Vejledning i samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning i samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler"

Transkript

1 Vejledning i samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Undervisningsministeriet 2008

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Tilrettelæggelse af undervisningen på en højskole med henblik på elevernes formelle uddannelse Almen højskoleundervisning Studieafklarende undervisning Forberedelse til ekstern prøve Adgang og merit/godskrivning til videregående uddannelse Skift i miljø under uddannelse Realkompetence Vejledning Samarbejde hvor dele af kompetencegivende eller prøveforberedende undervisning indgår i et højskoleophold Generelle forhold Deltagerbetaling Erhvervsuddannelser (EUD) Forberedende voksenundervisning (FVU) Almen voksenuddannelse (avu) Uddannelser på gymnasialt niveau Korte og mellemlange videregående uddannelser (KVU, MVU) Andre former for samarbejde og uddannelse Tiende klasse på husholdnings- og håndarbejdsskoler Ikke-anerkendte uddannelser Specialundervisning for voksne Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

3 1. Indledning I januar 2005 offentliggjorde regeringens højskoleudvalg en rapport som bl.a. beskæftigede sig med, hvordan højskolerne kan medvirke til elevernes formelle uddannelser. Udvalgets arbejde blev fulgt op af et lovforslag, som udvider mulighederne for samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner. Som en opfølgning på udvalgets arbejde og de nye muligheder tydeliggøres i denne vejledning en række modeller for samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, der modtager statslige tilskud, og folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler. Formålet er at vise, hvordan de tre skoleformer kan medvirke til, at flere får en formel uddannelse, at reducere antallet af studieskift og at forkorte uddannelsestiden. Vejledningen følger i store træk opdelingen i højskoleudvalgets rapport. I kapitel 2 er fokus rettet mod højskolernes kurser. Heri angives, hvordan et højskoleophold kan tilrettelægges, så det understøtter elevernes formelle uddannelsesmuligheder. Kapitel 3 har fokus på samarbejdet mellem institutionerne. Her beskrives, hvordan dele af en uddannelse kan indgå direkte i en højskoles kursus. I kapitel 4 behandles forhold, der falder uden for de to første afsnit. Et ophold på en folkehøjskole, husholdningsskole og håndarbejdsskole har videre perspektiver, end det fremgår af vejledningen, som alene har til formål at pege på en række forskellige muligheder for samarbejde med uddannelsesinstitutioner. For at lette læsningen af vejledningen omfatter begrebet højskoler i det følgende både folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, medmindre andet er angivet. Eksemplerne i vejledningen er i stor udstrækning kopier af eksisterende aftaler. I så fald er den pågældende højskole nævnt ved navn, så interesserede kan søge yderligere oplysninger hos højskolen. Ministeriet har ikke taget stilling til øvrige forhold vedrørende de pågældende kurser. Andre eksempler er konstruerede og holdt i generelle vendinger. Vejledningen er udformet maj 2008 og vedrører gældende lovgivning på dette tidspunkt. Inden de forskellige samarbejdsformer udfoldes nedenfor, kan der angives følgende generelle retningslinier: Deltagelse i et højskolekursus kan ikke gøres betinget af, at eleven skal deltage i kompetencegivende uddannelse under opholdet. Optagelse på en uddannelse kan ikke gøres betinget af et højskoleophold. Et højskoleophold kan ikke garantere efterfølgende optagelse på en uddannelse. Et højskoleophold skal være åbent for alle, også selv om højskolen har indgået en samarbejdsaftale om uddannelser, hvor der er adgangskrav. Selv om et højskolekursus tilrettelægges med henblik på, at eleverne får forbedrede muligheder for at fuldføre formelle uddannelser, skal alle højskolekurser gennemføres med livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse som hovedsigte 3

4 2. Tilrettelæggelse af undervisningen på en højskole med henblik på elevernes formelle uddannelse 2.1. Almen højskoleundervisning Hovedsigtet for tilskudsberettigende kurser på højskoler er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Det er højskolens opgave at sikre, at eleverne møder eksistentielle spørgsmål, at de indgår kvalificeret og bevidst i forskellige sociale og folkelige sammenhænge, samt at de udvikler forståelse for demokratiske relationer. Et højskoleophold drejer sig om de fælles menneskelige vilkår og de opgaver, der skal løses i fællesskab. Det har derfor et bredere sigte end udviklingen af faglige kompetencer. Højskolekurser består af undervisning og samvær. Undervisningen skal være af bred almen karakter. Undervisningen skal perspektiveres af f.eks. et kulturelt, samfundsmæssigt eller historisk perspektiv, ligesom den skal bygge på et livs-, menneske- eller natursyn. De perspektiver og syn, som undervisningen bygger på, skal eleverne stifte bekendtskab med i løbet af kurset. Ren færdighedstilegnelse kan højst udgøre op til halvdelen af den enkelte elevs undervisningstid. Kurserne foregår i et kostskolemiljø, hvor hver enkelt har mulighed for at afprøve faglige interesser og evner Studieafklarende undervisning En højskole har mulighed for at specialisere sig inden for bestemte emner. Mange elever har et ønske om at afprøve forskellige muligheder inden for et bestemt fagligt område inden studiestart. Det kan f.eks. dreje sig om emner inden for sundhed, pædagogik, musik, idræt og humanistiske eller manuelle fag. Et fokus på bestemte fagområder kan give eleverne et mere realistisk billede af de muligheder, de har efter højskoleopholdet og i en efterfølgende uddannelse. Et højskoleophold kan også anvendes til, at eleverne finder ud af, at en efterfølgende uddannelse netop ikke skal være inden for de emner, som højskoleopholdet har koncentreret sig om. Studieafklaringen kan understøttes af fag, der er direkte studieforberedende. Studieafklaring kan øges, hvis højskolen samarbejder med uddannelsesinstitutioner inden for den enkelte højskoles kernefag. Hvis højskolens egen undervisning suppleres med undervisere fra uddannelsesinstitutionerne, får eleverne et bedre kendskab til vilkårene for en videre uddannelse. Højskoleopholdets studieafklarende karakter understøttes af højskolens uddannelses- og erhvervsvejledning, jf. kap Eksempel: Højskolefaget Studieliv Fra Rønde Højskoles beskrivelse af faget Studieliv: I studieliv arbejder vi med dine forudsætninger for at begynde på en videregående uddannelse. Vi arbejder med studieteknikker som læsehastighed, hukommelsesteknik og notatformer, og vi træner os selv i at argumentere og holde gode oplæg. Vi diskuterer videnskabsteori for at bevidstgøre os om, hvilke traditioner og paradigmer vi bevæger os 4

5 ind i, når vi vælger et bestemt studie. Vi øver os i at bruge læsegruppens studieform som rum for vores faglige læring. Samtidigt diskuterer vi forskellige lærings- og studieformer for at undersøge, hvor vi har vores stærke sider og vores udfordringer. Vi arbejder med kompetenceudvikling for at skærpe vores fokus på, at vi selv skal være med til at forme vores uddannelse og de færdigheder, vi kommer ud med bagefter. Og vi øver os i at skrive ansøgninger både til studieoptag og til arbejde Forberedelse til ekstern prøve Optagelsesprøver Et fokus på et bestemt fagområde kan ruste den enkelte elev til at bestå optagelsesprøver eller kvalifikationskravene til forskellige uddannelser. Mange højskoler tilbyder f.eks. undervisning, der forbereder til optagelse på Politiskolen, Journalisthøjskolen, designskolerne, teaterskolerne og konservatorierne. På nogle af de kunstneriske uddannelser består optagelsen i, at ansøgeren præsenterer forskellige arbejder og skitser. Disse kan forberedes og kvalificeres gennem et højskoleophold. Prøver aflagt som selvstuderende Elever, som gennem højskoleopholdet har forbedret deres faglige kompetencer, kan indstille sig til prøver som selvstuderede inden for nedenstående områder: Personer, der ikke har deltaget i undervisning i et bestemt fag på en institution, der udbyder fag fra fagrækken i almen voksenuddannelse (avu) eller fag fra de gymnasiale uddannelser (hf, stx, hhx og htx), kan aflægge prøve som selvstuderende efter reglerne i de enkelte uddannelser. Det er den prøveafholdende institution, der afgør, om den pågældende opfylder betingelserne for at kunne indstille sig til prøve. Selvstuderende skal betale deltagerbetaling for at kunne aflægge prøve. Personer, der ikke har deltaget i forberedende voksenundervisning (FVU), kan ligeledes tilmelde sig prøverne som selvstuderende. Det er gratis at deltage i prøverne. For videregående uddannelser for voksne i regulerede forløb gælder bestemmelserne om tilrettelæggelse, udbud m.v. for deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse. Enhver kan som selvstuderende aflægge prøver og deltage i anden bedømmelse, der indgår i udbudt åben uddannelse (videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser), uden at have deltaget i undervisningen. Uddannelsesinstitutionerne kan godkende, at selvstuderende aflægger prøver og deltager i anden bedømmelse, der indgår i andre uddannelser under Undervisningsministeriet. Prøver og anden bedømmelse kan tilrettelægges særskilt for selvstuderende. Prøverne mv. aflægges ved de uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelserne. Selvstuderende skal betale deltagerbetaling for at kunne aflægge prøve. Eksempler: Forberedelse til optagelse på Politiskolen Isterød Højskole har tilrettelagt et 12 ugers kursus, hvor eleverne kvalificeres til at bestå optagelsesprøven på Politiskolen. Skemaet er fastlagt på forhånd for alle eleverne og består af undervisning i samfundsfag, almene fag, fysisk træning, samarbejdsøvelser og psykologi. På Hadsten Højskole er arbejdet med forberedelse til Politiskolens optagelsesprøve ikke tilrettelagt som et specielt kursus eller en linje. Elever, der ønsker at forberede sig til optagelsesprøven, kan vælge 5

6 de fag, de selv mener at have brug for. Begge højskoler oplyser, at undervisningen er tilrettelagt i et samarbejde med Politiskolen, og at den giver elevere målrettet træning i de emner, der prøves ved optagelsen. Højskoleeleverne har ingen fortrinsstilling ved selve optagelsen. H Eksempel: Forberedelse til danskprøve under et højskoleophold Europahøjskolen på Kalø tilbyder dansk som fremmedsprog på fem forskellige niveauer. Alt efter niveau kvalificerer undervisningen eleverne til efterfølgende at tage danskprøve på de kommunale sprogcentre eller dansk på afgangsniveau på VUC. Eleverne bestemmer selv, om de ønsker at gå til prøve. Derudover har højskolen det særlige tilbud Kom igen, som er et studieforberedende højskoleophold for unge tosprogede. Eleverne på Kom igen får deres egen studieplan, ligesom de får tilknyttet deres egen personlige vejleder. Vejlederen hjælper de elever, der ønsker det, med at tilmelde og forberede sig til at tage dansk på avu eller gymnasialt niveau. Ordningen blev påbegyndt som pilotprojekt med støtte fra Integrationsministeriet og er løbende blevet evalueret. Evalueringen viste, at hovedparten af eleverne fra Kom igen forsætter i ordinær ungdomsuddannelse efter forløbet Adgang og merit/godskrivning til videregående uddannelse Udvælgelsen i kvote 2 til de videregående uddannelser sker efter en konkret vurdering af ansøgerne efter motiveret ansøgning. Et højskoleophold vil fortsat være en del af ansøgernes samlede kvalificering, som kan nævnes i levnedsbeskrivelsen og til en personlig samtale. Vurdering af muligheden for merit i forbindelse med optagelse på en videregående uddannelse vil altid være individuel. Det er med andre ord indholdet i det konkrete højskoleophold, der ligger til grund for en vurdering af, om højskoleopholdet kan medvirke til at give adgang til eller merit i en bestemt videregående uddannelse. Det er således en forudsætning, at højskoleopholdets indhold er beskrevet og kan dokumenteres Skift i miljø under uddannelse Et højskoleophold kan kombineres med en uddannelse, når en studerende på en videregående uddannelsesinstitution har behov for at skifte miljø. Højskoleopholdet kan give den studerende et nødvendigt afbræk fra uddannelsen og kan virke som det skub, der er nødvendigt, for at den enkelte kan fortsætte uddannelsen efter højskoleopholdet. Eksempel: Aftale mellem tre højskoler og Århus Universitet Studerende på det humanistiske fakultet på Århus Universitet, der er gået i stå i deres studium, kan, hvis de henvises af fakultetets studievejleder, få tilbudt et langt højskoleophold til reduceret pris på Testrup Højskole, Europahøjskolen på Kalø og Odder Højskole. Formålet er, at de studerende gennem opholdet bliver oplivet, vejledt og afklaret for at kunne vende tilbage og færdiggøre studiet eller vælge en anden fremtidig uddannelse. Højskoler har mulighed for at tilbyde et ophold til reduceret pris. Prisen kan ikke være lavere end den mindste elevbetaling, der fastlægges på de årlige finanslove. Skolen kan efter individuel vurdering nedsætte en elevs egenbetaling. Dog skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af den af ministeriet fastsatte mindste egenbetaling. 6

7 2.6. Realkompetence I disse år udbygges anerkendelse af realkompetence ved forskellige uddannelser, så den enkelte sikres adgang til vurdering og anerkendelse af sine realkompetencer. Realkompetencer omfatter en persons samlede kvalifikationer, viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet altså også kompetencer erhvervet på en højskole. Det har allerede længe været et generelt princip, at der skal foretages en realkompetencevurdering i erhvervsuddannelserne. Også videregående uddannelsesinstitutioner kan optage en ansøger på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav, hvis ansøgeren har kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, dvs. på baggrund af en realkompetencevurdering. Voksen- og efteruddannelserne De voksen- og efteruddannelsesområder, som er omfattet af en realkompetencevurdering, er: Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) Erhvervsrettet grunduddannelse for voksne (GVU) Videregående voksenuddannelse (VVU) Diplomuddannelser Vurdering og anerkendelse af realkompetence sker i forhold til den konkrete uddannelses mål og/eller det faglige niveau i de fag, der indgår eller kan indgå i uddannelsen, og foretages af de uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at foretage realkompetencevurdering. En realkompetencevurdering kan medvirke til at opfylde adgangsbetingelserne til uddannelsen, at få udarbejdet en plan for afkortning og/eller individuel tilrettelæggelse af en bestemt uddannelse eller at få udstedt et uddannelsesbevis for hele den pågældende uddannelse eller for afsluttende dele i overensstemmelse med reglerne for den enkelte uddannelse. Almen voksenuddannelse (avu) og gymnasialt niveau På avu og i de gymnasiale uddannelser tilrettelagt som enkeltfag sker der en konkret vurdering af den enkelte ansøgers kompetencer i forbindelse med optagelsen med henblik på at indplacere den pågældende på det relevante faglige niveau. Der sker ligeledes en vurdering af en ansøgers kompetencer i forbindelse med vurderingen af, om den pågældende kan indstilles til prøve som selvstuderende. Med virkning fra 1. august 2008 vil der blive adgang til, at alle kan blive realkompetencevurderet i forhold til målene for et eller flere af de fag, der indgår i avu eller i de gymnasiale uddannelser, og som udbydes på VUC som led i en almen gymnasial uddannelse. (Det er en forudsætning, at ansøgeren har ret til optagelse på avu eller en gymnasial uddannelse tilrettelagt som enkeltfag og ikke samtidigt søger om optagelse/ansøger om at aflægge prøve som selvstuderende.) Ansøgeren skal fremlægge fornøden dokumentation for de kompetencer, der ønskes vurderet. VUC udsteder et kompetencebevis, hvis det vurderes, at ansøgerens kompetencer giver grundlag herfor. Det vil således være muligt at få udstedt et bevis på et gymnasialt enkeltfag som f.eks. engelsk på C- niveau eller bevis på engelsk på et avu-niveau, hvis ansøgeren ved realkompetencevurderingen kan do- 7

8 kumentere at have reelle kompetencer, der svarer til målet for dette fag. VUC udbyder fag på niveauerne G-A. Et sådant kompetencebevis kan indeholde bevis for opfyldelse af dele af et fag, hvis den pågældendes kompetencer vurderes til ligeværdigt at bidrage til opfyldelse af fagets mål, eller bevis for et helt fag, så kompetencebeviset træder i stedet for undervisning og prøve (hvis et fag afsluttes med prøve). Et kompetencebevis for et helt fag vil som hovedregel kunne medføre krav om fuld merit efter reglerne herom. Dokumentation for kompetencer erhvervet gennem et højskoleophold Dokumenterede kompetencer, der er erhvervet på en højskole, indgår i realkompetencevurderingen på lige fod med kompetencer, der er erhvervet andre steder. Den enkelte højskole kan medvirke til, at eleverne synliggør og dokumenterer, hvilke kompetencer højskoleopholdet har udviklet. Det kan først og fremmest gøres ved at udstede et bevis for elevens deltagelse på højskolens kursus og herunder tydeliggøre de faglige, almene og personlige kompetencer, som den pågældende elev har udviklet i løbet af højskoleopholdet. En beskrivelse af en højskoleelevs erhvervede realkompetencer vil medvirke til at bevidstgøre den enkelte om de kompetencer, der er udviklet og brugt under højskoleopholdet. For at tydeliggøre kompetencerne vil det være en fordel, hvis kompetencebeskrivelsen suppleres med eksempler på, hvordan kompetencerne er blevet udfoldet under højskoleopholdet. Eksempel: Dokumentation for realkompetencer erhvervet gennem et højskoleophold Knowledge Lab på Syddansk Universitet har i samarbejde med Undervisningsministeriet og organisationer inden for folkeoplysning, foreningsliv og frivillige aktiviteter udviklet en metode og et redskab til at afklare og beskrive de realkompetencer, der er resultatet af at deltage i folkeoplysning, være aktiv i en forening eller ved frivilligt arbejde. På findes det redskab, der er udviklet til at synliggøre de kompetencer, den enkelte elev har erhvervet sig gennem sit højskoleophold. Redskabet kan anvendes i et samarbejde mellem eleven og højskolens vejleder, forstander, en lærer eller en anden højskoleelev. Redskabet kan også anvendes uden medvirken af en sparringspartner. Det vil hjælpe eleverne til at dokumentere de kompetencer, de har erhvervet sig gennem højskoleopholdet, såfremt den enkelte højskole beskriver, hvilke kompetencer kurset giver. Eksempel: Almene fag på erhvervsuddannelserne En elev, der søger optagelse på en erhvervsuddannelse (EUD), bliver realkompetencevurderet. På baggrund af denne realkompetencevurdering udarbejdes en individuel uddannelsesplan for eleven. De kompetencer, eleven har opnået på højskolen, kan efter en individuel vurdering godskrives i forhold til de fag, eleven møder på sit grundforløb og eventuelt også på sit hovedforløb i EUD. Det vil typisk være kompetencer fra den almene fagrække, der kan godskrives. Højskolelever, der efterfølgende søger ind på eksempelvis det merkantile grundforløb, kan således få afkortet grundforløbet på baggrund af en realkompetencevurdering af den undervisning, de har deltaget i på højskolen. Personlige kompetencer fra et højskoleforløb kan også være et godt grundlag for at få en praktikplads i en virksomhed. Eksempel: Fritagelse for grundforløbet på erhvervsuddannelse Elever, der har gennemført et forløb på 40 uger på en husholdnings- eller håndarbejdsskole, kan på baggrund heraf få fritagelse for grundforløbet inden for indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik 8

9 og kan begynde direkte på hovedforløbet på social og sundhedshjælperuddannelsen (sosu-hjælper) eller på den pædagogiske grunduddannelse (pgu). Fag som pædagogik, psykologi, dansk, engelsk og samfundsfag vil afhængigt af faglig dybde og længde og efter en individuel vurdering kunne være mulige meritemner på SOSU. Hvis elever har gennemført andre højskolefag som musik, kreative fag mv., har de mulighed for at få merit i forhold til undervisningen i de såkaldte aktivitetsfag især på grundforløbet, men også på pgu Vejledning På kurser af mindst 12 ugers varighed skal højskoler tilbyde eleverne vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Det betyder, at alle højskoler bortset fra de fire pensionisthøjskoler, som ikke tilbyder kurser på mindst 12 uger, skal tilbyde eleverne vejledning på de lange kurser. Der er ikke bestemte krav til indholdet og formen for vejledningen på en højskole, men alle højskoler skal offentliggøre deres strategi for vejledningsindsatsen og på deres hjemmeside redegøre for, hvordan vejledningsindsatsen udøves. På mange højskoler foregår vejledningen igennem hele opholdet og bygger på de særlige muligheder for kontakt mellem elev og vejleder, der udspringer af kostskolemiljøet. Individuel vejledning af den enkelte elev med henblik på dennes afklaring kan ikke medregnes i højskolens undervisning. Generel information for et hold elever om f.eks. uddannelses- og vejledningssystemet eller vilkårene på arbejdsmarkedet kan medregnes som undervisning. Ungdommens Uddannelsesvejledning har pligt til at være aktivt opsøgende over for unge, der ikke er i en tilfredsstillende vejlednings-, uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig situation. Derfor er bl.a. højskolerne pålagt at underrette Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune, hvor den unge er tilmeldt folkeregisteret, hvis en elev under 19 år afbryder et højskoleophold, eller hvis højskolen vurderer, at der er en overhængende risiko herfor. For unge under 18 år skal højskolen samtidig underrette forældremyndighedens indehaver. Vejledningsloven og dermed disse bestemmelser behandles for tiden af Folketinget med henblik på en eventuel ændring fra 1. august Undervisningsministeriet har over for Studievalg præciseret, at selv om hovedopgaven for Studievalg er at vejlede om valg af videregående uddannelse og erhverv, skal vejledningen også omfatte andre måder, hvorpå den enkelte kan udbygge sine kompetencer. Der er ofte unge i vejledningen, som af den ene eller anden grund ikke ser sig i stand til umiddelbart at påbegynde en videregående uddannelse. For disse unge kan folkehøjskolernes tilbud være en frugtbar mulighed, og derfor bør folkehøjskolernes tilbud også indgå i vejledningen, når dette er relevant for den unge. I forlængelse heraf kunne man forestille sig, at højskolerne medvirker, når Studievalg afholder studie- og erhvervstræf eller arrangementer af tilsvarende karakter. Studievalg bør være opmærksom på, at folkehøjskolerne har tilbud til indvandrere og efterkommere, der senere ønsker at erhverve en videregående uddannelse i det danske uddannelsessystem Eksempel: Vejledning på en højskole Haslev Udvidede Højskole oplyser, at den arbejder helhedsorienteret med målrettet uddannelses- og erhvervsvejledning og personlig vejledning, både individuel og gruppevis. Den målrettede uddannelsesog erhvervsvejledning viser sig ved et tæt samarbejde med Studievalg, som kommer ud og holder op- 9

10 læg for skolens elever. På skolen holdes endvidere oplæg med interne og eksterne oplægsholdere om det gode studie- og arbejdsliv, ligesom højskolen tilbyder valgfaget Job & karriere. I løbet af højskoleopholdet kommer alle skolens elever igennem tre vejledningssamtaler af ca. ½ times varighed. Derudover kan eleverne få flere samtaler efter behov. Ved første vejledningssamtale tages udgangspunkt i "De 10 stærke", som er et skema med 10 spørgsmål om elevens selvopfattelse i forhold til en række udviklingsområder. Ved gruppevejledning samles eleverne ud fra fælles udfordringer eller problemstillinger, hvor eleverne kan bruge hinanden. Vejlederen fungerer som gruppeleder i processen. Højskolen gør meget ud af, at et uddannelsesvalg er betinget af mange faktorer og at udgangspunktet er at kende sig selv. Som den skriver på sin hjemmeside: "Skal valget lykkes, må man kende noget til job- og uddannelsesmulighederne. Mindst lige så vigtigt er det imidlertid at være klar over sine egne styrker, svagheder, udviklingsmuligheder, hvad der motiverer én kort sagt: at være dus med sin egen personlighed." Ifølge højskolen er målet, at eleven finder fodfæste og retning. Eksempel: Afklaringspraktik På Brande Højskole bliver eleverne i forbindelse med vejledningen tilbudt en afklarende praktik på en arbejdsplads i en uge. Højskolen laver en skriftlig aftale med praktikstederne, som efter praktikken udformer en udtalelse over forløbet. Undervejs og efter praktikken følger højskolen op på ugen, og elevernes erfaringer indgår i den videre vejledning på højskolen. I praktikperioden bor eleverne på højskolen, som følger op på den undervisning, som de elever, der vælger praktikforløbet, mister i praktikugen. Praktikken er ulønnet, og forløbet svarer til de muligheder, der findes inden for erhvervsuddannelsernes virksomhedsforlagte undervisning. Et sådant praktikforløb kan sidestilles med undervisning på højskolen og medvirke til at opfylde kravene om tilstrækkelig højskoleundervisning. 10

11 3. Samarbejde hvor dele af kompetencegivende eller prøveforberedende undervisning indgår i et højskoleophold 3.1. Generelle forhold Prøveforberedende og kompetencegivende undervisning i henhold til anden lov kan i begrænset omfang indgå som en del af en elevs kursus på en højskole. Den prøveforberedende og kompetencegivende undervisning skal udbydes af en uddannelsesinstitution, som er godkendt hertil, og som har ansvaret for undervisningen og eventuelle prøver. En oversigt over uddannelsesinstitutioner fordelt geografisk kan ses på Undervisningsministeriets hjemmeside: Undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt. Det kan ske ved, at højskoleeleverne følger undervisningen på et ordinært hold på uddannelsesinstitutionen, eller ved at der ved tilrettelæggelsen tages særlige hensyn til højskoleeleverne, fx ved at undervisningen eller dele af den forlægges til højskolen. Nogle uddannelser, f.eks. hf-enkeltfag, giver mulighed for, at undervisningen tilrettelægges virtuelt. Selv om undervisningen i den kompetencegivende uddannelse er gennemført i højskolens lokaler, kan prøver og eksaminer - bortset fra prøver til forberedende voksenundervisning (FVU) - ikke afholdes på højskolen. Forbuddet mod prøveafholdelse gælder ikke for husholdnings- og håndarbejdsskoler. Der er ikke krav om, at prøveterminen for den prøveforberedende undervisning skal ligge inden for kursusterminen på højskolen. På alle tilskudsudløsende højskolekurser skal der undervises i mindst 21 timer om ugen (excl. pauser). Det gælder også for højskolekurser, der indeholder kompetencegivende eller prøveforberedende undervisning. Den kompetencegivende eller prøveforberedende undervisning kan højst udgøre 15 timer ugentligt. Højskolens egen undervisning skal mindst udgøre 15 timer ugentligt eksklusiv pauser, og mindst 11 heraf skal være af bred almen karakter. På husholdnings- og håndarbejdsskoler skal husholdnings- eller håndarbejdsfag eller en kombination heraf have en fremtrædende plads i undervisningen og udgøre mindst 1/3 af den samlede undervisningstid for den enkelte elev. Hvis et kursus på en husholdnings- eller håndarbejdsskole indeholder kompetencegivende eller prøveforberedende undervisning efter retningslinierne i dette kapitel, er det 1/3 af den enkelte elevs samlede undervisningstid, der skal være husholdnings- og/eller håndarbejdsfag. Det er alene husholdnings- og/eller håndarbejdsundervisning på husholdnings- eller håndarbejdsskolen, der kan medvirke til at opfylde kravet. Hvis en elev f.eks. har 24 ugentlige undervisningstimer, som er fordelt med 15 timer på husholdnings- eller håndarbejdsskolen og 9 timer på en uddannelsesinstitution, skal eleven have mindst 8 timer i husholdnings- og/eller håndarbejdsfag på husholdnings- eller håndarbejdsskolen. Eleven indgår i tilskudsberegningen på både uddannelsesinstitutionen og højskolen, efter følgende regler: 11

12 Til uddannelsesinstitutionen ydes på baggrund af de ordinære taxametre tilskud for den tid, som højskoleeleven følger prøveforberedende eller kompetencegivende undervisning. Til højskolen ydes en reduceret takst pr. årselev for de timer, en elev følger prøveforberedende eller kompetencegivende undervisning på en uddannelsesinstitution. Taksten beregnes ved et fradrag i det almindelige højskoletaxameter for den andel, der vurderes at vedrøre højskolelærernes undervisningstid, og udgør 55 % af summen af basistilskuddet, det supplerende tilskud og det yderligere supplerende tilskud. Det antal timer, som eleven følger prøveforberedende eller kompetencegivende undervisning, medgår til opfyldelse af kravet om mindst 21 undervisningstimer pr. uge og kravet om minimum 24 årselever årligt. Eksempel: Beregning af tilskud En højskole har efter forudgående aftaler med respektive uddannelsesinstitutioner haft 4 elever, der i løbet af skoleåret har deltaget i hf-enkeltfag og FVU. Det samlede antal eksterne undervisningstimer for de 4 elever har været 420 timer. Tilskudsmæssigt er konsekvensen for højskolen, at der ved skoleårets afslutning foretages en reduktion i tilskudsgrundlaget svarende til de 420 timer, samtidig med at disse udløser en særlig takst. Beregningen sker på baggrund af en årselevnorm for den eksterne kompetencegivende undervisning sat til 840 t (svarende til 40 uger med 21 timer pr. uge - højskolens minimumstimetal). Antallet af årselever, der udløser taksten ved ekstern kompetencegivende undervisning, og som skal fratrækkes i den almindelige tilskudsberegning, bliver dermed: 420/840 = 0,5 årselev. På den eksterne uddannelsesinstitution udløser højskoleeleverne almindeligt tilskud, og der er således ikke noget økonomisk mellemværende mellem højskolen og uddannelsesinstitution. Den prøveforberedende eller kompetencegivende undervisning skal være reguleret efter en af følgende bestemmelser: Erhvervsuddannelser (EUD). Forberedende voksenundervisning (FVU). Almen voksenuddannelse (avu). Uddannelsen til studentereksamen (stx). Uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf). Uddannelsen til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). Gymnasial Supplering (GS). Korte og mellemlange videregående uddannelser (KVU, MVU). Undervisning skal gennemføres på følgende betingelser: 1) Undervisningen udbydes af en uddannelsesinstitution, der er godkendt til at udbyde den pågældende undervisning. 2) Undervisningen fører frem til en prøve eller en godkendt kompetence. Det er ikke et krav at prøven skal afholdes inden højskolekursets afslutning. 3) Undervisningen gennemføres efter lovgivningen for den pågældende undervisning, herunder reglerne om optagelse, prøveafholdelse, deltagerbetaling, befordring, tilsyn og tilskud. 4) Undervisningen gennemføres efter skriftlig aftale mellem højskolen og den pågældende uddannelsesinstitution. Aftalen skal indeholde oplysninger om timetal, skema, den stedlige placering og evt. prøveafholdelse. Særligt om forsikrede ledige, kontanthjælps- eller starthjælpsmodtagere, fleksjobvisiterede samt revalidender Opmærksomheden skal henledes på, at det følger af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse 12

13 med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., at uddannelsesinstitutionerne på Undervisningsministeriets område uanset tilskudsbestemmelserne i lovgivningen ikke modtager aktivitetsafhængige tilskud eller bevillinger til uddannelse af forsikrede ledige, kontanthjælps- eller starthjælpsmodtagere, fleksjobvisiterede samt revalidender, men skal opkræve en betaling svarende til de statslige tilskud hos de aktiverende myndigheder (jobcentre, kommune m.v.). Det gælder dog ikke for ordblindeundervisning eller specialundervisning for voksne. Der er nærmere information herom på Undervisningsministeriets hjemmeside på adressen: Betalingsordningen finder også anvendelse på Videnskabsministeriets og Kulturministeriets områder Deltagerbetaling Deltagelse i kompetencegivende eller prøveforberedende undervisning efter anden lovgivning som del af et højskoleophold er ikke SU-berettiget. Der kan i meget begrænsede tilfælde gives SVU eller VEUgodtgørelse til deltagere i kompetencegivende eller prøveforberedende undervisning efter anden lovgivning som del af et højskoleophold. Se nærmere på og Til visse uddannelser opkræves deltagerbetaling. Det gælder f.eks. kursister, der påbegynder undervisningen på gymnasiale suppleringskurser senest 1. oktober to år efter afslutning af den adgangsgivende eksamen. I sådanne tilfælde skal deltagerbetalingen tillægges elevens egenbetaling til højskolen. Det er herefter højskolens ansvar at betale elevens deltagerbetaling til uddannelsesinstitutionen Erhvervsuddannelser (EUD) En erhvervsuddannelse er en praktisk betonet uddannelse, hvor eleverne veksler mellem skoleundervisning og praktikoplæring. Skoleundervisningen gennemføres - afhængig af uddannelsesretning - som hovedregel på en af følgende fem uddannelsesinstitutioner: AMU-center, handelsskole, landbrugsskole, social- og sundhedsskole eller teknisk skole. Der er ca. 109 erhvervsuddannelser med ca. 250 specialer inden for f.eks. teknik, mekanik, formgivning, byggeri, maskiner, jordbrug, planter, dyr, levnedsmidler, mode, social- og sundhed samt handel og serviceydelser. En erhvervsuddannelse varer i almindelighed ikke over fire år men er typisk tilrettelagt således, at eleven kan afslutte uddannelsen på et eller flere kompetencegivende trin. Der opstår løbende nye uddannelser, trin og specialer. Erhvervsuddannelsen er inddelt i grund- og hovedforløb. Grundforløbene er på baggrund af deres funktions- og kompetencefællesskab grupperet i 12 erhvervsfaglige fællesindgange. Eleven indleder typisk med et grundforløb på en erhvervsskole (skoleadgangsvejen), men grundforløbet kan også erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale (praktikadgangsvejen), hvor eleven veksler mellem praktikoplæring og skoleundervisning. Endelig kan uddannelsen indledes med et mesterlæreforløb, hvor eleven kan gennemføre første år af uddannelsen via praktisk oplæring i en virksomhed, eventuelt suppleret med skoleundervisning. Uanset om man vælger skole-, praktikadgangsvejen eller mesterlære, fortsætter man efter grundforløbet på en uddannelse i hovedforløb, som veksler mellem skoleophold og praktikuddannelse. For en oversigt over indgangene til erhvervsuddannelserne samt de skoler, der udbyder uddannelserne, se www. Elevplan.dk. En højskoleelev kan for eksempel gennemføre grundfagsundervisning og afslutte et eller flere fag på F, E, D eller C niveau. Et grundfag kan være alment som dansk, engelsk eller fysik, eller uddannelsesrettet 13

14 som salg og service, kommunikation og samarbejde eller design. Eleven kan også tage certificerede kurser f.eks. truckcertifikat eller førstehjælpskursus. Alle, der har opfyldt undervisningspligten, kan optages på en erhvervsuddannelse. Erhvervsgrunduddannelse Erhvervsgrunduddannelsen (egu) er en vekseluddannelse hvor praktikophold kombineres med skoledele i et samlet 1½-3 årigt forløb. Formålet med egu er, at eleverne opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som dels giver umiddelbar adgang til at fortsætte i en af de øvrige erhvervskompetencegivende uddannelser, dels giver grundlag for beskæftigelse. Et højskoleophold kan indgå som en del af egu-forløbets skoledel. Under opholdet følger eleverne højskolens almindelige undervisning. Eleverne modtager desuden vejledning om uddannelses- og erhvervsmuligheder. Eleverne modtager på baggrund af højskoleopholdet et gennemførelsesbevis, der beskriver mål og indhold for højskoleopholdet. Under højskoleopholdet modtager eleven skoleydelse, hvis størrelse fastsættes på de gældende finanslove. Kommunerne har mulighed for at dække udgifterne til egenbetaling. Udgifter til kost og logi betales i udgangspunktet af eleven selv. Social- og sundhedsuddannelser Social- og sundhedsuddannelserne (SOSU) er et af de helt store erhvervsuddannelsesområder, hvor der årligt færdiguddannes omkring elever. De fleste uddanner sig til enten social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent, mens kun et mindre antal elever optages på den pædagogiske grunduddannelse. Uddannelserne, der alle har en varighed på mellem 1 år og 2 mdr. og 1 år og 8 mdr. har som hovedformål at uddanne arbejdskraft til pleje- og omsorgsområdet og det pædagogiske område. Uddannelsen kræver en elevplads i en kommune, et regionsråd eller i en privat virksomhed. For elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, indledes en social- og sundhedsuddannelse med et grundforløb på normalt 20 uger, der dog kan forlænges til i alt 40 uger, hvis eleven har særlige behov. Som det også er beskrevet i afsnittet om realkompetence kan et forløb på en husholdnings- eller håndarbejdsskole også være en adgangsvej til en social- og sundhedshjælperuddannelse, hvor eleven kan få fritagelse for grundforløbet. For voksne er adgangskravet til en social- og sundhedshjælperuddannelse eller en pædagogisk grunduddannelse, at ansøgeren har et års uddannelse eller arbejdsmæssig erfaring efter uddannelsespligtens ophør. Et højskoleophold tæller med i den sammenhæng. Afhængigt af indholdet af det konkrete højskoleforløb vil eleven også kunne opnå godskrivning i forhold til grundforløbet, social- og sundhedhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse. Flere steder i landet har social- og sundhedsskoler indgået et samarbejde med højskoler om at afdække hvilke kompetencer social- og sundhedsskolen efterlyser hos en elev, så denne er klædt på til at gennemføre en social- og sundhedsuddannelse. Sigtet er at stimulere eleven til at foretage et kvalificeret tilvalg af f.eks. en social- og sundhedsuddannelse for derved at undgå et senere frafald på uddannelsen. Eksempel: Samarbejde mellem højskole og social- og sundhedsskole om en del af en kompetencegivende uddannelse. En højskoleelev deltager i et højskoleforløb på 26 uger, hvor eleven har mulighed for at udvikle sin 14

15 interesse for teater og musik. Da eleven samtidig ønsker at blive social- og sundhedshjælper, etableres et samarbejde mellem højskolen og social-og sundhedsskolen, hvorefter eleven deltager i undervisningen i sundhedsfag på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Sundhedsfaget er et af de centrale områdefag på uddannelsen, der har til formål, at eleven tilegner sig viden og færdigheder for at kunne udføre elementære sygeplejeopgaver inden for social- og sundhedssektorens områder med pleje, omsorg og praktisk hjælp. Områdefaget er normeret til 120 lektioner med gennemsnitligt 5 ugentlige lektioner. Såfremt eleven opnår målene for dette områdefag, vil eleven kunne opnå merit for faget ved en senere optagelse på social- og sundhedsskolen. Som følge af en satspuljebevilling for perioden , vil der fra efteråret 2008 være mulighed for at få et særligt tilskud til kombinationsforløb mellem højskoler og erhvervsuddannelser. Projektet vil blive forankret i Folkehøjskolernes Forening Forberedende voksenundervisning (FVU) Formålet med forberedende voksenundervisning (FVU) er at give voksne mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber. FVU består af to fag: 1) læsning, stavning og skriftlig fremstilling (FVU-læsning) og 2) talforståelse, regning og basale matematiske begreber (FVU-matematik). FVU-læsning er opdelt i fire trin med en varighed på timer på hvert trin. FVU-matematik er opdelt i to trin med timer på trin 1 og timer på trin 2. Efter hvert trin er der mulighed for at aflægge en prøve. Alle, der er fyldt 18 år, og som har forudsætninger for at deltage i undervisningen med udbytte, har adgang til undervisningen. Aldersgrænsen kan dog fraviges, når henholdsvis FVU kombineres med AMU, det drejer sig om virksomhedsrettet FVU, eller uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen tilbyder FVU. Ved optagelsen skal institutionen indledningsvis vurdere, om FVU er det rette tilbud for deltageren. Vurderes FVU at være det rette tilbud, skal kursisten gennemføre en obligatorisk test. På baggrund af testresultatet og den indledende vurdering træffes afgørelse om optagelse til FVU og trinindplacering. FVU udbydes både af VUC og institutioner med driftsoverenskomst med VUC. VUC kan indgå driftsoverenskomst med en lang række forskellige institutionstyper, herunder også højskoler. FVU kan tilbydes af højskoler på to måder: 1. VUC m.fl. gennemfører undervisningen enten på højskolen eller på egen institution 2. Højskolen har driftsoverenskomst og gennemfører selv undervisningen under højskolekurset Hvis højskolen har driftsoverenskomst, har højskolen endvidere mulighed for også at afholde FVU på kurser uden for lov om frie kostskoler samt på andre institutioner, på virksomheder, i foreninger og faglige organisationer mv. FVU-prøverne afholdes af VUC. Prøven gennemføres på VUC eller der, hvor undervisningen har været gennemført. Det er gratis at deltage i prøven. Prøverne kan i stor udstrækning afholdes fleksibelt f.eks. umiddelbart efter undervisningens afslutning og på forskellige tidspunkter af døgnet. Prøven er 15

16 skriftlig, og prøvetiden varierer afhængigt af, hvilket fag og hvilket trin der aflægges prøve på. Prøvebesvarelsen vurderes bestået/ikke bestået. Bestået prøve er ikke automatisk adgangsgivende til næste trin i FVU eller til anden undervisning/uddannelse. Yderligere oplysninger om FVU kan hentes på hjemmesiden Driftsoverenskomst til at udbyde FVU. Ifølge 19 stk. 1 i bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning kan folkehøjskoler udbyde FVU efter driftsoverenskomst med VUC. Folkehøjskolen ansøger om en driftsoverenskomst hos det VUC, der omfatter højskolen i sit geografiske dækningsområde. Det enkelte VUC har ansvaret for udarbejdelsen af en plan for centrets udbud herunder driftsoverenskomstparters udbud. Om man opnår en driftsoverenskomst afhænger af flere ting herunder bl.a. det generelle udbuds geografiske dækningsgrad, om udbuddet er dækkende i forhold til antallet af hold og hyppighed af udbud Inden indgåelse af eller afslag på ansøgning om driftsoverenskomst skal regionsrådet og uddannelsesudvalget høres. Uddannelsesudvalget består af forskellige repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter. Der er en række krav til driftsoverenskomsternes indhold herunder bl.a. rammerne for udbud, økonomiske vilkår, leder- og lærerkvalifikationer ændring og opsigelse af driftsoverenskomsten m.v. Indgår en højskole driftsoverenskomst med et VUC om at udbyde FVU, skal driftsoverenskomsten indeholde de nærmere vilkår for varetagelsen af undervisningsforpligtelsen, herunder de økonomiske vilkår. Det vil sige, at VUC et og højskolen aftaler de konkrete økonomiske vilkår for undervisningens gennemførelse. FVU-undervisningen finansieres via et statsligt taxameter. Taxameteret fastsættes på de årlige finanslove og kan ses i Undervisningsministeriets takstkatalog: Den angivne takst udbetales til VUC, der varetager en række administrative opgaver for staten. Disse udgifter afholdes af det statslige taxameter. Det er således ikke det fulde taxameter, der anvendes i den konkrete afregning med højskolen. Taksten aftales med det lokale VUC. Al aktivitet skal indberettes via VUC, som også forestår tilskudsudbetalingen til højskolen. Eksempel: FVU med driftsoverenskomst En højskoleelev deltager i et højskoleforløb på 25 timer ugentligt i 10 uger. Eleven vurderes at kunne have udbytte af FVU i læsning. Højskolen har indgået driftsoverenskomst med det lokale VUC om at afholde FVU, og højskolens leder har således ansvaret for både optagelse, test og trinindplacering. Eleven optages til undervisning på trin 3, og undervisningen på i alt 50 timer afholdes af højskolen over 10 uger som del af elevens højskoleophold. Eleven ønsker at deltage i prøven, og der indgås aftale med det VUC, som højskolen har indgået driftsoverenskomst med, om at afholde prøven på højskolen. Betaling til højskolen beregnes på følgende måde: Højskolen modtaget en reduceret takst for de 50 timer, hvor eleven følger FVU (tilsvarende eksemplet på side 12) Da højskolen har indgået driftsoverenskomst om FVU, modtager den det tilskud for de 50 timer, som fremgår af driftsoverenskomsten med VUC For det resterende højskoleophold ydes ordinært højskoletaxameter Eksempel: FVU på højskole 16

17 Vrå højskole udbyder i samarbejde med EUC Nord en særlig skolelinie, hvor eleverne samtidig med deres højskoleophold modtager forberedende voksenundervisning (FVU) i fagene dansk og matematik (med mulighed for at gå til prøve). Undervisningen gennemføres i særlige læringsværksteder, hvor den enkelte elev har mulighed for at arbejde med stoffet ud fra sin egen tilgang og tempo. Ud over de i alt 15 timers kompetencegivende undervisning om ugen, kan eleverne vælge mellem en række af højskolens valgfag samt deltage i foredrag, studieture og projektarbejde Almen voksenuddannelse (avu) Avu er en kompetencegivende undervisning, der har til formål at sikre voksne (personer over 18 år) mulighed for at forbedre eller supplere deres almene kundskaber og færdigheder. Undervisning udbydes i forskellige fag på forskellige niveauer - a) basisniveau, b) et niveau, der svarer til folkeskolens 9. klasse, og c) et niveau, der svarer til folkeskolens 10. klasse. Bortset fra basisundervisning kan der aflægges prøve i alle fag. Undervisningen udbydes som enkeltfag, og der skal betales deltagerbetaling efter reglerne herom. Som det fremgår af afsnit 3.2, er det højskolens ansvar at betale elevens deltagerbetaling, såfremt avu indgår i højskoleopholdet. Der udbydes undervisning i kernefagene dansk, matematik, engelsk, tysk eller fransk, samfundsfag og naturfag. Herudover tilbydes en række andre fag, som f.eks. billedkunst, dansk som andetsprog, edbfag, jf. 4 i lovbekendtgørelse nr. 998 af 20. juli 2007 (avu-loven). Deltagerne optages på det hold og det niveau, som er relevant i forhold til den pågældendes forudsætninger. Avu udbydes af voksenuddannelsescentre (VUC), der har ansvaret for undervisningen og prøveaflæggelsen. Undervisningen på avu kan som enkeltfagsundervisning kombineres med et højskoleophold. Der er intet til hinder for, at undervisningen fysisk foregår på højskolen, men i så fald skal det pågældende hold være åbent for andre end højskoleeleverne Uddannelser på gymnasialt niveau Formålet med de gymnasiale uddannelser er at forberede eleverne til videregående uddannelse. De gymnasiale uddannelser kan alle udbydes som enkeltfagsundervisning. Rækken af enkeltfag fra de almengymnasiale uddannelser (stx og hf) fremgår af stxuddannelsesbekendtgørelsen, hf-enkeltfagsbekendtgørelsen og valgfagsbekendtgørelsen. Fagene udbydes på C-, B- og A-niveau og afsluttes med prøve (bortset fra idræt C). Uddannelsestiden for det enkelte fag fremgår af de nævnte uddannelsesbekendtgørelser, men ligger mellem 75 timer for et C-niveau og op til ca. 325 timer for et A-niveau. En ansøger til gymnasial enkeltfagsundervisning kan tidligst optages et år efter, at den pågældende har afsluttet 9./10. klasse eller har gennemført en undervisning, der står mål hermed. Optagelse sker på baggrund af uddannelsesinstitutionens konkrete vurdering af ansøgerens kvalifikationer. Almengymnasial enkeltfagsundervisning udbydes fortrinsvis som hf-enkeltfag på VUC, der har ansvaret for undervisningen og prøveaflæggelsen. 17

18 Undervisningen kan som enkeltfagsundervisning kombineres med et højskoleophold. Der er intet til hinder for, at undervisningen fysisk foregår på højskolen, men i så fald skal det pågældende hold være åbent for alle. Højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) udbydes under åben uddannelse efter reglerne herom. Gymnasiale suppleringskurser (GSK) har til formål at give en ansøger, der i sin gymnasiale eksamen mangler et eller flere fag på et niveau, der er krævet for at kunne søge optagelse på en konkret videregående uddannelse, eller som skal forbedre karakteren i et allerede gennemført fag, mulighed for at opfylde adgangskravene til videregående uddannelser ved at tilbyde undervisning og prøve i de gymnasiale fag og niveauer, der er adgangskrav til videregående uddannelser. Uddannelsestiden for GSK er typisk 75 timer for et fag på C-niveau, mens et niveauløft fra enten C til B eller fra B til A typisk er 125 timer. For ansøgere er undervisningen gratis, hvis undervisningen påbegyndes senest den 1. oktober to år efter afslutningen af den adgangsgivende eksamen og afsluttes senest et år herefter. Undervisningen udbydes på udvalgte institutioner og vil kunne kombineres med et højskoleophold. Eksempler: Enkeltfag og supplering på højskole På Grundtvigs højskole er det muligt at følge undervisning på det nærliggende VUC-Nordsjælland i stedet for ét eller to fag på højskolen. Samarbejdet drejer sig især om HF-enkeltfag. Sigtet er at give kursisterne mulighed for at opkvalificere deres adgangsgivende eksamen, så den matcher specifikke adgangskrav på bestemte videregående uddannelser. Efter aftale kan der også følges fag på avu, FVU eller GSK. En studievejleder fra VUC orienterer i starten af højskoleopholdet eleverne om mulighederne for kompetencegivende uddannelse. På Rønde Højskole er det muligt at læse kemi fra C til B-niveau på GSK samtidig med et højskoleophold. Undervisningen er integreret i højskolens sygepleje-/medicinlinie, der sigter mod at forberede eleverne til en uddannelse inden for sundhedssektoren. Højskolen tilbyder lektiehjælp og eksamenstræning i tilknytning til forløbet Korte og mellemlange videregående uddannelser (KVU, MVU) Et højskoleophold kan kombineres med kompetencegivende og prøveforberedende undervisning inden for korte og mellemlange videregående uddannelser. Ministeriet er ikke bekendt med, at der på nuværende tidspunkt skulle være indgået samarbejdsaftaler om sådanne kombinationer. Korte videregående uddannelser, KVU - Akademiuddannelser og VVU Uddannelserne er som hovedregel normeret til to år. Det kræver en gymnasial eller faglig uddannelse for at blive optaget. Uddannelserne kombinerer praktiske udfordringer med teoretisk viden. Læs mere på: Videregående voksenuddannelser (VVU) udbydes under lov om åben uddannelse. De kan bruges som videre- og efteruddannelse eller som overbygningsuddannelse og er på niveau med de korte videregående uddannelser (KVU). Det er også muligt selv at sammensætte en fleksibel VVU. 18

19 For at blive optaget på en VVU skal man have gennemført en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller en GVU (grundlæggende voksenuddannelse). Desuden kræves mindst to års relevant erhvervserfaring. Læs mere på Mellemlange videregående uddannelser, MVU - Professionsbachelor og diplom Uddannelserne varer 3-4½ år og er ofte rettet mod et bestemt erhverv eller jobfunktion. Flere har et praktikforløb på ½-1½ år, og koblingen mellem teori og praksis er væsentlig for mange af uddannelserne. Læs mere på: Diplomuddannelser udbydes under lov om åben uddannelse. De kan bruges som videre- og efteruddannelse eller som overbygningsuddannelse og er på niveau med mellemlange videregående uddannelser. Det er også muligt sammensætte en fleksibel diplomuddannelse. Diplomuddannelserne henvender sig til personer med en kort videregående uddannelse, en videregående voksenuddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse. Der kræves mindst to års relevant erhvervserfaring. En diplomuddannelse svarer til et års fuldtidsstudier eller 60 ECTS-point, men foregår oftest på deltid, over f.eks. to år. Læs mere på 19

20 4. Andre former for samarbejde og uddannelse 4.1. Tiende klasse på husholdnings- og håndarbejdsskoler Husholdningsskoler og håndarbejdsskoler kan tilbyde 10. klasse i henhold til 2 stk. 4. i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler. Elever i 10. klasse kan ikke deltage i kompetencegivende uddannelsestilbud ud over dem, der er omtalt i reglerne om 10. klasse Ikke-anerkendte uddannelser Højskoler har mulighed for at søge anerkendelse for deres kurser hos en tredje part. En sådan anerkendelse vil normalt være afhængig af særlige aftaler om indhold og varighed af højskolens kursus. Selv om eleverne på denne måde gennemfører en uddannelse, der er godkendt af andre, er tilrettelæggelsen og ansvaret for kurset alene højskolens. Eksempler: To uddannelser på idrætshøjskoler Aalborg Sportshøjskoles Trænerakademi tilbyder en uddannelse, hvor deltagerne tilegner sig instruktør- og trænerkompetencer i løbet af 40 uger. Uddannelsen udgøres af et hovedfag samt en række fællesfag. De mange klubber og centre i Aalborg-området betyder, at der er rige muligheder for praktik. Trænerakademiets uddannelse afvikles i samarbejde med specialforbundene i Danmarks Idræts- Forbund, og fælles for alle retninger er, at de er godkendt i det europæiske system (Rinckkonventionen). Eleverne har under kurset mulighed for at gennemføre DIF's diplomtræneruddannelse. Kurset er åbent for alle, og i løbet af en introduktionsperiode vil der ske en niveauopdeling, der tager hensyn til deltagernes forudsætninger. Idrætshøjskolerne i Vejle, Århus, Ikast og Aalborg har i et samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund udviklet en uddannelse med fokus på de faglige, sociale og personlige kompetencer, der kræves for at kunne udfolde sig i projektforløb indenfor idræts-, sundheds- og kulturlivet. Uddannelsen kaldes for PROaktivist-uddannelsen Specialundervisning for voksne Højskoler kan ifølge lov om frie kostskoler få tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever med særlige behov. Til elever med svære handicap yder staten tilskud til dækning af ekstraudstyr, der er godkendt af Undervisningsministeriet til lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler. Tilskuddene administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Ud over denne støtte, findes der mulighed for kommunal støtte: Enhver, der har behov for det, har ret til at få et tilbud om specialundervisning for voksne. Dog gives tilbuddet alene til personer, som ikke kan modtage relevante tilbud med samme formål efter anden lovgivning. Hvorvidt den enkelte har behov for voksenspecialundervisning, beror på en konkret vurdering, som kommunalbestyrelsen foretager. Hvis det vurderes, at der skal gives et tilbud om specialundervisning for voksne, skal deltageren (og eventuelt pårørende) tages med på råd om udarbejdelse af en undervisningsplan. Undervisningstilbuddet skal være individuelt tilrettelagt og tilpasset den enkelte. 20

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Forslag. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22. april til

Forslag. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22. april til 2007/2 LSV 56 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Undervisningsmin., Afdelingen for gymnasiale uddannelser, j.nr. 044.142.021 Vedtaget af Folketinget ved 3.

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Det skal indledningsvist præciseres, at når en euv gennemføres med eux, så vil skoleundervisningen i hovedforløbet ikke være et afkortet for

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om den almindelige og forhøjede deltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og almengymnasiale uddannelser

Lovtidende A. Bekendtgørelse om den almindelige og forhøjede deltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og almengymnasiale uddannelser Lovtidende A Bekendtgørelse om den almindelige og forhøjede ved almen voksenuddannelse og almengymnasiale uddannelser I medfør af 47, stk. 1 og 4, 48, stk. 1, 2, 4 og 5, 49 a, stk. 1, og 55 i lov om institutioner

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag

Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag Version: 3.0 Den 21. januar 2011 NOTAT 21. januar 2011 J.nr. 2009-0008415 Vejledning til registrering af vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Almen voksenuddannelse (avu)

Almen voksenuddannelse (avu) 1 Almen voksenuddannelse (avu) Almen voksenuddannelse er et tilbud til voksne, som ønsker at forbedre deres almene kundskaber. Undervisningen i avu tilrettelægges som enkeltfagsundervisning, og det er

Læs mere

Instruks for tilskud til folkehøjskoler

Instruks for tilskud til folkehøjskoler August 2015 Instruks for tilskud til folkehøjskoler 2015.1 Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Formål med højskoleloven 3 Grundlæggende tilskudsbetingelser. 3 Grundtilskud. 3 Bygningstilskud. 4 Årselever,

Læs mere

Genvej til en ungdomsuddannelse

Genvej til en ungdomsuddannelse Genvej til en ungdomsuddannelse Udgivelse nr. 1 / November 2007 1 2 Indholdsfortegnelse Hvorfor denne folder? Side 3: Side 5: Side 7: Vejledning på højskolerne... vejleder og elev lærer hinanden godt at

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014 Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. juni 2014 1. juni 2014. Nr. 578. Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Herved bekendtgøres

Læs mere

Bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige

Bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige BEK nr 631 af 26/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2008-0002486 Senere ændringer til

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Bekendtgørelse om den almindelige og forhøjede deltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og almengymnasiale uddannelser

Bekendtgørelse om den almindelige og forhøjede deltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og almengymnasiale uddannelser BEK nr 216 af 10/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Fleksibel uddannelse. Spændende studiemiljø. Hf-enkeltfag GSK. 2-årigt hf. Almen Voksenuddannelse. Flex- og fjernundervisning

Fleksibel uddannelse. Spændende studiemiljø. Hf-enkeltfag GSK. 2-årigt hf. Almen Voksenuddannelse. Flex- og fjernundervisning Almen Voksenuddannelse Flex- og fjernundervisning Forberedende Voksenundervisning Hf-enkeltfag GSK Spændende studiemiljø Undervisning for ordblinde 2-årigt hf Læs mere på www.vuctm.dk Fleksibel uddannelse

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne LBK nr 578 af 01/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 14/006467 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 Voksenuddannelsessystemet Voksenuddannelsessystemet Forberedende voksenuddannelse (FVU) Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) Videregående voksenuddannelse

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Nærmere adgangsregler for uddannelsen

Nærmere adgangsregler for uddannelsen Børne- og Undervisningsudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143, FIV Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt

Læs mere

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v.

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v. BEK nr 1162 af 08/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. oktober 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Ordblindeundervisning. Forberedende Voksenundervisning. Velkommen til Thy-Mors HF & VUC

Ordblindeundervisning. Forberedende Voksenundervisning. Velkommen til Thy-Mors HF & VUC 2-årigt hf Hf-enkeltfag Gymnasial Supplering FLEX- og Fjernundervisning Undervisning for ordblinde Forberedende Voksenundervisning Undervisning på 8.-10. klasse + D-niveau Læs mere på www.vuctm.dk Uddannelse

Læs mere

Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen. Optag af elever i landbrugsuddannelse efter 1. juli 2008. 25. maj 2009 Sags nr.: 110.43B.

Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen. Optag af elever i landbrugsuddannelse efter 1. juli 2008. 25. maj 2009 Sags nr.: 110.43B. Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

N O T A T. Vejledning til Læse-, skrive- og regnetest og undervisning

N O T A T. Vejledning til Læse-, skrive- og regnetest og undervisning N O T A T 13. februar, 2014 Vejledning til Læse-, skrive- og regnetest og undervisning AFA / ABH /TBI / JBT Baggrund Formålet med kontanthjælpsreformen er, at unge uden en uddannelse skal påbegynde og

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2010-11. Fremsat den 14. oktober 2010 af Tina Nedergaard. til

Forslag. Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2010-11. Fremsat den 14. oktober 2010 af Tina Nedergaard. til Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2010-11 Fremsat den 14. oktober 2010 af Tina Nedergaard Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.,

Læs mere

Denne publikation beskriver kort de gældende regler for ordningen samt de ovennævnte uddannelser, hvortil der kan brobygges fra efterskolerne.

Denne publikation beskriver kort de gældende regler for ordningen samt de ovennævnte uddannelser, hvortil der kan brobygges fra efterskolerne. Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5567 www.uvm.dk Meritgivende brobygningsforløb for efterskoleelever I henhold til finanslovsaftalen om Bedre uddannelser

Læs mere

Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. voksenuddannelse, folkeoplysningsområdet og arbejdsmarkedsuddannelser

Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. voksenuddannelse, folkeoplysningsområdet og arbejdsmarkedsuddannelser STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. voksenuddannelse, folkeoplysningsområdet og arbejdsmarkedsuddannelser I denne sektoranalyse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. LBK nr 987 af 16/08/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 16. februar 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 059.19G.121 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne)

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) Vejledningen er udarbejdet med baggrund i de regelændringer, som følger af den nye erhvervsuddannelseslov, der træder i kraft den 1. august 2015.

Læs mere

Bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 1188 af 7. 12. 2009 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1533 af 16. 12. 2013 og bekendtgørelse nr. 260 af 18. marts 2015 Bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen)

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Jobrotationsordninger. Danish Crown 19. April 2012

Jobrotationsordninger. Danish Crown 19. April 2012 Jobrotationsordninger Danish Crown 19. April 2012 Bjarke Thomsen Ansat i Danmarks største rekrutterings- og outplacement virksomhed afdelinger i alle kommuner Hovedopgaven er at gøre vores lagerbeholdning

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Dette dokument beskriver variablene i det institutionsregisterudtræk, som UNI-C stiller til rådighed via adressen http://statweb.uni-c.dk/instregudtraek/

Læs mere

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (10. klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse)

Læs mere

Bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Bekendtgørelse nr. 1543 af 27. 12. 2009 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1592 af 21. 12. 2010, bekendtgørelse nr. 502 af 26. 5. 2011 og bekendtgørelse nr. 595 af 8. 3. 2015 Bekendtgørelse om åben uddannelse

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 8 januar.2012 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Det danske uddannelsessystem

Det danske uddannelsessystem Det danske uddannelsessystem Det ordinære uddannelsessystem består af folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Uddannelsessystemet for voksen- og efteruddannelse er et parallelt

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Gymnasiale uddannelser

Gymnasiale uddannelser Gymnasiale uddannelser Giver adgang til videregående uddannelse Stx Alment gymnasium Hf Højere forberedelseseksamen (2 år) Hhx Handelsgymnasium Htx Teknisk gymnasium Eks. 1, stx: Matematik Fysik Kemi Eks.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hfloven)

Bekendtgørelse af lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hfloven) LBK nr 767 af 09/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 152.68M.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Præsentation af uddannelsessystemet

Præsentation af uddannelsessystemet Præsentation af uddannelsessystemet På vej mod uddannelse Fra grundskolen til ungdomsuddannelse I løbet af din skoletid kommer der vigtige valg! Det første vigtige valg er : Tilvalg af 2. fremmedsprog

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor

Læs mere

(Ungdomsuddannelse til alle)

(Ungdomsuddannelse til alle) LOV nr 561 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

Læs mere

Ansøgning om og bekræftelse af ret til optagelse på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere

Ansøgning om og bekræftelse af ret til optagelse på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere AR 245 Ansøgning om og bekræftelse af ret til optagelse på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere Husk at læse vejledningen på sidste side, før du udfylder blanketten Rubrik 1: Navn mv. (Udfyldes

Læs mere

Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014

Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Det fremgår af Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative

Læs mere

Fremsat den 5. april 2006 af Bertel Haarder. Forslag. til

Fremsat den 5. april 2006 af Bertel Haarder. Forslag. til Uddannelsesudvalget L 221 - Bilag 2 Offentligt Lovforslag nr. L 221 Folketinget 2005-06 Fremsat den 5. april 2006 af Bertel Haarder Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler

Læs mere

Start med at udfylde nyledige.dk s ansøgningsskema og den vedlagte formular AR245.

Start med at udfylde nyledige.dk s ansøgningsskema og den vedlagte formular AR245. Din vej til kurset Du har fundet det kursus, du gerne vil deltage på. Men hvad nu med det praktiske? Her får du tre trin til at lette din tilmelding. 1 Start med at udfylde nyledige.dk s ansøgningsskema

Læs mere

2009/1 LSV 194 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni Forslag.

2009/1 LSV 194 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni Forslag. 2009/1 LSV 194 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 093.39D.251 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2010 Forslag

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 839. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8,

Læs mere

Lærerkursus tirsdag. 27. oktober 2015. 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema +

Lærerkursus tirsdag. 27. oktober 2015. 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema + Program: Lærerkursus tirsdag 27. oktober 2015 9.15 Velkommen 9.30 Ungdomsuddannelsessystemet 10.00 Uddannelsesparathedsvurdering (skema + 10.30-10.45 Pause hæftet +Tidslinje vedr. UP/IUP) 10.45 11.45 IUP/UP

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob Udkast til bekendtgørelse om fleksjob I medfør af 69, stk. 4, 71, stk. 4, 73, stk. 2, 73 b, stk. 6, 74 b, 75, stk. 3, og 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 7.

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter

Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter Ministeriet for Børn og Undervisning, november 2011 Egu-vejledning Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter 2011.1-1 - Indholdsfortegnelse Indberetning af aktivitet og refusionsberettigede

Læs mere

Sagsnr.: 113.161.021 GVU. En vejledning til Uddannelsesbogen. Undervisningsministeriet. Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser

Sagsnr.: 113.161.021 GVU. En vejledning til Uddannelsesbogen. Undervisningsministeriet. Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser GVU En vejledning til Uddannelsesbogen Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser April 2006 1 Indledning Denne vejledning er udarbejdet med reference til Undervisningsministeriets

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række

Læs mere

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) Københavns VUC. vedrørende. forberedende voksenundervisning (FVU)

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) Københavns VUC. vedrørende. forberedende voksenundervisning (FVU) mellem XX (driftsoverenskomstpart) og Københavns VUC vedrørende forberedende voksenundervisning (FVU) 1 Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag 1 og danner rammen om parternes

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Formål 1. Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter

Læs mere

Du har fundet det kursus, du gerne vil deltage på. Men hvad nu med det praktiske? Her får du tre trin til at lette din tilmelding.

Du har fundet det kursus, du gerne vil deltage på. Men hvad nu med det praktiske? Her får du tre trin til at lette din tilmelding. Din vej til kurset Du har fundet det kursus, du gerne vil deltage på. Men hvad nu med det praktiske? Her får du tre trin til at lette din tilmelding. 1 Start med at udfylde Cadskolens ansøgningsskema og

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om individuel kompetencevurdering i relation til fag i almen voksenuddannelse og i de almengymnasiale uddannelser

UDKAST. Bekendtgørelse om individuel kompetencevurdering i relation til fag i almen voksenuddannelse og i de almengymnasiale uddannelser Undervisningsmin. Afdelingen for gymnasiale uddannelser, j.nr. 141.924.021 UDKAST Bekendtgørelse om individuel kompetencevurdering i relation til fag i almen voksenuddannelse og i de almengymnasiale uddannelser

Læs mere

VEU Center Fyn. Din guide til voksen- og efteruddannelse

VEU Center Fyn. Din guide til voksen- og efteruddannelse VEU Center Fyn Din guide til voksen- og efteruddannelse VEU Center Fyn Har til formål at vejlede og rådgive personer og virksomheder i forbindelse med voksen- og efteruddannelse Dækker følgende kommuner:

Læs mere

Råd og vink om beviser inden for erhvervsuddannelserne

Råd og vink om beviser inden for erhvervsuddannelserne Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test September 2015 Råd og vink om beviser inden for erhvervsuddannelserne Denne

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU LOVGRUNDLAG: Lov om Kombineret Ungdomsuddannelse - lov nr. 631 af 16/06/2014 samt tilhørende. Loven blev vedtaget på et bredt forlig af S, SF, RV, V, DF, LA og KF.

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Juni 2015 Afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelse Undervisningsministeriet

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Juni 2015 Afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelse Undervisningsministeriet Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Juni 2015 Afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelse Undervisningsministeriet Indhold Afsæt for reformen, mål og overordnede initiativer Nedslagspunkter: Optagelse

Læs mere

Ændringsforslag. til

Ændringsforslag. til Uddannelsesudvalget 2010-11 L 33 Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 33 Folketinget 2010-11 Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 195 Folketinget 2013-14. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. juni 2014. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 195 Folketinget 2013-14. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. juni 2014. til Til lovforslag nr. L 195 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv

Læs mere

Ændringer i deltagerbetaling for avu, gymnasiale enkeltfag, arbejdsmarkedsuddannelser

Ændringer i deltagerbetaling for avu, gymnasiale enkeltfag, arbejdsmarkedsuddannelser Til institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse og institutioner for erhvervsrettet uddannelse og professionshøjskoler samt private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser Institutionsafdelingen

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Ungdomsuddannelse hvad vælger DU?

Ungdomsuddannelse hvad vælger DU? Ungdomsuddannelse hvad vælger DU? Program UU-vejledning 10. klasse Erhvervsuddannelser EUX Gymnasiale uddannelser Andre og individuelle udd. Afrunding Mulighed for uddybende/afklarende spørgsmål Uddannelsesvejledning

Læs mere

Forældremøde 9.kl. 2015

Forældremøde 9.kl. 2015 Forældremøde 9.kl. 2015 Program Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathed og krav til optag Tilmelding: optagelse.dk (procedure og ansvar) Almen information og nyttige links

Læs mere

Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v.

Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. BEK nr 219 af 07/03/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr.

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. LBK nr 738 af 20/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. LBK nr 738 af 20/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling,

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i erhvervsuddannelserne

Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i erhvervsuddannelserne Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i erhvervsuddannelserne Når jeg har taget engelsk på en anden uddannelse, skal jeg vel ikke have engelsk igen, vel? Citatet illustrerer en ofte hørt situation

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse

Studievalg og videregående uddannelse Studievalg og videregående uddannelse VUC v. Vejledernavn Vejleder, Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium

Læs mere

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen Udstedelsesdato: 23. maj 2012 Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen Udstedt af Fællesudvalget for landbrugsuddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 11/04/2012 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere