UDVIKLINGS- OG STRA- TEGIPLAN FOR OMSTIL- LING TIL VE-TEKNOLOGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDVIKLINGS- OG STRA- TEGIPLAN FOR OMSTIL- LING TIL VE-TEKNOLOGI"

Transkript

1 Dato Oktober 2015 Langå Varmeværk, Lauerbjerg Kraftvarmeværk, Værum-Ørum Kraftvarmeværk UDVIKLINGS- OG STRA- TEGIPLAN FOR OMSTIL- LING TIL VE-TEKNOLOGI

2 UDVIKLINGS- OG STRATEGIPLAN FOR OMSTILLING TIL VE-TEKNOLOGI Revision 4 Dato Udarbejdet af JNEM/ALKS Kontrolleret af BLY Godkendt af JNEM Ref Dokument ID / LANGAA Version 4 Rambøll Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg T F

3 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi INDHOLD 1. Indledning 1 2. Formål 1 3. Metode Overskudsvarme og udvidet varmegrundlag Sammenbinding af de tre kraftvarmeværker På den korte og på den lange bane 1 4. Forudsætninger og afgrænsninger Brændsels- og elpriser Investeringer Nuværende forhold for de tre kraftvarmeværker - referencen Nyt biomasseværk 4 5. Screening for overskudsvarme og udvidet varmegrundlag Udvidet varmegrundlag Naturgasområdet i den østlige del af Langaa Naturgaskunder i Stevnstrup Øvrige udvidelser af varmegrundlaget Overskudsvarme fra butikker, virksomheder mv Overskudsvarme fra landmænd 4 6. Scenarieanalyser Sammenbinding med transmissionsledning Scenarier varmeproduktion og produktionspriser Scenarie Scenarie Scenarie Scenarie Scenarie Scenarie Scenarie Sammenligning af scenarierne Økonomi Konklusion og anbefalinger På den korte bane På den lange bane 17

4 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi BILAG Bilag 1 Anlægsdata Bilag 2 Varighedskurver Bilag 3 Produktioner Bilag 4 Investeringer og omkostninger

5 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi 1 af INDLEDNING Langå Varmeværk (Langå VV), Værum-Ørum Kraftvarmeværk (Værum-Ørum KVV) og Laurbjerg Kraftvarmeværk (Laurbjerg KVV) har allerede i dag et samarbejde om drift, hvor Langå VV varetager driften for de to andre kraftvarmeværker. De tre bestyrelser ønsker yderligere samarbejder fremover omkring omstilling til VE og fremtidssikring af værkerne. De tre bestyrelser har derfor besluttet at iværksætte denne udviklings- og strategiplan for omlægning af varmeproduktion til VE. Analyserne omfatter: udnyttelse af overskudsvarme fra industri, butikker og landbrug mulige synergier mellem de tre værker, blandt andet ved etablering af transmissionsledning med henblik på optimal udnyttelse af solvarme, overskudsvarme samt varme produceret på biomasse fra det eksisterende biogasanlæg og på halm vurdering af potentiale for udvidelse af forsyningsområderne vurdering af langsigtet potentiale for etablering af nyt varmeværk til forsyning af Langå, Laurbjerg og Værum-Ørum fjernvarmeområder og en eventuelt fremtidig udvidelse af forsyningsområdet til også at omfatte Stevnstrup. De detaljerede beregninger fremgår af bilag. 2. FORMÅL Formålet med udviklings- og strategiplanen er at undersøge forskellige alternativer for optimal udnyttelse af solvarme, overskudsvarme og biomasse samt omstilling til VE i et tæt samarbejde mellem de tre kraftvarmeværker, og dermed danne beslutningsgrundlag for den fremtidige fælles strategi på både den korte bane (indenfor få år) og den lange bane (mere end 10 år). 3. METODE 3.1 Overskudsvarme og udvidet varmegrundlag Nærområdet screenes for potentiale for at udnytte overskudsvarme samt muligheder for udvidelse af fjernvarmens forsyningsområder, hvorefter varmemængderne for overskudsvarme og udvidet varmegrundlag opgøres. 3.2 Sammenbinding af de tre kraftvarmeværker Sammenbinding af de tre kraftvarmeværker modelleres i beregningsprogrammet energypro for at vurdere de optimale produktionsfordelinger, ledninger til sammenbinding og de dertil hørende produktionspriser. 3.3 På den korte og på den lange bane Det er ønsket at få vurderet økonomiske konsekvenser af forskellige scenarier, der er teknisk mulige i dag, uagtet at lovgivningen med dagens randbetingelser ikke nødvendigvis giver mulighed for at etablere de beregnede anlæg, dvs. biovarmeanlæg, der ikke er afgiftspligtige i dag.

6 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi 2 af 17 For at vurdere mulige strategier opstilles nedenstående scenarier: Scenarie Reference: Beskrivelse Produktion som i dag og uden sammenbinding. Langå dog inkl. solvarme, varmepumpe og naturgas hedtvandskedel, da dette er under opførsel. På den korte bane (indenfor få år) Scenarie 1: Som referencen med sammenbinding af de 3 værker Scenarie 1b: Scenarie 2: Scenarie 3: Scenarie 4: Scenarie 5: Scenarie 8: Som referencen med sammenbinding af de 3 værker, med reduceret træpille pris til 1000 kr./ton Som Scenarie 1 med udvidet varmegrundlag som følge af udvidelse af forsyningsområdet Som Scenarie 1 med øget aftag af varme fra biogasanlæg Som Scenarie 1 med overskudsvarme fra landmænd Input som i scenarie 2 4 dvs.: udvidet varmegrundlag + udvidet forsyningsområde + øget varme fra biogasanlæg + overskudsvarme fra landmænd Sammenbinding med 250 kr./mwh overskudsvarme og spidslast på naturgaskedler På den lange bane (mere end 10 år) Scenarie 6 Sammenbinding med nyt 8 MW biomassevarmeværk som erstatning for de eksisterende værker med udvidet varmegrundlag. Med solvarme og med eksisterende naturgaskedler på de tre værker som spidslast. Scenarie 7: Som Scenarie 6 med 2 MW overskudsvarme Tabel 1: Oversigt over scenarier De beregnede produktionsfordelinger og produktionspriser i scenarierne sammenlignes og vurderes således, at der kan peges på den mest fordelagtige fremtidige strategi. Anlæggene er prioriterede således, at solvarmeanlægget altid producerer når muligt, og derefter prioriteres anlæggene med billigste produktionsenhed først. Heri indgår også afvejning af elproduktion på motorerne ud fra timeværdier for elpris i FORUDSÆTNINGER OG AFGRÆNSNINGER 4.1 Brændsels- og elpriser Samfunds- og selskabsøkonomi beregnes over en planperiode på 20 år. Energistyrelsens brændsels- og elpriser priser anvendes til beregning af samfundsøkonomien. Selskabsøkonomien beregnes med priser opgivet af Langå VV, som efterfølgende er priskorrigeret år for år på samme vis som Energistyrelsens priser. Den oplyste træpille pris i 2015 værdier er kr./ton og naturgas prisen i 2015 værdier er 2,469 kr./nm Investeringer Der foretages ikke detailprojektering, men der laves overslag over investering i transmissionsledning og nyt biomasseværk ud fra erfaringspriser. Transmissionsledninger, sammenbinding eksisterende værker: Transmissionsledninger ved nyt biomasseværk: Investering nyt biomasseværk - 8 MW: 13 mio. kr. 15 mio. kr. 40 mio. kr.

7 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi 3 af 17 Investeringerne afskrives over 20 år til en rente på 4 %. Solvarmeanlægget der pt. er under udførsel er dog indregnet med en afskrivning over 30 år. 4.3 Nuværende forhold for de tre kraftvarmeværker - referencen Langå VV har en naturgasmotor og en naturgaskedel. Herudover er der en ny naturgashedtvandskedel og et solvarmeanlæg under opførsel, hvorfor disse anlæg indgår i referenceberegningen. Lauerbjerg KVV har en naturgasmotor og en naturgaskedel og køber varme fra det nærliggende biogasanlæg. Værum-Ørum KVV har en naturgasmotor og en naturgaskedel, der kun er i drift ved spidslast, da stort set al varmen produceres på en ny træpillekedel, der netop er etableret efter der blev mulighed for at skifte brændsel. Nedenstående skema viser effekter og varmeproduktioner fordelt på produktionsanlæg og produktionspriser for de tre kraftvarmeværker. Der er anvendt kedlers og motors mærke effekt. For mere detaljerede produktionsdata henvises til bilag. Reference Langå VV Laurbjerg KVV Værum-Ørum KVV Produktionsenhed Varmeeffekt Naturgasmotor Naturgaskedel Træpillekedel 4,4 13,3 MW MW 2,3 2 MW MW 1,8 2 0,9 MW MW MW Varmeproduktioner Naturgasmotor MWh 621 MWh 122 MWh Naturgaskedel MWh MWh 188 MWh Naturgaskedel 2 - MWh - MWh - MWh Træpillekedel - MWh - MWh MWh Biogas varme - MWh MWh - MWh Solvarme MWh - MWh - MWh Naturgashedtvandskedel MWh - MWh - MWh og absorptions- varmepumpe Varmelagertab -81 MWh -20 MWh -32 MWh Total MWh MWh MWh Samlet varmeproduktion MWh Produktionspris 378 kr./mwh 394 kr./mwh 311 kr./mwh Vægtet fælles produktionspris 370 kr./mwh Tabel 2: Varmeproduktion i referencen (produktion som i dag) Langå Varmeværk sælger el til treledstarif i dag, men skal senere overgå til spotmarked, hvorfor der regnes med spotmarked, ligesom Laurbjerg og Værum-Ørum Kraftvarmeværker sælger til spotmarkedet.

8 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi 4 af Nyt biomasseværk Et nyt biomasseværk i Scenarie 6 skal være på ca. 8 MW, såfremt solvarmeanlægget fortsat er i drift, og de eksisterende naturgaskedler anvendes til spidslast. Biomasseværket forventes placeret centralt mellem de tre byer, se Figur SCREENING FOR OVERSKUDSVARME OG UDVIDET VARMEGRUNDLAG 5.1 Udvidet varmegrundlag Det samlede potentiale for udvidelse af varmegrundlaget er opgjort til MWh. I efterfølgende afsnit er opgørelserne beskrevet nærmere Naturgasområdet i den østlige del af Langå Langå VV har opgjort potentialet for konvertering til fjernvarme til 131 boliger med et samlet varmebehov på MWh. I de videre beregninger antages, at 90 % konverterer til fjernvarme, og der regnes dermed med et varmebehov på MWh tillagt 20 % ledningstab, hvorved der kræves en øget varmeproduktion på MWh Naturgaskunder i Stevnstrup Der er forholdsvis stor afstand til Stevnstrup, set i forhold til varmegrundlaget i Stevnstrup, og dette sammenholdt med de aktuelt lave naturgaspriser til individuel forsyning medfører, at værkerne ikke pt. vurderer det muligt at tilbyde forbrugere i Stevnstrup fjernvarme til en pris, der er konkurrencedygtig med naturgas. Derfor indgår Stevnstrup ikke i de videre analyser Øvrige udvidelser af varmegrundlaget Der er ikke potentiale for øvrige udvidelser af varmegrundlaget i nærheden af de tre kraftvarmeværker. 5.2 Overskudsvarme fra butikker, virksomheder mv. Området er screenet og der vurderes ikke at være rentable kilder til levering af overskudsvarme. Der kan i fremtiden være mulighed for overskudsvarme fra Weber/Leca i samarbejde med blandt andre Hadsten Fjernvarme. Denne analyse er dog afgrænset til de mere nært beliggende muligheder for overskudsvarme. 5.3 Overskudsvarme fra landmænd Det er pt. ikke muligt at lave en opgørelse over hverken mængden af overskudsvarme fra landmændene eller prisen på den, så derfor 'regnes baglæns'. Det vil sige, at det beregnes, hvor meget overskudsvarme, en sammenbinding kan aftage og til hvilken pris, hvis den skal være konkurrencedygtig med de øvrige varmeproduktioner. Landmændene producerer varme i halmkedler, og de tre kraftvarmeværker er naturgasværker. Som lovgivningen er i øjeblikket, er der derfor kun mulighed for, at biomassevarme kan forsyne nye fjernvarmeområder, hvis den eksisterende kapacitet på værkerne ikke er stor nok til at forsyne de nye områder. I denne overordnede analyse er der dog et ønske om at regne på hvadnu-hvis scenarier, og derfor regnes også på større mængder halmvarme end hvad der er nødvendige for at forsyne nye områder.

9 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi 5 af SCENARIEANALYSER 6.1 Sammenbinding med transmissionsledning Alle scenarierne behandler en sammenbinding af de tre værker som illustreret på efterfølgende figur. Figur 1: Sammenbinding af Langå VV, Værum-Ørum KVV og Laurbjerg KVV. En transmissionsledning er en forholdsvis stor investering, og der skal derfor sendes stor varmemængde igennem for at den er rentabel.

10 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi 6 af 17 Figur 2: Tillæg til varmepris som følge af investering i transmissionsledning i forhold til den energimængde, transmissionsledningen skal transportere. Kilde: Strategisk Energiplan for TVIS området. Det ses af Figur 2, at jo mindre varmemængde, der sendes gennem en transmissionsledning, jo dyrere bliver det og dermed bliver pristillægget for at benytte den meget stor. Sammenkoblingsmuligheder vælges derfor ud fra, at der skal transporteres mest muligt varme på kortest mulige afstand. Herudover skal der også være kapacitet nok på værkerne til at levere varme til transmissionsledningen. Når der beregnes produktionspris indgår der et transmissionstillæg som en investering der afskrives til 4 % over 20 år. Det er således af væsentlig betydning for rentabiliteten for en transmissionsledning mellem de tre kraftvarmeværker, at der kan transporteres meget varme, der er produceret billigt. Udgangspunktet for dimensionering af transmissionsledninger er et temperatursæt på 80/40 C og serie 2 rør.

11 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi 7 af Scenarier varmeproduktion og produktionspriser Scenarie 1 Scenarie 1 er baseret på en sammenbinding af de tre værker med transmissionsledninger, hvor der føres varme begge veje. Alle tre værker sælger elektricitet til spotmarked-priser, og varmeproduktioner er som i referencen. Scenarie 1 Langå VV Laurbjerg KVV Værum-Ørum KVV Produktionsenhed Naturgasmotor MWh 616 MWh 277 MWh Naturgaskedler MWh - MWh 0 MWh Hedtvandskedel og abs.vp MWh - MWh - MWh Træpillekedel - MWh - MWh MWh Biogas varme MWh MWh - MWh Solvarme MWh - MWh - MWh Samlet produktion MWh MWh MWh Varme til knudepunkt MWh 886 MWh MWh Varme fra knudepunkt MWh MWh MWh Varmetab transmission og lager MWh Samlet varmeproduktion MWh Vægtet fælles produktionspris 405 Kr./MWh Tabel 3: Varmeproduktion og produktionspris for Scenarie 1. Den fælles produktionspris er 405 kr./mwh, hvilket er lidt højere end den vægtede fælles produktionspris på 370 kr./mwh for referencen. Forskellen skyldes afskrivning på ledningsinvesteringen samt varmetabet i transmissionsledningen. De billigste produktionsenheder solvarme, biogas og træpillekedlen hjælper med til at holde produktionsprisen nede. Træpillekedlen producerer maksimalt i forhold til mærkeeffekten.

12 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi 8 af Scenarie 1b Scenarie 1b er identisk med Scenarie 1, dog er træpille prisen reduceret fra kr./ton til kr./ton, for derved at vurdere konsekvenser af en lavere træpille pris. Scenarie 1b Langå VV Laurbjerg KVV Værum-Ørum KVV Produktionsenhed Naturgasmotor MWh 621 MWh 288 MWh Naturgaskedler MWh - MWh 0 MWh Hedtvandskedel og abs.vp MWh - MWh - MWh Træpillekedel - MWh - MWh MWh Biogas varme - MWh MWh - MWh Solvarme MWh - MWh - MWh Samlet produktion MWh MWh MWh Varme til knudepunkt MWh 840 MWh MWh Varme fra knudepunkt MWh MWh MWh Varmetab transmission og lager MWh Samlet varmeproduktion MWh Vægtet fælles produktionspris 397 Kr./MWh Tabel 4: Varmeproduktion og produktionspris for Scenarie 1b. Den fælles produktionspris er 397 kr./mwh, hvilket er lidt lavere end den vægtede fælles produktionspris på 405 kr./mwh for Scenarie 1. Den reducerede træpille pris reducerer således produktionsprisen, men det kan bemærkes at træpillekedelen ikke producere mere varme, selv med reduceret træpille pris, hvilket skyldes at den i forvejen producerer med fuldlast i Scenarie 1.

13 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi 9 af Scenarie 2 Som Scenarie 1 og derudover øget varmegrundlag i Langå med MWh/år. Scenarie 2 Langå VV Laurbjerg KVV Værum-Ørum KVV Produktionsenhed Naturgasmotor MWh 660 MWh 301 MWh Naturgaskedler MWh 0 MWh 0 MWh Hedtvandskedel og abs.vp MWh - MWh - MWh Træpillekedel - MWh - MWh MWh Biogas varme - MWh MWh - MWh Solvarme MWh - MWh - MWh Samlet produktion MWh MWh MWh Varme til knudepunkt MWh 835 MWh MWh Varme fra knudepunkt MWh MWh MWh Varmetab Transmission og lager MWh Samlet varmeproduktion MWh Vægtet fælles produktionspris 407 Kr./MWh Tabel 5: Varmeproduktion og produktionspris for Scenarie 2. Igen ses en højere fælles produktionspris end i referencen som følge af afskrivning på investeringen samt varmetabet i transmissionsledningerne. I scenarie 1 og 1b kører de billigste produktionsanlæg allerede maksimalt, så det øgede varmegrundlag bliver hovedsagelig dækket af naturgasmotoren i Langaa hvilket er med til at øge produktionsprisen en anelse i forhold til scenarie 1.

14 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi 10 af Scenarie 3 Som Scenarie 1 og hertil yderlig mulighed for udnyttelse af fire gange så stor effekt fra biomasseanlægget til Laurbjerg. Biomasseanlæggets effekt er i dette scenarie 2,1 MW, men udnyttes kun såfremt den er billigst. Gasmotorerne kan eksempelvis levere billigere varme såfremt elprisen er meget høj. Der købes ca. tre gange så meget varme fra biogasanlægget i forhold til Scenarie 1. Scenarie 3 Langå VV Laurbjerg KVV Værum-Ørum KVV Produktionsenhed Naturgasmotor MWh 301 MWh 162 MWh Naturgaskedler 572 MWh 0 MWh 0 MWh Hedtvandskedel og abs.vp MWh - MWh - MWh Træpillekedel - MWh - MWh MWh Biogas varme - MWh MWh - MWh Solvarme MWh - MWh - MWh Samlet produktion MWh MWh MWh Varme til knudepunkt MWh MWh MWh Varme fra knudepunkt MWh MWh MWh Varmetab Transmission og lager MWh Samlet varmeproduktion MWh Produktionspris 383 Kr./MWh Tabel 6: Varmeproduktion og produktionspris for Scenarie 3. I Scenarie 3 er den fælles produktionspris blevet lavere end i referencen, da der er kommet en øget mængde billigere varme i transmissionssystemet. Varme fra biogasanlægget koster 318 kr./mwh, og er billigere end produktion på naturgas.

15 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi 11 af Scenarie 4 Det er pt. ikke muligt at lave en opgørelse over hverken mængden af overskudsvarme fra landmændene eller prisen på den, så derfor 'regnes baglæns'. Det vil sige, at det beregnes hvor meget overskudsvarme en sammenbinding kan aftage og til hvilken pris, hvis den skal være konkurrencedygtig med de øvrige varmeproduktioner. I dag køber Laurbjerg Kraftvarmeværk varme fra et biogasanlæg, og dette er en 10-årig kontrakt. Derfor prioriteres denne overskudsvarme før køb af yderligere overskudsvarme fra landmænd. Hvis varme fra landmænd skal kunne konkurrere med varmen fra biogasanlægget, skal prisen være på samme niveau eller lavere. Dette gælder også for at kunne konkurrere med motoranlægget og kedler. Placeringen af varmen fra eventuelle landmænd er ukendt på nuværende tidspunkt, så der er taget udgangspunkt i, at varmen leveres ind til knudepunktet, og at landmændene dækker omkostninger og ledninger dertil. Varmen modtaget fra landmændene prissættes så den ligger mellem den fælles produktionspris i referencen, og højere end prisen på varme fra biogasanlægget. Dette bevirker at varmen fra landmændene beregningsmæssigt prioriteres således at den udnyttes før naturgaskedler og motorer startes op, og efter solvarme og biogasvarme. Scenarie 4 Langå VV Laurbjerg KVV Værum-Ørum KVV Produktionsenhed Naturgasmotor MWh 531 MWh 236 MWh Naturgaskedler MWh 0 MWh 0 MWh Hedtvandskedel og abs.vp MWh - MWh - MWh Træpillekedel - MWh - MWh MWh Biogas varme - MWh MWh - MWh Solvarme MWh - MWh - MWh Samlet produktion MWh MWh MWh Varme til knudepunkt MWh MWh MWh Varme fra knudepunkt MWh MWh MWh Landmænd MWh Varmetab Transmission og lager MWh Samlet varmeproduktion MWh Produktionspris 399 Kr./MWh Tabel 7: Varmeproduktion og produktionspris for Scenarie 4 I Scenarie 4 er produktionsprisen blevet lidt dyrere end den fælles produktionspris i referencen. Med leverancen af MWh halmvarme fra landmænd påvirker det ikke mængden af overskudsvarme fra biogasanlægget i forhold til referencesituationen med de anvendte budgetpriser. Til gengæld erstatter halmvarmen en god del af produktionen på motor- og kedelanlæg i Langå Scenarie 5 Input som i Scenarie 2 4 øget varmegrundlag i Langå med MWh/år et større varmekøb fra biogasanlæg til Laurbjerg

16 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi 12 af 17 leverance på 1 MW varme fra landmænd til knudepunkt Scenarie 5 Langå VV Laurbjerg KVV Værum-Ørum KVV Produktionsenhed Naturgasmotor MWh 290 MWh 185 MWh Naturgaskedler 378 MWh 0 MWh 0 MWh Hedtvandskedel og abs.vp MWh - MWh - MWh Træpillekedel - MWh - MWh MWh Biogas varme - MWh MWh - MWh Solvarme MWh - MWh - MWh Samlet produktion MWh MWh MWh Varme til knudepunkt 948 MWh MWh MWh Varme fra knudepunkt MWh MWh MWh Landmænd MWh Varmetab Transmission og lager MWh Samlet varmeproduktion MWh Produktionspris 380 Kr./MWh Tabel 8: Varmeproduktion og produktionspris for Scenarie 5. Produktionsprisen er lidt dyre end den fælles produktionspris i referencen. Den store mængde billige biogasvarme opvejer til dels investeringen i transmissionsledninger, og disse nye transmissionsledninger muliggør reduceret varme produktion på naturgas. Figur 3: Varmeproduktioner til transmissionsledningerne. I sommermånederne dækkes det meste af varmeproduktionen til transmissionssystemet af billig varme fra solvarmeanlægget og træfliskedlen samt forholdsvis billig varme fra biogasanlægget. Resten af året produceres en del af varmen til transmissionssystemet på naturgas.

17 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi 13 af 17 Figur 4: Transmission mellem værker og centralt knudepunkt for scenarie 5. 'Laurbjerg Centralt' betyder, at der sendes varme fra Laurbjerg til det centrale knudepunkt. Ud fra Figur 4 ses, at Laurbjerg leverer varme til transmissionssystemet året rundt, hvilket hovedsagelig skyldes, at prisen på biogasvarme er lavere end varmeproduktionsprisen på naturgas. Værum-Ørum modtager mest varme i sommerhalvåret, da solvarme er prioriteret til at producere når muligt. Langå modtager mest varme i vinterhalvåret, da eget solvarmeanlæg dækker grundlasten i sommerperioden. 6.3 Scenarie 6 7 Scenarie 6 Sammenbinding med nyt biomassevarmeværk på 8 MW som erstatning for de eksisterende værker og med udvidet varmegrundlag på MWh. Med solvarme og eksisterende naturgaskedler på de tre værker som spidslast. Scenarie 7 Som Scenarie 6, dog med 2 MW overskudsvarme. Der er reserveret plads til overskudsvarme i systemet uafhængigt af, hvor den kommer fra. Det forudsættes, at der leveres maks. 2 MW ind til knudepunktet til en pris, der er lavere end produktionen på halmkedel for at prioritere overskudsvarme før halmkedel. Scenariet er et tænkt fremtidsscenarie, hvor der kan leveres billig overskudsvarme, hvorfor overskudsvarmeprisen også er reduceret markant i forhold til Scenarie 4, 5 og 8. Scenarie Varmeproduktion MWh Overskudsvarme MWh Varmetab MWh Produktionspris Kr./MWh Tabel 9: Varmeproduktion, varmetab og produktionspriser for scenarie 6 og 7. Varmetab indeholder tab i transmissionsledninger og lagertank. Produktionsprisen i Scenarie 6 er væsentlig lavere end de forløbende scenarier, og grundet leverancerne af overskudsvarme i Scenarie 7 til en lav pris, er produktionsprisen for Scenarie 7 reduceret til under 300 kr./mwh.

18 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi 14 af Scenarie 8 Scenarie 8 er et rent 'økonomisk' scenarie dvs. at der ikke er beregnet specifik varmetransmission i de tre transmissionsledninger. Det antages, at de tre værker er forbundet med transmissionsledninger, samt at der kan leveres MWh overskudsvarme til 250 kr./mwh mens reserve- og spidslast produceres på de eksisterende naturgaskedler på de tre værker. Denne beregning viser, at produktionsprisen under de givne omstændigheder bliver 333 kr./mwh. Investering til transmissionsledninger mellem de tre værker er indeholdt i produktionsprisen, men transmissionsledningen, der leverer overskudsvarme ind til sammenbindingen antages betalt af leverandøren af overskudsvarme. 6.5 Sammenligning af scenarierne Figur 5: Oversigt over hvilke produktionsanlæg, der anvendes ved hvert scenarie.

19 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi 15 af Økonomi Produktionspriserne er beregnet som en årlig produktionspris over en 20-årig planperiode. Figur 6: Produktionspriser beregnet over en afskrivningsperiode på 20 år og med 4 % rente. Scenarie 1-5 Der er ikke produktionsanlæg i transmissionssystemet med store mængder meget billig varme, og da ledningsinvesteringerne samtidig er store i forhold til de beskedne varmemængder, der udveksles, er der ikke billig varme nok i systemet til at forrente investeringen i transmissionsledninger. Selv når der tilføjes yderligere biogasvarme, kan investeringen ikke betale sig samfundsøkonomisk selvom der er en lille reduktion i produktionsprisen for Scenarie 3 og 5, hvor der tilføjes varme til transmissionssystemet, der er billigere end den vægtede fælles produktionspris i referencen. I Scenarie 1b, hvor der regnes med en reduceret træpille pris, opstår der en besparelse, men træpille kedlens kapacitet formindsker dens indflydelse på produktionsprisen. Scenarie 6 og 7 Opførsel af et nyt fælles halmkedelvarmeværk giver en lavere og mere attraktiv produktionspris end referencen, men samfundsøkonomisk er Scenarie 6 dog ikke billigere end referencen. Når der tilføjes 2 MW billig overskudsvarme bliver produktionsprisen yderligere reduceret, og samfundsøkonomisk er Scenarie 7 væsentligt billigere end referencen. Scenarie 8 De tre værker er bundet sammen og der antages leveret en stor mængde overskudsvarme til 250 kr./mwh samt at reserve- og spidslast produceres på de nuværende naturgaskedler på de tre værker. Dette scenarie giver en attraktiv produktionspris i forhold til referencen og Scenarie 1 5.

20 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi 16 af 17 Figur 7 Selskabsøkonomiske omkostninger som nutidsværdi beregnet over planperioden på 20 år og med en rente på 4 %. Brændselspriserne afviger fra Energistyrelsens beregningsforudsætninger, for at danne et billede af de faktiske forhold på værkerne. Køb af overskudsvarme indgår i posten D&V fast. De laveste selskabsøkonomiske omkostninger ses for scenarierne med øget mængde biogasvarme og billig overskudsvarme. Figur 8 Samfundsøkonomi beregnet i henhold til Energistyrelsens vejledning og beregningsforudsætninger. Kommunerne kan kun godkende det samfundsøkonomisk bedste alternativ, og derfor er der også beregnet samfundsøkonomi. Selvom Scenarie 6 og 7 med nyt biomasseværk, og delvis også scenarier med overskudsvarme fra landmænd, ikke kan godkendes i henhold til gældende lovgivning, indgår de i beregningerne for sammenligningens skyld.

21 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi 17 af 17 Særligt Scenarie 8 reducerer de samfundsøkonomiske omkostninger markant, da overskudsvarme er gratis samfundsøkonomisk. Ses der bort fra Scenarie 6,7 og 9 har Referencen har de laveste samfundsøkonomiske omkostninger. Dette er dog en overordnet analyse, så en nærmere detailanalyse af blandt andet Scenarie 1 og 3 kan muligvis ændre billedet. 7. KONKLUSION OG ANBEFALINGER I denne analyse er det valgt at afgrænse beregningerne til syv specifikke scenarier, hvor de tre eksisterende værker bindes sammen, og to specifikke scenarier, hvor der etableres et nyt halmvarmeværk til forsyning af de tre byer. I efterfølgende afsnit samles op på scenarierne og der foreslås også andre muligheder til en nærmere undersøgelse af mulige optimeringer. 7.1 På den korte bane Varme fra biogasanlægget er billigere end naturgasvarmen, og hvis der kan leveres mere biogasvarme end i dag og også gerne til en billigere pris kan det muligvis vise sig rentabelt at binde to byer sammen. Herudover er det attraktivt at lade træpillekedlen i Værum-Ørum producere så meget, som den kan. Som følge af dens max. mærke kapacitet kan den dog ikke forrente en sammenbinding af alle 3 byer, selv med en træpillepris på kr./ton. Selskabsøkonomisk er det attraktivt med en stor mængde billig overskudsvarme, der kan forrente investeringen i en transmissionsledning. Det kan anbefales at grave et spadestik dybere i detaljen og analysere en kombination af sammenbinding, solvarme, biogasvarme, billig overskudsvarme fra Leca og træfliskedlen i Værum- Ørum nærmere, da der tegner sig gode muligheder for en billigere samlet produktionspris ved optimeret samdrift. Som loven er i dag må halmvarme fra landmænd kun forsyne nye fjernvarmeområder, hvilket for Langå drejer sig om MWh. Det kan undersøges, om det kan betales sig at levere denne mængde til en sammenbinding af Langå og Laurbjerg. 7.2 På den lange bane Scenarierne med ny centralt placeret halmkedel til forsyning af alle tre byer er selskabsøkonomisk attraktive, og noget der kan holdes i erindring, hvis lovgivningen på sigt ændres, således at det bliver tilladt at fortrænge naturgas med biomasse.

22 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi 1-1 BILAG 1 ANLÆGSDATA

23 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi 1-2

24 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi 2-3 BILAG 2 VARIGHEDSKURVER

25 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi 2-4 Reference Scenarie 1

26 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi 2-5 Scenarie 1b Scenarie 2

27 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi 2-6 Scenarie 3 Scenarie 4

28 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi 2-7 Scenarie 5 Scenarie 6

29 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi 2-8 Scenarie 7

30 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi 3-1 BILAG 3 PRODUKTIONER

31 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi 3-2 Transmission indeholder også varmetab fra lager

32 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi 4-1 BILAG 4 INVESTERINGER OG OMKOSTNINGER

33 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi 4-2 Transmissionsledninger, sammenbinding eksisterende værker: 13 mio. kr. Transmissionsledninger ved nyt biomasseværk: 15 mio. kr. Investering nyt biomasseværk 8 MW: 40 mio. kr.

34 Udviklings- og strategiplan for omstilling til VE-teknologi 4-3 Selskabsøkonomiske produktionsomkostninger Køb af overskudsvarme indgår i D&V, hvorfor Scenarie 8 fremstår med meget høje D&V omkostninger.

REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015

REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015 REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK INDHOLD Formål og status for VE Omstilling til VE i fjernvarmen - hvordan? Og hvad skal parterne så mere konkret samarbejde om? Hvem

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

SCREENINGSRAPPORT MEJLBY FJERNVARME AMBA. Orienteringsmøde d. 17. Januar 2019 MEJLBY

SCREENINGSRAPPORT MEJLBY FJERNVARME AMBA. Orienteringsmøde d. 17. Januar 2019 MEJLBY SCREENINGSRAPPORT MEJLBY FJERNVARME AMBA Orienteringsmøde d. 17. Januar 2019 MEJLBY 17012019 1 AGENDA Indledning, formål & den korte konklusion Mejlby fjernvarme Screeningsrapport (maj 2018) Nuværende

Læs mere

CASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY. Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse

CASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY. Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse CASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber og Region Hovedstaden.

Læs mere

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Investering i elvarmepumpe og biomassekedel Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn

Læs mere

FlexCities 2 - Fase 1 Omkostningsanalyse

FlexCities 2 - Fase 1 Omkostningsanalyse December 2016 FlexCities 2 - Fase 1 Omkostningsanalyse Teknikerrapport ANALYSEGRUPPEN Mads Kallestrup, TVIS Linn Laurberg Jensen, PlanEnergi Joakim Larsen, COWI Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Varmeproduktion

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet

Udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet Udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet Branchemøde for fjernvarmen 5. sep. 2018 Anders Kofoed-Wiuff Baggrund for SEP-projektet Analyserne er gennemført i foråret 2018

Læs mere

TILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN

TILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN SEPTEMBER 2018 OKSBØL VARMEVÆRK TILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN FORBRUGER OG SELSKABSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER

Læs mere

Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser

Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser Juni 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Fælles anlæg etableres i 2018... 4 Fælles anlæg etableres i 2025...

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

06. AUGUST 2014 GRUPPEMØDE FJERNVARMEANALYSE ØSTJYLLAND 1.5 FORSYNINGSSCENARIER V/ NIELS BECK-LARSEN RM FJERNVARME ØSTJYLLAND

06. AUGUST 2014 GRUPPEMØDE FJERNVARMEANALYSE ØSTJYLLAND 1.5 FORSYNINGSSCENARIER V/ NIELS BECK-LARSEN RM FJERNVARME ØSTJYLLAND GRUPPEMØDE FJERNVARMEANALYSE ØSTJYLLAND 1.5 FORSYNINGSSCENARIER V/ NIELS BECK-LARSEN RM FJERNVARME ØSTJYLLAND 1 INDHOLD 20140806 Baggrund incl. Bl. a. ENS rapporter Model Reference FORSYNINGSSCENARIER

Læs mere

Hvad har vi lært? del 2:

Hvad har vi lært? del 2: Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER John Tang, Dansk Fjernvarme FJERNVARMEANALYSEN -VINDFORLØB Samfundsøkonomi elproduktion Driftsøkonomi - fjernvarmeproduktion Kilde: Energistyrelsen, Fjernvarmeanalysen

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

HADSTEN VARMEVÆRK SOLVARMEANLÆG JANE MOUSTGAARD

HADSTEN VARMEVÆRK SOLVARMEANLÆG JANE MOUSTGAARD HADSTEN VARMEVÆRK SOLVARMEANLÆG JANE MOUSTGAARD INDHOLD Generelt om solvarmeanlæg til Fjernvarme Erfaringer fra de ældste solvarmeanlæg i Danmark Hadsten Varmeværks solvarmeanlæg: Placering og størrelse

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Bandholm, Reersnæs og Nørreballe/Østofte

Fjernvarmeforsyning af Bandholm, Reersnæs og Nørreballe/Østofte Fjernvarmeforsyning af Bandholm, Reersnæs og Nørreballe/Østofte Udarbejdet for Lolland Varme A/S September 2016 Udarbejdet af: Niels Thorsen Kontrolleret af: Godkendt af: Dato: 01.09.2016 Version: 1.4

Læs mere

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen Præsentation Geotermi i Danmark 12 maj 216 Overblik 28 udvalgte

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

Projektforslag Ny træpillekedel

Projektforslag Ny træpillekedel Projektforslag Ny træpillekedel Udarbejdet for Rønde Fjernvarme a.m.b.a. af Plan & Projekt A/S 13. maj 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Projektets baggrund... 3 1.2

Læs mere

MASTERPLAN. Energi Viborg Kraftvarme A/S. Version 2A Q4 2018

MASTERPLAN. Energi Viborg Kraftvarme A/S. Version 2A Q4 2018 MASTERPLAN Energi Viborg Kraftvarme A/S Version 2A Q4 2018 Energi Viborg Kraftvarme A/S Projektnavn Energi Viborg Kraftvarme fremtidens varmeforsyning Projektnr. 1100017570 Modtager Energi Viborg Dokumenttype

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland. Konference 13. juni 2018 Anders Kofoed-Wiuff

Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland. Konference 13. juni 2018 Anders Kofoed-Wiuff Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland Konference 13. juni 2018 Anders Kofoed-Wiuff Baggrund Langsigtet politisk mål om fossiluafhængighed og minimum 50 % VE i 2030 Men hvordan skal målene indfris

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

1 Indledning. Notat. Det fremgår af projektforslaget for varmepumpen, at den har en gennemsnitlig. 25. februar 2019

1 Indledning. Notat. Det fremgår af projektforslaget for varmepumpen, at den har en gennemsnitlig. 25. februar 2019 25. februar 2019 Notat Dansk Gas Distribution A/S Projektforslag for udvidelse af forsyningsområdet ved Hedensted Fjernvarme A.m.b.a 2. Høringssar vedrørende Remmerslund 10401484Projekt nr.: 10401484 1231461963Dokument

Læs mere

Grevinge varmeværk. Informationsmøde d. 28. oktober 2015

Grevinge varmeværk. Informationsmøde d. 28. oktober 2015 Grevinge varmeværk Informationsmøde d. 28. oktober 2015 Velkommen! Ved bestyrelsesformand Vagn Ytte Larsen Formål med mødet: Information og dialog Dagsorden Dagsorden Kl. 19.00 Velkommen - Bestyrelsesformand

Læs mere

MASTERPLAN. Energi Viborg Kraftvarme A/S. Version 1A Q3 2018

MASTERPLAN. Energi Viborg Kraftvarme A/S. Version 1A Q3 2018 MASTERPLAN Energi Viborg Kraftvarme A/S Version 1A Q3 2018 Energi Viborg Kraftvarme A/S Projektnavn Energi Viborg Kraftvarme fremtidens varmeforsyning Projektnr. 1100017570 Modtager Energi Viborg Dokumenttype

Læs mere

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,

Læs mere

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpasning i fjernvarmeforsyningen Præsentation 28 juni 216 Overblik 28 udvalgte fjernvarmeområder

Læs mere

Farum Fjernvarme fremsendte den 7. august 2017 bemærkninger hertil.

Farum Fjernvarme fremsendte den 7. august 2017 bemærkninger hertil. Farum Fjernvarme Stavnsholtsvej 33 3520 Farum Allerød Kommune Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Farum Fjernvarme fremsendte den 16. juni 2017

Læs mere

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2015-15740-15.0 10. marts 2016 Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Baggrund Det er politisk aftalt, at grundbeløbet til decentral kraftvarme

Læs mere

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG Vojens Fjernvarme Dato November 2013 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG VOJENS FJERNVARME UDVIDELSE AF SOLVARMEANLÆG Revision 1 Dato 2013-11-06 Udarbejdet af Jane Moustgaard

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Side 1 af 6 Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Projektforslag for udvidelse af solvarmeanlæg, etape 2. April 2013 Formål. På vegne af bygherren, Hejnsvig Varmeværk, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Holsted Varmeværk A.m.b.a.

Holsted Varmeværk A.m.b.a. Holsted Varmeværk A.m.b.a. Etablering af solvarmeanlæg og ny akkumuleringstank Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Januar 2015 Holsted Varmeværk A.m.b.a. Dato 29.januar 2015

Læs mere

Ringe Fjernvarmeselskab a.m.b.a.

Ringe Fjernvarmeselskab a.m.b.a. Ringe Fjernvarmeselskab a.m.b.a. Etablering af solvarmeanlæg Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Side 1 af 14 Ringe Fjernvarmeselskab A.m.b.a Projektforslag vedr. etablering

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen Lidt om Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. blev stiftet i 1965 og der blev bygget en

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel NOTAT Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel Jens Birch Jensen Nordjylland Tel. +45 9682 0452 Mobil +45 6022 0815 jbj@planenergi.dk 24. marts 2014 Tillæg vedr. vurdering af varmeforsyning

Læs mere

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser FlexCities Tekniske og økonomiske analyser Anvendelse af industriel overskudsvarme Etablering af transmissionsledninger Etablering af ny produktionskapacitet Integration mellem el- og fjernvarmesystemer

Læs mere

ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER

ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER Christian Niederbockstruck Horsens Varmeværk a.m.b.a Energikonference 2012 Region Midtjylland 02.02.2012 Baggrund for fjernvarmesamarbejde

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Emne: Tillægsnotat genberegning af samfundsøkonomi efter energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger oktober 2018 Udarb.

Emne: Tillægsnotat genberegning af samfundsøkonomi efter energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger oktober 2018 Udarb. TILLÆGSNOTAT Projektforslag - Varmepumpe i Ravnkilde november 2018 Tina Hartun Nielsen Midtjylland Mobil +45 2222 5196 thn@planenergi.dk Sag: Projektforslag Varmepumpe i Ravnkilde Emne: Tillægsnotat genberegning

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Flisfyret varmeværk i Grenaa

Flisfyret varmeværk i Grenaa Flisfyret varmeværk i Grenaa Tillæg til projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A054732 DOKUMENTNR.

Læs mere

PROJEKTFORSLAG UDVIDELSE AF SOLVARMEANLÆG

PROJEKTFORSLAG UDVIDELSE AF SOLVARMEANLÆG Til Jægerspris Kraftvarme Dokumenttype Rapport Dato December 2012 PROJEKTFORSLAG UDVIDELSE AF SOLVARMEANLÆG PROJEKTFORSLAG UDVIDELSE AF SOLVARMEANLÆG Revision Dato 2012-12-18 Udarbejdet af RASN Kontrolleret

Læs mere

Gram Fjernvarme. Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007. Udarbejdet af:

Gram Fjernvarme. Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007. Udarbejdet af: Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Udarbejdet af: Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg

Læs mere

EVERDRUP KOMPRESSORSTATION - UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME

EVERDRUP KOMPRESSORSTATION - UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME AUGUST 2018 NÆSTVED FJERNVARME A.M.B.A. EVERDRUP KOMPRESSORSTATION - UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FORUNDERSØGELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

PROJEKTFORSLAG UDVIDELSE AF SOLVAR- MEANLÆG

PROJEKTFORSLAG UDVIDELSE AF SOLVAR- MEANLÆG Til Oksbøl Varmeværk Dokumenttype Rapport Dato Juni 2013 PROJEKTFORSLAG UDVIDELSE AF SOLVAR- MEANLÆG PROJEKTFORSLAG UDVIDELSE AF SOLVARMEANLÆG Revision 1 Dato 2013-06-04 Udarbejdet af CHTF Kontrolleret

Læs mere

VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK VARME FRA HADSUND

VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK VARME FRA HADSUND VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK VARME FRA HADSUND Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Ekstraordinær generalforsamling Bjarne Lykkemark Rambøll Siden sidst Muligheder Varme fra Hadsund 1

Læs mere

Økonomiske overvejelser. v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP)

Økonomiske overvejelser. v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Økonomiske overvejelser v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Temadag om luft som varmekilde Kolding - d. 12. november 2018 Kort om DFP DFP er et A.m.b.a selskab,

Læs mere

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP Til Stenstrup Fjernvarme a.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Januar 2014 STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A.

Læs mere

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler.

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler. Tillægsnotat Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk a.m.b.a. Vedr.: Beregning på 1 MW Biomassekedler Dato: 20. januar 2015 1 Indledning Forligskredsen bag energiaftalen 2012 har besluttet, at de 50 dyreste kraftvarmeværker

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. Forbindelsesledning mellem forsyningsområde Stenløse Nord og Stenløse Syd. Egedal Fjernvarme A/S

PROJEKTFORSLAG. Forbindelsesledning mellem forsyningsområde Stenløse Nord og Stenløse Syd. Egedal Fjernvarme A/S Dato: 11.02.2019 Udgave: A Projekt nr.: 1010771 Udarbejdet af: JEHU PROJEKTFORSLAG Forbindelsesledning mellem forsyningsområde Stenløse Nord og Stenløse Syd Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund...

Læs mere

Energispareordningens betydning for varmepumper og solfangere

Energispareordningens betydning for varmepumper og solfangere Energispareordningens betydning for varmepumper og solfangere Bjarke Paaske, PlanEnergi 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Outrup Varmeværk. Projektforslag for etablering af varmepumpeanlæg. August 2018

Outrup Varmeværk. Projektforslag for etablering af varmepumpeanlæg. August 2018 Side 1 af 8. Outrup Varmeværk Projektforslag for etablering af varmepumpeanlæg August 2018 Formål. På vegne af bygherren, Outrup Varmeværk, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag for etablering

Læs mere

Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme fra Glud & Marstrand og Polyprint, Hedensted Side 1 af 8

Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme fra Glud & Marstrand og Polyprint, Hedensted Side 1 af 8 ! " # $ % &' ( ) * ) " " +,! ) " " - % &' ( ) * ) " " Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme fra Glud & Marstrand og Polyprint, Hedensted Side 1 af 8 Projektansøgning udnyttelse at overskudsvarme

Læs mere

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj 2005 Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML UDKAST Notat Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan

Læs mere

Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11

Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11 Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11 Agenda 23/11 2015. Hvad er Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Tilbud om fjernvarme til Norring & Foldby. Er fjernvarme noget for mig? Beslutningsgrundlag

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Tillæg til. Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk

Tillæg til. Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk Tillæg til Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade

Læs mere

PROJEKTFORSLAG LANGÅ VARMEVÆRK M2 SOLVARME- ANLÆG

PROJEKTFORSLAG LANGÅ VARMEVÆRK M2 SOLVARME- ANLÆG 1. Projektforslag - Langå Varmeværk, 9000 m2 solvarme Hører til journalnummer: 13.03.01-P20-6-12 Til Langå Varmeværk Dokumenttype Rapport Dato Marts 2013 PROJEKTFORSLAG LANGÅ VARMEVÆRK 9.000 M2 SOLVARME-

Læs mere

Udvalget for Kultur og Planlægning godkendte på møde den 9. august 2011 at projektforslaget var sendt i høring i 4 uger.

Udvalget for Kultur og Planlægning godkendte på møde den 9. august 2011 at projektforslaget var sendt i høring i 4 uger. 18.09.2011/NLI Acadre 11/25385 NOTAT Bilag til dagsorden vedrørende bemærkninger til projektforslag for fjernvarmeforsyning af del af Stenstrup, Hundtofte og Løgeskov og godkendelse af halmkedel. Svendborg

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

2 Supplerende forudsætninger

2 Supplerende forudsætninger MEMO TITEL DATO 21. juli 2016 TIL Samfundsøkonomiske beregninger Boligselskabet Sjælland - Afdeling Knolden Boligselskabet Sjælland ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00

Læs mere

FJERNVARMENET VIBORG KOMMUNE

FJERNVARMENET VIBORG KOMMUNE Til Fjernvarmeværker i Viborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato november 2009 FJERNVARMENET VIBORG KOMMUNE VIBORG KOMMUNE Revision Dato 2009-11-16 Udarbejdet af Rasmus Stevns Nielsen Kontrolleret af Anders

Læs mere

December 2015 HVAM - GL. HVAM KRAFTVARMEVÆRK ALTERNATIVER TIL NUVÆRENDE PRODUKTION

December 2015 HVAM - GL. HVAM KRAFTVARMEVÆRK ALTERNATIVER TIL NUVÆRENDE PRODUKTION December 2015 HVAM - GL. HVAM KRAFTVARMEVÆRK ALTERNATIVER TIL NUVÆRENDE PRODUKTION Analyse for Udarbejdet af NIRAS Projekt nr. 222060 Dokument nr. 1218011408 Version 1 Udarbejdet af LPP Kontrolleret af

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Godkendelse af projektforslag vedr. etablering af elkedel og akkumuleringstank

Godkendelse af projektforslag vedr. etablering af elkedel og akkumuleringstank Side 1/5 VINDERUP VARMEVÆRK A M B A Sevelvej 67 7830 Vinderup Dato: 18-08-2017 Sagsnr.: 13.03.00-P16-2-17 Henv. til: Lene Kirk Dalum Information og service Direkte tlf.: 9611 7662 Afdeling tlf.: 9611 7500

Læs mere

Projektforslag for etablering af en ny halmfyret fjernvarmecentral

Projektforslag for etablering af en ny halmfyret fjernvarmecentral Projektforslag for etablering af en ny halmfyret fjernvarmecentral April 2010 Projektforslag for etablering af en ny halmfyret fjernvarmecentral April 2010 Dokument nr P-66272 Revision nr 0 Udgivelsesdato

Læs mere

ANALYSER AF FREMTIDENS FJERNVARMESYSTEM I VIBORG - BEHOVSBASERET TEMPERATURSTYRING OG VARMEPUMPER BASERET PÅ OVERSKUDSVARME ELLER UDELUFT

ANALYSER AF FREMTIDENS FJERNVARMESYSTEM I VIBORG - BEHOVSBASERET TEMPERATURSTYRING OG VARMEPUMPER BASERET PÅ OVERSKUDSVARME ELLER UDELUFT 1 ANALYSER AF FREMTIDENS FJERNVARMESYSTEM I VIBORG - BEHOVSBASERET TEMPERATURSTYRING OG VARMEPUMPER BASERET PÅ OVERSKUDSVARME ELLER UDELUFT V/ Morten Abildgaard 2 EJER- OG KONCERNSTRUKTUR Viborg Fjernvarme

Læs mere

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor og hvordan?

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor og hvordan? Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor og hvordan? Niels From, PlanEnergi House of Energy Fleksenergi 28. februar 2018 Store varmepumper i fjernvarmen Aalborg, den 28. februar 2018 Niels From 1 PlanEnergi

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Fhv. direktør, cand.polyt. H. C. Mortensen Direktør Per Søndergaard

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Fhv. direktør, cand.polyt. H. C. Mortensen Direktør Per Søndergaard (Varmeforsyning) Naturgas Fyn A/S over Nyborg Kommune af 10. april 2008 godkendelse af projektforslag for etablering af et biomassebaseret kedelanlæg og transmissionsledning til forsyning af Ullerslev

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Transmission i Sønderjylland

Transmission i Sønderjylland Datacenter Kassø Transmission i Sønderjylland Fakta: - 90% af varmebehov - 96 km rør - Knap 106 MW varmepumper - Årlig varmeproduktion: 650.000 MWh - Investeringer - Varmepumper ~0,55 mia. kr. - Transmission

Læs mere

Projektforslag Solvarmeanlæg Bælum Varmeværk

Projektforslag Solvarmeanlæg Bælum Varmeværk Projektforslag Solvarmeanlæg Bælum Varmeværk Udarbejdet for Bælum Varmeværk af Plan & Projekt A/S Oktober 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Projektets baggrund... 3 1.2

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 12 MW SOLVARME, VAR- MELAGER, OVERSKUDS- VARME OG ELKEDEL

PROJEKTFORSLAG 12 MW SOLVARME, VAR- MELAGER, OVERSKUDS- VARME OG ELKEDEL Til Toftlund Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Maj 2015 PROJEKTFORSLAG 12 MW SOLVARME, VAR- MELAGER, OVERSKUDS- VARME OG ELKEDEL PROJEKTFORSLAG 12 MW SOLVARME, VARMELAGER, OVERSKUDSVARME OG ELKEDEL

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Indhold. Viborg Fjernvarme VP løsning og balanceret fjernvarme Organisation og anbefalinger. 1 Scenarier 2. 2 Værdikæde 3.

Indhold. Viborg Fjernvarme VP løsning og balanceret fjernvarme Organisation og anbefalinger. 1 Scenarier 2. 2 Værdikæde 3. 27. september 2017 Notat Viborg Fjernvarme VP løsning og balanceret fjernvarme Organisation og anbefalinger Projekt nr.: 224177 Dokument nr.: 1225362269 Version 1 Udarbejdet af HAGH Kontrolleret af BSK

Læs mere

Økonomi i varmepumpeprojekter

Økonomi i varmepumpeprojekter Økonomi i varmepumpeprojekter v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Temadag om store varmepumper i fjernvarmen Kolding - d. 29. januar 2018 Disposition Hvad er vigtigt

Læs mere

Af chefkonsulent John Tang

Af chefkonsulent John Tang Af chefkonsulent John Tang En konkurrencedygtig varmepris = 17.000 kr./år standardhus Alle prise incl. moms Brændsels pris Energipris Opvarmning Drift og vedlige Levetid Årlig Total årlig Investering Virkningsgrad

Læs mere

Projektforslag - Egedal

Projektforslag - Egedal a.m.b.a. 19. november 2013 Indholdsfortegnelse Side 2 af 23 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling... 4 Baggrund...

Læs mere

1 MW Biomassekedel ved Mejlby Kraftvarmeværk a.m.b.a.

1 MW Biomassekedel ved Mejlby Kraftvarmeværk a.m.b.a. 1 MW Biomassekedel ved Mejlby Kraftvarmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel. +45 8742

Læs mere

Tillæg til Varmeplan TVIS

Tillæg til Varmeplan TVIS Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Overskudsvarme til Havdrup og Kirke Skensved

Prefeasibility undersøgelse Overskudsvarme til Havdrup og Kirke Skensved Prefeasibility undersøgelse Overskudsvarme til Havdrup og Kirke Skensved Mulighed for udnyttelse af industriel overskudsvarme Feasibility studie i BEA-APP projektet Tyge Kjær Institut for Mennesker og

Læs mere