Lhristiansbal, fordum Dalum Kloster.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lhristiansbal, fordum Dalum Kloster."

Transkript

1

2 i

3 Lhristiansbal, fordum Dalum Kloster. Odense Amt og Herred, Dalum Sogn ligger Herregaarden ChristianSdal, det gamle Dalum Kloster, lige oder for Dalum Kirke, fra hvilken den ikkun er adflilt ved Landevejen. Gaarden har en meget fljon Beliggenhed en halv M il syd for Odense og ved den venstre Brced af Odense Aa. Dalum Kloster var gruudlagt i Odense kller snarere paa Nonnebjcerget tcet uden for Bhen i Aaret 1183 af Btflop S im o n af Odense, der tillagde det Hjallose Kirke paa det Bilkaar,: at Klosteret flulde holde GudStjeneste der. Det var et Nonnekloster af, Avgustisterordcnen og blev besthret af en Prior og en Priorinde. Jmidlextjd parsde det ikks! lcrnge, for det blev flyttet til Dalum; men naar dette yete, vides Wo. Paa det uh Sted blev det snart en blomstrende Stistelse, da dets Jndtcegter hurtig Möge. Det fik dog ikke Lov til at beholde siden Ejendomme i Fred. A ar IM S blev det af Paven paalagt en Kannik i Ribe at jcevue.striden imellemklosteret og nogle AdelSmceud, der traadte dets Ret for u<er, og> um sorvsdent, tvinge dem til at holde sig rolige ved BanlhSniug. En fhnsk Herremand. hvis Moder havde fljenket Klosteret nogle Godser, vakte 1879 en Rbtsstrid med det i den Anledning; men Han tabte denne Sag. Jblandt de Gaver, Klosteret senere fik, var ogsaa en af Grev G e rts, Sonner, der fljenkede det Nhbolle Sogn for deres drcebte FaderS Sjcelefred. I Midten af det löde Hundredaar var A m und J e n s e n Prior i Dalum; Han gjorde 1459 vitterlig, at Han havde oppebaaret 140 Mk. danfle Pendinge af Hr. P h ilip A xelsens Kapellan M ikkel M ikkelsen, hvilke Köngen flulde have af den Skat, der blev udredet af Langeland. Den meste Prior heb U lf; Han ncevnes som saadan i et Dokument fra ReformattonenS Tid. I S lu t- ningen af 1466 forekommer K la v S A n d e rse n som Prior i Klosteret. Han var en S on af A n d e rs E riksen til KogSbolle og F ru M e tte P a lle S d a tte r og Degn i S t. KnudS Kloster. Han dode 1497, og Hans Estermand som Dalum Klosters Forstander blev Brodersonnen A n d e rs E b b esen U lfe ld, der 1486 blev indskreven som Student ved Kjobenhavns Universitet og dpde efter Han havde som Forstander en S trid med Rigens Kansler J ö r g e n M a rs v in, der paa en uredelig Maade vilde fravende Klosteret 3 Gaarde. A n d e rs E bbesen handlede i ovrigt ej tilborüg med Klosterets Midier. Thi B iflo p Je n S A n d e rse n siger i et Brev af 5te Oktober 1524 til Köngen, at hin, imedens Han var Forstander, havde flilt Formandens- Rente fra Klosterjomfruernes og udvirket et Brev fra Kong H a n s, at Han flulde give Jomfruerne nogen AlmiSse af disses egen Rente. D a denne Konge senere fik Sandheden at vide, fratog Han Han Ham Klosterets Besthrelse, som derpaa blev overdragen tilj e n s A n d e rs e n, der var Forstander Kort fpr sin Fingt fra Danmark i April 1523 pantsatte Kong C h ris tie r n den a n d e n Dalum Kloster tiltyfleren A lb e r t van Goch, der 1517 havde vceret Borgemester i Kj-benhavn og senere var Tolder i Falsterbode. Det oven ncevnte Brev til F re d e rik den fo rste fra Biflop J e n s A n d ersen tndeholderjndstgelse imod, at det ved et af KongenS aabne Breve blev forbudet Klosterets egne Tjenere at svare nogen Afgift til selve Klosteret; dette havde PrioriSsen og Konventet kceret for Ham, og Han fandt det at vcere et Haardt Stykke, at det blev forbudet nogen at modtage sin egen

4 Lhristiansdal, fordum Dalum Kloster. Rente,»den at Ejeren forst var forvunden ved Dom." JomfruerneS Jndtcegter borns Begne, bad Köngen dem nu at give sit Samthkke dertil. Dette har vare ej Heller flilte fra FormandenS, og siden Han selv havde overtaget For- nceppe modt nogen Banflelighed fra deres Side, og i September 1571 fik mandens Embede, havde Han altid givet hine, hvad de havde hehov; thi andet Klosteret en nh LenSmand; det var J a k o b U lfe ld, der tillige fik S t. Knuds var ikke tilbsrligt, eftersom det GodS, der laa til Klosteret, var givet dertil af Kloster i Forlening. Han flulde tjene med 8 Stridsheste og give aarlig 3,837 Ridderfkabet med dets i Klosteret indtraadte D -tre. Han raader Köngen til gamle Dalere, Halvdelen til forste M aj og Halvdelen til MikkelSdag; for den uvisse for sit eget gode NavnS Skyld ej lcenger at gjoreforbudimod KlosteretsJndtcegter Rente flulde Han gjore Hegnflab og afgive til Kronen det halve for Dalum og til at lade Dom og Ret adflille Trcetten om FormandSposten. Formanden flulde Kloster og de to Trediedele for S t. Knuds Kloster. Klosterjomfruerne flulde jo vcere Prcest, eftersom der laa Sognekirker til Klosteret, og Han borde jo gjsre Han give den scedvanlige Underholdning. Denne Forening af de to Klosters Klosteret aarligt Regnflab for Kirkegodset blev Hjallose Kirke Sognekirke under samme Lensmand varede ikkun kort; ihi i November 1573 fik RigenS for Bhen Hunderup i Steden for S t. Knuds Kirke. Under Grevens Fejde Hovmester P e d e r O xe det Paabud af Köngen, at Han scerflilt flulde lade indtog, i Folge med en Del andre AlmueSmcend, en Skrceder fra Odense Dalum Kloster laxere for en liden Afgift, eftersom S t. KnudS Kloster nu havde H e n rik Skrcep i Juli 1534 Klosteret og udovede Bold imod Nonnerne; de faaet en anden Anvendelse, og vorde enig med J a k o b U lfe ld om den Afgift, maatte siden bode med Livet derfor. JA aret 1530 blev J o h a n F r iis, den denne aarlig künde udrede af Dalum. I Juli 1579 fik Klosteret en nh Lensmand; thi da blev det paalagt O tte B ro k k e n h u S, kongelig Sekretcer, og senere navnkundige kongelige KanSler, Forstander i Dalum, og da Klosteret ved Reformationen var inddraget under Kronen, blev Han forlenet dermed paa L avrid S B ro k k en h u S, EmbedSmand paa Nyborg S lot, at optage en For- LivStid. I Hans Tid sik Klosteret Birkerettighed 1548, og 3 Aar senere fik tegnelse over alt, hvad der tilhorte dette Kloster, eftersom Köngen nu havde dette Len en Del fynfl Gods ved Mageflifte imod sine Ejendomme paa overdraget det til A b salo n G jo e, og i OverenSstemmelse hermed overlevere Den Wro, ncemlig i Odense Herred, Berninge Sogn i Hjcelmerup 2 Gaarde, denne Klosteret. I Avgust s. A. fik A b sa lo n G jo e LenSbrev, efterat der tre i Fravde Sogn, Byrkum 1 Gaard, i Salling Herred, Norre Brobh 1 Gaard, UgerS Tid i Forvejen var udstcedt Folgebrev til Bonderne. Han flulde svare i Skrhbeshave, Avnslev Sogn, Binding Herred 1 Gaard, i Gudme Herred, i aarlig Afgift 9 Lcester Rüg, 19 Lcester Bhg, 10 Lcester Havre, 25 Tdr. Rhnkebh 1 Gaard, i Aasum Herred, Hojby, Holluf, Brendekilde og Kcerbh Sm or, 5 Fedekoer og 4 Bolgalte; med denne Afgift flulde Han underholde 4 Gaarde, i alt 10 Gaarde; af dette GodS var Judtcegten i det hele 2 Lcester Jomfruerne, hvorimod Han flulde have Avlen kvit og sri. Af Stridsheste flulde 1 Pd. 6'/s Skpr. Landgilde Rüg og Bhg- og 6 Sk. i Penge. Godset paa Han udrede 8, og af den uvisse Jndtcrgt svare de to Trediedele. Eftersom ZEro udgjorde 14 Gaarde og hdede i Asgist 1*/s Lcest 3 Pd. 18 Skpr. Rüg Klosterets Bygninger vare forfaldne, flulde Han holde Teglovnen i god Stand. I eller Bhg og 4 Mk. 6 Sk. lhbfle Penge. Efter^KanSlerens Dod i Aaret Avgust s. Ä. fik den bekjendte rige Kjobmand i Odense O ln f B a g e r kongelig 1570 flulde Hans Arvinge i Folge det Ham givne kongelige Loste beholde Bevilling for sig, HuStru og Arvinge paa, at Gaarden Osterlev tcet uden for Klosteret i 9 Aar endnu; men Köngen onflede snarest muligt at indlose det, Odense, hvis Avl Han selv brugte, og som hidindtil havde Hort under Sandog i April 1571 tilflrev Han B j - r n A ndersen og B o rg e T ro lle paa erum Sogn, nu maatte höre under Hans egen Sognekirke Graabrodre Kirke N iels T r o lle s B orns Begne, at Han havde ladet underhandle med N ie ls i Odense, esterdi Han havde ladet Gaarden flhtte, og dens Folk sogte til denne F r i i s til Hesselager, saa at denne paa egne Begne og som Bcerge for sin Kirke; dog flulde Han svare i Tiende til Kronen, Kirken og Prcesten 3 Pd. Moder og sine Brodre og Sostre havde overdraget Kronen Dalum Kloster til reut Korn af Gaardens Avl og desuden give Prcesten i Sanderum saadant Iste M aj s. A. og saaledes, at de Penge, det stod i Pant for, maatte blive staaende Vederlag, at denne intet Tab flulde lide; men HviS Prcesten i Fremtiden flulde for Kronen de 3 nceste Aar uden al Rente; da hine Mcend ogsaa havde noget kcere over, at Han fandt sig brostholden, flulde Gaarden igjen lcegges under at sige i den Sag, den forste paa sin HuStruS, den anden paa sine Broder- Sanderum og aarlig udrede for alle tre Tiender 3 Pd. Korn og intet videre.

5 Lhristiansdal, fordum Dalum Kloster. Aaret 1587 maa have. vceret et strcengt Aar for KlosteretS Bonder; thi i Juli fik de paa A b salo n G joes Forestilling Henstand med sin störe Atterstade i denne vanflelige Tid, indtil de efterhaanden fik den ny Afgrode indhostet. A b sa lo n G jo e til Rorbcek og Logtved omfliftede det timelige med det evige i Aaret 1601 eller1602; thi Hans Enke Fru E lse L indenov fik i Juli 1602 Kvittering for al Jndtcegt og Udgift af Klosteret fra Juli 1579 indtil Iste M aj 1602, da hun efter sin Husbondes Dod blev det kvit. Axel B r a h e til Elved overtog derpaa dette Len, og i April 1603 blev LenSbrevet udstcedt til Ham. Med N ie ls F riis til Hesselager, BefalingSmand paa Tranekcrr, havde Han i Aaret 1609 en Tratte paa nogle as KronenS Bonders Vegne, idet bisse?llegnede sig noget Rorflcer i Klejse S o. Det blev paalagt RigenS Kansler Jak o b U lfeld til UlfeldSholm, N ie ls B ild til Ravnholt, M a rk v a rd B ille til Hvidkilde og H en n in g B a lk e n d o rf til Glorup at kjende i denne S ag og desaarsag stcevne de stridende for sig.. Axel B ra h e dode 1616, og Aaret efter blev den lcerde H o lg e r R o sen k ran d S til Rosenholm, der var gift med Hans Datier Fru S o f ie B r a h e, Hans Eftermand. I December s. A. fik den ny LenSmand kongelig Befaling til at lade annamme de to Gaarde i Demmestrup i Norre - Lhndelse Sogn, Aasum Herred, med hvilke den afdode F r a n s B ro k k en h u S havde vceret forlenet, og derpaa indfore dem i Jordebogen og gjore Regnflab for dem. D a det blev fundet nodvendigt at bygge en Mollebro og en Dcemning ved Dalum Kloster det folgende Aar, og der hertil ikke gaves tilstrcekkeligt Tommer i KlosteretS egne Skove, udgik der det kongelige Bud til Jak o b U lfeld og M a rk v a rd B i l l e, at de fluide lade udvise saa meget Tommer som udkrcevedes dertil. I April 1618 blev H o lg e r R o se n k ra n d s tillige Lensmand paa Odensegaard. Deraf flulde Han aarlig svare 500R dlr. og desuden udrede folgende Afgifter: ül C h ristia n K nudsen A keleje, der senest havde Haft Odensegaard i Forlening, 1500 Rdlr., til Bispen i Odense 2 Lcester IVr Pd. Rüg, 3 Loester Byg, 1 Tde. Sm or, 2 Lcester 1 Orte Havre og 40 Lam, og til ti Skoledisciple 19V, Rdlr. i Kostpenge til hver iscer. Desuden flulde Degnen til S t. Hans Kirke i Odense have 2Vs Rdlr. og 1 Otting Sm or, Hospitalsforstanderen i Odense 4 Svin eller 8 Rdlr. i Steden, 4 Faar, 8 Gces, 10 Hons, 2 Rdlr. i Steden for tor Fist, 6 Rdlr. for 1 Oxe og 1 Mk. 5 Sk. 1 Hvid i Penge; de Bonder, Köngen havde undt sine Fcestegaarde fri, fordi de tjente som Soldater, maatte LensmandLn ikke afkrceve noget, ej Heller flrive Köngen sligt paa Regning, ligesaa lidt som HerredsfogederS og DelefogederS (Sagforeres) Landgilde, da de vare fri derfor paa Grund af sine SySler. Avlen og Affodningen paa Ladegaarden maatte Lensmanden have; men Han maatte ikke flrive Kronen nogen Omkostning paa Regning derfor. NaarKöngen kom tilodense, flulde H o lg er R o se n k ra n d s holde de medfolgende Hefte fri med Ho og Rugfoder paa en Dags Tid eller to indtil tre Dage. Af den uvisse Rente flulde Han nyde en Tiendedel, men for Told, Sise, Vrag og Oldengceld gjore Köngen Regnflab som og for rodhuggen Skov; dog maatte Han have frit Olden til sine egne Svin. Stedsmaal og Sagefald flulde aftinges, de to Trediedele i Penge og en Trediedel i Oxen. Lensmanden flulde selv lonne sine Folk og ej tillade dem at have nogen anden Jndtcegt i Lenet, undtagen Fogeden sin Tiendepending og Skriveren sin Skriverfljeppe. Allerede i April 1620 blev der foretaget Forandring med Dalum Kloster, da dette blev givet i Forlening til den bekjendte Fru E lle n M a rs v in. I hendes Tid klagede Mölleren i Dalum Molle over, at Han, imedens H o lg e r R o se n k ra n d s var Lensmand, havde maattet svare Skat lige med Bonderne, nagtet dette ikke tidligere havde vceret Tilfceldet, og Ncrsbyhoved, Munke og Ejby Möller vare aldeles flattefri, endfljont deres Avling var storre end Dalum Molles. DiSse andre Möllere og deres Svende vare fri, imedens Han maatte yde 1 E r., og desuden vilde der blive afkrcevet Ham 1 Rdlr. til, ligesom Hans Svend maatte give Vs D aler; og dog boede ogsaa Han ligesom de andre for Herreporte" og var Ugedagstjener, saa at Han maatte male toldfrit alt det Korn, der brugtes paa Klosteret. Dertil kom, at Mollen i et AarS Tid havde vceret brostfceldig, og den flulde Klosteret holde ved Lige; derved var Han kommen tilagters med sin Landgilde, eftersom Han intet havde kunnet male i lang Tid iscer i 9 Uger, imedens KlosteretS Tommermand bhggede paa Mollen. Han sogte derfor om Fritagelse for Skat og om nogen Eftergivelse i sin Landgilde-Atterstade. Ligesom Köngen paa sine mange Rejser i FredStid hyppig tog ind paa Klosteret, havde Han og 1627, imedens de keiserlige hjemsogte Norrejylland, fit Hovedkvarter her, og under dette Hans og Hoffets Ophold dode et af Hans Born af andet ZEgteflab. Fru E lle n M a rs v in fik i ovrigt det Skudsmaal af S te n B i lle, Lensmand paa Rugaard, der efter hende, som var Hans Hustrus Moster, i Folge et Kongebud af 1639 havde maattet»vertage Dalum Kloster, at hun havde drevet Gaarden

6 Lhristians-al, fordum Dalum Kloster. stet. Den Gang künde der staldes 140 störe Dxen paa kenne Gaard. Den nceste Lensmand var Hr. J v e r B in d til Norholm, der shnes at have faaet bette Len kort derefter. I Hans Tid bleve Klosterets Bhgninger satte i Stand, og i Oktober 1650 fik Han kongelig Stadfcestelse paa en Kvittering og Afregning, som Hr. H enn in g B a lk e n d o rf til Glorup og H e n n in g P o g v isk til Hollufgaard, Landsdommer i Fyn, havde udgivet i den Anledning. Jblandt KirkenS Jndtcegter forekomme 400 Daler, som Hr. J v e r B in d 1647 havde udredet for sit og sine ArvingeS Begravelsessted. I April 1652 fik denne Hr. J v e r B in d, Ridder og Rigsraad, atter Forleningsbrev paa Dalum Kloster. Paa samme Tid havde den forrige General-Proviantmester H a n s B ilh elm S faaet Tilladelse til at oprette et Teglbrcenderi under Klosteret paa 6 Agerender, der tilhorte 6 Mcend i Elmelund i Sanderum Sogn, og bisse havde desaarsag hver faaet Afslag i sin Landgilde paa et Fodenod. For at Köngen ej skulde lide Tab, havde Han til Lensmanden indbetalt 100 Rdlr. Spec., og Hans «artige Afgist var 500 Mursten og 500 Tagsten. Rummet var imidlertid for lidet, hvorfor 7 andre Mcend i Elmelund i LenSmandens Fuldmcegtigs Ncervcerelse havde afstaaet Ham endnu 9 Agerender paa det Bilkaar, at de maatte forskaanes for Landgilde ligesom hine Bonder, ncemlig for 1 Foderoxe og 6 Fodernod eller i Penge 8 Rdlr., og til Sikkerhed derfor vilde Han hos Lensmanden henlcegge en Sum Penge; men Han Rsogte nu om at flippe for en hojere aarlig Afgist i Sten. Lensmanden havde selv indfundet sig paa Stedet og talt med Bonderne, der vare vel tilmode med Byttet, og derfor anbefalede Han denne Ansogning paa det bedste i Juli To Aar senere fik Klosterets Bonder kongelig Bevilling paa, at de aarlig maatte faa nogen Surflov (Kratskov) til Bageved, for faa vidt som Klosterets Skove künde taale det. Faa Aar derefter gik Dalum Kloster over i privat Eje. Det blev ncemlig i Juni 1659 pantsat til Rentefkriver J e n s L a sse n ; dermed fulgte Ladegaard og Avling og alle underliggende B-nder og Tjenere. D a fik Rentemesteren et Kongebrev om, at Han skulde scette det efter Jordebogen til en vis Taxt, for at den siden künde afkortes i Hins Krav. Dette var afgjort det foregaaendeaar af O lu f P a r s b e r g og G u n d e R o se n k ra n d s. Han havde indsendt en Fortegnelse over alt, hvad Han havde hdet til Flaaden, Hceren og Fcestningerne i Skaane fra 8de Mas 1657 til 8de Avgust 1658, og dette udgjorde da i Penge 209,080 Rdlr. 3 O rt 4 Sk., hvori der dog afkortedes 83,530 Rdlr., der vare udredede til Ham, og hvoraf Renten var 2,706 Rdlr. 3 O rt 22 Sk., faa at der endnu tilkom Ham 138,523 Rdlr. med 6 pr. C. Rente fra ' 8de Avgust 1658 ; og herpaa fik Han kongelig Stadfcestelse. Det varede ikke lcenge, inden storste Delen af Kronens Godser var bleven pantsat med lidet Haab om, at de knnde blive gjenindloste, og desaarsag blev det i December 1660 paalagt Skatmesteren at lade ethvert Krav efterse, ligesom og at undersoge, hvilket GodS der var pantsat og paa hvilke Bilkaar, og derefter lade det scette i Hartkorn efter hvert StedS Lejlighed; Köngen vilde da, naar Han havde faaet Jndberetning desangaaende, ncermere tage Beflutning om, hvor meget de? flulde scelges til Panthaverne. I OverenSstemmelse hermed blev der den sidste Dag i April 1661 udstcedt et Kongebrev til H en rik G y ld e n stje rn e og C h ristia n U rn e C h risto ffe rse n, at de strax flulde begive sig til Dalum Kloster for at udtage Folk, der bedst kjendte Stedets Lejlighed, og med dem granfle og forfare LenetS og GodsetS Herlighed og Beflaffenhed, alle tilhorende Skove, Ladegaardens Marker og Ejendom, hvad deri künde saas og avles og anflaa det i Hartkorn, eftersom scedvanligt var der i Egnen, og siden i Penge tillige med Klosterets og Ladegaardens Bhgninger og derhos noje bestimme, hvad hver Tonde Hartkorn künde vcere vcerd, naar Godset var ved Magt. Den 14de M aj udstcedte de folgende Granflnings Forretning": Taxten satte de efter gammel Scedvane til Hartkorn, ncemlig 4 Skpr. Rugscrd, 3 Skpr. Bygsced, 6 Skpr. Havresced, 3 LceS Engbund og 3 Svins Olden, hver iscrr imod 1 Skpe. Hartkorn; saaledes bleve selve Klosterets Ejendomme i alt 37 Tdr. 6 Skpr. 2-/s Fdk. Hartkorn, hvoraf hver Tonde blev vurderet til 70 Rdlr., Birkefrihed og HerlighedSret til Kirkerne iberegnede. Bonbergodset var 2,103 Tdr. 2 Skpr. 2'/«Fdk. Hartkorn; men af dette vare faa mange Gaarde rent afbrudte og ode, at disses Landgilde omtrent udgjorde 935 Tdr. Korn. Det odelagte Gods künde ikke komme paa Fode igjen, uden man vilde forstrcekke Bonderne med Hefte, Kvceg, Scedekorn og LevnedSmidler, og det vilde tillige vare lcenge, inden fligt Udlceg künde faas tilbage, isoer da der til at gjenopbygge de afbrudte og ode Gaarde vilde udkrceves 22,351 Rdlr. foruden anden Hjcrlp. Bondergodset borde vel vceret taxeret til 60 Rdlr; men paa Grund af bisse Forhold künde meget deraf nceppe blive sat hojere end 40 Rdlr. Tonden. Dalum Klosters Bhgning var meget elcendig, og hvad per endnu stod deraf, künde vurderes til 500 Rdlr., fljont M ur- og Tommer-

7 Lhristiansdal, fordum Dalum Kloster. mesterne i Odense ikkun vilde scette det til 500 Slettedalere. S. D. udstcedte de en Synsforretning om de Klosteret ttlh-rende KirkerS Br-stfceldighed: Til Bellinge Kirkes Jstandscettelse udkrcevedes 364 Rdlr., til Dalum 321 Rdlr. og til Sanderum 810 Rdlr. Med KirkerneS Tiender og Jndtcegter saa det naturligvis ligesaa daarlig ud som med B-ndergodset; efterdi en ^stor Del af Gaardene dar nedbrndt og -de, künde Kirkerne deraf ikkun faa lidet eller intet af det, der tilkom dem, og de andre B-nder künde ligeledes ikkun yde saare lidet. Bellinge Kirkes Vcerger bleve i Aaret 1657 flyldige 190 Rdlr. 1 Mk. 1 Sk., hvoraf lidet eller intet künde faas, fordi de begge vare d-de i sidste Ufredstid, og deres Formue var bortranet. Sanderum Kirkes Vcerger flyldte 209 Slette-D lr. 2 Mk, som de ej künde udrede, efterdi FjendenS Umilde intet havde efterladt dem, hvcerken af deres eget eller Kirkens. Dalum Kirke flyldte til Hr. J v e r B inds Arvinge 53 Rdlr. 5'/- Sk.; ligeledes var den i Gceld til Magister N ie ls B a n g for Bin, B r-d og LyS, og det samme var ligeledes Tilfceldet med Sanderum Kirke for de 4 Aar 1657 til J e n s L assen var ingenlunde tilfreds med Burderingen, og det Heber i Hans Bemcerkninger derom af I7de Febr. 1662: Ladegaarden fluide Han overtage til 70 Rdlr. for en T-nde Hartkorn, hvilket udgjorde 2,647 Rdlr., Godset til 50 Rdlr. Tden. eller 105,165 Rdlr.; men det vilde koste at faa besät, foruden anbei Udlceg, 22,351 Rdlr., i alt 130,163 Rdlr., hvilket for hver T-nde vilde blive 60 Rdlr. 13 Sk. D a Godset nceppe künde forrente 50,000 Rdlr., naar det var ved Magt, vilde Han tabe Renten af 80,000 Rdlr, hvilken i en Tid af 12 Aar netop vilde blive denne sidste Sum, saa at Godset vilde koste Ham oder 210,000 Rdlr., eller 100 Rdlr. for hver T-nde Hartkorn; Han vilde da, naar Landgilden blev helt udredet, ikkun have l'/s Rdlr. af hvert Hundrede. Dette beh-vede kun at vedvare nogle faa Aar, for at Han med Kone og B -rn for sin tro TjenesteS Skyld künde blive aldeles -delagt. Eftersom det imidlertid var KongenS Billie, at Han flulde modtage Klosteret med Tilliggende som Ejendom i Steden for som hidtil i Pant, og baade Kapital og Rente flulde godtgj-res Ham, vilde Han, om end til sin egen Skade, overtage det paa de Bilkaar, at Godset efter BurderingsmcendeneS Skj-n blev beregnet til 107,813 Rdlr.; men efterdi heraf de 935 Tdr. Hartkortt vare -de, maatte der til GaardeS Opf-relse anvendes den oven ncrvnte Sum af 22,351 Rdlr., og B-nderne maatte forflaanes for 4 Aars Landgilde, i hvilken Tid Renten blev 25,872 R dlr.; bisse Summer borde altsaa fradrages, og GodsetS PriS scettes til 59,590 Rdlr. eller 45 Sldlr. for hver T-nde. Om det end var i fuldkommen god Stand, künde det ej indbringe over 3,000 Rdlr. aarlig eller Renten af 50,000 Rdlr ; men til denne Sum havde Rentemesteren ikke tordet beregne Ham det, nagtet Han havde tilbudet sig i rede Penge at godtgj-re Overfluddet. Han ans-ger nu Köngen om, at Forhandlingerne senere maa blive f-rte i Hans egen Overvcerelse; Han vil vcere tilfreds med, hvad Köngen afgj-r, og denne vil da selv se, at Han ej kan nyde en Daler deraf, saa lcrnge som Godset bliver betynget med saadanne Äfgifter og er i saa uscel en Stand. Efter Hans Beretning i en Skrivelse til Skatkammerkollegiet af samme Dag vilde Godset, naar Han overtog det paa bisse af Ham foreslagne Vilkaar, efter 3 Aars Forl-b staa Ham i 113,279 Rdlr. 2 Mk., hvilket vilde vcere 54 Rdlr. for hver T-nde Hartkorn, og det, nagtet en Del af det bedste GodS i sin Pelmagt ikkun blev udlagt for 50 Rdlr. T-nden; Han vilde tabe Halvdelen af den Ham tilkommende Rente, saa at Godset inden 12 Aars Forl-b vilde koste Ham 170,000 Rdlr. eller 80'/r Rdlr. for T-nden. Foruden andre Ulykker med det -de GodS har man, siger Han, nu ogsaa den, a tf y rs te n af H o lsten lader bekjendtgjöre, hvorlunde alle de, som ville nedsceve sig paa Hans Omraade, skulle yhde 3 AarS Frihed for Landgilde og for alle andre Byrder, saa at der er al Grund til at vcrnte, at det vil florte paa dygtige Folk til atbescette fligt -de GodS; selv de, der endnu hcenge ved Gaardene, kunne let fristes til at gaa did for de tunge ByrderS Skyld her i Landet. I N-dens Tid har Han anvendt sin Kredit i KongenS Tjeneste til det yderste og er kommen i ti Gange st-rre Gceld end Hans Formue er til, hvilket Han har anset for sin Skyldighed; men nu. gaar Bandet Ham til Tcenderne," eftersom Han maa af denne Kapital paa mange Steder svare dobbelt Rente, da Han hvcerken af Godset eller af sin Ayvisning paa Toldindtcegterne nyder saa meget, at Han deraf kan udrede Kapital eller Rente, saa at Han nu ikke lcrnger kan holde det ud. Han beder derfor om en hjcelpsom Haand, for at Han nogenlunde kan vorde aflagt efter Fortjeneste; om Godset en Gang kommer paa Fode igjen, kan Han dog aldrig opnaa mere end 3 Rdlr. af Hundrede af sine Penge; kun ved at vorde hjulpen kan Han undgaa fuldstcendig Odelceggelse; stod det i Hans Magt, vilde Han gcerne endnu i fire Aar lade vcere at krceve en Skilling, ligesom Han hidtil har vcentet i 4 Aar, og dette, naglet Han nu selv maa svare Rente af Rente. Den 27de April

8 Lhristians-al, fordum Dalum Kloster. s. A. afgave Medlemmerne af Skatkammerkollegiet, Hr. H a n n ib a l S e hefted, H en n in g P o g v isk, S te n H o n d o rf, M o g e n s F riis, C h risto ffe r G ab el og H en rik M ü lle r, folgende Erkloering angaaende Dalum GodS: Naar der forst var gjort ret Afregning med J e n s L assen, künde der ved Afkortning imod Dalum GodS ej gives Ham storre Afslag end, at hver Tonde Hartkorn af LadegaardenS Enemcerker maatte scettes til 60 Rdlr., og at der maatte vorde Ham forundt Birkeret og HerlighedSret ligesom andre Godsejere; men Bondergodset borde Han overtage til 50 Rdlr. Tonden, og en Godtgjorelse af 22,351 Rdlr. maatte Han have til at scette det -de GodS paafode igjen; men de 25,872 Rdlr. i Afkortning for Landgilde künde man ej tilstaa Ham, eftersom sligt aldrig havde vceret Sced for. Den Iste M aj 1662 fik J e n s L assen, AmiralitetSraad, Landsdommer i Fyn, BefalingSmand over S t. KnudS Amt og GodS, Skjode paa Dalum Amt og Gaard, HerlighedSret til Kirken og Birkeret til Dalum Birk samt det tilliggende JordegodS. I bette Skjode er altsaa Burderingen, overensstemmende med oven ncevnte Erklcering, folgende: 1) Dalum. Ladegaard med 37 Tdr. 6 Skpr. 2*/s Fdk. Hartk. til 60 Rdlr. Tden ,270 Rdlr. 2) Bygningerne sammesteds ) Dalum Amts BondergodS 2,103 Tdr. 2 Skpr. 2'/«Fdk. Hartk. til 60 Rdlr. Tden ,165',s - 37 Sk. 4) Birkeret til og af Dalum B i r k... 1,000 5) Herlighedsretten til Dalum Kirke med 23'/s Tde. 2 Skpr. */vfdk. Hartk. til 25 Rdlr. Tden ,530 Rdlr. 15 Sk. 6) 274 Tdr. 3'/s Skpr. 1 Fdk. 2 Alb. Hartkorn i RugaardS Len, som har vceret pantsat til J e n s L assen, og som Han nu begjerer til Ejendom, udgjor til 60 Rdlr. Tden... 13, ) Kvornum, en Gaard i AaStrup Amt, 9 Tdr. 3 Skpr. Hartk. til 60 Rdlr. Tden "/4 i alt 123,723 Rdlr. 29 Sk. Derimod kom Ham til gode: 1) Godtgjorelse paa Dalum Kloster 22,351 Rdlr. og 2) paa Godset i RugaardS Amt 2,912 Rdlr. 3) 4,974 Rdlr. havde Han forstrakt paa bette sidste GodS, hvilket Han havde i Pant, i alt 30,237 Rdlr. Ester Afligningen blev der tilbage 93,486 Rdlr., hvilken Sum nu blev afskreven paa Hans Krav. J e n s L assen indgav den U te November 1662 en nh Beregning af sit Krav fra 7de Avgust 1658 indtil den Dag. HanS Udlceg belob sig til IM,308 Rdlr., Rente og RenteS Rente af en Del Poster 42,216 Rdlr., i alt 202,524 Rdlr. 1 O rt. Heraf var end videre udredet en Del ved Hjcelp af Toldindtcegterne, ncemlig fra Kolbing 7,628 Rdlr., Ribe 9,500 Rdlr, Barde 1,573 Rdlr., Ringkjobing 1,570','s Rdlr., AssenS 1,497 R dlr., Middelfart 230 Rdlr., Kjobenhavn 32'/s Rdlr., og af Konsumptionen 1,082 Rdlr., end videre i Rente 1,374 Rdlr., 300 Tdr. Rüg til en Vcerdi af 600 Rdlr. og for nogle Antegnelser, mest bestaaende i RenteS Rente, 3,714 Rdlr., i alt 122,288 Rdlr. SaaledeS tiltom der Ham i alt endnu 80,236 Rdlr. 1 Ort 15 Sk. Denne J e n s L assen var en Jhde, fodt omtrent 1625, og Hans fcederne Gaard var Vestergaard i Lundences Len, Norrebork Sogn, hvilken Han i Aaret 1655 fik fri for Landgilde og Arbejde, forst for en Tid af 200 Aar, men kort efter ikkun for 50 Aar. Senere ejede Han Grubbesholm i bette Sogn. I Beghndelsen af Frederik den tredies Regering var Han Skriver i Christianstad i Skaane og senere Renteskriver. Under den svenske Krig gjorde Han sig fortjent ved Fcedrelandskcerlighed og Udholdenhed. Den Gang man i Kjobenhavn blev forfoerdet ved Tidenden om Kong C a r l G u s ta v s Landing ved KorSor den 8de Avgust 1658, skrev Han i Steden for at tabe Modet et Opraab til Borgerne, gjorde Köngen Tilbud om hele sin Formue og Kredit og paatog sig for egen Regning at underholde 50 M and; ligeledes sorgede Han for, at BoldenS svageste Steder bleve befcestede, og Baager savede i Jsen rundt om Staden. Hans Svoger var H a n s R o s tg a a rd paa Krogerup, og med Ham vedligeholdt Han Forbindelse, saa lcenge indtil hin maatte uudfly til Kjobenhavn. Nogle monske Skibe hjalp Han heldig til Hovedstaden, og i Planen til Bornholms Befrielse havde Han Del. Efter Freden blev Han meget benyttet i FinanSsager, da Han var rig paa Projekter og ikke meget nojeregnende, og fik foruden de omtalte Embeder ogsaa Scede i Hojesteret og foruden de her omtalte Godser ogsaa en Skov ved Andvordskov m. m. Som Ejer af Dalum Kloster fkjodede Han Gaarde i Fravde Sogn til N ie ls B a n n e r, Ejer af Frederiksgave. Hans gode Dage vare forbi efter Frederik

9 Christiansdal, fordum Dalum Kloster. den tredies Dod; thi Han blev indviklet i mange RetSsager, og talrige vare Hans Fjender og MiSundere; heri var Han nceppe selv uden Skhld. Han havde ogsaa Del i HarridSlevgaard. Han vandrede Heden i Aaret 1706; men lcenge for den Tid var Dalum Kloster imidlertid gaaet oder i andre Hcender. Den ny Ejer var Gehejmeraad D id erik S c h u lt til FindStrup (HolstenShus), og Han havde uden Tvivl i det mindste Del i Gaarden, hvis Navn Han Konge» til 8Ere forandrede til Christiansdal, Aar I Juli 1693 indgik Han et Magefkifte med Kronen, hvorved Han sik Lien Lyo i Salling Herred, der ester den gamle Matrikkel udgjorde 23 Gaarde, af hvilke hver flyldte 5 Mk., 1 Lam, 1 Gaas, 6 Skpr. Gcesterihavre, 3 Hons, 10 ZEg, i alt 2 Tdr. 7 Skpr. Fdk. 2 Alb. Hartkorn, altsäa for hele Lien 66 Tdr. 4 Skpr. 3 Fdk. 1 Alb. Hartkorn, men ester den ny Matrikkel 82 Tdr., end videre Lien Björns 1 Faaborg Sogn, paa hvilken L! sex Mcend svarede i Afgift 6 Mk. 10 Sk. 2 Hvid i ErridSpenge, 1 Tde. Sm or, 1^/s Pd. Byg, 4 Lam, 4GceS, 8 Hons; ester den gamle Matrikkel var Hartkornet 21 Tdr. 1 Skpe. 1 Fdk. 1 Alb., imedens det ester den ny var 24 Tdr. 5 Skpr. 1 Fdk. 1 Alb; end videre i Aaby Sogn, Pejrup 2 Gaarde, i Stenstrup By og Sogn 1 Bol, i alt 130 Tdr. 6 Skpr. 2 Fdk. Hartkorn. Derimod fik Kronen til Rytterhold folgende GodS, som den i Decbr havde tilfljodet Ham i Afdrag paa Hans Krav som Arving paa sin FrueS Begne ester C h risto ffe r v. G a b e l, for 50 Rdlr. hver Tonde Hartkorn: i Odense Herred, Dalum Sogn og By 18 Gaarde og 4 Huse, i Hjallese Torup 2 Gaarde, i Sanderum Sogn og B y 3 Gaarde og 1 Hus, i Dyrup 2 Gaarde, hvoraf den ene -de, i Brendekilde Sogn og By 1 Gaard, Store Stermose 1 Gaard, i alt 281 Tdr. 3 Skpr. Fdk. 1 Alb. Hartkorn, altsaa i det hele 150 Tdr. 6 Skpr. 2 Fdkr. 2 Alb. Hartkorn mere; men dette blev nu ikkun beregnet til 32 Rdlr. Tsnden, saa at Hans Krav ikkun blev 4,824 Rdlr. 2 Mk., hvori der afkortedes for Brostfceldighed paa Bhgninger 330 R dlr.; det vorige afgjordes ved Anvisninger paa de 2 fynske Regimenters Rytterkasser. Bed dette Mageflsfte vare K n u d.u rn e til Julflov ogh enrik G h ld enstjern etilb oltin ggaard ncervcerende. D id e rik v. S c h u lt dode i Aaret Den nceste Ejer var Hans Svigerson og Hans Hustrus Broderson, Amiral C h ristia n K a r l G ab el, der 1718 folgte Gaard og Gods til Köngen, som indlemmede Christiansdal i det fynske RyttergodS. Ved offenligt Salg af dette RyttergodS i Aaret 1765 blev Kammerherre C h ristia n B e n z o n, Ridder af Danebroge, hojstbhdende. Dertil horte den Gang 90 Tonder 5 Skpr. 2 Fdk. 1 Alb. Ager og EngS Hartkorn og Tdr. 6 Skpr. 2 Fdk. 2 Alb. Skovfkyld, fri Hovedgaardstaxt og 592 Tdr. 5 Skpr. 1 Fdk. 1 Alb. Ager og Engs Hartkorn BondergodS og Tdr. 1 Skpe. ufri Skovfkyld; Godset laa i Dalum, Sanderum og Bellings Sogne. Dertil horte end videre Dalum Kirke med Kirketiende og Sanderum Kirke med Kirke- og Kongetiende, tilsammen matrikuleret Hartkorn 99 Tdr. 4 Skpr. Den 30te Avgust 1765 blev Skjodet udstcedt, og Kjobesummen var 108,790 Rdlr. Kammerherre C h ris tia n B e n z o n dode i M aj 1801, og Hans Enke A lb e rtin e C h ris tin e v. H e in e n Christiansdal overgik ved Hans Dod som Stam hus i Steden for GodSerne Kathrineberg i Scelland og Rugaard i Rorrejylland til Hans celdste Son, Kammerjunker Ja k o b B enzon» Ejendommen var bleven noget foroget, saa at den udgjorde 91 Tdr. 3 Skpr. 2 Fdk. 1 Alb. Ager og Engs Hartkorn og 1 Tde. Skpr. 3 Fdk. 1 Alb. Skovfkyld srit og 630 Tdr. Skpr. 3 Fdk. 2"/«Alb. ufrit Hartk. og Skov- og Mollestyld 20 Tdr. 1 Skpe. Hine to Godser havde Hans Faders Farbroder, Gehejmeraad og Statholder i Norge Jak o b B en zon til Aggersvold, oprettet til StamhuS for Ham. Dette Stam hus bestod ikkun indtil M aj 1804, da Besiddderen fik kongelig Bevilling til at nedlcegge det imod at- scette i Steden eu Fideikommiskapital paa 200,000 Rdlr. En Maaned senere folgte Han Christiansdal til sin Broder Kammerherre P e t e r U lrik F re d e rik B e n z o n, der ligeledes havde faaet kongelig Bevilling til at nedlcegge det for Ham af oven ncevnte Hans FaderS Farbroder oprettede Stam hus Tirsbcek, for en Kjobesum af 405,000 Rdlr. baust Kurant, der blev udredet dels i Penge, dels ved den ny EjerS Overtagelse af for ncevnte Fideikommiskapital som Gcrld og dels ved Salzet af Tirsbcek tij ChristianSdals hidtilvcerende Ejer. Imedens Kammerherre P. U. F. B en zo n, der forst var gist med Komtesse J u l ia n e B ilh e lm in e W e d e l- J a r ls b e r g, dod 1802, og senere med F red erik k e v. B rü g g e m a n n, ejede Christiansdal, blev ikke alene storste Delen af Bondergodset afhcendet til Fcesterne som fri Ejendom; men ogsaa fra Hovedgaardstaxten blev i Aaret 1816.Afbyggergaarden RikkeSminde, der fik et Tilliggende af 130 Tdr. Land med 13 Tdr. Skpr. 2 Fdk. 2^/4 Alb. Hartkorn, adflilt og folgt til hans celdste S on, nuvcerende Kammerherre F re d e rik C h ristia n

10 Lhristiansdal, fordum Dalum Kloster. O tto B e n z o n. Denne overtog ved Faderens Ded i Januar 1840 ChristianSdal, ferst som en under det Lenborgfle FideikommiS Herende Ejendom. Dette Fideikommis var traadt i Steden for det störe jyfle Stamhus Lenborggaard og Lundences, der var blevet oprettet for hans Frue N ie lsin e J e rm in. D a Han 1855 havde udredet en Sum af 100,000 Rdlr. til dette FideikommiS, blev ChristianSdal Hans fri Ejendom. I Hans Tid er alt det evrige af Bendergodset afhcendet til Fcesterne som Selvejendom. Ester en betydelig Jldebrand, der i Aaret 1832 hjemsegte ChristianSdal, og hvorved alle Ladebygninger og andre Udhuse bleve tagte i Aste, var der bleven opfert en Forpagtergaard med Udhuse en Fjerdingvej fra Hovedgaarden, og denne Gaard, der fik Navnet Dalumgaard, blev 1842 folgt med et Tilliggende af oder 250 Tdr. band for 60,000 Rdlr. Denö Hartkorn er 38 Tender. Af Hovedbygningen antages den nordre Flej at hidrere fra det gamle Kloster, imedens de evrige Del«deraf ere opferte i den nyere Tid, saaledes et stört grundmuret HuS imod Senden og en Kvistetage oder den vestre Flej i Aarene 1812 til 1818 af den forrige Ejer. Ester oven ncevnte Jldebrand maatte Han ogsaa tilbhgge 12 Fag Grundmur til den vestre Flej, der havde taget Skade af Jlden, og opfere flere mindre Udbhgninger paa Gaarden. Imedens det florier Hovedbygningen paa Symmetri som en Felge af disse Forandringer, have derimod Omgivelserne vundet meget, da det störe Rum, Udhusene optoge, nu er blevet anvendt til Haveanlceg og Blomsterpartier med Drivhuse, der til alle Sider omflutte Gaardens Bygninger. ChristianSdals nuvcerende Ager og EngS Hartkorn er ikkun 18 Tdr. 6 Skpr. 2 Fdk. 2»/4 Alb., foruden 11 Tdr. 4 Skpr. Fdk. '/«Alb. ttendepligtigt Hartk., og Skovflylden er Tdr. 4 Skpr. 3 Fdk. Alb. Arealet er omtr. 270 Tdr. Land, hvoraf de 114 Tender Land ere Skov, Parkanlcegget er 14 Tdr. Tiendehartkornet er ligesom tidligere 99 Tdr. 4 Skpr. I Aaret 1852 udgjorde Gaardens eget Hartkorn 17 Tdr. 3 Skpr. 3 Fdk. 1'/«Alb., og Godset var: 7 Fcestegaarde med 33 Tdr. 3 Skpr. Hartk., 44 Fcrstehuse med l5 Tdr. 2 Skpr. 3 Fdk. IV» Alb. og 2 Tyendehuse med 1 Tde. 7 Skpr. 1 Fdk. ^/«Alb.; 8 Hufe vare uden Jord. Hele Ager og EngS Hartkornet var 68 Tdr. IS k p. 3 Fdk. 2'/, Alb. og Skovflylden Tdr. 5 Skpr. Fdk. 2«/4 Alb.

11

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles

Læs mere

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles

Læs mere

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg.

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. I sin Beskrivelse over Thy, pag. 60, nævner Forfatteren Knud Ågård, der var Præst i Skjoldborg 1799-1806, en

Læs mere

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter. Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles

Læs mere

vsne vsöfk c>0wnlosc>st Zlssglsfofsksi^ss 6ibliotsl<

vsne vsöfk c>0wnlosc>st Zlssglsfofsksi^ss 6ibliotsl< vsne vsöfk c>0wnlosc>st Zlssglsfofsksi^ss 6ibliotsl< 3>36gisfc»'s>

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Plan og Miljøudvalget den 24. marts 2003 Side 1 af 10 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Plan og Miljøudvalget Mandag den 24. marts 2003 kl. kl. 14.00 i mødelokale Udvalgsværelset Mødedeltagere: Finn Vester,

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

REGISTER. I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter.

REGISTER. I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter. REGISTER I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter. F re m s e n d e ls e a f S e rie A N r. 1 5... - A N r. 6 7...v...... R e g le m e n t I ( O rg a n is a tio n s

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Veils vssrk er clownloscisi fi^s

Veils vssrk er clownloscisi fi^s Veils vssrk er clownloscisi fi^s Z ls s g ts s o fs k s fn e s v ib lio t s k 2lssgtstocsksmss 2>dl>otsk sc so cisl st tocsologso VI2- vacimack, 2lssgt Li vata. Vst sc st spscial-dldllotsk mscl vsscksc,

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Register til de 26 Ribeartikler

Register til de 26 Ribeartikler Register til de 26 Ribeartikler 1. Om valg af sognepræster 2. Om sognepræsternes kvalifikationer 3. Om ægteskabssager 4. Om ægteskabssager i Fyns Stift og Vendelbo Stift 5. Om sognepræsternes privilegier

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

Falsters Birk Skøde- og panteprotokol 1852-1854, side 42-43 og 427-428 Købekontrakt og skøde til Adolph Ferdinand Christian Dieckmann, 1853

Falsters Birk Skøde- og panteprotokol 1852-1854, side 42-43 og 427-428 Købekontrakt og skøde til Adolph Ferdinand Christian Dieckmann, 1853 Falsters Birk Skøde- og panteprotokol 1852-1854, side 42-43 og 427-428 Købekontrakt og skøde til Adolph Ferdinand Christian Dieckmann, 1853 Kjøbecontract imellem Peder Hansen af Alkestrup som Sælger og

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

? 1t. Is l (^ovs lo ill ^ ItW.IeAer L Insb. MLLLLWLV > >>»

? 1t. Is l (^ovs lo ill ^ ItW.IeAer L Insb. MLLLLWLV > >>» ? 1t. Is l (^ovs lo ill ^ MLLLLWLV > >>» ItW.IeAer L Insb. ^ m tre n t 2'/» M il nord nordvest for Svendborg og 2>/r M il nordost for Faaborg ligger i Svendborg Amt. Salling Herred og Herringe Sogn. Herregaarden

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

? KMZM clel D M N 8 M D. / o r ä u r n V L t s k ö l K l o s t e r i

? KMZM clel D M N 8 M D. / o r ä u r n V L t s k ö l K l o s t e r i ? KMZM clel D M N 8 M D / o r ä u r n V L t s k ö l K l o s t e r i Ljsrnsholm sordum Vitsksl Kloster. «L)ed en Arm af Lim fjorden, i Aalborg Am t, S le t Herred ligger Hovedgaarden B jo rn sh o lm, efter

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods.

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. 145 Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. Peder Barfod i Sædding, på Byrge Trolle hans vegne, lod læse et åbent uforseglet papirsbrev med Byrge Trolle

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

U D S K R I F T af Forhandlingsprotokollen for Fredningsnævnet for. Frederiksborg Amtsraadsreds.

U D S K R I F T af Forhandlingsprotokollen for Fredningsnævnet for. Frederiksborg Amtsraadsreds. U D S K R I F T af Forhandlingsprotokollen for Fredningsnævnet for Frederiksborg Amtsraadsreds. Aar 1943, Mandag den 22.November afsagde Fredningsnævnet for Frederiksborg Amt i Sagen om Fredning af Humlebæk

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 781

Om Kongeriget Danmark 781 Om Kongeriget Danmark 781 Foregående Dronningborg Amt VIII. Mariageramt. Mariageramt eller Mariagerklostersamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Aalborghuusamt; most Østen til Dronningborgamt; mod

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954)

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954) Politiets procedure i København, når en kvinde mistænkes for at leve af at prostituere sig. Københavns Politi Hovedstationens 3die Afdeling d. 29. Juli 1898 En Advarsel af Frederiksberg Politi Oktober

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt.

Om Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt. Om Kongeriget Danmark 279 Foregående Odense amt. II. Rugaards-Amt. Rugaards-Amt grændser mod Norden til Beltet; mod Vesten til Vends-Herred og Baag-Herred; men mod Sønden og Østen indsluttes det af Odense-Amt.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller 2 Overskrift Tekst spalte Ord fra - Fæsteprotokoller Om ord i fæsteprotokoller Fæsteprotokoller er en del af godsarkiverne. Godser kan være ejet af enkeltpersoner - en herremand -men der er også andre

Læs mere

Dage i København. En film om det, der gør en by. A f Max Kestner

Dage i København. En film om det, der gør en by. A f Max Kestner Drømme i København (Max Kestner, 2009). Foto: Henrik Bohn Ipsen. Upfront Films. Dage i København En film om det, der gør en by A f Max Kestner J e g e ls k e r K ø b e n h a v n. J e g e r f ø d t o g

Læs mere

C. Den med Universitetet forbundne Legatmasse.

C. Den med Universitetet forbundne Legatmasse. 286 Økonomieke Anliggender 1885 1886. Ligeledes bifaldt Ministeriet under s. D., efter Indstilling fra Konsitorium. at Konsistoriums Normalsilm for Fiuansaaret 1885 86 paa Grund af de betydelige Trykniugsudgifter

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet.

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kaldte: 1. Hvo er den Svend blandt Svende, som står hinsides Sundet? 2. Hvo er den Karl blandt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930) Originalt emne Ejendomsskatter Skatter og Afgifter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 5. marts 1931 2) Byrådsmødet den 23. marts 1931 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Veils vssi^ es clownloaciei Zlseglsfofsksi^es viblioiek

Veils vssi^ es clownloaciei Zlseglsfofsksi^es viblioiek Veils vssi^ es clownloaciei Zlseglsfofsksi^es viblioiek Slssgtstor'sksmss Lidliotsk s^ 63 cts! 3t to^s^i^gs^ OI5- vanmäl-k, ZIssgt L( 03t3. Ost 6!" st spscisl-didliotsk mscl vssi'ks!', cts!' 6!^ 6 3 cts!

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Møller Christen Andersen

Møller Christen Andersen Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfart

Prædiken til Kristi Himmelfart En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 391-1908) Originalt emne Lønninger Pension Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. november 1908 2) Byrådsmødet den 1. april 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 12. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

D Referat af ekstraordinær generalforsamling i Å T O F T E N S G RU N D E J E RF O RE N I N G tirsdag den 23. marts 2004 kl. 19.30 i fælleshuset a g s o r d e n 1. V a l g a f d i r i g e n t 2. K ø b

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L.

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L. 1866 d. 7. decbr. blev læst: Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort Udskrift af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L Skjøde Undertegnede Selveiergaardmand Jørgen

Læs mere

(foto 21) Øster og Vester Hanherred Skøde og panteprotokol 11. 10/8 1839 21/10 1843 1842 20 rigsdaler sølv Skifteattest Christen Jensen

(foto 21) Øster og Vester Hanherred Skøde og panteprotokol 11. 10/8 1839 21/10 1843 1842 20 rigsdaler sølv Skifteattest Christen Jensen (foto 21) Øster og Vester Hanherred Skøde og panteprotokol 11. 10/8 1839 21/10 1843 1842 20 rigsdaler sølv Skifteattest Christen Jensen At boet efter selveiergaardmand Christen Jensen af Sønderøxe under

Læs mere

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles

Læs mere