Esbjerg Kommune Budget 2012

Transkript

1 Esbjerg Kommune Budget 2012

2 Forsidefoto: Energirenovering af gadelys (forsøgsophængning i Finsensgade oktober 2011) Esbjerg Kommune igangsætter energirenovering af gadelys udskiftning af armaturer for i alt 60 mio. kr. i perioden Esbjerg Kommune har ca gadelamper, der bruger el for ca. 13 mio. kr. om året. Når disse udskiftes og man benytter den nye teknologi LED i vejbelysningen samtidig med at man dæmper lyset til halv styrke om natten, kan man opnå en energibesparelse på %. Lyskvaliteten vil stige markant efter renoveringen. I dag belyses de fleste veje med datidens driftsbillige højtryknatriumlamper (det gule lys). De nye LED-lamper udsender derimod lys i en mere naturlig lysfarve og med en langt bedre lysfordeling, selv når lamperne midt om natten er dæmpet til halv styrke. Vi sætter ind på flere fronter på samme tid. I 2012 udskiftes lamper med gult lys i følgende områder: Gjesing, Fovrfeld, Sædding, Bryndum, Vr. Nebel, Veldbæk, Andrup, Skads, Tjæreborg, Kvaglund, Kjersing, Østerbyen, Jerne og Tarp. Der vil minimum være aktivitet i 3 områder af gangen, og rækkefølgen ligger ikke fast endnu. I 2013 udskiftes lamper i Esbjerg indre by, Vognsbøl, Boldesager, Spangsbjerg, Novrup, Sædding Nord, Hjerting, Guldager, Hostrup samt dele af Esbjerg havn. Der vil minimum være aktivitet i 2 områder af gangen, og rækkefølgen ligger ikke fast endnu. I 2014 udskiftes lamper i Sønderris, Grønlandsparken, Bramming, Gørding, Vejrup, Darum, Hunderup, Sejstrup og Endrup. Rækkefølgen ligger ikke fast endnu. Ribe og omegn er blevet renoveret. Ikke nævnte områder renoveres også, men er ikke nøjere fastlagt tidsmæssigt. Esbjerg Kommune, Budget 2012 Udarbejdet og offentliggjort af Esbjerg Kommune Torvegade Esbjerg Henvendelse om publikationen kan ske til: Økonomi, Esbjerg Kommune Torvegade Esbjerg Tlf Publikationen kan hentes på Esbjerg Kommunes hjemmeside,

3 Forord Alle partier med i budgetforliget for Esbjerg Kommune Alle partier i Esbjerg Byråd står bag Esbjerg Kommunes budget for 2012 og overslagsårene 2013 til 2015, som blev endeligt vedtaget den 12. oktober Forligspartierne er enige om, at budgetaftalen er et skridt på vejen mod en bedre strukturel balance. Et vigtigt pejlemærke i forhandlingerne har været, at der i 2012 og 2013 fortsat skulle være en positiv kassebeholdning ligesom der er skabt et overskud på den ordinære drift i alle budgetårene. Skatteprocenten er uændret. Esbjerg Kommune er godt på vej med en række effektiviserings- og rationaliseringstiltag, som vil fortsætte de kommende år. Forligspartnerne ønsker samtidig at supplere disse med en mere innovativ dagsorden, som ikke kun handler om større bevillinger og flere ressourcer, men i stedet ser parterne hellere, at Esbjerg Kommune tilrettelægger de kommunale tilbud på en ny og anderledes måde til gavn for borgere og brugere. Samlet set er der aftalt besparelser for ca. 265 millioner kroner over budgetperioden, og nye udviklingstiltag for ca. 127 millioner kroner. Forhandlingsudvalget har prioriteret den borgernære service, men på enkelte områder er der indarbejdet besparelser, der indebærer en forringelse af den nuværende service. Besparelserne skal bl.a. findes på det administrative område, på bibliotekerne samt i aktiveringsudgifterne til revalidender. På udviklingssiden er det især erhvervsudvikling og vækstfremme, som har optaget forligsparterne. Det resulterer i en pulje på 10 millioner kroner til vækstfremme og innovation. Parterne bag forliget har været inde og revurdere tidsrammen for de planlagte anlægsprojekter, hvilket betyder, at en række projekter udskydes for at frigøre midler til andre projekter. I budgettet kan du bl.a. læse om: Esbjerg Kommunes overordnede økonomiske situation samt økonomiske oversigter De politiske ændringsforslag Planlagte investeringer Takster for forskellige kommunale ydelser samt kommunens tilskud til forskellige formål Det har igen i år været en spændende budgetlægning med et godt samarbejde mellem de politiske og administrative niveauer, som jeg håber fortsætter i de kommende år. På Esbjerg Byråds vegne Johnny Søtrup Borgmester

4 Budget Indholdsfortegnelse Side Side Forord... 1 Generelle bemærkninger 1 Indledning Økonomiske nøgletal Budget Kommunens driftsudgifter Rammebelagte områder, fx dagpasning, skoler og ældre Ikke-rammebelagte områder, fx overførsel til personer Forbrugerfinansierede områder Anlæg Skattefinansierede områder Køb og salg af jord og ejendomme samt byggemodning Forbrugerfinansierede områder Finansiering Generelle tilskud Grundbidrag til Regionen Indkomstskat Grundskyld og dækningsafgift Selskabsskat Kirkeskat Kassebeholdning Lånoptagelse, afdrag og langfristet gæld Renter Øvrige forudsætninger Økonomiaftalen for Befolkningsprognose Budgetforligstekst Økonomiske oversigter Strukturel balance Hovedoversigt Bevillingsoversigt Opdeling i rammebelagte områder m.v Tværgående artsoversigt Fagudvalg / politikområder Økonomiudvalget Byudvikling Brand og redning Politisk organisation Administration Erhverv og turisme Finansiering Plan & Miljøudvalget Byfornyelse Miljø Affald Teknik & Forsyningsudvalget Byggeri, vedligehold og energi Veje og grønne områder Esbjerg Lufthavn Socialudvalget Sociale ydelser Handicappede Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarked Forsikrede ledige Børn & Familieudvalget Skole Dagtilbud Familie Kultur & Fritidsudvalget Kultur og fritid Sundhed & Omsorgsudvalget Omsorg og pleje Sundhed og kommunal medfinansiering Kommunal boligforsyning Bilag Politiske ændringsforslag mellem 1. og 2. behandling Anlægsinvesteringer Bemærkninger til anlægsinvesteringer Tilskudsoversigt Takst- og prisoversigt Befolkningsprognose Bevillings- og kompetenceregler

5 Budget Generelle bemærkninger 1. Indledning Budget 2012 blev vedtaget den 12. oktober 2011 med baggrund i et budgetforlig mellem samtlige byrådets partier. Budgetforliget er udtryk for et politisk ønske om at fastholde et højt serviceniveau på de væsentligste områder, samtidig med at en fortsat positiv udvikling af kommunen sikres. Helt overordnet er det lykkedes forligspartierne, med den økonomi, der har været til rådighed, at nå til en fælles forståelse af indsats og service på kommunens mange opgaveområder. Samtidig overholdes de overordnede økonomiske rammer, Regeringen har lagt for den kommunale virksomhed. En oversigt over de politiske prioriteringer findes under Bilag - Politiske ændringsforslag fra side 179. Forligsteksten kan desuden findes fra side 12. Budgettet er delt i en række politikområder, som hver især dækker et antal sammenhængende opgaveområder. Serviceniveauet på de enkelte politikområder er beskrevet fra side 39 til 176. De generelle bemærkninger i dette afsnit giver, sammen med de efterfølgende økonomiske oversigter, en status på Esbjerg Kommunes økonomiske situation samt et overordnet indblik i Budget 2012 og overslagsårene De generelle bemærkninger indledes i afsnit 2 med en økonomisk status. I afsnit 3 beskrives overordnet kommunens udgifter og indtægter vedrørende henholdsvis drift, anlæg og finansiering. Betydningen af udgifternes og indtægternes størrelse og prioritering, kan ses for hvert politikområde under økonomiske oversigter fra side 25 og frem. Forudsætninger for budgetlægningen i form af økonomiaftalen for 2012 mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening samt andre forudsætninger fremgår af afsnit Økonomiske nøgletal Det vedtagne budget for genererer samlet set følgende økonomiske nøgletal: Tabel 1: Økonomiske nøgletal Strukturel balance vedr. ordinær drift (+ = underskud) (Ordinær drift) Strukturel balance inkl. anlæg (+ = underskud) (Ordinær drift + skattefinansieret anlæg) Kassebeholdning (+ = positiv) mio. kr Den strukturelle balance vedrørende ordinær drift er udtryk for, om der er over- eller underskud på den ordinære drift - det vil sige om skatteindtægter og generelle tilskud kan finansiere kommunens driftsudgifter. Tallene viser, at der forventes et overskud i perioden Den Strukturelle balance vedrørende ordinær drift tillagt skattefinansierede anlægsinvesteringer (kassefinansierede) giver Strukturel balance inkl. anlæg. Tallene viser, at der er underskud i alle årene , hvor der er planlagt en række investeringer for at sikre en fornuftig fremtidig drift. Behovet for investeringer er størst i 2012 og lavere i årene Den beregnede kassebeholdning forventes at udgøre 336 mio. kr. pr. 1. januar I løbet af budgetperioden reduceres kassebeholdningen som følge af et budgetteret kasseforbrug på i alt 566 mio. kr. Kassebeholdningen budgetteres med at blive negativ og udgøre -232 mio. kr. ved udgangen af

6 Budget Generelle bemærkninger 3. Budget Kommunens driftsudgifter Driftsudgifterne budgetteres efter reglerne om rammestyring for henholdsvis rammebelagte områder og ikke-rammebelagte områder. Se i øvrigt Bilag - Bevillings- og kompetenceregler på side 239 samt en oversigt over opdeling på rammebelagte og ikke-rammebelagte områder på side 31. Esbjerg Kommunes samlede skattefinansierede driftsudgifter udgør netto ca. 6,9 mia. kr. i Heraf anvendes ca. 5,2 mia. indenfor de rammebelagte områder og ca. 1,7 mia. kr. indenfor de ikke-rammebelagte områder jf. tabel 2. Tabel 2: Oversigt over driftsudgifter, netto Driftsudgifter i 2012, netto i mio. kr. se afsnit Rammebelagte Ikkerammebelagte se afsnit Hvile i sig selv se afsnit Økonomiudvalget 833,7 5,3 - Plan & Miljøudvalget 8,2 - -0,2 Teknik & Forsyningsudvalget 221,8 - - Socialudvalget 598,5 661,6 - Arbejdsmarkedsudvalget 9,1 969,3 - Børn & Familieudvalget 1.776,6 14,6 - Kultur & Fritidsudvalget 285,1 1,3 - Sundhed & Omsorgsudvalget 1.436,1-4,3 - I alt 5.169, ,9-0,2 Udgifter til lønninger er budgetteret til at udgøre ca. 69 % af de rammebelagte bruttodriftsudgifter. Mere detaljerede oplysninger kan ses under Fagudvalg/politikområder fra side 39, hvor mål, servicebeskrivelser og økonomi for de enkelte politikområder er beskrevet Rammebelagte områder, fx dagpasning, skoler og ældre På de rammebelagte driftsområder budgetteres i henhold til reglerne for rammestyring. Det vil sige, at budgetterne alene kan justeres med byrådsbeslutninger, nye love og befolkningsudvikling. Budgettet er således udtryk for det serviceniveau som politikerne har fastlagt for Esbjerg Kommune. Rammebelagte områder omfatter de store serviceområder som fx dagpasning, skoler, ældre, handicappede, veje, børn og unge samt administration. Budgettet for fokuserer på udvikling og innovation samt service på en række borgernære områder som fx helhedsskolen. Samtidig lægges op til effektiviseringer på en række rammebelagte områder uden at dette skal få ud over den leverede service til borgerne. Et eksempel herpå er en ny Masterplan på handicapområdet. De rammebelagte driftsområder svarer til de serviceudgifter, der er omfattet af ministeriets definition af servicevækstramme. Rammen overholdes i 2012 af Esbjerg Kommune, og den samlede ramme på landsplan overholdes Ikke-rammebelagte områder, fx overførsler til personer Ikke-rammebelagte områder budgetteres i forhold til efterspørgsel og aktuelt behov. Det er primært områderne førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge og boligydelse/-sikring m.v., der er ikke-rammebelagte. Ændret efterspørgsel påvirker således forbruget på disse områder. Byrådet forventer, at de sociale ydelser kan reduceres ved en aktiv indsats, og har tidligere opprioriteret de administrative funktioner på netop dette område. I budgetlægningen har der været fokus på at revidere budgetterne vedrørende førtidspensioner, således at der er sikret budgetmæssig dækning til den forventede efterspørgsel. En del af de ikke-rammebelagte områder er omfattet af budgetgarantien. De generelle tilskud er beregnet ud fra en forventet vækst på netop de budgetgaranterede områder. 6

7 Budget Generelle bemærkninger Forbrugerfinansierede områder Det forbrugerfinansierede område omfatter Affaldsbehandling. På Affald budgetteres ud fra princippet om, at udgifter og indtægter over tid skal udligne hinanden. Området skal altså hvile i sig selv, idet indtægterne stammer fra forbrugerpriser, som beregnes på baggrund af udgifterne til både drift og anlæg på området. 3.2 Anlæg I dette afsnit gives et kort overblik over kommunens planlagte investeringer opdelt på tre hovedområder. Der findes flere oplysninger i Bilag - Anlægsinvesteringer fra side Skattefinansierede områder Der er afsat rådighedsbeløb til følgende skattefinansierede investeringer, opdelt i de projekter, der er berettigede til tilskud fra Kvalitetsfonden og de projekter, der skal finansieres fuldt af kommunen. Kvalitetsfonden giver tilskud til borgernære serviceområder, som er afgrænset til skole- daginstitutions- og idrætsområdet for børn og unge, samt ældreområdet (eksklusiv ældreboliger): Tabel 4: Skattefinansierede investeringer med kvalitetsfondsfinansiering + = udgifter / - = indtægter, mio. kr Skole- og Dagtilbud 54,5 40,5 17,0 17,0 Fritidskulturelle tilbud til børn og unge Ældreområdet 38,7 48,9 1,5 1,5 1,5 Tabel 5: Skattefinansierede investeringer uden kvalitetsfondsfinansiering + = udgifter / - = indtægter, mio. kr Byudvikling inkl. udstykning og boligforsyning 5,5-0,3 - - Erhverv & Turisme 5,0 5,0 - - Byfornyelse 4,8 7,8 3,3 3,3 Byggeri, vedligehold og energi 13,4 7,8 7,9 7,9 Veje og grønne områder 97,5 55,2 29,6 19,1 Esbjerg Lufthavn 3, Handicappede 10, Boligadministration 0,5 0,5 0,5 0,5 Skole 3,5-4,9 - - Kultur & Fritid 8, Særlige puljer 10,0 50,0 6,0 23,6 Forventet tidsforskydning -46,8-31,0 39,0 31,4 I alt 115,9 90,1 86,3 85,8 Ovenstående er en oversigt over skattefinansierede anlæg, hvortil der ikke kan opnås tilskud fra Kvalitetsfonden, opdelt på politikområder Køb og salg af jord og ejendomme samt byggemodning Der budgetteres med følgende byggemodning, køb og salg af jord samt salg af ejendomme: Tabel 6: Køb og salg af jord og ejendomme samt byggemodning Anlægspulje - Indtægter Forventet tidsforskydning Udgifter i alt Indtægter i alt ,8-6,8 44,0-6,5 33,1 - -2,4-18,1-7,3-0,3 139,7-64,7-6,8 55,3-6,5 51,3 - + = udgifter / - = indtægter, mio. kr Salg af jord -42,9-50,2-47,9-51,7 Køb af jord 31,6 2,5 36,0 17,9 Ordinært salg af beboelsesejendomme -23,7-18,7, -3,3-3,3 I ovenstående tabel er anlæg delt op på fire underområder svarende til definitionen i Kvalitetsfonden, dog med den undtagelse at skole- og daginstitutionsområdet er slået sammen til et. Det skal bemærkes, at Kvalitetsfonden yder tilskud på baggrund af bruttoudgifterne, hvorfor indtægterne kun er med for at skabe overblik over nettoudgifterne for kommunen. Byggemodning 40,4 25,9 29,3 23,5 I alt 5,5-40,5 14,1-13,5 Salg af jord og byggemodning er budgetlagt i henhold til Byggemodningsplan Forbrugerfinansierede områder Det forbrugerfinansierede område omfatter Affaldsbehandling. Der er ikke planlagt større investeringer i budgetteringen for

8 Budget Generelle bemærkninger 3.3 Finansiering Generelle tilskud Generelle tilskud består dels af et statstilskud og dels af en udligningsordning. Staten sørger via statstilskuddet for, at kommunerne har et økonomisk fundament for deres opgavevaretagelse. Statstilskuddet reguleres hvert år i forbindelse med økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening og Regeringen således, at statstilskuddet øges når kommunernes udgifter stiger fx som følge af ny lovgivning og reduceres når kommunernes indtægter stiger fx som følge af øgede skatteindtægter. Statstilskuddet fordeles efter befolkningstal. Formålet med udligningsordningen er dels at udligne forskelle i kommunernes udgiftsbehov opgjort efter objektive kriterier og dels at udligne forskelle i kommunernes beskatningsgrundlag. Der foretages en generel nettoudligning på 58 % af alle kommunernes udgiftsbehov og beskatningsgrundlag samt en ekstra udligning på 32 % for ugunstigt stillede kommuner som fx Esbjerg Kommune. Denne nettoudligning finansieres af staten og indgår i beregningen af det samlede statstilskud. Det vil sige, at jo mere kommunerne skal have i udligning jo mindre får kommunerne i egentligt statstilskud. Generelle tilskud og udligning er budgetteret med Kommunernes Landsforenings tilskudsmodel. Vurderingen for perioden er foretaget af KL, da der ikke er indgået aftale med Regeringen vedrørende disse år Grundbidrag til Regionen Kommunerne betaler grundbidrag til regionens varetagelse af opgaver indenfor regional erhvervsudvikling. Der skal i 2012 betales 123 kr. pr. indbygger svarende til 14,3 mio. kr. Grundbidraget forhandles årligt med regionen indenfor en nærmere bestemt økonomiramme Indkomstskat Indkomstskat er budgetteret med en statsgaranti af udskrivningsgrundlaget i 2012 og en beregnet skattegaranti i overslagsårene ud fra Kommunernes Landsforenings skøn for udvikling i udskrivningsgrundlaget i de kommende år. Statsgarantien er beregnet ud fra indkomsterne korrigeret for skattereformen tillagt 10,4 %. Esbjerg kommunes vækst fra 2009 til 2012 skønnes til 9,5 %. Det lavere skøn på udskrivningsgrundlaget har bl.a. medvirket til, at der er valgt statsgaranti i Tabel 8: Forventet vækst i udskrivningsgrundlaget Vækst i % KL s skøn 8,7 4,1 3,8 4,3 3,4 EK s vækst* 7,9 4,1 3,8 4,3 3,4 * Vækstprocenterne i Esbjerg Kommune er korrigeret for den forventede udvikling i befolkningen. Byrådet har besluttet at anvende KL s skøn for indkomstudviklingen. I forbindelse med økonomiaftalen fastlægges indkomststigningerne på landsplan, og de generelle tilskuds størrelse reguleres i forhold til kommunernes mulige indtjening. I overslagsårene er budgetteret med en beregnet statsgaranti ud fra en viden om befolkningsudviklingen. Esbjerg Kommune har et mål om, at indkomstskatteprocenten og grundskyldspromillen ikke må stige i forhold til nuværende niveau. De kommunale skatteprocenter og fremgår af følgende tabel. Tabel 9: Skatteprocenter og grundskyldspromille %./promille Kommuneskatteprocent 25,4 25,4 25,4 25,4 Grundskyldspromille 25,29 25,29 25,29 25,29 Kirkeskatteprocent 0,81 0,81 0,81 0,81 8

9 Budget Generelle bemærkninger Grundskyld og dækningsafgift Resultatet af den seneste vurdering medfører følgende værdier i 2012, hvoraf der kan opkræves grundskyld og dækningsafgift. Tabel 10: Grundskyld og dækningsafgift. Værdier, promille og provenu for 2012 indtægt Værdier mio. kr. Beskatning i promille Provenu mio. kr. Afgiftspligtige grundværdier, (min. 16 o/oo - max. 34 o/oo) ,9 268,8 Landbrugsejendomme 1.769,5 7,20 12,7 Øvrige ejendomme ,4 25,29 256,1 Dækningsafgiftspligtige værdier af offentlige ejendommes Grundværdier, heraf 77,6 12,65 1,0 Kommunale ejendomme 13,7 12,65 0,2 Regionsejendomme 29,0 12,65 0,4 Statsejendomme 34,9 12,65 0,4 Bygningsværdier 1.137,0 8,75 10,0 Kompensation for nedsat grundskyld - - 9,0 Provenu i alt 272,8 Det forventes, at grundværdierne for perioden årligt vil stige med ca. 7 % jf. KL s skøn Selskabsskat Afregningen af selskabsskatter foretages i forhold til de faktiske selskabsskatter for indkomståret 3 år forinden. Afregningen i 2012 kan henføres til Der er indregnet indtægter for i alt 67,3 mio. kr. i Der forventes i Esbjerg Kommune skatteindtægter på 81,3 mio. kr. i 2013 og 93,5 mio. kr. i og 103,7 mio. kr. i Kirkeskat I budgettet er kirkeskatteprocenten fastsat til 0,81 i alle årene. Kirkeskatteyderantallet udgør 88,4 % af de totale skatteydere. Den opkrævede kirkeskat afregnes fuldt ud til kirkekasserne. Kirkekassernes samlede indtægter og udgifter registreres på en mellemregningskonto, som herefter udviser kommunens gæld/tilgodehavende i forhold til kirkekasserne. Primo 2012 har kommunen beregnet et tilgodehavende hos kirkekasserne på kr og i 2012 vil mellemregningen ende på ca. kr , som indgår i budgetterne for de efterfølgende år Kassebeholdning En kommunes budget skal balancere i det enkelte budgetår. Når udgifterne og indtægterne i øvrigt er på plads, vurderes i hvor høj grad lånemulighederne skal benyttes og/eller hvor meget der skal finansieres via kasse-beholdningen. Tabel 11: Budgetteret kasseforbrug og kassebeholdning mio. kr Budgetteret kasseforbrug Kassebeholdning For perioden 2012 til 2015 budgetteres med et betydeligt træk på kassebeholdningen. Dette medfører en positiv, men stadig faldende, kassebeholdning frem til Udligning af den negative kassebeholdning i 2015 prioriteres ved de kommende års budgetlægning Lånoptagelse, afdrag og langfristet gæld Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse giver mulighed for at optage lån til finansiering af bl.a. følgende investeringer: Affald og renovation Byfornyelse Energi- og elbesparende foranstaltninger Forbedring af kommunale beboelsesejendomme I særlige tilfælde opkøb af jord til boligformål Ældreboliger Esbjerg Kommune har en målsætning om, at låne til det forbrugerfinansierede affalds- og renovationsområde og ældreboliger i henhold til lånebekendtgørelsen og årets økonomiaftale. På det forbrugerfinansierede affalds- og renovationsområde har forbrugerne netto et tilgodehavende hos Esbjerg Kommune, og der er derfor ikke muligt at lånefinansiere eventuelle anlægsinvesteringer i budgetperioden. I forbindelse med økonomiaftalen er der afsat lånepulje vedrørende kvalitetsfonden, herunder særligt folkeskoleområdet. Lånepuljen er forbeholdt kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskeligt situation. På grund af Esbjerg Kommunens gode likviditet er der ikke søgt om lånedispensation fra denne pulje. Der budgetteres hovedsageligt med låneoptagelse til ældreboliger og jordkøb. 9

10 Budget Tabel 12: Budgetteret låneoptagelse mio. kr Forbrugerfinansieret Ældreboliger 59, Skattefinansieret Jordkøb 21,5 1,8 25,7 13,1 Forbedring af beboelsesejendomme, byfornyelse og energibesparende foranstaltninger m.v. 9,3 9,7 5,4 5,7 Energibesparende gadelys 30, ,5 0,0 I alt 120,0 32,0 41,6 18,8 Kommunens samlede gæld udvikler sig herefter således over perioden: Tabel 13: Udvikling i den samlede gæld - = gæld, mio. kr Primo året , , , , ,4 Lånoptagelse -172,2-120,0-32,0-41,6-18,8 Afdrag 56,0 100,0 62,5 62,7 64,2 Ultimo året , , , , ,9 Kommunens skattefinansierede gæld, den forbrugerfinansierede gæld og gæld til ældreboliger fremgår af følgende tabel: Tabel 14: Udvikling i den skattefinansierede gæld og gæld til ældreboliger - = gæld, mio. kr Gæld ældreboliger -630,6-669,3-648,0-626,4-604,6 Skattefinansieret gæld -852,4-833,7-824,5-825,0-801,3 Gæld i alt , , , , ,9 Kommunens totale gæld er ca. 1,5 mia. kr. og falder over budgetperioden med godt 78 mio. kr. Den reelle gæld, det vil sige den andel Esbjerg Kommune skal afdrage, er dog noget mindre. Det hænger sammen med, at ydelser på gæld til ældreboliger i høj grad betales af staten Renter Ved beregning af renteindtægter er der taget udgangspunkt i en skønnet gennemsnitlig kassebeholdning ved udgangen af 2011 på 1 mia. kr. I budgetoverslagsårene er der indregnet et Generelle bemærkninger gennemsnitligt årligt kasseforbrug på 150 mio. kr. Den beregnede gennemsnitlige beholdning forrentes i 2012 med 4 %., stigende med 0,5 %. årligt. Ved beregning af renteudgifter på eksisterende variabelt forrentede lån er der indregnet en variabel rente på 4,0 %. i 2012, stigende med 0,5 %. Årligt i budgetperioden. Fastforrentede lån er budgetlagt i forhold til de enkelte lånedokumenter. For udlandslån i CHF er der anvendt en valutakurs på 550. Nye lån optages ultimo året og budgetlægges som 25-årige serielån. Lån optaget i 2011 forrentes med en fast rente på 4 %. p.a., og renten øges med 0,5 % årligt over budgetperioden. 4. Øvrige forudsætninger 4.1 Økonomiaftalen for 2012 Den økonomiske aftale mellem KL og regeringen bygger på Aftale om genopretning af dansk økonomi der blev indgået i Dermed har en del af de økonomiske rammer været fastlagt forud for aftalen vedr. 2012, hvilket må anses for usædvanlig. Aftalen indeholder ikke noget loft over kommunernes anlægsinvesteringer. Til gengæld bygger aftalen bl.a. på nulvækst i kommunernes serviceydelser i perioden En Gensidighedsaftale mellem kommunerne og regeringen betyder at nye serviceudgifter i kommunerne skal finansieres gennem effektiviseringstiltag. Staten har i den forbindelse forpligtet sig til at bidrage med initiativer, der kan realisere halvdelen af de forudsatte effektiviseringer. Gevinster gennem effektiviseringer kan anvendes til borgernær service. Genopretningsaftalen og gensidighedsaftalen indeholder blandt andet følgende: En del af bloktilskuddet (det såkaldte balancetilskud) fastsættes på baggrund af kommunerne samlede overskridelse eller overholdelse af den kollektive servicedriftsramme. Udviser de efterfølgende regnskaber for kommunerne en samlet overskridelse af servicedriftsrammen, vil kommunerne blive sanktioneret gennem regulering i balancetilskuddet. 10

11 Budget For at øge beskæftigelsen er givet mulighed for et betydeligt løft til nyinvesteringer og vedligeholdelse af folkeskoler, daginstitutioner m.v. Finansieringen sker blandt ved tilskud fra en Kvalitetsfond (50 %) samt mulighed for lånefinansiering. Der er en målsætning om at afbureaukratisere, således at kommunerne kan omstille aktiviteter med henblik på serviceforbedringer for borgerne. I den forbindelse er der konkrete mål for administrative besparelser Pris- og lønskøn Byrådet har besluttet generelt at anvende KL s prisog lønskøn i budgetlægningen. Indkøb af varer og tjenesteydelser (art 2 og 4) fremskrives dog ikke med KL s skøn. I praksis er dette lagt ind i budgettet som en reduktionspulje. Generelle bemærkninger 4.2 Befolkningsprognose Befolkningsudviklingen har indflydelse på både kommunens udgifter og indtægter. På udgiftssiden har det betydning for fx antallet af børnehavepladser, antal lærere, behov for skoleudbygning, antal sundhedsassistenter m.v. På indtægtssiden har det betydning for udviklingen i antal skatteydere. Kommunen udarbejder derfor hvert år en befolkningsprognose til brug for budgetlægningen. Se hovedtallene fra årets befolkningsprognose i bilag Befolkningsprognose på side 237. Heraf kan ses, at antallet af børn i alle aldre vil falde de kommende år. Også forældre, eller rettere, skatteydere, forventes faldende over de kommende år. Til gengæld forventes der at blive flere ældre i Esbjerg Kommune. I økonomiaftalen er der forudsat følgende pris- og lønskøn for de kommunale udgifter: Tabel 15: Anvendte pris- og lønskøn, fra Kommunernes Landsforening, marts henholdsvis juni 2011 Pris- og lønskøn 11/12 12/13 13/14 14/15 Prisskøn 2,03 2,16 2,16 2,16 Lønskøn 2,40 2,70 2,70 2,70 Samlet pris- og lønskøn 2,3 2,5 2,5 2,5 Pris og lønskøn er indarbejdet således at 11/12 bygger på skønnet fra marts måned, og de øvrige perioder bygger på KL s skøn fra juni måned. Nye love og bekendtgørelse De økonomiske konsekvenser af årets lov- og cirkulæreprogram er indarbejdet i budgettet. De væsentligste ændringer vedrører ændring af lov- og cirkulæreprogram lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om social service. 11

12 Esbjerg Kommune Budgetaftale 2012 indgået den 26. september 2011 mellem alle partier i Esbjerg Byråd: Venstres Byrådsgruppe Socialdemokraternes Byrådsgruppe Socialistisk Folkepartis Byrådsgruppe Dansk Folkepartis Byrådsgruppe Det Konservative Folkeparti 12

13 Aftale om budget 2012 Den 26. september 2011 er der indgået et bredt budgetforlig mellem alle Byrådets partier. Forliget udstikker de økonomiske og indholdsmæssige rammer for budget 2012 og overslagsårene Samlet set er der aftalt besparelser for ca. 265 mio. kr. over budgetperioden, og nye udviklingstiltag for ca. 127 mio. kr. Hertil kommer en række tekniske ændringsforslag, der primært vedrører den ændrede refusionsomlægning og nye udgiftsprognoser på beskæftigelse og førtidspension, samt mindre ændringer på finansieringssiden. Forhandlingsudvalgets drøftelser har taget udgangspunkt i de samme økonomiske grundvilkår, som har præget direktionens forslag til budget i balance. Forhandlingsudvalget har derfor tilstræbt at finde den rette balance i forslag til besparelser og udvikling. Forligspartierne er enige om, at nærværende budgetaftale er et skridt på vejen mod en bedre strukturel balance -større overskud på den ordinære drift. Forligspartierne konstaterer, at der fortsat er en positiv kassebeholdning i 2012 og 2013, hvilket har været et vigtigt pejlemærke i forhandlingerne, ligesom der er skabt et overskud på den ordinære drift i alle budgetårene. Forligspartierne har både valgt at gennemføre en lang række besparelser og en lang række udviklingsforslag. Alle driftsområder har indgået i den tværgående prioritering. Forhandlings-udvalget har prioriteret den borgernære service højt, men på enkelte områder har det ikke været muligt at undgå besparelser. Aftalens indhold er afstemt med årets økonomiaftale mellem KL og Regeringen. Esbjerg Kommune holder sig dermed indenfor rammerne af den aftalte vækst i serviceudgifterne, den kommunale skatteudskrivning fastholdes på et uændret niveau, og kvalitetsfondsmidlerne udnyttes bedst muligt. Aftalen indebærer, at Esbjerg Kommune vælger et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for Der budgetteres med følgende skatteprocenter en indkomst-skatteprocent på 25,4 og en grundskyldspromille på 25,29. Aftalen indeholder en mindre stigning i kommunens langfristede skattefinansierede gæld, idet forligspartierne har valgt at udnytte en resterende ledig låneramme på 18,8 mio. kr. i Herudover hjemtages der bl.a. lån til energirigtige investeringer (gadebelysning) svarende til ca. 60 mio. kr. over budgetperioden. På finansieringssiden er der desuden indarbejdet et forventet øget tilskud fra et nyt udligningssystem til finansiering af sundhedsudgifter, ligesom der er budgetteret med et yderligere salg af ledige kommunale lokaler og ejendomme. Der budgetteres ikke med et yderligere salg af beboelsesejendomme. 2 13

14 Sammenfattende indeholder aftalen følgende hovedtemaer: Pulje på 10 mio. kr. til vækstfremme og innovation i Esbjerg Kommune Fastholdelse af ressourcer til Helhedsskolen, hvor pædagogerne fortsat indgår som ekstra støtte i den obligatoriske undervisning. Neutralisering af tidligere beslutninger vedrørende ændrede åbningstider i daginstitutioner, hvilket muliggør en udvidet åbningstid i morgentimerne Oprettelse af et Gæstedagplejehus Tilpasning af niveau for specialbørnehaver i forhold til det aktuelle behov og den nuværende visitationspraksis Indretning af boafdeling for 6 børn og unge på Rabu (døgninstitution for handicappede børn og unge) Besparelser på det administrative område. Det bemærkes, at der ikke på nuværende tidspunkt er planer om at lukke borgerservicecentre Besparelser på biblioteksområdet der investeres dog samtidig i yderligere selvbetjeningsløsninger på området Det nuværende niveau for praktisk hjælp på ældreområdet fastholdes Omlægning af 15 boliger på Karstensminde fra plejeboliger til ældreboliger Ingen reduktion i lokaletilskudsprocenten i forhold til selvejende haller, og fortsat friholdelse af gebyr for benyttelse af kommunale haller Ændring af åbningstiden i samtlige fritidsklubber, således at der først åbnes fra kl Den forebyggende indsats på klub og fritidsområdet videreføres og udvides i udvalgte lokalområder i Esbjerg Indførelse af en mindre takstreduktion på handicapområdet fra 2013 Besparelse på aktiveringsudgifter til revalidender ned på landsgennemsnit i budgetperioden Tilbagekøb af vedtagne servicereduktioner på veje og grønne områder (udvalgte opgaveområder), herunder på skolernes grønne områder Strukturel balance og en sund budgetsituation I de senere år har Esbjerg Kommunes økonomiske situation været kendetegnet ved især to forhold. For det første har kommunen oparbejdet en meget stærk likviditet sammenlignet med andre kommuner. For det andet har kommunen haft svært ved at sikre et tilstrækkeligt overskud på den ordinære drift til at finansiere nye anlæg og dække afdrag på lån. Det har betydet, at der i budgetlægningen er gjort brug af kassebeholdningen til at sikre balance i det kommunale husholdningsbudget, og at mulighederne for kommunal låneoptagelse er udnyttet fuldt ud. Forligspartierne er enige om, at denne budgetteringspraksis er uholdbar på længere sigt, fordi det langsomt dræner kommunens kassebeholdning. Forligspartierne ønsker i stedet, at kommunens 3 14

15 stærke økonomiske fundament skal bruges mere målrettet i de kommende år. Esbjerg Kommune har allerede igangsat en lang række tiltag, der skal understøtte denne udvikling, men forligspartierne er enige om, at fokus skal målrettes yderligere frem mod budget Esbjerg Kommune vil fortsat have behov for at effektivisere og rationalisere i de kommende år, men parterne er enige om, at disse værktøjer skal suppleres af en mere innovativ dagsorden, der ikke kun handler om større bevillinger og flere ressourcer, men om hvordan Esbjerg Kommune kan tilrettelægge de kommunale tilbud på en ny og anderledes måde til gavn for borgere og brugere. I første omgang er forligspartierne enige om, at der skal udarbejdes en langsigtet økonomisk politik for Esbjerg Kommune, som kan sætte rammerne for denne dagsorden. Den økonomiske politik skal fastlægge de langsigtede pejlemærker for den strukturelle balance, herunder konkrete måltal for den ordinære drift, det skattefinansierede resultat, udvikling i den skattefinansierede gæld og ikke mindst for kommunens kassebeholdning. På de efterfølgende sider beskrives en række af de andre centrale aftalepunkter - alle aftalepunkter fremgår af vedlagte bilag. Erhverv, vækst og udvikling Erhvervsudvikling og vækstfremme i Esbjerg Kommune har været et væsentligt omdrejningspunkt for drøftelserne i forhandlingsudvalget. Derfor er det besluttet at afsætte en pulje på 10 mio. kr. til vækstfremme i Esbjerg Kommune. Målsætningen er, at understøtte og videreudvikle Esbjerg Kommune indenfor rammerne af vækststrategien, styrke samarbejdet mellem universiteterne og Esbjerg Kommune, og generelt understøtte og udvikle nye vækstområder, herunder bl.a. indenfor anvendelse af ny velfærdsteknologi, digitalisering og selvbetjeningsløsninger. Den nærmere proces for udmøntning af puljen drøftes blandt forligspartierne i løbet af efteråret Den nye pulje til vækstfremme vil være et væsentligt bidrag til den fortsatte udvikling af Esbjerg Kommune som Energi Metropol og uddannelsesby. Forligspartierne skal samtidig fremhæve, at der tidligere er afsat 50 mio. kr. til udbygning af Esbjerg Universitets Campus. Forligspartierne er enige om undersøge mulighederne for, at en andel af den afsatte anlægsramme til udbygning af Esbjerg Universitets Campus i 2012 og/eller 2013 kan øremærkes til finansiering af kommunal grundkapital i forbindelse med opførelse af almene ungdomsboliger. Opførelsen af almene ungdomsboliger i området omkring Campus vurderes at ligge indenfor anlægsrammens formålsbestemmelse. Parterne er enige om, at visionerne om Esbjerg Strand skal realiseres, således at der indenfor de nærmeste år bl.a. etableres en marina, domicilgrunde og rekreative områder m.v. i den nordlige 4 15

16 del af Esbjerg Havn. Endelig stillingtagen til de økonomiske konsekvenser af visionen afventer de igangværende forhandlinger med Esbjerg Havn, og det efterfølgende arbejde med nyt plangrundlag for Esbjerg Strand arealet. Det forudsættes, at jordkøbet og anlægget af basis-marinaen kan finansieres af jordsalget til Esbjerg Havn og salget af domicilgrunde, således at transaktionerne samlet set er udgiftsneutrale for Esbjerg Kommune. Forligspartierne er fortsat positive overfor etableringen af et Motorsportscenter i Esbjerg Kommune. Forligspartierne er enige om, at endelig politisk stillingtagen til projektet afventer den igangværende analyse fra konsulentvirksomheden Rambøll, herunder færdiggørelsen af forretningsplanen ultimo Forretningsplanen skal afdække, om og på hvilke vilkår etableringen er økonomisk bæredygtig. Først herefter afgøres det, om Esbjerg Kommune vil engagere sig økonomisk i projektet. Forligspartierne er oplyst om, at der kan være yderligere kommunale udgifter forbundet med projektet. Børn og familie Forligspartierne støtter op om den måde, hvorpå Helhedsskolen er tilrettelagt. Forligspartierne ønsker derfor ikke, at der skal anvendes færre ressourcer i Helhedsskolen. Forligspartierne er samtidig enige om, at fortsætte arbejdet med sikre en bæredygtig og fremtidssikret skolestruktur i Esbjerg Kommune, herunder en bedre overensstemmelse mellem lokalekapaciteten og antallet af elever og klasser frem mod skoleåret 2023/24. Parterne er enige om, at såfremt disse strukturændringer frigør ressourcer, så skal provenuets anvendelse drøftes i forligskredsen. Med budgetaftalen nulstilles den budgetterede pulje til madordninger i dagtilbud. Dermed tilgår de uforbrugte driftsmidler kommunens likvide aktiver. Forligspartierne er enige om, at såfremt der på et senere tidspunkt træffes beslutning om at indføre et sundt frokostmåltid i daginstitutionerne, så finansieres tilbuddet via de likvide aktiver op til en årlig ramme på ca. 8,6 mio. kr. Forligsparterne er endvidere enige om, at der overføres 4 mio. kr. af de uforbrugte puljemidler til det sunde frokostmåltid til Børn og Familieudvalget i Over budgetperioden afsættes der i alt 30,7 mio. kr. til finansiering af yderligere udgifter forbundet med Undervisning af unge med særlige behov (USB). Merudgifterne skyldes en øget efterspørgsel på området. Forligspartierne er enige om, at der skal afsættes en pulje på 1,6 mio. kr. årligt fra 2012 for at reducere de negative effekter af den tidligere vedtagne ændring af åbningstiderne i daginstitutionerne, som træder i kraft den 1. januar Børn & Familieudvalget udarbejder de nærmere rammer for dette, idet der lægges særligt vægt på en udvidet åbningstid i morgentimerne. 5 16

17 Parterne er enige om, at der skal oprettes et gæstedagplejehus. Hensigten er at løfte kvaliteten på området, idet dagplejebørn fremadrettet får mulighed for at blive passet i gæstedagplejehuset ved dagplejers ferie, sygdom, kursus. Driften forventes at være udgiftsneutral, fordi etableringen vil kunne finansieres af mindreudgifter til gæsteplejevederlag. Forhandlingsudvalget har haft en indledende drøftelse af kommunens tilbudsvifte på henholdsvis børn og ungeområdet og det sociale område. Som følge heraf undersøges, hvilke tilbud, der i dag købes ekstern, som eventuelt kan hjemtages i eget regi. Undersøgelsen rettes mod de tilbud, hvor det både er økonomisk og fagligt forsvarligt at tale om hjemtagelse. Parterne er enige om, at udgifterne til specialbørnehavepladser skal justeres i forhold til det aktuelle behov og den nuværende visitationspraksis. Visitationen til særlige dagtilbud er ændret med Barnets Reform. Forligspartierne er tilfredse med, at inklusionen af børn i almentilbuddet betyder, at flere børn får tilgodeset deres behov indenfor det almene dagtilbudsområde. Den ændrede visitation har betydet større fokus på målgruppen, hvilket har gjort det muligt at minimere brugen af pladser i andre kommuner, således at også udgifterne til transport minimeres. Samlet set nedbringes udgifterne med 12 mio. kr. over budgetperioden. Parterne er enige om at ændre behandlingsindsatsen for målgruppen, der tidligere har fået et tilbud på Sløjfen eller Grønnekset, svarende til, at området reduceres med kr. om året. Besparelsen skal ses i sammenhæng med den tidligere beslutning i Børn & Familieudvalget, hvor undervisningsopgaven tilknyttet Sløjfen og Grønnekset organisatorisk flyttes fra Familie til Skole fra 1. august I forbindelse med flytningen adskilles undervisning og behandling, således at Skole varetager undervisningen, mens Familie varetager den behandlingsmæssige indsats overfor børnene og familierne. Forligspartierne er enige om, at der skal afsættes midler til flytning og ombygning af en afdeling tilknyttet Rabu. Rabu er Esbjerg Kommunes døgninstitution for handicappede børn og unge. Der afsættes i alt en netto-anlægsramme på ca. 1,4 mio. kr. således at Rabu s administration kan flyttes til de lokaler, der er blevet ledige i forbindelse med faldende efterspørgsel på pladser i specialbørnehaven Spiren. De ledige administrations- og mødelokaler på Rabu kan derefter indrettes til boafdeling for 6 børn og unge. I lighed med de aftalte reduktioner på handicapområdet, er forligspartierne enige om, at der skal realiseres et besparelsespotentiale på Sociale Tilbud. Besparelsen betyder, at der indføres en reduceret personalekapacitet i Familieværkstedet Syd, og at der ikke sker genbesættelse af en vakant lederstilling i Psykologisk Center for Børn og Unge. Forligspartierne bemærker, at implementeringen af et nyt elektronisk sagsbehandlingssystem (DUBU) vil forbedre ressourceudnyttelsen på området, hvilket forventes at nedbringe varigheden af akutanbringelser gennem kortere anbringelsestid. 6 17

18 Parterne er enige om, at provenuet ved at reducere i antallet af tilsynsførende dagplejepædagoger indarbejdes i budgettet. Forinden denne reduktion effektueres, skal der gennemføres en nærmere analyse af området. Analysen skal danne grundlag for en beslutning i udvalget, om hvorvidt reduktionen kan gennemføres helt eller delvist på dette område, eller om Børn og Familieudvalget vil finde andre områder indenfor udvalgets område, hvor reduktionen af budgettet skal udmøntes. Politisk og administrativ organisation Parterne har foretaget en indledende drøftelse af, hvordan valghandlingen fremover kan tilrettelægges i lyset af de nye muligheder, der følger med indførelsen af digitale valglister, mobile valgsteder og elektroniske afstemningssteder. Ambitionen er, at borgerne oplever et hurtigere og mere effektivt afstemningssted samtidig med, at valget kan afvikles med færre valgborde og valgtilforordnede. Der er ikke på nuværende tidspunkt truffet beslutning om at ændre i antallet af valgsteder. Budgetforliget indeholder en rammebesparelse på Brand og Redning i forventning om, at der kan opnås et lavere udgiftsniveau på området i forbindelse med en genforhandling af den eksisterende brandkontrakt. Det forudsættes, at Beredskabskommissionen godkender en ændring af Den risikobaserede dimensionering, og at kontrakten kan genforhandles uden nævneværdige forringelser for den nuværende brand og redningssikkerhed. Parterne er enige om at gennemføre besparelser på det administrative område. Besparelserne effektueres via reduktioner på løn og øvrig drift. Den fulde virkning af besparelserne slår først igennem i Det aftales, at Direktionen giver Økonomiudvalget en foreløbig tilbagemelding om indholdet af de konkrete forslag til reduktioner medio Parterne tager til efterretning, at besparelserne så vidt muligt søges gennemført ved naturlig afgang og under skyldig hensyntagen til, at der fortsat skal sikres den rette balance mellem fremtidige opgaver og kompetencer. På nuværende tidspunkt er der ikke planer om at nedlægge Borgerservicecentre i Esbjerg Kommune. Sundhed og omsorg Forligspartierne er enige om at bevare det nuværende niveau for praktisk hjælp. Forligspartierne er endvidere enige om, at der ikke skal gennemføres yderligere reduktion i lønudgifterne på ældreområdet. Esbjerg Kommune arbejder for visionen om, at borgeren skal være mester og længst muligt aktiv i eget liv. Derfor efteruddannes kommunens medarbejdere, forskellige arbejdsmetoder prøves af og nye metoder tages i brug. For borgeren giver mestring livskvalitet, frihed til selv at kunne bestemme og kontrollere sin livssituation, og dermed mindre behov for at få hjælp til forskellige opgaver. De konkrete initiativer på området forventes at kunne reducere udgifterne til praktisk og 7 18

19 personlig hjælp med yderligere 8,0 mio.kr. årligt. Forligspartierne er enige om at indarbejde dette fald i budgetperioden Parterne er enige om, at omlægge 15 boliger på Karstensminde fra plejeboliger til ældreboliger, hvilket indebærer, at aktivitetstilbuddet på Karstensminde nedlægges. Nedlæggelsen af aktivitetstilbuddet gennemføres som en udfasningsordning, hvor eksisterende beboere fortsat vil kunne gøre brug af aktivitetstilbuddet, indtil alle boliger er omlagt. Forligspartierne er dog enige om at støtte op om de aktivitetstilbud, som de frivillige yder for de ældre i området. Forligspartierne er enige om, at der skal igangsættes en proces, der sikrer en fortsat udvikling og nytænkning af indholdet i fremtidens nære sundhedsvæsen i Esbjerg Kommune. Konkret ønskes en strategi for, hvordan sundhedsvæsenet skal udvikle sig i de kommende år med særlig fokus på, hvad der har størst mulig effekt for kommunens borgere. Kultur og fritid Første etape af etableringen af det nye kulturhus i Ribe (Seminariehuset) er allerede vedtaget i Byrådet. Det betyder, at Kulturskolen, Byhistorisk arkiv og Ribe Bibliotek kan flytte ind i ombyggede og istandsatte lokaler på det gamle Ribe Seminarium i løbet af Parterne er enige om, at de økonomiske konsekvensvurderinger af en mulig etape 2 i ombygningen skal færdiggøres hurtigst muligt. Forligspartierne er enige om, at der skal gennemføres en besparelse på biblioteksområdet. I alt reduceres udgifterne med ca. 4,7 mio. kr. over budgetperioden. Besparelsen udmøntes bl.a. via en reduceret bemanding i åbningstiden, en reduceret udviklingstakt i konkrete digitaliseringsprojekter, og en reduktion af PR/Kommunikation m.v. Der er samtidig enighed om at foretage en investering i yderligere selvbetjeningsløsninger på biblioteksområdet i Partierne er enige om, at der samlet set skal afsættes ca. 2,6 mio. kr. over budgetperioden til at oprette en ekstra 10. klasse på Ungdomsskolen fra den 1. august Forhandlingsudvalget har drøftet udmatrikuleringen af en del af Bispegades gl. skole i Ribe, fordi Teatergruppen Drakomir har ønsket at få stillet dele af bygningen til rådighed for teatergruppens fremtidige virke. Forligspartierne har aftalt, at ejendommen i Bispegade sælges, men at udbudsmaterialet tilrettelægges således, at der kan gives 2 tilbud fra potentielle købere (med og uden udmatrikulering). Forligspartierne er enige om, at henvendelsen fra Drakomir genoptages på Økonomiudvalgets dagsorden, når der foreligger konkrete købstilbud. Forhandlingsudvalget har taget de mulige reduktioner af lokaletilskudsprocenten af bordet. Forligspartierne er enige om at beskrive forskellige scenarier for, hvordan der kan sikres en mere ens- 8 19

20 artet kvalitet for de foreninger, der bruger kommunale faciliteter, og de foreninger, der lejer sig ind i selvejende haller. De beskrevne scenarier fremsendes til politisk drøftelse i foråret Forligspartierne er enige om at bevare de eksisterende fritids- og ungdomsklubber i kommunen med undtagelse af fritidsklubben i Guldager, der nedlægges med virkning fra 1. juli Når fritidsklubben i Guldager nedlægges skal det ses i sammenhæng med den fysiske nærhed til klubben i Sønderris. Forligspartierne er enige om, at der skal beskrives forskellige modeller for indførelsen af en egentlig satellit-ordning på klub- og fritidsområdet i Esbjerg Kommune. Herudover er forligspartierne enige om, at ændre åbningstiden i samtlige fritidsklubber i Esbjerg Kommune, således at der først åbnes kl Forligspartierne har som forudsætning, at skolernes undervisning tilrettelægges således, at den tilpasses den ændrede åbningstid. Forligspartierne er enige om, at videreføre og udvide den forebyggende indsats på fritids- og ungdomsklubområdet i udvalgte lokalområder i Esbjerg - Kvaglund, Stengårdsvej, Østerbyen og Ådalsområdet - finansieret af det det frigjorte provenu fra ovenstående reduktioner på fritidsområdet på i alt 0,656 mio. kr. i og 1,464 mio kr. fra 2013 og frem. Social og arbejdsmarked Forligspartier er enige om, at det allerede indregnede rationale til udmøntning af masterplanen på handicapområdet ikke skal forøges yderligere. Derimod er forligspartierne enige om, at der skal gennemføres en takstreduktion på samtlige specialiserede kommunalt drevne tilbud. Taksterne for alle tilbud under Social & Tilbud reduceres derfor med 5 mio. kr. årligt men dog først i forbindelse med udarbejdelse af taksterne for Parterne er enige om, at 2012 skal bruges til en yderligere konkretisering af mulige effektiviseringsmuligheder på området, således at der i højere grad kan anvises konkrete spareforslag frem for rammebesparelser. Forligspartierne bemærker, at takstreduktionen på det sociale område er et vigtigt signal overfor samarbejdskommunerne i KKR. Forhandlingsudvalget har drøftet de fremsendte udviklingsforslag på Socialudvalgets område. Parterne anerkender, at mentornetværket Esbjerg/Varde har opnået flotte resultater. Parterne anerkender også, at forslaget om en velfærdspulje til frivilligt socialt arbejde er et vigtigt initiativ i den aktuelle debat om, hvordan fremtidens velfærd skal se ud, og hvem der skal løse fremtidens velfærdsudfordringer, når der er færre ressourcer til rådighed. Forligspartierne er enige om, at ovennævnte forslag skal oversendes til politisk behandling i Socialudvalget, således at udvalget kan vurdere, om projekterne kan finansieres indenfor udvalgets 9 20