INDHOLDSFORTEGNELSE 1 DEL

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 DEL 1 Indføring i problematikken Problemfelt Problemformulering Erkendelsesinteresser Vision Metode Projektdesign Forforståelser og erkendelser Begrebsafklaring Afgrænsning Fokusgruppeinterview Teoretisk forklaring af det empiriske genstandsfelt Moral og etisk egoisme Habitus, felter og kapital Livsstil Delkonklusion DEL 2 - Formidlingsværktøj Kommunikationsstrategi Det kommunikative rum Humor Mediering og DR Aftenshowet som platform Livebegrebet Dramaturgi Delkonklusion DEL 3 Praktisk udførelse Mission - hvordan vi vil opnå vores vision Den taktiske tilgang Den strategiske tilgang Fælles for taktisk og strategisk Events i gadebilledet Mindestedet Performance teori Hvordan vi skiller os ud Events på tv Aftenshowet uge Mandag d. 17. Juni Tirsdag d. 18. Juni Onsdag d. 19. Juni Afsluttende event Koncept Konceptdesign Teoretisk refleksion over konceptet Performance Eruption Oplevelsesøkonomi Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag

2 DEL 1 INDFØRING I PROBLEMATIKKEN 1.1 Problemfelt Danmark har i mange år brandet sig på at være et cykelland, og transportminister Henrik Dam Kristensen har udtalt til den britiske avis The Times, at Danmark er cyklisternes land (thetimes.co.uk). 95 % af danskerne ejer en cykel (thetimes.co.uk), og vi har en enestående infrastruktur og trafikpolitik, der gennem årene har resulteret i stadig flere og bredere cykelstier og generelt bedre forhold for cyklister. Også i sportens verden er Danmark blevet anerkendt som cykelnation, hvilket kunne ses både i 2011, hvor Danmark var værtsland for VM i landevejscykling og året efter, hvor de to første etaper af det store internationale cykelløb Giro d Italia blev kørt i Danmark. Selvom hele Danmark ses som en cykelnation, er det især København, der med sine store grønne visioner og sin cykelvenlige byudvikling er blevet internationalt anerkendt som en af verdens førende cykelbyer. Målet for Københavns Kommune er derfor også at blive kåret til verdens bedste cykelby i 2015 (dac.dk). Der er dog en sort plet på vores ry som cykelnation, og det er det store antal cykeltyverier, der finder sted hvert år. Ifølge Rigspolitiet blev der i 2012 meldt cykler stjålet i Danmark (Bilag 4), men Peter Aagaard, der er manden bag hjemmesiden Hviscykel.dk, anslår, at det reelle tal er betydeligt højere. Peter Aagaard fremlægger, at det er svært at fastslå en præcis størrelse, men skønner, på baggrund af vurderinger fra blandt andet Dansk Cyklist Forbund, at det faktiske antal er omkring årligt (hviscykel.dk). Særligt i København er cykeltyveri et stort problem. Det gør, at glæden ved at cykle bliver påvirket af frygten for at miste sin cykel. Cyklen er helt central i de fleste københavneres hverdag og er et uundværligt transportmiddel, hvis hverdagen skal hænge sammen. Derfor ser man især i København, at cyklister gør en stor indsats for at låse deres cykler bedre fast. En betydelig del af cykeltyverierne er organiseret kriminalitet, men en stor andel af tyverierne er også brugstyverier. Der findes ikke tal på, hvor stor en del af cykeltyverierne, der er brugstyveri, men politiet skønner ifølge en artikel i Samvirke, at denne type udgør en stor del af tyverierne (samvirke.dk). Ved brugstyveri forstås det, at det er folk, der, mere eller mindre spontant, stjæler en cykel for at komme fra A til B, og så efterlader cyklen igen (politi.dk). Det kan være på vej hjem fra en tur i byen eller fra en togstation og hjem. I flere tilfælde sker det dog, at brugstyven vælger at beholde cyklen, selvom det måske ikke var intentionen, da selve tyveriet fandt sted. 2

3 Det store antal af brugstyverier hænger til dels sammen med en fremherskende holdning blandt unge om, at det er i orden at stjæle en cykel, der ikke er låst. Dette fremgår blandt andet af en udtalelse fra en ung københavner i en artikel om unges forhold til cykeltyverier på netavisen.dk: Der er dem, der synes, at det er helt fint at nuppe de ulåste cykler, og så er der nogle, der synes, at de skal være punkterede eller gået i stykker, før man tager dem. For så var cyklen jo alligevel storskrald. (netavisen.dk). Der eksisterer altså en tendens til, at mange cykeltyve opfinder deres eget moralkodeks og gradbøjer den gældende lovgivning. De skelner mellem det at tage en cykel uden ejer og decideret tyveri. I denne gråzone mellem lovgivning og egne moralkodekser findes mange individuelle og selvopfundne regler og retningslinjer, som cykeltyvene bruger til at retfærdiggøre tyverierne. Dette blev ligeledes bekræftet i forbindelse med et fokusgruppeinterview, vi afholdt for at undersøge fænomenet nærmere. Under dette fokusgruppeinterview oplevede vi gentagne gange deltagerne bruge argumentet om, at det er i orden at tage en cykel, der ikke er låst. Deltagerne havde hver især deres egne retningslinjer for, hvornår det var i orden at tage en cykel. Vi oplevede også, at fænomenet cykeltyveri ofte ikke er så tabuiseret et samtaleemne, som det er tilfældet med mange andre former for kriminalitet. I mange sociale sammenhænge eksisterer der ligefrem en form for anerkendelse af cykeltyveri som acceptabel adfærd, og der bliver i nogle kredse tilmed opfordret til cykeltyveri. Vores deltagere talte åbent omkring deres seneste cykelfund, som de refererede til i kække vendinger og med et smil på læben (Bilag 1). Vi finder dette emne om cykeltyveri interessant, da brugstyveri af cykler er blevet en gråzone med en lang række selvopfundne regler, der i mange sammenhænge bliver vægtet lige så højt som den gældende lovgivning. På den ene side er brugstyveri af cykler et tabuiseret emne, da det er kriminelt og i bund og grund etisk uforsvarligt. På den anden side oplever vi, at cykeltyveri kan anses som en moralsk forsvarlig handling for eksempel set i relation til etisk egoisme og samtidig en handling, der retfærdiggøres ud fra en genbrugsmentalitet. Der findes altså uklare linjer for, hvornår det er i orden at tage en cykel, der ikke er ens egen. Dette mærker vi også internt i projektgruppen. Vi er alle københavnere, der er meget afhængige af vores cykler, og selvom vi alle har prøvet at få stjålet mindst én cykel, har flere af os også 3

4 prøvet at stjæle en cykel, der blev vurderet som værende uden ejer. Netop da det ikke er lovgivningen, men folks eget moralkodeks der afgør, om de tager en cykel eller ej, synes vi, at det er interessant at prøve at skabe en holdningsændring gennem events, humor og performances, der ikke kommer fra officielle instanser som politi eller kommune. På baggrund af ovenstående overvejelser har vi udformet følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering Hvordan kan man blandt cykeltyve skabe en holdningsændring til tyveri af cykler? Erkendelsesinteresser Hvordan kan man højne moralen blandt cykeltyve uden at moralisere? Hvordan kan vi fremhæve cyklens merværdi? Hvordan kan man igennem events, humor og provokationer påvirke cykeltyvenes holdning til cykeltyveri? 1.3 Vision Vi ønsker på en ny måde at bidrage til den stående diskurs om tyveri af cykler. Vi vil bidrage til at mindske tyveri af cykler i Danmark med udgangspunkt i København og påvirke moralen hos cykeltyvene. 1.4 Metode Dette afsnit har til formål at klarlægge vores metodiske tilgang i forbindelse med besvarelsen af problemformuleringen. Således bliver afsnittet en gennemgang af vores refleksioner over til- og fravalg, samt en drøftelse af hvordan vi har indsamlet vores empiri Projektdesign Dette afsnit har til formål at overskueliggøre opbygningen af projektrapporten. Vi har overordnet valgt at inddele projektrapporten i tre hoveddele. Hermed forekommer en naturlig progression, der betyder at vi hele tiden anvender og bygger videre på konklusionerne og antagelserne fra tidligere dele. Hermed vil del 1 koncentrere sig om at klarlægge 4

5 genstandsfeltet og hvorfor individer agerer og handler som de gør. Anden del fokuserer på hvordan vi vil kommunikere vores budskab ud og ramme målgruppen. Sluttelig er del 3 vores en argumentation og en beskrivelse af vores konkrete events, og hvordan disse tilsigter at ramme målgruppen. Til besvarelsen af problemformulering, har vi formuleret en række erkendelsesinteresser. Disse skal ikke ses om deciderede arbejdsspørgsmål, men som forskellige erkendelsesopgaver, vi i løbet af projektrapport vil tage stilling til. Hermed besvares underspørgsmålene ikke eksplicit, men fungerer som en rettesnor til at strukturere og sikre sammenhæng i projektrapporten. I forlængelse af dette, udarbejdede vi en relativ ambitiøs vision, der udelukkende tjente til at sætte problemet i perspektiv. Således har vi hele tiden haft visionen for øje, dog uden konkret at konkludere på denne. Hermed udgør visionen vores drømmescenarie, hvis vores behandling af problematikken munder ud i en generel holdningsændring til cykeltyveri Forforståelser og erkendelser I følgende afsnit gør vi rede for gruppens holdninger, som lå forud for arbejdet med projektets problemstilling. Vi vil her klargøre vores holdninger og formodninger omkring tyveri af cykler. Disse er med til at tydeliggøre, hvad vores fælles forforståelse og udgangspunkt for processen var. Selvom vi søger at være objektive i vores tilgang, er vi klar over, at det ikke er muligt helt at fralægge os vores forforståelse. Ved at blotlægge denne, gør vi det dermed klart, fra hvilken synsvinkel vi anskuer emnet. I denne projektgruppe havde vi en forventning om, at det er unge, der primært er cykeltyve og at de ikke nødvendigvis er kriminelle på anden vis. Vi antog, at cykeltyvene har en forståelse af, at der i København eksisterer en imaginær pulje af stjålne cykler. Hvis man selv donerer en cykel til puljen, altså får den stjålet, kan man også tage en derfra igen. I nogle omgangskredse er det socialt acceptabelt at stjæle en cykel, hvor det i andre ikke er det. I forlængelse heraf er en vigtig pointe, at vi i gruppen selv er en del af det miljø, vi undersøger, eftersom flere af os har stjålet cykler. Det kan derfor ikke undgås, at vi har en tendens til at normalisere fænomenet. Vi ved, at der findes mange andre miljøer end vores, der, rent holdningsmæssigt, ikke finder det socialt acceptabelt. Samtidig er der medlemmer af gruppen, der aldrig har stjålet en cykel, men som er bekendt med miljøet. 5

6 1.4.3 Begrebsafklaring Cykellånerkultur: Begrebet dækker over den kultur, der hersker i København, hvor det i mange sammenhænge er socialt acceptabelt at tage andres cykler, hvis man ikke selv har en, eller kan finde sin. Brugstyveri: Vi anvender politiets definition af begrebet, som er: Brugstyveri er, når en gerningsmand f.eks. tager din cykel for at bruge den i en kortere periode, og derefter efterlader cyklen. (politi.dk). Således refererer begrebet ikke til de tilfælde, hvor tyven beholder cyklen med henblik på videre brug. Cykeltyv: I denne opgave vil begrebet cykeltyv blive brugt om folk, der stjæler cykler. Det er vigtigt at slå fast, at vores definition ikke indebærer folk, der beskæftiger sig med organiseret tyveri af cykler, med mindre det bliver skrevet direkte. Med organiseret tyveri henviser vi for eksempel til videresalg i enten Danmark, eller i udlandet. En cykeltyv vil i denne opgave være personer, der har stjålet en cykel for selv at beholde den eller med transportfunktionen som formål Afgrænsning Dette afsnit har til formål at klarlægge vores fravalg i forbindelse med besvarelsen af vores problemstilling. Disse bevidste fravalg vil blive diskuteret, med henblik på at belyse konsekvensen af disse. Vi har valgt udelukkende at fokusere på brugstyve og cykeltyve i den forstand vi definerede i begrebsafklaringen. Vi afgrænser os hermed fra at beskæftige os med organiseret cykeltyveri, da dette ligger uden for rammerne af vores genstandsfelt. Ydermere har vi gennem vores research og fokusgruppeinterview oplevet, at der findes mange individuelle og selvopfundne retningslinjer for, hvornår det er i orden at stjæle en cykel. Et argument, der går igen i langt de fleste tilfælde, er, at det ikke er i orden at stjæle en cykel, der er låst. Derfor vil vi hovedsageligt sætte fokus på dem, der stjæler ulåste cykler med forhåbning om, at vores budskab også vil ramme dem, der mere velovervejet tager en cykel ved eksempelvis at klippe låsen over. Vi ønsker hermed at skabe en holdningsændring hos cykeltyvene. I forbindelse med dette ønske, er vi opmærksomme på, at det ikke er noget der sker over en nat. Hermed er vores mål ikke, at vores tilgang til problematikken, skaber en 6

7 radikal ændring, men derimod fungere som et indspark og en nuancering af en allerede etableret debat. Rent metodisk, synes det relevant at påpege, at vi bevidst har udelagt at diskutere problematikken i en videnskabsteoretisk optik. Dette valg bunder i kravet om et meget praktisk funderet projekt. Hermed opstår en række akademiske problematikker, da vi uden inddragelse videnskabsteori, har svært at forholde kritisk og refleksivt til vores teoretikere og metodiske valg. Denne mangel er vi opmærksomme på, men vi ser ikke denne mangel som ødelæggende, da vi fokuserer på praksis. Metodisk, synes det endvidere relevant at påpege, at vi ikke inddrager en dybere diskussion af forskellige former for empiri, vores interviewtekniske tilgang, samt hvilken betydning dette har på vores besvarelse af problemformuleringen. Tillige spænder vores teori fra sociologi til filosofi, og videre til kommunikations og performance teori. Hermed ville en diskussion af betydningen af samspillet mellem disse have været relevant, da vi derigennem ville være i stand til, i endnu højere, at anvende teorierne i samspil med hinanden. Endvidere ville en sådan diskussion også belyse, hvor teorierne modsiger hinanden, og dermed ikke er forenelige. Det hele kan opsummere til, hvor man vælger at fokusere den praktiske eller teoretiske del. Vi har ønsket at lavet et meget praktisk funderet projekt, hvorfor vi af mange årsager har været nødsaget til at skære teoretiske fordybelser og problemstillinger fra. Således er inddrages teorien hovedsageligt som argument for vores praktiske valg Fokusgruppeinterview I forhold til indsamling af vores empiri, ønskede vi at undersøge og teste vores antagelser om cykellånerkulturen. Formålet var at få et indblik i rationalerne og moralen bag denne, klarlægge de forskellige retfærdiggørelser og undersøge hvilke gråzoner, der opstår i forlængelse af problematikken. Derfor valgte vi at foretage et fokusgruppeinterview, hvor alle deltagerne var cykeltyve. Fokusgruppeinterviewet blev valgt, fordi det er velegnet til at producere empirisk data, der siger noget om betydningsdannelse i grupper (Halkier 2008: 10). Metoden er således i stand til at: producere data om sociale gruppers fortolkninger, interaktioner og normer (Halkier 2008: 13). Hermed udgør fokusgruppeinterviewet et anvendeligt metodisk redskab til at afdække forskellige holdninger, handlinger, normer og gråzoner i forbindelse med emnet brugstyveri af cykler. Den frembragte data i fokusgruppeinterviewet opstår således på baggrund af interaktion blandt deltagerne, hvor 7

8 erfaringer og forståelser for emnet bliver fremlagt, sammenlignet og diskuteret (Halkier 2008: 14) Metodiske overvejelser Ved et fokusgruppeinterview er der en række analytiske valg, der er nødvendige at overveje. Hermed har tilrettelæggelsen, strukturen, udvælgelsen af deltagere, omgivelserne og antal fokusgrupper betydning (Halkier 2008: 22). Der forekommer ligeledes en række styrker og svagheder ved et fokusgruppeinterview, man som forsker skal være opmærksom på. Tilrettelæggelsen af vores analytiske design tog derfor udgangspunkt i en konkretisering af problemstillingen, vores forforståelse af problematikken, eksisterende viden om feltet og hvordan vi rent metodisk ville foretage fokusgruppeinterviewet. Forinden fokusgruppeinterviewet lavede vi en simpel surveyundersøgelse med henblik på at undersøge vores antagelser om problemet nemlig at omfanget af cykeltyveri er større, end de tal vi kunne finde hos forsikringsselskaber og politiet. Surveyen, der blev sendt ud til vores netværk gennem Facebook, viste, at omtrent 40% af de 542 deltagende havde stjålet en cykel (Bilag 5). Dette blev udslagsgivende for rekrutteringen af deltagere til vores fokusgruppeinterview, da vi ønskede at undersøge, hvordan individer retfærdiggør tyveri af cykler. Derfor var det oplagt udelukkende at rekruttere informanter, der selv på et tidspunkt havde stjålet en cykel. Endvidere fremgik det, at målgruppen var større end først antaget, hvilket resulterede i, at vi både rekrutterede mænd og kvinder, da dette ville give et mere retvisende billede af problemet. I forhold til antallet af deltagere valgte vi at indkalde en mindre gruppe. Antallet af deltagere til et fokusgruppeinterview bestemmes blandt andet ud fra, hvor følsomt et emne er (Halkier 2008: 39). Vi vurderede, at vores emne kunne være følsomt for nogle at tale om, hvorfor vi afholdt et fokusgruppeinterview med fem deltagere. Deltagerne talte tre drenge og to piger i alderen 23 til 33 år alle bosat i København. Fire af deltagerne er i gang med en universitetsuddannelse, og en enkelt er selvstændig. Da fokusgruppeinterviewet i overvejende grad skulle være eksplorativt, med henblik på at klarlægge problemets genstandsfelt, valgte vi at strukturere dette efter en løs model (Halkier 2008: 39). Således var fokusgruppeinterviewet struktureret ud fra en række temaer, som var udvalgt på baggrund af vores tidligere research. Den løse model kræver en mindre grad af involvering og styring fra moderatorens side, hvilket er velegnet til eksplorativ 8

9 dataindsamling. Hermed erkender undersøgeren, at vedkommende ikke ved nok om hvilke mønstre, forståelser og praksisser, der kendetegner feltet, hvorfor deltagerne skal fortælle så meget som muligt ud fra deres egne perspektiver (Halkier 2008: 39). Moderatorens rolle er derfor at skabe en bestemt form for socialt rum, hvorigennem deltagernes erfaringer og fortolkninger kan komme til udtryk i dialog med undersøgeren. Moderatoren skal således fremme dialogen og den sociale interaktion i gruppen. Hermed kan denne form for samproduktion af kvalitativ datamateriale anses som indeholdende socialkonstruktivistiske elementer (Halkier 2008: 49). I forbindelse med afviklingen af et fokusgruppeinterview forekommer en række overvejelser, man skal være bevidst omkring. Den producerede data sker via en gruppeinteraktion, hvorfor netop denne også kan ses som et kritikpunkt. Heri ligger implicit, at der kan forekomme en form for social kontrol, der kan føre til, at deltagerne undgår beretninger, der falder udenfor det normale (Halkier 2008: 13). For at imødekomme denne problematik der i høj grad synes relevant, når emnevalget er præget af tabu, indledte vi fokusgruppeinterviewet med sætningen: Hej, jeg hedder Mette Sofie, jeg er 29 år gammel og cykeltyv. Denne åbningssætning blev gentaget af alle deltagerne og var med til etablere et socialt rum, hvor det var tilladt at tale om diverse tabuer og forskellige holdninger, hvilket fremmede interaktionen. Til selve afholdelsen af fokusgruppeinterviewet, havde vi til den løs strukturerede model forberedt en række tematikker, vi ville have vores deltagere til at snakke om, for at vi kunne få en forståelse af deres mønstre og praksisser inden for feltet. Først fokuserede vi på cyklen, dens betydning for deltagerne og hvilke problematikker der opstår, når den bliver stjålet. Dernæst var temaerne fokuseret omkring, det at stjæle cykler. Hvilke de tager og hvornår og hvorfor. Stemningen var til at starte med meget formel, hvorfor de første spørgsmål var gode til at få en fornemmelse af dynamikken mellem deltagerne, inden vi gik i gang med de mere følsomme emner. Der opstod ikke nogen dominerende social kontrol, men alle deltagerne havde ordet på forskellige tidspunkter og gav hinanden plads til at fortælle deres historier. Deltagerne brugte humor som et værktøj til at snakke om emnet, og til at forsvare deres handlinger over for hinanden. 9

10 For at skabe en stemning der passede til emnet følsomhed og deltagernes behov for anonymitet, havde vi lånt et mødelokale i et kommunikationsfirma i indre by. Derved var lokationen neutral, og alle stod lige. 1.5 Teoretisk forklaring af det empiriske genstandsfelt Med dette afsnit ønsker vi at sammenholde forskellige pointer og udsagn fra fokusgruppeinterviewet. Formålet er at sætte de forskellige rationaler og retfærdiggørelser i en teoretisk kontekst, for at opnå en dybere forståelse af denne. Den teoretiske forståelse vil derfor være udgangspunktet for vores videre tilrettelæggelse af den praktiske del samt udgøre fundamentet for, hvordan vi mere præcist kan ramme vores målgruppe. I afsnittet inddrages tekster om etisk egoisme af James Rachels (1999), Pierre Bourdieus (2006) teori om habitus, felter og kapital, samt Anthony Giddens (2008) teori om valg og livsstil Moral og etisk egoisme I vores fokusgruppeinterview undersøgte vi blandt andet, hvordan cykeltyve retfærdiggør deres handlinger moralsk. Ingen af de fem cykeltyve i vores interview ser sig selv som rigtige cykeltyve, og argumenterer på hver deres måde for, hvordan deres handlinger kan retfærdiggøres. De argumenterer alle for, hvorfor det i mindre grad er moralsk forkert at stjæle på deres måde, modsat organiseret cykeltyveri, som i deres øjne er rigtige cykeltyve (Bilag 1: 14). Dette kan ses som et udtryk for, at cykeltyvene skaber en ny og personlig moral, der står i kontrast til den gældende lovgivning. I store træk er moral et udtryk for, hvordan man handler. Lav moral er at handle dårligt, og høj moral er at handle godt. At besidde moral indbefatter, at man har en forståelse for, hvordan man opfører sig moralsk korrekt i eksempelvis samfundsmæssige sammenhænge. Filosofien omkring moral, hvad enten den er høj eller lav, er forsøget på at opnå en systematisk forståelse af moralens natur, og hvad den forventer af os (Rachels 1999: 1). Rachels refererer til Sokrates 1, der mente, at det kan udtrykkes som: hvordan vi bør leve, og hvorfor. Det er dog ikke helt så simpelt, og der er mange forskellige udlægninger af, hvad det vil sige at leve efter høj moral. 1 Græsk filosof 469 f.kr.-399 f.kr. 2 Her mener vi hospice, hospitaler, kirkegårde, begravelsesceremonier m.m. 10

11 Etisk egoisme er en retning inden for moralfilosofi, og validiteten er til stadighed genstand for debat. Dette skyldes blandt andet, at nogle filosoffer mener, at ordet i sig selv er logisk selvmodsigende, da man ikke både kan handle etisk og egoistisk samtidigt (Rachels 1999: 92). Alligevel mener vi, at teorien har nogle pointer, som er brugbare for vores problematik. I forbindelse med vores projekt er det relevant at tale om moral, samt at opveje argumenterne for og imod etisk egoistiske handlinger. De fleste kan blive enige om, at det er moralsk uforsvarligt at stjæle, og tager man en cykel der ikke er ens egen, så stjæler man. Personerne fra vores fokusgruppeinterview har alle argumenter for, hvorfor det for dem er moralsk forsvarligt at stjæle en cykel. De har endvidere alle argumenteret for, hvorfor de ikke mener, at de kan kategoriseres som værende rigtige cykeltyve. Flere af dem mener, at man først er rigtig cykeltyv, hvis man stjæler cykler for at sælge dem videre. En af deltagerne siger netop dette i forbindelse med en diskussion om, hvorvidt de ser sig selv som tyve: For mig er det mere, hvis man tjener penge på det. Hvis du tjener penge på det, så er du cykeltyv (Bilag 1: 24, Joe 29 år). Selvom cykeltyvene ifølge lovgivningen har begået kriminelle handlinger, ville mange højst sandsynligt mene, at de besidder høj moral og moralsk dømmekraft i andre sammenhænge. Pointen er, at der er sket en gradbøjning af, hvornår folk opfatter det at tage en cykel som egentlig tyveri. Flere af deltagerne i vores fokusgruppeinterview mener, at de besidder en moral i relation til udvælgelsen af de cykler, de stjæler, da de alle udelukkende tager cykler, der ikke er låst (Bilag 1). Det er her interessant at bemærke, at låsen ikke holder dem tilbage, fordi den rent fysisk låser cyklen fast, men fordi at en låst lås repræsenterer et ejerskab. Samtidig er der også andre elementer, der er udslagsgivende, for hvilke cykler man tager, og hvilke man lader stå. Det kan for eksempel være et barnesæde, da det gør tilværelsen besværlig for en person med børn (Bilag 1: 15, Joachim 25 år). Moralen hos vores deltagere er altså svingende alt efter hvilke grupper, de føler sympati for. Når vi vælger at tale om moral i forhold til tyveri, er det også relevant at beskæftige sig med egoisme. I en filosofisk sammenhæng er etisk egoisme, når hver person udelukkende handler ud fra egen interesse for at opnå egne mål uden at behøve at skulle forholde sig til andre: Ethical Egoism is the idea that each person ought to pursue his or her own self-interest exclusively. (Rachel 1999: 83). Cykeltyveri kan på mange måder ses som etisk egoisme, og 11

12 som en af deltagerne udtrykker det: Det er bare en voldsom egocentreret adfærd. Altså, at nu mangler jeg en cykel så tager jeg en. (Bilag 1: 20, Christian 25 år). Hvis man skal søge at retfærdiggøre eller modbevise en egoistisk handling, kan man ifølge Rachels opsætte argumenter for og imod. Flere af argumenterne i fokusgruppeinterviewet lyder, at de hjælper Københavns Kommune med at rydde op i de efterladte cykler, der ellers flyder på gaden, eller at de giver nyt liv til cykler, der står og forfalder (Bilag 1: 25). Dermed mener de, at de cykler de stjæler, med stor sandsynlighed ikke har nogen ejer. Argumentationen for etisk egoisme er, at næstekærligheden er en benægtelse af individets interesser (Rachels 1999: 88). Hvis man accepterer at leve efter næstekærlighedens principper, beslutter man sig for at give afkald på sine egne behov til fordel for andres. Da vi kun lever ét liv, er det nødvendigt at have egne interesser for øje, forud for andres. Dermed bliver man nødt til at være egoistisk, og hver især tage vare på sig selv (Rachel 1999: 86ff). Det interessante i forhold til deltagerne i vores fokusgruppeinterview er, at når de skal forsvare deres handlinger, så gør de det ikke med en argumentation begrundet i etisk egoisme. Men når de beskriver deres handlinger og de situationer, hvori de har stjålet cykler, så har de handlet ud fra en etisk egoistisk tankegang og de personlige behov, de har i øjeblikket. Som en af deltagerne siger: Og så er vi lige sådan, hvad skal vi lave? Ej, vi går lige ud på Nørrebro og finder en cykel. (Bilag 1: 28, Hanne 23 år). Fra en cykeltyvs perspektiv vil det betyde, at det er lige vigtigt for ham eller hende at anvende cyklen, som det er for ejeren. Derfor er det i orden at tage den, da han ikke kan sætte sit eget behov til side for ejerens behov. Dog er det ikke altid den måde, deltagerne argumenterer på. De mener, at de hovedsageligt tager forladte cykler, og hvis de ikke selv tager dem, er der andre, der tager dem: Den var ulåst. Den lå midt på vejen. Så til at starte med, ville jeg bare sætte den ind til siden. Så tænkte jeg, så er der nogle andre der tager den nu tager jeg den. (Bilag 1: 13, Joachim 25 år). Etisk egoisme favner også elementer fra almindelig moral filosofi om, at vi skal behandle andre som vi selv ønsker at blive behandlet. Etisk egoistisk betyder det, at man som udgangspunkt behandler andre ordentligt i en forventning om at de samme handlinger vil komme en selv til gode på et senere tidspunkt (Rachel 1999:88ff). Hvis man kigger på dette argument, passer det vi hørte i vores fokusgruppeinterview, hvor mange af deltagerne primært stjæler cykler, hvis deres egen er blevet taget. For mig er det mere, hvis de andre stopper, så 12

13 stopper jeg også [...] Ja, hvis jeg får lov til at beholde min, så skal jeg da nok holde mine fingre væk fra de andres (Bilag 1: 22). Problematikken her er, at tyv tror hver mand stjæler, og kan derfor ikke differentiere mellem andre cykeltyves cykler og almindelige uskyldige cyklisters cykler. Ud fra konstateringen om at en del af problematikken bunder i etisk egoisme, kan en anden forklaring på, hvilke rationaler der ligger til grund for, hvorfor cykeltyvene fra vores fokusgruppeinterview handler og retfærdiggør som de gør, forklares ved at inddrage Pierre Bourdieu Habitus, felter og kapital Bourdieus teoretiske bagkatalog kan bidrage til at forstå, hvordan individers handlinger skabes, når disse både er betinget af individernes forståelse af sociale systemer og begrænses af disse systemers objektive strukturer (Wilken 2006: 40). Dette afsnit vil derfor anvende begreberne habitus, felter og kapital samt doxa til at beskrive, hvorfor individer handler på bestemte måder i bestemte situationer og sociale sammenhænge. I fokusgruppeinterviewet er et gennemgående tema, at informanterne handler forskelligt i bestemte situationer, når det handler om tyveri af cykler. Denne tendens tilskriver Bourdieu begrebet habitus, der overordnet set udstyrer individer (...) med en matrix for, hvordan de opfatter, forstår og derfor handler i givne situationer. (Wilken 2006: 43). Begrebet er forankret i individernes internalisering af objektive strukturer, der gør individet i stand til at handle meningsfuldt i verdenen. Endvidere bygger begrebet på en eksternalisering, hvor individet omsætter den tilegnede viden fra internaliseringen til praksis (Wilken 2006: 43). Således kan begrebet anvendes til at beskrive relationen mellem individer og det sociale og dermed også måden, hvorpå disse er disponerede for at handle (Wilken 2006: 42). Hermed forekommer habitus i mange situationer forholdsvis stationært, da det i mange henseender handler om vaner for handlen. Det skal dog understreges, at habitus agerer i forhold til praktiske mål, hvorfor en tilpasningseffekt forekommer (Wilken 2006: 39). I forlængelse af fokusgruppeinterviewet forekommer der en række generelle antagelser af problematikken. Det tydeliggøres blandt andet i en dialog mellem en række af informanterne. 13

14 Joachim understreger, i forbindelse med et af hans cykeltyverier, hvordan cyklen var ulåst, hvortil Hanne supplerer: Så er den tilgængelig. Hertil understreger Christian, at cykelejeren selv er ude om det: Jamen altså, JA. Så synes jeg faktisk, jamen sååå ( ) (Bilag 1: 18f). Denne fælles antagelse, at når cyklen er ulåst, så er det acceptabelt at tage den, kan forklares ved hjælp af Bourdieus feltbegreb. Feltbegrebet skal forstås som de sociale arenaer, hvori sociale praksisser udspilles. Felterne er karakteriseret ved at være autonome og uden universelle logikker, hvorfor disse har forskellige præmisser (Wilken 2006: 46f). For at et felt kan anskues som et felt, er det nødvendigt at individerne i dette, finder at der er noget at kæmpe om. I forhold til ovenstående er omdrejningspunktet i dette felt ejerskab over cyklen. Individerne der deltager i denne kamp er således de rigtige cykelejere og cykeltyvene. Individerne kæmper om at opnå magt og forskellige former for kapital i feltet (Wilken 2006: 47). Empirisk er feltet ikke nødvendigvis forankret, således at dette entydigt kan defineres, hvorfor det skal fremhæves at individer deltager i og kæmper for kapital og positioner i forskellige felter (Wilken 2006: 48). For at et individ kan opnå magt i et felt, kræver dette, at vedkommende besidder kapital, der har værdi i feltet. Hvert felt tillægger forskellig kapital større eller mindre betydning, hvorfor individernes evne til at omveksle kapital i forskellige felter er relevant. I denne forbindelse har habitus betydning, da denne styrer individernes evne til at se mulighederne for omveksling af kapital. Omvekslingen af kapital er dog ikke uproblematisk, da der i feltet er indlejret en række grundlæggende regler. Bourdieu betegner dette som feltets doxa (Wilken 2006: 50f). Disse regler fremtræder ikke i en eksplicit form og er indiskutable for deltagerne i feltet (Wilken 2006: 51). Feltets doxa fungerer altså som en eksklusionsmekanisme og er dermed bestemmende for, hvad der er legitime og illegitime måder at kæmpe om feltet på. Hermed vil individer, der ikke overholder feltets doxa, blive ekskluderet fra dette. Det skal dog ikke forstås som, at der ikke forekommer uenigheder i feltet, da der konstant udkæmpes kampe (Wilken 2006: 52). Hermed kan feltets doxa anvendes til at forklare, hvorfor Hanne fremhæver, hvordan hun kun taler om at hun stjæler cykler i bestemte felter: Men der er da stadig mange, som jeg ikke vil sige til, at jeg havde stjålet min cykel. Min mor og far for eksempel. (Bilag 1: 23, Hanne 23 år). Hun betoner, hvorledes hun aldrig ville nævne at hun stjal cykler for sine forældre, hvilket kan forklares ved, at indenfor dette felt, er det ikke en legitim måde at kæmpe om magt på. Hermed ville Hanne blive ekskluderet fra dette felt, hvilket hun ikke ønsker. Christian betoner, hvordan cykeltyveri, derimod er en helt legitim måde, at tilegne sig værdi eller magt på, i sin familie: 14

15 Altså min mor nakker cykler nede fra hendes egen gård ikk [LATTER]. Det kan altså hun er 55 år ikk. Det er fuldstændig accepteret, at hvis cyklen ikke bliver brugt, står ulåst, står punkteret, ikke har været kørt i flere måneder, jamen altså, hvis hun kan glæde sin søn med en cykel. Altså og der er nogen der kommer ud og kører på den. Det er en socialt accepteret ting, og det er i mange aldersniveauer. (Bilag 1: 23, Christian 25 år). Hermed risikerer han ikke at blive ekskluderet fra feltet. Det kan diskuteres, om der forekommer et decideret felt, da der som sådan ikke foreligger en magtudøvelse i ovenstående karakterisering af felterne. Det er derimod relevant til at belyse, hvordan individerne kæmper om at få lov til at anse sig selv som cykellånere frem for cykeltyve. Hermed anvendes feltet til at konkretisere, hvorfor det er acceptabelt i nogle social kontekster at tale om cykeltyveri, og ligeledes, hvorfor det i andre er et tabu. Det relevante er således at påpege, hvordan felternes doxa influerer individerne til at handle forskelligt, alt efter hvilken social kontekst de optræder i. Tillige kan det påpeges, hvorledes den manglende magtudøvelse eller definition af feltet betyder, at individerne som sådan ikke er i stand til at opbygge forskellige former for kapital. Kampene og tilegnelsen af magt inden for felterne skal i højere grad ses som en forhandling om alt, hvad der er legitimt i forhold til cykeltyveri. Joe fremhæver for eksempel, at: (...) jeg synes at jeg giver nyt liv til en cykel. (Bilag 1: 32, Joe 29 år). Dette er en holdning, der bakkes op af flere af deltagerne i fokusgruppeinterviewet. Hermed er dette en legitim italesættelse af cykeltyveri i feltet, hvorfor der ikke forekommer en eksklusion. Felternes doxa kan i forlængelse af ovenstående være en forklaring på, hvorfor emnet i mange sammenhænge er tabubelagt. Generelt er det at stjæle fra andre et gennemgående tabu i samfundet, hvorfor individer ikke ønsker at sættes i relationen med dette. Cykeltyveri er per definition at stjæle fra andre, hvorfor det synes meget forståeligt, at individer ikke ønsker at have dette prædikat forbundet med deres handlinger. Det interessante er nu, hvordan tabuet i forbindelse med cykeltyveri er en diffus størrelse. Ud fra ovenstående ses hvorledes der sker et tabubrud, inden for forskellige sociale grupperinger. Cykeltyveri anses i disse grupper for en normalitet, hvorfor der ikke stilles spørgsmålstegn ved denne form for adfærd. Endvidere ses hvorledes tabuet er stadfæstet og urokkeligt i andre sociale sammenhænge. Hermed kan der argumenteres for, at tabuet mere eller mindre er elastisk, hvorfor dette ikke er en almen selvfølgelighed i hele samfundet. Trækkes denne diskussion op på et højere samfundsmæssigt niveau synes det relevant at undersøge, hvordan denne gradbøjning af tabuet er opstået. Der er ingen tvivl om, at hvis individerne konfronteres med, at de stjæler fra andre, vil de tage 15

16 afstand for denne beskyldning. Det interessante er således, hvordan de alligevel formår at retfærdiggøre deres handlinger, uden at disse i deres optik kategoriseres som cykeltyveri. Denne gradbøjning af deres handlinger sker i kraft af en forskydning af loven og dennes regler inden for bestemte sociale grupper. Det leder videre til, at individerne i mange tilfælde retfærdiggør deres handlinger, ud fra parolen om at alle gør det. Herved er individerne som sådan ikke regelbrydere eller kriminelle, men gør blot som alle andre. Vender vi tilbage til Bourdieus begreb doxa, kan dette være med til at forklare, hvorfor denne adfærd inden for sociale felter er accepteret. Hvis det at stjæle cykler er indlejret som en accepteret del af feltets regler, der ikke er eksplicitte og dermed indiskutable, vil der aldrig blive stillet spørgsmålstegn ved denne måde at handle på. Hermed oplever individer inden for disse felter det ikke som en illegitim måde at kæmpe om feltet på, hvorfor de vil blive ved med at stjæle cykler. Tabuet manifesteres først, når individerne indtræder i et andet felt, hvor denne måde at kæmpe om feltet på ingen måde er legitim. Først her oplever individerne, hvordan antagelsen om at alle gør det ikke er generel, hvorfor disse tvinges til at tilegne sig anden værdi og magt for at undgå en eksklusion af feltet. Konstateringen af tabu betyder endvidere, at måden hvorpå problematikken skal italesættes er utroligt svær. På den ene side handler det om at kommunikere direkte til målgruppen og hermed cykeltyvene. På den anden side handler det om at sætte en refleksion i gang, der får individer til at forstå, at denne handling i mange tilfælde ikke er socialt accepteret. Den største udfordring er dog, at mange af cykeltyvene ikke selv anser sig for at være det. Til at belyse denne problematik inddrages Anthony Giddens teoretisering om selvidentitet og livsstil Livsstil I forlængelse af de valg et individ træffer på baggrund af habitus, hvilke felter man agerer i, samt hvordan man kæmper om magt inden for disse felter, påpeger Anthony Giddens, hvordan et individ, ud fra disse valg, skaber sin selvidentitet (Giddens 1996: 101). Hermed er alle de valg man træffer med til at bestemme, hvem man er. Ens valg og konsekvenserne heraf skaber ens livsstil: En livsstil kan defineres som et mere eller mindre integreret sæt af praksisser, der følges af individet, ikke alene fordi sådanne praksisser opfylder nyttemæssige behov, men også 16

17 fordi de giver en materiel form til en særlig fortælling om selvidentiteten. (Giddens 1996: 100). Vores fokusgruppedeltagere har som nævnt svært ved at sande, at de er cykeltyve. De er alle bevidste om, at det de gør, er forkert og ulovligt. Samtidig har de dog svært ved at erkende, at deres handlinger bliver en del af deres identitet. En af deltagerne svarer, da han bliver spurgt, hvordan han har det med at være cykeltyv: Jamen, det har jeg det da dårligt med, men altså jeg er opmærksom på det. Altså jeg er ikke så hardcore, jeg er jo ikke organiseret kriminel. Jeg.. du ved, har taget en cykel, der ikke var min egen, og så er jeg cykeltyv. (Bilag 1: 24, Christian 25 år). Han er klar over, at han er cykeltyv, og han kan også godt få sig selv til at sige ordene. I samme sætning får han dog også undermineret sine egne handlinger ved at forsikre om, at han ikke er organiseret kriminel. Han vil altså ikke sættes i bås med de mere etablerede eller organiserede cykeltyve. En anden deltager vil slet ikke erkende, at han er cykeltyv: Jamen der jo også fordi, jeg føler mig ikke som cykeltyv. Jeg har det mere sådan, at jeg er uskyldig indtil det modsatte er bevist. [Latter] (Bilag 1: 25, Munir 33 år). Han slår spørgsmålet hen i en sarkastisk tone, og synes ikke selv, at cykeltyveri er en del af hans livsstil. Det samme gør en anden deltager, som mener, at fortællingen om hendes selvidentitet og hendes cykeltyveri handler om, at hun giver nyt liv til den cykel, som hun tager. Dermed fraskriver hun i egen optik alt, hvad der har med kriminalitet at gøre. En fjerde deltager siger: Jeg tror jeg har det lidt ligesom med rygning, kæft det er en dårlig idé mand, men ej, det kan jeg godt lide. (Bilag 1: 25, Hanne 23 år). Hun erkender, at det, hun gør, ikke er moralsk forsvarligt, men forsøger ikke at fraskrive sig ansvaret. Hermed bidrager Giddens til at forklare, hvordan cykeltyveri ikke kun skal anskues som en afdækning af et nyttebehov, men i lige så høj grad bidrager til at skabe selvidentiteten. Om deltagerne vedkender denne konsekvens eller ej er i princippet underordnet, da denne, ud fra de valg de træffer, i sidste ende vil påvirke deres selvidentitet. Til at illustrere hvordan denne påvirkning sker forklarer Joachim, hvordan hans moralkodeks igennem tiden er ændret: Øhhm, jeg har det sådan at mit kodeks er, som jeg sagde, er blevet sådan afsyret med tiden, eller eroderet hedder det. Øhhm, så der er blevet mindre og mindre højtidelighed i det. (Bilag 1: 16, Joachim 25 år). Hermed synes det validt at påpege, hvordan individernes valg, i dette tilfælde Joachims, igennem tiden er blevet en del af hans selvidentitet, hvorved han ubevidst accepterer, at cykeltyveri er blevet en del af hans identitet og livsstil. 17

18 1.6 Delkonklusion Opsummerende har vi ved hjælp af vores teoretiske behandling konkretiseret problematikken således, at vi nu er i stand til at identificere holdninger og rationaler, der ligger bag fænomenet cykeltyveri. Det fremgår, hvorledes fokusgruppedeltagerne gentagne gange anvender logisk argumentation, der bunder i etisk egoisme til at retfærdiggøre og forklare, hvorfor de tager cykler. Disse begrundelser har udelukkende ophav i en egoistisk adfærd. Hermed kan det konkluderes, at deltagerne udelukkende stjæler cykler for egen vindings skyld. Årsagen, til at de finder det nødvendigt at retfærdiggøre deres handlinger, er, at tyveri af cykler er et tabubelagt emne og i mange henseender pinligt at blive sat i forbindelse med. Hermed kan der påpeges, hvordan individerne kæmper om retten til at betegne sig selv som velmenende cykellånere frem for deciderede cykeltyve. Disse kampe udkæmpes inden for forskellige sociale felter, hvor det i flere er en legitim måde at kæmpe på. Først når individerne konfronteres med andre felters doxa, hvor der forekommer andre regler, end dem de normalt retfærdiggør deres handlinger ud fra, sker der en refleksion over deres handlinger. Konsekvensen af denne manglende konfrontation bliver eskapisme, hvilket bevirker at individerne ikke accepterer at se sig selv som cykeltyve, men anvender forskellige argumenter for at retfærdiggøre deres handlinger og dulme deres moralske skrupler. Disse retfærdiggørelser sker på baggrund af subjektive moralkodekser, der på sigt indlejres som en del af individernes selvidentitet og livsstil, uanset om de er bevidste om denne konsekvens eller ej. Dette kan anvendes til at forklare, hvorfor cykeltyvenes moral og moralkodeks konstant eroderes, og cykeltyveri tillægges mindre betydning, hvorved en ond cirkel opstår. Problematikken er således ikke funderet i et fattigdomsproblem eller mangelproblematik, men skal derimod i højere grad anskues som en konsekvens af en negligering af den gældende lov, hvilket udspringer af en social accept af fænomenet. Hermed vil vi fremadrettet fokusere på at anvende cykeltyvenes måder at retfærdiggøre deres handlinger, som udgangspunkt for tilrettelæggelsen af vores events. Dette gøres på baggrund af cyklens betydning og det forhold cykeltyve såvel som cykelejere har til deres cykler, samt de følelser, der er tilknyttet cyklen. 18

19 DEL 2 - FORMIDLINGSVÆRKTØJ 2.1 Kommunikationsstrategi Denne anden del af vores rapport har som overordnet formål at beskrive og argumentere for vores kommunikationsstrategi. Dette gøres gennem flere forskellige afsnit, som kort præsenteres senere. Først vil vi dog behandle vores to overordnede kommunikationsplatforme, og hvorfor vi har valgt disse for at nå vores målgruppe. Vores kommunikationsstrategi er som sagt todelt og kommer til at køre på to forskellige platforme. Den ene er i gadebilledet og i byrummet, mens den anden er i DR s program Aftenshowet. Vi har valgt at arbejde på gaden og i byrummet, da det er her cyklisterne færdes. Dette gør, at vi kan lave events, der inkorporerer både cykler, cyklister og cykling. Cykeltyveri forekommer næsten altid på åben gade, og vi mener derfor, at det er en naturlig forlængelse heraf, at vores events finder sted i samme arena. Herudover er der en lang række argumenter fra både fokusgruppeinterview og teori, der taler for at arbejde på gaden. Disse vil blive behandlet senere i afsnit Det kommunikative rum. Kommunikationen i byrummet er tænkt til at ramme cykeltyvene direkte, men vi ønsker også at supplere den direkte kommunikation med en bredere massekommunikation, der kan starte en offentlig debat, som vores kommunikation i byrummet kan spille ind i. Derfor tog vi kontakt til Aftenshowet på DR, som efter et møde indvilgede i at tildele et kvarter af deres sendeflade hver dag i en uge til vores problemstilling. Dette vil blive uddybet senere i afsnit Mediering og DR. De to kommunikationsstrategier supplerer hinanden godt, da der i en hvis forstand er tale om henholdsvis direkte og indirekte kommunikation. Dette kan forklares gennem Sven Windahl og Benno Signitzers (2009) teori om målgrupper og modtagergrupper. Målgruppen er her defineret som de individer hvis holdninger, attitude og handlinger, vi ønsker at ændre. Modtagergruppen dækker herimod over de individer, som budskabet skal ramme. Disse to grupper er ofte den sammen i kommunikation, men det kan i mange tilfælde være taktisk klogt at skelne mellem de to (Windahl & Signitzer 2009: 18f). I forhold til vores kommunikation i byrummet, så arbejder vi ud fra en strategi, hvor modtagergruppen kun er en del af den samlede målgruppe. Det giver sig selv, at vi ved at kommunikere i byrummet, ikke kan nå ud til hele målgruppen, da de ikke nødvendigvis alle sammen vil se de ting, vi 19

20 laver. Her er vi altså også afhængige af en indirekte kommunikation, vi ikke selv kan styre (Windahl & Signitzer 2009: 19f). Vi er afhængige af, at de cykeltyve der ser vores budskab, kommunikerer dette videre til andre cykeltyve i deres omgangskreds, og det er derfor vigtigt, at vi udformer vores kommunikation på en sådan måde, at de synes, at den er er værd at kommunikere videre. Når vi kommunikerer i byrummet, er der selvfølgelig også andre end cykeltyve, der vil se vores budskab, men udformningen af kommunikation er ikke tiltænkt dem, og de er således ikke en del af vores modtagergruppe. Når vi kommunikerer gennem DR, er det imidlertid en anden, og lidt mere kompliceret situation, vi står i. Som det vil fremgå senere i rapporten, mener vi ikke, at kommunikation gennem et medie som Aftenshowet på DR vil have nogen effekt på vores målgruppe som direkte kommunikation. Den vil dog højst sandsynligt have en effekt på flere personer i cykeltyvenes omgangskreds, det er i hvert fald ud fra den tankegang, at vi designer kommunikationen i Aftenshowet. Det vil sige, at modtagergruppen i dette tilfælde står helt uden for målgruppen. Udfordringen her er, at vi er fuldstændigt afhængige af, at modtagergruppen videreformidler budskabet til målgruppen (Windahl & Signitzer 2009: 20f). Styrken er imidlertid, at hvis det lykkes at få modtagergruppen til at kommunikere budskabet videre til målgruppen, så rammer vi målgruppen gennem både direkte og indirekte kommunikation og øger herved chancen for at skabe den holdningsændring, vi går efter. I de følgende afsnit behandler vi først, hvordan vi vil sprede vores budskaber og på hvilke platforme og i hvilke rum, vi vil kommunikere. Efter dette går vi mere i dybden med selve indholdet i vores kommunikation og redegør for, hvorfor vi har valgt humor og provokation som det primære kommunikative virkemiddel. Herefter behandler vi vores samarbejde med DR for til sidst at behandle hvilke dramaturgiske overvejelser, vi har i forhold til vores events, især i forhold til dem der simultant opføres for et live publikum og bliver tv-transmitteret Det kommunikative rum En af de mange overvejelser der er vigtige, når vi skal prøve at skabe en holdningsændring, er hvilke platforme vi kommunikerer på, og hvordan vores budskab skal spredes. Som sagt er vores kommunikationsstrategi todelt, og dette afsnit omhandler vores arbejde i byrummet. Det centrale i dette afsnit er, hvor vi vil kommunikere, og hvorfor valget er faldet på disse 20

21 platforme og kommunikative rum. Som vi beskrev tidligere i vores behandling af vores fokusgruppeinterview, så har cykeltyvene meldt sig ud af den offentligt gældende moral og skabt deres eget moralkodeks for cykeltyveri. Dette nye og personlige kodeks er nu det mest legitime i deres optik, og de har således tilsidesat den gældende lovgivning. Denne pointe er helt central i bestemmelsen af, hvilke platforme vi vil kommunikere på, og hvilke rum vi vil kommunikere i. Eftersom vi har at gøre med en kultur, der agerer udenfor offentligt gængse rammer, vurderer vi at vores tilgang til at sætte denne kultur i tale, må tage afsæt i deres miljø. Som udgangspunkt for at bestemme dette vil vi benytte Louise Fabians (2012) behandling af, filosof og kulturanalytiker, Michel de Certeaus (1984) begreber taktik og strategi. Fabian er forsker i humangeografi og cultural studies og beskriver i sin tekst, Kreative stedstilegnelser, gadekunst og tegnpirateri, hvordan man gennem forskellige praksisformer kan intervenere i byrummet, samt hvilke mulige effekter det frembringer. Hun redegør blandt andet for forskellige betydningsdimensioner i forbindelse med det, hun kalder kreative stedstilegnelser af byrummet. Dette er en måde, hvorpå man som borger performativt kan indskrive sig i byens rum via fænomener som eksempelvis graffiti, guerillakommunikation, flashmobs med videre. Målet med dette kan være at få ens medborgere til at ( ) respondere og relatere ( ) (Fabian 2012: 243). De Certeaus begreber, taktik og strategi, betegner to forskellige operationelle niveauer, som er relevante at skelne imellem, når man vil benytte sig af det urbane rum som kommunikativ platform. Det strategiske niveau knytter sig til en magtfaktor og ( ) leverer de dominerende rumlige narrativer. (Fabian 2012: 245). I de Certeaus forstand vil det eksempelvis være strategisk at opsætte en plakat på en dertil egnet plakatsøjle, mens det vil være taktisk at hænge den op et sted, hvor det ikke er tilladt. Forskellen kan altså findes i kontrasten mellem det officielle og uofficielle eller det reglementerede og ureglementerede. Tidligere kampagner, der har været søsat med det formål at mindske antallet af stjålne cykler i København, har alle været af strategisk karakter. Et eksempel på dette er kampagnen Kun en hykler stjæler cykler, der i 2008 blev iværksat med Københavns Kommune som afsender. Københavnerne stødte på kampagnens slogan rundt omkring i byen på blandt andet på plakater, på busser og på cykelbudes rygsække. Kommunikationen her spredtes altså via reglementerede kanaler i offentligt regi og med en offentlig instans som afsender. Der er ikke blevet lavet en officiel effektmåling af kampagnen, men ser vi på antallet af stjålne cykler i 21