BNP undervurderer væksten i dansk velstand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BNP undervurderer væksten i dansk velstand"

Transkript

1 BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende mål for den økonomiske velstand. Realt BNI er igennem mange år vokset mere end realt BNP. Det skyldes dels bytteforholdsgevinster, dels at vi er gået fra udlandsgæld til udlandsformue. Af chefanalytiker Frederik I. Pedersen 4. november 214 Analysens hovedkonklusioner Realt BNI er et mere retvisende mål for udviklingen i velstand end realt BNP. Udover formueindkomst mv. fra udlandet netto medregner realt BNI også bytteforholdsgevinster. Fra er realt BNI vokset med i gennemsnit 1,7 pct. Til sammenligning er realt BNP kun vokset 1,2 pct. Set over de seneste 1 år er realt BNI vokset dobbelt så meget som realt BNP. Den ene del af denne forskel skyldes, at vi som land er gået fra at have negativ formueindkomst over for udlandet til stor positiv formueindkomst. Den anden del af forskellen skyldes et stigende bytteforhold, idet vores eksportpriser igennem årtier er vokset mere end vores importpriser. Her har vi en ret unik situation sammenlignet med de fleste andre af de lande, vi normalt sammenligner os med. I Sverige og Finland er bytteforholdet således faldet ret markant og har trukket ned i den økonomiske velstand. Samlet bør man ikke kun måle udvikling i økonomisk velstand alene ved BNPvækstraterne. Når det således fremhæves, at Danmark får en af de laveste BNPvækstrater i OECD er det ikke ensbetydende med, at vi også får en af de laveste vækstrater, når man måler den økonomiske velstand bredt og mere korrekt. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Dansk velstand vokser markant mere end hvad BNP-væksten giver indtryk af Når der diskuteres økonomisk velstand, er der typisk fokus på væksten i realt/priskorrigeret bruttonationalprodukt (BNP). BNP måler den indkomst, der via produktionen skabes på egen jord. I en globaliseret økonomi er egen jord imidlertid ikke den eneste kilde til velstand, og det er samtidig ikke givet, at den indkomst, der skabes fra produktionen i et land, også går til landets indbyggere. Den indkomst, der kan forbruges, afhænger nemlig også af indkomstbevægelserne på tværs af landegrænserne. Har et land udlandsgæld, skal der betales renter/udbytter til udlandet. Har et land formue i udlandet, får landet renter/udbytter fra udlandet 1. Det er derfor relevant at kigge på BNI, der sammenholdt med BNP også er korrigeret for aflønning af ansatte, formueindkomst og produktions- og importskatter minus produktionssubsidier til og fra udlandet. BNI måler den samlede indkomst, der er til rådighed i et land. Samtidig kan vi bytte os til højere velstand. Det er tilfældet, hvis de priser, vi eksporterer til, vokser hastigere end de priser, vi importerer til. Forholdet mellem vores eksport- og importpriser kaldes bytteforholdet. Stiger bytteforholdet, kan vi importere en større mængde varer og tjenester for en given mængde eksport, hvorved vores købekraft, og dermed velstand, øges. Falder vores bytteforhold, mister vi købekraft, fordi vi til en given mængde eksport får råd til at importere mindre og mindre. Som det fremgår af figur 1, er vores økonomiske velstand vokset markant mere, når der tages højde for formueindkomst mv. fra udlandet samt bytteforholdseffekter. Fra er BNP med de nye nationalregnskab (ESA21) vokset med i gennemsnit knap 1¼ pct. om året. Medtages formueindkomst mv. fra udlandet, er der tale om en stigning på knap 1½ pct., mens der målt med BNI inklusive bytteforholdsgevinster (realt BNI) er tale om en årlig vækstrate på 1,7 pct. Med andre ord har bytteforholdseffekter og formueindkomst mv. fra udlandet løftet væksten i den økonomiske velstand med knap ½ mere hvert eneste år i gennemsnit siden 1995 ud over det, BNP viser. Figur 1. Vækst i økonomisk velstand årlig realvækst pct. årlig realvækst pct. 1,8 1,6 1,4 1,2 1, ,8 1,6 1,4 1,2 1, BNP, realt BNI formueindkomst mv. BNI formueindkomst og bytteforhold (realt BNI) Anm: BNP måler realvæksten i BNP. BNI viser væksten i nominelt BNI deflateret med BNP-deflatoren. BNI m. bytteforhold viser væksten i realt BNI, der netop medtager effekten af bytteforholdsændringer, jf. bogen Nationalregnskab 211 samt Redegørelse om Vækst og konkurrenceevne Erhvervs- og Vækstministeriet 214 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. 1 Forskellen mellem BNP og BNI er ækvivalent til, at udviklingen i den pose penge, en person kan forbruge af ("BNI") ikke nødvendigvis 1:1 følger hans arbejdsindkomst ( BNP ). Har personen fx gæld, skal der betales renter. Det vil begrænse hans købekraft. Har han modsat formue modtages renter eller afkast fra udbytte, der øger hans købekraft. 2

3 Fokuseres der på de sidste 1 år (fra ) er der tale om en gennemsnitlig årlig BNP-vækst på knap pct. om året. På BNI med formueindkomst mv. godt,9 pct. (en mervækst på knap ), mens BNI inkl. bytteforholdskorrektion er vokset med 1,2 pct. om året i gennemsnit. Med andre ord er den økonomiske velstand vokset dobbelt så meget, som det BNP-væksten viser, når vi medregner formueindkomst mv. fra udlandet samt bytteforholdsgevinster. Formueindkomst har løftet det danske BNI Vi har længere tilbage i tid været vant til at aflevere en stor del af vores indkomst til udlandet i form af renter, udbytter mv. i kraft af vores udlandsgæld. Men vedvarende og stigende handels- og betalingsbalanceoverskud har sammen med positive værdireguleringer sikret, at stor udlandsgæld er blevet til stor udlandsformue. Som det fremgår af figur 2, har vi nu netto lige så mange penge til gode i udlandet, som vi skyldte udlandet i slutningen af erne og starten af 9 erne. Figur 2. Stor udlandsgæld er bliver til stor udlandsformue mia.214-kr mia.214-kr Udlandsformue, år Kvt. Anm.: Værdien af udlandsformuen er korrigeret for den almindelige mængde- og prisudvikling ved at multiplicere de enkelte års/kvartalers udlandsformue målt i pct. af BNP med BNP i 214. Den mørkeblå serie udgør Danmarks nettoaktiver (formue) i udlandet opgjort på årsbasis fra ADAMs databank. Den lyseblå er samme størrelse opgjort på kvartaler fra Nationalbanken. Begge er ultimobeholdninger. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik (ADAMs databank). Udviklingen i vores formuesituation over for udlandet er den afgørende årsag til, at vores nettofomueindkomst fra udlandet er gået fra negativ til positiv. Som det fremgår af figur 3, afleverede vi årligt mellem 15 og 35 mia.kr. af vores indkomst til udlandet i årene Derefter har vi netto fået en større og større formueindkomst fra udlandet stigende fra 1 mia.kr. i 24 til 67 mia.kr. i 213 (løbende priser). Selvom aflønningen af ansatte over for udlandet netto har trukket lidt den anden vej, set over perioden, har bevægelsen samlet set været så stor, at vores BNI er gået fra at ligge 1-25 mia.kr. under BNP til nu at ligge 6 mia.kr. over BNP. Det viser figur 3. 3

4 Figur 3. Formueindkomst har trukket BNI i vejret mia.kr. mia.kr Løn fra udlandet, netto+ Formueindkomst fra udlandet, netto+ Produktions- og importskat., subsidier, netto= BNI-BNP -4 Anm.: Figuren viser en dekomponering af forskellen mellem BNI og BNP på aflønning, skatter/subsidier og formueindkomst, alle opgjort netto. Samtlige størrelser er opgjort i årets priser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Kigger man på velstandsbidraget målt som forskellen mellem nominelt BNI- og BNP-vækst (svarende til forskellen mellem første og anden søjle i figur 1), finder man for en række sammenlignelige lande billedet i figur 4. Desværre er det i Eurostats database endnu kun få lande, der har offentliggjort BNI-tal baseret på det nye Nationalregnskab. Derfor vises forskellen mellem BNI- og BNP-væksten baseret på den gamle opgørelse, mens de nye tal også vises for de lande, der har offentliggjort efter det nye Nationalregnskab (esa21). Som det fremgår, er der dog ikke den store forskel i bidrag for de lande, der har tal efter både det gamle og det nye nationalregnskab. Der er dog klar tendens til, at velstandsbidraget mindskes. Figur 4. Velstandsbidrag fra formueindkomst mv. fra udlandet årligt gennemsnit Sweden Denmark Denmark, ESA21 Finland Germany Finland, ESA21 Germany, ESA21 France Italy, ESA21 Italy Austria Austria, ESA21 Spain United Kingdom Belgium Netherlands Portugal Portugal, ESA21 Belgium, ESA21 Poland Ireland Luxembourg er er Anm.: For Luxembourg, Ireland, Poland, måles frem til 212, da der mangler tal for BNI i 213. Kilde: AE på baggrund af Eurostat. 4

5 Som det fremgår af figur 4, ligger Danmark helt i top sammen med Sverige, Finland og Tyskland. Her har formueindkomst mv. (netto fra udlandet) løftet velstanden årligt med -,3 pct. ud over BNPvæksten fra I den anden ende finder man Luxembourg, hvor der er en forskel mellem BNIog BNP-vækst på næsten minus 2 er om året i gennemsnit. Her taber man altså økonomisk velstand, når man går fra BNP til BNI. Også Irland har med minus pct. tabt markant siden 1995, mens Polen, Belgien og Portugal ligger med tab omkring pct. Danske bytteforhold forbedret gennem mange årtier Som nævnt vinder et land købekraft og velstand, hvis landets eksportpriser vokser hurtigere end landets importpriser. Som det fremgår af figur 5, har det bortset fra lige efter 2. verdenskrig og i 7 erne til start erne været reglen, at Danmark har haft et stigende bytteforhold. Figur 5. Dansk bytteforhold har været stigende 1966= = Historisk Nyt NR Gl. NR Anm.: Bytteforholdet er defineret som det relative forhold mellem det ved nationalregnskabet opgjorte implicitte prisindeks for hhv. eksporten af varer og tjenester og importen af varer og tjenester. Opgørelsen før 1966 stammer fra Danmarks Statistiks publikation 65 år i tal Danmark siden 2. verdenskrig. Da disse tal er baseret på en anden kilde, skal overgangen tolkes forsigtigt. Derfor den lodrette streg. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Efter et fald i 7 erne og starten af erne som følge af oliekriserne og devalueringer mv., har vores bytteforhold de seneste 3 år haft en klar stigende tendens. Selvom de nye Nationalregnskabstal giver os en lidt mindre stigning i bytteforholdet end de tidligere tal, har vi siden 1995 årligt haft en fremgang i vores bytteforhold på ½ pct. som gennemsnit (de gamle viste pct.). Sammenlignet med situationen, hvor vores bytteforhold ikke havde været stigende, er den danske købekraft hvert år siden 1995 løftet, med hvad der svarer til en BNP-vækst på godt pct. Det seneste årti har bytteforholdet årligt løftet købekraften med ¼ pct. om året ud over BNP-væksten. I Produktivitetskommissionens første analyserapport ( Danmarks Produktivitet hvor er problemerne? ) slås det fast, at det er industrien, der har drevet bytteforholdsforbedringer (i nyere tid). Således hedder det: 5

6 For en god ordens skyld skal det nævnes, at selvom industrien har været den primære drivkraft for bytteforholdsudviklingen, så kan handel med råvarer også spille ind. Danmark producerer og eksporterer ligeledes olie fra Nordsøen, hvilket påvirker bytteforholdet. I nationalregnskabet er nordsøolien dog modsvaret af, at danske rederier køber store mængder bunkerolie, og oliepriserne har derfor ikke været medvirkende til Danmarks stigende bytteforhold. Ligeledes er Danmarks nettoeksport af landbrugsråvarer for lille til at være drivkraften bag udviklingen i bytteforholdet. Produktivitetskommissionens vurdering var samtidig, at det primært er Danmarks specialisering, der er drivkraften bag bytteforholdsforbedringerne. De mener i forlængelse heraf også i modsætning til, hvad der præger den økonomiske debat at der ikke er noget til hinder for, at bytteforholdsforbedringer fortsat kan være en kilde til danske velstandsforbedringer. Figur 6 viser, hvordan bytteforholdet har bidraget til velstanden for en række sammenlignelige lande baseret tilbage til 1995 på det nyeste Nationalregnskab. Lidt flere lande er dækket, når man kun ser over de seneste 1 år (figur 7). Figur 6. Bytteforholdets bidrag til velstanden ,3,3,1,1 -,1 -, ,3 -, ,5 -,5 - - Denmark Netherlands Spain Portugal France Italy Germany Austria Belgium Sweden Ireland Finland Anm.: Beregnet som forskel i BNP-vækstbidrag fra udenrigshandlen hvor eksporten deflateres med henholdsvis eksport- og importprisen. Kilde: AE pba. Eurostat. Først og fremmest kan det konstateres, at bytteforholdet kun stiger og bidrager positivt til velstanden i nogle få af de lande, vi normalt sammenligner os med. Dernæst er det kun Luxembourg (målt over de seneste 1 år, jf. figur 7), der kan præstere en større bytteforholdsstigning end Danmark. Ser man på Sverige og Finland, har bytteforholdet været markant faldende, svarende til at velstanden er blevet reduceret med,3 hhv.,5 pct. om året siden Til sammenligning har bytteforholdet bidraget positivt med godt pct. årligt til den danske velstand. 6

7 Figur 7. Bytteforholdets bidrag til velstanden Luxembourg Denmark Poland Portugal United Kingdom Spain France Sweden Germany Netherlands Italy Belgium Austria Finland Ireland Anm.: Beregnet som forskel i BNP-vækstbidrag fra udenrigshandlen, hvor eksporten deflateres med henholdsvis eksport- og importprisen. Kilde: AE pba. Eurostat. Når man derfor konstaterer, at det svenske BNP er steget gennemsnitligt med knap 2,4 pct. årligt fra , mens det danske BNP til sammenligning kun er steget med 1¼ pct. årligt i samme periode, bør man også have in mente, at forskellen i bytteforholdet de to lande imellem har løftet den danske velstand med pct. årligt, mens bytteforholdet har trukket ned i den svenske velstand med,3 pct. Den forskellige udvikling i bytteforholdet imellem de to lande (svarende til ½ om året) modsvarer således 2/5 af den forskel, der opgøres i BNP-realvækstraterne (på godt 1,1 per år). Målt i forhold til Finland vil det udligne endnu mere af forskellen i BNP-væksten. I sammenligningen med Sverige bør man samtidig have in mente, at svensk økonomi midt i 9 erne først var ved at rejse sig fra den enorme bankkrise, der ramte landet i starten af 9 erne, og som sendte svenskerne ud på en enorm nedtur, jf. AE publikationen Kan svensk økonomi noget, som vi ikke kan i Danmark? Figur 6 og 7 illustrer med al tydelighed, at man ikke kan tillade sig at se bort fra bytteforholdseffekten, når man mere præcist vil sammenligne udviklingen i økonomisk velstand på tværs af lande. Ej heller bør man se bort fra formueindkomst mv., som bliver fanget af BNI. Men her var forskellene, som vi så i figur 4, knap så store i hvert fald ikke mellem de nordeuropæiske økonomier. Så alt i alt bør man ikke måle udvikling i økonomisk velstand alene ved BNP-vækstraterne. Når det således fremhæves, at Danmark har haft og fremadrettet får en af de laveste BNP-vækstrater i OECD, er det ikke ensbetydende med, at vi også vil sakke bagud, når man måler den økonomiske velstand bredt og mere korrekt. Det er for Danmarks vedkommende svært at se, hvorfor den positive udvikling i formueindkomst og overførslerne mv. fra udlandet (netto) samt stigningen i det danske bytteforhold ikke skulle fortsætte, når vi kigger ud i tid. BNI må da fortsat forventes at stige mere end BNP et forhold, der bør tages med i betragtningen, når man vil forsøge kortlægge Danmarks fremtidige velstandsudvikling. 7

Krisen sænker den danske velstand

Krisen sænker den danske velstand Krisen sænker den danske velstand Den økonomiske krise har påvirket dansk økonomi meget markant, og Danmark kæmper stadig med at få genoprettet økonomien. Det betyder blandt andet, at de økonomiske konsekvenser

Læs mere

Dansk velstand vokser markant mere end vi tror

Dansk velstand vokser markant mere end vi tror Dansk velstand vokser markant mere end vi tror Det dystre billede af den danske velstandsudvikling målt ved bruttonationalproduktet (BNP) udfordres i denne analyse ved at kigge på et mere retvisende mål

Læs mere

Dansk velstand er i den internationale top

Dansk velstand er i den internationale top Velstand Dansk velstand er i den internationale top Nye tal fra OECD viser, at det danske velstandsniveau er i top 0. Målt på BNP pr. indbygger er Danmark placeret på en 0. plads i OECD, mens vi på det

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. . oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Danmarks Statistik har i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med 28 mia. kr. i 214. Samtidig har man proklameret, at der

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

Svag underliggende vækst i det private forbrug

Svag underliggende vækst i det private forbrug Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Danmark har vundet markedsandele

Danmark har vundet markedsandele Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Dansk velstand i international top 10

Dansk velstand i international top 10 Velstand Dansk velstand i international top Nye tal fra OECD viser, at det danske velstandsniveau ligger i top. Målt på BNP per indbygger er Danmark placeret på en 8. plads en plads bedre end i 9. Måler

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

Sløj produktivitet bremser dansk velstand

Sløj produktivitet bremser dansk velstand Sløj produktivitet bremser dansk velstand I 1998 var Danmark det 5. rigeste land i OECD. I dag er vi kun det 10. rigeste. Det er på trods af, at det danske arbejdsmarked har præsteret fremragende både

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger

Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger Nye tal for varslede fyringer og ledige stillinger Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger Der var i oktober måned en stor stigning i antallet af varslede fyringer. Stigningen ser ikke ud

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Nyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke

Nyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Udviklingen i ledigheden fra 198 og frem til i dag Nyrup fik 1 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Der har de seneste dage hersket uklarhed i debatten om, hvordan udviklingen i ledigheden

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Danmark har den højeste velstandsplacering i 35 år

Danmark har den højeste velstandsplacering i 35 år Danmark har den højeste velstandsplacering i år Danmark har det højeste niveau på den internationale velstandsrangliste i år, når man tager højde for den seneste revision af nationalregnskabet og måler

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Nye indikatorer for arbejdsmarkedet, der dækker hele 3. kvartal 21, peger ikke på, at arbejdsmarkedet har fået det bedre. Mens der vækstmæssigt er fremgang

Læs mere

Myte at dansk velstand rasler ned

Myte at dansk velstand rasler ned Måler man økonomisk velstand på den sammenlignelige mest korrekte måde, så ligger Danmark i top 0 over de rigeste lande i OECD. Samtidig er der ingen tendens til, at Danmark på det seneste er sakket agterud.

Læs mere

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,

Læs mere

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

private jobs tabt under krisen

private jobs tabt under krisen 199.000 private jobs tabt under Dagens nationalregnskab bekræfter, at der fortsat var nedgang på arbejdsmarkedet i 1. kvartal 2010. På trods af en stagnerende arbejdsløshed faldt beskæftigelsen med 13.000

Læs mere

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Den græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet.

Den græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet. Grækenland er i skrivende stund meget tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Euroen. Grækenland står i en ekstremt vanskelig position. I 214 kom der ellers lidt mere gang i hjulene, men de

Læs mere

Investeringstal snyder: Færre investeringer ud af Danmark end antaget

Investeringstal snyder: Færre investeringer ud af Danmark end antaget Investeringstal snyder: Færre investeringer ud af Danmark end antaget Der har i den økonomiske debat været stort fokus på de direkte investeringer ind og ud af Danmark. Målt på de overordnede tal for beholdningen

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og stort set hele den fremgang, der var under højkonjunkturen, risikerer at blive tabt

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen

Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen De nye nationalregnskabstal har reduceret faldet i BNP fra 0,5 procent til 0,1 procent i 1. kvartal 2011. Det mindre fald i BNP i 2011 skal dog ses i

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år Økonomisk kommentar: Varslede fyringer og ledige stillinger, december 212 Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 212 end i de to foregående år Året 212 har været præget af flere fyringer på det

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder?

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Nulvækst er en reduktion af den offentlige beskæftigelse med 24. i forhold til i dag Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Finansministeriet vurderer, at den offentlige beskæftigelse vil vokse

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren?

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren? Arbejdsløsheden for de byggefaglærte er begyndt at stige igen efter et lille fald omkring årsskiftet. I juni 1 var hele 13½ pct. af de forsikrede i a-kasserne for byggefaglærte arbejdsløse, når man medregner

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn

Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn let af varslede fyringer har siden 2. kvartal 212 overordnet haft en faldende tendens og ligger i dag på et relativt lavt niveau. Dermed er presset på arbejdsmarkedet

Læs mere

Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel

Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel Det fremstår ofte i den økonomiske debat, at årsagen til, at Danmark stadig sidder fast i krisen, er, at vi har et stort konkurrenceevne- og

Læs mere

Markant færre overførselsmodtagere

Markant færre overførselsmodtagere Debatten om antallet af overførselsmodtagere Markant færre overførselsmodtagere de seneste 2 år Debatten om antallet af overførselsmodtagere er blusset op igen efter at Dansk Arbejdsgiverforening konkluderede,

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

Nybyggeriet fortsat i krise

Nybyggeriet fortsat i krise Det påbegyndte nybyggeri faldt igen i 3. kvartal 1 og ligger dermed fortsat på et niveau, der ikke er set lavere siden 199. De øvrige indikatorer for bygge- og anlægssektoren peger generelt på en fortsat

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere