Tilsyn med kirkebygninger og inventar. Anette Kappelgaard & Ole Ingemann, AMU-Fyn

Transkript

1 Tilsyn med kirkebygninger og inventar Anette Kappelgaard & Ole Ingemann, AMU-Fyn

2 Nummer: Varighed: 2,5 dage. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Deltageren kan, gennem periodisk visuel kontrol, føre tilsyn med vedligeholdelsestilstanden af kirkebygninger, kirkesal m.v. specielt med henblik på registrering og indberetning af synlige skader på murværk, kalkmalerier, klokker, interiør og inventar samt råd og svamp i essentielle konstruktionsdele. Deltageren kan i den forbindelse identificere rengøringsskader og skader på kalkmalerier forårsaget af miljømæssige påvirkninger, medvirke ved synsforretninger og foranstalte, at mindre vedligeholdelsesarbejder udføres. I jobfunktionen indgår: -Viden om kirkebygninger, deres inventar og omgivelser -Viden om bevarelse af historiske og kulturelle værdier. Forslag til emner og fordeling af tid: 0,5 dag kalkmalerier 0,5 dag rengøringsskader 0,5 dag kirkebygninger og inventar 1,0 dag bygningsskader Kalkmalerier Rengøringsskader Kirkebygninger og inventar - Hyppige skader på kalkmalerier - Afdækning af kalkmalerier - Nedbrydningsprocesser - Identificering af rengøringsskader - Skadelige redskaber og rengøringsmidler - Kirkebygninger deres inventar og omgivelser - Bevarelse af historiske og kulturelle værdier. Bygningsskader - Kirkebygningens udsatte konstruktioner og inventar - Kirkebygningens advarselssignaler - Kosmetiske mangler kontra konstruktionsmæssige skader - Vis vandet væk - den bygningsskadelige fugtpåvirkning - Konsekvens af konstruktionssvigt - Systematisk bygningsvedligehold

3 Underviser Konservator med kendskab til kalkmalerier, Museumsinspektør med kendskab til kirker/historie Bygningskyndig til bygningsskader Faglærer med kompetence inden for rengøring Underviserne skal have kendskab til kirken og deltagernes arbejdsfunktioner. Forslag til indhold og forløb. 1. dag: 2. dag: 3. dag: 1. Kirkebygninger og inventar. 2. Rengøringsskader 3. Bygningsskader. 4. Kalkmalerier. Didaktiske og metodiske overvejelser. Ad 1: Kirkebygninger og inventar. Oplæg om kirken/kirkerummet/kirkeinventar og kirkegården med start i middelalderkirken og afslutning med kirken i dag. Underviseren gennemgår de forskellige tidsaldre og illustrerer hvordan disse har påvirket kirken /kirkerummet/kirkeinventar og kirkegården. Hjælpemiddel lysbilleder, som illustrerer tidsaldre, og folder fra deltagernes kirker. Ad 2: Rengøringsskader. Underviseren viser ødelagte materialer og overflader, som forefindes i kirken, med henblik på identificering af rengøringsskader. Deltagerne orienteres om redskaber og rengøringsmidler, der har forårsaget skaderne. Ad 3: Bygningsskader. Underviseren beskriver konsekvensen af manglende løbende vedligeholdelse og praksisrelatere problematikken gennem en gruppeopgave, hvor deltagerne gennemføre en udvendig visuel kontrol af en given bygning og registrerer disse advarselssignaler i systemskematisk form. Underviseren kommer ind på følgende: Bygningens fugtproblemer generelt Bygningens advarselssignaler generelt Tilstandsrapportens karaktersystem

4 Bygningens konstruktionsdetaljer Fundamentet Kælderen/krybekælderen, terrændæk og lyskasser Yder/indervægge Døre og vinduer Gulve/trapper Tagkonstruktionen Systematisk vedligehold i stedet for udskiftning/minimering af udgifter Eksempel på checkliste og bygningsrapport Svampeangreb og skadedyr Bygningssvamp generelt Ægte hussvamp - Gul tømmersvamp Borebille Rotter Duer - Murbier Ad 4: Kalkmalerier. Underviseren beskriver kalkmaleriernes betydning i gennem tiden. Hvad fortæller kalkmalerierne? Underviseren kommer ind på følgende, brug af lysbilleder: - Hvilke skader er de hyppigste på kalkmalerierne. - Hvilke faktorer er årsag til nedbrydning af kalkmalerier. - Hvordan kan kirkefunktionæren forebygge skaderne. - Hvordan afrenses kalkmalerier. - Hvordan imprægneres kalkmalerier - Æstetiske problemer ved kalkmalerier. Uddannelsens indhold i stikord: Alment indhold: De danske kirker en kulturarv under forandring. Systematisk vedligehold i stedet for udskiftning. Minimering af uforudsete udgifter. Deltagelse i realistisk budgetlægning. Kirkens bygningsmaterialer generelt. Bygningens udvendige advarselssignaler: Er der skader på murværk og fuger? Murankre, - er der rust og er der tegn på svigt og skader? Er der skader på taget, dets inddækninger, vindskeder m.v.? Vinduer og døre, - fungerer de efter hensigten og er der skader på disse og disses beslag? Afløb er de funktionsdygtige? Bygningens indvendige advarselssignaler: Indvendigt murværk, - er der revner og/eller andre skader? Hvælv, - er der revner, fugtskjolder og/eller andre skader? Loft og synlige bjælker, - er der tegn på skader?

5 Gulve og gulvkonstruktioner, - er der tegn på skader? Inventar, - er der tegn på f.eks. fugtskader og/eller insektangreb? Tagrum og tårnets advarselssignaler: Tagene skal være tætte Trækonstruktioner skal være tørre er der tegn på insekt-, råd-/svampeskader? Tagrummene skal være rengjorte og ventilerede. Murkronerne skal være rene ligger der støv, snavs, affald, fuglereder m.v.? Indvendigt murværk i tagrum og i tårnet, - er der fugtskader og skader på murværket, fuger, berapning etc. Murankre, er de rustne, - er der fare for svigt og fare for skader på murværket? Hvælv er der isolering? (skal i de fleste tilfælde fjernes). Er hvælvets overside rent, er der skader på teglstenene, fuger, offerpudslaget? Inspektionsmuligheder, - er det muligt at syne konstruktionerne, uden at træde i isoleringen? Klokke/klokkestol, - er der tegn på skader? Lemme, luger og vinduer, kan de åbnes og lukkes? Er der skader på træ/beslag? Adgangsforhold er trapper/stiger i orden?

6 Bevarelse af historiske og kulturelle værdier: De fleste af vore landsbykirker er fra middelalderen, bygget i tallene (skib og kor). Tårn, våbenhuse, kapel m.v. er bygget senere, men i langt de fleste tilfælde er disse bygningsdele også mange hundrede år gamle. Disse gamle kirkebygninger er unikke. Vi har arvet dem efter vore forfædre, som har magtet at bygge og vedligeholde dem. Tænk, at vore forfædre har kunnet bygge disse bygninger så gode, at de har kunnet holde i (foreløbig) år. Årsagen til, at disse mange pragtfulde bygninger stadig står og fungerer til deres oprindelige formål er, at de er blevet vedligeholdt og at vedligeholdelsen er blevet udført med de rigtige materialer og af dygtige håndværkere. Det er vores opgave at vedligeholde bygningerne og aflevere dem til vore efterkommere. Inden for de sidste 100 år er mange kirker desværre blevet vedligeholdt med forkerte materialer (cement/cementholdige produkter, plastikmaling m.m.). Flere af disse materialer har været medvirkende til, at der er sket mange skader på kirkebygningerne. Kirkebygningen og de tilhørende bygninger til brug for kirken og kirkegården kræver konstant vedligeholdelse, da ubetydelige skader på gamle bygninger kan udvikle sig til bekostelige reparationer. Noget af det der skal sikre, at kirkerne bliver holdt i orden, er de årlige kirkesyn. Det er meget vigtigt, at disse syn foretages og at de udføres grundigt. (Dette for at sikre, at der ikke sker skader på bygningernes konstruktioner, inventar og udsmykninger). Medvirken ved synsforretninger og foranstaltninger ved mindre reparationsarbejder: Når du færdes ved din kirke skal du ikke lade dig overmande af begrebet Husblindhed. Hverdagens selvfølgeligheder vil ofte sløre vores årvågenhed fugtpletten på muren bliver langsomt en naturlig del af kirken o.s.v. Når du iagttager synlige tegn på fejlkilder og ser bygningens advarselslamper blinke, er det vigtigt straks at dokumentere evt. skade. Skriv ned og endnu bedre, fotografer skadested og øjeblikkelige synlige tegn på svigt. Denne lille iagttagelse spare ofte megen tid i en efterfølgende grundig undersøgelse af evt. skade og håndværkeren kan ofte sætte målrettet ind i arbejdet på at eliminere en opstået fugtkilde. Uden optegning eller foto kan det være vanskeligt dagen efter et regnvejr at finde lækagen, da fugt både kan trække både ned eller op i en konstruktion. Et godt hjælpemiddel i din visuelle kontrol af kirken er at anskaffe dig en god kikkert. Med den kan du få en meget større klarhed over eventuelle nye fejlkilder til kommende fugtproblemer som du ellers ikke ville kunne se. Ved at registrere og dokumentere visuelle forandringer på bygningen såvel udvendigt som indvendigt (fugtoptræk, algevækst, salpeterudtræk, stoppede afløb, nedfaldne tagsten m.v.), og være opmærksom på anderledes lugte og kondensforekomster kan mange bekostelige skader minimeres og ikke mindst være til stor gavn for håndværkeren, når den egentlige reparation skal udføres. Det er menighedsrådets ansvar, at kirken bliver vedligeholdt og at det bliver udført med de rigtige materialer. En drifts og vedligeholdelsesplan for kirken (og øvrige bygninger) er i mange tilfælde et godt og nyttigt stykke værktøj, som kan hjælpe menighedsrådet til at få et godt overblik over vedligehold og økonomi. Det drejer sig om, at have øjne med sig i hverdagen, altså observer og registrer! En bygning skal efterses jævnligt og vedligeholdes korrekt. Småskader der ligger ubemærket hen kan koste dyrt. Manglende vedligeholdelse medfører ofte store udgifter til omfattende istandsættelser eller sågar erstatningsbyggeri. Derfor er det absolut lønsomt at udarbejde en løbende vedligeholdelsesplan.