alderdom Handicap og en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring
|
|
- Andrea Anna Maria Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Handicap og alderdom en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring København 21.maj 2014, Professor Institut for Statskundskab Aalborg universitet
2 Introduktion Forlænget levetid og aldrende samfund velkendt udvikling Men også flere mennesker med handicap lever længere og opnår dermed status som "gamle Og ældre kan udvikle funktionsevnenedsættelse, der ellers ville betragtes som handicap
3 Opdelte grupper Men ældre og handicappede betragtes både socialpolitisk, statistisk og forskningsmæssigt som to adskilte grupper Socialpolitisk ift opdelte forvaltninger og forskellige sociale rettigheder Forskningsmæssigt ift handicapforskningen centreret som om medborgerskab, diskriminering, empowerment og autonomi (Gustavsson et al, 2005). Aldringsforskningen fokuseret på ældre som omsorgsmodtagere og på indretningen af den offentligt udbudte ældrepleje, specielt med vægt på personalets arbejdsvilkår (Szebehely, 2005). Behov for at forskningen går på tværs af diciplinerne
4 Statistik: Sparsom og opdelt dokumentation. Ældredokumentation: kommunal indberetning siden 2007, ikke rehabilitering. Handicapdokumentation: Siden juli 2013 har alle kommuner skulle indberette en række oplysninger om visiterede ydelser til Danmarks Statistik
5 Behov for opmærksomhed og fokus Behovet for at se bredt på hvordan handicap i kombination med aldring vil præge vores fremtidige samfund Europarådet anbefaler medlemslandene at sikre ældre og mennesker med funktionsnedsættelse lige rettigheder til sociale serviceydelser og lige juridiske rettigheder (Council of Europe, 2009) WHO har i deres forskningsprogram Active ageing peget på behovet for at se på funktionsnedsættelse i et livstidsperspektiv (WHO, 2010)
6 Hvorfor opdeling? Strukturelle og kulturelle ligheder: Begge defineres ud fra en arbejdsmarkeds/velfærds opdeling, hvor man både som handicappet og som ældre tilhører kategorier, som opgøres i forhold til ikke-produktivitet på arbejdsmarkedet. Fælles udgangspunkt ift afhængighed og otherness, samt forestillinger om disengagement og isolation
7 Men også strukturelle og kulturelle forskelle: Forestilling om fysisk og mental svækkelse i alderdommen, men nu også forestilling om aktiv aldring -> nyt perspektiv på det at blive gammel. Vægt på aktive og identitetsskabende liv. Valget ikke at blive gammel. Svækkelse som konsekvens af tidligere levevis, snarere end uundgåelig livsfase. Distancering fra den svækkede ældre -> svært at støtte op om og identificere sig med handicaprelaterede problemstillinger (Priestly, 2003)
8 Ligeledes handicap som identitetsskabende komponent. Den sociale model -> handicap skyldes samfundsskabte barrierer. Strategien for ældre og handicaporganisationer er ofte at kræve anerkendelse og medborgerskabsrettigheder på baggrund af en distancering fra hinanden.
9 Væsentlige spørgsmål I hvilket omfang er der fællesskab i identitet og i udvikling af behov for handicappede, som bliver ældre, og ældre som får et handicap? Har ældre handicappede og handicappede ældre de samme rettigheder, mål og krav til velfærdsstaten? Hvor skaber lovgivningen forskelle, der er urimelige for den enkelte? Og hvordan tackles overgange mellem handicap og aldring, samt mellem aldring og handicap?
10 Forskningsprojekt Handicap og alderdom en socialpolitisk modsætning? Projektet fokuserer på aldring og handicap gennem livsforløbet samt konsekvenserne af aldring og stigende levetid: Betydningen af skifte fra handicappet til gammel, og fra gammel til handicappet: For individet For lokal praksis i kommunerne For velfærdsstaten Foreløbige resultater. Afsluttes Finansieret af VELUX fonden
11 Definitioner Gammel flydende begreb. Kronologisk, kulturelt, juridiske, biologisk? Pensionist, svækket, 80+? Handicappet fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov for, at den pågældende kan fungere på lige fod med andre borgere. Social eller medicinsk model. Men ingen tal, da vi ikke registrerer handicap. Og subjektiv og objektiv opfattelse ikke nødvendigvis i overensstemmelse Funktionsevnenedsættelse som definition
12 Fremtidsscenarier? Antallet 65+ velkendt, demografisk fremskrivning mulig Ikke muligt at sætte tal på det samlede antal personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne: Personer registreres ikke efter en eventuel funktionsevne Og det er ikke muligt endegyldigt at definere, hvornår en person har en funktionsevnenedsættelse eller ej.
13 Udvikling i funktionsevnenedsættelse Flere og gode leveår, men også flere år med kronisk sygdom Selvom andelen af befolkningen med funktionsnedsættelse er faldet, vil aldringen af samfundet sandsynligvis lede til et stigende antal ældre med behov for hjælp og omsorg (Lafortune et al, 2007). Og risikoen for at erhverve handicap vokser fra en promille om året før tiårsalderen til et par procent om året i 60-års alderen
14 Bedre helbred over tid? Egenvurdering funktionsevne og helbred, år, køn, 1997 og 2012, % Egenvurdering funktionsevne og helbred, år, køn, 1997 og 2012, % Kvinder Mænd Kvinder Mænd 0 Kvinder Mænd Kvinder Mænd Funktionsevne,lav (7+) Subjektivt helbred, dårligt Funktionsevne,lav (7+) Subjektivt helbred, dårligt Kilde: Ældredatabasen
15 Udvikling i antal handicappede ældre? I England forventes antallet af udviklingshæmmede personer (learning disabilities) 60+, med fx Down s syndrom, at stige med 33% mellem 2001 og Dette på trods af at disse har en forhøjet risiko på (58 gange mere sandsynlig) for at dø inden det fyldte 50 år. Forventes frem til 2030 en fordobling i antallet af personer, der modtager ydelser rettet mod indlæringsvanskelighed (Emerson & Hatton, 2008)
16 Kilde: APPLICA & CESEP & EUROPEAN CENTRE: STUDY OF COMPILATION OF DISABILITY STATISTICAL DATA FROM THE ADMINISTRATIVE REGISTERS OF THE MEMBER STATES, 2007
17 Kilde: APPLICA & CESEP & EUROPEAN CENTRE: STUDY OF COMPILATION OF DISABILITY STATISTICAL DATA FROM THE ADMINISTRATIVE REGISTERS OF THE MEMBER STATES, 2007
18 Handicap/alderdom et forvaltningsperspektiv Begreber Begreberne ældre og handicappet anvendes typisk ikke. I stedet bruges udtrykket funktionsevne Behov Men aldersrelaterede behov stadig i fokus, samt restlevetid Når du så træder ned i praksis, altså så bruger vi mindre det der med at tale om handicap eller tale om ældre. Men dermed ikke sagt, at alder ikke har en betydning. Fordi alder ofte også er en del af det, der er med til at definere eller sige noget om din livssituation. Så der kan godt tegne sig forskellige perspektiver, når man skal vælge at lave en indsats. På om man laver indsatsen over for en, der er 88, eller om man laver det over for en, der er 62 (Lone, ledende medarbejder) (Baseret på interviewundersøgelsen) Tine Rostga
19 Organisation Organisatorisk opdelt/samlet, overgange: Der er det specielle ved det, at hvis man er handicappet i x kommune, inden man bliver 65 år, så skifter man ikke forvaltning. Det er derfor man snakker om hvornår man definere det at være handicappet. Ved sklerose er man handicappet og så bliver man i handicapforvaltningen indtil døden. Men hvis man nu har været udsat for en eller anden form for social katastrofe hjerneblødning eller blodprop i hjernen så overgår man fordi det er en normal ting der sker pga. høj alder end at den sker for unge mennesker, så det giver nogle særlige udfordringer, det gør det både i samarbejdet med to forvaltninger, men også for borgerne, fordi hvornår er det man kan gå over og hvornår er det man ikke kan gå over? (Michael, ledende medarbejder)
20 Tilpasning og coping Erfaring med at personer med livsvarig funktionsnedsættelse tilpasser sig til dette. Coper bedre i alderdommen ift. de evt. yderligere funktionsnedsættelser? De fleste af dem har også en hel anden tilgang til det at være handicappet. de er jo meget, jamen det er en del af deres liv. Og de agerer som regel meget bedre i det og har en bedre livskvalitet. og nogle af dem er jo rigtig aktive og laver alt muligt. er med i alle mulige foreninger og sport. på en eller anden måde har de jo haft hele deres liv til at vænne sig til, at det er sådan det er. (Lone, sagsbehandler) Rehabilitering Almindelig praksis på ældreområdet, mindre udbredt på handicapområdet
21 Repræsentation Ældreråd og Handicapråd: forskellige interesser, fokuspunkter og former for inddragelse: Formelt skal Handicaprådet for eksempel involveres direkte i at udarbejde kravspecifikationer, når der laves udbud. Hvis der skal købes serviceydelser eller produkter, og det skal der efter nogle bestemte regler, så skal de sidde med ved bordet ved udarbejdelsen af kravspecifikationerne. Det står i lovgivningen, at det skal Og det sker så typisk gennem et handicapråd. Det står der ikke omkring ældreområdet eksempelvis. (Birthe, ledende medarbejder)
22 Aldersbetingede sociale rettigheder og social praksis et juridisk perspektiv Sociale rettigheder Ikke identiske Fx Ledsageordning, Serviceloven 97: Kan følge med når man bliver 67, men kan ikke tilkendes 67+ BPA (borgerstyret personlig assistance) Serviceloven 95-96: Målgruppen er personer over 18 år. Der er ikke fastsat en øvre aldersgrænse Kommunalbestyrelsen kan derfor også udbetale kontant tilskud til BPA til personer over 67 år. Men det sker yderst sjældent
23 Handicapkompenserende ydelser (merudgift) (Serviceloven 100) Dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Til personer år. Uafhængigt af personens indkomst. Personer 65+ kan søge om et personligt tillæg efter pensionslovens 14. Indkomstbestemt. Fodpleje kunne være et eksempel [på 100 efter Serviceloven]. At hvis man er ung og ikke selv kan ordne sine fødder, så vil man opfatte det som en merudgift. I de fleste tilfælde at man så skal have fodpleje, for det bruger andre unge mennesker ikke. Men når man nærmer sig 60 år, så vil man sige, så er det ikke længere en merudgift. Fordi rigtig, rigtig mange mennesker i den alder bruger i forvejen at gå til en fodterapeut. (Charlotte, ledende medarbejder)
24 Hjælpemiddel (eller forbrugsgode?) Forskellen mellem hjælpemidler og forbrugsgoder ændrer sig i takt med samfundsudviklingen, således at et hjælpemiddel med tiden kan få status som almindeligt forbrugsgode, men ikke nødvendigvis for alle. Eksempelvis mobiltelefoner: Det er jo noget praktisk, der hele tiden flytter sig også. Man kunne godt forestille sig, at ældre mennesker stadig kunne få bevilget en IPod eller et eller andet. Det gør vi vist også stadig væk. Men grænserne for, hvornår bevilger man it-hjælpemidler, særlige mobiltelefoner, et eller andet, jamen de er et helt andet sted nu end for noget tid siden. Og i hvert fald unge mennesker vil man nok typisk ikke kompensere med sådan noget som hjælpemiddel. (Susanne, ledende medarbejder)
25 Opsamling Behov for et livsperspektiv og ikke opdelt ift alder Nødvendigt med et socialpolitisk og forskningsmæssigt perspektiv der ser på tværs af alder Behov for dokumentation og demografisk fremskrivning Organisatorisk opdeling, forskellige sociale rettigheder, forskellig praksis og manglende fælles repræsentation og inddragelse - et individuelt og samfundsmæssigt problem?
26
27 Tak for i dag
Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig
Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt
Læs mereKvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
18 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den
Læs mereKvalitetsstandard for merudgifter til voksne efter Servicelovens
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne efter Servicelovens 100 Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er
Læs mereKonference Handicappede og ældre 21. maj 2014 1
Ældre udviklingshæmmede - en kommunal kortlægning Anne Skov De særlige udfordringer Demografien Boliger både antalsmæssigt og indholdsmæssigt Samspillet mellem somatiske ydelser og den sociale indsats
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR SERVICELOVENS 100, DÆKNING AF MERUDGIFTER. Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 21. november 2018
KVALITETSSTANDARD FOR SERVICELOVENS 100, DÆKNING AF MERUDGIFTER Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 21. november 2018 Kvalitetsstandard 100 i Lov om social service Kommunalbestyrelsen skal en gang om året
Læs mereDer er kun to hvor ydelsen skal stoppe når borgerne fylder 65 år, og det er 100 merudgifter, og 103 beskyttet beskæftigelse.
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Psykiatri- og Handicapafdelingen Handicapydelser efter borgeren fylder 65 år NOTAT Dato: 02.10.2007 Af: Birgitte Hebo Schmidt Bilag a Dette notat beskriver
Læs mereKVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5
KVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5 LOVGRUNDLAG FORMÅL 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer
Læs mereDE NYE ÆLDRE OG BEHOVET FOR BOLIGER. Anu Siren, PhD, Seniorforsker
DE NYE ÆLDRE OG BEHOVET FOR BOLIGER Anu Siren, PhD, Seniorforsker Befolkningsfremskrivning, borgere 70+, 2017-2060 2 Befolkningsudvikling: ikke blot demografi #1 Der er flere ældre samfundet skal tilpasse
Læs mereKvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance
Fredensborg Kommune Center for Familie og Handicap Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance Servicelovens (BPA) 95 og 96 2019 1 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng
Læs mereHandicapbegrebet i dag
Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen
Læs mereFuresø Kommunes Handicappolitik Udkast
Handicappolitik 270208 Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast - 1 - Forord Handicappolitikken er forankret politisk i Økonomiudvalget, godkendt af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune.
Læs mere100 merudgifter. Hvem kan få hjælp til merudgifter?
100 merudgifter Hvem kan få hjælp til merudgifter? Der kan ydes hjælp til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen og til personer, der efter 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen
Læs mereHandicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009
Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,
Læs mereKvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter jf. 100 i Lov om Social Service
Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter jf. 100 i Lov om Social Service Myndighed social Voksenhandicap Revideret udkast 26. februar 2019 Dækning af nødvendige merudgifter 100 i Lov om Social
Læs mereOm to hovedtilgange til forståelse af handicap
Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative
Læs mereDet er med meget stor undren, at jeg som formand for Dansk Blindesamfund Frederiksberg og Handicaprådet har modtaget dit brev af 29. maj 2019.
Bilag 2 Formand for Socialudvalget på Frederiksberg Pernille Høxbro Frederiksberg Rådhus 2000 Frederiksberg Dansk Blindesamfund Frederiksberg 12.06.2019 Kære Pernille Høxbro, Det er med meget stor undren,
Læs mereLov om Social Service 100
Kvalitetsstandard Ydelsens lovgrundlag 100 - Merudgifter Lov om Social Service 100 Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte
Læs mereBørn og unge med handicap
Kort fortalt 26-04-2019 Børn og unge med handicap Børn og unge med handicap og deres forældre kan modtage hjælp efter serviceloven, fx til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse af barnet i
Læs mereDen grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området
18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for merudgifter
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for merudgifter 2 Kvalitetsstandard for merudgifter Formålet med dækning af merudgifter Hvem kan få hjælp? Merudgifter er de ekstra omkostninger, du kan have
Læs mereFredensborg Kommune Center for Familie og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100
Fredensborg Kommune Center for Familie og Handicap Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 2019 1 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede
Læs mereKvalitetsstandard for dækning af merudgifter
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for dækning af merudgifter 2 Kvalitetsstandard for dækning af merudgifter Formålet med dækning af merudgifter Hvem kan
Læs mereServiceloven - sagsbehandlingstider
Serviceloven - sagsbehandlingstider Område/paragraf Beskrivelse af lovkrav Sagsbehandlingstid (tidsfrist for afgørelse) Udrednings- og rehabiliteringsforløb 83 a Personlig pleje og praktisk bistand 83,
Læs mereDanske Handicaporganisationers (DH) høringssvar til lovforslag om værdighedspolitikker for ældreplejen
Til Sundheds- og Ældreministeriet E-mail: chs@sum.dk og primaejur@sum.dk Taastrup, den 7. januar 2016 Sag 16-2015-00788 Dok. 229909/mmh_dh Danske Handicaporganisationers (DH) høringssvar til lovforslag
Læs mereBevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010
Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med
Læs mereKvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100.
Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter Lov om Social Service 100. Lovgrundlag 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem
Læs mereVejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)
Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereRevision af demografimodellen ældreområdet
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen
Læs mere13 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne
13 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 9 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard? På de første sider i kvalitetsstandarden
Læs mereSagsbehandlingstider: Socialområdet
Sagsbehandlingstider: Socialområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag i denne oversigt. Du finder sagsbehandlingstiderne
Læs mereFørste udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet.
Handicappolitik Glostrup Kommune 2017 Første udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet. 1 Forord I Glostrup kommune har vi en vision om, at alle borgere skal have mulighed for at være en
Læs mereHandicappolitik. Rudersdal Kommune 2012
Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye
Læs mereRevision af servicelovens voksenbestemmelser
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 15. marts 2018 Sagsid: 27.00.00-P23-1-18 Revision af servicelovens voksenbestemmelser I november 2016 indgik regeringen aftale om en revision af servicelovens voksenbestemmelser.
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Undtagelse af visse førtidspensionssager fra behandling i rehabiliteringsteamet)
Læs mereDækning af merudgifter
Dækning af merudgifter Medlemmet Tanja Lambach Rasmussen er socialrådgiver og fortæller her om reglerne for dækning af merudgifter i forbindelse med vores hudlidelse. Mange oplever, at det er blevet vanskeligere
Læs mereFOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET TEMADAG OM FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET
TEMADAG OM FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET Anette Thorsmark og Lene Dørfler Center for Forebyggelse i praksis, KL OPSPORING AF RISIKOGRUPPER OG SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Forhold der påvirker sundhed - og lighed
Læs merestrukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering
Mar 18 2011 12:45:46 - Helle Wittrup-Jensen 34 artikler. forebyggelse aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker 'At forhindre
Læs mere"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.
Kvalitetsstandard for Merudgifter i Lov om Social Service 41 Redigeret d. 250811 1. Lovgrundlag 41 i Lov om Social Service. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse
Læs mereServiceinformation. BPA - Borgerstyret personlig assistance. jf. Lov om social service 95
Serviceinformation BPA - Borgerstyret personlig assistance jf. Lov om social service 95 Hvad er BPA Borgerstyret personlig assistance En BPA-ordning er en bevilling efter Serviceloven, der gør det muligt
Læs mereVi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK
Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,
Læs mereHandicappede og arbejdsmarkedet
Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereOrienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (merudgiftsydelse og øget fleksibilitet ved pasning af nærtstående
Til samtlige kommunalbestyrelser Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk www.vfm.dk Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (merudgiftsydelse
Læs mereEr ensomhed blandt ældre en samfundsudfordring?
Er ensomhed blandt ældre en samfundsudfordring? ÆLDREFÆLLESSKABER OG KULTUR Tænketanken Fremtidens Biblioteker Tine Rostgaard Professor VIVE 27.november 2017 Dagens oplæg Hvad er ensomhed? Hvad er mekanismerne
Læs mereHvornår får jeg svar?
Københavns Kommune Socialforvaltningen Hvornår får jeg svar? Denne pjece informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang tid der normalt må gå, inden der
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Læs mereHandicap- og psykiatripolitik
Handicap- og psykiatripolitik 2019-2022 Foto: 2/10 Indholdsfortegnelse Handicap- og psykiatripolitik... 4 Forord... 4 Hvem handler handicap- og psykiatripolitikken om?... 5 Værdigrundlag... 5 Vision...
Læs mereOrientering om årsberetning 2015 for magtanvendelse på Handicapområdet
Punkt 14. Orientering om årsberetning 2015 for magtanvendelse på Handicapområdet 2015-001221 Ældre og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget, At årsberetning for perioden 1. januar
Læs mereArtikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv
Page 1 of 7 Artikler 34 artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv forebyggelse Generel definition: aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse,
Læs mereSundhed er en del af grundlaget fordi
Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi
Læs mereKvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100
Kvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Introduktion Greve Kommune bevilger økonomisk støtte til dækning af merudgifter efter Lov om Social Service 100.
Læs mereSAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE
Lov om social pension Udvidet helbredstillæg, udskrivning af helbredskort Borgerservice Beslutning om overgang til behandling på det foreliggende grundlag Beslutning om overgang til behandling efter reglerne
Læs mereOversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:
Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om
Læs mereOverordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune
Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for
Læs meresagsbehandling helhedsvurdering borgerens hverdagsliv den faglige vurdering personlig faktor 1 af :46 Artikler 16 artikler.
1 af 5 15-01-2015 13:46 Artikler 16 artikler. sagsbehandling offentlig forvaltning, der består i at varetage en myndighedssag helhedsvurdering se myndighedsudredning I Fælles sprog II bruges betegnelsen
Læs mereSide 1 af 5 16 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv mestring Foretrukken term coping adfærd, hvor en person bevidst eller ubevidst mindsker sin sandsynlighed
Læs mereUdvikling i antal modtagere af servicelovsydelser
Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009-2015 Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kortlægge udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte ydelser under
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mere12 Kvalitetsstandard for ledsagerordning for voksne
12 Kvalitetsstandard for ledsagerordning for voksne Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 9 Kvalitetsstandard for ledsagerordning: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard? På de første sider i kvalitetsstandarden
Læs mereDerfor mener Scleroseforeningen: Afsluttende bemærkninger
Derfor mener Scleroseforeningen: At den foreliggende gennemgribende ændring af Servicelovens voksenbestemmelser, også bliver brugt til direkte i lovteksten, at tydeliggøre retten til hjælp til forældreopgaver
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereLedsageordning til blinde og stærkt svagsynede borgere over 67 år
Notat om Ledsageordning til blinde og stærkt svagsynede borgere over 67 år 27. september 2018 Indhold I. Anbefaling... 1 II. Om ledsageordningen... 1 III. Behovet for udvidelse af ledsageordningen... 2
Læs mereHandicappolitik 5. marts 2012
5. marts 2012 Indledning Denne politik danner det overordnede grundlag for Rebild Kommunes løsning af opgaver for borgere med handicap. I praksis udmøntes handicappolitikken gennem kommunens kvalitetsstandarder,
Læs mereDIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING
DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service
Lovforslag nr. L 72 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. januar 2012 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Forhøjelse af ydelsesloftet
Læs mereUdkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov
Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer
Læs mereHandicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009
Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 2 Forord Ligeværd, respekt og at nedbryde barrierer er nøgleordene i Høje-Taastrup Kommunes nye handicappolitik, ligesom de er helt centrale,
Læs mereHANDICAPPOLITIK 2015-2019
HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...
Læs mereLov om social service (Serviceloven)
Relevante web-adresser Lov om social service: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=158071 Socialstyrelsen: http://www.socialstyrelsen.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland
Læs mereKvalitetsstandarder. Hjælpemidler 2015. Skanderborg Kommune
sag 14/16471 Kvalitetsstandarder Hjælpemidler 2015 Skanderborg Kommune Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd 17. december 2014. Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard for personlige hjælpemidler... 4 Kvalitetsstandard
Læs mere1. Ældregruppens omfang
1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark
Læs mereKvalitetsstandard 95 og 96 Borgerstyret Personlig Assistance Næstved Kommune 2018
Kvalitetsstandard 95 og 96 Borgerstyret Personlig Assistance Næstved Kommune 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 95 Borgerstyret personlig assistance - BPA... 6 95. stk. 1
Læs mereVærdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje
april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereTilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie og Revision af servicelovens voksenbestemmelser
Tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie og Revision af servicelovens voksenbestemmelser Laura Brogaard Poulsen, fuldmægtig Tina Hansen, chefkonsulent Tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under
Læs mereResultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet
Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Post Doc, Ph.d. Iben Nørup Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hvorfor er arbejdet blevet så vigtigt? Nye
Læs mereHvornår får jeg svar?
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik 01-07-2015 Hvornår får jeg svar? Dette dokument informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang
Læs mereServiceinformation BPA - Borgerstyret personlig assistance. jf. Lov om social service 95
Serviceinformation BPA - Borgerstyret personlig assistance jf. Lov om social service 95 Hvad er BPA Borgerstyret personlig assistance En BPA-ordning er en bevilling efter Serviceloven, der gør det muligt
Læs mereNår syn og hørelse svigter samtidigt!
Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i
Læs mereDe pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan
De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed
Læs mereH a n d i c a p p o l i t i k
H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service
Lovforslag nr. L 73 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. januar 2012 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Ledsagelse til børn og unge
Læs mereUdvikling i antal modtagere af servicelovsydelser
Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009-2015 Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kortlægge udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte ydelser under
Læs mereDe nye ældre og de svageste ældre
De nye ældre og de svageste ældre hvilke behov skal morgendagens ældrepleje møde og hvordan går det med at møde behovene for plejeboligbeboerne i dag? Praktikernetværket Tine Rostgaard Centre for Comparative
Læs mereIndledning. FN s definition på et handicap
Handicappolitik Glostrup Kommune 2017 Første udkastversion 9. maj 2017 1 Forord I Glostrup kommune har vi en vision om, at alle borgere skal have mulighed for at være en del af lokalsamfundet og fællesskabet.
Læs mereIndsatskatalog for Borgerstyret personlig assistance i Næstved Kommune 2017
Indsatskatalog for Borgerstyret personlig assistance i Næstved Kommune 2017 Side 1 af 10 Indhold Borgerstyret Personlig Assistance 96 3 Borgerstyret Personlig Assistance 95 7 Side 2 af 10 Kvalitetsstandard
Læs mereHandicappolitik i Norddjurs Kommune
2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige
Læs mereBorger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Midlertidige eller varige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler Lov om Social Service 113 Forbrugsgoder
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,
Læs mereInklusion i foreningslivet
Inklusion i foreningslivet Oplæggets struktur Hvorfor er der vigtigt Hvad er problemet? I hvor høj grad deltager mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Hvilke barrierer er der? Kan vi flytte
Læs mereDemensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed?
Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed? Maria Kristiansen, lektor, forskningsgruppeleder, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, mail: makk@sund.ku.dk Dias 1
Læs mereKvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.
Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Område Randers Kommune
Læs mereKvalitetsstandard merudgifter efter Servicelovens 100
Kvalitetsstandard merudgifter efter Servicelovens 100 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Ændret fra at punktet hed Service Kommunalbestyrelsen skal jf. Lov om Social Service 100 yde dækning af nødvendige
Læs mereSide 1 af 6 20 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mere