UNDERVISNINGSMATERIALE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNDERVISNINGSMATERIALE"

Transkript

1 UNDERVISNINGSMATERIALE Undervisningsmateriale til Den Danske Sang Side 1 af 24

2 Velkommen til forberedelserne til teaterkoncerten Den Danske Sang I det følgende vil du kunne finde en række relaterede artikler, baggrundhistorie, information samt spørgsmål, der kan bruges som oplæg til debat. Materialet kan frit anvendes i undervisning eller som inspiration. Tekster og opgaver er målrettet folkeskolens overbygning. Modstandsbevægelsen mod Pia K. s besættelse er snarere på gymnasieniveau, og der er derfor tilføjet ordforklaringer efter teksten. Forestillingen egner sig enten som optakt eller afslutning på tværfaglige forløb mellem dansk, samfundsfag, historie, musik og/eller drama. QUASI Teater anbefaler diskussion i klassen om danskhed og danske sange. Undervisningsmateriale til Den Danske Sang Side 2 af 24

3 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SÆTLISTE ( KLASSE) 4 DET DANSKE SPROG ( KLASSE) 5 VELKOMMEN I DEN GRØNNE LUND ( KLASSE) 6 DANSKE SANGE (7. 9. KLASSE) 7 CITATER FRA TEATERKONCERTEN (7. 9. KLASSE) 7 ARTIKEL (8. 9. KLASSE) 7 FÆLLES I SANG 7 OM IRONI (7. 9. KLASSE) 11 OM GRUNDTVIG (7. 9. KLASSE) 12 OM TEATERKONCERT OG KABARET (7. 9. KLASSE) 12 DANSKHED 13 MODSTANDSBEVÆGELSEN MOD PIA K. S BESÆTTELSE (9. KLASSE OG OP EFTER) 14 ORDFORKLARINGER TIL MODSTANDSBEVÆGELSEN MOD PIA K. S BESÆTTELSE 19 ANMELDELSER AF DEN DANSKE SANG ( KLASSE) 22 DET DANSKE SPØRGSMÅL 24 ANMELDELSE AF HENRIK MARSTAL 25 Dette undervisningsmatieriale er udarbejdet af teaterinstruktør Marie Kilsgaard Møller med bidrag fra Kirsten Langkjær Faarup. Endvidere skal der lyde en tak til Simon Ellehammer J., Thomas Trøst Hansen og Agnete Krabbe. Foto: Rasmus Arentsen Layout: A SEJ Product Undervisningsmateriale til Den Danske Sang Side 3 af 24

4 Sætliste ( klasse) Her følger en sætliste med sangene som teaterkoncerten indeholder: Hist hvor vejen slår en bugt af H.C. Andersen (1829) Velkommen i den grønne lund af N. F. S. Grundtvig Sommerpotpourri Der er et yndigt land af Adam Oehlenschläger (1819). Vem kan segla. Svensk folkevise fra 1700-tallet. Jeg er havren af Jeppe Aakjær (1916). Skovpotpourri. Ole sad på en knold og sang af Jeppe Aakjær (1899). Idag er det Oles fødselsdag af Otto Mikkelsen (ukendt årstal). Sømandspotpourri. Susan himmelblå af Kim Larsen (1984). RE-SEPP-TEN eller Vi er røde, vi er hvide af Jarl Friis-Mikkelsen/H. Bødtcher (1986). Dengang jeg drog afsted af Peter Faber (1848). I alle de riger og lande af B.S. Ingemann (1837). Kong Kristian af Johannes Ewald (1779). Danmark for folket af Oskar Hansen (1934). I Danmark er jeg født af H.C. Andersen (1850). Langt højere bjerge af Grundtvig (1820). Den Danske Sang af Kai Hoffmann (1924). Opgaver: 1. Vælg en sang fra sætlisten. Find alle de ord som du tror kan have mere end en betydning afhængigt af hvordan man tolker ordene. 2. Skriv en liste over ordenes betydning. 3. Beskriv to forskellige fortolkninger af sangen. 4. Hvorfor kan en sang have flere betydninger? Og hvad betyder det for sangen? 5. Prøv at synge sangen flere gange med forskellige betydninger hver gang. Undervisningsmateriale til Den Danske Sang Side 4 af 24

5 Det danske sprog ( klasse) I 1700-tallet var dansk ikke det eneste sprog, der hørtes i den danske offentlighed. I hæren talte man tysk, hoffet yndede at tale fransk, og i det hele taget ansås dansk ikke for et dannet sprog. Dette ændredes dog af flere årsager i 1800-tallet. For det første fejede en bølge af nationalisme over Europa og tanken om forherligelsen af nationens særegne kultur og sprog ramte også Danmark. Ideerne om dyrkelsen af folkekulturen, modersmålet og traditionerne kom oprindeligt fra Tyskland, men fik ikke desto mindre vind i sejlene i Danmark, fordi man efter en hel del tabte krige havde brug for at samles indad i landet. Efter det ultimative nederlag i 1864 samledes den danske nation i sætningen hvad udad tabes skal indad vindes. Der måtte ganske enkelt en kulturel og økonomisk opblomstring til for at overleve. Det betyder at danskere blev stolte og begyndte at værne om deres kultur, værdisætte deres kulturelle evner; Herunder det danske sprog og den danske sangskat. Udover eller i forbindelse med nationalismebølgen skete der store politiske ændringer såvel i Europa som i Danmark. Overalt i Europa ville folket have mere indflydelse og ikke længere være underlagt en enevældig konge. I Danmark oprettedes således i 1831 stænderforsamlinger, som var et af de første skridt i retningen af et demokrati. Her mødtes repræsentanter fra hver alle stænder eller klasser og diskuterede politiske reformer og samfundets indretning. Det var dog stadig kongen, der i kraft af Kongeloven fra 1665 sad med den egentlige magt. I 1848 var der store borgerlige revolutioner overalt i de europæiske nationer, og borgerskabet krævede frie forfatninger, religionsfrihed, foreningsfrihed og ikke mindst ytringsfrihed. I Danmark kom revolutionen til at gå forholdsvist stille af sig. Mange forskellige nationalliberale grupperinger kæmpede og argumenterede for en fri dansk forfatning og kong Frederik VII underskrev d. 5. juni 1849 Danmarks første grundlov. En af de akademikere, der kæmpede for udvikling af den danske kultur og det danske sprog var Grundtvig. Han sympatiserede i vid udstrækning med de nationalliberales oprør. Han mente at det danske sprog skulle tales og udvikles - også i de finere klasser. Alle dem der kæmpede for det danske sprog mødtes i en periode til det man kaldte folkemøder. Her holdte man taler og sang sange og blev enige om hvordan man kunne kæmpe for bevarelsen og styrkelsen af det danske sprog og folkets indflydelse. Disse møder blev flere gange hold på Skamlingsbanken, som ligger i Sønderjylland. Til det første møde på Skamlingsbanken var der en veltalende ung mand der i sin tale havde følgende argument: Det er gennem modersmålet, vi bliver os selv istedet for at efterabe de fremmede, for slesvigernes Vaaben er ikke en Abekat men en løve. Netop dette citat har Grundtvig brugt i sin sang, som blev skrevet til det andet folkemøde på Skamlingsbanken! Velkommen i den grønne lund er altså oprindeligt en lejlighedssang, ligesom vi kender dem fra de danske familiefester, konfirmationer og fødselsdage. At den så er blevet en national fællessang skyldes både den fine tekst og at melodien, der siden hen er lavet til sangen, er blevet populær og elsket af de fleste. Undervisningsmateriale til Den Danske Sang Side 5 af 24

6 Velkommen i den grønne lund ( klasse) Tekst: N. F. S. Grundtvig, Melodi: Fritz Andersen, Velkommen i den grønne lund, hvor fuglene de sjunge! det høres skal: den danske mund til sang har og en tunge. Vi har det godt i grunden her, såvel som vore fædre, vil Gud, den dag tør være nær, vi får det end lidt bedre. Vor konge er vor fuldtro ven, som guld hans ord må skattes: "Kom hid, I gode danemænd, og sig os, hvad I fattes!" Kan munden vi få ret på gang til andet end at spise, hverandet barn i Danevang forstår halvkvæden vise. For, hvad vi fattes først og sidst, til lykke ej så ganske, men lidt dog både her og hist, det er det ægte danske. Derom sang nys en lille fugl i syd på Skamlingsbanke, og synd det var at lægge skjul på hele folkets tanke. Vi føre løver i vort skjold af hjerter tæt omsatte, dem førte vi fra hedenold og ingen abekatte. Hver fugl må synge med sit næb, og livet, kan vi skønne, var uden sang kun slid og slæb. Velkommen i det grønne! Opgaver: 1. Hvilken styreform har vi i Danmark idag? Hvornår har vi fået det styre? Hvad havde man før? 2. Tegn en tidslinie med den politiske udvikling i Danmark fra 1801 og frem til idag. 3. Hvad er et våbenskjold? Hvor mange våbenskjold har vi i Danmark? Hvad skal man bruge et våbenskjold til? 4. Hvad indeholder et våbenskjold typisk? 5. Hvordan skulle dit eget personlige vådenskjold se du? Tegn eventuelt. 6. Slå alle de ord du ikke forstår i Velkommen i den grønne lund op i en ordbog eller på nettet. 7. Find steder i Velkommen i den grønne lund hvor sproget nævnes. 8. Find steder hvor kongen nævnes. 9. Find steder hvor folket nævnes. 10. Hvad synes du om sangen og hvorfor? Undervisningsmateriale til Den Danske Sang Side 6 af 24

7 Danske sange (7. 9. klasse) I dette afsnit om danske sange er der et par citater fra teaterkoncerten, som er fundet i to forskellige indledninger til to forskellige sangbøger og en artikel om danske sange fra Kristeligt Dagblad. Citater fra teaterkoncerten (7. 9. klasse) I sangene fortælles historien, hverdagen og drømmen. I sangene kan vi dele livets lyse og mørke stunder. At kende sit land, sit sprog, sin historie og traditioner er med til at skabe vores identitet, vores tilhørsforhold og derigennem et fællesskab med andre. Det fællesskab dannes beskrives og fastholdes i høj grad gennem sangen. Derfor er forpligtelsen til at bevare sangen af kolosal stor vigtighed. Det er som bekendt svært at begrunde sang og musik ud fra et rent rationelt synspunkt, thi hjertesproget er vers og sang I Danmark har vi en sangskat uden mage noget sted i verden. Og den må vi holde fast i. Den er betydningsfuld for os som nation og folk. Det er selve det danske sprog, slægten ja danskheden, der taler til os og med os, når vi synger. I Danmark har vi gjort det til en kær vane at synge når vi mødes, til møder eller sammenkomster. Når danskere samles synges der af hjertens lyst. Og når der laves arrangementer rundt omkring, for eksempel i danske foreninger, er sangen en del af programmet. Derfor synger vi. Derfor er vi danske! Opgaver: 1. Hvad er forskellen på de to sangbogsindledninger? 2. Hvilke slags sangbøger tror du de hører til? Og hvilken type mennesker tror du ville foretrække den ene frem for den anden tekst? Hvorfor? 3. Prøv at skriv din egen indledning til din egen sangbog. Artikel (8. 9. klasse) 2008 var sangens år og i den forbindelse havde Kristeligt Dagblad en artikelserie om den danske sanginteresse. På dette tidspunkt var den nyeste verison af danske højskolesangbog netop blevet udgivet. Nedenstående artikel er fra den januar Fælles i sang Syng en sang. Der er dømt fællessang i Året er udnævnt til Sangens År, Højskolesangbogen sælger stort, og musiklærere går sammen om et musikmanifest. Den danske fællessang er på vej tilbage og finder nye former, så både gamle og unge igen kan synge sammen. Af JANNI THUESEN Undervisningsmateriale til Den Danske Sang Side 7 af 24

8 - Skal vi ikke lige tage den her, mens vi sidder her i sofaen, spørger Lisbeth Frostholm overtalende, mens hun peger i Højskolesangbogen. - Det er så hyggeligt. Vi kan godt tyvstarte lidt. Musiklæreren sætter i sang. Det er fredag, en halv time før fællesspisning i bofællesskabet Åbakken i Strøby på Sjælland. Lisbeth Frostholm fra nr. 13, August Hansen og Karin Pedersen fra nr. 12 samt Kristian Andersen og hans datter Asta fra nr. 2 sidder i fælleshuset, mens Jan Hansen og Helle Kopp Jensen fra nr. 7 står i det åbne køkken og forbereder aftenens måltid. De nyindkøbte højskolesangbøger er fundet frem. Der skal synges fællessang inden fællesspisningen. Og når først der bliver bladret i sangbogen, er det svært at vente med at synge, til resten af selskabet kommer. De andre falder hurtig i Lisbeth Frostholms sang: "Barndommens land, tidens mælketand. Verden er ny for dit øje, folk er to tre meter høje. Så de må bøje sig ned til dig." Sang bliver til nynnen. Kroppen vugger fra side til side, og Benny Andersen bliver afløst af "Der er et yndigt land". Selv Asta på syv år synger med. - Lad os lige tage en mere, bliver der sagt, allerede inden sangen rigtig er forstummet. Det er ikke svært at forstille sig, at listen over fællessange blev 20 numre lang ved sidste nytårsfest i bofællesskabet i Strøby. Det ene ønske afløste det næste, indtil der blev sagt stop. For der er også delte meninger om, hvor meget der skal synges. Sang har altid været en del af det oprindelige koncept for bofællesskabet, der opstod tilbage i 1984, fortæller August Hansen, der var en del af den oprindelige trup i andelsfællesskabet. Men sangen var efterhånden gledet en smule ud af repertoiret gennem de sidste fire-fem år. Indtil Karin Pedersen i vinteren fik idéen om at skifte mappen med de blandede, slidte papirer ud med 20 eksemplarer af Højskolesangbogen: - Der manglede ligesom et medie, der kunne samle os. Og med en sangbog slipper man for at skulle tage stilling til den ene og den andens yndlingssang. Det, der står i sangbogen, står der nu engang. Det gør det meget lettere. Og det gode ved den er også, at der foruden den gamle sangskat også er nye sange i. - Ja. Kim Larsen kender vi jo alle. Men den kan være svær at synge med på, så det er godt, vi har Lisbeth ved klaveret, supplerer August Hansen er året, hvor vi alle igen skal synge sammen. Med støtte fra Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og DR er hele år 2008 blevet udnævnt til Sangens År. Formålet er at arrangere en række musiske aktiviteter over hele landet og på den måde være med til at bringe fællessangen tilbage i skolerne, ud i virksomhederne og bruge den som et samlingspunkt mellem forskellige kulturer. Det er altså ikke kun beboerne i bofællesskabet i Strøby, der skal nyde godt af en fællessang, men hele Danmark. Og noget tyder på, at viljen til en sang i fællesskab er noget, danskerne har lyst til. I hvert fald er Karin Pedersen ikke den eneste, der har fået den idé, at skifte mappen med sangtekster ud med den mest udbredte sangbog i Danmark, der gennem sine første 17 oplag har solgt cirka Undervisningsmateriale til Den Danske Sang Side 8 af 24

9 2,4 millioner eksemplarer. Den seneste udgave har på bare et år solgt eksemplarer til private, virksomheder og folkeskoler og placerer sig dermed blandt de bedst sælgende bøger i Danmark. Men hvorfor har Højskolesangbogen succes, og hvorfor har vi igen lyst til at synge sammen? En række forskere i dansk musikhistorie peger på, at en del af svaret skal findes i et ønske om at være en del af et fællesskab. Men det er ikke det samme fællesskab, som vi søgte tilbage i 1930'erne, hvor fællessangen også havde kronede dag. Her repræsenterede den en nationalfølelse, der bragte danskerne sammen i sangene om Gud og fædreland. Men den seneste fremgang er ikke nødvendigvis et udtryk for en ny interesse for danskheden. Danskeren jonglerer i dag i højere grad med sin identitet, end man gjorde tidligere. For 100 år siden var der en tættere sammenhæng mellem den sangbog, man sang fra, og den ideologi, man levede efter. Så tæt er sammenhængen ikke længere. I dag kan man sagtens synge en af B.S. Ingemanns tekster om dagen og gå til rockkoncert om aftenen, lyder svaret. Sangbogens succes er altså nærmere et tegn på, at vi igen vil synge sammen. Men ligesom ønsket om for eksempel at lave mere kulinarisk mad ofte kun ender med nye kogebøger på hylden derhjemme, er også fællessangen trængt, på trods af at flere igen køber Højskolesangbogen. I folkeskolen er der mangel på linjefagsuddannede lærere i musik, på læreruddannelsen er musiklinjefaget gennem de sidste 20 år beskåret med 50 procent, og på gymnasierne er musik ikke længere et obligatorisk fag. Derfor er musikpædagoger og lærere fra folkeskolen, gymnasierne og musikskolerne gået sammen om et musikmanifest, hvis formål er at gøre opmærksom på misforholdet mellem ønsket om at synge og sang som en kilde til dannelse og så den manglende prioritering af sang og musik på uddannelserne. Det er ikke kun på uddannelserne, vi skal finde sangen. Den skal også findes på tværs af generationerne. Grundtanken med fællessangen er, at det er en sang, der bliver sunget af mange og på tværs af generationer. Men den del af fællessangen har været fraværende i en årrække, påpeger eksperter. Det hjælper de nye sange, der tilføjes den gamle sangskat, på. Det var N.F.S. Grundtvig og højskolerne, der bragte den spirende interesse for at synge sammen, der opstod i løbet af 1800-tallet, et skridt videre. Det er stadig Grundtvig, der er repræsenteret med flest numre i Højskolesangbogen. Men med den nyeste udgave er antallet af Grundtvigs tekster skåret fra 118 til 86. Og nyere sangtekster af mere folkeligt kendte kunstnere og sangskrivere som Benny Andersen, Kim Larsen, Sebastian og Johannes Møllehave finder plads. De nye sange er dem, både bedsteforældre og barnebarnet kan synge med på. Hvor den ældre generation kender den gamle sangskat, har folk, der er vokset op i 1980'erne, et stort repertoire af popsange, som de kan sætte sig ned og synge uden en sangbog. Og popsangen skaber på denne måde et rum, hvor både gamle og unge kan være fælles om en sang. Der er nemlig forskel på at skrive en sang, der er ment som fællessang, og en sang, der er ment til en solist, fortæller musikkendere. Langt de fleste sange i dag bliver ikke skrevet med henblik på at blive en fællessang. Nogle bliver det alligevel. For eksempel "Kvinde Min", og på den måde leverer Kim Larsen en slags dansk sangversion 2.0, som befolkningen tager til sig. Undervisningsmateriale til Den Danske Sang Side 9 af 24

10 Genkendeligheden blandt flere generationer skaber en ny fællessangstradition. Et af den ældre sangskats store problemer hos de unge, der ikke stifter bekendtskab med sangene i undervisningen, er, at sange, der besynger det danske, kan være svære at forstå- og dermed også at synge med på. Når satireprogrammet Drengene fra Angora derfor laver julesangen "Jul i Angora", der igennem de sidste par år har været spillet på linje med klassikere som Chris Reas "Driving Home for Christmas", har de unge fået en mulighed for at synge med på en sang, der ligger tættere op ad deres virkelighed. Teksten finder nok aldrig plads i Højskolesangbogen, men melodien kunne tænkes at blive husket og brugt, når der skal skrives selskabssange. Og på denne måde bliver den yngre generation en del af en ny form for fællessangstradition. Traditionen med at synge i et fælles kor lever også hos de unge, men den tager lettere form ved festlige lejligheder. Når Danmarks folkelige nationalmelodi bliver sunget fra plænen i Parken til en fodboldkamp, eller når yndlingsbandet spiller på Orange Scene på Roskilde Festival, falder det naturligt at synge med. De unge i bofællesskabet i Strøby ser da også en smule betuttede ud ved tanken om at synge "Blæsten går frisk over Limfjordens vande" af Povl Hamburger tilbage fra Der bliver nynnet lidt og skævet til de ukendte ord i den indbundne sangbog. Anderledes mere flydende går det i den anden bordende, hvor August Hansen på 69 år og Karin Pedersen på 65 år med langt større sikkerhed synger Nordjyllands svar på en nationalmelodi. - Kender du den her, spørger August Hansen hen over bordet til Lisbeth Frostholm, mens han holder sangbogen op i luften. - Den må vi da lære. Lisbeth Frostholm har sat sig ved klaveret, mens aspargessuppen bliver fordøjet, og oksefileten sættes på bordet. Fredag aften bliver beboerne ofte lidt længere end normalt, og der er lige tid til endnu en sang. - Det giver sådan en glæde at synge sammen. Man bliver rørt, for man giver jo lidt af sig selv, siger Karin Pedersen. - Ja, det giver en særlig korpsånd. Det giver samling, supplerer August Hansen. Undervisningsmateriale til Den Danske Sang Side 10 af 24

11 - Ligesom til sankthans, hvor man står rundt om bålet og synger sammen. Det er så smukt. Følelsen lader sig ikke rigtig forklare på rationel vis, siger Kristian Blicher Andersen. - Man kan bare ikke synge uden at være nærværende, mener Karin Pedersen. Mens sange som "Du kom med alt det der var dig" af Jens Rosendal og Fritz Andersens "I skovens dybe stille ro" bliver akkompagneret af klaveret, bliver der råbt Shubidua fra den bageste del af lokalet. Bare lige for at skifte lidt stil, bliver der sagt. Tonen knækker i sidste omkvæd. - En gang til, siger Lisbeth Frostholm, mens hun hamrer hænderne ned i klaveret og lægger an med en dyb indånding, inden hun synger for: - Storken er en dejlig flyver, den der si'r andet lyver. Danmark er et dejligt - sted at være, der er nemlig atmosfære. Danmark er et yndigt land. - Nr. 449 er også god. Hov, det er ikke den. Men vi kan godt tage den alligevel. Opgaver: 1. Find eksempler på ironi som er sjovt. 2. Find ekspempler på ironi som er alvorligt. 3. Beskriv eksempler på ironi set i tv. 4. Kan ironi have både god og dårlig effekt? Hvordan? 5. Bruger du selv ironi? Hvornår? Om Ironi (7. 9. klasse) Gyldendals leksikon definerer ironi således: Ironi, udtryksform, hvor man siger det modsatte af, hvad man mener, men således at ens virkelige mening skinner igennem. Hos Sokrates er ironi den foregivne uvidenhed anvendt som pædagogisk hjælpemiddel. I romantikken var ironi bevidst udnyttelse af forskellige virkelighedsplane r, fx forholdet mellem sprog og virkelighed. Fx er filosofi ironisk, når den beskriver idealer og samtidig sår tvivl om disse idealers eksistens. Endelig Opgaver: 1. Beskriv en oplevelse du har haft med at synge som var positiv og en som var negativ. 2. Lav en top 5 liste over dine yndlingssange uden at kigge i sangbøger. 3. Er der nogen sange du absolut ikke kan lide? Hvorfor? 4. Hvad synes du er godt ved at synge? 5. Skal man synge i skolen? Hvorfor / hvorfor ikke? 6. Hvilke sange skal man synge i skolen? 7. Kan du bedre lide danske end udenlandske sange? Hvorfor/hvorfor ikke? Undervisningsmateriale til Den Danske Sang Side 11 af 24

12 er ironi hos Søren Kierkegaard en særlig måde at forholde sig på i eksistensen, en uendelig negativitet, der forholder sig negativt til verden. Om Grundtvig (7. 9. klasse) Gyldendals leksikon skriver således om den berømte danske sangskriver, politiker og meningsdanner: Grundtvig, Nikolai Frederik Severin, , dansk præst, forfatter, historiker, politiker og pædagog, hvis tanker og holdninger lige siden hans levetid har haft stor indflydelse, langt større end hans omfangsrige forfatterskab som sådan, når salmerne undtages. Hans betydning for samtidens folkelige, kirkelige og politiske myndiggørelse af brede kredse af det danske folk kan næppe overvurderes; begreber som folkelighed og danskhed er i væsentlig grad formet under grundtvigsk indflydelse. I en injuriesag blev han 1826 idømt livsvarig censur (dog ophævet 1837) og nedlagde selv sit præsteembede; var han præst ved Vartov i København. I Nordens mytologi (1832) slog han til lyd for en nordisk dannelse, idet han mente, at den bedre end en europæisk-klassisk ville kunne udvikle menneskets gudgivne kræfter. Heraf sprang idéen om skolen for livet, som bygger på samtale frem for læsning, og som fra 1844 førte til oprettelsen af grundtvigske friskoler og højskoler. Han blev valgt ind i Rigsdagen 1848 og igen Grundtvig skrev ca salmer, der har givet den danske gudstjeneste et særligt præg. Opgaver: 1. Har du nogensinde hørt om Gruntvig? Hvad vidste du før om Grundtvig? 2. Skriv ned, hvad du tænker på efter at have læst om Grundtvig når man siger hans navn. 3. Find så mange sange som muligt, som Grundtvig har skrevet. 4. Kan du sortere sangene i forskellige kategorier? Hvorfor tror du Grundtvig har skrevet som han gjorde og da han gjorde det? 5. Hvor mange danske institutioner kan du komme i tanke der starter med folke-? Om teaterkoncert og kabaret (7. 9. klasse) Gyldendals leksikon skriver således om kabaret: kabaret, (af fr. cabaret 'værtshus, kro', af uvis opr.), intim kunstnerisk underholdningsform, præsenteret i et serveringslokale, hvor den forener populære udtryksformer med intellektuelle, politiske og kunstnerisk ambitiøse. De første kabareter dukkede op i Paris i Undervisningsmateriale til Den Danske Sang Side 12 af 24

13 1880'erne, hvor Chat Noir og Le Mirliton blev de førende. Her blev der præsenteret underholdende og samfundskritiske sange, reciteret digte og spillet musik. Formen udsprang af et ønske om at skabe et mødested for billedkunstnere, forfattere og optrædende, hvor de kunne afprøve deres idéer og med humor og satire sabotere tidens stagnerende kunstneriske udtryk. Efterhånden som kabareten blev udbredt i Europa i begyndelsen af 1900-t., fik den stadig større betydning som platform for politiske synspunkter. Særlig markant var den i Weimarrepublikkens Tyskland, hvor kunstnere som Kurt Tucholsky, Erich Kästner og Bertolt Brecht med deres pacifistiske og venstreorienterede budskaber tog til genmæle mod den fremstormende nazisme. Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 blev de kritiske kabareter da også forbudt. I 1920'ernes København var Edderkoppen og Bonbonnièren de førende kabareter, hvor bl.a. Storm P. fremførte sine groteske monologer var Lulu Ziegler med sin kabaret i København en del af den kunstneriske modstandskamp havde Simon Rosenbaum Musi-Cabaret i Ny Rosenborg, hvor han gav en række unge talenter chancen. Generelt har kabareten som kunstnerisk udtryksform efter 2. Verdenskrig ikke nået den skarphed og vitalitet, som kendetegnede den i mellemkrigsårene. I Den Store Danske Encyklopædi står der følgende under begrebet teaterkoncert : teaterkoncert, teaterform, der i Danmark blev skabt af Nikolaj Cederholm og hans Dr. Danteensemble med Gasolin' en teaterkoncert (1994). Formen bygger på velkendte musiknumre, i dette tilfælde af den danske rockgruppe, som bliver ledetråd i et spinkelt handlingsforløb. Iscenesættelsen forener musikscenens pågående lys- og lydshow med teatrets billed- og figurskabende evne. Den seneste teaterkoncert, Stairways to Heaven, blev skabt af Aalborg Teater 1999; den blev overført til Folketeatret Opgaver: 1. Har du nogensinde hørt om en Kabaret? 2. Prøv at tegne en kabaret forestilling i gamle dage og idag. 3. Kan en teaterkoncert være mere end en ting? 4. Diskutér med din sidemand, hvordan I vil lave en teaterkoncert og om hvad? Hvordan ville den se ud? Hvad ville den indeholde og hvorfor? Fremlæg bagefter jeres fiktive projekter for hinanden. 5. Brug eventuelt en hel dag og inddel klassen i tre grupper som hver laver en mini-teaterkoncert med max to sange. Og vis eventuelt resultaterne til QUASI Teater når de kommer på besøg. Undervisningsmateriale til Den Danske Sang Side 13 af 24

14 Danskhed (9. klasse og op efter) Nedenstående kronik er fra Politiken den 23. august 2009 og handler om danskheden som i år er blevet sat betydeligt til debat. De ord i teksten som er blå er oversat i efterfølgende ordforklaringer. Til slut vil der være opgaver og spørgsmål til teksten. Vi anbefaler, at man inddeler denne artikel i mindre dele, så grupper eller klassen samlet kan løse opgaverne. Modstandsbevægelsen mod Pia K. s besættelse Dansk Folkeparti er den største trussel mod Danmark og dansk sammenhængskraft. Af HOLGER DANSKE, ALADDIN, DEN LILLE HAVFRUE, LYKKE-PER, PIGEN MED SVOVLSTIKKERNE, HAMLET, DITTE MENNESKEBARN, SKJOLDUNGERNE, PELLE EROBREREN, DANA OG DANMARKS LØVER VI HAR sovet længe nok, og vi har været tavse længe nok. Men vi har set og hørt det hele. Vi er en broget forsamling med vidt forskellige tanker og ideer, men der er iagttagelser, vi ikke kan tie om længere, og som vi har valgt at udtrykke i fællesskab: Landet stander i våde! Vi har set, hvordan danske medborgere, der er kommet hertil fra den store verden, er blevet nedgjort af Dansk Folkeparti som»gøgeunger«,»svin«og»snyltere«, og vi har set deres religion blive stemplet som»pest«,»alt-ædende had«og»ondskab«. Vi har set Pia Kjærsgaard gennemtvinge Statsradiofoniens knæfald og bodsgang, fordi en radiogæst tillagde hende ' fejlcitatet', at»de fremmede formerer sig som rotter«, når hun nu ' blot' havde sagt, at»de fremmede formerer sig som kaniner«. Men vi har aldrig forstået, hvordan det kunne være mere eller mindre infamt, om man reducerer sine medmennesker til den ene eller anden gnaver. Vi har set indespærrede nødstedte i asyllejre blive knækket psykisk og begå selvmord, og nu har vi også set ordensmagten tvinge flygtninge ud af et kirkeasyl midt om natten, fordi Dansk Folkeparti kræver irakiske mænd, kvinder og børn tvangsdeporteret til et land, hvor de vil være i overhængende livsfare! Vi er oprigtigt talt rystede over, hvad der foregår i gamle Danmark, og vor reaktion på Dansk Folkepartis foragt for liv og medmenneskelighed er uvilkårligt: Nej, ikke igen - ikke i vort land. Vi spørger os selv, hvordan og hvorfor deres udanske foragt har vundet et sådant gehør? Hvilke af vore brave landsmænd og -kvinder er det, som intet har lært af historien? Hvad blev der af at udtrykke sig med»mildhed i mælet, som et menneske skal«, sådan som allerede gamle Bjovulf mindede magthavere om? VI SER måbende til, hvorledes vort land kidnappes af et parti, der minder om H. C. Andersens»der groer Chikanen! Chikanen!«, og som bedst karakteriseres af de profetiske ord af endnu en af vore venner, Jens Baggesen:»Denne negative Patriotismus! Lands-Forræderen med Cato-Maske! Patrioten elsker sit Land, agter sin Nation, arbeider for sit Folk - hin parodiske Carricatur-Skygge hader, spotter og forfølger det fremmede!«. Pia Kjærsgaard og hendes partifæller har hånet islam som»nazisme«, kaldt indvandrere for»besættere«og muslimske kvinders hovedtørklæder for»hagekors«. Men når nogen påpeger lighederne mellem Dansk Folkepartis antimuslimske propaganda og 1930' ernes tyske antisemitisme, mødes de af en bølge af forargelse. Du må ikke bryde Det Store Tabu: Kun Dansk Folkeparti har lov til at»trække nazikortet«, og det skal for alt i verden smides i hovedet på indvandrerne. Undervisningsmateriale til Den Danske Sang Side 14 af 24

15 En journalist, der kom for skade at kalde partiet for»nationalsocialister«, skal derfor fyres på stedet, hvis det står til Søren Espersen. Står det til Pia Kjærsgaard, skal Justitsministeriet efterforske den tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen, som har vovet at kritisere partiets terrorpolitik. Mønsteret bliver tydeligere og tydeligere: Staten, forskerne og kunstnerne skal helst lystre Dansk Folkeparti, ligesom Dansk Folkeparti lystrer Pia Kjærsgaard. Kæft, trit og ensretning. Og som oplæg til kravet om at komme i regering og sætte sig tungt på dansk kulturpolitik har Pia Kjærsgaard senest bedyret, at hun»kaster op over Klaus Rifbjerg & Co.«. VI ER TRÆTTE af at se vort land smurt ind i Kjærsgaards opkast, der daglig siver ned over spalterne i landets aviser og får luksuslancering i TV-avisen og TV 2/Nyhederne. Vi er trætte af at se Pia Kjærsgaard marchere gennem medieverdenen som enevældig majestæt, der truer hjemmeværnets øverstbefalende til lydighed, ministre til følgagtighed og kritikere til tavshed. Vi er trætte af hendes sorte skole og dens smagsdommeri, der tilsviner eksperter, hvis ekspertise hun er for arrogant til at respektere, og som foragter kunst, der ikke lever ned til et påtaget rindalistisk mediestunt. Vi er trætte af hendes konformitet og kynisme, der dæmoniserer og sygeliggør mindretal med ' forkert' tro, herkomst og seksualitet. Men vi er først og fremmest trætte af de mange politikeres medløberi, som giver hende al denne magt i stedet for at trække en linje i sandet og fastslå, at nok er mere end nok. Og vi er hamrende trætte af alle dem, der bukker og skraber, så snart Pia Kjærsgaard viser sin smækfornærmede mine over det mindste kritiske pip. Vi har fået nok af mikrofonholdere, der ikke tør stille kritiske spørgsmål, men serverer partiets foragt for ildestedte medborgere lige så uskyldigt som dagens vejrudsigt. Vi har fået nok af kommentatorers kujoneri og mediebossers berøringsangst, der har tabuiseret den enkle sandhed, at Dansk Folkeparti er den største trussel mod Danmark og Danmarks sammenhængskraft. LEDELSEN i Dansk Folkeparti fungerer som et enerådigt kommunistisk politbureau i efterkrigstidens mest autoritære og centralistiske parti og er også af den grund den mest udanske magtfaktor, som Christiansborg har lagt taburetter til, i mere end et halvt århundrede. Dansk Folkepartis selektive danskhed er en destruktiv danskhed, der er al anden danskheds fjende: Bibliotekslukning efter bibliotekslukning har amputeret den fri adgang til Danmarks litteraturarv, og sjældent er der blevet skidt så højt og bredt på Danmarks naturværdier - måske det mest danske, vi overhovedet har - efter at Dansk Folkeparti har besat magtens korridorer i Sågar modstandsbevægelsens arv har partiet misbrugt og forvansket i magtfuldkommenhedens og propagandaens tjeneste. Men en modstandsbevægelse kan selvfølgelig ikke være en del af den herskende magtelite, ligesom en modstandsbevægelse altid må være en David i opposition til en Goliat. Undervisningsmateriale til Den Danske Sang Side 15 af 24

16 Dagens Goliat er Dansk Folkeparti, der aldrig har været og aldrig nogen sinde bliver danskernes, danskhedens eller Danmarks stemme. Over halvdelen af befolkningen mener, at samarbejdet med partiet ligefrem skader Danmarks omdømme (Gallup 2006), og kun 20 procent ønsker at se Dansk Folkeparti som regeringsparti (Catinét 2009). Nationalsangen minder os om hvorfor:»den danskes ånd«er den, der»hader fordoms lænker«og er»kold for spot«, som det hedder om vort yndige land - men er dét Dansk Folkepartis ånd? Nej, Dansk Folkeparti er besættelsesmagten; vi er modstandsbevægelsen. Enhver, der aktivt protesterer imod Kjærsgaards forlorne danskhedsindustri og hendes neonationalistiske korrekthed er en del af modstandsbevægelsen. Enhver, der gør op med berøringsangsten og afviser den apatiske bagatellisering af Dansk Folkepartis svøbe, er en del af modstandsbevægelsen. VI VIL bekæmpe Dansk Folkeparti med de skarpeste ord, ikke ved at se»gøgeunger«eller»rotter«blandt vore medmennesker, hvad enten vi bryder os om dem eller ej. Der er heller ingen»kaniner«eller»sjakaler«i Danmarks rigsvåben, men derimod løver og hjerter - så hvad er vel mere dansk end selv at være løver med hjerter, og hvad er mere udansk end at beskylde andre for at være skadedyr og pest? Men vi tror på, at også dem, der skaber syndebukke af befolkningsmindretal, inderst inde og hver for sig er mere selvstændige og omgængelige, end deres flokmentalitet gør dem til - også i Dansk Folkeparti. På tomandshånd er ingen tilnærmelsesvis så frygtsomme og fordomsfulde eller truende og foragtende, som når kadaverdisciplinen overtager under lederen i et topstyret parti, eller når man kun orienterer sig efter røven af den, der marcherer umiddelbart foran. Vi ville ønske, at advarslen fra vor gode ven B. S. Ingemann også blev forstået i dag, hvor tidsånden desværre er vendt tilbage, men forfølgelsen blot gælder en anden gruppe:»det har ærgret mig, at Københavnerne har efterabet den tyske pøbel med jødeforfølgelse«. Vi istemmer Aladdins erindring om, hvorledes»nordens Kraft«også har godt af»østens Ild«, ligesom blomsten»til Solen trænger«for at»forædle Slægten, varme den«, som vor gode ven Oehlenschläger skrev i prologen til en af perlerne i vor arv. Danmark trænger atter til mere menneskeligt solskin, der bortsmelter al den isnende og udanske fremmedforagt. Eller som vor gode ven Georg Brandes advarede imod:»en særligt dansk, indestængt Kultur er en gammel Jomfru, der ingen Børn kan faa, ufrugtbar, thi ubefrugtet. Lad os da aldrig stænge Frøkornene ude!«. Danmark er og har altid været en have, hvor udefrakommende tanker og mennesker har givet deres del af næringen. Danmark er Danas Have, ikke den hermetisk lukkede bunker, som Dansk Folkeparti ønsker at forskanse os bag. Vi elsker Danas Have, men vi hader fordoms lænker, og vi er kolde over for dæmoniserende spot af befolkningsmindretal. Derfor giver vi gerne magthaverne med grovfilen. Det er det, der gør en modstandsbevægelse til en modstandsbevægelse. Det er en del af vor danske arv og dét, der gør os til de danskere, vi er. At sigte efter magten i stedet for afmagten. Undervisningsmateriale til Den Danske Sang Side 16 af 24

17 At holde magthavere i skak. At brøle opad i stedet for nedad. VI HAR ingen respekt for jævne gadebøller eller brutale bander, der må stive deres skrøbelige mandighed og påtagede selvrespekt af med størrelsen på deres våben eller brutaliteten i deres opførsel, og vi er flintrende ligeglade med, om de er af den ene eller anden kulør. Men Danmarks mest skadelige gangstertyper er såmænd ikke de hårdkogte kriminelle eller rå gaderødder, der findes i alle samfund. For som vor gode ven H. C. Andersen minder os om:»lad det være den største Forbryder, han er dog et Menneske som jeg; ogsaa han har været uskyldig! Hvem veed, hvor mange haarde Kampe han kjæmpede, før han gjorde det første Skridt til sin Ulykke; lidt efter lidt gled han dybere«. Nej, de værste gangstertyper er dybest set de politikere, der med statens magtapparat i ryggen skruppelløst kværner menneskeskæbner eller bevidst ensretter og kløver det danske samfund. Vi kan ikke se passivt til, mens Danmark nærmer sig den mindretalsforagt, som hersker i mange af verdens totalitære stater. Vi har intet tilovers for herskere eller terrorister, der skalter og valter med menneskeliv, uanset om det sker under det ene eller andet religiøse eller ideologiske banner, og uanset hvor i verden det finder sted. Men vi bor hverken i Iran, Kina eller Nordkorea; vi bor i Vesten, og vi har mere beskedne ambitioner end selv at redde Iran, Kina og Nordkorea. Vi bor i en privilegeret del af verden, hvor et gunstigt klima og frugtbare landskaber har givet os fordele, der forpligter til ekstra generøsitet over for de mindre privilegerede. Vi er ovenpå, og vi bør derfor være de sidste til at sparke nedad, ude såvel som hjemme. Vi har menneskeligt overskud til at kæmpe for andre end os selv i stedet for at være os selv nok. Vi er ikke blinde for den vestlige verdens historiske udbytning af resten af verden og de aktuelle eksempler på vestlig dobbeltmoral og dominans. Men det ændrer ikke ved, at retssikkerhed og menneskerettigheder har langt bedre vilkår i Vesten end i store dele af den øvrige verden, ikke mindst takket være en kulturarv, der bygger på nødvendigheden af lige rettigheder, efterstræbelsen af en udtalt fordomsfrihed og magtkritikkens vide muligheder. Det er denne vestlige arv, vi vil fastholde, erindre og værne om, og derfor vil vi aldrig lukke Danmark af for omverdenen. Det er denne danske arv, vi vil genopbygge og udbygge - og det er denne arv, Dansk Folkeparti undergraver. MEN ER VI da slet ikke bekymrede for det, man med et nymodens ord kalder ' integration' - eller rettere fejlslagen integration? Jo. Vi er imidlertid meget mere bekymrede for frygtens magtpolitik og den radikalisering, den stimulerer. Det betyder ikke, at vi underkender de udfordringer, forskellige kulturelle baggrunde og samfundsmæssige udsyn medfører, eller benægter, at der er parallelsamfund, som lige nu er uden for pædagogisk rækkevidde. F. eks. Faderhuset, Hizb-ut-Tahrir og Dansk Folkeparti. Men derfor skal vi ikke opgive at forsøge os med en fremstrakt hånd. Ganske vist finder 42 procent af Dansk Folkepartis vælgere både lussinger og røvfulde acceptable under opdragelsen, mens 41 procent accepterer sort arbejde og 23 procent ønsker dødsstraffen Undervisningsmateriale til Den Danske Sang Side 17 af 24

18 genindført. Det er ildevarslende tal, der både ligger langt over landsgennemsnittet og langt over procentsatserne for landets muslimer (Capacent 2009). Store dele af Dansk Folkeparti er med andre ord fremmede over for centrale værdier, som mange flere danskere med vidt forskellige ideologier og religioner finder helt selvindlysende. Men selv om det kan have lange udsigter, før partiets parallelsamfund bliver integreret, er ideen om at spærre denne vælgergruppe inde i traumatiserende lejre, underkaste dem patetiske danskhedsprøver eller tvangsdeportere dem, både umenneskelig og kontraproduktiv. Danmark er bredt og mangfoldigt nok til at rumme mennesker af vidt forskellige holdninger, også de mest uintegrerbare grupper i Dansk Folkeparti. Imidlertid hverken kan eller vil vi acceptere, at landets historiske arv og ånd eller nutidens danske medborgere ufrivilligt tages til indtægt for snæversyn og ensretning, hver gang Demagogisk Folkeparti fører sig frem som»danskernes«og»danskhedens«talerør, skønt et altovervældende flertal aldrig nogen sinde har stemt på dem. Derfor dette manifest til jer, der ligesom os har fået nok af Dansk Folkepartis dominans. Derfor denne modstandsbevægelse på tværs af herkomst og indkomst, farve og tro, ideologi og parti. Vi håber at se jeres aftryk på kulturkampen med endnu større eftertryk - og I hører i alle tilfælde fra os igen. Fakta: Penneførere er Malene Fenger-Grøndahl, Rune Engelbreth Larsen og Flemming Chr. Nielsen. Opgaver: 1. Søg på nettet og find baggrunden for citatet David i opposition til en Goliat 2. Søg på nettet og fint definitionen af Faderhuset og Hizb-ut-Tahrir 3. I hvilken sammenhæng er de to organisationer nævnt? Hvorfor? 4. Lav en collage med billeder og citater af alle de nævnte personligheder, som der står har skrevet kroniken. 5. Skriv max 10 linier om, hvad partiet Dansk Folkeparti står for. 6. Skriv max 10 linier om, hvad et valgfrit parti i folketinget står for. 7. Skriv max 10 linier om, hvad skribenterne mener. 8. Hvem har skrevet teksten? Hvad betyder det at skribenterne har ladet skrevet at det er nogle andre der har skrevet? 9. Hvordan fremstiller artiklen Dansk Folkepartis syn på muslimer? 10. Find Dansk Folkepartis partiprogram hvad skriver partiet om 11. indvandrere og muslimer? 12. Hvad associaseres Dansk Folkeparti med i artiklen? 13. Hvad associaseres forfatterne sig selv med? Undervisningsmateriale til Den Danske Sang Side 18 af 24

19 Ordforklaringer til Modstandsbevægelsen mod Pia K. s besættelse Iagttagelser = give agt paa; lægge (nøje) mærke til; observere; især: se med opmærksomhed paa (noget); betragt nøje. Våde = (især højtid., poet., arkais.) ulykkelig, tung, sørgelig (skæbnebestemt) tilstand; nød; trængsel; elendighed; jammer. Infamt = (nu næppe br.) som har mistet sin ære ell. er kommet i vanry; æreløs; berygtet. Nødstedte = være stedt i nød (u. II. Nød 2.8) samt -stede) som befinder sig i nød. tvangsdeporteret = Deportation. (af lat. deportare; besl. m. Porto, Portør) forvise fra moderland eller hjemstavn. brave = om udmærker sig ved tapperhed og manddom; modig; kæk. Gamle Bjovulf = Beovulf (Beowulf eller Bjovulf) er hovedpersonen i Beovulf-kvadet, som er et oldengelsk (angelsaksisk) kvad nedskrevet mellem år partifæller = polit.; fortrinsvis inden for socialdemokratiske kredse. kom for skade = komme for skade, (ænyd. d. s., jf. oldn. verða fyrir skotegn, der ikke kan vises Kort krølle-o ðum) om person: komme ud for, rammes af, have et uheld, især: paa grund af egen uforsigtighed ell. ubesindighed; komme galt af sted. luksuslancering = fremføre (noget nyt) og gøre almindelig kendt; bringe i brug. følgagtighed = at følge efter el. medløberi. smagsdommeri = en smagsdommer er en person, der (berettiget eller uberettiget) tilskrives en grad af faglig ekspertise, og som derved påvirker andres valg indenfor det pågældende område. sorte skole = et populært udtryk for en undervisningsform, der hovedsagelig består af udenadslære, af endeløse læreremser, indøvet med en streng og autoritær lærer og under brug af ris og ferle. ekspertise = (af fr. expertise, af lat.), sagkundskab; undersøgelse ved sagkyndige; redegørelse for en sagkyndig undersøgelse. rindalistisk = rindalisme, (efter den danske lagerforvalter Peter Rindal, , og -isme), holdning, der går imod statsbevillinger til kunstnere. konformitet = overensstemmelse mellem opfattelser. I socialpsykologien betegnelsen for et mere eller mindre skjult gruppepres, der får det enkelte medlem til at tilpasse sig gruppens normer og holdninger.væsentlige motiver til konformitet er behovet for tryghed og for bekræftelse af egen opfattelse af den omgivende sociale realitet, angst for udstødning fra gruppen ved brud på normerne (jf. Janteloven) og behovet for en tilbagevendende styrkelse af den sociale identitet (jf. ensretning og uniformering i ungdomsbander og rockermiljøer). kynisme =oldgræsk filosofisk retning, der søgte individets frigørelse fra materielle behov og ambitioner. Nu brugt om hensynsløshed, råhed. mine = en persons ansigtsudtryk (undertiden ogs.: ydre holdning, gebærder) ildestedte = ilde stedt, (jf. u. bet. 5.1) daarligt anbragt, anvendt ell. indrettet. en ilde stædt velgerning. kujoneri = kujon, (ty. Kujon, fra it. coglione dumrian, af lat. coleus testikel, pung), kryster. Undervisningsmateriale til Den Danske Sang Side 19 af 24

20 enerådigt = som tager beslutninger og handler uden at ville ell. behøve at følge andres raad. autoritære = person ell. institution, som besidder Autoritet, Autoritet er ret til at kræve og evne til at skaffe sig lydighed (i kraft af den stilling, man indtager). centralistiske = Demokratisk centralisme er betegnelsen for de principper for organisering, som det russiske socialdemokratiske parti - senere. Sovjetunionens kommunistiske Parti, SUKP - under ledelse af Lenin udviklede fra omkring år For det første teorien om at arbejderklassen gennem sin daglige kamp for løn og arbejdsbetingelser ikke kunne udvikle en socialistisk bevidsthed. selektive = udvælgende, fx på baggrund af specifikke egenskaber; kritisk i sine valg. destruktiv = (af fr. destructif, af lat.), ødelæggende; tilintetgørende. forvansket = forvanske, berøve (noget) en væsentlig egenskab ell. forringe dets værd ved overlast ell. daarlig behandling; fordærve; tilføje skade. forlorne = som ikke er, hvad det ser ud til at være; som er en efterligning af (og erstatter) noget; uægte; falsk; kunstig. neonationalistiske = moderne elle ny form for nationalisme, nationalisme = politisk og social ideologi, hævdelse af en nations rettigheder over for andre. apatiske = lidenskabsløs; sløv; (i høj grad) ligegyldig. bagatellisering = bagatellisere, (af fr.), fremstille som en bagatel; slå hen; undervurdere. svøbe = om hvad der rammer ell. hjemsøger en haardt (egl. som en straf, sendt af forsynet); slem plage; haard hjemsøgelse. flokmentalitet = af flokdyr. Mennesker handler ens. kadaverdisciplinen =yderst streng disciplin, der kræver blind lydighed. pøbel = ældre, nedsættende betegnelse for den laveststående del af en befolkning, især i en storby. Også brugt om rå, ukultiverede personer. prologen = indledningstale, ofte på vers, foran et drama (fx Shakespeares Henry V, ca. 1599; Oehlenschlägers Aladdin, 1805), eller som optakt til en ceremoni eller et arrangement. hermetisk =vanskeligt forståeligt (jf. hermetisme). forskanse = om give eller dække med forskansninger; befæste. spot = det at spotte ell. spottes (mere konkr.) om spottende ord, miner, adfærd. kløver = dele, spalte efter længderetningen ell. efter lag, sammensætningsdele og lign. totalitære = hørende til, baseret på (staten som) en totalitet; i forb. en totalitær stat, en stat, hvor folket er en politisk totalitet (uden partideling) styret af en diktator. skalter = at styre, regere, herske. Valter = råde, regere, herske. Gunstigt = velvillig, nådig, venlig. generøsitet = ædelmodighed, højsind, at være generøs Undervisningsmateriale til Den Danske Sang Side 20 af 24

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7 10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; 300-332; 192(alterg.); 7 Lad os alle bede: Kære hellige ånd, vi beder dig tale til vores hjerte, så vi ser, hvad der rummes

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Sang 1860erne-70erne. Målgruppe: klasse Periode: 1860erne-70erne

Sang 1860erne-70erne. Målgruppe: klasse Periode: 1860erne-70erne Sang 1860erne-70erne Introduktion I 1814 besluttede man, at det skulle være obligatorisk for alle børn at have sang i skolen. Det skyldtes helt overvejende hensynet til børnenes kristne opdragelse der

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121 1 Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl. 14.30. Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121 Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 2,1-20 Bøn. Lad os bede!

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

12.s.e.trin 2014. En lille pige blev engang i gamle dage lagt på trappestenen til en herregård.

12.s.e.trin 2014. En lille pige blev engang i gamle dage lagt på trappestenen til en herregård. 12.s.e.trin 2014 En lille pige blev engang i gamle dage lagt på trappestenen til en herregård. Hun var et pudsigt barn, hun havde klumpfod og et særpræget udseende. Men alle på herregården var enige om,

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN Juleaften 2014, Hurup Lukas 2, 1-14 Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN De fleste af os her i Hurup kirke i eftermiddag har glædet os

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 Pædagogiske læreplaner. 6. TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier. Bandholm Børnehus 2011 Kulturel viden er det ubevidste blik, mennesker møder verden med. Først i mødet med de andre og det anderledes,

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Tale til Sct. Hans aften 23. juni 2015 ved sognepræst Betty From Jensen

Tale til Sct. Hans aften 23. juni 2015 ved sognepræst Betty From Jensen Tale til Sct. Hans aften 23. juni 2015 ved sognepræst Betty From Jensen Hvert år ved denne tid tænker jeg tilbage på en speciel hændelse: Den 24. juni for år tilbage var jeg mødt på arbejde til sædvanlig

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke den sidste søndag i september i sensommerens

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Kære studenter tillykke med jeres eksamen

Kære studenter tillykke med jeres eksamen Kære studenter tillykke med jeres eksamen Nu sidder I her foran mig - foran jeres forældre uden måske helt at have forstået det endnu. Jeres tid på GG er ved at være slut. Det er vemodigt og festligt på

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig 22. februar 2017 Kære Folketingspolitiker fra V, K, LA og DF Vi, Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, har som de fleste andre, læst vedtagelsesteksten danskere bør ikke være i mindretal i boligområder

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

RG Grindsted Kirke 24/ kl

RG Grindsted Kirke 24/ kl 1 RG Grindsted Kirke 24/9-2017 kl. 16.00 Emne: God s Kingdom - NOW Præludium: Du regerer (se en smagsprøve her: https://www.youtube.com/watch?v=d7a6gxbgmzi) Velkomst v. Steen - mulighed for bøn nævnes

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

1. søndag efter helligtrekonger, den 8. januar 2017 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,41-52 Salmer: 318, 434, 411, 140, 454, 122, 424, 101.

1. søndag efter helligtrekonger, den 8. januar 2017 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,41-52 Salmer: 318, 434, 411, 140, 454, 122, 424, 101. 1 Jesper Stange 1. søndag efter helligtrekonger, den 8. januar 2017 Vor Frue kirke kl. 10 Tekst: Luk 2,41-52 Salmer: 318, 434, 411, 140, 454, 122, 424, 101. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Kanon forfattere lige til at bruge i undervisningen

Kanon forfattere lige til at bruge i undervisningen KANON i folkeskolen baggrund og tekstudvalg Kanon forfattere lige til at bruge i undervisningen Undervisningsministeriets kanonudvalg har i 2004 arbejdet med udvælgelsen af væsentlige danske forfatterskaber,

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare af Claus Flygare DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed Nygade 15 6300 Gråsten Telefon: 7465 1103 Telefax: 7465 2093 www.dats.dk dats@dats.dk Udgivet af DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27 4. søndag efter Helligtrekonger 2017 Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt 20: Jeg ser dit kunstværk (Sperontes

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere