Projektbeskrivelse. Automatisk Guitartuner. Steffen Nissen. Ole Sønderby. Signe Lisby. Søren Riis

Transkript

1 Projektbeskrivelse Automatisk Guitartuner Steffen Nissen Ole Sønderby Signe Lisby Søren Riis

2 Indholdsfortegnelse Titel...3 Emne...3 Baggrundsbeskrivelse...3 Formål...4 Problemformulering...5 Problemskema...6 Afgrænsning...9 Metode...10 Organisationsplan...11 Grupperegler...12 Tidsplan...12 Referencer...13 Kilder, referencer, litteratur...14 Underskrifter...15

3 Titel Automatisk Guitartuner Emne Markedsføring og udvikling af en anordning til automatisk tuning af guitarstreng. Baggrundsbeskrivelse I forbindelse med at stemme en guitar er det i dag normal praksis at man anvender en tuner, som en hjælp til at angive hvordan man kommer til den ønskede tone. Herudfra kan man så manuelt stemme sin guitar. En guitar har tendens til at gå ud af stemning, som følge af for eksempel temperatursvingninger eller ændring i luftfugtighed. Derfor skal guitaren stemmes efter med jævne mellemrum. Ud fra dette er der overvejet om denne proces kunne forenkles ved automatisering. Denne idé er baseret på de fordele dette kunne medføre. En automatisering vil i det hele taget gøre stemme processen nemmere og mindre tidskrævende. Desuden vil det kunne give mulighed for at stemme guitaren i forskellige tonearter, hvilket kan være en besværlig proces. Endeligt vil det gøre stemme processen uafhængig af om der er støj i det pågældende lokale. Efterfølgende har det vist sig at der allerede findes en automatisk guitartuner, men dette ser vi ikke som en hindring, da dette kan udnyttes positivt både i forhold til udvikling og markedsføring af projektet. Da det ikke lader til at den eksisterende guitartuner er særlig udbredt, vil det for vores projekt betyde, at der skal laves en markedsanalyse for at afdække fejl og mangler ved den eksisterende. Disse oplysninger kan bruges til at optimere vores egen løsning.

4 Figur 1: Eksempel på en automatisk guitartuner Formål Der ønskes at udvikle en konkurrencedygtig guitartuner, hvor der vil blive fokuseret på at udvikle motorstyringen, hvilket inkluderer frekvensanalyse og regulering. Endeligt vil den færdige motorstyring blive testet. Der ønskes også udarbejdet en markedsundersøgelse, en strategiformulering og en programformulering for guitartuneren.

5 Problemformulering Der ønskes at udvikle en anordning, som automatisk kan stemme en guitarstreng. Projektet vil indeholde følgende problemstillinger, som vil blive uddybet med hensyn til baggrund og metoder: Hvordan bestemmes frekvensen for en streng? Hvordan reguleres den motor, som skal stemme strengen? Hvilke funktionaliteter er ønskelige for kunden? Hvordan integreres de påkrævende funktionaliteter i det færdige produkt? Hvad er markedssituationen? o Hvad er mulighederne? Hvad er markedspotentialet for stemmeanordningen? Hvilken målgruppe skal der fokuseres på? o Hvad er truslerne? Hvordan er konkurrencesituationen? Hvilken strategiformulering skal bruges i markedsføringen af guitartuneren? o Hvilken generisk strategi skal anvendes? Hvilken programformulering skal bruges i markedsføringen af guitartuneren? o o Hvilken pris skal guitartuneren markedsføres til? Hvilke unikke funktionaliteter skal fremhæves, og hvad skal guitartuneren hedde? o Hvor skal guitartuneren markedsføres og gennem hvilke distributionskanaler? o Hvordan skal guitartuneren promoveres?

6 Problemskema Problemstilling Hvorfor arbejde med dette problem? Hvordan skal problemet behandles? Model/metode Hvordan bestemmes frekvensen for en streng? Frekvensen danner basis for regulering af tonen. Ud fra forsøg udarbejdes et kredsløb som kan forstærke signalet, således at det senere er muligt at læse, behandle og udskrive frekvensen. Hvordan reguleres den motor, som skal stemme strengen? Når en streng skal stemmes kræves der et system med tilbagemelding for at den rette præcision kan opnås. Der skal opstilles en beskrivelse af systemet, som klargør systemets specifikationer. Systemet skal implementeres ved hjælp af PID controllere. Hvilke funktionaliteter er ønskelige for kunden? For at produktet kan afsættes er det nødvendigt at tage hensyn til kundens behov. Der foretages en markedsundersøgelse med fokus på kvalitativ indsamling af primærdata. Hvordan integreres de påkrævede funktionaliteter i det færdige produkt? For at sammenholde kundens med de ingeniørmæssige problemstillinger og finde den mest lukrative løsning Der foretages en afvejning med udgangspunkt i House of Quality modellen. Hvad er markedspotentialet for stemmeanordningen? For at afgøre hvorvidt det kan betale sig at introducere produktet på det danske marked. Markedsundersøgelse hvor både kvalitativ og kvantitativ data benyttes. Ligeledes anvendes primær og sekundærdata. Hvad er markedssituationen? Der ønskes en redegørelse Der foretages en OT analyse,

7 for hvorvidt omstændighederne på det for at undersøge muligheder og trusler. danske marked er attraktive. Hvad er markedspotentialet for stemmeanordningen? Er det rentabelt at introducere guitartuneren i Danmark? Desk og field research. Hvilken målgruppe skal der fokuseres på? Guitartuneren og markedsføringen af denne skal tilpasses målgruppen. Der anvendes desk research til at fremskaffe statistisk data, og field research til at undersøge hvor guitartuneren er attraktiv. Hvordan er konkurrencesituationen? Er markedet attraktivt, eller svært at trænge ind på? Desk research anvendes til at undersøge antallet af konkurrenter, og de tilhørende produkters funktionaliteter. Hvilken strategiformulering skal bruges i markedsføringen af guitartuneren? For at kunne udarbejde et passende marketing mix, skal der vælges en strategi. Porter s generiske strategier. Hvilken generisk strategi skal anvendes? Der skal vælges en profil, så antallet af konkurrenter begrænses. Markedsinformation fra desk research skal danne grundlag for et valg af generisk strategi. Hvilken positioneringsstrategi skal anvendes? For at få en plads i kundens bevidsthed. Der udarbejdes en definition af unique selling proporsitions. Hvilken programformulering skal bruges i markedsføringen af guitartuneren? Alt skal tilpasses markedet så der sikres efterspørgsel, salg og profit. De 4 P er anvendes. Pris, produkt, placering og promotion. Hvilken pris skal guitartuneren markedsføres til? Profitten ønskes maksimeret på lang sigt, og hertil kan prisen bruges som et værktøj Beslutningen drages ud fra teorien omkring skimming og penetration pricing.

8 til for eksempel at opnå markedsandele eller give hurtig profit. Hvilke unikke funktionaliteter skal fremhæves, og hvad skal guitartuneren hedde? Kundernes opfattelse af produktet er essentiel for at opnå en efterspørgsel. Information om ønskelige funktionaliteter og passende navne fremskaffes ved hjælp af field research. Hvor skal guitartuneren markedsføres og gennem hvilke distributionskanaler? Det skal sikres at alle potentielle kunder har adgang til produktet, uden at omkostningerne til mellemled bliver for store. Information om markedets placering skal danne grundlag for et valg af distributionskanaler. Denne information fremskaffes ved hjælp af desk research. Hvordan skal guitartuneren promoveres? Kundernes kendskab til produktets eksistens er essentiel for at opnå en efterspørgsel. Information om markedets størrelse og købsadfærd skal danne grundlag for et valg af promotionsmetode. Desk research benyttes.

9 Afgrænsning Da det vil være for omfattende at færdigudvikle produktet, har gruppen fokuseret på det fagligt mest interessante, nemlig at udvikle funktionaliteten som kan regulere frekvensen på en guitarstreng. Det færdige produkt der skal markedsføres vil derfor blive fastlagt ud fra en markedsanalyse. Det vil blive skitseret og beskrevet, men der vil ikke blive udfærdiget en færdig automatisk guitartuner indbefattende arbejdstegninger, dimensionering og produktdesign i større omfang end det fremgår af markedsanalysen. Det færdige produkt vil altså blive baseret på kundens behov og ønsker. Markedsundersøgelsen, den kvalitative såvel som den kvantitative del, begrænses til ca. 20 svarpersoner, da selve indsamlingen af primærdata er en ressourcekrævende proces. I markedsføringsdelen vil der dog blive taget udgangspunkt i den færdigudviklede guitartuner. Der vil hovedsageligt blive fokuseret på det danske marked med hensyn til konkurrenter og potentiale. Hvis det viser sig, at der ingen konkurrenter findes, kigges på udenlandske konkurrenter for at få en idé om, hvor prisniveauet ligger for en automatisk guitartuner, samt deres eventuelle interesse i indtrængning på det danske marked. Desuden vil vi under udviklingen af funktionaliteten og tests lægge os fast på at arbejde med tuning af en A streng, som er 220 Hz. Det er en betingelse at tonen ligger indenfor + to toner.

10 Metode Der vil blive foretaget en markedsundersøgelse med henblik på at afdække slutbrugerens behov. Denne vil blive sammensat af henholdsvis field research og desk research. For at minimere omkostningerne vil der blive foretaget en house of quality analyse, så slutbrugernes krav kan sammenholdes med de tekniske krav. For at undersøge om der er et marked i Danmark, vil der blive lavet en dybdegående analyse af det danske marked. Der vil blive lavet en OT analyse, og om muligt en konkurrentanalyse for at undersøge om markedet er gunstigt overfor nye produkter som guitartuneren. Endeligt vil der blive taget stilling til hvorvidt der er basis for at fremstille og markedsføre en guitartuner. Der foretages en konkurrentanalyse med udgangspunkt i Porter s 5 Forces. Et marketingmix udarbejdes og der foretages en prisfastsættelse. Der vil desuden blive beregnet en reel kostpris, da dette vil være interessant i forhold til afsætning af produktet. Til at bestemme frekvensen for en streng opstilles der et kredsløb, så der kan optages en lydsekvens. Ud fra denne lydsekvens bestemmes frekvensen ved hjælp af en Fast Fourier Transformation, og der optimeres ved hjælp af MatLab. For at udvikle regulering til den motor, der skal stemme strengen, skal der skal der opstilles en system og procesbeskrivelse for systemet. Til at samle de påkrævede funktionaliteter i den endelige løsning, vil der blive anvendt tilgængelige udviklingsmodeller til embeddede systemer. Endeligt vil der blive fremstillet en prøvebænk, hvor den færdige løsning testes.

11 Organisationsplan Vi har valgt at arbejde med en flad struktur, hvor der ikke er en forudbestemt leder, men hvor der er en koordinator som har overblikket. Gruppen afholder et morgenmøde hver morgen i projektperioden. Dette bliver afholdt kl. 8.20, og hvis tidspunktet skal ændres skal det ske dagen før. I perioden op til projektet afholdes et fast gruppemøde hver torsdag kl , hvor alle gruppemedlemmer skal deltage. Som udgangspunkt er arbejdstiden 8:20 til 18:00, men da weekender og helligdage ikke er medregnet i tidsplanen, giver det gruppemedlemmerne frihed til selv at administrere deres tid. Da der endnu ikke er tildelt projektlokaler, arbejdes der som udgangspunkt i C104 og MultiLab. Gruppens overordnede ansvarsfordeling Projektkoordinator og mødereferant: Steffen Lehmann Nissen, Ole Ejg Sønderby Rapportansvarlig: Søren Riis, Signe Kjær Lisby Procesrapport og logbogsansvarlig: Søren Riis, Ole Ejg Sønderby Bilagsansvarlig: Signe Kjær Lisby

12 Grupperegler 1. Det indskærpes over for medlemmerne at overholde mødetider og aftaler. Hvis man er forhindret i at deltage meldes der afbud senest dagen forinden. 2. Ved gentagne brud på aftaler, kan gruppen ekskludere det pågældende medlem. 3. Der vil være et fast ugentligt møde med deltagelse af vejledere. Tidspunktet er fastsat til torsdage kl. 12:30 og kan ses af tidsplanen. Alle mødeinformationer udsendes over Der vælges en person fra gruppen, der har det overordnede overblik over projektet. Hovedformålet med dette er at personen skal sikre at der ikke er løse ender med hensyn til at løse opgaven. Personen vælges på første dag i selve projektperioden. 5. Når der arbejdes indenfor gruppens normerede tid, skal det emne der arbejdes på, være i gruppens interesse Tidsplan se bilag

13 Referencer Studerende Navn Telefonnummer E mail Steffen Lehmann Nissen @uv.vitusbering.dk steffennissen@gmail.com Ole Ejg Sønderby @uv.vitusbering.dk Søren Riis @uv.vitusbering.dk Signe Kjær Lisby @uv.vitusbering.dk Vejledere Navn Telefonnummer E mail Anders Møller anm@uv.vitusbering.dk Lars Pedersen lpe@uv.vitusbering.dk Emir Pasic ep@uv.vitusbering.dk

14 Kilder, referencer, litteratur Titel Forfatter Forlag Udgave Systemanalyse og simulering Thomas Heilmann Heilmanns Forlag 2. udgave 2003 Fourier Analysis and Applications C. Gasquet P. Witomski Springer 1. udgave 1999 The C Programming Language Brian W. Kernighan Dennis M. Ritchie Teknisk Forlag Prentice Hall International 2. udgave 1991 Introduktion til problemorienterede projekter Susan Dalum Vitus Bering Danmark 2. udgave 1999 Control Engineering Jacqueline Wilkie Michael Johnson Reza Katebi Palgrave 1. udgave 2002 The scientist and engineer s guide to Steve W. Smith March 2007 digital signal processing Embedded C programming and the Atmel AVR Richard H. Barnett Sarah Cox Larry O Cull Thomson Delmar Learning 1. udgave 2002

15 Underskrifter Steffen L. Nissen Ole Ejg Sønderby Signe Lisby Søren Riis