Budget Ældreudvalgets budget:

Transkript

1 Budget Ældreudvalgets budget: Indeholder Bevilling nr. 990 Ældrepleje og omsorg 991 Folkepension

2 990 Ældrepleje og Omsorg Bevillingens indhold: Funktion kr. B2008 BO2009 BO2010 BO2011 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Andre sundhedsudgifter Ældreboliger Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Plejehjem og beskyttede boliger Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring (under 67) Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o. lign. ved pasning af døende i eget hjem Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Øvrige sociale formål Hovedtotal Overordnede målsætninger for bevillingen Det er Høje-Taastrup Kommunes mål at minimere borgernes behov for hjælp, og at medvirke til at vedligeholde og udvikle borgernes funktionsniveau, gennem en aktiv forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Når kommunen yder personlig og praktisk bistand til ældre og handicappede borgere, der ikke længere kan klare dagligdagen uden hjælp, er det målet at: hjælpen ydes som hjælp til selvhjælp. hjælpen udføres så borgeren bevarer ansvar og selvbestemmelse for eget liv borgeren har størst mulig indflydelse på tilrettelæggelsen af hjælp til pleje, omsorg og praktisk hjælp i hjemmet. Målsætningerne er derudover beskrevet i Høje-Taastrup Kommunes Ældrepolitik og Handicappolitik. Bevillingens opgaveområder Ældreområdet opdeles i følgende opgaveområder: Opgaveområder Ældreboliger Pleje- og omsorg for ældre og handicappede Institutioner Hjælpemidler Afgrænsning i kontoplanen Ældreboliger Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Pleje og omsorg mv Forebyggende indsats for ældre og handicappede Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o. lign. ved pasning af døende i eget hjem Andre sundhedsudgifter Øvrige sociale formål Plejehjem Rådgivning Hjælpemidler 2

3 Ældreboliger Høje-Taastrup Kommune råder over en række forskellige boligtilbud til ældre- og handicappede borgerne, herunder fire plejecentre og fire demensenheder. Høje-Taastrup Kommune har følgende pladser før og efter ombygningen af de fire gamle plejecentre er afsluttet ultimo Alm. pladser Demens Før ombygning Total Efter ombygning Aflastning YFH Alm. Pladser Demens Aflastning Henriksdal Sengeløse Baldersbo ) 75 Fløng Torstorp Kløverhuset I alt Note 1) Demensaflastningspladser Total Hertil kommer 352 ældreboliger og bofællesskaber. Visitation til boligerne foregår efter Høje- Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for visitation til henholdsvis pleje- og ældreboliger. Fremskrivning af behovet for plejeboliger på grundlag af befolkningsprognosen samt uændrede visitationskriterier viser følgende fremtidige behov: År Boligbehov - HTK Antal plejeboliger til rådighed 2071) Underskud Note: 1) Antal boliger før ombygning af plejehjem Herudover forventes der at være 18 borgere fra andre kommuner på venteliste, svarende til ventelisten i dag for borgere fra andre kommuner. Heraf fremgår det, at behovet for ekstra plejeboliger i kommunen vil stige fra 32 i 2007 til 110 i På denne baggrund er der netop igangsat arbejdet med planlægning af plejecentre, på baggrund af procesplan som blev politisk godkendt i juni måned

4 Pleje- og omsorg for ældre og handicappede kr. BO 2008 BO 2009 BO 2010 BO 2011 Hjemmehjælp Sundhedselever Forebyggende indsats Kommunal madproduktion Genoptræning, vedligeholdelsestræning og andre sundhedsudgifter Hjemmesygepleje Afregning med andre offentlige myndigheder Lønpuljer mv Ledelse og administration Fast ejendom Plejevederlag Øvrige social formål Øvrige udgifter Hovedtotal Området omfatter udgifter og indtægter vedrørende personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), socialpædagogisk støtte, genoptræning, omsorg, behandling mv. efter og 86 i lov om social service. Endvidere er udgifter og indtægter vedrørende generelle forebyggende og aktiverende tilbud efter 65 i lov om social service indeholdt i området. Indtægter og udgifter vedrørende hjemmesygepleje efter lov om hjemmesygeplejerske-ordninger og vedrørende forebyggende hjemmebesøg efter lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. er tillige en del af bevillingen. Derudover omfatter området driftsudgifter vedrørende dagcentre/hjem, køkken, madudbringning, administrationslokaler til hjemmesygepleje og hjælpere. Personlig og praktisk hjælp Bestiller-udfører-modtager-modellen populært benævnt BUM-modellen er indført som styringsprincip på hjemmeplejens område. Det indebærer, at hjemmeplejen er opdelt i en bestillerdel og en udførerdel. Modtagerne er de borgere, der er visiteret pleje, omsorg og praktisk bistand. Bestillerfunktion Bestillerens vigtigste funktion er, at varetage de kommunale myndighedsopgaver, herunder visitation af hjælp ud fra en konkret, individuel vurdering af den enkelte borgers behov, bestilling af opgaver hos udførerne samt at føre tilsyn med, om de leverede ydelser holder den kvalitet, der er aftalt. Bestillerdelen, der fysisk er placeret på rådhuset, består af visitationsenheden, kommunens forebyggelseskonsulenter, der gennemfører de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg til borgere over 75 år, samt økonomi-, kvalitets- og controllerfunktioner. Høje-Taastrup Kommune har et kvalitetsstyrings- og ressourcetildelingssystem, som nu er indført på følgende områder: Hjemmepleje Hjemmesygepleje Træning Systemet betyder, at pengene fra bevillingsrammen på ældreområdet i forhold til det produktionsafhængige budget (pakkebudgettet) nu udløses afhængigt af visitationen. Der er hermed skabt en direkte kobling mellem kommunens serviceniveau og økonomien på området. Kvalitetsstandarder beskriver indhold, omfang og udførelse af hjælpen. Samtidig fastlægger kvalitetsstandarder kriterier for hvilken hjælp, der gives til hvilke borgere afhængigt af funktionsniveau. Kvalitetsstandarder beskriver med andre ord serviceniveauet. I kvalitetsstandarderne samles be- 4

5 slægtede enkeltydelser i pakker. En kvalitetsstandard kan således bestå af en eller flere pakker, hvortil der kan visiteres. Der er vejledende tider på pakkerne. De vejledende tider er udtryk for den tid, det i gennemsnit vil tage at levere hjælpen. Pakkerne er prisfastsat. Der betales kun for leverede pakker, hvilket gælder både for private og offentlige udfører. Betalingen afregnes med den konkret beregnede pakkepris. Der afregnes i forhold til den visiterede tid (pakketid), og ikke den faktisk disponerede tid. Styringen af økonomien og serviceniveauet foregår på den måde, at en visitation udløser penge fra budget-rammen. Pengene føres ud til de private eller offentlige udførere. Der følges løbende med i hvor mange penge, der er brugt fra budgetrammen. Hvis der er tegn på overskud/underskud på budgetrammen, analyserer bestillerenheden årsagerne hertil. Byrådet skal herefter tage stilling til serviceniveauet/pakkerne. Reguleringsmekanismerne i systemet er, at serviceniveauet kan strammes op, således at en visitation udløser forbrug af færre penge, gennem: at sænke serviceniveauet på et område, ved at der tilbydes færre ydelser og pakketiden dermed reduceres. at modtagekategorien for ydelsen strammes, så færre borgere vil være berettiget til den pågældende hjælp. Det er visitationen der i praksis skal udmønte en sådan opstramning. Serviceniveauet kan udvides via de samme reguleringsmekanismer. Udførerfunktion Udføreren udfører de konkrete opgaver med pleje, omsorg og praktisk bistand til borgerne. Hjemmeplejeområdets udførerdel er opdelt i et udeområde og et indeområde. Udeområdet består af borgere, der bor i eget hjem uden for plejecentrene, mens indeområdet omfatter borgere, der bor i en plejebolig eller lignende boligenhed med fast personale. På udeområdet er der indført frit valg af leverandør for modtagere af personlig og praktisk bistand. Det frie leverandørvalg betyder, at modtagere af hjemmehjælp kan vælge mellem Høje-Taastrup Kommunes hjemmepleje og godkendte private firmaer til at udføre hjælpen. Der er pr. juli 2007 godkendt otte private leverandører, to der tilbyder hjælp til rengøring, en der tilbyder både personlig pleje og hjælp til rengøring, en leverandør der tilbyder hjælp til tøjvask, to leverandører der tilbyder indkøb, samt to leverandører af madservice med udbringning. Høje- Taastrup Kommune anvender lovgivningens hovedregel godkendelsesmodellen til at skabe valgmuligheder for borgerne. Dog har madservice med udbringning været i udbud. Kørsel til træning, aktivitets samt daghjem varetages endvidere af en privat leverandør. Den kommunale leverandør tilbyder hjælp til personlig pleje og rengøring til både ude- og indeområdet. På indeområdet er Høje-Taastrup Kommunes hjemmepleje eneleverandør. Den kommunale leverandør leverer endvidere mad til beboere på de fem kommunale plejecentre. Ultimo juli 2007 modtog i alt borgere hjemmehjælp: Antal borgere Høje-Taastrup Kommune Procent ,2% Rengøringskorps - HTK ,5% Socialpsykiatri 1 0,1% Hjemmepleje - HTK ,2% Private leverandører Elite Miljø A/S 69 4,3% DFS 90 5,6% PP Ældreservice 67 4,2% Antal forskellige borgere

6 Udgifter til pleje og hjælpemidler i Høje-Taastrup Kommune pr. 67+ årige sammenlignede med andre kommuner: REGNSKAB 2006, Alle beløb er beregnet som kr. pr. indb. på 67+ år Høje- Taastrup Gladsaxe Helsingør Greve Region Hovedst Pleje og omsorg mv. af ældre Plejehjem og beskyttede boliger Hjælpemidler grp.20 Plejevederlag mv Korrektion for "Husleje" pga. "Sælg og lej tilbage" Pleje og hjælpemidler i alt Kilde: eco-nøgletal Demografisk udvikling Befolkningsudviklingen i Høje-Taastrup Kommune er kendetegnet ved, at der bliver flere indbyggere på 67 år og derover, jf. nedenstående tabel, der viser befolkningsudviklingen fordelt på aldersgrupper i Høje-Taastrup Kommune. Befolkningsudviklingen i Høje-Taastrup Kommune afspejler sig således i udviklingen på landsplan, som er kendetegnet ved en stigende ældrebefolkning. Aldersgruppe Befolkningsvækst (pct) Befolkningsvækst (pct) Befolkningsvækst (pct) år ,8% 4,4% -5,5% 67+ årige ,3% 24,8% 62,6% 70+ årige ,0% 24,3% 77,7% 75+ årige ,3% 26,0% 86,1% 80+ årige ,1% 25,5% 83,6% 85+ årige ,5% 26,9% 104,0% 90+ årige ,6% 39,1% 146,5% Befolkning i alt ,5% 6,5% 1,6% Der forventes en stigning i antallet af ældre i Høje-Taastrup Kommune i perioden på henholdsvis 805 af de 67+årige svarende til 24,8 pct. og 600 af de 70+årige svarende til 24,3 pct. af aldersgruppen. Der forventes ligeledes en stor stigning af 90+årige på i alt 50 i perioden svarende til 39,1 pct. Især de ældste befolkningsgrupper har betydning for de kommunale opgavers omfang. Antallet af over 80 årige udgør i dag omkring 2,5 % af befolkningen mens de udgør 50 % af det demografisk betingede udgiftspres på ældreområdet. For ældreområdet er det således helt afgørende, hvordan antallet af de ældste borgere udvikler sig. De over 80 årige vil frem til 2020 stige med 888 borgere eller til 4,6 % af befolkningen. Såfremt det nuværende serviceniveau skal holdes vil budgettet fra til 2020 skulle udvides med ca. 30 mio. kr. Dette svarer til, at der skal ansættes ekstra ca. 100 medarbejdere. Arbejdet omkring rekruttering og fastholdelse, samt muligheder for effektiviseringer vil derfor i de kommende år være helt centralt i forhold til at kunne bevare det nuværende serviceniveau. Derudover vil de ældre i fremtiden, have en forventning til, at deres levevis i alderdommen ikke adskiller sig fra deres voksenliv. De vil derfor kende deres rettigheder, vil ikke stigmatiseres pga. alder. Med i overvejelserne om det fremtidige serviceniveau, skal den aktuelle tendens til at fokusere på forebyggelse, potentialet for at aktivere de ældre og anvendelsen af nye hjælpemidler, som kan 6

7 medvirke til at trække udgiftsniveauet i den modsatte retning. I den forbindelse bør det indtænkes at udbygge den vedligeholdende træning for plejehjemsbeboere, samt bruge træningen generelt mere forebyggende. At ændre prioriteringen på ældreområdet fra et plejefokus til et forebyggende, offensivt fokus kan kræve et holdningsskift. Politiske overvejelser om fremtidens ældrepleje kan i lyset heraf indeholde overvejelser om visioner og værdier for fremtidens ældrepolitik, og ændringer i konkrete tiltag. Genoptræning, vedligeholdelsestræning og andre sundhedsudgifter Genoptræning, vedligeholdelsestræning foregår på Træningscenter Espens Vænge, plejecentrene eller som hjemmetræning. Der er tale om et tilbud til borgere, som har brug for træning til at genvinde eller bevare evnen til at klare sig selv. På baggrund af central visitation i, ydes der hjælp til: Genoptræning individuel eller på hold Vedligeholdende træning Hjemmesygepleje Kommunerne har pligt til at yde vederlagsfri hjemmesygepleje i hjemmet eller på klinik til alle efter lægehenvisning. Formålet er dels at gøre det muligt for borgere at blive i eget hjem under sygdom, dels at sikre udskrivning til hjemmehjælp efter endt sygehusbehandling og via et udbygget samarbejde mellem læge/sygehus og hjemmesygeplejerske at opnå behandlingsmæssige og samfundsøkonomiske fordele. De koordinerende sygeplejerskers opgave er bl.a., i samarbejde med hospitalerne, at sikre, at kommunen ikke har færdigbehandlede borgere liggende på hospitalerne. Hjemmesygeplejen er, som hjemmehjælpen, præget af de stadig mere plejekrævende borgere, ligesom udviklingen i døgnplejen påvirker udgifterne meget. På denne baggrund fremlægges der i september måned mødesag omkring justering af S-pakkerne. Madproduktion Høje-Taastrup Kommune tilbyder et dagligt måltid varm mad til borgere, hvor der ikke i den samlede husstand er personer som er i stand til at tilberede maden. For hjemmeboende er der frit valg mellem de to godkendte leverandører. Maden til kommunes plejecentre produceres på Torstorp Plejecenter og Henriksdal Plejecenter. Administration og ledelse Området omfatter udgifter til områdeledere, stedfortrædere, daglige ledere, sygeplejekoordinator samt administrative medarbejdere. Afregning med andre offentlige myndigheder Området vedrører køb og salg af pladser i forhold til andre kommuner og amtet. Der regnes med køb af 28 pladser i andre kommuner, og salg af fire pladser. Institutioner Området omfatter driftsudgifter vedrørende betaling til andre kommuner og regioner m.v. hvor Høje-Taastrup Kommune har givet betalingstilsagn for opholdet. Endvidere indeholder området driftsudgifter vedrørende pensionisthuset i Bygaden. Folkepension Området omfatter udbetaling af folkepension. Folkepensionsalderen er ved lovændring i 1999 ændret fra 67 til 65 år for personer, der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Personer der er født før denne dato, skal fortsat være 67 år for at få folkepension. Denne ændring betyder, at der fra den 1. juli 2004 har været en væsentlig stigning i antallet af nye folkepensionister. 7

8 Hjælpemidler kr. BO 2008 BO 2009 BO 2010 BO 2011 Støtte til køb af bil mv. til personer Høreapparater til personer Ortopædiske hjælpemidler Inkontinens- og stomihjælpemidler Andre hjælpemidler til personer Hjælp til boligindretning Støtte til individuel befordring Afregning med andre Tilbagebetaling støtte til køb af bil mv Tilbagebetaling støtte til køb af bil mv Hjælpemiddeldepot Hovedtotal Området omfatter udgifter og indtægter vedrørende hjælpemidler, forbrugsgoder, boligændringer og handicapbiler efter Lov om Social Service samt drift af hjælpemiddeldepotet. Området omfatter endvidere udgifter og indtægter vedrørende individuel befordring og plejevederlag m. m. ved pasning af døende i eget hjem efter Lov om Social Service. Depot og ergoterapeuter Området er organiseret, så myndighedsopgaverne med bevilling af hjælpemidler udføres af Hjælpemiddelteamet, som er placeret på Høje-Taastrup Kommunes rådhus. Udlånshjælpemidlerne bringes ud til borgerne af Hjælpemiddeldepotet. Ud over udlånshjælpemidlerne tager Hjælpemiddelteamet sig af bevilling af boligændringer, kropsbårne hjælpemidler og biler. Hjælpemiddeldepotet foretager også reparationer og vedligeholdelse af hjælpemidler. Demografisk udvikling Følger generelt udviklingen på ældreområdet. Ud over stigningen i antallet af ældre, er der på hjælpemiddelområdet generelt fokus i befolkningen på at handicap kan afhjælpes ved hjælp af hjælpemidler. Samtidig udvikles der hele tiden nye hjælpemidler, som bedre kan kompensere for forskellige handicaps. Dette medfører, at yngre personer med handicap og familier med handicappede børn efterspørger et stigende antal hjælpemidler. Hjælpemiddelområdet er generelt betragtet i voldsom vækst, dels fordi befolkningens gennemsnitslevealder er stigende (vi bliver ældre og lever længere med kroniske sygdomme), dels fordi der finder en stadig tilvækst sted af nye hjælpemidler, som kan befordre større deltagelse i samfundslivet og større livskvalitet. Der er gennem de senere år sket en generel udvikling i holdninger i samfundet til hjælpemidler, livskvalitet m.v. Det opleves i stigende grad som acceptabelt at gøre brug af et hjælpemiddel, og borgeren stiller i stigende grad krav til hjælpemidlet og sagsbehandlingen. Udviklingen på hjælpemiddelområdet betyder, at stadig flere funktionstab kan afhjælpes, hvilket får antallet af ansøgte og bevilgede hjælpemidler til at stige. Den teknologiske udvikling betyder, at hjælpemidlerne bliver stadig mere avancerede, og dermed også forældes hurtigere og kan erstattes af nye og bedre modeller. Dette skaber et generelt stigende pres på hjælpemiddelområdet, der bl.a. kommer fra ældre- og handicaporganisationer, der varetager disse gruppers interesser samt rådgiver og vejleder if. kontakten til det offentlige. Tillige kommer presset fra ankesystemerne, der har medvirket til at flytte grænserne for, hvad der kan bevilges som hjælpemidler til den enkelte for at understøtte borgernes mulighed for at føre så normalt et liv som muligt. Tilsvarende sker der også en udvikling i eksterne samarbejdspartneres holdninger til, hvilke hjælpemidler patienten kan forvente at få i forbindelse med en udskrivning fra sygehus eller konsultation hos en speciallæge. 8