Polydrug use. EMCDDA 2002 selected issue. In EMCDDA 2002 Annual report on the state of the drugs problem in the European Union and Norway

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Polydrug use. EMCDDA 2002 selected issue. In EMCDDA 2002 Annual report on the state of the drugs problem in the European Union and Norway"

Transkript

1 Polydrug use EMCDDA 2002 selected issue In EMCDDA 2002 Annual report on the state of the drugs problem in the European Union and Norway

2 Kapitel 3 Udvalgte problematikker Dette kapitel kommer ind på tre aspekter af narkotikaproblemet i Europa: blandingsbrug, vellykket behandling og stofbrug i fængsler. Blandingsbrug Den brede definition af»blandingsbrug«, der anvendes af mange medlemsstater, er et individs brug af mere end ét stof eller mere end én stoftype, som forbruges samtidig eller fortløbende (som defineret i WHO s leksikon). I Europa stammer begrebet blandingsbrug fra 70 erne. I dets bredeste betydning defineres blandingsbrug som brugen af et illegalt stof sammen med et andet legalt eller illegalt stof. Der er imidlertid betydelige forskelle mellem de pågældende stoffer og de tidsrammer, der bruges af forskellige medlemsstater. Forskellene synes at afhænge af de undersøgelsesdata, der er tilgængelige, og af de risikoopfattelser, der er forbundet med særlige stoffer eller blandinger. De stoffer, der er omfattet, er sædvanligvis de mest udbredte illegale stoffer, alkohol og lægemidler. Energidrikke er undertiden omfattet, og Frankrig omfatter tobak. Tidsrammerne for forbrug strækker sig fra en sekstimers periode til nogensinde at have prøvet det i en persons levetid. Ifølge blandingsbrugens brede definition vil al brug af illegale stoffer betegnes som blandingsbrug, eftersom alkohol og tobak så godt som altid går forud for enhver form for illegal stofbrug. Selv når blandingsbrug defineres mere snævert som»brug af illegale stoffer«, varierer brugsblandingerne og -mønstrene så meget, at der kun er begrænset værdi i at vedtage en standarddefinition. Med henblik på at tackle generelle bekymringer vedrørende blandingsbrug i EU vælger vi akutte sundhedsrisici som hovedfokus. Der er generel enighed om, at blandingsbrug har fire hovedfunktioner: Det øger virkningerne, afbalancerer eller holder styr på negative virkninger og træder i stedet for ønskede virkninger. Oplysninger om funktioner ved blanding af særlige stoffer er baseret på beskrivelser fra brugere om forsøg på at opnå og forlænge behagelige virkninger (Seppälä, 1999; Strang mfl., 1993). De anvendte stoffer afhænger af det lokale udbud, tendenser og lokal lægeordineringspraksis, hvor de omfatter stoffer, der ordineres til stofbrugere i behandling (i Tyskland, Frankrig, Irland og Det Forenede Kongerige). Sundhedsrisici Blandingen af stoffer, der er identificeret i forbindelse med dødsfald og overdoser, peger på særlige risici forbundet med stofblandinger (se boks nedenfor). Sundhedsrisici forbundet med blandinger af psykotrope stoffer afhænger ikke kun af de farmakologiske egenskaber og mængderne af indtaget stof, men også af en række individuelle karakteristika såvel som sociale og miljømæssige faktorer. Eksempler på stofblandinger, der anses for at være højrisikosammensætninger Mens det er vanskeligt at tage en overdosis af benzodiazepin alene, kan blandingen af en stor dosis benzodiazepin og en stor dosis alkohol eller et opiatstof, såsom heroin eller metadon, være dødelig. Når ecstasy bruges sammen med alkohol, øges sundhedsrisiciene, fordi alkohol svækker varmereguleringen og øger dehydreringen. Når kokain blandes med alkohol, kan blandingen være mere direkte giftig for hjertet og leveren end enten kokain eller alkohol alene. Der er ofte alkohol til stede i kokainrelaterede hjertedødsfald. Blandingsbrug af forskellige stimulerende midler, herunder energidrikke, kan medføre medlevende hyperaktivitet, der kan føre til svækket varmeregulering og hjertefunktion. Kilder: Leccese mfl. (2000); DrugScope (2001). 39

3 2002 Årsberetning om Narkotikasituationen i Den Europæiske Union og Norge Hvad angår etableringen af såkaldte»early-warning systems«, er der en voksende bekymring for den potentielle blanding af psykoaktive stoffer i tabletter solgt som ecstasy, og at brugerne ubevidst udsættes for de samme sundhedsrisici som for blandingsstoffer. I Danmark f.eks. indeholdt mellem 10 og 32 % af de analyserede tabletter i 2001 mere end ét aktivt stof. Disse tabletter indeholdt primært MDMA og PMA, PMMA, MDE og MDA. I Frankrig indeholdt to tredjedele af en analyseret stikprøve af tabletter solgt som ecstasy MDMA blandet med andre aktive ingredienser hovedsageligt lægemidler. Dødelig og ikke-dødelig overdosis I det sidste årti har pressen rettet opmærksomheden mod sjældne tilfælde af ecstacydødsfald (Belgien, Danmark, Italien og Det Forenede Kongerige). Pressens interesse fanges ikke normalt af dødsfald blandt problematiske stofbrugere. Den største andel af de akutte narkodødsfald (overdoser), der registreres i EU hvert år, er mænd, som har brugt opiater i adskillige år (se afsnittet om Narkotikarelaterede dødsfald). Resultater af toksikologiske analyser af dødelige og ikkedødelige overdoser forbundet ( 53 ) med illegal stofbrug er ikke bredt tilgængelige, men de resultater, der findes, afslører konsekvent, at de fleste dødsfald er forbundet med injektion af heroin blandet med andre stoffer. Af en nylig undersøgelse af 153 stofbrugere i Det Forenede Kongerige, som havde været udsat for en ikke-dødelig overdosis, fremgik det, at mere end ét stof var brugt i 111 (73 %) af tilfældene (Neale, 2001). Ved dødelige overdoser er der mindst ét andet stof eller alkohol involveret i over 50 % af tilfældene i Det Forenede Kongerige og i op til 90 % af tilfældene i Irland. Benzodiazepin, alkohol, metadon og kokain er de stoffer, der hyppigst findes blandet med opiater, og en almindelig forklaring på den pågældende overdosis var, at disse blandinger havde forårsaget den (ONS, 2000 a og b; Farrell, 1989; Bennett og Higgins, 1999; Strang mfl., 1999; Taylor mfl., 1996) ( 54 ). Dødsfald forbundet med kokain, amfetamin eller MDMA (ecstasy) uden tilstedeværelse af opiater eller benzodiazepin er ikke hyppige og er sædvanligvis kombineret med andre stoffer eller alkohol. Andre risici Blandingsbrug anses også for at udgøre en særlig høj risiko i forbindelse med uforsvarlig kørsel, men EU-data om kørsel i stofpåvirket tilstand er meget begrænsede. Voldsom eller aggressiv adfærd er for nylig blevet associeret med mønstre for øget brug af alkohol kombineret med stimulerende stoffer (Snippe og Bieleman, 1997; Vermaas, 1999). Tendenser I nogle lande stiger antallet af dødsulykker, som er de mest alvorlige følger af blandingsbrug, stadig. De stoffer, der oftest blev sporet, var blandinger af morfin, benzodiazepin og alkohol, og der er indberettet nylige nationale eller lokale stigninger i kokain i Spanien, Frankrig, Italien, Nederlandene og Det Forenede Kongerige (se afsnittet om Narkotikarelaterede dødsfald for yderligere oplysninger). Bekymringer om udsatte grupper Den sociale og offentlige bekymring forbundet med mønstret for blandingsbrug fokuserer generelt på to grupper, som er forskellige med hensyn til den type stoffer og de kombinationer, de bruger, og de miljøer, hvor deres forbrug forekommer. Den største videnskabeligt beviste sundhedsrisiko forekommer blandt problematiske stofbrugere, navnlig dem, der injicerer opiater og andre stoffer. Medierne og den almene offentlighed bekymrer sig ligeledes om risikoen for dødsfald og overdosis blandt fritidsbrugere, som ikke er narkomaner, og hvis forbrug af illegale stoffer for det meste er begrænset til særlige sociale miljøer eller en særlig fase af deres liv. Denne bekymring er uforholdsmæssig stor set i forhold til det relativt begrænsede antal dødsfald. For de problematiske brugere anvendes antallet af og karakteristikaene for klienter, der søger behandling i de specialiserede centre i Europa, som en indirekte indikator. For fritidsbrugere findes der resultaterne af en stor europæisk undersøgelse af fritidsstofbrugere i ni europæiske byer og en række ad hoc-undersøgelser af»klubgængere«. Problematiske stofbrugere Siden 70 erne har de problematiske stofbrugere vist sig at tilpasse ingredienserne i deres stofmenu i forhold til stoffernes tilgængelighed på markedet og på forskellige stadier af deres liv. De kan erstatte det ikke-tilgængelige stof med et andet, som ikke nødvendigvis behøver at være af samme type (Haw, 1993; Strang mfl., 1993; Fountain mfl., 1999). ( 53 ) Et stof anses for at være involveret i eller forbundet med dødsfaldet, hvis det viser sig at være positivt ved en toksikologitest, eller hvis det dokumenteres, at stoffet er blevet brugt forud for dødsfaldet. Der drages ikke den slutning, at stoffet er årsagen til dødsfaldet. Det kan indebære, at stoffet/stofferne var en bidragende faktor til dødsfaldet. ( 54 )Tabel 12 OL giver et eksempel på en række stoffer, der har været involveret i opiatdødsfald i Irland (onlineversion). 40

4 Udvalgte problematikker Figur 23 A Figur 23 B Kilder: % Op Opiater 16,8 % 4,7 Ko Kokain 32,4 St m 83,2 % 7,8 Stimulerende midler Hy Hypnotika 11,1 Flygtige inhalationsmidler Behandlingsefterspørgselsindikator (TDI), 2000-data fra ambulante behandlingscentre. De nationale Reitox-knudepunkters rapporter Blandingsbrug blandt klienter i behandling På europæisk plan leverer behandlingsdata information om hoved- og sidestoffer. Hovedstoffet er»det stof, der giver klienten flest problemer«( 55 ), hvorefter sidestoffet er det næstmest problematiske stof. Det europæiske informationssystem om behandling, der er baseret på protokollen for behandlingsefterspørgselsindikatoren (TDI), som registrerer op til fire stoffer brugt af hver person, kunne opfattes som en indirekte angivelse af problematisk blandingsbrug ( 56 ), selv om den er begrænset til brugere i behandling. De fleste klienter i behandling bruger sidestoffer kombineret med deres hovedstof (83,2 %) (figur 23). Mange lande rapporterer om en stigning i blandingsbruget ( 57 ). De almindeligste mønstre for problematisk stofbrug er: heroin kombineret med andre opiater, såsom afledt metadon, eller med benzodiazepin, opiater kombineret med kokain, cannabis og stimulerende stoffer eller alkohol samt kokain brugt sammen med alkohol eller stimulerende midler ( 58 ). Ha Klienter, der bruger mindst ét andet stof (n = ) Klienter, der ikke bruger et andet stof (n = ) Næstmest problematiske stof for nye klienter i behandling Hallucinogener 1,3 Fly in 0,1 Ca Andel af klienter i behandling, der bruger mere end et stof Cannabis 22,7 Al Alkohol 20,1 Brugsmønstrene ændrer sig markant blandt lande og køn. De tilgængelige data viser, at et enkelt mønster dominerer i nogle lande, mens andre har forskellige stofkombinationer. På baggrund af de tilgængelige data er der tilsyneladende ensartede mønstre i nogle lande, f.eks. i Grækenland og Italien, når det gælder fordelingen af hovedstoffer, hvor heroin bruges samtidig med hypnotika, sedativa, opiater eller cannabis. I Spanien og Nederlandene, hvor andelen af klienter, der søger behandling for kokain som hovedstof, er ret høj, forekommer kokain også hyppigt som sidestof kombineret med heroin eller stimulerende midler. Hvad kønsfordelingen angår, er blandingsbrugere i behandling fortrinsvis mænd, navnlig blandt dem, der bruger heroin blandet med opiater og kokain eller alkohol. En højere andel af kvinder findes blandt dem, der bruger stimulerende midler med cannabis, stimulerende midler samt andre stoffer (hypnotika/sedativa, flygtige inhalationsmidler) ( 59 ). Personer, der sammen med deres hovedstof bruger cannabis, er hovedsageligt mellem 15 og 24 år. Blandingsbrugere af opiater og kokain er ældre (20-39 år), og dem, der bruger andre stoffer sammen med alkohol, er de ældste blandingsbrugere i behandling ( 60 ). Ud fra de tilgængelige data kan følgende brugsmønstre identificeres blandt klienter i behandling: ældre klienter, hovedsageligt mænd, der bruger opiater som hovedstof kombineret med andre opiater eller cannabis yngre klienter, mænd og kvinder, der bruger cannabis og stimulerende midler sammen med alkohol eller andre stoffer (såsom hallucinogener) mænd under 30 år, der bruger kokain kombineret med alkohol og andre stimulerende midler mænd, år, der bruger heroin og kokain. ( 55 )I standardprotokol for behandlingsefterspørgselsindikator 2.0, punkt 14, er hovedstoffet defineret som»det stof, der forårsager klienten flest problemer«, mens det andet (= side-) stof ud over det primære stof, i punkt 19, er defineret som en angivelse af brug af flere stoffer (se adressen: ( 56 )De lande, hvor der fandtes tilgængelige data om dette emne, var: Belgien, Spanien, Grækenland, Italien, Nederlandene, Sverige og Finland. ( 57 ) Se de nationale Reitox-knudepunkters rapporter, afsnittet om Behandlingsefterspørgsel, kapitel 1, figur 6 om samtlige klienter under behandling. ( 58 )Figur 16 OL: Fælles mønstre i forbindelse med blandingsmisbrug: det mest problematiske stof brugt sammen med det næstmest problematiske stof (onlineversion). ( 59 )Figur 17 OL: Næstmest problematiske stof, fordelt på køn (% af det samlede antal, fordelt på stof) (onlineversion). ( 60 )Figur 18 OL: Næstmest problematiske stof, fordelt på alder (onlineversion). 41

5 2002 Årsberetning om Narkotikasituationen i Den Europæiske Union og Norge Figur 24 Næstmest problematiske stof, pr. land Opiater Kokain Stimulerende midler Hypnotika Hallucinogener Cannabis Alkohol Nederlandene Sverige Spanien Italien Grækenland Finland Danmark Belgien % Kilder: Behandlingsefterspørgselsindikator (TDI), 2000-data fra ambulante behandlingscentre. De nationale Reitox-knudepunkters rapporter Tabel 1 Kilde: Calafat mfl. (1999). Stofblandinger anvendt i forbindelse med fritidsbetonet stofbrug samme aften/nat Alkohol og cannabis 50,6 Alkohol og ecstasy 11,9 Alkohol og cannabis og ecstasy 10,4 Cannabis og ecstasy 8,4 Alkohol og kokain 7,8 Cannabis og ecstasy, alkohol og kokain 7,8 Cannabis, alkohol og kokain 2 % Fritidsbrugere Udbredelsen af blandingsbrug er større blandt unge i»dance«-klubmiljøer end blandt unge i andre miljøer, navnlig brugen af alkohol, cannabis og stimulerende stoffer (Calafat mfl., 1999; ESPAD, 2000). Det er også til en vis grad dokumenteret, at udbredelsen af fritidsbetonet blandingsbrug i Europa som helhed er større blandt mænd og regelmæssige brugere af cannabis end blandt kvinder og personer, der eksperimenterer med cannabis, selv om der er geografiske forskelle. En storstilet europæisk undersøgelse af stofbrugere i bestemte nattelivsmiljøer i 1998 viste, at ca. halvdelen af alle stofbrugere i techno-festmiljøet udtalte, at de kombinerede alkohol og cannabis fulgt af alkohol og ecstasy og cannabis og ecstasy (Calafat mfl., 1999). Tabel 1 viser, at fritidsbetonet stofbrug er stærkt domineret af alkohol. Størsteparten af fritidsbrugerne forbruger ikke store mængder af illegale stoffer og alkohol samtidig, men undersøgelser angiver, at andelen af personer med»alvorlige«stofbrugsmønstre stiger, og der er en voksende bekymring for sundhedsrisiciene og potentiel langsigtet skade i forbindelse med særlige fritidsstofbrugsmønstre (Club Health, 2002; Hunt, 2002; McElrath og McEvoy, 1999; Reitox). Alvorlig blandingsbrug i fritidsmiljøer er forbundet med gentagen eksponering for stoftilgængelighed og positive billeder af stofkombinationer sammen med ligestillede. Men det tunge stofmisbrug er normalt begrænset til specielle sociale begivenheder, ferieperioder eller særligt sociale og udadvendte livsfaser (Bellis mfl., 2000). Der er indberettet en stigning i heroinrygningen i nogle medlemsstater (Frankrig og Italien). I de senere år har der været særlig bekymring over, at folk, der ryger heroin, gør det for at komme ned fra ecstacy, men beviserne herfor er blandede og selvmodsigende. F.eks. kan man i undersøgelser af behandlings- og fængselsmiljøer i Irland læse, at over halvdelen af de interviewede stofbrugere havde røget heroin for at»komme ned«fra ecstasy, mens undersøgelser af fritidsbrugere og årige skoleelever viser, at heroin stadig har et meget negativt image (ESPAD, 2000). Det lokale marked Der er kun blevet udført begrænsede undersøgelser af narkotikamarkeder i EU, og det er derfor ikke muligt at levere nøjagtige oplysninger om de kombinationer af stoffer, der er tilgængelige på lokale markeder. Hvad»markedspladser«angår, er der i Det Forenede Kongerige regelmæssige mediereportager om handel med ecstasy, amfetamin, kokainpulver og cannabis i klubber og på barer for klubgængere. Forskning i Nederlandene har imidlertid vist, at mange unge klubgængere får fat i deres stoffer via venner frem for fra forhandlere. 42

6 Udvalgte problematikker Nogle af de markedspladser, der søges af dem, der køber og sælger heroin, crack-kokain og lægeordinerede stoffer (såsom benzodiazepin), er velkendte, men de er sædvanligvis adskilte fra dem, som bruges af klubgængerne. Forskellige stoffer sælges på forskellige markedspladser. Nogle koncentrerer sig om afledte lægeordinerede stoffer, mens andre primært handler med heroin og/eller crack-kokain. Hvad afledte lægeordinerede stoffer angår, udføres distributionen af et stor antal personer, der hver især sælger nogle eller alle deres egne lægeordinerede stoffer (Edmunds mfl., 1996; Fountain mfl., 1999). Indsats mod blandingsmisbrug Der kan defineres to adskilte målgrupper for indsatsen: ældre problematiske blandingsstofbrugere og unge fritidsbrugere. Ældre problematiske blandingsstofbrugere Når det gælder ældre problematiske blandingsstofbrugere, er forebyggelse af narkotikarelateret skade af betydning som følge af de eventuelle uventede konsekvenser. Budskaberne omfatter formidling til stofbrugerne af relevant viden om virkningerne af særlige stoffer og konsekvenserne af blandingsstofbrug og om, hvordan man håndterer narkotikarelaterede nødsituationer. Blandingsbrug har vist sig at være vanskeligere at behandle end enkeltstofbrug. Medlemsstaterne melder ikke om særlige behandlingsprogrammer for særlige stofkombinationer, men næsten alle tjenester er åbne for blandingsstofbrugere. Fokus er sat på adfærd frem for på stoffer. I forbindelse med akutbehandling og nedtrapning kan blandingsstofbrug være meget relevant. Kombinationen af heroin og benzodiazepin har implikationer for behandlingens effektivitet. Hvis man behandler opiatbrugen, mens den parallelle benzodiazepinbrug overses, er der risiko for at reducere substitutionsbehandlingens effektivitet, f.eks. behandling med metadon. I Det Forenede Kongerige understreger de officielle retningslinjer for lægeordinering af medicin (DHSSPS, 1999), at stimulerende midler ikke bør ordineres til blandingsstofbrugere. I alle lande undtagen Sverige består et betydeligt problem i at få andre stoffer end opiater under kontrol under medicinsk støttet behandling, f.eks. med metadon. I andre lande anses fordelen ved at have regelmæssig kontakt med stofbrugerne i forbindelse med substitutionsprogrammer helt klart for at være vigtigere end ulempen ved samtidig brug af andre stoffer. I Sverige accepteres blandingsstofbrugere imidlertid ikke i metadonbehandling, uanset hvor alvorligt deres heroinproblem måtte være. Blandingsstofbrugere får ofte diagnosticeret psykiatrisk sygelighed. Danmark, Nederlandene, Østrig og Sverige indberetter om et stort og eventuelt stigende antal blandingsstofbrugere, der bliver indlagt på psykiatriske hospitaler. Der er ikke foretaget ret mange undersøgelser af effektiviteten af behandlingen af blandingsstofbrugere. Almindeligvis forøger tilpasningen af behandlingen til det enkelte tilfælde behandlingens succes. Den britiske NTORS-undersøgelse fandt, at opiatbrugere, som var hyppige brugere af stimulerende midler ved indlæggelsen, efter et år viste markante forbedringer med hensyn til reducerede niveauer af brug af opiater og stimulerende midler (Gossop mfl., 1998). Ifølge Grækenland hævdes det inden for substitutionsprogrammerne, at behandlingsindsatsen bidrager til en reduktion af blandingsbrugen (Kethea NSPH, 2001). Udviklingen af særlige behandlingsprogrammer for specifikke grupper såsom blandingsstofbrugere anses for nødvendig i den tyske nationale rapport, og Det Forenede Kongerige foreslår, at man udbreder eksempler på god praksis. Finland udtaler, at der er behov for uddannelse, og en række aktiviteter til uddannelse af behandlingspersonalet i at behandle blandingsstofbrugere er allerede på vej. Fritidsbrugere Nogle lande (Spanien, Frankrig og Italien) har indledt brede massemediekampagner for at advare imod blandingsstofbrug i fritidsmiljøer. I Italien blev kampagnen understøttet af lokale initiativer i forbindelse med større ungdomsarrangementer. Bestemte stoffer er ikke altid nævnt, og konsekvenserne af brugen af dem er ikke klart angivet. I andre lande (Belgien, Tyskland, Nederlandene, Østrig og Det Forenede Kongerige) bliver disse sundhedsadvarsler og -råd videregivet via narkotikaarbejdere eller ligestillede og selvhjælpsgrupper. Pilletestningsprojekter kan informere brugerne om farligt eller uventet pilleindhold på stedet, i blade og på plakater eller via Internettet. I efteråret 2000 fandt det østrigske ChEck it! eksempelvis flere piller, der var solgt som ecstasy, og som indeholdt PMA/PMMA, og de hængte øjeblikkelig advarsler ud på stedet og oplyste om det via Internettet (Kriener mfl., 2001). I november 2001 leverede det nederlandske DIMS-projekt f.eks. en hurtig advarsel mod piller, der indeholdt phenylkviksølvacetat (PMA). Behandling af blandingsbrugere fra fritidsmiljøet er praktisk taget ikke-eksisterende. En af grundene hertil kan være, at de fleste narkotikatjenester kun er udstyret til at behandle opiat- og alvorlige narkotikamisbrugsproblemer. 43

7 2002 Årsberetning om Narkotikasituationen i Den Europæiske Union og Norge Politiske aspekter De ritualer og sociale kontrolforanstaltninger, blandingsmisbrugere anvender for at opnå de eftertragtede virkninger, samtidig med at de reducerer risikoen, bør undersøges nærmere for bedre at forstå de sociale og miljømæssige omstændigheder, der bidrager til risiko blandt forskellige stofbrugende grupper (Boys mfl., 2000; Decorte, 1999; Akram og Galt, 1999). Forebyggelse, navnlig i fritidsmiljøer, bør omfatte klar vejledning og rådgivning om risici i forbindelse med blandingsstofbrug. Der er brug for mere evidensbaseret viden for at fastslå den bedst mulige behandling af blandingsstofbrugere og navnlig af problematiske stofbrugere med mentale forstyrrelser. For at få en bedre forståelse af de toksikologisk-farmakologiske risici ved særlige kombinationer er det en prioritet, at klinisk arbejdende læger følger op på patienter med mistænkte narkotikaforgiftninger og leverer evidensbaseret information om akutte og langsigtede helbredsskader. Vellykket behandling I EU s narkotikahandlingsplan ( ) er det tredje strategiske mål en betydelig forøgelse af antallet af narkomaner, hvor behandlingen er lykkedes. Der findes ikke nogen samlede data på europæisk plan, der direkte kan måle niveauet for opnåelsen af dette mål. Men der er gennemført mange evalueringer over hele Europa, hvor man har undersøgt, om og hvilken slags behandling virker. Resultaterne om vellykket behandling fremlægges her, ordnet efter typen af behandling: afvænning, stoffri behandling og medicinsk støttet behandling. Succeskriterierne varierer mellem de forskellige behandlingstyper og er også forbundet med genindslusning i samfundet og resocialisering efter behandling. Afvænning Afvænning eller afgiftning anses almindeligvis som første skridt i en fuldstændig behandlingsproces. Denne indsats tager for det første sigte på at nå et stadium, hvor klienten er fysisk stoffri og ikke længere hungrer efter illegale stoffer, og for det andet sigter den på at overføre/henvise klienten til stoffri behandling. I Sverige og Finland er denne proces en forudsætning for at påbegynde metadonbehandling. Der er udført evalueringer af afvænningsbehandling i alle medlemsstater og Norge, men ikke desto mindre er det samlet set den mindst evaluerede type behandling. Samlet set har afvænningsbehandling med lægemidler, såsom naltrexon, clonidin, lofexidin og buprenorphin, vist sig effektive, når det gælder om at reducere abstinenstegn og -symptomer, selv om virkningen på forskellige former for abstinenssymptomer varierer lægemidlerne imellem (Greenstein mfl., 1997). Metadon bruges udbredt til at behandle abstinenssymptomer, selv om forskningsresultater angiver, at metadon har sin styrke i forbindelse med vedligeholdelsesbehandling. Afvænning uden brug af lægemidler, også kendt under betegnelsen»kold tyrker«, findes, selv om dens udstrækning ikke rigtig er kendt. Der er heller ikke nogen rapporter om virkningerne og resultaterne af ikkemedicinsk støttet afvænning sammenlignet med medicinsk støttet afvænning. Det nyligt opdukkede begreb hurtig afvænning med Naltrexon under fuld narkose (af og til betegnet som»turbo-afvænningsbehandling«) bør undersøges mere grundigt. I forbindelse med en behandlingsindsats i Portugal, som kombinerede behandling med naltrexon og psykoterapi, kunne der efter tre måneder ses mærkbare forbedringer i de sociodemografiske og psykologiske variabler såvel som i risikoadfærd (Costa, 2000). Et forsøg i Tyskland afgiftede metadonbrugere med naltrexon under fuld narkose. Patienternes tilfredshed var rimelig, men hele 50 % meldte om alvorligt ubehag i den første måned efter behandlingen. Seks måneder efter udskrivning havde en tredjedel af patienterne ikke brugt hårde stoffer (Tretter mfl., 2001). Selv om der er foretaget en evaluering af en række afvænningsbehandlinger, er der behov for mere dybtgående viden om, hvad der taler for og imod de forskellige måder, og om hvilken type afvænningsbehandling der bør bruges på hvilken type patient. Stoffri behandling Stoffri behandling anvender lægelig-sociale teknikker i sit mål om først at gøre klienten abstinensfri og derefter fri for stofhunger på lang sigt. Det primære succeskriterium for stoffri behandling er fuldendelse af behandlingen som planlagt stoffri, selv om andre kriterier, såsom forbedringer i mental, social og økonomisk trivsel, også er væsentlige. Vigtige, afledte virkninger er en nedgang i kriminalitet og risikoadfærd såvel som en forbedring af klientens sundhed og generelle velfærd. Evalueringer af stoffrie behandlingsindsatser har vist, at det i større eller mindre grad lykkes at nå disse mål (Gossop mfl., 2001). Evalueringsresultaterne svinger meget, men generelt set fuldender % af de klienter, der påbegynder stoffri behandling, den med succes. En dansk undersøgelse konkluderede, at afhængig af typen af stoffri behandling lå de vellykkede fuldførelsesrater på 44

NARKOTIKA I EUROPA FAKTA OG TAL Årsberetning om narkotikasituationen i Europa og Statistisk bulletin for 2006 Frigivelse: KL CET DEN

NARKOTIKA I EUROPA FAKTA OG TAL Årsberetning om narkotikasituationen i Europa og Statistisk bulletin for 2006 Frigivelse: KL CET DEN NARKOTIKA I EUROPA FAKTA OG TAL Årsberetning om narkotikasituationen i Europa og Statistisk bulletin for 2006 Frigivelse: KL. 11.00 CET DEN 23.11.2006 Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og

Læs mere

ÅRSBERETNINGEN FOR 2004: HOVEDPUNKTER

ÅRSBERETNINGEN FOR 2004: HOVEDPUNKTER ÅRSBERETNINGEN FOR 2004: HOVEDPUNKTER Tegn på fremskridt: fald i antallet af narkotikadødsfald, nye tilfælde af HIV-infektioner og heroinbrug, men voksende bekymring for stigningen i brugen af andre narkotiske

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Den europæiske narkotikarapport offentliggøres i dag narkotikaproblemet i Europa bliver»stadig mere komplekst«

Den europæiske narkotikarapport offentliggøres i dag narkotikaproblemet i Europa bliver»stadig mere komplekst« STOFFER PÅ ET EUROPÆISK MARKED I FORANDRING EMCDDA-ANALYSE 2014 Den europæiske narkotikarapport offentliggøres i dag narkotikaproblemet i Europa bliver»stadig mere komplekst«(27.5.2014, LISSABON, MÅ IKKE

Læs mere

Europaudvalget 2000 KOM (2000) 0737 Offentligt

Europaudvalget 2000 KOM (2000) 0737 Offentligt Europaudvalget 2000 KOM (2000) 0737 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.11.2000 KOM(2000) 737 endelig om ketamin i henhold til den fælles aktion vedrørende nye former

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0436 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0436 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0436 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.6.2013 COM(2013) 436 final 2013/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om at underkaste 5-(2-aminopropyl)indol kontrolforanstaltninger

Læs mere

PROBLEMATISK STOFBRUG NYE TENDENSER

PROBLEMATISK STOFBRUG NYE TENDENSER fra EU s Narkotika-agentur i Lissabon VIGTIGT: MÅ FØRST OFFENTLIGGØRES EFTER KLOKKEN 12.00 (CET) ONSDAG DEN 11. OKTOBER Årsberetning om Narkotikasituationen i EU 2000 PROBLEMATISK STOFBRUG NYE TENDENSER

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. juni 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. juni 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. juni 2015 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0021 (NLE) 10010/15 CORDROGUE 49 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Udkast RÅDETS

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.12.2015 COM(2015) 674 final 2015/0309 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om at underkaste det nye psykoaktive stof 1-phenyl-2-(1-pyrrolidin-1-yl) pentan-1-on (α-pyrrolidinovalerophenon,

Læs mere

ÅRSBERETNING NARKOTIKASITUATIONEN I DEN EUROPÆISKE UNION OG NORGE ISSN 1609-6096

ÅRSBERETNING NARKOTIKASITUATIONEN I DEN EUROPÆISKE UNION OG NORGE ISSN 1609-6096 ÅRSBERETNING 2003: NARKOTIKASITUATIONEN I DEN EUROPÆISKE UNION OG NORGE ÅRSBERETNING 2003 NARKOTIKASITUATIONEN I DEN EUROPÆISKE UNION OG NORGE ISSN 1609-6096 ÅRSBERETNING NARKOTIKASITUATIONEN I DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Årsberetning om Narkotikasituationen i Den Europæiske Union

Årsberetning om Narkotikasituationen i Den Europæiske Union ISSN 1609-6096 2001 Årsberetning om Narkotikasituationen i Den Europæiske Union E.M.C.D.D.A. Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug DA Juridisk meddelelse Denne publikation

Læs mere

En ud af fem har prøvet cannabis, og efterspørgslen efter behandlingstilbud er stigende

En ud af fem har prøvet cannabis, og efterspørgslen efter behandlingstilbud er stigende ÅRSBERETNING 2003 OM NARKOTIKASITUATIONEN I EU OG NORGE Grund til forsigtig optimisme, men det skal ikke få os til at hvile på laurbærrene, advarer Narkotikaagenturet (22.10.2003 LISSABON/FRIGIVELSE KL.

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0548 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0548 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0548 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 31.8.2016 COM(2016) 548 final 2016/0262 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om at underkaste det nye psykoaktive stof methyl-2-[[1-(cyclohexylmethyl)-1h-indol-3-

Læs mere

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen

Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen for Indberetter og Sundhedsfaglig i Myndighed SIB VBGS Anmodning Afslut (Sundhedsstyrelsens & Statens Serum Institut)

Læs mere

ISSN Årsberetning om Narkotikasituationen i Den Europæiske Union og Norge

ISSN Årsberetning om Narkotikasituationen i Den Europæiske Union og Norge ISSN 1609-6096 2002 Årsberetning om Narkotikasituationen i Den Europæiske Union og Norge DA Juridisk meddelelse Denne publikation tilhører Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015 HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration

Læs mere

Cocaine and base/crack cocaine

Cocaine and base/crack cocaine Cocaine and base/crack cocaine EMCDDA 2001 selected issue In EMCDDA 2001 Annual report on the state of the drugs problem in the European Union Kapitel 3 Udvalgte aspekter Dette kapitel kommer ind på tre

Læs mere

ÅRSBERETNING 2006: NARKOTIKAPRISER FALDER, BESLAGLÆGGELSER STIGER Narkotika i Europa nu billigere end nogensinde

ÅRSBERETNING 2006: NARKOTIKAPRISER FALDER, BESLAGLÆGGELSER STIGER Narkotika i Europa nu billigere end nogensinde ÅRSBERETNING 2006: NARKOTIKAPRISER FALDER, BESLAGLÆGGELSER STIGER Narkotika i Europa nu billigere end nogensinde (23.11.2006, LISSABON) Prisen på illegale stoffer på gaden i Europa er faldet i de seneste

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

EONN ser på baggrunden for, at et stigende antal unge behandles for brug af cannabis

EONN ser på baggrunden for, at et stigende antal unge behandles for brug af cannabis ÅRSBERETNINGEN FOR 2004:»UDVALGTE TEMAER«EONN ser på baggrunden for, at et stigende antal unge behandles for brug af cannabis (25.11.2004 LISSABON OFFENTLIGGØRELSE KL. 10.00 CET/Bruxelles tid) De specialiserede

Læs mere

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer.

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer. Notat Orientering til Socialudvalget - om undersøgelsen Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig stilling

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig stilling EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.2.2016 COM(2016) 48 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig

Læs mere

ELEKTRONISK INDBERETNING SIB 5/5 2010 VERSION 1.21

ELEKTRONISK INDBERETNING SIB 5/5 2010 VERSION 1.21 ELEKTRONISK INDBERETNING SIB 5/5 2010 VERSION 1.21 Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Datamodel... 4 SIB XML Schema... 4 SIB Beskrivelse... 6 SIB_Grundoplysninger... 6 SIB_Behandlingsforlob... 14 SIB_MedfolgendeBorn...

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1997

Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den 1.1.1996 ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling

Læs mere

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER Bilkørsel med alkohol og andre stoffer Af seniorforsker Inger Marie Bernhoft BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 49 Selv om forekomsten af alkohol hos bilister

Læs mere

Alkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister

Alkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister Alkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister Inger Marie Bernhoft, Tove Hels og Kira Janstrup Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Transport Kirsten Wiese Simonsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag Formidl 1 CRF FORSKNING CRF stort forskningsprojekt: behandlere, indsatte, fængselsbetjente Se hjemmeside Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark

Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Christian Tjagvad, Helle Petersen, Birgitte Thylstrup, Stian Biong, Thomas Clausen Introduktion Metode Resultater Introduktion

Læs mere

Drug and alcohol use among young people

Drug and alcohol use among young people Drug and alcohol use among young people EMCDDA 23 selected issue In EMCDDA 23 Annual report on the state of the drugs problem in the European Union and Norway Kapitel 3 Udvalgte problematikker Dette kapitel

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

ISSN 1609-6096 ÅRSBERETNING NARKOTIKASITUATIONEN I DEN EUROPÆISKE UNION OG NORGE

ISSN 1609-6096 ÅRSBERETNING NARKOTIKASITUATIONEN I DEN EUROPÆISKE UNION OG NORGE ISSN 1609-6096 ÅRSBERETNING 2004 NARKOTIKASITUATIONEN I DEN EUROPÆISKE UNION OG NORGE DA ÅRSBERETNING 2004 NARKOTIKASITUATIONEN I DEN EUROPÆISKE UNION OG NORGE Juridisk meddelelse Denne publikation tilhører

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.26 Artikler 19 artikler. adfærd måde som et individ eller en gruppe af individer udfører en aktivitet på Adfærd skal her forstås som aktiviteter, der kan iagttages af udøveren selv

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.10.2002 KOM(2002) 561 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter

Læs mere

EUROPÆISK NARKOTIKARAPPORT 2016: UDDRAG EMCDDA sætter fokus på nye sundhedsrisici, i forbindelse med at produkter og brugsmønstre ændrer sig

EUROPÆISK NARKOTIKARAPPORT 2016: UDDRAG EMCDDA sætter fokus på nye sundhedsrisici, i forbindelse med at produkter og brugsmønstre ændrer sig EUROPÆISK NARKOTIKARAPPORT 2016: UDDRAG EMCDDA sætter fokus på nye sundhedsrisici, i forbindelse med at produkter og brugsmønstre ændrer sig (31.5.2016, LISSABON MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES FØR KL. 10.00 WET/Lissabontid)

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, fortrukne hovedstof og kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 28.07.2004 KOM(2004) 524 endelig SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om anvendelsen af artikel 4 og 5

Læs mere

LSD, svampe og nye psykoaktive stoffer

LSD, svampe og nye psykoaktive stoffer LSD, svampe og nye psykoaktive stoffer Af Rasmus Axelsson, Sociolog og chefkonsulent i KABS, Partner i Global Drug Survey Det globale NGO Global Drug Survey indsamler hvert år erfaringer med rusmidler

Læs mere

A. Opfattelser med hensyn til alvoren af forskellige problemer i verden

A. Opfattelser med hensyn til alvoren af forskellige problemer i verden Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion KLIMAÆNDRINGER 2009 Standard-Eurobarometer (EB 71 EP/Kommissionen): Januar-februar 2009 Første resultater: Europæisk

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Ændring til Årsberetning om Narkotikasituationen i Den Europæiske Union, 2000 (den ændrede tekst er understreget)

Ændring til Årsberetning om Narkotikasituationen i Den Europæiske Union, 2000 (den ændrede tekst er understreget) Ændring til Årsberetning om Narkotikasituationen i Den Europæiske Union, 2000 (den ændrede tekst er understreget) Side 18, under underrubrikken Udviklingstendenser med hensyn til narkotikarelaterede dødsfald

Læs mere

BILAG XV-RAPPORT EN EVALUERING AF DE MULIGE SUNDHEDSRISICI FORBUNDET MED GENBRUGSGUMMIGRANULAT ANVENDT SOM FYLDMATERIALE I KUNSTGRÆSBANER.

BILAG XV-RAPPORT EN EVALUERING AF DE MULIGE SUNDHEDSRISICI FORBUNDET MED GENBRUGSGUMMIGRANULAT ANVENDT SOM FYLDMATERIALE I KUNSTGRÆSBANER. BILAG XV-RAPPORT EN EVALUERING AF DE MULIGE SUNDHEDSRISICI FORBUNDET MED GENBRUGSGUMMIGRANULAT ANVENDT SOM FYLDMATERIALE I KUNSTGRÆSBANER Sammendrag Stofnavne: stoffer i genbrugsgummigranulat anvendt som

Læs mere

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016 UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN

Læs mere

Plejestandarder for personer med leddegigt

Plejestandarder for personer med leddegigt Plejestandarder for personer med leddegigt Oversættelse til: Udfyldt af: E mail: SOC 1 Personer med symptomer på leddegigt bør have rettidig adgang til læge/sundhedsperson, der er kompetent til at stille

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling

Udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling Udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling Formålet med den sociale stofmisbrugsbehandling er, at borgeren enten opnår stoffrihed, en reduktion eller en stabilisering af stofmisbruget med henblik

Læs mere

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2004

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2004 STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens igangværende aktiviteter på stofmisbrugsområdet. Årsmøde stofmisbrugsdatabasen 2013

Sundhedsstyrelsens igangværende aktiviteter på stofmisbrugsområdet. Årsmøde stofmisbrugsdatabasen 2013 Sundhedsstyrelsens igangværende aktiviteter på stofmisbrugsområdet Årsmøde stofmisbrugsdatabasen 2013 Anya Manghezi Sektionsleder Enhed for Tilsyn og Patientsikkerhed Odense d. 30. januar 2013 Den lægelige

Læs mere

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005 STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Almen medicin 2010. Misbrug og behandling. Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling Socialforvaltningen

Almen medicin 2010. Misbrug og behandling. Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling Socialforvaltningen Almen medicin 2010 Misbrug og behandling dagsorden De forskellige stoffer/symptomer Brug misbrug afhængighed Psykiatri/Misbrug Hvem er det der søger behandling Cases Lidt paragraffer Organisation/Struktureret

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik * UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik * UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik FORELØBIG 2002/0098(CNS) 11. november 2002 * UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Rådets henstilling om forebyggelse

Læs mere

Stofmisbrugere i behandling 2000

Stofmisbrugere i behandling 2000 Stofmisbrugere i behandling 2000 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, direkte tlf. 33 48 75 74 Dette er en opgørelse over stofmisbrugere, der var i behandling i løbet af 2000. Opgørelsen kan sammenlignes

Læs mere

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0387/2002),

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0387/2002), P5_TA(2002)0594 Beskyttelse af forsøgsdyr Europa-Parlamentets beslutning om Rådets direktiv 86/609/EØF om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål (200/2259(INI)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

Mads Uffe Pedersen. Nye målgrupper af udsatte unge hvad betyder det for rusmiddelbehandlingen? KL s Rusmiddelkonference 2015

Mads Uffe Pedersen. Nye målgrupper af udsatte unge hvad betyder det for rusmiddelbehandlingen? KL s Rusmiddelkonference 2015 Nye målgrupper af udsatte unge hvad betyder det for rusmiddelbehandlingen? Mads Uffe Pedersen KL s Rusmiddelkonference 2015 Centre for Alcohol and Drug Research, Aarhus University Unge sammenlignet med

Læs mere

Internationale erfaringer med love om røgfri miljøer

Internationale erfaringer med love om røgfri miljøer Internationale erfaringer med love om røgfri miljøer Jørgen Falk, chefkonsulent Høring om lov om røgfri miljøer, 11. oktober 2010 Disposition Status på udviklingen i de sidste 10 15 år EU-landenes lovgivning

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, KVARTAL BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

ZA5563. Flash Eurobarometer 330 (Young People and Drugs) Country Questionnaire Denmark

ZA5563. Flash Eurobarometer 330 (Young People and Drugs) Country Questionnaire Denmark ZA5563 Flash Eurobarometer 330 (Young People and Drugs) Country Questionnaire Denmark EUROBAROMETER 2011 Youth attitudes on drugs D1. Køn [SPØRG IKKE AFMÆRK DET KORREKTE] Mand... 1 Kvinde... 2 D2. Hvor

Læs mere

Evidensbaseret behandling i den virkelige verden. Om kvalitet i indsatsen overfor stofmisbrugere

Evidensbaseret behandling i den virkelige verden. Om kvalitet i indsatsen overfor stofmisbrugere Evidensbaseret behandling i den virkelige verden. Om kvalitet i indsatsen overfor stofmisbrugere Social Højskole Odense 13/11 2007 Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Indhold

Læs mere

MDMA - hvordan - er vigtigere end danskerne tror viser Global Drugs Survey 2017

MDMA - hvordan - er vigtigere end danskerne tror viser Global Drugs Survey 2017 MDMA - hvordan - er vigtigere end danskerne tror viser Global Drugs Survey 2017 Af Sociolog Rasmus Axelsson, Chefkonsulent i KABS og Adam Winstock, Psykiater og grundlægger af GDS Global Drug Survey har

Læs mere

ZA5947. Flash Eurobarometer 401 (Young People and Drugs) Country Questionnaire Denmark

ZA5947. Flash Eurobarometer 401 (Young People and Drugs) Country Questionnaire Denmark ZA97 Flash Eurobarometer 0 (Young People and Drugs) Country Questionnaire Denmark FL0 - Youth Attitudes on Drugs - DK D Hvad er din alder? (SKRIV NED - HVIS "ØNSKER IKKE AT SVARE" KODE '99') D Respondentens

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes) Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012: HØJDEPUNKTER 1

ÅRSBERETNING 2012: HØJDEPUNKTER 1 ÅRSBERETNING 2012: HØJDEPUNKTER 1 EU's Narkotikaovervågningscenter udtrykker bekymring over et komplekst marked for centralstimulerende stoffer og store mængder pulvere og piller (15.11.2012, LISSABON

Læs mere

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012 AARHUS UNIVERSITET JUNI 20121 DØGNBEHANDLING - OKT.2010 - JAN.2012 BIRGITTE THYLSTRUP UNI VERSITET TAK TIL Morten Hesse og Sidsel Schrøder for samarbejdet Klienterne Medarbejdere på de involverede institutioner

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

GÅHJEMMØDE DET VOKSENDE HASHMISBRUG TITEL 1

GÅHJEMMØDE DET VOKSENDE HASHMISBRUG TITEL 1 GÅHJEMMØDE DET VOKSENDE HASHMISBRUG TITEL 1 20-06-2014 UNGE HASHBRUGERE I BEHANDLING Margaretha Järvinen TITEL 2 20-06-2014 Baggrund Nyindskrevne i misbrugsbehandling: Hash hovedstof for 73% i 2011 (30%

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2011 KOM(2011) 138 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE

Læs mere

FÆLLESINDHOLD FOR REGISTRERING AF STOFMISBRUGERE I BEHANDLING

FÆLLESINDHOLD FOR REGISTRERING AF STOFMISBRUGERE I BEHANDLING FÆLLESINDHOLD FOR REGISTRERING AF STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2010 Fællesindhold for registrering af stofmisbrugere i behandling Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S sst@sst.dk

Læs mere

Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes stofpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens institutioner.

Læs mere

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 19. december 2002 PE 319.380/1-25 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til betænkning (PE 319.380) Catherine Stihler om

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ***I UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET ***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 5. december 2002 FORELØBIG 2002/0217(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel

Læs mere

FLASH! PREP IN EUROPE ONLINE-UNDERSØGELSEN: FØRSTE RESULTATER COORDINATION GROUP STUDY GROUP UNAIDS

FLASH! PREP IN EUROPE ONLINE-UNDERSØGELSEN: FØRSTE RESULTATER COORDINATION GROUP STUDY GROUP UNAIDS FØRSTE RESULTATER COORDINATION GROUP STUDY GROUP APPROVED BY SUPPORTED BY UNAIDS 2 HVAD ER PREP? PrEP (Pre-Exposure Prophylaxis) er en hiv-forebyggende metode, hvor hiv-negative personer tager hiv-medicin

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere