Historie C GIF. Vejledning/Råd og vink. Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Transkript

1 Historie C GIF Vejledning/Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne Vejledning/Råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration, og den udgør dermed et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Indholdsfortegnelse. 1. Identitet og formål Identitet Formål 2 2. Faglige mål og fagligt indhold Faglige mål Kernestof Supplerende stof Tilrettelæggelse Didaktiske principper Arbejdsformer It Samspil med andre fag Evaluering Løbende evaluering Prøveformer Bedømmelseskriterier Identitet og formål 1.1 Identitet Historie for tosprogede er et humanistisk fag med berøringsflader til samfundsvidenskab. Historie C i GIF-uddannelsen beskæftiger sig med, hvorledes mennesker har levet og har organiseret sig i det danske samfund i de seneste ca. 100 år. Fagets genstandsfelt er udviklingen i de politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold i Danmark. Historie handler om hvorledes mennesket i medspil og modspil har levet sammen og udviklet kulturer og samfund. Historie for tosprogede fokuserer på, hvorledes danskerne i de seneste 100 år har levet sammen og udviklet det danske samfund, og for de seneste 50 år hvorledes det danske samfund, i samarbejde med andre europæiske lande, har arbejdet hen imod en større integration. 1.2 Formål Historieundervisningens opgave er at udvikle kursisternes omverdensforståelse og bidrage til deres almene studieforberedelse. Kursisterne opnår viden om og indsigt i det moderne danske samfunds historie, værdier og tilværelsestolkninger således at de får mulighed for at forstå, hvordan samfundet fungerer og hvorledes tilværelsen opfattes og leves i Danmark. Formålet med historieundervisningen er dobbeltsidet. På den ene side skal kursisterne gennem undervisningen opnå viden om og indsigt i det danske samfunds udvikling, således at de bliver i stand til at orientere sig og deltage aktivt i samfundslivet. På den anden side skal faget medvirke til at Vejledning/Råd og vink GS-bekendtgørelsen Historie C 1

2 udvikle kursisterne almene studieforberedelse ved at udvikle deres kulturforståelse og give muligheder for at arbejde med faglige problemstillinger. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Kursisterne skal kunne: redegøre for centrale udviklingslinjer i Danmarkshistorien efter 1900 redegøre for det danske demokratis opbygning og dokumentere forståelse for demokratiets grundlæggende værdier og politiske kulturer beskrive forskellige sociale grupperingers levevilkår og tilværelsestolkninger i Danmark i det 20. århundrede forholde sig kritisk til forskellige fremstillinger af historien opnå færdighed i at arbejde med forskellige former for historisk materiale opnå færdighed i mundtlig og skriftlig fremstilling af historiske problemstillinger indplacere temaerne fra undervisningen i en kronologisk sammenhæng De faglige mål er styrende for undervisningen, idet målene er identiske med bedømmelseskriterierne til eksamen. Det er vigtigt, at målene indtænkes i planlægningen af undervisningen i hele årets løb, men hvert mål kan ikke nødvendigvis tilgodeses i et enkelt forløb. De faglige mål er i spil hele tiden, og det forudsætter, at man arbejder med dem i hele kursusforløbet. Nedenfor følger en uddybning af de faglige mål med små konkretiseringer af, hvorledes målene kan opfyldes. Eksemplerne i det følgende skal ses som vejledende. - redegøre for centrale udviklingslinjer i Danmarkshistorien efter Viden om centrale udviklingslinjer i det moderne Danmark er væsentlige forudsætninger for overhovedet at forstå det samfund, kursisterne skal blive en del af. Kursisterne forventes ikke at få indgående kendskab til tiden efter 1900 op til i dag. Derimod forventes det, at kursisterne er i stand til at redegøre for de centrale udviklingslinjer, som har betydning for det nutidige danske samfund. - redegøre for det danske demokratis opbygning og dokumentere forståelse for demokratiets grundlæggende værdier og politiske kulturer. Det er et uomgængeligt krav til kursisterne, at de får et indgående kendskab til det danske demokrati og dets opbygning, tradition, udvikling og hvad det indebærer af rettigheder og pligter at leve i et demokrati. Derfor må kursisterne kunne gøre rede for grundlæggende demokratiske værdier som ytringsfrihed, religionsfrihed, valgret, og hvorledes disse rettigheder opfattes og behandles i det danske samfund. - beskrive forskellige sociale grupperingers levevilkår og tilværelsestolkninger i Danmark i det 20. århundrede Gennem det 20. århundrede har det danske samfund udviklet sig fra et landbrugssamfund til et højt industrialiseret, postmoderne samfund. Forudsætningen for, at kursisterne kan forstå det nutidige samfund, er viden om den udvikling, der er gået forud hvilke valg individer og samfundet har stået overfor, og konsekvenserne af de valg, der blev taget. - forholde sig kritisk til forskellige fremstillinger af historien Kursisterne kommer med meget forskellig baggrund og medbringer hver deres egen personlige historie og deres hjemlands historie. Kursisterne skal i undervisningen præsenteres for forskellige eksempler på brug af historie. - opnå færdighed i at arbejde med forskellige former for historisk materiale Kursisterne møder i deres danske dagligdag den danske historie i mange forskellige iklædninger fra avisartikler, tv-aviser, tv-underholdning eller i de lokale foreninger, hvor de færdes. For at kunne Vejledning/Råd og vink GS-bekendtgørelsen Historie C 2

3 afkode disse mange forskellige måder at formidle budskaber/informationer på skal kursisterne præsenteres for og arbejde med forskelligt materiale ud fra historiefaglige synsvinkler. - opnå færdighed i mundtlig og skriftlig fremstilling af historiske problemstillinger Kursisterne vil ofte have god erfaring med indlæring af faktuelt stof, hvorimod erfaringerne med mere problemorienteret undervisning er begrænset. Kursisterne skal derfor opøves i at arbejde med historiske problemstillinger og opøves i at behandle en problemstilling ud fra en multiperspektivisk vinkel. - indplacere temaerne fra undervisningen i en kronologisk sammenhæng Kursisterne skal være i besiddelse af overblik og være i stand til at redegøre for en historisk udvikling. 2.2 Kernestof Det er vigtigt at kernestoffet ikke læses som oversigtslæsning. Kursisterne skal have mulighed for at fordybe sig og arbejde kritisk med materialet. Desuden kan man også vælge et tema, som der arbejdes med på tværs af emnerne, fx udviklingen i kvindernes politiske og sociale rettigheder, herunder velfærdsstaten. De temaer og problemstillinger, som er angivet for hver periode, er udelukkende retningsgivende. Det er vigtigt at undervisning tager udgangspunkt i de faglige mål. Kernestoffet er følgende: fra landbrugssamfund til industrisamfund Det danske demokrati Danmark i EU/ en globaliseret verden Nationalstat og national identitet Velfærdstaten Livsvilkår og tilværelsestolkninger Hvorledes foregik overgangen fra landbrugsland til industrisamfund i Danmark og hvilke konsekvenser havde det for det politiske system? De materielle levevilkår, livsvilkår og tilværelsesfortolkninger? Nation og nationalstat og den danske identitet, som tema gennem hele perioden. Hvordan har demokratiet udviklet sig i løbet af det 20.århundrede og hvordan er det indrettet? Hvorfor er Danmark medlem af EU? Hvad har Danmarks holdning til EF/EU været efter 1957? Hvorledes påvirker integrationen vores politiske system og den økonomiske bevægelsesfrihed? Hvilke prioriteringer har Danmark gjort sig i forhold til deltagelse i internationale organisationer? Hvad er en velfærdsstat, og hvordan/hvorfor valgte blev velfærdsstaten udviklet? 2.3 Supplerende stof Kursisterne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i historie for tosprogede, herunder samspil med andre fag, skal perspektivere og uddybe kernestoffet. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Under arbejdet med kernestof og supplerende stof skal der anvendes forskellige typer af materiale, herunder forskellige mediers udtryksformer. Undervisningen tilrettelægges med progression i valg af problemstillinger, således at kursisternes muligheder for at arbejde på såvel det redegørende som analytiske niveau tilgodeses. Et forløb indenfor kernestoffet skal organiseres som projektarbejde som afsluttes med aflevering af en skriftlig rapport. Vejledning/Råd og vink GS-bekendtgørelsen Historie C 3

4 Brug af billeder og film Brug af billeder, film og multimedier får større og større betydning for den måde, mennesker fortolker, opfatter og forstår deres egen verden på. Brugen af ikke-skriftlige kilder får dermed også en stor indflydelse på den måde, historie skabes på og forstås på. Arbejdet med tekstlæsning bør derfor løbende suppleres med inddragelse af film og billeder i undervisningen, suppleret med materialekritik af den type kilder. Påstandsmodellen Påstandsmodellen er en metode, hvor den fremmedsprogede kursist får en induktiv tilgang til læringen, og hvor der vil ske en aktiv sprogproduktion Underviseren skal som udgangspunkt lave en udførlig instruktion af, hvad metoden går ud på ved at give eksempler samt forklare modellens tre trin: Kursisterne formulerer individuelt 2-3 udsagn (sandt/falsk) til det udleverede materiale. Kursisten bytter udsagn med en anden kursist, og sammen gennemgår de deres udsagn. Sammen vælger to mandsgrupperne de to bedste udsagn til præsentation for klassen. Påstandsmodellen får kursisterne til selvstændigt at forholde sig til tekstmaterialet og formidle betydningsindholdet. Det er vigtigt, at undervisningen tilrettelægges således, at kursisterne udfordres i forhold til at stille spørgsmål til det materiale, der arbejdes med. Arbejdet med udvikling af kursisternes evne til at indgå i en kritisk-dokumenterende dialog med både medkursister og underviser bør have en central placering i undervisningen, herunder arbejde med multiperspektiviske tilgange til et emne og diskussion på et veldokumenteret grundlag. Projektarbejde Kursisterne skal mindst en gang i løbet af arbejdet med kernestoffet gennemføre et projektarbejde som slutter med fremlæggelse af fx en rapport, en synopsis eller et power point show. I bedømmelsen lægges vægt på helhedsindtrykket, både hvad angår form og indhold. Formålet med det skriftlige arbejde er at træne kursisterne i at formulere sig selvstændigt og metode-kritisk om historiske problemstillinger samt give erfaringer med projektarbejde. 3.2 Arbejdsformer Der anvendes forskellige arbejdsformer. Valget af arbejdsformer skal tage højde for kursisternes medbragte sociale og studiemæssige kompetencer og forberede kursisterne på de krav der stilles i det danske uddannelsessystem. Endvidere gøres brug af undervisningsdifferentiering. I undervisningen skal der anvendes afvekslende og kursistaktiverende arbejdsformer, således at kursisterne får gode muligheder for at dokumentere, formidle og diskutere faglige sammenhænge og synspunkter. En del af dette arbejde bør tilrettelægges som udadrettede aktiviteter således, at kursister med en ikke-dansk kulturbaggrund får konkrete muligheder for empirisk og analytisk at forholde sig til levn i dansk samfunds- og kulturhistorie. Ved valg af arbejdsformer er det vigtigt, at dette kommer til at virke understøttende i læringen for at udvikle en aktiv mundtlig og skriftlig sprogproduktion. Valg af arbejdsformer. Det er karakteristisk for GIF, at kursisterne møder med mange forskellige forudsætninger. Kursisterne er fremmedsprogede og har ikke en dansk kulturbaggrund. De er derfor helt eller delvis fremmede over for såvel historiske, religiøse som samfundsmæssige problemstillinger. Dette gælder ligeledes metode- og materialekritik. Det er hensigtsmæssigt at inddrage kursisternes erfaringer og ønsker, hvilket kan give motivationsmæssige fordele. 3.3 It It inddrages i undervisningen i forbindelse med informationssøgning, bearbejdning af data og præsentation af materiale. Set fra et historiefagligt synspunkt rummer nettet store muligheder for at Vejledning/Råd og vink GS-bekendtgørelsen Historie C 4

5 finde relevant materiale. Det er imidlertid vigtigt, at kursisterne opøves i at bruge internettet og forholde sig kritisk. 3.4 Samspil med andre fag De faglige mål styrkes i samspillet med andre fag. Dette finder sted gennem et samarbejde med dansk som andetsprog om et historisk emne. Historie kan med fordel indgå i et samarbejde med andre fag. Det er nærliggende at lave samarbejde med dansk om et historisk emne. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Der foretages en løbende evaluering af kursisternes faglige niveau for at give både lærer og kursist en viden om det faglige standpunkt samt mulige faglige områder, der skal arbejdes med. Den løbende evaluering i historie kan fokusere på kursisternes konkrete udbytte af undervisningen. Kursisterne bør derfor tidligt i forløbet introduceres til den danske evalueringskultur. Det kan være i form af små evalueringer med mindre grupper af kursister og senere udvikle sig til egentlig evaluering i klassesammenhæng 4.2 Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve. Eksaminanden trækker et tema med tilhørende ukendt materiale af ca. 6-8 normalsiders omfang. Temaet skal have relation til det læste stof. Det ukendte materiale vælges af eksaminator, sendes til censor og godkendes forud for prøven. Eksaminationstiden er 30 minutter og der gives 3 timers forberedelse. Eksaminanden fremlægger temaets problemstillinger og relationerne til det læste stof, via et oplæg på ca.10 minutter. Herefter er eksaminationen en dialog mellem eksaminand og eksaminator. Bilagsmateriale til den mundtlige prøve består af 6-8 normalsiders materiale á 1300 bogstaver. Materiale skal i denne sammenhæng opfattes bredt, således at der kan bruges traditionelle historiske kilder, synspunktsmateriale, billeder, tabeller, andre former for statistik, litterære tekster, tegneserier osv. Der kan indgå grundbogsmateriale i et bilagsmateriale, såfremt der i undervisningen er arbejdet med grundbogsmateriale som synspunktsmateriale, og det så derfor indgår i eksaminationen som synspunktsmateriale. Generelt gælder, at eksaminanden kun må præsenteres for typer af materiale, der er arbejdet med i undervisningen. Der skal derfor i undervisningen inddrages et bredt udsnit af materialetyper, så der ved prøven er mulighed for at sammensætte varierede bilagsmaterialer, der kan give eksaminanden mulighed for at demonstrere evnen til, at anvende viden, metoder, begreber og teorier fra faget. Materialet udstyres med en overskrift, der klart viser hvilket tema fra undervisningen, der henvises til. (Eksempel: Velfærdsstaten ). Materialet skal dække de temaer, der er arbejdet med i det samlede forløb, herunder også forløb evt. gennemført i samarbejde med andre fag. Der udarbejdes et antal prøvesæt svarende til antal eksaminandenheder plus 3, således at den sidste eksaminand har mindst 4 opgaver at vælge mellem. Hvis et hold består af 26 kursister, og de vælger at gå til prøven i 6 grupper à 3, 2 grupper à 2 og 4 individuelle, er der 12 eksamensenheder, og der skal følgelig udarbejdes 15 forskellige bilagsmaterialer. Prøvematerialet og undervisningsbeskrivelserne sendes til censor 5 dage inden prøvens afholdelse. Hver eksamensenhed tildeles ved anonym lodtrækning den samme opgave. Forberedelsestiden anvendes til at opstille problemstillinger og relationer til det læste stof, udarbejde en disposition for præsentationen samt forberede en kort præsentation af kursistens projekt. Vejledning/Råd og vink GS-bekendtgørelsen Historie C 5

6 Prøven er individuel. Eksaminanderne kan vælge at forberede sig i grupper, med en anbefalet størrelse på 2-3. Hvis en eksamensenhed er på mere end 1 eksaminand, venter de resterende i forberedelseslokalet, hvor de må arbejde videre med det udleverede materiale og alle tilladte hjælpemidler. Eksaminanden starter normalt med en mundtlig fremlæggelse. Her indgår som minimum en præsentation af problemstilling(er), konklusion(er) og anvendte metoder. Eventuelt parallelmateriale fraundervisningen kan inddrages. Den efterfølgende del vil forme sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator, hvor punkter fra den mundtlige fremlæggelse uddybes, ligesom der kobles til faglige perspektiver som ikke er berørt. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet under 2.1. Der gives en karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Vejledning/Råd og vink GS-bekendtgørelsen Historie C 6