Sundhed og Omsorg får ny rådmand: Jette Skive. forårsstemning i december side 8

Transkript

1 M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o m s o r g A a r h u s k o m m u n e m a g a s i n d e c e m b e r Sundhed og Omsorg får ny rådmand: Jette Skive side 4 forårsstemning i december side 8

2 VORES redaktion ønsker jer et rigtig godt nytår! Vi ses igen i marts foto Anders Gejl/Colourbox

3 Kolofon indhold side 4 Oplag: 5600 Udsendes til Sundhed og Omsorgs arbejdspladser 6 gange om året Layout: Anders Gejl Tryk: Scanprint Redaktionsgruppe: Interview: Jette Skive Thorsgården døgnrehabilitering Lokalcenter Søholm Rigtigt 1. gang side 15 Ingrid Terkelsen Helle Erenbjerg iot@aarhus.dk heer@aarhus.dk Pernille Bonne Rasmussen Claus Rasmussen pebor@aarhus.dk cras@aarhus.dk Allan Witte alw@aarhus.dk Adresse: Ansvarshavende: Rådhuset 8100 HR-chef Aarhus C. Thune Korsager VORES er personalemagasin for alle ansatte i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. 18 WIFI i plejeboligerne Målsætning: Tag portalen med overalt Lægestuderende i praktik på lokalcenter side 18 VORES skal: være med til at skabe arbejdsglæde, korpsånd og samhørighed hos medarbejderne, være med til at skabe rammer for en åben og ærlig dialog i Sundhed og Omsorg, understøtte Sundhed og Omsorgs værdier, mål og rammer i emnevalg og vinkling Vodkaen eller børnene Faglig temadag for sygeplejersker Aarhus skal være fyrtårn på demensområdet Kunst og børn på lokalcenteret Vores sunde side Studiejob på Hørgården side 28 side 32 Redaktionsudvalg: Chef for HR-Kommunikation Bjarke Østergaard, , bjonie@aarhus.dk Sosu-hjælper Charlotte Beuchert Overgaard, Lokalcenter Sabro, co@aarhus.dk Sygeplejerske Kirsten Blaabjerg Pedersen, Lokalcenter Holme & Skåde, , kbpe@aarhus.dk Konsulent Lasse Dahl Personaleudvikling , lasd@aarhus.dk Chefkonsulent Peter Kaas Frivilligområdet, , pk@aarhus.dk Udviklingschef Vibeke Sjøgreen Personaleudvikling, , vis@aarhus.dk Fællestillidsrepræsentant, FOA, Anette Samuelsen Område Vejlby-Risskov , asa@aarhus.dk Sosu-hjælper Anne-Lise Jordhøj Jensen Lokalcenter Holme og Skåde , alj@aarhus.dk 34 Fløde og flæskesteg giver sul på Næste nr. udkommer i marts Deadline midt i februar sidebenene I VORES bruges den tegnsætning der anbefales af Dansk Sprognævn. Får I de blade I skal have? Hvis I på din arbejdsplads får for få eller for mange eksemplarer af VORES, bedes I meddele det til redaktionen , iot@aarhus.dk

4 jeg m og me hvad si Rådmand for Sundhed og Omsorg fra årsskiftet: Jeg siger Blå Bog Jette Skive Født 11. juli 1951 i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Faderen var mejeribestyrer. Flyttede til Aarhus i Bor i Søndervangen i Viby. Uddannet frisør. Måtte stoppe efter 32 år, da arme, skuldre og nakke var slidt op. Sygemeldt i 2 år, derefter ansat som kontorassistent i fleksjob ved Aarhus Kommune indtil 1. december Medlem af Dansk Folkeparti siden Medlem af Århus Amtsråd senere Regionsrådet Midtjylland siden Medlem af Aarhus Byråd siden Privatlivet: Fraskilt mor til sønnen Bo på 38, som er gift med en frisør, bor i Funder og er skolelærer i Silkeborg. Farmor til Freya på 10 og Zenia på 7. Fritidsinteresser: Ud i naturen lufter gerne sønnens hund i hundeskovene ved Silkeborg og elsker den skønne natur ved Silkeborgsøerne. Er meget sammen med familien. Nyder også en tur i svømmehallen, når der er tid til det. 4 vores magasin december 2013

5 hvad Ærlighed. Åbenhed. Værdighed. Tre nøgleord for Jette Skive, Sundhed og Omsorgs nye politiske chef fra 1. januar. Vi tegner et hurtigt portræt. ener ner jeg ger! Tekst Ingrid Terkelsen Foto Brian Rasmussen Hvad er det første du vil tage fat på, når du sætter dig i rådmandsstolen? Jeg vil suge til mig. Tage rundt og besøge lokalcentrene og så i øvrigt gå til opgaven med ydmyghed. Sundhed og Omsorg er en stor forvaltning og et stort område, og det er ikke noget man lige kan sætte sig ind i på 20 minutter. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i arbejdstøjet komme ud og mærke hvad der rører sig og få fingrene i dejen. Har du mærkesager? Omsorg og sundhed for de svage det brænder mit hjerte for. Borgerne skal behandles med værdighed, og kommunen skal være en medspiller og ikke en modspiller, hvor borgerne render panden mod muren. Vi skal møde borgerne med åbne døre og være hjælpsomme og imødekommende. Og en helt konkret ting: I de 16 år jeg har siddet i amts- og regionsrådet, har jeg brokket mig over at kommunerne ikke kan tage ordentligt imod folk der bliver udskrevet fra hospitalet. Nu er det min opgave at gøre noget ved det, og det vil jeg tage fat på som noget af det første. Hvordan blev du politisk aktiv? Det var lidt af en tilfældighed. Jeg meldte mig ind i Dansk Folkeparti et par måneder efter at det blev stiftet i Jeg ville bare være stik-i-renddreng men jeg kan jo ikke holde min mund, og pludselig var jeg valgt som den første formand for lokalforeningen i Aarhus. Så blev jeg valgt ind i amtsrådet og så blev jeg grebet af det. Har du et politisk forbillede? Der er rigtig mange politikere, som jeg beundrer, og ikke kun fra mit eget parti. Jeg kan godt lide når folk snakker så man kan forstå det og kalder en spade for en spade. Men skal jeg sætte navn på én, er det Pia Kjærsgaard. Hun har stået model til lidt af hvert, men holder hovedet højt og kæmper hele tiden for de svage. Hvordan vil du beskrive dig selv? Skal jeg beskrive mig selv med ét ord, må det blive ærlighed. Jeg siger hvad jeg mener og mener hvad jeg siger. Man ved hvor man har mig det tror jeg også, mine politiske modstandere vil give mig ret i. Er der noget særligt du vil sige til medarbejderne i Sundhed og Omsorg? Jeg ser sådan på det at når personalet er glade for at møde på arbejde, så leverer de en bedre service til borgerne. Jeg vil møde dem der hvor de er og lytte til dem. Og ytringsfriheden stopper ikke hos områdechefen, men går hele vejen igennem til mig. Som noget af det første vil jeg holde møder med tillidsfolkene, så vi kan få en fordomsfri snak hen over bordet kun dem og mig. Men min dør er altid åben for alle, og når man møder mig i bybilledet, skal man ikke være bange for at snakke med mig. n vores magasin december

6 Thorsgården døgnrehabilitering Thorsgården har fået 29 døgnrehabiliteringspladser: Vi hjælper både de ældre og deres familier tekst ingrid terkelsen foto niels åge skovbo Vindueskarmene på gangen uden for teamleder Tove Norres kontor bugner af frodige, grønne planter, og på væggen græsser nogle køer og et par heste i et grønt bakkelandskab måske fra Mols Bjerge? Et led i vores besjælingsprojekt, kommenterer Tove Norre. Hun er teamleder for det nye tilbud om døgnrehabilitering på Thorsgården i Åbyhøj. 29 af de i alt 57 plejeboliger er omdannet til midlertidige pladser tidligere kaldet korttidspladser - hvor borgerne kan bo i en periode, fx fordi de selv og deres familie har brug for aflastning, eller mens de venter på at en plejebolig bliver ledig. Indsatsen for familien er på mange måder lige så vigtig som det vi gør for den ældre. De fleste af dem der flytter ind her, er meget skrøbelige, både fysisk og psykisk, og tit er deres familie slidt helt ned. Det er hårdt for ægtefællen og børnene at tage sig af deres familiemedlem, og familien har som regel lige så meget brug for aflastning som den ældre selv. Vi støtter dem i den svære opgave, opfordrer dem til at slappe af og tage hånd om sig selv i den periode, hvor deres ægtefælle, far eller mor er hos os. Det betyder meget at vi lytter til dem og forsøger at give dem ro og tryghed. De første midlertidige beboere, som flyttede ind 8. oktober, var 12 ældre fra korttidspladserne på DemensCentrum Aarhus på Graham Bells Vej. Men de fleste af dem er allerede videre. I dag har vi 23 borgere boende fra hele kommunen, og vi har også nogle på venteliste så jo, vi er kommet i gang! siger Tove Norre. Udvikle, udrede, aflaste, lindre Thorsgården skal fremover, sammen med Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården i Risskov, indgå i et klyngesamarbejde, som skal koordinere de samlede, midlertidige døgnrehabiliteringspladser i Sundhed og Omsorg i alt 93, fordelt med 29 på Thorsgården og 64 på Vikærgården. Vikærgården, som er prøvested for det nyeste inden for velfærdsteknologiske hjælpemidler, skal fremover primært tage sig af udvikling og udredning, mens Thorsgården står for aflastning og lindring tilsammen de fire overordnede formål med de midlertidige pladser. En arbejdsgruppe er i gang med at udarbejde konkrete forslag til hvordan samarbejdet skal foregå, og hvilke målgrupper der skal tilbydes hvilke pladser. Vi har allerede taget nogle af de borgere der egentlig skulle have været på Vikærgården, fordi de ikke havde plads, og på den måde kan vi aflaste hinanden. Vi prøver i det hele taget på at gøre tilbuddet mere fleksibelt, siger Tove Norre. I det par måneder, Thorsgården har været rehabiliteringsenhed, har man allerede forbedret tilbuddet til borgerne på flere områder. Hjælpemidler på lager Vi har ansat en fysioterapeut, som står for den træning borgerne skal have ifølge deres individuelle genoptræningsplaner. Tidligere skulle borgerne selv levere en privatpraktiserende fysioterapeut, men 6 vores magasin december 2013

7 Når en borger kommer på et midlertidigt ophold på Thorsgården i Åbyhøj, er det ikke kun borgeren der får hjælp, men i høj grad også familien. Sundhed og Omsorgs nye tilbud om døgnrehabilitering åbnede 8. oktober og opdagede hurtigt at der er stor efterspørgsel på det, de tilbyder. Teamleder Tove Norre: De fleste af dem der flytter ind her, er meget skrøbelige, både fysisk og psykisk, og tit er deres familie slidt helt ned. Peter Kuchelhahn er en af de midlertidige beboere på Thorsgården. Her tjekker han medicinkassen sammen med sosu-hjælper Helene Lauritzen. dette her fungerer bedre, også fordi vores fysioterapeut kan koordinere indsatsen med det sted, som borgeren skal videre til. Vi har også ansat en ergoterapeut, som kan råde og vejlede omkring hjælpemidler i bred forstand, bl.a. i forhold til spisning, som mange svage ældre har svært ved. Og så har vi lavet en aftale med Hjælpemiddelcentret om at vi får et lager af de mest efterspurgte hjælpemidler, fx toiletstole og tryksårs-forebyggende madrasser, samt nogle kørestole, som borgerne kan låne her og nu også efter klokken fire og i weekenden, hvor Hjælpemiddelcentret er lukket. Og sidst, men ikke mindst, prøver vi at lave en følge hen -ordning for borgere der flyttes til en plejebolig. På den måde kan vi undgå det gab, der kan opstå, vores personale kan opdatere deres kolleger om hvordan den konkrete borger skal behandles, og vi sikrer en ordentlig overgang for alle parter. Alle de nye tiltag er selvfølgelig en udfordring for vores økonomi men det må vi løse hen ad vejen, fastslår teamleder Tove Norre. n vores magasin december

8 Thorsgården døgnrehabilitering Sosu-assistent i Thorsgårdens døgnrehabilitering: Folk skal føle sig Kærlig Kommune i praksis: Beboer Peter Kuchelhahn og serviceassistent Trine Eichmüller giver hinanden et ordentligt kram. velkomne her tekst ingrid terkelsen foto niels åge skovbo Helle Kroer Thomsen er en af i alt 13 sosu-assistenter der arbejder i den nye rehabiliteringsenhed på Thorsgården. Sammen med seks sygeplejersker, otte sosu-hjælpere, en ernæringsassistent, en fysioterapeut og en ergoterapeut sørger hun for at de 29 korttids-beboere får det så godt som muligt i den tid de er på Thorsgården. Det er en stor omvæltning for gamle mennesker at flytte til et nyt, fremmed sted, så vi gør meget for at de skal føle sig velkomne. Vi har haft to beboere, som kun var her i meget kort tid før de ville hjem igen. Det skal de selvfølgelig have lov til, og heldigvis lod det sig også gøre i forhold til familien; men vi skal reflektere over hvorfor de ikke ville være her, og hvad vi kan gøre fremover for at undgå de situationer. Omvendt har vi også en beboer der har rettet sig rigtig meget, efter at han er kommet her. Nu interesserer han sig aktivt for hvad der skal ske for ham fremover, og det kunne han slet ikke tage stilling til før. Så selv om borgerne er meget skrøbelige, når de kommer her, så kan der absolut ske fremskridt, siger Helle Kroer Thomsen. I de cirka to måneder, borgerne bor på Thorsgården, bliver de udredt, som det hedder i fagsproget. Personalet vurderer deres ressourcer og finder ud af hvad deres behov er og hvad de har brug for fremover skal de flytte i en plejebolig, kan de flytte hjem til sig selv igen, er der evt. andre muligheder, hvor meget kan familien gøre rigtig mange ting skal afklares omkring fremtiden. En vigtig ting er at prøve at få borgerne til at spise og drikke nok det kniber for mange af dem. Vi har ansat en særlig medarbejder, en sygeplejerske i fleksjob, der arbejder med det, sammen med ernæringsassistenten. Og ellers handler det om at få styr på borgernes medicin, at holde deres fysiske træning i gang i det hele taget få dem lidt på højkant igen, hvis de er sandet til. n 8 vores magasin december 2013

9 Fakta om rehabiliteringspladser Sang og musik og blomstrende magnolia skaber lys og liv i december. Beboer Peter Kuchelhahn underholder Sosu-hjælper Helene Lauritzen (tv) og sosu-assistent Helle Kroer Thomsen. Nyt akutteam skal holde borgerne væk fra sygehuset 2. december begyndte seks sygeplejersker på deres nye arbejde i Sundhed og Omsorgs nye Akutteam. Akutteamet har base på Thorsgården i Åbyhøj og kan fremover sættes ind i akutte situationer hos hjemmeboende borgere. Formålet er at forebygge unødvendige indlæggelser på sygehuset for borgere med akut opstået sygdom, ved at et medlem af akutteamet rykker ud, foretager en hurtig, sygeplejefaglig vurdering af borgerens tilstand og situation og sikrer den nødvendige indsats i samarbejde med borgerens egen læge. Desuden skal akutteamet fungere som sparringspartnere og rådgivere for hjemmesygeplejerskerne i konkrete situationer. Akutteamet er en selvstændig enhed, der har tæt relation til rehabiliteringspladserne på Thorsgården og desuden arbejder tæt sammen med praktiserende læger, vagtlægeordningen og hjemmesygeplejen. Efter introduktion og indkøring i december er akutteamet klar til at rykke ud til borgerne fra årsskiftet. Akut-indsatsen kan iværksættes inden for få timer, på alle tider af døgnet syv dage om ugen. n De tidligere lokale korttidspladser i Sundhed og Omsorg er blevet samlet i 29 pladser døgnrehabiliteringspladser på Thorsgården i Område Hasle-Åbyhøj. Thorsgården indgår, sammen med Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården i Område Vejlby-Risskov, i et klyngesamarbejde, som skal koordinere de samlede døgnrehabiliteringspladser i MSO. Hermed opnås en større fleksibilitet, de i alt 93 pladser udnyttes bedst muligt og borgerne kan tilbydes en plads, som imødekommer deres aktuelle behov. Fire overordnede formål skal tilgodeses med pladserne: 1. Udredning, 2. Udvikling, 3. Aflastning, 4. Lindring. Nr. 1 og 2 skal primært varetages af Vikærgården, mens Thorsgården mest tager sig af 3 og 4. Borgere, der udskrives fra sygehuset, kan på Thorsgården få afklaret deres boligbehov. Thorsgården er også et tilbud til borgere i eget hjem, der har brug for hjælp og støtte til fortsat at kunne klare dagligdagen. Thorsgården kan også huse døende borgere, som skal have palliativ indsats, samt fungere som aflastning for ældre, hvis pårørende passer dem hjemme. Foruden de 29 pladser tilbyder Thorsgården også et wellness-rum med spabad, brusedampkabine, massage, fodterapeut og frisør. Det er borgerkonsulenterne og Visitationen, der visiterer til tilbuddet. Serviceassistent Trine Eichmüller snakker vasketøj med beboer Ole Olsen. vores magasin december

10 Lokalcenter Søholm Når jeg bliver gammel Der er både sjæl og charme i kommunens nyeste plejeboliger, der er bygget til en generation af ældre, der ikke lader sig spise af med hvad som helst. Lokalcenter Søholm er bygget på ledetrådenes principper og byder blandt andet på kok i cafeen, kunst på væggene, snoezelrum og wellness. Tekst og foto Pernille Bonne Rasmussen kunne jeg godt forestille mig at bo som gammel! indskyder Bo Andreas Her Frølund, kok på Lokalcenter Søholm, mens han fortæller om sine tanker omkring maden i lokalcentrets køkken. Hele lokalet smiler og nikker enstemmigt, unge som ældre. Og det endda inden rundvisningen. Der skal ikke så meget til for at skabe besjæling på Søholm. Søkort og ledetråde Lokalcenter Søholm har bygget om og bygget til og indrettet sig med en klar målsætning om, at de kommende generationer af ældre skal kunne se sig selv her. Det nye hus blev indviet 12. november, og selv om arbejdet synes stort, var det, med ledetrådene i hånden, slet ikke så svært, fortæller daglig leder på Søholm Helen G. Hermansen i sin tale ved indvielsen: Vi kalder ledetrådenes fem kort for Søkortene; de har samme mål, men er mere praksisnære. Dem bruger vi som rettesnor for alt, hvad vi har gjort, siger hun. Al magt til borgerne Det betyder blandt andet, at huset er indrettet med fokus på, at det er beboernes nye hjem. Interiøret er nøje udvalgt efter princippet hvordan vil vi gerne selv bo?, og med hjælp fra Sundhed og Omsorgs interne indretningsarkitekt med erfaringer fra DemensCentrum Aarhus er de valgt, så de med lys, luft og farvevalg skaber ro i rummene og særligt også ro for beboere med demens. Rundt om på vægge og i vinduespartier hænger kunst i temaet de fire årstider af billedkunstner Jannik Seidelin 125 styks i alt. Det føles ligesom at være på kunstmuseum, siger en gæst til en anden undervejs i rundvisningen begge medlemmer af lokalcentrets brugerråd og meget begejstrede for det nye hus. Vi er sammen med borgerne Begejstringen gælder også personalet, der med 241 ansøgere til de 20 stillinger har kæmpet om pladserne, også selv om arbejdsgangene her er 10 vores magasin december 2013

11 køkken boliger Søholms stueetage gårdhave boliger Se næste side Stue Køkken Alle Boligerne er udstyret med velfærdsteknologi: Automatisk døråbner Toilet med skyllefunktion Gennemgående loftlift "Vi har besjælet helt ned til kaffekopperne " Helen G. Hermansen leder, Lokalcenter Søholm. Søholm har videreudviklet sin egen udgave at ledetrådskortene: Søkortene, som med daglig leder Helen G. Hermansens ord har samme mål, men er mere praksisnære. Ledetrådene er en del af stedet på Søholm, bygget ind i tanken bag gange, boliger og fællesrum. lidt anderledes end mange andre steder. Eller måske netop derfor. Vores tværfaglige dokumentationsrum er med vilje ikke ret stort, og så har vi kun to computere derinde: Vi skal ikke bruge vores tid på at sidde der og dokumentere, men skal ind i lejlighederne med ipads ene under armen og føre journal sammen med borgerne, siger Helen G. Hermansen med selvfølgelighed i stemmen. Slip medarbejderne fri Og i det hele taget kan medarbejderne godt regne med, at hverdagene på Søholm ikke nødvendigvis ligner hverdagen alle andre steder. Personalet er ansat til at skulle arbejde anderledes og være med til at vi eksperimenterer os klogere og viser vej til next practice. Vi vil tænke nyt, kreativt og innovativt, og det er alle helt med på. vores magasin december

12 Lokalcenter Søholm Ledelse med vilje Viljen til at gå nye veje og ikke lade sig diktere af normer skinner i det hele taget igennem på Søholm. Her skelner man ikke mellem lokalcentrets arealer og plejeboligernes, men inviterer brugere, frivillige, familie og venner med helt ind i plejeboligerne, hvor små, hyggelige opholdsrum indbyder til hyggestunder, kortspil og strikkeklubber, og hvor det nye snoezel-rum også er tiltænkt børne- og oldebørn. Og hvor borgeren er i centrum, også midt i indvielses-festivitassen. Vi får en ny beboer i dag, så der kommer en flyttevogn om lidt. Det passede dem bedst at flytte ind nu, og så flytter de selvfølgelig ind nu; det skal vi ikke lave om på, bare fordi vi holder fest, indskyder Jette D. Harreskov, der selvfølgelig også har inviteret Søholms beboere med til indvielsen. Ny nordisk Festmaden stod lokalcentrets kok selvfølgelig for, og på menuen var blandt andet kammuslinger og Vesterhavs-ost. Vi har valgt navnet Årstidens Spisehus, dels for at signalere, at vi lader os inspirere af bølgen ny nordisk og bruger lokale, årstidsbestemte råvarer, men også for at signalere, at vi ikke er en typisk lokalcentercafé: I mit køkken må gæsterne gerne komme indenfor og være med, forklarer Bo Andreas Frølund, der gerne så et stort glasparti i væggen til køkkenet, så også spisende gæster får en fornemmelse af spisekøkken og fællesskab. n Lokalcentret har sin egen kok, Bo Andreas Frølund, som stod for festmaden ved indvielsen. Caféen hedder Årstudens Spisehus, og gæsterne må gerne komme indenfor i køkkenet og være med. Søholm repræsenterer lige præcis den livskvalitet, jeg har arbejdet for at få ind i ældreplejen i min tid som rådmand for Sundhed og Omsorg. Hele huset er bygget og indrettet med sjæl og med selvstændighed for øje, så beboerne, til trods for et plejebehov, kan fortsætte deres hidtidige liv, siger rådmand Dorthe Laustsen. Hold borgerne væk Frihedsteknologi til alle I plejeboliger kan man i sagens natur ikke holde borgerne væk. Men man kan godt gøre dem så selvhjulpne som muligt. De 52 boliger på Søholm er indrettet med automatisk døråbner, så beboerne selv kan lukke personale og gæster ind, og med gennemgående loftlift, der gør det lettere at komme rundt i boligen og f.eks. ud på badeværelset. Badeværelset rummer bl.a. toilet med bidétfunktion, som betyder, at mange beboere kan klare sig selv uden hjælp fra personalet. Til gengæld må beboerne nøjes med et fælles wellnessrum med spabad, stjernehimmel og massagebriks. 12 vores magasin december 2013

13 Snoezel-rum til sanserne En tur på stranden, blade der falder i efterårsskoven eller safari med oldebørnene. Snoezel-rummet ligger i forlængelse af fællesstuen og giver beboerne mulighed for at flytte sig mentalt i tid og sted. Og når den lokale præst holder gudstjeneste på lokalcentret, omdannes rummet ved hjælp af 360 graders billeder til en lokal udgave af den nærliggende Ormslev Kirke. kan godt sige dig, jeg var lige ved at tude af glæde. Det Jeg er så fint, og beboerne var så begejstrede! Personalet på Søholm har indviet husets snoezelrum - eller sanserum - samme morgen som lokalcentret officielt indvies, og bemærkningen fra en medarbejder til en anden falder, mens de indbudte gæster indfinder sig. Da daglig leder af Lokalcenter Søholm, Helen G. Hermansen, lidt senere viser rundt, giver snoezelrummet da også anledning til flere kuldegysninger og begejstrede udbrud som wow!, hold da op! og fantastisk!, da rummet ved hjælp af lys, billeder og lyde flytter gæsterne først ud i den friske efterårsskov med faldende blade og bagefter en tur på stranden med beroligende bølgeskvulp. Ordet snoezel er en sammentrækning af de hollandske ord snuf- felen og doezelen (snuse og døse), og betegner en aktivitet, hvor man bruger teknik og specialindrettede rum til stimulere sanserne. n Ny i MSO Dejligt at gøre en forskel Det giver ekstra arbejdsglæde at være mere sammen med borgerne. På Lokalcenter Søholm er tiden ikke skemalagt, og det giver både beboere og personale frihed til selv at bestemme. tekst og foto Pernille Bonne Rasmussen Klaveret spiller julesange, gløggen damper i gryden og fællesstuen dufter af æbleskiver. Beboere, børn, børnebørn og personale hygger, inden der skal pyntes op til første jul i de nybyggede boliger. Hjertevarme Udover velkendte juletraditioner er der ellers, bogstaveligt talt, ikke noget plejer på Søholm: Det spritnye lokalcenter åbnede i september, og både daglig leder Helen G. Hermansen og personalegruppen er enige om, at plejer og vanetænkning gerne må holde sig væk. Selvfølgelig er der enkelte ting, der ligger fast, som for eksempel lige at tjekke advis er, beskeder og kalender om morgenen og sørge for medicin på de rigtige tidspunkter. Men vi lytter først og fremmest til, hvad beboerne har lyst til, siger sosu-assistent Marie Lindberg, 28. Det betyder for eksempel, at hvis en beboer pludselig får lyst til en tur i husets populære spa-bad, sørger personalet for, at det kan lade sig gøre. Det er en fantastisk måde at arbejde på; det gør en glad at kunne gøre de ting, der gør beboerne glade. Og det smitter jo også af på personalegruppen - der er så meget vores magasin december

14 Lokalcenter Søholm Anne Øster og Marie Lindberg har siden september været ansat på Lokalcenter Søholm og er mere end begejstrede for både stedet og deres nye kolleger. "Det er så dejligt at gøre en forskel i nogle andre menneskers liv." hjertevarme herude, siger Marie Lindberg, der var en af de 20 heldige, der fik job på det nye lokalcenter ud af 241 ansøgere. Med på råd En af de andre heldige er Anne Øster, 30, der også er sosu-assistent og helt enig med sin kollega: Vi hjælper hinanden, så vi kan være fleksible, og der er altid opbakning fra både kolleger og ledelse, hvis man har fået en idé til noget sjovt at lave sammen med beboerne, fortæller hun. Jo mere vi er sammen Inden længe skulle der gerne blive endnu mere tid til alt det sjove; nemlig når personalet får tabletpc ere til at registrere og dokumentere på. Det bliver helt fantastisk. En ting er, at vi kan afslutte opgaverne inde i lejlighederne, siger Anne Øster med henvisning til, at det så er slut med først at skrive små sedler, huske på hele vejen ned til kontoret, blive afbrudt i sine tanker af kolleger og beboere på vejen, for til sidst at føre sine noter ind i computeren, men det vigtigste, siger hun er, at vi kommer til at være mere sammen med borgerne. Dels fordi vi kommer til at sidde sammen med dem og registrere, men også fordi vi kommer til at spare tid, som vi i stedet kan bruge på beboerne. Hun næsten hopper på stolen af begejstring, og Marie Lindberg supplerer: Jeg har altid været glad for mit arbejde som sosu-assistent, men det giver lige en ekstra glæde, at vi har tid til bare at være, sammen med beboerne; har tid til at lære dem at kende og opbygge en god relation. Når jeg fortæller familie og venner om mit nye arbejde, siger jeg tit, at det er så dejligt at gøre en forskel i nogle andre menneskers liv. Det føler jeg virkelig, vi gør herude, siger hun. n 14 vores magasin december 2013

15 Rigtigt 1. gang Fakta Som noget nyt har hjemmeplejen i Område Vest og Marselisborg en åben telefonlinie mellem klokken Det vil sige at borgere, der har kontakt til sundhedsenheden med spørgsmål til hjemmeplejen, kan stilles direkte om til hjemmeplejen og på den måde få kvalificeret hjælp. Rigtigt 1. gang tekst helle erenbjerg Udskrivninger, henvendelser om hjælpemidler, behandling og spørgsmål til plejeplaner. Det er mange og vigtige spørgsmål, som medarbejderne i sundhedsenhederne skal tage kvalificeret stilling til i de op til opkald der kommer ind om dagen på hvert lokalcenter. Og nu er hjælpen på vej i form af en ny måde at gå til opgaven på. nu har vi manglet en metode til at håndtere alle vores Indtil opkald mere ensartet og kvalificeret, og ikke mindst på en måde så vi giver borgerne den bedste service, siger teamleder Inge Rishøj fra Område Vest. Sammen med Område Marselisborg er Vest gået med i projektet Rigtigt 1. gang. Og foreløbig viser erfaringerne fra projektet at det kan give bedre service for borgerne, bedre arbejdsmiljø for medarbejderne og mere tid til teamlederne. En ny kerneopgave Det er på mange måder et rigtigt fint projekt, som startede et helt andet sted end der hvor vi står nu, siger konsulent fra Fællesstaben Jonas Mortensen, som har været med til at udtænke de organisatoriske og tekniske løsninger der lige nu prøves af i de to områder. Et skoleeksempel på medarbejderdreven innovation, kalder han projektet, som gik i gang i starten af Projektet startede egentlig som en del af implementeringen af LYNC (et telefonsystem, som kører via PC en), men efter kort tid fik vi drejet det over på håndteringen af de mange telefonopkald, fordi vi kunne se at her var en opgave og et problem som medarbejderne var trætte af, siger han. Sammen begyndte de at afdække hvor skoen reelt trykkede: Vi spurgte medarbejderne og lederne i de to områder, hvilke problemer de havde med håndteringen af telefonopkald, og da vi havde fået vores magasin december

16 rigtigt 1. gang tekst Helle Erenbjerg foto Niels Åge Skovbo Fakta Projektet kører lige nu som et forsøg i to områder, men folkene bag håber og tror på at det på sigt bliver udbredt til de øvrige områder i Sundhed og Omsorg. Det han om at t det hele på bordet, viste der sig nogle temaer, som vi i fællesskab skulle finde løsninger på. For eksempel fik vi afdækket at det var rigtig svært for borgerne at komme igennem til sundhedsenhederne og at mange opkald ikke blev besvaret, siger Jonas Mortensen. Medarbejderne efterspurgte redskaber til at håndtere opkaldene og en bedre teknisk løsning end den der var til rådighed. Både medarbejdere og ledere i områderne har været enormt gode til at tage opgaven på sig, og de har kastet sig ud i det her på en måde, så vi har fået flyttet fokus fra en øv -opgave til en reel kerneopgave, hvor opkald bliver modtaget, besvaret og håndteret i første hug, siger Jonas Mortensen. n Tidligere kunne borgerne ringe til os uden at vi nødvendigvis kunne hjælpe dem på stedet. Ofte var vi nødt til at få et telefonnummer, så vi kunne ringe tilbage, og så skulle vi i gang med at finde nogen som kunne besvare henvendelsen rigtigt. Med den nye måde at løse opgaven på er vi begyndt at klare vores opkald rigtigt første gang. Og det giver en meget bedre oplevelse for os som medarbejdere og ikke mindst meget bedre service til borgerne, siger Louise Høgild, som er en af de ni faste telefonpassere i Område Vest. Før var det sådan: åh nej, vi skal passe telefonen. Men nu er det blevet til en spændende opgave, som vi prioriterer højt og som har stor bevågenhed fra os alle, siger sygeplejerske Louise Høgild, som har telefonvagten denne morgen på Brabrand Lokalcenter. Hun sidder med sit headsæt, to tændte computere og en telefon i et rum der ellers er renset for unødvendige forstyrrelser ud over en enkelt plante og et maleri på væggen til at skabe lidt hygge. 16 vores magasin december 2013

17 dler ikke bare age imod besked Det er helt med vilje at vi fjernet alt det der kan forstyrre en mens man arbejder (altså: snakker i telefon). Det er med til at understrege at det her er en opgave vi prioriterer på linje med andre kerneopgaver, og det er med til at understøtte at den der har vagten, har de omgivelser og arbejdsredskaber hun skal bruge, fortæller teamleder Inge Rishøj. Sammen med medarbejdere fra Område Vest er hun en del af projekt Rigtigt 1. gang, og det er hun rigtig godt tilfreds med: Tidligere kunne jeg godt få opkald fra borgerne, hvis de ikke lige kunne komme igennem på sundhedsenhedens telefon, fortæller hun, og konstaterer: Det er næsten helt slut nu. Jeg får ikke længere opkald fra borgere eller fra vores samarbejdspart-nere på min telefon. Ud over når det er relevant, og sådan skal det jo helst også være. Sammenhæng for borgeren Ændringen betyder at telefonen passes fast af enten en borgerkonsulent eller en sygeplejerske, som desuden fungerer som hinandens bagvagter. Bagvagten bliver på lokalcenteret hele dagen, hvor hun står til rådighed for for-vagten. Og det betyder at forvagten hele tiden har mulighed for at få sparring eller evt. give opkaldet videre, hvis det er mere relevant. Udover vagtsystemet har man installeret et samtalesystem (LYNC), som kører via PC en. Det betyder at telefonpasseren hurtigt kan komme i kontakt med kollegerne i sundhedsenheden via en chatfunktion på pc en, og samtidig kan hun have borgeren eller sygeplejersken med på telefonen. Borgerne oplever, at der er sammenhæng og at opkaldet bliver håndteret hurtigt. Dertil kommer at vi har ændret telefontiderne i sundhedsenhederne så man ikke længere skal ramme en bestemt telefontid, men kan få sit spørgsmål ekspederet i løbet af dagen, når der er behov for det. For teamleder Inge Rishøj er det også med til at løfte kvaliteten af opgaven at det er de samme medarbejdere der har opgaven. Det betyder at der på lokalcenter Brabrand er en gruppe på ni medarbejdere - fem borgerkonsulenter og fire sygeplejersker som passer telefonen. Det giver en høj kvalitet i opgaveløsningen at det er de samme, at de kender organisationen og at de er gode til at betjene borgerne via telefonen siger Inge Rishøj. n vores magasin december

18 "Rullemarie" ruller Wifi i plejeboligerne flytter medarbejderne væk fra kontorerne og ud blandt borgerne. Snart kommer der wifi i alle Sundhed og Omsorgs plejeboliger, men nogle enkelte lokalcentre har fået lov at tyvstarte og teste, hvad det egentlig kan bruges til. Sygeplejerske Tanja Mosdal Schrøder deler ud af sine erfaringer fra Møllestien i midtbyen, der har haft trådløst internet siden november Det bruger vi, bl.a. wifi og bærbare computere til på Møllestien Dokumentering inde hos beboer; justering i hverdagsplan og mål (dog forvirrer det nogle beboere) Dosering af medicin; i stedet for at slæbe de tunge medicinkasser med ned på kontoret, doserer vi, ved hjælp af computeren, inde hos den enkelte beboer. Opdatering af medicinskemaer inde hos borgerne Medicin-audits Kvalitetsbesøg I forbindelse med besøg af læge, geriatiske -, psykiatriske teams. Noterer aftaler i journalen med det samme og under beboernes tilstedeværelse. Det er nemt og tilgængeligt. Undervisning af studerende. Finder en krog, hvor vi kan snakke uden at forstyrre Tværfaglige møder. Noterer og skriver referat undervejs At sætte os ud i stuen til beboerne og lave noget af vores papir-arbejde der. n Hvem kan bruge kommunens wifi? I princippet kan alle bruge plejeboligernes trådløse internet, men det kræver et login. På tablet-pc (ipad og lignende) skal man have et biblioteks-login, som alle frit kan rekvirere på kommunens biblioteker. På almindelig bærbar pc kan man også logge på med NemID. Medarbejdere i Aarhus Kommune kan desuden logge på med azident og adgangskode. Væsentligste forudsætning for succes med wifi er at forbindelsen virker! Og det gør den på Møllestien. Vi havde nogle ganske få startvanskeligheder, men ellers har det kørt upåklageligt, fortæller Tanja Mosdal Schrøder. Hvad med borgerne? Mig bekendt bruger ingen af vores beboere internettet, men nogle gange bruger beboernes familie og venner det, når de er på besøg, siger Tanja Mosdal Schrøder. Wifi et er også tilgængelig for brugere af lokalcentret, og her bliver det blandt andet brugt i husets to netcafeer. 18 vores magasin december 2013

19 ud Tekst og foto Pernille Bonne Illustration Colourbox/Anders gejl Tjekliste til flytbare it-stationer På Lokalcenter Møllestien har medarbejderne de bærbare computere med rundt på mobile arbejdsborde i daglig tale kaldet rullemarie. Det er virkelig vigtigt, at vognen er i orden, siger Tanja Mosdal Schrøder og forklarer, at det helt basalt er afgørende, at hjulene på vognen kan køre rundt (tænk på, hvor irriterende det er, når supermarkedets vogne blokerer hele vejen rundt i butikken, red.), og at bordet skal væres justerbart i højden og skal kunne låses fast i den ønskede højde. Og så er det vigtigt, at der er plads på bordet til at lægge blok, kuglepen og andre småting fra sig. Wifi-drømme ønsker til videreudvikling Det ville være fantastisk, hvis alle stuerne havde en fast touchskærm monteret på væggen. Så kunne man undgå de mange papirprint af skemaer og komme helt uden om risikoen for dobbeltversioner, drømmer Tanja Mosdal Schrøder. Indtil det bliver muligt, kunne hun dog bare godt tænke sig en trådløs printer, så man printe skemaer osv. ud inde hos beboerne. Virkelighedens rullemarie. SOSU-assistent på Lokalcenter Møllestien Mette Hyllested har kørt rullemarie den mobile it-arbejdsplads ud blandt beboerne i stedet for at sidde på kontoret. Tablet-erfaringer i Syd venter på Håndholdt 3 I Område Syd fik medarbejderne i sundhedsenheden (i lighed med MSO s øvrige otte sundhedsenheder) samt to plejeboligenheder i starten af efteråret udleveret Samsung Galaxy tablets, så de nemt og bekvemt kan komme på journalen, når den nye version; Håndholdt 3, er klar. Ventetiden bliver brugt til at blive fortrolige med tabletten og dens funktioner. De flest tjekker s og kalender, nogle bruger GPS-funktionen, når de skal ud til nye borgere, og ellers bruger medarbejderne indtil videre tabletten blandt andet til at bestille hjælpemidler, tage billeder, for eksempel i forbindelse med sårpleje, og til at optage video i forbindelse med ganganalyser, forflytninger mm. Der findes desuden forskellige apps til træning for eksempel kognitive spil. Håndholdt 3 forventes ifølge Sine Sandholt, projektleder for mobil it i MSO, at være klar i starten af december. Herefter vil alle medarbejdere få lagt journalen på deres tablet, og medarbejderne kan starte de nye arbejdsgange, hvor de skal dokumentere sammen med borgerne. Ordforklaring: En tablet er en mellemting mellem en bærbar computer og en smartphone og består af én touch-skærm. vores magasin december

20 Tekst Allan Witte Tag Portalen Er aldrig rigtig blevet dus med portalen. Synes ikke tingene er nemme at finde. Undgår måske lidt at bruge den! (Kommentar til spørgeskemaundersøgelse) Man bruger uforholdsmæssigt meget tid på at finde dokumenter, ofte finder man ikke det man søger. Man mister hurtigt overblik, når man dykker ind i junglen. Forstår sjældent systemets logik og eventuelle systematik. (Kommentar til spørgeskemaundersøgelse) Sundhed og Omsorg får en ny portal, der skal være mere overskuelig og tilgængelig for alle. ved, at der står noget på Portalen om at vi som medarbejdere kan få gratis psykolog- Jeg hjælp, men jeg kan ikke finde det, når jeg kigger i de forskellige menuer, og det hjælper heller ikke at bruge søgemaskinen. Jeg finder som regel det jeg søger, men når jeg skal bruge det igen, kan jeg ikke huske hvordan jeg kom dertil, og så skal jeg starte forfra. To udsagn fra medarbejdere i MSO, der deltager i fokusgrupper om hvordan vi får en ny og bedre portal i fremtiden. Den nuværende portal har rigtig mange og rigtig gode informationer, men de kan være svære at finde, og søgemaskinen er ikke for god. Hertil kommer, at portalen ligger i et lukket rum, så den kun kan besøges fra en pc, der er koblet på Aarhus Kommunes netværk. Det skal der laves om på, og HR- Kommunikation er ved at undersøge hvad der er godt ved den nuværende portal, hvad der kan gøres bedre og hvordan hele processen med at få lagt flere tusinde sider fra én portal over på en anden. I første omgang fik omkring ansatte i Sundhed og Omsorg et spørgeskema om Portalen og i løbet af november og december blev 20 vores magasin december 2013

21 med overalt Menupunkt 1 Menupunkt 2 Menupunkt 3 Menupunkt 4 Menupunkt 5 Billedhjul: Aktuelt i Sundhed og Omsorg Nyheder man skal kende portalen og strukturen ret godt for at finde det man søger. Jeg synes jævnligt jeg bliver spurgt HVOR noget findes. (Kommentar til spørgeskemaundersøgelse) driftstatus xxxxxxxx Borgerjournalen xxxxxxxx Min forside... SOSU-personale sygeplejerske borgerkonsulent Ergo- fysioterapeut... Værktøjskassen links December måned er gået med at blive klogere på alle medarbejdernes behov. Nu arbejder projektgruppen med skitser til en ny portal. Når skitsen bliver til en første version, vil den blive brugertestet, og skridt for skridt vil vi komme nærmere en ny portal, der er tilgængelig for alle medarbejdere. der holdt møder i fem fokusgrupper, hvor ansatte med forskellig baggrund gav deres bud på hvordan den nuværende portal fungerer og hvordan en kommende kan blive bedre. Indtrykket fra fokusgrupperne har været, at der er rigtig mange, der bruger Portalen i deres daglige arbejde, og at der ligger rigtig mange nyttige informationer og værktøjer på stedet. De kan dog være svære at finde, og søgemaskinen er ikke altid til nogen hjælp. Én af begrænsningerne på den nuværende portal har desuden været, at den kun er tilgængelig fra en kommunal pc. Det bliver lavet om med den nye, der kommer til at ligge i et åbent miljø, så enhver kan komme på den fra en hvilken som helst computer, smartphone eller tablet, blot der er internetforbindelse. Der vil stadig være et lille hjørne af Portalen der skal ligge i et lukket område fx personfølsomme oplysninger eller fagsystemer som lønportal eller indkøbsportal, men resten skal være åbent, sådan at også borgere kan se hvilke rammer og retningslinjer medarbejderne i MSO arbejder efter. Den nye portal skal efter planen gå i luften til foråret n vores magasin december

22 Lægestuderende i praktik på lokalcenter: Læger og plejeperso Hen over efteråret har omkring 200 lægestuderende været i halvdagspraktik på Sundhed og Omsorgs lokalcentre. VORES har talt med to af dem om deres oplevelser og refleksioner. Tekst Ingrid Terkelsen Foto Allan Witte Louise Faaborg Larsen og Anna Jakobsen nærmer sig afslutningen på deres lægeuddannelse. De er i gang med næstsidste semester og kan, om alt går vel, skrive cand.med. på visitkortet til sommer. VORES møder Louise og Anna på Lokalcenter Carl Blochs Gade, efter at de har været en formiddag i praktik som føl hos sygeplejerske Karen Lind. Tiden er gået med en grundig indføring i arbejdet på lokalcentret og i de tilknyttede plejeboliger samt med at besøge og interviewe en beboer om hvordan det er at leve med en kronisk sygdom. Vi spurgte ham om hvad det gør ved en personligt at være alvorligt og kronisk syg, og hvordan det påvirker hans hverdag. Han har kræft i bugspytkirtlen men han lader ikke til at være særligt optaget af det. Han virkede som en meget vital og levende mand, og vi var faktisk forbavsede over hvor lidt det tilsyneladende påvirkede ham, siger Louise og Anna. Interviewet med borgeren skal de bruge i en opgave, som de skal lave om praktikopholdet. De to studerende fik også en snak med sygeplejerske Karen Lind, bl.a. om hvor vigtigt det er at have et ordentligt samspil mellem sygehuset og lokalcentret. Det er jo os der kender borgerne bedst, så det er vigtigt at der er god kontakt og kommunikation mellem os og sygehuset, siger Karen Lind. Det er to forskellige verdener, der mødes. Sygehusets opgave er først og fremmest at behandle folk for det de er indlagt for, mens vores opgave er at tage os af det hele menneske. Sygehuslægerne kan være ret uforstående over for de vilkår og procedurer vi arbejder under i kommunen, og der sker af og til misforståelser. Måske har jeg været med til at udrydde bare lidt af dem her i formiddag i hvert fald har det været sjovt at vise dem vores verden de ser det jo mest fra den anden side. Sygdomsfokus borgerfokus Louise og Anna giver Karen ret. Vi er sygdomsfokuserede, mens I er borgerfokuserede, som Louise formulerer det. Nogle gange går det også for stærkt i sygehusverdenen vi er rigtig gode til at sende halvsyge folk hjem! Ja, og det er også godt, folk vil jo helst være hjemme hos sig selv, men 22 vores magasin december 2013

23 nale tænker forskelligt "Det kan være svært at få en læge til at forstå at der ikke nødvendigvis står en sygeplejerske klar til at tage imod i plejeboligen, hvis de udskriver borgeren kl. 19." det kræver et godt samarbejde. For eksempel kan det være svært at få en læge til at forstå at der ikke nødvendigvis står en sygeplejerske klar til at tage imod i plejeboligen, hvis de udskriver borgeren kl. 19, tilføjer Karen. Hverken Louise eller Anna vidste ret meget om ældreområdet eller om hvordan det er at være gammel. Vores bedsteforældre er døde, og vi har ikke rigtig nogen kontakt til ældre mennesker, så det har været dejligt at få et indblik i, siger Anna. Heller ikke på studiet har de stiftet bekendtskab med ældreområdet. Vi får først geriatri (læren om alderdommens sygdomme, red.) på sidste semester, og der kan vi komme i praktik på en geriatrisk afdeling, men ellers er området ikke særlig højt profileret, endsige populært blandt studerende. Og så haster de to lægestuderende videre til en forelæsning på universitetet. n Fakta Sundhed & Omsorg har indgået aftale med Lægeuddannelsen om, at lægestuderende på 11. (næstsidste) semester kommer på et halvdags-praktikophold på lokalcentrene. I løbet af efteråret har omkring 200 studerende været i praktik. Formål: Ved systematisk at give lægestuderende indblik arbejdet på lokalcentrene styrkes på sigt det interprofessionelle samarbejde og er dermed med til at understøtte ledetrådene Slip medarbejderne fri og Al magt til borgeren. De studerende følges med en sygeplejerske i hendes funktion og får indtryk af borgernes situation. De lægestuderende besøger og interviewer en borger om Hvad oplever borgeren som problemet ved den aktuelle helbredssituation. De to lægestuderende Anna Jacobsen (th) og Louise Faaborg Larsen foran plejeboligerne i Carl Blochs Gade. Stående sygeplejerske Karen Lind. vores magasin december

24 Vodkaen eller børnene? SOSU-personale undervises i mødet med borgere med alkoholmisbrug Tekst Allan Witte Foto Allan Witte / Thomas Knoop havde på et tidspunkt kontakt til en ældre kvinde der var Jeg ude i et massivt alkoholmisbrug. En dag spurgte jeg hende: Hvis du kom i den situation at du skulle vælge mellem vodkaen og dine børn, hvad ville du så vælge? Vodkaen svarede hun uden at tøve. Christina Kudsk Nielsen står i festsalen på Lokalcenter Marselis foran en større gruppe SOSUmedarbejdere. Hun er i gang med sin undervisning om hvordan alkohol virker på ældre mennesker og hvordan personalet tackler borgere der er på vej ud i et misbrug, eller som allerede har et stort misbrug, sådan som kvinden i eksemplet. Christina Kudsk underviser i, hvordan man kan tackle borgere med alkoholproblemer. Hun må da have været dement, siden hun kan vælge sådan, lyder det fra én af deltagerne. Men det kan Christina Kudsk afkræfte. Hun ser dog en solstrålehistorie i eksemplet: Kvinden kom til afrusning på forsorgshjemmet Østervang, og derefter kom hun i ambulant behandling og det virkede. Jeg mødte hende senere, og hun var næsten ikke til at kende. Hun var glad for at være kommet ud af misbruget og stod lige for at skulle med til datterens bryllup. Syv dages afrusning Deltagerne i salen kender alt for godt de mange dilemmaer de møder hos borgere der drikker for meget. Hvornår kan man blande sig, og hvordan? De kender også eksempler på borgere der har været på afrusning på Østervang og som efter syv dage kommer hjem igen til den tomme lejlighed, flaskerne og det dårlige selskab. Rigtig mange af dem dumper i igen, og personalet har for lidt tid til for alvor at kunne hjælpe dem ud af misbruget. SOSU-hjælperne Annie Westberg og Jette Thomsen har selv oplevet problemet. Annie har haft sin gang hos en borger der i mange år har kæmpet med og mod alkoholen. Hans misbrug skete i nogen grad på grund af forskellige tragedier. Hans kone døde og han løb ind i andre nederlag. Som regel var han ligeglad med sin egen situation, og der lå flasker overalt i lejligheden. Men ind imellem havde han gode perioder, hvor han fik ryddet op og kom pænt i tøjet, men det endte desværre med at han røg ned igen. Det var ikke fordi der ikke blev gjort noget for at hjælpe ham. Han kom på antabus og blev indlagt, men det endte alligevel galt, og når man som hjælper måske har en halv time om dagen, er det begrænset hvor meget vi kan støtte sådan en borger, konkluderer Annie Westberg og fortæller at den pågældende bor- 24 vores magasin december 2013

25 Det er vigtigt at vi i personalet har fælles fodslag, selv om vi har forskellige holdninger. Fx om vi skal rydde op i flaskerne eller endda hjælpe med at bestille drikkevarer hos købmanden? Fakta Fra juli til december 2013 har Christina Kudsk Nielsen kørt omkring 25 kurser om alkohol blandt borgerne for medarbejderne. Ca. 500 har deltaget. Hvert kursus er på to lektioner á tre timers varighed. Formålet er at tilbyde viden om alkohol i forhold til folkesundhed og give idéer til indsatsområ-der for plejepersonalet. Og ikke mindst at få emnet alkoholforbrug og misbrug frem i lyset, så det bliver naturligt for medarbejderne at tage emnet op over for borgerne. ger nu bor i en plejebolig. De kunne ikke længere klare ham i en ældrebolig, og efter tre fire mislykkede forsøg på afrusning blev løsningen nu en plejebolig. Han virkede selv interesseret blandt andet i at komme med i en madgruppe, og Annie er spændt på at finde ud af hvordan det går. Fælles fodslag Det er vigtigt for os, når vi møder problemet, at der er nogle klare meldinger fra ledelsen til hvordan vi skal forholde os, mener Jette Thomsen. Det er vigtigt at vi i personalet har fælles fodslag, selv om vi har forskellige holdninger. Fx om vi skal rydde op i flaskerne eller endda hjælpe med at bestille drikkevarer hos købmanden? spørger Jette Thomsen, uden selv at have et klart svar. Derfor er det også ét af de områder som Christina Kudsk Nielsen mener at undervisningsforløbene kan være med til at skabe klarhed over. Jeg opfordrer deltagerne til at tage emnet op på deres personalemøder, ligesom man gør med alle mulige andre emner der berører borgerne. Medarbejderne skal have mod til at tage fat på et emne der på mange måder har været tabubelagt indtil nu, siger Christina Kudsk Nielsen. n vores magasin december

26 Faglig temadag for s Myreflittige sygeplejersker omdannede musikhuset til en myretue af fagligt indhold. Tekst Ingrid Terkelsen Foto Steen Larsen-Ledet 31. oktober var Musikhuset omdannet til en faglig markedsplads for sygeplejersker. Omkring 300 ansatte i bl.a. plejeboliger, sundhedsenhederne og de tværgående faglige enheder deltog i workshops, hørte foredrag og kiggede på stande med de nyeste landvindinger og erfaringer inden for den sygeplejefaglige del af Sundhed og Omsorg. Og sidst, men ikke mindst: de mødtes og snakkede med hinanden og dannede nye netværk. Fremover bliver den slags faglige temadage et fast tilbud hvert andet år til de forskellige medarbejdergrupper i Sundhed og Omsorg. Startskuddet gik i april med en temadag for ergo- og fysioterapeuterne, og næste temadag er i øjeblikket på tegnebrættet det er dog for tidligt at afsløre, hvornår det bliver, og for hvilken faggruppe. Formålet med de faglige temadage er at skabe tid og mulighed for at mødes i faglige fællesskaber og fordybe sig i egen praksis med henblik på at skabe udvikling, høj kvalitet i kerneydelsen og entusiasme. Udgangspunktet er, at et stærkt fagligt fundament baner vejen for tværfaglighed, udvikling og inno- 26 vores magasin december 2013