 2009 på Frederiksborg Slot

Transkript

1 Inspirationsmateriale til Påskevandring for konfirmander Helsingør Stifts Konfirmandevent marts 2009 på Frederiksborg Slot - 1 -

2 Velkommen til Påskevandring for Konfirmander Lørdag d. 21. marts 2009 samles mere end 900 konfirmander fra hele Helsingør Stift til en Påskevandring. Vi ved at det kan være svært at rumme dybden, bredden og ikke mindst den fulde betydning af påsken. Det gælder også for konfirmander, der har hovedet fuld af alle mulige andre ting. Ikke mindst deres kommende konfirmation. Men selv om de er bare år, så kender mange af dem desværre allerede til lidelse. Vi vil derfor utroligt gerne sende dem ud i livet med - om ikke andet - så blot en lille fornemmelse af den nåde, der er at hente i påskens budskab om Guds medmenneskelighed og medlidenhed med et hvert menneske. I år er det Frederiksborg Slot, der ligger omgivelser til Helsingør Stifts konfirmandevent. Slottet danner den perfekte ramme til en vandring, der tager sin begyndelse Palmesøndag og ender ved byporten ind til Emmaus. Konfirmanderne vil blive ledt rundt i små hold, og undervejs møder de alle personerne fra dengang i Jerusalem. Nogle steder vil konfirmanderne blot passere forbi en handling. Andre steder bliver de selv en del af den. Inden I kommer til eventen, er det vigtigt, at konfirmanderne har en vis indsigt i påsken. Så de i hvert fald ved nogenlunde, hvad der sker på hvilke dage. Det vil give dem en væsentligt bedre chance for at aflæse de forskellige scenarier, som de vil møde undervejs, og dermed vil deres oplevelse blive bedre. Det er også vigtigt at de kender fortællingen om vandringen til Emmaus. Vores vandring ender nemlig først her. Dette lille hæfte er tænkt som inspiration. I er ikke forpligtet på at bruge det. Men vi har gjort os nogle tanker om, hvad man kunne arbejde med. Hver dag har fået sine opgaver: et spørgeskema, som du kan lade konfirmanderne arbejde med alene eller i små grupper. Dette spørgeskema kan også bruges som udgangspunkt for en fælles samtale. en eller to forslag til nogle lidt større aktiviteter. Vi glæder os meget til at være sammen med jer Holdet bag Påskevandring for Konfirmander: Ida Secher, Frederiksborg Slotssogn Henrik Winther Nielsen, Frederiksborg Slotssogn Charlotte Chammon, Nr. Herlev Berit Weigand Berg, Grøndalslund - 2 -

3 Indholdsfortegnelse Velkommen...2 Indholdsfortegnelse...3 Palmesøndag...4 Bilag Skærtorsdag...7 Bilag Langfredag...10 Bilag Bilag Påskelørdag...14 Bilag Påskedag...19 Bilag Bilag Vandringen til Emmaus...23 Bilag Bilag

4 Palmesøndag Tema: Pædagogisk mål: Overvejelser: Om at ankomme. At få trukket konfirmanderne med ind i materialet og dermed gerne med ind i hele projektet. Jesus kom ridende ind i Jerusalem på et æsel. Det gjorde han, fordi det havde en profet en gang sagt, at han ville. Og lige så snart indbyggerne i Jerusalem så ham på æslet, vidste de, at han var noget særligt. Så de lagde kapper ud på jorden foran ham, og de skar palmegrene af træerne, som de svingede med. Det er dog ikke kun Jesus der synes at det er vigtigt hvordan man kommer frem. Det gør vi også i dag. Det er som om den måde vi ankommer på, er med til at fortælle om hvem vi er. Prøv f.eks. at forestille dig, at en skuespiller kom på cykel til Oscar-uddelingen Forslag til undervisning: 1) Udlever spørgeskemaet og lade konfirmanderne arbejde med det. 2) tag en snak med konfirmanderne om at ankomme evt. med udgangspunkt i spørgeskemaet 3) Lad konfirmanderne lave en kortfilm om en stor stjernes ankomst. F.eks. hvis nu Dronning Margrethe eller Paris Hilton kom til vores kirke, hvordan vil vi så modtage hende?. Hvis kirken har et digitalt videokamera og mulighed for at redigere, kan man gøre det. Men hvis konfirmanderne først laver en detaljeret drejebog, så alle ved hvad de skal, kan I sagtens få et fint resultat med en mobiltelefon - 4 -

5 Bilag 1 Spørgeskema/samtaleskema til Palmesøndag Jesus kom ridende ind i Jerusalem på et æsel. Det gjorde han, fordi det havde en profet en gang sagt, at han ville. Og lige så snart indbyggerne i Jerusalem så ham på æslet, vidste de, at han var noget særligt. Så de lagde kapper ud på jorden foran ham, og de skar palmegrene af træerne, som de svingede med. Det er dog ikke kun Jesus der synes at det er vigtigt hvordan man kommer frem. Det gør vi også i dag. Det er som om den måde vi ankommer på, er med til at fortælle om hvem vi er. Prøv f.eks. at forestille dig, at en skuespiller kom på cykel til Oscar-uddelingen Hvordan kommer du i skole hver dag? (sæt kryds) Jeg cykler Jeg bliver kørt Jeg går Jeg kommer med bussen/tog Andet Hvordan vil du helst komme til skole? Nogle konfirmander bliver hentet i hestevogn efter deres konfirmation. Andre bliver hentet i limousiner. Hvordan vil du gerne hentes? Hvorfor vil du gerne hentes sådan? I Danmark gør vi tit et stort nummer ud af, når sportsstjerner komme hjem med guld Har du nogen sinde været med til at hylde en sportsstjerne/et hold, når de kom hjem? Hvis ja: hvem? Har du set det på fjernsyn? - 5 -

6 Prøv at beskrive hvad du så Hvornår begynder ferien rigtigt? (Sæt kryds) Når I er nået frem til der, hvor I skal holde ferie? Når I går ud af døren derhjemme? Hvordan bør en konge ankomme? - 6 -

7 Skærtorsdag Tema: Pædagogisk mål: Overvejelser: Festens betydning/ Nadveren som fest at få konfirmanderne til at se sammenhængen mellem hverdag og fest. Lever vi for at feste, eller fester vi for at leve? I en almindelig 8. klasse på 27, vil der være 5-6 elever, der lever for at feste, mere end de fester for at leve. (I en 7. klasse er tallet lavere). Disse elever har meget af deres fokus på næste weekend og næste fest. Nogen af dem holder endda fest også selv om det ikke er weekend. Den fest kirken holder i påsken handler om, at Jesus har gjort livet både lettere at leve og værd at leve. Og set med kirkens øjne begynder vi faktisk hver uge med en fest, for at have noget at leve højt på hele ugen. Forslag til undervisning: 1) udlever spørgeskemaet, og lad konfirmanderne arbejde med det 2) tag en snak med konfirmanderne om at holde fest evt. med udgangspunkt i spørgeskemaet 3) Lad konfirmanderne gå på jagt efter festen i gudstjenesten eller i nadveren: lav en liste sammen med konfirmanderne om, hvad der skal til, når man skal holde konfirmation: gaver, taler, invitation, sange, mad, drikke, stearinlys, eller hvad de nu kommer op med. Lad konfirmanderne udarbejde festen liturgi på grundlag af den liste, I har lavet sammen. De skal sætte tingene op i den rigtige rækkefølge: invitation, velkomst, velkomstdrink, gaver Udlever en kort liturgiseddel med liturgien fra jeres kirke Lad konfirmanderne genfinde tingene fra deres egen festliturgi i gudstjenesten eller i nadveren o Klokkeringning = invitation o o o Velsignelse = gaver I kan lave samme øvelse, hvor I kun fokuserer på nadveren: o opløft jeres hjerte til Herren = invitation o

8 Bilag 2 Spørgeskema/samtaleskema til skærtorsdag Lever vi for at feste, eller fester vi for at leve? Nogen synes, de kun er rigtigt sig selv, når de er til fest. Andre synes at alle blive mærkelige, når de fester. Den fest kirken holder i påsken handler om, at Jesus har gjort livet både lettere at leve og værd at leve. Og set med kirkens øjne begynder vi faktisk hver uge med en fest, for at have noget at leve højt på hele ugen Hvad glæder du dig mest til ved din konfirmation? Hvad glæder du dig mindst til? Vil du helst til fest hver fredag og lørdag? Eller vil du hellere lave noget andet? Hvad skal der til, for at en fest er rigtig godt? Hvad skal der til, for at en hverdag er rigtig god? - 8 -

9 Hvad skal der til, for at en fest er dårlig? Hvad skal der til, for at en hverdag er dårlig? - 9 -

10 Langfredag Tema: Pædagogisk mål: Overvejelser: At dømme At får konfirmanderne til at tale om begreber som uretfærdighed. I Danmark lever vi i noget, som vi kalder et retssamfund. Det betyder bl.a. at vi forventer at ting foregår retfærdigt. Hvis nogen gør noget ulovligt, regner vi med at de bliver straffet for det. Og til gengæld forventer vi, at hvis vi ikke har gjort noget ulovligt, så kan vi heller ikke blive straffet. Faktisk så siger vi i Danmark, at man er uskyldig indtil andet er bevist. Forslag til undervisning: 1) Udlever spørgeskemaet og lad konfirmanderne arbejde med det. 2) tag en snak med konfirmanderne om retfærdighed kontra uretfærdighed evt. med udgangspunkt i spørgeskemaet 3) lav en simpel flertalsdomstol: sæt stolene op i to rækker, så de vender ind mod hinanden (a la et dansegulv) Fortæl meget kort om en sag noget fra jeres lokalområde, noget du finder på, eller vælg evt. nogle fra bilag 4. For hver sag skal konfirmanderne tage stilling: skal den skyldige straffes eller ej. Dem, der går ind får straf sætter sig på stolene i den ene side. Dem, der ikke mener, der skal straf til, sætter sig på stolene i den anden side 4) lav et domstols rollespil eller find nogen, der kan hjælpe dig med at lave et. Det kan være et rollespil om en aktuel retssag, der kører I jeres lokalområde. Det kan også være en retssag, som hele Danmark følger med i. Eller det kan være retssagen mod Jesus. I skal begynde med at gennemgå fortællingen om domfæstelsen grundigt. Hvem er hvem, og hvilke interesser har de i sagen. Derefter skal konfirmanderne deles i grupper, og hver gruppe skriver selv nogle stikord til, hvad de vil sige. Udvælg nogle til at forsvarer Jesus f.eks. disciplene og lad dem finde steder i Bibelen til at forsvare ham med. Hvorfor er han en god mand? Hvorfor skal han ikke slås ihjel? Udvælg nogle anklager f.eks. nogle af jødernes ældste, og lad dem finde steder i Bibelen, som kan bruges som en anklage mod ham. F.eks. for at skabe ballade og uro og for at opfordre folk til at vælte systemet eller gøre ting anderledes. Udvælg nogen til at være Kong Herodes, der kun tænker på at skaffe rigdom til sit lille kongedømme

11 Udvælg nogen til at være Pilatus, der faktisk gerne vil dømme retfærdigt, men på den anden side gider han ikke ha alt det ballade med jøderne. Udvælg nogen til at være nævninge (folkeskaren), som skal komme med deres tilråb undervejs Når alle er klar, går spillet i gang Indret f.eks. lokalet, så det ligner en domstol. Dog skal der være to dommerstole. Både en til Herodes og en til Pilatus Lad anklager og forsvarer tale deres sag for Herodes Lad anklager og forsvarer tale deres sag for Pilatus Lad folkeskaren komme med deres kommentarer undervejs og til sidst med deres endelige dom over Jesus. Når han er dømt er det en rigtig god idé at tale med konfirmanderne om, hvad det var, der skete. Hvorfor blev han dømt? Hvad blev han egentligt dømt for? Hvem afgjorde, at han skulle dømme?

12 Spørgeskema/samtaleskema til Langfredag Bilag 3 I Danmark lever vi i noget, som vi kalder et retssamfund. Det betyder bl.a. at vi forventer at ting foregår retfærdigt. Hvis nogen gør noget ulovligt, regner vi med at de bliver straffet for det. Og til gengæld forventer vi, at hvis vi ikke har gjort noget ulovligt, så kan vi heller ikke blive straffet. Faktisk så siger vi i Danmark, at man er uskyldig indtil andet er bevist. Er du nogen sinde blevet skældt ud eller straffet for noget, du ikke har gjort Ja Nej Har du nogensinde skældt andre ud eller straffet andre, for noget, som de ikke havde gjort. Ja Nej Har du nogensinde ladet andre tage straffen for noget, du har gjort? Det kan være at du gav din lillebror skylden for noget, som du har gjort Eller du gav en anden i klassen skylden for noget, som du har gjort. Ja Nej Hvad vil det egentligt sige at blive dømt uretfærdigt? Kom evt. med et eksempel på en eller nogen, der er blevet dømt uretfærdigt Kan det ske i Danmark? Ja Nej Skal man behandle alle ens? Ja Nej Kan man behandle alle ens? Ja Nej

13 Bilag 4 Små fortællinger til brug for flertalsdomstolen langfredag 1a) en mand kører et barn over, så det dør. Skal han straffes? 1b) barnet løb lige pludseligt ud på vejen for at hente en bold, og han nåede ikke at bremse. Skal han straffes? 1c) manden havde drukket 4 øl lige inden han satte sig ind i bilen. Skal han straffes? 2a) en 15-årig dreng stjæler kr. fra den købmand han arbejder hos. Skal han straffes? 2b) Pengene skal bruges til en mobiltelefon, fordi hans forældre ikke vil give ham en. Skal han straffes? 2c) Drengen er den eneste i klassen, der ikke har en telefon, og han får derfor aldrig besked om fester osv. Skal han straffes? 3a) En 15-årig pige stjæler kr. fra den tøjbutik hun arbejder i. Skal hun straffes? 3b) pengene skal bruges til at købe mad for til hende og hendes lillesøster. Skal hun straffes? 3c) Deres mor ligger på hospitalet og er for syg til at give dem penge til at købe mad for. Skal hun straffes?

14 Påskelørdag Tema: Pædagogisk mål: Overvejelser: At vente At får konfirmanderne til at tale om stilhed og stilstand og sorg For butikkerne er påskelørdag en af årets travleste dag. For kirken er den et pusterum midt i en meget travl påske hvis altså ikke lige der er nogen, der skal giftes. Så påskelørdag har det lidt med at blive glemt som noget særligt. Men for dem, der kendte Jesus, må det ha været en forfærdelig dag. Først var det alt sammen rigtigt godt. Så blev det alt sammen rigtigt skidt. Påskelørdag skete der ingenting. Og de måtte ingenting gøre, fordi det var sabbat. Så de sad bare og ventede og vidste intet om, hvad der nu skulle ske Forslag til undervisning: 1) Udlever spørgeskemaet og lad konfirmanderne arbejde med det. 2) tag en snak med konfirmanderne om det at vente evt. med udgangspunkt i spørgeskemaet 3) Lad konfirmanderne lave en ventegraf (se illustration på næste side) På x-aksen skal de skrive de ting, der er sket i deres liv i det sidste år. I kronologisk rækkefølge. De skal slutte af med deres konfirmation: o De fælles: Sommerferie, Efterårsferie, Jul, Nytårsaften, Konfirmation o De personlige: fødselsdag, DM i volleyball, Mors operation På y-aksen skal de skrive tallene fra 10 til 10 De skal nu sætte krydser for, hvor meget de har glædet sig, eller hvor meget de frygtede hver begivenhed. o 0 er neutral o 1 til 10 er positivt med 10 som det bedste o 1 til 10 er negativt med 10 som det værste Når de har sat alle krydserne, skal de forbinde dem med en streg. På den måde kan de se, hvordan deres år har været 4) Lav hele holdets ventegraf (fungerer bedst, hvis konfirmanderne går i samme klasse) Lav den samme graf som under punkt 3 bare i stor størrelse Lad konfirmanderne kopiere deres egen graf over på holdets ventegraf gerne med hver sin farve Prøv at tegne en graf, der udgår gennemsnittet Tag en snak med dem om resultatet

15 o Har der været en særlig god stemning i klassen når deres forventning var høj? Og hvad sker der i de periode, hvor deres forventning er lav? Ventegraf Forventning Sommerferie Mors operation Fødselsdag Jul Nytår Konfirmation Oplevelse

16 Bilag 5 Spørgeskema / samtaleskema til påskelørdag For butikkerne er påskelørdag en af årets travleste dag. For kirken er den et pusterum midt i en meget travl påske hvis altså ikke lige der er nogen, der skal giftes. Så påskelørdag har det lidt med at blive glemt som noget særligt. Men for dem, der kendte Jesus, må det ha været en forfærdelig dag. Først var det alt sammen rigtigt godt. Så blev det alt sammen rigtigt skidt. Påskelørdag skete der - ingenting. Og de måtte ingenting gøre, fordi det var sabbat. Så de sad bare og ventede og vidste intet om, hvad der nu skulle ske Nogen mennesker elsker at være alene, mens andre synes det er en straf at være alene. Hvordan er det med dig? Kan du lide at være helt alene? Ja Nej Hvad laver du, når du er helt alene? Hvad gør du, når du keder dig? Nogen har det ok med at vente andre hader det. Hvad med dig? Hvad laver du mens du venter f.eks. på bussen eller på at blive hentet? (sæt kryds du må gerne sætte flere krydser) Jeg bliver lidt urolig Jeg tjekker min telefon Jeg læser i en bog eller et blad Jeg sætter mig ned og slapper af Andet Kan du godt lide at glæde dig til noget (f.eks. din fødselsdag)? Ja Nej Eller synes du det nærmest umuligt at vente? Ja Nej Leder du efter dine gaver, eller vil du allerhelst overraskes? Jeg leder Jeg vil overraskes

17 At vente kan også være at vente på besked Hvis nogen bliver alvorligt syge, så diskuterer de tit med sig selv, om de skal sige det til deres familie. Nogen lader være, fordi de ikke vil gøre deres børn bekymrede. Andre synes, at man skal være ærlig. Og hvis ens familie ved det, kan de også bedre trøste en. Hvis nu din mor troede at hun var alvorligt syg, hvad vil du så helst? (sæt kryds) Jeg vil ha det at vide med det samme Jeg vil vente med at få noget at vide, til hun ved det med sikkerhed Jeg vil slet ikke vide noget Dødsriget er vist nok et ventested. Et sted, hvor vi kommer hen, når vi dør og hvor vi skal vente på, at det evige liv i Himlen begynder. Men hvad er så Helvede? Hvad tror du Helvede er? (Du må meget gerne skrive dine helt egne tanker om Helvede. Men hvis du ikke har nogen, så er her nogle forslag, som andre har tænkt: et varmt sted, hvor alting brænder. Et ondt sted, hvor ingen er gode ved hinanden. Et sted uden Gud og uden Kærlighed. Et sted, hvor man bliver straffet for at det forkerte man har gjort) Hvor tror du at Helvede henne? (sæt kryds) Et sted, som vi møder først kan finde, når vi er døde måske som en slags modsat-himmel Noget, som vi kan opleve allerede mens vi lever på jorden?

18

19 Påskedag Tema: Pædagogisk mål: Overvejelser: Om at finde eller genfinde det allerbedste At lade konfirmanderne mærke efter på sig selv, hvad opstandelse og nyt liv betyder. Der findes mange fortællinger om folk, der er blevet levende igen efter de har været døde. Nogen af dem er rigtige nok, fordi det sker hele tiden at læger og ambulancefolk får kaldt mennesker tilbage til livet. Men lige meget hvor godt vi passer på, så ender vi alle sammen med at skulle dø også dem, der er blevet genoplivet. I filmens, eventyrets og sagnets verden findes der også fortællinger om mennesker, der er blevet levende igen. De kommer dog tit tilbage i en noget anden udgave, end den de var før døden. De mest uhyggelige er nok zumbierne, der kommer tilbage uden sjæl. Kristus opstod fra de døde, men ikke til et liv, som han igen skulle dø fra. Han var heller ikke helt som inden da han døde. Hans disciple og kære kunne ikke umiddelbart kende ham. De troede at han var gartnere eller bare en tilfældig, som de mødte på vejen. Forslag til undervisning: 1) Udlever spørgeskemaet og lad konfirmanderne arbejde med det. 2) tag en snak med konfirmanderne om det at noget nogen gange begynder igen evt. med udgangspunkt i spørgeskemaet 3) Få besøg Falck-mand eller lign. som kan lære konfirmanderne om hjertemassage og om hvordan man bruger en hjertestarter 4) Lad konfirmanderne lave deres egen ane-tavle, hvor de får sat navne og evt. årstal på de mennesker, der har levet før dem selv. Konfirmanden selv skal stå i det nederste felt. Mange konfirmander har brug for at spørge hjemme om navnene på deres bedsteforældre etc. Derfor er opgaven bedst at lave over 2 undervisningsgange. Se bilag

20 Spørgeskema / samtaleskema til påskedag Bilag 6 Der findes mange fortællinger om folk, der er blevet levende igen efter de har været døde. Nogen af dem er rigtige nok, fordi det sker hele tiden, at læge og ambulancefolk for kaldt mennesker tilbage til livet. Men lige meget hvor godt vi passer på, så ender vi alle sammen med at skulle dø også dem, der er blevet genoplivet. I filmens, eventyrets og sagnets verden findes der også fortællinger om mennesker, der er blevet levende igen. De kommer dog tit tilbage i en noget anden udgave, end den de var før døden. De mest uhyggelige er nok zumbierne, der kommer tilbage uden sjæl. Kristus opstod fra de døde, men ikke til et liv, som han igen skulle dø fra. Han var heller ikke helt som inden da han døde. Han disciple og kære kunne ikke umiddelbart kende ham. De troede at han var gartnere eller bare en tilfældig, som de mødte på vejen. Mange synes påsken og foråret minder meget om hinanden. Hvilken af de fire årstider kan du bedst li? (Sæt kryds) Forår Sommer Efterår Vinter Hvorfor? Påsken handler om, at det, som var slut og forbi, begynder igen. Men det lyder egentligt lidt som at gå tilbage til en fuser. Kan man blive bedste veninde eller bedste ven igen med en, som har svigtet? Ja Nej Ja, hvis Kan man blive kæreste igen med en, som man har været kæreste med før? Ja Nej Ja, hvis En del børn og unge har forældre, der er blevet skilt. Er det ok, hvis skilte forældre bliver kærester igen? Er det ok, hvis skilte forældre flytter sammen igen? Er det ok, hvis skilte forældre bliver gift igen?

21 Da Jesus genopstod, var det alligevel ikke helt bare det samme igen. For når folk dør, så ved vi godt at de ikke bliver levende igen. Og det vidste hans disciple også. Så de kunne ikke bare sige: Hej Jesus, godt at se dig igen Kender du nogen, som er døde? Ja Nej Hvem? Hvis du kunne vælge én, der kunne blive levende igen, hvem skulle det så være? (Du må godt vælge én, som du ikke kender) Da det gik op for disciplene at Jesus var levende igen, blev de både meget overraskede og meget glade. Måske har de haft det lidt lige som når man kommer ind f.eks. i klasseværelset, og den pige eller dreng, som man er forelsket i står lige foran en og siger Hej Har du nogen sinde været forelsket?ja Nej Fik du sagt det til ham/hende? Blev I kærester? Ja Nej Ja Nej Har du prøvet det med at få øje på ham /hende og bliver helt mærkelig i maven og hovedet? Ja Nej

22 Bilag 7 Anetavle til påskedag

23 Vandringen til Emmaus Tema: Pædagogisk mål: Overvejelser: At leve på en spinkelt håb At sende konfirmanderne ud i verden med en forståelse af at de efter deres konfirmation har fået en nu opgave og en ny rolle. Det er nu dem, der skal vælge et liv, som signalerer tro og håb og kærlighed I dag træder du ind i de voksnes rækker. Sådan er der mange onkler, der har indledt deres konfirmationstaler. I gamle dage betød det: at man var klar til at flytte hjemme fra og få sig et arbejde at man nu godt måtte begynde at ryge at man nu godt måtte begynde at drikke Der er stadigvæk mange unge, der flytter hjemme fra efter deres konfirmation. De får sig dog ikke et arbejde, men tager på efterskole eller kommer til at bo på et kollegium i nærheden af deres skole. Til gengæld må man først købe cigaretter og alkohol når man er 18. Men hvad er det så der sker med en, når man bliver konfirmeret. Er det kun en fest eller sker der faktisk også noget med hvad det er man skal og hvad der er man må? Forslag til undervisning: 1) Udlever spørgeskemaet og lad konfirmanderne arbejde med det. 2) tag en snak med konfirmanderne om det at blive lidt mere voksen og få lidt mere ansvar evt. med udgangspunkt i spørgeskemaet 3) Lad konfirmanderne skrive en tale eller en sang til en konfirmation. Ikke en takke-tale eller takke-sang, men en tale/sang, der handler om hvad det vil sige at være lidt mere voksen end man var før konfirmationen. Som hjælp kan de læse nogle andre bud på sådan en tale. F.eks.: DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud. Sangen: Kære linedanser (se bilag 9) Sangen: Susan Himmelblå af Kim Larsen

24 Spørgeskema / samtaleskema til Emmaus Bilag 8 I dag træder du ind i de voksnes rækker. Sådan er der mange onkler, der har indled deres konfirmationstaler. I gamle dage betød det: at man var klar til at flytte hjemme fra og få sig et arbejde at man nu godt måtte begynde at ryge at man nu godt måtte begynde at drikke Der er stadigvæk mange unge, der flytter hjemme fra efter deres konfirmation. De får sig dog ikke et arbejde, men tager på efterskole eller kommer til at bo på et kollegium i nærheden af deres skole. Til gengæld må man først købe cigaretter og alkohol når man er 18. Men hvad er det så der sker med en, når man bliver konfirmeret. Er det kun en fest eller sker der faktisk også noget med hvad det er man skal og hvad der er man må? Hvor gammel var du, da du fik lov til: (Skriv x, hvis du ikke har fået lov endnu) At holde fest for klassen? At holde fest uden dine forældre var hjemme? At sove hos din kæreste? At drikke alkohol? år år år år Hvor gammel synes du selv du skal være for at bestemme: (Måske har du allerede fået lov. Så skal du bare skrive hvornår du gerne ville have haft lov) Hvornår du skal komme hjem lørdag aften? Om du vil gå i skole, eller holde op? Hvem du må sove sammen med? år år år Om du vil med til bedstemors 80-års fødselsdag? år Om du vil med familien på ferie? år Om du må tage på ferie med venner (uden voksne) år I Danmark har får vi stemmeret, når vi bliver 18 år (sæt kryds)

25 Er det for sent? ja nej Ved du, hvilket parti, du vil stemme på? ja nej Har du nogen sinde været med til et valg? ja nej Stemmer dine forældre til valg? ja nej Ved du hvem dine forældre stemmer på? ja nej Tror du, din stemme gør en forskel? ja nej

26 Bilag 9 Teksten til sangen: Kære linedanser bilag til Emmaus 1. Kære linedanser, udspændt ligger foran dig selve livet du fik givet gå nu kun din vej Du må turde træde ud hvor dit liv kun er dit Det briste eller bære må dette ene skridt Give fra dig hvad du magter da ser du en da du nåede ud og danser til himmelens stjerneskud 2. Kære linedanser hop nu ud ved siden af. Se dig danse bare sanse gøre hvad du ka'. Være én, med én iblandt. Og mødes så du gror. Ja vent dig meget fra den kant; Denne er din jord! Tro mig når jeg siger til dig det største - det ser man kun i det små. Og kigger du opad er himlen blå. 4. Linedanser - vælge livet hvilken er din vej? Følge hjertet uforfærdet. Sige ja og nej! Verden spørger tit hvordan og alt for lidt hvorfor. Der er så mange ting man kan - stå for det DU tror! Gid du aldrig mister modet, og lader det onde uimodsagt. Når viljen befries, - da faldet magt. 5. Linedanser i det høje dans vidunderligt! For det næste er det bedste: glæden ubestridt! Tænk at få balancekunst. Så helt ufatteligt! At modtage sin stang og snor ganske kvit og frit. Uanset om du nu tror det, så ved jeg at lyset brænder for dig! - Og kigger du op, er der nok en vej 3. Kære linedanser, ser du livet er et net, øjeblikke, tro blot ikke dansen kun er let. Og en dag gør livet ondt det ved jeg, at det vil. For livet er et liv på trods smerten hører til. Ud af sorgen vokser lykken, og livet i påskens evige fest. De stærkeste rødder har træ'r i blæst