Syddansk Universitet Nisrin Adel Hamad. Sendt pr.

Transkript

1 Syddansk Universitet Nisrin Adel Hamad Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i biomedicin. Bacheloruddannelsen i biomedicin (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 3. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 9. februar 2012 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 14. februar 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 7. marts 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 27. februar 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i biomedicin Bachelor of Science (BSc) in Biomedicine Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en naturvidenskabelig bacheloruddannelse i adgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene Dansk A Engelsk B Matematik A Fysik B og Kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Uddannelsesspecifikke adgangskrav: Ingen. Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 8155 AUDD 8155 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for biologi med mulighed for at supplere censorkorpset, således at det samlede korps bl.a. dækker alle de fag/fagelementer, der indgår i uddannelsen. 4 Bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen).

3 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med 31. marts 2018, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Odense. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Side 3/3 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 5 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

4 Bachelor- og kandidatuddannelse i biomedicin Syddansk Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Resumé af kriterievurderingerne... 9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 9 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet.. 19 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering for bacheloruddannelsen Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering for kandidatuddannelsen

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for biomedicin Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for biomedicin Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i biomedicin består af: Kernefaglig ekspert Professor Jan Øivind Moskaug, Institutt for medisinske basalfag, Universitetet i Oslo, Norge. Jan Øivind Moskaug er uddannet cand.scient. fra Afdeling for cellebiologi, Universitetet i Oslo og Det Norske Radium Hospital samt ph.d. fra Matematisk-Naturvitenskaplig Fakultet, Universitetet i Oslo. Han er ansat som professor og afdelingsleder på Afdeling for biokemi på Institutt for medisinske basalfag, Medisinsk Fakultet på Universitetet i Oslo. Han er desuden ekstern lektor på Atlantis Medical Highschool i Oslo og ekstern censor for medicinsk uddannelse ved Universitetet i Tromsø. Han underviser på uddannelserne i medicin, ernæring og odontologi og hans hovedforskningsområde er karakterisering og funktion af mesenchymale stamceller fra adipost væv. Aftagerrepræsentant Funktionschef, Nanna Kristensen Soni, Novozymes A/S, Danmark. Nanna Kristensen Soni er uddannet cand.scient. i eksperimentel biologi fra Syddansk Universitet og har en ph.d. i biologi fra Imperial College of Science, Technology and Medicine, London, begge dele med fokus på T celle immunologi. Efter en post doc på Panum Instituttet har hun været ansat i forskningen i ALK-Abello og derefter Novozymes, dels som forsker og dels som leder. Som Funktionschef for Organisations Udvikling arbejder hun med at udvikle og uddanne organisationen og medarbejderne så de er rustede til at løse opgaverne i dag og fremover. Studerende Stud.polyt., Anna Sandersen, bioteknologi, Danmarks Tekniske Universitet. Anna Sandersen er bachelor i sundhed og produktion fra Danmarks Tekniske Universitet. Hun har i løbet af sit studie været på et halvt års udvekslingsophold i Zaragoza i Spanien og har arbejdet som studentermedhjælp i laboratoriet på Institut for Kemiteknik på Danmarks Tekniske Universitet. Desuden er hun studievejleder i den centrale studievejledning på Danmarks Tekniske Universitet. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 3. november 2011 modtaget supplerende dokumentation vedr. dimittenders beskæftigelse og uddannelsernes publikationstal 14. november 2011 modtaget supplerende dokumentation vedr. uddannelsernes publikationstal 10. januar 2011 modtaget supplerende dokumentation vedrørende indstilling af censorkorps Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 4. oktober 2011 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 15. december

9 Høringssvar modtaget 10. januar 2012 Sagsbehandling afsluttet 26. januar 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 9. februar

10 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i biomedicin på Syddansk Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), idet dialogen med aftagere er etableret og løbende, men at dialogen kun i begrænset grad er blevet anvendt i sikringen og udviklingen af den konkrete uddannelses relevans og kvalitet, idet der ikke er eksempler på anvendelse af dialogen med aftagerpanelet, og idet anvendelsen af dialogen med andre aftagere gennem Future Search-seminaret indtil videre er foregået på det fælles, naturvidenskabelige SCIENCE-år på bacheloruddannelsen. Dermed har denne anvendelse været fælles for en række uddannelser og er ikke blevet anvendt i forhold til uddannelsernes særskilte profil. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at dialogen med dimittenderne er etableret og løbende, da der gennemføres systematiske dimittendundersøgelser, men vurderer også, at dialogen med dimittender kun i begrænset grad anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), idet frafaldet er højt, og idet institutionen ikke har redegjort for, at årsagerne til frafaldet er undersøgt. Panelet vurderer derfor også, at det er uklart, om de igangsatte initiativer og tiltag er relateret til eventuelle årsager til frafaldet. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at uddannelsens struktur kun i begrænset grad giver de studerende mulighed for tage på studieophold i udlandet, da der ikke er et sammenhængende kvartal eller semester uden obligatoriske og grundlæggende kurser, der er centrale for uddannelsens kompetenceprofil. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), idet bachelor- og kandidatuddannelsen kun i nogen grad er integreret i institutionens kvalitetssikringssystem hvad angår monitorering af studieordninger, sikring af undervisernes kompetencer og kvalifikationer og systemer til indsamling, analyse og anvendelse af relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne. 7

11 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i biomedicin på Syddansk Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), idet dialogen med aftagere er etableret og løbende, men at dialogen kun i begrænset grad er blevet anvendt i sikringen og udviklingen af den konkrete uddannelses relevans og kvalitet, idet der ikke er eksempler på anvendelse af dialogen med aftagerpanelet, og idet anvendelsen af dialogen med andre aftagere gennem Future Search-seminaret indtil videre er foregået på det fælles, naturvidenskabelige SCIENCE-år på bacheloruddannelsen. Dermed har denne anvendelse været fælles for en række uddannelser og er ikke blevet anvendt i forhold til uddannelsernes særskilte profil. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at dialogen med dimittenderne er etableret og løbende, da der gennemføres systematiske dimittendundersøgelser, men vurderer også, at dialogen med dimittender kun i begrænset grad anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), idet det for de studerende, der vælger et teoretisk specialeforløb, ikke i tilstrækkelig grad sikres, at de kan opnå eksperimentelle kompetencer som beskrevet i kompetenceprofilen. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), idet bachelor- og kandidatuddannelsen kun i nogen grad er integreret i institutionens kvalitetssikringssystem hvad angår monitorering af studieordninger, sikring af undervisernes kompetencer og kvalifikationer og systemer til indsamling, analyse og anvendelse af relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne. 8

12 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Odense Sprog Bacheloruddannelsen udbydes på dansk. Kandidatuddannelsen udbydes på engelsk. Det Naturvidenskabelige Fakultet har en fast regel om at alle kurser på kandidatniveau skal undervises på engelsk såfremt der en mindst en udvekslingsstuderende til stede i undervisningen. (Grundoplysninger, Sprog) Hovedområde Det naturvidenskabelige hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne (Note 1) Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Note 1:Tallet for antal optagne på bacheloruddannelsen gælder hele det fælles, naturvidenskabelige SCI- ENCE-år. Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

13 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Generelle kompetencer for alle naturvidenskabelige bachelorer på SDU: Dimittender med en bachelorgrad fra Det Naturvidenskabelige Fakultet kan: a) anvende et eller flere fagområders teorier og metoder b) tilegne sig ny viden på en effektiv og selvstændig måde og kan anvende denne viden reflekterende c) forstå hvorledes naturvidenskabelig viden opnås ved et samspil mellem teori og eksperiment d) foretage analyser ved brug af videnskabelig metode og forholde sig kritisk til videnskabelige teorier og modeller e) træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger f) identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring g) indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang på baggrund af erfaring med gruppebaseret projektarbejde h) beskrive, formulere og formidle problemstillinger og resultater i en videnskabelig sammenhæng (Generel studieordning for bachelor- og kandidatuddannelser ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, s. 4) Uddannelsesspecifikke kompetencer: Bacheloruddannelsen i Biomedicin har til hovedformål at uddanne bachelorer, der har: a) grundlæggende kundskaber inden for det naturvidenskabelige fagområde b) grundlæggende indsigt i molekylærbiologiens og biomedicinens centrale begreber c) særlig fokus på eksperimentelle og praktiske færdigheder, idet biomedicin i væsentlig grad er en eksperimentel disciplin d) kvalifikationer, der retter sig mod et videre forskningsbaseret uddannelsesforløb Den konkrete viden, som erhverves med en bachelorgrad i Biomedicin er kendskab til: a) teorier og eksperimentelle metoder indenfor molekylærbiologiens og biomedicinens centrale områder b) lægemidlers virkninger på organsystemer c) sikkerhedsmæssige aspekter af laboratoriearbejde d) centrale videnskabsteoretiske emner De konkrete færdigheder, der erhverves med en bachelorgrad i Biomedicin er evnen til at: a) anvende en række laboratorieteknikker, herunder teknikker inden for biokemi, molekylærbiologi og mikrobiologi, immunologiske analysemetoder samt molekylspektroskopi b) kombinere de grundvidenskabelige discipliner med de mere anvendelsesorienterede medicinske discipliner, hvor fokus er på den menneskelige organisme (immunologi, fysiologi og anatomi) (Uddannelsesspecifik studieordning, s. 1f) 10

14 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Generelle kompetencer for alle naturvidenskabelige kandidater, SDU: Dimittender med en kandidatgrad fra Det Naturvidenskabelige Fakultet kan selvstændigt: a) anvende et eller flere fagområders videnskabelige teorier og metoder b) arbejde med emner og metoder fra fagområdets forskningsfelt c) planlægge og udføre videnskabelige projekter på højt fagligt niveau d) belyse fremsatte hypoteser på kvalificeret teoretisk baggrund og forholde sig kritisk til egne og andres forskningsresultater og videnskabelige modeller e) igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar f) tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering g) formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister (Generel studieordning for bachelor- og kandidatuddannelser ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, s. 5) Uddannelsesspecifikke kompetencer: Kandidatuddannelsen i Biomedicin har til hovedformål at uddanne kandidater, der har: a) videregående kundskaber inden for det naturvidenskabelige fagområde b) indgående kendskab til forsknings- og udviklingsarbejde i grænseområdet mellem naturvidenskab og medicin, såvel nationalt som internationalt c) de nødvendige forudsætninger for et videre forskningsbaseret studium, herunder til ph.d.-uddannelse Den konkrete viden, som erhverves med en kandidatgrad i Biomedicin er: a) indgående kendskab til teorier og eksperimentelle metoder inden for molekylærbiologiens og biomedicinens centrale områder b) et særligt kendskab til molekylær og biokemisk diagnostik på det kliniske område c) indblik i lægemiddelvidenskab og naturvidenskabshistorie og deres berøringsflade mod moderne teknologi, sundhed og miljø d) ekspertviden på et afgrænset forskningsområde inden for det biomedicinske felt De konkrete færdigheder, der erhverves med en kandidatgrad i Biomedicin er evne til selvstændigt at: a) anvende avancerede modeller og metoder i biomedicin, herunder emner fra fagets forskningsfront b) udvikle nye varianter af de lærte metoder, hvor det konkrete problem kræver det c) præsentere den nuværende viden om en række vigtige sygdommes patofysiologi og diskutere grænserne for denne viden d) fremme samarbejde og kommunikation mellem biokemikere/molekylærbiologer og ansatte inden for medicin- og sundhedssektoren (Uddannelsesspecifik studieordning, s. 1f) 11

15 Bacheloruddannelsens struktur Nedenfor gengives bacheloruddannelsens struktur. Strukturen læses nedefra, hvor 1. år er gengivet, og opefter til uddannelsens 3. år. Hvert år er opdelt i 4 kvartaler, der hver består af 15 ECTS-point. (Uddannelsesspecifik studieordning, s. 4f) Det første år består af et fælles SCIENCE-år for hele det naturvidenskabelige fakultet. Kurserne på 2. år er identiske med 2. år på bacheloruddannelsen i biokemi og molekylærbiologi. På 3. år adskiller biomedicinuddannelsens obligatoriske fagelemeneter sig fra biokemi og molekylærbiologis obligatoriske fagelementer ved følgende fagelementer: BMB514 Immunologiske teknikker (5 ECTS-point) SU501 Anatomi (5 ECTS-point) SU502 Medicinsk fysiologi (10 ECTS-point) SU503 Farmakologi (5 ECTS-point) Dertil kommer valgfag (10 ECTS-point) og bachelorprojektet (15 ECTS-point), der kan bestå af biomedicinske emner, hvilket dog ikke er underlagt studieordningsmæssige bindinger. 12

16 Kandidatuddannelsens struktur Nedenfor gengives kandidatuddannelsens struktur. Strukturen læses nedefra, hvor 1. år er gengivet, og opefter til uddannelsens 2. år. Hvert år er opdelt i 4 kvartaler, der hver består af 15 ECTS-point. Uddannelsen har 4 modulprofiler bestående af 20 ECTS: Forskning Innovation og erhverv Naturvidenskabelig formidling Molekylær sygdomsdiagnostik (Uddannelsesspecifik studieordning, s. 6; Dokumentationsrapport, s. 21) 13

17 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet henviser til delpolitikken for arbejdsmarked og livslang læring under universitetets overordnede kvalitetssikringspolitik, hvoraf det fremgår, at det er fakultetets pligt, at: indgå i en dialog med aftagerpanelet om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og inddrage panelet ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og eksamensformer (Dokumentationsrapport, s. 1 og bilag 1, s. 5). Af dokumentationsrapporten s. 1 fremgår det, at Det Naturvidenskabelige Fakultet i 2008 besluttede at nedlægge institutternes eksterne råd og i stedet etablere et aftagerpanel for hvert af fakultetets fire institutter, der skal fokusere på: sikring af uddannelsernes udvikling, relevans og kvalitet (Dokumentationsrapport, s. 1). Det er i dokumentationsrapporten ikke dokumenteret, hvordan dialogen med det nedlagte eksterne råd er foregået, og hvordan dialogen er blevet anvendt i sikringen og udviklingen af uddannelserne. Aftagerpanelet for Institut for Biokemi og Molekylærbiologi, hvor uddannelserne i biomedicin er placeret, består af 7 repræsentanter fra både offentlige og private virksomheder, der repræsenterer typiske aftagere for uddannelsernes dimittender, herunder Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S (Dokumentationsrapport, s.1 og bilag 2). Tre af panelets medlemmer er dimittender fra uddannelsen. Da aftagepanelet ligeledes dækker en række uddannelser, der indgår i gymnasiefagrækken, er en række gymnasier ligeledes repræsenteret. Første møde i aftagerpanelet blev afholdt den 25. marts 2011 (Dokumentationsrapport, s. 1). Aftagerpanelet blev her bl.a. præsenteret for uddannelserne i biokemi og molekylærbiologi samt biomedicin og den forestående akkreditering. På mødet udtrykte panelet generel tilfredshed med uddannelsens dimittender, og havde en overordnet drøftelse af uddannelserne med fokus på aftagernes behov hertil, forventninger og forslag til nye tiltag (Dokumentationsrapport, s. 1 og bilag 5). Det er universitetets hensigt at afholde to møder om året (Dokumentationsrapport, s.1). Det bemærkes, at aftagerpanelets hidtil eneste møde er afholdt relativt tæt på fristen for aflevering af dokumentationsrapporten. Universitetet oplyser endvidere, at udvalgte medlemmer af aftagerpanelet deltog i Future Search. Et internatkursus afviklet over 2 ½ dag i januar 2011, med fokus på Fakultetets uddannelsesudvikling. På kurset blev 8 overordnede emner behandlet, herunder f.eks. studiestruktur, undervisning og synlighed. Til hvert emne blev der udarbejdet et forslag til handlingsplan (Dokumentationsrapport, s. 2 og bilag 21). Det blev på mødet med ledelsen oplyst, at initiativet til Future Search blandt andet var taget med udgangspunkt i drøftelser af frafald og studietid, og at det videre arbejde med handlingsplanerne nu er placeret i fakultetets styrende organer. På Future Search-seminaret har aftagere fra følgende virksomheder og institutioner deltaget: 3 fra gymnasieskolen, én fra Novo Nordisk, én fra DONG og én fra Danske Bank. Af disse vurderes kun aftageren fra Novo Nordisk at være relevant for uddannelserne i biomedicin. Om anvendelsen af Future Search skriver universitetet: Flere ideerne fra seminaret er allerede implementeret fx vil de kommende studerende ved studiestart 2011 blive delt ind i studiegrupper af otte. Arbejdet i disse 14

18 grupper vil blive integreret i selve undervisningen på førsteårskurserne, og der er lagt to timer ind i skemaet ugentligt til dette arbejde. Der vil fra studiestart i 2011 også i højere grad end tidligere være en faglig koordinering af førsteårskurserne i mellem. Andre og mere omfattende ændringer vil blive effektueret ved studiestart 2012, bl.a. arbejdes det pt. med en ændring af hele studiestrukturen på bacheloruddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 31) Universitetet henviser også til, at der gennem censorinstitutionen modtages tilbagemeldinger om uddannelserne (Dokumentationsrapport, s. 3). Herudover blev der på besøget henvist til den uformelle kontakt, underviserne har i det faglige miljø, fx gennem deres forskningssamarbejder. Det er uklart, om der foregår en ledelsesmæssig opsamling af denne uformelle dialog. Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med aftagerpanel og aftagere er etableret, da der er afholdt et møde i aftagerpanelet og aftagere har deltaget på Future Search-seminaret. Antallet af relevante aftagere i aftagerpanel og på seminaret har dog været begrænset. Panelet vurderer desuden, at dialogen med aftagerpanel og aftagere endnu ikke er løbende, men at den fremadrettet vil være det. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at det ikke er dokumenteret, at dialogen med aftagerpanelet er blevet anvendt i sikringen og udviklingen af uddannelsernes relevans og kvalitet. Desuden vurderes det, at anvendelsen af dialogen med andre aftagere gennem Future Search-seminaret indtil videre er foregået på det fælles, naturvidenskabelige SCI- ENCE-år på bacheloruddannelsen. Dermed har denne anvendelse været fælles for en række uddannelser og er ikke blevet anvendt i forhold til uddannelsernes særskilte profil. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at dialogen med aftagere og aftagerpanel er etableret, men at dialogen endnu ikke er løbende, og at dialogen kun i begrænset grad er blevet anvendt i sikringen og udviklingen af uddannelsernes relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at over 75 % af bachelordimittenderne de seneste 3 år er fortsat på en kandidatuddannelse. Den højeste procentandel var i 2008, hvor 92 % procent af de studerende fortsatte på en kandidatuddannelse, og den laveste procentdel var i 2007, hvor 81 % fortsatte på en kandidatuddannelse (Dokumentationsrapport, s. 3f). Det bemærkes, at beskæftigelsestallene dækker over flere uddannelser end biomedicin. Universitetet oplyser, at det ikke har været muligt at få tallene oplyst på specifikke uddannelser (Dokumentationsrapport, s. 3, note 1). Da både bachelor- og kandidatuddannelsen i biomedicin hører under Det Naturvidenskabelige Studienævn, der har det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af Det Naturvidenskabelige Fakultets 11 bachelor- og 12 kandidatuddannelser (Dokumentationsrapport, s. 6), vurderer akkrediteringspanelet, at det er sandsynliggjort, at der er etableret en løbende dialog mellem bacheloruddannelsen i biomedicin og repræsentanter for relevante kandidatuddannelser, og at denne dialog anvendes i sikringen og udviklingen af uddannelsens kvalitet. Gælder kun for kandidatuddannelsen I overensstemmelse med kvalitetssikringspolitikkens delpolitik for livslang læring nævnt indledningsvist, har universitetet i 2009 gennemført en dimittendundersøgelse for alle universitetets dimittender fra perioden oktober 2004 til maj 2009 (Dokumentationsrapport, s. 2 og bilag 1). Ved at spørge til blandt andet beskæftigelsessituation og tillærte kompetencer er formålet med dimittendundersøgelsen ifølge universitetet, at kortlægge dimittendernes beskæftigelsesmønstre (Dokumentationsrapport, s. 2). Dimittendundersøgelsen havde en samlet svarprocent på 41 %. For uddannelserne i biomedicin har 37 dimittender svaret på undersøgelsen, heraf 3 bachelordimittender og 34 kandidatdimittender. Ifølge grundoplysningerne for de tre seneste år uddannes mellem kandidater om året. Svarene fra kandidatdimittenderne viser blandt andet, at 19 er i fuldtidsarbejde, og derudover er 14 i fuldtidsuddannelse på ph.d.-studiet, hvilket ifølge universitetet afspejler uddannelsens fokus på laboratorie- 15

19 arbejde og forskning (Dokumentationsrapport, s. 3 og bilag 7). Ledelsen fremlagde på mødet desuden en undersøgelse foretaget af Institut for Biokemi og Molekylærbiologi i 2004 (dækkende årgangene ), der kortlagde dimittendernes beskæftigelse ved jobfunktioner og ansættelsessted (Supplerende dokumentation modtaget den 3. november 2011). En lignende undersøgelse er ikke foretaget siden. Universitetet har oprettet en alumneportal for alle universitetets alumner, ALUMNET. De studerende tilmelder sig portalen og angiver her en adresse, som universitetet kan anvende til kontakt. Via ALUMNET modtager de studerende fx nyheder fra universitetet og informationer om arrangementer m.v. (Dokumentationsrapport, s. 2). Dimittender inddrages en gang årligt i karrierearrangementet Karriere Kick, der er et gå-hjem-arrangement, hvor studerende blandt andet kan høre færdiguddannede kandidater holde oplæg om deres karriereveje (Dokumentationsrapport, s. 2 og bilag 6). Universitetet anfører videre at have kontakt til dimittenderne ved inddragelsen heraf i undervisnings- og censoraktiviteter. Ligeledes henvises der som nævnt ovenfor til, at der i aftagerpanelet for Institut for Biokemi og Molekylærbiologi sidder 3 alumner med beskæftigelse inden for et relevant erhverv (Dokumentationsrapport, s. 3). Der er ikke i dokumentationsmaterialet angivet eksempler på anvendelsen af dimittendkontakten til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. På mødet med ledelsen fremgik det, at man anså det for vanskeligt at opnå en højere svarprocent på dimittendundersøgelserne. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at dialogen med dimittenderne er etableret og løbende, da der gennemføres systematiske dimittendundersøgelser, men at dialogen kun i begrænset grad er anvendt til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Jf. ovenstående fremgår det af dokumentationsmaterialet, at bachelordimittenderne i perioden i vid udstrækning fortsætter på en kandidatuddannelse: Kandidatuddannelse 87 % 81 % 92 % Beskæftigelse 10 % 16 % 5 % Ophold i udlandet 0 % 2 % 3 % (Dokumentationsrapport, s. 3f., tal fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, bilag 9). Det bemærkes, at beskæftigelsestallene dækker over flere uddannelser end biomedicin. Universitetet oplyser, at det ikke har været muligt at få tallene oplyst på specifikke uddannelser (Dokumentationsrapport, s.3, note1). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omgang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Akkrediteringspanelet bemærker, at opgørelsen omfatter andre uddannelser end biomedicin, hvilket gør det vanskeligt for akkrediteringspanelet og universitetet at følge udviklingen inden for den enkelte studieretning. akkrediteringspanelet anerkender at ledigheden er meget lav, hvorfor opgørelsen ikke giver grund til usikkerhed omkring beskæftigelsen for bachelorer i biomedicin. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsmaterialet, at ledigheden for dimittender i gruppen bio/geo på Syddansk Universitet ikke er mere end dobbelt så høj som på hovedområdet på landsplan. 16

20 Ledighed på landsplan, naturvidenskab 6 % 4 % 4 % Ledighed SDU, bio/geo-gruppen 8 % 5 % 5 % (Dokumentationsrapport, s. 4, tal fra Universitets og bygningsstyrelsen, bilag 9). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender overordnet set finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der kun er lidt lavere sammenlignet med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at opgørelsen omfatter andre uddannelser end biomedicin, hvilket gør det vanskeligt for panelet og universitetet at følge udviklingen inden for den enkelte studieretning. Panelet anerkender at ledigheden er meget lav, hvorfor opgørelsen ikke giver grund til usikkerhed omkring beskæftigelsen for kandidater i biomedicin. Relevant beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Se ovenfor under Beskæftigelse. Gælder kun for kandidatuddannelsen I redegørelsen for, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse tager universitetet udgangspunkt i dimittendundersøgelsen fra Således fremgår det af Bilag 7, at af de 37 kandidater i biomedicin, der har besvaret spørgsmålet ang. beskæftigelse, er 19 i arbejde og derudover er 14 er i fuldtidsuddannelse (ph.d.), hvilket ifølge universitetet afspejler, at: Biomedicinuddannelsen i høj grad er rettet imod laboratoriearbejde og forskning. (Dokumentationsrapport, s. 6). Af Bilag 7 fremgår ligeledes eksempler på 5 stillingsbetegnelser, herunder fx molekylærbiolog ved Odense Universitetshospital og sagsbehandler i lægemiddelstyrelsen. Som beskrevet ovenfor, fremlagde ledelsen på mødet med akkrediteringspanelet desuden en undersøgelse foretaget af Institut for Biokemi og Molekylærbiologi i 2004 (dækkende årgangene ), der kortlagde dimittendernes beskæftigelse ved jobfunktioner og ansættelsessted (Supplerende dokumentation modtaget den 3. november 2011). Af denne undersøgelse, der omfatter 35 dimittender, fremgår det, at 18 var i ph.d.- forløb og 17 var i beskæftigelse. Jobfunktionerne, der nævnes, er eksempelvis akademisk medarbejder, videnskabelig medarbejder, forskningsadjunkt, kemiker, post doc. og underviser. Akkrediteringspanelet vurderer således, at det er sandsynligt, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse, men vurderer også, at dokumentationsgrundlaget er begrænset eller af ældre dato, hvilket kan medføre en vis usikkerhed i vurderingen af, om dimittenderne får relevant beskæftigelse passende til uddannelsesniveauet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet dialogen med aftagere er etableret og løbende, men at dialogen kun i begrænset grad er blevet anvendt i sikringen og udviklingen af den konkrete uddannelses relevans og kvalitet. Vurderingen foretages desuden, idet det ikke er dokumenteret, at dialogen med aftagerpanelet er blevet anvendt i sikringen og udviklingen af uddannelsernes relevans og kvalitet, og idet anvendelsen af dialogen med andre aftagere gennem Future Searchseminaret indtil videre er foregået på det fælles, naturvidenskabelige SCIENCE-år på bacheloruddannelsen. Dermed har denne anvendelse været fælles for en række uddannelser og er ikke blevet anvendt i forhold til uddannelsernes særskilte profil. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at dialogen med dimittenderne er etableret og løbende, da der gennemføres systematiske dimittendundersøgelser, men vurderer også, at dialogen med dimittender kun i begrænset grad anvendes til sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. 17

21 Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse på niveau med hovedområdet på landsplan. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet dialogen med aftagere er etableret og løbende, men at dialogen kun i begrænset grad er blevet anvendt i sikringen og udviklingen af den konkrete uddannelses relevans og kvalitet. Vurderingen foretages desuden, idet det ikke er dokumenteret, at dialogen med aftagerpanelet er blevet anvendt i sikringen og udviklingen af uddannelsernes relevans og kvalitet, og idet anvendelsen af dialogen med andre aftagere gennem Future Searchseminaret indtil videre er foregået på det fælles, naturvidenskabelige SCIENCE-år på bacheloruddannelsen. Dermed har denne anvendelse været fælles for en række uddannelser og er ikke blevet anvendt i forhold til uddannelsernes særskilte profil. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at dialogen med dimittenderne er etableret og løbende, da der gennemføres systematiske dimittendundersøgelser, men vurderer også, at dialogen med dimittender kun i begrænset grad anvendes til sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse på niveau med hovedområdet på landsplan. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 1-6 Bilag 1: Delpolitik for arbejdsmarked og livslang læring Bilag 2: Aftagerpanel for Institut for Biokemi og Molekylær Biologi Bilag 5: Dagsorden og referat fra aftagerpanelmøde Bilag 6: Invitation til KarriereKick for Naturvidenskab 2003 og 2010 Bilag 7: Udtræk på biomedicinuddannelsen fra dimittendundersøgelsen Bilag 9: Beskæftigelsesstatistik Biomedicin Bilag 21: FutureSearch Dokumentation Supplerende dokumentation modtaget den 3. november

22 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen I bilag 10 har universitetet anskueliggjort sammenhængen mellem forskningsområderne knyttet til uddannelserne og uddannelsernes konstituerende fagelementer. Foruden 4 forskningsområder på Institut for Biokemi og Molekylærbiologi er forskningsområder fra Biologisk Institut, Kemisk Institut, Institut for Molekylær Medicin og Institut for Matematik og Datalogi tilknyttet de konstituerende fagelementer i bacheloruddannelsen i biomedicin. De tilknyttede forskningsområder er: Proteomanalyse, proteinkemi og biologisk massepektrometri (BMB) Mikrobiologi (BMB) Stofskiftets biokemi og molekylær biologi (BMB) Biofysik og biologisk billeddannelse (BMB) Akvatisk økologi; lyd og adfærd, miljøstress (Biologisk Institut) Spektroskopi, Organisk kemi (Institut for Fysik og Kemi) Cancer- og inflammationsforskning (Institut for Molekylær Medicin) Neurobiologisk forskning (Institut for Molekylær Medicin) Kardiovaskulær og Renal Forskning (Institut for Molekylær Medicin) Naturvidenskabernes og matematikkens didaktik (Institut for Matematik og Datalogi) (Bilag 10). Tilknyttet kandidatuddannelsens konstituerende fagelementer er foruden forskningsområdet stofskiftets biokemi og molekylær biologi fra BMB anført 2 forskningsområder fra Institut for Molekylær Medicin og 2 fra Klinisk Institut: Neurobiologisk forskning (Institut for Molekylær Medicin) Kardiovaskulær og Renal Forskning (Institut for Molekylær Medicin) Human genetik (Klinisk Institut) Patologi (Klinisk Institut) (Bilag 10). Det fremgår til eksempel således, at forskningsområdet biofysik og biologisk billeddannelse er tilknyttet fagelementet enzymer og membraner på bacheloruddannelsen, og forskningsområdet human genetik er tilknyttet fagelementet human patofysiologi på 1. år (Bilag 10). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområderne tilknyttet uddannelserne og uddannelsernes fagelementer. 19

23 Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet anfører, at forskningsområderne bag uddannelsen ikke er særligt professions- eller praksisrettede (Dokumentationsrapport, s. 6). Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af Det Naturvidenskabelige Fakultets 11 bachelor- og 12 kandidatuddannelser varetages af det Det Naturvidenskabelige Studienævn (Dokumentationsrapport, s. 6). Studienævnet består af 8 medlemmer. 4 VIP, enten lektorer eller professorer, der repræsenterer fakultetets institutter, Biologisk Institut, Institut for Fysik og Kemi, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi og Institut for Matematik og Datalogi. Derudover er hvert institut ligeledes repræsenteret ved en studerende (Dokumentationsrapport, s. 6). På hvert institut findes et undervisningsudvalg. Undervisningsudvalget bistår studienævnet i fagspecifikke spørgsmål og: vurderer og regulerer [løbende] instituttets kursusudbud og studieretninger. Undervisningsudvalget på Institut for Institut for Biokemi og Molekylær Biologi består af 11 medlemmer; formanden, 4 øvrige videnskabelige medarbejdere, 1 akademisk medarbejder (outreach coordinator), 5 studerende samt studiesekretæren som referent. (Dokumentationsrapport, s. 6). Endvidere er der nedsat et tværfakultært udvalg, NatSund-udvalget, der består af en formand, 6 undervisere fra biomedicinuddannelserne og 1 underviser fra uddannelserne i klinisk farmaci samt 2 studerende (Dokumentationsrapport, s. 7). Udvalget koordinerer undervisningen på uddannelserne og bistår studienævnet og undervisningsudvalget i deres arbejde. Det fremgår, at udvalget blandt andet drøfter eksamensformer og kursusevalueringer, og der udarbejdes en årlig uddannelsesberetning hvorfra primært SWOT-analyserne har påvirket indholdet af flere fag og bidraget til problemløsninger og optimeringer. (Dokumentationsrapport, s. 7; Bilag 36). Den fagspecifikke tilrettelæggelse af undervisningen foretages af de fagansvarlige (Dokumentationsrapport, s. 8). Universitetet har i to tabeller givet et overblik over henholdsvis de overordnede tilrettelæggere af uddannelsen og et udsnit af de fagansvarlige VIP er og deres forskningsområde. Nedenfor gengives et uddrag af tabellerne: Overordnede tilrettelæggere: 20

24 (Uddrag af tabel dokumentationsrapporten, s. 7-8). Fakultetets studienævn har således repræsentation af det institut, hvorpå uddannelserne er placeret. Den fagspecifikke tilrettelæggelse foretages blandt andet af nedenstående fagansvarlige VIP: (Uddrag af tabel dokumentationsrapporten, s. 8). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen VIP/DVIP-ratio Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af tabeller for VIP-DVIP-ratioen (Dokumentationsrapport, s. 9), at der ikke er anvendt DVIP på uddannelsen for det seneste opgjorte år. Universitetet tilføjer desuden om anvendelsen af DVIP: DVIP er omfatter undervisningsassistenter og eksterne lektorer. Fakultetet benytter sig af instruktorer til undervisning på eksaminatoriehold og laboratorieøvelseshold typisk på første studieår. Instruktortimerne indgår ikke i ovenstående beregning. Disse vil ikke være fagansvarlige for et kursus eller fagelement, men har en funktion af hjælpelærere for den fagansvarlige VIP, som varetager planlægningen af undervisningen herunder valg af anbefalede lærebøger m.v. Da den fagansvarlige underviser altid skal være en aktiv forsker, sikres forskningsbaseringen yderligere på dette grundlag. (Dokumentationsraport, s. 10) Akkrediteringspanelet vurderer således, at de studerende på bacheloruddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Gælder kun for kandidatuddannelsen For kandidatuddannelsen opgøres VIP/DVIP-ratioen således (Dokumentationsraport, s. 10): 21

25 Af denne oversigt over undervisningen i 2010 fremgår det, at VIP/DVIP-ratioen er 7,71 sammenlignet med gennemsnittet på hovedområdet på landsplan, der er 6,88. Antallet af VIP anvendt på uddannelsen er 110, og antallet af DVIP anvendt på uddannelsen er 2 (Dokumentationsrapport, s. 10). Akkrediteringspanelet vurderer således, at de studerende på kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet opgør Studerende/VIP-ratioen på bacheloruddannelsen separat for hhv. det fælles, naturvidenskabelige SCIENCE-år og for resten af uddannelsen. Ratioerne er opgjort i følgende tabeller: SCIENCE-året (Dokumentationsrapport, s. 9): Bacheloruddannelsens 2. og 3. år (Dokumentationsrapport, s. 10): Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at nogle af de studerende på mødet mellem panelet og de studerende gav udtryk for, at denne mulighed kunne være vanskelig at udnytte konkret til en tæt kontakt med underviserne. Dette fremgår desuden af fakultetets bachelorevaluering fra 2009 (Dokumentationsrapport, s. 32). Akkrediteringspanelet bemærker dog også, at instituttet har foretaget tiltag i forhold til dette (se kriterium 4, Frafald ). Gælder kun for kandidatuddannelsen På kandidatuddannelsen opgøres Studerende/VIP-ratioen i en lignende tabel (Dokumentationsrapport, s. 10): 22

26 Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø Universitetet oplyser, at uddannelserne foregår i et tværfakultært forskningsmiljø, med bidrag fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Biologisk Institut, Institut for Fysik og Kemi, Institut for Matematik og Datalogi, Klinisk Institut og Institut for Molekylær Medicin (Dokumentationsrapport, s.11). Størstedelen af disse institutter er placeret på hovedcampus, hvor også undervisningen inden for disse institutters fagområder foregår. Klinisk Institut og Institut for Molekylær Medicin hører under det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND). Fagelementerne tilhørende fagområderne tilknyttet disse institutter afvikles i Winsløwparken og på Odense Universitetshospital ca. 5 km fra hovedcampus. Som beskrevet først i denne rapport er det først på uddannelsens 3. år, at de studerende stifter bekendtskab med de særlige biomedicinsk rettede fagelementer og dermed SUND og de forskningsområder, der hører til dette fakultet. På mødet gav de studerende udtryk for, at uddannelsens struktur medfører, at de i nogen grad er splittet mellem uddannelsernes to overordnede forskningsmiljøer (biokemi/molekylærbiologi og sundhedsvidenskab). De bachelorstuderende oplevede særligt omkring deres bachelorprojekt at mangle oplysninger om deres projektmuligheder på SUND. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at uddannelsen udbydes i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø på både det naturvidenskabelige og det sundhedsvidenskabelige fakultet, idet VIP erne er placeret på de to campusser, hvor undervisningen foregår. Begge campusser er placeret i Odense. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at de studerende på biomedicin ikke oplever en klar nærhed til alle dele af uddannelsernes tilhørende fagmiljøer. Akkrediteringspanelet bemærker dog også, at VIP erne var opmærksomme på udfordringen i at sikre kontakt mellem de to miljøer, men oplevede at de studerende fagligt var forberedte ved overgangen til SUND. Ligeledes var ledelsen opmærksom på udfordringen og henviste derudover til, at der blev taget hånd om problemet i det koordinerende NATSUND-udvalg. Ledelsen henviste i øvrigt til, at der var overvejelser om at indføre et kursus i human sygdom på SCIENCE-året, således at de bachelorstuderende hurtigere oplevede koblingen til det biomedicinske fagområde. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har i dokumentationsrapporten, i bilagsmaterialet og i supplerende dokumentation (modtaget den 3. november 2011 og den 14. november 2011) redegjort for publikationsantallet på både Det Naturvidenskabelige Fakultet samlet set og for Institut for Biokemi og Molekylær Biologi og Klinisk Institut (beliggende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet) særskilt. Tallene for institutterne er opgjort på personniveau på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB) og på forskergruppeniveau på Klinisk Institut (KI). En sammentælling af det samlede publikationsantal ser således ud: NAT samlet BMB KI (SUND) (Optælling foretaget af ACE Denmark på baggrund af dokumentationsmaterialet) Opgørelserne er opgjort for forskellige år på hhv. Institut for Biokemi og Molekylær Biologi og Klinisk Institut. Universitetets opgørelser følger ikke principperne i den bibliometriske forskningsindikator. Akkrediteringspanelet vurderer dog samlet set på baggrund af opgørelserne, universitetets redegørelse, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at antallet af 23

27 publikationer dækker over en vis variation i antallet af publikationer på de forskellige faggrupper og personer. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 10: Sammenhæng mellem fagelementer og forskningsmiljøer Bilag 29: Nøgletal for Institut for Molekylær Medicin Bilag 36: Uddannelsesberetning Biomedicin Bilag 37: Nøgletal for Klinisk Institut (sendt som supplerende dokumentation den 3. november 2011) Supplerende dokumentation modtaget den 3. november 2011og den 14. november

28 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Uddannelsens titel/navn er: Bachelor (BSc) i biomedicin. Universitetet henviser i dokumentationsrapporten til beskrivelsen af titlen i studieordningen. Denne er: Den naturvidenskabelige bachelor- og kandidatuddannelse i Biomedicin beskæftiger sig med en kombination af biokemi, molekylær biologi samt en række grundlæggende medicinske kurser, som integrerer de grundvidenskabelige discipliner med mere anvendelsesorienterede medicinske ditto. Fokus er på den menneskelige organisme. Biomedicin kræver et vist kendskab til andre naturvidenskabelige discipliner - specielt kemi; men også statistik, matematik og fysik er nødvendige forudsætninger for fuldt at forstå faget og dets eksperimentelle metoder. (Uddannelsesspecifik studieordning for bachelor- og kandidatuddannelsen i biomedicin, 1, s. 1) Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at bacheloruddannelsens indhold og kompetenceprofil overordnet set svarer til uddannelsens titel og navn. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil, der er gengivet først i denne rapport, har både biokemi/molekylærbiologi og biomedicin som fokus. Dette gælder eksempelvis punktet: Den konkrete viden, som erhverves med en bachelorgrad i Biomedicin er kendskab til teorier og eksperimentelle metoder indenfor molekylær biologiens og biomedicinens centrale områder. Således er kompetenceprofilen ikke entydigt rettet mod biomedicin som fagområde. Akkrediteringspanelet bemærker desuden at uddannelsen adskiller sig fra biokemi og molekylærbiologis obligatoriske fagelementer med 25 ECTS-point. Dertil kommer valgfag (10 ECTS-point) og bachelorprojektet (15 ECTS-point), der kan bestå af biomedicinske emner, men dog ikke har studieordningsmæssige bindinger af dette. Gælder kun for kandidatuddannelsen Uddannelsens titel/navn er: Cand.scient. i biomedicin. Universitetet henviser i dokumentationsrapporten til beskrivelsen af titlen i studieordningen. Denne er: Den naturvidenskabelige bachelor- og kandidatuddannelse i Biomedicin beskæftiger sig med en kombination af biokemi, molekylær biologi samt en række grundlæggende medicinske kurser, som integrerer de grundvidenskabelige discipliner med mere anvendelsesorienterede medicinske ditto. Fokus er på den menneskelige organisme. Biomedicin kræver et vist kendskab til andre naturvidenskabelige discipliner - specielt kemi; men også statistik, matematik og fysik er nødvendige forudsætninger for fuldt at forstå faget og dets eksperimentelle metoder. (Uddannelsesspecifik studieordning for bachelor- og kandidatuddannelsen i biomedicin, 1, s. 1) Uddannelsens fagelementer er som beskrevet først i denne rapport: Human patofysiologi A og B (i alt 15 ECTS-point) Farmakologi (5 ECTS-point) Medicinsk neurobiologi (5 ECTS-point) 25

29 Dertil kommer valgfrihed på 15 ECTS-point, modulprofilen på 20 ECTS-point og specialeforløbet på 60 ECTS-point. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kandidatuddannelsens indhold og kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet redegør for uddannelsens kompetenceprofil i relation til kvalifikationsrammen i en skematisk oversigt (Dokumentationsrapport, s. 13f). Et uddrag af dette skema gengives herunder: I dokumentationsrapportens oversigt har universitetet flere steder anvendt formuleringer fra det generelle bachelorniveau i den danske kvalifikationsramme. Beskrivelsen af dette niveau sammenskriver både bachelor- og professionsbacheloruddannelser. Ovenfor gælder det fraserne eller professionen og eller samarbejdspartnere og brugere, der ikke er en del af den specifikke typebeskrivelse for bacheloruddannelser. Akkrediteringspanelet vurderer dog på baggrund af egne sammenligninger af kompetenceprofilen og kvalifikationsrammen, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet bemærker dog kritisk, at kompetenceprofilen ikke lever op til kvalifikationsrammens krav om, at den studerende skal kunne: formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til enten fagfæller og ikke-specialister idet kompetenceprofilen ikke sikrer, at den studerende opnår færdigheden at kunne formidle til ikkespecialister. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet redegør for uddannelsens kompetenceprofil i relation til kvalifikationsrammen i en skematisk oversigt (Dokumentationsrapport, s. 14ff). Et uddrag af dette skema gengives herunder: 26

30 Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse og sammenligninger af kompetenceprofilen og kvalifikationsrammen, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Generel studieordning for bachelor- og kandidatuddannelser ved Det Naturvidenskabelige Fakultet Uddannelsesspecifik studieordning for bachelor- og kandidatuddannelsen i biomedicin 27

31 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Uddannelsens område specifikke adgangskrav er: Dansk niveau A Engelsk niveau B Matematik niveau A Fysik B og Kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A (Dokumentationsrapport, s. 17) Universitetets redegør i dokumentationsrapporten for niveauets tilpasning til adgangskravene. I uddrag kan følgende begrundelser nævnes: Kurset Calculus I giver de studerende kundskaber og færdigheder indenfor differential- og integralregning for funktioner af flere variable, sandsynlighedsregning og komplekse tal. Undervisningen bygger her direkte på gymnasiets A-niveau i matematik. (Dokumentationsrapport, s. 17) Kurset Grundlæggende kemi bygger direkte videre på det gymnasiale B-niveau i kemi. I kurset lærer de studerende bl.a. at anvende bestemte teknikker samt at kunne forklare og anvende teorier og metoder i forhold til biomolekylers struktur og funktioner. (Dokumentationsrapport, s. 17) På første studieår scienceåret introduceres de studerende endvidere til centrale begreber, metoder og mekanismer inden for biologiske systemer i kurset Biologi fra molekyle til økosystem og kurset Evolution og livets oprindelse. De studerende opnår i forbindelse med det naturvidenskabelige projekt på 4. kvartal på første studieår en række praksisorienterede kompetencer inden for projektog gruppearbejde, videnindsamling, forsøgsplanlægning, databearbejdning, procesanalyse, rapportskrivning og posterfremstilling. (Dokumentationsrapport, s. 17) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse og på baggrund af læringsmålene for uddannelsens kurser, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet redegør for den faglige progression på følgende vis: [D]en 3-årige bacheloruddannelse i Biomedicin [tager] udgangspunkt i Scienceåret, hvor grundlæggende emner og redskaber inden for biologi, matematik og kemi præsenteres. I de efterfølgende to år gennemgås molekylær biologi, biokemi og mikrobiologi i faglig progression, suppleret med støttekurser inden for kemi. Særlige kursusmoduler giver en medicinsk indgang til anatomi, fysiologi og farmakologi samt en grundig introduktion til immunologien. Laboratorieøvelser vil være placeret i hele uddannelsen idet biomedicin i væsentlig grad er en eksperimentel disciplin. Der afsluttes med et bachelorprojekt, hvor en afgrænset videnskabelig problemstilling skal belyses forskningsmæssigt både i eksperimentelt og i teoretisk kontekst. (Dokumentationsrapport, s. 19) Desuden er der for de fleste af de obligatoriske kurser tilknyttet et eller flere forudsætningskrav. Som eksempler kan det nævnes, at: 28

32 Kurset SU503 Farmakologi på 3. år kræver, at Anatomi (SU501) og Fundamental biokemi (BMB503) er bestået og at Medicinsk fysiologi (SU502) forudsættes kendt. Kurset BMB505 Metabolsk og hormonel regulering kræver, at BMB502 Enzymer og membraner skal være fulgt, og at BMB503 Fundamental Biokemi forudsættes kendt. (Studieforløb og kursusbeskrivelser hentet fra hjemmesiden: or/uddannelsens_opbygning den 22. september 2011) Desuden anskueliggør universitetet den faglige progression gennem en grafisk oversigt over fagelementernes sammenhæng og rækkefølge (Bilag 15): På baggrund af universitetets redegørelse, studieordningen og kursernes læringsmål og forudsætningskrav vurderer panelet, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har redegjort for sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil i en skematisk oversigt (Dokumentationsrapport, s. 21ff). Nedenfor gengives et uddrag af denne oversigt: 29

33 (Dokumentationsrapport, s. 21f) Et eksempel på en sammenhæng mellem et af kompetenceprofilens punkter og de læringsmål, der understøtte dette punkt, kan findes i SU502 Medicinsk Fysiologi, der i sammenhæng med en række andre kurser sikrer, at den studerende kan opnå kompetence a) som gengivet ovenfor. Kursets læringsmål er: Efter kurset forventes den studerende at kunne: Formulere kæder af argumenter vedrørende komplekse funktionelle sammenhænge med præcis hensyntagen til den fysiologiske begrebsverdens definitioner og begrænsninger Redegøre for det autonome nervesystem Redegøre for nyre og urinvejssystemet Redegøre for muskel/arbejdsfysiologi 30

34 Redegøre for det endokrine system Redegøre for det kardiovaskulære system Redegøre for respirationssystemet Redegøre for det gastrointestinale system (Læringsmål, SU502, hentet fra hjemmesiden den 22. september 2011) På baggrund af universitetets redegørelse og en sammenlignende læsning af læringsmål og kompetenceprofil, vurderer panelet, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Universitetet sammenligner frafaldet på det fælles SCIENCE-år, der udgør uddannelsens første år, på følgende vis, hvor gennemsnittet på hovedområdet på landsplan også gengives: (Dokumentationsrapport, s. 25) Til supplering af ovenstående fremgår det af det nyeste Notat om sammenligningsgrundlag (ACE Denmark, september 2011), at frafaldet på 1. år på landsplan for det teknisk-videnskabelige/naturvidenskabelige hovedområde er på 15 %, dvs. at tallet for Landsplan + 33 % for KOT-optag 2009 er på 20 %. Dette nyeste tal har universitetet dog ikke haft mulighed for at indarbejde i dokumentationsrapporten. Af ovenstående skema fremgår det, at frafaldet for KOT-optag 2007 er mere end 33 % højere end gennemsnittet på hovedområdet på landsplan. Universitetet skriver om frafaldet: Syddansk Universitet monitorerer de studerendes uddannelsesforløb, og hvert år udarbejdes en forløbsanalyse for hvert fakultet. For Det Naturvidenskabelige Fakultet har denne analyse været udarbejdet siden 2005 med data tilbage fra år I 2010 er det årgangene fra og med 2004 og frem, som er medtaget. Analysens formål er bl.a. at monitorere fordelingen af frafald over kvartaler, og hvad der sker med de afbrudte For at finde årsagerne til det høje frafald har man på Det Naturvidenskabelige Fakultet sat fokus på en mere systematisk evalueringsprocedure, som munder ud i en handlingsplan og evalueringsresultatet drøftes så vidt muligt med de studerende. Derudover er der i 2009 foretaget en undersøgelse af samtlige bacheloruddannelser ved Det Naturvidenskabelige Fakultet. (Dokumentationsrapport, s. 25) Om denne bachelorevaluering skriver universitetet: Institut for Biokemi og Molekylær Biologi har fulgt op på Bachelorevalueringen 2009 ud fra resultater af deres studerendes besvarelser. Her kunne det observeres, at de studerende primært savner social kontakt med medstuderende og kontakt til undervisere ude på institutterne, og at de studerende finder det svært at perspektivere deres uddannelse. Endelig er der kurser hvor læringsmålene er uklare. (Dokumentationsrapport, s. 32) Om opfølgningen på bachelorevalueringen i 2009 skriver universitetet: Instituttet har som opfølgning på de studerendes kommentarer primært fokuseret på at knytte de studerende tættere til instituttet og forbedre dialogen mellem studerende og undervisere. På instituttet er der oprettet studiepladser, som sikrer de fysiske forhold og samtidig knytter de studerende tættere til instituttet. Cellebiologisk Forening samt studerende på biomedicin afholder flere faglige og sociale events for at stimulere tilhørsforholdet til instituttet og dets uddannelser. Instituttet er ligeledes meget opmærksom på at perspektivere uddannelserne i forhold til de studerendes interesser og faglighed. Både kurser på bachelor- og kandidatniveau tones og perspektiveres ved brug af eksempler fra sundhedssektoren eller industrien. Endvidere, har instituttet gjort jobmulighederne for studerende tydeligere, således at de studerende bedre kan identificere sig med deres uddannelse. Redskabsfage- 31

35 ne i matematik, statistik og fysik på bacheloruddannelsen er under konstant udvikling med et stigende indhold af biologiske eksempler for at motivere og engagere de studerende. Instituttet, Nat-Sund udvalget og studieadministrationen på hhv. Det Sundhedsvidenskabelige og Det Naturvidenskabelige Fakultet har løbende optimeret procedurer og samarbejdet omkring administrationen af biomedicinuddannelsen og bl.a. forbedret læringsmål for kurser i Medicinsk Fysiologi. (Dokumentationsrapport, s. 26) Forløbsanalysen for de naturvidenskabelige uddannelser for årgangene er vedlagt dokumentationsrapporten (Bilag 16), og det samme gælder bachelorevalueringen fra 2009 (Bilag 24). Af forløbsanalysen fremgår det, at universitetet har informationer om, hvornår de studerende falder fra. Det er dog uklart, i hvor høj grad årsagerne til frafaldet er blevet undersøgt, idet den nævnte bachelorevaluering fra 2009 spørger til, om de studerende... overvejer/har overvejet at stoppe som studerende, men ikke spørger til eventuelle årsager (Bilag 24, s. 43ff). Akkrediteringspanelet anerkender, at der er spurgt til, om de studerende har overvejet at stoppe som studerende, men anfører også, at bachelorevalueringen fra 2009 dækker de studerende, der stadig gik på uddannelsen og altså ikke var faldet fra, hvorfor der ikke forefindes information om de specifikke årsager til frafald, hvad angår de studerende, der er faldet fra. Panelet bemærker endvidere, at det ikke fremgår, hvordan resultaterne fra bachelorevalueringen fra 2009 er anvendt i forhold til at identificere årsager til frafaldet. Det Naturvidenskabelige Fakultet har desuden i januar 2011 afholdt et seminar for ledelse, administrativt ansatte, undervisere, studerende og aftagere ved navn Future Search. Dette seminar havde blandt andet som fokus at nedbringe frafaldet og øge gennemførselen (Bilag 21, s. 5). Seminaret udmundede i en række initiativer og mål for maksimalt frafald (15 % i 2012). Akkrediteringspanelet vurderer på ovenstående baggrund, at frafaldet er højt. Et af de seneste tre år har frafaldet været mere end 33 % højere end gennemsnittet på landsplan på hovedområdet. Panelet vurderer, at institutionen har redegjort for en række initiativer og tiltag i forhold til nedbringelse af frafaldet. Institutionen har desuden fulgt op på undersøgelser foretaget blandt de studerende, der gik på uddannelsen i Samlet set anerkender panelet, at der er igangsat tiltag, og at disse tiltag muligvis kan have medvirket til eller vil medvirke til en nedbringelse af frafaldet. Institutionen har dog ikke redegjort for, i hvor høj grad årsagerne til frafaldet er undersøgt. Panelet vurderer derfor også, at det i nogen grad er uklart, om de igangsatte initiativer og tiltag er relaterede til eventuelle årsager til frafaldet. Prøveformer Formålet med de overordnede prøvetyper beskrives således: På bachelor- og kandidatuddannelsen i Biomedicin anvendes både summative og formative eksamensformer. Formative eksamensformer tjener dels det formål at give både underviser og studerende feedback undervejs i undervisningen, hvorved der åbnes for muligheden for at respondere på uhensigtsmæssigheder, og dels det formål at nogle af modulets mål udprøves på anden måde end ved den afsluttende eksamen. Summative eksamensformer anvendes for at sikre at den studerende ved kursets afslutning har et acceptabelt fagligt niveau samt udtrykke den studerendes faglige standpunkt (Dokumentationsrapport, s. 27) Prøveformerne, der anvendes på uddannelsen er følgende (Dokumentationsrapport, s. 27f): Skriftlig eksamen med hjælpemidler Skriftlig eksamen uden hjælpemidler Ugentlig e-test udformet som multiple choice Obligatoriske, skriftlige hjemmeopgaver Laboratorieøvelser Laboratorierapporter der skal godkendes Mundtlig eksamen med udgangspunkt i kursets faglige indhold Projektopgave 32

36 Universitetet skriver om valget af prøveformer på det enkelte kursus i forhold det taksonomiske niveau, de skal udprøve: På kursusniveau fastsættes de specifikke mål for de enkelte moduler i henhold til SOLOtaksonomien. Det betyder at beskrivelses- og redegørelsesniveauet fx vil blive prøvet ved skriftlige prøver som MCQ (Multiple Choice Questions), kortsvars-opgaver o. lign., forståelses- og reflektionsniveauet ved skriftlige opgaver/mundtlige prøver, typen af færdigheder bl.a. ved vurdering af portfolio, godkendelse af rapporter udarbejdet på baggrund af felt- og laboratoriearbejde, vurdering og beslutning bl.a. i bedømmelsen af bachelorprojektet og kandidatspecialet, formidling fx ved mundtlige oplæg i undervisningen, skriftlige rapporter og posterpræsentation. Uddannelsens prøveformer vælges efter princippet constructive alignment, dvs. at der i tilknytning til hvert kursus er en kombination af prøver, som er egnet til at prøve den viden samt de færdigheder og kompetencer, som er fastlagt i kursets målbeskrivelse. (Dokumentationsrapport, s. 27) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dette og på baggrund af en sammenlignende læsning af fagelementernes læringsmål og deres prøveformer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Det bemærkes dog, at en del af de studerende og underviserne anså det for uhensigtsmæssigt, at skriftlige stedprøver på fakultetet helt skal overgå til digitale eksamener pr. 1. januar 2012, hvilket ville vanskeliggøre eksempelvis tegning af molekyler i hånden, og at dette i mindre grad ville sikre, at eksamenerne var tilpasset fagelementernes indhold. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer overordnet set, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet vurderer dog også, at frafaldet på uddannelsen er højt, at uddannelsen har igangsat en række initiativer og tiltag til nedbringelse af frafaldet, men at det er uklart, om initiativerne og tiltagene er relateret til det høje frafald, da institutionen ikke har redegjort for, at årsagerne til frafaldet er undersøgt. Gælder kun for kandidatuddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Universitetet skriver om adgangen til kandidatuddannelsen: Bacheloruddannelsen i Biomedicin giver direkte adgang til kandidatuddannelsen i Biomedicin ved Syddansk Universitet (retskrav). Øvrige bacheloruddannelser, som i niveau, omfang og indhold kan sidestilles med ovenstående uddannelse, kan være adgangsgivende. (Dokumentationsrapport, s. 17) Om niveauets tilpasning til adgangskravet skrives: Den studerende vælger en modulprofil svarende til et omfang på 20 ECTS. Fælles for alle profiler er, at de fagspecifikke kompetencer fra bacheloruddannelsen udbygges. De obligatoriske og de valgfrie kurser bygger ovenpå de teoretiske naturvidenskabelige kompetencer, som de studerende har opnået gennem bacheloruddannelsen. Ligeledes udvides de eksperimentelle og praksisnære kompetencer gennem laboratoriearbejde. (Dokumentationsrapport, s. 17) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af studieordningens beskrivelser af fagelementerne, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester På kandidatuddannelsen vælges mellem 4 modulprofiler. Det særlige modulforløb udgør som beskrevet ovenfor 20 ECTS-point af uddannelsen. De fire modulprofiler er: Forskning Innovation og erhverv Naturvidenskabelig formidling Molekylær sygdomsdiagnostik 33

37 På besøget fremgik det, at profilen Forskning vælges af næsten alle studerende. Denne profil beskrives således: Profilen i Forskning sigter mod at give den studerende et bredere og dybere kendskab til fagområdets teori og metode i et forskningsmæssigt perspektiv. Profilen kombinerer en bred naturvidenskabelig kompetence med den nyeste og mest avancerede viden inden for forskningen i det valgte fagområde med vægt på eksperimentelle metoder. Profilen i Forskning er primært rettet mod videre forskeruddannelse (Ph.d.), men giver også særdeles relevante kvalifikationer til at varetage funktioner indenfor det private erhvervsliv, i forskningssektoren eller mod varetagelse af forskellige opgaver i den offentlige sektor. (Dokumentationsrapport, s. 18) Foran i denne rapport gengives kandidatuddannelsens studiestruktur. Af denne fremgår det, at kandidatuddannelsen består af 25 ECTS-point obligatoriske kurser, en modulprofil på 20 ECTS-point, 15 ECTS-point valgfrihed og et specialeforløb på 60 ECTS-point. Et af de obligatoriske kurser (SU808 Human Patofysiologi B) har som forudsætningskrav, at den studerende skal have fulgt kurset SU807 Human Patofysiologi A. På baggrund af universitetets redegørelse og på baggrund af studieordningen og især læringsmålene for specialeforløbet vurderer akkrediteringspanelet, at der er progressionen i uddannelsen fra første til sidste semester. Akkrediteringspanelet vurderer således, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har redegjort for sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil i en skematisk oversigt (Dokumentationsrapport, s. 23ff). Nedenfor gengives et uddrag af denne oversigt: 34

38 (Dokumentationsrapport, s. 23f) Et eksempel på en sammenhæng mellem et af kompetenceprofilens punkter og de læringsmål, der understøtte dette punkt, kan findes i SU807 Human Patofysiologi A, der i sammenhæng med en række andre kurser sikrer, at den studerende kan opnå kompetence a) som gengivet ovenfor. Kursets læringsmål er: Ved kursets afslutning forventes den studerende at kunne: redegøre for de vigtigste sygdomsmekanismer på cellulært, subcellulært og molekylært niveau og herigennem forklare, hvorledes sygdomme og sygdomskomplekser præsenterer sig på makroskopisk patologisk og klinisk niveau. redegøre for den nuværende viden om de fleste af de vigtigste sygdommes patofysiologi og diskutere grænserne for denne viden. beskrive eksempler på sygdomme hvor indgående kendskab til den cellulære og molekylære patofysiologi haves, og diskutere hvorledes denne viden er opnået (metoder og forudsætninger). (Læringsmål, SU807, hentet fra hjemmesiden den 22. september 2011) På baggrund af universitetets redegørelse og en sammenlignende læsning af læringsmål og kompetenceprofil vurderer panelet overordnet set, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Dette gælder for de studerende, der vælger at udføre et eksperimentelt specialeforløb, hvilket næsten alle studerende gør. Der er ifølge studieordningen for biomedicin mulighed for at følge et teoretisk specialeforløb (Generel studieordning for bachelor- og kandidatuddannelser ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, SDU 16, s. 12f). I studieordningen er der ingen bindinger, der fastsætter, at de studerende skal udføre et speciale af eksperimentel karakter. Dermed sikres det ikke formelt, at den studerende opnår kompetencerne: indgående kendskab til teorier og eksperimentelle metoder inden for molekylærbiologiens og biomedicinens centrale områder ekspertviden på et afgrænset forskningsområde inden for det biomedicinske felt. (Uddannelsesspecifik studieordning for bachelor- og kandidatuddannelsen i biomedicin, s. 2) Det fremgår af studieordningen, at Kandidatuddannelsen i Biomedicin er et forskningsbaseret studium med betydelig vægt på medicinske aspekter indenfor biokemi og molekylær biologi. Den røde tråd gennem kandidatuddannelsen er det eksperimentelle arbejde i laboratorierne. (Uddannelsesspecifik studieordning, s. 5) Det blev bekræftet på møderne med ledelsen og med underviserne, at det eksperimentelle aspekt blev anset som en styrke ved uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at den manglende sikring af specialets eksperimentelle karakter i særlig grad kan være et problem for de studerende, der vælger en anden modulprofil end forskningsprofilen (Innovation og erhverv og Naturvidenskabelig formidling), hvis den studerende antages at være tilbøjelig til at videreføre modulprofilens temaer til specialet. Den manglende sikring af specialets eksperimentelle karakter er i praksis kun problematisk i få tilfælde, da de fleste vælger forskningsprofilen og derefter et eksperimentelt speciale, 35

39 men det fremgik på mødet med de studerende, med underviserne og med ledelsen, at et teoretisk speciale også var en reel mulighed, og at en eller flere studerende havde udført et teoretisk speciale. Akkrediteringspanelet vurderer således på denne baggrund, at der ikke er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil for de studerende, der vælger et teoretisk specialeforløb. Frafald Det fremgår af dokumentationsrapporten, at der ikke har været frafald på kandidatuddannelsen de seneste 4 år (Dokumentationsrapport, s. 26). Universitetet tilføjer til dette angående overvågningen af frafaldet: I stil med undersøgelsen og evalueringen af samtlige bacheloruddannelser i 2009 er der i 2011 gennemført en undersøgelse og evaluering af samtlige kandidatuddannelser. Data til undersøgelsen er indsamlet i maj 2011 og databehandlingen pågår stadig. Når resultaterne af undersøgelsen foreligger, vil disse blive forelagt for henholdsvis Det Naturvidenskabelige Studienævn og Undervisningsudvalget til opfølgning Resultaterne vil ligeledes indgå i det videre arbejde med uddannelsesudvikling i regi af Future Search. (Dokumentationsrapport, s. 26) Prøveformer For universitetets beskrivelse af valget af prøveformerne generelt, henvises til afsnittet ovenfor vedrørende bacheloruddannelsens prøveformer. For kandidatuddannelsen gælder dog, at det er følgende prøveformer, der benyttes (Dokumentationsrapport, s. 28): Skriftlig eksamen uden hjælpemidler Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapport Projektopgave Specialet Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Det bemærkes dog, at en del af de studerende og underviserne anså det for uhensigtsmæssigt, at skriftlige stedprøver på fakultetet helt skal overgå til digitale eksamener pr. 1. januar 2012, hvilket ville vanskeliggøre eksempelvis tegning af molekyler i hånden, og at dette i mindre grad ville sikre, at eksamenerne var tilpasset fagelementernes indhold. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer således, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt prøveformer samlet set ikke i tilstrækkelig grad understøtter, at alle studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har fastsat en delpolitik for universitetspædagogik, som omfatter kompetenceudvikling af VIP, DVIP og ph.d.-studerende. Alle delpolitikker er overdraget til universitetets fire fakulteter. Det naturvidenskabelige fakultet har fastsat NAT-indikatorer og således overtaget ansvaret for kvalitetssikringen på fakultetsniveau ( I delpolitikken er fastsat to standarder for de nævnte grupper. For VIP erne er der fastsat en standard om, at Fastansatte undervisere besidder og udvikler løbende de pædagogiske og uddannelsesmæssige kompetencer til at løse de undervisningsmæssige opgaver, de varetager. (Delpolitik for universitetspædagogik, pkt ) DVIP og ph.d.-studerende er omfattet af en standard om, at Alle deltidslærere og ph.d. studerende sikres en passende kompetenceudvikling i pædagogik, fx kurser, workshops og lignende aktiviteter. (Delpolitik for universitetspædagogik, pkt ) Da der i meget begrænset omfang anvendes DVIP er på bachelor- og kan- 36

40 didatuddannelsen i biomedicin, vil der ikke i det følgende blive redegjort yderligere for DVIP ernes rammer for opkvalificering. Af delpolitikken for universitetspædagogik fremgår det, at omdrejningspunktet for et systematisk arbejde med det pædagogiske og undervisningsdidaktiske arbejde sker med udgangspunkt i den enkelte VIP ers undervisningsportfolio. Det fremgår af fakultetets opfølgning 2009/10, at undervisningsportfolio ikke er gennemført på daværende tidspunkt ( C9EE3934FFB3%7D4_Universitetspaedagogik2009.pdf). VIP erne har mulighed for at deltage i en række efter- og videreuddannelseskurser, som udbydes af Syddansk Universitets Center for Universitetspædagogik (CUP). CUP udbyder en række kurser f.eks. inden for e-læring, sprog, it-værktøjer og universitetspædagogik, herunder kurser i vejledning, prøveformer, brug af cases og projekter i undervisningen mm. CUP udbyder også adjunktpædagogikum. På det Naturvidenskabelige Fakultet er der afholdt en todages-workshop i januar og et opfølgende seminar i august 2011 (Dokumentationsrapporten, s. 31; bilag 21) Future Search med fokus på uddannelserne på fakultetet, herunder bachelor- og kandidatuddannelsen i biomedicin. På workshoppen blev der bl.a. arbejdet med undervisning, studiestruktur, uddannelse med plads til forskelligheder, bachelor- og kandidatoutput, rekruttering og fysiske rammer (Bilag 21, 32). Som resultat af seminarerne er der nu indført en ny struktur for studiegrupper på bacheloruddannelserne på fakultetet, hvor alle studerende fra første dag indgår i studiegrupper af 8 studerende. Studiegruppearbejdet er integreret i undervisningen med to timer indlagt i skemaet om ugen. Desuden har arbejdet affødt en større proces med sigte på omorganisering af det fælles naturvidenskabelige studieår. På besøget fremgik det, at studieledelsen var meget opmærksom på at skabe bedst mulig sammenhæng mellem de indlæringsmetoder og undervisningsformer, som de studerende har været præsenteret for i gymnasieskolen, og de undervisnings- og indlæringsmetoder, som anvendes og fremmes på uddannelserne på universitetet. Af delpolitik for prøveformer og undervisningsevalueringer fremgår det, at den enkelte underviser er ansvarlig for at gennemføre en evaluering af dennes undervisning, og at studienævnet formelt er ansvarlig for at evaluere undervisningen og følge op på kvalitetsudvikling af undervisningen. Studienævnet er desuden ansvarlig for at fastsætte hyppighed, formål, indhold, tilrettelæggelse og forløb for undervisningsevaluering (Delpolitik for prøveformer og undervisningsevalueringer). På det naturvidenskabelige fakultet er der således udarbejdet en procedure for undervisningsevalueringer, hvor der er fastsat et rotationsprincip for, hvornår de enkelte kurser skal evalueres (Bilag 22). Af procedurerne fremgår det også, at undervisningsudvalget drøfter evalueringerne og handlingsplanerne, som er udformet af underviserne på baggrund af resultaterne (Dokumentationsrapporten, s. 31f) Undervisningsudvalget videregiver oplysningerne til institutleder og studienævnet. Institutlederen har ansvar for, at der sker forbedringer af kritiske forhold efter rapportering fra undervisningsudvalg og studienævn, mens studienævnet har det overordnede ansvar for planlægningen af kursusevalueringer og opfølgning på kvalitetssikring og udvikling af uddannelserne. På besøget fremgik det, at svarprocenten for undervisningsevalueringerne var lave og at man var i gang med at ændre evalueringsformen, med sigte på en mere løbende evaluering med mulighed for at justere undervejs i et kursusforløb. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen i tilstrækkelig grad sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Det bemærkes dog, at systematikken omkring efter- og videreuddannelse af VIP erne er knyttet an til undervisningsportfolio, som endnu ikke er implementeret på uddannelserne. Panelet bemærker positivt, at universitetet i deres høringssvar (modtaget den 10. januar 2012) angiver, at der via projektet Uddannelser, vi er stolte af arbejdes med undervisningsportfolio og kompetenceudvikling. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen indhenter de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen og at der følges der op på vurderingerne. 37

41 Fysiske forhold Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet skriver generelt om sikringen af de fysiske rammer for uddannelsen: Universitetets fysiske forhold og infrastruktur er i det store hele tilpasset uddannelsen, så de i studieordningen og fagprofilerne beskrevne mål og kompetencer kan opnås. De studerende undervises i forsknings- og undervisningslaboratorier med såvel basis- som avanceret udstyr, der understøtter de studerendes faglige progression. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet råder over tre IT-studiesale til selvstudier samt et enkelt IT-lokale til undervisningsbrug. Histologisalen på Campus er udstyret med 24 imac-computere, mikroskoper, projektor og storskærm til undervisningsbrug. Undervisningen i immunologiske teknikker foregår i et stort undervisningslaboratorium. Farmakologi- og fysiologiøvelser afvikles i specialindrettede øvelseslokaler i Winsløwparken. (Dokumentationsrapport, s. 32f) Af dokumentationsrapporten fremgår det desuden, at: I forbindelse med Institut for Molekylær Medicins (IMM) egne undersøgelser af både det faglige og fysiske miljø blandt de studerende, er der fremkommet flere problematikker, som er afhjulpet ved forskellige tiltag. IMM har indrettet 15 nye kontorarbejdspladser til bachelor- og specialestuderende i direkte tilknytning til forskningsenhederne. Det stigende studenteroptag resulterede i 2009 i pladsproblemer i histologisalen, hvilket blev løst ved at inddele studenterne i flere hold. (Dokumentationsrapport, s. 32f) På universitetsniveau følges løbende op på de fysiske rammer via en hvert 3. år gennemført undervisningsmiljøvurdering (UMV) og der er iværksat et projekt ( De studerende i centrum ), som også omfatter studiemiljø og fysiske rammer. UMV en er sidst foretaget i foråret 2010 (Bilag 28). UMV en danner grund for nærmere studier af forholdene vedr. indeklima, renhold og indretning af lokaletyper igennem et papirspørgeskema omdelt blandt brugerne i udvalgte lokaliteter. Desuden er der foretaget fokusinterviews om trivsel, opfattelse af serviceniveau og lign. (Dokumentationsrapporten, s. 33) Resultaterne anvendes til at identificere indsatsområder for det fysiske og psykiske studiemiljø. F.eks. er der peget på indeklima, rengøring af toiletter og kantine, ensomhed, kontakt til administrationen samt problemer med universitetets hjemmeside. Projekt De studerende i centrum omhandler mange emner, herunder studiemiljø og de fysiske rammer for studiemiljøet. Projektet løber frem til 2015 og omfatter tre indsatsområder inspirerende læring, kompetent service og motiverende miljø. Projektet omfatter både studerende, undervisere og administrativt personale ( Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer uddannelsernes fysiske rammer både på institut- og universitetsniveau. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at de studerende gav udtryk for, at der i forbindelse med det stigende optag stadig er pladsproblemer i forbindelse med visse laboratorieøvelser, især dem der er placeret på SCIENCE-året. Studieophold i udlandet Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet skriver om mulighederne for at tage på udlandsophold således: De studerende opfordres til at søge forhåndsgodkendelse af merit hos studienævnet, så de så vidt muligt ikke bruger tid på kurser i udlandet, som ikke kan indgå i studieforløbet. De studerende skal sørge for, at der er plads i uddannelsesforløbet til de kurser, der søges om. Derudover skal de oplyse, om de ønsker, at kurserne skal erstatte obligatoriske kurser, overføres som valgfrie kurser eller om de skal overføres til modulprofilen (sidstnævnte gælder kun for kandidatuddannelsen). En kandidatuddannelse i Biomedicin med modulprofil kan således indrettes individuelt, hvis man ønsker et udlandsophold. Endvidere har den studerende mulighed at udføre en del af specialeprojektet i udlandet. (Dokumentationsrapport, s. 35) Universitetet har desuden i et skema opgjort antal studerende på et udlandsophold de senste 4 år. Heraf fremgår det, at 2 bachelorstuderende og 4 kandidatstuderende har været i udlandet på studieophold de seneste 4 år. 38

42 Gælder kun for bacheloruddannelsen Af mødet med de studerende fremgik det dog, at det på bacheloruddannelsen er svært at finde plads i uddannelsens struktur til et udlandsophold, og at studieophold i udlandet derfor normalt er forbundet med en forlængelse af studietiden. Akkrediteringspanelet vurderer ligeledes, at bacheloruddannelsens struktur er sammensat på en sådan måde, at der ikke er et sammenhængende kvartal eller semester uden obligatoriske og grundlæggende kurser, der er centrale for uddannelsens kompetenceprofil. På baggrund af ovenstående vurderer akkrediteringspanelet samlet set, at uddannelsens struktur kun i begrænset grad giver de studerende mulighed for tage på studieophold i udlandet. Gælder kun for kandidatuddannelsen På kandidatuddannelsen er det muligt at tage på studieophold i udlandet i forbindelse med specialeforløbet, der er berammet til 60-ECTS-point. Akkrediteringspanelet vurderer således, at kandidatuddannelsens struktur giver de studerende mulighed for tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet frafaldet er højt. Et af de seneste tre år har frafaldet været mere end 33 % højere end gennemsnittet på landsplan på hovedområdet. Panelet vurderer, at institutionen har redegjort for en række initiativer og tiltag i forhold til nedbringelse af frafaldet. Institutionen har desuden fulgt op på undersøgelser foretaget blandt de studerende, der gik på uddannelsen i Således anerkender panelet, at der er igangsat tiltag, og at disse tiltag muligvis kan have medvirket til eller vil medvirke til en nedbringelse af frafaldet. Institutionen har dog ikke redegjort for, at årsagerne til frafaldet er undersøgt. Panelet vurderer derfor også, at det er uklart, om de igangsatte initiativer og tiltag er relateret til eventuelle årsager til frafaldet. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at uddannelsens struktur kun i begrænset grad giver de studerende mulighed for tage på studieophold i udlandet, da der ikke er et sammenhængende kvartal eller semester uden obligatoriske og grundlæggende kurser, der er centrale for uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer derudover, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau, at der er faglig progression fra første til sidste semester, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil, at institutionen i tilstrækkelig grad sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen, at institutionen indhenter de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen og at der følges op på vurderingerne, og at institutionen sikrer uddannelsernes fysiske rammer. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet det for de studerende, der vælger et teoretisk specialeforløb, ikke i tilstrækkelig grad sikres, at de kan opnå eksperimentelle kompetencer som beskrevet i kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet vurderer derudover, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau, at der er faglig progression fra første til sidste semester, at der ikke har været frafald på kandidatuddannelsen de seneste 4 år, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil, at institutionen i tilstrækkelig grad sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen, at institutionen indhenter de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen og at der følges op på vurderingerne, at institutionen sikrer uddannelsernes fysiske rammer, og at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for at tage på studieophold i udlandet. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 15: Faglig progression Bilag 16: Forløbsanalyse

43 Bilag 21: Future Search Bilag 22: Procedure for kursusevalueringer på Det Naturvidenskabelige Fakultet Bilag 24: Bachelorevalueringen 2009 Generel studieordning for bachelor- og kandidatuddannelser ved Det Naturvidenskabelige Fakultet Studieforløb og kursusbeskrivelser hentet fra hjemmesiden: ddannelsens_opbygning den 22. september ddannelsens_opbygning den 22. september C9EE3934FFB3%7D4_Universitetspaedagogik2009.pdf 40

44 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Institutionens system for kvalitetssikring Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Kvalitetsarbejdet ved SDU omfatter en kvalitetspolitik (herunder 8 delpolitikker), en kvalitetsorganisation (ansvarsfordeling) og dokumentation for opfyldelse af kvalitetspolitikken. SDU s kvalitetspolitik består af otte delpolitikker som dækker: optagelse og markedskommunikation studiestart studieledelse og studieadministration universitetspædagogik studiemiljø prøveformer og undervisningsevaluering arbejdsmarked og livslang læring udvikling af ny uddannelse ( Hver delpolitik indeholder en overordnet målsætning, standarder for målsætningen (specifikke mål og procedurer), guidelines (udspecificerede procedurer samt best practice), indikatorer for målsætningens opfyldelse og ansvarsfordeling. Det fremgår, at delpolitikkerne i foråret 2009 formelt blev overdraget til fakulteter, fællesområdet og biblioteket med henblik på endelig implementering, og det varierer fakulteterne imellem, hvor langt de er i implementeringsprocessen. Kvalitetssikringssystemet på SDU evalueres og udvikles ifølge universitetet løbende med udgangspunkt i principperne fra kvalitetscirklen, som går fra strategi og mål til praksis og udførelse over analyse og evaluering til opfølgning og ændring, en udvikling der foregår i en endeløs, cirkulær proces. Hvert halve år foretages der en opfølgning på to af delpolitikkerne. Opfølgningen omfatter en kvantitativ undersøgelse og workshops med deltagelse af VIP er, TAP er og studerende. Via de opfølgninger, der fandt sted i efteråret 2009 og foråret 2010, blev der sat fokus på graden af målopfyldelse, og der blev udvist stor interesse fra organisationen i forhold til god praksis og videreudvikling af kvalitetspolitikken. Kvalitetsudviklingsrådet (KUR-U) har ansvaret for løbende at samle op på informationer fra interne undersøgelser og workshops, som kan indvirke på kvalitetssikringssystemet, ligesom KUR-U skal samle op på de eksterne inputs, der opstår i forbindelse med akkrediteringsprocessen og den internationale udvikling, eksempelvis gennem universitetets deltagelse i EUA-projekter (European University Association) og Bologna-processerne (Dokumentationsrapport, s. 39). Universitetet beskriver videre, at de hidtil gennemførte opfølgninger, international inspiration og et ønske om øget fokus på decentralt ejerskab har ført til, at direktionen har godkendt en omlægning af systemet til dokumentation og opfølgning på delpolitikkerne. Graden af målopfyldelse vil således fremadrettet blive dokumenteret i en uddannelsesberetning, der årligt skal gøre status for kvalitetsarbejdet på den enkelte uddannelse samt kvalificere den årlige, kvalitative udviklingsorienterede dialog mellem uddannelsesledelsen og fakul- 41

45 tetsledelsen. De enkelte uddannelsesberetninger samles til en beretning på fakultets- og institutionsniveau og fungerer på den måde som informationsflow mellem uddannelses-, fakultets- og institutionsniveau (Dokumentationsrapport, s. 38). Endvidere arbejdes der på at udvikle en fælles SDU-procedure for evalueringer af hele uddannelser, der skal tage udgangspunkt i de erfaringer, der allerede er gjort ad hoc og med forskellige tilgange. SDU-proceduren vil blive et element i en af de 8 delpolitikker i løbet af 2010 eller begyndelsen af 2011 (Dokumentationsrapport, s. 39). Det er vurderingen, at SDU har en kvalitetssikringspolitik med beskrevne procedurer og ansvarsfordeling. Ansvarsfordeling Direktionen har det overordnede ansvar for kvalitetssikringssystemet på SDU. Derudover har SDU nedsat et Kvalitetsudviklingsråd (KUR-U), som koordinerer og overvåger arbejdet med uddannelseskvalitet, og en Studieadministrativ koordineringsgruppe, som understøtter og medvirker til implementeringen af de otte delpolitikker på fakultetsniveau og på fællesområdet ( Implementerings- og opfølgningsprocessen samt den overordnede ansvarsfordeling er illustreret i følgende model: I delpolitikkerne udspecificeres ansvaret for de enkelte målsætninger, og det fremgår blandt andet, at både direktionen, sekretariater, dekaner, institutledere og studienævn/studieledere er omfattet af modellen og har ansvaret for implementering af hver deres dele af politikkerne. Der er opstillet indikatorer af både kvantitativ og kvalitativ karakter, som de ansvarlige skal forholde sig til. Med udgangspunkt i det øgede fokus på decentralt ejerskab beskriver universitetet, at den egentlige realisering af kvalitetsarbejdet skal finde sted så tæt på læringsmiljøer og uddannelsesfunktioner som muligt, dvs. gennem studieledelse og studieadministration samt de enkelte undervisere (Dokumentationsrapport, s. 37). Det er vurderingen, at der er beskrevet en ansvarsfordeling i SDU s kvalitetssikringssystem. Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG For at illustrere sammenhængen mellem Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area (ESG) og kvalitetssikringssystemet har universitetet vedlagt følgende tabel: 42

46 Det vurderes på baggrund af tabellen, at de enkelte ESG-punkter dækkes af en til flere delpolitikker samt supplerende dokumenter. Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Af delpolitikken for universitetspædagogik fremgår det, at det er en standard, at Hver enkelt uddannelse udviser sammenhæng mellem kompetencemål, læringssyn og uddannelsens faglige indhold og prøveformer på langs og på tværs. (Delpolitik for universitetspædagogik). Det er studienævnets ansvar at leve op til denne del af kvalitetspolitikken. Af delpolitikkerne for udvikling af ny uddannelse og for prøveformer og undervisningsevaluering fremgår det desuden, at studieordningen skal indrettes, så det er muligt at tage på udlandsophold eller gennemføre et projektorienteret forløb og samtidig gennemføre uddannelsen på normeret tid. Derudover fremgår det, at der i studieordningerne skal være overensstemmelse mellem læringsmål samt fagets størrelse i ECTS-point og eksamensformen, og at eksterne aftagere og interessenter skal inddrages i udviklingen af en ny uddannelse ( Monitoreringen af den enkelte uddannelse dækkes af de systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne, se under Systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne nedenfor. Det er vurderingen, at SDU har procedurer for monitorering og udarbejdelse af studieordninger. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer På SDU s hjemmeside offentliggøres, hvor den studerende skal henvende sig, og hvilken frist der gælder i forbindelse med indgivelse af ansøgninger og klager samt information om deres studieforløb, herunder eksamensplaner og -regler, tilmeldingsskemaer, læseplaner med mere. Derudover får de studerende senest en måned forud for afholdelse af en eksamen information om eksamenens afholdelse, bedømmelsesform og information om hvornår bedømmelsen foreligger. Det er vurderingen, at SDU sikrer de studerendes eksamen vedrørende krav, regler og procedurer. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer I delpolitikken for universitetspædagogik er der sat standarder og guidelines for kompetenceudvikling af undervisere og uddannelsesudviklere. Overordnet beskriver denne del af delpolitikken redskaber til professionalisering af den enkelte underviser og uddannelsesudvikler. Kompetenceudviklingen relaterer sig både til den konkrete undervisning og til uddannelsesudvikling, idet målet for kompetenceudviklingen er en kvalificering af personer, som varetager undervisnings- og uddannelsesudviklingsopgaver. Herudover er kompetenceudvikling i høj grad betinget af anerkendelse og incitamentsstrukturer. Desuden beskrives ledel- 43