SUNDHOLM DOKUMENTATIONSRAPPORT. Cafédelen
|
|
- Marcus Olesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 T E R T N E C S T E T I V AKTI SUNDHOLM DOKUMENTATIONSRAPPORT Cafédelen
2 Udført og skrevet af Pia Schertiger, cand.mag. & ph.d. Redigeret af Lotte Walther Skyt, cand.mag. December 2010 Redigeret sommeren 2011 Aktivitetscentret Sundholm Center for Opsøgende Arbejde Socialforvaltningen Københavns Kommune Sundholmsvej København S. Web: Foto: Stock.XCHNG Layout og grafik: Jacob Bruun, TryKKeriet.
3 indhold 1. Indledning Introduktion ved Aktivitetscentret Sundholms leder June Baasch-Larsen Opbygning og Fokus Baggrund for dataindsamling Caféen Karakteristik af Caféens brugergruppe Kønsfordelingen, Statistik og tabel fra SFIs Hjemløserapport 2009, Nøgletal fra Aktivitetscentrets dag- og nat Café Aldersfordeling og køn Andelen af hjemløse, andre bo-former og egen lejlighed Varigheden af hjemløseperiode, Caféens målsætning Årsagen til at komme i Caféen Antal af misbrugere og typen af misbrug Brugerens aktiviteter udenfor Caféen Caféen som værested Caféen som spisested: Behov og kvalitet Caféen som sovested: Soveforhold & nattero Caféen som socialt samlingssted Caféen som socialpædagogisk redskab til afklaring og integration Hvem, der anbefaler Caféen Caféens evne til at engagere brugere i dialog Caféens faglige kompetencer Konklusion Kildehenvisninger...25
4 4 ndledning 1. Indledning Forord Nærværende rapport baserer sig på brugerundersøgelsen som gennemførtes i efteråret 2010, på baggrund af et ønske om at tage temperaturen og vurdere kvaliteten af Caféen, et tilbud under Aktivitetscentret Sundholm. Caféen er et værested med nødovernatning. Caféen fungerer både som alternativ til at sove på gaden, som netværkssted og som tilbud med råd, vejledning og fokus på brobygning og kontakt med det øvrige hjælpesystem. Rapporten er udarbejdet på baggrund af individuelle samtaler med 30 personer, som ved samtalernes gennemførelse var brugere af Caféen under Aktivitetscentret Sundholm.
5 5 Samtalerne har været gennemført som karakter af kvalitative interviews og omkring spørgsmål, som kan belyse og danne grundlag for at vurdere kvaliteten af Caféens tilbud. Der er ikke tale om akademisk undersøgelse efter kriterier for videnskabelig redelighed. Rapporten kan således ikke tages til indtægt som forskning og indebærer betydelig usikkerhed om den faktiske effekt. Rapporten bygger på brugernes udsagn og egenoplevelse af Caféen, Aktivitetscentret Sundholm. Rapporten er udarbejdet til intern brug for at vurdere og udvikle kvaliteten af Caféen, med udgangspunkt i brugernes erfaringer og udtalelser. Alligevel synes resultaterne at indikere resultater, som er særdeles interessante og som kan danne grundlag for egentlig forskning. Aktivitetscentret Sundholm mener, at rapporten således kan være af interesse for andre og vælger derfor at mangfoldiggøre rapporten til ekstern brug også dog med førnævnte forbehold om validiteten. Aktivitetscentret Sundholm håber at rapporten kan inspirere og danne grundlag for samarbejde om mere grundig forskning til gavn for udviklingen og kvalificeringen af væresteder generelt. God læselyst
6 Introduktion Målgruppe: Aktivitetscentret Sundholms målgruppe er særligt udsatte voksne, som har svært ved at magte livet. Livet har budt på mange svigt af andre, inklusiv én selv i perioder af livet har mange været præget af hjemløshed, og mange har kæmpet og kæmper med afhængighed af forskellige rusmidler, som kan omfatte alt fra alkohol til injektion af heroin og kokain. Samtidig er der flere, som er psykisk sårbare eller sindslidende. Målgruppen er således kendetegnet ved svære og omfattende problemstillinger, som også betyder at løsninger er omfattende og ofte komplicerede. Beskæftigelsen i Aktivitetscentret henvender sig dog primært til mennesker i målgruppen, som samtidig benytter Caféens nødovernatning, Sundholms øvrige botilbud eller personer, som inden for det sidste års tid har benyttet botilbuddene 10 år på bagen! Denne undersøgelse er lavet på Caféens 10 års jubilæum. Den viser en Café, som arbejder mod konkrete mål og opnår dem. Caféens primære opgaver vejledning og rådgivning er der stor tilfredshed omkring og brugerne er også meget tilfredse med de medarbejdere, som de møder. Det tillidsskabende arbejde er i centrum virker og der skabes derfor mulighed for forandring. De fysiske rammer har ikke ændret sig synderligt på de 10 år og det er også her, at brugerne udtrykker stor utilfredshed samarbejdet med forvaltningen omkring projekt Trygge Natcaféer giver her rigtig god mening, da det giver os mulighed for at optimere de fysiske forhold, så vi også kan opnå brugernes tilfredshed på dette punkt. Der er med stolthed, at denne rapport sendes ud og jeg håber, at alle medarbejdere kan se deres egen indsats i resultaterne samt i udtalelserne fra brugerne. June Baasch-Larsen Insititutionsleder Aktivitetscentret Sundholm Socialforvaltningen Københavns kommune September 2011
7 Opbygning og Fokus Der er udarbejdet to rapporter, én for hver af Aktivitetscentret Sundholms kerneområder: Caféen: Det ene kerneområde er den daglige sociale cafédrift. Her er udgangspunktet indledning, etablering og vedligeholdelse af kontakt og tillid, omsorg, samt brobygning til det øvrige hjælpesystem. Caféen har ligeledes en netværksfunktion, dvs. det er et sted, hvor folk kan mødes socialt over et billigt måltid mad. I nattetimerne udvides Caféens tilbud ved, at man kan få en gratis soveplads for natten i lavtærskelform. Caféen er i den forbindelse normeret til 30 overnattende. Beskæftigelsen: Det andet kerneområde er daglige beskæftigelsestilbud på de forskellige værksteder. Her er udgangspunktet, at man igennem forskellige beskæftigelsestilbud bidrager og udvikler kompetencer til livet, stabilitet, fællesskab og et indhold i livet. Caféen er som regel det sted folk i første omgang møder personalet på Aktivitetscentret Sundholm og for senere i visse tilfælde at blive sluset ind på værkstedsafdelingerne. Da rapportens materiale (brugerundersøgelserne) blev indsamlet var Aktivitetscentret normeret til 48 sociale beskæftigelsespladser og 5 varierende vejlednings- og afklaringspladser via projekt FA II. Pladserne fordelte sig på 6 værksteder: Cykelværkstedet, Terrænvedligehold, Multiværkstedet (kreativt), Grundlæggerne (Håndværk), Rengøringen og i Caféen (Køkkenet).
8 8 Budget 2011 forårsagede imidlertid en besparelse som gjorde det nødvendigt at Aktivitetscentret fik en ny struktur. Strukturen beskrives sidst i rapporten. Den største forskel mellem de to forskellige sæt skemaer til brugerundersøgelserne af Cafédelen på den ene side og værkstedsdelen på den anden side, er: Mere fokus på boligsituationen i brugerundersøgelsen til Caféen Mere fokus på soveforholdene i brugerundersøgelsen til Caféen Mere fokus på maden i brugerundersøgelsen i Caféen Mere fokus på miljø (arbejdsmiljø & fællesskab) i brugerundersøgelsen til værkstedsdelen Mere fokus indirekte på personalet i brugerundersøgelsen til værkstedsdelen Mere fokus på og udvikling i forhold til misbrug og boligsituation i brugerundersøgelsen til værkstedsdelen Grunden til disse forskelle skal findes i, at Caféens brugere er mindre stabile og deres ophold ikke er af samme varighed som brugerne af værkstedsdelen. Dertil kommer det forhold, at brugerne af Caféen ofte er hjemløse og derfor ikke har adgang til en seng og et køkken i eget regi og derfor spiser og sover i Caféen Baggrund for dataindsamling: Undersøgelsen af Caféen er blevet til ved, at caféens forskellige medarbejdere har gennemgået vedlagte spørgeskema med et bredt udsnit af de brugere, Caféen har haft i et tidsrum på ca. 1 måned fra september 2010 til oktober Det er der kommet 30 besvarelser ud af. Samtidig bygger rapporten på det statistiske materiale, som Caféen kontinuerligt producerer ved forskellige dokumentationsformer, f.eks. opgørelse af antal overnattende, flow og så videre. Denne del præsenteres indledningsvis som nøgletal fra Caféen, sammen med en præsentation af Caféens målsætninger. Hvor det findes relevant foretages kobling mellem de gennemførte samtaler og Caféens øvrige statistik. Det fremgår dog tydeligt når resultater fra de 30 samtaler, sammenlignes eller på anden vis kobles til Aktivitetscentret Sundholm øvrige dokumentationsmateriale For hurtigt at opridse resultaterne er det statistiske materiale præsenteret som grafiske lagkager dér, hvor det har været muligt.
9 Caféen 2. Caféen Cafeens målsætning i forbindelse med ophold i Caféen: Når man i Caféen møder nye brugere, så skal Caféens personale præsentere sig og fortælle om de handlemuligheder Caféen har, allerede den første aften Hvis brugerne ønsker hjælp skal man inden for de første 7 dage have taget en afklarende samtale, omkring hvilken form for hjælp der efterlyses, samt en eventuel tid med socialrådgiverfunktionen som er i Caféen Inden for 14 dage, skal Caféen have taget kontakt ud af huset i de sager der ønskes/er påkrævet. Størstedelen af de brugere som kommer i Caféen i Aktivitetscentret på Sundholm har været hjemløse i gennemsnit mellem 1-10 år af deres liv. Når brugerne kommer til Caféen får de, hvis de ønsker det, hjælp til at bygge deres liv op igen på en sober og konstruktiv måde, via en professionel faglig tilgang fra personalegruppen i Caféen, som samtidig yder nærhed og omsorg for den enkelte bruger i situationen. Det vil dermed sige, at det arbejde Caféen udfører, bidrager til, at brugerne hurtigt kommer videre med deres liv, får styr på deres økonomi og boligsituation. Derfra kan der gøres tiltag til at brugerne tilbydes en plads i den sociale beskæftigelse, hvis den enkelte bruger måtte ønske dette. Nøgletal for Aktivitetscentrets Natcafé 2010 Antal besøgende hele 2010: personer på 365 nætter Antal overnattende hele 2010: personer Besøgende pr. nat 2010: 84 personer Overnattende pr. nat 2010: 29,5 personer Antallet er rimelig konstant for start og slut for året, hvilket giver et flow på 390 personer eller at omkring 1068 personer pr. døgn kommer igennem og videre fra caféen. Natcaféens normerede antal personer på 30 overnattende skiftes dermed 13 gange pr. år, hvilket giver en gennemsnitlig opholdstid i caféen på under en måned.
10 10 Nøgletal for Aktivitetscentrets Dagcafé 2010 Antal besøgende hele 2010: personer på 260 dage Besøgende pr. dag hele 2010: 75 personer Ved optællinger tælles en person kun én gang pr. nat eller pr. dag. Det vil sige at antallet af totale besøg væsentligt overstiger ovenstående tal, da det er normalt at den samme bruger besøger caféen flere/mange gange i løbet af et døgn. Ifølge den interne statistik som Caféen selv udfører, har det gennemsnitlige antal cafébesøg været på 11 % kvinder og 89 % mænd pr. nat inklusiv overnattende igennem hele Gennemsnitligt antal cafebesøg i natcafé pr. nat inkl. overnattende i 2010 Mænd Kvinder
11 11 Statistik fra SFIs Hjemløserapport SFI s Hjemløserapport fra 2009 viser at hovedparten af de, der befinder sig i en hjemløshedssituation, er mænd. 78 % er således mænd, mens kun 22 % er kvinder. I 2007 var andelen af kvinder 20 % Særligt blandt dem, som overnatter på gaden eller på en natvarmestue, er langt hovedparten mænd, med henholdsvis 86 % og 83 %. Andelen af kvinder blandt gadesoverne er steget fra 10 % til 14 % fra 2007 til Hjemløse fordelt på efter køn, særskilt for hjemløshedssituation. Procent og antal. Hjemløshedssituation Mænd Kvinder I alt procent I alt antal Gaden Natvarmestue Herberg Hotel Familie/venner Udslusning Kriminalforsorg Hospital Andet Uoplyst I alt Anm.: Internt bortfald: Tallene og tabellen er fra SFIs Hjemløserapport 2009 s. 37.
12 12 po/rgeskema Spørgeskemaundersøgelse i Caféen Karakteristik af Caféens brugergruppe og aldersfordeling af denne Den størst repræsenterede aldersgruppe af de adspurgte udgøres af personer mellem år. Den anden næststørste gruppe er aldersgruppen mellem år. Ud af de adspurgte er der kun 60 % der ville oplyse deres alder. Det var alle mænd, der ikke ville svare. Mænd år år år år Andelen af hjemløse, andre bo-former og egen lejlighed Ikke overraskende er hovedparten af de mennesker, der kommer i Cafeen hjemløse og hovedformålet med at komme i caféen er, at overnatte dér. Men der er også en forholdsvis stor andel som har egen lejlighed og kommer i Caféen af andre årsager for eksempel det sociale netværk og for at spise et måltid mad. Boform Hjemløse Bocenter/herberg Egen lejlighed
13 Varigheden af hjemløseperiode Som det fremgår af modellen har en overraskende høj andel (knap 65 %) været hjemløse i mellem 3-10 år. Ca. 25 % har været hjemløse i 1-3 år og de resterende 10 % har været hjemløse i perioder under et år. Caféen har altså en overvejende andel af hjemløse, som er meget ressourcekrævende i form af behandling, indslusning og integration. Det interessante i denne forbindelse er at, ifølge nøgletallene fra 2010 står der, at en bruger gennemsnitligt opholder sig i Caféen i en måned, for så at blive sluset ud til andre instanser, såsom herberg eller bosted. Caféen synes således, at være forbundet med markant og hurtig forandring af livsvilkår, når man benytter Caféen. Hjemløseperiode 0-1/2 år 1/2-1 år 1-3 år 3-5 år 5-10 år Årsagen til at komme i Caféen Størstedelen kommer i Caféen for at sove og spise, hvilket ikke er overraskende, eftersom samme procentdel oplyste, at de var hjemløse. Men der er også andre årsager, der vejer noget. For eksempel kommer den lille andel, der har egen lejlighed, blandt andet for det sociale samvær. Andre kommer for at få hjælp af personalet (til f.eks. at læse og besvare breve fra kommunen), bruge computeren, se tv eller læse avisen. Årsager For at sove og spise For socialt samvær For at bruge faciliteter For at få vejledning af personale
14 Antal af misbrugere og typen af misbrug Halvdelen af de adspurgte har et alkohol- og hashrelateret misbrug. Næsten 1/3 har et narkotikarelateret stofmisbrug. Resten (ca. 20 %) erklærer sig afhængighedsfrie. Til et følgespørgsmål om man selv mener, at ens misbrug er et problem, svarer 1/3 at det er det ikke. Halvdelen af de adspurgte med et misbrug mener, at det er et problem for dem at være misbrugere. De resterende svarer, at det ved de ikke. Misbrug Kun alkohol Kun hash Blandingsmisbrug Stoffer mm. Afhængighedsfri Uoplyst Brugerens aktiviteter udenfor Caféen Næsten 1/3 af Caféens brugere benytter sig af muligheden af at sælge Hus Forbi, som Caféen distribuerer. Næsten halvdelen begår kriminalitet af én eller anden art, når de ikke opholder sig i Caféen. Den resterende andel tigger, opholder sig på biblioteket eller har fået arbejde på en af værkstedsafdelingerne. Af den andel, der begår kriminalitet (tyveri og ulovligt salg) svarer lidt over 2/3, at de gør det fordi, de skal skaffe penge til deres misbrug. De der begår kriminalitet af voldelig art, svarer, at det er fordi de keder sig eller fordi, de er påvirkede. Livet uden for kontoret Kriminalitet, tyveri Kriminalitet, vold Kriminalitet, ulovligt salg Salg af Hus Forbi Gaden/landevejen Biblioteket Arbejde på værkstederne Tiggeri
15 Caféen som værested Caféen som spisested: Behov og kvalitet Med undtagelse af den meget lille andel af brugere, der får 3 måltider om dagen, får de fleste (2/3 del) brugere i caféen ét måltid i gennemsnit om dagen. Den sidste 1/3 er ligeligt fordelt mellem de brugere, der kun får mad 2-3 gange om ugen og de, der får 2 måltider mad om dagen. Det giver det ene måltid mad om dagen stor betydning i forhold til næring. Antal måltider pr. dag/uge 1 gang om ugen 2 gange om ugen 3 gange om ugen 2-3 gange om ugen
16 16 Næsten 3/4 af Caféens brugere er enten meget tilfredse (de fleste) eller tilfredse med maden. De nævner for eksempel, at der er meget variation og flere mener, at maden er det bedste ved Caféen. Den sidste 1/4 fordeler sig på flere poster. Nogle mener, at maden kunne være bedre, andre at den er dårlig og andre igen har ikke prøvet maden. De, der mener den kunne være bedre, nævner at der skal være mere grøn salat, flere vitaminer, proteiner og større portioner. De, der mener maden er dårlig, mener, at maden er for dyr, portionerne er for små og, at der skulle være gratis kaffe eller refill. Personalet roses flere gange af alle grupper for at være søde og servicemindede. Madens kvalitet Meget god God Kunne være bedre Dårlig Ved ikke Caféen som sovested: Soveforhold & nattero Cirka lidt over halvdelen mener at, natteroen svinger fra ro og orden til mindre uro i løbet af natten. Det er forventeligt, at der vil være en del uro eftersom sovesituationen befordrer, at man ligger rimeligt tæt, side om side, på madrasser på gulvet. Der er dog også lidt under halvdelen af brugerne, der udtrykker stor beklagelse omkring manglende nattero. De nævner sang, råben skænderier og slagsmål, som elementer, der gør det svært at sove. 8 af dem udtaler direkte, at man skal være meget påvirket for at kunne sove. Nattero Ro og orden Mindre uro Larm Umuligt at sove
17 17 1/ 4 mener, at soveforholdene er ok. Resten mener, at soveforholdene er dårlige og direkte elendige. Begrundelserne for denne kritik er, at madrasserne er i meget dårlig stand, at de lugter af urin og alkohol og, at man ligger for tæt. Ét forslag, der går igen, er at man laver en form for køjesenge med nye eller vaskede madrasser. Desuden er der et flertal, der mener, at man skal tvinge overnattende brugere i bad inden de kan få en madras udleveret. Soveforhold Ok Dårlige Elendige Caféen som socialt samlingssted Næsten 3/4 af brugerne mener, at miljøet er meget godt eller godt. Når de bliver bedt om at uddybe eller begrunde dette, svarer de fleste, at det er, fordi personalet er meget positivt indstillet og hjælpsomme. Knap 1/4 mener, at miljøet er dårligt. Når de bliver bedt om, at uddybe dette, svarer halvdelen af dem, at det er på grund af klientellet. Den anden halvdel svarer, at det er, fordi der er larm (råben), ballade (slagsmål) og ildelugtende mennesker. Miljøet i Caféen Meget godt Godt Kunne være bedre Dårligt
18 18 Lidt over halvdelen af brugerne mener ikke, at have oplevet vold eller hørt trusler om vold. Flere giver som begrundelse, at de holder sig for sig selv, så derfor skal svaret altså ses i det lys, at de personligt ikke selv har oplevet at blive truet eller at blive involveret i et voldeligt optrin. Resten fordeler sig nogenlunde ligeligt på enten at have oplevet at blive truet eller direkte have været involveret i et voldeligt optrin. Vold i Caféen Ingen vold Trusler om vold Oplevet vold Det er bemærkelsesværdigt, at så stor en procentdel (ca. 40 %) af brugerne ikke mener, at vold kan undgås. De begrunder det med, at klientellet generelt er af en sådan art, at vold konstant vil opstå enten fordi folk er så mentalt skadet, at de har en kort lunte og et paranoidt udsyn eller fordi de er så påvirkede, at de hurtigt bliver vrede og aggressive. Den mindre andel, der mener, at man rent faktisk godt kan undgå vold og/eller trusler om vold nævner, at der skulle være overvågning og mere politi rundt om præmisserne udenfor Caféen, da det er her volden først og fremmest sker. De voldelige optrin, der foregår indenfor Caféens vægge kan undgås mener de fleste, hvis der gøres brug af flere sanktioner og afvisninger af tydeligvis påvirkede og aggressive mennesker. Kan vold undgås Ja, måske Nej Ved ikke
19 Caféen som socialpædagogisk redskab til afklaring og integration Hvem, der anbefaler Caféen Det er meget udtalt, at Caféens brugere har kendskab til Caféen og at de kommer fra konkrete anbefalinger hjemløse imellem (2/3 af Caféens klientel). De resterende har hørt om Caféen fra andre natsteder i København og Døgnvagten. Der er altså tale om, at kendskabet til Caféen især er baseret på et førstehåndskendskab. De, der overvejende anbefaler stedet, er ikke fra kommunale tiltag, men fra mennesker, der selv har været fysiske brugere af Caféen. Typen af kendskab Døgnvagten Andre natsteder Gaden Nettet
20 20 BILLEDE Caféens evne til at engagere brugere i dialog Halvdelen af brugerne svarer, at de er blevet tilbudt hjælp. 1/4 svarer, at de ikke har behov for hjælp. Det betyder dog ikke, at denne gruppe ikke har fået tilbudt hjælp, men fordi de ikke har oplevelsen af at have brug for hjælp, svarer de således. Den anden 1/4 fordeles ligeligt på de, der selv aktivt har spurgt om hjælp og de, der ikke har spurgt om hjælp, men som heller ikke er blevet spurgt af personalet. De supplerer med begrundelsen, at de føler sig overset. Dette kan der være mange grunde til. Efter et opfølgende tjek på én af de adspurgte, viste det sig, at man fra personalets side, har forsøgt at hjælpe ham, men at hans krav og behov, er uden for Caféens rækkevidde. Blandt andet havde han mistet et barn i sit hjemland i Afrika, og dette var én af de ting, han gerne ville have hjælp til udover penge til en eftersøgning i Afrika. Typen af dialog Har selv spurgt om hjælp Er blevet tilbudt hjælp Nej, kan selv Nej, føler mig overset
21 Caféens faglige kompetencer Vejledning og råd givet i forbindelse med boligsituation og økonomi fylder ikke særligt overraskende meget. Afvænning og psykiatrisk hjælp fylder mindre. Dette har at gøre med, at de fleste brugere ikke kan overskue at starte på afvænning og/eller et psykiatrisk forløb før efter man har fået en afklaring på bolig og økonomi. En besvarelse har flere steder nævnt mere end én type råd. Flere af besvarelserne har således nævnt, at de har fået råd og vejledning i mere end én kategori. Modellen oven for giver derfor blot et omrids af de typer spørgsmål, der mest tynger de enkelte brugere. Typen af råd og vejledning Boligsituation Beskæftigelse Økonomi Afvænning Psykiatrisk hjælp Andet Halvdelen er meget tilfreds med de råd og vejledning, som de har fået. Yderligere er en 1/4 tilfredse med de råd og vejledning, de har fået. Den sidste 1/4 fordeler sig på de, der mener, at de er direkte dårlig, og de, der mener den kunne være bedre. Det skal nævnes, at de adspurgte primært er i starten af et forløb i Caféen, og det er derfor ikke muligt at vide med sikkerhed, hvad resultatet af de råd og den vejledning Caféens personale har været behjælpelige med. Dette er til gengæld muligt i forbindelse med værkstedsafdelingerne, og der skal derfor henvises til rapporten om disse, da brugerne af værkstedsafdelingerne som regel først har været brugere af Caféen. Kvaliteten af råd og vejledning Meget god God Kunne være bedre Dårlig
22 22 ESUMé 3. Resumé og Konklusion Hvem kommer i Caféen: Ud af de adspurgte brugere i Caféen var den størst repræsenterede aldersgruppe mellem år. Den anden næststørste gruppe er aldersgruppen mellem år. Ca. 80 % af dem, der kommer i caféen er hjemløse. De resterende bor i bocenter, herberg eller lejlighed. Af den del, der svarede, at de var hjemløse havde 65 % været hjemløse i mellem 3-10 år. Ca. 25 % har været hjemløse i 1-3 år og de resterende 10 % har været hjemløse i perioder under et år. Størstedelen, dvs. 80 % kommer i Caféen for at sove og spise. Men der er også andre årsager, f.eks. socialt samvær og personalets vejledning. Misbrug: Ca. 50 % af de adspurgte har et alkohol og hash relateret misbrug. Ca. 30 % har et narkotikarelateret stofmisbrug. Resten (20 %) erklærer sig afhængighedsfrie. Beskæftigelse: Ca. 30 % af de adspurgte benytter sig af muligheden for at sælge Hus Forbi, som Caféen distribuerer. Ca. 50 % begår kriminalitet af én eller anden art, når de ikke opholder sig i Caféen. De resterende (20 %) tigger, opholder sig på biblioteket eller har fået arbejde på værkstederne. Maden: Med undtagelse af den meget lille andel af brugere, der får 3 måltider om dagen, får ca. 70 % af brugere i caféen ét måltid i gennemsnit om dagen. Næsten 75 % af de adspurgte er enten meget tilfredse (de fleste) eller tilfredse med maden. De resterende 25 % er knapt så tilfredse. Soveforhold: Ca. lidt over 50 % mener at, natteroen svinger fra ro og orden til mindre uro i løbet af natten. De resterende mener, at der er for lidt nattero. 25 % mener, at soveforholdene er ok. Resten mener, at soveforholdene er dårlige og direkte elendige. Miljøet: Næsten 75 % af de adspurgte mener, at miljøet er meget godt eller godt. Knap 25 % mener, at miljøet er dårligt. Når de bliver bedt om, at uddybe dette, svarer halvdelen af det er på grund af klientellet (f.eks. larm, ballade og slagsmål).
23 23 Vold: Ca. 55 % af de adspurgte har ikke oplevet vold eller lignende i Caféen, men de resterende 45 % har oplevet vold eller trusler om vold. Ca. 40 % af brugerne ikke mener, at vold på Sundholms præmisser kan undgås. 35 % svarer ved ikke, mens ca. 25 % mener, at det vold godt kan undgås. Kendskab til Caféen: Ca. 70 % af de adspurgtes kendskab til Caféen kommer fra konkrete anbefalinger hjemløse i mellem. De resterende har hørt om Caféen fra andre natsteder i København og Døgnvagten. Hjælpen i Caféen: Ca. 50 % af de adspurgte svarer, at Caféens medarbejdere har henvendt sig direkte til dem og tilbudt dem hjælp, som de har taget imod. De resterende fordeler sig på de, der ikke vil have hjælp (ca. 25 %), de der selv har spurgt om hjælp (13 %) og de (ca.12 %), der føler sig overset. Størstedelen af den hjælp, der bliver ydet er rådgivning og vejledning i forbindelse med bolig og økonomi. Næst herefter er det råd om afvænning og psykiatrisk hjælp. Ca. 75 % er meget tilfredse til tilfredse med de råd og den vejledning, som de har fået. De resterende mener, det kunne være bedre. De lange linjer: De adspurgte kommer i Caféen for at sove og for at får et måltid mad. Mange kommer også for at møde fællesskabet og være en del af det sociale samvær i Caféen. Køkkenet og maden har et stort fokuspunkt. Køkkenet i Caféen står for hovedernæringen for de fleste af brugerne da mange kun spiser det ene måltid om dagen, som de køber dér.
24 24 Derudover beskrives det, at 50 % af de adspurgte af Caféen begår kriminalitet, hvilket er mange, men sammenholdes det med brugerne af Værkstedsafdelingerne falder kriminaliteten, når de arbejder hver dag. Det sammen gør sig gældende for misbruget. Det synes derfor muligt at trække en positiv linje på flere aspekter i brugernes liv, når de starter i Caféen og derefter vælger, at arbejde på Værkstedsafdelingerne. Størstedelen af de brugere som kommer i Caféen i Aktivitetscentret på Sundholm har været hjemløse i gennemsnit mellem 1-10 år af deres liv, og når brugerne kommer til Caféen får de, hvis de ønsker det, hjælp til at bygge deres liv op igen på en sober og konstruktiv måde, via en professionel faglig tilgang fra personalegruppen i Caféen, som samtidig yder nærhed og omsorg for den enkelte borger i situationen. På den baggrund synes det arbejde som Caféen udfører at bidrage til, at brugerne relativt hurtigt kommer videre med deres liv, får styr på deres økonomi og boligsituation. Derfra kan der gøres tiltag for at brugerne tilbydes en plads i den sociale beskæftigelse, hvis den enkelte bruger måtte ønske dette. Kobling til rapport om Aktivitetscentret Sundholms værkstedsafdelinger Køkkenet fremstilles i begge rapporter som væsentlig, i det køkkenet står for hovedernæringen for de fleste af brugerne. Hovedparten af brugerne af både Café og Værksteder har hørt om tilbuddene fra deres eget netværk. De fleste af brugerne fra Værkstedsafdelingerne har hørt om tilbuddet, da de overnattede i Caféen. 50 % af brugerne af Caféen begår kriminalitet, hvilket er mange, men sammenholdes det med brugerne af Værkstedsafdelingerne falder kriminaliteten, når de arbejder hver dag. Det sammen gør sig gældende for misbruget. Der kan derfor trækkes en positiv linje på flere aspekter i brugernes liv, når de starter i Caféen og derefter vælger, at arbejde på Værkstedsafdelingerne. Det viser en kontinuerlig sammenhæng i Aktivitetscentret Sundholm, som ikke altid er synlig. Det viser også, at det først er muligt for hovedparten af brugerne at indgå forløb på værkstedsafdelingerne, når de har fået et akut boligtilbud. I begge kerneområder er det gennemgående, at der er stor tilfredshed blandt brugerne med tilbuddene. Trivselsundersøgelsen for medarbejderne i 2010 havde samme udfald og det er nærliggende, at kæde de to ting sammen. En god og sund institution skal vise positivt udfald på både brugersiden samt hos medarbejderne det skal tilføjes, at året for undersøgelserne, er det år, hvor institutionen var underlagt den største besparelse hidtil.
25 KILDER 4. Kildehenvisninger: 25 Internt Kildemateriale: Caféen, 30 brugerinterviews, 2010 Værkstederne, 50 brugerinterviews, 2010 Eksternt kildemateriale: Grundlæggerne: Erfaringer og resultater med et aktiveringsprojekt for de mest socialt udsatte voksne i København, Malene Lind, Københavns Kommune, Socialforvaltningen, Et holdepunkt i hverdagen og noget at tage sig til, Dorrit Pedersen, Københavns Kommune, Socialforvaltningen, Projektkontoret, 2006 Billeder fra Hverdagen, Preben Brandt og Mette Kirk, AFK Forlaget, Tiggeri i København En sociologisk undersøgelse, Lotte Sangstad, Projekt Udenfor, Udelukkende Velfærd, Preben Brandt, Gyldendal, Tak til: En stor tak skal lyde til alle de brugere som har deltaget i undersøgelsen og som har muliggjort tilblivelsen af denne. Derefter skal siges en stor tak til cand. mag. og ph.d. Pia Schertiger som er den bærende kraft i tilblivelsen af undersøgelsen, samt til cand. mag. Lotte Walther Skyt som med snilde har redigeret undersøgelsen til den form den har i dag.
26 efter 26 skrift Efterskrift: Aktivitetscentret Sundholms organisering anno 2011 Budgetaftalen i Københavns kommune 2011 medførte betydelige besparelser i Aktivitetscentret, hvilket også medførte organisatoriske ændringer i Aktivitetscentret. Aktivitetscentret har nu 3 afdelinger som er Caféen, Cykelværkstedet og Den Flexible Beskæftigelse. Caféen og Cykelværkstedet er forblevet intakte, men man har valgt at sammenlægge 4 værksteder til én enhed, det drejer sig om værkstederne terræn, rengøringen, grundlæggerne og multiværkstedet som nu er blevet til Den Flexible Beskæftigelse. Et beskæftigelsestilbud som har til formål at få medarbejderne og brugerne til at arbejde tættere sammen, samt at øge fleksibiliteten og mangfoldigheden i beskæftigelsestilbuddene. Efter omstruktureringen er Aktivitetscentret blevet beskåret til 33 beskæftigelsespladser, hvoraf Cafeen har 2 beskæftigelsespladser i køkkenet og Cykelværkstedet har 5 pladser. Den Flexible Beskæftigelse er normeret til 26 beskæftigelsespladser.
27
28 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen December 2011
SUNDHOLM. værkstedsdel DOKUMENTATIONSRAPPORT. Den generelle
T E R T N E C S T E T I V AKTI SUNDHOLM DOKUMENTATIONSRAPPORT værkstedsdel Den generelle Udført og skrevet af Pia Schertiger, cand.mag. & ph.d. Redigeret af Lotte Walther Skyt, cand.mag. December 2010
Læs mereAktivitetscentret Sundholm
Aktivitetscentret Sundholm Dokumentationsrapport efterår 2018 2 3 Indhold Resumé s. 5 Aktivitetscentrets mål s. 6 Beskæftigelse s. 8 Misbrug s. 10 Bolig s. 12 Socialudvalgets undersøgelse s. 13 4 5 Resumé
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereSide2. Dokumentationsrapport forår 2016
Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad
Læs mereHJEMLØSHED I DANMARK NATIONAL KORTLÆGNING
HJEMLØSHED I DANMARK 2017. NATIONAL KORTLÆGNING Lars Benjaminsen 4 HJEMLØSHEDENS OMFANG OG UDVIKLING I dette kapitel beskriver vi omfanget af hjemløsheden i Danmark, fordelt på de otte situationer, der
Læs mereOrientering om landsdækkende kortlægning af hjemløshed i Danmark 2019
Punkt 5. Orientering om landsdækkende kortlægning af hjemløshed i Danmark 2019 2019-073558 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering, Statusnotat vedr. Byens rum og socialt udsatte,
Læs mereHjemløse på forsorgshjem og herberger
Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og
Læs mereSammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.
Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år
Læs mereSide2. Dokumentationsrapport efterår 2017
Side2 Side3 Indhold RESUME s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 9 BOLIG s. 11 SOCIALUDVALGETS UNDERSØGELSE s. 12 Side4 Resumé Denne rapport viser, i tråd med tidligere undersøgelser,
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mereForsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger
Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs merePLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE
PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.
Læs mereHjemløseområdet udviklingen og fremtiden, med fokus på psykisk syge. Psykiatrifaggruppen - DS 6. December Fredericia
Hjemløseområdet udviklingen og fremtiden, med fokus på psykisk syge Psykiatrifaggruppen - DS 6. December Fredericia Hvem er vi? Kirkens Korshær DK Kirkens Korshær Hvad laver Kirkens Korshær? Hjemløsheden
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet
Læs mere2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.
2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske
Læs mereUndersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune
Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode
Læs mereÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007
NOTAT LARS BENJAMINSEN ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007 Der er i Århus kommune i alt registreret 337 hjemløse i hjemløsetællingen, uge 6 2007, svarende til 0,11 % af
Læs mereEfteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild
Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs mereÅbningstider mandag til fredag har vi åbent Fremmøde gennemsnitligt pr. dag: 35-45
Dialogskema halvårlig evaluering af Cafe Dagmar Dato: 21. november 2018 Deltagere: Daglig leder Mikkel Benzner, Kirkens Korshær Ringsted og frivillighedskonsulent Trine Testmann, Ringsted Kommune Cafeen/Varmestuen:
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereKvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.
Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende socialt 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende
Læs mereBedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden
Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen
Læs mereStatistisk oversigt Spørgeskema resultater
Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion
Læs mereKFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding
KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og
Læs mereKvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.
Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende
Læs merePårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011
Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4
Læs mereHjemløshed i Danmark 2017
Hjemløshed i Danmark 2017 Hjemløsheden stiger fortsat Fra 6.138 personer i 2015 til 6.635 personer i 2017. Andelen af hjemløse kvinder er steget Procentandel af kvinder, særskilt for aldersgrupper Alder
Læs mereNotat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.
Notat Projekt nr. 118 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 22.november 2007 Godkendt d. 11.december 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:
Læs mereHjemløse og hjemløsetælling 2013
Hjemløse og hjemløsetælling 2013 for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Lotte Kragelund Tilbudsleder Center for Rusmidler, Omsorg og Støtte, Center for Psykiatri og Handicap Sted:
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET
Læs mereAnker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling
Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society Anker Fjord Hospice - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende Dokumentation & Udvikling April 2014 Indhold Indledning... 1 Resume... 1 Karakteristik af de
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI
Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk 13. september 2010 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2016 Center for Kræft
Læs merePsykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet
ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit
Læs mereSociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv
Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,
Læs mereResume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013
Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre
Læs mereInterview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune
Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Juli 2018 Undersøgelsesmåned: Juni 2018 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse... 2 Formål
Læs mereBorgerevaluering af Akuttilbuddet
Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar
Læs mereIntroduktion til det socialpolitiske område
Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling) SOU Alm.del Bilag 34 Offentligt Introduktion til det socialpolitiske område Serviceloven og Familieretten 19. august 2015 Minikonference for Social- og
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit
Læs mereMændenes Hjem. Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser. Ivan Christensen
Mændenes Hjem Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser Ivan Christensen Den åbne stofscene kan enkelt defineres som et sted (gade, plads, park, etc.,) hvor flere stofbrugere har socialt
Læs mereHjemløshed i Danmark Lars Benjaminsen, VIVE
Hjemløshed i Danmark 2019 Lars Benjaminsen, VIVE Opbremsning i hjemløsheden i 2019 efter stigende tendens fra 2009-2017 7000 6000 5000 4000 3000 2000 Andet Kortvarige udslusningstilbud Familie og venner
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 17 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 5 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 14 Amager Vest s. 20
Læs mereDenne opfølgningsrapport giver et overblik over udviklingen i borgernes situation over tid i metodeforløbet.
Esbjerg / CTI August-september 2012 Opfølgningsrapport Indledning Denne opfølgningsrapport giver et overblik over udviklingen i borgernes situation over tid i metodeforløbet. Rapporten viser f.eks., hvordan
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 17 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 5 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 14 Amager Vest s. 20
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION
HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk
Læs mereN OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774
N OTAT KL's spørgeskemaundersøgelse vedr. socia l- pædagogisk bistand til deltagelse i aktivit e- ter, ferie og udflugter for borgere på kommunale bosteder mv. 1. Indledning KL har på baggrund af dialog
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011
Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering 2016
Undervisningsmiljøvurdering 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Metode... 3 1.2.1 Dataindsamling... 4 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen... 4 2.1. Generel tilfredshed...
Læs mereo I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke
UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 OMRÅDET OMKRING ENERGIVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET
Læs mereEn rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.
En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers
Læs mereMaj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning
Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2016 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mereUndersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed
Notat 6. august 2018, opdateret 1. november 2018 MEB+JT+NP Side 1 af 18 Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Dansk Socialrådgiverforening (DS) gennemførte i 2017 en undersøgelse blandt vore medlemmer
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereSkoleKom brugerfeedback 2012
SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes
Læs mereÅbningstider mandag til fredag har vi åbent Fremmøde gennemsnitligt pr. dag: 24-42
Dialogskema halvårlig evaluering af Cafe Dagmar Dato: 3. juli 2018 Deltagere: Daglig leder Mikkel Benzner, Kirkens Korshær Ringsted og frivillighedskonsulent Trine Testmann, Ringsted Kommune Cafeen/Varmestuen:
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2018
Brugertilfredshedsundersøgelse 2018 Spørgeskemaundersøgelse af borgernes tilfredshed med støtte efter Lov om social service 83. Brugertilfredshed i hjemmeplejen 2018 Tønder kommune HR Baggrund og metode...2
Læs mereEvalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år
: 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg
Læs mereEvaluering af arrangementet 75 års fødselsdag
Evaluering af arrangementet 75 års fødselsdag Indledning og formål Ringkøbing-Skjern Kommune fejrede for andet år i træk fødselsdag for alle borgere over 75 år. Arrangementet fandt sted fire steder i kommunen
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 ROMALT OG HORNBÆK BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET
Læs mereEn fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads.
16. januar 2014 Vold i psykiatrien FOA har i dagene 3.-12. januar 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om vold blandt medlemmer, der arbejder i psykiatrien. 792 medvirkende oplyste, at de arbejder
Læs mereTilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers
Randers Kommune - Familieafdelingen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers 2008 November 2008 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED TILSYN...3 2. METODE...3 3. TILSYNSBESØG PÅ KRISECENTRET...3
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 KRISTRUP BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereInterview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune
Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Oktober 2017 Undersøgelsesmåned: September 2017 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse...
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01
Læs mereInterview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune
Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Juli 2017 Undersøgelsesmåned: Juni 2017 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse... 2 Formål
Læs mereUndersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro
1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum
Læs mereUnge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser
Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.
Læs mereHan Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup
Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse
Læs mereUnge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb
Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.
Læs mereEvaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter
Social og Sundhed Sagsnr. 205111 Brevid. 1417478 Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter 27. marts 2012 Baggrund Byrådet besluttede den 30. marts 2011 at samle
Læs mereVejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne
BRUGER INDFLYDELSE DK Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne Spørgeskema til at måle forandringer på syv områder, når sociale tilbud arbejder med Om spørgeskemaet Mange bo- og dagtilbud arbejder
Læs mereAARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019
AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 INDHOLD 3 BAGGRUND OG FORMÅL 4 HOVEDKONKLUSIONER 5-7 RESPONDENTERNES BAGGRUND 8-12 AARHUS EN GOD BY FOR ALLE 13-15 TRIVSEL OG ENSOMHED 16-19
Læs mereNotat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed.
Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed. 1. Foreninger og frivillighed i Vordingborg Kommune 1.1 Fakta om undersøgelserne Anbefalinger i dette notat
Læs mereDansk Psykolog Forening. Samarbejde med forsikringsselskaber og netværksfirmaer 2017
Dansk Psykolog Forening Samarbejde med forsikringsselskaber og netværksfirmaer 2017 AFRAPPORTERING AF UDVALGTE DELE AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT SELVSTÆNDIGE PSYKOLOGER I ÅRENE 2015, 2016 OG 2017
Læs merePårørendetilfredshedsundersøgelse 2017
Pårørendetilfredshedsundersøgelse 2017 Beboernes netværk er en væsentlig resurse ift. samarbejdet med beboerne, og samtidig er der en stor sikkerhed, tryghed og tillid for beboerne i at have en god kontakt
Læs mereGenerelle oplysninger
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereElever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads
Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereFritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014
Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereRanders Krisecenter Aftalemål Januar 2019
Randers Krisecenter Aftalemål 2019-20 Januar 2019 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs mereAnmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00
TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune sammen med en repræsentant her fra aflagt tilsynsbesøg
Læs mereFamilierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater
Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.
Læs mere