Årsrapport Sampension KP Livsforsikring a/s Cvr.nr

Transkript

1 Årsrapport 2011 Sampension KP Livsforsikring a/s Cvr.nr

2 INDHOLD Sampension KP Livsforsikring a/s Ledelsesberetning 2011 i korte træk 3 Nye tiltag i Forventninger til Koncernstruktur og selskabsoversigt 10 Resultat, solvens og basiskapital 12 Produkter og kunder 16 Omkostninger 20 Investeringer og afkast 22 Selskabsledelse 28 Øvrige forhold 31 Årsregnskab Koncern- og moderselskabsregnskab 32 Egenkapitalopgørelse 36 Noter, anvendt regnskabspraksis 37 Noter til regnskabet 49 Kapitalandele 69 Selskabsoplysninger Selskabsoplysninger 70 Ledelse og ledelseshverv 72 Påtegninger og erklæringer Ledelsespåtegning 73 Intern revisions erklæringer 74 Den uafhængige revisors erklæringer 76 2

3 Ledelsesberetning 2011 i korte træk Året 2011 var især kendetegnet af kraftig uro på de finansielle markeder. Derudover var Sampension især påvirket af afskaffelsen af ydelsesgarantier i henhold til aftale med de centrale overenskomstparter bag de kollektive pensionsordninger og af implementering af nye kontributionsregler vedrørende fordeling af resultatet for gennemsnitsrentepensioner med virkning fra 1. januar Hovedresultaterne for Sampension KP Livsforsikring a/s (Sampension) er følgende: Investeringsafkast på 4,0 % før PAL for 3 i 1 Livspension (markedsrente) Investeringsafkast (kunder) på 20,2 % før PAL for gennemsnitsrente Balanceafkast på 8,7 % efter PAL for gennemsnitsrente Bonusgrad på 3,8 % i rentegruppe A med højeste gennemsnitlige grundlagsrenter Præmieindtægterne steg med 1,0 % Omkostninger i procent af præmier udgjorde 2,6 %. Udviklingen på de finansielle markeder i 2011 De finansielle markeder var gennem året stærkt påvirket af den europæiske statsgældskrise, som efter sommeren voksede til også at omfatte nogle af euroområdets store økonomier. Gældskrisen har bidraget til at øge usikkerheden omkring den fremtidige økonomiske udvikling og skabt yderligere nervøsitet blandt investorerne. Samtidig er det under gældskrisen blevet klart, at statspapirer ikke per automatik er risikofrie. Værdien af det globale aktiemarked, målt ved MSCI All Country IMI indekset i lokal valuta, blev reduceret med 7 % i Især europæiske og asiatiske aktier trak ned, mens der var et lille positivt afkast i USA. Det brede danske aktieindeks faldt i samme periode med 16 %. Under uroen har markedsdeltagerne søgt efter sikre havne, hvor pengene vurderedes at kunne placeres sikkert. Flugten væk fra risikable aktiver øgede bl.a. prisen på guld og styrkede schweizerfrancen. Tilsvarende faldt renterne på danske og tyske statsobligationer markant efter en periode med øget efterspørgsel, hvorimod renterne i de mest gældsplagede lande steg betydeligt. Den danske stat betragtes af mange som en sikker havn, hvilket bl.a. kan ses på Nationalbankens valutareserve, som voksede til lidt under 500 mia. kr. Det fik i december Nationalbanken til at nedsætte den pengepolitiske rente uafhængigt af Den Europæiske Centralbank (ECB). Den store tillid til dansk økonomi betød, at spændet mellem den 10-årige danske og tyske statsobligationsrente mod slutningen af året blev negativt. Dette medvirkede til at reducere danske pensions- og forsikringsselskabers økonomiske buffere, da spændet indgår i Finanstilsynets diskonteringsrentekurve til opgørelse af hensættelser til pensioner. Da daglige ændringer i diskonteringsrentekurven som følge af ændringer i spændet mellem tyske og danske statsobligationer er vanskelige at afdække i markedet, valgte Finanstilsynet at ændre konstruktionen af diskonteringsrentekurven, så landespændet bl.a. indgår som et 12 måneders glidende gennemsnit med en nedre grænse på nul. Beslutningen om anvendelse af den nye diskonteringsrentekurve var frivillig for det enkelte selskab, og forudsætter bl.a. indregning af landespændsrisikoen i det individuelle solvensbehov. Sampension har valgt at anvende den landespændsjusterede diskonteringsrentekurve. 3

4 Det faldende renteniveau smittede af på swaprenterne, om end i knap så høj grad som for statsobligationer. Den 30-årige tyske swaprente lå ved udgangen af 2011 på 2,6 % mod 3,5 % ved udgangen af forrige år. Udviklingen resulterede i høje afkast på Sampensions afdækningsportefølje i gennemsnitsrentemiljøet, så det samlede afkast vedrørende kunder blev på 20,2 % for Investeringsafkast i markedsrentepension - 3 i 1 Livspension Investeringsafkastet før pensionsafkastskat (PAL) for 3 i 1 Livspension var 4,0 %. Sampension tilpasser løbende risikoen til kundens alder ved at placere opsparingen i årgangspuljer med hver sin investeringsprofil, så investeringerne frem mod pensionering bliver mindre risikofyldte. Årgangspuljer 3 i 1 Livspension, udvalgt e Afkast 25 år 0,9 45 år 2,7 64 år 6,5 I alt 4,0 Pct. Alle årgangspuljer gav positive afkast i De ældste puljers højere andel af obligationer medførte, at afkastet her var højere end for de yngste puljer. Det høje afkast for pensionister medfører, at kommende års pensionsudbetalinger øges. Investeringsafkast i gennemsnitsrentepension I gennemsnitsrentemiljøet opgøres et afkast af den egentlige investeringsportefølje og et afkast af afdækningsporteføljen, som overvejende består af finansielle instrumenter til afdækning af renterisiko på hensættelser til pensioner. Herudover beregnes et balanceafkast, der er udtryk for afkastene i investeringsporteføljen og afdækningsporteføljen reguleret for udviklingen i hensættelser til pensioner som følge af renteændringer. Resultatet af investeringsporteføljen efter PAL var et positivt afkast på 2,3 mia. kr. Afkastet var især positivt påvirket af obligationer med kreditrisici og unoterede aktier. Resultatet af afdækningsporteføljen efter PAL var positivt med 11,8 mia. kr. Det skal ses i sammenhæng med, at hensættelserne til pensionerne er steget med 7,3 mia. kr., samt at bonuspotentiale på fripoliceydelser er faldet som følge af faldende renter. Det samlede resultat af investeringsporteføljen, afdækningsporteføljen og ændring i hensættelser var positivt med 6,8 mia. kr., svarende til 8,7 % efter PAL (balanceafkast). Forbedret kollektivt bonuspotentiale Kollektivt bonuspotentiale blev forøget med 1,6 mia. kr. til 3,3 mia. kr. pr. 31. december Selskabets fire rentegruppers bonusgrader udgør mellem 3,8 % og 9,6 % mod intervallet 0 % - 9,2 % pr. 1. januar Udviklingen var positivt påvirket af det høje balanceafkast, jf. omtalen ovenfor. Udviklingen var negativt påvirket af, at livsforsikringshensættelserne i 2011 blev forøget med 1,4 mia. kr. som følge af anvendelsen af Finanstilsynets benchmark for forventede fremtidige levetidsforbedringer. Herudover blev 4

5 hensættelser til pensioner forøget med 0,8 mia. kr. i 2011 som følge af højere observeret nuværende levetid. Overdækningsgraden (fri basiskapital i forhold til kundernes depoter) er pr. 31. december 2011 på 5,0 % mod 5,2 % ved udgangen af Præmier og omkostninger I 2011 var der en præmievækst på i alt 1 %. Det er tilfredsstillende set i lyset af den negative udvikling på arbejdsmarkedet med en nedgang i antallet af beskæftigede indenfor den offentlige sektor med pensionsordning i Sampension. Omkostningerne steg lidt mere end præmierne, og det medførte at omkostninger i procent af præmier udgjorde 2,6 % for 2011 mod 2,5 % i Omkostninger set i forhold til kundernes depoter udgjorde 0,19 %, hvilket var uændret i forhold til Omkostningsniveauet er fortsat lavt i betragtning af, at Sampension tilbyder fleksible produkter og et højt serviceniveau. Omkostninger pr. forsikret steg, primært på grund af fald i antal kunder som følge af, at der i 2011 blev udbetalt fripolicer med små depoter til godt kunder. UDVALGTE HOVED- OG NØGLETAL Mio. kr. Mio. kr. Præmier i alt Markedsrente Gennemsnitsrente Investeringsaktiver, netto Hensættelser i alt Markedsrente Gennemsnitsrente Kollektivt bonuspotentiale Balance i alt Fri basiskapital Pct. Pct. Omkostninger i procent af præmier 2,6 2,5 Omkostninger i procent af hensættelser 0,19 0,19 Omkostninger pr. forsikret (kr.) Investeringsafkast før PAL Markedsrente 4,0 10,8 Gennemsnitsrente før renteafdækning 3,3 2,4 Gennemsnitsrente (N1 kunder ) 20,2 16,2 Balanceafkast gennemsnitsrente 8,7 11,6 Overdækningsgrad 5,0 5,2 Bonusgrad (i 2011 rentegruppe A) 3,8 2,6 5

6 Nye tiltag i 2011 Sampensions strategi: Fokus 2011/2012 Sampensions bestyrelse vedtog i december 2010 en ny overordnet strategi for virksomheden, Fokus Samtidig blev det besluttet, at strategien er dynamisk, så den løbende justeres, hvis der er behov for det. Efter at have arbejdet med strategien igennem 2011 er det besluttet at fortsætte strategien uændret, så den nu er blevet til Fokus Strategien tager udgangspunkt i, at Sampension er et kundeejet aktieselskab, og at Sampensions formål er at levere det bedste - herunder omkostningseffektive - pensionsprodukt til flest mulige kunder. Fokus 2011/2012 består af fire fokusområder i prioriteret rækkefølge: 1. Finansiel styrke 2. Produktudvikling 3. Kritisk størrelse 4. Positivt omdømme. Finansiel styrke er den afgørende prioritering og det pejlemærke, der skal styres efter i de kommende år. Finansiel styrke skal forstås som: 1. En styrket solvenssituation 2. Konkurrencedygtige investeringsafkast 3. Lave investerings- og administrationsomkostninger. Produktudvikling skal under hensyntagen til den finansielle styrke løbende tilpasses på baggrund af væsentlige kundeønsker og behov i markedet og således, at det udbudte produkt er tidssvarende og omkostningseffektivt. En kritisk størrelse er afgørende for, at Sampension kan fastholde tilstrækkeligt lave enhedsomkostninger. Et positivt omdømme er funderet i opfattelsen af Sampension som et professionelt og veldrevet pensionsselskab. Dette er blandt andet en forudsætning for at fastholde relationen til eksisterende kunder og udviklingen af relationer til potentielle kunder. En væsentlig faktor for at strategien kan lykkes, er medarbejderne i Sampension. Derfor skal Sampension fastholdes som en attraktiv arbejdsplads med fokus på høj motivation, som kommer fra at arbejdet opleves meningsfyldt for den enkelte indsatser og resultater anerkendes virksomheden udvikler sig der lægges betydelig vægt på medarbejdertrivsel. I efterfølgende afsnit omtales de væsentligste tiltag i 2011, som understøtter strategien. Afskaffelse af ydelsesgarantier Solvens II-direktivet, som er vedtaget i EU, vil ved implementering af reglerne afgørende ændre forudsætningerne for de ydelsesgarantier, der tidligere er givet på pensionsordninger oprettet efter gen- 6

7 nemsnitsrente-princippet. Det skyldes, at de nye solvensregler vil medføre en markant skærpelse af de kapitalkrav, der gælder for pensionsprodukter med ydelsesgaranti. Sampension besluttede derfor fra 1. januar i samarbejde med de centrale overenskomstparter bag pensionsordningerne - at afskaffe ydelsesgarantierne for kunder med policer oprettet på gennemsnitsrente. Der er ikke sket ændringer i de øvrige vilkår, som gælder for pensionsordningerne. Finanstilsynet har fastslået, at Sampension har handlet inden for reglerne i god skik bekendtgørelsen ved at afskaffe ydelsesgarantien ved aftale med aftaleparterne. Forbrugerombudsmanden har efterfølgende igangsat en undersøgelse af grundlaget for afskaffelse af garantierne. Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet. Sampension har baseret beslutningen på uafhængig juridisk rådgivning fra både professorer på Københavns Universitet og fra det private advokatfirma Plesner. Beslutningen er desuden truffet ud fra ønsket om at stille forsikringstagerne bedst muligt. Sampension anser beslutningen om afskaffelse af garantier som hvilende på et sikkert juridisk grundlag. Sampension tilrettelægger fortsat investeringsstrategien på en sådan måde, at der opnås størst mulig sikkerhed for, at de policemæssige ydelser kan udbetales. Ny og mere rimelig fordeling af omkostninger For at sikre en mere rimelig fordeling af omkostningerne blandt kunderne ændrer Sampension fra 1. januar 2012 den måde, omkostninger opkræves på. Der er samtidig tale om en forenkling i forhold til tidligere. Fremover skal alle betale det samme for at få administreret deres pension. Tidligere har omkostningerne været delvist knyttet til præmiens størrelse, og de har været op til kr. årligt for præmiebetalende kunder. I 2012 vil omkostningerne for alle kunder være 552 kr. Dermed vil langt de fleste kunder, der indbetaler til deres ordning, opleve et kraftigt fald i omkostningerne. Sampension har gennem de seneste år konsekvent haft fokus på at nedsætte de maksimale omkostninger til administration og leverer nu et fuldt udbygget livscyklusprodukt til faste, lave omkostninger. Nye produkttiltag Sampension har fokus på løbende at udvikle pensionsprodukter med tilhørende services, der understøtter aftaleparternes interesser på pensionsområdet til gavn for de forsikrede. Sampension tilbød i 2011 flere nye produkter, bl.a. kan nævnes Delpension og Visse kritiske sygdomme til børn: Delpension Delpension målrettes seniormedarbejdere, der ønsker at gå ned i arbejdstid uden at den samlede indkomst reduceres tilsvarende. Når kunden opnår alderen for aldersudbetaling (f.eks. efterlønsalderen), kan kunden påbegynde udbetalingen af en del af sit pensionsdepot. Indbetalingen fortsætter på den øvrige del af kundens pensionsordning. Delpension giver derved kunden mulighed for gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvor kunden kun oplever en beskeden nedgang i sin samlede indkomst. Visse kritiske sygdomme til børn Sampension tilbyder nu også forsikringsdækning ved visse kritiske sygdomme til børn. Forsikringen giver i tilfælde af kritisk sygdom barnets forældre et engangsbeløb og dermed økonomisk frihed til f.eks. at tage orlov fra arbejde, til privat pleje eller til at specialindrette hjemmet. 7

8 Forsikringen oprettes som et gruppelivsprodukt med forsikringsbetingelser særligt tilpasset børn. Forsikringen tegnes i tilknytning til forsikringsdækningen ved visse kritisk sygdomme til voksne. Ny hjemmeside En af de prioriterede indsatser i stategien er løbende at forbedre kommunikation og omdømme. Med udgangspunkt heri og i en ny visuel identitet for Sampension - har Sampension lanceret en ny hjemmeside ( med nyt grafisk design samt ny struktur, så det nu er endnu nemmere at finde informationer, bl.a. om Sampensions produkter og serviceydelser. I 2011 har mere end besøgt den personlige del af hjemmesiden, hvor kunderne kan følge udviklingen og se deres aktuelle pensionsoplysninger. Lovgivning og brancheinitiativer I lighed med øvrige selskaber i branchen har Sampension også i 2011 arbejdet med en række tiltag, som skyldes ændret lovgivning eller brancheinitiativer. En del af disse tiltag indgår samtidig i strategien og som en aktiv del af styringen af virksomheden. Ny kontributionsbekendtgørelse Den 1. januar 2011 trådte Finanstilsynets nye kontributionsbekendtgørelse i kraft. Formålet er at skabe klare rammer for en rimelig fordeling af det realiserede resultat i gennemsnitsrentemiljøet, så der ikke sker strukturel omfordeling mellem forskelligartede pensionsaftaler. Under den nye kontributionsbekendtgørelse er bestanden derfor opdelt i homogene risiko-, omkostnings- og rentegrupper, hvor der i rentegrupperne maksimalt må være en forskel i gennemsnitlig grundlagsrente på 1 procentpoint. I Sampension følger opdelingen i kontributionsgrupper Sampensions kundegrupper, dvs. Fire risikogrupper med kundegrupperne for hhv. o Overenskomstansatte i kommuner m.fl. o Statsansatte o Grafisk Pension o Genforsikrede tjenestemænd To omkostningsgrupper med kundegrupperne for hhv. o Overenskomstansatte o Genforsikrede tjenestemænd Fire rentegrupper med gennemsnitlig grundlagsrente hhv. o Mellem 4,5 % og 3,5 % (A) o Mellem 3,5 % og 2,5 % (B) o Mellem 2,5 % og 1,5 % (C) o Mellem 1,5 % og 0,5 % (D). I forbindelse med overgangen til den nye kontributionsbekendtgørelse pr. 1. januar 2011 blev ufordelte reserver (kollektivt bonuspotentiale og for rentegrupperne også markedsværdiregulering) fordelt ud på kontributionsgrupperne, og herefter kan tab kun dækkes indenfor gruppen. I den forbindelse knyt- 8

9 tes bonuspotentiale på fripoliceydelser og akkumuleret markedsværdiregulering til rentegrupperne. I Sampension kan 90 % af bonuspotentiale på fripoliceydelser anvendes til at dække tab, idet 10 % reserveres til kundernes tilbagekøb af policer. Tab udover gruppens reserver dækkes for pensionsordninger uden ydelsesgaranti af ydelsesnedsættelser og for ordninger med ydelsesgaranti af egenkapitalen. Fælles initiativer i pensionsbranchen - Forbrugerplan 2010 Pensionsselskaberne har i samarbejde med brancheforeningen Forsikring & Pension (F&P) gennemført en række aktiviteter - under navnet Forbrugerplan med det formål, at styrke kundernes overblik over egne pensionsforhold og give kunderne mulighed for at sammenligne omkostninger på tværs af pensionsselskaberne. Fra juli 2011 er kunderne via Sampensions hjemmeside blevet informeret om de årlige administrationsog investeringsomkostninger i kroner (ÅOK) og i procent (ÅOP), der er forbundet med administrationen af deres pensionsordning i Sampension. Revisionen afgiver erklæring om principperne for beregning af ÅOK og ÅOP. I december 2011 blev der endvidere introduceret en omkostningsmåler på selskabets hjemmeside, der viser Sampensions administrations- og investeringsomkostninger ved opsparing til pension. Dette giver udgangspunkt for at sammenligne Sampensions omkostninger med andre pensionsselskabers omkostninger. Sampension har også introduceret et pensionsoverblik, som samler væsentlige oplysninger om kundens pensionsordning på en enkelt side, herunder seks centrale oplysninger bestemt af F&P. Pensionsoverblikket anvendes ved nytegning og ved årlig udsendelse af pensionsoplysninger til Sampensions kunder. Ophævelse af små fripolicer Sampension arbejder for, at kunder med små fripolicer samler deres pensionsordninger, så kunderne derved reducerer omkostningerne til deres pensionsordninger. Dette er i overensstemmelse med et fælles brancheinitiativ. Selskabet oplyser således kunder med en fripoliceopsparing på mindre end kr. om, at denne kan overføres til kundens aktuelle arbejdsmarkedspensionsordning. Sampension kræver ikke gebyr ved overførsel af pensionsordninger. Sampension hævede i 2011 beløbsgrænsen for, hvornår selskabet tager initiativ til at ophæve og overføre eller udbetale små fripolicer til kunden. Det er sket for at sikre, at omkostningerne til administration af kundernes pensionsordninger står i rimeligt forhold til opsparingens størrelse. Beløbsgrænsen er hævet til kr. i kundernes depot. På den baggrund har Sampension i 2011 ophævet godt pensionsordninger og udbetalt depotet til kunden. Herudover forventes ca pensionsordninger overført til andre selskaber i 1. kvartal Automatisk besked ved kritisk sygdom I samarbejde med Sundhedsstyrelsen har F&P udviklet en samkøringsløsning, som gør alvorligt syge personer opmærksomme på, at de kan være berettiget til udbetaling fra deres pensionsselskab ved visse kritiske sygdomme. Samkøringen bevirker, at Sundhedsstyrelsen sender et brev til den forsikrede om, at denne kan være berettiget til udbetaling ved visse kritiske sygdomme, og derfor bør kontakte sit pensionsselskab. Sampension tilsluttede sig ordningen i maj 2011, og der er siden udsendt knap 550 breve fra Sundhedsstyrelsen til Sampensions kunder. 9

10 Nye kapitalkrav på vej (Solvens II) Det forventes, at EU beslutter at udskyde Solvens II introduktionen med minimum et år, således at reglerne tidligst træder i kraft den 1. januar Solvens II-direktivet fastlægger de overordnede rammer for europæiske forsikringsselskabers kapitalkrav, risikostyring, god selskabsledelse samt rapporteringsforpligtelser over for tilsynsmyndigheder og offentligheden. Direktivet søger at bygge bro mellem selskabernes risiko og kapital ved at indføre mere risikoorienterede beregningsmetoder for opgørelse af selskabernes kapitalkrav. Solvens II-direktivet er et såkaldt totalharmoniseringsdirektiv uden særligt råderum for nationale løsninger og fortolkninger. De præcise regler ligger endnu ikke fast. I forhold til gældende regler vil Solvens II på flere områder indebære skærpede krav, og det betyder også flere administrative byrder. Sampension deltager via F&P aktivt i arbejdet med at forsøge at påvirke den europæiske lovgivningsproces. Sampension følger løbende med i udviklingen i reglerne, således at selskabet kan leve op til dem, når de træder i kraft. Det primære fokus i 2011 har været de kommende krav om indberetninger, som vil medføre en mangedobling af indberetningsbyrden og en væsentlig større kompleksitet sammenlignet med de eksisterende krav. Sampension etablerede i 2010 et Solvens II-projekt. Målsætningen for projektet er først og fremmest implementering og efterlevelse af Solvens II-reglerne. Derudover er der formuleret en række forretningsmæssige mål, som understøtter Sampensions strategi. Hensigten er således at høste flere gevinster af den investering, der foretages. Der er i 2011 arbejdet med at analysere det fremtidige databehov og udeståender i forhold til det. Forventninger til 2012 Sampension forventer en fortsat moderat vækst i præmieindtægten i Det skal ses i lyset af den generelle lave lønudvikling i samfundet. Der forventes et lille fald i antal kunder, der indbetaler præmier. Udbetalinger af pensioner forventes at stige. Det skyldes et stigende antal pensionister samt større opsparing for den enkelte. Depotrentesatsen for et gennemsnitsrenteprodukt i Sampension afhænger af pensionsaftalens grundlagsrenter. Den gennemsnitlige depotrente før PAL udgør 3,80 % pr. 1. januar Depotrenten efter skat falder marginalt på grund af, at PAL-skattesatsen forhøjes fra 15,0 % til 15,3 %. For ordninger med markedsrente vil afkastet afhænge af udviklingen på de finansielle markeder. Sampensions resultat vil afhænge af udviklingen på de finansielle markeder. Baseret på et uændret renteniveau og et samlet investeringsafkast på 2,6 % (før PAL) forventes egenkapitalen at få et resultat efter skat for 2012 på ca. 160 mio. kr. Koncernstruktur og selskabsoversigt Sampension koncernen består af moderselskabet og en række datterselskaber og associerede selskaber. De varetager tilsammen koncernens forretningsområder. 10

11 Sampension Administrationsselskab a/s Selskabet varetager administration af pensionsordninger og pleje af investeringsporteføljer i henhold til Sampensions servicekundekoncept. Pt. administreres selskaber i Sampension koncernen. Sampension Administrationsselskab har udviklet en løsning målrettet til pensionskasser og firmapensionskasser, hvor Sampension kan varetage hele eller dele af driften og de administrative opgaver indenfor f.eks. policeadministration og kundeservice, suppleret med tilvalg af andre relaterede ydelser inden for det finansielle område (økonomi, aktuaropgaver mv.). Sampensions effektive administration bygger på en moderne it-platform, som i kombination med effektive processer og kompetente medarbejdere sikrer en effektiv drift og et markedsledende produkt- og servicetilbud på et konkurrencedygtigt omkostningsniveau til gavn for den enkelte pensionskasse og dens medlemmer. Dertil kommer, at Sampension prioriterer samarbejdet med de forskellige kundegrupper højt, og der er etableret forskellige modeller for den udøvelse af indflydelse, der tilbydes kundegrupperne. I forhold til flere kundegrupper er der etableret egentlige kundegruppebestyrelser, hvor der træffes beslutning om ordningernes indhold (produktvalg, ydelsesstruktur mv.) og gruppelivsordningen (produktsammensætning, ydelsesniveauer). Endvidere drøftes den samlede Sampension-ordnings udvikling samt Sampensions investeringsstrategi og økonomi. I kundegruppebestyrelserne er overenskomstparterne bag pensionsordningerne repræsenteret. Både for disse ordninger og for en række øvrige ordninger er der etableret såkaldte kontaktudvalg med henblik på forberedelse og formidling af ønsker til ændringer af pensionsordningen samt opfølgning på administration, rådgivning og kommunikation. Kontaktudvalget består af repræsentanter fra lønmodtagerorganisationerne samt evt. fra arbejdsgivere eller arbejdsgiverorganisationerne bag pensionsordningerne samt af Sampensions markedssekretariat. SAAM A/S Selskabet driver virksomhed som investeringsrådgiver efter reglerne i kapitel 20 a i Lov om finansiel virksomhed. Øvrige selskaber Desuden består koncernen af flere ejendomsaktieselskaber, som ejer den væsentligste del af koncernens ejendomsportefølje, samt af en række investeringsselskaber og -foreninger, som især omfatter alternative investeringer og aktier i både gennemsnits- og markedsrentemiljøet. I 2011 er der foretaget en omstrukturering af selskaberne i Sampension koncernen. Der er oprettet to nye selskaber, Sampension Private Equity K/S og Sampension Structured Credit K/S, som pr. 1. januar 2012 har overtaget aktiviteten i Sampension Alternative Investments F.M.B.A. De hidtidige investeringer i F.M.B.A. et videreføres i de to nystiftede K/S er. Som en konsekvens af omstruktureringen er foreningen opløst i 1. kvartal

12 Selskabsoversigt pr. 31. december 2011: Sampension KP Livsforsikring a/s 100 % Sampension KP Danmark A/S Danmark Resultat Det realiserede resultat er årets forsikringstekniske resultat for bestanden af gennemsnitrenteordninger, der er omfattet af kontributionsprincippet. Resultatet opgøres før PAL, før ændring i kollektivt bonuspotentiale og før tildeling af bonus til kunderne. Det realiserede resultat fordeles mellem gennemsnitsrentebestanden og egenkapitalen efter kontributionsprincippet. Det sikrer en rimelig fordeling af resultatet. I forhold til tidligere år er fordelingen æn- 100 % Sampension KP Sampension 100 % International A/S Administrationsselskab Danmark a/s 100 % Sampension Invest * Danmark 100 % KP SG s.a. Frankrig SAAM A/S 100 % 100 % Sampension Global Real Estate K/S Danmark 100 % KP CE s.a. Frankrig Komplementarselskabet Alternative Investments ApS 100 % 100% Sampension Forestry K/S Danmark 90 % Fallcorner Holding BV Holland 100 % Sampension Private Equity K/S Danmark Forsikringsselskab Ejendomsselskab Investeringsselskab 100 % Sampension Structured Credit K/S Danmark Administrationsselskab Investeringsrådgivnings- selskab 100 % Sampension Alternative Investments F.M.B.A. ** Danmark * Foreningen Sampension Invest består af fem afdelinger med forskellig aktivsammensætning. ** Foreningen er opløst i 1. kvartal Resultat, solvens og basiskapital 12

13 dret, så egenkapitalen ikke mere har andel i afkast af renteafdækningsporteføljen. Egenkapitalen tildeles en forholdsmæssig andel af årets afkast af investeringsporteføljen. Endvidere tildeles egenkapitalen resultatet af Sampensions forretning i Forenede Gruppeliv. For garanterede gennemsnitsrentepolicer tildeles egenkapitalen en risikoforrentning på 0,5 % af policens depotandele med en grundlagsrente på mindst 4,25 % plus 0,24 % af policens depotandele med en grundlagsrente under 4,25 %. Egenkapitalen tildeles ikke risikoforrentning for ugaranterede policer eller for omkostnings- og risikogrupperne. I 2011 var moderselskabets resultat (samlede totalindkomst) før skat et overskud på 333 mio. kr. Det består især af egenkapitalens andel af årets positive afkast af investeringsporteføljen samt risikoforrentning. Resultat efter skat er et overskud på 267 mio. kr., hvilket er højere end forventet. Koncernens resultat før minoritetsaktionærers andel blev i mio. kr. mod 785 mio. kr. i Det lavere resultat i forhold til sidste år skyldes især lavere andel af investeringsafkast til egenkapitalen, jf. den ændrede fordeling af investeringsafkast. Koncernen havde i 2011 en skatteudgift på 84 mio. kr. Det realiserede resultat er efter ændring af kontributionsbekendtgørelsen opdelt på rente-, omkostnings- og risikogrupper. Nedenfor er vist resultatfordelingen for 2011 med sammenligningstal for Realiseret resultat for rente-, risiko- og omkostningsgrupper Mio. kr Rentegrupper i alt: Investeringsafkast før PAL Ændring i markedsværdiregulering Tilskrevet grundlagsrente Andet Realiseret renteresultat i henhold til kontributionsbekendtgørelsen Pensionsafkastskat Til fordeling efter pensionsafkastskat Fordelt til pensionsopsparere: Tilskrevet bonus Ændring i anvendt bonuspotentiale på fripoliceydelser Overført til kollektivt bonuspotentiale, rentegrupper Investeringsafkast og risikoforrentning til egenkapitalen Omkostningsgrupper i alt: Omkostningsbidrag Faktiske administrationsomkostninger Realiseret omkostningsresultat i henhold til kontributionsbekendtgørelsen Tilskrevet bonus Overført til kollektivt bonuspotentiale, omkostningsgrupper Negativt omkostningsresultat som dækkes af egenkapitalen *) -3 0 Risikogrupper i alt: Realiseret risikoresultat i henhold til kontributionsbekendtgørelsen Tilskrevet bonus Overført til kollektivt bonuspotentiale, risikogrupper Negativt risikoresultat som dækkes af egenkapitalen *) *) Beløbet påføres skyggekonto

14 Det høje renteresultat har gjort det muligt at overføre 2,2 mia. kr. vedrørende det realiserede resultat til kollektivt bonuspotentiale. Saldo på skyggekonto fra 2010 og tidligere år, inklusive forrentning for 2011, udgør mio. kr. pr. 31. december Skyggekonto for 2011 udgør 46 mio. kr. vedrørende risiko- og omkostningsgrupper. Individuelt solvensbehov Reglerne om individuelt solvensbehov fra 2007 blev opdateret i efteråret De kan ses som en forløber for de kommende Solvens II-regler. Selskaberne skal bl.a. identificere og beløbsmæssigt fastsætte de risici, som de er udsat for indenfor en tidshorisont på ét år. Den af bestyrelsen fastlagte risikoprofil danner grundlag for opgørelse af Sampensions individuelle solvensbehov. Ved fastlæggelse af Sampensions model for opgørelse af individuelt solvensbehov er der taget højde for Sampensions væsentligste risici. Modellen for opgørelse af det individuelle solvensbehov er vedtaget af bestyrelsen. Bestyrelsen vurderer løbende udviklingen i de væsentligste risici og godkender rapportering om individuelt solvensbehov. Nedenfor er redegjort for beregningsmetode for de væsentligste risikobidrag: Risikobidrag Markedsrisici Finanstilsynets landespændsrisiko Beregningsmetode Kapitalkravet, der følger af markedsrisici, fastsættes som Finanstilsynets gule risikoscenarie, hvor selskabets investeringer og livsforsikringshensættelsernes renterisiko påvirkes af samtidige ændringer i de økonomiske forudsætninger (stress). Kapitalkravet til dækning af landespændsrisikoen opgøres som ændringen i hensættelserne svarende til, at det gennemsnitlige landespænd de foregående 12 måneder, der indgår i den landespændsjusterede rentekurve, bliver reduceret til 0 basispoint. Forsikringsmæssige risici Kapitalkravet til dækning af levetidsrisiko svarer til et fald i dødelighedsintensiteten på 15,5 %. Stresset udtrykker usikkerheden ved den nuværende dødelighed og de forventede fremtidige levetidsforbedringer, som er indregnet i livsforsikringshensættelserne. Kapitalkravet knyttet til invaliderisiko fastsættes som en stigning i invalideintensiteten på 15 %. Til dækning af risikoen for katastrofer tillægges et beløb på 0,15 % af de samlede positive risikosummer ved henholdsvis død og invaliditet. Operationelle risici Kapitalkravet knyttet til operationelle risici beregnes som 0,45 % af livsforsikringshensættelser for gennemsnitsrenteforsikringer, 25 % af administrationsomkostninger for markedsrenteforsikringer samt 4 % af præmierne for Sampensions forretning i Forenede Gruppeliv. 14

15 Beregning af risikobidragene er metodemæssigt baseret på stress i forhold til selskabets regnskabsmæssige balance på opgørelsesdatoen. Der indregnes ikke risikospredningsfradrag, da modellens stress er fastsat som samtidige tab på de relevante risikotyper, og der indgår heller ikke risikospredningsfradrag mellem risikobidragene. I de beregnede risikobidrag fratrækkes følgende: Risikofradrag og risikodækninger Beregningsmetode Dækning med kollektivt bonuspotentiale og tabsdækkende bonuspotentiale på fripoliceydelser Nedsættelse af policemæssige ydelser på ugaranterede produkter Negativ selskabsskat Kontribution sker inden for hver rentegruppe, hvilket betyder, at det samlede tab for garanterede og ugaranterede forsikringer dækkes af gruppens kollektive bonuspotentiale og gruppens samlede tabsdækkende bonuspotentiale på fripoliceydelser. Tab vedrørende ugaranterede forsikringer dækkes ved en nedsættelse af ydelserne, når alle tabsabsorberende bonuspotentialer er opbrugt. For den del af tab, der dækkes af egenkapitalen, modregnes negativ selskabsskat som udgangspunkt med en sats på 25 %. Risikobidrag fratrukket risikofradrag og risikodækninger beregnes for hver af de fire kontributionsmæssige rentegrupper samt egenkapitalen. Hvis risici minus dækninger for en gruppe bliver negativ, sættes det individuelle solvensbehov for gruppen til nul. Det individuelle solvensbehov er den kapital, der er nødvendig for at sikre, at der er en meget lille sandsynlighed for, at pensionsopsparerne lider tab som følge af selskabets insolvens. Sampension skal til enhver tid have kapital til at dække det største af det individuelle solvensbehov og det traditionelle kapitalkrav. Det traditionelle kapitalkrav beregnes som en procentsats af livsforsikringshensættelserne. Basiskapital Bestyrelsen foreslår, at årets resultat overføres til Overført resultat under egenkapitalen. Egenkapitalen udgør herefter 7,4 mia. kr. Efter fradrag af immaterielle anlægsaktiver samt udskudte skatteaktiver på i alt 0,4 mia. kr. udgør basiskapitalen 7,0 mia. kr. Nedenfor er vist solvenskrav og basiskapital: Solvenskrav og basiskapit al mio. kr Basiskapital Traditionelt kapitalkrav Individuelt solvensbehov Fri basiskapit al: I forhold til traditionelt kapitalkrav I forhold til individuelt solvensbehov Overdækningsgrad: I forhold til traditionelt kapitalkrav 7,7% 5,2% I forhold til individuelt solvensbehov 5,0% 7,3% 15

16 Basiskapitalen er i 2011 forøget med 0,3 mia. kr. i forhold til ultimo Det traditionelle kapitalkrav er på 2,0 mia. kr. mod 3,5 mia. kr. ved udgangen af Faldet skyldes afskaffelse af ydelsesgarantier fra 1. januar Selskabets individuelle solvensbehov udgør pr. 31. december ,8 mia. kr. og er dermed det højeste af de to solvenskrav. Stigningen i individuelt solvensbehov på 1,6 mia. kr. i forhold til ultimo 2010 skyldes især modelændringer samt forøgede risici som følge af rentefald. Fri basiskapital udgør 3,3 mia. kr. i forhold til det individuelle solvensbehov. Overdækningsgraden (fri basiskapital i forhold til kundernes depoter) er pr. 31. december 2011 på 5,0 % mod 5,2 % ved udgangen af 2010, når nøgletallet beregnes i forhold til det højeste solvenskrav. Kollektivt bonuspotentiale Kollektivt bonuspotentiale udgjorde ved udgangen af ,7 mia. kr. Heri indgik der et beløb på 0,3 mia. kr., som kun vedrørte Kundegruppen Grafisk Pension. Ved overgangen til ny kontribution er kundegruppen ophørt med at være en særskilt delbestand og har derfor fået tilskrevet sin særlige andel af kollektivt bonuspotentiale til depoterne. Kundegruppen indgår nu i de nye kontributionsgrupper. Nedenfor er vist kollektivt bonuspotentiale samt bonusgrader fordelt på kontributionsgrupper ved udgangen af 2011: Kollektivt bonuspotentiale og bonusgrader pr Mio. kr. Kollektivt bonuspotentiale Pct. Bonusgrader Rentegruppe A ,8% Rentegruppe B 889 9,6% Rentegruppe C 773 5,3% Rentegruppe D 11 7,8% Omkostnings- og risikogrupper 123 0,2% I alt ,1% Det fremgår af oversigten, at selskabets fire rentegrupper har kollektive bonuspotentialer svarende til bonusgrader mellem 3,8 % og 9,6 %. De tilsvarende bonusgrader udgjorde pr. 1. januar mellem 0 % og 9,2 %. Der er således sket en forbedring i løbet af 2011, hvilket især skyldes det høje investeringsafkast. Produkter og kunder Sampensions produkter Sampension tegner pensionsordninger på det offentlige og private arbejdsmarked. Sampensions speciale er kollektive pensionsordninger, der indgår som en del af lønoverenskomsterne. Sampension genforsikrer en stor del af kommunernes forpligtelser over for tjenestemænd. Desuden tilbyder Sampension pensionsordninger til ansatte i virksomheder, såvel i privat som offentligt regi. Markedet for arbejdsmarkedspensionsordninger er fordelt på en række pensionsselskaber og pensionskasser. Set i forhold hertil er Sampensions markedsandel ca. 14 %. 16

17 Fleksible produkter Sampensions produkter er kendetegnet ved at være fleksible. Kunderne kan således i vid udstrækning tilpasse både opsparings- og forsikringsdækningerne efter deres egne behov. Sampensions hovedprodukt er 3 i 1 Livspension, som er et livscyklusprodukt baseret på markedsrente, hvor investeringssammensætningen løbende tilpasses kundens alder i årgangspuljer med hver sin investeringsprofil. Disse investeringsprofiler gør, at produktet er unikt set i forhold til øvrige arbejdsmarkedspensionsselskabers markedsrenteprodukter. Sammenligninger i pressen i årets løb viste, at Sampension leverer høje afkast og lave omkostninger - to af de væsentligste elementer, der gør kundernes pensionsordning mere værd. Mere end 68 % af Sampensions præmiebetalende kunder havde ved udgangen af 2011produktet 3 i 1 Livspension. 3 i 1 Livspension består af tre dele: Basispension (typisk 2/3 af indbetaling) Valgpension (typisk 1/3 af indbetaling) Linkpension Obligatoriske dækninger, der giver en grundlæggende sikkerhed til en god pris. Basispension indeholder typisk invalidedækning, sum ved visse kritiske sygdomme, dødsfaldssum, børnerente ved død samt livsvarig alderspension. En vifte af forsikrings- og opsparingsdækninger, som den enkelte kunde kan vælge efter behov. Valgene kan ændres i takt med, at der opstår andre behov gennem ændringer i livet, f.eks. ved køb af hus, ved ægteskab eller skilsmisse, eller hvis man får børn. Der kan vælges mellem forskellige former for dækning ved sygdom og dødsfald samt forskellige opsparingsdækninger. Ved selv at investere en del af pensionsopsparingen har kunden mulighed for at påvirke afkastet og dermed forrentningen af pensionsopsparingen. Herudover har kunderne mulighed for at forbedre deres dækninger ved at supplere den overenskomstbaserede pension med Frivillig pension en frivillig egenindbetaling uden ekstra omkostninger. For denne indbetaling kan kunden selv sammensætte forsikrings- og opsparingsdækninger. I 3 i 1 Livspension kan aftaleparterne bag pensionsordningen bestemme fordelingen af indbetalinger mellem basis- og valgpension på baggrund af parternes krav på pensionsområdet til gavn for de forsikrede, ligesom parterne kan tilpasse 3 i 1 Livspension med forskellige forsikrings- og opsparingsdækninger. Individuel rådgivning Sampension prioriterer den individuelle pensionsrådgivning af den enkelte kunde, så kunden får opfyldt sit behov for forsikrings- og pensionsdækning. Det sker blandt andet ved, at Sampension på eget initiativ kontakter og tilbyder kunderne rådgivning i situationer, hvor selskabets kundeoplysninger og pensionsfaglige vurderinger viser, at der kan være væsentligt behov for rådgivning. Sampension kontaktede på eget initiativ i 2011 lidt over kunder. Derudover ydede Sampension individuel kunderådgivning på baggrund af godt telefoniske henvendelser, blandt andet på baggrund af de valgmuligheder der er i Sampensions fleksible pensionsprodukter. Resultaterne af Sampensions rådgivningsydelser er særdeles positive. Kunderne tilkendegiver ofte, at de er tilfredse med rådgivningen og oplever tryghed ved, at en pensionsrådgiver gennemgår pensionsordningen og dens muligheder. 17

18 Udvikling i præmier og antal kunder Den samlede vækst i bruttopræmier udgjorde 75 mio. kr. svarende til 1,0 %. Væksten i markedsrente udgjorde 62,4 %. Det skyldes, at en stor gruppe kunder har valgt sig over på 3 i 1 Livspension i slutningen af 2010, samt at 99 % af nye kunder får dette produkt. Stigningen er på niveau med det forventede. Præmieindtægt Mio. kr Stigning i % Løbende præmier ,6 Gruppelivspræmier ,1 Løbende præmier i alt ,6 Indskud mv ,1 Bruttopræmier i alt ,0 Heraf markedsrente ,4 Sampensions løbende præmier påvirkes primært af de løn- og pensionsvilkår, der aftales på arbejdsmarkedet. Faldet i løbende præmier skyldes især, at der er flyttet præmier vedrørende risikodækninger fra Sampension til Forenede Gruppeliv. Hertil kommer, at der stort set ikke har været lønreguleringer i 2011, og at der er et fald i antal beskæftigede i Sampensions kundegrupper. Nettofald i antal kunder var i 2011 på knap svarende til 3,3 %. Det skyldes primært udbetaling af små fripolicer under kr., jf. tidligere omtale heraf. Antal kunder i markedsrente er vokset med ca i løbet af 2011 til ca Antal kunder Stigning i % Præmiebetalende ,3 Fripolicer mv ,3 Pensionister ,6 I alt ,3 Gruppelivsforsikrede ,2 Sampension har gennem en årrække opbygget en betydelig portefølje af gruppelivsforsikringer. Den administreres i Forenede Gruppeliv (FG), som Sampension er medejer af. Sampensions andel af det samlede antal gruppelivsforsikrede i FG er kunder. Forsikringsudbetalinger Antallet af både alders-, invalide- og ægtefællepensionister er vokset, mens antal modtagere af børnepension er faldet. 18

19 Antal pensionister Stigning i % Alderspension ,5 Invalidepension ,7 Ægtefællepension ,6 Børnepension ,7 I alt ,6 De samlede forsikringsydelser steg i 2011 med 780 mio. kr. svarende til 16,6 %. Forsikringsydelser Mio. kr Stigning i % Pensioner og renteydelser ,2 Forsikringssummer ,3 Kontantbonus ,0 Tilbagekøb mv ,4 Udbetalte ydelser i alt ,6 Af de samlede forsikringsudbetalinger på mio. kr. kommer de 598 mio. kr. fra markedsrenteproduktet 3 i 1 Livspension mod 131 mio. kr. i Udviklingen i antallet af pensionister samt en stigende opsparing pr. kunde medførte en stigning i de løbende pensionsudbetalinger i 2011 på 230 mio. kr. eller 9,2 %. Hensættelser til gennemsnitsrente (livsforsikringshensættelser) Hensættelserne er fastsat til markedsværdi ud fra forudsætninger om omkostninger, levetid og invaliditetsrisiko blandt kunderne og ved anvendelse af de landespændsjusterede løbetidsafhængige diskonteringssatser, der offentliggøres af Finanstilsynet. Finanstilsynets benchmark for forventede fremtidige levetidsforbedringer anvendes i fastsættelsen af hensættelserne. Den akkumulerede markedsværdiregulering af livsforsikringshensættelserne er forøget med 1,4 mia. kr. som følge af anvendelsen af Finanstilsynets benchmark for fremtidige levetidsforbedringer. Markedsværdireguleringen er yderligere forøget med 7,7 mia. kr. i 2011, heraf skyldes 7,3 mia. kr. rentefaldet i I 2010 blev markedsværdireguleringen forøget med 2,4 mia. kr., primært på grund af rentefald. De samlede livsforsikringshensættelser udgør 84,0 mia. kr. ultimo 2011 mod 73,8 mia. kr. ultimo Nedenfor er vist rente-, risiko- og omkostningsresultat for bestanden af forsikringer under kontribution samt Sampensions andel af resultaterne i Forenede Gruppeliv. 19

20 Rente-, risiko- og omkostningsresultater Mio. kr Renteresultat efter pensionsafkast og tilskrevet bonus, kontributionsgrupper Renteresultat Forenede Gruppeliv Renteresultat i alt Omkostningsresultat efter tilskrevet bonus, kontributionsgrupper 8 0 Omkostningsresultat Forende Gruppeliv Omkostningsresultat i alt Risikoresultat efter tilskrevet bonus, kontributionsgrupper Risikoresultat Forenede Gruppeliv Risikoresultat i alt Renteresultatet efter PAL i 2011 udgør mio. kr. Det er lavere end renteresultatet for 2010 på mio. kr., som var ekstraordinært højt. Omkostningsresultatet i 2011 på 8 mio. kr. for kontributionsgrupper indeholder også resultatet på markedsrenteordninger. Det samlede omkostningsbidrag udgjorde 198 mio. kr. i 2011 mod 184 mio. kr. i Omkostningsoverskuddet inkl. overskuddet fra Forenede Gruppeliv udgør 0,06 % af livsforsikringshensættelserne mod 0,05 % i Risikoresultatet består af kundernes betaling for risikodækning ved død og invaliditet (risikopræmien) fratrukket udgifter til de skader, som selskabet dækker. Der var i 2011 et risikooverskud for kontributionsgrupper på 70 mio. kr. inklusive markedsrentepolicer mod 77 mio. kr. i Risikooverskuddet inkl. overskuddet fra Forenede Gruppeliv og uden indregning af genforsikringsdækning på 15 mio. kr. svarer til 0,09 % af livsforsikringshensættelserne mod 0,11 % i Omkostninger Investeringsomkostninger Omkostninger ved administration af investeringer var 211 mio. kr. i 2011 i Sampension koncernen mod 263 mio. kr. i Det svarer til henholdsvis 0,13 % af de gennemsnitlige investeringsaktiver for 2011 og til 0,20 % for Omkostningerne omfatter betaling for administration, depotgebyrer, etableringsomkostninger og performance fees i fonde samt handelsomkostninger ved værdipapirhandel. En del af besparelsen på 52 mio. kr. kan henføres til en større omlægning af forvaltning af aktieformuen til mere indeksnær og billigere forvaltning i det seneste år, og antallet af forvaltere er desuden reduceret kraftigt. For Sampension KP Livsforsikring a/s (moderselskab) udgjorde omkostningerne 124 mio. kr. både i 2011 og 2010 svarende til henholdsvis 0,08 % i 2011 og 0,09 % i Investeringsomkostninger indgår i informationer til kunderne på Sampensions hjemmeside om årlige omkostninger i kroner (ÅOK) og i procent (ÅOP). Disse omfatter både de omkostninger, som er afholdt af Sampension og dermed fremgår direkte af regnskabet, og de til formålet opgjorte indirekte omkostninger, som afholdes af eksterne fonde og investeringsforeninger. De opgjorte investeringsomkostningsprocenter for 2011 til brug for ÅOP udgør 0,37 % af depotet for en gennemsnitsrentekunde og mellem 0,24 % og 0,71 % af opsparingen for en 3 i 1 Livspensionskunde, afhængig af årgangspulje. Satserne ligger på et konkurrencedygtigt niveau. 20

21 Administrationsomkostninger Sampensions administrationsomkostninger udgør 190 mio. kr. for 2011 mod 184 mio. kr. for Da stigningen i omkostninger på 3 % er lidt højre end stigningen i præmier på 1 %, stiger omkostninger i procent af præmier til 2,6 % for 2011 mod 2,5 % i Omkostninger set i forhold til kundernes depoter udgør 0,19 %, hvilket er uændret i forhold til Vurderes omkostningerne i forhold til den høje grad af fleksibilitet, som Sampension tilbyder i produkterne, og den omfattende rådgivning der ydes, er de blandt de laveste i branchen. Niveauet forventes fastholdt i de kommende år. Sampension har i de seneste år løbende nedsat de omkostninger, som kunderne betaler. Som omtalt tidligere vil omkostningerne for alle kunder være 552 kr. årligt i 2012 mod op til kr. i I perioden 2007 til 2012 er det maksimale omkostningsbidrag på præmiebærende policer reduceret med 66 % Maksimal betaling i kr. pr. forsikret Nedsættelse af de omkostningsbidrag, som kunderne betaler, er udtryk for Sampensions løbende fokusering på en effektiv administration af de forskellige pensionsordninger, så kundernes pensionsindbetalinger i videst muligt omfang bliver anvendt til pensionsdækning. Omkostninger pr. forsikret udgør 530 kr. i 2011 mod 511 kr. i Stigningen skyldes især fald i antal forsikrede som følge af udbetaling af små fripolicer under kr. 21

22 Investeringer og afkast Investeringsstrategi Bestyrelsen i Sampension fastsætter investeringsstrategien i de overordnede retningslinjer og rammer for investeringerne. Investeringsstrategien sigter mod at give det højeste afkast inden for de givne risikorammer. Investeringerne foretages endvidere under hensyntagen til Sampensions ansvarsbevidste investeringspolitik. Markedsrente- og gennemsnitsrentemiljøet deltager i al væsentlighed i de samme investeringer blot med forskellig vægt og volumen. Markedsrentemiljøet har samlet set en forholdsmæssig større andel af investeringerne i risikofyldte aktiver end gennemsnitsrentemiljøet. Derfor vil 3 i 1 Livspension forventeligt have større udsving i de årlige afkast, men også et større, forventet langsigtet afkast. Forvaltning En stor del af forvaltningen af de enkelte aktivklasser er udlagt til eksterne forvaltere. Sampension lægger stor vægt på omkostningseffektivitet, både i den interne og i den eksterne forvaltning. Det opnås bl.a. ved at anvende samme underliggende investeringer i de forskellige miljøer. Sampension vurderer løbende på baggrund af cost-benefit analyser, om de forskellige aktieporteføljer skal forvaltes internt eller eksternt. Sampensions aktieinvesteringer er i al væsentlighed lagt ud til eksterne forvaltere. Udvælgelsen af disse betragtes som en kernekompetence. Der er i løbet af 2011 sket en reduktion fra 12 eksterne forvaltere af børsnoterede aktier til kun 3 forvaltere. Obligationer og andre renteinstrumenter forvaltes primært internt. Dette vedrører bl.a. beholdningen af danske og europæiske statsobligationer, danske realkreditobligationer og afdækningsporteføljen i gennemsnitsrentemiljøet. Også ejendomme i de markeder, hvor Sampension har en lang erfaring med investering, forvaltes internt. En række investeringer i mere risikofyldte kreditobligationer foretages via eksterne forvaltere, ligesom de fleste alternative investeringer, som f.eks. skove, hedgefonde og unoterede aktier, sker via fonde, som administreres af eksterne forvaltere. Markedsrenteprodukter Målsætningen for 3 i 1 Livspension er at maksimere afkastet i forhold til en risiko svarende til kundens aktuelle alder. Der er fastsat risikorammer for de enkelte årgange, så de yngste årgange har et afkastmål tæt på aktiemarkedet (men en mindre risiko gennem risikospredning), og de ældste årgange har en risiko tæt på obligationsmarkedet (men et højere forventet afkast gennem risikospredning). Det er tillige et mål, at aktivsammensætningen for de yngste årgange på lang sigt skal beskytte mod, at inflationen udhuler pensionen. Resultatet af investeringsstrategien i 3 i 1 Livspension måles ved det samlede afkast på tværs af årgangspuljerne. For Linkpension er målsætningen, at kunderne skal kunne vælge mellem et konkurrencedygtigt udbud af investeringer af høj kvalitet. Det er også en målsætning, at afkastet for afdelingerne i Sampension Invest hører til markedets højeste inden for sammenlignelige investeringsforeninger. 22