Fra Københavns Universitet. Universitet. Træk af farmaceutuddannelsens historie. Fra Københavns Universitet til Farmaceutisk Universitet og retur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra Københavns Universitet. Universitet. Træk af farmaceutuddannelsens historie. Fra Københavns Universitet til Farmaceutisk Universitet og retur"

Transkript

1 Fra Københavns Universitet til Farmaceutisk Universitet og retur Træk af farmaceutuddannelsens historie

2 Fra Københavns Universitet til Farmaceutisk Universitet og retur Træk af farmaceutuddannelsens historie Poul R. Kruse Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet 2007 Poul Kruse: Fra Københavns Universitet til Danmarks Farmaceutiske Universitet og retur Redaktion: Jesper Munck, Kommunikationsafdelingen, FARMA Illustrationer: Jesper Munck, FARMA s arkiv og Dansk Farmacihistorisk Samling Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Jens Raadal Tryk: Eks-skolens Trykkeri Det var en milepæl i farmaceutuddannelsens historie, da Danmarks Farmaceutiske Universitet den 1. januar 2007 fusionerede med Københavns Universitet under navnet Det Farmaceutiske Fakultet, idet uddannelsen hermed vendte tilbage til sit oprindelige hjemsted. Fra indførelsen af farmaceutuddannelsen i 1672 var den farmaceutiske kandidateksamen og senere tillige en del af selve undervisningen henhørende under Københavns Universitet. Dette»ægteskab«blev opløst ved oprettelsen af Den Farmaceutiske Læreanstalt i Stockholmsgade på Østerbro i København i Med etableringen af farmaceutuddannelsen i eget hus og indførelsen af den første studieordning for uddannelsen skabtes grundlaget for den efterfølgende udvikling af uddannelsen til et universitetsstudium. Denne proces fuldendtes i 1942 i forbindelse med Læreanstaltens udflytning til Universitetsparken og navneændring til Danmarks Farmaceutiske Højskole. Som universitetsinstitution fik Højskolen navn af Danmarks Farmaceutiske Universitet i 2003, et navn, som ændredes til Det Farmaceutiske Fakultet ved fusioneringen med Københavns Universitet. I det følgende bringes glimt fra farmaceutuddannelsens vej fra første til andet ægteskab med Københavns Universitet via eget universitet.

3 Under Københavns Universitet De første bestemmelser om den farmaceutiske uddannelse er indeholdt i Christian V s medicinalordning af 1672, Forordning om Medicis oc Apotecker etc. Den farmaceutiske uddannelse omfattede en svendeuddannelse, senere betegnet en medhjælperuddannelse, samt en kandidatuddannelse. Uddannelsen til apotekersvend var henlagt til apotekerne. Betingelsen for at komme i apotekerlære var ifølge medicinalordningen, at man var dreng, som regel omkring 14 år, og kunne forstå latin. Kravet om latinske kundskaber var selvfølgeligt, da farmakopeerne og recepterne var skrevet på latin. Læretiden på apotek var en mesterlære med hovedvægten på det håndværksmæssige. I læretiden blev apotekerdrengen, også betegnet apoteksdisciplen, oplært i fremskaffelse, tilberedning, opbevaring og udlevering af lægemidler. Om undervisningen bestemte medicinalordningen tillige, at apotekerdrengene om muligt skulle følge professoren i botanik ved Københavns Universitet, når han tog på botanisk ekskursion med sine studerende. Medicinalordningen fastsatte dog ingen krav til læretidens teoretiske indhold og heller ikke til læretidens længde, men den var i praksis ca. 6 år, faldende til ca. 5 år omkring 1800 og til ca. 4 år i løbet af 1800-tallet. Efter endt læretid udstedte apotekeren, uden afholdelse af nogen eksamen, et testimonium, det vil sige et svendebrev, hvorved apotekeren attesterede sin apotekerdrengs duelighed til at fungere som apotekersvend på ethvert apotek. Medicinalordningen definerede ikke apotekersvendenes kompetence, men eftersom apotekersvendene var den eneste faglige personalegruppe på apotekerne, var det indforstået, at de havde jus practicandi, det vil sige kompetence til at udføre alt fagligt apoteksarbejde selvstændigt og på eget ansvar. Apotekernes ret til selv at»gøre«apotekerdrenge til apotekersvende blev ophævet i 1811, da man indførte den farmaceutiske medhjælpereksamen som afslutning på læretiden på apotek. Denne eksamen blev afholdt af den lokale embedslæge, ofte i forbindelse med apoteksvisitatsen myndighedernes kontrolbesøg på apoteket. Bestået eksamen gav ret til at fungere som apoteksmedhjælper, udtrykkelig med jus practicandi. I henhold til medicinalordningen skulle en apotekersvend, der ønskede bevilling som apoteker eller stilling som apoteksbestyrer, erhverve sig den farmaceutiske kandidateksamen, som afholdtes af lægerne ved Det Medicinske Fakultet ved Køben- Det pharmaceutiske Studium vilde først bære de Frugter, det havns Universitet og apotekerne i København. Bestod man denne eksamen, kunde og burde bære, naar det blev der udstedt et attestatum, det vil sige et kandidateksamensbevis. fik sit eget Hjemsted, en selvstændig pharmaceutisk Lære- ikke var fastsat. De forskellige eksaminatorer, sædvanligvis tre lægelige pro- Den farmaceutiske kandidateksamen var en mundtlig prøve, hvis omfang anstalt med egne Lærere og en fessorer og en apoteker, stillede en række spørgsmål, der omfattede alt, som uafhængigt anlagt Studieplan. henhørte til apoteksarbejdet. Chr. D.A. Hansen i 1873 Apotekersvende, der ønskede at forberede sig til den farmaceutiske kandidateksamen, måtte finde ansættelse på velanskrevne apoteker i Danmark eller i udlandet og forøge deres praktiske viden gennem arbejdet her og supplere deres teoretiske viden gennem selvstudium, eventuelt under vejledning af den pågældende apoteker. Endvidere blev det fra slutningen af 1700-tallet almindeligt, at apotekersvende fulgte forelæsninger ved Københavns Universitet i kemi og botanik, fordi der på det tidspunkt oprettedes selvstændige lærestole i disse for farmaceuterne vigtigste fag. Indtil da havde disse videnskaber kun været doceret som bifag af professorerne ved Det Medicinske Fakultet. Fra samme tid blev det ligeledes almindeligt, at apotekersvende forud for eksamen tog en manuduktør for ved ham at rekapitulere og yderligere supplere deres praktiske og teoretiske kundskaber. I 1828 blev der indført en eksamensordning for den farmaceutiske kandidatuddannelse med detaljerede krav til eksaminationens omfang. Selv om der alene var tale om en eksamensordning og ikke om en samlet studieordning, blev der dog rekommanderet visse lærebøger. De større krav ved den farmaceutiske kandidateksamen understregede mangelen på ordnede studieforhold, og de følgende årtier blev præget af mange initiativer fra Danmarks Apotekerforening, Fonden til Det Pharmaceutiske Studiums Fremme og Pharmaceutisk Medhjælperforening, nu Pharmadanmark, til at få en organisering af studierne og en samling af undervisningen på ét sted, men disse bestræbelser strandede på finansielle betænkeligheder hos politikerne. Mangelen på en studieordning og egen læreanstalt illustreres af, at en apoteksmedhjælper, der i 1880 erne ønskede at forberede sig til den farmaceutiske kandidateksamen, gennem et års tid måtte følge følgende forelæsninger og øvelser i København, helt eller delvis sammen med lægestuderende og ingeniørstuderende: fysik ved København Universitetet i Studiestræde, uorganisk kemi ved Universitetets Kemiske Laboratorium i Ny Vestergade, organisk kemi ved Den Polytekniske Læreanstalt i Studiestræde, botanik i Botanisk Have, farmakognosi ved Universitetet, mikroskopi ved Det Kirurgiske Akademi i Bredgade og farmaci ved Universitetets Kemiske Laboratorium i Ny Vestergade. Hertil kom talrige besøg hos manuduktører i Nørregade, Studiestræde, Dosseringen og andre steder. Etatsråden byggede en læreanstalt De utilfredsstillende forhold ved den farmaceutiske kandidateksamen blev bragt til ophør i Initiativet hertil kom fra etatsråd, apoteker Chr. D.A. Hansen, der var indehaver af Krone Apoteket i København og ejer af firmaet Chr. Hansens Teknisk-Kemiske Laboratorium, som var verdenskendt for sin produktion af osteløbe. Chr. D.A. Hansen havde allerede ved stiftelsen af Fonden til Det Pharmaceutiske Studiums Fremme Den Farmaceutiske Læreanstalt i Stockholmsgade 1892 eller Eremitageslottet, Farmaciens Universitet i det nye Latinerkvarter omkring Sølvgade, som det blev betegnet i samtidige avisreferater.

4 Christian D.A. Hansen. Af Taknemmelighed mod den Stand hvortil han hører, og i Erindring om de trange Kaar, hvorunder Farmaceuterne tidligere måtte bjærge deres nødvendige Kundskaber, har han rejst denne nye Læreanstalt. Illustreret Tidende nr. 7, i 1873 udtalt,»at det pharmaceutiske Studium vilde først bære de Frugter, det kunde og burde bære, naar det fik sit eget Hjemsted, en selvstændig pharmaceutisk Læreanstalt med egne Lærere og en uafhængigt anlagt Studieplan«. Rigsdagen så sig imidlertid ikke i stand til at bevilge de fornødne penge til opførelsen af en farmaceutisk uddannelsesinstitution, og Chr. D.A. Hansen tog derfor det initiativ at bygge en farmaceutisk læreanstalt for egne midler og derefter skænke den til staten. Indvielsen af Den Farmaceutiske Læreanstalt i Stockholmsgade fandt sted den 1. november 1892 under stor højtidelighed i overværelse af Kong Christian IX og fire andre medlemmer af den kongelige familie. Bygningen blev i samtidige avisreferater betegnet som»eremitageslottet, Farmaciens Universitet i det nye Latinerkvarter omkring Sølvgade«. Indvielsen sluttede med festmiddag på Hotel d Angleterre. Her holdt Julius Thomsen, der var professor i kemi og tillige rektor for Københavns Universitet, direktør for Den Polytekniske Læreanstalt og formand for Den Farmaceutiske Eksamenskommission, en skåltale, af hvilken et uddrag refereres således:» det var bleven sagt, at Pharmaceuterne havde været Gjæster ved Universitetet og den polytekniske Læreanstalt, og at de vare glade ved nu at faa deres eget Hjem. Taleren havde den Ære at repræsentere begge de nævnte Institutioner og kunde derfor udtale, at Glæden var gjensidig. Kemien og Pharmacien vare efterhaanden voxede fra hinanden, og Udviklingen havde med Nødvendighed medført denne Skilsmisse.«I forbindelse med etableringen af en farmaceutisk kandidatuddannelse ved Læreanstalten blev der indført en studieordning. Læretiden på apotek blev fastsat til 3½ år og afsluttedes som hidtil med den farmaceutiske medhjælpereksamen, der nu afholdtes af Læreanstalten. Bestået medhjælpereksamen gav adgang til optagelse på Læreanstalten som kandidatstuderende. Den farmaceutiske kandidatuddannelse blev normeret til 1½ år, og det var Læreanstaltens opgave at give en teoretisk og praktisk undervisning, bestående af forelæsninger, eksaminatorier og øvelser, afpasset efter de krav, der blev stillet ved kandidateksamen. Bestået kandidateksamen gav ret til titlen cand.pharm. Ved denne tid indtraf en anden begivenhed i farmaceutuddannelsens historie, idet kvinder fik adgang til uddannelsen i 1890, og de første kvinder blev cand.pharm.er i Trods sit statelige ydre var Læreanstalten ikke nogen rummelig bygning, og snart blev pladsmangel et stort problem på grund af et stigende antal studerende. Forelæsninger, eksaminatorier og eksaminer blev afholdt i Læreanstaltens auditorium, som imidlertid var betydelig mindre end hvad der svarede til en årgang studerende, selv om også auditoriets vindueskarme blev inddraget som siddepladser. I de kemiske laboratorier var der også stor pladsmangel, hvilket ikke blot betød, at den enkelte studerende havde en for lille arbejdsplads, men tillige, at luften i de overfyldte laboratorier ofte var mættet med syredampe og andre giftige dunster med deraf følgende gener for de studerende og deres arbejde. Pladsmangelen gjaldt også frokoststuerne i Læreanstaltens kælder. Forfatteren Jacob Paludan, der var farmaceutisk kandidat fra 1918, har således beskrevet disse frokoststuer som nærmest lignende emigrantafdelingen på en ældre Amerikabåd. I 1931 blev der indført en ny studieordning for den farmaceutiske kandidatuddannelse, der placerede uddannelsen som et videnskabeligt studium. Læreanstaltens formålsparagraf blev udvidet, således at Læreanstalten fremover skulle stå for en højere farmaceutisk undervisning på et videnskabeligt grundlag og fremme udviklingen og den praktiske anvendelse af de farmaceutiske videnskaber og de til grund herfor liggende almene videnskaber. Medhjælperuddannelsen og kandidatuddannelsen blev sammenknyttet til den farmaceutiske uddannelse med graderne exam.pharm. og cand.pharm. Adgangsbetingelserne blev skærpet, således at der nu krævedes realeksamen eller studentereksamen for optagelse på farmaceutuddannelsen. Læretiden på apotek, discipeltiden, blev nedsat til 3 år for studenter, og studietiden ved Læreanstalten blev udvidet til 2 år. I 1934 blev der indført krav om studentereksamen for alle, der søgte optagelse på farmaceutuddannelsen, og samtidig blev discipeltiden reduceret til 2½ år for alle og den samlede farmaceutuddannelse dermed normeret til 4½ år. Det lokalemæssige grundlag for udvidelsen af kandidatuddannelsen blev skabt ved at indrette et anneks i Malmøgade i Efterhånden var pladsforholdene på Læreanstalten, inklusive Annekset i Malmøgade, under al kritik, men i 1941 kom der en løsning, idet Læreanstalten flyttede til Universitetsparken 2 og i sin nye skikkelse blev taget i brug samme år. Farmacien fik sit universitet Den nye læreanstalt fik navnet Danmarks Farmaceutiske Højskole og blev indviet den 2. november 1942, i 50-året for den gamle læreanstalts grundlæggelse. To nye, samtidige tiltag placerede det farmaceutiske studium definitivt blandt de akademiske uddannelser: indførelsen af rektortitlen for Højskolens leder samt den farmaceutiske doktorgrad, dr.pharm. I 1954 blev Højskolens ligestilling med de andre højere uddannelsesinstitutioner yderligere understreget ved indførelsen af den farmaceutiske licentiatgrad, lic.pharm., som i 1988 blev ændret til den internationale betegnelse ph.d. Hvad angår farmaceutuddannelsen, indtraf en større begivenhed i I dette år afskaffede man medhjælper- Menukortet fra indvielsesfesten den 1. november 1892 på Hôtel d Angleterre. det var bleven sagt, at Pharmaceuterne havde været Gjæster ved Universitetet og den polytekniske Læreanstalt, og at de vare glade ved nu at faa deres eget Hjem. Taleren havde den Ære at repræsentere begge de nævnte Institutioner og kunde derfor udtale, at Glæden var gjensidig. Taleren var København Universitets rektor Julius Thomsen ved indvielsen af Den Farmaceutiske Læreanstalt den 1. november 1892

5 Kvantitativ analyse på Den Farmaceutiske Læreanstalt i 1922 under supervision af professor E. Koefoed. eksamen med den begrundelse, at medhjælpereksamen ikke længere kunne anses som et fagligt betryggende grundlag for tildeling af jus practicandi. Herefter var det alene kandidateksamen, der gav jus. Desuden blev farmaceutuddannelsen atter en 5-årig uddannelse, idet discipeltiden på apotek blev nedsat til 2 år og studietiden ved Højskolen blev udvidet til 3 år. Discipeltiden på apotek blev afsluttet med discipeleksamen og studietiden ved Højskolen med kandidateksamen. Udvidelsen af studietiden ved Højskolen i kombination med et stigende studentertal skabte i de følgende år store pladsproblemer og nødvendiggjorde en udbygning af Højskolen for at forhindre en stagnation af uddannelsen. Uddannelsen i udvikling Den 8. december 1967, i 75-året for oprettelsen af Den Farmaceutiske Læreanstalt, var der atter indvielsesfest på Danmarks Farmaceutiske Højskole. Man fejrede den store udvidelse af Højskolen med Nordblokken i Nørre Allé 67 og Auditorium 4 med plads til næsten 400 tilhørere. Daværende rektor, professor Svend Aage Schou udtalte i den anledning:»byggeriets omfang forekommer i dag stort, ja, enkelte vil måske synes overvældende, men det er min overbevisning, at vi på intet punkt har været for flotte med hensyn til plads eller faciliteter i øvrigt«. Denne betragtning viste sig at være rigtig. Efter få års forløb blev der nemlig atter pladsmangel, som førte til en række mindre bygningsændringer for at imødekomme de mest presserende behov. I 1982 fulgte en totalrenovering af studenterlaboratorierne i Shedtagsbygningen mod Nørre Allé med indretning af nye kemilaboratorier, men egentlige arealudvidelser måtte vente til I 1988 flyttede nogle af Københavns Universitets laboratorier fra bygningen i Nørre Allé 71. Bygningens to nederste etager blev ombygget og overdraget til Højskolen. Samtidig blev der påbegyndt en gennemgribende renovering af Københavns Tandlægehøjskole i Universitetsparken 4, som stod tom efter flytningen til Panum Instituttet på Københavns Universitet i I 1991 kunne Højskolen overtage en del af den renoverede bygning. Seneste arealudvidelse fandt sted, da der blev der opført en ny, smuk laboratoriebygning på Jagtvej 162, som blev taget i brug i I 1960 erne var farmaceutuddannelsen endnu stærkt præget af sit historiske erhvervssigte, apotekervæsenet. Dette blev kritiseret af især lægemiddelindustrien, idet lægemiddelsektoren i 1950 erne og 1960 erne var præget af industriens stærke vækst, som betød, at industriens behov for farmaceuter var i stadig stigning, og at kravene til industrifarmaceuters uddannelse blev øget. Hertil kom, at apotekernes decentrale lægemiddelproduktion i slutningen af 1960 erne stod over for en begyndende koncentrering på produktionsapoteker og således var ved at blive historie. Som følge af denne udvikling påbegyndte Højskolen et studieplanlægningsarbejde ud fra den klare målsætning, at farmaceuten som den særligt lægemiddelsagkyndige gennem sin uddannelse skal have opnået en tilstrækkelig videnskabelig og faglig baggrund for at virke inden for alle områder af lægemiddelsektoren, det vil sige i stillinger inden for forskning, produktion, kontrol, information, distribution eller administration i lægemiddelindustrien, apotekervæsenet, sygehusapotekervæsenet eller Sundhedsstyrelsen, nu Lægemiddelstyrelsen. Resultatet af dette studieplanlægningsarbejde blev ikke én, men tre nye studieordninger af henholdsvis 1969, 1976 og 1980, blandt andet fordi Højskolens forslag af økonomiske grunde måtte gennemføres gradvis og endda kun delvis. Studieordningen af 1969 afskaffede discipeleksamen og opdelte farmaceutuddannelsen i en 1. del af 2 års varighed og en 2. del af 3 års varighed. Det nye 1. dels-studium omfattede 1 måneds forstudium ved Højskolen, 15 måneders praktikanttid på apotek og 1 semesters studium ved Højskolen, således at den samlede studietid ved Højskolen, inklusive 2. del, nu udgjorde 3,7 år. Med studieordningen af 1980 blev det indledende studium ved Højskolen forlænget til 6 måneder og den efterfølgende praktikanttid på apotek reduceret til 11 måneder, hvorved den samlede studietid ved Højskolen blev øget til 4,1 år. Som en nyskabelse i uddannelsen blev der indført et Analyseøvelser i laboratorium i Stockholmsgade i Her findes alt, hvad en Farmaceut kan ønske sig, Kolber og Glas i en Uendelighed, Syreballoner, Stinkskabe og Vaskeapparater, og alt er indrettet efter Tidens Fordringer og med alle Tidens Bekvemmeligheder, skrev Illustreret Tidende ved indvielsen i år senere var tiden imidlertid for længst løbet fra bygningen.

6 De sidste fysiske øvelser i 1942 i Stockholmsgade inden udflytningen til Universitetsparken. afsluttende valgfrit studium, bestående af 4 måneders valgfrie kurser og 3 måneders specialeopgave, der tilsigtede specialisering mod erhvervsområder. Allerede i 1985 måtte det erkendes, at udviklingen i beskæftigelsesmønsteret og i arbejdsopgaverne for farmaceuter nødvendiggjorde en ny revision af farmaceutuddannelsen. Siden 1970 erne havde beskæftigelsesmønsteret ændret sig på flere måder. Antallet af farmaceuter i apotekervæsenet var faldet, specielt på grund af centraliseringen af apotekernes lægemiddelproduktion, og et yderligere fald i apotekernes beskæftigelse af farmaceuter kunne forventes i forbindelse med det forestående endelige ophør af apotekernes produktion. Antallet af farmaceuter i lægemiddelindustrien var derimod steget markant og kunne forventes at stige yderligere som følge af industriens fortsatte vækst. Desuden var der opstået nye arbejdsområder for farmaceuter uden for lægemiddelsektoren, især på levnedsmiddel-, miljø- og arbejdsmiljøområdet samt i de klinisk-kemiske laboratorier og bedriftssundhedstjenesten. Hertil kom, at farmaceuternes arbejdsopgaver i lægemiddelsektoren havde ændret sig fra produktionsorientering i retning mod service og information over for andre sundhedsprofessioner såvel som brugere, og at denne udvikling kunne forventes at fortsætte. På denne baggrund og ud fra den opfattelse, at farmaceutuddannelsen fortsat skulle være centreret om lægemidler, udarbejdede Højskolen i samarbejde med repræsentanter fra myndigheder, faglige organisationer og aftagere af farmaceuter et forslag til en stærkt revideret studieordning, som trådte i kraft i Med denne studieordning blev opdelingen af farmaceutuddannelsen i en 1. del og en 2. del afskaffet. Uddannelsen udgjorde nu en helhed, omfattende 3½ års obligatorisk studium ved Højskolen, ½ års studieophold på apotek og et afsluttende valgfrit studium ved Højskolen, bestående af ½ års valgfrie kurser og ½ års specialeopgave. Hermed blev den tidligere apotekspraktik af 11 måneders varighed, placeret tidligt i studiet, ændret til 6 måneders studieophold på apotek, placeret i sidste halvdel af 4. studieår som afslutning på den obligatoriske del af uddannelsen, dog med dispensationsmulighed for at henlægge studieopholdet til en anden farmaceutisk relevant virksomhed, hvorved uddannelsen ikke giver jus practicandi. Sigtet med denne ændring af praktikopholdet var at give de studerende et studieophold på apotek som»farmaceut«og ikke et praktikophold som»apotekstekniker«, således som det hidtil havde været tilfældet. Billedbladet viser Offentligheden de første Indtryk af de moderne Omgivelser, i hvilke den gamle Institution gaa nye Tider i Møde til Gavn for alle medicinnydende Mennesker i Danmark. Danmarks også dengang royale ugeblad, Billed Bladet, ofrede ikke mindre end fem sider på ibrugtagelsen af de nye lokaliteter i Universitetsparken

7 Nye studieordninger fulgte i 1996, 1997, 2000, 2003 og 2006, blandt hvilke studieordningerne af 2003 og 2006 atter opdelte farmaceutuddannelsen i 2 dele, nu i en 3-årig bacheloruddannelse og en 2-årig kandidatuddannelse med graderne B.Sc. i farmaci og cand.pharm., men i det væsentlige under bibeholdelse af den i 1988 fastlagte struktur for farmaceutuddannelsen. Med tiden fik synliggørelse af Højskolen og profilering af denne som en universitetsinstitution over for omverdenen stadig højere prioritet. I sammenhæng hermed skiftede Højskolen navn til Danmarks Farmaceutiske Universitet den 1. januar Naar det tillige er ætsende Stoffer, beskytter Eleverne sig med Læderhandsker og Gummibriller for at undgaa at blive angrebet af de farlige, giftige Dampe. Billed Bladet De studerende organiserer sig I 1920 erne blev der flere gange blandt de studerende ved Den Farmaceutiske Læreanstalt fremsat ønske om at oprette et studenterråd eller et elevråd, som det dengang blev kaldt, til at varetage faglige, sociale og kulturelle opgaver for de studerende. En konkret sag gav anledning til, at tanken om at organisere de studerende blev virkeliggjort, nemlig et ønske om en reduktion af antallet af droger, der skulle opgives til eksamen i farmakognosi. Nogle initiativrige studerende greb sagen praktisk an, udarbejdede forslag til vedtægter og optog forhandlinger med Læreanstaltens direktør, der havde en velvillig indstilling over for et elevråd. Da sagen var klar, blev der indkaldt til valg i Læreanstaltens auditorium den 25. april 1929, hvor bølgerne gik højt. Det var prioriteringen af Elevrådets opgaver, der gav anledning til de voldsomme diskussioner, idet en fløj mente, at de faglige opgaver, blandt andet begrænsningen af det farmakognostiske pensum, var de mest vigtige, medens en anden fløj anså sociale og kulturelle opgaver for lige så vigtige. Det blev den sidste fløj, som sejrede. Efterfølgende blev Elevrådet godkendt af Læreanstaltens styrelse, Lærerrådet, og i forbindelse med kongens underskrivelse af den tidligere omtalte studieordning af 1931 fik også Elevrådet officiel anerkendelse. Opgaverne meldte sig snart for Elevrådet. En af de første, var det nævnte ønske om at få reduceret pensummet i farmakognosi. Professoren i faget viste sig forhandlingsvenlig til Elevrådets forbavselse, og det lykkedes at opnå en så væsentlig reduktion af pensummet, at Elevrådet allerede derigennem anså sin eksistensberettigelse bevist. Et andet problem i Elevrådets første år var Læreanstaltens skema for kandidateksamen. Da eksamensskemaet blev slået op, strømmede det ind med klager til Elevrådet fra studerende, hvis eksamensdage var så ujævnt fordelt, at de anså sig væsentlig handicappede derved. Elevrådet tog opgaven op og udformede et eksamensskema, hvor eksamensdagene var mere jævnt fordelt. Efterfølgende forelagde Elevrådet sagen for Læreanstaltens direktør med forslag om, at Elevrådets eksamensskema skulle erstatte det oprindelig fastlagte. Direktøren var meget betænkelig, men besluttede, at Elevrådets skema skulle opslås ved siden af Læreanstaltens med meddelelse om, at hvis blot fem studerende foretrak det oprindelige, skulle dette stå ved magt. Der var kun to studerende, der foretrak det oprindelige skema. Elevrådets skema blev derfor det endelige. Til Elevrådets tidligste opgaver hørte også fremskaffelse af rabat og fribilletter til teater og koncerter samt arrangering af skovture og fester for de studerende. Elevrådets arbejde lå endnu ikke i faste rammer, og man havde intet permanent mødested. Arbejdet bestod Med fuld status som universitetsinstitution skiftede Læreanstalten i 1942 navn i forbindelse med udflytningen til Danmarks Farmaceutiske Højskole. I tråd hermed skiftede Elevrådet navn til De Studerendes Råd. Billed Bladet

8 Nørre Campus anno Tandlægehøjskolen og Farmaceutisk Højskole ligger side om side i Universitetsparken. Genboen var Medicinsk-anatomisk Institut, som blev opført i Zoologisk Museum befandt sig på projektstadiet. Politiken væsentlig i at fungere som mellemled mellem Læreanstaltens ledelse og de studerende samt en begyndende virksomhed som forbindelsesled til andre studenterorganisationer. Denne virksomhed gav sig udslag i deltagelsen i et nordisk studentermøde i København i 1935, hvor Elevrådet blev gæstet af to norske og syv svenske farmaceutstuderende. Under besøget blev der afholdt møder på Læreanstalten med forelæsninger og aflagt besøg på lægemiddelindustrivirksomheder og apoteker i København. Mødet var meget vellykket og blev forløberen for det første Nordiske Farmacistudentermøde»pinsestævne«der afholdtes i Oslo i pinsen Disciplene på landets apoteker, der ikke havde nogen tilknytning til Læreanstalten og dermed heller ikke til Elevrådet, havde dannet deres egen forening, Discipelforeningen, som i 1935 begyndte at udgive et blad,»stikpillen«. Det var imidlertid et ønske at få et blad for alle farmaceutstuderende, og det lykkedes. Som efterfølger for Stikpillen begyndte»farmaceuten Tidsskrift for Farmacistuderende«at udkomme i 1938 som en privat, selvejende institution. Man søgte tidligt at knytte Farmaceuten til Elevrådet, men dette forsøg mødte en del modstand, blandt andet fordi Læreanstaltens ledelse forlangte censurret over bladet. Da man ikke ville gå ind herpå, måtte bladet fortsætte som privat foretagende. Fra Elevråd til De Studerendes Råd Da Læreanstalten i 1942 endeligt flyttede til Universitetsparken og blev til Danmarks Farmaceutiske Højskole med fuld status som universitetsinstitution, blev Elevrådet også opgraderet. I tråd med den nye højskoles status ændrede Elevrådet navn til De Studerendes Råd. Snart efter blev den gamle sag om at knytte bladet Farmaceuten til de studerendes organisation genoptaget, og der blev nu skabt enighed om betingelserne for De Studerendes Råds overtagelse af bladet. Dette skete pr. 1. september 1944, da Farmaceuten blev et officielt organ for De Studerendes Råd. Det må erkendes, at De Studerendes Råd ikke havde nogen reel indflydelse på de»større«sager på Højskolen som eksempelvis den tidligere omtalte reform af farmaceutuddannelsen i Den korte studietid ved Højskolen to år bevirkede, at der for det enkelte råd ikke var tid til at erhverve sig indsigt og erfaring i studieadministrativt arbejde og til at udarbejde, foreslå og eventuelt få gennemført ønskede studieændringer af mere gennemgribende karakter. Dette forhold blev ikke bedre af, at det var vanskeligt at bevare kontinuiteten i rådsarbejdet, fordi de enkelte rådsmedlemmer kun sad i ét år. Studietiden ved Højskolen var dog ifølge samtidige udtalelser præget af et godt sammenhold blandt de studerende, som også kom til at præge arbejdsforholdene i De Studerendes Råd. Rådets største arbejdsopgave var udgivelsen af Farmaceuten, der udkom med 10 numre om året. Rådet forestod selv bladets udgivelse og dets økonomi samt erhvervelsen af annoncører og abonnenter, hvorpå hele bladets økonomi hvilede, idet bladet blev udleveret gratis til alle studerende. Rådets øvrige virksomhed og økonomi var baseret på medlemskontingenter fra de studerende, som eksempelvis i 1952 udgjorde 20 kr. årligt pr. studerende. Øget studenterindflydelse Fra starten af det studieplanlægningsarbejde, som Højskolen påbegyndte i slutningen af 1960 erne, fik de studerende gradvis medindflydelse. I 1966 blev der nedsat et rådgivende studienævn bestående af fire medlemmer, nemlig to lærere og to studerende. De to studerende skulle vælges af De Studerendes Råd, og mindst den ene skulle være medlem af Rådet. Da Studienævnet kun var rådgivende, kunne det blot afgive Pinsestævne på DFH i Det første Nordiske Farmacistudentermøde eller pinsestævne, som møderne blev kaldt i daglig tale blev afholdt i Oslo i Tanken om en sådan forbedret kontakt må glæde enhver studerende, men vel også det undervisende klientel, der måske af og til kan have vanskeligheder med at komme på talefod med de studerende. Redaktøren af de studerendes blad Farmaceuten om de studerendes nye repræsentation i Studienævnet i

9 Øvelser i kvantitativ uorganisk kemisk analyse som de fandt sted i slutningen af 50 erne i den gamle shedtagsbygning. Øvelser på DFH i farmakognosi (mikroskopi) i henstillinger i forhold vedrørende uddannelsen, herunder ændringer af studieordningen. Det aktuelle studieplanlægningsarbejde blev varetaget af et dertil nedsat studieplansudvalg. Studienævnet havde i første række til formål at danne bindeled mellem de studerende og lærerne med henblik på at tilvejebringe de bedst mulige studieforhold. Herom skrev redaktøren af Farmaceuten:»Tanken om en sådan forbedret kontakt må glæde enhver studerende, men vel også det undervisende klientel, der måske af og til kan have vanskeligheder med at komme på»talefod«med de studerende«. Ved kongelig anordning af 1969 blev Højskolens øverste styrelsesorgan, Lærerrådet, afskaffet og erstattet af et konsistorium. Alle professorer var»fødte«medlemmer af Konsistorium, som herudover bestod af repræsentanter for Højskolens øvrige lærere, svarende til halvdelen af antallet af professorer, samt af tre repræsentanter for de studerende, som dog kun havde begrænset indflydelse på akademiske sager uden for kandidatuddannelsen. Studienævnet forblev som oprettet i 1966, dog nu bestående af tre lærere, heraf en professor, og tre studerende. Endvidere blev der oprettet laboratorieråd eller institutråd med rådgivende funktion, hvori repræsentanter for de studerende kunne deltage efter indbydelse. I 1970 vedtog Folketinget en ny styrelseslov for universiteterne, som gav de studerende øget indflydelse. I protest mod, at loven ikke gjaldt for de højere uddannelsesinstitutioner uden for universiteterne, nedlagde De Studerendes Råd arbejdet i de styrende organer på Højskolen fra 22. september til 14. december 1970, undtagen i Studienævnet. Først i 1973 vedtog Folketinget en fælles lovgivning om styrelse af de højere uddannelsesinstitutioner, som for Højskolens vedkommende trådte i kraft i 1974 sammen med en udarbejdet statut. De studerendes repræsentation i Konsistorium udgjorde nu 25 %, og der var ikke længere begrænsninger i de studerendes indflydelse på akademiske sager. Studienævnet bestod fortsat af 50 % lærere og 50 % studerende, men dets funktion som kun et rådgivende organ ophørte. Studienævnet fik tillagt meget vide beføjelser ved tilrettelæggelse af studieordning og eksaminer. Indvarsling af nye tider med isotoper. Øvelser i fysisk kemi (geigertæller) i

10 9. I maj 2002 fik Højskolen uventet spalteplads i Jyllands Posten efter forlydende om, at farmaceutstuderende brugte laboratorierne om natten til fremstilling af euforiserende stoffer. Farmaceutisk rutinearbejde i starten af 60 erne. Billedet (som stammer fra DAK-laboratoriet) indgik i rekrutteringsbrochuren Hvordan bliver man farmaceut? fra De Studerendes Råd fik i styrelsesloven alene status som interesseorganisation. Ved efterfølgende ændringer af universitetslovgivningen bibeholdt de studerende deres indflydelse på Højskolens sager. I 1968 begyndte Højskolen at udgive et meddelelsesblad,»communicatio«, for at imødekomme et krav om større intern og ekstern information. I 1981 blev Communicatio udvidet med et af De Studerendes Råd redigeret tillæg,»månedsskrift for Ung Farmaci«, forkortet MUF. Communicatio ændrede senere navn til»plexus«og blev samtidig ét fælles tidsskrift for Højskolen som institution og for de studerende. Da Højskolen blev til Danmarks Farmaceutiske Universitet i 2003 var de studerende således fuldt integreret i husets liv. Som fakultet ved KU får DFU mulighed for at deltage som en central spiller dels ved udbygning af eksisterende forskningsområder, dels ved udvikling af nye tværvidenskabelige forskningsområder af betydning for de farmaceutiske videnskaber samt at give de studerende muligheder for at sammensætte nye attraktive studieforløb. Ud over styrkelse af forsknings- og uddannelsesområderne vil det nye KU skabe betydelige synergier, der vil styrke universitetets innovation og erhvervssamarbejde.«retur til Københavns Universitet Den 1. januar 2007 fusionerede Danmarks Farmaceutiske Universitet (DFU) og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) med Københavns Universitet (KU) for DFU s vedkommende under navnet Det Farmaceutiske Fakultet og for KVL s vedkommende under navnet Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer. De to nye fakulteter vil sammen med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet danne en Health and Life Science Klynge. Rektor, professor Sven Frøkjær, DFU, har givet følgende begrundelse for, hvorfor DFU efter 114 års separation har valgt atter at finde sammen med KU og denne gang i selskab med KVL:»Det skyldes, at de tre universiteter har en fælles ambition om at gøre den fusionerede del af universitetet til et internationalt kraftcenter og omdrejningspunkt inden for forskning og uddannelse i Health and Life Science bliver mere end 3 Der er tale om tre universiteter, der er internationalt stærke inden for hvert sit område, Rektor Sven Frøkjær i 2006 men hvor vi komplementerer hinanden på en sådan måde, at bliver mere end om den forestående fusion 3. Det gælder inden for forskning, uddannelse og innovation, at vi er gode, men bliver mellem DFU, KVL og KU endnu bedre sammen

11 20

Fra apotek til akademikere på lægemiddelområdet. Tema: 140 år

Fra apotek til akademikere på lægemiddelområdet. Tema: 140 år Tema: 140 år Af Kenneth Grothe Toustrup/ Foto Dansk Farmacihistorisk Fond Fra apotek til akademikere på lægemiddelområdet Pharmadanmark kunne den 11. oktober fejre 140 års jubilæum og se tilbage på et

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Virksomhed og struktur

Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 787 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1550 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,

Læs mere

Virksomhed og struktur

Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 817 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1400 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,

Læs mere

Studieordning for faget matematik

Studieordning for faget matematik Roskilde Universitetscenter Studienævnet for matematik Juni 2002 Studieordning for faget matematik Denne studieordning udstedes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. august 1995

Læs mere

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE

Læs mere

Hvad sker der med ph.d. erne fra FARMA?

Hvad sker der med ph.d. erne fra FARMA? Hvad sker der med ph.d. erne fra FARMA? Flemming Steen Jørgensen, Ph.d.-skoleleder og og Marianne W. Jørgensen, Ph.d.-administrationen, Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet 82% af de ph.d.-uddannede

Læs mere

Kære minister Kære overborgmester Kære rektor Kære gæster

Kære minister Kære overborgmester Kære rektor Kære gæster Kære minister Kære overborgmester Kære rektor Kære gæster Niels Bohr ville have frydet sig, hvis han havde været gæst ved denne begivenhed. Ikke fordi bygningen kommer til at bære hans navn, for han var

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoteknologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET Indhold: 1. Uddannelsens omfang og forudsætninger 2. Uddannelsernes indhold 3. Generelle eksamensbestemmelser 4. Andre bestemmelser

Læs mere

Vedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Vedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Vedtægt Grundlaget for IFRO fremgår af 61 i vedtægt for Københavns Universitet og særskilte vedtægt

Læs mere

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen. Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

1. del Fælles for Det Jordbrugsvidenskabelige, Det Veterinærvidenskabelige og Det Levnedsmiddelvidenskabelige Censorkorps.

1. del Fælles for Det Jordbrugsvidenskabelige, Det Veterinærvidenskabelige og Det Levnedsmiddelvidenskabelige Censorkorps. Beretning fra Det Jordbrugsvidenskabelige Censorkorps For perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 Det Jordbrugsvidenskabelige Censorkorps Docent dr. agro. Jens Dragsted (formand) Fuglebakkevej 34,

Læs mere

2014 -studieordning for kandidatuddannelsen i farmaci ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

2014 -studieordning for kandidatuddannelsen i farmaci ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet 2014 -studieordning for kandidatuddannelsen i farmaci ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2014 og finder anvendelse i forhold

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

IV. Universitetets retsregler

IV. Universitetets retsregler IV. Universitetets retsregler A. Styrelsesregler Skrivelse af 16. juni 1978 fra Direktoratet for de videregående uddannelser vedrørende ændring af statuttens 68, stk. 1, sidste punktum og 70, stk. 2, således

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 Enkeltfag Studieordning STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1 1. Fællesbestemmelser. Enkeltfagskurserne ved

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik 1. Formål På civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik specialiserer man sig inden for fagområdet optik og elektronik gennem

Læs mere

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn 2011 maskinmester Studieordning STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser.

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studenterambassadørens kvartalsrapport

Studenterambassadørens kvartalsrapport K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studenterambassadørens kvartalsrapport 1. kvartal 2013 1. Studenterambassadørens formål og opgaver Studenterambassadøren ved Københavns Universitet er den første

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade København K. Kære Helge Sander

Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade København K. Kære Helge Sander Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K 1. april 2006 Kære Helge Sander Tak for din henvendelse til bestyrelsen på Danmarks Farmaceutiske

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi. Denne kan ses på Det

Læs mere

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE  SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR KLASSISKE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i datalogi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev.

Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev. Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev. 2016) Dette rammedokument gælder for bachelor- og kandidatstudieordningerne

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

S t u d i e g u i d e

S t u d i e g u i d e Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1. S t u d i e g u i d e Studieophold Farmaceutuddannelsen, SDU Titel Studieguide for Studieophold ved farmaceutuddannelsen Forfatter: Anna Birna Almarsdottir Version

Læs mere

Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed

Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed Studienævn for elektronik og it, Aalborg Universitet Navn på studerende: Virksomhed: ver: 16. juni 2014 Forord Med denne vejledning ønsker Studienævn

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

2.1 DSA har til formål at varetage danske studerendes interesser før, under og efter

2.1 DSA har til formål at varetage danske studerendes interesser før, under og efter Vedtægter for Danish Students Abroad 1 NAVN OG HJEMSTED 2 FORMÅL 3 VISIONER OG MÅL 4 FORENINGS STRUKTUR 5 MEDLEMMER 6 GENERALFORSAMLINGEN 7 EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 8 BESTYRELSE 9 TEGNING AF FORENING

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,

Læs mere

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen Curriculum for the elective studies in Practical and Theoretical

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin STUDIEORDNING 2011 Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG OMRÅDESTUDIER SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba Land: Canada Periode: Fra: Til: Udvekslingsprogram: Oversøisk Hvorfor har du

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI

Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI Sociologisk Institut udbyder en suppleringsuddannelse af 1 års varighed (60 ects) for studerende, som ikke læser sociologi. Ønskes et forløb på 1½ år (90 ects),

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v. Til lovforslag nr. L 143 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. maj 2011 Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner

Læs mere

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i biologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Ansøgning om anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer

Ansøgning om anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer Ansøgning om anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer som psykolog Hjælp til at udfylde blanketten: Se vejledningen på side 6. Husk at skrive tydeligt og brug latinske bogstaver (ABCD

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse

Læs mere

Afslutning af farmaceutisk bacheloruddannelse. Optagelse på farmaceutisk kandidatuddannelse

Afslutning af farmaceutisk bacheloruddannelse. Optagelse på farmaceutisk kandidatuddannelse Afslutning af farmaceutisk bacheloruddannelse Optagelse på farmaceutisk kandidatuddannelse Ilse Fjalland Studieforvaltningen Dias 1 Program 9. maj Muligheder efter bacheloruddannelsen Introduktion til

Læs mere

Matematik på Københavns Universitet - den gavnlige skønhed

Matematik på Københavns Universitet - den gavnlige skønhed S C I E N C E Matematik på Københavns Universitet - den gavnlige skønhed Matematik eksisterer overalt Hvad enten det drejer sig om styrken i Storebæltsbroens pyloner, forsikringspræmien efter en kollision

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til medlemmer af HSU SAGSNOTAT 11. MARTS 2009 Vedr.: Sagsbehandler: Karen Boesen Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter 1. Baggrund

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: University of Western Australia

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: University of Western Australia US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: University of Western Australia Land: Australien Periode: Fra: Januar 2013 Til: Juni 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde

Læs mere

DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET

DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014 2016 SUPPLEMENT TIL UDVIKLINGSPLAN 2012 2016 DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014-2016 Supplement til UDVIKLINGSPLAN 2012-2016 Det Teologiske

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

14. august 2007 EM 2007/37. Kapitel 1 Almindelige bestemmelser

14. august 2007 EM 2007/37. Kapitel 1 Almindelige bestemmelser 14. august 2007 EM 2007/37 Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx.x om Ilisimatusarfik Kapitel 1 Almindelige bestemmelser 1. Ilisimatusarfik har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret

Læs mere

Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed

Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed Aftale om projektorienteret forløb i en virksomhed School of ICT, Aalborg Universitet N a v n p å s t u d e r e n d e : V i r k s o m h e d : ver: april 2016 Forord Med denne vejledning ønsker School of

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge A k a d e m i e t Program for foråret 2011 Årgang Akademiet Mørkhøjvej 78 2700 Brønshøj Tlf: 4454 4736 info@ungetalenter.dk www.ungetalenter.dk Akademiet er støttet af Region Hovedstaden Forår 1.g Akademisk

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske

Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske Fakultet Ifølge ph.d.-bekendtgørelsens 25, stk. 1, nr. 6), jf. 19, stk. 1 skal universitetet

Læs mere

F O R R E T N I N G S O R D E N. for. Det Juridiske Fagstudienævn

F O R R E T N I N G S O R D E N. for. Det Juridiske Fagstudienævn F O R R E T N I N G S O R D E N for Det Juridiske Fagstudienævn Udarbejdet inden for rammerne af den standardforretningsorden for studienævn, som rektor har fastsat, jf. vedtægt for Aarhus Universitet

Læs mere

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.:

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: DET FARMACEUTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 04-004-3 PH.D.-STUDIENÆVNET Referent: MWJ Endeligt referat Ph.d.-studienævnet holdt møde tirsdag den 23. oktober 2007.

Læs mere

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning

Læs mere

Love. Dansk Oftalmologisk selskab

Love. Dansk Oftalmologisk selskab Love for Dansk Oftalmologisk selskab (Stiftet som Det Oftalmologiske Selskab i København 24/4 1901) (Seneste revision behandlet på generalforsamlingen 20/9 2013) 1. navn Selskabets navn er Dansk Oftalmologisk

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI biologi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i biologi. Her er en beskrivelse

Læs mere

28-03-06. DANMARKS FARMACEUTISKE UNIVERSITET J.nr.: 04-004-3. Endeligt referat. Ph.d.-studienævnet holdt møde tirsdag den 28. marts 2006.

28-03-06. DANMARKS FARMACEUTISKE UNIVERSITET J.nr.: 04-004-3. Endeligt referat. Ph.d.-studienævnet holdt møde tirsdag den 28. marts 2006. DANMARKS FARMACEUTISKE UNIVERSITET J.nr.: 04-004-3 PH.D.-STUDIENÆVNET Referent: MWJ Endeligt referat Ph.d.-studienævnet holdt møde tirsdag den 28. marts 2006. Til stede medlemmer: Flemming Steen Jørgensen

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Revideret udgave. Indre marked. Års- og skemastruktur

Revideret udgave. Indre marked. Års- og skemastruktur K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T S A G S N O T A T 22. OKTOBER 2008 Vedr.: Revideret udgave. Indre marked. Års- og skemastruktur UDDANNELSESSERVICE Sagsbehandler: Gitte Duemose Københavns Universitets

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Folkesundhedsvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Universitá di Bologna

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Folkesundhedsvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Universitá di Bologna US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Folkesundhedsvidenskab Navn på universitet i udlandet: Universitá di Bologna Land: Italien Periode: Fra: Februar 2014 Til: Juni 2014 Udvekslingsprogram:

Læs mere

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Bekendtgørelse om folkekirkens uddannelsesinstitutioner for præster.

Bekendtgørelse om folkekirkens uddannelsesinstitutioner for præster. Dokumentnr.: 322724 Kirkeministeriets bekendtgørelse nr. af 2007 Bekendtgørelse om folkekirkens uddannelsesinstitutioner for præster. I medfør af 2-5 i lov nr. 309 af 16. maj 1990 om folkekirkens institutioner

Læs mere

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Vejledningen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere