CCS Eksempelsamling: Konstruktioner

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CCS Eksempelsamling: Konstruktioner"

Transkript

1 CCS Eksempelsamling: Konstruktioner September 2014

2 Kolofon < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling 2 bips Lyskær Herlev Telefon Fax bips.dk bips udvikler det fælles grundlag for digitaliseret samarbejde i byggeri, anlæg og drift. Målet er øget effektivitet og produktivitet gennem bedre udveksling af informationer. Forord Denne eksempelsamling indeholder en række eksempler, der illustrerer anvendelsen af CCS Klassifikation og CCS Identifikation for arkitekt- og konstruktionsområdet. CCS Klassifikation og CCS Identifikation er et åbent system, der muliggør klassifikation og identifikation af ensartede bygningsdele på mange forskellige måder. Formålet med eksempelsamlingen er at give vejledende standardiserede eksempler på, hvorledes CCS klassifikation og CCS Identifikation bør anvendes i praksis, så der opnås en fælles reference med en stor grad af ensartethed og fælles forståelse på tværs af aktører. Eksemplerne demonstrer, hvordan bygningsdele får entydige ID er, der dækker alle faser af et bygværks levetid. ID erne kan læses og forstås af alle og understøtter anvendelse af de softwaresystemer, der benyttes i forbindelse med projektering, udførelse og drift. Denne eksempelsamling er baseret på produktbladet for CCS Identifikation og tabellerne knyttet til CCS Klassifikation, se fx cunecoclassification.dk. Som supplement henvises til særskilte produktblade for håndtering af bygværker, rum og bygningsdele. For spørgsmål eller feedback vedrørende eksempelsamlingen, kan du kontakte bips sekretariat på eller telefon Se mere om CCS på bips.dk

3 Indhold < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling 3 1. Indhold 1. Indhold Indledning Klassifikation Bygværker Bygningsdele Generelt Funktionelt system Teknisk system Komponent Funktionelle systemer Generelt Terrænsystem og dets afgrænsning Dæksystem og dets afgrænsning Vægsystem og dets afgrænsning Tagsystem og dets afgrænsning Indretningssystem og dets afgrænsning Funktionelle systemer og deres grænsetilfælde Tekniske systemer og komponenter Generelt Vægopbygning Dækkonstruktion Dækkende komponent Adgangsgivende komponent Sammensat klassifikation Identifikation Forekomster af bygningsdele Produkt- ID Type- ID Sammensat produkt- ID Sammensat type- ID Funktions- ID Placerings- ID Egenskaber og identifikation... 30

4 Indhold < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling 4 5. Projektspecifik anvendelse Projektspecifik opdeling Opdeling ift. etaper Opdeling ift. placering Opdeling ift. projektering Opdeling ift. udførelse Opdeling ift. drift Projektspecifik identifikation Generelt Træskeletvæg med klinkbeklædning Hulmur af tegl Ydervæg af beton med aluminiumskassetter Glasfacade... 44

5 Indledning < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling 5 2. Indledning Eksempelsamlingen består af tre hovedkapitler, der omhandler temaerne: Klassifikation (Kapitel 3.) Identifikation (Kapitel 4.) Projektspecifik anvendelse (Kapitel 5.) Nedenfor er indholdet af de tre temaer beskrevet. Klassifikation Klassifikation er en ordning af objekter i klasser. En klasse repræsenterer objekter, der har en defineret mængde af fælles egenskaber. For et bygværk vil man kunne sortere de bygningsdele, der indgår i klasser, dvs. bygningsdelene kan genkendes og adskilles fra hinanden. Fx vil alle de søjler, der er indeholdt i bygværket, kunne henføres til klassen søjler. Klasser er kodet ved anvendelse af bogstaver. Identifikation Klassifikation viser blot, at et objekt fx er en søjle. Klassifikationen beretter ikke, hvilken søjle der omtales, eller hvor den er placeret. Hertil anvendes identifikation, ved at objekterne tilknyttes ID er. Det er op til det enkelte projekt, ud fra en værdibetragtning, at fastlægge, hvor mange og hvilke ID er man vil gøre brug af for objekterne. Projektspecifik anvendelse Ved den praktiske anvendelse af identifikation er det op til det enkelte projekt at vurdere, hvorledes der opdeles i objekter. Fx kan et bygværks facade i sin helhed betragtes som et objekt. Facaden kan være opbygget af forskellige materialer, og der kan være forskellige aktører involveret i facadens frembringelse. Det kan derfor projektspecifikt være hensigtsmæssigt at opdele facaden i flere objekter under hensyntagen til projektering, udførelse og drift. Opdelingen styres af klassifikation (bogstaver) og en projektspecifik sortering (tal). Begrebet bygningsdel er et generisk begreb. I praksis vil bygningsdele indgå i bygningsdele, dvs. bygningsdele er opbygget af bygningsdele, som igen er opbygget af bygningsdele. Således kan et vægsystem betragtes som en selvstændig bygningsdel, samtidig med at den kan betragtes som bestående af en række andre bygningsdele, som fx vinduer, døre, vægkonstruktioner, isolering, maling osv. Hvor detaljeret, man udøver denne opdeling, afhænger af det betragtede informationsniveau og de involverede aktører. Ethvert objekt kan, alt efter behov, tildeles et entydigt ID for følgende aspekter: type, produkt, placering og funktion. For nogle ID er gælder, at man kan anvende både en simpel identifikation og en sammensat identifikation, hvor det sammensatte ID identificerer det betragtede objekt som en del af en helhed.

6 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling 6 3. Klassifikation 3.1 Bygværker Et bygværk defineres som en uafhængig del af det byggede miljø med en karakteristisk rumlig struktur, der understøtter mindst en funktion eller brugeraktivitet. For yderligere information om klassifikation af bygværker henvises til cunecoclassification.dk og produktbladet om håndtering af bygværker. Enfamiliehus Bro Fig Eksempler på bygværker.

7 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Bygningsdele Generelt En bygningsdel defineres som bestanddel af et bygværk med en karakteristisk funktion, form eller position og kan fx være et vægsystem, en vægopbygning, en bjælke, en dør eller en samlingsanordning. I CCS findes ca. 600 klassificerede bygningsdele for byggeri og anlæg. Hver klassificeret bygningsdel har en unik kode og en definition, der entydigt fastlægger hvilke bygningsdele der tilhører klassen. Bygningsdele er opdelt i tre hovedklasser, som er karakteriseret ved, at der indgår henholdsvis 1, 2 og 3 bogstaver i koden. Grupperne er: Klasser af funktionelle systemer X Klasser af tekniske systemer XX Klasser af komponenter XXX For oplysning om koder og definitioner henvises cunecoclassification.dk Vægsystem B Dør QQC Dørparti Sten ULG Mursten Bjælke ULE Gitterspær Trappeopbygning AF Trappe Dækplade ULK Betonelement Tagsystem D Vægopbygning AD Samlingsanordning UPA Vinduessamling Fig Eksempler på klasser af bygningsdele.

8 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Funktionelt system Definition: Bygningsdel med karakteristika, der primært repræsenterer en overordnet egenfunktion. Klassen indeholder bygningsdele, der har en overordnet egenfunktion, og som udgør en funktionel helhed. Et funktionelt system kan fx være et komplet tagsystem. Klassen er formålstjenstligt for opdeling af et bygværk i større helheder, der hver har en selvstændig egenfunktion Teknisk system Definition: Bygningsdel med karakteristika, der primært repræsenterer en sammenhængende teknisk løsning med en egenfunktion. Klassen indeholder bygningsdele, der udgør en teknisk helhed, og kan fx være en tagopbygning eller en tagkonstruktion. Klassen er formålstjenstligt for bygningsdele betragtet som større tekniske helheder. Dette fx i forhold til hensigtsmæssigt at kunne håndtere større sammenvirkende systemer og/eller for at kunne skelne ydelser. Tagsystem D Tagopbygning AE Vægsystem B Dæksystem C Tagkonstruktion BE Terrænsystem A Fig Eksempler på funktionelle systemer i et bygværk. Fig Eksempler på tekniske systemer.

9 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Komponent Definition: Bygningsdel med karakteristika, der primært repræsenterer en grundlæggende teknisk løsning med en egenfunktion. Klassen beskriver en bygningsdel med egenskaber, der udgør en grundlæggende enhed i et bygværk og kan fx være en dækplade, et vindue, isolering eller en bjælke. Dækplade ULK TT- element Bjælke ULE Lægte Isolering RQA Mineraluld Sten ULG Tagsten Vindue QQA Permanent mekanisk fastgørelsesmiddel UQB Vindueshængsel Fig Eksempler på komponenter.

10 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Funktionelle systemer Generelt For arkitekt- og konstruktionsområdet findes der 5 klasser af funktionelle systemer. Tagsystem D Indretningssystem P Dæksystem C Vægsystem B Terrænsystem A Fig Funktionelle systemer for arkitekt- og konstruktions- området. Efterfølgende er vist eksempler på funktionelle systemer og deres afgrænsninger. Som følge af byggeriets kompleksibilitet er det ikke muligt at angive en udtømmende samling af eksempler. Det primære formål med eksemplerne er at angive et tankesæt for, hvad et funktionelt system er, og hvorledes det er afgrænset.

11 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Terrænsystem og dets afgrænsning Definition: Funktionelt system der afslutter et bygværk nedadtil ved at indgå i terræn eller være i direkte kontakt med terræn. Fundament Kælder med udgang til terræn Uisoleret terrændæk Terrasse på terræn Krybekælderdæk Landskabsterræn Isoleret terrændæk Fig Eksempler på terrænsystemer og deres afgrænsning.

12 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Dæksystem og dets afgrænsning Definition: Funktionelt system der danner og adskiller rum horisontalt. Etagedæk Etagedæk med altan Etagedæk over krybekælder Dæk over det fri og garage Etagedæk med hævet terrasse Etageadskillelse med trappe Fig Eksempler på dæksystemer og deres afgrænsning.

13 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Vægsystem og dets afgrænsning Definition: Funktionelt system der danner og adskiller rum vertikalt.. Ydervægge og skillevægge Facade med hævet terrasse Vægge i karnap Væg bestående af gitterkonstruktion Væg bestående af søjler Fig Eksempler på vægsystemer og deres afgrænsning.

14 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Tagsystem og dets afgrænsning Definition: Funktionelt system der afslutter et bygværk opadtil. Tag som rammekonstruktion Sadeltag som gitterspær Sadeltag som hanebånds/ bjælkespær Tag med kvist Sadeltag som åsekonstruktion Fladt tag som tagterrasse med udkragning Sadeltag som åsekonstruktion med søjler Halvtag Fig Eksempler på tagsystemer og deres afgrænsning.

15 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Indretningssystem og dets afgrænsning Definition: Funktionelt system der indretter bygværket og dets rum med inventar og udstyr til anvendelse. Køkken Havemøblement Kontorlandskab Byrum Legeplads Fig Eksempler på indretningssystemer og deres afgrænsning.

16 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Funktionelle systemer og deres grænsetilfælde I visse tilfælde kan der være tvivl om, hvilket funktionelt system en bygningsdel tilhører. I disse tilfælde gælder princippet, at den tilhører det funktionelle system, hvor den betragtes som primært at høre til. Dvs. det er et valg, der træffes i det enkelte tilfælde i det enkelte projekt. Fig Domekonstruktion. Domekonstruktionen i figur kan betragtes at tilhøre enten klassen tagsystem eller klassen vægsystem, eller den kan betragtes at være såvel et vægsystem som et tagsystem. Fig Terrasse. Terrassen i figur kan betragtes at tilhøre klassen terrænsystem, eller den kan betragtes som opdelt i terrænsystem, vægsystem og dæksystem. Fig Tagterrasse. Tagterrassen i figur kan betragtes at tilhøre enten klassen dæksystem eller klassen tagsystem. Fig Bjælker. Bjælkerne i figur kan betragtes at tilhøre enten klassen dæksystem eller klassen vægsystem.

17 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Tekniske systemer og komponenter Generelt For arkitekt- og konstruktionsområdet findes der 18 klasser af tekniske systemer og et stort antal klasser af komponenter. Efterfølgende er vist en række eksempler på opbyggende og konstruktivt tekniske systemer og deres afgrænsninger samt eksempler på udvalgte komponenter. Det primære formål med eksemplerne er at angive et tankesæt for, hvad tekniske systemer er, og hvorledes de er afgrænset. Tagopbygning AE Tagdækning NCE Tagkonstruktion BE Isolering RQA Loftskonstruktion BG Vægopbygning AD Vægkonstruktion BD Isolering RQA Vægkonstruktion BD Etageadskillelsesopbygning AC Gulvkonstruktion BF Isolering RQA Dækkonstruktion BC Loftskonstruktion BG Belægningsopbygning AA Belægning NCA Terrænkonstruktion BA Etageadskillelsesopbygning AC Gulvkonstruktion BF Isolering RQA Dækkonstruktion BC Terrænkonstruktion BA Fig Eksempler på tekniske systemer og deres afgrænsning. Fundamentsopbygning AB Fundamentkonstruktion BB Isolering RQA Rør WPA

18 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Vægopbygning Figur viser en facade med to områder med forskelligt udtryk (vist i plan, snit og opstalt), der begge tilhører klassen vægopbygning. Det bemærkes, at vinduer og døre ikke er en del af vægopbygningerne. Vægopbygning AD Vægkonstruktion BD Isolering RQA Vægkonstruktion BD Vægopbygning AD Vinduesparti QQB Vægkonstruktion BD Opstalt Snit Plan Fig Vægopbygning.

19 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Dækkonstruktion Figur viser en dækkonstruktion (vist i plan og snit). Derudover er også vist en række komponenter. Det bemærkes, at der er to forskellige fuger, der begge tilhører klassen konstruktiv fuge. Dækkonstruktion BC Dækplade ULK Konstruktiv fuge UPB Bjælke ULE Konstruktiv fuge UPB Plan Tværsnit Længdesnit Fig Dækkonstruktion.

20 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Dækkende komponent Rude NAA Dørblad NBA Definition: Udfyldende komponent der tillader lysindfald Definition: Aflukkende komponent der lukker åbning i dør Felt NAB Portblad NBB Definition: Udfyldende komponent der forhindrer lysindfald Definition: Aflukkende komponent der lukker åbning i port Gitter NAC Definition: Udfyldende komponent der tillader luftgennemstrømning og lysindfald Fig Eksempler på dækkende komponenter og deres afgrænsninger.

21 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Adgangsgivende komponent Vindue QQA Dør QQC Definition: Adgangsgivende komponent for lysindfald Definition: Adgangsgivende komponent primært for personer Vinduesparti QQB Port QQE Definition: Adgangsgivende komponent primært for materiel Definition: Større adgangsgivende komponent for lysindfald og/eller personer Fig Eksempler på adgangsgivende komponenter og deres afgrænsninger.

22 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Sammensat klassifikation Ved brug af klassifikation sorteres bygningsdele i klasser, der kan genkendes og adskilles fra hinanden. Fx vil alle vinduer indeholdt i et bygværk være henført til klassen vindue. Et vindue i en væg er i sammensat klassifikation Er der behov for at kunne genkende og adskille bygningsdele inden for samme klasse, kan man sætte klasser sammen og danne nye klasser, som beskriver disse bygningsdele. Metoden benævnes sammensat klassifikation. Vægsystem, Vindue B.QQA Facadevindue I efterfølgende figurer er vist en række eksempler på bygningsdele beskrevet ved sammensat klassifikation. Et vindue i et tag er i sammensat klassifikation Fig Facadevindue. Tagsystem, Vindue D.QQA Tagvindue eller ovenlysvindue En lem i et loft med en udfoldningstige er i sammensat klassifikation Tagsystem, Trappeopbygning, Lem D.AF.QQD Loftslem Fig Tagvindue. Fig Loftslem.

23 Klassifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling 23 En lem i et gulv er i sammensat klassifikation En konstruktiv fuge i en væg er i sammensat klassifikation Dæksystem, Lem C.QQD Gulvlem Vægkonstruktion, Konstruktiv fuge BD.UPB Vægfuge Fig Gulvlem. En konstruktiv fuge i et dæk er i sammensat klassifikation Fig Vægfuge. Et greb på en dør eller på et vindue er i sammensat klassifikation Dækkonstruktion, Konstruktiv fuge BC.UPB Dækfuge Fig Dækfuge. Dør, Greb QQC.SLA Dørhåndtag Vindue, Greb QQA.SLA Vinduesgreb Fig Dørhåndtag (venstre) og vinduesgreb (højre).

24 Identifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Identifikation 4.1 Forekomster af bygningsdele Klassifikation angiver, at et objekt fx er et vindue, men beretter ikke hvilket vindue, der omtales, eller hvor det er placeret. Til dette formål anvendes identifikation, ved at der knyttes ID er til bygningsdelene. Identifikation anvendes med henblik på at identificere individuelle forekomster af bygningsdele eller grupper af bygningsdele. Enhver bygningsdel kan, alt efter behov, tildeles et entydigt ID for følgende aspekter: type, produkt, placering og funktion. Det er op til det enkelte projekt ud fra en værdibetragtning at fastlægge hvor mange og hvilke ID er, man vil gøre brug af. For Type- ID og Produkt- ID gælder, at man kan anvende både en simpel identifikation og en sammensat identifikation. Det sammensatte ID identificerer det betragtede objekt som en del af en helhed. Vindue 1 Vindue 2 Vindue 3 Vindue 4 Vindue 5 Fig Nummerering af vinduer.

25 Identifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Produkt- ID Definition: Identificerer et objekt betragtet som et selvstændigt objekt. Produkt- ID (#) anvendes til en simpel nummerering af bygningsdele inden for en klasse af bygningsdele. 4.3 Type- ID Definition: Identificerer en gruppe af projektspecifikke objekter inden for samme klasse. Type- ID (%) anvendes til identificering af projektspecifikke typer inden for samme klasse af bygningsdele. Søjle type 1 Søjle type 2 Søjle type 3 %ULD1 %ULD2 %ULD3 Søjle nr. 1 Søjle nr. 2 Søjle nr. 3 Søjle nr. 4 Søjle nr.5 Søjle nr. 6 Søjle nr. 7 Søjle nr. 8 Søjle nr. 9 #ULD1 #ULD2 #ULD3 #ULD4 #ULD5 #ULD6 #ULD7 #ULD8 #ULD9 Eksempel Søjle nr. 6 / Søjle type 2 #ULD6 / %ULD2 Fig Identifikation af søjle med Produkt- ID og Type- ID.

26 Identifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Sammensat produkt- ID Definition: Identificerer et objekt som en del af en helhed. Sammensat produkt- ID (- ) anvendes til at knytte bygningsdele sammen i helheder, således at det vides, til hvilken bygningsdel, en bygningsdel hører. Alle bygningsdele kan indgå i hinanden, fx kan komponenter indgå i komponenter osv. I princippet er der ingen grænser for antallet af bygningsdele, der kan indgå i hinanden. Der kan for de enkelte bygningsdele anvendes samme nummerering som anvendt i Produkt- ID et (#), hvis begge ID ere benyttes. Vægsystem nr. 1, Vægkonstruktion nr. 2, Søjle nr. 3 - B1.BD2.ULD3 Vægsystem nr. 1, Vægkonstruktion nr. 2 - B1.BD2 Vægsystem nr. 1 - B1 Fig Identifikation af søjle med Sammensat produkt- ID.

27 Identifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Sammensat type- ID Definition: Identificerer en gruppe af projektspecifikke objekter inden for samme klasse som en del af en gruppe af projektspecifikke objekter inden for samme klasse. Sammensat type- ID ( ) anvendes til identificering af standardiserede typer af bygningsdele, der indgår i andre standardiserede typer af bygningsdele, fx i form af standardbyggevarer. Trappeopbygning type 3, Trin type 1 AF3.ULQ1 Trappeopbygning type 3,Trin type 4 AF3.ULQ4 Trappeopbygning type 3, Trin type 9 AF3.ULQ9 Fig Identifikation af trappetrin, der indgår i en trappeopbygning ved brug af Sammensat type- ID.

28 Identifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Funktions- ID Definition: Identificerer et objekt som en del af en helhed i en funktionel sammenhæng. Funktions- ID (=) anvendes til identificering af en bygningsdel i dens funktionelle sammenhæng, uafhængigt af fysisk implementering. Funktions- ID et er typisk til brug til prædesign og/eller systemdesign, fx i form af standardiserede konstruktive systemer. Dækkonstruktion nr. 3, Konstruktiv fuge nr. 1 =BC3.UPB1 Fig Identifikation af standardløsning for huldæk med konstruktiv fuge i dækkonstruktion.

29 Identifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Placerings- ID Definition: Identificerer et sted. Placerings- ID (+) anvendes til identificering af en placering, fx ved at en bygningsdel er placeret på eller i en anden bygningsdel. Det kan fx anvendes til at identificere placeringen af en føringskonstruktion i et betonelement. Det kan fx anvendes til identificere placeringen af de enkelte søjler i et bygværk. Føringskonstruktion nr. 2 / Placeret, Vægplade nr. 7 #BH2 / +ULM7 Fig Placering af føringskonstruktion i betonelement ved brug af Placerings- ID. Søjle nr. 213 / Placeret, Bygning nr. 4, Etage nr. 3 #ULD213 / +C4.S3 Fig Placering af søjle i bygning ved brug af Placerings- ID.

30 Identifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Egenskaber og identifikation Identifikation af bygningsdele kan suppleres med information i form af egenskaber. Egenskaberne kan tydeliggøre, hvad et ID indeholder, fx hvad der kendertegner en Type- ID. ID et identificerer bygningsdele, mens de tilknyttede egenskaber beskriver bygningsdelenes karakteristika, eksempelvis udtrykt ved data om geometri, placering, materiale etc., fx en søjles længde, tværsnitsbredde, styrke mm. En egenskab består af et egenskabsnavn og en tilknyttet egenskabsværdi. Derudover kan der til egenskaben være tilknyttet metadata i form af enhed, reference, definition osv. For nærmere information om egenskaber henvises til produktbladet om egenskaber. For de egenskaber, der er indeholdt i CCS, henvises til egenskabsdatabasen på cunecoclassification.dk. En bygningsdel har mange egenskaber. Det er op til brugeren ud fra formålet at udvælge, hvilke egenskaber der skal supplere ID et. I figur er vist et eksempel, hvor to egenskaber supplerer ID et. Koden for egenskaben er indeholdt i CCS egenskabsdatabase. Søjle type 2 (Betonkonstruktion_Længde:3000) %ULD2 (AAAA:2_AAAB:3000) Søjle type 2 %ULD2 Fig Søjle type 2 med nogle tilknyttede egenskaber. Egenskaber kan være klassificerede eller variable. Klassificerede egenskaber er defineret ved at have en bunden værdiliste, hvorfra værdien for egenskaben vælges. Variable egenskaber er defineret ved, at brugeren selv angiver værdien for egenskaben, typisk i form af en numerisk værdi. Fig Søjle type 2, hvor ID et er suppleret med information i form af udvalgte egenskaber der primært er relevante for tilbud. Bemærk, at uanset hvilke egenskaber, der supplerer ID et, så er det ID- koden, der styrer identifikationen. De egenskaber, der supplerer ID et, kan gennem byggeprocessen skiftes uden at ID et ændres.

31 Identifikation < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling 31 Anvendelsen af egenskaber som supplerende information vil altid være formålsbestemt. Fx kan behovet ved drift være anderledes end behovet i en tilbudsliste i forbindelse med et udbudsprojekt, jf. figur Søjle type 2 (Passiv(P)_BrandmodstandsevneklasseBæreevne:R60) %ULD2 (AAAF:1_AAAG:2) Fig Søjle type 2, hvor ID et er suppleret med information i form af udvalgte egenskaber, der primært er relevante for drift.

32 Projektspecifik anvendelse < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Projektspecifik anvendelse 5.1 Projektspecifik opdeling Der er ikke en facitliste for, hvor mange bygningsdele et bygværk opdeles i. Betragtes eksempelvis et bygværks facade, kan denne opfattes som én bygningsdel. Facaden vil være orienteret i forskellige retninger, områder kan være forskelligt opbygget og af forskelligartede materialer, og der kan være forskellige aktører involveret i facadens frembringelse, såvel projekteringsmæssigt som udførelsesmæssigt. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at opdele facaden i flere bygningsdele under hensyntagen til placering, materialer, projektering, udførelse etc., således at opdelingen i bygningsdele sker under hensyntagen til en optimeret og velstruktureret byggeproces. Der findes ingen regler for opdeling i bygningsdele, idet det er op til en projektspecifik vurdering, hvor mange og hvilke bygningsdele der skal opdeles i. Opdelingen styres af klassifikation (bogstaver) og en projektspecifik sortering (tal). Opdelingen i bygningsdele betragtes for følgende overordnede temaer: En projektspecifik sortering kan være i forhold til projekter og virksomheder. En virksomhed kan fx opbygge standardbiblioteker, dels ved brug af klassifikation suppleret med egenskaber: Søjle (Betonkonstruktion_Cirkulær) ULD (AAAA:2_AAAG:1) Vindue, Greb (Metal) QQA.SLA (AABC:9) eller dels ved brug af ID suppleret med egenskaber: Søjle type 2 (Betonkonstruktion_Cirkulær) %ULD2 (AAAA:2_AAAG:1) Vindue type 2, Greb type 3 (Metal) QQA2.SLA3 (AABC:9) Etaper Placering Projektering Udførelse Drift Efterfølgende gives en række betragtninger for de overvejelser, der bør gøres i forhold til de nævnte emner.

33 Projektspecifik anvendelse < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Opdeling ift. etaper Opførelse af et bygværk i etaper gør det hensigtsmæssigt at opdele i bygningsdele under hensyntagen hertil, svarende til at de enkle bygningsdele er knyttet til en etape. Figur viser fundamentet for et bygværk. Fundamentet kan i sin helhed betragtes som en del af ét terrænsystem. Fundamentet kan også betragtes som en del af flere terrænsystemer, svarende til etaper, således at terrænsystem nr. 1 udgør første etape, terrænsystem nr. 2 udgør anden etape og terrænsystem nr. 3 udgør tredje etape. Terrænsystem 1 #A1 Terrænsystem nr. 1 #A1 Terrænsystem nr. 2 #A2 Terrænsystem nr. 3 #A3 Fig Fundament betragtet enten som en del af ét terrænsystem eller som en del af tre terrænsystemer.

34 Projektspecifik anvendelse < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Opdeling ift. placering Placeringsmæssige forhold kan gøre, at det er hensigtsmæssigt at opdele i flere bygningsdele under hensyntagen hertil. Dette kan være i forhold til orienteringen af bygningsdelene, fx at en væg mod nord kan skelnes fra en væg mod syd, eller i forhold til den højdemæssige placering, fx at der kan skelnes mellem væggene hørende til de enkelte etager. Eksempelvis spiller bygværkets statiske virkemåde en central rolle for en hensigtsmæssig opdeling i bygningsdele i forhold til placering. Dette for at de enkelte bygningsdele kan betragtes som selvstændige statiske bygningsdele, se SBi 223 vedrørende konstruktionsafsnit og konstruktionsdele. Udover orientering kan vægkonstruktion også være opdelt i forhold til de enkelte etager, se eksempel 2. Figur viser facaden af et bygværk, hvori der er en vægkonstruktion. Vægkonstruktionen kan være opdelt svarende til facadens orientering, dvs. nord, øst, syd og vest. Vægkonstruktion nr. 1 #BD1 Vægkonstruktion nr. 6, #BD6 Vægkonstruktion nr. 5 #BD5 Vægkonstruktion nr. 4 #BD4 Vægkonstruktion nr. 3 #BD3 Vægkonstruktion nr. 2 #BD2 Vægkonstruktion nr. 1 #BD1 Fig Facade betragtet enten som én vægkonstruktion eller som seks vægkonstruktioner.

35 Projektspecifik anvendelse < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Opdeling ift. projektering Som udgangspunkt gælder, at der kun bør være en projekterende aktør for hver bygningsdel. Opdelingen i bygningsdele bør ske under hensyntagen til dette forhold. Herved sikres, at det i en juridisk sammenhæng er klart, hvem der har projekterings- ansvaret for en given bygningsdel. Dette forhold er fx beskrevet i detaljer i SBi 223. Bemærk, at et projekteringsansvar kan gælde for en samling af bygningsdele, fx et funktionelt system eller et teknisk system. Et arkitektfirma har projekteringsansvaret for vægopbygningen, dvs. helheden af vægopbygningen. Vægopbygningen består udover komponenter, som fx isolering, af to vægkonstruktioner, nemlig en betonbagmur og en aluminiumskassettevæg. Et ingeniørfirma har projekteringsansvaret for betonbagmuren, mens arktitektfirmaet har projekteringsansvaret for aluminiumskassettevægen og de øvrige komponenter, der indgår i vægopbygningen. Figur viser en væg, der i sin helhed, eksklusiv vinduer og døre, kan betragtes som en vægopbygning. Vægopbygning type 3 %AD3 Vægkonstruktion type 1 %BD1 Vægkonstruktion type 2 %BD2 Fig Projektering af en vægopbygning.

36 Projektspecifik anvendelse < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling 36 Vægkonstruktionen i figur betragtes. Et ingeniørfirma har projekteringsansvaret for vægkonstruktionen i sin helhed samt de konstruktive fuger. Vægpladerne har en betonelementfabrik projekteringsansvaret for. Hermed er det klarlagt, hvem der har ansvaret for hvad, og hvilke grænseflader der er. Bemærk, at det hermed også er ingeniørfirmaet, der angiver projekteringsgrundlaget for vægpladerne, herunder de laster, der virker på disse. Modellen er blandt andre modeller beskrevet i bips A113. Vægplade nr. 10 / Vægplade type 1 / Placeret, Vægkonstruktion nr. 1 #ULM10 / %ULM1 / +BD1 Konstruktiv fuge type 3 / Placeret, Vægkonstruktion nr. 1 %UPB3 / +BD1 Fig Projektering af en vægkonstruktion.

37 Projektspecifik anvendelse < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Opdeling ift. udførelse Som udgangspunkt gælder, at der kun bør være en udførende aktør for hver bygningsdel, dog med den undtagelse at der for samme bygningsdel godt kan være to forskellige aktører for henholdsvis fabrikation/leverance og montage. Opdelingen i bygningsdele bør ske under hensyntagen til dette forhold, således at fx bygningsdelsbeskrivelser er målrettet én aktør. Herved sikres, at det i en juridisk sammenhæng er klart, hvem der har ansvaret for udførelsen af en given bygningsdel, og at der ikke er tvivl om, hvem der skal udføre de beskrevne ydelser. Dette forhold er beskrevet i bips beskrivelsesanvisning B Et entreprenørfirma har ansvaret for udførelsen af vægopbygningen. Entreprenøren gør brug af specialiserede firmaer til dele af udførelsen, fx en betonelementfabrik til at fremstille vægpladerne, en montageentreprenør til at montere vægpladerne og opbygge vægkonstruktionen, der udgør betonbagmuren. Tilsvarende er der et andet entreprenørfirma, der leverer, monterer og opbygger vægkonstruktionen, som udgøres af aluminiumskassettevæggen. Væggen i figur betragtes. Vægopbygning type 3 %AD3 Vægkonstruktion type 1 %BD1 Vægkonstruktion type 2 %BD2 Fig Udførelse af en vægopbygning.

38 Projektspecifik anvendelse < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Opdeling ift. drift Driftmæssige forhold kan gøre, at det er hensigtsmæssigt at opdele i bygningsdele under hensyntagen hertil. Dette fordi vedligeholdelsen kan være forskellig for forskellige bygningsdele, og det er lettere at identificere placeringen. Udover orientering kan facaden også være opdelt i forhold til, at facaden er opbygget forskelligt, fx at vægopbygning type 1 udgør en pudset murstensfacade og vægopbygning type 2 udgør en glasfacade, jf. figur Figur viser facaden for et bygværk. Bygværkets facader kan i sin helhed betragtes som ét vægsystem. Vægsystem nr. 1 #B1 Vægsystem nr. 3, Vægopbygning type 2 #B3 / %AD2 Fig Facade betragtet som ét vægsystem. Fig Facade betragtet i forhold til opbygning. Facaden kan også betragtes som flere vægsystemer opdelt efter, at facaden er orienteret mod forskellige retninger. Således opdeles efter, at vægsystem nr. 1 udgør facaden mod nord, vægsystem nr. 2 udgør facaden mod vest osv., jf. figur Vægsystem nr. 1 #B1 Vægsystem nr. 2 #B2 Vægsystem nr. 3 #B3 Vægsystem nr. 4 #B4 Fig Facade betragtet som fire vægsystemer.

39 Projektspecifik anvendelse < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Projektspecifik identifikation Generelt Bygningsdele indgår i bygningsdele, dvs. bygningsdele er opbygget af bygningsdele, som igen er opbygget af bygningsdele. Således kan et vægsystem betragtes som en selvstændig bygningsdel samtidig med, at den kan betragtes som bestående af en række andre bygningsdele, som fx vinduer, døre, vægkonstruktioner, isolering, maling osv. Hvor detaljeret man udøver denne opdeling afhænger af det betragtede informationsniveau og de involverede aktører. I forhold til byggeprocessen kan opdelingen ske gradvis i takt med at informationsniveauet stiger, men også i forhold til de aktører, der optræder hen gennem byggeprocessen, og de behov de har. Således kan behovet for de enkelte aktører være forskelligt, men da man arbejder ud fra samme strukturregler (CCS), er det let at fortsætte en yderligere opdeling, og/eller gøre anvendelse af andre ID ere. Efterfølgende er vist eksempler på, hvordan en væg kan opdeles og identificeres på forskellige detaljeringsniveauer ved anvendelse af forskellige ID ere.

40 Projektspecifik anvendelse < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Træskeletvæg med klinkbeklædning En træskeletvæg betragtes. Træskeletvæggen er i sin helhed en vægopbygning. Til identifikationen er anvendt Type- ID. Ved identifikation af vægopbygningen er suppleret med information om de egenskaber, der kendertegner typen ved et udbud for udførelse. Vægopbygning type 1 (Bærende_Skeletvæg_Trækonstruktion) %AD1 ( ) Beskrivelse: Bærende træskeletvæg af konstruktionstræ styrkesortering C18, 50 x 200 mm, søjleafstand 600 mm tildannes og opføres på fugtspærre, som PF Træskelettet isoleres med 95 mm mineraluld kl. 37. Planker 50x100 mm opsættes vandret pr. 600 mm med 95 mm mineraluld kl. 37 imellem. Udvendig opsættes vindtæt asfaltpap fastholdt af afstandslister, 25x50 mm pr. 600 mm. Klinkbe- klædning af ru brædder, 25x150 mm monteres vandret med overlæg 25 mm. Indvendig opsættes dampspærre og spredt underlag af 25x100 mm brædder beklædt med 1 lag 12,5 mm gipsplader. Fig Identifikation af træskeletvæg ved brug af Type- ID.

41 Projektspecifik anvendelse < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Hulmur af tegl En hulmur af tegl betragtes. Væggen er i sin helhed en vægopbygning. Vægopbygningen består af to vægkonstruktioner. Til identifikationen er anvendt Type- ID. Ved identifikation af vægopbygningen er suppleret med information om de egenskaber, der kendertegner typen ved et udbud for udførelse. Vægopbygning type 2 (Hulmur_Tegl_Tykkelse:518) %AD2 ( ) Vægkonstruktion type 1 (Betonkonstruktion_ Præfabrikeret) %BD1 ( ) Vægkonstruktion type 2 (Murværkskonstruktion_1/1- stens) %BD2 ( ) Beskrivelse: Hulmur af tegl. Formur af 108 mm røde, blødstrøgne facadesten med trykkede fuger og forbundet til bagmur med indstøbte trådbindere. Bagmur af plaststøbt beton 20 MPa, passiv miljøklasse, tykkelse 150 mm, armeret med rustfast glat betonstål Ø 5-12 mm. Trådbindere af rustfast stål Ø 4 mm, 8 stk. pr m2 indstøbes. Isolering af 250 mm murbatts af mineraluld kl. 34. Indvendig afsluttes med grov- /finpuds malerbehandling. Fig Identifikation af hulmur af tegl ved brug af Type- ID.

42 Projektspecifik anvendelse < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling 42 Den samme vægs bygningsdele kan betragtes som dele af en helhed, svarende til at identificere de bygningsdele der indgår i vægopbygningen i forhold til vægopbygningen. Til identifikationen er anvendt Sammensat produkt- ID. Vægsystem nr. 1, Vægopbygning nr. 1 - B1.AD1 Vægsystem nr.1, Vægopbygning nr. 1, Vægkonstruktion nr. 1, - B1.AD1.BD1 Vægsystem nr. 1, Vægopbygning nr. 1, Vægkonstruktion nr. 2 - B1.AD1.BD2 Vægsystem nr. 1, Vægopbygning nr. 1, Maling nr. 1 - B1.AD1.FRB1 Vægsystem nr. 1, Vægopbygning nr. 1, Puds nr. 1 - B1.AD1.FRA1 Vægsystem nr. 1, Vægopbygning nr. 1, Isolering nr. 1 - B1.AD1.RQA1 Fig Identifikation af hulmur af tegl ved brug af Sammensat produkt- ID.

43 Projektspecifik anvendelse < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Ydervæg af beton med aluminiumskassetter En ydervæg af beton med en let metalfacade betragtes. Væggen er i sin helhed en vægopbygning. Vægopbygningen består af to vægkonstruktioner. Til identifikationen er anvendt Type- ID. Ved identifikation af vægopbygningen er suppleret med information om de egenskaber, der kendertegner typen ved udbud for udførelse. Vægopbygning type 3 (Elementvæg_Metalfacade_Tykkelse:479) %AD3 ( ) Vægkonstruktion type 1 (Betonkonstruktion_ Præfabrikeret_Tykkelse:150) %BD1 ( ) Vægkonstruktion type 2 (Aluminiumskonstruktion_ Pulverlakeret_Tykkelse:2) %BD2 ( ) Beskrivelse: Bagmur af pladsstøbt beton 20 MPa, passiv miljøklasse, tykkelse 150 mm, armeret med glat betonstål S235 JR, Ø 5-12 mm. Betonvæggen isoleres med mm mineraluld kl. 37 og 2 lag vindtæt gipsplader, tykkelse 9,5 mm. Udvendig beklædning af pulverlakerede aluminiumskassetter, tykkelse 2 mm, på afstandsprofiler og stålregler. Fig Identifikation af ydervæg af beton med aluminiumskassetter ved brug af Type- ID.

44 Projektspecifik anvendelse < Forrige side << Indhold Næste side > CCS Eksempelsamling konstruktioner Eksempelsamling Glasfacade En glasfacade med en bagvedliggende bærende konstruktion betragtes. Glasfacaden er i sin helhed en vægopbygning. Vægopbygningen består af et vinduesparti og en vægkonstruktion. Til identifikationen er anvendt Type- ID. Er der tale om en selvbærende glasfacade, hvor glasset silikonelimes mod et bagvedliggende rammeværk, vil glasfacaden kunne betragtes som vægopbygning alene med et vinduesparti. Ved identifikation af vægopbygningen er suppleret med information om de egenskaber, der kendertegner typen ved udbud for udførelse. Vægopbygning type 4 (Stålkonstruktion_Glasfacade) %AD4 ( ) Vinduesparti type 1 (Energiglas_Solafskærmende) %QQB1 ( ) Beskrivelse: Glasfacade opdelt i felter á 2000x2500 mm monteret på søjle- /drager- system. U- værdi: 1,1 W/m 2 k Vægkonstruktion type 1 (Bærende_Stålkonstruktion) %BD1 ( ) Fig Identifikation af glasfacade ved brug af Type- ID.

Håndtering af bygningsdele arkitekt- og konstruktionsområdet

Håndtering af bygningsdele arkitekt- og konstruktionsområdet Håndtering af bygningsdele arkitekt- og konstruktionsområdet Gunnar Friborg, bips bips konference 16. september 2013, Nyborg Strand Agenda for gennemgangen arkitekt og konstruktion Hvorfor CCS klassifikation

Læs mere

CCS Identifikation R5, juni 2015

CCS Identifikation R5, juni 2015 CCS Identifikation R5, juni 2015 Kolofon 2015-06-10 < Forrige side CCS Identifikation Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37 bips@bips.dk bips.dk

Læs mere

CCS Identifikation R4, januar 2015

CCS Identifikation R4, januar 2015 CCS Identifikation R4, januar 2015 Kolofon 2015-01- 09 < Forrige side CCS Identifikation Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37 bips@bips.dk

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af bygningsdele Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende cuneco classification system (CCS) til at holde styr på og udveksle informationer om bygningsdele

Læs mere

CCS klassifikation og identifikation

CCS klassifikation og identifikation UDVEKSLINGSSPECIFIKATION klassifikation og identifikation Udgivet 01.09.2017 Revision 0 Molio 2017 s 1 af 19 Forord Denne udvekslingsspecifikation beskriver, hvilke egenskaber for klassifikation og identifikation,

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips cuneco en del af bips Branchen sætter nye standarder Temamøde Onsdag den 20. marts 2013 Kosmopol cuneco en del af bips Objekt Et objekt kan være en bebyggelse, et bygværk, et brugsrum eller en bygningsdel.

Læs mere

CCS strukturelle aspekter

CCS strukturelle aspekter Indhold 2 Indledning 3 Generelle regler 4 Typeaspekt 5 Produktaspekt 6 Sammensat produktaspekt 7 Placeringsaspekt 8 Funktionsaspekt 9 Supplerende strukturelle aspekter 10 Eksempler på kodning af bygningsdele

Læs mere

CCS Identifikation. Regler, definitioner og eksempler

CCS Identifikation. Regler, definitioner og eksempler Indhold 2 Indledning 3 Generelle regler 4 Type-ID 5 Produkt-ID 6 Sammensat produkt-id 7 Placerings-ID 8 Funktions-ID 9 Supplerende ID er 10 Eksempler på kodning af bygningsdele 11 Eksempler på kodning

Læs mere

ETAGEBOLIGER BORGERGADE

ETAGEBOLIGER BORGERGADE (1.) BYGNINGSBASIS (10) Bygningsbasis, terræn (12) Fundamenter Yder fundament 750mm beton (12)001 Trykstyrke: 30 Mpa Yder fundament 400mm beton (12)002 Trykstyrke: 30 Mpa Inder fundament 350mm beton (12)003

Læs mere

Introduktion til Dansk ByggeKlassifikation, DBK Udvalgte slides fra Implementeringsnetværket og Gunnar Friborg, bips, 2007 Kjeld Svidt, april 2008

Introduktion til Dansk ByggeKlassifikation, DBK Udvalgte slides fra Implementeringsnetværket og Gunnar Friborg, bips, 2007 Kjeld Svidt, april 2008 Introduktion til Dansk ByggeKlassifikation, DBK Udvalgte slides fra Implementeringsnetværket og Gunnar Friborg, bips, 2007 Kjeld Svidt, april 2008 DBK 2006 er klar til brug DBK definerer og fastlægger

Læs mere

CCS Informationsniveauer

CCS Informationsniveauer CCS Informationsniveauer R0, december 2014 Kolofon 2014-12- 11 < Forrige side CCS Informationsniveauer Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37

Læs mere

høringseksemplar CCS Informationsniveauer

høringseksemplar CCS Informationsniveauer høringseksemplar CCS Informationsniveauer januar 2014 Kolofon 2014-01-24 < Forrige side CCS Informationsniveauer Produktblad 2 cuneco en del af bips cuneco.dk bips Lyskær 1 2730

Læs mere

center for produktivitet i byggeriet

center for produktivitet i byggeriet center for produktivitet i byggeriet Metode og struktur for informationsniveauer cuneco en del af bips 2 Projektgruppen Kristian Birch Pedersen, Exigo Consult ApS Eigil Nybo Gert Jespersen, NCC Construction

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Andet: Andre dokumenter

Læs mere

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013)

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) 2. maj 2013 Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) har interesse modtaget høring af CCS kodestruktur. ser det som positivt, at CCS er ved at tage form og kan formidles

Læs mere

CCS en helhedsbetragtning. Bent Feddersen, Rambøll Februar 2014

CCS en helhedsbetragtning. Bent Feddersen, Rambøll Februar 2014 1 CCS en helhedsbetragtning Bent Feddersen, Rambøll Februar 2014 2 Før CCS CCS/BF/bips konf. 2013.09.16 3 ECer CCS 4 Objekter Bro Enfamilieshus Søjle Stue Vægsystem 5 Objekt over 6d Objekter er ualængig

Læs mere

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering Velkommen til Session 1D, bips beskrivelsesværktøj til renovering Indlægsholder: Arkitekt Ole Andersen 1 bips beskrivelsesværktøj til renovering Udviklingen af bips beskrivelsesværktøj til også at understøtte

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Forsikringspolicenr:

Læs mere

CCS en helhedsbetragtning

CCS en helhedsbetragtning CCS en helhedsbetragtning Keynote bips konference, 16. september 2013 Bent Feddersen, Rambøll, og formand for cunecos styregruppe cuneco en del af bips CCS/BF/bips konf. 2013.09.16 2 Før CCS CCS/BF/bips

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

høringseksemplar CCS Klasser af information

høringseksemplar CCS Klasser af information høringseksemplar CCS Klasser af information januar 2014 Kolofon 2014-01-24 < Forrige side CCS Klasser af information Produktblad 2 cuneco en del af bips cuneco.dk bips Lyskær 1

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth.dk

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth.dk KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E-mail: Dokument Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth. Navn på er afsnit figur 5.3 Generel Hele funktionsinddelingen er ikke tilgængelig. Hvad

Læs mere

Leverancespecifikationer med informationsniveauer. Kristian Birch Pedersen, Exigo Civilingeniør, Master i IT, ph.d.

Leverancespecifikationer med informationsniveauer. Kristian Birch Pedersen, Exigo Civilingeniør, Master i IT, ph.d. Leverancespecifikationer med informationsniveauer Kristian Birch Pedersen, Exigo Civilingeniør, Master i IT, ph.d. bips konference, 16. september 2013 cuneco en del af bips 2 Hvad er et hovedprojekt? 13

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Forslag til ny struktur - overblik

Forslag til ny struktur - overblik BESKRIVELSESVÆRKTØJ Forslag til ny struktur - overblik Den korte version Udarbejdet af Molio 2018-03-01 Høringsversion Molio 2018 1 Indledning og formål Molio ønsker at omlægge beskrivelsesværktøjets struktur.

Læs mere

center for produktivitet i byggeriet

center for produktivitet i byggeriet center for produktivitet i byggeriet Metode og struktur for informationsniveauer cuneco en del af bips 2 Projektgruppen Kristian Birch Pedersen, Exigo Consult ApS Eigil Nybo Gert Jespersen, NCC Construction

Læs mere

Januar 2016. a 102-1. IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 1 klassifikation

Januar 2016. a 102-1. IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 1 klassifikation Januar 2016 a 102-1 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 1 klassifikation Kolofon 2016-01-08

Læs mere

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor.

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Indledning En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Skallen, der foruden lukker (døre, vinduer m.v.) kan bestå af ydervægge,

Læs mere

CCS Klasser af egenskaber

CCS Klasser af egenskaber CCS Klasser af egenskaber Oktober 2014 Kolofon 2014-10- 23 < Forrige side CCS Klasser af egenskaber Produktblad 2 Forord bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23

Læs mere

Modelleverancespecifikation

Modelleverancespecifikation Indledning Kataloget indeholder for de beskrevne objekter en side med nedenstående informationer. En side vil i nogle tilfælde omhandle en konkret bygningsdel (ét objekt), mens det i andre tilfælde vil

Læs mere

SYNTAKS FOR EGENSKABER I KODESTRENG

SYNTAKS FOR EGENSKABER I KODESTRENG Metode for egenskaber i kodestreng - 4. udgave.docx SYNTAKS FOR EGENSKABER I KODESTRENG cuneco en del af bips Dato 30. januar 2014 Projektnr. 12 071 Sign. SSP 1 Indledning Formålet med kodestrukturen for

Læs mere

CCS Måleregler og Prissætningsregler

CCS Måleregler og Prissætningsregler CCS Måleregler og Prissætningsregler CCS- værktøjer Iden9fika9on Klassifika9on Så vi taler om det samme objekt Så vi kan adskille objekter Prissætningsregler Så vi taler om de samme mængder og ydelser Informa9onsniveau

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Klassifikation af bygningsdele. April 2013

Klassifikation af bygningsdele. April 2013 Klassifikation af bygningsdele April 2013 2 Projektgruppen og faglig sparring Martin Uhre Mandrup COWI Kenneth Asbech NIRAS Lars Z. Hansen ALECTIA Jakob Alfast JAKON Bent Feddersen RAMBØLL Ole Bruun Pedersen

Læs mere

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11, 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 =1'0>9 4 2?? )??#%!'??1'0.!# $(&$0&#$!%!"#$!%&!'$(!#()$)$)! * +,-.,,/!0$'"(1( ##!'(#0# 2,3 ) 42 2.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 ):2,

Læs mere

Syd facade. Nord facade

Syd facade. Nord facade Syd facade Nord facade Facade Nord og Syd Stud. nr.: s123261 og s123844 Tegningsnr. 1+2 1:100 Dato: 23-04-2013 Opstalt, Øst Jonathan Dahl Jørgensen Tegningsnr. 3 Målforhold: 1:100 Stud. nr.: s123163 Dato:

Læs mere

Øvelsesopgave 1 CCS. Dæksystem

Øvelsesopgave 1 CCS. Dæksystem Øvelsesopgave 1 CCS Denne opgave har til formål at anvende det nye klassifikations system (CCS). Hver gruppemedlem har fået tildelt en bygningsdel, som har et hovedsystem. Gruppen har derved til opgave

Læs mere

Konstruktionsvalg (forslag) ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Konstruktionsvalg (forslag) ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold YDER FUNDAMENTER... 3 SKITSER... 3 KRAV IHT. TYPER... 3 INDER FUNDAMENTER... 4 SKITSER... 4 KRAV IHT. TYPER... 4 TERRÆNDÆK INDVENDIG... 5 SKITSER... 5 KRAV IHT. TYPER... 5 TERRÆNDÆK UDVENDIG /

Læs mere

WHAT S IN IT FOR ME? bips konference 2014 Mandag den 15. september Nyborg Strand. Objektet og dets informationer

WHAT S IN IT FOR ME? bips konference 2014 Mandag den 15. september Nyborg Strand. Objektet og dets informationer WHAT S IN IT FOR ME? Mandag den 15. september Nyborg Strand Objektet og dets informationer Objektet og dets informationer Tilsammen kan CCS Klassifikation, Identifikation og Egenskaber bidrage til at holde

Læs mere

Notat vedr. Indlejret energi

Notat vedr. Indlejret energi Notat vedr. Indlejret energi......... 17.059 - Dansk Beton den 25. oktober 2017 Indledende bemærkninger er blevet bestilt af Dansk Beton til at lave en sammenligning af CO2 udledningen for råhuset til

Læs mere

WHAT S IN IT FOR ME? bips konference 2014 Mandag den 15. september Nyborg Strand. Objektet og dets informa?oner

WHAT S IN IT FOR ME? bips konference 2014 Mandag den 15. september Nyborg Strand. Objektet og dets informa?oner WHAT S IN IT FOR ME? Mandag den 15. september Nyborg Strand Objektet og dets informa?oner Objektet og dets informa?oner Tilsammen kan CCS Klassifika/on, Iden/fika/on og Egenskaber bidrage /l at holde konsistens

Læs mere

Projektforslag. Tilbygning. Svalevej 33. Linda og Bjarne Lagoni

Projektforslag. Tilbygning. Svalevej 33. Linda og Bjarne Lagoni Projektforslag til Tilbygning af Svalevej 33 for Linda og Bjarne Lagoni Eksisterende hus Emne > Eksisterende bebyggelse Huset set fra vejen Eksisterende hus Emne > Eksisterende bebyggelse Huset set fra

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af rum center for produktivitet i byggeriet Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende de forskellige elementer i cuneco classification system (CCS) til at håndtere

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

VEJLEDENDE BYGNINGSDELSOVERSIGT, Hovedkonstruktioner Tegn. nr. A_401 Rev. A HAB, Afd. 27 - Etape 2, Blok 4, 5, 6 og 7

VEJLEDENDE BYGNINGSDELSOVERSIGT, Hovedkonstruktioner Tegn. nr. A_401 Rev. A HAB, Afd. 27 - Etape 2, Blok 4, 5, 6 og 7 13 TERRÆNDÆK 13.01 Terrændæk trappeopgang - Støvbinding iht. beskrivelser - XX mm Beton glittet iht. Ingeniørprojekt - 40 mm Trykfast isolering/lydadskillende lag 13 YDERVÆGGE.11 Let Ydervægselement m.

Læs mere

Etageboligbyggeri Konservesfabrikken - Odense

Etageboligbyggeri Konservesfabrikken - Odense Forord Projektforslag udviklet på baggrund af dispositionsforslaget Boliger - Konservesfabrikken Odense oprindeligt udviklet af Kuben, Nordicom og Creo Arkitekter. Dette projektforslag omhandler blok B

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. ccs_- _strukturelle_aspekter_r1_ pdf Allan Dam Jepsen, CPC Center for Product Customization Aps

KOMMENTARSKABELON. ccs_- _strukturelle_aspekter_r1_ pdf Allan Dam Jepsen, CPC Center for Product Customization Aps KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E-mail: Dokument ccs_- _strukturelle_aspekter_r1_2013-01-09.pdf Allan Dam Jepsen, CPC Center for Product Customization Aps adj@pfmp.com Navn på CPC - ADJ CPC - ADJ afsnit

Læs mere

CCS Tilbudsliste og Måleregler. Høringsseminar Torsdag 30. januar 2014 bips, Lyskær, Herlev

CCS Tilbudsliste og Måleregler. Høringsseminar Torsdag 30. januar 2014 bips, Lyskær, Herlev CCS Tilbudsliste og Måleregler Høringsseminar Torsdag 30. januar 2014 bips, Lyskær, Herlev 1 Løbende bidrag,l en samlet løsning Rum Bygværker Dagens høring InformaHonsstruktur 4/2-2014 Bygningsdele Ressourcer

Læs mere

august 2016 a 102-c IKT-specifikationer, eksempelsamling aftale og kommunikation eksempler på digital aflevering til drift

august 2016 a 102-c IKT-specifikationer, eksempelsamling aftale og kommunikation eksempler på digital aflevering til drift august 2016 a 102-c IKT-specifikationer, eksempelsamling aftale og kommunikation eksempler på digital aflevering til drift Kolofon 2016-08-19

Læs mere

Arkitekten kobler model, beskrivelser og 2lbudslister vha. CCS

Arkitekten kobler model, beskrivelser og 2lbudslister vha. CCS Arkitekten kobler model, beskrivelser og 2lbudslister vha. CCS Ronny Niemann - Produk2onsleder Jesper Pildal Hansen IT Chef BIPS konference 2015, Nyborg Strand JJW ARKITEKTER 85 medarbejdere BY OG BOLIG

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Metode & struktur for egenskabsdata Onsdag 30. maj 2012 Byggecentrum i Ballerup Høringsworkshop Agenda Velkomst Præsentation af projektet Pause Debat Afrunding Løbende

Læs mere

Bygningsrapport. Houtvedvej 23, 9500 Hobro

Bygningsrapport. Houtvedvej 23, 9500 Hobro Bygningsrapport Houtvedvej 23, 9500 Hobro Bygningsrapport for ejendommen: Houtvedvej 23, 9500 Hobro Sælger: John Ruddy Lassen dresse: Houtvedvej 23 Post nr. og by: 9500 Hobro Rapportdato: 20.06.2015 Sag

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Hansen UnitAl facadeprincipper

Hansen UnitAl facadeprincipper Hansen Bredgade 4, 940 Lem St. Tlf. 975 1100 Hovedmail: hsh@hsh.dk Hjemmeside: www.hsh.dk Revision, 1.09.15 Tekniske informationer Hansen Unitl element: Dimensioner: Bredde: Højde: Vægt: Glastykkelse:

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 8092 Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Unøjagtig udfyldning af sælgeroplysninger. 2. Fugt i kælder. 3. Skade på trapper. 4. Råd i vinduer og døre samt punkterede ruder.

Læs mere

Klostervej i Ry Bygherre:

Klostervej i Ry Bygherre: K09_T03_H5_00 TEGN. NR. EMNE MÅL DATO REV. NR. REV DATO K09_T03_H5_01 Lodret snit - Niveaufri adgang 1:5 K09_T03_H5_02 Vandret snit - Sektionsadskillelse ved let ydervæg 1:5 K09_T03_H5_03 Vandret snit

Læs mere

U-værdiberegning i henhold til DS 418 Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn)

U-værdiberegning i henhold til DS 418 Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn) Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn) UDE si 0,17 1 Generisk materiale Beton, medium densitet 1800 kg/m3 0,100 1,200 A 0,08 2 Generisk materiale Polystyren,

Læs mere

Tabel A.1: Tidsforbruget for de præfabrikerede betonelementer. [Appendiks anlægsteknik, s.26-29]

Tabel A.1: Tidsforbruget for de præfabrikerede betonelementer. [Appendiks anlægsteknik, s.26-29] A. I dette afsnit opstilles de enkelte aktiviteters tidsforbrug. Dette gøres ud fra de i mæ ngdeberegningen fundne mængder. Udførelsestiderne, der benyttes, er fastsat ud fra dataene i kilden [Appendiks

Læs mere

ANS SØSPORT KLUBHUS DATO:

ANS SØSPORT KLUBHUS DATO: ANS SØSPORT KLUBHUS DATO: 16.10.2016 re let a Sam m² ) 228 rutto al (b N Eksisterende bro 27 25 Eksisterende klubhus 25 31 51 700 2lg 29 eter 20 M eter 10 M ter 0 Me Beliggenhedsplan Eksisterende forhold

Læs mere

CCS Måle- og Mængderegler for bygningsdele

CCS Måle- og Mængderegler for bygningsdele cuneco projekt 14 041 CCS Måle- og Mængderegler for bygningsdele bips konference Mandag den 16. september 2013 Michael Blom Søefeldt (ALECTIA) cuneco en del af bips Introduktion Hvorfor CCS Måle- og Mængderegler?

Læs mere

Statisk dokumentation

Statisk dokumentation Slagelse Boligselskab Renovering af Grønningen, afd. 10 Entreprise 1-5 Statisk dokumentation 2.060 B1 Statisk projekteringsrapport Totalrådgiver: Danneskiold-Samsøes Allé 28 1434 København K Ingeniører:

Læs mere

CCS Workshop Opgaveaflevering dag 1

CCS Workshop Opgaveaflevering dag 1 CCS Workshop Opgaveaflevering dag 1 CCS kode Bygningsdel Beskrivelser Billede Hovedsystem A Terræn samling af bygningsdele betragtet som en samlet helhed der afslutter et bygværk nedadtil eller indgår

Læs mere

CCS Formål Mangelregistrering

CCS Formål Mangelregistrering CCS Formål Mangelregistrering Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet CCS-egenskaber for hele værdikæden fra idé til producent Mandag den 16. september 2012 bips konference 2013 Agenda Intro til CCS egenskaber Anvendelse i praksis Klassificerende

Læs mere

Hansen UnitAl facadeprincipper

Hansen UnitAl facadeprincipper Hansen UnitAl facadeprincipper Bredgade 4, 940 Lem St. Tlf. 975 1100 Hovedmail: hsh@hsh.dk Hjemmeside: www.hsh.dk Revision F, 14.01.15 Tekniske informationer Hansen UnitAl element: Dimensioner: Bredde:

Læs mere

SKITSEPROJEKT KAMPAGNEHUS KUBIK. Lasse Larsen Byggefirma A/S

SKITSEPROJEKT KAMPAGNEHUS KUBIK. Lasse Larsen Byggefirma A/S SKITSPOJKT KMPGNHUS KUIK Lasse Larsen yggefirma /S 1973.0 155.0 73.0 107.0 181.0 269.0 151.0 185.0 133.0 53.0 151.0 197.0 151.0 167.0 47.7 V3 1 + s1 opv ryggers 7.9 m² rejsehøjde 260 loftshøjde ca. ~255

Læs mere

CCS Formål Arealudnyttelse

CCS Formål Arealudnyttelse CCS Formål Arealudnyttelse Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

Eksempel Mængder bygningsdele bips Best Prac7ce

Eksempel Mængder bygningsdele bips Best Prac7ce Eksempel Mængder bygningsdele bips Best Prac7ce Arkitekt Tag Opdeles som minimum i typer e+er konstrukdonsopbygning (materialer og konstrukdonstykkelse). Vinduer Døre, porte og karruseldøre Vægge og vinduesfacadesystemer

Læs mere

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation

Læs mere

BILSBY A/S Kubus II stabelbare moduler Konstruktionsbeskrivelse. Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 02 KONSTRUKTION

BILSBY A/S Kubus II stabelbare moduler Konstruktionsbeskrivelse. Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 02 KONSTRUKTION Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 01.01 Dimension: BxLxH. 3,95x10,00x3,40 m, 39,5 m2 Loft højde 2,50 m 01.02 Farver: Facade, grå ubehandlet cementspånplade Lofter, hvide akustikplade Vægge, hvide

Læs mere

Hansen UnitAl facadeprincipper

Hansen UnitAl facadeprincipper Hansen Bredgade 4, 940 Lem St. Tlf. 975 1100 Hovedmail: hsh@hsh.dk Hjemmeside: www.hsh.dk Revision, 1.01.17 Tekniske informationer Hansen Unitl element: Dimensioner: Bredde: Højde: Vægt: Glastykkelse:

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vægge, gulve og lofter 0 1 BYGNINGSDELE VÆGGE, GULVE OG LOFTER Registrering af vægge, gulve og lofter Registreringen omfatter følgende data for alle bygninger: beskrivelse

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

H0_N00. Tegningsliste. Current Revision. Current Revision Date Current Revision Description. Tegningsnr. Titel Tegner Dato Afbildningstype

H0_N00. Tegningsliste. Current Revision. Current Revision Date Current Revision Description. Tegningsnr. Titel Tegner Dato Afbildningstype Tegningsnr. Titel Tegner ato fbildningstype Tegningsliste urrent Revision urrent Revision ate urrent Revision escription H_N0 eliggenhedsplan 6/0/ H - Planer H_N0 Stueplan 6/0/ H - Planer H_N0 Kloakplan

Læs mere

Arbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage

Arbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage Arbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage Hovedprojekt Side : 1/12 Indholdsfortegnelse... 1 1. Orientering... 2 1.1 Generelt... 2 2. Omfang... 3 2.2 Bygningsdele... 3 2.4 Byggeplads... 3 2.5 Sikkerhed

Læs mere

Aftalekæde og tilskudsoversigt B2C Isolering

Aftalekæde og tilskudsoversigt B2C Isolering Aftalekæde og tilskudsoversigt B2C Isolering Skriftligt tilbud udarbejdes, hvor følgende tekst fremgår: Energibesparelsen overdrages til og håndteres af Energibolig, der vil kontakte dig omkring dette

Læs mere

FORSIDE SKITSEOPLÆG DISPOSITIONSFORSLAG MYNDIGHEDSSÆT. 7. Semester Brian B. Hermansen BKAR71P-S12 (afgang) Teglholmen bf. S

FORSIDE SKITSEOPLÆG DISPOSITIONSFORSLAG MYNDIGHEDSSÆT. 7. Semester Brian B. Hermansen BKAR71P-S12 (afgang) Teglholmen bf. S FORSIDE SKITSEOPLÆG DISPOSITIONSFORSLAG 7. Semester Brian B. Hermansen BKAR71P-S12 (afgang) Teglholmen bf. S FORSIDE SKITSEOPLÆG DISPOSITIONSFORSLAG Skitseoplægsmappe Mit bud, bf. S (T og J) FORSIDE SKITSEOPLÆG

Læs mere

Tegningsnummer Emne Tegningsdato Målestok Tegnet af Godkendt af Rev. Rev. dato

Tegningsnummer Emne Tegningsdato Målestok Tegnet af Godkendt af Rev. Rev. dato 2.00.0. Træhuse - pladsbyggeri Dato: 2015-07-01 100 Ydervæg - 195 mm massive stolper - vandret vægbeklædning - principsnit 2009-09-01 1:5 MBS Træinfo 110 Ydervæg - 195 mm massive stolper - lodret vægbeklædning

Læs mere

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles 2. Skitseprojektering af bygningens statiske system KONSTRUKTION I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles : Totalstabilitet af bygningen i

Læs mere

Bygningsdel/ materiale U-værdi Tykkelse af isolering Ydervægge og kældervæg mod jord 0,1 300 mm lamda 32

Bygningsdel/ materiale U-værdi Tykkelse af isolering Ydervægge og kældervæg mod jord 0,1 300 mm lamda 32 Energi og U-værdier U-værdier Bygningsdel/ materiale U-værdi Tykkelse af isolering Ydervægge og kældervæg mod jord 0,1 300 mm lamda 32 I01_A4_C10.1_N06 - Granskning af enrgi & u-værdier Skillevægge mod

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016 A1 Projektgrundlag Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111 Dato: 16.03.2016 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 3 A1.1 Bygværket... 3 A1.1.1 Bygværkets art og anvendelse... 3 A1.1.2

Læs mere

LCA-profiler for bygninger og bygningsdele

LCA-profiler for bygninger og bygningsdele LCA-profiler for bygninger og bygningsdele Vejledning til værktøj til brug tidligt i designprocessen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Henning Larsen Architects Rambøll Intro Denne vejledning

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Dødningebakken 33, 9990 Skagen, Ejerlav Starholm, Matrikel 3n - Ejendom 178705 Februar 2011 1 Disponering og arkitektoniske ideer Huset har to udtryk

Læs mere

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Vejledning... 2 Tung ydervæg/hulmur... 3 Let ydervæg... 18 Tungt erhverv... 22 Dør/vindue... 27 Kældervægge... 30 1 Vejledning Forudsætninger linjetab

Læs mere

ALBERTSLUND SYD GÅRDHUSENE PRØVEHUS

ALBERTSLUND SYD GÅRDHUSENE PRØVEHUS ALBERTSLUND SYD GÅRDHUSENE PRØVEHUS Albertslund Syd, gård- og rækkehusene, Albertslund Syd, gårdhusene, 1966 2007 løsningsforslag gårdhuse NOVA5 arkitekter as løsningsforslag gårdhuse NOVA5 arkitekter

Læs mere

BASNÆSVEJ 22 SCHEMATIC DESIGN

BASNÆSVEJ 22 SCHEMATIC DESIGN PROJEKT COMMETS 14.09.2009 Schematic Design SCHEMATIC DESIG PROJEKT: UMMER: A000 Index A005 A010 A011 A040 A041 A042 A050 A100 A101 Eksisterende Situationsplan Eksisterende Plan, beboelse Eksisterende

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 9105 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Ad. 1. På havesiden er belægningen og terrassen ført op over sokkelhøjden. Ad. 2. Bjælken, der er synlig i udhæng og synligt

Læs mere

Arbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage

Arbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage Arbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage Hovedprojekt Side : 1/11 Indholdsfortegnelse... 1 1. Orientering... 2 1.1 Generelt... 2 2. Omfang... 3 2.2 Bygningsdele... 3 2.4 Byggeplads... 3 2.5 Sikkerhed

Læs mere

(1.) BYGNINGSBASIS (2.) PRIMÆRE BYGNINGSDELE (3.) KOMPLETTERING

(1.) BYGNINGSBASIS (2.) PRIMÆRE BYGNINGSDELE (3.) KOMPLETTERING (1.) BYGNINGSBASIS (10) Bygningsbasis, terræn Muldafrømning, afgravning af råjord, udgravning af jord i byggegrube, tilfyldning med grus og råjord. (12) Fundamenter Fundamenter i rende og forskalling.

Læs mere

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl Træbyggeri Elementbyggeri, samlet på byggepladsen Traditionelt opbygget på byggepladsen Traditionelt opbyggede vægge med tagkassetter Fabriksfærdige huse Elementbyggeri Uventilerede konstruktioner med

Læs mere

Træhuset Amager. Priser,Incl. Moms, som selvbyg, medbyg og nøglefærdigt.

Træhuset Amager. Priser,Incl. Moms, som selvbyg, medbyg og nøglefærdigt. Kære Træhus interesseret På de næste sider finder du de priser vi har beregnet ud fra jeres oplæg / skitse/ tegning. Vi gør os meget umage med at opstille priserne så de er overskuelige, og gøre klart

Læs mere

Tilbudsliste ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Tilbudsliste ETAGEBOLIGER BORGERGADE BYGGESAG: ARBEJDE: EMNE: Boligbyggeri Borgergade Fagentrepriser Undertegnede tilbyder herved, at udføre nedennævnte arbejder og leverancer i fagentreprise, alt i henhold til udbudsmaterialet, for nedennævnte

Læs mere