Center for Vækstanalyse 2017

Transkript

1 Center for Vækstanalyse 2017 Analyse af HF-udbud i Region Sjælland - Executive Summary Center for Vækstanalyse har på vegne af Region Sjælland udarbejdet en analyse af det eksisterende HF-udbud i Region Sjælland i forbindelse med en ansøgningsrunde om toårig HF. I alt har otte uddannelsesinstitutioner ansøgt om at udbyde toårig HF på 14 forskellige lokationer fra skoleåret 2018/2019. Dette executive summary opsummerer de væsentlige pointer fra analysen først for hele regionen og dernæst for hver enkelt delgeografi. Hovedpointer for hele Region Sjælland I Region Sjælland som helhed er der tendens til at både tilgangen og antallet af 1. prioritetsansøgninger er faldende til HF. Når de unge søger en HF-uddannelse, så ligger HF-institutionen som regel i de unges bopælskommune eller nabokommunen. I skoleåret 2016/2017 var optagekapaciteten for HF-uddannelsen i Region Sjælland elever fordelt på 18 HF-udbydere, mens der var elever, der begyndte på en HF-uddannelse i Tallene for elevtilgang foreligger kun indtil 2015, da tallene for 2016 først foreligger efter denne analyses afslutning. I Region Sjælland forventes antallet af årige at falde frem til 2020, og trods en mindre efterfølgende stigning, vil der være færre årige i 2022, end der er i De unge i Region Sjælland søger i stigende grad mod de erhvervsgymnasiale ungdomsuddannelser, HHX og HTX. Generelt set er der en god dækning af ungdomsuddannelser i Region Sjælland, især når det kommer til STX. Når det kommer til HF, så er der områder i regionen, hvor rejsetiden kan komme op over 90 minutter til den nærmeste HF-institution. Det drejer sig om Møn og Sjællands Odde. Hovedpointer for delgeografien Odsherred (Holbæk og Odsherred kommune) I 2016 er der to HF-udbydere i delgeografien Odsherred, Nordvestsjællands HF & VUC og Stenhus Gymnasium & HF. I skoleåret 2016/2017 er der mulighed for at 196 elever kan blive optaget hos de to eksisterende HFudbydere, mens der i skoleåret 2017/2018 vil være mulighed for at op til 232 elever kan blive optaget hos de to eksisterende HF-udbydere. Antallet af elever i delgeografien Odsherred, som starter på en HF-uddannelse, er faldet siden I 2015 var der 175 elever, som begyndte på en HF-uddannelse i delgeografien Odsherred. Også antallet af 1. prioritetsansøgninger er faldet fra 2013 til 2015 men steget lidt fra 2015 til % af de unge bosat i delgeografien Odsherred har i 2016 søgt en HF-uddannelse som 1. prioritet, hvoraf nogle søger en HF-uddannelse uden for delgeografien. Søgningen mod HF på VUC er lav, hvorimod der er sket en lille stigning i 1. prioritetsansøgningerne til HF på gymnasium. Der forventes at være færre årige i Odsherred i 2022 end i I Holbæk vil der være lidt flere årige i 2022 i forhold til Der er to ansøgere til den toårige HF-uddannelse i delgeografien Odsherred, Odsherred Gymnasium og EUC Nordvestsjælland Holbæk. Odsherred Gymnasium ligger længst væk (21,1 km) fra den nærmeste eksisterende HF-udbydere, som er Stenhus Gymnasium & HF i Holbæk. EUC Nordvestsjælland ligger 1,9 km væk fra den nærmeste eksisterende HF på Gymnasium, Stenhus Gymnasium & HF, og omkring 200 meter væk fra den nærmeste HF på VUC, Nordvestsjællands HF & VUC. Transporttiden til Odsherred Gymnasium er generelt på under en time fra oplandet, dog er der enkelte områder i den yderste del af Odsherred kommune, hvor transporttiden er længere. Transporttiden til EUC Nordvestsjælland Holbæk er også generelt på under en time, men fra området omkring Højby og nordpå kan det dog tage over en time at komme til Holbæk. Hovedpointer for delgeografien Vestsjælland (Kalundborg, Slagelse og Sorø kommune) På nuværende tidspunkt er der fem HF-udbydere i delgeografien Vestsjælland (Slagelse Gymnasium & HF, Høng Gymnasium & HF, Kalundborg Gymnasium & HF og VUC Vestsjælland Syd). I skoleåret 2016/2017 var der mulighed for at optage 484 elever fordelt på de fem eksisterende HF-udbydere, mens der i skoleåret Analyse af HF-udbud i Region Sjælland 1

2 Center for Vækstanalyse /2018 vil være mulighed for at optage op til 542 elever. Slagelse Gymnasium & HF har opjusteret deres kapacitet med en klasse i skoleåret 2017/2018 via et såkaldt kapacitetsloft, derfor er der kun tale om en midlertidig kapacitetsforøgelse. Optagekapaciteten opgøres pr. hovedinstitution, hvilket betyder, at optagekapaciteten reelt set godt kan være lavere i delgeografien, da VUC Vestsjælland Syd har en afdeling i en anden delgeografi. I 2015 var der 285 elever i delgeografi Vestsjælland, som begyndte på en HF-uddannelse, hvilket er et fald siden Også antallet af 1. prioritetsansøgninger til HF i delgeografien Vestsjælland er faldet i forhold til I 2016 søgte 8% af de unge bosat i delgeografien en HF-uddannelse. Der vil i 2022 være færre årige i Kalundborg og Slagelse kommune end i 2016, mens der vil være lidt flere i Sorø. Der er to ansøgere til den toårige HF-uddannelse i delgeografien Vestsjælland, EUC Nordvestsjælland Kalundborg og Selandia. Begge ansøgere ligger inden for en radius af 300 meter til den nærmeste eksisterende HFudbyder. Transporttiden til EUC Nordvestsjælland Kalundborg ligger generelt på under en time, dog er der fire områder, hvor transporttiden er længere end en time. Det drejer sig bl.a. om byer i Odsherred kommune, som ligger lidt længere end 30 km til EUC Nordvestsjælland Kalundborg. Transporttiden til Selandia i Slagelse er generelt under 50 minutter, med mindre man kommer fra Dianalund, hvor det tager lidt mere end en time at komme til Slagelse. Hovedpointer for delgeografien Roskilde (Lejre, Ringsted og Roskilde kommune) På nuværende tidspunkt er der fire HF-udbydere i delgeografien Roskilde, Roskilde Gymnasium, Himmelev Gymnasium, VUC Roskilde og VUC Vestsjælland Syd. Ingen af disse eksisterende HF-udbydere forventer at ændre i deres optagekapacitet i skoleåret 2017/2018. Både i skoleåret 2016/2017 og skoleåret 2017/2018 vil det være muligt for op til 364 elever at blive optaget på en HF-uddannelse i delgeografien Roskilde. Dog skal det tilføjes, at tallet reelt set er lavere, da VUC Vestsjælland har HF i både Slagelse og Ringsted, og optagekapaciteten opgøres pr. hovedinstitution. Det er ikke muligt at opgøre tallene på afdelinger. I 2015 påbegyndte 181 elever en HF-uddannelse i delgeografien. Både elevtilgangen og 1. prioritetsansøgningerne til HF i delgeografien Roskilde er faldet siden Dog er antallet af 1. prioritetsansøgninger steget fra 2015 til I 2016 søgte 5% af de unge bosat i delgeografien Roskilde en HF-uddannelse. Frem til 2022 forventes en lille stigning i antallet af årige i både Lejre, Ringsted og Roskilde. I delgeografien Roskilde er der fire ansøgere til den toårige HF-uddannelse, Roskilde Handelsskole, Roskilde Tekniske Skole, ZBC Roskilde og ZBC Ringsted. Alle fire ansøgere ligger inden for en radius af tre km til den nærmeste eksisterende HF-udbydere. Faktisk ligger de tre ansøgere i Roskilde inden for en radius af et par hundrede meter af hinanden. For alle tre ansøgere i Roskilde er der gode muligheder for at komme til uddannelsesstedet inden for en time. Transporttiden til ZBC Ringsted er generelt også på under en time, dog kan transporttiden fra Store Merløse variere meget. Hovedpointer for delgeografien Køge Bugt (Greve, Køge, Solrød og Stevns) Der er tre eksisterende HF-udbydere i delgeografien Køge Bugt, Greve Gymnasium og Solrød Gymnasium, som alle forventer uændret optagekapacitet i skoleåret 2017/2018. Der er mulighed for at optage op til 168 elever fordelt på de tre eksisterende HF-udbydere. I 2015 var der 133 elever, som startede på en HF-uddannelse i delgeografien Køge Bugt, hvilket er 11 færre end i Der er også sket et fald i antallet af 1. prioritetsansøgninger til HF-uddannelserne i delgeografien Køge Bugt, som er faldet med ca. 50 ansøgninger siden I 2016 søgte 5% af de unge bosat i delgeografien Køge Bugt en HF-uddannelse. Der eksisterer ingen HF på VUC i delgeografien Køge Bugt. I Køge, Stevns og Solrød forventes der at være flere årige i 2022 end i 2016, mens der i Greve vil være færre. Analyse af HF-udbud i Region Sjælland 2

3 Center for Vækstanalyse 2017 Der er én ansøger til den toårige HF-uddannelse i delgeografien Køge Bugt, Køge Handelsskole og EUC Sjælland (Campus Køge), som har valgt at søge sammen. Den nærmeste eksisterende HF-udbyder er Køge Gymnasium, som ligger 5,7 km væk. Transporttiden til Campus Køge er generelt på under en time, da der bl.a. er gode forbindelse til byerne på Stevns. Hovedpointer for delgeografien Storstrøm (Faxe, Næstved og Vordingborg kommune) På nuværende tidspunkt er der fem HF-udbydere i delgeografien Storstrøm, Næstved Gymnasium & HF, Midtsjællands Gymnasium, Vordingborg Gymnasium & HF, VUC Storstrøm Fakse og VUC Storstrøm Næstved. Næstved Gymnasium & HF forventer at øge deres optagekapacitet i skoleåret 2017/2018. Dette er dog kun en midlertidig kapacitetsforøgelse (et såkaldt kapacitetsloft), hvilket betyder, at optagekapaciteten fra skoleåret 2018/2019 vil være den samme som i skoleåret 2016/2017. I skoleåret 2016/2017 var det muligt for op til 476 elever at blive optaget hos én af de eksisterende HF-udbydere, mens det vil være muligt at optage 508 elever i skoleåret 2017/2018. Dog skal det understreges, at optagekapacitet opgøres pr. hovedinstitution, hvilket betyder, at optagekapaciteten reelt set godt kan være lavere i delgeografien, da VUC Storstrøm også har en afdeling i en anden delgeografi. I 2015 var der 216 elever, som begyndte på en HF-uddannelse i delgeografien Storstrøm, hvilket er ca. 70 færre end i Dertil har der været fald i antal 1. prioritetsansøgningerne til både HF på VUC og gymnasium, hvor 4% af de unge bosat i delgeografien Storstrøm søgte en HF-uddannelse som 1. prioritet i Der forventes i 2022 at være færre årige i Vordingborg, mens antallet af årige i Næstved og Faxe vil være stabilt i forhold til I delgeografien Storstrøm er der tre ansøgere til den toårige HF-uddannelse, ZBC Haslev, ZBC Næstved og ZBC Vordingborg. To af ansøgere (Haslev og Vordingborg) ligger enten på samme adresse som en eksisterende HF-udbyder eller meget tæt på, mens den sidste (Næstved) ligger 6 km væk fra den nærmeste eksisterende HF-udbyder. Transporttiden til ZBC Haslev er generelt på under en time, men fra Stevns området vil det tage mere end en time at komme til ZBC Haslev. Der er generelt gode muligheder for at komme til ZBC Næstved inden for en time. Kun fra Fuglebjerg vil det tage mere end en time at komme til ZBC Næstved. Transporttiden til ZBC Vordingborg vil kun være over en time, hvis man kommer fra den yderste del af Møn (Magleby). Hovedpointer for delgeografien Lolland/Falster (Guldborgsund og Lolland kommune) I delgeografien Lolland/Falster bliver der udbudt toårig HF på fire lokationer: Nakskov Gymnasium & HF, Maribo Gymnasium, VUC Storstrøm Nykøbing F og Nykøbing Katedralskole. Nykøbing Katedralskole forventer at mindske deres optagekapacitet i skoleåret 2017/2018. I skoleåret 2016/2017 var det muligt for op til 408 elever at blive optaget på en HF-uddannelse hos de eksisterende HF-udbydere, mens tallet i skoleåret 2017/2018 vil være 420 elever. I 2015 var der 147 elever, som begyndte på en HF-uddannelse, hvilket er et lille fald i forhold til 2013, hvor 154 elever begyndte på HF. Antallet af 1. prioritetsansøgninger er stort set uændret i forhold til 2013, og i 2016 søgte 9% af de unge bosat i delgeografien en HF-uddannelse. I 2022 vil der være færre årige i både Guldborgsund og Lolland Kommune i forhold til Der er to ansøgere til den toårige HF-uddannelse i delgeografien Lolland/Falster, CELF i henholdsvis Nykøbing F og Nakskov. Begge ansøgere ligger tæt på den nærmeste eksisterende HF-udbyder, da CELF Nakskov deler adresse med den eksisterende HF-udbyder, Nakskov Gymnasium & HF, mens CELF Nykøbing F ligger 400 meter fra Nykøbing Katedralskole. Transporttiden til CELF Nykøbing F er generelt på under en time, dog med undtagelse af to byer, hvoraf den ene ligger længere end 30 km fra Nykøbing. Transporttiden til CELF Nakskov er også generelt på under en time, men fra Rødbyhavn vil det tage mere end en time at komme til CELF Nakskov. Analyse af HF-udbud i Region Sjælland 3

4

5

6

7

8

9

10

11 Samlet vurdering af ansøgninger om at udbyde toårig hf i Region Sjælland Hf er en almen studieforberedende uddannelse. I den nye gymnasiereform er der lagt op til, at hf skal være moderne og mere praksisorienteret med en klar profil målrettet erhvervsakademierne og professionsuddannelserne. Det er de uddannelser, som langt størstedelen af hfkursisterne i forvejen fortsætte på efter hf-eksamen. Region Sjælland har modtaget 12 ansøgninger om at udbyde toårig hf på i alt 14 lokaliteter i Region Sjælland fra skoleåret 2018/2019. Der er indkommet 11 ansøgninger fra erhvervsskoler i regionen og 1 ansøgning fra ét alment gymnasium. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udsendt et notat om Principper og kriterier for vurdering af ansøgere om udbud af gymnasiale uddannelser. Det er disse principper og kriterier, der ligger til grund for vurdering af de indkomne ansøgninger. Dato: 3. februar 2017 Brevid: Regional Udvikling Alléen Sorø Tlf.: Dir.tlf. andaj@regionsjaelland.dk Det er Undervisningsministeriets vurdering, at der normalt skal være to spor, svarende til minimum 40 elever pr. årgang for, at der et tilstrækkeligt søgningsmæssigt grundlag til at oprette et nyt udbud. Samtidig skal den nuværende kapacitet så vidt muligt udnyttes, så der ikke bruges offentlige ressourcer på at indrette nye faciliteter, hvor der tilstrækkelige faciliteter i forvejen. Region Sjælland har bedt Center for Vækstanalyse, under Væksthus Sjælland, om at udarbejde en analyse af det eksisterende hf-udbud med fokus på søgemønstre, kapacitet og tilgængelighed til hf-uddannelsen. Derudover har administrationen udarbejdet et kort notat om karakteristika af hf-kursister og et skematisk overblik over ansøgningerne og høringssvarene. De 12 ansøgninger om udbud af toårig hf er geografisk spredt ud i hele den region sjællandske geografi. For at skabe et overblik er analysen og denne vurdering derfor inddelt i delgeografier baseret på de nuværende søgemønstre i Region Sjælland. Side 1

12 Delgeografi Odsherred (Odsherred og Holbæk kommune): Der er to uddannelsesinstitutioner, der søger om at udbyde toårig hf: - EUC Nordvestsjælland, Holbæk - Odsherred Gymnasium, Asnæs Der er i forvejen toårig hf på: - Stenhus gymnasium og HF, Holbæk - Nordvestsjælland HF og VUC, Holbæk Langt de fleste unge i delgeografien vælger en stx-uddannelse (55 %) som deres 1. prioritet, 19% vælger en erhvervsuddannelse, 10% og 9 % af de unge vælger henholdsvis htx og hhx. 7% af de unge har hf-uddannelsen som 1. prioritet. Der er uudnyttet kapacitet hos de to eksisterende udbydere af hf. Nordvestsjællands HF og VUC har i skoleåret 2017/2018 opjusteret deres kapacitet med én klasse, da de forventer en øget søgning fra voksne hf-ansøgere. Stenhus Gymnasium og HF har opjusteret deres klassekvotient en smule. Det giver plads til at optage 232 elever i skoleåret 2017/2018. I 2015 var der i alt 175 elever, der begyndte en toårig hf i delgeografien. Der er generelt en faldende udvikling i elevtilgangen til hf i delgeografien. EUC Nordvestsjælland: EUC Nordvestsjælland har søgt om at udbyde toårig hf på deres afdeling, Slotshaven, i Holbæk, hvor der i forvejen udbydes hhx, htx, eux og eud. Slotshaven ligger ca. 200 meter fra Nordvestsjællands HF og VUC og 1,9 km fra Stenhus Gymnasium og HF, og Slotshaven ligger således tæt på to eksisterende hf-udbydere i Holbæk. Den demografiske udvikling i Holbæk frem mod 2022 viser en lille stigning i antallet af unge mellem år. Elevgrundlaget til et hf-udbud på EUC Nordvestsjælland forventes primært at komme fra en formodet øget søgning til hf blandt de unge i Odsherred og Holbæk, målgruppen er ikke nærmere defineret. EUC Nordvestsjælland forventer i første omgang at oprette én klasse, mens det forventes, at der på sigt kan oprettes to spor. Begge de eksisterende hf-udbydere i Holbæk har ledig kapacitet. Det er administrationens vurdering, at der er tilstrækkelig med kapacitet i Holbæk. Endnu et hf-udbud i Holbæk vil betyde, at der vil være tre uddannelsesinstitutioner inden for kort afstand af hinanden. Det må forventes at medføre en nedgang i antal ansøgere til de eksisterende hf-udbydere og kan således risikere at bringe det faglige og økonomiske grundlag for de eksisterende udbud i fare. Der er indkommet fem høringssvar, og de er alle imod at anbefale et hf-udbud på EUC Nordvestsjælland. EUC Nordvestsjælland har redegjort for, at de har de fysiske faciliteter til rådighed og har de relevante lærerkompetencer eller er indstillet på at skaffe dem til et udbud af hf. Der er et godt fælles studiemiljø på tværs af hhx og htx på Slotshaven. Dog skal det bemærkes, at hhx og htx har mere tilfælles, da de begge er erhvervsgymnasiale uddannelser modsat hf som er en almen gymnasial uddannelse. Odsherred Gymnasium Odsherred Gymnasium har søgt om at udbyde toårig hf på Odsherred Gymnasium i Asnæs, hvor der i forvejen udbydes stx. Odsherred gymnasium ligger ca. 22 km fra Nordvestsjællands HF og VUC og ca. 21 km fra Stenhus Gymnasium og HF. Der er således en vis afstand til nærmeste udbydere af hf. Side 2

13 Odsherred Gymnasium forventer, at der er elevgrundlag til oprettelsen af 2 hf-klasser. Antallet af elever er ikke defineret nærmere. Elevgrundlaget forventes til dels at komme fra unge, der i dag pendler til andre hf-udbydere, og fra unge, der i dag vælger en stx på Odsherred Gymnasium, men som enten er bedre egnet til en hf, eller som ikke vil kunne komme ind på stx efter de skærpede krav til uddannelsesparathed. Mange af de unge i Odsherred har en stærk tilknytning til nærmiljøet, hvilket bl.a. ses af, at der er unge, der vælge stx på Odsherred Gymnasium, selvom de ifølge Odsherred Gymnasium vil have haft fordelt af at læse hf fremfor stx. På trods af at den demografiske udvikling i Odsherred frem mod 2022 viser et fald i antallet af unge i alderen 15-17, er der administrationens vurdering, at et hf-udbud på Odsherred Gymnasium i Asnæs vil være til gavn for området, og være med til at sikre, at flere unge tager en ungdomsuddannelse i området. Det vil formodentlig betyde, at en del af de unge, der i dag pendler til hf-udbydere i andre kommuner vil vælge at blive i nærområdet og dermed betyde en faldende søgning til de eksisterende hf-udbydere. Kalundborg Gymnasium HF og Stenhus Gymnasium og HF støtter op om at hfudbud på Odsherred gymnasium, mens Nordvestsjællands HF og VUC ikke anbefaler endnu et udbud af hf i Nordvestsjælland. Odsherred Gymnasium har redegjort for, at de har de fysiske faciliteter og lærerkompetencer til at kunne udbyde toårig hf. De forventer at udbyde 3-4 hf-pakker rettet mod videregående uddannelser. Odsherred Gymnasium definerer deres læringsmiljø som overskueligt og trygt, og de har flere tiltag for at hjælpe elever fra uddannelsesfremmede hjem. Delgeografi Vestsjælland (Kalundborg, Slagelse og Sorø) Der er to uddannelsesinstitutioner, der søger om at udbyde toårig hf: - EUC Nordvestsjælland, Kalundborg - Selandia, Slagelse Der er i forvejen toårig hf på: - Kalundborg gymnasium og HF, Holbæk - VUC Vestsjælland Syd - Høng Gymnasium og HF - Slagelse Gymnasium og HF Langt de fleste unge i delgeografien vælger en stx-uddannelse (45 %) som deres 1. prioritet, 25% vælger en erhvervsuddannelse, 11% og 11% af de unge vælger henholdsvis htx og hhx. 8 % af de unge har hf-uddannelsen som 1. prioritet. Der er uudnyttet kapacitet hos de fire eksisterende udbydere af hf. Slagelse Gymnasium har i skoleåret 2017/2018 opjusteret deres kapacitet med én klasse, da de forventer en øget søgning til hf i år, da det fra 2017 er blevet muligt for 9. klasserne at søge direkte på hf. Denne opjustering gælder kun i skoleåret 2017/2018. Det giver plads til at optage ca. 480 elever i skoleåret 2018/2019. I 2015 var der i alt 285 elever, der begyndte en toårig hf i delgeografien. Der er generelt en faldende udvikling i elevtilgangen til hf i delgeografien. EUC Nordvestsjælland: EUC Nordvestsjælland har søgt om at udbyde toårig hf på deres afdeling, Allikelund, i Kalundborg, hvor der i forvejen udbydes hhx, htx, eux og eud. Allikelund ligger ca. 200 meter fra Kalundborg Gymnasium og hf og ligger dermed tæt på en eksisterende udbyder af hf. Den demografiske udvikling i Kalundborg frem mod 2022 viser et fald i antallet af unge mellem år. Elevgrundlaget til et hf-udbud på EUC Nordvestsjælland forventes primært at komme fra en formodet øget søgning til hf blandt de unge i Kalundborg, Odsherred og Hol- Side 3

14 bæk, men målgruppen er ikke nærmere defineret. EUC Nordvestsjælland forventer i første omgang at oprette én klasse, mens det forventes, at der på sigt kan oprettes to spor. Det er administrationens vurdering, at der er tilstrækkelig med ledig kapacitet i delgeografien. Endnu et hf-udbud i Kalundborg vil betyde, at der vil være to uddannelsesinstitutioner inden for kort afstand af hinanden. Samtidig kan endnu et hf-udbud også få betydning for Høng Gymnasium og HF, der ligger inden for en times transporttid fra Allikelund. En nedgang i antallet af ansøgere til de eksisterende hf-udbydere kan risikere at bringe det faglige og økonomiske grundlag for de eksisterende udbud i fare. Der er indkommet fem høringssvar, og de er alle imod at anbefale et hf-udbud på EUC Nordvestsjælland. EUC Nordvestsjælland har redegjort for, at de har de fysiske faciliteter til rådighed og har de relevante lærerkompetencer eller er indstillet på at skaffe dem til et udbud af hf. Der er et godt fælles studiemiljø på tværs af hhx og htx på Allikelund. Dog skal det bemærkes, at hhx og htx har mere tilfælles, da de begge er erhvervsgymnasiale uddannelser modsat hf som er en almen gymnasial uddannelse. Selandia Selandia har søgt om at udbyde toårig hf i Slagelse. På Selandia udbydes der i forvejen hhx, htx, eux og eud. Selandia ligger ca. 250 meter fra Slagelse Gymnasium og HF og ca. 1,3 km fra VUC Vestsjælland Syd, Slagelse. Selandia ligger dermed tæt på to eksisterende udbydere af hf. Den demografiske udvikling i Slagelse frem mod 2022 viser et fald i antallet af unge mellem år, mens der er en stigning i Sorø kommune. Elevgrundlaget til et hf-udbud på Selandia forventes primært at komme fra de unge, der ellers ville have søgt eux, htx og hhx. Det begrundes bl.a. med de skærpede adgangskrav til hhx og htx, der blev indført i forbindelse med gymnasiereformen. Selandia forventer at udbyde to spor, et merkantilt spor og et teknisk spor. Der er kapacitet til i alt 60 elever på Selandia. Det er administrationens vurdering, at der er tilstrækkelig med ledig kapacitet i delgeografien. Endnu et hf-udbud i Slagelse vil betyde, at der vil være to uddannelsesinstitutioner inden for kort afstand af hinanden. Samtidig kan endnu et hf-udbud også få betydning for Høng Gymnasium og HF, der ligger inden for en times transporttid fra Selandia. En nedgang i antallet af ansøgere til de eksisterende hf-udbydere kan risikere at bringe det faglige og økonomiske grundlag for de eksisterende udbud i fare. Alle fire indkomne høringssvar er imod at anbefale et hf-udbud på Selandia. Selandia har redegjort for, at de har de fysiske faciliteter til rådighed og har de relevante lærerkompetencer til et udbud af hf. Studiemiljøet på Selandia er beskrevet som et erhvervsskole studiemiljø, der kan bidrage til at målrette kursisterne mod videreuddannelsesmuligheder inden for det tekniske og merkantile område. Dog skal det bemærkes, at hf er en almen gymnasial uddannelse og ikke en erhvervsgymnasial uddannelse. Delgeografi Roskilde (Lejre, Ringsted og Roskilde) Der er fire uddannelsesinstitutioner, der søger om at udbyde toårig hf: - Roskilde Handelsskole, Roskilde - Roskilde Tekniske Skole, Roskilde - ZBC, Roskilde - ZBC, Ringsted Der er i forvejen toårig hf på: - Himmelev Gymnasium og HF, Roskilde Side 4

15 - Roskilde Gymnasium og HF, Roskilde - VUC Roskilde, Roskilde - VUC Vestsjælland Syd, Ringsted Langt de fleste unge i delgeografien vælger en stx-uddannelse (53 %) som deres 1. prioritet, 17% vælger en erhvervsuddannelse, 17% og 18% af de unge vælger henholdsvis htx og hhx. 5 % af de unge har hf-uddannelsen som 1. prioritet. Den demografiske udvikling i delgeografen Roskilde frem mod 2022 viser en lille stigning i antallet af unge mellem år. Der er uudnyttet kapacitet hos alle fire eksisterende udbydere af hf. Det er plads til at optage ca. 364 elever i skoleåret 2017/2018, heraf 140 på VUC Vestsjælland Syd 1. De resterende tre udbydere af hf har en samlet optagekapacitet på 224 elever i skoleåret 2017/2018. I 2015 var der i alt 181 elever, der begyndte en toårig hf i delgeografien, heraf startede de 39 på VUC Vestsjællands Syd i Ringsted. Der er generelt en faldende udvikling i elevtilgangen til hf i delgeografien. Roskilde Handelsskole Roskilde Handelsskole har søgt om at udbyde toårig hf i Roskilde. På Roskilde Handelsskole udbydes der i forvejen hhx, eux og eud. Roskilde Handelsskole ligger 3 km fra Roskilde Gymnasium og Hf og ca. 2,7 km fra VUC Roskilde. Roskilde Handelsskole ligger dermed tæt på to eksisterende udbydere af hf. Roskilde Handelsskole forventer, at elevgrundlaget til et hf-udbud er den målgruppe af unge, der har fokus på det merkantile område, idet de vil profilere et evt. hf-udbud med en merkantil profil. Roskilde Handelsskole forventer at oprette to klasser med i alt ca. 50 elever. Det er administrationens vurdering, at der er tilstrækkelig med ledig kapacitet i delgeografien. Selvom Roskilde Handelsskole ønsker at profilere en eventuel hf med en merkantil profil, er hf-uddannelsen stadig en almen gymnasial uddannelse, hvor der i forvejen er tre udbydere inden for kort afstand af hinanden. Der er indkommet høringssvar fra 11 aktører, heraf er de 8 imod at anbefale et hf-udbud på Roskilde Handelsskole, mens 3 er ikke har bemærkninger eller indvendinger til ansøgningen. Roskilde Handelsskole har redegjort for, at de har de fleste fysiske faciliteter til rådighed, undtagen til fagene fysik og kemi. De vil indlede samarbejde med de eksisterende udbydere om disse faciliteter. De har endvidere relevante lærerkompetencer til alle hf-fag på nær til religion og billedkunst, men er indstillet på at ansætte disse lærerkompetencer. Roskilde Handelsskole er beliggende sammen med flere andre erhvervsrettede uddannelser, der giver et levende studiemiljø. Dog skal det bemærkes, at hf er en almen gymnasial uddannelse og ikke en erhvervsrettet gymnasial uddannelse. Roskilde Tekniske Skole Roskilde Tekniske Skole har søgt om at udbyde toårig hf i Roskilde. På Roskilde Tekniske Skole udbydes der i forvejen htx, eux og eud. Roskilde Tekniske Skole ligger 2,5 km fra både Roskilde Gymnasium og Hf og fra VUC Roskilde. Roskilde Tekniske Skole ligger dermed tæt på to eksisterende udbydere af hf. 1 VUC Vestsjælland Syd udbyder både hf i Slagelse og Ringsted og begge lokaliteter indgår i tallet. I 2015 var der i alt 134 elever, der begyndte en hf på VUC Vestsjælland Syd, heraf var der 39 elever der begyndte hf i Ringsted (delgeografi Roskilde). Side 5

16 Roskilde Tekniske Skole forventer, at elevgrundlaget til et hf-udbud er den målgruppe af unge, der har fokus på design, medie og fashion-områderne, idet de vil profilere et evt. hf-udbud med denne profil. Roskilde Tekniske Skole forventer at oprette to klasser med i alt ca. 50 elever. Det er administrationens vurdering, at der er tilstrækkelig med ledig kapacitet i delgeografien. Selvom Roskilde Tekniske Skole ønsker at profilere en eventuel hf med en design, medie og fashion-profil, er hf-uddannelsen stadig en almen gymnasial uddannelse, hvor der i forvejen er tre udbydere inden for kort afstand af hinanden med ledig kapacitet. Der er indkommet fem høringssvar, og de er alle imod at anbefale et hf-udbud på Roskilde Tekniske Skole. Roskilde Tekniske Skole har redegjort for, at de har fysiske faciliteter til rådighed og de relevante lærerkompetencer til alle hf-fag på nær til religion og geografi, men er indstillet på at ansætte disse lærerkompetencer. Roskilde Tekniske Skole vil tilbyde to fagpakker inden for Design, Medie og Fashion på en eventuel hf. Det sociale miljø for en eventuel hf vil blive en del af det eksisterende faglige og sociale uddannelsesmiljø med elever fra htx og erhvervsuddannelserne. Dog skal det bemærkes, at hf er en almen gymnasial uddannelse og ikke en erhvervsrettet gymnasial uddannelse. ZBC Roskilde ZBC Roskilde har søgt om at udbyde toårig hf i Roskilde. På ZBC Roskilde udbydes der i forvejen hhx, htx, eux og eud. ZBC Roskilde ligger 2,2 km fra Roskilde Gymnasium og HF og 2 km fra VUC Roskilde. ZBC Roskilde ligger dermed tæt på to eksisterende udbydere af hf. ZBC Roskilde forventer, at elevgrundlaget til et hf-udbud primært vil komme fra en formodet øget søgning til hf blandt de unge pga. den skærpede profil og muligheden for optagelse efter 9. klasse. ZBC Roskilde forventer at oprette to klasser med i alt ca. 40 elever. Det er administrationens vurdering, at der er tilstrækkelig med ledig kapacitet i delgeografien. Selvom ZBC Roskilde ønsker at tone en eventuel hf med en fødevareprofil, er hfuddannelsen stadig en almen gymnasial uddannelse, hvor der i forvejen er tre udbydere inden for kort afstand af hinanden. Der er indkommet fem høringssvar, og de er alle imod at anbefale et hf-udbud på ZBC Roskilde. ZBC Roskilde har redegjort for, at de har fysiske faciliteter til rådighed og de relevante lærerkompetencer til et udbud af hf. Det sociale miljø for en eventuel hf vil blive en del af det eksisterende sociale miljø på eux-uddannelserne. Dog skal det bemærkes, at hf er en almen gymnasial uddannelse og ikke en erhvervsrettet gymnasial uddannelse. ZBC Ringsted ZBC Ringsted har søgt om at udbyde toårig hf i Ringsted. På ZBC Ringsted udbydes der i forvejen hhx, htx, eux og EUD. ZBC Ringsted ligger ca. 26 km fra Næstved Gymnasium og HF og ca. 100m fra VUC Vestsjælland Syd. ZBC Ringsted ligger dermed tæt på en eksisterende udbydere af hf, mens der er en vis afstand til de øvrige udbydere af hf. ZBC Ringsted forventer, at elevgrundlaget til et hf-udbud primært vil komme fra en formodet øget søgning fra især drenge til hf blandt andet på grund af ZBC s profil vedr. game design, samt pga. den skærpede profil på hf-uddannelse og muligheden for optagelse efter 9. klasse. ZBC Ringsted forventer at oprette to spor med i alt ca. 50 elever. Det er administrationens vurdering, at der er tilstrækkelig med ledig kapacitet i delgeografien. Endnu et hf-udbud i Ringsted vil betyde, at der vil være to uddannelsesinstitutioner inden for kort afstand af hinanden, der udbyder hf. I Ringsted findes der en række ungdomsuddan- Side 6

17 nelser, som i forvejen er mindre udbud. Endnu et ungdomsuddannelsestilbud kan risikere at bringe det faglige og økonomiske grundlag for de eksisterende ungdomsuddannelsesudbud i fare, da det må formodes, at elevgrundlaget til et nyt hf-udbud bl.a. vil komme fra disse. Der er indkommet to høringssvar, og de er alle imod at anbefale et hf-udbud på ZBC Ringsted. ZBC Ringsted har redegjort for, at de har fysiske faciliteter til rådighed til alle fag undtagen idræt, hvor de vil leje sig ind i den nærtliggende hal. De har endvidere relevante lærerkompetencer til et hf-udbud. Det sociale miljø for en eventuel hf vil blive en del af det eksisterende fælles sociale miljø på htx, hhx og eux-uddannelserne. Dog skal det bemærkes, at hf er en almen gymnasial uddannelse og ikke en erhvervsrettet gymnasial uddannelse. Delgeografi Køge Bugt (Greve, Køge, Solrød og Stevns) Der er to uddannelsesinstitutioner, der fælles søger om at udbyde toårig hf: - Køge Handelsskole og EUC Sjælland, Campus Køge Der er i forvejen toårig hf på: - Køge Gymnasium og HF, Køge - Solrød Gymnasium og HF, Solrød - Greve Gymnasium og HF, Greve Langt de fleste unge i delgeografien vælger en stx-uddannelse (45 %) som deres 1. prioritet, 21% vælger en erhvervsuddannelse, 8% og 21% af de unge vælger henholdsvis htx og hhx. 5 % af de unge har hf-uddannelsen som 1. prioritet. Der er uudnyttet kapacitet hos de tre eksisterende udbydere af hf. Det er plads til at optage 168 elever i skoleåret 2017/2018. I 2015 var der i alt 133 elever, der begyndte en toårig hf i delgeografien. Der er generelt en faldende udvikling i elevtilgangen til hf i delgeografien. Køge Handelsskole og EUC Sjælland Køge Handelsskole og EUC Sjælland har i fællesskab ansøgt om at udbyde toårig hf på Campus Køge. På de to institutioner udbydes der i forvejen hhx, htx, eux og eud. De to institutioner ligger ca. 5,7 km fra Køge Gymnasium, som er den nærmeste hf-udbyder, og ligger dermed forholdsvis tæt på en eksisterende udbyder af hf. Den demografiske udvikling i delgeografen Køge Bugt frem mod 2022 viser en stigning i antallet af unge mellem år, undtagen i Greve kommune, hvor der et lille fald. Køge Handelsskole og EUC Sjælland forventer, at elevgrundlaget til et hf-udbud kommer fra en formodet øget søgning til hf blandt elever fra 9. og 10. klasser, der opfylder forudsætningerne for optagelse. Målgruppen er defineret som unge fra ikke-akademiske familier og unge, der gerne vil gå på Campus Køge. Køge Handelsskole og EUC Sjælland forventer at oprette to spor. Antallet af elever er ikke defineret nærmere. Det er administrationens vurdering, at der er tilstrækkelig med ledig kapacitet i delgeografien. Der er i forvejen tre hf-udbydere i delgeografien, hvoraf den ene Køge Gymnasium ligger forholdsvis tæt på. Der er indkommet fem høringssvar, og de er alle imod at anbefale et hfudbud på Køge Handelsskole og EUC Sjælland. Køge Handelsskole og EUC Sjælland har redegjort for, at de har fysiske faciliteter til rådighed, og at de har de relevante lærerkompetencer, undtagen i faget religion, men at de er indstillet på at skaffe dem til et udbud af hf. Det sociale miljø for en eventuel hf vil blive en del af det eksisterende sociale miljø på de to erhvervsrettede uddannelser. Dog skal det bemærkes, at hf er en almen gymnasial uddannelse og ikke en erhvervsrettet gymnasial uddannelse. Side 7

18 Delgeografi Storstrøm (Faxe, Næstved og Vordingborg) Der er én uddannelsesinstitution, der søger om at udbyde toårig hf på tre forskellige lokaliteter: - ZBC, Haslev - ZBC, Næstved - ZBC, Vordingborg Der er i forvejen toårig hf på: - Næstved Gymnasium og HF - Midtsjællands Gymnasium, Haslev - Vordingborg Gymnasium og HF - VUC Storstrøm, Faxe og Næstved Langt de fleste unge i delgeografien vælger har en stx-uddannelse (48 %) som deres 1. prioritet, 24% vælger en erhvervsuddannelse, 10% og 14% af de unge vælger henholdsvis htx og hhx. 4% af de unge har hf-uddannelsen som 1. prioritet. Der er uudnyttet kapacitet hos de fire eksisterende udbydere af hf. Næstved Gymnasium og HF har i skoleåret 2017/2018 opjusteret deres kapacitet med én klasse, da de forventer en øget søgning til hf i år, da det fra 2017 er blevet muligt for 9. klasserne at søge direkte på hf. Denne opjustering gælder kun i skoleåret 2017/2018. Det giver plads til at optage 476 elever i skoleåret 2018/2019. I 2015 var der i alt 216 elever, der begyndte en toårig hf i delgeografien. Der er generelt en faldende udvikling i elevtilgangen til hf i delgeografien. ZBC Haslev ZBC Haslev har søgt om at udbyde toårig hf i Haslev. På ZBC Haslev udbydes der i forvejen eux og eud. ZBC Haslev ligger 11 meter fra Midtsjællands Gymnasium og HF, som er den nærmeste hf-udbyder, og ligger dermed meget tæt på en eksisterende udbyder af hf. Den demografiske udvikling i delgeografen Storstrøm frem mod 2022 viser, at antallet af unge mellem år i Faxe kommune vil stige en smule, mens det vil falde en smule i Næstved og Vordingborg Kommuner. ZBC Haslev forventer, at elevgrundlaget til et hf-udbud primært vil komme fra en formodet øget søgning fra især drenge til hf bl.a. pga. ZBC s profil vedr. game design, samt pga. den skærpede profil på hf-uddannelse og muligheden for optagelse efter 9. klasse. ZBC Haslev forventer at oprette to spor med i alt ca. 40 elever. Det er administrationens vurdering, at der er tilstrækkelig med ledig kapacitet i delgeografien. Der er i forvejen fire hf-udbydere i delgeografien med ledig kapacitet, hvoraf den ene Midtsjællands Gymnasium ligger meget tæt på. Der er indkommet to høringssvar fra Midtsjællands Gymnasium og VUC Storstrøm som ikke kan anbefale et hf-udbud på ZBC Haslev. ZBC Haslev har redegjort for, at de har fysiske faciliteter til rådighed til alle fag undtagen idræt, hvor de vil leje sig ind i den nærtliggende hal. De har endvidere relevante lærerkompetencer til et hf-udbud. Det sociale miljø for en eventuel hf vil blive en del af det eksisterende sociale miljø på eux-uddannelserne. Dog skal det bemærkes, at hf er en almen gymnasial uddannelse og ikke en erhvervsrettet gymnasial uddannelse. ZBC Næstved ZBC Næstved har søgt om at udbyde toårig hf i Næstved. På ZBC Næstved udbydes der i forvejen hhx, og den merkantile eux og eud. ZBC Næstved ligger 6 km fra Næstved Gymnasium og HF, som er den nærmeste hf-udbyder, og ligger dermed forholdsvis tæt på en eksisterende udbyder af hf. Side 8

19 Den demografiske udvikling i delgeografen Storstrøm frem mod 2022 viser, at antallet af unge mellem år i Faxe kommune vil stige en smule, mens det vil falde en smule i Næstved og Vordingborg Kommuner. ZBC Næstved forventer, at elevgrundlaget til et hf-udbud primært vil komme fra en formodet øget søgning fra især drenge til hf bl.a. pga. ZBC s profil vedr. game design, samt pga. den skærpede profil på hf-uddannelse og muligheden for optagelse efter 9. klasse. ZBC Næstved forventer at oprette to spor med i alt ca. 40 elever. Det er administrationens vurdering, at der er tilstrækkelig med ledig kapacitet i delgeografien. Der er i forvejen fire hf-udbydere i delgeografien med ledig kapacitet, hvoraf den ene Næstved Gymnasium og HF ligger forholdsvis tæt på. Der er indkommet tre høringssvar, hvoraf de to er imod at anbefale et hf-udbud på ZBC Næstved, mens Herlufsholm støtter op om et hf-udbud på ZBC Næstved. ZBC Næstved har redegjort for, at de har fysiske faciliteter til rådighed til alle fag undtagen idræt, hvor de vil leje sig ind i den nærtliggende hal. De har endvidere relevante lærerkompetencer til et hf-udbud. Det sociale miljø for en eventuel hf vil blive en del af det eksisterende sociale miljø på hhx og eux-uddannelserne. Dog skal det bemærkes, at hf er en almen gymnasial uddannelse og ikke en erhvervsrettet gymnasial uddannelse. ZBC Vordingborg ZBC Vordingborg har søgt om at udbyde toårig hf i Vordingborg. På ZBC Vordingborg udbydes der i forvejen hhx, htx, eux og eud. ZBC Vordingborg deler adresse med Vordingborg Gymnasium og HF, som er den nærmeste hf-udbyder, og ligger dermed meget tæt på en eksisterende udbyder af hf. Den demografiske udvikling i delgeografen Storstrøm frem mod 2022 viser, at antallet af unge mellem år i Faxe kommune vil stige en smule, mens det vil falde en smule i Næstved og Vordingborg Kommuner. ZBC Vordingborg forventer, at elevgrundlaget til et hf-udbud primært vil komme fra en formodet øget søgning til hf pga. den skærpede profil på hfuddannelse og muligheden for optagelse efter 9. klasse. ZBC Vordingborg ønsker at udbyde en hf med en særlig toning rettet mod piger. ZBC Vordingborg forventer at oprette to spor med i alt ca. 40 elever. Det er administrationens vurdering, at der er tilstrækkelig med ledig kapacitet i delgeografien. Der er i forvejen fire hf-udbydere i delgeografien med ledig kapacitet, hvoraf den ene Vordingborg Gymnasium og HF ligger på samme adresse. Der er indkommet fire høringssvar, hvoraf de tre er imod at anbefale et hf-udbud på ZBC Vordingborg, mens CELF generelt anbefaler at lægge hf på erhvervsskolerne. ZBC Vordingborg har redegjort for, at de har fysiske faciliteter til rådighed til alle fag undtagen idræt, hvor de vil leje sig ind i den nærtliggende hal. De har endvidere relevante lærerkompetencer til et hf-udbud. Det sociale miljø for en eventuel hf vil blive en del af det eksisterende sociale miljø på hhx og eux-uddannelserne. Dog skal det bemærkes, at hf er en almen gymnasial uddannelse og ikke en erhvervsrettet gymnasial uddannelse. Delgeografi Lolland/ Falster (Guldborgsund og Lolland) Der er en uddannelsesinstitution, der søger om at udbyde toårig hf på to lokaliteter: - CELF, Nykøbing Falster - CELF, Nakskov Der er i forvejen toårig hf på: - Nykøbing Katedralskole, Nykøbing Falster Side 9

20 - Nakskov Gymnasium og HF, herunder forlagt udbud på Maribo Gymnasium - VUC Storstrøm Langt de fleste unge i delgeografien vælger en stx-uddannelse (44 %) som deres 1. prioritet, 26% vælger en erhvervsuddannelse, 9% og 12% af de unge vælger henholdsvis htx og hhx. 9% af de unge har hf-uddannelse som 1. prioritet. Der er uudnyttet kapacitet hos de tre eksisterende udbydere af hf. Nykøbing Katedralskole nedjusterer deres kapacitet med én klasse fra skoleåret 2017/2018. Det er plads til at optage 420 elever i skoleåret 2017/2018. I 2015 var der i alt 147 elever, der begyndte en toårig hf i delgeografien. Der er generelt en faldende udvikling i elevtilgangen til hf i delgeografien. CELF, Nykøbing F og Nakskov CELF har søgt om at udbyde toårig hf i Nykøbing F og i Nakskov. På CELF udbydes der på begge afdelinger i forvejen hhx, htx og eud, og i Nykøbing F udbydes derudover også merkantil og teknisk eux. CELF i Nykøbing F ligger 400 meter fra Nykøbing Katedralskole og CELF i Nakskov deler adresse med Nakskov Gymnasium og HF. Dermed ligger CELFs to afdelinger tæt på eksisterende udbydere af hf. Den demografiske udvikling i delgeografien Lolland/ Falster frem mod 2022 viser, at antallet af unge mellem år i vil være lavere i 2022, end det var i CELF forventer, at der vil være en øget søgning til hf, og at elevgrundlaget til et yderligere hf-udbud primært vil komme fra unge, der ellers ville tage en eux, hhx, htx eller eud-uddannelse, samt fra den lidt ældre målgruppe (20-39 årige). CELF forventer at oprette to spor, et teknisk spor og et merkantil spor, med i alt ca. 40 elever på hver afdeling. Det er administrationens vurdering, at der er tilstrækkelig med ledig kapacitet i delgeografien. Der er i forvejen tre hf-udbydere i delgeografien med ledig kapacitet, hvoraf både Nykøbing Katedralskole og Nakskov Gymnasium og HF ligger tæt på CELFs afdelinger. En nedgang i antallet af ansøgere til de eksisterende hf-udbydere kan risikere at bringe det faglige og økonomiske grundlag for de eksisterende udbud i fare. Der er indkommet seks høringssvar, hvoraf de fem er imod at anbefale et hf-udbud på CELFs to afdelinger, mens ZBC generelt anbefaler at lægge HF på erhvervsskolerne. CELF har redegjort for, at de har fysiske faciliteter til rådighed på begge lokaliteter til alle fag undtagen idræt, hvor de vil leje sig ind i en nærtliggende hal. De har endvidere relevante lærerkompetencer til alle hf-fag på nær til religion og idræt, men er indstillet på at ansætte disse lærerkompetencer. CELF har et fagligt og pædagogisk miljø, der er praksis og projektorienter, og der er et etableret ungdomsmiljø. Det skal bemærkes, at hf er en almen gymnasial uddannelse og ikke en erhvervsrettet gymnasial uddannelse. Side 10

21 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr Herningvej Nykøbing F Telefon Telefax VUC Storstrøm Bispegade Nykøbing F. Årsrapport 2016 CVR nr.: Inst.nr.: Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

22 VUC Storstrøm Indholdsfortegnelse Side Generelle oplysninger om institutionen 1 Ledelsespåtegning, ledelsens underskrifter og bestyrelsens habilitetserklæring 3 Den uafhængige revisors erklæringer 4 Ledelsesberetning inklusive hoved- og nøgletal 8 Præsentation af institutionen 8 Årets faglige resultater 9 Årets økonomiske resultat inklusive hoved- og nøgletal 9 Usikkerhed om fortsat drift (going concern) 12 Usikkerhed ved indregning og måling 12 Usædvanlige forhold 12 Hændelser efter regnskabsårets afslutning 12 Forventninger til det kommende år 12 Målrapportering 22 Uddannelse 23 Regnskab 25 Anvendt regnskabspraksis 25 Resultatopgørelse for Balance pr Pengestrømsopgørelse for Noter 33 Særlige specifikationer 38

23 VUC Storstrøm 1 Generelle oplysninger om institutionen Navn mv. VUC Storstrøm Bispegade Nykøbing F. Hjemstedskommune: Guldborgsund Telefon: Telefax: adresse: vuc@vucstor.dk Internet: CVR-nr.: Regnskabsår: Bestyrelse Direktør Per Skovgaard Andersen, bestyrelsesformand (udpeget af erhvervsskolerne) Centerchef Stina Løvgreen Møllenbach, næstformand (udpeget af University College Sjælland) Borgmester John Brædder (udpeget af kommunerne) Direktør Michael Bang (udpeget ved selvsupplering af bestyrelsen) Regionsrådsmedlem Ole Marqweis (udpeget af Regionsrådet i Region Sjælland) Direktør Kirsten Jacobsen (udpeget af Børne- og kulturchefforeningen) Chefkonsulent Jan Hendeliowitz (udpeget ved selvsupplering af bestyrelsen) Lærer Michelle Simone Polenz (medarbejderrepræsentant med stemmeret) Studerende Dea Chor Martin (elevrepræsentant med stemmeret) Medlemmer uden stemmeret Uddannelseskonsulent Jette Bakkedal (medarbejderrepræsentation uden stemmeret) Studerende Martin Mickey Pedersen (elevrepræsentant uden stemmeret) Daglig ledelse Niels Henriksen, Administrerende direktør Laila Emiliussen, Vicedirektør Ib V. Pedersen, Ressourcedirektør

24 VUC Storstrøm 2 Generelle oplysninger om institutionen Uddannelsesudvalg Vakant, DI Vakant, DA Formand Niels Henriksen, LO Udviklingskonsulent Benedicte Drejer, LO Jobcenterchef Per Bech Grønning, Lolland Kommune Elev- og servicecenterchef Peter Bondo, Erhvervsskolerne Skoleleder Flemming von Würden Petersen, LOF Vicedirektør Laila Emiliussen, VUC Storstrøm Institutionens formål VUC Storstrøm er et voksenuddannelsescenter, der tilbyder almen kompetencegivende undervisning, der har til formål at forbedre voksnes almene kundskaber og færdigheder med henblik på: at give forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund at forstå og påvirke egen livssituation at give forudsætninger for videregående uddannelse at matche kravene på arbejdsmarkedet. VUC Storstrøm dækker kommunerne Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved, Faxe og Stevns, og er forpligtet til at medvirke til højnelse af det almene uddannelsesniveau i dette område. Bankforbindelse SKB-Bank Danske Bank Nykredit Nordea Revision Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Herningvej 34, 4800 Nykøbing F. CVR.nr Tlf nykoebing@deloitte.dk

25 VUC Storstrøm 3 Ledelsespåtegning, ledelsens underskrifter og bestyrelsens habilitetserklæring Bestyrelse og daglig ledelse har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsår 2016 for VUC Storstrøm. Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med lov om statens regnskab mv. samt bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. I henhold til 39, stk. 4 i regnskabsbekendtgørelsen tilkendegives det hermed: At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. Nykøbing F., den Daglig ledelse Niels Henriksen Adm. direktør Endvidere erklærer bestyrelsen på tro og love, at opfylde habilitetskravene i 17 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. Nykøbing F., den Bestyrelse Per Skovgaard Andersen Stina Løvgreen Møllenbach John Brædder formand næstformand Michael Bang Ole Marqweis Kirsten Jacobsen Jan Hendeliowitz Michelle Simone Polenz Dea Chor Martin

26 VUC Storstrøm 4 Den uafhængige revisors erklæringer Til bestyrelsen for VUC Storstrøm Revisionspåtegning på årsregnskabet Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for VUC Storstrøm for regnskabsåret , der omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis samt særlige specifikationer. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om statens regnskabsvæsen mv. samt bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. (statens regnskabsregler). Det er vores opfattelse, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med statens regnskabsregler. Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt god offentlig revisionsskik, idet revisionen udføres på grundlag af bestemmelserne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af. 14. december 2015 om revision og tilskudskontrol m.m. ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet. Vi er uafhængige af VUC Storstrøm i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBAs Etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med statens regnskabsregler. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere VUC Storstrøms evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere VUC Storstrøm, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

27 VUC Storstrøm 5 Den uafhængige revisors revisionspåtegning Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt god offentlig revisionsskik, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af. 14. december 2015 om revision og tilskudskontrol m.m. ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv., altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet. Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt god offentlig revisionsskik, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af. 14. december 2015 om revision og tilskudskontrol m.m. ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv., foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover: Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol. Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af VUC Storstrøm interne kontrol. Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige. Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om VUC Storstrøms evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at VUC Storstrøm ikke længere kan fortsætte driften.

28 VUC Storstrøm 6 Den uafhængige revisors revisionspåtegning Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen. Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsesberetningen omfatter ligeledes målrapporteringen. Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen og målrapporteringen. Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen og målrapporteringen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen og målrapporteringen. I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og målrapporteringen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen og målrapporteringen er væsentligt inkonsistente med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation. Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til statens regnskabsregler. Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen og målrapporteringen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i statens regnskabsregler. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen og målrapporteringen. Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis; og at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de aktiviteter, der er omfattet af årsregnskabet. I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik vores ansvar at udvælge relevante emner til såvel juridisk-kritisk revision som forvaltningsrevision. Ved juridisk-kritisk revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed for de udvalgte emner, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ved forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, processer eller dispositioner understøtter skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de aktiviteter, der er omfattet af årsregnskabet.

29 VUC Storstrøm 7 Den uafhængige revisors revisionspåtegning Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom. Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse. Nykøbing F., den Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr.: Glenn Hartmann statsautoriseret revisor

30 VUC Storstrøm 8 Ledelsesberetning inklusive hoved- og nøgletal Præsentation af institutionen VUC Storstrøm er et selvejende voksenuddannelsescenter under staten. VUC Storstrøm udbyder almene kompetencegivende og studieforberedende uddannelser i Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved, Faxe og Stevns kommuner for unge og voksne til og med højeste gymnasiale niveau. VUC Storstrøm tilbyder: Ordblindeundervisning (OBU) Forberedende voksenundervisning (FVU) Almen voksenuddannelse (AVU) Studieforberedende enkeltfagsundervisning (HF) 2-årig tilrettelæggelse af HF (HF2) Gymnasiale suppleringskurser (GS). Fag og niveauer på den studieforberedende enkeltfagsundervisning tilbydes også som fjernundervisning. VUC Storstrøm har i 2016 gennemført uddannelser med næsten 1800 årselever. VUC Storstrøm danner med sine 5 afdelinger og et undervisningssted rammen for en mangfoldighed af uddannelser og uddannelsesmiljøer for unge og voksne. Mission VUC Storstrøms mission er at: forbedre det grundlæggende uddannelsesniveau i vores område, opkvalificere unge og voksnes almene kompetencer og dermed forberede unge og voksne til videre uddannelse og erhverv samt være brobygger mellem det grundlæggende uddannelsessystem og de videregående uddannelser. Vision Det er vores vision at: være en central formidler af almene kompetencegivende uddannelser i Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved, Faxe og Stevns kommuner for unge og voksne til og med højeste gymnasiale niveau.

31 VUC Storstrøm 9 Ledelsesberetning inklusive hoved- og nøgletal Hovedaktivitet VUC Storstrøm tilbyder: Ordblindeundervisning (OBU) Forberedende voksenundervisning (FVU) Almen voksenuddannelse (AVU) Studieforberedende enkeltfagsundervisning (HFe) 2-årig tilrettelæggelse af HF (HF2) gymnasiale suppleringskurser (GSK) VUC Storstrøms strategi udpeger fem strategiske indsatsområder, som der udvikles på i perioden frem til 2018: VUC Storstrøm vil tilrettelægge og udvikle undervisningen, så den opfylder brugernes behov. VUC Storstrøm vil fremstå som en betydende samarbejdspartner og brobygger på uddannelsesområdet. VUC Storstrøm vil sikre, at flest mulige studerende gennemfører deres uddannelse. VUC Storstrøm vil udvikle medarbejderne, så vi til stadighed kan løse de opgaver, vi stilles overfor. Omverden og medarbejdere skal have et klart billede af, hvad VUC Storstrøm står for. Årets faglige resultater Den samlede uddannelsesaktivitet på VUC Storstrøm i 2016 udgjorde i alt 1.776,7 årselever. Det betyder i forhold til 2015 en vækst på i alt 193,0 årselever, svarende til en stigning på godt 12% i uddannelsesaktiviteten Årets økonomiske resultat inklusive hoved- og nøgletal VUC Storstrøm har i 2016 yderligere konsolideret sin økonomi ved et overskud på kr. svarende til en overskudsgrad på 3,7%. VUC Storstrøms egenkapital udgør herefter kr. pr svarende til en soliditetsgrad på 22,1. Årets resultat sammenholdt med ankerbudgettet Faktisk Budget Afvig. Afvig. i % (t.kr.) Omsætning ,9% Omkostninger ( ) ( ) (968) -0,6% Resultat før finansielle og ekstraordinære poster ,3% Finansielle poster (1.224) (1.160) (64) -5,5% Resultat før ekstraordinære poster ,0% Ekstraordinære poster % Årets resultat ,0%

32 VUC Storstrøm 10 Ledelsesberetning inklusive hoved- og nøgletal Institutionens hoved- og nøgletal Hovedtal (t.kr.) Resultatopgørelse Omsætning Omkostninger Resultat før finansielle og ekstraordinære poster Finansielle poster (1.224) (1.205) (1.044) (1.106) (1.073) Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster Årets resultat Balance Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Balancesum Egenkapital ultimo Hensættelser Langfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Pengestrømsopgørelse Driftsaktivitet Investeringsaktivitet (19.162) (2.493) (1.947) Finansieringsaktivitet (1.196) (1.174) (1.078) (1.068) Pengestrøm, netto (4.021) Nøgletal Overskudsgrad (%) 3,7 3,9 4,9 2,9 2,3 Resultat før ekstr. poster x 100 Omsætning Likviditetsgrad (%) 120,6 112,5 97,2 122,3 117,9 Omsætningsaktiver x 100 Kortfristede gældsforpligtelser Soliditetsgrad (%) 22,1 21,4 18,9 14,5 10,9 Egenkapital ultimo x 100 Samlede aktiver Finansieringsgrad (%) 61,7 62,4 62,7 90,3 94,4 Langfristede gældsforpligtelser x 100 Materielle anlægsaktiver

33 VUC Storstrøm 11 Ledelsesberetning inklusive hoved- og nøgletal Årselever 1 i alt 1.776, , , , ,1 Årsværk 2 Undervisningens gennemførelse 175,8 172,0 167,8 161,2 154,5 Markedsføring 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Ledelse og administration 19,5 20,4 21,0 20,0 18,6 Bygningsservice 11,7 12,8 12,2 11,9 12,8 Antal årsværk i alt 208,0 206,2 202,0 194,1 186,9 Indeks antal årsværk i alt 111,3 110,3 108,1 103,9 100,0 Årselever pr. årsværk Markedsføring , , , , ,1 Ledelse og administration 4 91,1 77,7 69,4 64,8 66,7 Bygningsservice 5 151,9 123,7 119,5 108,9 97,0 Uddannelse 6 10,1 9,2 8,7 8,0 8,0 Indeks antal årselever pr. årsværk uddan. 126,5 115,0 108,8 100,0 100,0 Årselever pr. årsværk i alt 7 8,5 7,7 7,2 6,7 6,6 Indeks antal årselever pr. årsværk i alt 128,8 116,7 109,1 101,5 100,0 Lønomkostninger (t.kr.) pr. 100 årselever Lønomkostning undervisningens gennemførelse Lønomkostning øvrige Lønomkostninger i alt Indeks lønomkostninger i alt 82,0 89,2 93,8 99,9 100,0 1 En årselev på HFe, GSK, AVU, FVU, OBU svarer til en elev undervist i 812,50 klokketimer, svarende til, at uddannelsen beskæftiger den studerende på fuld tid. En årselev på HF2 svarer til en elev som modtager 40 ugers fuldtidsundervisning. 2 Gennemsnitligt antal heltidsansatte medarbejdere inkl. deltidsansatte omregnet til heltidsansatte. Årsværksnormen er 1924 timer. 3 Årselever i alt delt med antal årsværk for markedsføring. 4 Årselever i alt delt med antal årsværk for ledelse og administration. 5 Årselever i alt delt med antal årsværk for bygningsservice. 6 Årselever i alt delt med antal årsværk for uddannelse. 7 Årselever i alt delt med det totale antal årsværk.

34 VUC Storstrøm 12 Ledelsesberetning inklusive hoved- og nøgletal Usikkerhed om fortsat drift (going concern) Ledelsen ser ingen indikationer på potentielle going concern problemer. Usikkerhed ved indregning og måling Ledelsen vurderer ikke, at der er nogen usikkerhed ved indregning og måling af regnskabsposter, som har betydning for årsregnskabet. Usædvanlige forhold Ledelsen er ikke bekendt med usædvanlige forhold. Hændelser efter regnskabsårets afslutning Der er ikke indtruffet begivenheder efter regnskabsårets afslutning, der væsentligt vil kunne påvirke vurderingen af skolens finansielle stilling. Forventninger til det kommende år Den samlede uddannelsesaktivitet i 2017 på VUC Storstrøm vurderes at blive kursistårsværk. Uddannelsesaktiviteten i 2016 udgjorde i alt 1.776,7 kursistårsværk, så der er altså tale om en forventet aktivitetsstigning på 73,3 kursistårsværk. Udviklingsperspektiver Voksen- og efteruddannelsesområdet vil i 2017 have en særlig politisk bevågenhed. Alt for mange unge kommer ikke igennem deres ønskede ungdomsuddannelse, antallet af unge der påbegynder en erhvervsuddannelse er for nedadgående, og aktiviteten indenfor VEU-området stagnerer eller går tilbage. Derfor har Regeringen nedsat to ekspertgrupper. Èn ekspertgruppe der skal komme med anbefalinger til, hvordan de såkaldte forberedende uddannelsestilbud for unge og unge voksne kan organiseres, og én ekspertgruppe der skal give anbefalinger til udvikling og organisering af VEU-området. Begge ekspertgruppers anbefalinger vil få afgørende indflydelse på VUC Storstrøms fremtidige handlemuligheder. Anbefalingerne kendes ikke i skrivende stund, og indgår derfor ikke i VUC Storstrøms strategiske overvejelser og forventninger til det kommende år; men VUC Storstrøms daglige ledelse og bestyrelse har ambitioner om også fremadrettet at være en uddannelsesinstitution for voksne, der bidrager til at sikre et uddannelsesløft for alle kortuddannede med behov for almene kompetencegivende og studieforberedende uddannelser. VUC Storstrøms fremtidige økonomiske muligheder og risici styres primært af følgende faktorer: 1. Den demografiske udvikling og VUC Storstrøms målgruppeorientering 2. Forventningerne til udviklingen i Statens bevillinger 3. VUC Storstrøms udviklingspotentiale og muligheder for ændringer i indtægtsgrundlaget.

35 VUC Storstrøm 13 Ledelsesberetning inklusive hoved- og nøgletal Befolkningsudvikling Fra 2016 til 2020 stiger folketallet i VUC Storstrøms område med personer, dvs. med 1,8%. Udviklingen er hovedsageligt præget af et fald i aldersgruppen år på ca personer samt en fremgang i aldersgruppen 50+ med knap personer. Befolkningsudvikling i VUC Storstrøms område fra , fordelt på alder Personer i VUC Storstrøms område, antal personer Alder Kilde: Danmarks statistik, FRKM114: Befolkningsfremskrivning 2016 efter kommune, alder og køn. Ændr i pers. Ændr i % ,4% ,7% ,1% ,5% I alt ,8% Befolkningsudvikling i VUC Storstrøms område fra , fordelt på kommune Personer i VUC Storstrøms område, antal personer Kommune Kilde: Danmarks statistik, FRKM114: Befolkningsfremskrivning 2015 efter kommune, alder og køn. Ændr i pers. Ændr i % Faxe ,1% Guldborgsund ,8% Lolland ,3% Næstved ,4% Stevns ,5% Vordingborg ,4% I alt % Samlet stiger folketallet. Der er et mindre fald i Lolland Kommune. De øvrige oplever et svagt stigende folketal. VUC Storstrøms kursister 2015/2016 fordelt på alder og uddannelse 2015/16 Alder 2-årig HF HF enkeltfag AVU FVU OBU CPR ÅV pct. / pct. / pct. / pct. / pct. / CPR ÅV CPR ÅV CPR ÅV CPR ÅV åv åv åv åv åv år % % % % % % % % % % % % % % % 50 og derover 1 0 0% % % % % Gennemsnitsalder I alt % % % % %

36 VUC Storstrøm 14 Ledelsesberetning inklusive hoved- og nøgletal Som det fremgår af tabellen, så er VUC Storstrøms målgruppe kortuddannede voksne. Gennemsnitsalderen varierer mellem uddannelserne. HF2 har den laveste gennemsnitsalder; medens OBU har den højeste. FVU benyttes oftest i forhold til virksomhedsrettede uddannelsesaktiviteter, hvilket også afspejler sig i en relativ høj gennemsnitsalder. HF-enkeltfag og AVU henvender sig i høj grad til kortuddannede voksne, der med et eller flere fag ønsker at sammensætte netop deres adgangsgivende uddannelse. Forventninger til udviklingen i Statens bevillinger Forventningerne til udviklingen i VUC Storstrøms økonomi bygger på udviklingen i taxameterbevillingerne, forventninger til udvikling i uddannelsesaktiviteten, forventninger til årlige omkostningsstigninger, lærer/kursist ratio etc. Finansloven for 2017 er indgået. Finanslov 2017 viderefører en række af de markante besparelser, som blev indført allerede i finansloven for I det følgende redegøres kort for de vigtigste og mest indgribende ændringer, der indfases i Tilskuddet til ordblindeundervisning tilpasses fra og frem ud fra et forventet deltagertal på 4,5 deltagere i gennemsnit pr. hold. Det medfører en reduktion i undervisningstaxameteret på 32,3% fra Bygningstaksterne reguleres. På VUC-området betyder det en samlet takstreduktion på bygningstaxameteret på 5,7%. Takstreduktionen indføres med virkning fra Finanslov 2017 viderefører omprioriteringsbidraget i 2020 ved takstreduktioner på 2% årligt. Samlet set betyder det, at taksterne reduceres med 2% i 2017, knap 4% i 2018, knap 6% i 2019 og knap 8% i Tælledagen på AVU ændres fra at ligge 20% inde i forløbet til 40% inde i forløbet. Finansloven kompenserer halvdelen af den forudsatte nedgang i tilskuddet som følge af omlægningen ved at opjustere AVU taksterne med i alt 2,3% i Tælledagen på første semester af de 2-årige HF-klasser flyttes fra den 20. undervisningsdag til den 60. undervisningsdag. Flytningen har i modsætning til AVU ikke medført justeringer i taksterne. Som konsekvens af ændringen af tælledagen ændres opgørelsestidspunktet for det fleksible klasseloft til den 60. undervisningsdag. Ændringen i opgørelsestidspunktet for det fleksible klasseloft medfører at undervisningstaxameteret til HF nedsættes med 0,2% i 2017, 0,6% i 2018 og 2019 og 0,6% i 2020 og frem.

37 VUC Storstrøm 15 Ledelsesberetning inklusive hoved- og nøgletal VUC Storstrøms udviklingspotentiale. VUC Storstrøm er fortsat udfordrede på en lang række vitale områder: Gennemførelse og eksamensfrekvens er allerede forbedret; men der skal fortsat fokuseres på øget gennemførelse og højere eksamensfrekvens. Vigtige redskaber til at opnå er bl.a.: Øget fokus på evaluering og feedback til de studerende. Styrket lærersamarbejde i professionelle læringsfællesskaber Anvendelsesorientering og innovation skal være gennemgående elementer/emner i uddannelserne. Karriereafklaring for vore studerende skal udvikles, heri spiller implementeringen af vejledningsstrategien en væsentlig rolle. Samarbejdet med erhvervsakademiuddannelserne styrkes, så HF på VUC Storstrøm bliver adgangsvej til en akademiuddannelse. Den ny HF-reforms implementering giver øgede muligheder for at øge tilgangen af HF-studerende fra VUC Storstrøm til erhvervsakademierne fra de nuværende 18%. Samarbejdet med erhvervsuddannelserne udvikles, så VUC Storstrøm leverer flere og dygtigere studerende til erhvervsuddannelserne. Løbende udvikling af VUC Storstrøms fysiske og psykiske studiemiljø. Øget anvendelse af ny teknologis muligheder i undervisningen. Øget forventning om at inddrage internationalisering i uddannelserne. VUC Storstrøms primære målgrupper er: Unge voksne (18 30 årige) med VUC Storstrøms uddannelsestilbud som first choice. Unge voksne med VUC Storstrøms uddannelsestilbud som second chance. Kortuddannede der benytter VUC Storstrøms uddannelsestilbud til at skifte spor eller fastholde en position på arbejdsmarkedet. VUC Storstrøm oplever i disse år, at der blandt unge voksne er opstået en større forståelse for uddannelses betydning for mulighederne for at etablere en god tilværelse. Der opleves et stærkt øget pres på unge om, at de skal vælge den rigtige ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. eller 10. klasse, og heraf skal flere vælge en erhvervsuddannelse. Det har betydning for, de krav der stilles til uddannelsesinstitutionerne. Det øgede fokus på, at unge ikke skal tage dobbelt ungdomsuddannelser, samtidig med, at de skal hurtigere igennem uddannelsessystemet gør, at de uddannelser som tilbydes, skal være så attraktive og relevante, at man tydeligt kan se formålet med uddannelsestilbuddene. Vores målgruppe er overvejende unge voksne mellem år, og flere af disse har bevæget sig ind på andre spor inden de valgte AVU, HFe eller det 2-årige HF. Da der på trods af alle gode politiske intentioner, fortsat er mange unge som ikke går den lige vej, er VUC Storstrøm en vigtig spiller på markedet for unge voksne. Samtidig oplever vi, at en række unge vælger VUC Storstrøms uddannelsestilbud som deres første valg efter endt folkeskole og et år evt. to på arbejdsmarkedet. På trods af en stigende gennemførsel, er der fortsat for mange studerende som efter, at de er påbegyndt en uddannelse ved VUC Storstrøm falder fra.

38 VUC Storstrøm 16 Ledelsesberetning inklusive hoved- og nøgletal For at tiltrække potentielle kursister skal vi tilbyde attraktive og relevante uddannelser. Med øget fokus på karriereafklaring og brobygningsforløb, informeres de studerende, så de føler sig godt rustede til deres videre uddannelsesvalg på enten erhvervsuddannelser, erhvervsakademiuddannelser, professionsbachelor uddannelser eller på lange videregående uddannelser, som følge af en uddannelse ved VUC Storstrøm. Behovet for folk med mellemlange videregående uddannelser inden for erhvervsrettede uddannelser er stigende samtidig med, at man uagtet uddannelse også fortløbende skal være i stand til at udvikle kompetencer i nye retninger både fagligt og personligt, da kravene og behovene konstant er under forandring. Forskellige fremskrivninger viser, at størst mangel vil der blive inden for de tekniske samt de natur- og sundhedsvidenskabelige områder. Ud over denne faglighed, skal man også mestre øvrige kompetencer. Overordnet tegnes der et billede af, at fremtidens kompetencebehov vil være: Højere sociale og personlige kompetencer. Fokus på kvalitetssikring hvor man også selv tager et ansvar som medarbejder. Øget krav om fleksibilitet. Bedre forretningsforståelse, herunder ens egen rolle i organisationen værdiskabelse. Evner til at indgå i bruger- og medarbejderdrevne innovationsmetoder. Web 2.0 vedrørende digitale og interaktive løsninger. Praksisnære kompetencer. I det følgende gives nogle nedslag i en række af de påkrævede opgaver, der prioriteres i Nyt moderne HF Regeringen har indgået aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti aftale om styrkede gymnasiale uddannelser. Aftalen betyder bla skærpede adgangsforudsætninger for optagelse på de gymnasiale uddannelser en moderne HF-uddannelse. Ændringerne træder i kraft den og vil få betydning for VUC Storstrøms HF-uddannelser med virkning fra VUC Storstrøms kapacitet på HF-uddannelsen udgør 9 førsteklasser. VUC Storstrøm har hidtil ikke været i stand til at opfylde kapaciteten, og således har alle hidtidige kvalificerede ansøgere opnået optagelse på VUC Storstrøms toårige HF-uddannelse. VUC Storstrøm udbyder HF2 i Næstved, Nykøbing F. og Faxe indenfor følgende kapacitet: Fire spor på den 2-årige HF i Næstved, Tre spor på den 2-årige HF i Nykøbing F. og Et/to spor på den 2-årige HF i Faxe.

39 VUC Storstrøm 17 Ledelsesberetning inklusive hoved- og nøgletal Følgende toninger med dertil hørende fagpakker udbydes: Individ og samfund Mennesker og sundhed Science og kommunikation Matematik og fysik Universitetslinjer (humanistisk og matematisk) Fagpakkerne er tilgængelige både i Næstved, Nykøbing F. og i Faxe. Kontanthjælpsreformen VUC Storstrøm har i 2016 haft fokus på et udvidet samarbejde med Jobcentrene om udvikling af sammenhængende uddannelsesforløb for den målgruppe, der befinder sig i gråzonen mellem at være uddannelsesparat og aktivitetsparat. Det har resulteret i en række særlige forløb, der nu gennemføres i Nakskov, Nykøbing F., Vordingborg og Møn samt i Faxe. Vi tror, at en sammenhængende indsats mellem uddannelsesområdet, social- og sundhedsområdet kan være nyttigt i bestræbelserne på at bringe denne målgruppe tilbage på arbejdsmarkedet. Til uddannelsesforløbet i Nykøbing F. er der tilknyttet en forskningsdel, der gennemføres af Center for Ungdomsforskning (CEFU). CEFU vil følge 200 deltagere i op til et år efter afsluttet uddannelse på VUC Storstrøm. EUD-reformen Erhvervsuddannelsesreformen trådte i kraft med virkning fra 1. august Reformen medførte bla skærpede optagelseskrav til EUD. VUC Storstrøm indgår i samarbejde med erhvervsskolerne, Jobcentrene og Ungdommens Uddannelsesvejledning om at udvikle og tilrettelægge særlige uddannelsesforløb, der sikrer, at unge voksne der ikke opfylder optagelseskriteriet til EUD, bliver alment opkvalificeret, således at de kan optages og også således, at de bibringes almene kompetencer, der giver dem en reel mulighed for at gennemføre deres ønskede erhvervsuddannelse. Samlet konklusion på forventningerne til 2017 VUC Storstrøm forventer en fortsat stigning i den samlede uddannelsesaktivitet; men med variationer inden for de forskellige uddannelsesområder. GSK 4 kursistårsværk OBU 15 kursistårsværk FVU 57 kursistårsværk AVU 938 kursistårsværk HFe 565 kursistårsværk Hf2 265 kursistårsværk Andet 6 kursistårsværk Total 1850 kursistårsværk

40 VUC Storstrøm 18 Ledelsesberetning inklusive hoved- og nøgletal Udvikling af studiemiljø VUC Storstrøm er på linje med mange andre uddannelsesinstitutioner udfordret på vores evne til at få vore studerende igennem deres ønskede uddannelsesforløb. Øget gennemførsel og øget eksamensfrekvens skal sikres bla ved varierede undervisningsformer, udvikling af evalueringskultur, mere tid mellem lærer og studerende og åben vejledning med enhedsvejledning. I 2016 er gennemført en række væsentlige pædagogiske tiltag, der skal bidrage til at øge gennemførslen på VUC Storstrøm. Tabellen herunder viser gennemførelses- og eksamensprocent opdateret til 2015/2016. Gennemførslen på HF2 i 2015/2016 sammenlignet med gennemførslen i 2014/2015 er steget med 7 procentpoints. De tilsvarende tal for HFe og AVU udgør henholdsvis 1 og 0 procentpoints. Den uændrede gennemførselsprocent på AVU skal ses i relation til ændringerne i kursistsammensætningen. Eksamensprocenten på HF2 i 2015/2016 er uændret 100% sammenlignet med 2014/2015. For HFe er eksamensprocenten faldet med 4 procentpoints fra 88% til 84%. På AVU er der tale om en stigning på 5 procentpoints fra 78% til 83%. Tabellen herunder viser, hvor stor en andel af VUC Storstrøms studerende, der gennemfører deres påbegyndte uddannelse og hvor stor en andel, der afslutter med prøve. Gennemførelsesstatistik 2015/2016 Gennemførelse i % (ej udmeldte modulkursister) Eksamensprocent af gennemførte Kursusår 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 HF2* 57% 54% 49% 57% 55% 62% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Hfe 62% 66% 68% 72% 70% 71% 86% 89% 89% 84% 88% 84% AVU 81% 80% 76% 79% 76% 76% 69% 77% 78% 74% 78% 83% * Ny opgørelsesmetode, cpr-kursister Gennemførelse og eksamensprocent for afdelingerne / / Gennemførelse i % (ej udmeldte) Eksamensprocent af gennemførte HF2* HFe AVU HF2 Hfe AVU Faxe 49 / / / / / / 84 Maribo - 21 / / / / 90 Nakskov - 69 / / / / 84 Nykøbing F 55 / / / / / / 83 Næstved 58 / / / / / / 78 Vordingborg - 69 / / / / 88 Fjernundervisning - 60 / / / / 81 Kilde: LUDUS, Gennemførelsesstatistik. * Ny opgørelsesmetode, cpr-kursister

41 VUC Storstrøm 19 Ledelsesberetning inklusive hoved- og nøgletal Etablering af enhedsvejledning Vejledningsarbejdet på VUC Storstrøm organiseres i vejledningscentre på alle afdelinger. Fra er der gennemført Åben Vejledning, hvor tilgængeligheden til vejledningen er øget gennem en udvidet åbningstid, og hvor der er fuld tilstedeværelse i vejledernes arbejdstid. Åbningstiden fremgår af hjemmesiden. I Åben vejledning vil der både være mulighed for at møde vejledere til korte afklaringssamtaler uden forud aftalt tid samt at booke tid til uddybende samtaler. Åben vejledning ved VUC Storstrøm skal internt bidrage til at; VUC Storstrøm optager studerende, som har behov for almen eller gymnasial uddannelse De studerende gennemfører deres uddannelsesaktiviteter inden for den afsatte tid. De studerende bliver bevidste om, hvilke færdigheder og kompetencer de får gennem uddannelsesforløbet. De studerende sikres optimale rammer for gennemførsel Vejlederne gennemfører hold og klassebesøg og der er udarbejdet en handleplan for indhold og gennemførelse. Individuelle og kollektive vejledningssamtaler De studerende trives både fagligt og personligt. De studerende får grundlag for at træffe kvalificerede og relevante valg i forhold til uddannelse og erhvervsmuligheder. Lærerne samarbejder om de studerende. Åben Vejledning ved VUC Storstrøm skal eksternt bidrage til at; Markedsføre VUC Storstrøm som en kompetencegivende uddannelsesinstitution med høj faglighed, herunder innovativ pædagogik og en digital tilgang til løsninger. Udbrede kendskabet til VUC Storstrøms grundfortælling og udbud. Sikre, at eksterne parter som UU, jobcentre, VEU-samarbejdspartnere, faglige organisationer og virksomheder er orienteret om bredden af uddannelsestilbud og fleksibiliteten og på den baggrund kan rådgive borgerne og kursister i forhold til egne uddannelsestilbud eller henvise til øvrige uddannelsessteder. Samarbejde med erhvervsskoler og erhvervsakademier om videre i anden uddannelse. Fra har der været etableret åben vejledning fra kl mandag torsdag og fra kl om fredagen på afdelingerne i Nakskov/Maribo, Næstved og Nykøbing F. I Faxe og Vordingborg, har der samlet set været åbent i de førnævnte tidspunkter. Campus Næstved VUC Storstrøms bestyrelse besluttede på sit møde den at påbegynde projekteringen af en ny uddannelsesinstitution i Næstved med plads til årskursister. Det er hensigten at opføre et byggeri på ca m2 på Munkebakken i Næstved.

42 VUC Storstrøm 20 Ledelsesberetning inklusive hoved- og nøgletal I 2016 er projektbeskrivelse færdiggjort, der er gennemført en konkurrence til udpegning af det konsortium, der skal forestå byggeriet. Det færdige projekt er forelagt finansudvalget, der på sit møde den har tiltrådt byggeriet, og godkendt at VUC Storstrøm bygger for 109,7 mio.kr. Byggeriet påbegyndes i februar måned 2017 og forventes afsluttet således, at de nye undervisningslokaler kan tages i anvendelse ved kursusårets start i august Lærerarbejdstid På VUC Storstrøm har vi anvendt de nye arbejdstidsregler til at sikre et kvalitetsløft på alle uddannelser. I 2016 forøgede VUC Storstrøm lærernes undervisningstimetal med gennemsnitligt ca. 1 2 timers taxameterfinansieret undervisning pr. uge. I 2016 underviser en AVU-lærer i gennemsnit 550 timer årligt som taxameterfinansieres, og en HF-lærer underviser i gennemsnit 500 timer årligt som taxameterfinansieres. Forøgelsen har i høj grad bidraget til at sikre, at VUC Storstrøm fortsat kan fastholde et højt aktivitetsniveau, fastholde den decentrale afdelingsstruktur samt finansiere forringelserne i Finanslovens bevillinger. Det gennemsnitlige undervisningstimetal skal fastholdes på ovenstående niveau i HR-funktion og udvikling i sygefravær I 2015 styrkede VUC Storstrøm sin HR-funktion, ved at oprette en chefkonsulent stilling på området. Den nye HR-funktion har som sine første opgaver koncentreret arbejdet om: Opfølgning på sygefravær. Udvikling af seniorpolitik. Ny formulering af VUC Storstrøms personalepolitik. Udvikling af en digital medarbejderhåndbog. I 2017 vil der i HR være fokus på at fastholde det faldende sygefravær og skabe mere dialog med medarbejdere med lavt eller intet sygefravær. HR-funktionen vil gennemføre interviews med medarbejdere med lavt eller intet sygefravær for derved at trække pointer ud, som der arbejdes videre med lokalt for at lære af og identificere og forstærke faktorer, der giver sunde medarbejdere i trivsel. Generationsskiftet er i fuld gang, så der vil fortsat også være en løbende rekruttering og dermed en glidende overgang for at sikre et så smidigt skifte som muligt. Sideløbende med dette er der fokus på kompetenceudvikling samt registrering som kobles til MUS konceptet, som i den forbindelse skal revideres.

43 VUC Storstrøm 21 Ledelsesberetning inklusive hoved- og nøgletal I 2016 er fundamentet lagt i forhold til generationsskiftet gennem en revideret seniorpolitik samt en overordnet kompetenceplan. Der er arbejdet målrettet med sygefraværet som er faldet gennem løbende dialog foruden, at der er åbnet op for dialogen omkring de langtidsfriske. Udviklingen i sygefraværet fremgår af nedenstående tabel: Det samlede årlige antal sygefraværsdage i perioden 3. kvartal kvartal 2016 udgør 8,9 pr. medarbejder, hvis man fradrager langtidssygdom udgør antallet af sygefraværsdage 4,4 pr. medarbejder. Året forinden (3. kvartal kvartal 2015) var de samme tal hhv. 10,1 og 5,2.

44 VUC Storstrøm 22 Målrapportering For regnskabsåret 2016 har Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fastsat, at institutionen skal afrapportere om resultaterne og om udviklingen vedrørende fuldførelsesprocent for almengymnasiale uddannelser. Fuldførelsesprocent for HF på VUC Storstrøm Uddannelse Fuldførte, gens. Studietid (mdr.) HF Fuldførelsesprocent 59% 58% 62% 57% 58% 57% Årselever på VUC Storstrøm Årselever HF2 278,2 277,0 285,2 276,8 260,4 Hfe 393,4 417,7 445,1 465,7 545,7 GSK 12,0 10,6 5,4 4,5 3,4 AVU 448,0 453,1 571,7 723,2 894,8 FVU 92,3 111,1 122,8 87,7 56,3 OBU 11,1 15,1 15,2 14,6 9,9 IDV 2,0 8,2 7,7 5,7 0,2 Andet 4,1 3,6 4,2 5,5 6,0 Årselever i alt 1.241, , , , ,7 Aktivitet udlagt til andre institutioner Årselever FVU 17,9 26,2 25,0 29,9 49,8 OBU 18,2 26,0 10,9 7,7 6,2 Årselever i alt 36,1 52,2 35,9 37,6 56,0

45 VUC Storstrøm 23 Målrapportering Uddannelse Nedenfor ses aktivitetsoversigter for uddannelserne fordelt afdelingsvis. HF2-aktivitet i og budget årig hf Årselever B Faxe 51,4 57,2 64,1 62,4 53,5 53,8 Nakskov Nykøbing 93,8 92,2 91,1 97,3 97,8 103,2 Næstved 119,9 111,0 121,6 125,5 125,7 121,3 Vordingborg ,1 260,4 276,8 285,2 277,0 278,2 HFe-aktivitet i og budget 2017 hf enkeltfag Årselever B Faxe 27,0 25,2 29,7 34,7 44,9 39,8 Maribo 0,0 0,0 1,7 1,6 1,7 0,9 Nakskov 63,0 61,4 51,4 52,8 48,3 49,3 Nykøbing 101,0 105,5 79,8 78,5 74,3 84,0 Næstved 133,0 130,9 108,0 107,5 93,0 106,9 Vordingborg 91,0 90,8 81,5 92,6 76,9 55,2 Fjernuv. 150,0 131,9 113,6 77,4 78,6 57,4 565,0 545,7 465,7 445,1 2430,7 393,4 AVU-aktivitet i og budget 2017 Almen voksenuddannelse Årselever B Faxe 87,0 73,6 95,2 63,8 42,9 56,2 Maribo 51,0 60,7 48,8 55,9 50,0 45,5 Nakskov 107,0 87,3 74,0 58,0 46,7 39,1 Nykøbing 318,0 311,7 214,1 134,9 110,3 103,8 Næstved 254,0 240,9 189,8 171,2 153,8 161,1 Vordingborg 121,0 115,2 85,2 80,8 44,5 41,1 Fjernuv. 0,0 5,4 16,1 7,1 4,9 1,3 938,0 894,8 2738,2 2585,7 453,1 448,0 FVU-aktivitet i og budget 2017 Forberedende voksenundervisning Årselever B Faxe 6,0 3,3 9,0 14,5 9,5 9,8 Maribo 0,0 1,3 4,9 10,5 9,7 14,0 Nakskov 12,5 13,4 19,9 34,7 31,7 21,5 Nykøbing 16,0 14,8 24,9 33,3 26,9 29,4 Næstved 17,0 18,6 20,1 20,3 17,0 8,7 Vordingborg 5,5 4,9 8,9 9,5 16,3 8,9 57,0 56,3 87,7 122,8 111,1 92,3

46 VUC Storstrøm 24 Uddannelse OBU-aktivitet i og budget 2017 Ordblinde Årselever B Faxe 3,0 0,7 4,2 2,8 1,9 0,7 Maribo 0,0 1,3 0,9 1,2 1,3 0,5 Nakskov 2,0 2,1 1,3 1,8 2,5 3,2 Nykøbing 4,0 3,5 4,4 4,5 4,9 3,9 Næstved 4,0 1,7 2,7 3,6 3,5 2,3 Vordingborg 2,0 0,6 1,1 1,3 1,0 0,7 15,0 9,9 14,6 15,2 15,1 11,1

47 VUC Storstrøm 25 Regnskab Anvendt regnskabspraksis Regnskabsgrundlag Årsrapporten for VUC Storstrøm for 2016 er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen (Regnskabsbekendtgørelsen), Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning ( og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens paradigme for årsrapporten 2016 med tilhørende vejledning. Årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Årsrapporten for VUC Storstrøm er aflagt i danske kroner. Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og -gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen. Taxametertilskud indregnes som udgangspunkt i resultatopgørelsen på modtagelsestidspunktet. Bygningstaxameter og fællesudgiftstilskud indregnes dog forskudt, da disse tilskud beregnes ud fra tidligere års aktivitetsniveau. Kvartalsvise forudbetalinger af taxametertilskud vedrørende de kommende finansår, optages i balancen som en kortfristet gældspost og indtægtsføres i det finansår tilskuddene vedrører.

48 VUC Storstrøm 26 Regnskab Øvrige indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Afgørelsen af, om indtægter anses som indtjent, baseres på følgende kriterier: der foreligger en forpligtende salgsaftale salgsprisen er fastlagt levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb indbetalingen er modtaget, eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget. I resultatopgørelsen indregnes alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årlig for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta er i årets løb omregnet til transaktionsdagens kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens kurs. Forskelle mellem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Segmentoplysninger I de særlige specifikationer gives resultatoplysninger på følgende segmenter: Indtægtsdækket virksomhed IDV. De samlede omkostninger omfatter både direkte og indirekte opgørelser. Posterne fordeles ved indirekte opgørelse og sker ud fra fordelingsnøgler fastlagt ud fra årselevtallet eller skøn på de enkelte segmenter. Resultatopgørelsen Omsætning Omsætning indregnes i resultatopgørelsen, såfremt de generelle kriterier er opfyldt, herunder at levering og risikoovergang har fundet sted inden regnskabsårets udløb, beløbet kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Der foretages fuld periodisering af tilskud, jævnfør dog afsnittet "Generelt om indregning og måling".

49 VUC Storstrøm 27 Regnskab Omkostninger Omkostninger omfatter de omkostninger, der er medgået til at opnå årets omsætning, herunder løn og gager, øvrige driftsomkostninger samt afskrivninger mv. på anlægsaktiver. Omkostningerne er opdelt på områderne: Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud. Fordelingsnøgler Omkostningerne er så vidt muligt henført direkte til de enkelte formål. Hvor det ikke har været muligt at henføre omkostningerne direkte, er der anvendt fordelingsnøgler, der er baseret på antal årselever. Principperne for fordelinger er uændrede i forhold til tidligere år. Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter, realiserede og urealiserede valutakursreguleringer samt transaktionsomkostninger ved optagelse af realkreditlån. Balancen Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Afskrivningsgrundlaget, som opgøres som kostpris reduceret med eventuel scrapværdi, fordeles lineært over aktivernes forventede brugstid, der udgør: Bygninger Bygningsinstallationer mv Udstyr og inventar 50 år år 3 5 år På bygninger anvendes en scrapværdi på 25%. Aktiver med en anskaffelsessum på under kr. eksklusive moms omkostningsføres i anskaffelsesåret. VUC Storstrøm har i forbindelse med anvendelse af kriteriet på kr. besluttet ikke at anvende bunkningsprincippet. Af- og nedskrivninger samt tab ved salg af materielle anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under de enkelte omkostningsgrupper. Gevinst ved salg af anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under andre indtægter. Udstyr der finansieres af projekter straksafskrives i projektperioden.

50 VUC Storstrøm 28 Regnskab Tilgodehavender Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Værdien reduceres med nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning baseret på institutionens erfaringer fra tidligere år. Periodeafgrænsningsposter (aktiver) Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Finansielle gældsforpligtelser Fastforrentede lån, som realkreditlån og lån hos kreditinstitutter, indregnes ved lånoptagelsen til hovedstolen, mens afholdte transaktionsomkostninger driftsføres. I efterfølgende perioder måles lånene til nominel restgæld. Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed svarer til nominel værdi. Periodeafgrænsningsposter (forpligtelser) Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen viser institutionens pengestrømme for året opdelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet, årets forskydning i likvider samt institutionens likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som resultatet reguleret for ikke kontante resultatposter som af- og nedskrivninger, hensættelser samt ændring i driftskapitalen, renteindbetalinger og -udbetalinger samt betalt vedrørende ekstraordinære poster. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede gældsforpligtelser eksklusiv de poster, der indgår i likvider. Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra optagelse og tilbagebetaling af langfristede gældsforpligtelser. Likvider Likvider omfatter likvide beholdninger.

51 VUC Storstrøm 29 Resultatopgørelse for Note kr. kr. Statstilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Omsætning i alt Undervisningens gennemførelse 3 ( ) ( ) Markedsføring 4 ( ) ( ) Ledelse og administration 5 ( ) ( ) Bygningsdrift 6 ( ) ( ) Aktiviteter med særlige tilskud 7 ( ) ( ) Omkostninger i alt ( ) ( ) Resultat før finansielle poster og ekstraordinære poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger 9 ( ) ( ) Finansielle poster i alt ( ) ( ) Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster i alt 0 0 Årets resultat Resultatdisponering Bestyrelsens resultatdisponering: Overført resultat

52 VUC Storstrøm 30 Balance pr Note kr. kr. Grunde og bygninger Udstyr og inventar Forudbetalte og uafsluttede anlægsaktiver 0 0 Materielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender i alt Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt

53 VUC Storstrøm 31 Balance pr Note kr. kr. Egenkapital pr. 1. januar ( ) ( ) Egenkapital i øvrigt Egenkapital i alt Hensatte forpligtelser Realkreditgæld Langfristede gældsforpligtelser Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser Skyldig løn Feriepengeforpligtelse Mellemregning med UVM Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden kortfristet gæld Periodeafgrænsningsposter Kortfristede gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 15 Andre forpligtelser 16 Usikkerhed om fortsat drift (going concern) Usikkerhed ved indregning og måling Usædvanlige forhold Begivenheder efter regnskabsårets afslutning I II III IV

54 VUC Storstrøm 32 Pengestrømsopgørelse for kr. kr. Årets resultat Regulering vedrørende ikke kontante poster: Af- og nedskrivninger Hensættelser Pengestrømme fra driftsaktivitet før driftskapitalændringer Ændringer i driftskapital Ændring i tilgodehavender ( ) Ændring i kortfristede gældsforpligtelser Pengestrømme fra driftsaktivitet Køb af materielle anlægsaktiver ( ) 0 Salg af materielle anlægsaktiver 0 0 Pengestrømme fra investeringsaktivitet ( ) 0 Ændring i realkreditgæld ( ( ) Pengestrømme fra finansieringsaktivitet ( ) ( ) Ændring i likvider ( ) Likvider Likvider

55 VUC Storstrøm 33 Noter I Usikkerhed om fortsat drift (going concern) Ledelsen ser ingen indikationer på potentielle going concern problemer. II Usikkerhed ved indregning og måling Ledelsen vurderer ikke, at der er nogen usikkerhed ved indregning og måling af regnskabsposter, som har betydning for årsregnskabet. III Usædvanlige forhold Ledelsen er ikke bekendt med usædvanlige forhold. IV Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Der er ikke indtruffet begivenheder efter regnskabsårets afslutning, der væsentligt vil kunne påvirke vurderingen af skolens finansielle stilling.

56 VUC Storstrøm 34 Noter 1. Statstilskud kr. kr. Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxameter Særlige tilskud ( ) ( ) I alt Deltagerbetaling og andre indtægter Deltagerbetaling, uddannelser Anden ekstern rekvirentbetaling Andre indtægter I alt Undervisningens gennemførelse Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger 0 0 Øvrige omkostninger I alt Markedsføring Løn og lønafhængige omkostninger Øvrige omkostninger I alt Ledelse og administration Løn og lønafhængige omkostninger Øvrige omkostninger I alt Bygningsdrift Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger I alt

57 VUC Storstrøm 35 Noter 7. Aktiviteter med særlige tilskud kr. kr. Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger 0 0 Øvrige omkostninger I alt Finansielle indtægter Renteindtægter og andre finansielle indtægter I alt Finansielle omkostninger Renteomkostninger og andre finansielle omkostninger I alt Materielle Anlægsaktiver Forudbetalte og Grunde Udstyr og uafsluttede og bygninger inventar anlægsaktiver I alt kr. kr. kr. kr. Kostpris Overførsel Tilgang i årets løb Afgang i årets løb 0 ( ) 0 ( ) Kostpris Akkumulerede af- og nedskrivninger ( ) ( ) 0 ( ) Årets af- og nedskrivninger ( ) ( ) 0 ( ) Afskrivninger vedrørende årets afgang Akkumulerede af- og nedskrivninger ( ) ( ) 0 ( ) Regnskabsmæssig værdi Kontantvurdering af grunde og bygninger pr (seneste ejendomsværdi)

58 VUC Storstrøm 36 Noter 11. Egenkapital kr. kr. Egenkapital pr ( ) ( ) Egenkapital pr ( ) ( ) 12. Egenkapital i øvrigt Saldo pr Årets resultat Egenkapital pr Hensættelser Saldo pr Hensat i forbindelse med reetablering af lejemål Hensættelser pr Realkreditlån Forfald Forfald Nominel inden for efter gæld 1 år 1 år i alt kr. kr. kr. Nykredit Kontantlån 4,7152% Nykredit Obligationslån var. Rente Nykredit Kontantlån 4,1024% Nykredit Obligationslån var. Rente Realkreditlån i alt Efter mere end 5 år forfalder

59 VUC Storstrøm 37 Noter 15. Pantsætninger og sikkerhedsstillelser Prioritetsgæld er sikret ved pant i ejendomme kr. kr. Regnskabsmæssig værdi af pantsatte ejendomme pr Andre forpligtelser Lejeforpligtelser For årene 2017 og frem er indgået operationelle lejeaftaler vedrørende leje af: Næstved, Birkebjerg Allé Næstved, Birkebjerg Allé Næstved, Troensevej Maribo, C.E. Christiansens Vej Pontoppidansgade Samlet restforpligtelse

60 VUC Storstrøm 38 Særlige specifikationer Personaleomkostninger kr. kr. Lønninger mv Pensionsbidrag Andre sociale omkostninger I alt Antal årsværk inkl. ansatte på sociale vilkår 208,0 206,2 Andel i procent, ansatte på sociale vilkår 5,7% 5,5% Honorar til revisor Honorar for revision Andre ydelser Indtægtsdækket virksomhed - IDV I alt t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. Indtægter Direkte og indirekte lønomkostninger (92) (202) (276) (350) (920) Andre direkte og indirekte omkostninger 0 (160) (187) (153) (500) Resultat Akkumuleret resultat (egenkapital) PDA/lwh T:\Afd1800\ \2016\ ra 2016 end docx

61 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr Herningvej Nykøbing F Telefon Telefax VUC Storstrøm Institutionsnummer: Revisionsprotokollat til årsrapport 2016 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

62 Deloitte Indholdsfortegnelse Side 1. Overordnede kommentarer og risikofaktorer Årsregnskabet Opfølgning på bemærkninger og anbefalinger fra sidste års revisionsprotokollat Forhold af væsentlig betydning for vurdering af årsregnskabet og/eller forvaltningen Særlige forhold Risikovurdering og revisionsstrategi Tilsynssager hos Rigsrevisionen, styrelsen mv Finansiel revision Juridisk kritisk revision Skolens formål Forretningsgange og interne kontroller, dispositioner, registreringer og regnskabsafslutning Den generelle it-sikkerhed på det administrative område Statstilskud Løn Indtægtsdækket virksomhed (IDV) Andre væsentlige områder Forvaltningsrevision Økonomistyring Sparsommelighed Produktivitet Effektivitet Konklusion på udført forvaltningsrevision Øvrige oplysninger Ledelsens regnskabserklæring samt ikke-korrigerede fejl i årsrapporten Eftersyn af bestyrelsens protokoller og overholdelse af Statens Regnskabsregler Rapportering til andre myndigheder og underskriftsforhold Forsikringsforhold Rådgivnings- og assistanceopgaver Konklusion på den udførte revision Revisionens formål og omfang samt ansvarsfordeling Oplysning om revisors påtegning på årsregnskabet Revisortjeklisten Erklæring 304

63 Deloitte 283 Revisionsprotokollat til årsrapport Overordnede kommentarer og risikofaktorer 1.1 Årsregnskabet Vi har afsluttet revisionen af det af ledelsen aflagte årsregnskab for 2016 for VUC Storstrøm. 1.2 Opfølgning på bemærkninger og anbefalinger fra sidste års revisionsprotokollat Der var ikke væsentlige bemærkninger eller anbefalinger i sidste års revisionsprotokollat. 1.3 Forhold af væsentlig betydning for vurdering af årsregnskabet og/eller forvaltningen Vores konklusioner på den udførte revision for perioden frem til aflæggelsen af årsrapporten vil blive gennemgået nedenfor. Vi har anvendt følgende kvantificering af vores kommentarer: Risiko har væsentlig betydning for årsrapporten og kræver ledelsens bevågenhed Kræver ledelsens bevågenhed Ingen kritiske kommentarer Vi vil anbefale, at bestyrelsen i redegørelsen til ministeriet, der vedlægges årsrapporten og protokollatet, forholder sig til de områder, hvor der er henholdsvis rød og gul markering. Det kan oplyses, at der findes et skema til bestyrelsens stillingtagen på uvm.dk, som med fordel kan anvendes. Revisionen har givet anledning til at fremhæve følgende særlige forhold, der er af betydning for ledelsens vurdering af årsregnskabet: 1.4 Særlige forhold Revisionen har i øvrigt givet anledning til at fremhæve følgende særlige forhold, der er af betydning for ledelsens vurdering af årsrapporten Risikovurdering og revisionsstrategi Revisionen er planlagt og udført på grundlag af en systematisk risikovurdering, således at hovedvægten lægges på de poster i årsrapporten og de dele af institutionens regnskabs- og rapporteringssystemer samt øvrige forretningsgange, hvor risikoen for væsentlige fejl er størst. Revisionen sigter således ikke mod at opdage eller rette uvæsentlige fejl, som ikke medfører en ændret helhedsvurdering af årsrapporten. Revisionen omfatter alene de forretningsgange, der kan medføre væsentlige fejl i årsrapporten eller risiko for kritik af institutionens forvaltning, samt de påkrævede specifikke handlinger, der er fremhævet i revisionsbekendtgørelsen. Herudover har institutionen en række forretningsgange, som har betydning for institutionens drift, men som ikke har væsentlig indvirkning på indsamlingen af data til årsrapporten. Institutionen har systemunderstøttede forretningsgange, og vi har i overvejende grad tilrettelagt en kontrolbaseret revisionsstrategi på væsentlige områder såsom elevindberetninger og timeregi-

64 Deloitte 284 streringer, mens der på andre områder udføres substansrevision. Revisionen omfatter en gennemgang af de væsentligste forretnings- og aktivitetsområder samt af underliggende forretningsgange og interne kontroller. Revisionsstrategien for VUC Storstrøm kan opsummeres således: Kontrolbaseret revisionsstrategi Revisionsområder System (væsentlige transaktionskæder) Substansbaseret revisionsstrategi Tilskud Easy/ NAVI-S ( ) Særlige tilskud, herunder Easy/ projekter NAVI-S Lønudbetalinger (SLS) SLS ( ) Kreditorer NAVI-S/ Fakturaflow Tilgodehavender NAVI-S Øvrige revisionsområder Easy/ NAVI-S Årsagen til, at vi delvist har valgt en substansbaseret revisionsstrategi for området lønudbetalinger, er ligesom tidligere, at der af Rigsrevisionens revisionsrapport af 28. april 2011 fremgår, at lønkørsler i SLS kan afvikles, uden at indrapporteringen er godkendt (funktionsadskillelse er ikke systemunderstøttet). På øvrige regnskabselementer og områder er risikoen for fejl i årsregnskabet vurderet som normal, og revisionens omfang har derfor været mindre. 1.5 Tilsynssager hos Rigsrevisionen, styrelsen mv. Vi har forespurgt skolen, om der har været eller er igangværende tilsynssager. skolen har oplyst, at der ikke har været tilsynssager i regnskabsåret eller er igangværende tilsynssager hos hverken Rigsrevisionen eller styrelsen. Vi har i endvidere i ledelsens regnskabserklæring indhentet ledelsens skriftlige bekræftelse heraf. Vi har heller ikke under revisionen fundet forhold, der kunne tyde på tilsynssager hos Rigsrevisionen eller styrelsen. 2. Finansiel revision Vores revision af årsregnskabet for 2016 er udført i overensstemmelse med revisionsbekendtgørelse nr af 14. december 2015, herunder i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik og internationale revisionsstandarder. For regnskabsåret 2016 har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udstedt ny revisionsbekendtgørelse om revision og tilskudskontrol. I forhold til den tidligere bekendtgørelse er de væsentligste ændringer: ajourføre indholdet i forhold til afledte ændringer i andre regelsæt og procedurer, herunder Revisorloven og for fx indberetninger til brug for tilskudsberegninger krav om standardafsnit i revisionsprotokollatet

65 Deloitte 285 forenkling af revisortjeklisten (gengivet sidst i revisionsprotokollatet), hvorved der er etableret en direkte sammenhæng mellem revisortjeklisten og standardafsnit i revisionsprotokollatet. Revisionen er i år udført på følgende måde: Revisionens udførelse Fase 1 Revision i årets løb Gennemgang af forvaltning, forretningsgange og systemer, der genererer data til årsrapporten Fase 2 Statusrevision Revision af regnskabsposter og oplysninger i årsrapporten og forvaltningsrevision Fase 3 Konklusion Påtegning af årsrapporten I årets løb har vi revideret udvalgte forretningsgange og interne kontroller, som leverer væsentlige data til årsrapporten. Ved årsafslutningen fokuseres revisionen på poster i årsrapporten og øvrige oplysninger i årsrapporten samt forvaltningsrevision. Vores rapportering i revisionsprotokollatet indeholder en redegørelse for den udførte revision til bestyrelsen, herunder en række pligtmæssige redegørelser for den udførte revision til brug for Rigsrevisionens og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn med institutionen. 2.1 Juridisk kritisk revision Skolens formål Vi har ved vores revision ikke konstateret forhold, der giver os anledning til at formode, at skolen i sit virke ikke er uafhængig, og at skolens midler ikke anvendes i overensstemmelse med de givne vilkår og skolens formål. 2.2 Forretningsgange og interne kontroller, dispositioner, registreringer og regnskabsafslutning I henhold til revisionsbekendtgørelsen skal vi vurdere skolens interne kontrol, herunder vurdere om tilskudsbetingelser, regler og aftaler overholdes. Vi har efterprøvet skolens væsentligste forretningsgange, dispositioner, registreringer og regnskabsaflæggelse, herunder at skolen følger retningslinjerne i: Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse/lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse med tilhørende bekendtgørelser, cirkulærer mv. samt institutionens vedtægter Institutionens regnskabsinstruks

66 Deloitte 286 Styrelsen for Undervisning og Kvalitets instrukser for tilskud til erhvervsrettet uddannelse og almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. (IEU-instruksen/AGVinstruksen) Styrelsen for Undervisning og Kvalitets tilskudsmeddelelser og eventuelle lånetilsagn med vilkår for tilskuddene/lånene Paradigme for årsrapport og vejledning om udarbejdelse af årsrapport for statsfinansierede institutioner under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Vi har ved tilrettelæggelsen af revision og udvælgelsen af stikprøver for 2016 gennemgået udvalgte områder, således at alle afdelinger og uddannelser vil blive gennemgået over en årrække. Revisionen har omfattet en vurdering af, om skolens væsentligste forretningsgange, interne kontroller og rapporteringssystemer fungerer forsvarligt på de områder, som gennemgås. Formålet med gennemgangen er at vurdere, om de interne kontroller er betryggende, det vil sige, om kontrollerne er designet hensigtsmæssige i forhold til de kontrolmål, de skal sikre kontrollerne faktisk er implementeret, og kontrollerne har fungeret i hele den periode, som revisionen omfatter. Gennemgangen har omfattet en vurdering af, om de interne kontroller sikrer en fuldstændig, nøjagtig og rettidig behandling af godkendte transaktioner de interne kontroller forhindrer, at fejl opstår, eller sikrer, at opståede fejl opdages og rettes, og der er dokumentation for den foretagne databehandling og de udførte kontroller. Vi anser, at skolens forretningsgange på området som betryggende set i forhold til skolens størrelse og organisation samt de indførte delvist kompenserende kontroller. Vi har foretaget en overordnet vurdering af, om de dertil knyttede interne kontroller er betryggende og bliver efterlevet, uden at det giver anledning til væsentlige bemærkninger. Skolens bogføring er tilrettelagt således, at den kan danne grundlag for opstilling af såvel årsregnskab som andre økonomiske informationer, og det er vores opfattelse, at skolen har etableret tilstrækkelige kontrolforanstaltninger til sikring af en korrekt registrering af alle indtægter og omkostninger samt skolens aktiver Den generelle it-sikkerhed på det administrative område Vi har som en del af den finansielle revision for 2016 foretaget en overordnet informationsindsamling omkring institutionens it-anvendelse. Skolen anvender Navision Stat som finanssystem, SLS som lønsystem, Ludus som studieadministrativt system og Statens Koncernbanksystem. Informationerne er indhentet på baggrund af interview af institutionens medarbejdere med ansvar for de respektive systemer.

67 Deloitte 287 På baggrund af vores overordnede gennemgang, er det vores vurdering, at kontrollerne i al væsentlighed er hensigtsmæssigt designet og implementeret. Navision Stat hostes af KMD via Web-opkobling, og databasen forefindes ikke på institutionen. Lønsystemet hostes af SLS via Web-opkobling, og databasen forefindes ikke på institutionen. Ludus-databasen hostes via Københavns VUC, der er vært for et administrativt fællesskab herom. Vi har senest vedrørende 2015 modtaget en it sikkerhedserklæring vedrørende Navision Stat fra KMDs revisor. Denne erklæring har ikke givet anledning til bemærkninger. Vi har drøftet institutionens generelle it-kontroller, herunder backup-procedurer mv. med institutionens ledelse, hvilket ikke har givet anledning til bemærkninger. Det er vores samlede vurdering, at VUC Storstrøms it-miljø er tilrettelagt på betryggende vis og kan danne grundlag for et retvisende regnskab Statstilskud Regnskabsområde Taxameterindtægter Regnskabsposter Taxameterindtægter Mellemregning ministeriet Forretningsgange og interne kontroller Elevindberetninger Revisionen af elevregistreringer og tilskud er opdelt i følgende: Øvrig administration (krav) af uddannelser Gennemførte aktiviteter og elevindberetninger Afstemning af modtagne tilskud, herunder aktiviteter (årselever) Bygning- og fælles administration. Øvrig administration (krav) af uddannelser Vi har påset, at de bogførte indtægter for henholdsvis deltagerbetaling og materialegebyr mindst svarer til de til grund for årselevindberetningerne anførte elever gange deltagerbetaling/materialegebyr pr. elev. Vi har endvidere påset, at der ved salg af efteruddannelseskurser er bogført indtægter for alle aktivitetsregistrerede kurser, samtidig med at de bogførte indtægter stikprøvevis er kontrolleret til kontakter mv. og periodiseret pr i forhold til undervisningens og kursernes gennemførelse. Gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

68 Deloitte 288 Gennemførte aktiviteter og elevindberetninger Vi har til brug for beregning af tilskud til skolen afgivet løbende revisorerklæringer vedrørende skolens elevgrundlag. Det er vores opfattelse, at elevindberetningsområdet fungerer betryggende. Modtagne tilskud, herunder aktiviteter (årselever) Vi har kontrolleret, at tilskud er i overensstemmelse med tilskud- og regnskabspraksis beregnet på baggrund af årselevtallene samt modtagne skrivelser fra ministeriet vedrørende øvrige tilskud, herunder periodisering af tilskud i forhold til forbrug. Under vores revision af tilskudsudløsende faktorer er vi ikke stødt på forhold, som efter vores opfattelse strider mod gældende tilskudsbekendtgørelser og -betingelser samt foreliggende tilskudspraksis. I forbindelse med revisionen af skolens årsregnskab er det vurderet, at skolens tilskudsgrundlag er uændret i forhold til de erklæringer, der er afgivet i årets løb. Det er vores opfattelse, at skolens midler er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår og skolens formål. Bygnings- og fælles administration Vi har stikprøvevis gennemgået grundlagsårselever til brug for udbetaling af tilskud til fælles- og bygningsomkostninger mv. Gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger Løn Regnskabsområde Lønomkostninger, herunder timeregistrering Regnskabsposter Personaleomkostninger Anden gæld (lønrelaterede poster) Forretningsgange og interne kontroller Lønstamdata Lønudbetaling Arbejdstidsaftalen Revisionen af løn er opdelt i følgende: Lønstamdata (personalesager) Lønudbetalinger Arbejdstidstid. Vi har gennemgået forretningsgangene og de dertil knyttede interne kontroller i lønningsbogholderiet uden at have bemærkninger hertil.

69 Deloitte 289 Lønstamdata (personalesager) Revisionen har blandt andet omfattet: Opfølgning på forretningsgang i forhold til lønstamdata Gennemgang af et udsnit af personalegrupper, herunder stikprøvevis gennemgang af ansættelsesbetingelser, såsom dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse, anciennitetsdato, indplacering og eventuelt godkendelse fra ministeriet, hvor det er påkrævet mv. Gennemgang af variable ydelser og engangsvederlag, herunder over- og merarbejde, særlig indsats og resultatløn Gennemgang af aflønning af timelærere og kvotatimelærere Gennemgang af undervisningspersonale med flere ansættelse Gennemgang af, hvilke medarbejdere der har adgang til SLS. Vi har foretaget en stikprøvevis kontrol af, om stamdata registreres og dokumenteres korrekt i skolens SLS-system i forhold til de oplysninger, der foreligger om den enkelte ansatte. Vi har stikprøvevis gennemgået variable ydelser, herunder overarbejde samt engangsvederlag for merarbejde og særlig indsats. Gennemgangen af overarbejde har ikke givet anledning til bemærkninger, og vi har konstateret, at der foreligger ledergodkendelse af overarbejde og at det udbetales i overensstemmelse med reglerne. Derudover er der af den øverste leder taget stilling til merarbejde og udbetaling af den særlige indsats til øvrige ledere i overensstemmelse med reglerne. Skolens direktør og øvrige ledere har modtaget resultatløn. Institutionen arbejder i overensstemmelse med Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens udstedte bemyndigelse med resultatlønskontrakter for institutionens ledelse. Der er for 2016 indgået og evalueret aftale med 11 medarbejdere fordelt på direktion, uddannelsesledere, afdelingsledere samt øvrige medarbejdere. På overordnet niveau måles der på indsatsområder, og for hvert indsatsområde er der udarbejdet en konkret målsætning. Der er indgået følgende ramme for resultatlønskontrakter for 2016: t.kr. t.kr. Basisramme Ekstraramme I alt Institutionen har i resultatlønskontrakten for den enkelte leder indarbejdet de af ovennævnte indsatsområder, der er fundet relevante. Indsatsområderne er opdelt i relevante aktiviteter og mål, der skal evalueres for opfyldelsesgrad. Vi har stikprøvevis gennemgået skolens evaluerede resul-

70 Deloitte 290 tatlønskontrakter for perioden , hvor der er udbetalt resultatløn til 11 medarbejdere. Målopfyldelsesgraden for 2016 ligger for medarbejderne fra 66,5% til 90,0%. Den gennemsnitlige målopfyldelsesgrad udgør 86,8%. Målopfyldelsesgraden for 2015 lå fra 89,9% til 95,4% og gennemsnitlige målopfyldelsesgrad var 92,7%. De samlede opfyldelsesprocenter er opgjort af institutionen efter en individuel vurdering af hver enkelt medarbejder ud fra indsatsområder og graden af målopfyldelse. Vi har kontrolleret, at skolen har overholdt de forskellige tidsfrister for indgåelse af kontrakter og for indberetning til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Desuden har vi kontrolleret, at skolen på sin hjemmeside har offentliggjort oplysninger om resultatkontrakten for skolens øverste leder. Baseret på de foretagne undersøgelser vurderes det, at skolen overholder de af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udstedte retningslinjer om indgåelse af resultatlønskontrakter. Gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger. Lønudbetalinger Revisionen har blandt andet omfattet: Opfølgning på forretningsgange i forhold til lønudbetalinger Stikprøvevis gennemgang af lønudbetaling til lærere, øvrige ledere og medarbejdere (TAPpersonale) Gennemgang af lønudbetaling til skolens direktør Gennemgang af lønudbetaling til medarbejdere i lønafdelingen/administrationen. Ved anvendelse af statens lønsystem, SLS, er det ikke et krav, at der er en person der indberetter, og en anden der frigiver ved udbetaling af løn. Der er således ikke etableret reel funktionsadskillelse for udbetaling af løn. Vi betragter den manglende systemmæssige funktionsadskillelse som værende uhensigtsmæssig, da funktionsadskillelsen er et afgørende element i tilrettelæggelsen af interne kontroller og betryggende anlagte forretningsgange. Vi har konstateret, at skolen har etableret en betryggende forretningsgang, hvor der er en person der indberetter, og en anden der frigiver ved udbetaling af løn. Vi skal anbefale skolen at anmode Moderniseringsstyrelsen om, at der bliver ændret på forholdene omkring brugeroprettelse og funktionsadskillelse i SLS, så der kan opretholdes en reel funktionsadskillelse for udbetaling af løn. Gennemgangen har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger.

71 Deloitte 291 Arbejdstid Revisionen har omfattet principperne for administration af arbejdstid, herunder at den samlede arbejdstid er opgjort efter Moderniseringsstyrelsens vejledning, helligdage og ferie er indregnet korrekt, og undervisningstid er i overensstemmelse med skoleskemaer og andre opgørelser. Gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger Indtægtsdækket virksomhed (IDV) Regnskabsområde Regnskabsposter Forretningsgange og interne kontroller IDV-indtægter IDV-indtægter IDV-omkostninger Debitorer Anden gæld IDV-aktiviteter Indtægtsdækket virksomhed udgør 0,1% af VUC Storstrøms samlede omsætning. Resultatet af IDV-aktiviteterne for årene 2013 til 2016 udgør: t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. Indtægter Direkte og indirekte lønomkostninger (92) (202) (276) (350) Direkte og indirekte andre omkostninger 0 (160) (186) (153) Resultat Akkumuleret egenkapital Skolens IDV-aktivitet er på et meget lavt niveau. Skolen har fremadrettet ingen forventning om en stor aktivitet på dette område. Vi er af den overbevisning, at aktiviteten er gennemført med fokus på en så produktiv undervisning som muligt Andre væsentlige områder Fast ejendom Vi har fulgt op på, at skolen foretager dispositioner vedrørende ejede bygninger og/eller indgår lejemål i overensstemmelse med de foreliggende regler. Projekter Vi har stikprøvevis og ved interview gennemgået igangværende projekter for Vi har påset, at der er fastlagt procedurer, som sikrer, at igangværende projekter periodiseres korrekt,

72 Deloitte 292 alle indtægter og omkostninger ved de pågældende projekter registreres løbende og er adskilt fra skolens øvrige virksomhed, og projekttimer registreres løbende og særskilt fra lærernes øvrige timer. Det er vores opfattelse, at skolen administrerer igangværende projekter på tilfredsstillende vis. Vi har stikprøvevis gennemgået afsluttede projekter for Vi har påset, at projektregnskaberne er aflagt i overensstemmelse med regler for regnskabsaflæggelse i projektbevillingen. Gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger. Anlægsaktiver Regnskabsområde Anlægsaktiver Regnskabsposter Materielle anlægsaktiver Afskrivninger Forretningsgange og interne kontroller Varekøb og varekreditorer Anlægsaktiver Registrering/tilstedeværelse af anlægsaktiver Vi har ved revisionen gennemgået den fysiske tilstedeværelse af væsentlige tilgange, og gennemgangen har ikke anledning til væsentlige bemærkninger. Der foretages løbende afstemninger af tilgange mellem saldobalance og anlægskartotek. Gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger. Til- og afgange til anlægskartotek Vi har stikprøvevis gennemgået dokumentationen for væsentlige til- og afgange af anlægsaktiver. Der er sket godkendelse af indkøbet via den elektroniske godkendelsesprocedure. Gennemgangen gav ikke anledning til væsentlige bemærkninger. Vi har stikprøvevis gennemgået skolens anlægskartotek, herunder foretaget en stikprøvevis kontrol af tilstedeværelsen. Anlægskartoteket er afstemt til skolens bogføring og regnskab. Gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger. Plan for vedligeholdelse af bygninger Vi skal påse, at skolen har udarbejdet en flerårig plan til sikring af, at der sker en forsvarlig vedligeholdelse af ejede bygninger. Bygningerne gennemgås metodisk på forskellige områder, hvorudfra der medtages en række forhold, som bør udbedres og et prisoverslag pr. forhold. Ledelsen tager løbende stilling til de udarbejdede vedligeholdelsesplaner i forbindelse med budgetlægningen. Der tages løbende stilling til om planlagt, men ej gennemført vedligeholdelse/investering, skal gennemføres eller udskydes, herunder om det er forsvarligt ikke at gennemføre dem.

73 Deloitte 293 Debitorer Der bliver ifølge det oplyste løbende fulgt op på debitorer, herunder ved løbende henvendelse til afdelingerne, således at eventuelt manglende betalinger bliver identificeret så hurtigt som muligt. Likvide beholdninger, herunder elektroniske betalingssystemer Regnskabsområde Regnskabsposter Forretningsgange og interne kontroller Likvide beholdninger Likvide beholdninger Afstemninger Betalingssystemer Vi har foretaget uanmeldt beholdningseftersyn den , der omfattede en afstemning af samtlige bankkonti samt kontrol af fire fysiske kassebeholdninger. Det er kontrolleret, at de tilrettelagte forretningsgange for personadskillelse mellem registrerings- og frigivelsesfunktionerne på kasseområdet har fungeret på betryggende vis. Vi har i forbindelse med vores revision gennemgået skolens elektroniske betalingssystemer. Vores revision har været tilrettelagt med henblik på at vurdere følgende områder: 1. Den indbyggede funktionsadskillelse, bl.a. kontrol af, om der foreligger enefuldmagter 2. Systemernes adgangsbegrænsning 3. Den logiske sikkerhed knyttet til systemer. Vi har ved interview fået oplyst, at der ikke er sket væsentlige ændringer i fuldmagtsforholdene i Vi har efterfølgende i forbindelse med statusrevisionen modtaget engagementsoversigter inkl. fuldmagtsforhold. Gennemgangen heraf har ikke givet anledning til bemærkninger. Vores beholdningseftersyn gav ligeledes ikke anledning til bemærkninger. Opbevaring af bogføringsmateriale Vi har fået oplyst, og stikprøvevis påset, at skolen ikke har ændret de etablerede forretningsgange, der sikrer, at bogføringsmateriale opbevares og arkiveres i overensstemmelse med reglerne i lov om statens regnskabsvæsen. Hensættelse Skolen har, i forbindelse med beslutningen om at bygge nye undervisningslokaler i Næstved, og dermed fraflytte de eksisterende lejede lokaler, valgt at hensætte 6,0 mio.kr. til istandsættelse af de lejede lokaler i Næstved i forbindelse med fraflytningen, hvilket er 3,0 mio.kr. mere end pr De lejede lokaler omfatter ca m 2, og der er således hensat kr. pr. m 2. Hvor der pr var hensat et skønnet beløb ud fra antal m 2 er der pr udarbejdet en oversigt over skønnede omkostninger fordelt på bygninger og vedligeholdelsesarbejder.

74 Deloitte 294 Opgørelsen udviser t.kr. Det hensatte beløb er fortsat skønnet, hvorfor den endelige omkostning kan vise sig at blive enten større eller mindre. 3. Forvaltningsrevision Vi har ud over den finansielle revision, herunder den juridisk-kritiske, foretaget forvaltningsrevision. Forvaltningsrevisionen er foretaget integreret og sideløbende med den finansielle revision af årsregnskabet og har omfattet en vurdering af økonomistyring, sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, herunder om skolens ledelse har taget skyldige økonomiske hensyn ved midlernes forvaltning. Vurderingerne er blandt andet baseret på den administrative tilrettelæggelse af opgavevaretagelsen, de økonomiske dispositioner, der er foretaget, analyser og sammenligninger af indtægts- og omkostningsposter, nøgletal, budgetafvigelser, budgetforudsætninger, målfastsættelse og -opfyldelse, usædvanlige tendenser i udviklingen samt løbende styringsprocesser. Det er skolens ledelse, der har ansvaret for at planlægge og styre skolens aktiviteter og herved sikre, at skolens ressourcer, herunder statstilskuddet, anvendes på en økonomisk og forsvarlig måde. Det forventes, at skolens ledelse tilrettelægger en efter skolens størrelse afpasset administration af ressourcerne under hensyntagen til økonomistyring, sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Rapporteringen herom foregår blandt andet i årsrapporten, som skal indehold en række lovpligtige hoved- og nøgletal samt målrapportering. Nøgletallene kan for den enkelte skolen vise et udviklingsforløb, men er ikke uden videre egnede til sammenligning med andre skolen, da der kan være væsentlige forskelle i de underliggende faktiske forhold, registreringer og fordelinger. Ledelsen afholder løbende møder, hvor aktiviteter og opgaver planlægges og prioriteres ud fra skolens politikker og overordnede mål og strategier, ligesom ledelsen løbende følger op herpå ved gennemgang af månedlige nøgletal, kvartals-, halvårsregnskaber og årsrapporten sammen med ledelsesnotat. Det er vores opfattelse, at skolen generelt har en forsvarlig administration ved forbrug af offentlige midler, og at skolen lever op til de forventninger der stilles med hensyn til økonomistyring samt en sparsommelig, produktiv og effektiv styring af skolens forhold. 3.1 Økonomistyring Vurderingen af økonomistyringen omfatter blandt andet undersøgelser af, om skolen løbende følger op på drifts- og likviditetsbudgetter. Ministeriet lægger stor vægt på skolens regnskaber for de enkelte uddannelsesformål ved fastsættelse af taxametertilskud til de enkelte uddannelser, hvorfor vi vurderer, at det er hensigtsmæssigt at styre på de enkelte uddannelsesformål for bedst muligt at kunne indgå i dialogen med ministeriet om størrelsen af de udmøntede tilskud.

75 Deloitte 295 Skolens økonomistyring tager sit udgangspunkt i den strategi som bestyrelsen har lagt for VUC et. Processen for udarbejdelse af budgettet gennemføres i samarbejde med hver enkelt afdeling og ledergruppen. Ressourcedirektør samler afdelingsbudgetterne i et ankerbudget for hele skolen. Ressourcedirektør kvalitetssikrer budgettet inden dette behandles i skolens daglige ledelse. Ankerbudgettet er opdelt kvartalsvis, således at det er muligt at foretage budgetopfølgning kvartalsvis. Bestyrelsen godkender ankerbudgettet efter ledelsens godkendelse. Der foretages månedlig budgetopfølgning af Ressourcedirektør til internt brug. Der foretages budgetopfølgning hvert kvartal af Ressourcedirektør til internt brug for ledelsen og bestyrelsen. Ved budgetopfølgning foretages der en korrektion af ankerbudgettet, således at det er muligt at vurdere skolens økonomi på baggrund af faktiske og budgetterede forhold. Herefter kan der foretages revurdering af de foretagne valg omkring investeringer mv. hvis der er behov herfor. Vi har nedenfor sammenlignet resultatopgørelsen for 2016 med budgettet for Budget- Budget- Resultat Budget afvigelse afvigelse t.kr. t.kr. t.kr. % Statstilskud ,17 Deltagerbetaling og andre indtægter ,63 Indtægter ,85 Undervisningens gennemførelse ( ) ( ) ,86 Markedsføring (1.317) (1.593) ,33 Ledelse og administration (11.504) (12.210) 706 5,78 Bygningsdrift (26.297) (16.330) (9.967) (61,03) Aktiviteter med særlige tilskud (4.647) (4.806) 159 3,31 Finansielle poster (1.224) (1.160) (64) (5,52) Resultat Ovenstående viser en positiv udvikling i resultatet i forhold til budgettet på t.kr. En stigning af indtægter på 5,8 mio.kr. svarende til 3,9% i forhold til det budgetterede, viser en fortsat positiv udvikling for skolen. Den øgede indtægt i andre indtægter kan henføres til øget deltagerbetaling. Skolen har anvendt færre ressourcer bl.a. i form af lærerlønninger og bygningsdrift for at kunne gennemføre undervisningen af det stigende antal årselever. Der er samlet realiseret et bedre resultat end budgetteret. Vi har ikke konstateret forhold, der giver anledning til bemærkninger omkring skolens økonomistyring.

76 Deloitte Budget for det kommende regnskabsår Budgettet for 2017 viser et overskud på t.kr. baseret på et statstilskud på 149,5 mio.kr., og et resultat før finansielle poster på t.kr. Den likviditetsmæssige virkning af budgettet kan opgøres til 55,9 mio.kr. og en samlet likviditetsreserve på 15,7 mio.kr. ultimo Det store likviditetstræk skyldes påbegyndelse af byggeriet i Næstved, som i første omgang finansieres via skolens egen likviditet Det finansielle beredskab Årets samlede likviditetsvirkning udviser en stigning på 28,7 mio.kr. mod en stigning på 16,4 mio.kr i regnskabsåret Årets likviditetsforskydning er vist nedenfor: t.kr. t.kr. Driftens likviditetsvirkning Investeringers likviditetsvirkning (148) 0 Finansieringens likviditetsvirkning (1.196) (1.174) Årets likviditetsforskydning Det er vores opfattelse, at udviklingen i skolens likviditet er rigtig god og muliggør finansiering af vedligeholdelsesomkostninger mv. via egen indtjening fra driftsaktiviteterne over en længere årrække. 3.2 Sparsommelighed Vurderingen af sparsommelighed omfatter blandt andet undersøgelser af, om skolens dispositioner er i overensstemmelse med de almindelige normer for, hvad der under hensyntagen til skolens art og størrelse kræves af en hensigtsmæssig og sparsommelige forvaltning af offentlige midler, herunder hvorvidt varer og tjenesteydelser er erhvervet på en økonomisk måde under hensyn til pris, kvalitet og kvantitet samt de af bestyrelsen udstukne retningslinjer. Sparsommelighed kan blandt andet vurderes på følgende områder: Indkøb af varer og tjenesteydelser Udbud (udbudsregler og konkurrenceudsættelse) Økonomisk forvaltning Løn. Skolen har løbende fokus på, at indkøb af varer og tjenesteydelser foregår så sparsommeligt som muligt. Vi har i forbindelse med vores revision foretaget en vurdering af, om der ved midlernes forvaltning er taget skyldige økonomiske hensyn. Ved vores revision og attestationsafgivelser har vi stikprøvevis vurderet, om skolens dispositioner er i overensstemmelse med de almindelige normer for, hvad

77 Deloitte 297 der under hensyntagen til skolens art og størrelse kræves for at forvalte offentlige midler på hensigtsmæssig og sparsommelig vis. Anbringelse af likvider Skolen har pr ikke placeret midler på særlige aftaleindskud. Skolen har placeret samtlige midler på 94 mio.kr. på en almindelig konto. Dette skal ses i sammenhæng med beslutningen om at bygge nye undervisningslokaler i Næstved. Skolens ledelse har således vurderet, at der er behov for en vis likviditetsmæssig frihed i forbindelse hermed. Investering Skolen har ikke foretaget større investeringer i regnskabsåret. Skolen anvender SKI-aftaler eller indhenter minimum tre tilbud ved større investeringer, hvor der ikke anvendes SKI-aftale. Skolens leder er endvidere opmærksom på at pris og kvalitet skal hænge sammen. Skolen anvender desuden midler til kompetenceudvikling af medarbejderne samt opdatering af undervisnings- og arbejdsmiljø. Vi har ikke konstateret forhold, der giver anledning til bemærkninger omkring skolens sparsommelighed. 3.3 Produktivitet Vurderingen af produktiviteten omfatter blandt andet undersøgelser af, om skolens præstationsmål over en årrække har udviklet sig tilfredsstillende. Produktivitet kan blandt andet vurderes på følgende områder: Nøgletal Analyser over tid eller benchmark med andre skoler. I årsrapportens ledelsesberetning og i ledelsesnotat er der en række nøgletal, som viser udviklingen i skolens produktivitet. Nøgletal baseres på registreringer i skolens regnskabs- eller elevadministrative systemer. Ved benchmark med andre skoler, baseres oplysninger på skolernes årsrapporter, som er indberettet til Undervisningsministeriets regnskabsportal. Skolerne der sammenlignes med, udvælges ud fra kriterierne: institutionstype, antal årselever, elevgrundlag i nærområdet mv. Vi har blandt andet revideret institutionens produktivitet med udgangspunkt i de i årsrapporten viste nøgletal og nedenstående udregning af indtægter og omkostninger pr. gennemsnitlig årskursist. Revisionen af produktivitet har ikke givet anledning til bemærkninger.

78 Deloitte 298 Gennemsnitlige indtægter og omkostninger pr. årskursist: kr. kr. kr. Statstilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Indtægter pr. årskursist Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Andre aktiviteter Omkostninger pr. årskursist VUC Storstrøms omsætning pr. årskursist har været faldende de seneste tre år. Omkostningen pr. årskursist har ligeledes været faldende de seneste tre år. Realiserede årskursister Skolens realiserede årskursister for 2016 sammenlignet med 2015 udviser følgende: Afvigelse t.kr. t.kr. t.kr. HF 2-årig (16) HF enkeltfag GSK 3 4 (1) AVU FVU (32) OBU (5) IDV 0 6 (6) Øvrige I alt Skolen har, som det fremgår ovenfor, haft en stigning i antallet af årskursister i De største stigninger udgøres af HF enkeltfag og AVU-elever, hvorimod HF 2-årig og FVU-elever er faldet. De øvrige aktiviteter ligger på niveau med Årskursister har i 2016 samlet set på alle uddannelser, givet en stigning på 193 årskursister. Vi har ikke konstateret forhold, der giver anledning til bemærkninger omkring skolens produktivitet.

79 Deloitte Effektivitet Vurderingen af effektiviteten omfatter blandt andet undersøgelser af, om skolen har en veldefineret strategiplan og har etableret måleinstrumenter (nøgletal og brugerundersøgelser). Strategi Skolens nuværende strategi, der omfatter perioden er godkendt af bestyrelsen i marts Ledelsen har siden vedtagelsen i marts 2015, arbejdet målrettet med at få gjort den overordnede strategi operationel, og har inddraget bestyrelsen i dette arbejde. Ved arbejdet med skolens strategi forsøger ledelsen og bestyrelsen at fremtidssikre skolens økonomi, samt sikre at have de rigtige ressourcer på skolen til gennemførelse af den ønskede aktivitet. Evalueringer Skolen foretager medarbejderevaluering hvert andet år. Tilfredshedsundersøgelser forefindes i summarisk form på skolens hjemmeside. Medarbejderevalueringen danner desuden grundlag for en rapport, som bestyrelsen og ledelsen gennemgår og arbejder med i den løbende udvikling af skolen. En del af rapportens punkter anvendes i strategiplanen som omtalt ovenfor. Vi har ikke konstateret forhold, der giver anledning til bemærkninger omkring skolens effektivitet. 3.5 Konklusion på udført forvaltningsrevision Vi er i forbindelse med revisionen af ovenstående områder ikke blevet bekendt med forhold, som indikerer, at institutionens midler ikke er blevet forvaltet tilfredsstillende. 4. Øvrige oplysninger 4.1 Ledelsens regnskabserklæring samt ikke-korrigerede fejl i årsrapporten Som led i revisionen af vanskeligt reviderbare områder har direktionen afgivet en regnskabserklæring over for os vedrørende årsrapporten for Heri har ledelsen bl.a. erklæret, at institutionens ledelse er enig i, at institutionens anlægsaktiver er værdiansat forsvarligt der er taget økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af årsrapporten statstilskuddet er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår tilskudsgrundlaget er opgjort i overensstemmelse med gældende regler institutionens aktiver ikke er pantsat eller behæftet med ejendomsforbehold ud over det i årsrapporten oplyste indtægter fra projekter og IDV-aktiviteter er indregnet fuldstændigt og nøjagtigt og er periodiseret korrekt der ikke er verserende eller truende erstatningskrav, retssager eller eventualforpligtelser såsom pensions-, kautions- og garantiforpligtelser samt andre økonomiske forpligtelser, herunder leasingforpligtelser, ud over de i årsrapporten anførte, som væsentligt vil kunne påvirke bedømmelsen af institutionens økonomiske stilling

80 Deloitte 300 der ikke er konstateret besvigelser i det forløbne regnskabsår, og at institutionens forretningsgange og interne kontroller bl.a. har til formål at forebygge muligheden for besvigelser der fra balancedagen og frem til i dag ikke er indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten, og som ikke er kommet til udtryk i ledelsesberetningen. Vi har under vores revision ikke fundet forhold, som ikke efterfølgende er korrigeret i årsrapporten. 4.2 Eftersyn af bestyrelsens protokoller og overholdelse af Statens Regnskabsregler Vi har foretaget kontrol af, at bestyrelsen overholder de pligter, som den i henhold til lovgivningen er pålagt med hensyn til at oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller mv. Endvidere har vi påset, at institutionen på alle væsentlige områder overholder statens regnskabsregler. 4.3 Rapportering til andre myndigheder og underskriftsforhold Vi har foretaget kontrol af, at institutionen har foretaget de påkrævede rapporteringer til de respektive myndigheder, og at årsrapporter og revisionsprotokollater er underskrevet af bestyrelse og direktion. 4.4 Forsikringsforhold Institutionen er i lighed med tidligere år forsikringsmæssigt dækket af Statens Selvforsikring. Vi gør opmærksom på, at institutionen løbende bør evaluere, om der er særlige områder, hvor der kan tegnes særskilte forsikringer. Vi har ikke foretaget en vurdering af, om Statens Selvforsikring yder fuld økonomisk kompensation i alle skadessituationer. Ved indtægtsdækket virksomhed dækker Statens Selvforsikring ikke produktansvar og rådgivningsansvar. Institutionen oplyser at have vurderet, at der ikke for nuværende gennemføres aktiviteter, hvor der skønnes, at produktansvar eller rådgivningsansvar kunne blive gjort gældende. 5. Rådgivnings- og assistanceopgaver Siden afgivelsen af vores revisionsprotokollat af har vi efter anmodning fra institutionens ledelse udført følgende opgaver: Revisorerklæringer til Undervisningsministeriet vedrørende: Fuldtidsuddannelser Enkeltfag Supplerende indberetninger Klassekvotienter for gymnasiale fuldtidsuddannelser Erklæring vedrørende momskompensation.

81 Deloitte 301 Øvrige erklæringer: Interreg projekt Global Company Training Vækstforum, projekterne Videncenter for anvendt IKT og Pædagogisk IT til Export. 6. Konklusion på den udførte revision Vi har afsluttet vores revision af det af ledelsen aflagte årsregnskab for Hvis ledelsen godkender årsrapporten i den foreliggende form, vil vi forsyne årsregnskabet med en revisionspåtegning uden forbehold, fremhævelser eller andre rapporteringsforpligtelser. Vi har derudover gennemlæst ledelsesberetningen for at påse, at informationerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og de informationer, som vi i øvrigt er blevet bekendt med i forbindelse med vores revision. Vi vil udstede en særskilt udtalelse om, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Vi har endvidere i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik udvalgt relevante emner til såvel juridisk-kritisk revision som forvaltningsrevision. Vi vil udstede en særskilt udtalelse om, at vi ingen væsentlige kritiske bemærkninger har at rapportere i den forbindelse. Vores detaljerede kommentarer til den i forbindelse med årsafslutningen udførte revision er meddelt institutionens direktion. Ingen af de omtalte forhold har en sådan karakter, at vi har fundet det påkrævet at omtale dem i revisionsprotokollatet. 7. Revisionens formål og omfang samt ansvarsfordeling I vores protokollat af er revisionens formål, omfang og udførelse, revisors rapportering samt ansvarsfordelingen mellem ledelse og revisor beskrevet. Vi skal henvise hertil, ligesom vi anbefaler, at eventuelle nye bestyrelsesmedlemmer får udleveret et eksemplar heraf.

82 Deloitte Oplysning om revisors påtegning på årsregnskabet x X Revisors påtegning Uden forbehold og supplerende oplysninger Forbehold om fortsat drift (going concern) Forbehold om øvrige forhold Supplerende oplysninger om fortsat drift (going concern) Supplerende oplysninger om, at sammenligningstal i resultatopgørelsen i form af resultatbudget, ikke er underlagt revision Supplerende oplysninger om øvrige forhold 9. Revisortjeklisten Forord til Revisortjekliste Revisortjeklisten udarbejdes til brug for styrelsens gennemgang af årsrapporter for de regulerede institutioner. Styrelsen anvender desuden tjeklisten i forbindelse med planlægningen af tilsyn samt til statistiske formål. Tjeklisten udfyldes af skolens revisor i tilknytning til revisionen af årsregnskabet. Tjeklisten er en del af revisionsprotokollatet til årsregnskabet. Revisionsprotokollatets sider skal nummereres fortløbende. skolens bestyrelse er ansvarlig for, at skolen foretager elektronisk indberetning til styrelsen af revisors besvarelse af revisortjeklisten efter retningslinjer fastsat af styrelsen. Besvarelsen af tjeklistens enkelte spørgsmål kan være baseret på stikprøvevise undersøgelser vedrørende de pågældende forhold, gennemgange af forretningsgange eller af mere overordnede vurderinger af forholdene. Revisionen udføres ikke med henblik på at afgive særskilte konklusioner om enkeltstående forhold i regnskabsaflæggelsen eller om forvaltningen, ligesom revisionen ikke udføres med særlig henblik på besvarelse af tjeklisten. Revisors besvarelse af tjeklisten kan ikke træde i stedet for forbehold eller supplerende oplysninger i revisionspåtegningen eller omtale i revisionsprotokollat af den udførte revision og konklusion vedrørende risikoområderne, jf. 20 i lov nr af 9. september 2016 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) og ministeriets bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved regulerede institutioner. Vejledning til udfyldning af afkrydsningskolonnerne I kolonnen Afsnit i protokollat anføres afsnit i revisionsprotokollat. Ved hvert afsnit skal der foretages en afkrydsning enten i kolonne Kritiske bemærkninger, Væsentlige anbefalinger, Ingen kritiske bemærkninger, Udskudt til næste år eller Ikke relevant.

83 Deloitte 303 Punkt Revisortjekliste Afsnit i protokollat Kritiske bemærk- ninger Væsentlige anbefa- linger Ingen kritiske bemærkninger Udskudt, jf. revisions- planlægning Ikke relevant Har revisionen givet anledning til kritiske bemærkninger eller væsentlige anbefalinger vedrørende Overordnede kommentarer og risikofaktorer 1. Opfølgning på bemærkninger og anbefalinger fra sidste års revisionsprotokollat 1.2 X 2. Årets bemærkninger og anbefalinger af særlig betydning for årsregnskabet eller forvaltningen 1.4 X 3. Tilsynssager hos Rigsrevisionen, styrelsen 1.5 X mv. Finansiel revision 4. Juridisk-kritisk revision 2.1 X 5. Forretningsgange og interne kontroller, 2.2 X dispositioner, registreringer og regnskabsaflæggelse 6. Den generelle it-sikkerhed på det administrative X område 7. Statstilskud X 8. Løn X 9. Indtægtsdækket virksomhed X 10. Andre væsentlige områder X Forvaltningsrevision 11. Økonomistyring 3.1 X 12. Sparsommelighed 3.2 X 13. Produktivitet 3.3 X 14. Effektivitet 3.4 X

84 Deloitte Erklæring Med henvisning til Erhvervsstyrelsens udstedte erklæringsbekendtgørelse og Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2015 vedrørende revision og tilskudskontrol m.m. ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse skal vi anføre: at vi opfylder de i bekendtgørelsen stillede habilitetsbetingelser at vi under vores revision har modtaget alle de oplysninger, vi har anmodet om at statstilskuddet er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår, og refusion og tilskudsgrundlaget er opgjort i overensstemmelse med gældende regler at vi ikke under vores revision er blevet bekendt med, at refusion og tilskudsgrundlaget ikke er opgjort i overensstemmelse med gældende regler. Nykøbing F., den Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Glenn Hartmann statsautoriseret revisor Nykøbing F., den Bestyrelse Per Skovgaard Andersen Stina Løvgreen Møllenbach John Brædder formand næstformand Michael Bang Ole Marqweis Kirsten Jacobsen Jan Hendeliowitz Michelle Simone Polenz Dea Chor Martin PDA/lwh C:\Users\lhendriksen\AppData\Local\Temp\Deloitte.DA4\Docs\ \ \ Revisionsprotokol 2016.docx

85 Bedre veje til en ungdomsuddannelse opsummering af anbefalingsområder til regeringen Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse, februar 2017

86 Titel: Bedre veje til en ungdomsuddannelse opsummering af anbefalingsområder til regeringen Udgivet af: Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse, februar 2017 Forsidefoto: Korsør ProduktionsHøjskole Tryk: Rosendahls Publikationen kan hentes på Undervisningsministeriets hjemmeside: ISBN: ISBN: (elektronisk udgave) Indhold Introduktion: Bedre veje til en ungdomsuddannelse... 4 Kapitel I: Ny 100-procent-målsætning... 9 Kapitel II: En sammenhængende kommunal ungeindsats Kapitel III: En ny Forberedende Uddannelse etableres Kapitel IV: Kapacitetsopbygning, opfølgning og implementering Baggrund om ekspertgruppen og afsættet for gruppens arbejde Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 2

87 Forord Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse har nu afsluttet sit arbejde. Her præsenteres vore væsentligste anbefalinger til regeringen og dele af det grundlag, de hviler på. Mange mellemregninger er udeladt. For ekspertgruppen er hovedfacit, at vi må ophøre med at lave restpolitik til restgruppen og i stedet forme en langt mere integreret, sammenhængende og helhedsorienteret indsats. I lovgivningen og i det daglige arbejde. Indsatsen omhandler i dag omtrent unge i aldersgruppen år. Med bl.a. udviklingen på arbejdsmarkedet og løftede karakterkrav i ungdomsuddannelserne bliver gruppen større, hvis der ikke handles. En bedre indsats forudsætter et stærkt fælles fodslag. Ikke alene i Folketinget og regeringen, men også i de enkelte kommuner, mellem de mange politik- og forvaltningsområder de unge i målgruppen er involveret i, mellem de mange forskellige professionelle, der gør noget med de unge. Sådan kunne man blive ved. Det er en indsats, der nok kan have brug for nye ideer og projekter, men først og fremmest en langsigtet og stabil indsats på alle niveauer, der kan trække på de gode erfaringer, virksomme tiltag og engagerede faggrupper, der findes på området. En styrket indsats for denne umage, men store gruppe af unge uden en ungdomsuddannelse og job, handler måske ikke alene om omsorgen for den enkelte unges livsmuligheder eller om det samfundsmæssigt rationelle i at begrænse restgruppen. Det handler formentlig i mere fundamental forstand også om en solidaritet og sammenhængskraft, der hviler på stærke, sammenhængende løsninger. På vegne af ekspertgruppen Stefan Hermann (formand) NY MÅLSÆTNING EN KOMMUNAL UNGEINDSATS NY FORBEREDENDE UDDANNELSE KAPACITETSOPBYGNING OG OPFØLGNING En ny målsætning, der rummer alle unge som understøtter en sammenhængende kommunal ungeindsats sammen med en ny Forberedende Uddannelse...sammen med fokus på kapacitetsopbygning, opfølgning og implementering 1. Erstat 95-procentmålsætningen med 100-procentmålsætning, som rummer alle unge 2. Styrk den tidlige indsats i udskolingen 3. Skab en sammenhængende kommunal ungeindsats 4. Tildel én kontaktperson pr. ung 5. Placer et klart ansvar i overgangene mellem uddannelser 6. Etablér en ny Forberedende Uddannelse 7. Placer et entydigt myndighedsansvar hos kommunerne 8. Etabler en enstrenget styrings- og finansieringsmodel 9. Skab en ny selvstændig institutionsform for den Forberedende Uddannelse 10. Understøt kapacitetsopbygning, etabler opfølgningsværktøjer og inddrag eksisterende god praksis i implementeringsstrategien Beskæftigelsesfokus og involvering af erhvervslivet er gennemgående på tværs af ekspertgruppens anbefalinger Kapitel I Kapitel II Kapitel II Kapitel IV Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 3

88 Introduktion: Bedre veje til en ungdomsuddannelse gennem en sammenhængende kommunal indsats og en ny Forberedende Uddannelse. Indsatsen gælder alle unge, og målet er, at ingen unge tabes på vejen Unge menneskers mulighed for uddannelse er afgørende for den enkelte og for samfundet som helhed. For unge mennesker, der af forskellige grunde er udfordrede i deres hverdag, kan uddannelse og fodfæste på arbejdsmarkedet være et uoverskueligt projekt. Syv år efter grundskolens afslutning står godt og vel 20 procent af en årgang uden job eller gennemført ungdomsuddannelse. 2 ud af 10 Der er ~20 procent af en årgang, som syv år efter 9. klasse hverken har opnået studie- eller erhvervskompetence, hvilket svarer til ca unge i hver årgang Over de sidste knap 25 år er der skabt et stort løft i uddannelsesniveauet blandt unge. Med Uddannelse til Alle fra 1993 blev de første skridt taget til det, der sidenhen blev til den såkaldte 95- procent-målsætning. Den betyder, at 95 procent af en ungdomsårgang senest 25 år efter ophøret af undervisningspligten skal have gennemført en ungdomsuddannelse. I 2015 var tallet 92 procent. Der er stadig en gruppe af unge, der er udfordret 95-procent-målsætningen har været en meget vigtig målsætning, men det er samtidig ekspertgruppens vurdering, at der er en række udfordringer, som målsætningen ikke imødegår tilfredsstillende. Gruppen af disse udfordrede unge bestod i oktober 2015 af unge på tværs af årgange i. Disse unge risikerer betydelig marginalisering i næsten enhver henseende. Endvidere risikerer gruppen at blive større de kommende år som følge af udviklingen på bl.a. arbejdsmarkedet og forøgede krav i uddannelsessystemet. Det er imidlertid positivt, at disse udfordrede unge generelt synes at have et ønske om både uddannelse og et arbejdsliv. Det ønske skal de have støtte til at få opfyldt. De har brug for en bedre vej til en ungdomsuddannelse og/eller beskæftigelse. Ekspertgruppens anbefalinger skal hjælpe: For en del unge kan det at tage en ungdomsuddannelse i udgangspunktet synes umuligt. De farer på den ene eller anden måde vild i systemet, og frekvensen af omvalg og frafald er for høj. Denne gruppe af unge er en meget heterogen gruppe som både har forskellige faglige, sociale og personlige udfordringer, varierende grader af afklaring omkring fremtiden og ofte begrænset tillid til uddannelsessystemet og uddannelse i det hele taget. De fleste af disse unge har dog et ønske om at få en ungdomsuddannelse og en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. unge, der er i grundskolens udskoling unge, der har eller burde have afsluttet grundskolen, men ikke er startet på en ungdomsuddannelse eller er i ordinær beskæftigelse unge, der er startet på en ungdomsuddannelse, men er faldet fra unge flygtninge og indvandrere, som har brug for yderligere uddannelse eller en anden indsats for at få en kompetencegivende uddannelse eller komme i beskæftigelse De politiske initiativer og reformer inden for det forberedende område har over tid været usammenhængende 95-procents-målsætningen har medvirket til at fastholde et politisk og fagligt fokus på vigtigheden af uddannelse. Den har også medvirket til, at de unge har den grundlæggende forståelse, at adgangen til beskæftigelse og muligheder i livet i langt overvejende grad fås gennem uddannelse. Det kan for eksempel ses i form af en øget søgning til de gymnasiale uddannelser, som også bærer hovedforklaringen på det øgede antal af unge med gennemført ungdomsuddannelse. Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 4

89 Det store fokus på, hvor vigtigt det er at tage en uddannelse, synes imidlertid også at have bevirket, at de unge, som ikke umiddelbart har forudsætningerne for at gennemføre en ungdomsuddannelse, i alt for stort omfang er startet på uddannelser, de ikke har kunnet gennemføre. Indsatsen har dermed ikke i tilstrækkelig grad favnet denne gruppe af unge. Inden for det uddannelsespolitiske felt har der været stribevis af partielle initiativer eller etablering af nye, mindre tilbud målrettet kun en del af målgruppen. Den samlede unge-målgruppe og de forberedende tilbud har således aldrig været behandlet som ét samlet politikområde endsige underkastet robust sammenhængende opfølgning, evaluering eller analyse. Konsekvenserne heraf er, at uddannelsesmulighederne i det forberedende system er usammenhængende, da de er udviklet over tid i forskellige politiske sammenhænge og med forskellige mål for øje. Uddannelsesmulighederne på det forberedende område består således af en bred pallette af uddannelsestilbud, som udbydes af forskellige typer af institutioner og med stor variation rundt om i landet. Omkring 25 reformer og tiltag har siden år 2000 påvirket målgruppen og bidraget til, at området kan forekomme knopskudt og yderst komplekst. Der er mange tilbud til de unge, men tilbuddene overlapper i deres formål, og det kan være vanskeligt at få dem til at spille sammen og hjælpe de unge med at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå beskæftigelse frem for, at de bliver fastholdt i gentagne forløb mellem forberedende tilbud. De unge, der har de største udfordringer, tilbydes det mest uoverskuelige system De unge med udfordringer tilbydes i dag en lang række forskellige kontaktpersoner. Men for den unge kan det i sig selv være en udfordring at forvalte disse mange kontakter til 'systemet'. Dertil kommer, at de mange aktører har forskellige kompetenceog fokusområder og ofte forskellige opfattelser af hvad der er bedst for den unge, ligesom der ofte mangler tværgående videndeling og koordinering af indsatsen. Dermed bliver det den unge selv eller deres forældre, der bliver det koordinerende led. Overgange og kontakt mellem forskellige instanser bliver identificeret af de unge som frustrerende og forvirrende. Den nuværende ansvarsstruktur og incitamenterne i kommunerne sikrer ikke de rette uddannelsesforløb De forskellige forvaltninger i kommunerne med forskelligartet lovgrundlag og finansiering giver i dag ujævne incitamenter, der ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at den enkelte elev får det optimale forløb. Uensartede finansieringsvilkår er medvirkende til væsentlige udgiftsforskelle i forhold til forskellige tilbud og målgrupper for kommunerne, som kan forvride kommunernes valg af tilbud. Derfor er det ikke altid det bedste tilbud for den unge, kommunen foreslår. Eksemplariske samarbejdsmodeller og høj faglighed danner grundlag for anbefalingerne Ikke desto mindre er det ekspertgruppens vurdering, at undervisere, professionelle, vejledere, mentorer og sagsbehandlere i de fleste sammenhænge yder en større indsats, end der kan forventes. Det betyder, at der i dag er mange ressourcer og gode pædagogiske, faglige og arbejdsmæssige traditioner, der kan bygges videre på. Men medarbejderne gør det ofte på trods af systemet snarere end på grund af det. Flere steder arbejdes der målrettet med de iboende udfordringer i systemet, bl.a. gennem tættere koordinering og samorganisering mellem de kommunale forvaltninger. De succesfulde samarbejdsmodeller, der eksisterer i dag, er i høj grad drevet af professionelle ledelser og medarbejdergrupper, der med engagement tilrettelægger indsatsen med udgangspunkt i den enkelte unge frem for ud fra mere snævre fagforvaltningsmæssige eller institutionelle hensyn. Det er en tilgang, som skal styrkes, og som er en del af grundlaget for ekspertgruppens anbefalinger. Beskæftigelse er en central del i tilrettelæggelsen og indretningen af det forberedende område På baggrund af den manglende sammenhæng og høje kompleksitet på det forberedende område har ekspertgruppen valgt at se på den samlede indsats med fornyede øjne og netop i sin helhed. Ekspertgruppens anbefalinger udgør et samlet bud på, hvordan en helhedsorienteret indsats for de unge skal tilrettelægges og indrettes med udgangspunkt i de unges behov. Det betyder, at anbefalingerne i betydeligt omfang hænger gensidigt sammen. Ekspertgruppens anbefalinger er struktureret i ti anbefalingsområder, der i sin helhed retter sig mod den centrale styrings- og værdikæde og i særdeleshed mod uddannelsesinstitutioner og -tilbud samt det kommunale niveau. Vi skal have alle med (anbefalingsområde 1) Ekspertgruppen foreslår en ny politisk målsætning for alle unge, hvorfor 95-procent-målsætningen skal afløses af en ny 100-procent-målsætning. Langt de fleste unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, men for nogle kan erhvervskompetencer bedst opnås via beskæftigelse. Uensartede finansieringsvilkår er medvirkende til væsentlige udgiftsforskelle i forhold til forskellige tilbud og målgrupper for kommunerne, hvilket kan forvride kommunernes valg af tilbud. Derfor er det ikke altid det bedste tilbud for den unge, kommunen foreslår og heller ikke nødvendigvis det 'bedste til prisen', da kommunen i overvejende grad kun har incitament til at forholde sig til den egen-kommunale del af finansieringen. Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 5

90 100-procent-målsætningen: Alle unge skal med. 90 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, og de unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse (10 procent), skal opnå erhvervskompetence via bl.a. beskæftigelse En styrket ungeindsats og bedre overgange for de unge (anbefalingsområde 2-5) En tidlig indsats i udskolingen skaber afsæt for et sammenhængende videre forløb i og efter grundskolens afslutning. Det skal ske gennem den individuelle uddannelsesplan og et eventuelt afsøgningsforløb på baggrund af en uddannelsesparathedsvurdering, som i højere grad foreslås udarbejdet med rod i den unges styrker og potentialer frem for alene at basere sig på, hvad de ikke kan. Den enkelte unges behov og forudsætninger skal være udgangspunktet i det videre uddannelsesforløb og hjælpe dem til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Der skal etableres en kommunal ungeindsats, der samler vejlednings- og støttefunktioner. Centralt i den kommunale ungeindsats er de funktioner, som i dag findes i Ungdommens Uddannelsesvejledning samt nye funktioner som en erhvervsbro, en gennemgående kontaktperson og afsøgningsforløb. Dertil anbefales det at inkludere funktioner fra pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR), socialcenter og jobcentret i den samlede ungeindsats. Der skal være et klart ansvar for de unge i overgangene mellem uddannelser. Det skal sikre bedre overlevering af elever, så de unge bliver fastholdt i deres uddannelsesforløb og oplever en smidigere overgang. De steder, hvor det fungerer godt i dag, sker det på grund af dygtige medarbejdere, værdifulde ildsjæle og stærke ledelser og til tider på trods af strukturer og lovgivning. En ny forberedende uddannelse (anbefalingsområde 6-10) En reduktion af kompleksiteten, et kvalitetsløft og en styrket sammenhæng mellem indsatserne af disse på det forberedende område skal sikres ved at samordne regler og tilbud til målgruppen. Dette skal ske gennem etablering af en ny Forberedende Uddannelse. Centralt for den nye Forberedende Uddannelse er, at den bygger på styrkerne i og samtidig videreudvikler en række af de nuværende forberedende tilbud. Uddannelsen bevarer bredden i tilbuddene på det forberedende område samtidig med, at den øger fleksibiliteten, progression og overskueligheden, ikke mindst for de unge. Den nye Forberedende Uddannelse består af tre linjer: En almenlinje, en erhvervslinje og en produktionsskolelinje. Ekspertgruppen opfordrer til en bred parlamentarisk samling om en ny rammelov, til samling om bevillingsmæssig stabilitet på området og en ikke ubetydelig afbureaukratisering. Endelig opfordrer ekspertgruppen til, at staten og kommunerne finder hinanden i et forpligtende samspil, og at de enkelte kommuner for alvor udvikler en sammenhængende politik og praksis, der hjælper de udfordrede unge godt videre i livet. Bagerst i denne opsummering findes et overblik over alle anbefalinger fra ekspertgruppen i en forkortet version. For yderligere detaljer og konkretiseringer af anbefalingsområderne henvises til den fulde rapport, som kan hentes på Undervisningsministeriets hjemmeside, Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 6

91 Principper for ekspertgruppens anbefalinger Ekspertgruppens anbefalinger tager udgangspunkt i de unges behov og forudsætninger på den ene side og ambitionerne for de unge på den anden side. På den baggrund har ekspertgruppen lagt fem principper til grund: 1. Vi vil noget med de unge samfundet skal insistere på alle unges inddragelse og medvirken i samfundslivet. Samfundet skal have høje ambitioner for de unge, hvilket kræver, at der skal være mål og relevante veje for alle 2. Uddannelsessyn uddannelse er stadig vejen frem for langt de fleste unge, men uddannelse er ikke et mål i sig selv, og uddannelse kan finde sted både i en uddannelsesinstitution, på en virksomhed og i en kombination af disse 3. Arbejdssyn beskæftigelse er en ønskværdig vej til uddannelse og medvirker til personlig udvikling, dannelse, motivation, selvforsørgelse og afklaring om uddannelse 4. Ungesyn de unge skal have mulighed for at indgå i fællesskaber, de skal inddrages og lyttes til og de skal gives et ansvar 5. Professionalisme professionel praksis skal danne grundlag for de unges udvikling Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 7

92 Det har undret mig, at alternativet til at være i gang med uddannelse på fuld knald som de andre, det har været ingenting og kontanthjælp Interviewet ung, 23 år [ ] Hvis du ikke trives og har det godt, så kan det være nok så lige meget, hvor dygtig din lærer er, og hvor dygtig du selv er. Du lærer ikke noget, hvis du sidder og har det dårligt. Citat fra ekspertgruppens ungehøring Generelt er der behov for mindre bureaukrati for de unge de skal altid vurderes og visiteres. Citat fra ekspertgruppens ungehøring Jeg kom jo op med alle mulige andre ting, som jeg så masser af potentiale i for mig. Eksempelvis højskole. Jeg ville rigtig gerne på højskole for at få en ny start igen Men det kunne jeg ikke få lov til. Jeg har dog efterfølgende fundet ud af, at man kan tage et gratis højskoleophold Interviewet ung, 23 år Det er fuldstændig hul i hovedet, at man bare pusher folk til at gå på gymnasiet, fordi det er det, samfundet gerne vil have. Citat fra ekspertgruppens ungehøring Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 8

93 Kapitel I: Ny 100-procent-målsætning rummer alle unge og erstatter 95-procent-målsætningen Vigtigheden af uddannelse er gennem mange år blevet pointeret så ihærdigt, at uddannelse fremstår som både ubetinget middel og mål. Ekspertgruppen ønsker at udfordre denne fasttømrede opfattelse. Beskæftigelse er for mange unge i målgruppen ikke alene et afgørende mål, men også et middel og en ny vej til uddannelse. 95-procent-målsætningen rummer ikke alle unge Omkring unge stod i oktober 2015 uden uddannelse eller job. Knap otte procent svarende til unge i hver årgang får hverken studie- eller erhvervskompetence ii. Bag disse tal gemmer der sig vidt forskellige personlige historier. Det kan eksempelvis være den udviklingshæmmede pige, der er i gang med den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), den usikre dreng i færd med et produktionsskoleforløb efter et frafald fra erhvervsskolen eller den fagligt stærke pige, der kæmper med angst. Denne ret betydelige og sammensatte gruppe af unge er ikke blevet mødt med en sammenhængende politisk tænkning med klare principper for det forberedende områdes udvikling og en vis tydelighed med hensyn til, hvem der politisk og administrativt har ansvaret for området i stat og kommuner. For at lykkes med denne gruppe af udfordrede unge skal vi sikre en bedre vej ind i en ungdomsuddannelse, når dette giver mening især ved at forbedre de forberedende tilbud og rammerne herfor. Men vi skal også kunne rumme, at det at tage en uddannelse ikke er den bedste vej for alle. gennemføre en ungdomsuddannelse, i alt for stort omfang er blevet sendt ind i uddannelsestilbud, de ikke har kunnet gennemføre. Uddannelsesindsatsen har dermed ikke i tilstrækkelig grad favnet denne gruppe af unge. Læs nærmere om de politiske initiativer og reformer med betydning for målgruppen i hovedrapporten på side 52 Ekspertgruppen øger ambitionsniveauet og erstatter 95-procent-målsætningen med en 100-procent-målsætning Ekspertgruppen vurderer, at en overordnet målsætning kan være særdeles virkningsfuld som en drivkraft for prioriteringer på både politisk niveau og på forvaltnings- og institutionsniveau. 95- procent-målsætningen har drevet en positiv udvikling, men der er behov for at formulere en ny målsætning. En ny målsætning skal bevare 95-procent-målsætningens styrker, men samtidig kunne rumme alle unge. 100-procent-målsætningen: Alle unge skal med. 90 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, og de unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse (10 procent), skal opnå erhvervskompetence via bl.a. beskæftigelse 95-procent-målsætningen, der med forskellig ordlyd har været en politisk trosbekendelse i over 20 år, indeholder ikke en målsætning for de sidste fem procent af de unge. Desuden bygger den på et entydigt fokus på uddannelse. Dette fokus har bevirket, at de unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at Anbefalingsområde 1: Ny 100-procent-målsætning 1. Erstat 95-procent-målsætningen med en 100-procent-målsætning, som rummer alle unge Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 9

94 I den tidligere målsætning blev andelen, som forventes at opnå en ungdomsuddannelse, først opgjort 25 år efter undervisningspligtens ophør. Den nye målsætning rummer en ambition om, at uddannelsesmålet skal nås otte år efter undervisningspligtens ophør. Figur 1 sammenligner de to målsætninger, og samtidig tegner den prognosen for, hvor stor en andel af en ungdomsårgang i 2015, der et antal år efter undervisningspligtens ophør, forventes at have en ungdomsuddannelse. Her fremgår det, at med den nuværende målsætning vil 83 procent af en ungdomsårgang forventes at have en ungdomsuddannelse otte år efter undervisningspligtens ophør. Til sammenligning er det med den nye målsætning ambitionen, at 90 procent opnår en ungdomsuddannelse i samme periode. Ydermere at ti procent opnår erhvervskompetencer typisk via beskæftigelse og erhvervsrettede forløb. Hermed rummes alle samtidig med, at målsætningen indeholder en langt mere ambitiøs tidsplan. Erhvervsfokus: 100-procent-målsætningen rummer en anerkendelse af beskæftigelse som en vej til erhvervskompetence. Målsætningen forventes at videreføre det politiske fokus på uddannelse som den primære vej for unge. Yderligere forventes den at føre til nye beskæftigelsesrettede initiativer for den gruppe af unge, som har glæde af en anden uddannelsesvej. Med 100-procent-målsætningen vil ekspertgruppen samle politisk fokus på de unge, vi ikke er lykkedes med, især ved også at rette opmærksomheden på beskæftigelse som både mål og middel. Figur 1: Sammenligning mellem 100-procent-målsætningen og 95-procent-målsætningen efter otte år Unge som er uden for målsætningen Unge som har fået erhvervskompetencer via beskæftigelse Unge som har gennemført mindst én ungdomsuddannelse 83% + 0% 90% + 10% 95-procent-målsætningen status målt efter 8 år 100-procent-målsætningen ambition efter 8 år Kilde: Profilmodellen, UVM; Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 10

95 Kapitel II: En sammenhængende kommunal ungeindsats der samler vejlednings- og støttefunktioner De unge har mange forskelligartede uddannelsesforløb til rådighed, og de forberedende tilbud anvendes i op til 200 forskellige kombinationer. I dag er der ikke tilstrækkelig sammenhæng mellem tilbuddene, og det betyder for mange unge, at de tager flere forberedende forløb og ungdomsuddannelser og med forskelligt udfald eller at de simpelthen bliver bremset eller falder mellem flere stole i overgangene mellem tilbud og aktører. Ekspertgruppens anbefalinger om en kommunal ungeindsats sigter samlet set mod at styrke og fremme sammenhængen og kvaliteten i indsatserne i udskolingen samt sikre bedre og mere smidige overgange mellem tilbud. Det nuværende tilbudslandskab er ikke indrettet til de unges bedste Unge, der af forskellige årsager ikke går i gang med uddannelse eller beskæftigelse umiddelbart efter grundskolen, eller som falder fra en uddannelse, søger som oftest hjælp for at opnå forsørgelse, få vejledning og hjælp til at håndtere forskellige former for vanskeligheder eller udfordringer. Afhængig af den unges situation og eventuelt personlige udfordringer kan den unge særligt de mest sårbare være i kontakt med en lang række aktører. Kontakten kan være samtidig mellem flere aktører eller på forskellige tidspunkter i de unges samlede forløb og både forud for og under efterfølgende tilbud og uddannelse. Læs nærmere om uddannelsestilbud på det forberedende område og de unges forløb i hovedrapporten på side 37 Disse aktører omfatter for eksempel en eller flere kommunale forvaltninger, pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR), socialcentre, jobcentret og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), hvor den unge møder forskellige typer af kontaktpersoner som for eksempel jobkonsulenter, mentorer, socialrådgivere, psykologer, UU-vejledere og andre sagsbehandlere. Under gennemførelse af tilbud og uddannelse kan de unge desuden have forskellige kontaktpersoner på uddannelsesinstitutioner og i praktik, som ud over lærere omfatter lokale vejledere, fastholdelsesmentorer, praktikvejledere m.fl. For den unge kan det derfor i sig selv være en udfordring at forvalte de mange kontakter. Dertil kommer, at de mange aktører har forskellige kompetence- og fokusområder og ofte forskellige opfattelser af målene for indsatsen, ligesom der ofte mangler tværgående videndeling og koordinering af indsatsen iii. Dermed kan der være en tendens til, at det bliver den unge selv, der bliver det koordinerende led. Overgange og kontakt mellem forskellige instanser bliver også identificeret som frustrerende og forvirrende af de unge. Det fremhæves i Figur 2. Dette bidrager til oplevelsen af manglende sammenhæng og støtte i indsatsen. Lange sagsbehandlingstider i/og mellem forvaltninger samt ukoordinerede indsatser er medvirkende til, at der opstår pauser med negative konsekvenser i de unges uddannelsesforløb. Områdets kompleksitet hænger sammen med et delt myndighedsansvar for de unge. Myndighedsansvaret for unge efter grundskolen og den konkrete indsats er afhængig af den unges alder og beskæftigelsessituation og forvaltes af hhv. UU og jobcentrene samtidig med, at den unge selv kan gå videre til en række tilbud. Myndighedsansvaret risikerer at forvitre mellem forskellige kommunale organiseringer. Dertil kommer, at der i UU og jobcentrene er forskellige definitioner af begrebet uddannelsesparathed, som i hvert sit regi danner grundlag for hver sin indsats. Som resultat er samarbejdet mellem aktørerne så at sige ikke noget, der giver sig selv. Potentialet for samarbejde er til gengæld iøjnefaldende, når man ser nærmere på kommunerne med de bedste resultater relativt til deres socioøkonomiske vilkår. Her understøttes et tæt samarbejde i form af for eksempel et fast samarbejdsforum mellem job Anbefalingsområde 2-5: En sammenhængende kommunal ungeindsats 2. Styrk den tidlige indsats i udskolingen 3. Skab en sammenhængende kommunal ungeindsats 4. Tildel én kontaktperson per ung 5. Placer et klart ansvar i overgangene mellem uddannelser Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 11

96 centret og UU-centret, en formel samarbejdsaftale, organisering efter bl.a. de unges aldersgrupper eller gennem fælles møder, hvor nye regler og bestemmelser drøftes, og hvor man taler om faglige emner. Det kan dog ikke påvises, at placeringen af jobcentret og UU i samme hus, under samme forvaltning eller under samme ledelse, alene kan skabe bedre resultater samarbejdet skal understøttes af andre tiltag. Sådanne samarbejder udfordres af betydelige kulturelle forskelle mellem UU og jobcenteret, hvad angår deres arbejdsmetoder og tilgange til de unge. Der mangler en sammenhængende indsats på de mest kritiske tidspunkter Som det er i dag, oplever målgruppen ofte flere overgange i deres forløb frem mod en ungdomsuddannelse. Ofte er der ikke en tilstrækkelig og sammenhængende indsats over for de unge i overgangen til uddannelse, ved frafald fra uddannelse eller i overgangen mellem forvaltninger. Dette gør sig især gældende ved overgangen til det 18. år. Det er typisk i overgangene, at de unges faglige, personlige og sociale udfordringer særligt bliver synlige, om end det ikke nødvendigvis er her, de opstår. Det gælder især for sårbare unge, der for eksempel kan have svært ved at håndtere skift i miljø og leve op til de nye krav, de oplever i overgangen. Samtidig er en række unge sårbare over for de pauser og inaktive perioder af selv kort varighed, der kan opstå fra en ung falder fra eller udmeldes fra et forberedende tilbud eller en ungdomsuddannelse, til den unge er tilmeldt og påbegynder et nyt tilbud. Derudover knytter der sig forskellige støttemuligheder og -vilkår til forskellige tilbud, hvorfor overgangen mellem forberedende tilbud kan betyde tab af støtte. Det forberedende områdes kompleksitet knytter sig derfor i lige så høj grad til de mange veje ind i systemet, de mange ujævne vejlednings- og støttemuligheder samt de mange aktører på området. Der er behov for en sammenhængende kommunal ungeindsats Ekspertgruppen anbefaler, at den kommunale ungeindsats overtager funktionerne i UU og får ansvar for den unges uddannelsesplan, tilrettelæggelse af afsøgningsforløb, koordinering af kontaktpersoner samt etablering af en erhvervsbro. Den kommunale ungeindsats skal derfor varetage de funktioner, der i dag hører under UU samt de vejledningsfunktioner, der varetages af jobcentrene. Den kommunale ungeindsats vil også kunne varetage en koordinerende rolle og samarbejde med både grundskoler, virksomheder og ungdomsuddannelser om støttefunktionerne. Ekspertgruppen anbefaler endvidere, at der sikres en effektiv koordinering af de funktioner, der i dag bl.a. varetages af hhv. jobcentre og UU over for de unge. Ekspertgruppen noterer sig, at der allerede er et tæt og konsolideret samarbejde mange steder i landet, hvor man kan hente erfaringer. Det foreslås, at kommunerne fremadrettet er opmærksomme på at konsolidere og udbygge indsatsen yderligere. Denne indsats skal fokusere på Etablering af en stærk fælles struktur mellem jobcenter-funktioner og øvrige kommunale funktioner og indsatser i forhold til de unge. Det skal sikre én indgang for den unge. Det kan for eksempel ske i form af samorganisering, som det er tilfældet i en række kommuner. Figur 2: De unges overblik over uddannelsessystemet Hvor enig er du i, at uddannelsessystemet er svært at overskue? 50 procent af de unge mener, at uddannelsessystemet generelt er svært at overskue De unge har et godt overblik over de forberedende tilbud Kun 4 procent af de adspurgte aktører mener, at de unge har et godt overblik over de forberedende tilbud n = Ungesurvey: unge på år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse n = 26 Områdebesøg: 26 aktører på området (fx kommunale forvaltninger, jobcenter, UU-center, forberedende tilbud, erhvervsskoler mv.) Kilde: QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016) Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 12

97 Etablering af faste procedurer for dialog og samarbejde på tværs af jobcenter og den kommunale ungeindsats. Med en tværgående kommunal ungeindsats, der samler de funktioner, kompetencer og indsatser, der knytter sig til de unge på tværs af lovgivning samles ekspertiser, så disse kan samarbejde om et fælles mål for den enkelte unge. Den kommunale ungeindsats skal sikre, at ansvaret for de unge, når de forlader grundskolen, og indtil de fylder 30 år, er præcist og effektivt forankret. Det skal medvirke til en samlet og koordineret indsats, der tilstræber, at alle unge får tilstrækkelige faglige, sociale og personlige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. En tidligere og mere systematisk indsats i udskolingen skal styrkes Det er ekspertgruppens vurdering, at en tidligere og mere systematisk indsats i grundskolens udskoling udgør en central del af løsningen for at styrke den samlede indsats. Grundskolen har med folkeskolereformen og den åbne skole fået gode muligheder for at indgå tættere samarbejde med det lokale forenings- og erhvervsliv. Der kan indsatsen i udskolingen samles i et karrierelæringsperspektiv, så vejledningsaktiviteter understøttes og aktualiseres i den faglige undervisning heriblandt en højere grad af erhvervspraktik og inddragelse af virksomheder. Samtidig anbefaler ekspertgruppen, at der igangsættes et udredningsarbejde, som beskriver omfanget af frafald og dets årsager, og at der på den baggrund sættes systematisk ind mod frafald i grundskolen. Uddannelsesparathedsvurderingen skal fokusere på, hvad de unge kan Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) skal i højere grad være baseret på, hvad de unge kan og ikke alene, hvad de vurderes til ikke at kunne. Den skal fungere som en statussamtale, der skitserer og igangsætter et forløb med en handleplan og en proces, der gælder for resten af udskolingsforløbet. Den sikrer, at alle kan vurderes parate til noget. Den unges planer for forløbet fra grundskolen og til afsluttet ungdomsuddannelse registreres i en uddannelsesplan, som endvidere danner grundlag for eventuelt optag i Forberedende Uddannelse. Læs nærmere om ekspertgruppens anbefalinger omkring uddannelsesparathedsvurdering, afsøgningsforløb, m.m. i hovedrapporten på side 73 Hvis de unge er uafklarede med hensyn til uddannelsesvej, kan de tilbydes et afsøgningsforløb, hvor de får styrket deres muligheder for at træffe valg. Endvidere bør intensive lærings-/turboforløb tages i anvendelse, hvis disse efter afprøvning viser positive resultater. Der skal desuden tages tydeligere skridt for at komme negative konsekvenser af ordblindhed til livs. Ingen bør forlade grundskolen uden at kunne læse og regne eller have de nødvendige, kompenserende værktøjer til rådighed. Figur 3: Ressourcer og funktioner i den sammenhængende kommunale ungeindsats Ændret lovgivning Ændret kommunal praksis og evt. justering af relevant lovgivning Støttefunktioner Vejledning Erhvervsbro Kontaktperson SSP PPR SPS Turboforløb Misbrugsindsats Mentorer Læsevejleder Uddannelsesvejledning Opfølgning på UPV Afsøgningsforløb Brobygningsforløb Introduktionsforløb Jobvejledning Én samlet funktion for alle virksomhedsrettede aktiviteter for de unge Entydig virksomhedskontakt Praktikforløb Virksomhedsmentorer Forkortelser: Kriminalpræventivt samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi (SSP), Pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR), Specialpædagogisk støtte (SPS), Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) Kilder: Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 13

98 Læs nærmere om ekspertgruppens anbefalinger om ordblindeundervisning og specialpædagogisk støtte i hovedrapporten på side 75 og side 124 Den unge skal have én gennemgående kontaktperson De unge vil i dag typisk møde mentorordninger i regi af uddannelses-, beskæftigelses- eller sociallovgivning. Derudover møder de unge en række frivillige eller projektfinansierede mentorordninger lokalt, regionalt eller nationalt, som ikke er underlagt en tværgående koordinering, endsige styring. Flere unge risikerer at skulle være sagsbehandler for egen sag ved kontakt med flere forskellige myndigheder eller forvaltninger. Det er ekspertgruppens vurdering, at særligt de sårbare unge kan have behov for én gennemgående kontaktperson, der følger de unge i overgangene og støtter den unge gennem hele forløbet frem mod en ungdomsuddannelse og beskæftigelse herunder i forbindelse med kontakt med forskellige myndigheder. Ekspertgruppen anbefaler derfor, at unge, der af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere instanser, ud fra et princip om en fast hånd i ryggen tilknyttes én gennemgående kontaktperson, der hjælper dem med at finde vej fra grundskolen, på tværs af indsatser, til optagelse på og afslutning af den Forberedende Uddannelse og/eller ungdomsuddannelse. Støtten skal således styrke sandsynligheden for, at den unge faktisk starter på et uddannelsesforløb, møder op og gennemfører, samt at den unge lærer af sine erfaringer og forløb, så erfaringerne kan være medvirkende til at bygge bro til det næste skridt. Den gennemgående kontaktperson afløser ikke den løbende støtte og de mentorlignende interaktioner, der allerede i dag foregår mellem for eksempel lærere og elever. Men kontaktpersonen skal afløse de punktvise mentorrelationer, som den unge kan møde i vejlednings- og uddannelsessystemet. Placér et klart ansvar i overgange Det er ekspertgruppens vurdering, at de unges overgang mellem to tilbud/uddannelser kan understøttes bedre. Dette kan for eksempel opnås gennem fastsættelse af enkle procedurer i forbindelse med elevers overgange eller for udveksling af elever mellem relevante tilbud/uddannelser, ved øget digitalisering som for eksempel bedre brug af samtykkeerklæringer og overlevering og kvalitetssikring af data mellem institutioner samt ved større fleksibilitet i forbindelse med den unges optag på et tilbud for eksempel ved at starte med snusepraktik eller korte perioder med deltagelse i eksisterende undervisningsforløb. På strukturelt niveau kan de unges overgang styrkes ved at præcisere ansvaret for de unge, der er i risiko for eller falder fra en uddannelse. En central anbefaling fra ekspertgruppen er derfor, at der sikres et kædeansvar, ved at alle afgivende institutioner forpligtes til at overlevere en ung, der falder fra. På den måde sikres det, at der hele tiden følges op på, at den unge er på vej mod uddannelse eller job. Det generelle princip gælder ved alle overgange. I tilfælde hvor den unge falder fra ved overgangen, overtager den kommunale ungeindsats ansvaret. For visse sårbare unge kan det være relevant at trække på den centrale kontaktperson i overgangen. Erhvervsfokus: Erhvervspraktik inddrages som en del af en styrket indsats i udskolingen. I det omfang, frikommuneforsøgene viser sig positive, anbefaler ekspertgruppen, at eud8 og eud9 og erhvervsklasser udbredes som et generelt tilbud til de unge i udskolingen. Der etableres en erhvervsbro i den kommunale ungeindsats. Denne bro omfatter en samling af funktioner i relation til virksomhedskontakt i ungeindsatsen med det sigte at opnå en aktiv og målrettet involvering af erhvervslivet. Erhvervslivet kan eventuelt understøtte praktikforløb med en virksomhedsmentor. Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 14

99 Figur 4: En sammenhængende kommunal indsats giver de unge én indgang og samler aktørerne på området??? Mentor Støttekontakt UU-center Erhvervsklasse FREMADRETTET I DAG!! Uddannelsesplan SPS Jobcenter SSP Egne veje PPR Misbrugscenter Kilder: Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 15

100 Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 16

101 Kapitel III: En ny Forberedende Uddannelse etableres for at styrke sammenhængen og den samlede kvalitet i de uddannelsesmuligheder, der findes på det forberedende område i dag Der er behov for et bredt og fleksibelt uddannelsestilbud, der imødekommer de unges diversitet og forskellige behov. I dag beror en fleksibel anvendelse af uddannelsesmulighederne imidlertid på, at uddannelsestilbuddene kombineres på tværs af lovgivning, institutionelle og økonomiske rammer. De mange enkeltstående tilbud i et opdelt lovgivningsmæssigt og institutionelt setup understøtter ikke et integreret og tværgående blik på de unges behov, smidige overgange eller en helhedstænkning i indsatsen. For at styrke sammenhængen og den samlede kvalitet i de uddannelsesmuligheder, der findes på det forberedende område i dag, skal der derfor i en rammelov etableres en tresporet ny Forberedende Uddannelse, som bygger på styrkerne ved og videreudvikler en række af de nuværende forberedende tilbud og som dermed erstatter disse. Det delte myndighedsansvar giver ujævne incitamenter for kommunerne Kompleksiteten på området i dag hænger sammen med, at det kommunale myndighedsansvar varetages af mange forskellige aktører, og at der følgeligt er mange aktører involveret i den samlede indsats over for de unge. De kommunale jobcentre har ansvaret for unge over 18 år og helt frem til uddannelses- eller jobstart. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at undervisningspligtige børn indskrives i folkeskolen eller får undervisning, der står mål hermed, samt ansvaret for de årige, der har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet. Dette medfører, at der er en øget risiko for, at man taber eller bremser de unge i overgangene mellem uddannelser, jf. kapitel II. Uensartede finansieringsvilkår påvirker kommunernes valg af tilbud Med det delte myndighedsansvar følger uensartede finansieringsvilkår, som varierer både mellem kommuner og staten og mellem dele af målgrupperne. Det medvirker til at øge kompleksiteten samt skaber uhensigtsmæssige incitamenter for de forskellige aktører. Ansvaret for finansieringen af forberedende uddannelsestilbud varierer mellem kommunal og statslig finansiering. Nogle tilbud er for eksempel helt eller delvist statsligt finansierede, mens andre er kommunalt finansierede. For eksempelvis Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) gælder det særlige, at den er dimensioneret med en grænse for den samlede aktivitet og dermed et økonomisk loft. Dertil kommer, at kommunerne finansierer de tilbud, de selv iværksætter i regi af beskæftigelsesindsatsen. Derudover varierer finansieringen efter målgruppe. For eksempel finansieres unges deltagelse på Almen voksenuddannelse (avu) af kommunen, hvis den unge er under 18, mens det finansieres af staten, hvis den unge er fyldt 18 år. Er den unge over 18 år meldt ledig i regi af jobcenteret, så finansierer kommunen, dog med op til 50 procent statsrefusion. Et andet eksempel er, at kommunen finansierer hele eller en del af opholdet på produktionsskoler, hvis den unge har brugt et år med statslig medfinansiering. De uensartede finansieringsvilkår indebærer, at kommunerne har væsentlige udgiftsforskelle til forskellige tilbud og målgrupper. Forskellene i finansieringsform kan for eksempel påvirke kommunernes valg af tilbud, så det ikke altid er det bedste tilbud for eleven, der foreslås heller ikke nødvendigvis det bedste til prisen, da kommunen kun har incitament til at forholde sig til den kommunale del af finansieringen. Derudover understøtter den uensartede finansieringsstruktur ikke i tilstrækkelig grad prioritering af investeringer i tidlige indsatser. Anbefalingsområde 6-9: En ny Forberedende Uddannelse 6. Etablér en ny Forberedende Uddannelse 7. Placer et entydigt myndighedsansvar hos kommunerne 8. Etabler en enstrenget styrings- og finansieringsmodel 9. Skab en ny selvstændig institutionsform for den Forberedende Uddannelse Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 17

102 Forfejlet incitamentsstruktur medvirker til barrierer i overgange En række af institutionerne er statsligt selvejende institutioner som for eksempel Voksenuddannelsescentre (VUC), og erhvervsskoler, mens andre er privat selvejende (for eksempel frie fagskoler) og andre kommunale (for eksempel kommunal 10. klasse/eud10). Institutionerne er underlagt forskellig institutionslovgivning også inden for det statsligt selvejende område og deres driftstilskud er forskelligt finansieret. Idet mange institutioner deler målgruppe, og idet deres tilskud afhænger af antallet af elever og varigheden af deres forløb, har institutionerne en naturlig tilskyndelse til at tiltrække eleverne. Den nuværende finansieringsstruktur lægger således ikke i udgangspunktet op til at samarbejde om en sammenhængende indsats for de unge. Derved begrænses institutionernes ellers målrettede arbejde af strukturelle barrierer. Læs nærmere om udfordringsbilledet forbundet til forfejlede incitamentsstrukturer i hovedrapporten på side 95. En ny Forberedende Uddannelse etableres Ekspertgruppen anbefaler en reduktion af kompleksiteten og styrkelse af sammenhængen mellem samt kvaliteten af indsatserne. Dette skal ske gennem etablering af en ny Forberedende Uddannelse, som integrerer og erstatter en række af de nuværende forberedende tilbud, og som reguleres i en ny rammelov. Der skabes hermed nye rammer for, at de unge, der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen, får forløb uden omveje og nederlag frem mod ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Derigennem er det hensigten at reducere frafald, omvalg og inaktive perioder samt medvirke til, at færre unge melder sig som ledige i beskæftigelsessystemet. Dette skal sikres ved at bibringe de unge kundskaber og færdigheder, afklaring og motivation, for at fremme deres mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, deltage i arbejdslivet samt styrke deres personlige myndighed og demokratiske dannelse. Det skal fremme virkelyst og robusthed, grundighed og nysgerrighed samt tillid til egne og fællesskabets muligheder. De grundlæggende principper, der skal sikre dette, er listet nedenfor. I den Forberedende Uddannelse skal: Der tages udgangspunkt i den enkelte unges forudsætninger, faglige niveau og potentiale. Figur 5: Aktivitet i 2015 fordelt på tilbud, under 30 år (elevtal) Note: Aktivitetstallet dækker alene over den del af undervisningen, der er tilrettelagt som skoleforløb. Eleverne i praktik er således ikke en del af opgørelsen. Elevtallene er for skoleåret 2014/15, og er baseret på antal personer i uddannelse på tælletidspunktet derfor er der for STU ikke tale om et årsaktivitetstal. Kilder: FFL16 og regnskabstal for 2015, hvis ikke andet er oplyst Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 18

103 Figur 6: Den ny Forberedende Uddannelse sammenlignet med de forberedende tilbud i dag Der være en fleksibel opbygning, så spændvidden i de unges faglige niveau og personlige ønsker og behov tilgodeses, og så tilbuddets afklarende sigte tilgodeses, og der sikres progressionen i den enkeltes forløb og vejen banes til gennemført uddannelse eller beskæftigelse. Der gives mulighed for, at den enkelte unge kan få et målrettet forløb med klar progression og med tilhørsforhold til et hold med et socialt og fagligt fællesskab. Der være klart indhold, der sigter mod at gøre den unge parat til efterfølgende at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse Den ny Forberedende Uddannelse henvender sig til unge under 30 år, der kan profitere af tilbuddets indhold, og omfatter: Unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og for hvem kommunen efter grundskolen har vurderet, at Forberedende Uddannelse er den bedste vej til uddannelse eller beskæftigelse, og som følgeligt er anbefalet hertil samt Unge under 30 år, der er faldet fra en ungdomsuddannelse eller er uden beskæftigelse, og hvor kommunen i uddannelsesplanen har vurderet Forberedende Uddannelse som den bedste vej til uddannelse og beskæftigelse. Målgruppen omfatter således alle unge under 30 år, der burde have eller har gennemført grundskolen, men som ikke er fortsat i uddannelse eller beskæftigelse på eget initiativ. Kilder: Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Eksisterende uddannelsestilbud integreres i den ny Forberedende Uddannelse som en ny selvstændig institutionsform Udgangspunktet for den Forberedende Uddannelse er, at de eksisterende tilbud for unge under hhv. 25 år og 30 år produktionsskoler, erhvervsgrunduddannelse (egu), KUU, Forberedende Voksenuddannelse (FVU), Almen voksenuddannelse (avu) og ordblindeundervisning (OBU) integreres i det nye tilbud. Det betyder, at disse uddannelsestilbud til den omfattede målgruppe nedlægges, og der slås i princippet en streg over alle eksisterende retskilder for tilbuddene. Dermed er den Forberedende Uddannelse stærkt medvirkende til at sænke kompleksiteten. Systemets kompleksitet sænkes ydermere ved, at forløbet for den unge fremadrettet vil være bestemt af vedkommendes uddannelsesplan, som derfor også vil fungere som nøglen til de respektive tilbud. Ekspertgruppen finder det vigtigt, at de velfungerende tilgange og gode faglige kulturer inden for de eksisterende tilbud bevares og videreføres i et nyt tilbud. Den nye institutionsform skal medvirke til en samlet og styrket udvikling af arbejdet med målgruppen. De nuværende tilbuds styrker og gode erfaringer samt variation i indhold og tilgange til læring skal integreres herunder tilrettelagt med elementer af værkstedsundervisning, praktik og almene fag i et trygt ungdoms- og læringsmiljø. Der skal sigtes mod beskæftigelse, produktion og uddannelse. Læs nærmere om de øvrige forbedrende tilbud, som ikke inkluderes i den Forberedende Uddannelse i hovedrapporten på side 129 Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 19

104 Den Forberedende Uddannelse består af en almenlinje, en erhvervsline og en produktionsskolelinje Den Forberedende Uddannelse skal være fleksibelt bygget op, så den kan imødekomme den enkelte unges ønsker og behov det vil sige dens byggeklodser skal kunne sættes fleksibelt sammen og justeres undervejs for at sikre progressionen i den enkelte unges forløb. Den Forberedende Uddannelse bygges op om følgende linjer: Almenlinjen: Teoretisk undervisning kombineret med praksis samt kombinationsforløb. Produktionsskolelinjen: Produktion i værksted kombineret med teori. Erhvervslinjen: Praktik i ordinær virksomhed kombineret med teori. Almenlinjen vil kunne udvikle og videreføre indhold og metoder fra FVU og avu, produktionsskolelinjen fra de nuværende produktionsskoler og KUU, og erhvervslinjen vil tilsvarende udvikle og videreføre indhold og metoder fra egu. Indholdet i linjerne skal tones, så de på forskellig vis forbereder den unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. De tre linjer bygges op af elementer, der sammensættes i forskellige moduler, som det fremgår af Figur 7. Hvert modul har en række slutmål. Modulerne vil, med forskellig vægtning og toning, omfatte teori og praksis. Dertil skal der være fokus på de unges livssituation, så de i bred forstand styrker deres selvstændighed og almene dannelse i deres livsførelse. Læs nærmere om indholdet af den Forberedende Uddannelse i hovedrapporten på side 127 Med modulopbygningen er tilbuddet bygget fleksibelt op, så varigheden af den enkelte unges forløb i vid udstrækning er tilpasset den unges behov. De unges forløb, herunder indgangsniveau, fastlægges af kommunen sammen med den unge og med inddragelse af Forberedende Uddannelse. Den samlede varighed skal tage udgangspunkt i en vurdering af den unges faglige, personlige og sociale forudsætninger samt det mål, der fastlægges i den unges uddannelsesplan i dialog med den unge. Nogle elever vil have behov for forløb af kortere varighed end et halvt år, for eksempel for at forbedre deres niveau i dansk og/eller matematik for at opfylde adgangskravene til for eksempel en erhvervsuddannelse. Der vil også være mulighed for eksempelvis at overgå til en erhvervsuddannelse eller beskæftigelse, før en linje er afsluttet, hvis den unge er klar til det. Andre unge vil have behov for forløb af længere varighed end et halvt år. Den maksimale varighed for et forløb er to år. Tidligere kunne de unge tage nye grundforløb på erhvervsuddannelserne mange gange uden at komme længere end dertil. Nu kan der være en risiko for, at FVU og avu overtager denne Figur 7: Modulernes kompetenceniveauer på tværs af linjer i den ny Forberedende Uddannelse Almenlinjen 2/3 teori, 1/3 praksis Produktionsskolelinjen 2/3 produktion, 1/3 teori Erhvervslinjen 2/3 praktik, 1/3 teori Modul 3 K-niveau 3 Modul 3 K-niveau 3 Almene fag K-niveau 2 Modul 2 K-niveau 2 Modul 2 K-niveau 2 Almene fag K-niveau 1 Modul 1 K-niveau 1 Modul 1 K-niveau 1 Basismodul FVU niveau Basismodul Faglig introduktion Afsøgningsforløb Note: Figuren angiver kvalifikationsniveauer og ikke den tidsmæssige længde af linjer eller moduler. Den procentmæssige vægtning af teori/praksis/produktion er alene en skønnet vægtning. K-niveau refererer til niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang læring. Kilder: Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 20

105 "karusselfunktion". Ekspertgruppens anbefalinger minimerer risikoen for noget tilsvarende ved at placere ansvaret for adgangen til Forberedende Uddannelse hos den kommunale ungeindsats og ved at sikre, at der er fokus på progression i den Forberedende Uddannelse. De unge udelukkes ikke fra at gentage et forløb, men en række forhold minimerer sandsynligheden herfor. Der vil være et vedvarende fokus på progression via udprøvning efter moduler, en kommunal anbefalingsmekanisme og et medfinansieringsmodul, der mindsker sandsynligheden for gentagende forløb. Alle, der optages i den Forberedende Uddannelse, skal uanset udfordringer opnå grundlæggende kompetencer i dansk og matematik. Dette følger af, at grundlæggende kompetencer i dansk og matematik er en forudsætning for at blive optaget på en ungdomsuddannelse og for i almindelighed at kunne begå sig og deltage i samfundslivet i øvrigt. Undervisningen i matematik og dansk kan i forskellig grad have en praktisk tilgang, men skal i sit udgangspunkt tilbyde et alternativ til meget skolebaserede undervisningsformer, som mange af de unge ikke har gode erfaringer med. I den forbindelse skal nye bekendtgørelser sikre, at mål, indhold og tilrettelæggelse af de almene fag herunder dansk og matematik bliver praksis- og fagorienteret. Ved afslutning af en linje med afsluttende prøver udstedes der et uddannelsesbevis med angivelse af det relevante erhvervstema og beskrivelse af opnået viden, færdigheder og kompetencer. Givet ovenstående forløb og indhold er følgende rammer afgørende for den Forberedende Uddannelse: At regler og tilbud til de unge samles i en rammelov om en ny Forberedende Uddannelse, der skaber sammenhæng og overblik for de unge og aktørerne i uddannelsessystemet og fremmer en yderligere professionalisering af feltet. At den Forberedende Uddannelse bygges op med tre linjer med betydelig fleksibilitet horisontalt (mulighed for at skifte linje og mulighed for at inddrage elementer fra en anden linje i sit forløb) og vertikalt (forskellige påog afstigningsniveauer) samt med muligheder for individuel støtte. At der i den Forberedende Uddannelse etableres en funktion til understøttelse af de virksomhedsrettede aktiviteter (erhvervsbro). At der i den Forberedende Uddannelse gøres brug af frivillige og foreninger i lokalsamfundet til at skabe et godt uddannelsesmiljø med eksempelvis lektiehjælp, aktivitetsgrupper, støtte til flygtninge/indvandrere mv. At optagelse i den Forberedende Uddannelse skal bero på kommunal anbefaling med udgangspunkt i uddannelsesplanen, som udarbejdes på baggrund af en overordnet vurdering af den unges ønsker og forudsætninger. Kommunerne får det entydige myndighedsansvar for at koordinere indsatsen og understøtte den unge Ekspertgruppen anbefaler, at myndighedsansvaret for de unge præciseres, så kommunerne får det entydige ansvar for at koordinere indsatsen og understøtte den unge, indtil den unge har gennemført en ungdomsuddannelse og/eller har opnået beskæftigelse uanset den unges alder og beskæftigelsessituation. Dette gælder således alle unge under 30 år, der har forladt grundskolen, men hverken er i ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Med myndighedsansvaret får kommunerne som opgave at koordinere indsatsen og understøtte den unge via uddannelsesplanen og opfølgning på denne, indtil den unge har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse. Myndighedsansvaret omfatter, at optagelse i den Forberedende Uddannelse beror på kommunens anbefaling samt ansvar, og at denne anbefalingskompetence gælder alle uddannelsesrettede regulerede tilbud på det forberedende område. Hermed gælder denne ene indgang hele feltet. Kommunen skal således foretage en vurdering af og vejlede de unge. Langt de fleste unge vil følgeligt enten starte på en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse, mens nogle af de øvrige unge vil starte på et forløb i den Forberedende Uddannelse og modtage en målrettet indsats rettet mod uddannelse eller job. Der fastlægges en enstrenget styrings- og finansieringsmodel For at imødekomme de uhensigtsmæssigheder, som et differentieret styrings- og finansieringsansvar har medført, anbefales én finansierings- og styringsmodel, der indebærer, at staten får det styringsmæssige ansvar for det forberedende område, mens finansieringen deles mellem stat og kommune med en betydelig kommunal medfinansiering. Styrken ved denne model er, at der med et statsligt styringsansvar fastlægges ensartede standarder for kvalitet, tilsyn og bevillingsniveau, mens men kommunale medfinansiering sammen med det kommunale myndighedsansvar mv. for målgruppen understøtter den lokale prioritering og sammenhængen til indsatserne i grundskolen og på beskæftigelsesområdet. At der i den Forberedende Uddannelse skal være en systematisk og målrettet indsats, så alle uanset deres baggrund har mulighed for at få hjælp til at overkomme eventuelle læsevanskeligheder, samt at muligheden for specialpædagogisk støtte (SPS) harmoniseres med andre ungdomsuddannelser. Det styringsmæssige ansvar indebærer således, at staten får det overordnede økonomiske, institutionelle og tilsynsmæssige ansvar for området. Dette indbefatter, at den konkrete tilskudsmodel og den samlede nationale prioritering af området fastlægges af Folketinget gennem vedtagelse af de årlige finanslove. Det delte finansieringsmæssige ansvar indebærer, at kommunerne refunderer en del af udgifterne til staten. Den kommunale medfinansiering vil give kommunerne et økonomisk incitament til at skabe en sammenhængende indsats mellem tidlige indsatser i Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 21

106 grundskolen, den Forberedende Uddannelse og indsatserne på beskæftigelsesområdet. Ekspertgruppen anbefaler, at det statslige styringsansvar udmøntes som statsligt selveje, baseret på en tilskudsmodel med aktivitetsuafhængige grundtilskud og taxametertilskud, eventuelt et resultatbaseret tilskud. Det sker for at skabe parallelitet i styring, drift og tilsyn til erhvervsskolerne, de offentlige almene gymnasier og voksenuddannelsescentrene samt sikre det lokale ansvar. Modellen kan dermed sikre sammenhæng til og er forenelig med den styringsform, der gælder for mange af de institutioner, der i dag udbyder ungdomsuddannelser og visse af de forberedende tilbud. Erhvervsfokus: I institutionen for Forberedende Uddannelse oprettes en erhvervsbroen, jf. kapitel II, som konkret vil understøtte de virksomhedsrettede aktiviteter. Der anbefales en mulighed for praktik i op til otte uger på alle moduler af den ny Forberedende Uddannelse. Det lokale erhvervsråd og erhvervsnetværk inddrages direkte i indsatsen med en dedikeret plads i bestyrelsen for institutionen for Forberedende Uddannelse. Ekspertgruppen anbefaler dertil, at kommunerne repræsenteres (uden flertal) i institutionernes bestyrelser med henblik på at understøtte det kommunale myndighedsansvar. Endvidere anbefales det, at det lokale erhvervsliv og repræsentanter for ungdomsuddannelserne repræsenteres i institutionernes bestyrelse. Figur 8: En sammenhængende kommunal indsats guider vej til en ny Forberedende Uddannelse samt øvrige tilbud Kilder: Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 22

107 TABEL 1: Forandringer som følge af ekspertgruppens anbefalinger Lovgrundlag Institutionsstruktur Institutionsstørrelse I DAG Mange love Forskellig forankring af tilbud i forskellige institutionstyper eller institutionssamarbejde Meget varierende institutionsstørrelser og kollegiale miljøer FREMADRETTET Én rammelov Én institutionsform som ramme for faste forløb med progressionsmål og mulighed for individuel tilpasning og større inddragelse af erhvervsliv En afbalanceret størrelse for ungemiljøer og kollegial udvikling Geografisk fordeling Variation på tværs af institutionsformerne. Det gør sig for nogle tilbud gældende, at det er tilfældigt, om tilbuddet er tilgængeligt i et lokalområde Der sikres en national uddannelsesdækning med en geografisk fordeling af institutioner, som rummer flere funktioner Medarbejdere Produktionsskole KUU Institutioner med ildsjæle, lærere og dygtige praktikere Ren værkstedsbaseret uden centralt fastsatte slutmål og mulighed for egen afholdelse af prøve i almene fag Institutionssamarbejde Institutioner med ildsjæle, lærere, dygtige praktikere og miljøer, der over tid kan udvikle en samlet professionalitet Værkstedsundervisning integrerer almen undervisning i praksis, og linjen bygges op med løbende progression Funktionen indgår i den Forberedende Uddannelse Egu Ingen fast forankring, individuel og et skrøbeligt sikkerhedsnet ved manglende praktikplads Den praksisbaserede læring i erhvervslinjen integrerer almen undervisning i praksis, der skabes fast forankring via hold, og der er mulighed for at fortsætte forløb i for eksempel produktionsskolelinjen ved manglende praktikplads FVU/avu OBU SPS Almindelige undervisningsforløb; typisk uden praksisnærhed. Forløb kan gentages, selvom der er ingen eller begrænset progression Selvstændigt uddannelsestilbud på VUC Forskelligartet mulighed for SPS (for eksempel ikke muligt på avu) Undervisningen i almene fag i almenlinjen gøres praksisnær og skal bygge på konkrete og virkelighedsnære situationer/indhold. Linjen bygges op med løbende progression, og ved manglende progression kan mål og linje justeres Ordblindeundervisning bliver en mulighed som en integreret del af den unges forløb på alle linjer Mulighed for SPS på alle linjer Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 23

108 Kapitel IV: Kapacitetsopbygning, opfølgning og implementering... som bygger videre på eksisterende god praksis, og som understøtter ledelserne og medarbejdere og fastholder fokus på de unge i overgangsperioden Afgørende for den Forberedende Uddannelse er en styrkelse af de professionelle aktører, undervisere m.fl., der samarbejder, specialiserer sig og løbende forfiner teknikker, metoder og praksisser for at overvinde de unges udfordringer. Dette kræver strategisk udvikling på alle niveauer herunder at der i sektoren iværksættes tiltag til at støtte de professionelle i at dygtiggøre sig yderligere til at løfte og hæve kvaliteten i indsatsen for de unge. Det er ekspertgruppens indtryk, at der mange steder gøres en meget stor indsats for at imødekomme målgruppens behov, og at der samlet set er et stort engagement på feltet. Ekspertgruppens anbefalinger skal læses som et ønske om at bygge videre på, systematisere og professionalisere denne indsats på tværs. Det vil være mange af de samme kræfter, der skal varetage feltet fremover, og disse kræfter bør gives bedre betingelser for at udvikle feltet professionelt. Der mangler en fælles profession Det forberedende uddannelsesområdes diversitet, og det at der som sådan ikke er tale om et egentlig sammenhængende uddannelsesområde, afspejler sig også i, at der ikke knytter sig en fælles eller samlende profession til området. Endvidere betyder det, at der i begrænset omfang forelægger tydelige og synlige kompetencekrav eller knytter sig tilsvarende fagprofessionelle normer til det at beskæftige sig med de unge i en pædagogisk og didaktisk sammenhæng. Området er derimod kendetegnet ved mange forskellige fag, professioner og erhverv som for eksempel tømreren, smeden, vejlederen, og dansklæreren, der typisk er personligt motiveret af at gøre en forskel for de unge. Læs nærmere omkring behovet for en fælles profession i hovedrapporten på side 97 og side 148 Undervisningskompetence og yderligere professionalisering fordres Manglen på fælles professionelle normer kan medvirke til, at der i begrænset omfang sker et effektivt, tværfagligt samarbejde og opbygning af viden om, hvad der virker i forhold til at fremme de unges motivation, afklaring og læring og få dem videre i uddannelse. Ekspertgruppens anbefalinger om den Forberedende Uddannelse inden for rammerne af et nyt, enstrenget institutionelt setup udgør grundlaget for en konsolidering og styrkelse af det forberedende område som et samlet professionelt felt herunder et samlet felt for viden og forskning om pædagogisk og didaktisk praksis. Det faglige og praktiske udgangspunkt er, og skal også fremover være, centralt i mange uddannelsestilbud. Det skal således sikres, at fagligheden inden for håndværk og fag prioriteres og faciliteter hertil ligeså. Forskning peger i forlængelse heraf desuden på, at især praksisnær kompetenceudvikling er effektiv, når det handler om at forbedre undervisningspraksis til gunst for elevernes udbytte iv. Anbefalingsområde 10: Kapacitetsopbygning, opfølgning og implementering 10. Understøt kapacitetsopbygning, etabler opfølgningsværktøjer og inddrag eksisterende god praksis i implementeringsstrategien Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 24

109 Det lokale lederskab skal sikres Ekspertgruppen anbefaler, at institutionerne understøttes i at etablere stærkt pædagogisk og administrativt lederskab. Undervisningsministeriet samt eksterne eksperter bør bistå med kortlægning og skitse til strategi herfor. Den enkelte institutions ledelse skal skabe fundamentet for en pædagogisk praksis af høj kvalitet ved at udvikle institutionens professionelle kapacitet. Den skal sætte sig i spidsen for at udvikle en læringskultur med klare mål og høje forventninger til både medarbejdere og elever samt involvere sig og deltage i udviklingen og evalueringen af undervisningens indhold og metoder. Opfølgning på effekt og kvalitet er i fokus Ekspertgruppen anbefaler, at den nationale opfølgning på effekt og kvalitet på området skal bygge på institutionernes frihed til at arbejde lokalt med kapacitetsopbygningen, men samtidig tilbyde en systematik for arbejdet, der også gør det muligt at følge op på den lokale indsats. Fastlæggelsen af mål og opfølgningen herpå skal dermed både kunne understøtte den lokale indsats og honorere et kommunalt og nationalt behov for ledelsesinformation. Til at understøtte institutionernes eget kvalitetsarbejde og med henblik på at følge udviklingen er det centralt, at kvalitetsmålene for indsatsen er målbare og i videst muligt omfang kan understøttes af data. I overensstemmelse med intentionerne bag de øvrige anbefalinger på området skal disse mål som minimum fokusere på: de unges faglige og personlige progression deres trivsel deres fremmøde deres overgang til ungdomsuddannelse og beskæftigelse Det er vigtigt for institutionernes eget kvalitetsarbejde og opfølgning, at målene formuleres på en måde, så de er relevante, meningsfulde og operative på institutionsniveau, og institutionerne sikres datagrundlag for egen monitorering af effekter og løbende justering af indsatserne. På nationalt niveau skal kvalitetsmålene anvendes til at give pejlinger på kvaliteten og effekten af uddannelsesindsatsen samlet set og på de enkelte institutioner. Kvalitetsmålene kan synliggøre, hvor det lykkes særligt godt, og hvor der er behov for forbedringer og kan på den baggrund anvendes som grundlag for dialog med institutionerne og til at indhente og udbrede gode erfaringer. Implementeringsstrategi skal inddrage eksisterende, god praksis og aktører på tværs Implementering af ekspertgruppens anbefalinger vil kræve vidtgående forandringer på det forberedende område på både centralt, kommunalt og institutionelt niveau. Hvis de unge reelt set skal have gavn af ekspertgruppens anbefalinger, skal forandringerne implementeres fuldt ud. Implementering forstås i den smalle betydning som konkret gennemførelse af de politiske beslutninger, ny lovgivning mv., der måtte træffes på baggrund af eksperternes anbefalinger. Men implementering forstås også i den brede betydning som en længerevarende proces, der først ophører, når forandringerne bæres af de medarbejdere og aktører, der med de unge skal virkeliggøre og omsætte intentionerne i de foreslåede forandringer. Implementeringsprocessen skal være helhedsorienteret og skal anskues både oppe- og nedefra. Det er ekspertgruppens vurdering, at det er i samspillet mellem central styring og lokalt initiativ og udvikling, at anbefalingerne kan finde rodfæste og skabe de ønskede forandringer i praksis. Derfor skal alle aktører bidrage til den samlede proces ved at holde fokus på formålet med forandringerne: at de unge skal hjælpes til et bedre og mere sammenhængende forløb. Ekspertgruppen anbefaler, at der udarbejdes en ambitiøs implementeringsstrategi, der inddrager og tager højde for eksisterende god praksis, og som samtidig sikrer, at anbefalingerne skaber den nødvendige forandring i praksis for de unge. Læs nærmere om ekspertgruppens anbefalinger omkring implementering i hovedrapporten på side 151 Erhvervsfokus: Eftersom alle aktører anbefales involveret i implementeringen, bør virksomheder også tænkes med her, så processer og strukturer omkring eksempelvis erhvervsbroen etableres med øje for virksomhedernes behov i det omfang, dette fortsat skal detaljeres. Medarbejdernes faglighed skal holdes ajour med de tilbud og muligheder, som det lokale erhvervsliv består af. Rammer og styring findes på centralt niveau i ét råd Med det altovervejende mål at samle feltet og skabe sammenhæng i indsatsen for de unge anbefaler Ekspertgruppen en forenkling af rådsstrukturen på ungdomsuddannelsesområdet, som i dag består af flere råd såsom Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) og Rådet for Ungdomsuddannelser (RUU). En sådan forenkling bør realiseres, så målgruppen og det forberedende område tildeles behørig opmærksomhed. Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 25

110 Baggrund om ekspertgruppen og afsættet for gruppens arbejde Ekspertgruppens vurderinger står dels oven på en række omfattende analyser af de unge og det forberedende system, dels dialog og involvering af interessenterne på området Bedre veje til en ungdomsuddannelse handler om de unge, der ikke går den lige vej fra grundskolen til ungdomsuddannelserne, og det handler om de tilbud og indsatser denne gruppe kan modtage for at opnå en bedre vej til en ungdomsuddannelse og arbejdslivet. Med ekspertgruppen ønsker regeringen at understøtte, at den enkelte unge får det uddannelsesforløb, som bedst understøtter en positiv udvikling i den unges personlige, faglige og sociale kompetencer, og som er nødvendigt for den videre færd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Kommissoriet fastlægger, at ekspertgruppen skal komme med anbefalinger inden for tre spor: 1. Fokusering af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse 2. Styrket kvalitet af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse 3. Bedre incitamentsstrukturer og ansvarsfordeling i forbindelse med de unges uddannelsesforløb Endelig skal ekspertgruppen komme med anbefalinger til, hvorvidt, og i givet fald hvordan, 95-procent-målsætningen skal videreføres fremadrettet. en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. De unge er kendetegnet ved, at de ofte har udfordringer af forskellig karakter. Udfordringer i forhold til deres skolegang og uddannelse, i systemet omkring dem og i deres familie og livssituation. Set med de unges øjne er der derfor en række barrierer, der spænder ben for ønsket om en uddannelse, som det er beskrevet i Figur 9. Læs nærmere om de unges udfordringer og kendetegn i hovedrapporten på side 32 Ekspertgruppens arbejde baserer sig på omfattende analyser af området og involvering af en lang række interessenter Ekspertgruppen har gennemført en række omfattende undersøgelser med kortlægning af det forberedende område og dets udfordringer. Undersøgelserne har samlet set givet et holdbart data- og analysegrundlag, der bl.a. omfatter en kortlægning af Læs nærmere om ekspertgruppens behandling af spørgsmålet om de unges økonomiske incitamenter og ydelser i hovedrapporten på side 42 og side 144 Det fremgår af kommissoriet, at grundlæggende ændringer af 10. klasse ikke indgår i arbejdet. Ekspertgruppen har afgrænset gruppen aldersmæssigt til unge under 30 år. Det skal ses i lyset af, at nogle uddannelser i genstandsfeltet er målrettet unge op til 25 år, andre unge op til 30 år. Derudover er grænsen for uddannelsespålæg med kontanthjælpsreformen udvidet fra under 25 år til unge under 30 år. Samlet set udgør målgruppen unge under 30 år, der har brug for ekstra støtte og uddannelse for at blive i stand til at gennemføre Ekspertgruppen Stefan Hermann (formand) Else Sommer Gert Møller Jesper Arkil Marianne Simonsen Noemi Katznelson Torben Risgaard Strand Rektor, Professionshøjskolen Metropol. Direktør, Dansk Magisterforening Forstander, Korsør Produktionshøjskole Adm. direktør, Arkil Holding A/S Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Professor MSO og leder af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet København Operations Director, Thermo Fisher Scientific Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 26

111 de unges uddannelsesadfærd (for eksempel i overgang til ungdomsuddannelse, brug af forberedende tilbud, frafald og omvalg mv.) samt kvantitative og kvalitative analyser af de nuværende uddannelsestilbud og (incitaments-)strukturer på området. Der findes dertil både i dansk og international sammenhæng en del viden om hvilke konkrete indsatselementer, der virker i undervisning og beskæftigelsesindsatser i bred forstand, og hvad der kan medvirke til at bringe unge tættere på job og uddannelse, som der er draget nytte af. Ud over ekspertgruppen er interessenterne på området inddraget via en referencegruppe, der undervejs har givet forskelligartede input til ekspertgruppen og deltaget i temadrøftelser. Ekspertgruppen har desuden gennemført to besøgsdage, hvor eksperterne sammen med den daværende minister for børn, undervisning og ligestilling har besøgt uddannelsesinstitutioner og virksomheder med tilknytning til det forberedende område. Desuden har ekspertgruppen afholdt en ungehøring under folkemødet på Bornholm samt en høring på Christiansborg vedrørende 95-procents-målsætningen og fremadrettede uddannelsespolitiske målsætninger med bred deltagelse af interessenterne på området. Læs nærmere om ekspertgruppens arbejde i hovedrapporten på side 24 samt de bagvedliggende analyser via Undervisningsministeriets hjemmeside, Figur 9: Barrierer for de unges uddannelse Skolegang og uddannelse Sociale udfordringer Faglige udfordringer De unges behov overses Manglende støtte i overgange Systemet omkring de unge Strukturelle barrierer Manglende uddannelsestillid Praktiske udfordringer Manglende støtte fra forældre Misbrug Uforudsete hændelser Sygdom Familie og livssituation Kilder: EVA, De unge i målgruppen for de forberedende tilbud (2016) Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 27

112 Tabel 2: Samlet oversigt over ekspertgruppens anbefalinger til regeringen (anbefalingsområde 1-6) procent-målsætning Alle unge skal med. 90 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, og de unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse (10 pct.), skal opnå erhvervskompetence bl.a. via beskæftigelse. Udarbejd en metode til at måle erhvervskompetence hos de 10 procent, der ikke opnår en ungdomsuddannelse 2. Styrk den tidlige indsats i udskolingen 2.1 Styrk indsatsen i udskolingen med et praksisnært karrierelæringsperspektiv 2.2 Udred omfanget af frafald og fravær og sæt systematisk ind imod dette 2.3 Effektevaluer indsatser mod frafald Gennemfør UPV'en med en ressourceorienteret tilgang 2.4 Øg brugen af intensive læringsforløb, hvis forsøg dermed viser gode resultater 2.5 Tag de nødvendige skridt for at komme negative konsekvenser af ordblindhed til livs 2.6 Udbred eud8, eud9 og erhvervsklasser som generelle tilbud 2.7 Stil tidstro data til rådighed for skolerne 3. En kommunal ungeindsats 3.1 Koordinér de funktioner, der varetages af jobcentre og UU over for målgruppen i en samlet indsats 3.2 Etablér en kommunal ungeindsats, hvor kompetencer og indsatser på tværs af lovgivning samles. Placér ansvar for den unges uddannelsesplan, afsøgningsforløb, erhvervsbro og virksomhedsmentorer heri, og integrer andre støttefunktioner såsom læsevejledning, SPS, SSP, mfl. 3.3 Viderefør Uddannelsesplanen og tilpas den til etableringen af den kommunale ungeindsats og den Forberedende Uddannelse 3.4 Etablér mulighed for et kort afsøgningsforløb på op til to uger for uafklarede unge, der kan gå forud for og danne grundlag for uddannelsesplanen. 4. Gennemgående kontaktperson Tildel én gennemgående kontaktperson for unge, der har særligt behov for støtte fra flere instanser, på vejen fra grundskolen til gennemført uddannelse eller beskæftigelse 5. Klart ansvar i overgange 5.1 Fastslå et kædeansvar, så alle afgivende intuitioner følger frafaldstruede unge frem til næste tilbud 5.2 Giv mulighed for snusepraktik og udveksling af elever Forpligt institutionerne til lokalt at etablere faste og enkle procedurer for overgang/udveksling af elever 5.3 Skab mulighed for løbende overgang/fleksibelt optag i den Forberedende Uddannelse 5.4 Klarlæg juridiske rammer for, hvordan data kan udveksles smidigt ved skoleskift 5.5 Muliggør en bedre systemunderstøttelse af datadeling 5.6 Lav dækkende og tidstro elevregister 6. Ny Forberedende Uddannelse 6.1 Etablér en ny Forberedende Uddannelse 6.2 Den Forberedende Uddannelse skal: - tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, faglige niveau og potentiale - integrere nuværende tilbuds styrker og variation - sigte mod beskæftigelse, produktion og uddannelse - være fleksibel i sin opbygning bygge på progression med udprøvning - give tilhørsforhold til et hold - sigte mod at gøre den unge parat til uddannelse eller beskæftigelse 6.3 Den Forberedende uddannelse skal: - samordne regler og tilbud til målgruppen i en rammelov, der erstatter de hidtidige tilbud - bygges op med tre linjer - have en erhvervsbro for det virksomhedsrettede - samarbejde med det lokale foreningsliv - inkludere SPS og ordblindeundervisning - give mulighed for optagelse via kommunal anbefaling 6.4 Kombinationsforløb skal være en mulighed på alle moduler 6.5 Negative konsekvenser af ordblindhed skal modarbejdes systematisk 6.6 Udarbejd en forløbsplan for elevens forløb 6.7 Tag senere stilling til, hvilken relation nogle af de øvrige forberedende tilbud (STU, TAMU, mfl.) skal have i forhold til Forberedende Uddannelse. Udbred eud Integrér positive erfaringer fra tilbud i regi af UU og jobcentre Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 28

113 Tabel 3: Samlet oversigt over ekspertgruppens anbefalinger til regeringen (anbefalingsområde 7-10) 7. Entydigt myndighedsansvar 7.1 Giv kommunerne det entydige ansvar for at koordinere indsatsen og understøtte de unge, indtil de har gennemført en ungdomsuddannelse og/eller har varig beskæftigelse 7.2 Myndighedsansvaret skal omfatte, at optagelse i den Forberedende Uddannelse beror på kommunens anbefaling 7.3 Anbefalingskompetencen gælder alle uddannelsesrettede regulerede tilbud på det forberedende område, det vil sige én indgang 7.4 Kommunerne forpligtes til at udarbejde en samlet oversigt over unges overgang til og fastholdelse i en ungdomsuddannelse og/eller beskæftigelse hvert andet år. 8. En enstrenget styrings- og finansieringsmodel 8.1 Styr og finansier Forberedende Uddannelse ud fra følgende principper: - der skal være parallelitet til anbefalingerne vedr. myndighedsansvar - en tidlig indsats i grundskolen skal tilskyndes - samordning af indsatser i beskæftigelsessystemet og uddannelsessystemet skal understøttes - bevillingsmæssig stabilitet - balance mellem grundtilskud og aktivitet - nationale standarder for tilsyn 8.2 Giv staten det styringsmæssige ansvar og del finansieringen mellem stat og kommune med en betydelig kommunal medfinansiering 8.3 Kommunen skal være repræsenteret i institutionens bestyrelse 8.4 Det lokale erhvervsliv og ungdomsuddannelserne skal være repræsenteret i institutionens bestyrelse 9. En ny, selvstændig institutionsform 9.1 Etablér selvstændige institutioner/enheder for den Forberedende Uddannelse 9.2 Sørg for, at institutionsstrategien tage udgangspunkt i: - uddannelsespolitiske intentioner om en mere sammenhængende indsats - statsligt selveje - balance mellem fagligt bæredygtige miljøer og geografisk spredning - bæredygtige miljøer - fast proces for institutionsdannelser - aktiv medvirken fra nuværende institutioner og aktører 9.3 Integrer/fusioner eksisterende aktiviteter, bygninger, værksteder, mv. og træk på eksisterende ledelsesmæssig- og administrativ kapacitet med et stærkt hensyn til de unges behov for nærhed. 10. Understøt kapacitetsopbygning, etabler opfølgningsværktøjer og inddrag eksisterende god praksis i implementeringsstrategien 10.1 Etablér en kort- og langsigtet plan for kapacitetsopbygning i den Forberedende Uddannelse 10.2 Understøt institutionerne i etableringen af et stærkt pædagogisk og administrativt lederskab 10.3 Understøt opbygningen af en stærk faglig kultur og kapacitet via tværgående og lokal kompetenceudvikling 10.4 Etabler national opfølgning på effekt og kvalitet baseret på institutionernes frihed til lokal kapacitetsopbygning samt muliggør systematik for evaluering af den lokale indsats 10.5 Iværksæt et strategisk forskningsprogram på området 10.6 Forenkl rådsstrukturen på ungdomsuddannelsesområdet 10.7 Udarbejd en ambitiøs implementeringsstrategi, herunder: - inddrag alle niveauer i implementeringskæden fra Undervisningsministeriet til lokale ledelser og aktører - fokuser på få ambitiøse, målbare og specifikke mål - byg strategien op om vekselvirkning mellem kompetenceudvikling og opfølgning - understøt implementeringen lokalt ved bl.a. at bygge videre på eksisterende god praksis, herunder tage udgangspunkt i den eksisterende bygningsmasse samtidig med at lokal geografisk tilgængelighed sikres - understøt implementeringen centralt via faste rammer og processer, der guider, inspirerer og skaber retning for processen - følg implementeringen tæt via følgeforskning - tænk implementeringsstrategien ind fra starten og afsæt tilstrækkeligt med ressourcer hertil Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 29

114 I Sekretariatet for ekspertgruppen, Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende tilbud (2016) III QVARTZ, Unges uddannelsesforløb Styrings- og incitamentsanalyse, Ledelsesresume og tilhørende bilag, 2016 II Sekretariatet i for for ekspertgruppen, Ekspertgruppen, Deskriptive analyser af af de de ungeges un- IV Bruce iii QVARTZ, Joyce Unges & Beverley uddannelsesforløb Showers, Designing Styrings- Training og and incita- Peer brug brug af forberedende af tilbud tilbud (2016) (2016) Coaching: mentsanalyse, Our needs Ledelsesresume for learning (2002) og tilhørende bilag, 2016 ii Sekretariatet for Ekspertgruppen, Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende tilbud (2016) iv Bruce Joyce & Beverley Showers, Designing Training and Peer Coaching: Our needs for learning (2002) Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 30

115 Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 31

116 Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen 32

117

118

119 GODT PÅ VEJ ALLE UNGE SKAL MED GODT PÅ VEJ GODT PÅ VEJ ALLE UNGE SKAL MED

120 2 01 / Fakta om de forberedende uddannelsestilbud Godt på vej Alle unge skal med Godt på vej Alle unge skal med KL 1. udgave, 1. oplag 2017 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Tryk: Rosendahl-Schultz Grafisk Foto: Colourbox KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk facebook.com/kommunerne Produktionsnr ISBN

121 Indhold Godt på vej Alle unge skal med 3 INDHOLD GODT PÅ VEJ ALLE UNGE SKAL MED / FORENKLING AF REGLERNE OM 10. KLASSE / FAKTA OM DE FORBEREDENDE UDDANNELSESTILBUD / KOMMUNAL INDGANG TIL VISITATION, VEJLEDNING OG UDDANNELSE / SAMLET KOMMUNALT ANSVAR FOR UNGE UDEN UDDANNELSE OG JOB / KOMPETENCEUDVIKLING AF LEDERE OG MEDARBEJDERE / ÉT FORBEREDENDE TILBUD TIL UNGE UDEN UDDANNELSE OG JOB RESUMÉ AF ANBEFALINGER... BAGSIDE

122 4 Godt på vej Godt på vej Alle unge skal med GODT PÅ VEJ Trods mange års politisk fokus på at få flere unge i uddannelse og job taber vi stadig alt for mange. En undersøgelse viste for nylig, at unge under 30 år står uden uddannelse eller job. Samtidig har mere end tre ud af fire ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, fx en erhvervsuddannelse. I landene omkring os går udviklingen imidlertid den modsatte vej. En analyse fra OECD peger på, at andelen af årige uden uddannelse og job i Danmark er steget i perioden fra , mens andelen af samme gruppe er blevet mindre i lande som Tyskland, Sverige og Storbritannien. Samtidig med at en stigende gruppe unge i Danmark hverken får en uddannelse eller er i beskæftigelse, efterspørger arbejdsmarkedet faglært arbejdskraft. Frem mod 2025 vil virksomhederne ifølge DI mangle op mod faglærte. Danmark har derfor brug for, at flere unge tager en erhvervsuddannelse. Det kræver, at vi bliver bedre til at forberede de unge og deres forældre på valget af uddannelse. Derfor skal de forberedende uddannelsestilbud mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne gøre større nytte end i dag det vil både være til gavn for samfundet og de unge. Målet er flere i erhvervsuddannelse eller direkte i job. Danmark fik i november 2016 en ny regering, som i sit regeringsgrundlag gør det klart, at de forberedende uddannelsestilbud skal gentænkes. Samtidig skal kommunerne have et entydigt ansvar for at hjælpe unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. I kommunerne er vi klar. Allerede i dag har vi et betydeligt ansvar og en klar interesse i at opfylde de unges behov for opkvalificering og anden støtte gennem individuel tilrettelæggelse af et godt tilbud. Vi har forudsætningerne for at påtage os et større ansvar. Vi møder nemlig de unge, hvor de er gennem den borgernære service fra vugge til samfundsborger, herunder i dagtilbuddet, folkeskolen, UU-vejledningen, fritidstilbuddene, i den sociale indsats og i beskæftigelsesindsatsen. De senere års reformer, især erhvervsuddannelsesreformen og kontanthjælpsreformen, styrker kommunernes nøglerolle overfor unge uden uddannelse og job. Vejen til beskæftigelse går efter reformerne i langt højere grad via uddannelse, samtidig med at adgangskravene til erhvervsskolerne og gymnasierne er blevet hævet. Det øger de unges og kommunernes behov for effektive forberedende uddannelsestilbud. Over tid forventer vi, at folkeskolereformen og en styrket indsats i dagtilbud vil mindske volumen af gruppen. Men der er vi ikke i dag.

123 5 Godt på vej 5 Godt på vej Alle unge skal med I dag er uddannelsestilbuddene til de unge samlet i et væld af forskellige lovgivninger, som forhindrer koordination og helhedstænkning. Vi ser meget gerne en forenkling og samling af reglerne og kommunerne som den eneste indgang til visitation, vejledning og uddannelsesplanlægning. Det vil skabe en mere effektiv indsats til gavn for både de unge og samfundet. Gevinsten for de unge og forældrene vil være tilbud, som i højere grad er tilpasset den enkeltes individuelle behov, og som åbner bedre perspektiver for beskæftigelse eller videre uddannelse fx en erhvervsuddannelse. En ekspertgruppe nedsat af regeringen vil i starten af 2017 komme med anbefalinger til bedre veje til ungdomsuddannelserne. Vi opfordrer regeringen og Folketingets partier til, i deres videre drøftelser, at inddrage kommunernes bud på, hvordan den fremtidige organisering bedst muligt sikrer, at flere unge får en uddannelse og et job. København, januar 2017 Der er brug for en konstant udvikling af hele 0-18-års området. Den udvikling starter i den tidlige indsats og gør det bl.a. relevant at drøfte, om vi i dag bruger ressourcerne fornuftigt nok. Udspillet er ét i en række fra KL, der skal øge opmærksomheden på at få børn og unge godt på vej mod uddannelse og job. KL er således kommet med et udspil om dagtilbuddets betydning og et inspirationsmateriale om samarbejde med forældre om børn og unges læring, trivsel og udvikling. Senere på foråret vil KL komme med et udspil om ungdomsuddannelse. Martin Damm Formand for KL Kristian Wendelboe Administrerende direktør

124 6 01 / Fakta om de forberedende uddannelsestilbud Godt på vej Alle unge skal med 01 / FAKTA OM DE FORBEREDENDE UDDANNELSESTILBUD De nuværende forberedende uddannelsestilbud Paradoksalt nok er det unge, der har flest udfordringer at slås med, som ofte stilles over for de mest uoverskuelige valg. De forberedende uddannelsestilbud er et område med mange tilbud, som udbydes fra forskellige institutioner, giver forskellige rettigheder og forsørgelsesgrundlag og har mange professionelle voksne, vejledere, sagsbehandlere, pædagoger, lærere og mentorer. Alligevel ligner flere af tilbuddene hinanden i formål, målgrupper og adgangskrav.

125 01 / Fakta om de forberedende uddannelsestilbud Godt på vej Alle unge skal med 7 Tabel 1. Overblik over formål Tilbud Formål Målgruppe Kommunal 10. klasse At ruste flere til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse Unge som efter 9. klasse har behov for faglige kompetencer eller afklaring for at starte på en ungdomsuddannelse Ordblindeundervisning At afhjælpe og/eller begrænse læse- og skrivevanskeligheder Afsluttet folkeskole, samtale og test på skolen Forberedende Voksenundervisning (FVU) At forbedre grundlæggende færdigheder som at læse, stave, skrive eller regne Unge over 18 år. Også muligt for unge under 18 år, hvis de er tilknyttet AMU-uddannelse, undervisning tilrettelagt på en virksomhed m.v. Almen voksenuddannelse (AVU) At forbedre mulighederne for videre uddannelse gennem almen kvalificering på grundskoleniveau Unge over 18 år med behov for at opfriske fag på grundskoleniveau. Unge under 18 år kan deltage som led i deres uddannelsesplan Hf-enkeltfag At dygtiggøre sig i et fag eller to på gymnasialt niveau med henblik på optagelse på videregående uddannelse Afsluttet 9. eller 10. klasse mindst et år inden ansøgning + faglige krav Produktionsskoleforløb At forbedre den unges muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet Unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for dette Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse STU) At deltage så selvstændigt og aktivt i voksenlivet som muligt Unge uden mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte Erhvervsgrunduddannelse (EGU) At opnå kompetencer, der kan føre til job eller fortsat uddannelse Unge under 25 år med afsluttet 9. eller 10. klasse, uden forudsætning for at gennemføre en erhvervs- eller gymnasial uddannelse Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) At få færdigheder til at varetage et job inden for et bestemt erhverv eller begynde på en uddannelse Unge under 25 år med afsluttet 9. eller 10. klasse, uden forudsætning for at gennemføre en erhvervs- eller gymnasial uddannelse Kilde: ug.dk, uvm.dk, eva.dk, retsinformation.dk, ungmedjob.dk Hvem er de unge? Unge under 30 år uden uddannelse og job er en bredt sammensat gruppe. Nogle har i grundskolen ikke tilegnet sig tilstrækkelige faglige kundskaber til at kunne begynde på en ordinær ungdomsuddannelse. Andre har psykiske eller sociale udfordringer, misbrugsproblemer, helbredsproblemer, diagnoser eller andre særlige behov. Det gælder dog ikke for alle, og for nogle er det midlertidige ophold mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne et tilvalg, som skyldes manglende afklaring eller bevidst udskydelse af uddannelsesvalget. Nogle unge i målgruppen har allerede været i gang med en ungdomsuddannelse, men er droppet ud, andre har været i ufaglært beskæftigelse, men er endt i ledighed. Der er således tale om en bred målgruppe med meget forskellige behov og motivationer for uddannelse.

126 8 01 / Fakta om de forberedende uddannelsestilbud Godt på vej Alle unge skal med Regeringens ekspertgruppe om bedre veje til en ungdomsuddannelse har for nylig set på ungegruppen op til syv år efter grundskolens afslutning, dvs. omkring 23 års alderen: 16 pct. af alle unge er syv år efter grundskolen hverken i gang med eller har gennemført en ordinær ungdomsuddannelse. 75 pct. af gruppen af unge, som ikke har gennemført en ordinær ungdomsuddannelse og heller ikke er i gang som 23-årige, er enten ledige, uden for arbejdsstyrken eller fortsat i gang med et forberedende uddannelsestilbud. En ud af fem unge påbegynder et eller flere forberedende uddannelsestilbud inden de afslutter en ungdomsuddannelse eller inden udgangen af det kalenderår, de fylder 23 år. Det svarer til ca unge per årgang. 27 pct. af brugerne af de forberedende uddannelsestilbud har gennemført en ordinær ungdomsuddannelse, når de er 23 år. Til sammenligning har 76 pct. af alle unge gennemført en ordinær ungdomsuddannelse, når de er 23 år. Der bruges mange ressourcer på de forberedende uddannelsestilbud Der bliver i dag brugt mange ressourcer på de samlede forberedende uddannelsestilbud efter grundskolens 9. klasse, inkl. de forskellige 10. klassestilbud. Den største aktivitet i de forberedende tilbud, målt på tilskud og antal årselever, fordeler sig på STU, kommunal 10. klasse, Hfenkeltfag, almen voksenuddannelse og produktionsskoleforløb jf. figur 1. En opgørelse fra 2016 (Undervisningsministeriet) peger på, at det samlede årlige udgiftsniveau er på ca. 8,5 mia. kr. Heraf bruges flest offentlige tilskudskroner på efterskolernes 10. klassetilbud (ca. 2 mia. kr.), STU (ca. 1,2 mia. kr.), Hf-enkeltfag (1,2 mia. kr.) og kommunal 10. klasse (ca. 1,2 mia. kr.). Til sammenligning opgøres tilskuddet til de ordinære erhvervsuddannelser på finansloven for 2016 til ca. 8,1 mia. kr., mens tilskuddet til de gymnasiale uddannelser samme sted opgøres til ca. 11,9 mia. kr. De offentlige tilskud til de forberedende uddannelsestilbud ligger således på niveau med eller over erhvervsuddannelserne. Manglende effekt af de forberedende uddannelsestilbud Der er gennemført en række analyser, evalueringer og forskningsprojekter om forberedende uddannelsestilbud og de unge, som benytter dem. Et review af 21 publicerede rapporter på området viser, at kun få af de forberedende tilbud har en dokumenteret effekt på beskæftigelse og videre uddannelse (KL 2016). Eksempelvis har Rambøll (2016) lavet en registeranalyse af, hvordan den beskæftigelsesmæssige status er for elever, som helt eller delvist har gennemført en erhvervsgrunduddannelse (EGU). Efter fuldført EGU er 53 pct. under uddannelse eller i beskæftigelse efter 6 måneder, mens det er 58 pct. efter 2 år. For dem, der ikke gennemfører, er andelene tilsvarende 43 pct. henholdsvis 50 pct. Aktivitet (årselever) 2015-tilskud (mio. kr., 2016-pl) Almen voksenuddannelse (AVU) Forberedende voksenuddannelse (FVU) 762 Ordblindeundervisning (fuldtid) Produktionsskoleforløb Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) 358 Kombineret Ungdomsuddanelse (KUU) 744 Almen voksenuddannelse (AVU) 201 Forberedende voksenuddannelse (FVU) 288 Ordblindeundervisning 693 Produktionsskoleforløb Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) 38 Kombineret Ungdomsuddanelse (KUU) Kommunal 10. klasse Erhvervsgrunduddannelse (EGU) HF-Enkeltfag Kommunal 10. klasse 191 Erhvervsgrunduddannelse (EGU) HF-Enkeltfag

127 01 / Fakta om de forberedende uddannelsestilbud Godt på vej Alle unge skal med 9 Et andet eksempel er en effektanalyse af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) fra 2015, som afdækker hvor mange, der efter et STU-forløb kommer i arbejde eller uddannelse. Analysen er baseret på sammenkobling af registerdata med oplysninger om deltagelse i STUforløb og efterfølgende registreringer af beskæftigelses- og uddannelsesaktivitet. Umiddelbart efter afsluttet forløb har pct. af eleverne hverken job eller er under uddannelse. Efter 21 måneder drejer det sig om pct. Endelig har SFI (2015) estimeret effekter af en række af de forberedende tilbud, herunder produktionsskolerne. For produktionsskolerne er der delvist en effekt målt på sandsynligheden for at påbegynde og fastholde en ungdomsuddannelse. For de øvrige forberedende tilbud Almen voksenuddannelse (AVU), Forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning, ungdomshøjskoler, folkehøjskoler og frie fagskoler er der ikke estimeret effekt i forhold til videre uddannelse på ungdomsuddannelserne. Det har således ikke været muligt at dokumentere, hvorvidt de unge, som har været gennem forløbene, bliver bedre rustet i forhold til et videre uddannelsesforløb.

128 10 02 / Samlet kommunalt ansvar for unge uden uddannelse og job Godt på vej Alle unge skal med 02 / SAMLET KOMMUNALT ANSVAR FOR UNGE UDEN UDDANNELSE OG JOB Ét myndighedsansvar Der skal være ét samlet politisk ansvar for tilbud til de unge, der efter folkeskolen står uden job og uddannelse og dette ansvar skal varetages af kommunerne. Et samlet kommunalt ansvar for unge uden uddannelse og job vil give bedre sammenhæng for de unge, fordi de i mindre grad end i dag skal sendes rundt mellem forskellige myndigheder og institutioner. Kommunerne er samtidig uafhængige af institutionsinteresser og kan bedre tilrettelægge et sammenhængende forløb, som passer til de unges individuelle behov. Kommunerne har derudover forudsætninger for at bygge en helhedsorienteret ungeindsats op omkring den unges uddannelsesforløb, som tager hensyn til andre udfordringer, fx psykiske eller sundhedsmæssige problemer. Dertil vil den unge kunne få hjælp til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet via den kommunale beskæftigelsesindsats, enten som led i eller i forlængelse af et uddannelsesforløb. Endelig vil samarbejdet med forældre om den unge kunne bygge videre på det hidtidige samarbejde i regi af folkeskolen og eventuelt andre kommunale tilbud til den unge og familien. KL ANBEFALER Myndighedsansvaret for de forberedende uddannelsestilbud skal placeres hos kommunerne. Forslaget indebærer, at kommunerne har handle- og betalingsansvar, indtil de unge er afleveret på en ordinær ungdomsuddannelse, som gerne i højere grad skal være en erhvervsuddannelse. Kommunerne får myndighedsansvaret for de fleste forberedende uddannelsestilbud, hvoraf nogle er nye og nogle gamle i en kommunal sammenhæng: 10. klasse (gælder ikke efterskoler og frie fagskoler) Ordblindeundervisning Forberedende Voksenundervisning (FVU) Almen voksenuddannelse (AVU) Hf-enkeltfag Produktionsskoleforløb Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Erhvervsgrunduddannelse (EGU) Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) Flere af de nævnte tilbud udbydes i dag fra selvejende institutioner, hvilket også vil kunne ske fremadrettet. Forslaget omfatter således ikke nødvendigvis en ophævelse af selvejeprincippet, som også eksisterer i den kommunale sektor. Desuden vil der fortsat være samarbejde med erhvervsskoler, gymnasier og private institutioner, der leverer uddannelseselementer. En mere ensartet finansiering Ligesom myndighedsansvaret varierer, er der også forskel på finansieringen fra det ene forberedende uddannelsestilbud til det andet. En mere ensartet model for finansiering af de forberedende uddannelsestilbud kan understøtte, at det er de unges særlige behov, som kommer i første række fremfor hvilken kasse, der skal betale.

129 02 / Samlet kommunalt ansvar for unge uden uddannelse og job Godt på vej Alle unge skal med 11 Nedenstående fem eksempler på forberedende uddannelsestilbud illustrerer de forskelligartede rammer for myndigheds- og finansieringsansvar, som eksisterer på området i dag Tilbud Myndighedsansvar Finansieringsansvar EGU (erhvervsgrunduddannelse) Kommunerne Delt finansiering på bloktilskud og refusion pr. elev og budgetgaranti KUU (kombineret ungdomsuddannelse) Staten Statslig takst pr. elev STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) Kommunerne Bloktilskud Produktionsskoleundervisning Produktionsskolen (statslig selvejende med særlige regler for kommunal indflydelse) Kommunalt grundtilskud til institutionen, kommunalt tilskud pr. elev og statsligt tilskud pr. elev AVU (almen voksenuddannelse) Almindeligvis VUC-centret (statslig selvejende institution) Statsligt taxameter KL ANBEFALER Samlingen af myndighedsansvaret hos kommunerne skal ledsages af en harmonisering af finansieringsmodellerne for de forskellige ordninger. Kommunerne har allerede med reformen af refusionssystemet fået et betydeligt økonomisk incitament til at sikre, at flest muligt kommer i beskæftigelse. KL foreslår som en generel model for de forberedende uddannelsestilbud et delt finansieringsansvar, som ligner finansieringen af EGU i dag dvs. en kombination af bloktilskud og statslig refusion pr. elev. For nogle ordninger vil dette indebære kommunale merudgifter, for andre ordninger vil det betyde en øget statslig finansieringsandel. Med et delt finansieringsansvar skal der naturligvis sikres en balance mellem hensynet til på den ene side kommunernes økonomiske incitament og på den anden side hensynet til kommunernes budgetsikkerhed. Dette skal ses i lyset af et generelt voksende elevtal som følge af reformerne af erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser samt kontanthjælpsreformen. Fastsættelsen af finansieringsnøglen bør bl.a. baseres på en vurdering af kommunernes styringsmuligheder. Dvs. jo højere grad af finansieringsansvar til kommunerne, desto mere skal opgaven være økonomisk styrbar for kommunerne. Det er ligeledes væsentligt at sikre, at den valgte finansieringsomlægning ikke medfører, at enkeltkommuner påvirkes uforholdsmæssigt fx af dyre enkeltsager. Den kommunale andel af udgifterne på området i dag kan alene opgøres skønsvis, idet kontoplanen ikke giver mulighed for at aflæse alle kommunale udgifter til området. Ser man imidlertid på de kommunale udgifter til de store områder STU, produktionsskoler, EGU og 10. klasse udgør de kommunale udgifter i størrelsesordenen 3,5 mia. kr. af de samlede 8,5 mia. kr. Den foreslåede finansieringsmodel vil medføre en skønnet merudgift for kommunerne på cirka 1 mia. kr. Tværkommunal koordinering af uddannelsestilbud og bestyrelsesrepræsentation Tilgængeligheden af uddannelsestilbud til de unge følger ikke altid kommunegrænserne. Derfor er det vigtigt, at kommunerne samarbejder og koordinerer brugen af de forberedende uddannelsestilbud i langt højere grad end i dag. Med et øget kommunalt myndighedsansvar bør der derfor også følge en øget indflydelse på uddannelsesinstitutionernes bestyrelser, hvilket kræver tværkommunal koordinering. KL ANBEFALER Kommunerne forpligtes til gensidig koordinering af uddannelsesudbud, samarbejde med praktikvirksomheder og uddannelsesinstitutioner og øget repræsentation i uddannelsesinstitutionernes bestyrelser. Gennem en gensidig koordinering af samarbejdet med uddannelsesudbyderne kan kommunerne sikre et ensartet udbud af forberedende uddannelsestilbud samt indgå aftaler om pris, kvalitet og indhold. Det sker i dag flere steder for STU. Desuden kan kommuner få nytte af at samarbejde om fælles drift af uddannelsestilbud. En øget kommunal repræsentation i uddannelsesinstitutionernes bestyrelser ligger i naturlig forlængelse af øget myndighedsansvar og bør også være omfattet af fælleskommunal koordinering.

130 12 03 / Ét forberedende tilbud til unge uden uddannelse og job Godt på vej Alle unge skal med 03 / ÉT FORBEREDENDE TILBUD TIL UNGE UDEN UDDANNELSE OG JOB Mange tilbud forenkles til ét Det er KL s vision, at en tidlig indsats kan nedbringe antallet af unge, der har behov for en ekstra hjælpende hånd i overgangen fra folkeskolen til enten en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Skal den vision realiseres, kræver det, at de mange nuværende forberedende uddannelsestilbud forenkles til ét, så det gøres mere enkelt for de unge, der i forvejen har det svært. De unge, der ikke har mulighed for at gå direkte fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse, skal således have ét individuelt tilbud, som leder til beskæftigelse eller videre til uddannelse gerne en erhvervsuddannelse. KL ANBEFALER Etablering af Den forberedende ungdomsuddannelse ét forberedende tilbud med modulopbygning og mulighed for individuel tilpasning. Der er mange forskellige årsager til, at de unge i målgruppen ikke går samme vej mod ungdomsuddannelserne som deres kammerater. Forskellene spænder over forskellige behov, motivation, psykiske og fysiske udfordringer. Det de har tilfælles er, at de har nogle individuelle behov, som skal tilgodeses i tilrettelæggelsen af deres ungdomsuddannelse. KL anbefaler etableringen af Den forberedende ungdomsuddannelse som ikke alene vil gøre det mere overskueligt for de unge og deres forældre, men også give kommunen mulighed for at skabe bedre sammenhæng for den unge og dermed sikre progression i tilbuddet. Derfor ønsker KL at skabe en enkel vej for de unge, der tager udgangspunkt i en dialog med den unge og forældrene om den enkeltes behov. Målet er skræddersyede tilbud, som kan ruste eleverne fagligt, personligt og socialt til enten beskæftigelse eller en ordinær uddannelse. Det nye tilbud skal beskrives i en samlet rammelovgivning, der erstatter de eksisterende tilbud og opbygges ud fra moduler med én fælles indgang og individuelt tilpasset den enkelte. De nuværende tilbud EGU, KUU, STU, produktionsskoleforløb, AVU, FVU, ordblindeundervisning og HF enkeltfag integreres i det nye uddannelsestilbud, som grundlæggende vil bestå af tre moduler: Praktik i en virksomhed eller værkstedsaktiviteter Undervisningsforløb Personlig støtte (herunder fx en mentor, personlig vejleder, rusmiddelkonsulent, psykologbistand, omsorgsrettede aktiviteter mv.) Modulerne kan variere i længde og sammensættes efter den unges behov. Et grundlæggende element er fokus på den unges faglige og personlige progression på vej mod enten beskæftigelse eller ordinær uddannelse.

131 03 / Ét forberedende tilbud til unge uden uddannelse og job Godt på vej Alle unge skal med 13 Beskrivelse af det aktuelle forløb: Rusmiddel konsulent Psykologbistand Uddannelsesforløb Uddannelsesforløb Praktik i virksomhed Uddannelsesforløb for Klara Klara har afsluttet 10. klasse og er påbegyndt Den Forberedende Ungdomsuddannelse, da hun pga. et hashmisbrug ikke kan påbegynde erhvervsskolen, som hun gerne vil. Derfor består hendes uddannelsesforløb på Den forberedende ungdomsuddannelse bl.a. af almen studieforberedelse for at opnå karakteren 2, så hun kan opfylde optagelseskravet på erhvervsuddannelsen. For at gennemføre det får hun bistand fra først en rusmiddelkonsulent for at komme ud af sit misbrug og efterfølgende psykologbistand til at fastholde fokus. Da Klara har afsluttet det almene studieforberedende forløb, afslutter hun sin forberedende ungdomsuddannelse med en virksomhedspraktik som social- og sundhedshjælper, som er det, hun gerne vil uddanne sig til. Mentor Uddannelsesforløb Uddannelsesforløb Praktik i virksomhed Værksteds aktiviteter Uddannelsesforløb for Peter Peter har i sin uddannelsesplan tilknyttet en mentor gennem hele forløbet. Derudover har han almen studieforberedelse, ligesom han har et modul på erhvervsskolen for at forberede sig fagligt på sin virksomhedspraktik. Endelig har Peter et modul Værkstedsaktiviteter, hvor han kan omsætte teorien til praksis. Mange kommuner arbejder allerede i dag med en helhedsorienteret ungeindsats som i eksemplerne med Klara og Peter. KL ønsker at sikre den helhedsorienterede ungeindsats med en større grad af fleksibilitet i forhold til institutionelle interesser og med mulighed for, at de vejledningsmæssige, pædagogiske og økonomiske ressourcer samles i et stærkt ungemiljø.

132 14 03 / Ét forberedende tilbud til unge uden uddannelse og job Godt på vej Alle unge skal med HVAD INDEBÆRER DEN FORBEREDENDE UNGDOMS- UDDANNELSE FOR KOMMUNEN? Finansieringen følger principperne fra kapitel 2. Det er kommunens ansvar at skræddersy uddannelsesforløbet ud fra den unges behov. Det sker på baggrund af et afklaringsforløb, hvor den unges interesser og behov afdækkes i dialog med eleven, forældrene og den uddannelsesansvarlige. Dialogen med den unge og forældrene står centralt i uddannelsesplanlægningen. Samlet ansvarsplacering i kommunen skal sikre progression i den unges uddannelsesforløb. Det er kommunens ansvar at udarbejde en personlig uddannelsesplan. HVAD INDEBÆRER DEN FORBEREDENDE UNGDOMS- UDDANNELSE FOR DEN UNGE? Forsørgelsesgrundlaget er i undervisningsperioder SU og i praktikperioder praktikløn på en minimumssats. Der er én indgang til uddannelsesforløbet. Efter gennemførelse af uddannelsesforløbet udstedes et uddannelsesbevis. Tilbuddet tilrettelægges efter behovsbestems visitation og individuel vurdering fremfor retskrav. Uddannelsesplanlægningen finder sted i en tæt dialog med den unge og evt. forældrene.

133 04 / Forenkling af reglerne om 10. klasse Godt på vej Alle unge skal med / FORENKLING AF REGLERNE OM 10. KLASSE 10. klasse fylder meget i 9. klasseelevernes uddannelsesvalg, idet cirka halvdelen af 9. klasseeleverne på landsplan vælger at gå i 10. klasse. Det er således ikke en ungdomsuddannelse, som er 9. Elevtal i 10. klasse 2015/16 Folkeskoler Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn 759 Dagbehandlingstilbud 491 Frie grundskoler Efterskoler Efterskoler med særligt tilbud I alt klasseelevernes første valg. Kun en til to elever i 9. klasse vælger en erhvervsuddannelse. Derfor skal der fokus på, at 10. klasse både i en kommunal kontekst og på efterskoler bidrager til at opfylde målsætningen om, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Den kommunale 10. klasse er omfattet af mange regler både hvad angår hvem, der udbyder 10. klasse, hvor det sker, og hvilke lærerkvalifikationer der står for undervisningen. Ligeledes er der forskellige regler afhængigt af, hvilken form for 10. klasse der er tale om. KL foreslår en kraftig forenkling af reglerne, hvilket vil kunne sikre en lettere administration og skabe et mere anvendeligt tilbud i trit med lokale behov.

134 16 04 / En Forenkling forenkling af reglerne af om om klasse klasse Godt på vej Alle unge skal med KL ANBEFALER En forenkling af reglerne omkring den kommunale 10. klasse ud fra følgende principper: Et énstrenget kommunalt 10. klassetilbud med få og enkle regler Kommunen skal frit kunne beslutte om 10. klasse skal udbydes fra en af kommunens egne institutioner, fra en erhvervsskole eller fra en anden uddannelsesinstitution Enkle og generelle regler for lærerkvalifikationer, så de ikke bliver en hindring for den institutionelle placering af tilbuddet Fortrinsvis adgang til det nye 10. klassetilbud for elever, som er erklæret ikke-uddannelsesparate i 9. klasse Som udgangspunkt tilrettelagt som en adgangsvej til en erhvervsuddannelse. til, uanset hvordan de vælger at indrette deres 10. klassetilbud. Sammenhæng mellem 10. klasse på efterskole og erhvervsuddannelserne 75 pct. af eleverne i 10. klasse på en efterskole vælger en gymnasial ungdomsuddannelse efterfølgende. 10. klasse på en efterskole er som hovedregel ikke rettet mod erhvervsuddannelserne, og der er derfor et stort potentiale i, at efterskolerne også arbejder med dette. KL foreslår, at efterskolerne opfordres til at målrette undervisningstilbud og aktiviteter mod en erhvervsuddannelse. Uanset hvordan kommunen vælger at tilrettelægge 10. klasse, bør det være første skridt mod en erhvervsuddannelse. Derfor anbefaler KL også, at man forbedrer de eksisterende muligheder for at tilrettelægge 10. klasse i trit med optagelsestidspunkterne for erhvervsuddannelsernes grundforløb på erhvervsskolerne. En markant regelforenkling vil give mulighed for, at kommunerne kan vælge at fokusere på de gode pædagogiske erfaringer i et 10. klassecenter og skabe god sammenhæng mellem 10. klasse og den foreslåede forberedende ungdomsuddannelse (se kapitel 3). Samtidig vil regelforenklingen betyde, at det er det samme regelsæt, kommunerne skal forholde sig KL ANBEFALER Efterskolerne opfordres til at levere 10. klassetilbud og aktiviteter målrettet erhvervsuddannelserne. Alle efterskoler får mulighed for at kombinere 10. klasse med erhvervsuddannelsernes grundforløb.

135 05 / Kommunal indgang til visitation, vejledning og uddannelse Godt på vej Alle unge skal med / KOMMUNAL INDGANG TIL VISITATION, VEJLEDNING OG UDDANNELSE Organisering med udgangspunkt i de unges behov I dag er ansvaret for opgaven med at visitere, vejlede og lave uddannelsesplanlægning fordelt på forskellige kommunale og offentlige aktører. Erfaringerne fra en række kommuner viser imidlertid, at en mere entydig organisering med én kommunal indgang for de unge virker godt både for den unge og for kommunen. KL foreslår, at de unge kun skal henvende sig ét sted i kommunen for at møde de relevante fagpersoner, der tilsammen kan tilbyde en helhedsorienteret og fokuseret indsats. Opgaverne i en helhedsorienteret ungeindsats spænder bredt over flere lovgivninger, idet den skal modsvare den differentierede målgruppe. Det betyder, at én kommunal indgang vil sikre, at uddannelsesindsatsen tænkes sammen med både den sociale indsats og med beskæftigelsesindsatsen. Forslaget lægger op til en samlet indgang for alle grupper af unge men lader det være op til den enkelte kommune selv at beslutte den konkrete organisering, herunder hvilken fagforvaltning indgangen konkret placeres i. En entydig organisering af opgaven flugter med erfaringerne fra kommunernes tilrettelæggelse af ressourceforløb på beskæftigelsesområdet. Her har en tværgå- KL ANBEFALER Der skal være én kommunal indgang til visitation, vejledning og uddannelsesplanlægning for unge op til 30 år ende og helhedsorienteret indsats vist sig at være helt central for at skabe udvikling i den enkelte borgers livssituation. KL foreslår derfor, at en række lovgivninger tilpasses, så der stilles krav om, at kommunerne etablerer én kommunal indgang til visitation, vejledning og uddannelsesplanlægning til de forberedende uddannelsestilbud. Det vil give kommunerne betydelig bedre mulighed for at løfte opgaven og i højere grad fokusere på de unges behov frem for på lovgivningen. Forældre og unge vil ikke være i tvivl om, hvor de skal henvende sig, hvis de har behov for hjælp til at komme videre til et job eller en uddannelse. En ny rammelovgivning vil potentielt kunne sikre, at opgaven kan løftes fri af de mange særinteresser, der i dag præger området. I forlængelse heraf vil det være nyttigt, at lovgivningen forpligter uddannelsesinstitutioner til at samarbejde med kommunen om ungeindsatsen, herunder særligt den nye forberedende ungdomsuddannelsestilbud. EN SAMLET OG HELHEDSORIENTERET UNGEINDSATS I HEDENSTED KOMMUNE GIVER: en smidig sagsgang, hurtig indsats, tæt samarbejde mellem myndighed og indsats vedrørende opfølgning på indsatsen, gensidig sparring i forhold til, hvad der virker, samt matchning af indsatsperson en ekspertviden på ungeområdet baseret på erfaringer fra ungeområdet og evidensbaseret viden om unges udvikling og ungdomskultur, udveksling af viden inden for lovgivning og indsatsmuligheder én indgang for den unge og for andre aktører en god mulighed for at kunne arbejde smidigt med ressourcerne og for måske at kunne vende mange af de unge i døren.

136 18 05 / Kommunal indgang til visitation, vejledning og uddannelse Godt på vej Alle unge skal med GARANTISKOLEN I SILKEBORG KOMMUNE I Silkeborg Kommune har man etableret en såkaldt garantiskole omkring optag og fastholdelse af unge i uddannelse med særligt fokus på den gode overgang fra grundskolen til videre uddannelse. Alle unge, der starter på en ungdomsuddannelse, bliver tilmeldt garantiskolen og kan få vejledning, rådgivning og konkret hjælp undervejs i deres uddannelsesforløb. Garantiskolen er et samarbejde mellem en lang række skoler, institutioner og vejledere, der sætter de unge i centrum, når de skal videre i livet med deres uddannelse. Garantiskolen kan hjælpe unge, der har: brug for at skifte uddannelsesretning ikke kan skaffe en praktik/læreplads og ikke kan komme i skolepraktik bliver opsagt i læreplads eller selv siger op i prøvetiden ikke består en skoleperiode har svært ved at overskue sin uddannelse og er i risiko for at falde fra. Kommunerne har incitamentet Én samlet og koordineret indsats forudsætter en enstrenget incitamentsmodel. Ingen andre aktører har så stort og bredspektret et incitament for at få de unge i job og uddannelse som kommunerne. Det følger af de senere års reformer på især beskæftigelsesområdet. Den nødvendige dataunderstøttelse skal sikres Som led i en udvikling af opgaven med at tilbyde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats over for unge er der behov for en styrkelse af de digitale systemer, som understøtter ungeindsatsen. En række tekniske såvel som juridiske barrierer blokerer i dag for, at kommunale medarbejdere kan trække de nødvendige data om den unge til en helhedsorienteret indsats fra de forskellige systemer. KL ANBEFALER Staten skal sikre den nødvendige digitale infrastruktur, som kan understøtte en helhedsorienteret ungeindsats ET FÆLLES DATAGRUNDLAG KAN: understøtte samarbejdet mellem vejledning og beskæftigelsesindsats samt ved overdragelse af uddannelsesplaner mellem den forberedende ungdomsuddannelse og de ordinære ungdomsuddannelser kan opsamle (og anerkende) de unges erhvervserfaringer og forskellige påbegyndte uddannelsesforløb kan dokumentere effekten af uddannelses- og beskæftigelsestilbud mhp. kvalitetsudvikling af tilbuddene. HVAD INDEBÆRER DET FOR KOMMUNEN? ansvaret for indsatsen over for de unge er placeret et sted i organisationen en økonomisk ramme som styringsredskab mulighed for at indsamle data og på den baggrund måle effekter på indsatser datadrevne ledelsesværktøjer. UDDANNELSE TIL ALLE UNGE I HOLBÆK KOMMUNE Når unge i Holbæk Kommune har brug for hjælp, kan de i dag nøjes med at ringe til et enkelt telefonnummer, maile til en enkelt adresse eller bare møde op hos Ungeindsatsen. Kommunen har med kerneopgaven Uddannelse til alle unge sat en klar uddannelsesdagsorden og samlet alle indsatser til unge (fra afslutning af grundskolen op til 30 år) i ét område og én indgang. Det betyder blandt andet, at hvis der er flere handlingsplaner, skal de koordineres og pege frem imod, at den unge ikke bare kommer ud af sit misbrug eller finder en bolig, men at han eller hun får en uddannelse. Det betyder også, at der i f.eks. fritids-og SSP indsatsen nu bliver sat et uddannelsesfokus.

137 06 / Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere Godt på vej Alle unge skal med / KOMPETENCE- UDVIKLING AF LEDERE OG MEDARBEJDERE Brug for kvalificerede nøglemedarbejdere Den foreslåede omstilling af indsatsen for unge uden uddannelse og job rækker langt ind i den kommunale organisation. Nøglemedarbejdere på flere organisatoriske niveauer vil skulle arbejde og samarbejde på nye måder. En helhedsorienteret tilgang til de unge og deres forældre sikrer, at medarbejderne taler ind i det, der motiverer den unge, og det forudsætter, at forskellige faggrupper arbejder efter de samme mål. Forskellige fagligheder skal have trænet et fælles sprog, der sikrer en god og konstruktiv kommunikation mellem de forskellige fagkulturer. Samtidig vil der også ift. omlægningen af de mange eksisterende tilbud til en ny forberedende ungdomsuddannelse være behov for, at undervisere og tilknyttede fagpersoner bliver introduceret og fagligt opdateret til den nye uddannelse. KL ANBEFALER Staten skal afsætte midler til opkvalificering af en række nøglemedarbejdere i kommunerne mhp. at understøtte og sikre den foreslåede omstilling I samarbejde med uddannelsessektoren skal der udvikles et kompetenceudviklingsforløb, som målrettes til ledere og medarbejdere, der arbejder med unge uden job og uddannelse. HVAD INDEBÆRER DET FOR KOMMUNEN? Fælles kompetenceudvikling af medarbejdere på tværs af opgaveområderne for at styrke samarbejdet om det samme mål Faglig udvikling af frontmedarbejdere mhp. metodeudvikling på tværs, fx udvikling af helhedsorienterede vejledningstilbud med fokus på unges forskellige læringsstile Medarbejdere, der arbejder efter samme mål, er mest effektive.