Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir I

Transkript

1 Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel virke i Danmark? Simulering af en ensartet skat på al kapitalindkomst Arbejdspapir I Provenukonsekvenser Skatteministeriet I

2 Arbejdspapir I Provenukonsekvenser Indledning...2 Gevinst uden adfærds- og ejerboligpriseffekter...5 Fuld indarbejdelse af elementerne angivet i boks Virksomheds- og kapitalafkastordningen...8 Ejendomsværdiskatten...8 Korrektion af aktieindkomstbeskatningen...10 Husholdningernes renteudgifter forventes at stige på sigt...12 Adfærds- og priseffekter...16 Faldet i provenuet fra grundskylden...16 Større privat formue og forbrug på langt sigt...17 Betydningen af indfasningen...19 Bilag 1 Provenuberegningerne...20 En kort beskrivelse af metoden...20 Mere detaljeret om beregningen...21 Bilag 2 Provenu fra aktieindkomstbeskatningstiltaget...23 De nuværende regler...23 Provenuet på kort og langt sigt...24 Provenuet på kort og langt sigt...25 Det langsigtede provenu...28 Effekten af den skitserede vidtgående kapitalindkomstbeskatningsmodel...29 Følsomhedsanalyser...31 Bilag 3 En fremskrivning af grundskyldsprovenuet...33 Vurdering af FM s fremskrivning...33 Et minimumskøn for de fremtidige ejendomsskatter...35 Et maksimumsskøn for de fremtidige ejendomsskatter...37 En detaljeret fremskrivning af maksimumsskønnet...38 Fremskrivning under hensyn til grundværdiskatteloftet

3 Indledning I Danmark beskatter vi kapitalindkomst vidt forskelligt, alt efter hvilken kilde kapitalindkomsten har, og om der er tale om positiv eller negativ kapitalindkomst. Der er desuden meget stor forskel på den nominelle skattesats og den reale beskatning af de forskellige typer for kapitalindkomst, korrigeret for inflation. I dag beskattes almindelig kapitalindkomst (renter, udbytter mv.) realt set væsentligt hårdere end arbejdsindkomst. Det skyldes, at kapitalindkomst beskattes nominelt, hvilket betyder, at hele det nominelle afkast beskattes, inklusiv den del der blot kompenserer for inflationens udhulning af det nominelle aktivs realværdi. Ved en nominel rente på 5 pct. og en inflationsrate på 2 pct. indebærer en nominel skattesats på kapitalindkomst på 59,7 pct. en real skattesats på knap 100 pct. Altså væsentligt højere end den højeste marginalskat på arbejdsindkomst, som er 63 pct. De store forskelle i den reale beskatning af forskellige typer af kapitalindkomst medfører store forvridninger af placeringen af opsparingen. Opsparingen flyttes naturligt nok hen, hvor den reale beskatning er lavest, og afkastet efter skat er højest. Det har i Danmark betydet, at en meget stor del af den samlede private opsparing enten er placeret i pensionsopsparing eller i ejerboliger. Ikke fordi det nødvendigvis er her, det samfundsøkonomiske afkast er størst, men fordi det er her, den enkelte opsparer kan opnå det højeste efter-skat afkast. Tilsvarende er opsparingen i frie midler meget begrænset, som følge af den høje progressive beskatning af positiv nettokapitalindkomst, som i nogen tilfælde ligefrem kan resultere i et negativt realafkast efter skat. En mere ensartet beskatning af forskellige typer af kapitalindkomst kan derfor bidrage til en mere samfundsøkonomisk optimal fordeling af opsparing og investering. Provenumæssigt spiller den progressive nettokapitalindkomstbeskatning en forholdsvis lille rolle. Langt den største del af den samlede kapitalindkomst holdes allerede ude af skatteydernes indkomstopgørelse og beskattes proportionalt og oftest med lav sats efter særlige regler. Samlet set, er beskatningen af positiv og negativ nettokapitalindkomst derfor underskudsgivende i Danmark. Dette forhold udhuler såvel provenu- som fordelingsargumentet imod en dual indkomstskat

4 Derfor har bl.a. Det Økonomiske Råd i deres halvårsrapport Dansk Økonomi forår 2001 og Velfærdskommissionen i sin endelige analyserapport, Fremtidens velfærd vores valg fra januar 2006, anbefalet et skifte til en renere dual indkomstskat med en beskatning af kapitalindkomst til en lavere proportional sats på linie med vores nordiske naboer. En stiliseret og meget vidtgående model for hvordan kapitalbeskatningen kan indrettes, kan overordnet sammenfattes som syv tiltag, der alle vil medvirke til at ensarte beskatningen af alle former for opsparing på et nyt lavere niveau, jf. boks 1. Denne model er ikke et udtryk for Skatteministeriets holdning til en fremtidig model for kapitalindkomstbeskatningen, men skal ses som et sammenligningsgrundlag, der anskueliggør virkningerne af en rendyrket dual indkomstbeskatning, hvor personers kapitalindkomst beskattes med en ensartet lav proportional sats. En slags fikspunkt, der alene skal anskueliggøre virkningerne af at reformere kapitalindkomstbeskatningen i retning af et rendyrket et dualt indkomstskattesystem. I beregningerne er anvendt en sats på 15 pct., der vil minimere det offentlige provenutab, jf. senere. I dette arbejdspapir præsenteres de provenumæssige konsekvenser af den skitserede model. I arbejdspapir II præsenteres effekten på opsparingen, og i arbejdspapir III effekterne på ejerboligpriserne. De fordelingsmæssige virkninger beskrives i arbejdspapir IV. Redaktionen af arbejdspapirerne er afsluttet med udgangen af Beregningerne baserer sig på Finansministeriets fremskrivning til Danmarks Konvergensprogram Beregningerne er ikke opdateret i forhold til 2015-fremskrivningen. Endvidere er der ikke taget højde for ændringerne af reglerne for aktieindkomstbeskatningen fra 2008, som blev vedtaget i forbindelse med omlægningen af selskabsbeskatningen

5 Boks 1. En vidtgående implementering af et dualt indkomstskattesystem 1. Der dannes et nyt kapitalindkomstbegreb: Al kapitalindkomst lægges sammen med aktieindkomst. Den ny kapitalindkomst beskattes særskilt med en selvstændig skattesats på 15 pct. Hermed udgår kapitalindkomst af beskatningsgrundlagene for kommunalindkomst, ligesom positiv kapitalindkomst ikke længere beskattes progressivt via bund-, mellem- og topskatten. 2. Negativ netto renteindkomst modregnes i de øvrige personindkomstskatter, således at rentefradraget bevares med en ensartet værdi på 15 pct. Da sammenhængen til den kommunale indkomstskat er fjernet, er der ikke længere variation i skatteværdien af rentefradraget. Anden negativ netto kapitalindkomst skal fremføres. 3. Kapitalgevinster på børsnoterede aktier lagerbeskattes, mens kapitalgevinster på unoterede aktier realisationsbeskattes. 4. For at imødegå at selvstændige transformerer arbejdsindkomst til lavere beskattet aktieafkast indføres en værnsregel, der sikrer, at normalafkastet fra hovedaktionær aktier mv. beskattes med 15 pct., mens den resterende del beskattes svarende til arbejdsindkomst. 5. For at sidestille virksomheds- og kapitalafkastordningen med selskaber beskattes overskud fra disse ordninger med 25 pct. svarende til selskabsskatten og derefter med den nye sats på 15 pct. I dag beregnes afkastsatsen udfra den effektive gennemsnitlige obligationsrente. I fremtiden vil den blive fastsat som denne plus 4 pct. point. 6. Den formelle ejendomsværdiskat sættes til 0,5 pct., og progressionen i ejendomsværdiskatten ophæves. Samtidig knyttes betalingen til den aktuelle offentlige ejendomsvurdering. Med det prisfald på ejerboliger, der følger af særligt reduktionen af rentefradraget, indebærer tiltaget en lempelse for langt den største del af ejerboligindehaverne, jf. arbejdspapiret Ejerboligpriseffekter. 7. På sigt ophæves reglerne for de blåstemplede obligationer: Der indføres en generel kursgevinstbeskatning. Gevinst og tab på fordringer og gæld opgøres efter lagerprincippet. Dog udvikles et modificeret lagerprincip for gæld. Det vurderes, at denne vidtgående reform af beskatningen af kapitalindkomst vil indebære et merprovenu på mellem 9,4 mia. kr. og -1,3 mia. kr. afhængigt af prisfaldet på ejerboliger, jf. tabel

6 Tabel 1. Provenukonsekvenser af en vidtgående model for et dualt indkomstskattesystem med lav ensartet proportional beskatning af kapitalindkomst Varig virkning mia kr. Prisfald på ejerboliger ca. 10 pct. ca. 18 pct. ca. 25 pct. 1. Provenugevinst ved fravær af adfærd 3,5 2,5 1,7 1.A. Umiddelbart resultat fra lovmodel effekt i ,1 0,1 0,1 1.B. Korrektion af lovmodel 3,4 2,4 1,6 1.B.1 Særlig beskatning af virksomheds- og kapitalafkastordningen 0,1 0,1 0,1 1.B.2. Ejendomsværdiskat -0,8-1,8-2,6 1.B.3. Langsigtet niveau for aktieindkomst 0,4 0,4 0,4 1.B.4. Langsigtet niveau for renteudgifter 3,7 3,7 3,7 2. Ændret adfærd/ ejerboligpriseffekt 6,2 1,8-2,8 2.A.Grundskyld -5,3-9,7-14,3 2.B. Større formue på langt sigt 2,4 2,4 2,4 2.C.Større privat forbrug på langt sigt 9,1 9,1 9,1 3. Indfasning -0,3-0,3-0,3 I alt (1+2+3) 9,5 4,1-1,3 Kilde: Egne beregninger. I arbejdspapiret Ejerboligpriseffekter er argumenteret for, at prisfaldet sandsynligvis ligger i den lave ende. Dermed bliver provenueffekten snarere 9,5 end 1,3 mia. kr. Den samlede effekt inddeles i tre komponenter: Provenuet ved fravær af adfærdsændringer, 2) Effekten af ændret adfærd og 3) Omkostningerne ved indfasning af satsnedsættelsen. Nedenfor kommenteres de enkelte poster nærmere. Gevinst uden adfærds- og ejerboligpriseffekter Ifølge Lovmodellen er den i boks 1 skitserede model stort set provenuneutralt. Således giver den anledning til en lille provenugevinst på knap 0,1 mia. kr., jf. tabel 1. Provenugevinsten fremkommer, fordi beskæringen af rentefradraget opvejer provenutabet fra lempelsen af beskatningen af positiv nettokapitalindkomst samt aktieindkomst

7 Beregningen foretages med udgangspunkt i indkomståret Resultatet svarer meget godt til det resultat, der opnås, såfremt der foretages et mere groft provenuskøn. På baggrund af oplysninger om provenuer og indkomstgrundlag i 2005 kan der foretages et groft skøn over provenueffekten Lægges alene disse oplysninger til grund, anslås reformen at medføre et lille provenutab på 0,2 mia. kr. dvs. 0,3 mia. kr. mindre end det resultat, der fremkommer ved at anvende lovmodellen 1, jf. tabel 2. Tabel 2. Umiddelbart provenu ud fra grov metode Løbende priser Provenu i alt 2,4 3,2 2,4-0,2 0,9 A. Kapitalindkomst 5,9 6,2 6,3 4,8 5,7 B. Aktieindkomst -3,6-2,9-4,0-5,0-4,8 Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af oplysninger om provenuer og indkomstgrundlag i 2002 til 2006 fra Skatteministeriets hjemmeside. Når 2005 vælges som udgangspunkt for opgørelsen, undervurderes provenugevinsten sandsynligvis. På baggrund af den lidt grovere metode anslås, at provenuet ville have været ca. 1,1 mia. kr. højere, såfremt 2006 havde udgjort udgangspunktet, jf. tabel 2. En ensartet sats på 15 pct. er netop den sats, der minimerer det umiddelbare provenutab før adfærd ved en reduktion af kapitalbeskatningen, jf. figur 1. 1 Det såkaldt grove skøn tager blandt andet ikke højde for, hvorledes beskatningen af personlig indkomst i kraft af progressionen påvirkes af, at nettokapitalindkomsten pilles ud af den skattepligtige indkomst

8 Figur 1. Provenutab i 2005 ved ændret maksimal kapitalbeskatning Mia Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af oplysninger om provenuer og indkomstgrundlag i 2005 fra Skatteministeriets hjemmeside. Dette gælder, såfremt der samtidig lægges til grund, at ingen af de eksisterende satser må øges. Således afspejler figur 1 effekten af, at nedsætte den maksimale beskatning af hhv. kapital- og aktieindkomst samt pensionsafkastskat fra 59 til 12 pct. Eksempelvis rammer en nedsættelse fra 59 til 58 alene positiv nettokapitalindkomst, der i dag beskattes med topskattesatsen, hvorfor provenutabet er forholdsvist beskedent, jf. figur 1. Provenutabet stiger i takt med, at satsen sættes ned til kommuneskattegrænsen. Herefter reduceres rentefradraget, hvorfor en yderligere satsnedsættelse giver anledning til et mindre provenutab. Dette gælder til og med en sats på 15 pct. Sættes den maksimale skattesats længere ned end 15 pct., rammes afkastet fra pensionsopsparingen også, hvorfor provenutabet igen stiger. Det umiddelbare resultat fra lovmodellen skal korrigeres for en række forhold. Således korrigeres for: 1) At lovmodelsberegningerne som de foreligger ikke i tilstrækkeligt omfang har indarbejdet ændringer af virksomheds- og kapitalafkastordningen samt ejendomsværdiskatten. 2) At det nuværende provenu fra aktieindkomstbeskatningen ikke svarer til det langsigtede. 3) At husholdningernes renteudgifter forventes at stige på sigt. Fuld indarbejdelse af elementerne angivet i boks 1. Af en række tekniske grunde har det ikke været muligt fuldt ud at indarbejde de i boks 1 ovenfor skitserede tiltag i forhold til virksomheds- og kapitalafkastordningen samt ejendomsværdiskatten i lovmodelberegningerne

9 Virksomheds- og kapitalafkastordningen Punkt 5, i boks 1 vedrørende virksomheds- og kapitalafkastskatteordningen indebærer, at den effektive skat overstiger 15 pct. For at ligestille beskatningen af kapital i virksomheds- og kapitalafkastskatteordningen med beskatningen af afkastet fra realkapital placeret i (unoterede)selskaber, bør der svares selskabsskat af kapitalafkastet på 25 pct. Derefter beskattes kapitalafkastet med 15 pct. ved udlodning dvs. ved realisation. Således bliver den effektive lagerbeskatningssats 10,7 pct. 2 Den effektive nominelle (lagerbeskatnings)sat bliver dermed 33,1 pct. (25 pct. + 10,7 pct. *(1-0,25)) og ikke 15 pct. som forudsat i lovmodelberegningen. Dermed reduceres det umiddelbare provenutab med godt 0,8 mia. kr., jf. tabel 3. Tabel 3. Tiltag i.fht. virksomheds- og kapitalafkastskatteordningen Mia kr. + Nuværende afkast fra de to ordninger * (33,1 pct. 15 pct.) 0,8 - Effekt af at hæve satsen med 4 pct.: (Tab i skatter fra personlig -0,8 indkomst + arbejdsmarkedsbidrag afkast der ændres fra løn til kapitalindkomst gange 33,1 pct.) Samlet korrektion 0,1 Anm: Der tages ikke hensyn til at den effektive ækvivalente lagerbeskatning for den offentlige sektor kan afvige fra den effektive ækvivalente skat for private som følge af forskel på diskonteringsrente. Foruden dette ændres den sats, der anvendes ved beregning af kapitalafkastet i de to ordninger. I dag følger den obligationsrenten. I fremtiden antages den at udgøre 4 pct. point plus obligationsrenten. Dermed opstår et tab på knap 0,8 mia. kr. Dermed bliver den samlede effekt af tiltaget i forhold til virksomheds- og kapitalafkastskatteordningen at det umiddelbare provenutab må korrigeres med 0,1 mia. kr., jf. tabel 3. Ejendomsværdiskatten Hvis der indføres en ensartet proportional beskatning af kapitalindkomst på 15 pct., vil den formelle ejendomsværdiskat som sikrer neutralitet udgøre 0,5 pct. Det antages at betalingen fra 2013 og frem igen knyttes til de aktuelle vurderinger. 2 Jf. kapitlet om ændret opsparingsadfærd

10 Med en ejendomsværdiskattesats på 0,5 pct. og en ensartet skattesats for kapitalindkomst på 15 pct. vurderes skattesystemet hverken at favorisere eller diskriminere investeringer i ejerboliger, jf. bilag 4 om den neutrale ejendomsværdiskat i arbejdspapir II om opsparingseffekter. Det vurderes, at ændringen af ejendomsværdiskatten samlet set indebærer en lempelse til boligejerne. Det skyldes blandt andet det ejerboligprisfald, der følger med den generelle lempelse af kapitalbeskatningen. Ved fravær af en reform vil den effektive ejendomsværdiskat for mange boliger være mindre end 0,5 pct. i Alligevel tilsiger beregninger, at (næsten) ingen boligejere vil opleve en skærpelse af ejendomsværdiskatten. Uden ændringer af ejendomsværdibeskatningen, vil boliger med værdistigninger på over 10 pct. årligt fra 2001 til primo 2006 eksempelvis betale ejendomsværdiskat i 2012 svarende til 0,43 pct. af den offentlige ejendomsvurdering i året, jf. figur 2. Figur 2: Ejendomsværdiskat, boliger med prisstigninger over 10 pct. årligt Effektiv ejendomsværdiskat (i fht. SKATs ejendomsvurdering) 1,0% 0,9% 0,8% 0,7% 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% Ingen reform Reform Kilde: Egne beregninger. Anm: ejendomsværdiskatten opgøres i pct. af SKAT s vurdering. Som følge af den generelle nedsættelse af kapitalbeskatningen vil ejerboligpriserne imidlertid falde i Det kan modgås ved, at skattestoppet først ophæves, når ejerboligpriserne efter et par år har fundet det nye ligevægtsniveau. Med prisfaldet vil den effektive ejendomsværdiskat udgøre 0,55 pct. i Dermed vil den kombinerede ophævelse af skatte

11 stoppet og nedsættelsen af den formelle sats til 0,5 pct. medføre en lille umiddelbar lempelse på 0,05 pct. Provenueffekten af tiltaget i forhold til ejendomsværdiskatten afhænger således af det generelle prisfald, jf. tabel 4. Tabel 4. Ejerboligpriseffekter Gennemsnitligt prisfald som følge af den Priseffekt ved alternativ placering af friværdien i Pal-sats ejerboligen, beskattes med Kommune-, amts-, og kirkeskat skitserede model, pct Som kapitalindkomst Varig provenueffekt af tiltag i fht. ejendomsværdiskatten, mia kr. -0,8-1,8-2,6 Kilde: Egne beregninger. Skattestoppet forudsættes ophævet i 2015 ved fravær af reform. Se kapitlet om ejerboligpriseffekten for forudsætningerne. Initiativet vurderes, at ville reducere ejerboligbeholdningen med i gennemsnit mellem 10 og 25 pct. Det relativt lave prisfald på 10 pct. opnås, såfremt pensionsopsparing i dag udgør alternativet til investering af friværdien i ejerboliger. Prisfaldet på 25 pct. opnås, hvis boligejerne derimod ville have investeret i obligationer udenfor pensionsopsparingen, for en nærmere forklaring se arbejdspapiret om ejerboligpriseffekter. Det vurderes, at prisfaldet og dermed provenutabet fra ejendomsværdiskatten formentlig vil ligge i den lave ende af intervallet. Det begrundes med, at private i dag foretrækker at indskyde midler på pensionsopsparinger frem for at investere i obligationer udenfor pensionsordningerne. Dermed skal dette sandsynligvis også opfattes som alternativet til investering i en ejerbolig. Korrektion af aktieindkomstbeskatningen Beregningen af provenukonsekvenserne i forhold til ændringen af beskatningen af det, der i dag er aktieindkomst, kan ikke alene foretages ved hjælp af lovmodellen. Det skyldes, at provenuet fra aktieindkomstbeskatningen aktuelt er forholdsvist højt som følge af de seneste års ekstraordinære store værdistigninger på aktier. Endvidere kan Lovmodellen ikke bedømme effekten af at overgå fra realisation til lager på noterede aktier. Endelig skal provenueffekten af en overgangsordning også inkluderes. Ved overgang fra realisation- til lagerbeskatning forudsættes beregnings

12 teknisk indført overgangsregler, der sikrer, at endnu ikke realiserede kapitalgevinster falder til beskatning senest ti år efter de nye reglers indførsel, dvs. senest Konkret forudsættes de at falde til beskatning i lige store rater over alle ti år. Under de givne forudsætninger viser beregningerne, at det årlige provenutab udgør 4,2 mia. kr. i 2006 priser i 2010 samt, at dette også svarer til det langsigtede provenutab, jf. tabel 5. Tabel 5. Årligt provenutab, mia. kr. 2006priser 2006priser, mia. kr Unoterede aktier -3,1-3,6-3,8-3,7-2,4 Noterede aktier -2,2-1,9-1,8-1,8-1,8 Overgangsordning 1,1 0,9 0,0 0,0 0,0 I alt -4,2-4,5-5,6-5,5-4,2 Kilde: Egne beregninger se bilag 2 for beregningsforudsætninger og yderligere forklaring. På trods af, at beholdningen af unoterede aktier er ca. dobbelt så stor som beholdningen af noterede aktier, forventes provenutabet fra noterede aktier at udgøre mere end halvdelen af provenutabet fra unoterede. Det skyldes dels en forudsætning om, at en del af kapitalgevinsterne fra unoterede aktier aldrig forfalder til beskatning på grund af succession, dels at den gennemsnitlige besiddelsestid for unoterede aktier der realiseres, forudsættes at være 20 år, mens den forudsættes at være 10 år for noterede aktier, jf. i øvrigt bilag 2 for yderligere forklaring samt beskrivelse af forudsætninger. Provenutabet fra aktieindkomstbeskatningen svinger fra år til år. Derfor er der behov for at udregne det gennemsnitlige provenutab. Denne holdbarhedseffekt af tiltaget vurderes at være 4,6 mia kr. Ifølge lovmodellen bliver provenutabet i 2005 godt 5 mia. kr. Dermed skal der foretages en korrektion på 0,4 mia. kr., jf. tabel 6 og tabel 1. Tabel 6. Lovmodelberegning og korrektion af denne Mia. kr. A. Provenuet fra den progressive beskatning i 2005, 2005 priser 6,7 B. Tab ved overgang til 15 pct. (1-15/43)*A 4,4 C. Provenuet fra den lave beskatning i 2005, 2005 priser 1,4 D. Tab ved overgang til 15 pct. (1-15/28)*C 0,7 E. Tab i alt i 2005 priser (B+D) 5,0 F. Tab i alt i 2006 priser e*bnp2006/bnp2005 5,1 G. HBI effekt 2006 priser 4,6 H. Korrektion F-G 2006 priser 0,4 Anm: I det omfang decimalerne ikke passer skyldes det afrundning

13 Resultatet afhænger selvsagt af forudsætningerne. I bilag 2 er vist hvorledes den varige effekt svinger mellem 3,8 og 6,2 mia. kr. afhængigt af forudsætningerne. Det er særligt det langsigtede provenutab, der har betydning for holdbarhedseffekten. Derfor har antagelserne vedrørende det samlede afkast fra aktier på langt sigt samt den langsigtede beholdning også stor betydning. I modellen forudsættes det langsigtede afkast at udgøre 7 pct. på sigt. Er dette i stedet 8 pct. bliver provenutabet knap 9 pct. højere dvs. 5 mia. kr. Aktiebeholdningens andel af BNP forudsættes at svare til niveauet i 2004 på sigt, dvs. 22,7 pct. Fra 2004 til 2005 stiger det imidlertid med knap 50 pct. fra 22,7 pct. af BNP til 33,5 pct. Lægges 2005-niveauet til grund, stiger provenutabet til 6,2 mia. kr. 3 Netop den meget store ekstraordinære stigning i beholdningen, der ikke kan tilskrives en bevidst formueplacering, er imidlertid grunden til, at beholdningen ultimo 2005 ikke lægges til grund for beregningerne. Husholdningernes renteudgifter forventes at stige på sigt I regeringens fremskrivninger dvs. konvergensprogrammet og planen stiger husholdningernes renteudgifter betydeligt på sigt. Dermed undervurderes provenugevinsten fra beskæringen af rentefradraget, såfremt der alene tages udgangspunkt i 2005-niveauet. Stigningen i husholdningernes renteudgifter skyldes, at pensionssystemet endnu ikke er i ligevægt. Pensionsformuens andel af BNP stiger således fra i 2005 at udgøre knap 140 pct. af BNP til i 2080 at udgøre knap 240 pct., jf. figur 3. 3 Når provenutabet ikke helt stiger med 47 pct. skyldes det, at fordelingen mellem noterede og unoterede aktier ændrer sig

14 Figur 3. Pensionsformuens andel af BNP 2005 til 2080 Pct. af BNP Kilde: Konvergensprogrammet Variablen WPPS over Y. Stigningen skyldes primært den overenskomstmæssigt fastsatte udbygning af arbejdsmarkedspensionerne. Udbygningen indebærer, at indbetalingerne overstiger udbetalingerne frem mod 2030erne, hvorfor pensionsformuens andel af BNP vokser. I regeringens fremskrivninger forudsættes den private sektors samlede finansielle formue upåvirket af udbygningen af den tvungne pensionsopsparing. Dermed forudsættes den frie opsparing fuldt ud fortrængt af væksten i pensionsformuen fraregnet værdien af de udskudte skatter. Således reduceres den frie formue i takt med stigningen i pensionsformuen, jf. figur

15 Figur 4. Pensionsformuens fortrængning af den fri formue 2005 til 2060 Pct. af BNP Ændring ifht i pensionsformuen Ændring ifht i den private sektors frie formue Kilde: Konvergensprogrammet Variablen WPPS og WH over Y. Frem mod 2010 er det ikke alene fortræningen, der bestemmer udviklingen i den private sektors frie formue. Således reduceres den mere end, hvad udviklingen i pensionsformuen tilsiger. Denne effekt medregnes ikke, hvorfor provenugevinsten ved en reduktion af rentefradraget undervurderes marginalt. Det forudsættes, at fortrængningen gennemføres ved, at husholdningerne undlader at afdrage på boliggælden i ligeså stort omfang som tidligere. Denne forudsætning implicerer en forholdsvis konservativ vurdering af provenueffekten af reduktionen af den frie formue. Det skyldes, at såvel forrentningen som den gennemsnitlige (nominelle) beskatning af realkreditgæld er forholdsvis lav. Husholdningernes realkreditgæld fremskrives således givet forudsætningen om fuld fortrængning fra pensionsformuen efter udskudte skatter. Det implicerer, at husholdningernes realkreditgæld stiger med 10 pct. frem til På sigt udgør stigningen 60 pct. i forhold til niveauet i 2005, jf. figur

16 Figur 5. Husholdningernes realkreditgæld som andel af BNP, 2005= Kilde: Egene beregninger foretaget på baggrund af Konvergensprogrammet Konkret fremskrives husholdningernes realkreditgæld (WLM_H_CF/Y) ved følgende formel: WLM_H_CF[2005]/y[2005]+ (1-0,6)* [WPPS[t]/y[t]- WPPS[2005]/y[2005]. Dermed forudsættes den gennemsnitlige udskudte beskatning til 60 pct., hvilket formentlig er i overkanten. Til sammenligning har FM fastsat den til ca. 44 pct. Ved at anvende 60 pct. frem for 44 pct. undervurderes provenugevinsten fra reduktionen af rentefradraget. Provenugevinsten som følge af reduktionen af beskatningen af realrenteudgifter udgør 7,9 mia. kr. i 2005 svarende til 0,5 pct. af BNP, jf. bilag 1. På sigt skønnes denne provenugevinst at stige med knap 60 pct. svarende til en yderligere stigning på knap 0,3 pct. af BNP. Den varige virkning af dette ekstraprovenu vurderes at udgøre 0,26 pct. af BNP svarende til 3,7 mia. kr. i 2006 priser, jf. tabel 1. I regeringens nyeste langsigtede fremskrivning forventes pensionsformuen at tiltage yderligere på sigt. Velfærdsreformen indebærer en reduktion af pensionsperioden. Det er især de yngre generationer, der som følge af Velfærdsreformen kan se frem til en længere indbetalingsperiode og en kortere udbetalingsperiode af deres arbejdsmarkeds- og privatfinansierede pensionsordninger. Dermed øges pensionsformuen især efter Det betyder, at den del af opsparingen, der holdes som kapitalindkomstskattepligtig formue reduceres endnu mere end forudsat i beregningerne, som er foretaget på grundlag af fremskrivningen til regeringens Konvergensprogram Dermed bliver merprovenuet i 2006 større end de forudsatte 3,7 mia. kr

17 Adfærds- og priseffekter Der medregnes en reduktion af grundskyldsprovenuet samt effekten af større privat formue på sigt, jf. nedenfor. Faldet i provenuet fra grundskylden Den skitserede model for kapitalbeskatningen vil som allerede nævnt lede til et prisfald på ejerboliger. Prisfaldet har ikke bare betydning for provenuet fra ejendomsværdiskatten, men også for provenuet fra grundskyldsbeskatningen. Med prisfaldet reduceres grundværdierne og dermed provenuet fra grundskylden. En central forudsætning bag beregningerne er, at det er grundværdierne, der bærer hele prisfaldet. Da grundværdierne kun udgør en andel af selve ejerboligbeholdningen implicerer en given prismæssig reduktion af prisen på ejerboliger en meget større reduktion af grundpriserne og dermed af provenuet fra grundskylden. Dette er årsagen til den forholdsvis store reduktion grundskyldsprovenuet på mellem 5,3 og 14,3 mia. kr. afhængigt af om ejerboligpriserne falder med 10, 18 eller 25 pct., jf. tabel 1. Der er relativ stor usikkerhed forbundet med skønnet over provenutabet fra grundskyldsbeskatningen, jf. arbejdspapir III om ejerboligpriseffekter. Det skyldes ikke bare usikkerhed mht. prisfaldets størrelse, men også usikkerhed mht. profilen for provenuet fra grundskylden ved fravær af reform. I den forbindelse bliver det imidlertid afgørende, at reduktionen af grundskyldsprovenuet er udregnet under forudsætning af, at prisstigningerne fra 2001 til 2007 for langt den største del af ejerboligmassen kapitaliseres i grundværdierne, jf. arbejdspapir III om ejerboligpriseffekter. En forudsætning, der medfører, at Finansministeriet i deres lange fremskrivninger undervurderer det langsigtede grundskyldsprovenu med ca. 12 mia. kr., jf. bilag 3. Såfremt grundskyldsprovenuet reduceres med mellem godt 5 og 14 mia. kr., er provenuet i regeringens langsigtede fremskrivning altså undervurderet svarende til 12 mia. kr. Medregnes dette provenu, leder den skitserede model ikke som i tabel 1 angivet til mellem 9,5 og 1,3 mia. kr. men i stedet til mellem knap 22 og 11 mia. kr., jf. tabel

18 Tabel 7. Provenu i forhold til regeringens fremskrivning december 2006 Mia kr. Prisfald på ejerboliger ca. 10 pct. ca. 18 pct. ca. 25 pct. Samlet effekt, jf. tabel 1 9,5 4,1-1,3 Merprovenu fra grundskyld uden reform, jf. bilag Merprovenu i forhold til regeringens fremskrivning dec ,5 16,1 10,7 Dette merprovenu fra grundskylden ved fravær af en reform medregnes imidlertid ikke. Større privat formue og forbrug på langt sigt Den skitserede model leder til en forøgelse af efter-skat realafkastet fra husholdningernes formue. Dermed forøges såvel den private formue som det private forbrug på sigt, hvorfor også indtægter fra kapitalbeskatningen og de indirekte afgifter stiger, jf. kapitlet om opsparingseffekterne. Konkret vurderes den skitserede model at lede til, en stigning i efter-skat realafkastet fra den private sektors formue eksklusiv ejerboliger på 0,9 pct. point fra 1,6 pct. til 2,5 pct. 4 Som udgangspunkt anvendes samme opsparingsfølsomhed som i Frederiksen (2003). Dermed stiger opsparingen initialt med 0,45 pct., hvilket skønnes at lede til, at formuen stiger med knap 13 pct. point af BNP på sigt, jf. figur Givet, at boligomkostningerne fastlægges udfra det såkaldte usercostbegreb, og forskellen på beskatningen af ejerboliger og den generelle beskatning af kapital dermed opfanges i den indirekte beskatning af forbrug, er det dette afkast, der er af betydning for formueakkumuleringen, jf. også bilag 2 i kapitlet om opsparingseffekter. 5 Stigningen i formuen implicerer en langsigtet formue kvasi-elasticitet på 0,07 svarende til, at 1 pct. point stigning i efter-skat realafkastet medfører 7 pct. stigning i formuen på sigt

19 0,0-0,5-1,0-1, ,0 10,0 8,0 6,0 4,0 Figur 7. Ændret opsparing og formue - udgangspunkt Pct. af BNP 1,0 0,5 Pct. af BNP 16,0 14,0-2,0-2,5 2,0 0,0 Privat opsparing (Disponibel indkomst - Privat forbrug) (Venstre akse) Privat formue (Højre akse) Kilde: Egne beregninger., jf. kapitlet om opsparingsadfærd Den effekt, som formueændringen har på det offentlige provenu, beregnes ud fra formueændringen, afkastet fra formuen og det nye beskatningsniveau. Betydningen for det offentlige provenu omregnes til en såkaldt varig effekt. I 2006 priser udgør denne effekt 1,8 mia. kr. Stigningen i den private formue leder også til merindtægter fra de indirekte skatter. Den større formue medfører, at det private forbrug stiger på sigt. Dermed stiger provenuet fra den indirekte beskatning af det private forbrug også. Merprovenuet fra dette anslås at udgøre 6,9 mia. kr. opgjort som varig effekt i 2006priser, jf. arbejdspapir II om ændret opsparingsadfærd. Der bør korrigeres for, at merprovenuet fra den større private formue og det større privat forbrug er egentlige merindtægter. Dvs. det er ikke penge der tages fra befolkningens lommer. Dette gælder derimod for de øvrige komponenter i tabel 1. Anvendes provenuet i tabel 1 til skattelettelser, vil de egentlige offentlige merindtægter fra den større formue og det større forbrug øge det private forbrug yderligere. Dette gælder ikke for de øvrige komponenter. På denne baggrund må provenuet fra den større formue og det større private forbrug på hhv. 1,8 og 6,9 mia. kr. divideres med (1-0,245) før det kan sammenlignes med de øvrige komponenter i tabel 1. Det svarer til, at moms og afgiftsbetalinger af 1 krones forbrug udgør 24,5 pct. Dermed bliver provenueffekten af større formue og privat forbrug hhv. 2,4 og 9,1mia. kr. jf. tabel

20 Betydningen af indfasningen Af hensyn til allerede etablerede boligejeres rådighedsbeløb bør en evt. reduktion af kapitalbeskatningen indfases over 7 år, jf. tabel 8. Tabel 8. Indfasning af enhedssatsen på 15 pct. Pct Maksimal skattesats 30, ,5 22,8 20,2 17,6 15,0 Konkret forudsættes indfasningen gennemført ved, at kapital- og aktieindkomst allerede slås sammen fra For at sikre, at aktieindkomst under den nuværende progressionsgrænse, der i dag beskattes med 28 pct., ikke beskattes ekstra hårdt i 2010, hvor enhedssatsen udgør 30,7 pct. tænkes indført en overgangsordning i 2010, der kompenserer for denne forskel. Det vurderes, at den varige virkning af indfasningen udgør 0,3 mia. kr. Dette er forholdsvis begrænset, hvilket skyldes, at provenutabet som følge af indfasningen selvsagt kun er midlertidig. Beregningen af provenueffekten foretages på baggrund af den før omtalte lidt grove metode, jf. noter til figur Det skyldes, at lovmodelberegningsressourcerne er begrænsede, samt at den varige virkning under alle omstændigheder er begrænset, fordi indfasningen kun påvirker provenuet i ganske få år

21 Bilag 1 Provenuberegningerne I det følgende forklares, hvorledes beregningerne vedrørende konsekvenserne af ændringen af kapital- og aktieindkomstbeskatningen foretages. En kort beskrivelse af metoden I den skitserede model slås aktieindkomst og kapitalindkomst sammen til et indkomstbegreb, som beskattes med 15 pct. Punkt 5 i boks 1 vedrørende virksomheds- og kapitalafkastskatteordningen indebærer, at den effektive skat overstiger 15 pct. For at ligestille beskatningen af kapital i virksomhedsskatteordningen med beskatningen af afkastet fra realkapital placeret i (unoterede) selskaber, kan der svares selskabsskat af kapitalafkastet på 25 pct. Derefter beskattes kapitalafkastet med 15 pct. ved udlodning dvs. ved realisation. Således bliver den effektive lagerbeskatningssats 10,7 pct. 7 Den effektive nominelle (lagerbeskatnings)sata bliver dermed 33,1 pct. (25 pct. + 10,7 pct. *(1-0,25)). Foruden dette ændres den sats, der anvendes ved beregning af kapitalafkastet i de to ordninger. I dag følger den obligationsrenten, mens den i skitsen f følger det forventede afkast fra aktier, der anslås at udgøre 2 pct. point plus obligationsrenten. Ved bedømmelsen af provenutabet, inddeles husholdningernes formue i kategori A til I, jf. boks 1 og arbejdspapir II om ændret opsparingsadfærd. Boks 1. Kategoriseringen af husholdningernes samlede formue Samlet formue (1+2+3) 1. Finansielle aktiver i alt (A+ B+C+D) A. Pensionsreserver i alt, netto efter udskudt skat B. Aktiver, hvor afkastet beskattes som aktieindkomst C. Indskud i pengeinstitutter og mønter D. Anden positiv kapitalindkomst 2. Finansielle passiver i alt (E+F+G) E. Realkreditlån F. Andre lån. G. Øvrig negativ kapitalindkomst 3. Netto realformue (H+I) H. Ejerboliger I. Erhvervsbygninger og andre arter end bygninger 7 Jf. arbejdspapiret om ændret opsparingsadfærd

22 Den skitserede model får som udgangspunkt ikke nogen provenumæssige konsekvenser for beskatningen af pensionsreserver (A). Ligeledes er provenukonsekvenserne i forhold til ejerboliger (H) minimale. Det skyldes, at skattestoppet fastholdes frem til 2013, hvorefter der foretages en provenuneutral omlægning, der sikrer, at de aktuelle ejendomsværdier beskattes med samme sats. Endvidere bygger skønnet over provenukonsekvenserne af tiltagene i forhold til aktieindkomst og realkreditlån ikke direkte på lovmodelberegninger. Beregningen af provenukonsekvenserne i forhold til ændringen af beskatningen af det, der i dag er aktieindkomst (kategori (B)), fremskrives med udgangspunkt i lovmodelberegningen for 2004, men resultatet anvendes ikke direkte. Dette fordi der skal tages hensyn til, at provenuet fra aktieindkomstbeskatningen aktuelt er forholdsvist højt som følge af de seneste års ekstraordinære store værdistigninger på aktier. Ligeledes vil Lovmodellen ikke kunne bedømme effekten af at overgå fra realisation til lager på noterede aktier. Provenukonsekvenserne i forhold til renteudgifter på realkreditlån (kategori (E)), fremskrives også særskilt. Således tages hensyn til, at de seneste års ekstraordinære store værdistigninger på boliger resulterer i en aktuel lav belåningsgrad, der forventes at stige i fremtiden. Bedømmelsen af provenutabet fra alle andre formueposter baserer sig derimod direkte på lovmodelberegninger. Mere detaljeret om beregningen I det følgende beskrives de oplysninger fra Lovmodellen, der anvendes ved beregningen af effekten af den vidtgående reform af kapitalbeskatningen. Provenueffekten af de enkelte elementer i forhold til den enkelte skatteyder udregnes som angivet i boks

23 Boks 2. Udregning af provenueffekten af de forskellige tiltag Skatteyders gennemsnitlige skattesats: Gen_skat_yder: (Skat før skat efter)/ nettokapitalindkomst Hvor skat efter og før står for skattebetalingen hhv. med og uden medregning af skatteyderens kapitalindkomst. Realkreditlån: X_1 = (Skatteyders gennemsnitlige skattesats (Gen_skat_yder 15 pct. ) gange renteudgifter fra Realkredit Andre lån: X_2 = (Skatteyders gennemsnitlige skattesats (Gen_skat_yder 15 pct. ) gange renteudgifter fra andre lån Anden negativ kapitalindkomst: X_3 = (Skatteyders gennemsnitlige skattesats (Gen_skat_yder 15 pct. ) gange anden negativ kapitalindkomst Indskud i pengeinstitutter og mønter: X_4= (Skatteyders gennemsnitlige skattesats (Gen_skat_yder 15 pct. ) * indskud i pengeinstitutter Virksomheds- og kapitalafkastskatteordningen: X_5= (Skatteyders gennemsnitlige skattesats (Gen_skat_yder 15 pct. ) * afkast fra virksomheds- og kapitalafkastskatteordningen Udlejning af ejerboliger: X_6= (Skatteyders gennemsnitlige skattesats (Gen_skat_yder 15 pct. ) * afkast fra udlejning Anden positiv kapitalindkomst: X_7= (Skatteyders gennemsnitlige skattesats (Gen_skat_yder 15 pct. )* anden positiv kapitalindkomst Aktieindkomst: X_8: Provenueffekten af at lægge aktieindkomst ind under kapitalindkomst og beskatte med 15 pct. Dermed fremkommer resultatet i kolonne 1 i tabel 1. Resultatet fremskrives til 2006-priser ved at forudsætte, at provenuets andel af BNP er konstant

24 Bilag 2 Provenu fra aktieindkomstbeskatningstiltaget Den skitserede vidtgående model for kapitalbeskatningen i et dualt indkomstskattesystem indebærer, at indkomst, der i dag beskattes som aktieindkomst, sammenlægges med det, der i dag betegnes kapitalindkomst. Dermed forsvinder et indkomstbegreb og kapitalindkomst får et nyt indhold. Beskatningen af afkastet fra aktier nedsættes endvidere fra i dag at udgøre 28/43 pct. til fremover alene at udgøre 15 pct. Endelig ændres reglerne for beskatningen af kapitalgevinsten på noterede aktier. I dag beskattes kapitalgevinster på aktier alene ved realisation. Disse regler kan ændres for noterede aktier, så disse i stedet overgår til lagerbeskatning. Det vurderes, at denne del af modellen indebærer et varigt provenutab på 4,6 mia. kr. Størrelsen afhænger imidlertid i høj grad af de konkrete forudsætninger. Det forklares i dette arbejdspapir, der også beskriver den model, der er opstillet til bedømmelse af provenutabet. De nuværende regler Før 2006 afhang beskatningen af afkastet fra frie midler investeret i aktier af ejertid og beholdningens størrelse. Fra 2006 og frem beskattes aktieindkomst op til kr. med 28 pct. og aktieindkomst derudover med 43 pct. Der er dog indført overgangsregler, der sikrer: 1. At aktier købt før ændringernes virkningstidspunkt vil kunne sælges skattefrit efter en ejertid på 3 år eller mere, hvis de indgår i beholdninger, som på lovens virkningstidspunkt ligger under kr. s grænsen. 2. En overgangsregel, som sikrer mod en forhøjelse af skatteprocenten for aktier købt før ændringernes virkningstidspunkt, og som sælges efter mindre end 3 år. Særligt den første overgangsgangsregel giver umiddelbart anledning til problemer, når provenuvirkningerne af skitsen skal vurderes. Dette fordi provenuet stiger på sigt i takt med aktier købt før 2006 sælges, og den gamle kr. grænse dermed helt mister sin betydning. Der er ikke i skitsen taget hensyn til, at satserne for aktieindkomst ændres fra 1. januar Lovændringerne i 2005 havde imidlertid rent provenumæssigt alene en marginal betydning. Provenuvirkningerne anslås at udgøre ca. 85 mio. kr. på kort sigt og 183 mio. kr. på langt sigt, jf. tabel

25 Tabel 1. Merprovenu ved ændring af 3-årsregel og overgangsregler Mio. kr priser Langt sigt 3-års regel (fra kapitalindkomst til aktieindkomst) Tabsfradrag Fjernelse af kroners grænsen Overgangsregel kr.'s grænsen Overgangsregel korttidsaktier I alt I alt i pct. af 2006 provenu Provenuændringerne skal sættes i forhold til det samlede provenu fra aktieindkomstbeskatningen, der udgjorde 8,2 mia. kr. i På denne baggrund vurderes, at der kan ses bort fra effekten af overgangsreglerne. Provenuet på kort og langt sigt Inden konsekvenserne af en ændring af det nuværende regelsæt kan evalueres, må der tages stilling til, hvor stort et provenu, de nuværende regler bidrager med. Det er ikke helt lige til. Målt i forhold til BNP, har provenuet således varieret fra at udgøre 3,7 promille af BNP i 1998 til 5,3 promille i 2005, jf. tabel 2. Tabel 2. Provenu fra beskatning af aktieindkomst * 2007* Løbende priser, mia. kr. 4,3 5,0 6,9 7,0 5,9 4,8 6,6 8,2 8,1 8,0 Promille. af BNP 3,7 4,1 5,3 5,2 4,3 3,4 4,5 5,3 5,0 4,7 Variationen hænger blandt andet sammen med udsvingene i aktiekurserne. 8 I perioden 1996 til 2006 har år-til-år-stigningen i aktiekursen således varieret mellem godt 40 pct. og godt 21 pct., jf. figur 1. 8 Variationen skyldes også, at satserne i aktieindkomstskatten blev sat op fra 25/40 pct. til 28/43 pct. fra og med

26 Figur 1. År til år ændringen i aktiekurserne 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% % -30% Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik. Værdien i 2006 er udregnet som forskellen på indekset i august sammenlignet med året før. Dette skal sammenlignes med det strukturelle niveau for afkastet fra aktier. Skatteministeriet skønner, at dette alene udgør 7 pct. på sigt, jf. bilag 3 til kapitlet om opsparingseffekter. Udsving i aktiekursen i dag får betydning for provenuet fra beskatningen af aktieindkomst mange år ude i fremtiden. Det skyldes, at de kapitalgevinster som et eventuelt udsving giver anledning til, først beskattes ved realisation. På denne baggrund vurderes det nuværende provenu fra beskatningen af aktieindkomst at afvige fra det langsigtede provenu. Derfor opstilles en model for udviklingen i provenuet under de nuværende regler. Provenuet på kort og langt sigt Ved opstilling af en model for provenubevægelserne må der tages stilling til beskatningsgrundlaget. Det er den del af husholdningernes frie midler, der er investeret i aktier og aktiebaserede investeringsforeninger, der i dag er underlagt aktieindkomstbeskatning. Det skønnes, at den samlede beholdning af aktier og aktiebaserede investeringsforeninger udgjorde hhv. 22,8 og 33,5 pct. af BNP i 2004 og Den relativt kraftige stigning fra 2004 til 2005 skyldes, at kurserne steg med godt 40 pct. i

27 Tabel 3. Aktier og IF-beviser underlagt aktieindkomst beskatning Ultimo 2004 Ultimo 2005 Mia. kr. Børsnoterede aktier Noterede aktiebaserede investeringsforeninger Unoterede aktiebaserede investeringsforeninger 1 2 Unoterede aktier I alt noterede og unoterede aktier samt IF-beviser Pct. af BNP I alt noterede og unoterede aktier samt IF-beviser 22,8 33,5 Beregningerne af det langsigtede strukturelle provenu tager udgangspunkt i beholdningerne i tabel 3. Det forudsættes, at al afkast fra disse aktiver i dag beskattes som aktieindkomst. Dermed ses bort fra, at investor i dag opnår en lille fordel ved at transformere lønindkomst til aktieindkomst såfremt denne i øvrigt betaler topskat. Dvs. der ses bort fra, at en del af aktieindkomsten formentlig ikke er afkast fra aktier, men snarere lønindkomst. Det vurderes imidlertid at være umuligt at estimere omfanget af dette, hvorfor, der ses bort fra det. 9 Beholdningerne i tabel 3 inddeles i tre grupper: A. Børsnoterede aktier og aktiebaserede IF-beviser. Det forudsættes, at investor ejer disse beviser i ti år. B. Unoterede aktier, hvor kapitalgevinsten på grund af succession mv. aldrig forfalder til beskatning. C. Unoterede aktier, hvor kapitalgevinsten forfalder til beskatning på et tidspunkt. Det forudsættes, at investor ejer disse aktiver i tyve år. Det samlede årlige afkast fra investeringer i aktier og IF-beviser forudsættes ikke at variere på tværs af grupperne A til C, jf. ovenfor. Fra 1981 til 2006 fastsættes det årlige afkast dermed som den historiske kursgevinst på noterede aktier plus 1,8 pct. De 1,8 pct. svarer til det gennemsnitlige niveau for udbetaling af udbytter i perioden, jf. bilag 3 til kapitlet om opsparingseffekter. 10 Fra 2007 og frem fastsættes det årlige afkast som det forventede strukturelle afkast fra aktier, dvs. 7 pct., jf. bilag 3 til kapitlet om opsparingseffekter. 9 Der ses også bort fra, at en del af afkastet fra beholdningen ultimo 2004, der havde betydning for provenuet i 2005, blev beskattet som kapitalindkomst på grund af de gamle ejertidsregler. Da merprovenuet som følge af dette, alene udgjorde 69 mio. kr., jf. tabel 1 vurderes det ikke at være et problem. 10 Før 1993 fastsættes det årlige afkast til det som det gennemsnitlige afkast fra 1993 til

28 Det samlede afkast består dels af dividendeudbetalinger og dels af kapitalgevinster. I modellen afhænger fordeling af afkastet på hhv. dividendeudbetalinger og kapitalgevinster af, om der er tale om noterede eller unoterede aktier. For børsnoterede aktier forudsættes 1,8 pct. point såvel historisk som fremadrettet udbetalt som dividender. Dividendeudbetalingerne fra unoterede aktier forudsættes at være dobbelt så store historisk, dvs. historisk set 3,6 pct. og 3,5 pct. fremadrettet det svarer til væksten i BNP 11. Dette begrundes med, at unoterede aktier i højere grad end afkastet fra noterede aktier udgør investors hovedindtægtskilde samt, at unoterede aktier forudsættes besiddet igennem længere tid. Med udgangspunkt i beholdningen ultimo 2004 kalibreres modellen, så den rammer provenuet i Det forudsættes, at den gennemsnitlige beskatning af aktieindkomst udgør 37 pct., svarende til niveauet i Endvidere forudsættes dividendeudbetalinger og kapitalgevinster som udgangspunkt gennemsnitligt beskattet med samme sats. En anden central forudsætning bag modellen er, at beholdningen af aktier og aktiebaserede investeringsbeviser antages at følge BNP væksten på sigt alt andet ville give anledning til mærkelige resultater. Det fordrer, at nye opkøb af aktier og IF-beviser efter 2007 fastsættes, så beholdningen af aktier og IF beviser på sigt konvergerer mod en bestemt andel af BNP der som udgangspunkt er fastsat til aktie- og aktiebaserede investeringsforeningers andel af BNP ultimo På kort sigt stiger beholdningen af særligt noterede aktier derimod. Det skyldes de relativt store kursgevinster de senere år, jf. figur Når afkastet falder til 3,5 pct. fremadrettet skal det ses i sammenhæng med kravet om at provenuet på sigt skal udgøre en konstant andel af BNP. Dermed må beholdningen stige med væksten i BNP. Hvorfor kapitalgevinsten for den del der aldrig realiseres må svare til BNP væksten. 12 Konkret kalibreres modellen ved at tilpasse den historiske tilvækst i nye opkøb af aktier og IF-beviser. Der ses helt bort fra det forventede provenu i 2006 og Dette fordi det vurderes at være urealistisk lavt sat 13 Når niveauet ultimo 2004 vælges og ikke niveauet ultimo 2005, skyldes det, at beholdningen stiger kraftigt mellem de to år, idet aktiekursen steg med 40 pct

29 Figur 3. Beholdningen af de tre aktiv typer i fremskrivningen Pct. af BNP Noterede aktier, kap gevinst forfladder til beskatning efter 10 års ejerskab Unoterede aktier, kap gevinst forfalder til beskanting efter 20 års ejerskab Unoterede aktier kap gevinst forfalder aldrig til beskatning Det langsigtede provenu Med udgangspunkt i denne model vurderes provenuet fra aktieindkomstskatten at stige frem mod 2012, hvor det topper, jf. tabel 4 og figur 2. Tabel 4. Provenuet under de nuværende regler, 2005-priser Mia. kr Unoterede, kap gevinst realiseres aldrig 1,4 2,1 2,1 2,1 2,1 1,5 1,5 1,5 Unoterede aktier, kap gevinst realiseres efter 20 år 1,7 2,4 2,5 2,8 3,6 4,7 4,4 2,3 Noterede aktier, kap gevinst realiseres efter 10 år 5,1 4,8 3,7 4,0 3,2 3,1 3,1 3,1 I alt 8,2 9,3 8,3 8,9 8,8 9,2 9,0 6,9-28 -

30 Figur 2. Fremskrivning af provenuet fra aktieindkomstbeskatning, 2005-priser Mia kr Noterede aktier, kap gevinst forfladder til beskatning efter 10 års ejerskab Unoterede aktier, kap gevinst forfalder til beskanting efter 20 års ejerskab Unoterede aktier kap gevinst forfalder aldrig til beskatning Bemærk, at provenuet i 2005 på grund af de senere års gunstige kursudvikling forudsættes at ligge over det strukturelle niveau. Når provenuet topper i 2012 skyldes det, at noterede aktier købt ti år tidligere, dvs. ultimo 2002 opnåede de særlige gunstige kursudsving fra 2003 til og med Aktier opkøbt før dette tidspunkt opnåede foruden de gunstige kursstigninger også et kraftigt kursfald i 2002, jf. figur 1. Effekten af den skitserede vidtgående kapitalindkomstbeskatningsmodel Den skitserede vidtgående kapitalindkomstbeskatningsmodel indebærer, at al aktieafkast beskattes med samme sats dvs. 15 pct. fra og med Endvidere indebærer den, at noterede aktier overgår fra realisations- til lagerbeskatning. 14 Ved overgangen fra realisations- til lagerbeskatning forudsættes beregningsteknisk indført overgangsregler, der sikrer, at endnu ikke realiserede kapitalgevinster falder til beskatning senest ti år efter de nye reglers indførsel, dvs. senest Konkret forudsættes de at falde til beskatning i lige store rater over alle ti år. Under de givne forudsætninger viser beregningerne, at det årlige provenutab udgør 4,2 mia. kr. i 2006 priser i 2010 samt, at dette også svarer til det langsigtede provenutab. 14 Ved bedømmelse af provenueffekten ses bort fra, at aktieindkomst fremover bliver sammenlagt med kapitalindkomst. Dette kan lade sig gøre, fordi den foreslåede fremtidige sats er proportional og dermed ens for alle