Kapitel 9. Sundhedsadfærd

Transkript

1 Kapitel 9 Sundhedsadfærd

2 Kapitel Sundhedsadfærd Sundhedsadfærd forstås som den del af livsstilen, der har mulige konsekvenser for den enkelte persons sundhed og helbred. Der kan være tale om tilsigtede eller utilsigtede konsekvenser. Der kan være tale om målrettede og bevidste handlinger, og der kan være tale om mere vanemæssig adfærd, som udføres uden egentlige overvejelser om dens sundhedsmæssige eller helbredsmæssige konsekvenser. Specielt, når man skal vurdere udviklingen i befolkningens sundhedsadfærd, er det vigtigt at foretage følgende skelnen: Sundhedsadfærd kan betragtes som en epidemiologisk risikofaktor, hvor det er vigtigt at kunne konstatere objektivt og præcist, i hvilken udstrækning den enkelte person udfører sundhedsfremmende, fysiske aktiviteter i et vist anbefalet omfang eller udsætter sig for helbredsrisici f.eks. i form af rygning af et vist kvantum tobak, i form af indtagelse af en vis mængde fedt i maden osv. Det er vigtigt i denne sammenhæng at kunne registrere, hvor store doser af de forskellige risici, befolkningen udsættes for. Det er derimod uden interesse i denne sammenhæng, hvad motivet for adfærden er, eller om personen er vidende om de evt. helbredsmæssige risici, der pådrages. Sundhedsadfærd kan imidlertid også betragtes i et psykologisk-socialpsykologisk perspektiv, hvor det er væsentligt at forstå, hvilket motiv og hvilken begrundelse, der evt. er for adfærden. Det er vigtig viden ved tilrettelæggelse af sundhedsfremmeindsatser, at et realistisk mål måske bør være at opnå, at den enkelte begynder blot at overveje at ændre sin adfærd i sund retning. For eksempel er det vist, at der i en periode, hvor der ikke er konstateret ændringer i det gennemsnitlige indhold af fedt i danskernes kost, samtidig er sket en væsentlig stigning i andelen af danskere, der prøver at undgå fedt i maden (Osler et al 1990). Disse to perspektiver er illustreret i figur Den beskriver to dimensioner: For det første sundhedsadfærdens grad af erkendt målrettethed i forhold til sundhed, og for det andet adfærdens grad af hensigtsmæssighed i forhold til at opnå eller bevare sundhed. Hvis adfærden er målrettet, udføres den for at opnå sundhed eller for at undgå sygdom. Imellem disse poler kan så at -adfærden placeres. Det er handlinger, vi gør på vanemæssig basis eller ud fra andre motiver end sundhedsmæssige, men hvor vi samtidig, som en slags efterrationalisering, kan sætte handlingen ind i et sundhedsmæssigt per- Figur Model for sammenhængen mellem vaner, sundhedsadfærd og sygdomsadfærd. f.eks. immobilisering som egenomsorg Målrettet mod sundhed (sundhedsadfærd/sygdomsadfærd) For at -adfærd Så at -adfærd f.eks. fysisk træning for at undgå ryggener Hensigtsmæssig adfærd f.eks. stillesiddende beskæftigelse f.eks. cykle til og fra arbejde Ikke målrettet (vane) Kilde: Kjøller et al

3 Kapitel 9. spektiv. Så at -adfærden kan måske bruges som strømpil for ændringer i holdninger, normer og viden over tid. Jo flere, der kan og vil koble adfærden til sundhedsaspektet, desto mere fremtrædende er sundhedsaspektet. Den målrettede adfærd er bestemt af den enkeltes evne eller kapacitet til at håndtere et givet problem eller belastning, herunder en række health-beliefs, som f.eks. den oplevede trussel af belastningen, værdien af at gøre noget ved det samt holdningen til værdien af at være sund. Det ideale mål for en sundhedspædagogisk indsats er således, at sundhedsmæssigt målrettede og hensigtsmæssige handlinger på lang sigt socialiseres til vaner, der ikke nødvendigvis er målrettede for den enkelte, samtidig med at den høje grad af sundhedsmæssig hensigtsmæssighed bevares. Konsekvenser af uhensigtsmæssig sundhedsadfærd Sundhedsadfærdens betydning for danskernes sundhedstilstand er blevet bekræftet gennem analyserne af stagnationen i danskernes middellevetid, der har vist, at det primært er en mere usund livsstil i Danmark end i mange andre lande, der kan forklare stagnationen i middellevetid. Også når det drejer sig om forskelle i dødelighed mellem forskellige sociale grupper, kan sundhedsadfærd og livsstil give et bidrag til forklaringen. Således blev der i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten om social ulighed (Sundhedsministeriet 2000) foretaget analyser af betydningen af rygning, alkoholbrug, fysisk aktivitet og kostvaner for de sociale forskelle i dødelighed. Data til analyserne kom fra det såkaldte DANCOS-register (Danish National Cohort Study), hvor data fra sundheds- og sygelighedsundersøgelserne fra 1987, 1991 og 2000 er blevet koblet til forskellige andre sundheds- og sygdomsrelaterede registre, herunder Dødsårsagsregistret. Der er blevet foretaget analyser af dødeligheden i perioden blandt de personer, der blev interviewet i En lang række analyser bekræfter kendt viden om, at der er større dødelighed blandt personer, der var rygere i 1987, blandt personer der havde enten intet alkoholbrug eller et stort alkoholbrug, blandt personer der ikke var fysisk aktive, blandt overvægtige og blandt personer, der ikke prøvede at spise sundt. Eftersom der også sås klare sociale forskelle mht. sundhedsadfærd, var spørgsmålet: Hvor meget af en evt. social Figur Risiko for død med og uden kontrol for livsstilsfaktorer, opdelt på udvalgte uddannelsesgrupper. Kilde: Sundhedsministeriet

4 Kapitel 9. forskel i dødelighed kan forklares under henvisning til forskelle i livsstil og sundhedsadfærd. Figur viser, hvorledes der er forskelle mellem forskellige uddannelsesgrupper mht. dødelighed. Forskellen er udtrykt gennem beregning af en odds-ratio, hvor gruppen uden erhvervsuddannelse er referencegruppe. Der ses en meget klar tendens til, at dødeligheden er større for de personer, der ikke har nogen eller kun har en kort uddannelse, sammenlignet med dem, der har en lang uddannelse. Der er kontrolleret for den indflydelse på dødeligheden, der måtte komme fra, at der var forskellige køns- og alderssammensætninger i de forskellige uddannelsesgrupper. Dernæst er der foretaget en beregning af dødelighedsrisikoen, hvor der er taget højde for, at der er forskellig sundhedsadfærd i de forskellige grupper. Det fremgår af figuren, at dødelighedsrisikoen reduceres, når der foretages denne korrektion, men der er stadig en klar social forskel i dødelighed (Juel 1999). Mere detaljerede målinger af evt. ændringer i livsstil og sundhedsadfærd ville måske kunne forklare lidt mere af forskellen, men det er klart, at der er flere faktorer, der bidrager til de sociale forskelle, herunder de levekår man lever under og den sociale arv. Det er bl.a. for at forbedre disse analysemuligheder, at designet af SUSY-2000 er ændret fra alene at være en tværsnitsundersøgelse til også at indeholde et forløbsundersøgelseselement. Hvad skal der til for at ændre sundhedsadfærd? Der bliver ofte rejst kritik af sundhedskampagnernes angiveligt manglende effekt på befolkningens livsstil og sundhedsadfærd, og der bliver stillet forslag om mere målrettede, opsøgende, restriktive og intensive ændringsmetoder. Logikken bag denne kritik synes at være, at når der ikke fra den ene dag til den anden ses en ændring i adfærden, så er det udtryk for en dårlig kampagne. Denne holdning glemmer, at sundhedsadfærd er bundet i det enkelte menneskes liv og sociale omgivelser og er ikke - eller kun til en vis grad - bestemt af, om personen ved, om det er sundt eller usundt, det vedkommende gør, og dernæst handler rationelt ud fra en sådan viden. Det er i det hele taget heller ikke sikkert, at ønsket om et sygdomsfrit og langt liv har så høj prioritet hos danskerne. F.eks. viste en undersøgelse fra 1991 (Kjøller et al 1993), at befolkningen blandt en række livsværdier prioriterede gode familieforhold øverst på listen (81%), mens godt fysisk helbred blev prioriteret på anden pladsen (54%) og god kontakt til venner og bekendte samt godt psykisk helbred på en delt tredje plads med henholdsvis 38% og 37%. Undersøgelse af danskernes værdier viser ikke markante ændringer i perioden (Gundelach 2002). Mange forskellige forhold spiller ind på udviklingen af en hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, og der er udviklet mange teorier og modeller til forklaring og som støtte for udvikling af sundhedspædagogiske og sundhedsfremmende tiltag (Due & Holstein 1998). En af modellerne lægger vægt på de sociale arenaers betydning og de normer, der udvikles her (Wold et al 1994). Teorien kan illustreres med et par eksempler fra danske undersøgelser af børns og unges sundhedsadfærd. Figur Andele af børn der ryger i forhold til rygning blandt venner og i hjemmet. Rygning blandt venner Kilde: Holstein et al 1990 Rygning i hjemmet Andel rygere nej 0 4 nej 1 10 nej ja 0 56 ja 1 65 ja

5 Kapitel 9. Figur viser, at andelen af rygere blandt børn er meget lav, hvis ingen af deres kammerater ryger, og hvis ingen i deres familie eller hjem gør det. Hvis der er nogen i hjemmet, der ryger, så stiger andelen af rygere blandt børnene, men hvis der også er nogle af kammeraterne, der ryger, så stiger andelen blandt de undersøgte børn, der ryger, drastisk. Helt op til 76%. Det ser ud til, at der udvikles normer blandt børnene om rygning, som er med til at øge rygeforekomsten (Holstein et al 1990). Et lignende fænomen sås i en undersøgelse blandt gymnasie- og HF-elever samt elever på faglige uddannelser. I nogle af de klasser, der blev undersøgt, var andelen af eleverne, der røg under 20%, medens der var andre klasser, hvor rygerandelen var over 70%. Det er illustreret i figur Flest klasser havde den gennemsnitlige rygerandel. Det blev derefter undersøgt, om der var sammenfald med en række andre faktorer i klassen, som evt. ville kunne forklare, at der i nogle klasser var mange rygere og i andre få rygere. Det var imidlertid ikke muligt at forklare den store variation, som også kunne findes på de enkelte skoler. Endnu et tegn på, at der er gruppe- og normative processer i gang, der er med til at styre de unges adfærd (Nielsen 1998). Figur Fordeling af klasser på gymnasie/hf/faglige uddannelser efter andel rygere. Kilde: Nielsen

6 Kapitel Indsats for at bevare eller forbedre helbredet I dette afsnit belyses psykosociale perspektiver af sundhedsadfærd til forskel fra de mere epidemiologiske perspektiver, hvor man ser på sundhedsadfærd som risikofaktor. Det er de former for adfærd, den enkelte udøver for at opnå en helbreds- eller sundhedseffekt. Det er imidlertid ikke sikkert, at adfærden har den ønskede effekt. Og det er heller ikke sikkert, at personens oprindelige tilskyndelse, anledning eller motiv for den pågældende adfærd var at opnå en helbredseffekt. Som nævnt spiller normer og gruppeprocesser en vigtig rolle for formningen af en persons adfærd. Dvs. man kan sagtens forestille sig, at personer tillægger sig en adfærd for at leve op til en gruppes normer f.eks. på en arbejdsplads, i en skoleklasse eller i en familie, uden at der indgår en overvejelse, om den pågældende adfærd er sund eller usund. Udefra ser det ud som målrettet sundhedsadfærd, og når man efterfølgende spørger personen, om han eller hun gør noget for helbredet eller sundheden, så kan man forvente, at den form for adfærd bliver nævnt, idet svarpersonen efterfølgende er blevet opmærksom på den evt. sundhedsfremmende effekt af enten at tillægge sig eller ophøre med den pågældende adfærd. Det var den form for adfærd, der blev benævnt så at - adfærd. At man tror, at egen indsats har betydning for helbred og sundhed (locus of control), er en vigtig forudsætning for, at sundhedsformidlere, sundhedspædagoger m.fl. kan motivere befolkningen til selv at ændre på deres sundhedsadfærd, således at man ikke er nødt til at anvende tvangs- og restriktive foranstaltninger. For at få et billede af de former for adfærd, som befolkningen udfører med det formål eller med den tanke, at adfærden skal eller kan være sund, er der stillet spørgsmål, netop om man gør noget for at opnå et godt helbred, samt om man tillægger egen indsats en betydning. Det giver et billede af befolkningens opmærksomhed og tilskyndelse til at leve sundt mere end af den eksakte mængde eller omfang af helbredsskadelig adfærd. I tabel ses det, hvorledes mænd og kvinder har svaret vedrørende deres indsats for at forbedre eller bevare deres helbred. Der er anført sammenlignelige resultater for 1987, 1994 og I nogle tilfælde er der ikke anført resultater, da der ikke har været sammenlignelige tal tilgængelige. Der er en meget stor andel, som mener, at deres egen indsats for at bevare eller forbedre deres helbred er særdeles vigtig. Lidt flere kvinder end mænd har denne opfattelse (66,1% af kvinderne og 61,5% af mændene). Endnu større andele angiver, at de også gør noget. Ca. 2/3 af både mænd og kvinder angiver, at de dyrker motion eller er fysisk aktive af hensyn til deres helbred. Andelen har været stigende siden Også meget store andele angiver, at de spiser sund kost. Her er der dog en klar forskel mellem mænd og kvinder, idet kun 48,3% af mændene mod 67,9% af kvinderne angiver dette. Det er også relativt store andele, der siger, at de ikke ryger af helbredsgrunde, medens det er klart færre, der angiver, at de enten ikke drikker alkohol eller begrænser alkoholbrug af hensyn til helbredet. Men denne andel har været meget klart stigende siden Der er også spurgt om mere psykosociale faktorer om man sørger for at leve mindre stresset, at få tilstrækkeligt med søvn og at holde kontakten med venner og bekendte. Inden for alle disse områder er der sket en markant stigning. F.eks. var det i ,1% af mændene, der angav, at de sørgede for at holde kontakten med venner og bekendte. I 2000 var dette fordoblet: 26,4%. En tilsvarende stigning ses hos kvinderne. Det er markant, at der er sket en så kraftig stigning inden for de psykosociale områder. Det kunne være et tegn på, at befolkningen har udvidet deres sundhedsbegreb fra et snævert, omfattende de traditionelle risikofaktorer, kost, motion, rygning og alkohol til et bredere, omfattende trivsel, velvære og samvær. 312

7 Kapitel 9.1 Mænd Indsats for at bevare eller forbedre helbredet Tror egen indsats er særdeles vigtig ,5 Gør noget for at bevare helbredet - 75,2 78,5 Dyrker motion/er fysisk aktiv 52,7 59,4 63,7 Spiser sund kost 39,3 42,3 48,3 Spiser mindre 4,1 2,7 5,6 Ryger ikke - 25,9 30,7 Forsøger at holde op med at ryge 8,4 4,1 4,7 Drikker ikke alkohol - 2,4 2,9 Begrænser alkoholforbrug 7,6 8,0 16,3 Sørger for at leve mindre stresset - 6,9 13,9 Sørger for at få tilstrækkeligt med søvn 12,1 11,8 20,3 Sørger for at holde kontakten med venner og bekendte - 13,1 26,4 Tabel Andel der aktivt gør noget for at bevare eller forbedre helbredet i 1987, 1994 og Procent. Kvinder Indsats for at bevare eller forbedre helbredet Tror egen indsats er særdeles vigtig ,1 Gør noget for at bevare helbredet - 84,4 86,9 Dyrker motion/er fysisk aktiv 53,3 61,6 67,8 Spiser sund kost 59,4 63,4 67,9 Spiser mindre 6,5 4,9 7,6 Ryger ikke - 28,9 34,6 Forsøger at holde op med at ryge 7,7 4,1 5,5 Drikker ikke alkohol - 4,0 4,7 Begrænser alkoholforbrug 5,4 7,6 16,9 Sørger for at leve mindre stresset - 10,3 17,9 Sørger for at få tilstrækkeligt med søvn 17,5 18,8 26,9 Sørger for at holde kontakten med venner og bekendte - 22,0 32,5 313

8 Kapitel 9.1 Andel der mener at egen indsats for helbredet er særdeles vigtig Percentage who believe their own efforts to stay healthy are very important 314

9 Kapitel 9.1 Tillægger egen indsats for helbredet særdeles vigtig betydning 63,8% mener, at egen indsats for helbredet er særdeles vigtig. Flere kvinder (63,7%) end mænd (67,8%) tillægger egen indsats for helbredet særdeles vigtig betydning. Tillæggelse af betydning af egen indsats for helbredet. Egen indsats særdeles vigtig 63,8% Egen indsats vigtig 28,3% Egen indsats af nogen betydning 5,5% Egen indsats ikke vigtig 1,8% Ved ikke/uoplyst 0,6% Socioøkonomisk gruppe: Forekomsten er højest blandt funktionærer I (77,4%) og II (75,7%), blandt selvstændige uden (68,4%) og med (67,8%) ansatte og lavest blandt ikke-faglærte (56,7%) og faglærte (60,7%) arbejdere. Samlivsstatus: Forekomsten er lavest blandt enker/enkemænd og blandt ugifte. Køn og alder: Der er flere kvinder (66,1%) end mænd (61,5%), som tillægger egen indsats særdeles vigtig betydning. Forekomsten er højest blandt de årige og årige kvinder og lavest blandt de ældste mænd (42,3%) og kvinder (35,7%). Uddannelse: Jo længere uddannelse desto højere er andelen, der tillægger egen indsats særdeles vigtig betydning. Således tillægger 76,7% af dem med mindst15 års uddannelse egen indsats særdeles vigtig betydning i forhold til 44,1% blandt dem med højest ni års uddannelse. Amt: I forhold til landsgennemsnittet er der en lavere forekomst af personer, som tillægger egen indsats særdeles vigtig betydning i Sønderjyllands, Storstrøms, Ribe, Roskilde og Århus amter. Der er en højere andel i hovedstadsområdet, Frederiksborg, Vestsjællands og Nordjyllands amter. Andel der mener at egen indsats for helbredet er særdeles vigtig i Procent. 315

10 Kapitel 9.1 Andel der dyrker motion/er fysisk aktiv for at bevare eller forbedre helbredet Percentage who exercise to stay healthy or to improve their health 316

11 Kapitel 9.1 Dyrker motion/er fysisk aktiv for at bevare eller forbedre helbredet 65,8% dyrker motion/er fysisk aktiv for at bevare helbredet. 67,8% kvinder og 63,7% mænd. Der er sket en stigning hos både mænd og kvinder. Samlivsstatus: Forekomsten er lavest blandt samlevende og blandt separerede/skilte. Køn og alder: 67,8% kvinder og 63,7% mænd dyrker motion/er fysisk aktiv for at bevare helbredet. For mænd falder andelen med stigende alder. Blandt kvinder er billedet mere usystematisk. Kun godt 1/3 af de ældste kvinder siger, at de dyrker motion for at bevare eller forbedre helbredet. Uddannelse: Jo længere uddannelse jo højere er andelen, som dyrker motion/er fysisk aktiv for at bevare helbredet. Således motionerer 78,3% af dem med mindst 15 års uddannelse for at bevare eller forbedre helbredet i forhold til 52,3% blandt dem med højest ni års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Forekomsten er højest blandt funktionærer I (77,2%) og II (74,1%) og lavest blandt ikke-faglærte (55,3%), faglærte arbejdere (59,8%) og blandt arbejdsløse (61,3%). Amt: I forhold til landsgennemsnittet er forekomsten lavere i Sønderjyllands, Storstrøms og Vestsjællands amter. Den er højere i Københavns og Frederiksberg Kommuner og Fyns Amt. Udvikling: Der er sket en stigning hos både mænd og kvinder, men stigningen er størst for de årige og for de 67+ årige. Andel der dyrker motion/er fysisk aktiv for at bevare eller forbedre helbredet i 1987, 1994 og Procent. 317

12 Kapitel 9.1 Andel der spiser sund kost for at bevare eller forbedre helbredet Percentage who eat healthy food to stay healthy or to improve their health 318

13 Kapitel 9.1 Spiser sund kost for at bevare eller forbedre helbredet 58,3% spiser sund kost for at bevare eller forbedre helbredet. Flere blandt kvinder (67,9%) end blandt mænd (48,3%). Der er sket en stigning fra 1987 (49,6%) til 1994 (53,3%) og en yderligere stigning frem til år Samlivsstatus: Forekomsten er højest blandt de gifte (61,2%). Alle de andre grupper har klart lavere andele. Køn og alder: Der er flere kvinder (67,9%) end mænd (48,3%), som spiser sund kost for at bevare eller forbedre helbredet. Forskellen gælder for alle aldersgrupper, dog mest udtalt for aldersgrupperne op til 79 år. Blandt de ældste kvinder ses en noget lavere andel, der spiser sund kost, end blandt de yngre kvinder. Uddannelse: Jo længere uddannelse desto højere er andelen, som spiser sund kost for at bevare eller forbedre helbredet. Således tilstræber 70,6% af dem med mindst 15 års uddannelse at spise sundt i forhold til 47,6% blandt dem med højest ni års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Forekomsten er højest blandt funktionær I (65,8%) og funktionær II (66,2%) og lavest blandt ikke-faglærte arbejdere (47,3%). Amt: I forhold til landsgennemsnittet er der færre som tilstræber at spise sundt for at bevare eller forbedre helbredet i Fyns, Sønderjyllands, Vejle og Ringkøbing amter, mens der er flere i hovedstadsområdet, Frederiksborg og Nordjyllands amter. Udvikling: Der er sket en stigning fra 1987 (49,6%) til 1994 (53,3%) og en yderligere stigning frem til år 2000 (58,3%). Stigningen er især markant hos mændene på 45 år og derover. Andel der spiser sund kost for at bevare eller forbedre helbredet i 1987, 1994 og Procent. 319

14 Kapitel 9.1 Andel der ikke ryger for at bevare eller forbedre helbredet Percentage who do not smoke to stay healthy or to improve their health 320

15 Kapitel 9.1 Ryger ikke for at bevare eller forbedre helbredet 32,7% ryger ikke for at bevare eller forbedre helbredet. Flere blandt kvinder (34,6%) end blandt mænd (30,7%). Samlivsstatus: Forekomsten er højere blandt de gifte (34,8%) end blandt de øvrige grupper. Der er sket et en stigning fra 1994 (27,4%) til år Køn og alder: Flere blandt kvinder (34,6%) end blandt mænd (30,7%) ryger ikke for at bevare eller forbedre helbredet. I alle aldersgrupper undtagen blandt de ældste er der flere kvinder end mænd, der angiver, at de ikke ryger af helbredshensyn. Uddannelse: Der er klar forskel mellem de forskellige uddannelsesgrupper. Således er der flest blandt dem med mindst 15 års uddannelse, som ikke ryger for at bevare eller forbedre helbredet. Socioøkonomisk gruppe: Der er også store forskelle mellem de socioøkonomiske grupper. Forekomsten er højst blandt funktionær I (46,3%) og funktionær II (37,1%). Der er lavest andel blandt ikke-faglærte. Også de arbejdsløse har en lav andel, der ikke ryger af hensyn til helbredet. Amt: I forhold til landsgennemsnittet er der flere, som ikke ryger for at bevare eller forbedre helbredet i Københavns, Vestsjællands, Storstrøms, Bornholms, Viborg og Nordjyllands amter. Der er færre i Københavns og Frederiksberg Kommuner, i Roskilde, Fyns, Sønderjyllands samt Århus amter. Udvikling: Der er sket en klar stigning fra 1994 til år 2000, som gælder alle aldersgrupper. Andel der ikke ryger for at bevare eller forbedre helbredet i 1994 og Procent. 321

16 Kapitel 9.1 Andel der sørger for at begrænse alkoholforbruget for at bevare eller forbedre helbredet Percentage who try to limit their alcohol consumption to stay healthy or to improve their health 322

17 Kapitel 9.1 Begrænser alkoholforbrug for at bevare eller forbedre helbredet 16,6% begrænser deres alkoholforbrug for at bevare eller forbedre helbredet. Der er tale om en stigning fra 1987 (6,5%) til 1994 (7,8%) og en stigning frem til år Samlivsstatus: Forekomsten er lavest blandt de ugifte. Køn og alder: Der er næsten lige mange mænd og kvinder, som anfører, at de begrænser deres alkoholforbrug for at forbedre eller bevare helbredet, og det er næsten samme andel i de forskellige aldersgrupper bortset fra, at der blandt kvinder på 80 år og derover er en klart lavere andel. Uddannelse: Jo længere uddannelse desto højere er andelen, der forsøger at begrænse sit alkoholforbrug for at bevare eller forbedre helbredet. Således forsøger knap en fjerdedel (23,5%) af dem med mindst 15 års uddannelse af begrænse deres alkoholforbrug i forhold til 12,0% blandt dem med højest ni års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Blandt de erhvervsaktive er forekomsten størst blandt funktionær I (24,1%), funktionær II (19,1%) og lavest blandt ikke-faglærte (13,6%). Forekomsten er også lav blandt arbejdsløse (12,8%). Amt: I forhold til landsgennemsnittet er forekomsten højere i Københavns, Viborg, Nordjyllands, Frederiksborg amter og Københavns og Frederiksberg Kommuner. Udvikling: Der er sket en stigning fra 1987 (6,5%) til 1994 (7,8%) og igen en meget markant stigning frem til år 2000 (16,6%). Udvikllingen er forskellig blandt mænd og kvinder, men for begge grupper er der tale om en markant højere andel i Andel der sørger for at begrænse alkoholforbruget for at bevare eller forbedre helbredet i 1987, 1994 og Procent. 323

18 Kapitel 9.1 Andel der sørger for at leve mindre stresset for at bevare eller forbedre helbredet Percentage who try to manage or reduce their stress to stay healthy or to improve their health 324

19 Kapitel 9.1 Sørger for at leve mindre stresset for at bevare eller forbedre helbredet 15,9% sørger for at leve mindre stresset for at bevare eller forbedre helbredet. Det er flere kvinder (17,9%) end mænd (13,9%). Der er sket en stigning fra 1994 (8,7%) frem til år Samlivsstatus: Forekomsten er lavest blandt de samlevende, enker/enkemænd og de ugifte. Køn og alder: Der er klart flere kvinder end mænd, der sørger for at leve mindre stresset. For både mænd og kvinder er det noget sjældnere forekommende blandt de helt unge. Den højeste andel hos kvinder ses blandt de årige, medens det hos mændene især er de årige, der siger, at de sørger for ikke at være stressede. Uddannelse: Jo længere uddannelse desto højere er andelen, der søger for at leve mindre stresset for at bevare eller forbedre helbredet. Det gælder således for knap hver femte (19,2%) af dem med mindst 15 års uddannelse og for 12,8% af dem med højest ni års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Blandt de erhvervsaktive er forekomsten størst blandt funktionær I (17,3) funktionær II (17,6%), selvstændige uden ansatte (20,1%) og blandt faglærte (17,1%). Amt: I forhold til landsgennemsnittet er forekomsten lavere i Roskilde, Vestsjællands, Fyns, Vejle og i Århus amter. Forekomsten er højere i Københavns, Frederiksborg, Bornholms, Ribe, Viborg og Nordjyllands amter. Udvikling: Der er sket en stigning fra 1994 frem til 2000 fra 8,7% til 15,9%. Det er især i de ældre aldersgrupper, at stigningen er markant. Andel der af hensyn til helbredet sørger for at leve mindre stresset i 1994 og Procent. 325

20 Kapitel 9.1 Andel der holder kontakt til familie og venner for at bevare eller forbedre helbredet Percentage who in order to stay healthy or to improve their health keep in touch with family, friends and acquaintances 326

21 Kapitel 9.1 Sørger for at holde kontakt til familie, venner og bekendte for at bevare eller forbedre helbredet 29,5% sørger for at holde kontakt til familie, venner og bekendte af hensyn til helbredet. Flere blandt kvinder (32,5%) end blandt mænd (26,4%). Samlivsstatus: Forekomsten er lavere blandt samlevende og blandt gifte Der er næsten sket en fordobling fra 1994 frem til år Køn og alder: Flere blandt kvinder (32,5%) end blandt mænd (26,4%) holder kontakt til familie, venner og bekendte af hensyn til helbredet. Denne forskel ses i alle aldersgrupper undtagen blandt de ældste kvinder. I øvrigt er der ingen systematiske forskelle mellem aldersgrupperne. Uddannelse: Jo længere uddannelse desto højere er andelen, der sørger for at holde kontakt med familie, venner og bekendte for at bevare eller forbedre helbredet. Det gælder således for hver fjerde (24,7%) af dem med højest ni års uddannelse og for 35,5% af dem med mindst 15 års uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Blandt de erhvervsaktive er forekomsten størst blandt funktionær I (33,9%) og funktionær II (31,5%) samt blandt faglærte arbejdere (31,6%). Amt: I forhold til landsgennemsnittet er forekomsten lavere i Roskilde, Storstrøms, Fyns, Sønderjyllands, Vejle og i Århus amter. Forekomsten er højere i Københavns, Frederiksborg, Bornholms, Ribe, Viborg og Nordjyllands amter. Udvikling: Der er sket en meget kraftig stigning fra 1994 (17,7%) frem til år 2000 (29,5%). Stigningen er mere markant hos mændene i alle aldersgrupper end hos kvinderne. Andel der af hensyn til helbredet holder kontakt til familie og venner i 1994 og Procent. 327

22 Kapitel Rygning En væsentlig årsag til danskernes overdødelighed gennem det seneste årti tilskrives danskernes rygevaner. Beregninger har vist, at en cigaretryger i gennemsnit lever ca. 7 år kortere end en ikke-ryger (Juel 2001). I forhold til andre lande ligger rygningen på et højt niveau i Danmark, især blandt kvinder. Det fremgår af figur For mændenes vedkommende ses for alle landene en meget klar nedgang i andelen af rygere, der er næsten parallel. For kvindernes vedkommende er mønstret betydeligt mere speget. De danske kvinder ligger klart i toppen men med en klart nedadgående tendens. I nogle lande ses en stigning, f.eks. Spanien, Norge og Finland. Figur Andel rygere blandt mænd og kvinder i Danmark og andre OECDlande. Kilde: OECD data suppleret med data fra British Heart Foundation Statistics Database

23 Kapitel 9.2 Selvom danskernes rygning ligger på et højt niveau, er der som nævnt sket væsentlige udviklinger. Af figur ses, hvorledes udviklingen har været for mænd og kvinder i forskellige generationer. For de ældste generationer af mændene (f.eks. født ) er det mellem 80% og 90%, der har været rygere på et eller andet tidspunkt i deres liv. Blandt de yngre generationer er der en stadigt aftagende andel, ned til mellem 50% og 60%. For kvindernes vedkommende ses, at der ikke har været nogen generation, hvor andelen af nogensinde-rygere har oversteget 70%. Blandt de yngste generationer er andelen blandt mænd og kvinder stort set identisk. Samtidig med at der er sket en nedgang i andelen, der i det hele taget begynder at ryge, så er der en meget stor andel, der ophører med at ryge. De nederste kurver i figuren beskriver andelen af dagligrygere blandt mænd og kvinder. En betragtelig del af dem, der har røget på et eller andet tidspunkt i deres liv, ophører med det. Forskellen mellem de øverste og nederste kurver udgøres af dem, som er ophørt med at ryge. Det ses, at for de ældre generationer er der mange flere mænd end kvinder, som holder op med ryge. Denne forskel i rygeophørstendens og den mindre tilbøjelighed, der har været hos kvinderne til i det hele taget at begynde at ryge, medfører, at forskellen i andelen af dagligrygere blandt mænd og kvinder er meget mindre end forskellen i andelen, der begynder at ryge. Men stadig er det stort set sådan i alle generationer, at der er flere mænd end kvinder, der er dagligrygere. Den beskrevne nedgang hænger sammen med en stigende erkendelse i befolkningen af, at det er helbredsskadeligt at ryge. Derved er der også blevet basis for mere restriktive foranstaltninger over for rygning. Igennem lovgivningen er rygning på offentlige steder eksempelvis blevet stærkt begrænset, og det er ligeledes blevet forbudt at anvende tobaksreklamer i EU. Og selvsagt er en begrænsning af tobaksrygning et af målene i Folkesundhedsprogrammet (Sundhedsministeriet 1999). Figur Udviklingen i rygemønstret blandt mænd og kvinder i forskellige generationer. Procent. 329

24 Kapitel 9.2 Selvom der efterhånden er accept af mere restriktive foranstaltninger, og selvom normer og værdisæt i den ikke-rygende del af befolkningen gør det mere og mere upopulært at ryge, så er dette ikke alene tilstrækkeligt til at reducere rygning eller helt afskaffe det i befolkningen. Specielt ikke hos børn og unge, der måske endda kan betragte rygning som en del af det naturlige oprør over for voksengenerationen. Det er nødvendigt at anvende nogle andre strategier end lovgivningsmæssige, der tager udgangspunkt i de forskellige teorier og modeller, der er udviklet om dels rygestart, etablering af faste vaner, og om rygeophør. Og det er nødvendigt at betragte rygningen både ud fra et fysiologisk-biologisk perspektiv (om afhængighed) (Heatherton 1991), et psykologisk niveau (om afstressning, om skabelse af identitet gennem rygning) (Wold 1996), et socialpsykologisk niveau (gruppenormer og gruppepåvirkninger) (Glendinning 1994), et sociokulturelt niveau (om vekslende mode og værdier, livsstil og normer) (Pedersen 1998) og et sociologisk niveau (om forskelle i levekår og daglige belastninger, der gør det svært eller let at ophøre med rygning) (Osler 1992). Selvom rygning er erkendt helbredsskadelig, og de fleste rygere gerne vil holde op med at ryge, finder mange rygere således, at det er svært at lægge tobakken væk. En medvirkende årsag til dette er, at cigaretter bl.a. indeholder nikotin og andre afhængighedsskabende stoffer (Hansen 1995). En anden væsentlig årsag til, at det kan være svært at lægge cigaretterne på hylden er, at rygning ofte synes at være påvirket af rygevaner og normer i den enkeltes sociale netværk (Glendinnig et al 1994, Nielsen 1998). Den enkeltes familie, venner og arbejdskollegaer kan derfor udgøre en barriere for rygeophør. Men de kan også være en medvirkende årsag og støtte til, at nogen holder op med at ryge, hvilket er en metode, der er anvendt i forskellige rygestoptiltag (Albertsen et al 2001, Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen 2001). Alt i alt ser de senere års samlede indsats mod tobaksrygning ud til at have virket, idet det samlede antal af rygere i Danmark er faldet jævnt siden 1970 erne. Antallet af storrygere har i mange år været stabilt, men er inden for de seneste år også faldet - om end svagt (Sundhedsstyrelsen 2002). Det har været en bekymring, at det i en periode så ud som om nedgangen i rygning primært fandt sted blandt de bedst uddannede og i de højere socialgrupper. Figur viser andelen af dagligrygere i forskellige socioøkonomiske grupper i 1994 og For mændenes vedkommende ses et fald i andelen af dagligrygere i alle grupper, dog størst blandt funktionærerne. Blandt kvinderne ses også en nedgang i alle grupper, men størst blandt de ikke-faglærte og blandt funktionærer III. Dette kan tages som tegn på, at alle grupper i samfundet har taget budskaberne om rygningens skadelige virkninger til sig. I de følgende standardtabeller beskrives tre aspekter af rygning: - andelen, der aldrig røget - andelen, der ryger dagligt - andelen, der er storrygere, dvs. ryger 15 eller flere cigaretter om dagen. 330

25 Kapitel 9.2 Figur Andel dagligrygere i forskellige socioøkonomiske grupper. Opgjort særskilt for mænd og kvinder. Procent. 331

26 Kapitel 9.2 Andel der ryger dagligt Percentage who smoke daily 332

27 Kapitel 9.2 Daglig rygning 34,0% i den voksne befolkning ryger dagligt cigaretter - 36,3% blandt mænd og 31,8% blandt kvinder. Andelen af dagligrygere er lavere i 2000 end i både 1994 og Køn og alder: Der er store forskelle mellem aldersgrupperne mht. daglig rygning. Både blandt mænd og kvinder er der højere andele af dagligrygere i aldersgruppen år end i de øvrige aldersgrupper. Blandt mændene er det 40,6% og blandt kvinderne 36,0%. Blandt de ikke-erhvervsaktive grupper ses en relativt stor andel af dagligrygere blandt førtidspensionister. Samlivsstatus: Forekomsten af dagligrygere er lavere blandt gifte end blandt samtlige øvrige samlivsgrupper. Især blandt separerede enlige ses der en stor forekomst af dagligrygere. Uddannelse: Der er en meget klar sammenhæng mellem uddannelseslængden og andelen af personer, der dagligt ryger cigaretter. Blandt dem med kortest uddannelse er det over 40%, der ryger dagligt, mens det kun er 22% blandt dem med længst uddannelse. Socioøkonomisk gruppe: Der er, svarende til de uddannelsesmæssige forskelle, klare forskelle mellem de socioøkonomiske grupper mht. andelen af dagligrygere. Der er lavere andele af dagligrygere blandt funktionærgrupperne I og II og blandt selvstændige med ansatte, mens der ses relativt flere dagligrygere blandt ikke-faglærte arbejdere. Der ses også en høj andel af dagligrygere i gruppen af arbejdsløse. Amt: Der ses ikke de store forskelle mellem amterne i andelene af dagligrygere. I Storstrøms Amt ses der en lidt højere andel af dagligrygere, mens der i Københavns Amt ses en lidt lavere andel af dagligrygere end landsgennemsnittet. Udvikling: Fra 1987 (44,1%) er den samlede andel dagligrygere faldet til 1994 (39,0%) og igen yderligere til 2000 (34,0%). Faldet i andele af dagligrygere ses i alle køns- og aldersgrupper, men på en lidt forskellig måde. Andel der ryger dagligt i 1987, 1994 og Procent. 333

28 Kapitel 9.2 Andel storrygere, dvs. ryger 15 eller flere cigaretter om dagen Percentage who are heavy smokers (smoke 15 or more cigarettes per day) 334

29 Kapitel 9.2 Storrygning - mindst 15 cigaretter dagligt 18,6% i den voksne befolkning er storrygere. Det er 21,4% blandt mænd og 15,9% blandt kvinder. Samlivsstatus: Forekomsten af storrygere er lavere blandt gifte end i de øvrige samlivsgrupper. Især blandt separerede og blandt samlevende ses der en relativt høj forekomst af storrygere. Køn og alder: Klart flere mænd end kvinder er storrygere det vil sige, at de ryger mindst 15 cigaretter om dagen. Det gælder for alle aldersgrupper. Både blandt mænd og kvinder er der højere andele af storrygere i aldersgrupperne fra år og år end i de øvrige aldersgrupper. Uddannelse: Der ses en klar tendens til sammenhæng mellem uddannelseslængde og andelen af storrygere. Jo kortere uddannelseslængde jo flere storrygere. Socioøkonomisk gruppe: Der ses en klar sammenhæng mellem socioøkonomisk gruppe og andelen af storrygere. De lave andele af storrygere ses i funktionærgrupperne og blandt selvstændige, mens de høje andele ses blandt ikke-faglærte arbejdere. Der ses endvidere en høj andel af storrygere blandt de arbejdsløse. Der ses en høj andel af storrygere blandt førtidspensionister. Amt: Der er ikke de store forskelle mht. andelen af storrygere mellem de forskellige amter. I Storstrøms Amt ses der en lidt højere forekomst af storrygere, mens der i Århus Amt ses en lidt lavere forekomst af storrygere sammenlignet med landsgennemsnittet. Udvikling: Sammenlignet med faldet i andelen af dagligrygere, ses der kun et mindre fald i andelen af storrygere fra 1994 (20,4%) til 2000 (18,6%). Det er mest udtalt blandt de årige. Andel storrygere, dvs. 15 eller flere cigaretter om dagen i 1987, 1994 og Procent. 335

30 Kapitel 9.2 Andel der aldrig har røget Percentage who have never smoked 336

31 Kapitel 9.2 Aldrig rygning 39,4% af den voksne befolkning har aldrig røget cigaretter - 35,3% blandt mænd og 43,3% blandt kvinder. Jo yngre personerne er, desto flere har aldrig prøvet at ryge cigaretter. Samlivsstatus: Der ses en høj forekomst af personer, der aldrig har røget, blandt gifte og blandt enker og ugifte, mens der ses lave forekomster blandt samlevende og blandt separerede. Andelen, der aldrig har røget, er større i 2000 end i både 1994 og Køn og alder: En større andel blandt kvinder end blandt mænd har aldrig røget cigaretter, men det skyldes primært, at der i de ældste aldersgrupper er flere kvinder end mænd, der aldrig har røget. Blandt de yngste er der næsten ingen forskel på andelen af aldrig-rygere. Uddannelse: Der ses en sammenhæng mellem uddannelseslængde og andelen af personer, der aldrig har røget cigaretter. Med stigende uddannelseslængde ses der en stigende andel af personer, der aldrig har røget. Socioøkonomisk gruppe: Der er også sammenhæng med socioøkonomisk gruppe, således at de største andele aldrig-rygere ses i funktionærgruppe II og blandt selvstændige med ansatte, mens der ses en særligt lav forekomst blandt ikke-faglærte arbejdere. Der ses ligeledes en lav forekomst blandt arbejdsløse. Der er også en meget lav andel blandt førtidspensionister, der aldrig har røget. Amt: Fyns og Viborgs amter adskiller sig fra landsgennemsnittet med højere forekomster af personer, der aldrig har røget, mens Københavns og Frederiksberg Kommuner adskiller sig ved lavere forekomster af personer, der aldrig har røget. Udvikling: Der ses overordnet en stigning fra 1987 over 1994 til 2000 i den samlede andel, der aldrig har røget cigaretter. Stigningen er klart størst blandt mændene i de to midterste aldersgrupper og er knap så udtalt hos kvinderne. Blandt de helt unge kan der spores en stagnation. Andel der aldrig har røget i 1987, 1994, Procent. 337

32 Kapitel Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet i fritiden Den teknologiske udvikling har haft stor betydning for vores daglige bevægelsesmønstre. Således er vores fysiske aktivitetsniveau på en lang række områder formindsket i takt med, at de fysiske krav i vores fritidsog arbejdsliv også er reduceret. Denne udvikling påvirker vores sundhed og sygelighed, og langt hen ad vejen er det muligt at relatere udviklingen inden for en række livsstilsorienterede sygdomme til manglende fysisk belastning af knogler og kredsløb. Regelmæssig fysisk aktivitet er derfor positivt forbundet med en række faktorer, der virker både forebyggende og sundhedsfremmende; risikoen for hjerte-karsygdomme reduceres, udviklingen af type 2-diabetes mindskes, knoglemassen bevares længere og derved mindskes risikoen for osteoporose og immunforsvaret forbedres. Endvidere ses der sammenhæng mellem fysisk aktivitet og bedre psykologisk velbefindende (Vuori 1998). I Folkesundhedsprogrammet indgår øget motion som et mål, hvor det tilstræbes, at en væsentligt større del af den voksne befolkning skal opfylde Sundhedsstyrelsens anbefalinger om en halv times fysisk aktivitet om dagen (Sundhedsstyrelsen 2001 b, Sundhedsministeriet 1999). Tidligere anbefalede Sundhedsstyrelsen fysisk aktivitet i fire timer om ugen eller derover for at opnå en sundhedsfremmende effekt, men valgte i 1999 at tilslutte sig nye internationale retningslinier. De nye retningslinier er baseret på en række nyere forskningsresultater og danner grundlaget for den internationale konsensus om at anbefale fysisk aktivitet på minimum et moderat niveau i mindst 30 minutter om dagen alle ugens dage i stedet for fire timer om ugen. Med moderat fysisk aktivitet forstås, at man f.eks. føler sig lettere forpustet, men ikke mere end at man stadig kan føre en samtale (Sundhedsstyrelsen 2001). De 30 minutters fysiske aktivitet kan Tabel Fysisk aktivitet i fritiden hos mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. Mænd år år år år 80+ år I alt Konkurrenceidræt 23,4 6,6 2,1 0,2-6,3 Motionsidræt 26,5 29,7 21,5 13,7 4,1 23,7 Lettere motion 35,2 49,7 60,0 64,5 54,6 53,2 Stillesiddende 14,2 13,2 15,5 19,9 39,2 15,8 Ved ikke/uoplyst 0,7 0,8 0,9 1,6 2,1 1,0 I alt 100,0 100,0 100,0 99,9 100,0 100,0 Antal svarpersoner - uvægtet Kvinder år år år år 80+ år I alt Konkurrenceidræt 11,6 2,9 0,5 0,3-2,7 Motionsidræt 21,9 16,3 11,9 6,4 2,4 13,6 Lettere motion 54,0 68,8 73,6 64,7 31,2 66,0 Stillesiddende 12,3 11,0 12,7 27,6 65,5 16,7 Ved ikke/uoplyst 0,2 1,0 1,3 0,9 0,9 1,0 I alt 100,0 100,0 100,0 99,9 100,0 100,0 Antal svarpersoner - uvægtet

33 Kapitel 9.3 deles op i mindre portioner. Således vil der være en sundhedsgavnlig effekt til stede ved blot 10 minutters moderat fysisk aktivitet tre gange om dagen. Det er altså den samlede mængde, der er væsentlig, og de 30 minutters fysiske aktivitet kan langt hen ad vejen indgå som en naturlig del af hverdagen som ved f.eks. at cykle, gå, ordne have eller gøre rent. Det bør dog bemærkes, at der opnås endnu større helbredsmæssige gevinster ved at øge længden og intensiteten af den fysiske aktivitet (U.S Department of Health and Human Services 1996). Nogle grupper i befolkningen vil i højere grad kunne opnå en positiv virkning ved at være fysisk aktive i 30 minutter om dagen. Flere undersøgelser peger på, at den største sundhedsfremmende gevinst opnås ved at fremme den fysiske aktivitet blandt de grupper i befolkningen, der har en stillesiddende fritid, eller blandt dem, hvis fysiske aktivitet er uregelmæssig og kun af lav intensitet (Blair & Connelly 1996). Ligeledes vil det være relevant at styrke indsatsen omkring de 30 minutters fysisk aktivitet om dagen i forhold til de ældre, idet en stor andel blandt ældre er fysisk inaktive eller kun lidt fysisk aktive, specielt ældre kvinder (se tabel 9.3.1). Men at øge den fysiske aktivitet blandt ældre kræver andre slags tilbud og muligheder end dem, der gives til den øvrige del af befolkningen. Naturligvis har en del ældre ikke mulighed for at være fysisk aktive ud fra de muligheder, der gives i dag, på grund af dårligt helbred. Specielt kan langvarig muskel- og skeletsygdom være en barriere for ordinær fysisk aktivitet, men netop fysisk aktivitet kan hindre tab i muskelmasse og styrke og således mindske risikoen for faldulykker og knoglebrud. Hjerte-karsygdomme er et andet væsentligt helbredsproblem blandt ældre. Da fysisk aktivitet menes at have en direkte forebyggende effekt på hjerte-karsygdomme, vil mortalitetsrisikoen blandt ældre mindskes/ udskydes. Mænd og kvinders fysiske aktivitetsniveau er forskelligt. Som det fremgår af tabel 9.3.1, er der væsentligt flere mænd end kvinder, der dyrker konkurrence- og motionsidræt. Hvad angår andelen, der er fysisk inaktive (stillesiddende fritidsbeskæftigelse), er der næsten lige mange kvinder og mænd, idet der dog er lidt flere mænd i aldersgrupperne under 67 år og klart flere kvinder i de ældste aldersgrupper. Overordnet viser SIFs sundheds- og sygelighedsundersøgelser fra 1987, 1994 og 2000, at andelen af voksne danskere, der dyrker konkurrence, mellemhård eller lettere motion, er steget fra 78,6% i 1987 til 84,2% i 1994 og faldet til 82,7% i Fysisk aktivitet i hovedbeskæftigelsen Den teknologiske udvikling i erhvervslivet har dels medført, at de fysiske krav i jobbet har ændret sig, og dels at nogle jobs er blevet nedlagt. Det stillesiddende arbejde er blevet mere udbredt. Samtidig har arbejdsformen ændret sig, således at det fysiske arbejde i langt højere grad er kendetegnet ved ensidige gentagne belastninger af de samme muskelgrupper. Endvidere er de fysiske krav i jobbet kendetegnet ved statisk/anaerobt muskelarbejde (f.eks. stående samlebåndsarbejde eller tunge løft) i modsætning til fysisk aktivitet i fritiden, som oftest er kendetegnet ved dynamisk/aerobt arbejde, dvs. arbejde, der forebygger hjerte-karsygdomme (Møller 1991). Samlet set er stillesiddende arbejde den mest udbredte arbejdsform blandt de erhvervsaktive mænd og kvinder, idet lidt over en tredjedel oplyser, at de har stillesiddende arbejde. Alt i alt er der ikke forskel mellem andelen af mænd og kvinder, der har stillesiddende arbejde i hovedbeskæftigelsen, derimod er der væsentligt flere mænd end kvinder, der har tungt eller hurtigt arbejde, som er anstrengende (se tabel 9.3.2). Hverken i denne undersøgelse eller i tidligere undersøgelser har det været muligt at påvise, at dem, der har stillesiddende arbejde, kompenserer herfor ved øget fysisk aktivitet i fritiden se tabel (Kjøller et al 1995, Kjøller et al 1993, Groth 1988). Tabellen viser således, at næsten uanset grad af fysisk belastning i arbejdet, så er andelen med et vist niveau af fysisk aktivitet i fritiden stort set 339

34 Kapitel 9.3 Tabel Fysisk aktivitet i hovedbeskæftigelsen blandt årige mænd og kvinder. Procent. Mænd år år år Total Stillesiddende 17,7 40,3 40,0 38,5 Stående/gående 25,3 24,4 28,4 26,2 Løfte-/bærearbejde 46,9 27,7 26,5 28,5 Tungt/hurtigt 8,2 6,5 4,1 5,6 Ved ikke/uoplyst 1,9 1,1 1,1 1,2 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner - uvægtet Kvinder år år år Total Stillesiddende 18,9 36,6 36,2 35,2 Stående/gående 34,4 31,4 34,2 32,7 Løfte-/bærearbejde 40,2 26,5 26,3 27,4 Tungt/hurtigt 5,6 2,7 2,0 2,6 Ved ikke/uoplyst 0,9 2,8 1,3 2,1 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner - uvægtet Tabel Fysisk aktivitet i fritiden og i hovedbeskæftigelsen blandt beskæftigede. Procent. Fysisk aktivitet i fritiden Fysisk aktivitet i hovedbeskæftigelse Stillesiddende Gående/ stående Løfte/ bære Tungt/ hurtigt Konkurrenceidræt 3,9 4,2 4,7 6,7 4,3 Motionsidræt 22,3 22,0 20,3 23,9 21,7 Lettere motion 61,9 63,1 62,3 49,8 61,8 Stillesiddende 11,9 10,8 12,8 19,6 12,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner Andel 37,6 29,8 28,5 4,2 100,0 I alt 340

35 Kapitel 9.3 den samme. Det ser endog ud til, at dem, som har det mest belastende arbejde, har den største andel med konkurrence- og motionsidræt. Der er i denne gruppe dog også relativt flere, som er stillesiddende i fritiden. Fysisk aktivitet i fritiden i den voksne danske befolkning er belyst gennem spørgsmålet: Hvis vi ser på det sidste år, hvad ville De så sige passer bedst som beskrivelse på Deres aktivitet i fritiden? med svarkategorierne: 1. Træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen (konkurrenceidræt) 2. Dyrker motionsidræt eller tungt havearbejde mindst fire timer pr. uge (motionsidræt) 3. Spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst fire timer pr. uge (medregn også søndagsture, lettere havearbejde og cykling/gang til arbejde) (lettere motion) 4. Læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse (stillesiddende). Den fysiske belastning i hovedbeskæftigelsen er belyst gennem følgende spørgsmål: Hvordan vil De beskrive den fysiske belastning i Deres hovedbeskæftigelse? med svarkategorierne: 1. Hovedsageligt stillesiddende arbejde, som ikke kræver legemlig belastning 2. Arbejde, som i stor udstrækning udføres stående eller gående, men ellers ikke kræver legemlig anstrengelse 3. Stående eller gående arbejde med en del løfte- eller bærearbejde 4. Tungt eller hurtigt arbejde, som er anstrengende. 341

36 Kapitel 9.3 Andel med hård/mellemhård fysisk aktivitet i fritiden Percentage who in their spare time do heavy or somewhat heavy physical activity 342

37 Kapitel 9.3 Moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden 23,0% af den voksne befolkning dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden i mindst fire timer - 30,0% blandt mænd og 16,3% blandt kvinder. Både blandt mænd og kvinder falder andelen med stigende alder. Andelen, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden i 2000, er på niveau med andelen i 1994 men højere end andelen i Køn og alder: Næsten dobbelt så stor en andel blandt mænd sammenlignet med kvinder dyrker moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden i mindst fire timer om ugen. Både blandt mænd og kvinder ses der en omvendt aldersmæssig sammenhæng i andelene af personer, der dyrker idræt i fritiden. Uddannelse: Der ses tillige en sammenhæng mellem uddannelseslængden og forekomsten af personer, der dyrker hård eller moderat motion i fritiden. Der er således færrest, der er hårdt eller moderat fysisk aktive, blandt personer med mindre end 10 års uddannelse, mens den største andel ses blandt personer med en uddannelse på 15 år eller længere. Socioøkonomisk gruppe: Der ses især høje forekomster af personer, der er hårdt eller moderat fysisk aktive blandt funktionærgrupperne I og II, mens der er forholdsvis små andele blandt ikke-faglærte og blandt arbejdsløse. Endvidere er andelen blandt førtidspensionister meget lavt. Samlivsstatus: Der ses en forholdsvis høj forekomst af personer, der dyrker hård eller moderat motion i fritiden blandt ugifte, mens den laveste forekomst ses i gruppen blandt separerede enlige. Amt: Overordnet er der ikke forskel mellem amterne. I forhold til landsgennemsnittet ses en forholdsvis høj forekomst af personer, der er hårdt eller moderat fysisk aktive i fritiden svarende til mindst fire timer, i Frederiksborg Amt, mens der ses en forholdsvis lav forekomst i Vejle Amt sammenlignet med landsgennemsnittet. Udvikling: Andelen, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden i 2000, er på niveau med andelen i 1994 men højere end andelen i For hele perioden gælder det, at der er sket en stigning i andelen med hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden blandt de 25-årige eller derover, mens andelen blandt de årige er uændret. Andel med hård/ mellemhård fysisk aktivitet i fritiden i 1987, 1994 og Procent. 343