Serviceloven Socialreformen I

Transkript

1 Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialreformen I Lov om social service 13. udgave

2 FORORD, Retssikkerhedsloven og Dagtilbudsloven Socialreformen I-III foreligger hermed i en ny udgave. Det er 13. udgave for de to førstnævnte loves vedkommende, men blot 3. udgave af bind III, Dagtilbudsloven. Denne forskel skyldes, at reglerne om dagtilbud til børn, klubtilbud m.v. frem til 1. august 2007 var at finde i serviceloven, hvorimod hele dagområdet i dag bliver reguleret efter en særskilt og ret omfattende dagtilbudslov. Denne lov med det tilknyttede regelstof udgør indholdet i Socialreformens bind III. Siden den seneste udgave af Socialreformen I-III gik i trykken i august 2009, er der sket flere ændringer af alle tre love, og nye bekendtgørelser og ændringsvejledninger er udstedt. Ændringslove m.v. er indarbejdet i regelstoffet. To ændringslove, som er vedtaget til ikrafttrædelse den 1. januar 2011, bringes dog særskilt. Det drejer sig om ændringsloven Barnets Reform til serviceloven og om ændringsloven vedr. frokostordningen til dagtilbudsloven. Regelstoffet er i denne udgave ajourført til 15. juni De tre bind er opbygget på den samme måde: I første del kommer en gengivelse af den pågældende lov i ajourført form. I anden del samles hele det regelsæt, bestående af bekendtgørelser og vejledninger m.v., der er udstedt i tilknytning til loven. Tredje og sidste del er et omfattende stikordsregister til hele bogen. Socialreformen I-III henvender sig til alle, der har brug for hurtigt at finde de gældende regler på området. Det fuldstændige regelsæt uden forkortelser og fortolkninger. Målgruppen er derfor ikke mindst sagsbehandlere og institutionsledere samt vejledere på skoler, i foreninger og organisationer. Med henblik på en senere ajourføring vil redaktionen være interesseret i at modtage kommentarer fra brugere af Socialreformen I-III. Redaktionen, juli

3 Indhold Kronologisk register 7 Introduktion 9 Del I Lov om social service 14 Del II Bekendtgørelser, vejledninger m.v. til lov om social servicelov 58 Del III Stikordsregister 794 5

4 Kronologisk register Del II Bekendtgørelser, vejledninger m.v. til lov om social service bek 0036 Om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde vej 0017 Om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde bek 0161 Om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation VISO bek 0610 Om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen18 til og med 22 år bek 0614 Om standarder for sagsbehandlingen i sager om særlig støtte til børn og unge bek 0615 Om støtte til køb af bil efter servicelovens bek 0616 Om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. (s 79, 83 og 84) bek 0622 Om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service bek 0628 Om aflønning og befordringsudgifter m.v. i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud bek 0631 Om kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i lov om social service bek 0781 Om principper for kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- eller landsdels-dækkende tilbud bek 0782 Om overtagelse af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte i regionale sociale tilbud og i regionale almene ældreboliger m.v., herunder regler om fordeling af pensionsforpligtelser, der overtages af en kommunalbestyrelse bek 0789 Om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven bek 1019 Om statsrefusion i særligt dyre enkeltsager efter 176 i lov om social service vej 0093 Om formål og andre generelle bestemmelser i serviceloven (Vejledning nr. 1 til serviceloven) vej 0094 Om personlig og praktisk hjælp, træning, forebyggelse mv. (Vejledning nr. 2 til serviceloven) vej 0095 Om botilbud m.v. til voksne (Vejledning nr. 4 til serviceloven) vej 0096 Om særlig støtte til voksne (Vejledning nr. 5 til serviceloven) vej 0097 Om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. (Vejledning nr. 6 til serviceloven) vej 0098 Om kvalitet, tilsyn, tilskud til frivillige sociale organisationer mv. (Vejledning nr. 7 til serviceloven) vej 0099 Om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) bek 1383 Om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v bek 1384 Om fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister bek 1385 Om plejehjem og beskyttede boliger bek 1387 Om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter bek 1388 Om besøgsrejser og ophold i Danmark eller på Færøerne i tilbud i boformer 606 7

5 Socialreformen bek 1389 Om besøgsrejser og ophold i Danmark eller Grønland i tilbud i boformer bek 1390 Om betingelser for ledsageordningen efter serviceloven vej 0106 Om udviklingsråd som led i kommunalreformen bek 1440 Om tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier bek 1651 Om garanti for social behandling for stofmisbrug til unge under 18 år i særlige tilfælde bek 1652 Om refusionsbeløb til lejer i udslusningsbolig bek 1748 Om befordringsgodtgørelse og dækning af andre nødvendige rejseudgifter i sager, hvor Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service anviser specialrådgivningsydelser vej 0002 Om statsrefusion i særligt dyre enkeltsager efter 176 i lov om social service bek 0372 Om videregivelse af oplysninger om børn og unge under 18 år med nedsat synsfunktion til og fra Synsregistret, der føres af Kennedy Instituttet Statens Øjenklinik (KISØ) vej 0033 Om hjælp i forbindelse med pasning af døende bek 0680 Om afgrænsning af tilbagebetalingspligt og sikring ved pant for hjælp ydet til boligindretning og skift af bolig bek 0681 Om Tilbudsportalen bek 0683 Om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud bek 0805 Om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v bek 0893 Om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet bek 0987 Om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven bek 1033 Om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud bek 1034 Om tilskud til ophold i særlige dagtilbud og særlige klubtilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne bek 1198 Om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom bek 1336 Om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service bek 1513 Om godkendelse af private forhandlere af høreapparater vej 0016 Om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne, herunder pædagogiske principper (Vejledning nr. 8 til serviceloven) bek 0349 Om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere bek 0983 Om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte bek 1124 Om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse bek 0217 Om forsøgsordninger efter lov om social service bek 0397 Om lejerettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven bek 0583 Om familievejlederordningen efter lov om social service bek 1004 Om udviklingsråd som led i kommunalreformen bek 1009 Om udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance efter servicelovens 95 og vej 0094 Om borgerstyret personlig assistance vej 0110 Om træning i kommuner og regioner bek 1296 Om ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet bek 0075 Om ophævelses af bekendtgørelse om kvalitetsstandard for botilbud efter 108 i serviceloven bek 0299 Om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v

6 INTRODUKTION, retssikkerhedsloven og den nye dagtilbudslov udgør hovedlovene i Socialreformen. Det lovkompleks, der kaldes Socialreformen, afløste både bistandsloven, lov om kommunal aktivering, den sociale styrelseslov og lov om Den Sociale Anke sty rel se. Der er udsendt talrige bekendtgørelser og omfattende vejledninger til de enkelte dele af lovkomplekset. Siden reformens ikrafttræden har der ud over den nye lov om dagtilbud været mange lovændringer og ændringer i det øvrige reglestof, bl.a. ved udsendelsen af de otte store vejledninger om den nye lov om social service. Normalt vil abonnenterne på Socialreformen først og fremmest have brug for hurtigt at komme frem til den eller de bestemmelser/det regelstof, der omhandler et bestemt område. Regelstoffet har imidlertid en særlig juridisk og forvaltningsmæssig status alt efter hvilken type bestemmelse eller retsforskrift lov, bekendtgørelse, vejledning m.v. der er tale om. Derfor vil vi i denne introduktion kort omtale de forskellige typer af retsforskrifter. Grundlovens bestemmelser I den danske grundlovs 75, stk. 2 hedder det: Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder. Bestemmelsen forudsætter således, at det offentlige etablerer et forsorgsvæsen. Hvilke betingelser, der stilles for at modtage hjælp, samt hvori denne hjælp består, overlader grundloven derimod til den almindelige lovgivning. Det fremgår dog af teksten, at ingen må lide nød, hvorfor det må forudsættes, at der er tale om hjælp til et vist eksistensminimum. Ved paragraffens sætning og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden sigtes der til princippet om forsørgelsespligt over for andre i forhold til det offentlige. Udtrykket er berettiget til hjælp betyder, at hjælpen ydes til den trængende som en ret og ikke som en nådessag. Dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder betyder, at det offentlige kan iværksætte en særlig virkning over for modtageren af hjælp, f.eks. fattighjælpsvirkning, der i tidligere tider kunne medføre tab af valgret, begrænsning i valg af opholdssted m.v. Den sidste rest af disse deciderede fattighjælpsvirkninger blev faktisk først fjernet i begyndelsen af 1960 erne. Fra de seneste år kan man måske se debatten om, hvor omfattende arbejdskrav og andre konsekvenser, der kan og bør stilles til forskellige grupper af kontanthjælpsmodtagere, i denne belysning. 9

7 Socialreformen Love og bekendtgørelser Går vi fra Grundloven til de almindelige love, er disse ofte omfangsrige og ret detaljeret udformet. Det gælder f.eks. straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven. Men mange love er knap så detaljerede, heriblandt socialreformens. Med erfaringerne fra bistandsloven og de senere års ændringer må man imidlertid forvente, at kommende ændringslove vil gøre reformens hovedlove endnu mere omfangsrige og også vanskeligere at læse. Ofte bliver oprindeligt korte og overordnede paragraffer udvidet samtidig med, at paragraffernes antal vokser gennem ændringslove. På mange områder i de nuværende love er det dog stadig sådan, at lovgiverne, dvs. Folketinget, overlader til den ansvarlige minister at udforme de nærmere bestemmelser. Den ansvarlige minister, og det vil i denne forbindelse normalt være social- eller beskæftigelsesministeren, vil udforme de mere detaljerede bestemmelser og udsende disse i form af bekendtgørelser. Sådanne har for den enkelte borger samme retsstatus som en lov. Men mens ændringer af love forudsætter behandling og vedtagelse i Folketinget, kan ministeren egenhændigt ændre bekendtgørelser (naturligvis under forudsætning af, at lovgivningen fortsat overholdes). Som forarbejde til meget lovgivningsarbejde er ofte i udvalg eller kommissioner udarbejdet betænkninger. Før reformens vedtagelse har der været udsendt betænkninger fra den såkaldte socialreformkommission. Sådanne betænkninger har ingen selvstændig juridisk status, men de kan ofte være med til at give et fingerpeg om, hvad der har været intentionerne med en bestemt lovgivning m.v. Det gælder også den type betænkninger, som folketingets egne udvalg udarbejder i forbindelse med behandlingen af konkrete lovforslag. Tilbage til bekendtgørelserne. Disse vil igen, ligesom lovene, typisk indeholde bemyndigelser til ministeriet, ministeriets styrelser, ministeriets direktorater m.v. til at udforme nærmere regler for det ene eller andet forhold. Dette vil typisk ske i form af cirkulærer, vejledninger m.v. 10

8 Cirkulærer og vejledninger Cirkulærerne har status af at være den overordnede myndigheds tjenstlige kommandoer til underordnede ledelser og medarbejdere om arbejdets udførelse. De vil således være væsentlige dokumenter i vurderingen af ansattes embedsførelse, men de retter sig ikke til den almindelige borger og de har normalt ikke selvstændig betydning ved evt. domstolsbehandlinger af afgørelser om borgernes rettigheder. På mange måder kan det siges, at cirkulærejunglen som ikke mindst Socialministeriet har været kendt for har givet en vis falsk sikkerhedsfornemmelse hos befolkningen. Cirkulærerne (f.eks. det tidligere kontanthjælpscirkulære) har givet indtryk af at være retsforskrifter af samme karakter som love og bekendtgørelser, uden at deres forvaltningsretlige status har været præciseret. Ved domstolene anerkendes cirkulærer normalt ikke som selvstændige retskilder. Et særligt juridisk problem udgør i denne sammenhæng det kommunale selvstyre. Kan de statslige myndigheder gennem udstedelse af cirkulærer give bindende forskrifter for de kommunale myndigheders arbejde? Når kommunerne har selvstyre foreligger vel ikke i gængs forstand et sådant over/underordningsforhold mellem en statslig myndighed og en kommunal ansat, at cirkulæreformen kan anvendes. Bl.a. på denne baggrund er Socialministeriet de senere år, som det vil fremgå af indholdet i denne bog, overgået til udstedelse af vejledninger fremfor cirkulærer. Cirkulæreskrivelser er stort set det samme som cirkulærer. De har samme status, og adskiller sig kun ved normalt at omhandle mere afgrænsede spørgsmål og/eller mindre betydningsfulde sager. Vejledningerne siger næsten sig selv. De giver nogle vejledende retningslinjer ofte netop med henvisninger til bredt retsgrundlag for hvorledes retsregler kan fortolkes. De er derfor ofte nyttige for såvel sagsbehandlere, pædagoger m.v. som for borgerne, men de har ligesom cirkulærerne ingen selvstændig juridisk status. Ikke mindst i de senere år er vejledningerne specielt til serviceloven blevet noget mere indholdsrige med gennemgang af pædagogiske principper, eksempler m.v. 11