Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir I

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir I"

Transkript

1 Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel virke i Danmark? Simulering af en ensartet skat på al kapitalindkomst Arbejdspapir I Provenukonsekvenser Skatteministeriet I

2 Arbejdspapir I Provenukonsekvenser Indledning...2 Gevinst uden adfærds- og ejerboligpriseffekter...5 Fuld indarbejdelse af elementerne angivet i boks Virksomheds- og kapitalafkastordningen...8 Ejendomsværdiskatten...8 Korrektion af aktieindkomstbeskatningen...10 Husholdningernes renteudgifter forventes at stige på sigt...12 Adfærds- og priseffekter...16 Faldet i provenuet fra grundskylden...16 Større privat formue og forbrug på langt sigt...17 Betydningen af indfasningen...19 Bilag 1 Provenuberegningerne...20 En kort beskrivelse af metoden...20 Mere detaljeret om beregningen...21 Bilag 2 Provenu fra aktieindkomstbeskatningstiltaget...23 De nuværende regler...23 Provenuet på kort og langt sigt...24 Provenuet på kort og langt sigt...25 Det langsigtede provenu...28 Effekten af den skitserede vidtgående kapitalindkomstbeskatningsmodel...29 Følsomhedsanalyser...31 Bilag 3 En fremskrivning af grundskyldsprovenuet...33 Vurdering af FM s fremskrivning...33 Et minimumskøn for de fremtidige ejendomsskatter...35 Et maksimumsskøn for de fremtidige ejendomsskatter...37 En detaljeret fremskrivning af maksimumsskønnet...38 Fremskrivning under hensyn til grundværdiskatteloftet

3 Indledning I Danmark beskatter vi kapitalindkomst vidt forskelligt, alt efter hvilken kilde kapitalindkomsten har, og om der er tale om positiv eller negativ kapitalindkomst. Der er desuden meget stor forskel på den nominelle skattesats og den reale beskatning af de forskellige typer for kapitalindkomst, korrigeret for inflation. I dag beskattes almindelig kapitalindkomst (renter, udbytter mv.) realt set væsentligt hårdere end arbejdsindkomst. Det skyldes, at kapitalindkomst beskattes nominelt, hvilket betyder, at hele det nominelle afkast beskattes, inklusiv den del der blot kompenserer for inflationens udhulning af det nominelle aktivs realværdi. Ved en nominel rente på 5 pct. og en inflationsrate på 2 pct. indebærer en nominel skattesats på kapitalindkomst på 59,7 pct. en real skattesats på knap 100 pct. Altså væsentligt højere end den højeste marginalskat på arbejdsindkomst, som er 63 pct. De store forskelle i den reale beskatning af forskellige typer af kapitalindkomst medfører store forvridninger af placeringen af opsparingen. Opsparingen flyttes naturligt nok hen, hvor den reale beskatning er lavest, og afkastet efter skat er højest. Det har i Danmark betydet, at en meget stor del af den samlede private opsparing enten er placeret i pensionsopsparing eller i ejerboliger. Ikke fordi det nødvendigvis er her, det samfundsøkonomiske afkast er størst, men fordi det er her, den enkelte opsparer kan opnå det højeste efter-skat afkast. Tilsvarende er opsparingen i frie midler meget begrænset, som følge af den høje progressive beskatning af positiv nettokapitalindkomst, som i nogen tilfælde ligefrem kan resultere i et negativt realafkast efter skat. En mere ensartet beskatning af forskellige typer af kapitalindkomst kan derfor bidrage til en mere samfundsøkonomisk optimal fordeling af opsparing og investering. Provenumæssigt spiller den progressive nettokapitalindkomstbeskatning en forholdsvis lille rolle. Langt den største del af den samlede kapitalindkomst holdes allerede ude af skatteydernes indkomstopgørelse og beskattes proportionalt og oftest med lav sats efter særlige regler. Samlet set, er beskatningen af positiv og negativ nettokapitalindkomst derfor underskudsgivende i Danmark. Dette forhold udhuler såvel provenu- som fordelingsargumentet imod en dual indkomstskat

4 Derfor har bl.a. Det Økonomiske Råd i deres halvårsrapport Dansk Økonomi forår 2001 og Velfærdskommissionen i sin endelige analyserapport, Fremtidens velfærd vores valg fra januar 2006, anbefalet et skifte til en renere dual indkomstskat med en beskatning af kapitalindkomst til en lavere proportional sats på linie med vores nordiske naboer. En stiliseret og meget vidtgående model for hvordan kapitalbeskatningen kan indrettes, kan overordnet sammenfattes som syv tiltag, der alle vil medvirke til at ensarte beskatningen af alle former for opsparing på et nyt lavere niveau, jf. boks 1. Denne model er ikke et udtryk for Skatteministeriets holdning til en fremtidig model for kapitalindkomstbeskatningen, men skal ses som et sammenligningsgrundlag, der anskueliggør virkningerne af en rendyrket dual indkomstbeskatning, hvor personers kapitalindkomst beskattes med en ensartet lav proportional sats. En slags fikspunkt, der alene skal anskueliggøre virkningerne af at reformere kapitalindkomstbeskatningen i retning af et rendyrket et dualt indkomstskattesystem. I beregningerne er anvendt en sats på 15 pct., der vil minimere det offentlige provenutab, jf. senere. I dette arbejdspapir præsenteres de provenumæssige konsekvenser af den skitserede model. I arbejdspapir II præsenteres effekten på opsparingen, og i arbejdspapir III effekterne på ejerboligpriserne. De fordelingsmæssige virkninger beskrives i arbejdspapir IV. Redaktionen af arbejdspapirerne er afsluttet med udgangen af Beregningerne baserer sig på Finansministeriets fremskrivning til Danmarks Konvergensprogram Beregningerne er ikke opdateret i forhold til 2015-fremskrivningen. Endvidere er der ikke taget højde for ændringerne af reglerne for aktieindkomstbeskatningen fra 2008, som blev vedtaget i forbindelse med omlægningen af selskabsbeskatningen

5 Boks 1. En vidtgående implementering af et dualt indkomstskattesystem 1. Der dannes et nyt kapitalindkomstbegreb: Al kapitalindkomst lægges sammen med aktieindkomst. Den ny kapitalindkomst beskattes særskilt med en selvstændig skattesats på 15 pct. Hermed udgår kapitalindkomst af beskatningsgrundlagene for kommunalindkomst, ligesom positiv kapitalindkomst ikke længere beskattes progressivt via bund-, mellem- og topskatten. 2. Negativ netto renteindkomst modregnes i de øvrige personindkomstskatter, således at rentefradraget bevares med en ensartet værdi på 15 pct. Da sammenhængen til den kommunale indkomstskat er fjernet, er der ikke længere variation i skatteværdien af rentefradraget. Anden negativ netto kapitalindkomst skal fremføres. 3. Kapitalgevinster på børsnoterede aktier lagerbeskattes, mens kapitalgevinster på unoterede aktier realisationsbeskattes. 4. For at imødegå at selvstændige transformerer arbejdsindkomst til lavere beskattet aktieafkast indføres en værnsregel, der sikrer, at normalafkastet fra hovedaktionær aktier mv. beskattes med 15 pct., mens den resterende del beskattes svarende til arbejdsindkomst. 5. For at sidestille virksomheds- og kapitalafkastordningen med selskaber beskattes overskud fra disse ordninger med 25 pct. svarende til selskabsskatten og derefter med den nye sats på 15 pct. I dag beregnes afkastsatsen udfra den effektive gennemsnitlige obligationsrente. I fremtiden vil den blive fastsat som denne plus 4 pct. point. 6. Den formelle ejendomsværdiskat sættes til 0,5 pct., og progressionen i ejendomsværdiskatten ophæves. Samtidig knyttes betalingen til den aktuelle offentlige ejendomsvurdering. Med det prisfald på ejerboliger, der følger af særligt reduktionen af rentefradraget, indebærer tiltaget en lempelse for langt den største del af ejerboligindehaverne, jf. arbejdspapiret Ejerboligpriseffekter. 7. På sigt ophæves reglerne for de blåstemplede obligationer: Der indføres en generel kursgevinstbeskatning. Gevinst og tab på fordringer og gæld opgøres efter lagerprincippet. Dog udvikles et modificeret lagerprincip for gæld. Det vurderes, at denne vidtgående reform af beskatningen af kapitalindkomst vil indebære et merprovenu på mellem 9,4 mia. kr. og -1,3 mia. kr. afhængigt af prisfaldet på ejerboliger, jf. tabel

6 Tabel 1. Provenukonsekvenser af en vidtgående model for et dualt indkomstskattesystem med lav ensartet proportional beskatning af kapitalindkomst Varig virkning mia kr. Prisfald på ejerboliger ca. 10 pct. ca. 18 pct. ca. 25 pct. 1. Provenugevinst ved fravær af adfærd 3,5 2,5 1,7 1.A. Umiddelbart resultat fra lovmodel effekt i ,1 0,1 0,1 1.B. Korrektion af lovmodel 3,4 2,4 1,6 1.B.1 Særlig beskatning af virksomheds- og kapitalafkastordningen 0,1 0,1 0,1 1.B.2. Ejendomsværdiskat -0,8-1,8-2,6 1.B.3. Langsigtet niveau for aktieindkomst 0,4 0,4 0,4 1.B.4. Langsigtet niveau for renteudgifter 3,7 3,7 3,7 2. Ændret adfærd/ ejerboligpriseffekt 6,2 1,8-2,8 2.A.Grundskyld -5,3-9,7-14,3 2.B. Større formue på langt sigt 2,4 2,4 2,4 2.C.Større privat forbrug på langt sigt 9,1 9,1 9,1 3. Indfasning -0,3-0,3-0,3 I alt (1+2+3) 9,5 4,1-1,3 Kilde: Egne beregninger. I arbejdspapiret Ejerboligpriseffekter er argumenteret for, at prisfaldet sandsynligvis ligger i den lave ende. Dermed bliver provenueffekten snarere 9,5 end 1,3 mia. kr. Den samlede effekt inddeles i tre komponenter: Provenuet ved fravær af adfærdsændringer, 2) Effekten af ændret adfærd og 3) Omkostningerne ved indfasning af satsnedsættelsen. Nedenfor kommenteres de enkelte poster nærmere. Gevinst uden adfærds- og ejerboligpriseffekter Ifølge Lovmodellen er den i boks 1 skitserede model stort set provenuneutralt. Således giver den anledning til en lille provenugevinst på knap 0,1 mia. kr., jf. tabel 1. Provenugevinsten fremkommer, fordi beskæringen af rentefradraget opvejer provenutabet fra lempelsen af beskatningen af positiv nettokapitalindkomst samt aktieindkomst

7 Beregningen foretages med udgangspunkt i indkomståret Resultatet svarer meget godt til det resultat, der opnås, såfremt der foretages et mere groft provenuskøn. På baggrund af oplysninger om provenuer og indkomstgrundlag i 2005 kan der foretages et groft skøn over provenueffekten Lægges alene disse oplysninger til grund, anslås reformen at medføre et lille provenutab på 0,2 mia. kr. dvs. 0,3 mia. kr. mindre end det resultat, der fremkommer ved at anvende lovmodellen 1, jf. tabel 2. Tabel 2. Umiddelbart provenu ud fra grov metode Løbende priser Provenu i alt 2,4 3,2 2,4-0,2 0,9 A. Kapitalindkomst 5,9 6,2 6,3 4,8 5,7 B. Aktieindkomst -3,6-2,9-4,0-5,0-4,8 Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af oplysninger om provenuer og indkomstgrundlag i 2002 til 2006 fra Skatteministeriets hjemmeside. Når 2005 vælges som udgangspunkt for opgørelsen, undervurderes provenugevinsten sandsynligvis. På baggrund af den lidt grovere metode anslås, at provenuet ville have været ca. 1,1 mia. kr. højere, såfremt 2006 havde udgjort udgangspunktet, jf. tabel 2. En ensartet sats på 15 pct. er netop den sats, der minimerer det umiddelbare provenutab før adfærd ved en reduktion af kapitalbeskatningen, jf. figur 1. 1 Det såkaldt grove skøn tager blandt andet ikke højde for, hvorledes beskatningen af personlig indkomst i kraft af progressionen påvirkes af, at nettokapitalindkomsten pilles ud af den skattepligtige indkomst

8 Figur 1. Provenutab i 2005 ved ændret maksimal kapitalbeskatning Mia Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af oplysninger om provenuer og indkomstgrundlag i 2005 fra Skatteministeriets hjemmeside. Dette gælder, såfremt der samtidig lægges til grund, at ingen af de eksisterende satser må øges. Således afspejler figur 1 effekten af, at nedsætte den maksimale beskatning af hhv. kapital- og aktieindkomst samt pensionsafkastskat fra 59 til 12 pct. Eksempelvis rammer en nedsættelse fra 59 til 58 alene positiv nettokapitalindkomst, der i dag beskattes med topskattesatsen, hvorfor provenutabet er forholdsvist beskedent, jf. figur 1. Provenutabet stiger i takt med, at satsen sættes ned til kommuneskattegrænsen. Herefter reduceres rentefradraget, hvorfor en yderligere satsnedsættelse giver anledning til et mindre provenutab. Dette gælder til og med en sats på 15 pct. Sættes den maksimale skattesats længere ned end 15 pct., rammes afkastet fra pensionsopsparingen også, hvorfor provenutabet igen stiger. Det umiddelbare resultat fra lovmodellen skal korrigeres for en række forhold. Således korrigeres for: 1) At lovmodelsberegningerne som de foreligger ikke i tilstrækkeligt omfang har indarbejdet ændringer af virksomheds- og kapitalafkastordningen samt ejendomsværdiskatten. 2) At det nuværende provenu fra aktieindkomstbeskatningen ikke svarer til det langsigtede. 3) At husholdningernes renteudgifter forventes at stige på sigt. Fuld indarbejdelse af elementerne angivet i boks 1. Af en række tekniske grunde har det ikke været muligt fuldt ud at indarbejde de i boks 1 ovenfor skitserede tiltag i forhold til virksomheds- og kapitalafkastordningen samt ejendomsværdiskatten i lovmodelberegningerne

9 Virksomheds- og kapitalafkastordningen Punkt 5, i boks 1 vedrørende virksomheds- og kapitalafkastskatteordningen indebærer, at den effektive skat overstiger 15 pct. For at ligestille beskatningen af kapital i virksomheds- og kapitalafkastskatteordningen med beskatningen af afkastet fra realkapital placeret i (unoterede)selskaber, bør der svares selskabsskat af kapitalafkastet på 25 pct. Derefter beskattes kapitalafkastet med 15 pct. ved udlodning dvs. ved realisation. Således bliver den effektive lagerbeskatningssats 10,7 pct. 2 Den effektive nominelle (lagerbeskatnings)sat bliver dermed 33,1 pct. (25 pct. + 10,7 pct. *(1-0,25)) og ikke 15 pct. som forudsat i lovmodelberegningen. Dermed reduceres det umiddelbare provenutab med godt 0,8 mia. kr., jf. tabel 3. Tabel 3. Tiltag i.fht. virksomheds- og kapitalafkastskatteordningen Mia kr. + Nuværende afkast fra de to ordninger * (33,1 pct. 15 pct.) 0,8 - Effekt af at hæve satsen med 4 pct.: (Tab i skatter fra personlig -0,8 indkomst + arbejdsmarkedsbidrag afkast der ændres fra løn til kapitalindkomst gange 33,1 pct.) Samlet korrektion 0,1 Anm: Der tages ikke hensyn til at den effektive ækvivalente lagerbeskatning for den offentlige sektor kan afvige fra den effektive ækvivalente skat for private som følge af forskel på diskonteringsrente. Foruden dette ændres den sats, der anvendes ved beregning af kapitalafkastet i de to ordninger. I dag følger den obligationsrenten. I fremtiden antages den at udgøre 4 pct. point plus obligationsrenten. Dermed opstår et tab på knap 0,8 mia. kr. Dermed bliver den samlede effekt af tiltaget i forhold til virksomheds- og kapitalafkastskatteordningen at det umiddelbare provenutab må korrigeres med 0,1 mia. kr., jf. tabel 3. Ejendomsværdiskatten Hvis der indføres en ensartet proportional beskatning af kapitalindkomst på 15 pct., vil den formelle ejendomsværdiskat som sikrer neutralitet udgøre 0,5 pct. Det antages at betalingen fra 2013 og frem igen knyttes til de aktuelle vurderinger. 2 Jf. kapitlet om ændret opsparingsadfærd

10 Med en ejendomsværdiskattesats på 0,5 pct. og en ensartet skattesats for kapitalindkomst på 15 pct. vurderes skattesystemet hverken at favorisere eller diskriminere investeringer i ejerboliger, jf. bilag 4 om den neutrale ejendomsværdiskat i arbejdspapir II om opsparingseffekter. Det vurderes, at ændringen af ejendomsværdiskatten samlet set indebærer en lempelse til boligejerne. Det skyldes blandt andet det ejerboligprisfald, der følger med den generelle lempelse af kapitalbeskatningen. Ved fravær af en reform vil den effektive ejendomsværdiskat for mange boliger være mindre end 0,5 pct. i Alligevel tilsiger beregninger, at (næsten) ingen boligejere vil opleve en skærpelse af ejendomsværdiskatten. Uden ændringer af ejendomsværdibeskatningen, vil boliger med værdistigninger på over 10 pct. årligt fra 2001 til primo 2006 eksempelvis betale ejendomsværdiskat i 2012 svarende til 0,43 pct. af den offentlige ejendomsvurdering i året, jf. figur 2. Figur 2: Ejendomsværdiskat, boliger med prisstigninger over 10 pct. årligt Effektiv ejendomsværdiskat (i fht. SKATs ejendomsvurdering) 1,0% 0,9% 0,8% 0,7% 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% Ingen reform Reform Kilde: Egne beregninger. Anm: ejendomsværdiskatten opgøres i pct. af SKAT s vurdering. Som følge af den generelle nedsættelse af kapitalbeskatningen vil ejerboligpriserne imidlertid falde i Det kan modgås ved, at skattestoppet først ophæves, når ejerboligpriserne efter et par år har fundet det nye ligevægtsniveau. Med prisfaldet vil den effektive ejendomsværdiskat udgøre 0,55 pct. i Dermed vil den kombinerede ophævelse af skatte

11 stoppet og nedsættelsen af den formelle sats til 0,5 pct. medføre en lille umiddelbar lempelse på 0,05 pct. Provenueffekten af tiltaget i forhold til ejendomsværdiskatten afhænger således af det generelle prisfald, jf. tabel 4. Tabel 4. Ejerboligpriseffekter Gennemsnitligt prisfald som følge af den Priseffekt ved alternativ placering af friværdien i Pal-sats ejerboligen, beskattes med Kommune-, amts-, og kirkeskat skitserede model, pct Som kapitalindkomst Varig provenueffekt af tiltag i fht. ejendomsværdiskatten, mia kr. -0,8-1,8-2,6 Kilde: Egne beregninger. Skattestoppet forudsættes ophævet i 2015 ved fravær af reform. Se kapitlet om ejerboligpriseffekten for forudsætningerne. Initiativet vurderes, at ville reducere ejerboligbeholdningen med i gennemsnit mellem 10 og 25 pct. Det relativt lave prisfald på 10 pct. opnås, såfremt pensionsopsparing i dag udgør alternativet til investering af friværdien i ejerboliger. Prisfaldet på 25 pct. opnås, hvis boligejerne derimod ville have investeret i obligationer udenfor pensionsopsparingen, for en nærmere forklaring se arbejdspapiret om ejerboligpriseffekter. Det vurderes, at prisfaldet og dermed provenutabet fra ejendomsværdiskatten formentlig vil ligge i den lave ende af intervallet. Det begrundes med, at private i dag foretrækker at indskyde midler på pensionsopsparinger frem for at investere i obligationer udenfor pensionsordningerne. Dermed skal dette sandsynligvis også opfattes som alternativet til investering i en ejerbolig. Korrektion af aktieindkomstbeskatningen Beregningen af provenukonsekvenserne i forhold til ændringen af beskatningen af det, der i dag er aktieindkomst, kan ikke alene foretages ved hjælp af lovmodellen. Det skyldes, at provenuet fra aktieindkomstbeskatningen aktuelt er forholdsvist højt som følge af de seneste års ekstraordinære store værdistigninger på aktier. Endvidere kan Lovmodellen ikke bedømme effekten af at overgå fra realisation til lager på noterede aktier. Endelig skal provenueffekten af en overgangsordning også inkluderes. Ved overgang fra realisation- til lagerbeskatning forudsættes beregnings

12 teknisk indført overgangsregler, der sikrer, at endnu ikke realiserede kapitalgevinster falder til beskatning senest ti år efter de nye reglers indførsel, dvs. senest Konkret forudsættes de at falde til beskatning i lige store rater over alle ti år. Under de givne forudsætninger viser beregningerne, at det årlige provenutab udgør 4,2 mia. kr. i 2006 priser i 2010 samt, at dette også svarer til det langsigtede provenutab, jf. tabel 5. Tabel 5. Årligt provenutab, mia. kr. 2006priser 2006priser, mia. kr Unoterede aktier -3,1-3,6-3,8-3,7-2,4 Noterede aktier -2,2-1,9-1,8-1,8-1,8 Overgangsordning 1,1 0,9 0,0 0,0 0,0 I alt -4,2-4,5-5,6-5,5-4,2 Kilde: Egne beregninger se bilag 2 for beregningsforudsætninger og yderligere forklaring. På trods af, at beholdningen af unoterede aktier er ca. dobbelt så stor som beholdningen af noterede aktier, forventes provenutabet fra noterede aktier at udgøre mere end halvdelen af provenutabet fra unoterede. Det skyldes dels en forudsætning om, at en del af kapitalgevinsterne fra unoterede aktier aldrig forfalder til beskatning på grund af succession, dels at den gennemsnitlige besiddelsestid for unoterede aktier der realiseres, forudsættes at være 20 år, mens den forudsættes at være 10 år for noterede aktier, jf. i øvrigt bilag 2 for yderligere forklaring samt beskrivelse af forudsætninger. Provenutabet fra aktieindkomstbeskatningen svinger fra år til år. Derfor er der behov for at udregne det gennemsnitlige provenutab. Denne holdbarhedseffekt af tiltaget vurderes at være 4,6 mia kr. Ifølge lovmodellen bliver provenutabet i 2005 godt 5 mia. kr. Dermed skal der foretages en korrektion på 0,4 mia. kr., jf. tabel 6 og tabel 1. Tabel 6. Lovmodelberegning og korrektion af denne Mia. kr. A. Provenuet fra den progressive beskatning i 2005, 2005 priser 6,7 B. Tab ved overgang til 15 pct. (1-15/43)*A 4,4 C. Provenuet fra den lave beskatning i 2005, 2005 priser 1,4 D. Tab ved overgang til 15 pct. (1-15/28)*C 0,7 E. Tab i alt i 2005 priser (B+D) 5,0 F. Tab i alt i 2006 priser e*bnp2006/bnp2005 5,1 G. HBI effekt 2006 priser 4,6 H. Korrektion F-G 2006 priser 0,4 Anm: I det omfang decimalerne ikke passer skyldes det afrundning

13 Resultatet afhænger selvsagt af forudsætningerne. I bilag 2 er vist hvorledes den varige effekt svinger mellem 3,8 og 6,2 mia. kr. afhængigt af forudsætningerne. Det er særligt det langsigtede provenutab, der har betydning for holdbarhedseffekten. Derfor har antagelserne vedrørende det samlede afkast fra aktier på langt sigt samt den langsigtede beholdning også stor betydning. I modellen forudsættes det langsigtede afkast at udgøre 7 pct. på sigt. Er dette i stedet 8 pct. bliver provenutabet knap 9 pct. højere dvs. 5 mia. kr. Aktiebeholdningens andel af BNP forudsættes at svare til niveauet i 2004 på sigt, dvs. 22,7 pct. Fra 2004 til 2005 stiger det imidlertid med knap 50 pct. fra 22,7 pct. af BNP til 33,5 pct. Lægges 2005-niveauet til grund, stiger provenutabet til 6,2 mia. kr. 3 Netop den meget store ekstraordinære stigning i beholdningen, der ikke kan tilskrives en bevidst formueplacering, er imidlertid grunden til, at beholdningen ultimo 2005 ikke lægges til grund for beregningerne. Husholdningernes renteudgifter forventes at stige på sigt I regeringens fremskrivninger dvs. konvergensprogrammet og planen stiger husholdningernes renteudgifter betydeligt på sigt. Dermed undervurderes provenugevinsten fra beskæringen af rentefradraget, såfremt der alene tages udgangspunkt i 2005-niveauet. Stigningen i husholdningernes renteudgifter skyldes, at pensionssystemet endnu ikke er i ligevægt. Pensionsformuens andel af BNP stiger således fra i 2005 at udgøre knap 140 pct. af BNP til i 2080 at udgøre knap 240 pct., jf. figur 3. 3 Når provenutabet ikke helt stiger med 47 pct. skyldes det, at fordelingen mellem noterede og unoterede aktier ændrer sig

14 Figur 3. Pensionsformuens andel af BNP 2005 til 2080 Pct. af BNP Kilde: Konvergensprogrammet Variablen WPPS over Y. Stigningen skyldes primært den overenskomstmæssigt fastsatte udbygning af arbejdsmarkedspensionerne. Udbygningen indebærer, at indbetalingerne overstiger udbetalingerne frem mod 2030erne, hvorfor pensionsformuens andel af BNP vokser. I regeringens fremskrivninger forudsættes den private sektors samlede finansielle formue upåvirket af udbygningen af den tvungne pensionsopsparing. Dermed forudsættes den frie opsparing fuldt ud fortrængt af væksten i pensionsformuen fraregnet værdien af de udskudte skatter. Således reduceres den frie formue i takt med stigningen i pensionsformuen, jf. figur

15 Figur 4. Pensionsformuens fortrængning af den fri formue 2005 til 2060 Pct. af BNP Ændring ifht i pensionsformuen Ændring ifht i den private sektors frie formue Kilde: Konvergensprogrammet Variablen WPPS og WH over Y. Frem mod 2010 er det ikke alene fortræningen, der bestemmer udviklingen i den private sektors frie formue. Således reduceres den mere end, hvad udviklingen i pensionsformuen tilsiger. Denne effekt medregnes ikke, hvorfor provenugevinsten ved en reduktion af rentefradraget undervurderes marginalt. Det forudsættes, at fortrængningen gennemføres ved, at husholdningerne undlader at afdrage på boliggælden i ligeså stort omfang som tidligere. Denne forudsætning implicerer en forholdsvis konservativ vurdering af provenueffekten af reduktionen af den frie formue. Det skyldes, at såvel forrentningen som den gennemsnitlige (nominelle) beskatning af realkreditgæld er forholdsvis lav. Husholdningernes realkreditgæld fremskrives således givet forudsætningen om fuld fortrængning fra pensionsformuen efter udskudte skatter. Det implicerer, at husholdningernes realkreditgæld stiger med 10 pct. frem til På sigt udgør stigningen 60 pct. i forhold til niveauet i 2005, jf. figur

16 Figur 5. Husholdningernes realkreditgæld som andel af BNP, 2005= Kilde: Egene beregninger foretaget på baggrund af Konvergensprogrammet Konkret fremskrives husholdningernes realkreditgæld (WLM_H_CF/Y) ved følgende formel: WLM_H_CF[2005]/y[2005]+ (1-0,6)* [WPPS[t]/y[t]- WPPS[2005]/y[2005]. Dermed forudsættes den gennemsnitlige udskudte beskatning til 60 pct., hvilket formentlig er i overkanten. Til sammenligning har FM fastsat den til ca. 44 pct. Ved at anvende 60 pct. frem for 44 pct. undervurderes provenugevinsten fra reduktionen af rentefradraget. Provenugevinsten som følge af reduktionen af beskatningen af realrenteudgifter udgør 7,9 mia. kr. i 2005 svarende til 0,5 pct. af BNP, jf. bilag 1. På sigt skønnes denne provenugevinst at stige med knap 60 pct. svarende til en yderligere stigning på knap 0,3 pct. af BNP. Den varige virkning af dette ekstraprovenu vurderes at udgøre 0,26 pct. af BNP svarende til 3,7 mia. kr. i 2006 priser, jf. tabel 1. I regeringens nyeste langsigtede fremskrivning forventes pensionsformuen at tiltage yderligere på sigt. Velfærdsreformen indebærer en reduktion af pensionsperioden. Det er især de yngre generationer, der som følge af Velfærdsreformen kan se frem til en længere indbetalingsperiode og en kortere udbetalingsperiode af deres arbejdsmarkeds- og privatfinansierede pensionsordninger. Dermed øges pensionsformuen især efter Det betyder, at den del af opsparingen, der holdes som kapitalindkomstskattepligtig formue reduceres endnu mere end forudsat i beregningerne, som er foretaget på grundlag af fremskrivningen til regeringens Konvergensprogram Dermed bliver merprovenuet i 2006 større end de forudsatte 3,7 mia. kr

17 Adfærds- og priseffekter Der medregnes en reduktion af grundskyldsprovenuet samt effekten af større privat formue på sigt, jf. nedenfor. Faldet i provenuet fra grundskylden Den skitserede model for kapitalbeskatningen vil som allerede nævnt lede til et prisfald på ejerboliger. Prisfaldet har ikke bare betydning for provenuet fra ejendomsværdiskatten, men også for provenuet fra grundskyldsbeskatningen. Med prisfaldet reduceres grundværdierne og dermed provenuet fra grundskylden. En central forudsætning bag beregningerne er, at det er grundværdierne, der bærer hele prisfaldet. Da grundværdierne kun udgør en andel af selve ejerboligbeholdningen implicerer en given prismæssig reduktion af prisen på ejerboliger en meget større reduktion af grundpriserne og dermed af provenuet fra grundskylden. Dette er årsagen til den forholdsvis store reduktion grundskyldsprovenuet på mellem 5,3 og 14,3 mia. kr. afhængigt af om ejerboligpriserne falder med 10, 18 eller 25 pct., jf. tabel 1. Der er relativ stor usikkerhed forbundet med skønnet over provenutabet fra grundskyldsbeskatningen, jf. arbejdspapir III om ejerboligpriseffekter. Det skyldes ikke bare usikkerhed mht. prisfaldets størrelse, men også usikkerhed mht. profilen for provenuet fra grundskylden ved fravær af reform. I den forbindelse bliver det imidlertid afgørende, at reduktionen af grundskyldsprovenuet er udregnet under forudsætning af, at prisstigningerne fra 2001 til 2007 for langt den største del af ejerboligmassen kapitaliseres i grundværdierne, jf. arbejdspapir III om ejerboligpriseffekter. En forudsætning, der medfører, at Finansministeriet i deres lange fremskrivninger undervurderer det langsigtede grundskyldsprovenu med ca. 12 mia. kr., jf. bilag 3. Såfremt grundskyldsprovenuet reduceres med mellem godt 5 og 14 mia. kr., er provenuet i regeringens langsigtede fremskrivning altså undervurderet svarende til 12 mia. kr. Medregnes dette provenu, leder den skitserede model ikke som i tabel 1 angivet til mellem 9,5 og 1,3 mia. kr. men i stedet til mellem knap 22 og 11 mia. kr., jf. tabel

18 Tabel 7. Provenu i forhold til regeringens fremskrivning december 2006 Mia kr. Prisfald på ejerboliger ca. 10 pct. ca. 18 pct. ca. 25 pct. Samlet effekt, jf. tabel 1 9,5 4,1-1,3 Merprovenu fra grundskyld uden reform, jf. bilag Merprovenu i forhold til regeringens fremskrivning dec ,5 16,1 10,7 Dette merprovenu fra grundskylden ved fravær af en reform medregnes imidlertid ikke. Større privat formue og forbrug på langt sigt Den skitserede model leder til en forøgelse af efter-skat realafkastet fra husholdningernes formue. Dermed forøges såvel den private formue som det private forbrug på sigt, hvorfor også indtægter fra kapitalbeskatningen og de indirekte afgifter stiger, jf. kapitlet om opsparingseffekterne. Konkret vurderes den skitserede model at lede til, en stigning i efter-skat realafkastet fra den private sektors formue eksklusiv ejerboliger på 0,9 pct. point fra 1,6 pct. til 2,5 pct. 4 Som udgangspunkt anvendes samme opsparingsfølsomhed som i Frederiksen (2003). Dermed stiger opsparingen initialt med 0,45 pct., hvilket skønnes at lede til, at formuen stiger med knap 13 pct. point af BNP på sigt, jf. figur Givet, at boligomkostningerne fastlægges udfra det såkaldte usercostbegreb, og forskellen på beskatningen af ejerboliger og den generelle beskatning af kapital dermed opfanges i den indirekte beskatning af forbrug, er det dette afkast, der er af betydning for formueakkumuleringen, jf. også bilag 2 i kapitlet om opsparingseffekter. 5 Stigningen i formuen implicerer en langsigtet formue kvasi-elasticitet på 0,07 svarende til, at 1 pct. point stigning i efter-skat realafkastet medfører 7 pct. stigning i formuen på sigt

19 0,0-0,5-1,0-1, ,0 10,0 8,0 6,0 4,0 Figur 7. Ændret opsparing og formue - udgangspunkt Pct. af BNP 1,0 0,5 Pct. af BNP 16,0 14,0-2,0-2,5 2,0 0,0 Privat opsparing (Disponibel indkomst - Privat forbrug) (Venstre akse) Privat formue (Højre akse) Kilde: Egne beregninger., jf. kapitlet om opsparingsadfærd Den effekt, som formueændringen har på det offentlige provenu, beregnes ud fra formueændringen, afkastet fra formuen og det nye beskatningsniveau. Betydningen for det offentlige provenu omregnes til en såkaldt varig effekt. I 2006 priser udgør denne effekt 1,8 mia. kr. Stigningen i den private formue leder også til merindtægter fra de indirekte skatter. Den større formue medfører, at det private forbrug stiger på sigt. Dermed stiger provenuet fra den indirekte beskatning af det private forbrug også. Merprovenuet fra dette anslås at udgøre 6,9 mia. kr. opgjort som varig effekt i 2006priser, jf. arbejdspapir II om ændret opsparingsadfærd. Der bør korrigeres for, at merprovenuet fra den større private formue og det større privat forbrug er egentlige merindtægter. Dvs. det er ikke penge der tages fra befolkningens lommer. Dette gælder derimod for de øvrige komponenter i tabel 1. Anvendes provenuet i tabel 1 til skattelettelser, vil de egentlige offentlige merindtægter fra den større formue og det større forbrug øge det private forbrug yderligere. Dette gælder ikke for de øvrige komponenter. På denne baggrund må provenuet fra den større formue og det større private forbrug på hhv. 1,8 og 6,9 mia. kr. divideres med (1-0,245) før det kan sammenlignes med de øvrige komponenter i tabel 1. Det svarer til, at moms og afgiftsbetalinger af 1 krones forbrug udgør 24,5 pct. Dermed bliver provenueffekten af større formue og privat forbrug hhv. 2,4 og 9,1mia. kr. jf. tabel

20 Betydningen af indfasningen Af hensyn til allerede etablerede boligejeres rådighedsbeløb bør en evt. reduktion af kapitalbeskatningen indfases over 7 år, jf. tabel 8. Tabel 8. Indfasning af enhedssatsen på 15 pct. Pct Maksimal skattesats 30, ,5 22,8 20,2 17,6 15,0 Konkret forudsættes indfasningen gennemført ved, at kapital- og aktieindkomst allerede slås sammen fra For at sikre, at aktieindkomst under den nuværende progressionsgrænse, der i dag beskattes med 28 pct., ikke beskattes ekstra hårdt i 2010, hvor enhedssatsen udgør 30,7 pct. tænkes indført en overgangsordning i 2010, der kompenserer for denne forskel. Det vurderes, at den varige virkning af indfasningen udgør 0,3 mia. kr. Dette er forholdsvis begrænset, hvilket skyldes, at provenutabet som følge af indfasningen selvsagt kun er midlertidig. Beregningen af provenueffekten foretages på baggrund af den før omtalte lidt grove metode, jf. noter til figur Det skyldes, at lovmodelberegningsressourcerne er begrænsede, samt at den varige virkning under alle omstændigheder er begrænset, fordi indfasningen kun påvirker provenuet i ganske få år

21 Bilag 1 Provenuberegningerne I det følgende forklares, hvorledes beregningerne vedrørende konsekvenserne af ændringen af kapital- og aktieindkomstbeskatningen foretages. En kort beskrivelse af metoden I den skitserede model slås aktieindkomst og kapitalindkomst sammen til et indkomstbegreb, som beskattes med 15 pct. Punkt 5 i boks 1 vedrørende virksomheds- og kapitalafkastskatteordningen indebærer, at den effektive skat overstiger 15 pct. For at ligestille beskatningen af kapital i virksomhedsskatteordningen med beskatningen af afkastet fra realkapital placeret i (unoterede) selskaber, kan der svares selskabsskat af kapitalafkastet på 25 pct. Derefter beskattes kapitalafkastet med 15 pct. ved udlodning dvs. ved realisation. Således bliver den effektive lagerbeskatningssats 10,7 pct. 7 Den effektive nominelle (lagerbeskatnings)sata bliver dermed 33,1 pct. (25 pct. + 10,7 pct. *(1-0,25)). Foruden dette ændres den sats, der anvendes ved beregning af kapitalafkastet i de to ordninger. I dag følger den obligationsrenten, mens den i skitsen f følger det forventede afkast fra aktier, der anslås at udgøre 2 pct. point plus obligationsrenten. Ved bedømmelsen af provenutabet, inddeles husholdningernes formue i kategori A til I, jf. boks 1 og arbejdspapir II om ændret opsparingsadfærd. Boks 1. Kategoriseringen af husholdningernes samlede formue Samlet formue (1+2+3) 1. Finansielle aktiver i alt (A+ B+C+D) A. Pensionsreserver i alt, netto efter udskudt skat B. Aktiver, hvor afkastet beskattes som aktieindkomst C. Indskud i pengeinstitutter og mønter D. Anden positiv kapitalindkomst 2. Finansielle passiver i alt (E+F+G) E. Realkreditlån F. Andre lån. G. Øvrig negativ kapitalindkomst 3. Netto realformue (H+I) H. Ejerboliger I. Erhvervsbygninger og andre arter end bygninger 7 Jf. arbejdspapiret om ændret opsparingsadfærd

22 Den skitserede model får som udgangspunkt ikke nogen provenumæssige konsekvenser for beskatningen af pensionsreserver (A). Ligeledes er provenukonsekvenserne i forhold til ejerboliger (H) minimale. Det skyldes, at skattestoppet fastholdes frem til 2013, hvorefter der foretages en provenuneutral omlægning, der sikrer, at de aktuelle ejendomsværdier beskattes med samme sats. Endvidere bygger skønnet over provenukonsekvenserne af tiltagene i forhold til aktieindkomst og realkreditlån ikke direkte på lovmodelberegninger. Beregningen af provenukonsekvenserne i forhold til ændringen af beskatningen af det, der i dag er aktieindkomst (kategori (B)), fremskrives med udgangspunkt i lovmodelberegningen for 2004, men resultatet anvendes ikke direkte. Dette fordi der skal tages hensyn til, at provenuet fra aktieindkomstbeskatningen aktuelt er forholdsvist højt som følge af de seneste års ekstraordinære store værdistigninger på aktier. Ligeledes vil Lovmodellen ikke kunne bedømme effekten af at overgå fra realisation til lager på noterede aktier. Provenukonsekvenserne i forhold til renteudgifter på realkreditlån (kategori (E)), fremskrives også særskilt. Således tages hensyn til, at de seneste års ekstraordinære store værdistigninger på boliger resulterer i en aktuel lav belåningsgrad, der forventes at stige i fremtiden. Bedømmelsen af provenutabet fra alle andre formueposter baserer sig derimod direkte på lovmodelberegninger. Mere detaljeret om beregningen I det følgende beskrives de oplysninger fra Lovmodellen, der anvendes ved beregningen af effekten af den vidtgående reform af kapitalbeskatningen. Provenueffekten af de enkelte elementer i forhold til den enkelte skatteyder udregnes som angivet i boks

23 Boks 2. Udregning af provenueffekten af de forskellige tiltag Skatteyders gennemsnitlige skattesats: Gen_skat_yder: (Skat før skat efter)/ nettokapitalindkomst Hvor skat efter og før står for skattebetalingen hhv. med og uden medregning af skatteyderens kapitalindkomst. Realkreditlån: X_1 = (Skatteyders gennemsnitlige skattesats (Gen_skat_yder 15 pct. ) gange renteudgifter fra Realkredit Andre lån: X_2 = (Skatteyders gennemsnitlige skattesats (Gen_skat_yder 15 pct. ) gange renteudgifter fra andre lån Anden negativ kapitalindkomst: X_3 = (Skatteyders gennemsnitlige skattesats (Gen_skat_yder 15 pct. ) gange anden negativ kapitalindkomst Indskud i pengeinstitutter og mønter: X_4= (Skatteyders gennemsnitlige skattesats (Gen_skat_yder 15 pct. ) * indskud i pengeinstitutter Virksomheds- og kapitalafkastskatteordningen: X_5= (Skatteyders gennemsnitlige skattesats (Gen_skat_yder 15 pct. ) * afkast fra virksomheds- og kapitalafkastskatteordningen Udlejning af ejerboliger: X_6= (Skatteyders gennemsnitlige skattesats (Gen_skat_yder 15 pct. ) * afkast fra udlejning Anden positiv kapitalindkomst: X_7= (Skatteyders gennemsnitlige skattesats (Gen_skat_yder 15 pct. )* anden positiv kapitalindkomst Aktieindkomst: X_8: Provenueffekten af at lægge aktieindkomst ind under kapitalindkomst og beskatte med 15 pct. Dermed fremkommer resultatet i kolonne 1 i tabel 1. Resultatet fremskrives til 2006-priser ved at forudsætte, at provenuets andel af BNP er konstant

24 Bilag 2 Provenu fra aktieindkomstbeskatningstiltaget Den skitserede vidtgående model for kapitalbeskatningen i et dualt indkomstskattesystem indebærer, at indkomst, der i dag beskattes som aktieindkomst, sammenlægges med det, der i dag betegnes kapitalindkomst. Dermed forsvinder et indkomstbegreb og kapitalindkomst får et nyt indhold. Beskatningen af afkastet fra aktier nedsættes endvidere fra i dag at udgøre 28/43 pct. til fremover alene at udgøre 15 pct. Endelig ændres reglerne for beskatningen af kapitalgevinsten på noterede aktier. I dag beskattes kapitalgevinster på aktier alene ved realisation. Disse regler kan ændres for noterede aktier, så disse i stedet overgår til lagerbeskatning. Det vurderes, at denne del af modellen indebærer et varigt provenutab på 4,6 mia. kr. Størrelsen afhænger imidlertid i høj grad af de konkrete forudsætninger. Det forklares i dette arbejdspapir, der også beskriver den model, der er opstillet til bedømmelse af provenutabet. De nuværende regler Før 2006 afhang beskatningen af afkastet fra frie midler investeret i aktier af ejertid og beholdningens størrelse. Fra 2006 og frem beskattes aktieindkomst op til kr. med 28 pct. og aktieindkomst derudover med 43 pct. Der er dog indført overgangsregler, der sikrer: 1. At aktier købt før ændringernes virkningstidspunkt vil kunne sælges skattefrit efter en ejertid på 3 år eller mere, hvis de indgår i beholdninger, som på lovens virkningstidspunkt ligger under kr. s grænsen. 2. En overgangsregel, som sikrer mod en forhøjelse af skatteprocenten for aktier købt før ændringernes virkningstidspunkt, og som sælges efter mindre end 3 år. Særligt den første overgangsgangsregel giver umiddelbart anledning til problemer, når provenuvirkningerne af skitsen skal vurderes. Dette fordi provenuet stiger på sigt i takt med aktier købt før 2006 sælges, og den gamle kr. grænse dermed helt mister sin betydning. Der er ikke i skitsen taget hensyn til, at satserne for aktieindkomst ændres fra 1. januar Lovændringerne i 2005 havde imidlertid rent provenumæssigt alene en marginal betydning. Provenuvirkningerne anslås at udgøre ca. 85 mio. kr. på kort sigt og 183 mio. kr. på langt sigt, jf. tabel

25 Tabel 1. Merprovenu ved ændring af 3-årsregel og overgangsregler Mio. kr priser Langt sigt 3-års regel (fra kapitalindkomst til aktieindkomst) Tabsfradrag Fjernelse af kroners grænsen Overgangsregel kr.'s grænsen Overgangsregel korttidsaktier I alt I alt i pct. af 2006 provenu Provenuændringerne skal sættes i forhold til det samlede provenu fra aktieindkomstbeskatningen, der udgjorde 8,2 mia. kr. i På denne baggrund vurderes, at der kan ses bort fra effekten af overgangsreglerne. Provenuet på kort og langt sigt Inden konsekvenserne af en ændring af det nuværende regelsæt kan evalueres, må der tages stilling til, hvor stort et provenu, de nuværende regler bidrager med. Det er ikke helt lige til. Målt i forhold til BNP, har provenuet således varieret fra at udgøre 3,7 promille af BNP i 1998 til 5,3 promille i 2005, jf. tabel 2. Tabel 2. Provenu fra beskatning af aktieindkomst * 2007* Løbende priser, mia. kr. 4,3 5,0 6,9 7,0 5,9 4,8 6,6 8,2 8,1 8,0 Promille. af BNP 3,7 4,1 5,3 5,2 4,3 3,4 4,5 5,3 5,0 4,7 Variationen hænger blandt andet sammen med udsvingene i aktiekurserne. 8 I perioden 1996 til 2006 har år-til-år-stigningen i aktiekursen således varieret mellem godt 40 pct. og godt 21 pct., jf. figur 1. 8 Variationen skyldes også, at satserne i aktieindkomstskatten blev sat op fra 25/40 pct. til 28/43 pct. fra og med

26 Figur 1. År til år ændringen i aktiekurserne 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% % -30% Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik. Værdien i 2006 er udregnet som forskellen på indekset i august sammenlignet med året før. Dette skal sammenlignes med det strukturelle niveau for afkastet fra aktier. Skatteministeriet skønner, at dette alene udgør 7 pct. på sigt, jf. bilag 3 til kapitlet om opsparingseffekter. Udsving i aktiekursen i dag får betydning for provenuet fra beskatningen af aktieindkomst mange år ude i fremtiden. Det skyldes, at de kapitalgevinster som et eventuelt udsving giver anledning til, først beskattes ved realisation. På denne baggrund vurderes det nuværende provenu fra beskatningen af aktieindkomst at afvige fra det langsigtede provenu. Derfor opstilles en model for udviklingen i provenuet under de nuværende regler. Provenuet på kort og langt sigt Ved opstilling af en model for provenubevægelserne må der tages stilling til beskatningsgrundlaget. Det er den del af husholdningernes frie midler, der er investeret i aktier og aktiebaserede investeringsforeninger, der i dag er underlagt aktieindkomstbeskatning. Det skønnes, at den samlede beholdning af aktier og aktiebaserede investeringsforeninger udgjorde hhv. 22,8 og 33,5 pct. af BNP i 2004 og Den relativt kraftige stigning fra 2004 til 2005 skyldes, at kurserne steg med godt 40 pct. i

27 Tabel 3. Aktier og IF-beviser underlagt aktieindkomst beskatning Ultimo 2004 Ultimo 2005 Mia. kr. Børsnoterede aktier Noterede aktiebaserede investeringsforeninger Unoterede aktiebaserede investeringsforeninger 1 2 Unoterede aktier I alt noterede og unoterede aktier samt IF-beviser Pct. af BNP I alt noterede og unoterede aktier samt IF-beviser 22,8 33,5 Beregningerne af det langsigtede strukturelle provenu tager udgangspunkt i beholdningerne i tabel 3. Det forudsættes, at al afkast fra disse aktiver i dag beskattes som aktieindkomst. Dermed ses bort fra, at investor i dag opnår en lille fordel ved at transformere lønindkomst til aktieindkomst såfremt denne i øvrigt betaler topskat. Dvs. der ses bort fra, at en del af aktieindkomsten formentlig ikke er afkast fra aktier, men snarere lønindkomst. Det vurderes imidlertid at være umuligt at estimere omfanget af dette, hvorfor, der ses bort fra det. 9 Beholdningerne i tabel 3 inddeles i tre grupper: A. Børsnoterede aktier og aktiebaserede IF-beviser. Det forudsættes, at investor ejer disse beviser i ti år. B. Unoterede aktier, hvor kapitalgevinsten på grund af succession mv. aldrig forfalder til beskatning. C. Unoterede aktier, hvor kapitalgevinsten forfalder til beskatning på et tidspunkt. Det forudsættes, at investor ejer disse aktiver i tyve år. Det samlede årlige afkast fra investeringer i aktier og IF-beviser forudsættes ikke at variere på tværs af grupperne A til C, jf. ovenfor. Fra 1981 til 2006 fastsættes det årlige afkast dermed som den historiske kursgevinst på noterede aktier plus 1,8 pct. De 1,8 pct. svarer til det gennemsnitlige niveau for udbetaling af udbytter i perioden, jf. bilag 3 til kapitlet om opsparingseffekter. 10 Fra 2007 og frem fastsættes det årlige afkast som det forventede strukturelle afkast fra aktier, dvs. 7 pct., jf. bilag 3 til kapitlet om opsparingseffekter. 9 Der ses også bort fra, at en del af afkastet fra beholdningen ultimo 2004, der havde betydning for provenuet i 2005, blev beskattet som kapitalindkomst på grund af de gamle ejertidsregler. Da merprovenuet som følge af dette, alene udgjorde 69 mio. kr., jf. tabel 1 vurderes det ikke at være et problem. 10 Før 1993 fastsættes det årlige afkast til det som det gennemsnitlige afkast fra 1993 til

28 Det samlede afkast består dels af dividendeudbetalinger og dels af kapitalgevinster. I modellen afhænger fordeling af afkastet på hhv. dividendeudbetalinger og kapitalgevinster af, om der er tale om noterede eller unoterede aktier. For børsnoterede aktier forudsættes 1,8 pct. point såvel historisk som fremadrettet udbetalt som dividender. Dividendeudbetalingerne fra unoterede aktier forudsættes at være dobbelt så store historisk, dvs. historisk set 3,6 pct. og 3,5 pct. fremadrettet det svarer til væksten i BNP 11. Dette begrundes med, at unoterede aktier i højere grad end afkastet fra noterede aktier udgør investors hovedindtægtskilde samt, at unoterede aktier forudsættes besiddet igennem længere tid. Med udgangspunkt i beholdningen ultimo 2004 kalibreres modellen, så den rammer provenuet i Det forudsættes, at den gennemsnitlige beskatning af aktieindkomst udgør 37 pct., svarende til niveauet i Endvidere forudsættes dividendeudbetalinger og kapitalgevinster som udgangspunkt gennemsnitligt beskattet med samme sats. En anden central forudsætning bag modellen er, at beholdningen af aktier og aktiebaserede investeringsbeviser antages at følge BNP væksten på sigt alt andet ville give anledning til mærkelige resultater. Det fordrer, at nye opkøb af aktier og IF-beviser efter 2007 fastsættes, så beholdningen af aktier og IF beviser på sigt konvergerer mod en bestemt andel af BNP der som udgangspunkt er fastsat til aktie- og aktiebaserede investeringsforeningers andel af BNP ultimo På kort sigt stiger beholdningen af særligt noterede aktier derimod. Det skyldes de relativt store kursgevinster de senere år, jf. figur Når afkastet falder til 3,5 pct. fremadrettet skal det ses i sammenhæng med kravet om at provenuet på sigt skal udgøre en konstant andel af BNP. Dermed må beholdningen stige med væksten i BNP. Hvorfor kapitalgevinsten for den del der aldrig realiseres må svare til BNP væksten. 12 Konkret kalibreres modellen ved at tilpasse den historiske tilvækst i nye opkøb af aktier og IF-beviser. Der ses helt bort fra det forventede provenu i 2006 og Dette fordi det vurderes at være urealistisk lavt sat 13 Når niveauet ultimo 2004 vælges og ikke niveauet ultimo 2005, skyldes det, at beholdningen stiger kraftigt mellem de to år, idet aktiekursen steg med 40 pct

29 Figur 3. Beholdningen af de tre aktiv typer i fremskrivningen Pct. af BNP Noterede aktier, kap gevinst forfladder til beskatning efter 10 års ejerskab Unoterede aktier, kap gevinst forfalder til beskanting efter 20 års ejerskab Unoterede aktier kap gevinst forfalder aldrig til beskatning Det langsigtede provenu Med udgangspunkt i denne model vurderes provenuet fra aktieindkomstskatten at stige frem mod 2012, hvor det topper, jf. tabel 4 og figur 2. Tabel 4. Provenuet under de nuværende regler, 2005-priser Mia. kr Unoterede, kap gevinst realiseres aldrig 1,4 2,1 2,1 2,1 2,1 1,5 1,5 1,5 Unoterede aktier, kap gevinst realiseres efter 20 år 1,7 2,4 2,5 2,8 3,6 4,7 4,4 2,3 Noterede aktier, kap gevinst realiseres efter 10 år 5,1 4,8 3,7 4,0 3,2 3,1 3,1 3,1 I alt 8,2 9,3 8,3 8,9 8,8 9,2 9,0 6,9-28 -

30 Figur 2. Fremskrivning af provenuet fra aktieindkomstbeskatning, 2005-priser Mia kr Noterede aktier, kap gevinst forfladder til beskatning efter 10 års ejerskab Unoterede aktier, kap gevinst forfalder til beskanting efter 20 års ejerskab Unoterede aktier kap gevinst forfalder aldrig til beskatning Bemærk, at provenuet i 2005 på grund af de senere års gunstige kursudvikling forudsættes at ligge over det strukturelle niveau. Når provenuet topper i 2012 skyldes det, at noterede aktier købt ti år tidligere, dvs. ultimo 2002 opnåede de særlige gunstige kursudsving fra 2003 til og med Aktier opkøbt før dette tidspunkt opnåede foruden de gunstige kursstigninger også et kraftigt kursfald i 2002, jf. figur 1. Effekten af den skitserede vidtgående kapitalindkomstbeskatningsmodel Den skitserede vidtgående kapitalindkomstbeskatningsmodel indebærer, at al aktieafkast beskattes med samme sats dvs. 15 pct. fra og med Endvidere indebærer den, at noterede aktier overgår fra realisations- til lagerbeskatning. 14 Ved overgangen fra realisations- til lagerbeskatning forudsættes beregningsteknisk indført overgangsregler, der sikrer, at endnu ikke realiserede kapitalgevinster falder til beskatning senest ti år efter de nye reglers indførsel, dvs. senest Konkret forudsættes de at falde til beskatning i lige store rater over alle ti år. Under de givne forudsætninger viser beregningerne, at det årlige provenutab udgør 4,2 mia. kr. i 2006 priser i 2010 samt, at dette også svarer til det langsigtede provenutab. 14 Ved bedømmelse af provenueffekten ses bort fra, at aktieindkomst fremover bliver sammenlagt med kapitalindkomst. Dette kan lade sig gøre, fordi den foreslåede fremtidige sats er proportional og dermed ens for alle

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir III

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir III Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel virke i Danmark? Simulering af en ensartet skat på al kapitalindkomst Arbejdspapir III Ejerboligpriseffekter Skatteministeriet 2007 2007.III Arbejdspapir

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir IV

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir IV Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel virke i Danmark? Simulering af en ensartet skat på al kapitalindkomst Arbejdspapir IV Fordelingsmæssige konsekvenser Skatteministeriet 2007 2007.IV Arbejdspapir

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Umiddelbart mindreprovenu

Umiddelbart mindreprovenu Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 139 Offentligt Notat 15. december 2015 J.nr. 15-3244828 Selskab, Aktionær og Erhverv Provenunotat Notatet beskriver de overordnede beregningsmæssige

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-2927792 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 595 af 28. maj

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE 18. november 2005/FH Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 77 19 AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE Resumé: Regeringen har indgået en aftale med det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger Skatteguide ved investering i investeringsforeninger 01.06.2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Privates investeringer i investeringsbeviser - Frie midler... 2 2.1 Beskatning af aktieindkomst... 2 2.2 Beskatning

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-318-0044 Dato: 8. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 217-221 og 223 af 23. april 2008. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Læs mere

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2012 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2012 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene = Juledag, 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2015 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering

Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering Af Jan Storgaard Hove og Erik Banner-Voigt Juni 2006 Agenda Midler/finansiering Egenkapital og fremmedkapital Frie midler Holdingselskab Personligt Pensionsmidler

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Analyse. Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? 3. marts Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks

Analyse. Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? 3. marts Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks Analyse 3. marts 2017 Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks Hvem kommer til at betale, hvis rentefradraget skal finansiere lavere

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter 15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse.

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse. i:\oktober-2000\6-a-okt-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 6. oktober 2000 RESUMÈ ÆNDRING I AKTIEAVANCEBESKATNINGEN En arbejdsgruppe under Skatteministeriet er fremkommet med forslag

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt 19. januar 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 323 af 22. december 2014

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 318 Offentligt J.nr. 2009-318-0124 Dato: 28. april 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009. (Alm.

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd

Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august 2016 Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd Hovedbudskaber Bevar grundskylden det er en god skat Ophæv skattestoppet på ejendomsværdiskatten Ejendomsværdiskatten

Læs mere

Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Nye regler for beskatning af aktieavance

Nye regler for beskatning af aktieavance Nye regler for beskatning af aktieavance Tommy V. Christiansen advokat (H) Folketinget vedtog den 16. december 2005 nye regler for beskatning af fortjenester og tab på aktier. Reglerne trådte i kraft den

Læs mere

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? 31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september Notat 6. november 2005 J.nr 2005-711-0048 Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september 2000. I afsnit 2.2. i betænkningen om aktieavancebeskatning

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Aktieafkastbeskatning og placeringsregler for pensionsselskaber.

Aktieafkastbeskatning og placeringsregler for pensionsselskaber. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir [udkast] Jakob Nielsen 28. november 2003 Aktieafkastbeskatning og placeringsregler for pensionsselskaber. Resumé: Papiret viser udviklingen i aktieafkastbeskatningen

Læs mere

Incitamentet til pensionsopsparing set i lyset af de nye regler for beskatning af pensionsafkast

Incitamentet til pensionsopsparing set i lyset af de nye regler for beskatning af pensionsafkast Incitamentet til pensionsopsparing set i lyset af de nye regler for beskatning af pensionsafkast Peter Guldager Handelshøjskolen i Århus Nationaløkonomisk Institut Fuglesangs Allé 20 8210 Århus V tlf.

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 29. januar

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 29. januar Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 155 Offentligt J.nr. 2007-418-0385 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 154-157 af 29. januar 2007. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

FLEXINVEST FRI- FAKTAARK

FLEXINVEST FRI- FAKTAARK FLEXINVEST FRI- FAKTAARK - professionel investeringspleje til private investorer Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København Når værdipapirer overvåges dagligt, giver det bedre muligheder for et godt

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Pensionsformuer og udskudt skat i ADAM

Pensionsformuer og udskudt skat i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jes Asger Olsen 21. oktober 2010* UDKAST Pensionsformuer og udskudt skat i ADAM Resumé: Indbetalinger på pensionsordninger kan i forskelligt omfang trækkes

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). GEVINST OG TAB AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSBEVISER Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse af den

Læs mere

Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2013

Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2013 Januar 20 13 Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2013 Skattereglerne er komplekse og meget omfattende. Det er ikke muligt i en generel publikation som denne at dække alle individuelle forhold

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Hjælp til skatten. Skatteregler for indkomståret 2013

Hjælp til skatten. Skatteregler for indkomståret 2013 Hjælp til skatten Skatteregler for indkomståret 2013 Indhold Indkomståret 2013...3 Private...4 Frie midler - fysiske personer...5 Frie midler - overgangsregler for investeringsbeviser anskaffet før 1.

Læs mere

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen

Læs mere