Statsstøttesag N 359/2008 Danmark Tillæg for elektricitet fremstillet ved afbrænding af biomasse ændring af ordning

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den K(2009)2595 Vedr.: Statsstøttesag N 359/2008 Danmark Tillæg for elektricitet fremstillet ved afbrænding af biomasse ændring af ordning Hr. Udenrigsminister, 1. SAGSFORLØB (1) Ved brev af 17. juli 2008, indgået samme dato, anmeldte de danske myndigheder ordningen "Elreform - nye VE-baserede anlæg" (N 278/ ) til Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 3. Efter Kommissionens anmodning af 8. september 2008 fremlagde Danmark yderligere oplysninger den 22. oktober Efter at der den 15. december 2008 blev fremsat en yderligere anmodning om oplysninger, fremsendte de danske myndigheder den 10. februar 2009 deres svar og fremlagde yderligere oplysninger den 23. februar BESKRIVELSE AF DEN EKSISTERENDE ORDNING 2.1. Oversigt (2) Elreformens formål med hensyn til anlæg, der anvender vedvarende energikilder, var at afvikle de direkte statstilskud til fordel for et system med såkaldte VE-beviser. Systemet med VE-beviser forventedes at være fuldt gennemført i løbet af Der skulle under afviklingen gælde overgangsregler, og i statsstøttesag N 416/99 2 godkendte Kommissionen overgangsreglerne for VE-baserede anlæg, der var oprettet senest i Det betød, at de gamle ordninger 3 fortsat gjaldt for anlæg oprettet fra og med den EFT C 263 af , s. 6. EFT C 354 af , s. 17. Statsstøttesag N 4/92, N 310/92 og N 1037/95. Se endvidere statsstøttesag N 416/99, punkt [Referencen i den engelske udgave af den tekst, som Kommissionen vedtog, er punkt ] Udenrigsminister Per Stig MØLLER Asiatisk Plads 2 DK København K B-1049 Bruxelles/B-1049 Brussel - Belgien Telefon: central (+32-2) Telex: COMEU B Telegramadresse: COMEUR Bruxelles

2 1. januar Dette var muligt i henhold til Kommissionens godkendelser af disse støtteordninger, som ikke var tidsbegrænsede, for så vidt angår vindmøller, og gyldige indtil udgangen af 2003, for så vidt angår anlæg, der anvender biomasse. (3) I juni 2001 godkendte Kommissionen overgangsreglerne for vindkraftanlæg og biomasseanlæg, som er etableret fra og med 2000 (N 278/2001). Ifølge den nuværende ordning er der fem forskellige typer af vindmøller, nemlig (i) landbaserede vindmøller generelt, (ii) landbaserede vindmøller til udskiftning af mindre og ugunstigt beliggende anlæg, (iii) offshore-vindmøller, (iv) husstandsmøller 4 og (v) anlæg, der anvender biomasse Prissystemet (4) Prissystemet er udformet på grundlag af to parametre: En garanteret pris pr. kwh for hver type anlæg. Denne pris er fastsat på et niveau, der sikrer producenterne en indtjening svarende til den, de har haft under det gamle tilskudssystem. For hver type anlæg (ekskl. husstandsvindmøller) har de danske myndigheder fastlagt en fuldlastproduktion i kwh. Den er blevet fastlagt på et niveau, som for et gennemsnitligt anlæg kan opnås i løbet af ti år. Dette antal kwh er det maksimum, for hvilket en vis indtjening er garanteret. (5) Ved at multiplicere prisen pr. kwh med den anslåede fuldlastproduktion fås en garanteret minimumsindtjening over en tiårig periode pr. type anlæg. Nuværdien af indtjeningsgarantien er derefter udtrykt pr. kw i stedet for kwh for at gøre den neutral med hensyn til de nominelle effekter for hvert anlæg inden for de forskellige kategorier. For biomasseanlæggene var resultatet DKK pr. kw, hvilket svarer til 0,60 DKK/kWh i kwh/kw. (6) Miljø- og energiministeren fastsætter prisen pr. kwh for en nærmere fastlagt fuldlastproduktion eller en bestemt tidsperiode i en bekendtgørelse til elforsyningsloven. Priserne pr. kwh blev fastsat for hver type anlæg og blev betalt af netvirksomheder eller systemansvarlige virksomheder, som i henhold til elforsyningsloven er forpligtet til at aftage elektricitet fra anlæg, der anvender vedvarende energikilder. De nøjagtige omkostninger ved denne forpligtelse væltes over på de endelige forbrugere via elregningen. De danske myndigheder oplyser, at i praksis blev købsforpligtelsen pålagt de systemansvarlige virksomheder, medens netvirksomhederne alene formidler og afregner elektriciteten. 4 5 Med en nominel effekt på under 25 kw. Produkter fra land- og skovbrug, vegetabilsk affald fra landbrug, skovbrug og fødevareproduktion, ubehandlet træaffald samt korkaffald. 2

3 3. TILPASNING AF STØTTEFORANSTALTNINGERNE (7) Danmark er fortsat med at yde støtte til biomasse i forlængelse af statsstøttesag N 278/2001, men har åbenbart ændret ordningen. Som nævnt er markedet for VEbeviser ikke blevet gennemført som planlagt, men overgangsperioden for biomasseanlæg med pristillæg på 0,60 DKK pr. kwh udløb den 21. april (8) Efter overgangsperiodens udløb er støtten til fremstilling af elektricitet på grundlag af biomasse også blevet ændret. Støtten er differentieret og afhængig af, hvilken kategori biomasseanlæg der er tale om, og hvornår biomassen blev taget i anvendelse. (9) Med hensyn til anlæg, der tog biomasse i brug, mens det tidligere pristillæg stadig var gældende, fortsatte pristillægget efter den 21. april 2004 med det formål at opretholde en fornuftig investeringssikkerhed og sikre, at der var dækning for de påførte udgifter. (10) Medmindre der var tale om anlæg, der blev finansieret af elselskaber, udbetaltes der samme pristillæg som for de tilsvarende biogasanlæg, der fortsat var omfattet af overgangsordningen N 278/2001. a. Rene biomasseanlæg, der blev tilsluttet nettet senest den 21. april 2004: Pristillæg inkl. markedsprisen på 0,60 DKK pr. kwh i 20 år efter nettilslutningen, dog mindst til den 1. januar b. Med hensyn til kombinationsanlæg, hvor man senest den 21. april 2004 begyndte at anvende biomasse, ydes der i Danmark i samme periode et pristillæg på 0,26 DKK pr. kwh ud over markedsprisen. (11) Med hensyn til anlæg, der finansieres af et elselskab, lå det udbetalte pristillæg inden for rammerne af overgangsordningen. Denne form for støtte er til størst fordel for store, centrale kraftvarmeværker og individuelle, lokale kraftvarmeværker. Det drejer sig om anlæg, som elselskaberne har anlagt eller ombygget med henblik på at kunne anvende nærmere angivne mængder biomasse (halm, flis) som led i realiseringen af energipoltiske målsætninger ("biomasseaftalen" af 1993). Støtten til disse anlæg skal dække ekstra omkostninger i forhold til konventionel elproduktion som følge af en pålagt udbygning af elværkskapaciteten til at anvende biomasse. (12) Støtten består af flere elementer. Den maksimale støtte inkl. elmarkedsprisen var på mellem 0,40 DKK og 0,46 DKK pr. kwh. Ved elmarkedspriser over 0,30 DKK pr. kwh faldt støtten til et minimum mellem 0,10 og 0,16 DKK pr. kwh. Det blev bemærket, at støtteperioden var kortere end for andre biomasseanlæg, nemlig 10 år fra idriftsættelsen, dog mindst til den 1. august (13) Lovgrundlaget for udbygningen af de elværksfinansierede anlæg var således etableret før overgangsordningens ophør. Det er således Danmarks opfattelse, at støtten til disse anlæg er omfattet af Kommissionens godkendelse af statsstøttesag N 278/2001. (14) For nye biomasseanlæg, ekskl. ovennævnte, som blev tilsluttet nettet fra og med den 22. april 2004, eller som begyndte at anvende biomasse sammen med andre brændsler på denne dato, udgjorde pristillægget 0,10 DKK pr. kwh ud over elmarkedsprisen i 20 år fra nettilslutningen/påbegyndelsen. 3

4 4. BESKRIVELSE AF DE ANMELDTE ÆNDRINGER 4.1. Oversigt (15) Ifølge de danske myndigheder har de hidtidige støttesatser været utilstrækkelige til at fremme anvendelsen af biomasse i elproduktionen. På denne baggrund blev der med lov nr. 505 indført en ny støtteordning for el produceret på grundlag af biomasse. Danmark antager, at anvendelsen af biomasse i elproduktionen under nærmere betingelser kan øges med op til tons i (16) I Danmark sælges elektriciteten til forbrugerne til markedspris, og det gælder også elektriciteten fra vedvarende energikilder. Oven i markedsprisen yder den statsejede transmissionssystemoperatør Energinet.dk (oprettet den ved lov nr. 1384) tillæg til de grønne elproducenter for den mængde elektricitet, de har leveret til elforsyningsnettet. Pristillægget finansieres af de danske elforbrugere i forhold til deres elforbrug. Det opkræves af netvirksomhederne, som indbetaler det til Energinet.dk. (17) Danmark har til hensigt at yde et pristillæg på 0,15 DKK pr. kwh ud over elmarkedsprisen, og tillægget ydes både til rene biomasseanlæg og til elektricitet fra kombinerede anlæg, som også anvender andre brændsler. Pristillægget vil blive ydet til såvel nye som eksisterende anlæg, dvs. uanset tidspunktet for deres opstart. Støtten vil fortsætte efter anlæggenes fulde afskrivning. (18) Som det ses af nedenstående skema har den hidtidige støtte været omfattet af en tidsbegrænsning svarende til anlæggets forventede levetid eller en afskrivning af de biomasserelaterede investeringer. Herudover var støtten baseret på en sondring mellem ældre og nyere anlæg. (19) Det er nu Danmarks opfattelse, at en væsentlig del af omkostningerne i forbindelse med biomasseanlæg typisk angår selve driften. Det er desuden ikke muligt at tale om levetid for biomasseanlæg på samme måde som for f.eks. vindmøller. Når reinvesteringer og driftsomkostninger for en vindmølle bliver for store, kasseres møllen, og der stilles en ny op. Ifølge Danmark er forholdene for biomasseanlæg anderledes. Der sker således løbende reinvesteringer og levetidsforlængelser, så anlægget i princippet kan holdes i drift i det uendelige. (20) For elværksfinansierede anlæg vil den tidligere støtteordning fortsætte i maks. ti år efter idriftsætningen, dog ikke efter den 1. august Efter den periode vil ordningen blive ændret som forklaret nedenfor. For alle andre biomassefyrede anlæg vil den nye støtteordning træde i kraft umiddelbart efter Kommissionens godkendelse Oversigt over ændringerne (21) I nedenstående skema gives der en kortfattet oversigt over de gældende bestemmelser og de foreslåede ændringer, som langt hen ad vejen forenkler støttesystemet. 4

5 DEN NYE STØTTE Der ydes pristillæg på 0,15 DKK pr. kwh ud over elmarkedsprisen. Pristillægget ydes både til rene biomasseanlæg og til elektricitet fra biomasseandelen på blandede anlæg, som også anvender andre brændsler. Pristillægget ydes til nye og eksisterende anlæg, dvs. uanset tidspunkt for idriftsætning. Der er ingen formel tidsbegrænsning for pristillægget. 5. FORHOLDET TIL HIDTIDIG STØTTE Hidtidig støttekategori Elværksfinansierede anlæg "Andre biomassefyrede anlæg" Hidtidig støttestørrelse Der ydes pristillæg i 10 år fra idriftsætningen, dog mindst til den 1. august Pristillægget ydes både til rene biomasseanlæg og til elektricitet fra biomasseandelen på blandede anlæg, som også anvender andre brændsler. Pristillægget er sammensat af to eller tre elementer: * Et pristillæg, som sammen med markedsprisen udgør højst 0,30 DKK pr. kwh. * Et pristillæg på 0,10 DKK pr. kwh ud over markedsprisen. * For visse anlæg tillige et individuelt ekstra tillæg ud over markedsprisen svarende til 0,03-0,06 DKK pr. kwh. Der er således et samlet loft for denne støtte og elmarkedsprisen på 0,40-0,46 DKK pr. kwh. Ved elmarkedspriser over 0,30 DKK pr. kwh falder støtten til et minimum mellem 0,10 og 0,16 DKK pr. kwh. Hvornår træder den nye støtte i kraft? Overgangsordning: Støtten til elværksfinansierede anlæg fortsætter "tiden ud" (10 år fra idriftsætningen, dog mindst til den 1. august 2011). Dernæst gås der over til en ny støtte. Anlæg, hvor der har været anvendt biomasse som brændsel mindst siden 21. april 2004 Anlæg, som kun anvender biomasse som brændsel, og som mindst har været tilsluttet nettet siden den 21. april 2004: Garanteret pris 0,60 DKK pr. kwh i 20 år efter nettilslutningen, dog mindst til den 1. januar Pristillæg gives som garanteret pris, dvs. at den garanterede pris = markedspris + variabelt pristillæg. Anlæggene går umiddelbart over til det nye pristillæg. 5

6 Anlæg, hvor biomasse har været anvendt siden den 22. april 2004 Et blandet anlæg med biomasse og andre brændsler, hvor anvendelsen af biomasse er påbegyndt senest den 21. april 2004: Pristillæg på 0,26 DKK pr. kwh ud over markedsprisen for biomasseandelen i 20 år fra påbegyndelsen, dog mindst til den 1. januar Anlæg, hvor biomasse anvendes alene eller sammen med andre brændsler, og hvor biomasse har været anvendt siden den 22. april 2004: Pristillæg på 0,10 DKK pr. kwh til biomasseproduceret elektricitet ud over markedsprisen i 20 år fra nettilslutningen / påbegyndelsen. (22) For at gøre ændringerne mere gennemskuelige har Danmark fremlagt en sammenligning mellem støtten pr. kwh til elfremstilling på grundlag af biomasse efter den gamle og den nye ordning. Beregningerne er baseret på en markedspris for elektriciteten på 0,40 DKK pr. kwh. Hovedkategori Underkategori Elværksfinansierede anlæg Grundstøtte til alle anlæg: Hidtidig støtte pr. kwh til elfremstilling på grundlag af biomasse I alt op til 0,40 DKK pr. kwh, heraf: 1) 0,10 DKK uafhængig af markedsprisen for el Hidtidig støtte i alt pr. kwh Kommende støtte pr. kwh Forskel pr. kwh ved en markedspris for el på 0,40 DKK 0,10 DKK 0,15 DKK 0,05 DKK ** Øvrige anlæg Ekstra for visse anlæg Rene biomasseanlæg taget i brug senest den 21. april 2004 Blandede anlæg taget i brug senest den 21. april 2004 Alle anlæg er taget i brug den 22. april 2004 og fremefter 2) Garanteret pris på 0,30 DKK = markedspris og støtte (udeladt i eksemplet). Støtte som ovenfor plus 0,03-0,06 DKK uafhængigt af markedsprisen for el Garanteret pris på 0,60 DKK = markedspris og støtte 0,26 DKK uafhængigt af markedsprisen for el 0,10 DKK uafhængigt af markedsprisen for el 0,13-0,16 DKK 0,15 DKK 0,02-0,01 DKK ** 0,20 DKK 0,15 DKK - 0,05 DKK ** 0,26 DKK 0,15 DKK - 0,11 DKK * 0,10 DKK 0,15 DKK + 0,05 DKK * Noter: *) Den hidtidige støtte har været uafhængig af markedsprisen for el. **) Den hidtidige støtte har i større elle mindre grad været afhængig af markedsprisen for el. 6

7 4.3 Beregning af ekstraomkostningerne og støtteintensiteten (23) Danmark har fremlagt omfattende oplysninger om beregningen af ekstraomkostningerne og støtteintensiteten. Beregningerne er baseret på følgende rammebetingelser: Beregningerne er baseret på årene og Den garanterede indtægt omfatter den støtte, der i henhold til den anmeldte ordning er ensbetydende med, at markedsprisen forhøjes med 0,15 DKK pr. kwh. Den samlede støtte er defineret som forskellen mellem den garanterede indtægt og markedsprisen. Den er baseret på en gennemsnitspris for el på 0,45 DKK pr. kwh i 2008, som stiger til 0,49 DKK pr. kwh i Markedsprisen for el er prisen på det nordiske elmarked Nordpool. Beregningerne er baseret på investeringsomkostninger på DKK pr. kw. En sådan investering gælder typisk for biomasseforbrændingsanlæg ved omlægning af eksisterende kulfyrede anlæg. Ved oprettelse af nye biomasseanlæg er den typiske investering to til tre gange højere. Den årlige elproduktion for biomasseanlæg er typisk på fuldlasttimer. Investeringen er forbundet med en fornuftig rente, og den nuværende værdi er beregnet på grundlag af en afskrivning på 5,55 %. Produktionsomkostningerne er typisk gennemsnitlige omkostninger. (24) Danmark har bekræftet, at modtagere af driftsstøtte ikke vil kunne modtage investeringsstøtte eller andre former for støtte. (25) I overensstemmelse med bestemmelserne for en tidligere støtteordning om vedvarende energikilder, som blev godkendt af Kommissionen (N 602/2004), er samtlige værdier, som anvendes til at beregne kompensationsniveauet (produktionsomkostninger, markedspris, støtte), blevet omregnet til nettonutidsværdien. Værdierne til beregning af støtteniveauet udtrykkes derfor i kw i stedet for kwh. Ifølge oplysningerne fra Danmark (alle tal angiver nettonutidsværdien) udgør de gennemsnitlige produktionsomkostninger for biomasseenergi DKK pr. kw, mens markedsprisen for el kun ligger på DKK pr. kw. Heraf følger en gennemsnitlig forskel mellem produktionsomkostninger og markedspris på DKK. I betragtning af at den samlede støtte til energiproduktionen på grundlag af biomasse beløber sig til DKK pr. kw, overstiger støtteintensiteten ikke 41 % (5 075 DKK/ DKK). (26) Danmark garanterer, at støtten ikke vil føre til en overkompensation af de faste omkostninger, der er forbundet med anvendelsen af biomasse til fremstilling af el. Støtteordningen gør det muligt at nedjustere støtten på månedsbasis. 7

8 5. VURDERING AF ÆNDRINGERNE 5.1 Statsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1 (27) Kommissionen har vurderet ordningen på grundlag af EF-traktatens artikel 87 ff., og den har i lyset af sin politik for statsstøtte til miljøbeskyttelse besluttet ikke at gøre indvendinger mod en ændring og forlængelse af ordningen. (28) Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om statsstøtte, opstilles der fire betingelser i EF-traktatens artikel 87, stk. 1. For det første skal der være tale om en foranstaltning truffet af staten eller med statsmidler. For det andet skal foranstaltningen give modtageren en fordel. For det tredje skal den kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. For det fjerde skal den fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene. (29) Under denne ordning og de anmeldte ændringer af den får modtagerne en indtægt, som de ikke ville få på markedet. Desuden finansieres de foranstaltninger, der iværksættes via det statsejede Energinet.dk, med statsmidler og giver dem derfor en fordel. Eftersom i det mindste nogle af modtagerne udgør en bestemt gruppe virksomheder som omhandlet i artikel 87, stk. 1, og nogle af disse modtagere er aktive i sektorer, der er genstand for samhandel mellem medlemsstaterne, vil foranstaltningen kunne fordreje konkurrencevilkårene. (30) Under hensyntagen til ovennævnte kriterier for statsstøtte er det Kommissionens vurdering, at de foreslåede foranstaltninger udgør støtte til virksomheder i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Statsstøtte kan kun anses for at være forenelig med fællesmarkedet, hvis den er omfattet af en af undtagelsesbestemmelserne i EF-traktaten. De danske myndigheder har opfyldt deres forpligtelser efter EF-traktatens artikel 88, stk. 3, ved at anmelde ændringerne og forlængelsen af foranstaltningerne. (31) Energi produceret ved hjælp af biomasse er vedvarende energi. Kommissionen har derfor vurderet ordningen på grundlag af EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), og i særdeleshed de nye EF-retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse 6, som trådte i kraft den 2. april Forenelighed ifølge EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c) (32) Danmark har fremsendt oplysninger om den anvendte beregningsmetode og eksempler på støtteberettigede omkostninger, hvilket Kommissionen har taget til efterretning. De danske myndigheder har desuden forpligtet sig til at efterleve de gældende regler om kumulering af støtte. (33) På grundlag af alle de oplysninger, Kommissionen har modtaget, mener den, at de planlagte foranstaltninger støtter og fremmer produktionen af grøn elektricitet. (34) Ifølge Kommissionen medfører de planlagte støtteintensiteter, der omfatter alle støtteforanstaltningerne, ikke en overkompensation af de producenter, der anvender biomasse til energiproduktionen. Det er desuden Kommissionens opfattelse, at de 6 EUT C 82 af , s. 1. 8

9 støtteberettigede omkostninger er nøje begrænset til de ekstra driftsomkostninger, der er forbundet med det miljøpolitiske mål om at producere vedvarende energi. Danmark har forsikret, at støttemodtagerne ikke er berettigede til at modtage investeringsstøtte eller andre former for støtte. (35) Kommissionen finder af følgende grunde, at de anmeldte ændringer stemmer overens med EF-retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse: Kommissionen finder, at de faktuelle antagelser, der er benyttet ved beregningerne, må betragtes som rimelige. Ifølge punkt 109 (alternativ 1) i retningslinjerne kan medlemsstaterne yde kompensation for forskellen mellem omkostningerne ved produktion af vedvarende energi og markedsprisen for den pågældende energiform. Der kan således kun ydes kompensation for ekstraomkostningerne ved at producere miljøvenligt i forhold til omkostningerne ved at producere energi på basis af konventionelle energikilder. De danske myndigheder har beregnet ekstraomkostningerne ved den energi, hvortil støtten ydes, som anført ovenfor. Kommissionen finder grundlaget for disse beregninger rimeligt og noterer, at støtten ikke kommer til at dække mere end de ekstra produktionsomkostninger. Støtteintensiteten på 41 % ligger under det maksimale kompensationsniveau på 100 % af de ekstra produktionsomkostninger (punkt 109 i retningslinjerne). Den vil derfor ikke resultere i nogen overkompensation til modtagerne. Med henvisning til punkt 109c i retningslinjerne bemærker Kommissionen, at biomasseanlæg kræver forholdsvis mindre investeringer, men derimod større driftsomkostninger. Danmark har bevist, at virksomhedernes samlede omkostninger efter anlæggenes afskrivning stadig er større end energiens markedspris. Kommissionen har derfor ingen indvendinger mod, at driftsstøtten i henhold til denne beslutning vil blive større end investeringerne i biomasseanlægget. I henhold til de oplysninger, som Danmark har fremlagt, er de foreslåede ændringer i overensstemmelse med bestemmelserne i sektion (navnlig punkt 109) i retningslinjerne. De er i overensstemmelse med retningslinjernes krav om en normal forrentning af projekterne. (36) Det er desuden af de danske myndigheder blevet oplyst, at der kun gives støtte til miljøvenlige projekter, som ikke vil blive gennemført uden støtten. Danmark har forklaret, hvorfor de foreslåede foranstaltninger er nødvendige for driften af energianlæg baseret på biomasse. Danmark har bekræftet, at man vil overholde bestemmelserne om tilskyndelsesvirkning i kapitel 3.2 i retningslinjerne og fremsende de nødvendige oplysninger til Kommissionen. Kommissionen finder derfor, at ordningen stemmer overens med kapitel 3.2. i retningslinjerne. (37) Danmark har forpligtet sig til at genanmelde foranstaltningerne inden for en tiårs frist. Endvidere har Danmark bekræftet, at det vil anmelde individuelle foranstaltninger under ordningen hver for sig, hvis støtten overskrider grænsen for en detaljeret vurdering, jf. EF-retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse (punkt 160 b (iii)). 9

10 (38) Kommissionen anmoder Danmark om at indsende en årlig rapport om støtteordningens gennemførelse, så Kommissionen kan efterprøve, at ovennævnte betingelser var til stede ved foranstaltningens gennemførelse. Enhver ændring i betingelserne for tildeling af støtte skal forhåndsanmeldes. (39) Kommissionen erindrer den danske regering om, at enhver påtænkt refinansiering eller ændring af denne støtteordning skal anmeldes til Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 88, stk BESLUTNING (40) Kommissionen har besluttet ikke at rejse indvendinger mod de anmeldte ændringer, da de stemmer overens med retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse (EUT C 82 af , s. 1) og derfor er fundet forenelige med fællesmarkedet efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c). (41) Såfremt dette brev indeholder fortrolige oplysninger, som ikke må videregives til tredjemand, bedes De senest 15 arbejdsdage efter brevets modtagelse underrette Kommissionen herom. Har Kommissionen ikke inden udløbet af denne frist modtaget en begrundet anmodning om fortrolig behandling, vil den gå ud fra, at De er indforstået med, at oplysningerne videregives til tredjemand, og at brevets fulde ordlyd offentliggøres på det autentiske sprog på internettet på adressen: Enhver anmodning sendes som anbefalet brev eller med fax til: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Konkurrence Direktoratet for Statsstøtte Registreringskontoret for statsstøtte B-1049 Bruxelles Faxnr.: (0032) Sagens navn og nummer bedes angivet i al korrespondance. Med venlig hilsen, På Kommissionens vegne Neelie KROES Medlem af Kommissionen 10