Sag 6: Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Transkript

1 Sag 6: Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Borgmesteren: Så er vi nået til sag nummer 6, som er udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup. Nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti. Camilla Fabricius: Først vil jeg sige omkring den her sag, at Socialdemokraterne finder stor glæde ved, at der de fysiske udtryk omkring helhedsplanen kommer. For nu bliver det virkelig tydeligt, at Aarhus vil noget på det her område. Ud over det kan vi kun glæde os over, at det er ungdomsboliger, der skal bygges, og at vi på den måde bidrager til, at der kommer ungdomsboliger over hele Aarhus. Gert Bjerregaard: Overordnet set kan Venstre også støtte indstillingen også med den tekst, indstillingen har. Den sikrer, at beboerne får en tryghedsgaranti i forbindelse med nedrivning af de to blokke. Og det viser sig også åbenbart at være mere hensigtsmæssigt, at i stedet for at omdanne de eksisterende blokke, så er det simpelthen mere økonomisk at rive dem ned og bygge noget nyt til glæde for de unge mennesker. Det, der kan få os til at genoverveje indstillingen og måske hele helhedsplanen, det er den bombe, som Socialdemokraterne, SF, måske Radikale og Enhedslisten har sat ind under helhedsplanen, netop at sige, at vi har en aftale, der er lavet i 2007, som vi med møge og besvær har fået sammensat, uden det havde elementer af det, nogen partier ønskede, netop at gøre plads til en stormoske i Gellerup. Med den debat, vi trods alt kun har fulgt i medierne, og det kan jo være, at partierne har haft nogle interne drøftelser, der har gjort dem klogere efterfølgende, så er vi mere forbeholdende over for, hvor vi skal lande i den her sag. Det er vigtigt for Venstre at sætte foden ned nu. Integrationen bliver undermineret, og man ser et parallelsamfund, og det bliver dem og os, og nogen vil kalde det en ghetto. Det er en forstærkning af det, vi ser i dag, som vi netop har indgået en aftale med de nævnte partier om at opbryde. Derfor skal vi også være meget opmærksomme på, at siger vi ja til det her i aften, så fortsætter vi jo ad den vej, som vi netop har ønsket at bryde med igennem den aftale, vi har, omkring helhedsplanen. Lad mig sige det klart, at Venstre ikke kan støtte op om en stormoske, der bliver placeret i Gellerup. Vi ser det i en sammenhæng. Det er jo ikke fordi, vi er imod, at der bliver bygget en stormoske i Aarhus. Derfor har vi også sagt og bedt rådmanden for Teknik og Miljø Kristian Würtz om at komme med nogle forskellige forslag til, hvor man kunne placere sådan en stormoske. 1

2 Men det, vi siger, er, at vi fastholder en situation, som vi har ønsket at bryde. Altså med den ene hånd siger vi, at vi vil ønske at bryde det her mønster, og med den anden hånd siger vi, at vi ikke gør det, vi vil gerne være med til at fastholde det mønster, vi har prøvet at bryde med igennem de seneste 30 år. Og så har jeg jo da en forventning om, at vi her i aften får en tilkendegivelse fra borgmesteren om, at vi har en aftale omkring helhedsplanen. Den omfatter ikke, at vi placerer en stormoske i hjertet af Gellerup. Kan man ikke det, så har vi det, vi kalder en ny situation. Og det, tror jeg, man skal tage rigtig alvorligt. Der er jo ingen, der på den måde vil føres bag lyset. Man prøvede det i forbindelse med, at vi lavede aftalen i Det blev skrevet ud. Og vi har faktisk været rigtig stolte af det og stået på mål for de forbedringer, vi står over for. Men nu skal man ikke prøve at luske den ind af bagdøren. Så et direkte spørgsmål til borgmesteren om, hvad borgmesterens tanker er på det her område fremadrettet. Jette Jensen: Nu kan man jo bruge en sag til mange ting. Men så vidt jeg ved, så er det ikke en stormoske i Gellerup, vi diskuterer i dag. Jeg vil også gerne rette den misforståelse af, at Enhedslisten skulle være en del af helhedsplanen omkring Gellerup og Toveshøj. Det er vi ikke. Det er vi først og fremmest ikke, fordi vi mener, det alene er en plan for fysisk udvikling af området, og ikke en plan for at tage hånd om nogle af de andre problemer, der også er. Når vi så kommer til sagen her, så handler den altså om at give tilladelse til at nedrive blok A9 og A10, blokke som i forvejen i løbet af nogle år skal omdannes i forbindelse med det at skabe en ungdomsbydel. Principielt har vi den holdning, at vi ikke giver nedrivningstilladelse, før vi ved, hvad der sker med området. Og det gør vi jo så rent faktisk ikke med den her indstilling. Med den her indstilling giver vi ikke samtidig byggetilladelse. Vi har til gengæld valgt at sige, at for os vejer det tungt i den her sag, at beboerne har ønsket at være omfattet af tryghedsgarantien. Og hvis de skal omfattes af tryghedsgarantien, så skal der jo tages stilling til boligerne nu. Derfor vælger vi at sige ja til nedrivningen. Det kan der være mange grunde til, og havde der nu ligget et forslag til, hvad der så skal ske på området bagefter det er jo det, vi ikke rent faktisk sikrer os med den her indstilling så havde vi helt sikkert sagt ja til indstillingen. Det giver meget fornuft at rive nogle boliger ned, hvis man for de samme penge, som en renovering vil koste, ville kunne bygge noget nyere, mere funktionelt og mere tidssvarende, der oven i købet faldt bedre i tråd med den nye hovedgave, der skal ligge. Men det, der altså for os er det altafgørende i den her sag, det er, at beboerne ønsker at være omfattet af tryghedsgarantien. Og det vil vi gerne give dem. Så vi er altså med på at give nedrivningstilladelsen mod, at beboerne får en tryghedsgaranti. 2

3 Knud N. Mathiesen: I princippet har Dansk Folkeparti ikke noget imod at nedrive to blokke ude i Gellerup. Men vi er ikke med i forliget omkring helhedsplanen. Og vedrørende tryghedsgarantien det kan vi ikke tiltræde, når det kun gælder for Gellerup. Det kan undre en, når det er helhedsplanen i Gellerup, så kan de findes seks millioner, som ingenting. Man har restaureret vores før omtalte klokkespil oppe på byens rådhus, så er det stort set umuligt. Det hænger jo slet ikke sammen. Men det er selvfølgelig det, der gør det spændende at være her i byrådssalen og være politiker. Jeg vil se frem til onsdag d. 25. juni, hvor vi får en præsentation af helhedsplanen i Gellerup og Toveshøj. Det bliver spændende at som, om der eventuelt kommer noget nyt til. Jeg har lige hørt, at Venstres ordfører Gert Bjerregaard har omtalt en moske. Skal sådan en snige sig ind i helhedsplanen, som der ikke var tale om, da helhedsplanen blev vedtaget? Jeg har været til samtlige møder, der er sket oppe i Globen siden 2007 omkring helhedsplanen. Der var der en hel klar garanti fra vores tidligere borgmester Nicolai Wammen, at det ikke var tanken, at der skulle være en stormoske i Gellerup. Og for den daværende formand for Brabrand Boligforening Erik Overgaard var det også helt klart, at den jord, man ejede, ville man ikke benytte til at lave en stormoske på. Så derfor ser jeg frem til, at vi får en orientering d. 25. juni, når vi skal have en orientering omkring hele helhedsplanen. Rådmand Rabih Azad-Ahmad: Vi synes, det er en rigtig god idé at arbejde med en nedrivning af de her blokke, altså blok 9 og 10. Det giver jo helt klart mening at nedrive dem også i forhold til det, som Jette Jensen også har været inde på i forhold til den niveaulægning, der kommer til at være, i forhold til hele den her butiksgade. Også fordi det rent økonomisk faktisk godt kan svare sig at få nedrevet og ombygget i stedet for at arbejde videre med det som ungdomsbolig. Der er ingen tvivl om, at det også er vigtigt, at det er nogle attraktive boliger, der kommer til at være i de her blokke. Vi går også ind for, at man også giver den her tryghedsgaranti til beboerne. Sådan var det også i starten i forhold til de andre blokke, der skal rives ned. Sådan er det også i forhold til det her. Det, mener jeg faktisk, er noget, som er vigtigt, at vi også får sikret. Med hensyn til debatten omkring en stor moske, som jeg ikke kan se, skulle have en sammenhæng med helhedsplanen eller det her, så vil jeg alligevel knytte et par kommentarer til det. For det første mener jeg, at det er vigtigt at holde de to ting adskilt. Det har også været meningen helt fra starten af. Der er nogen af dem, der havde ønsket, at vi i forbindelse med helhedsplanen skulle bygge en moske, hvor vi har sagt, at helhedsplanen intet har med en moske at gøre. Derfor må det, at bygge en moske, være en ganske almindelig byggesag, som intet har med en helhedsplan at gøre. Og sådan er det jo sådan set også i dag. Men det, at der er nogen, der ønsker at bygge en moske i lokalområdet i Gellerup, har jo heller ikke været sådan, at vi har sagt, at helhedsplanen betyder, at vi på ingen måde kan acceptere eller 3

4 tillade, at en moske kan bygges i et område. Jeg forstår faktisk heller ikke, at et liberalt parti som Venstre jo faktisk lige pludselig står i vejen for, at nogen, uanset hvilken religion de tilhører, ikke må bygge en moske, hvis lokalplanen tillader det, alene med henvisning til, at det her vil fortsætte de negative tendenser. Jeg anser ikke en religion i sig selv for at være noget, der er negativt for et område. Der, hvor vi har nogle udfordringer, det er i forhold til de sociale problemer. Jeg tror, hvis vi skal komme nogle af de her udfordringer til livs, så er det selvfølgelig vigtigt, at vi møder de mennesker med respekt og ikke er med til at stigmatisere. Vi har religionsfrihed i landet, og religionsfriheden siger jo sådan set også, at folk har lov til at praktisere deres religion, som alle andre mennesker. Det er en grundlovssikret ret, som folk har. Så kan man så spørge, om der skal være en moske i Gellerup. For mig at se er det en ganske almindelig byggesag. Hvis ikke der er noget i lokalplanen, der er til hinder for, at man kan bygge en moske, så skal de have lov til det. Der ligger også en kirke i Gellerup. Det kan også være, der er nogen, der ønsker en moske, eller hvad det nu skulle være. Det andet, der ligger i det her, er, at folk italesætter det her som en stor moske. Jeg gad vide, hvad en stormoske er for en størrelse. Hvad er en stormoske? Hvad betyder det? Hvad er det for en størrelse, vi snakker om? Og hvorfor hedder det en stormoske? Noget helt andet er jo også, tror man på, at hvis der bygges en moske i Gellerup, så betyder det, at man fastholder nogle af de mennesker, der måske bor der i forvejen. Der ligger jo i forvejen en del andre bedesteder. De ligger bare i nedlagte fabrikker, kælderlokaler. De mennesker har jo faktisk i forvejen de bedesteder, de skal have. Jeg tror faktisk, det kunne være selvom det ikke har noget med helhedsplanen at gøre en god ting at sige, at det, der kommer en moske og kulturcenter, det er med til at få nogen af dem, der bruger kælderlokaler og nedlagte fabrikker til at komme frem i lyset. Det kunne måske være med til at fremme integrationen. Det kunne være med til, at vi siger, i stedet for, at der er nogle af de radikaliserede grupper, der har nogle af de her kælderlokale og har fat i de her unge. Vi får mennesker til at komme op i lyset og blive behandlet ligeværdigt som alle andre mennesker. Jeg tror faktisk, det kunne tale i modsatte retning, end den som Venstre anlægger, at det her skulle være til skade for integration. Jeg tror tvært imod, at det, at få folk ud af kælderlokaler og nedlagte fabrikker, er en måde at vise, at de også er værdige mennesker, som vi gerne vil have som medborgere. Vi vil gerne møde dem med tillid og respekt. Så når det nu er sagt, så går vi selvfølgelig ind for den her indstilling, som jeg stadigvæk fastholder intet har med moskeen at gøre. Og jeg vil skynde mig at sige til Knud N. Mathiesen, at der på intet tidspunkt har været nogen lovning om, at hvis vi har helhedsplanen, så er der ikke plads til en moske. Men på den anden side har det heller ikke været sådan, at man har sagt helhedsplan og moske. De to ting har intet med hinanden at gøre. 4

5 Jan Ravn Christensen: Jeg tror, jeg vil starte med at sige til Knud N. Mathiesen, at en af de områder, hvor det her projekt adskiller sig lidt fra rådhusklokkerne er, at jeg har svært ved at forestille mig, at man kunne lave crowdfonding på nedrivning af boligblokke i Gellerup. Det kan godt være, der hos nogle borgere vil være stor opbakning til det. Men jeg tror med sådan en bred befolkningsskare i Aarhus ikke, det er sådan et projekt, som det var fedt at spytte penge i. Det tror jeg til gengæld, der vil være i forhold til rådhusklokkerne. Når det så er sagt, så mener jeg, det her er et rigtigt projekt. Det er nedslidte blokke. Det er et ret beskedent beløb, der skal til for at få lavet noget nyt og bedre, som vil være til gavn for den store befolkning i Aarhus og selvfølgelig i forhold til den ungdomsbydel, der kommer til at være i området fremadrettet. Det er så nok der, jeg glædes over, at der er et flertal i byrådet for det. Men jeg ærgrer mig alligevel lidt over, at man vil tage nedrivning af nogle slidte boliger og opførsel af de nye ungdomsboliger som gidsel i en diskussion omkring for eller imod helhedsplanen. Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at Venstre bruger sådan en sag til at køre politisk spin i stedet for egentlig at bruge sagen til at løfte et område, som har behov for det. Der synes jeg, man brude være lidt mere pragmatisk fra Venstres side. Måske er det i virkeligheden også et splittet Venstre, vi har, i det her spørgsmål. Det skal jeg ikke kunne sige specifikt i forhold til det her. Men jeg synes i hvert fald, jeg har oplevet et pragmatisk Venstre i forhold til Gellerup og Toveshøj. Og så har jeg oplevet et Venstre, som er meget ideologisk og valgkampsorienteret i forhold til Gellerup og Toveshøj. Når jeg oplever rådmanden for Børn og Unge, så oplever jeg en rådmand, som er meget pragmatisk orienteret i forhold til Gellerup og Toveshøj, og hvad der sker derude. Altså en rådmand som har nogle ufatteligt fornuftige og det vil jeg gerne kreditere for holdninger i forhold til den udvikling, der er, med bossing i dag, og hvad det betyder på sigt, og at vi selvfølgelig på et tidspunkt, når det her er blevet så stor en succes, som det tegner til at være efterhånden, så skal bossig selvfølgelig afskaffes. Det synes jeg er pragmatisk Venstre-politik. I det hele taget synes jeg, at der er en eller anden skillelinje ned igennem Venstre, hvor der måske er lidt for meget ideologi på den ene side og rigtig meget fornuftig pragmatik på den anden sige. Den sidste ting, jeg vil sige, og det hænger sammen med hele den her tro på, at bossing uddør som fænomen om en årrække, fordi det går så godt, som det gør i dag, det er også, at vi tror på det her projekt om en hel ny vestby i Aarhus. I den forbindelse vil jeg bare sige, at jeg synes, det, der kan være interessant, er, at vi tør satse på og sige, at vi gerne vil åbne op for på sigt eller i løbet af de kommende år, at der er nye befolkningsgrupper, der kan få lov til at flytte til Gellerup igen. Vi har nogle unge socialt udsatte, 5

6 som har brug for at flytte i startboliger på socialområdet. Altså nogle boliger hvor der er en social vicevært, der hjælper de her unge med i at finde sig til rette i forhold til at bo hjemmefra. I forhold til de regler, vi har nu, vil det ikke være muligt at sige, at de kan få lov til at bo i Gellerup. Det tror jeg da er en af de ting, vi skal arbejde på fremadrettet. Hvis vi skal have en multifunktionel bydel og en alsidig beboersammensætning, så er det selvfølgelig også nogle af de ting, vi skal turde satse på. Så det er i hvert fald en af de ting, jeg gerne vil lægge op til, altså at vi også forsøger at få udbredt viften af unge, der kan bo i den her nye ungebydel fremadrettet. Helt overordnet set synes jeg, at Venstre må gøre op med sig selv, hvordan man ligesom stiller sig i nogle af de her sager og være lidt mere tydelige omkring det. Jeg kan forstå, når det er rockerborg, der handler om, så er det meget vigtigt med privat ejendomsret og frihedsrettigheder og så videre. Men når det er religionsfrihed og opførelse af steder, hvor man kan tilbede det, man tror på, så er det nogle helt andre ting, der gør sig gældende. På den måde er der måske lidt en sjovt diskussion inden for den såkaldte liberale lejr. Marc Perera Christensen: Vi er bystyret, der lokalplanlægger, detaljeplanlægger, udstikker kurser, giver retning på udviklingen i småt og stort, og i rigtig mange sammenhænge er det enkeltsager i lokalområder, som vi forholder os til, og hvor vi siger go eller no go til forskellige projekter, byggesager, nedrivninger, nyopførsler og andet. På et vist tidspunkt nåede vi frem til en erkendelse af, vi ikke nåede langt nok med enkeltsagsbehandlingen, når det drejede sig om Gellerup. Derfor introducerede vi helhedsbetragtningen. Vi gik ind i helhedspladsarbejdet, fordi vi havde en grundlæggende holdning om, at tingene influerer hinanden. Derfor bliver det også underligt, når man så diskuterer delelementer af helhedsplanen, og der er nogen, der trækker andre elementer af området ind i debatten, at man så pludselig bliver mødt med, at vi kun diskuterer et enkeltstående element. Vi ser det ikke ind i helheden. Det er jo netop det, der er hele præmissen for det her område. At der ikke er et element, der er enkeltstående, men at der er en lang række elementer, der influerer på hinanden, og hvor vi håber at opnå en effekt. Ja faktisk ganske mange effekter. Derfor er det jo helt naturligt, at når vi diskuterer elementer af helhedsplanen, så bliver debatten ofte projekteret op på de større effekter. Og på nogle af de elementer, som også kan være svære. Jeg synes egentlig ikke, det klæder helhedsplanens ånd at klandre for at trække andre perspektiver ind, når det netop var det, der var essensen i at lave en helhedsplan. For hvis ikke vi skulle det, hvis vi skulle bruge det ræsonnement, der hedder, nu snakker vi kun nedrivningen af to bygninger, så går vi jo også væk fra helhedstanken. Så ser vi det jo ikke længere ind i den helhedssammenhæng, som vi gerne vil med det her område. Vi synes, det er fornuftigt at få de her bygninger revet ned. Vi tror på, at vi med en aktiv politisk beslutning kan påvirke en udvikling. Vi tager stilling til, hvad vi ønsker og vil have i det her område. Og også hvad vi ikke vil have i det her område. Og det samme vil jo ske, når diskussionen om stormoske, i mere formelle rammer, rammer byrådet. 6

7 Jeg skal ikke kunne gøre rede for, hvad de enkelte partier har af præmis. Men jeg vil bare sige, på det allerførste møde, jeg havde, med daværende borgmester Nicolai Wammen, der gjorde jeg det klart, at det var en grundpræmis for det Konservative Folkeparti, at blev der opført en stormoske i Gellerup, så var vi ikke en del af helhedsplansforliget. Der var så andre synspunkter på stormoskespørgsmålet, og derfor endte vi jo med at skrive noget som helst om det. Havde man skrevet det, der var V og K s holdning, så kunne det være, at SF og Radikale var gået og visa versa. Så lige så vel, som man kan sige, at der ikke står noget om, at der ikke må være en stormoske i Gellerup. Så kan man også sige, at der ikke står noget om, at der må være en. Under alle omstændigheder vurderer vi altid effekter på et lokalområde. Vi vurderer den indflydelse, en given beslutning har på et område, og så vurderer vi, om det er effekter, vi ønsker, eller om det er effekter, vi ikke ønsker. På baggrund af det tager vi stilling for eller imod. Nu har vi jo diskuteret meget den her forkætrede paragraf 67 i grundloven: Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke gud på den måde, der stemmer overens med deres overbevisning. Dog at intet læres eller foretages som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. Det skal i øvrigt bemærkes, at gud er med stort G i grundloven, så det er en bestemt gud men lad nu det være. Debatten om Grimhøj Moskeen har i øvrigt indikeret, at vi nogle gange forholder os til, om der rent faktisk sker noget i nogle af vores moskeer, som strider imod sædeligheden eller den offentlige orden. Hele vores diskussion omkring radikalisering rammer vel netop ind i det spørgsmål. Jeg synes, det er helt reelt at kigge på en helhedsbetragtning, når vi diskuterer delelementerne i helhedsplanen. For det influerer hinanden. Så er det rigtigt, at beslutningspunkterne er relativt enkelt defineret i indstillingerne. Det er de også i den indstilling, der er foran os i dag. Der, hvor vi er lige nu, dags dato kan vi godt stemme for den her indstilling. Den er ræsonnabel og har et perspektiv i forhold til at få en anden beboersammensætning. Blandt andet fordi vi ønsker en spredning af den beboersammensætning, vi har i dag. Der peger den her i en rigtig positiv retning. Vi vil gerne understrege, at vi er fuldstændig på linje med Venstre i spørgsmålet om, hvad der vil ske med forliget, såfremt man vælger at give byggetilladelse eller sælg en grund til etablering af det projekt, vi er blevet præsenteret for indtil videre. Men lad os nu tage den diskussion i detaljer, når den dukker op foran os. Der skal bare ikke være tvivl om, hvor det Konservative Folkeparti står i den her sag. Vi vil nemlig anlægge en helhedsbetragtning, også på spørgsmålet om en stormoske. Lars Boje Mathiesen: Vi kommer jo vidt omkring denne her simple nedrivning. Vi kom endda tilbage til rådhusklokkerne, og der er jo dejligt, for så kan jeg komplimentere Teknik og Miljørådmanden igen for at finde en anekdote frem. Sidste gang var det gamle skinner. Nu er det gamle kobberbeholdere. Det er altid glædeligt for Liberal Alliance, når det sker derovre fra. 7

8 Når vi så tager den her sag med, så kan jeg godt forstå Kulturrådmanden, når han siger, han har svært ved at forstå, at Venstre som liberalt parti kan være modstander af det. Men det er fordi, der er en lille fejltese. Nemlig at han sætter liberal foran Venstre. Den liberale egenskab tilhører et andet parti. Og det gør det også i den her sag. Hvis vi tager selve nedrivningssagen derude, så er det ganske fornuftigt økonomisk. Det er den rigtige ting at gøre. Grunden til, at vi i Liberal Alliance ikke synes, det er en god idé, det er den her tryghedsgaranti, der er blevet givet til, at folk kan flytte tilbage til området. Den kan vi ikke støtte. Til gengæld medgiver vi, at på den ene side, så er stormoskeen en simpel byggesag. Men den strider også imod intentionerne bag helhedsplanen. Og det er jo det spændingsfelt, hvor det spændende sker. For det er en simpel byggesag. I Liberal Alliances øjne hvis det, man ønsker at bygge på sin grund ikke strider imod lokalplaner, så vil vi ikke modsætte os det. Men vi anerkender, at med det grundlag, som helhedsplanen blev indgået på, så kan det godt være modstridende med de intentioner, som jeg forudsætter, så strider det derimod. Og jeg undrer mig over, hvorfor man har lavet den her tryghedsgaranti for indbyggerne derude. Hvis det netop handler om at sprede og få nogle andre ind derovre, så skulle man jo aldrig have givet den her tryghedsgaranti, hvilket modstrider helhedsplanen. Men om der kommer en stormoske eller ej, det skal være op til de mennesker, som rent faktisk vil lægge pengene til et projekt. Og vi har jo ikke set et konkret projekt. Der er ikke blevet forelagt noget for byrådet endnu, som vi reelt set skal forholde os til. Jeg er enig med kulturrådmandens betragtninger om, at en stormoske faktisk kan have nogle positive elementer i sig. Vi kan få trukket nogen ud fra baggårdene. Vi har i det seneste halve år oplevet en problematik omkring radikalisering, som sker på grund af, at de her foreninger måske gemmer sig i små bygninger. Hvis de blev tilknyttet en større sammenhæng, så tror jeg på, at de moderate kræfter inden for Islam vil vinde. Det er jeg overbevist om. Men den liberale grundholdning er, at religion skal skille ad hvad en stat og kommune gør. De to ting skal ikke høre sammen. Derfor ser vi det som en simpel byggesag. Vi kan godt støtte nedrivningen, men vi kan ikke støtte tryghedsgarantien. Camilla Fabricius: Jeg kan ikke se, at når Venstres ordfører på den ene side gerne vil fremstå som byggesagernes herre og gerne vil have masser af vækst og byggeri i Aarhus, at man så på den ene side i en tidligere sag ikke vil have byggeriet i gang med den samme, og så i den her begynder at kritisere, at vi faktisk kommer i gang med helhedsplanen. Det giver simpelthen ikke mening for Socialdemokraterne, at man i den grad spænder ben og ikke ønsker, at unge mennesker skal have noget ordentligt at bo i. At man på den måde mudrer billedet til og prøver at bilde aarhusianerne ind, at man vil noget andet, end det man vil. Skulle vi ikke få kigget på det her? Og skulle Venstre måske ikke give hinanden hånden til os andre og sige, at vi faktisk gerne vil bygge ungdomsboliger og skabe en helhedsplan, hvor der er plads til mangfoldighed og brug for alle. At vi faktisk gerne vil det, som vi gentagne gange har givet hinanden hånden på. At de 8

9 retningslinjer, vi vælger at sætte i det her byråd, faktisk også handler efter det. At vi ønsker at træffe de politiske beslutninger. At vi har det mod, der gør, at vi tør kigge ind i fremtiden. Jeg er meget glad for de andre blå partier i byrådet, at de faktisk tør at stå inden for det her byggeri. Og at Venstre så er bagstræberiske og kontrært stiller sig på den her måde, det undrer mig enormt. Og jeg synes faktisk, at ordføreren fra SF har ramt utrolig præcis i detaljen og går virkelig ned i materien her. Jeg synes sådan set bare, man skulle genspille båndet fra SF s ordfører. For det var virkelig præcist og rammende. Gert Bjerregaard: Først vil jeg da gerne beklage over for Enhedslisten, at jeg kom til at bringe Enhedslisten ind i den helhedsplan, som en stor den af byrådet har besluttet i Det beklager jeg. I Venstre vil vi jo naturligvis religionsfriheden. Det tror jeg også, jeg fik sagt i mit første indlæg. Det, der blot er tvivl om i den her sag er, om man er med til at samle eller sprede i forhold til den udfordring, vi har, i Vestbyen og hele det setup, vi har lavet, i forhold til helhedsplanen. Der har vi nogle forskellige holdninger. Og derfor er vi også stolte over den aftale, vi lavede med daværende borgmester Nicolai Wammen. Og jeg må jo sige til Socialdemokraterne, at det kunne være gavnligt, at man henvendte sig til Wammen og prøvede at høre, hvad det i grunden var, vi talte om i Så vil man blive opdateret. Så tror jeg også, man ville komme til den konklusion, at der var strid omkring det. Det var det her, der kunne samle byrådet. Nu prøver vi at luske den ind af bagdøren. Vi kan kun godt forstå, at Venstre og Konservative er oprørte i forhold til det. SF siger, at man tager den her konkrete sag som gidsel. Vi har jo ikke noget imod, at der bliver nedrevet et par blokke og opført nye ungdomsboliger. Det vil vi gerne understøtte. Vi siger blot, at vi ser det her som en helhed. SF siger, at vi tager sagen som gidsel, og det det politisk spin. Og at nu må man finde ud af, hvad man vil i Venstre. En ting er helt sikkert. Venstre står sammen stærkt i forhold til den her sag. Det hersker der ingen tvivl om. Så at vi ser på alle mulige måder for at få det til at fungere bedst muligt i Vestbyen, og at vores rådmand i Børn og Unge tager hånd om det hver eneste dag, det fortsætter vi med. Men vi skal se det her som en helhedsplan. Og der er det ikke for Venstre en stormoske, der er en del af det. Og det må man jo forstå. Der er jo et flertal fortsat, og man har jo mulighed for at koble Venstre og Konservative af i den her sag. Derfor vil vi opfordre borgmesteren til at indkalde til et møde inden den 25. juni. Vi kan møde tidligt og sent for at få et afklarende møde om, om man reelt vil gå efter at godkende en lokalplan, hvor der kan opføres en stormoske i Vestbyen. Det håber jeg, at borgmesteren vil kvittere for, og at vi kan få det afklaret og mødes, så vi kan komme videre omkring den plan, vi faktisk er stolte over. 9

10 Jette Skive: Det er Marc Perera Christensen, der siger, at Konservative har det rigtig fint med, at man rager to blokke ned. Det har vi også i Dansk Folkeparti. Vi har bare en anden begrundelse. For Marc Perera Christensen sagde, at det var på grund af, at man ville have en anden beboersammensætning derude. Det får man jo ikke på grund af tryghedsgarantien. Dansk Folkeparti går ind for, at vi rager de her blokke ned. Vi går ind for, vi bygger nye ungdomsboliger. Vi går ind for dele af tryghedsgarantien, men ikke at man har en genhusningsret netop i Gellerupområdet. Selvfølgelig skal de mennesker have en tryghedsgaranti med, at de kan få et andet sted at bo. Men hvis vi ønsker et nyt Gellerup med en anden beboersammensætning, så får vi det ikke med en tilbageflyningsgaranti. Det er det eneste, Dansk Folkeparti er i mod. Tryghedsgarantien kan vi i hvert fald sagtens gå ind for. Men ikke at man har en tilbageflytningsret. Rådmand Rabih Azad-Ahmad: Jeg synes, det er virkelig synd, at Venstre og Konservative kigger på sådan en ambitiøs helhedsplan for Gellerup og Toveshøj vil tage nogen, som ønsker at bygge en moske, som gidsel i det her. Så vil jeg også lige spørge, hvad det er, der strider mod helhedsplanen? Har det egentlig været en præmis for Venstre og de Konservative, at for at indgå i helhedsplanen er der en bestemt slags religion, vi ikke vil have i Gellerup Parken. Er det det, der har været tale om? Ellers har præmissen været, at man ønskede en anden beboersammensætning, der handlede om, at man gerne ville have flere ressourcestærke og færre socialt udsatte. Det kan godt være, at man mener, det at være muslim for eksempel, eller det at bruge en moske, er lig med kriminalitet, at det er lig med, at man er ressourcesvag og kontanthjælpsmodtager. Hvis det er det, som Venstre og det Konservative har som præmis, så er vi gået til helhedsplanen med nogle forskellige præmisser. Det, der har været min præmis for at gå ind i helhedsplanen, er, at vi gerne vil vende den her negative sociale arv i Gellerup og Toveshøj. Det er, at vi gerne vil har færre af dem, der er ressourcesvage. Der findes rigtig mange med muslimsk baggrund, som faktisk er ressourcestærke, som også har valgt at flytte fra Gellerup. Kunne man forestille sig, at nogle af de her ressourcestærke kunne flytte ind i Gellerup og faktisk kunne bidrage til, at man kunne anse en moske som noget, der kan være attraktivt og tiltrække, og at det er det, der gør, at folk vælger at bo i et bestemt område. Der er faktisk ikke nogen undersøgelse eller videnskab, der fortæller om, at det, at der ligger en moske, er det, der gør, at folk vælger at bo et bestemt sted. Noget helt andet er jo også, at de her bedesteder er der i forvejen. Det er bare et spørgsmål om, hvorvidt det skal være i nedlagte fabrikker, eller om vi skal give lige som alle andre mulighed for, at det er de moderate kræfter, de også kan komme til, og at de også kommer frem i lyset, frem for at de sidder i fugtige kælderlokaler. For de bedesteder vil være der, uanset om vi vælger at sige ja til en moske, eller om vi vælger at sige nej. De sammen mennesker, der gerne vil bede, de kommer til at bede i de her kælderlokaler. Sådan 10

11 har de gjort i mange år. Og der er da ikke nogen, der har sagt, at vi skal lukke den. Det kan vi heller ikke, eftersom det er grundlovssikrede rettigheder. Derfor er det efter min mening, det at give lov til, at der kan bygges en moske, lige netop det, der kan gøre, at vi kan komme til at imødegå nogle af de tendenser, som de Konservative har været inde på med lighed og broderskab. For det har broderskab har intet med den har moske at gøre. Jeg tror heller ikke, de bakker op om den. Det ved jeg heller ikke. Men det, der er vigtigt for mig, er, at de moderate kræfter kommer frem. Sådan som jeg hører det er, at de moderate kræfter ønsker et sted, som også er kulturcenter, og som egentlig kommer til at fungere demokratisk. Så lad os da i stedet for at have de her nedlagte fabrikker og fugtige kælderrum give de her mennesker lige så meget ret som alle andre borgere ret til at have et bedested, som er et anstændigt og værdigt sted i stedet for at henviser til. Jeg mener de to ting er forskellige fra hinanden. Jeg ved ikke engang om det er lovligt at gå ud og sige, at vi ikke med henvisning til, at det er en bestemt religion, sige, at så vil vi ikke have, der skal bygges en moske. Så kan det godt være, at der kan være nogle andre begrundelser. Men jeg synes i hvert fald ud fra værdimæssig betragtning, at det er helt grotesk. Jeg vil ikke stå imod lige meget om de er jøder, muslimer eller kristne. Så længe det ikke er noget, der ikke strider imod vores lokalplaner. Og det gør det ikke i den her sag. Det er en ganske almindelig byggesag. Marc Perera Christensen: Men det vil jeg. Vi har en religionsfrihed. Men vi har ikke religionslighed. Vi har en religion, der har forrang for andre. Grundloven taler om afvigende trosretninger i forhold til den danske folkekirke. Det er det begreb, der bliver brugt i den danske grundlov. Jeg vil som Konservativ til enhver tid forbeholde mig retten til at forprioritere og opprioritere vores kristne kulturarv og den danske folkekirke. Også hvis det er på bekostning af danske trosretninger. Et lille land. En lille befolkning. En gammel kultur men ikke en stor kultur har brug for at slå hegns pæle omkring nogle af sine værdier og sin kernetrosretning. Og det vil jeg som Konservativ til enhver tid stå til måls for. Rabih Azad-Ahmad stillede et spørgsmål. Var det en præmis for Konservativ Folkeparti, at der ikke skulle komme en stormoske i forhold til at indgå i helhedsplanen? Ja. Der er ikke så forfærdelig meget drama i det. Kommer den stormoske, som er på beding, vi har også i den Konservative gruppe fået en henvendelse om, at folkene bag ønsker at komme i foretræde til gruppemøder, og vi har netop lavet en aftale om, at de er velkomne til at komme i foretræde til Konservative Folkepartis gruppemøde på den anden side af sommerferien, hvor vi har en ledig tid og give et billede af, hvem de er, og hvad de vil. Men det ændrer ikke på, at vi ikke kommer til at sige ja til en placering i Gellerup Parken. Vi forbeholder os retten til at vurdere påvirkningerne af omgivelserne, når vi forholder os til en byggesag. Og det er vores klare opfattelse, at det vil have en negativ effekt på vores spredningsønske at lave et stærkt samlingssted for en religiøs monokultur, der ikke er den danske kristne tro. Det er vores grundholdning til det her spørgsmål. Det er meget enkelt. Kommer der en 11

12 stormoske på den angivne placering, så er helhedsplanen ikke længere et element, det Konservative Folkeparti indgår i. Knud N. Mathiesen: Ja, jeg kan se på forslaget, det drejer sig om to blokke, der skal rages ned ude i Gellerup. Og nu kan høre, at debatten går lifligt omkring en moske. Jeg skal da lige love for, vores rådmand var oppe og belære os om, hvad man må og ikke må, og hvad man skal, og hvad man kan. Jeg bliver nødt til lige at sige til rådmanden, at vi altså har 32 moskeer her i Aarhus. Så det er jo ikke sådan, at de, med en anden kulturel baggrund eller anden religion, der er kommet her til Danmark, ikke kan få lov til at udføre deres religion. Jeg går ud for, at rådmanden også ved, der er 32 bedesteder her i Aarhus. Jeg synes, noget af det, som Marc Perera Christensen er inde på, at man har lov til at have sin mening, når man bor i et kristent land som Danmark, hvor størstedelen trods alt er kristne, i særdeleshed når man snakker om de etniske danskere. Jeg synes, det er storslået af Danmark, at de tager imod en hel masse mennesker med en anden kulturel baggrund. Jeg mener også, de skal behandles ordentligt, og jeg mener også, der bliver det. Men det er jo ikke ensbetydende med, at man behøver at bygge en moske ude i Gellerup. Jeg kunne da finde mange andre steder, hvor det var passende at bygge en måske, så man måske kunne få spredt befolkningen en lille smule her i Aarhus. Det ville da være rigtig glædeligt. Jeg kunne provokere og sige, at jeg synes, man skulle bygge en moske nede på havnearealerne. Så kan folk virkelig se, hvor gæstfrie aarhusianerne er, at man bygger en moske. Når man kommer sejlende til Aarhus, så er det det første, man får øje på. Det ville da være en provokation. Men det er lige så stor en provokation for mig, at man i helhedsplanen vil bygge en moske ude i Gellerup. Og så synes jeg egentlig, man skal holde sig til nedrivningen af de to blokke. Og det stemmer vi imod. Jette Jensen: Jeg kan støtte Dansk Folkepartis ordfører i det næstsidste, han sagde. Som jeg argumenterede for før, så stemmer vi faktisk for indstillingen her. Jeg vil faktisk opfordre byrådets partier til at holde sig til den sag, vi diskuterer, nedrivningen af to blokke, som i forvejen er bestemt, skal anvendes til ungdomsboliger og en tryghedsgaranti til beboerne i blokkene. Så vil jeg sige, jeg godt kan forstå, det nogen gange koger over. Der er også varmt i byrådssalen i dag. Men jeg kan også bare se, at vi har mange andre sager, der kræver behandling. Sagen om en moske kommer vel til byrådet på et tidspunkt. Jan Ravn Christensen: Det er ikke for at trække debatten i langdrag. Det er bare for at nuancere nogle af de betragtninger, Marc Perera Christensen har omkring spredning. Jeg tror, spredning både er en del af løsningen men i virkeligheden også en del af problemet i forhold til udviklingen i Gellerup. Problemet er jo, at nogle af de ressourcestærke borgere, der er i Gellerup, som så får arbejde, vælger at flytte fra 12

13 området. Så i virkeligheden er det jo tosidigt. Vi skal både sørge for, at tilflytningen til området er alsidig og bæredygtig på den måde, at det er et samfund, der kan lære at leve og overleve. Men jo også omvendt på den måde, at målet er, at folk bliver boende i længere tid. Altså nogle af dem, der bliver ressourcestærke og får arbejde og kan være med til at løfte område. Så det er bare for at få den nuancering med ind i debatten. Det duer ikke, at vi hele tiden bare siger spredning af etniske minoriteter. For det er sådan set ikke løsningen. Løsningen er lidt mere kompliceret end som så. Rådmand Rabih Azad-Ahmad: Og grunden til, vi er nødt til at forholde os til den del, Jette Jensen, er netop fordi, Konservative og Venstre har truet med at gå fra helhedsplanen, hvis der bygges en moske. Derfor er det selvfølgelig lige relevant at komme ind på den. Men jeg synes ikke, hverken Venstre eller de Konservative har svaret på, om det har været en præmis for Venstre og det Konservative, at der ikke skal bo folk med bestemt etnisk eller religiøs baggrund. Ellers er det en anden spredning, men ønskede. Er det i forhold til de sociale udfordringer. For det var i hvert fald det, som vi har lagt ind i forhold til det her med kombineret udlejning og i forhold til det med, at vi gerne vil have nogle ressourcestærke til at flytte ind. Har det været en præmis, at det er religion og etnisk oprindelse, som har været en præmis. Eller har det været de sociale? For det, at der bor folk med en bestemt etnisk eller religiøs baggrund, gør jo ikke i sig selv, at det er nogle ressourcesvage. Vi ser faktisk rigtig mange, som bruger Gellerup Parken og Toveshøj. Mange af de etniske minoriteter. Faktisk efter de begynder at klare sig flytter de fra området. Som Jan Ravn Christensen rigtig har sagt, så er det også en af de udfordringer. Det er at beholde nogle af de ressourcestærke i området. Det var derfor, jeg gerne vil spørge, om det har været en præmis for Venstre og de Konservativ, om det er religion og etnisk minoritet, man har fokuseret på, eller om det har været de sociale udfordringer. I forhold til Knud N. Mathiesen, jeg har jo selv nævnt, at der i forvejen findes bedesteder. Derfor gør det det jo mindre problematisk, at der bygges en moske. Netop fordi der i forvejen findes bedesteder i nedlagte fabrikker. Det er bare mere et spørgsmål om, at nogen ønsker at have et værdigt sted, som faktisk kan få dem mere frem i lyset og gøre, at det er bedre at komme i dialog med de moderate kræfter, der kan være med til at bygge den her moske. Lars Boje Mathiesen: Der er to tin. Først lige en opklaring til Socialdemokratiets ordfører. Sådan som jeg har forstået det, så stemmer vi for, at vi får nedrivning. Vi har ikke endnu stemt for, at vi også er for, at der bliver bygget ungdomsboliger derude nu. Det synes jeg ikke ligger i den her indstilling. I hvert fald sådan som vi har forstået det. 13

14 Og så synes Dansk Folkeparti, at der skal ligge en moske på havnen. Det er jo en interessant tanke. Vi har jo tomme arealer dernede, som vi har problemer med at få afsat. Så hvis der er nogen, der gerne vil smide penge til at købe grunde dernede og bygge en moske. Fint fra min side. Det kan jeg ikke se noget problem med. Jeg synes, det her meget klart viser, at der er et behov for at gentænke helhedsplanen. Der er tydeligvis forskellige på, hvad man har lagt i præmisserne for at indgå i helhedsplanen. Der er en kraftig borgerlig side, som har lagt visse værdier i helhedsplanen. Og så har vi en modsat side af byrådssalen, som tilsyneladende har lagt nogle andre ting i det. Der har simpelthen ikke været en afstemning hele vejen igennem, hvad det er, man har lagt i helhedsplanen. Derfor synes jeg, det er væsentligt, at det ny bliver taget op, og vi måske ikke gentænker hele helhedsplanen men i hvert fald på en eller anden måde måske tager det her som en mulighed til at samle hele byrådet til at gå en fælles vej. Det kræver sandsynligvis noget fireren på alle sider. Fra Liberal Alliances side har vi jo hele tiden sagt, at vi godt kunne tænke os at være med i helhedsplanen. Men vi savner rigtig meget på beskæftigelsesområdet, som, vi mener, er den vigtigste pointe, hvis man skal løfte området. Vi har ikke fra Liberal Alliances side ønske om, at vi vil presse nogle indvandrere eller muslimer ud fra det område. Det, vi er bekymrede for, og det, vi mener, er væsentligt, er, om vi kan få hævet det sociale i området, kan vi få skabt større beskæftigelse, så ved vi, det er den største trækkræft for at få skabt mindre kriminalitet og bedre uddannelse og dermed større vækst. Borgmesteren: Jeg ved, der er et ønske fra Brabrand Boligforening, at man får lejlighed til at drøfte den her sag i sit beboerdemokrati. Det er sådan set en pointe, der gælder hele helhedsplanen. Der er mange parter i den. Herunder de beboere som også bliver direkte berørt af det. Så der er et ønske om en udvalgsbehandling, hvor man også har mulighed for at spørge ind til nogle af de ting. Der kan man måske også, hvis der er behov for det, kigge på, hvad det er, der er baggrunden for, at der er en genhusningsmulighed forbundet med det, altså en tryghedsgaranti. Og det er jo fordi, det er et ret stort indgreb i folks hverdag, når man river deres bolig ned. Det er selvfølgelig lidt en underdrivelse. Derfor bør der også være en mulighed for at blive genhuset. Så kan man altid diskutere præmisserne for det. Det er bare lige konkret i forhold til de to blokke her. Sagen handler jo i virkeligheden om en ændring af helhedsplanen. For i den oprindelige helhedsplan står de her to blokke til omdannelse til det samme formål. Det vi så har lagt op til her er en nedrivning frem for en omdannelse. Det er på sin vis mere vidtgående men har langt hen ad vejen de sammen konsekvenser for beboerne. Men det betyder, vi skal sætte de har ting i værk. Det er sådan set det, den her sag handler om. Så er der hele diskussionen om den henvendelse, der har været fra en forening om at købe et stykke jord i Gellerup, hvor de har sagt, de gerne vil opføre en moske. Det rejser flere interessante diskussioner. Det rejser en principiel diskussion om, 14

15 hvad det er, vi forstår ved religionsfrihed, og de paragraffer der er i grundloven, som relaterer sig til det spørgsmål. Jeg synes, det er enormt spændende og relevant diskussion. Ikke så meget i forhold til den her sag men i øvrigt meget interessant og relevant. Og hvor der jo nok i virkeligheden er rum for fortolkning i forhold til, hvad konsekvenserne er, hvis vi i øvrigt er enige om, at det, der står i grundloven er rigtigt, og at vi bakker op om det. Og det tror jeg sådan set, der er bred enighed om, at det er det fundament, vi står på, også i en diskussion som den her. Det er min opfattelse, og det er også det, der står, i den aftaletekst, der er rammen omkring helhedsplanen, at man ikke har forholdt sig til det her spørgsmål. Og jeg tror sådan set både den konservative ordfører og den radikale ordfører meget præcist beskrev den aftale og også forståelsen og indholdet i den her aftale. Det her spørgsmål har man ikke forholdt sig til, altså spørgsmålet om hvorvidt der skal være en moske et eller andet sted i Gellerup Parken. Den tidligere diskussion handlede om, hvorvidt der skulle være en på grænsen til Gellerup Parken på den stribe jord, hvor globussen også ligger. Så det har man ikke forholdt sig til i helhedsplanen. Man har helt aktivt valgt at skrive det ud, så man hverken kan støtte ret på, at der skal være en moske, eller støtte ret på, at der ikke skal være en moske. Derfor står det her spørgsmål selvfølgelig åbent. Og det må man jo få afgjort i den proces, der nu kommer. Indtil videre er det, vi ved, at der er rette en henvendelse til Aarhus Kommune om køb af et stykke jord inde i bebyggelsen i Gellerup Parken. Og det, vi jo i første omgang skal forholde os til, er, om det jord skal sælges. Og hvis det i givet fald skal sælges, så skal det jo udbydes i almindelig udbud, som vi plejer. Så følger der selvfølgelig en diskussion, hvis det viser sig, at den pågældende køber det her jord, og man inden for rammerne både af de bestemmelser, som der er, for arealanvendelsen, som man kan sige er de rammer, vi har sat hidtil, kan bygge en moske, og om byrådet vil sørge for, at det planmæssige grundlag er til stede for, at det kan lade sig gøre. Og der for vi jo diskussionen i forhold til helhedsplanen. Jeg kender ikke til et projekt. Jeg kan jo læse mig frem til i dagspressen, at det er der, og også hvilke værdier, de prøver at basere det på. Men jeg kender ikke projektet og kan derfor heller ikke indkalde til et møde, hvor vi forholder os til det. For det eksisterer ikke i den kommunale forvaltning på nuværende tidspunkt. Man kan godt invitere foreningen ind til en drøftelse i de respektive partigrupper. Det vil da være udmærket. Det har vi også haft for mange år siden i den Socialdemokratiske byrådsgruppe. Jeg tror også, der har været andre byrådsgrupper, der har haft besøg af nogle af de samme personer, som jeg tror, der står bag det her projekt. Men det er vanskeligt at indkalde til et møde, hvor vi forholder os til det her projekt, når vi ikke kender det. Jeg betragter det her i princippet som en gemen byggesag, hvor der er nogen, der ønsker at købe et stykke jord, og så er det klart, at byrådet på et tidspunkt skal vurdere, om det stemmer overens med de planlægningsmæssige rammer og de ønsker, der er, til at kunne træffe den slags beslutninger. Så på den direkte henvendelse i forhold til, om der kan sættes et møde i stand inden 15

16 d. 25. juni, der vil jeg sige, at det tvivl jeg på, at man kan nå. Og det her er jo formentlig heller ikke en diskussion, som forsvinder, uanset om man mødes inden d. 25. eller jeg. Jeg mener også så objektiv som man nu kan være, når man er politiker og har et ståsted at man bør kunne spørgsmålet omkring de her to blokke uafhængigt af det andet spørgsmål. Men det kan man jo ikke tvinge nogen til. Sådan må det jo være. Marc Perera Christensen: Jeg vil bare sige tak til borgmesteren for, hvad jeg betragter som en ret sandfærdig udlægning af forløbet. Netop for at undgår, at arbejdet om helhedsplanen skulle blive sprængt i atomer, før det kom i gang, valgte vi nemlig at lægge det spørgsmål fuldstændig til side. Men med visheden om, at den dag det dukkede op, har det potentiale til at sprænge rammerne for samarbejdet. Og det tyder alt også på, at det vil gøre. Jeg har i hvert fald svært ved at se en vej, der forener partierne bag helhedsplanen, hvis det her spørgsmål bliver fysisk en del af planlægningen derude. Men jeg er fuldstændig enig i, at præmissen, som borgmesteren lægger for dagen, var, at det ikke var i aftalen, dog med den enkelte tilføjelse, at enkelte partier lod forstå, at den dag præmissen dukkede op, så ville det være begrundelse for at trække sig fra det arbejde, der har været. Det var jo netop derfor, der ikke kom noget ind på det tidspunkt tilbage i Gert Bjerregaard: Først til afklaring. Jeg har ikke hørt nogen, men det kan jeg have hørt forkert, sende sagen i udvalg. Det var det, jeg hørte, borgmesteren nævne i sit indlæg. Vi kan godt støtte indstillingen, som den ligger her i aften. Det, vi har ønsket med debatten her i aften, er at få en tilkendegivelse fra borgmesteren. Det kunne vi ikke få. Vi fik en opridsning og et fint view på, hvad det var, der blev aftalt. Og i lighed med det, Marc Perera Christensen siger fra de Konservative, så er vi jo klart af den opfattelse af netop præmissen om at skrive stormoske ud, og i det øjeblik, man bringer den i spil, har man også en klar forventning om, at Venstre og Konservative ikke kunne deltage. Det må man forholde sig til, og nu er bolden så nu med meget tydelighed placeret hos borgmesteren. Borgmesteren finder nu ud af, om man vil give en tilladelse til det ønskede jord. Så kan man jo kalde det en byggesag, eller hvad man vil. Man forholder sig også konkret til, at man sætter to borgerlige partier af. Det er jo det, konklusionen er i aften. Nu har man ikke ønsket at indkalde til et møde inden d. 25. Jo, det er jo borgmesterens ønske. Vi vil nu drøfte med de Konservative og ligesådan andre partier om at fremsætte et forslag til byrådsbeslutning om, hvor vi så er. For så må vi så gennem det tvinge et svar frem. Det er ikke fordi, vi synes, vi vil spilde byrådets tid med det. Men vi kan så høre efter debatten i aften, at det er nødvendigt. For vi kan jo ikke fortsætte med drypvist at støtte den plan, som vi ellers er gået ind for med hud og hår, når man så arbejder parallelt med at luske en stormoske ind af bagdøren. Det giver ikke mening. Og så kan vi jo lige så 16

17 godt træde ud og så med respekten for det flertal, der fortsat er til, at de kører den vej, de ønsker. Det må være konklusionen i aften på den debat. Borgmesteren: Lige til det første. Jeg tror, Gert Bjerregaard hørte helt rigtigt. Jeg sender sagen i udvalg, fordi der er det her ønske fra beboernes side om at få mulighed for at kommentere på det og lejlighed til at drøfte det, inden den bliver færdigbehandlet i byrådet. Det synes jeg er et rimeligt ønske, som vi kan imødekomme. Der er i øvrigt, og det er da værd at glæde sig over, næsten et fuldstændig enigt byråd, der bakker op om det, der ligger her. Det, synes jeg, er positivt. I forhold til det andet spørgsmål. Jeg har ikke kendskab til et konkret projekt. Jeg kan læse noget i dagspressen, at der er et ønske om at bygge på et stykke jord i Gellerup Parken. Men det er vanskeligt at forholde sig til det, når man ikke kender projektet. Man kan selvfølgelig forholde sig til principperne. Det hører jeg sådan set også, en del andre partier har sagt. Principielt er det her en byggesag i vores opfattelse. Og så kan man jo ikke tvinge nogen til at blive i en aftale. Jeg synes, det ville være ærgerligt, hvis Venstre melder sig ud af det, der er en vigtig aftale for at skabe omdannelse i et byområde i Aarhus, som jeg tror, de fleste af os har et stærkt ønske om at forandre til det bedre. Jeg synes, det ville være brandærgerligt, hvis man melder sig ud af det arbejde. Men det er der jo ikke nogen, der kan tvinge Venstre eller andre partier til at være en del af. Så der må man drage sine egne konsekvenser, og sådan må det jo være til enhver tid i den måde, vi arbejder sammen på. Jeg mener bare ikke, at man ikke kan støtte sig op af den aftaletekst, der ligger, i forhold til helhedsplanen. Det er en aktiv politisk beslutning, man træffer, om at melde sig ud, og ikke fordi det er et brud på den aftale, der ligger omkring helhedsplanen. Det kan man simpelthen ikke støtte sig til i den her diskussion, efter min opfattelse. Men det må man gøre op med sig selv. Rådmand Jette Skive: Det er lige for at få præciseret i sagsbehandlingen. Der står der, at Jette Skive ikke kan tilslutte sig tryghedsgarantien specielt i Gellerup. Det kan jeg jo godt. Vi har ikke noget imod tryghedsgarantien. Vi har noget imod, at vi har en tilbageflytningsgaranti på, at man kan få en bolig i Gellerup. Borgmesteren: Det er i den har sammenhæng det samme. Det er en samlet pakke, der ligger som et element i helhedsplanen, hvilken ret man har som beboer, hvis ens bolig bliver omdannet eller revet ned. Jeg synes, det er helt fair at få ført til protokol, at det er den måde, man skal forstå forbeholdet på. Det er helt fair. Godt. Sagen er sendt til behandling i Økonomiudvalget. 17