GROB DET 6. KONTINENT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GROB DET 6. KONTINENT"

Transkript

1

2 Teater GROB præsenterer nu den 3. forestilling i værket DET 6. KONTINENT, som gennem seks nyskrevne og sammenhængende forestillinger skildrer dansk identitet i globaliseringens tidsalder. Denne gang lander vi i Peru, hvor Mågerup Højskole befinder sig, med intentionen om at gøre en forskel i verden. Med underviseren KRÆSTEN i spidsen vil de sprede ideen om frihed, lighed og demokrati. Efter at have set nogle af landets brutale skyggesider slutter de moderne værdivikinger af i byen Cusco, hvor KRÆSTEN inviterer to særligt udvalgte elever, den småforkælede SARA og den fraskilte sønderjyde POUL, med til en enestående, autentisk, peruviansk middag hos forretningsmanden Juan Carlos. Som aftenen skrider frem, viser det sig, at middagen ikke er helt så autentisk som først antaget og skjulte dagsordner vælter ud af skabene. Snart bliver gode intentioner afløst af gidseltagning og afpresning og de solide danske grundværdier er i fare for at fordampe i Perus tynde luft. I dette undervisningsmateriale sættes der fokus på temaer, der både relaterer sig til DET 6. KONTINENT og til den aktuelle forestilling JORDEN BRÆNDER. I et værk som DET 6. KONTINENT er de store temaer globalisering, kultur og teater. Undervisningsmateriale taget derfor udgangspunkt i danskheden og globalisering, men også teatrets fagområder bliver sat under lup. Dramatikerens arbejde, instruktørens arbejde og skuespillerens arbejde bliver behandlet, både som tekstmæssige beskrivelser af faget, men også i form af interviews med de aktuelle kunstnere på GROB. Alle interviews kan ses på Youtube under Teater GROB, som undervisningsmaterialet ofte vil refererer til. Derudover har eleverne mulighed for at lave diverse dramaøvelser og en forestillingsanalyse, som meget vel kan udbygges med fokus på rekvisitter og symbolers betydning. Desuden er der materiale om temaerne i forestillingen; Peru, Fairtrade, bæredygtighed og om når nogles kæledyr er andres middagsmad. Hvert enkelt afsnit af materialet lægger op til, at eleverne opbygger en større forståelse for den praktiske produktion af en teaterforestilling samt de praktiske og teoretiske overvejelser, der ligger til grund for de valg, som publikum i sidste ende møder på scenen. For at give eleverne mulighed for at få lidt jord under neglene, har vi samtidig udarbejdet en række arbejdsspørgsmål til hvert af undervisningsmaterialets afsnit. Afsnittene kan bruges enkeltvis, såvel som samlet i undervisningen.

3 Undervisningsmaterialet henvender sig til elever i gymnasiet, til tværfaglige projekter på ungdomsuddannelserne og til folkeskolens ældste klasser. Du kan fx bruge materialet i fagene: dansk, drama, samfundsfag, historie, psykologi, geografi og retorik. Undervisningsmaterialet kan benyttes i de enkelte fag og som forberedelse til eller efterbehandling af forestillingen JORDEN BRÆNDER. Vi håber, at I får glæde af undervisningsmaterialet, og ikke mindst, at I får en god oplevelse i teatret til JORDEN BRÆNDER. Forestillingen spiller 14. februar 21. marts 2015 Tirsdag-fredag kl. 20 og lørdag kl. 17 Billetter koster kun 45 kr. pr. person ring eller skriv til os for nærmere info Rigtig god fornøjelse Bedste hilsner Teater GROB

4

5 DET 6. KONTINENT består af 6 ny skrevne forestillinger, som foregår 6 forskellige steder i verden. I hvert drama placerer vi en dansker eller et dansk fællesskab (familie, venner, arbejdskollegaer, etc.) i et for dem fremmed sted. Konfronteret med stedets unikke sociale regler, kultur og historie, træder deres identitet tydeligere frem. Kort sagt, de er på udebane! Tematikkerne i DET 6. KONTINENT er omfattende og komplekse, men det er i det nære liv vi forstår og oplever dem konkret. Det fortættede, intime drama indeholder de store tematikker. Globalisering er ikke bare noget som foregår et andet sted. Det er også noget vi gør nu, lige her. Det skal teatret vise på en gribende, umiddelbar og reflekterende måde. Vi skal være et spejl for samfundet, hvor vi kan se vores liv, adfærd og samtid perspektiveret, så vi kan få øje på vores blinde punkter. Den stil som vi har udviklet på Teater GROB er velegnet til dette formål, hvor psykologisk realisme og en umiddelbar genkendelig hverdag rammen om dramaet. Vi møder publikum i øjenhøjde, og viser dem et værk om den tid vi deler sammen, for at forstå den og hinanden bedre. Teatrets særlige rum giver os som publikum mulighed for at leve os ind i situationer og mennesker som vi til dagligt er adskilt fra. Som vi ikke kan eller vil forstå, eller definerer i modsætning til os selv Teatret træner vores empati-muskel. I en tid hvor intet er hvad det giver sig ud for at være, er det livsnødvendigt at have, også uden for scenerummet. Vi oplever verden fra det sted hvor vi står, det er indlysende. Det er sikkert derfor det er så nemt at glemme. Vi er præget af dansk kultur. Det er vores udgangspunkt. Det er her fra vi ser verden. Det er vores identitet. Den definerer os, og måden vi møder andre på, ofte på en måde vi ikke selv er klar over. Hvad består denne identitet af? Hvilken moral og etik er vi udstyret med? Hvordan navigerer vi i en tidsalder som både fordrer ekstrem individualisme, og ansvar over for det demokratiske fællesskab? Hvor ingen er uerstattelige, og alle drømmer om at være det. Det centrale spørgsmål for os lyder: Hvad vil det sige at være dansk i globaliseringens tidsalder?

6 SARA: Neel Rønholt POUL: Steen Stig Lommer KRÆSTEN: Per Scheel-Krüger JUAN CARLOS: Claudio Morales Manuskript: Brian Wind-Hansen Iscenesættelse: Madeleine Røn Juul Scenografi: MAAM Marianne Nilsson & Anne Mette Drivsholm Lysdesign: Egil Barclay Høgenni Hansen Lyddesign: Emil Assing Høyer Kostumier: Hanne Mørup Forestillingsleder: Anna-Sophia Noerbel Produktionsleder: Gitte Knudsen Scenemester: Christoffer Havning Tekniker/bygger: Rune Barkholt-Spangsbo, Smed: Allan Carlsson, Teatermaler: Katrine Bunton Instruktørassistenter & sufflør: Laila Skjerning, Sandra Nynne Jensen Forestillingsgrafik: Anna Lauge Frederiksen Rekvisitassistent: Emma Jacobsen Produktionsassistent: Josefine Højberg Bitsch Lysassistent: Simun Mohr PR & markedsføring: Marie Lundgaard Billet & salg: Ida Greiff Producent/administrativ leder: Maja Ries Kreativ rådgiver: Jesper Pedersen Kommunikationsmedarbejder: Matilde Mollerup Skolemateriale: Laila Skjerning, Matilde Mollerup, Rebecca Bro Regnskabsmedarbejder: Natasja Dudmish Servicemedarbejder: Flemming Sand Foyerpersonale: Anna Lea Ries, Merethe Bahn Trolle, Anna Wandel-Petersen, William Kudahl, Kristoffer Lundberg, Henriette Lund Presse: HAVE Kommunikation Grafisk designer: Jesper Gregers Larsen GROBs ledelse: Per Scheel-Krüger, Thomas Levin & Maja Ries GROBs bestyrelse: Martin Bender, Ulrik Müller, Nicole Maria Langkilde, Jørgen Ramskov & Morten Westergaard

7 Fotograf: Christian Geisnæs

8 Danskhed er for nogle et lidt diffust begreb. Det er for nogle et negativt ladet ord, uden at de måske helt ved hvorfor. Det er ikke bare et tillægsord som dansker, men en beskrivelse af et samfunds identitet. Nikolaj Frederik Severin Grundtvig ( ) er kendt for at bruge begrebet Danskhed og for ham lå der kort fortalt nogle ideer om en fælles dansk ånd. Han mente danskhed var et overordnet begreb, der indeholdte det fælles danske sprog, en bestemt dansk mentalitet og som blev bundet sammen af vores nationale kultur og historie En af grundene til at nogle hører ordet danskhed med en negativ klang er, at der hos Grundtvig sammen med fællesskabsfølelsen også var en trussel mod dette fællesskab; det fremmede. Det fremmede, der truede den danske fællesånd. Grundtvigs hentydninger til det fremmede var baseret på samtidens krig mod Tyskland. Derfor kan ordet danskhed let tolkes som et os mod dem. Men danskhed behøver ikke at være et negativt ladet ord. Danskhed kan indeholde danske værdier om social ansvarlighed og demokrati. Danskhed kan indeholde frihed og retten til at tage valg og udtrykke sig. Det kunne indeholde den måde det danske retssystem er bygget op på og muligheden for gratis uddannelse. Danskhed kunne indeholde vores historie, som engang var de vikinger, som nu er en historie om den globale udvikling, vi er en del af. Begrebet danskhed bliver ikke brugt ordret i forestillingen JORDEN BRÆNDER, men der foregår en diskussion om danske værdier, dansk kultur og dansk identitet. Uddrag af manuskriptet til JORDEN BRÆNDER: KRÆSTEN: Vi fører løver i vort skjold, af hjerter tæt omsatte. Det skrev gamle Grundtvig om danskerne og det synes jeg faktisk også handler om os, om det mod og den styrke vi bærer i vores hjerter. Vi er ikke bange for at rejse ud i verden og tage kampen op, vi er ikke sådan nogle pylrede Politikken plus turister, nej, nej, vi søger det autentiske, vi søger udfordringerne vi er vikinger! Bare mere moderne vikinger. I dag erobrer vi jo ikke længere med sværd, men med vores værdier. SARA: Værdivikinger! Skolesystemet i Peru er offentligt og gratis i de 11 år, der er skolepligt. Børn i Peru starter i skolen som 6-årige. Den skolepligtige del indbefatter en 6-årig grundskole, et 2-årigt alment forløb, efterfulgt af et 3-årigt forløb med universitetsforberedende og erhvervsrettede linjer. Herefter kan man vælge at gå på et af universitetet, som dog ikke er gratis.

9 Hvad betyder ordet danskhed for dig? Hvad er danske værdier for dig? Hvad er dansk kultur for dig? Hvornår har du følt dig allermest dansk? Hvor? Hvorfor? Find en genstand og et udsagn, som bedst repræsenterer Danmark. Præsenter det for resten af klassen og forklar dit valg.

10 I Teater GROBs teaterværk DET 6. KONTINENT undersøges der i 6 nyskrevne og sammenhængende forestillinger, hvad det vil sige at være dansk i globaliseringens tidsalder. Globalisering er nemlig ikke bare noget, som foregår et andet sted. Det er noget vi alle er en del af lige nu og her. Samtiden er domineret af globaliseringens altomfattende forandring, af vores samfund og dagligdag. Vi er alle forbundne, og vi bliver det i stigende grad igennem globaliseringen. Hovedparten af borgerne i Danmark har en bevægelsesfrihed uden historisk sidestykke. Vi rejser ud for at opleve, blive klogere, se verden og lære de andre bedre at kende. Vi søger at komme tættere på. Men som danskere er vi samtidig i høj grad præget af dansk kultur. Det er vores udgangspunkt. Det er herfra, vi ser verden. Det er vores identitet. Den definerer os, og den definerer måden, hvorpå vi møder andre på, ofte uden vi selv er klar over det. Men hvad består denne identitet af? Globalisering er et komplekst fænomen, som man kan anskue fra mange forskellige vinkler. Globaliseringen indvirker blandt andet på politik, økonomi og kultur. Nogle mener at globaliseringen er et nyt fænomen, som startede med industrialiseringen i det 19. århundrede, andre at det var vikingerne, som var de første globale aktører. Teorierne er mange, og ingen har patent på sandheden. Én af de dominerende ideer er, at globaliseringen siden 1900-tallet har været nært knyttet til de mange teknologiske gennembrud, der markant har forøget den hastighed, hvormed ideer, information, varer og mennesker udveksles over lange afstande. Samtidig er udgifterne til denne udveksling undervejs reduceret markant. Internettets udbredelse har i høj grad også bidraget til en fælles bevidsthed på tværs af landegrænser. Vi ser f.eks. de samme internationale tv-kanaler, forguder de samme sportsidoler, griner af de samme videoer på Youtube og danser til den samme musik. Man kan således nemt have mere til fælles med et menneske på den anden side af kloden, end med sin nabo. Globaliseringen har også spillet en vigtig rolle i forhold til nedbrydningen af grænserne for lokale, regionale og globale spørgsmål. Beslutninger truffet i ét land bliver diskuteret i andre lande gerne med afsæt i medierne. Og reaktionerne kan få mærkbar politisk betydning langt ud over den oprindelige lokale kontekst. Samtidig bringer udbredelsen af masseturisme og immigration stadig flere mennesker fra stadig fjernere lande og kulturer i nærmere direkte kontakt. For mere inspiration; kig i kildehenvisningerne! Der ligger der en ultra fed datapjece. Det lyder måske for godt til at være sandt men det er det ikke.

11 Læs følgende artikel: nen/reportager/default.asp?cid=10184 Lav en lignende dagbog over en dag i dit eget liv Er du overrasket over hvor meget/hvor lidt globaliseringen berører dit eget liv? Lav i klassen en liste på tavlen over traditioner I synes er særligt danske. Undersøg, om alle traditionerne oprindeligt er danske, eller om de egentlig stammer fra et andet land? Nævn tre kulturelle fænomener, der er slået igennem globalt. Hvorfor tror du, de er blevet populære på tværs af landegrænserne? Nævn tre danske, kulturelle fænomener, der IKKE er slået igennem globalt Hvorfor tror du, at disse fænomener kun er populære i Danmark? Diskuter i grupper, hvilke muligheder globaliseringen giver os Lav en præsentation (planche, power point, skuespil el. andet) af udviklingen af kommunikationsformerne gennem de sidste 100 år. Vær bevidst om tidens muligheder og globaliseringens udvikling, og integrer det i præsentationen

12 Den røde tråd i værket DET 6. KONTINENT, bygger på ideen om at vi alle er forbundne på en eller anden måde. Det har været en opgave for værkets tilknyttede dramatikere, skuespillere mv. at lave denne sammenbinding og fortsætte den i de følgende forestillinger. I den første forestilling, Hotel Nelson, var der en journalist, der hed Maria Thomsen og hun var gravid i forestillingen. I anden forestilling, WARSZAWA, møder vi Johannes, og her bliver det fortalt at han har været sammen med Maria Thomsen, og vi kan derfor gisne om Marias ufødte barn muligvis er Johannes. I WARSZAWA hører vi om Rune, som vi finder ud af er søn til karakteren POUL, der er med i tredje forestilling, JORDEN BRÆNDER. På den måde bliver der hele tiden skabt forbindelser mellem de forskellige karakterer ligesom i virkeligheden. Ligesom DET 6. KONTINENT bliver bygget op af seks forestillinger, tager netværksteorien Six Degrees of Separation også udgangspunkt i seks led. Six Degrees of Seperation er en netværksteori, som bygger på en idé om at alle mennesker på jorden er forbundet via seks mennesker. Rent praktisk betyder det at to mennesker, der er fremmede for hinanden, i teorien kun er seks led fra at være forbundet af en ven af en ven, og det er lige meget, hvor i verden man bor. Denne teori blev allerede fremlagt i 1950 erne men man havde på dette tidspunkt ikke mulighed for at undersøge det så grundigt, at man kunne fremlægge et brugbart resultat. I 1967 udviklede den amerikanske Sociolog Stanley Milgram en mulighed for at teste teorien, hvor han fik tilfældigt udvalgte personer i Midt-vesten til at sende en pakke til fremmede bosat i Massachusetts. Den første afsender skulle kende den endelige modtagers navn, beskæftigelse og hvor denne var bosat i Massachusetts. Den første afsender skulle derefter sende pakken til en bekendt i sit netværk, som de mente, der var mindst sandsynlighed for kendte den endelige modtager. Hvis en modtager undervejs kendte den endelige modtager, skulle man aflevere pakken, og testen var slut. Hvis ikke, skulle modtageren gentage handlingen og sende pakken videre til en bekendt i sit netværk, som der igen var mindst sandsynlighed for, kendte den endelige modtager. Denne handling blev gentaget indtil pakken nåede den endelige modtager. Deltagerene i eksperimentet regnede med, at pakken ville skifte hænder hundredevis af gange, men i realiteten tog det i gennemsnit kun fem til

13 seks overleveringer, før den endelige modtager fik pakken. Denne teori kaldte Milgram The small-world Problem, men da resultatet blev fremlagt, blev den omdøbt Six Degrees of Separation. Den teknologiske udvikling med internettet og mobiltelefoni har gjort global kommunikation let tilgængeligt og bragt os tættere på hinanden, via platforme som Skype, facebook etc. Det er så let at komme i kontakt med hinanden og kommunikere direkte, at venskaber bliver dannet og bevaret selvom de fysiske afstande er store. Det har gjort, at den moderne verden synes mindre, fordi de fleste mennesker bliver langt mere tilgængelige, end de tidligere har været. Med den øgede mulighed for kommunikation kunne man tænke sig, at der muligvis var blevet færre led i teorien om Six Degrees of Separation. Men en undersøgelse lavet i 2001 af Duncan Watts, professor på Columbia University, viser, at teorien om de seks led på daværende tidspunkt stadig holdt stik. Watts erstattede den fysiske pakke med s, og med indsamlede resultater fra afsendere til 19 endelige modtagere, hvor de berørte personer var spredt ud over 157 lande, var resultatet stadig, at det gennemsnitlige antal led var seks. For mere inspiration; kig i kildehenvisningerne! Der ligger anvisningerne til hvordan I, i klassen kan finde ud af hvor mange led der er mellem jer og Kevin Bacon! Eller i kan lave et Facebook friendwheel (hvis I ikke ved hvad det er, så skynd jer om og kig; det er totalt fedt).

14 Siden 2001 har teknologien udviklet sig drastisk, og derfor skal I nu teste, om det har gjort en forskel, eller om de seks led stadig er aktuel. Del klassen i tre grupper: Beskriv med egne ord, hvordan I alle er kædet sammen af jeres bekendtskaber. Har I haft en eller flere det er en lille verden oplevelser, hvor i har mødt en person I ikke regnede med at møde? Eksempelvis en gammel folkeskolelærer på en ferie i Paris. Diskuter i gruppen, hvordan I bruger den teknologiske kommunikation i jeres liv. Tænk f.eks. på jeres venskaber, hvordan de er opstået og hvor langt I er fra jeres venner rent fysisk. Gå hver især ind på Facebook og tryk på en tilfældig person på jeres venneliste (jo mindre du kender personen og jo flere venner i har til fælles, jo bedre). Tryk på dennes venneliste, og tryk på en person på deres venneliste som du ikke kender men som du har fælles venner med. Hvis du kender dem alle, så tag den der ikke passer in eksempelvis, hvis du ved alle de venner med fælles venner, alle går på dit gymnasium, undtagen fire så tag den af de fire der har flest fælles venner. Gentag indtil det lykkes at finde fælles venner som du ikke vidste var forbundne. Sammenlign med de andre i klassen og se om I har været igennem de samme led nogle steder. Diskuter, hvordan de forskellige personer på jeres lister kender hinanden. Tror i stadig der gennemsnitligt er seks led? Hvorfor/hvorfor ikke?

15 Republikken Peru er det tredjestørste land i Sydamerika. Det er et utroligt spændende land blandt andet fordi det har et så varieret landskab og mange kulturer. Peru ligger på den nordvestlige del af sydamerikanske kontinent, hvor landet strækker sig fra den tørre kystslette ved Stillehavet over de centrale dele af Andesbjergene til store regnskovsområder i Amazonasbækkenet. Peru rummer derfor en uhyre varieret natur, og har gennem tiden været centrum for en lang række store civilisationer og kulturer. Det mest kendte er nok Inkariget der strakte sig, igennem Peru, fra Colombia til Chile. Peru blev erobret af den spanske conquistadore Francisco Pizarro i I de næste knap 300 år var Peru styret af den spanske kolonimagt. Først i 1821 blev de frie igen. Siden befrielsen har landet i lange perioder været styret af diktatorer og korrupte præsidenter og kun kortvarigt haft økonomisk medgang. Siden 1975 har det officielle sprog i Peru været quechua ved siden af spansk, som har været talt i Peru siden kolonitiden. Blandt andet grundet den skæve jordfordeling, der er en arv fra kolonitiden, er Peru præget af store sociale og økonomiske forskelle. Byen Cusco ligger i andesbjergene og kom på UNESCO s liste over verdens kulturarv i 1983 og der valfarter årligt næsten to millioner turister til byen. Grunden til at Cusco kom på listen er dens betydning for Perus historie. Store dele af byen var oprindeligt inka ruiner, og da Spanien koloniserede Peru valgte de at bygge kirker og palæer oven på inka ruinerne. Man kan altså stadig se Højdesyge er symptomer, som opstår på grund af manglende tilpasning til det lavere ilttryk i store højder. Typisk udvikler symptomerne sig 5-10 timer efter ankomst til en ny højde. De karakteristiske symptomer er hovedpine, kvalme, tab af madlyst, efterhånden søvnløshed, svimmelhed og udmattelse. hvordan inka byen var bygget op, og der er stadig inka ruiner i den gamle del af Cusco, og samtidigt kan man se de store bygninger i barok stil som kolonimagten byggede. Byen ligger meter over vandets overflade, og det det er normalt for danskere som kun er vandt til højder som Himmelbjerget at få det man kalder højdesyge. Cusco er udgangspunktet for forestillingen JORDEN BRÆNDER. Setting og manuskript understreger Perus fortid, med Inkaerne og kolonimagten, og sætter samtidigt fokus på fremtiden med fairtrade. For mere inspiration; kig i kildehenvisningerne! Der ligger et link til en fed artikel om hvad der sker når naturaktivister skader national arv.

16 Undersøg hvilke indvirkninger et så varieret landskab, som Peru har, kan have på klimaet i landet. Hvad har landets klima af betydning for produktionen af deres eksport varer? Lav en sammenligning mellem Danmark og Peru; hvordan er vejret og temperaturerne i de forskellige årstider, og hvordan har landskab en indvirkning på dette? Farvelæg/skriv på de simple kort af Peru og Danmark på følgende side, for at fremhæve en vigtig forskel på de to lande. Dette kunne eksempelvis være; Befolkningstæthed, hvor bor folk i landet? Hvordan ser landskabet ud? Er der forskel på hvor de lavt og højt uddannede bor? Hvor høj er dødeligheden/levealderen i forskellige områder? Eller noget helt femte hvor man kan se en forskel. Lav en demografisk analyse af Peru og sammenlign det med Danmark (vælg selv relevante oplysninger til de sidste tre bokse): Peru Eksportvarer (top tre) Levealder Danmark Antal indbyggere: Landets areal: Beboet areal: Indbyggere/km2:

17

18 I Kina spiser de hunde, i Frankrig spiser de kaniner og i Peru spiser de marsvin. Dyrearter, som vi i Danmark primært opfatter som kæledyr, og dermed pr. definition som uspiselige for de fleste her til lands. I Danmark fylder vi til gengæld ofte tallerkenen med svinekød, og det er de færreste, der rynker på næsen af mormors lækre frikadeller. Men faktisk blev danskernes forhold til svinekød for nyligt kraftigt udfordret af tv-værten Thomas Skov og hans kæreste, der som led i DR3 s tvprogram Otto når julegrisen får et navn indvilligede i at have en lille slagtegris boende i 3 uger. Grisen Otto flyttede ind hos Thomas Skov og Emilie Bruhn, og derefter var det op til seerne at beslutte, om han skulle spises eller ej. Men seer-afstemningen mellem #ladottoleve og #slagtotto endte uafgjort, og den endelige beslutning blev derfor taget af parret selv, der endte med at lade grisen leve. Selv om parret var meget i tvivl, kunne de i sidste ende ikke slå den lille gris ihjel. For nogle er kød altså bare kød, men for mange vækker det stærke og ofte negative følelser, når et kæledyr pludselig lander i gryderetten. Men hvorfor er det egentlig, at vi stejler sådan ved tanken om, at Vuffi, Gniller, Miffy eller for den sags skyld Otto kan ende på tallerkenen? (2012) 1. Svinekød 43 % 2. Fjerkræ 27 % 3. Oksekød 26 % Otto var heldig med at få et langt liv, men sådan er det bestemt ikke for alle hans artsfæller. Hver dag slagtes der nemlig svin i Danmark, hvilket svarer til 19 millioner om året. Ifølge fødevaresociolog Lotte Holm skyldes det især, at man ikke spiser sine venner. Men det faktum, at de fleste i Danmark bor på afstand af fødevareproduktionen spiller også en stor rolle: Mange ville nærmest opfatte det som kannibalisme at spise et kæledyr. Hvis man knytter sig til dyr og har dem som personlige venner eller kærlighedsobjekter, så er det oplagt ikke at spise dem. Især for folk der, som de fleste i det moderne samfund, lever på afstand af fødevareproduktionen. Selvfølgelig kan du finde en bonde, der klør sin gris bag øret, og bagefter spiser den men de fleste ville stadig opfatte det som grænseoverskridende, at spise en hund eller en kat, også selvom de ikke kender den enkelte hund eller kat, for selve kategorien hund og kategorien kat er lig med et vennepotentiale og vennerne, dem spiser man jo ikke, siger hun. I fremtiden kan vi muligvis blive tvunget til at ændre vores holdninger til, hvilke typer af kød vi har lyst til at spise. Ifølge forskere fra Københavns Universitet får vi nemlig problemer med at skaffe nok protein til hele jordens befolkning i fremtiden, idet der bliver flere og flere mennesker i verden og samtidig mindre og mindre plads til at dyrke proteinrige afgrøder og holde husdyr på. Samtidig bliver vi også nødt til at tænke over, at almindelig kødproduktion belaster klimaet en hel del.

19 Det skyldes især, de store mængder af drivhusgasser, der i forbindelse med husdyrhold frigives til atmosfæren og fører til klimaændringer. Derfor må vi finde nye kilder til protein, som ikke kræver så meget plads til produktion og som ikke forårsager så stort et udslip af drivhusgasser. Som en løsning anbefaler FN, at vi spiser insekter i maden for at belaste miljøet mindre, og for at sikre at der er mad nok til hele jordens befolkning i fremtiden. Insekter kræver utroligt lidt plads og behøver ikke spise så store mængder føde for at vokse sammenlignet med eksempelvis en ko. Insekter indeholder masser af næring og er godt for både miljø og mennesket, men i Danmark har vi ikke tradition for at spise insekter, og en del vil måske også væmmes ved tanken. Dog har den berømte nordisk inspirerede restaurant Noma med stor succes brugt myrer i deres retter. I gennemsnit spiste kvinder 30 kg kød om året, og mænd 51 kg om året. Af alle aldersgrupper hos kvinderne, spiser aldersgruppen år mest kød 87 g/dag. Af alle aldersgrupper hos mændene, spiser aldersgruppen år mest kød g/dag. Det laveste indtag var 1 % i gruppen af årige kvinder, der spiste 5 g/dag eller derunder. Det højeste indtag var 1 % i gruppen af årige mænd, der spiste 379 g/dag eller derover. Lotte Holm forudser dog ikke, at det i Danmark pludselig vil blive almindeligt at møde for eksempel hele, stegte myrer eller græshopper som tilbehør til pastasalaten på tallerkenen: I vores del af verden vil det nok være mere realistisk i første omgang at forestille sig, at insekter ville være noget man spiste i form af tilsætningsstoffer eller ingredienser i fødevarer, forklarer hun og fortsætter: Det kunne for eksempel betyde, at det protein der kommer fra insekterne ville blive pulveriseret, og derefter blandet op med noget andet. Man kunne for eksempel forestille sig, at man spiste pølser, hvor farsen var lavet på proteinmasse fra insekter i stedet for hakket kød fra gris eller kalv. Ifølge Lotte Holm er det dog noget nær umuligt at spå om, hvor langt ud i fremtiden vi skal, før insekterne gør deres indtog i produkterne på supermarkedernes hylder. Det kræver nemlig en holdningsændring af de større, både hos forbrugerne, men også fra fødevareproducenternes og myndighederne side: Det er fuldstændig umuligt at sige noget præcist om, hvornår vi måske måske ikke begynder at møde insekter i vores mad herhjemme. Det kommer fuldstændig an på, hvordan det kulturelle klima forandrer sig, siger hun og tilføjer: Der sker højst sandsynligt ikke noget på den front før det bliver meget mainstream herhjemme for alvor at gøre noget ved vores meget høje kødforbrug. Lige nu er der er der mange, der snakker om, at der skal gøres noget, men hverken fødevareproducenterne eller myndighederne har taget reelle skridt i dén retning, siger hun. At spise insekter er globalt set ikke en ny, moderne tendens. Faktisk kan man finde kulturer i eksempelvis Asien og Afrika, hvor insekter står

20 på den daglige menu. Insekter er nemlig rige på proteiner og andre næringsstoffer, og derfor har de stor betydning som fødevarer i lande, hvor det er sværere at skaffe kød fra eksempelvis grise eller køer. Med fokus på sundhed, træning og nye trends i de danske kostvaner, som eksempelvis paleo, er der nu mere fokus på at spise meget kød, og andet proteinrig mad. Derfor er det meget muligt at det ikke varer mange år før insekterne eller marsvinene bliver nødt til at komme på menuen. Marsvinet lever vildt i Peru, hvor befolkningen gjorde dem tamme for at opdrætte dem til slagtning. De europæiske kolonimagter bragte dyret tilbage med sig og indførte dem som kæledyr. Marsvin var en årrække trukket ud af det peruvianske køkken men da de er nemme og billige at holde som slagtedyr er de igen blevet en stor del af den nationale hverdagsspise. Stegt Marsvin (Ayacucho-style) 1 Marsvin (Flået, renset og rengjort) 1 dl mel 1/4-1/2 tks. stødt kommen Lidt salt og peber 1 dl olie En start-flok på én han og syv hunner, bliver normalt fordoblet på en måned. En flok på to hanner og tyve hunner kan opretholde sig selv og samtidigt give kød nok til en familie på seks. Derudover kræver marsvin meget mindre plads end for Tør marsvinet og gnid kommen, salt og peber ind i huden på dyret. Opvarm olien. Puder dyret med melet og lig det med ryggen ned af i olien. Herefter vendes det og steges på siderne. eksempel en ko, og for at få et kilo marsvinekød skal man bruge halvt så meget foder til dyrene end man skal for at få et kilo oksekød. Hvert år i Peru afholder de en festival for marsvin, hvor de klæder dyrene ud i nationale peruvianske kostumer og hatte. Der bliver kåret en konge og en dronning (blandt marsvinene) og der bliver afholdt forskellige konkurrencer hvorefter de steger og spiser dyrene. Som sagt får de, i JORDEN BRÆNDER, smagt lidt af den Peruvianske mad. Her under er et uddrag fra manuskriptet hvor de snakker om denne oplevelse: SARA: And the dinner was so good, Juan Carlos, with the fish, and the lama, and I never thought that fried Øh Hvordan siger man marsvin? KRÆSTEN: Guinnypig, men SARA: Yes, I never thought that fried guinnypig would taste so good. [ ] Are we going to live here and work for you, Juan Carlos? JUAN CARLOS: That would be nice, but that is not the project. SARA: But I want to stay, and I can help around the house, and then maybe you can teach me how to make all that wonderful food. JUAN CARLOS: Peruvian food is a beautiful thing. SARA: Actually, some say that the Peruvian kitchen is the new black. JUAN CARLOS: Si, si, but Peruvian food is more than just food, it is also a travel through history, a memory of the Inca, a mix of many cultures, and an explosion of many tastes For mere inspiration; kig i kildehenvisningerne! Der ligger en mad guide og et link til flotte billeder af Marsvin med kjoler og hatte på.

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

DET DRAMATISKE MÅSKE:

DET DRAMATISKE MÅSKE: DET DRAMATISKE MÅSKE: Det dramatiske tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Kort om forestillingen Om materialet Om Teater Fluks

Kort om forestillingen Om materialet Om Teater Fluks Tak fordi du har valgt at se og arbejde med forestillingen Flygtning Transportable med dine elever. Vi håber du får stor glæde af både forestillingen og dette materiale. Kort om forestillingen I forsøget

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Dato for interview: 26. juli 2016 Lokation: København Varighed: 13 min Transskriberingen bygger på Steinar Kvales teori om grov transskribering, hvor tænkepauser,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Skab kraft i fortællingen

Skab kraft i fortællingen Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe

Læs mere

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale 360 Undervisningsmateriale Dansk / Drama / Samfundsfag / Billedkunst Elevernes eksemplar E n f o r e s t i l l i n g a f : N i l s P. M u n k, A n d e r s V a l e n t i n u s D a m o g L a r s D a m m

Læs mere

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE Fair trade drejer sig kort og godt om fair handel. Filosofien bag fair trade er at sikre bønder og plan- tagearbejderne en fair pris for deres varer. På

Læs mere

Undervisnings- og inspirationsmateriale til PÅ HERRENS MARK

Undervisnings- og inspirationsmateriale til PÅ HERRENS MARK Undervisnings- og inspirationsmateriale til PÅ HERRENS MARK 1 Om undervisningsmaterialet Undervisningsmaterialet henvender sig til elever i gymnasiet, til tværfaglige projekter på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE Udskoling, gymnasium & HF. Indre og ydre landskaber

UNDERVISNINGSMATERIALE Udskoling, gymnasium & HF. Indre og ydre landskaber UNDERVISNINGSMATERIALE Udskoling, gymnasium & HF Indre og ydre landskaber Fotografisk Center 16. august 21. september Udstillingen vises i Museumsbygningen Tonje Bøe Birkeland: Plate #4, Papa Westray,

Læs mere

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/ Uge 11 Emne: Dyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge11_dyr.indd 1 06/07/10 12.02 Uge 11 l Dyr Hipp og Hopp står under træet. Det er koldt, og de fryser. De

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

U nd ervis n i ng sma teriale - elev

U nd ervis n i ng sma teriale - elev EUROpAMESTEREN U nd ervis n i ng sma teriale - elev Dansk, Samfundsfag, Drama, Billedkunst, Idræt Fra 10 år P roduce re t af Te at e r O i s a m a r b e jd e m e d Nør r e g a a r d s Te a t e r Medvi

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Vuc Lyngby Uddannelse Fag og niveau Hf/hfe Dramatik C Lærer(e) Anne David Koue (Birthe

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen Transit EN LÆRERGUIDE TIL EN UDSTILLING om Menneskets forhold til naturen INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 19. februar til 17. marts kan du og din klasse opleve udstillingen TRANSIT. Med denne lærerguide

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv

1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv 1:1 Teater - Byg en historie, og se den få liv Hvad er 1:1 TEATER? 1:1 Teater er et undervisnings- og teaterkoncept som sigter mod 5 hovedmål: - At fremme skriveglæden og lærelysten hos elever i folkeskolen.

Læs mere

U n d ervis n i n g sma teriale - lærer

U n d ervis n i n g sma teriale - lærer EUROpAMESTEREN U n d ervis n i n g sma teriale - lærer Dansk, Samfundsfag, Drama, Billedkunst, Idræt Fra 10 år P roduce re t af Te at e r O i s a m a r b e jd e m e d Nør r e g a a r d s Te a t e r Medvi

Læs mere

Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN

Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN 1 KLASSETRIN: 3. -7. klasse VELEGNET TIL FAGENE: Dansk, Idræt, Musik og Drama. MEDVIRKENDE // PERFORMERE: Lars Gregersen Camila Sarrazin Filippa

Læs mere

DET SOM INGEN VED UNDERVISNINGS- MATERIALE: FRA 5. 7. KLASSE. undervisningsmateriale ZeRUM v. Maria Holst Andersen.

DET SOM INGEN VED UNDERVISNINGS- MATERIALE: FRA 5. 7. KLASSE. undervisningsmateriale ZeRUM v. Maria Holst Andersen. Plakat: Marie Rosendahl Chemnitz UNDERVISNINGS- MATERIALE: FRA 5. 7. KLASSE 1 INTRODUKTION TIL LÆREREN Kære lærer, Dette undervisningsmateriale lægger op til aktiv stillingtagen til forestillingens temaer

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier Filmmanual for tillidsvalgte Lav dine egne film til Sociale Medier Indholdsfortegnelse 1: Levende billeder på sociale medier 2: Vigtige overvejelser før du går i gang 3: Lav en simpel film 4: Lav en mere

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Min Gud er en stor, stor Gud -2

Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er min Konge! Mål: At lære børnene, at Gud er vores konge og forsørger. Han ønsker at regere i os. Tekst: 1. Kongebog 17, 6-16 (Elias og enken i Sarepta). Visualisering:

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

Pludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr.

Pludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr. 1 One a pouns a time, ja sådan starter alle eventyr. I 2009 startede et nyt kapitel i mit liv, jeg havde besluttet at udfordre mig selv (er en ung kvinde på 39) med at læse til lærer. Som mor til to små

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 PROGRAM EFTERÅR 2005 DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst/

Læs mere

[ April-Avisen] APRILFESTIVAL 2012 AALBORG FRISKOLE

[ April-Avisen] APRILFESTIVAL 2012 AALBORG FRISKOLE Vi har på Aalborg Friskole torsdag og fredag d. 19.04 & 20.04 haft 2 spændende Temadage i musikkens og oplevelsernes tegn. Alle klasser er blevet opdelt på tværs og fordelt ud i forskellige workshops.

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med dyrene

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med dyrene Indskoling (0.-3.klasse) Dyrene 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på dyrene og planterne i skoven. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt i egne erfaringer om landbrugets dyr, for derigennem

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi.

Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi. Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi. Overvejelser om hvordan en historie fortælles og i hvilken rækkefølge scenerne falder kaldes også for dramaturgi. Begyndelse, midte og slutning er en

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

BILAG A. Transskribering af udsagn fra JTP Roskilde (Hal 12)

BILAG A. Transskribering af udsagn fra JTP Roskilde (Hal 12) BILAG A Transskribering af udsagn fra JTP Roskilde (Hal 12) Udsagn A: Sofie (23) og Ida (20) Interviewer: Kan I sige hvad I hedder og hvor gamle I er? Sofie: Jeg hedder Sofie og er 22 Ida: Jeg hedder Ida

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Det lover jeg dig -1

Det lover jeg dig -1 Det lover jeg dig -1 Hør, hvad Gud lover Mål: Børnene forstår, at det er vigtigt at være opmærksom, når Gud taler. Del Guds løfter. Guds løfter skaber håb, glæde og begejstring! Tekst: 1. Mos. 15, 1-6

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE 0. - 4. klasse MERIDIANO. Undervisningsmateriale

UNDERVISNINGSMATERIALE 0. - 4. klasse MERIDIANO. Undervisningsmateriale UNDERVISNINGSMATERIALE 0. - 4. klasse Undervisningsmateriale : INDHOLDSFORTEGNELSE Ark 1) Om forestillingen... s. 3 Ark 2) Introduktion til underviseren... s. 4 Ark 3) At åbne for teateroplevelsen - En

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Scenen er min! - Kompendium. Seniorkursus Vork efteråret 2013. Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen

Scenen er min! - Kompendium. Seniorkursus Vork efteråret 2013. Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen - Kompendium Scenen er min! Seniorkursus Vork efteråret 2013. Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen I følgende dokument har vi skrevet de bedste, sjoveste og dårligste

Læs mere

Du må være med! -4. Børn må være med

Du må være med! -4. Børn må være med Du må være med! -4 Børn må være med Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor, men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning, at de er

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 1 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 1 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 1 af 6; 08:30 15:30 De første spæde skridt Introduktion 2 Titel på præsentation DAGENS PROGRAM 08:30

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere