BNP undervurderer væksten i dansk velstand

Transkript

1 BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende mål for den økonomiske velstand. Realt BNI er igennem mange år vokset mere end realt BNP. Det skyldes dels bytteforholdsgevinster, dels at vi er gået fra udlandsgæld til udlandsformue. Af chefanalytiker Frederik I. Pedersen 4. november 214 Analysens hovedkonklusioner Realt BNI er et mere retvisende mål for udviklingen i velstand end realt BNP. Udover formueindkomst mv. fra udlandet netto medregner realt BNI også bytteforholdsgevinster. Fra er realt BNI vokset med i gennemsnit 1,7 pct. Til sammenligning er realt BNP kun vokset 1,2 pct. Set over de seneste 1 år er realt BNI vokset dobbelt så meget som realt BNP. Den ene del af denne forskel skyldes, at vi som land er gået fra at have negativ formueindkomst over for udlandet til stor positiv formueindkomst. Den anden del af forskellen skyldes et stigende bytteforhold, idet vores eksportpriser igennem årtier er vokset mere end vores importpriser. Her har vi en ret unik situation sammenlignet med de fleste andre af de lande, vi normalt sammenligner os med. I Sverige og Finland er bytteforholdet således faldet ret markant og har trukket ned i den økonomiske velstand. Samlet bør man ikke kun måle udvikling i økonomisk velstand alene ved BNPvækstraterne. Når det således fremhæves, at Danmark får en af de laveste BNPvækstrater i OECD er det ikke ensbetydende med, at vi også får en af de laveste vækstrater, når man måler den økonomiske velstand bredt og mere korrekt. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil fip@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Dansk velstand vokser markant mere end hvad BNP-væksten giver indtryk af Når der diskuteres økonomisk velstand, er der typisk fokus på væksten i realt/priskorrigeret bruttonationalprodukt (BNP). BNP måler den indkomst, der via produktionen skabes på egen jord. I en globaliseret økonomi er egen jord imidlertid ikke den eneste kilde til velstand, og det er samtidig ikke givet, at den indkomst, der skabes fra produktionen i et land, også går til landets indbyggere. Den indkomst, der kan forbruges, afhænger nemlig også af indkomstbevægelserne på tværs af landegrænserne. Har et land udlandsgæld, skal der betales renter/udbytter til udlandet. Har et land formue i udlandet, får landet renter/udbytter fra udlandet 1. Det er derfor relevant at kigge på BNI, der sammenholdt med BNP også er korrigeret for aflønning af ansatte, formueindkomst og produktions- og importskatter minus produktionssubsidier til og fra udlandet. BNI måler den samlede indkomst, der er til rådighed i et land. Samtidig kan vi bytte os til højere velstand. Det er tilfældet, hvis de priser, vi eksporterer til, vokser hastigere end de priser, vi importerer til. Forholdet mellem vores eksport- og importpriser kaldes bytteforholdet. Stiger bytteforholdet, kan vi importere en større mængde varer og tjenester for en given mængde eksport, hvorved vores købekraft, og dermed velstand, øges. Falder vores bytteforhold, mister vi købekraft, fordi vi til en given mængde eksport får råd til at importere mindre og mindre. Som det fremgår af figur 1, er vores økonomiske velstand vokset markant mere, når der tages højde for formueindkomst mv. fra udlandet samt bytteforholdseffekter. Fra er BNP med de nye nationalregnskab (ESA21) vokset med i gennemsnit knap 1¼ pct. om året. Medtages formueindkomst mv. fra udlandet, er der tale om en stigning på knap 1½ pct., mens der målt med BNI inklusive bytteforholdsgevinster (realt BNI) er tale om en årlig vækstrate på 1,7 pct. Med andre ord har bytteforholdseffekter og formueindkomst mv. fra udlandet løftet væksten i den økonomiske velstand med knap ½ mere hvert eneste år i gennemsnit siden 1995 ud over det, BNP viser. Figur 1. Vækst i økonomisk velstand årlig realvækst pct. årlig realvækst pct. 1,8 1,6 1,4 1,2 1, ,8 1,6 1,4 1,2 1, BNP, realt BNI formueindkomst mv. BNI formueindkomst og bytteforhold (realt BNI) Anm: BNP måler realvæksten i BNP. BNI viser væksten i nominelt BNI deflateret med BNP-deflatoren. BNI m. bytteforhold viser væksten i realt BNI, der netop medtager effekten af bytteforholdsændringer, jf. bogen Nationalregnskab 211 samt Redegørelse om Vækst og konkurrenceevne Erhvervs- og Vækstministeriet 214 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. 1 Forskellen mellem BNP og BNI er ækvivalent til, at udviklingen i den pose penge, en person kan forbruge af ("BNI") ikke nødvendigvis 1:1 følger hans arbejdsindkomst ( BNP ). Har personen fx gæld, skal der betales renter. Det vil begrænse hans købekraft. Har han modsat formue modtages renter eller afkast fra udbytte, der øger hans købekraft. 2

3 Fokuseres der på de sidste 1 år (fra ) er der tale om en gennemsnitlig årlig BNP-vækst på knap pct. om året. På BNI med formueindkomst mv. godt,9 pct. (en mervækst på knap ), mens BNI inkl. bytteforholdskorrektion er vokset med 1,2 pct. om året i gennemsnit. Med andre ord er den økonomiske velstand vokset dobbelt så meget, som det BNP-væksten viser, når vi medregner formueindkomst mv. fra udlandet samt bytteforholdsgevinster. Formueindkomst har løftet det danske BNI Vi har længere tilbage i tid været vant til at aflevere en stor del af vores indkomst til udlandet i form af renter, udbytter mv. i kraft af vores udlandsgæld. Men vedvarende og stigende handels- og betalingsbalanceoverskud har sammen med positive værdireguleringer sikret, at stor udlandsgæld er blevet til stor udlandsformue. Som det fremgår af figur 2, har vi nu netto lige så mange penge til gode i udlandet, som vi skyldte udlandet i slutningen af erne og starten af 9 erne. Figur 2. Stor udlandsgæld er bliver til stor udlandsformue mia.214-kr mia.214-kr Udlandsformue, år Kvt. Anm.: Værdien af udlandsformuen er korrigeret for den almindelige mængde- og prisudvikling ved at multiplicere de enkelte års/kvartalers udlandsformue målt i pct. af BNP med BNP i 214. Den mørkeblå serie udgør Danmarks nettoaktiver (formue) i udlandet opgjort på årsbasis fra ADAMs databank. Den lyseblå er samme størrelse opgjort på kvartaler fra Nationalbanken. Begge er ultimobeholdninger. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik (ADAMs databank). Udviklingen i vores formuesituation over for udlandet er den afgørende årsag til, at vores nettofomueindkomst fra udlandet er gået fra negativ til positiv. Som det fremgår af figur 3, afleverede vi årligt mellem 15 og 35 mia.kr. af vores indkomst til udlandet i årene Derefter har vi netto fået en større og større formueindkomst fra udlandet stigende fra 1 mia.kr. i 24 til 67 mia.kr. i 213 (løbende priser). Selvom aflønningen af ansatte over for udlandet netto har trukket lidt den anden vej, set over perioden, har bevægelsen samlet set været så stor, at vores BNI er gået fra at ligge 1-25 mia.kr. under BNP til nu at ligge 6 mia.kr. over BNP. Det viser figur 3. 3

4 Figur 3. Formueindkomst har trukket BNI i vejret mia.kr. mia.kr Løn fra udlandet, netto+ Formueindkomst fra udlandet, netto+ Produktions- og importskat., subsidier, netto= BNI-BNP -4 Anm.: Figuren viser en dekomponering af forskellen mellem BNI og BNP på aflønning, skatter/subsidier og formueindkomst, alle opgjort netto. Samtlige størrelser er opgjort i årets priser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Kigger man på velstandsbidraget målt som forskellen mellem nominelt BNI- og BNP-vækst (svarende til forskellen mellem første og anden søjle i figur 1), finder man for en række sammenlignelige lande billedet i figur 4. Desværre er det i Eurostats database endnu kun få lande, der har offentliggjort BNI-tal baseret på det nye Nationalregnskab. Derfor vises forskellen mellem BNI- og BNP-væksten baseret på den gamle opgørelse, mens de nye tal også vises for de lande, der har offentliggjort efter det nye Nationalregnskab (esa21). Som det fremgår, er der dog ikke den store forskel i bidrag for de lande, der har tal efter både det gamle og det nye nationalregnskab. Der er dog klar tendens til, at velstandsbidraget mindskes. Figur 4. Velstandsbidrag fra formueindkomst mv. fra udlandet årligt gennemsnit Sweden Denmark Denmark, ESA21 Finland Germany Finland, ESA21 Germany, ESA21 France Italy, ESA21 Italy Austria Austria, ESA21 Spain United Kingdom Belgium Netherlands Portugal Portugal, ESA21 Belgium, ESA21 Poland Ireland Luxembourg er er Anm.: For Luxembourg, Ireland, Poland, måles frem til 212, da der mangler tal for BNI i 213. Kilde: AE på baggrund af Eurostat. 4

5 Som det fremgår af figur 4, ligger Danmark helt i top sammen med Sverige, Finland og Tyskland. Her har formueindkomst mv. (netto fra udlandet) løftet velstanden årligt med -,3 pct. ud over BNPvæksten fra I den anden ende finder man Luxembourg, hvor der er en forskel mellem BNIog BNP-vækst på næsten minus 2 er om året i gennemsnit. Her taber man altså økonomisk velstand, når man går fra BNP til BNI. Også Irland har med minus pct. tabt markant siden 1995, mens Polen, Belgien og Portugal ligger med tab omkring pct. Danske bytteforhold forbedret gennem mange årtier Som nævnt vinder et land købekraft og velstand, hvis landets eksportpriser vokser hurtigere end landets importpriser. Som det fremgår af figur 5, har det bortset fra lige efter 2. verdenskrig og i 7 erne til start erne været reglen, at Danmark har haft et stigende bytteforhold. Figur 5. Dansk bytteforhold har været stigende 1966= = Historisk Nyt NR Gl. NR Anm.: Bytteforholdet er defineret som det relative forhold mellem det ved nationalregnskabet opgjorte implicitte prisindeks for hhv. eksporten af varer og tjenester og importen af varer og tjenester. Opgørelsen før 1966 stammer fra Danmarks Statistiks publikation 65 år i tal Danmark siden 2. verdenskrig. Da disse tal er baseret på en anden kilde, skal overgangen tolkes forsigtigt. Derfor den lodrette streg. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Efter et fald i 7 erne og starten af erne som følge af oliekriserne og devalueringer mv., har vores bytteforhold de seneste 3 år haft en klar stigende tendens. Selvom de nye Nationalregnskabstal giver os en lidt mindre stigning i bytteforholdet end de tidligere tal, har vi siden 1995 årligt haft en fremgang i vores bytteforhold på ½ pct. som gennemsnit (de gamle viste pct.). Sammenlignet med situationen, hvor vores bytteforhold ikke havde været stigende, er den danske købekraft hvert år siden 1995 løftet, med hvad der svarer til en BNP-vækst på godt pct. Det seneste årti har bytteforholdet årligt løftet købekraften med ¼ pct. om året ud over BNP-væksten. I Produktivitetskommissionens første analyserapport ( Danmarks Produktivitet hvor er problemerne? ) slås det fast, at det er industrien, der har drevet bytteforholdsforbedringer (i nyere tid). Således hedder det: 5

6 For en god ordens skyld skal det nævnes, at selvom industrien har været den primære drivkraft for bytteforholdsudviklingen, så kan handel med råvarer også spille ind. Danmark producerer og eksporterer ligeledes olie fra Nordsøen, hvilket påvirker bytteforholdet. I nationalregnskabet er nordsøolien dog modsvaret af, at danske rederier køber store mængder bunkerolie, og oliepriserne har derfor ikke været medvirkende til Danmarks stigende bytteforhold. Ligeledes er Danmarks nettoeksport af landbrugsråvarer for lille til at være drivkraften bag udviklingen i bytteforholdet. Produktivitetskommissionens vurdering var samtidig, at det primært er Danmarks specialisering, der er drivkraften bag bytteforholdsforbedringerne. De mener i forlængelse heraf også i modsætning til, hvad der præger den økonomiske debat at der ikke er noget til hinder for, at bytteforholdsforbedringer fortsat kan være en kilde til danske velstandsforbedringer. Figur 6 viser, hvordan bytteforholdet har bidraget til velstanden for en række sammenlignelige lande baseret tilbage til 1995 på det nyeste Nationalregnskab. Lidt flere lande er dækket, når man kun ser over de seneste 1 år (figur 7). Figur 6. Bytteforholdets bidrag til velstanden ,3,3,1,1 -,1 -, ,3 -, ,5 -,5 - - Denmark Netherlands Spain Portugal France Italy Germany Austria Belgium Sweden Ireland Finland Anm.: Beregnet som forskel i BNP-vækstbidrag fra udenrigshandlen hvor eksporten deflateres med henholdsvis eksport- og importprisen. Kilde: AE pba. Eurostat. Først og fremmest kan det konstateres, at bytteforholdet kun stiger og bidrager positivt til velstanden i nogle få af de lande, vi normalt sammenligner os med. Dernæst er det kun Luxembourg (målt over de seneste 1 år, jf. figur 7), der kan præstere en større bytteforholdsstigning end Danmark. Ser man på Sverige og Finland, har bytteforholdet været markant faldende, svarende til at velstanden er blevet reduceret med,3 hhv.,5 pct. om året siden Til sammenligning har bytteforholdet bidraget positivt med godt pct. årligt til den danske velstand. 6

7 Figur 7. Bytteforholdets bidrag til velstanden Luxembourg Denmark Poland Portugal United Kingdom Spain France Sweden Germany Netherlands Italy Belgium Austria Finland Ireland Anm.: Beregnet som forskel i BNP-vækstbidrag fra udenrigshandlen, hvor eksporten deflateres med henholdsvis eksport- og importprisen. Kilde: AE pba. Eurostat. Når man derfor konstaterer, at det svenske BNP er steget gennemsnitligt med knap 2,4 pct. årligt fra , mens det danske BNP til sammenligning kun er steget med 1¼ pct. årligt i samme periode, bør man også have in mente, at forskellen i bytteforholdet de to lande imellem har løftet den danske velstand med pct. årligt, mens bytteforholdet har trukket ned i den svenske velstand med,3 pct. Den forskellige udvikling i bytteforholdet imellem de to lande (svarende til ½ om året) modsvarer således 2/5 af den forskel, der opgøres i BNP-realvækstraterne (på godt 1,1 per år). Målt i forhold til Finland vil det udligne endnu mere af forskellen i BNP-væksten. I sammenligningen med Sverige bør man samtidig have in mente, at svensk økonomi midt i 9 erne først var ved at rejse sig fra den enorme bankkrise, der ramte landet i starten af 9 erne, og som sendte svenskerne ud på en enorm nedtur, jf. AE publikationen Kan svensk økonomi noget, som vi ikke kan i Danmark? Figur 6 og 7 illustrer med al tydelighed, at man ikke kan tillade sig at se bort fra bytteforholdseffekten, når man mere præcist vil sammenligne udviklingen i økonomisk velstand på tværs af lande. Ej heller bør man se bort fra formueindkomst mv., som bliver fanget af BNI. Men her var forskellene, som vi så i figur 4, knap så store i hvert fald ikke mellem de nordeuropæiske økonomier. Så alt i alt bør man ikke måle udvikling i økonomisk velstand alene ved BNP-vækstraterne. Når det således fremhæves, at Danmark har haft og fremadrettet får en af de laveste BNP-vækstrater i OECD, er det ikke ensbetydende med, at vi også vil sakke bagud, når man måler den økonomiske velstand bredt og mere korrekt. Det er for Danmarks vedkommende svært at se, hvorfor den positive udvikling i formueindkomst og overførslerne mv. fra udlandet (netto) samt stigningen i det danske bytteforhold ikke skulle fortsætte, når vi kigger ud i tid. BNI må da fortsat forventes at stige mere end BNP et forhold, der bør tages med i betragtningen, når man vil forsøge kortlægge Danmarks fremtidige velstandsudvikling. 7