Rygning og kriminalitet blandt elever i klasse Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%
|
|
- Thorvald Lindholm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer som samfundets holdning til rygning og forældrenes, søskendes og ikke mindst kammeraternes rygevaner afgørende betydning for, om de unge begynder at ryge (Petersen et al. 2). Der er flere gode grunde til at forebygge, at eleverne begynder at ryge. Dels er der de helbredsmæssige konsekvenser, som ved mangeårig rygning er meget markante. Det er således kendt viden, at rygerne ikke blot lever meget kortere end ikke-rygere (gennemsnitlig 7 år), men også, at de har et dårligere og mere sygdomsbelastet liv end ikke-rygerne (9-1 år mere med langvarig sygdom) (Brønnum og Juel 22). Dels har man fundet, at rygning er mest udtalt blandt unge, der er utilfreds med deres livssituation og/eller deres skoleresultater (Due og Holstein 1997). Ligeledes ved vi, at der blandt rygere er en større andel af kriminelle unge end blandt ikke-rygende unge (Balvig, Holmberg og Sørensen 25). Rygning og kriminalitet blandt elever i Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år Aldrig røget En gang Par gange Til fester 1-5 cig. dgl. 6-1 cig. dgl cig. dgl. 21+ dgl. Kilde: Flemming Balvig, Lars Holmberg og Anna-Stina Sørensen: Ringstedforsøget - Livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet. Djøf 25. Side 9 RusmiddelundersøgelseN 28
2 Naturligvis er det ikke sådan, at de unge bliver kriminelle, fordi de ryger, men deres rygeadfærd skal ses som et af mange tegn på, at de mistrives. Derfor er det også vigtigt ikke direkte at koble rygning og kriminalitet, da der selvfølgelig ikke er en direkte sammenhæng. På den anden side er det væsentligt at være ekstra opmærksom på de elever, der ryger, fordi det i det præventive arbejde kan være med til at give en pejling af, at der måske er tale om en ung, som ikke er inde i en heldig udvikling, og hvor en tidlig og målrettet indsats måske kan være med til at rette op herpå De unges rygevaner 1 af de unge på klatrin ryger dagligt (figur 8.1.1). Med stigende klatrin følger en stigende andel, der ryger. Af figuren fremgår det, at pigerne ligger et procentpoint højere end drengene. Dette skyldes primært, at det på 1. klatrin er mere udbredt at ryge blandt pigerne end blandt drengene og eftersom pigerne er betydeligt bedre repræsenteret i undersøgelsen på 1. klatrin end drengene, er dette med til at fortegne billedet lidt (se bilag E). Derfor er den overordnede konklusion, at der ikke er forskel på, i hvor høj grad de kvindelig og mandlige elever er dagligrygere. Andel elever, der ryger dagligt Figur (18) 2 2 (33) 6 (44) 7 (55) 7 (99) 17 (95) 14 (89) 15 (184) 16 (92) 17 (15) 16 (197) 3 (64) 1. kla 19 (27) 26 (91) 11 (313) 1 (291) 1 (64) Piger Drenge Alle elever Hvornår begynder eleverne at ryge? Et centralt spørgsmål er: Hvornår begynder eleverne at ryge?. Dette er vigtig viden i forhold til tilrettelæggelsen af bæredygtige forebyggelsestiltag. Her peger analyserne i retning af, at en stor andel af rygerne allerede begynder at ryge på de yngste klatrin (figur 8.1.2). RusmiddelundersøgelseN 28 Side 91
3 Andel elever, der begynder at ryge dagligt (rygedebut) 4 (11) 4 (97) 4 (27) 3 (13) 3 (93) 3 (196) Figur Dette skyldes udelukkende, at eleverne i de yngste klar uvilkårligt vil veje tungere, end de reelt er berettiget til, fordi vi af gode grunde ikke kan vide, om elever på trin i dag, der er ikke-rygere, vil begynde at ryge, når de kommer i. 1 1 (21) 1 (33) 2 (52) Gennemføres analyserne omkring, 3 (75) hvornår eleverne begynder at ryge, udelukkende med udgangs- 4 (132) punkt i, hvad eleverne på trin svarer, bliver resultatet, at er det klatrin, hvor den 8 største andel af eleverne begynder at ryge (ikke illustreret). 1 (4) 1 (33) 2 (5) 2 (65) 4 (13) 2 (71) 2 (68) 2 (139) 1 (25) 1 (3) 1 (55) Debutalder eller ej; faktum er, at der på trin er 27 elever svarende til 4 af eleverne der begynder at ryge dagligt, hvilket er en vigtig indikation 6 på, at rygning bør tages op som emne allerede på dette tidspunkt. 89 (2655) 9 (2693) (4) 1. kla (3) Ryger ikke dagligt på klatrin 89 (2655) 9 (2693) 9 (5348) Piger Drenge Alle elever Fra undersøgelsen i 25 ved vi, at der er en del elever, der begynder at ryge tidligere end trin, hvilket taler for, at rygeproblematikken allerede bør tages op på mellemtrinet. Dog er det også vigtigt at være opmærksom på, at undersøgelsens design betyder, at debutalderen forstået som den alder eller det alderstrin, hvor der er flest, der stifter bekendtskab med rygning vil komme til at fremstå lavere, end den faktisk er. I forhold til hvor meget eleverne ryger, følger drengene og pigerne det samme mønster. Således er det 4 4 af eleverne, der ryger 1-5 cigaretter om dagen, 2, der ryger 6-1 cigaretter, 2, der ryger cigaretter, 1, der ryger 16-2 cigaretter, og endelig er der 1, som ryger mere end 2 cigaretter om 2 dagen (figur 8.1.3). Opgør vi fordelingen af dagligrygere (hvor dagligrygerne udgør 1 ) på det enkelte klatrin, er det mest udbredt at ryge 1-5 cigaretter på samtlige klatrin med undtagelse af 1. Piger kla (figur 8.1.4). Drenge Det er naturligvis meget positivt, at det er svarkategorien med det mindste antal cigaretter, der er Ryger ikke størst Flere en Ser vi på gennemsnitstallene, er der et gradvist fald i andelen, jo flere cigaretter, der er tale om. Således er det 39 af rygerne, der ryger 1-5 cigaretter om dagen, 23, der ryger 6-1 cigaretter, 17, der ryger cigaretter, 11, der ryger 16-2 cigaretter, og 1, der ryger mere end 2 cigaretter om dagen. Side 92 RusmiddelundersøgelseN 28
4 Antal cigaretter, de unge ryger Antal cigaretter, dagligrygerne ryger - opgjort på klatrin (21) 1 (33) 1 (4) 1 (33) 1 (61) 1 (66) 2 (52) 2 (5) 2 (12) 1 (21) 3 (75) 1 (33) 2 (65) 1 (4) 1 (33) 2 (14) 1 (61) 1 (66) 2 (52) 4 (13) 2 (5) 2 (12) 4 (132) 3 (75) 2 (65) 4 (235) 2 (14) 4 (13) 4 (132) 4 (235) 8 Figur (2) (1) (2) 6 3 (12) 6 (2) (1) (2) Figur (12) (57) 58 (57) (11) (11) 89 (2655) 9 (2693) 9 (5348) (2655) 9 (2693) 9 (5348) 35 (63) 35 (63) 27 (5) (5) 14 (26) (26) (75) 38 (75) 22 (44) (45) (44) 1 7 (19) 23 (14) (45) 1 7 (19) (14) Piger Drenge Piger Drenge kla (24) 1. kla 26 (24) 32 (29) 32 (29) 22 (2) (11) (2) 8 12 (11) 8 Ryger ikke Ryger ikke Flere end Flere end 2 39 (235) 39 (235) 23 (14) (12) (14) 11 (66) 17 (12) 1 (61) 11 (66) 1 (61) Flere end Flere end 2 RusmiddelundersøgelseN 28 Side 93
5 Betydningen af rygestartstidspunktet for forbrugets størrelse I et forsøg på at få et mere klart billede af, hvilken sammenhæng der er mellem rygestart og de rygevaner, eleverne udvikler, har vi lavet en supplerende analyse, som viser, hvor mange cigaretter eleverne ryger dagligt i forhold til, hvornår de begyndte at ryge. Antal cigaretter, dagligrygerne ryger i forhold til rygestart 28 (57) 19 (39) 19 (4) 13 (27) Figur (44) Her viser det sig meget entydigt, at jo lavere et klatrin eleverne gik på, da de begyndte at ryge, desto større er risikoen for et stort dagligt tobaksforbrug (figur 8.1.5). Af de eleverne, der begyndte at ryge i, er det således f.eks. 21, der ryger flere end 2 cigaretter om ugen, mens det blandt elever, der begyndte at ryge i, kun er 3, der ryger mere end 2 cigaretter om ugen. 42 (82) 47 (65) 25 (49) 26 (36) 15 (29) 15 (21) 13 5 (25) (11) 9 3 (12) (5) Dette indikerer, at der i særlig grad er behov for opmærksomhed omkring de elever, der begynder at ryge tidligt, da de må regnes for at tilhøre en udsat gruppe unge, fordi de dels har en tidlig rygestart, dels ryger et større antal cigaretter end unge med en senere rygestart. 45 (25) (12) 4 (2) 2 (1) 1. kla 86 (6) 14 (1) Flere end 2 Side 94 RusmiddelundersøgelseN 28
6 8.2 Udviklingen fra 25 til 28 Overordnet set har der ikke været nogen udvikling i, hvor almindeligt det er at være dagligryger i 25 og 28 (figur 8.2.1). Således er det i 25 1,6 (afrundet til 11 ) og i 28 1,1 (afrundet til 1 ), der angiver, at de ryger dagligt. Dykker vi dybere ned i tallene, ser det dog ud, som om der har været en svag tendens i retning af, at pigerne i 28 oftere er dagligrygere, mens drengene i mindre grad er dagligrygere i 28 i forhold til i 25. Andel elever, der ryger dagligt i 25 og 28 4 (25) 2 (18) 5 (29) 6 (44) 11 (55) 17 (95) Figur Da det er små tal, det drejer sig om, er det vanskeligt at vurdere, om der er tale om en udvikling, eller om (57) (39) (4) (27) (44) forskellene er så små, at de bør henlægges under den statistiske usikkerhed. Ved en opfølgning med den næste rusmiddelundersøgelse i 211 vil det 42 være muligt 25 at undersøge dette 5 nærmere. (82) (49) (29) (25) (11) I forhold til, hvornår eleverne begynder at ryge, er der heller ikke sket nogen udvikling fra 25 til 28 (figur 8.2.2). Som det fremgår af figuren, har man i undersøgelsen ikke 9 givet 3 eleverne mulighed (65) (36) (21) (12) (5) for at svare tidligere end, hvilket gør, at tallene ikke er helt sammenlignelige. I 25-undersøgelsen er der 4 antalsmæssigt flest rygere, der angiver, at de (12) begynder 2 at ryge tidligere (2) (25) end trin. Derfor må (1) det anbefales, at denne svarkategori fremover atter medtages, således at svarkategorierne er både velvalgte og dækkende. 86 (6) 14 (1) 1. kla 1. kla 6 (33) 2 17 (73) 16 (92) 1 (221) 11 (313) 8 (37) 7 (55) 5 (58) 2 (33) 12 (68) 14 (89) 21 (39) 17 (76) 17 (15) 3 (64) 25 (52) 19 (27) 12 (266) 1 (291) 6 (66) 7 (99) 11 (123) 15 (184) 17 (149) 16 (197) Flere end kla 11 (487) 1 (64) 23 (91) 26 (91) Piger 25 Piger 28 Drenge 25 Drenge 28 Alle elever 25 Alle elever 28 RusmiddelundersøgelseN 28 Side 95
7 Tidligere end * Elevernes rygedebut i 25 og kla Ryger ikke dagligt 3 (129) 2 (95) 3 (27) 3 (12) 3 (196) 2 (86) 2 (139) 1 (4) 1 (55) (411) 9 (5348) Figur * Kun spurgt til kategorien Tidligere end i 25-undersøgelsen Af figur ses det, at de elever, der ryger i 28, generelt ryger mindre end eleverne, der røg i 25. Der er således sket en stigning i andelen, der angiver de to mindste svarkategorier, henholdsvis 1-5 cigaretter og 6-1 cigaretter, mens der har været et fald i forhold til de øvrige svarkategorier. Dette er meget positivt, da det naturligvis ikke kun handler om rygning eller ej, men også handler om hvor meget, der ryges. Af figuren fremgår det, at denne positive udvikling er at genfinde i forhold til samtlige klatrin med undtagelse af trin. 8.3 Aalborg Kommune i forhold til omverdenen Der findes tal omkring de unges rygevaner i flere undersøgelser. Her vil ganske kort blive gennemgået et par centrale undersøgelser, som det derved bliver muligt at holde vores tal op imod. Siden har Sundhedsstyrelsen en gang om året gennemført en sundhedsvaneundersøgelse 11 blandt 1 et repræsentativt udsnit af skoleeleverne (11) (12) på klatrin. I den seneste undersøgelse fra 26 svarede 4 af de årige, at de var dagligrygere, (13) mens der var 7, der lejlighedsvis (12) røg (Sundhedsstyrelsen 28) I Skolebørnsundersøgelsen, som er det danske 17 (2) bidrag til det WHO-koordinerede 8 internationale 15 (5) forskningsprojekt Health Behaviour in Schoolaged 6 Children (HBSC), der inkluderer (2) elever på 5., 7. og 9. 6 klatrin på et tilfældigt 3(19) udsnit af 15 landets skoler, (9) finder man i 26, at 11 af 6 de 15-årige ryger dagligt, og dette gælder for begge (2) (23) 2 køn (Rasmun og 2(1) Due red. 27) Endvidere konkluderes 4 det, at andelen af rygere og dagligrygere blandt danske unge har været faldende i perioden , mest udtalt blandt 13- og 7 15-årige piger (Rasmun et al. 28) 8 58 (4) 49. (57) 42 I Odense Kommune har man ligeledes tradition for 36 (49) at undersøge 2 elevernes sundhedsvaner. (21) I 26 gennemførtes en undersøgelse 27 blandt eleverne på klatrin, dvs. primært de årige. I denne undersøgelse fandt man, at 8 af eleverne på trin var dagligrygere, mens det samme gjaldt 1 af pigerne på trin og 2 af drengene på klatrin (Børne- og Ungeforvaltningen 26) (26) (5) 35 (63) I Aalborg Kommunes udskolingsundersøgelse finder man, at det i skoleåret 27/28 er 2 af eleverne på trin (det vil sige 14-års-alderen), der ryger, heraf 7 dagligt. Da man i skoleåret 26/27 8 Denne udvikling kan man have en positiv forventning om vil fortsætte, ikke mindst i lyset af, at der den 15. august 27 trådte et forbud i kraft mod rygning på arbejdspladser, skoler, institutioner, barer, restauranter og andre offentlige steder i Danmark. Et sådant forbud har i en række europæiske lande og USA vist sig hurtigt at have store gavnlige helbredsmæssige effekter (Andersen 28). Side 96 RusmiddelundersøgelseN 28
8 Antal cigaretter, dagligrygerne ryger i 25 og 28 Figur (1) 36 (12) 6 (2) 3(19) 6 (2) 29 8 (5) 15 (9) 11 (11) (12) 11 (13) 17 (2) 2 (23) 9 14 (26) (5) (23) 23 (33) 7 (14) 1 (19) 23 (45) 22 (44) (1) 24 (21) 8 12 (11) 22 (2) 19 (88) 12 (56) 2 (9) 1 (61) 11 (66) 17 (12) 23 (14) (4) (21) 58 (57) 42 (49) 35 (63) 31 (43) 16 (23) 38 (75) 24 (21) 22 (19) 32 (29) 26 (24) 21 (98) 28 (127) 39 (235) kla Flere end 2 RusmiddelundersøgelseN 28 Side 97
9 havde gennemført en tilsvarende undersøgelse, men dengang blandt -eleverne (det vil sige 15-års-alderen), fandt man, at 15 af eleverne var rygere, deraf 7 dagligrygere (Holm-Pedersen et al. 28). årlige undersøgelser af de årige livsstil og sundhedsvaner) og di tal kan naturligvis ikke sammenstilles med de tal, som vi finder, når vi har spurgt: Hvornår begyndte du at ryge hver dag?. Sammenholdt med di tal ligger vores undersøgelsesresultater højt, da vi finder, at det er 1 af eleverne på klatrin, som er dagligrygere. Dette dækker vel at mærke over, at det er 2 på 6. klatrin, 7 på trin, 15 på trin, 16 på trin og endelig 26 på 1. klatrin, der angiver, at de er dagligrygere. Inden man problematisere tallene videre, er det dog værd at være opmærksom på, at eleverne i vores undersøgelse ikke har haft mulighed for at diffentiere deres rygning. Hvis undersøgelsens spørgsmål og svarkategorier var formuleret som i de ovenfor nævnte undersøgelser, ville det muligvis have betydet, at vi ville have fået en mindre andel dagligrygere. Endvidere er vores population eleverne på klatrin, hvilket typisk vil sige de årige, mens de øvrige undersøgelser omfatter de årige. Selvom det kun er et enkelt års forskubbelse, har det betydning for de gennemsnitlige tal ikke mindst fordi andelen er stigende med stigende alder. Når dette er sagt, er der dog god grund til at være bekymret over de tal, som vi her får kendskab til. Dels fordi vi sammenlignet med de øvrige undersøgelser ligger meget højt; dels fordi vi ikke ser ud til at være kommet med på den gunstige udviklingsbølge, som ellers generelt kendetegner udviklingen i de unges tilbøjelighed til at blive dagligrygere. I forhold til, hvornår eleverne begynder at ryge dagligt, har det ikke umiddelbart været muligt at finde nogle nationale tal. I de andre undersøgelser ser man på, hvornår eleverne har prøvet at ryge en cigaret og kalder dette elevernes rygedebut (f.eks. Skolebørnsundersøgelsen og Sundhedsstyrelsen Side 98 RusmiddelundersøgelseN 28
Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol
Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt
Læs mereKapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash
Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i
Læs mereUnge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P
Unge i Aalborg HoldningsDanerne S S P Indsatsområder Uheldige grupperinger og rekruttering til uheldige grupperinger Rygning Omsætningen af den vedtagne rusmiddelpolitik. Herunder alkohol og tidlig debutalder
Læs mereRusmiddelundersøgelsen
Rusmiddelundersøgelsen Udviklingen i de unges holdninger til, brug af og viden om rusmidler, gennem de sidste 10 år samt deres erfaringer med kriminalitet og hvordan de trives Pixie-udgave Rusmiddelundersøgelsen
Læs mereRedigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille
Læs mere7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter
Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene
Læs mereLayout og tryk: Grafisk værksted, april 2007
Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver
Læs mereOrientering om Rusmiddelundersøgelse 2015
Punkt 11. Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Rusmiddelundersøgelsen 2015. Familie- og Socialudvalget orienteres ligeledes
Læs mereUndersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.
UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-26 28 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-26 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk
Læs mereCopyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse
UNDERSØGELSE AF 11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen
Læs mereSundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste
Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne
Læs mereKapitel 1. Kort og godt
Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,
Læs mereUdviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande
Sundheds- og Ældreudvalget 16-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 353 Offentligt Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande Udvikling blandt børn Der er få data på danske børn, som giver mulighed
Læs mereEvaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013
Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereBørn, unge og alkohol 1997-2002
Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande
Læs mereKapitel 4. Rygning. Dagligrygere
Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,
Læs mereRapport over Rusmiddelundersøgelsen 2017, udarbejdet af SSP samarbejdet i Hjørring Kommune
Rapport over Rusmiddelundersøgelsen 2017, udarbejdet af SSP samarbejdet i Hjørring Kommune Baggrund for rapporten og undersøgelsen Rapporten er udarbejdet i efteråret 2017. Undersøgelsen er foretaget på
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereLivsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold
Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8
Læs mereSammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator
Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen
Læs mereUngeprofilundersøgelsen
Ungeprofilundersøgelsen 2015 Pilotrapport om danske unges sundhed og trivsel, sociale kapital, brug af rusmidler samt kriminalitet og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen 2015 Copyright Komiteen for Sundhedsoplysning,
Læs mereUdskolingsprofil 9. årgang
Udskolingsprofil 9. årgang Skoleårene 2014-2015 og 2015-2016 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens
Læs mereFAKTAARK: FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER? 24. APRIL 2018
WWW.VIDENSRAAD.DK VIRKER? 24. APRIL 2018 BAGGRUND Omkostningerne ved rygning er store, for både samfundet og de mange, der pådrager sig tobaksrelaterede sygdomme. Jo tidligere rygestart, jo større risiko
Læs mereUdskolingsprofil 9. årgang
Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens
Læs mereUdskolingsprofil 9. årgang
Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 16-17 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens 9. klasseelever.
Læs mereFaktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011
Procent Faktaark om ungdomskriminalitet Indledning Ungdomskriminalitet er på sin vis et lidt misvisende begreb, idet kriminalitet som sådan langt hen ad vejen er et ungdomsfænomen. Unge mellem 15 og 24
Læs mere9. klasses-undersøgelse
9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mere11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 2004 og udviklingen siden 1997
11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUND- HEDSVANER 24 - og udviklingen siden 1997 26 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 24 og udviklingen siden 1997 Maj 26 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 24 og udviklingen
Læs mereNotat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19
Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,
Læs mereundersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010
undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereKapitel 2. Om undersøgelsen
Kapitel 2. Om undersøgelsen Når man ønsker at få kendskab til børn og unges erfaringer med, viden om og holdninger til rusmidler, er man i høj grad nødt til at spørge børnene og de unge selv. Denne form
Læs mereUNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005
7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner
Læs mereRusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter
Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter 2005 S S P Skole- og Kulturforvaltningen Social- og Sundhedsforvaltningen Politiet 1 Forord SSP-chefgruppen
Læs mereAnni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen
9. Rygning Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen Tobaksrygning øger risikoen for en lang række sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, såsom lungekræft, hjerte-karsygdom og kroniske lungelidelser
Læs mereDet handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2012/13
Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2012/13 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen August 2013 1 Indholdsfortegnelse En pædagogisk
Læs mereMål for det kriminalitetsforebyggende arbejde. Udgangsmåling
Bilag 2. Center for Børn Unge og Familier Mål for det kriminalitetsforebyggende arbejde. Udgangsmåling Socialforvaltningen Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Lars Løgstrup Chefkonsulent
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mere11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2003
11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-23 25 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-23 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner. 1997-23 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 Kbh. S. Emneord:
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereNotat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen
Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereUndersøgelse af rygevaner blandt eleverne i uge 11, 2018
Undersøgelse af rygevaner blandt eleverne i uge 11, 2018 I alt 111 elever på Herning Produktionsskole har besvaret spørgeskemaundersøgelsen vedrørende rygning, snus og tyggetobak. Undersøgelsen er gennemført
Læs mereDet handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12
Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En
Læs mere1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2
Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes
Læs mereOrientering om status på forebyggelsesseminarerne
Punkt 4. Orientering om status på forebyggelsesseminarerne 2019-012839 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen fremsender til s og Skoleudvalgets orientering status på forebyggelsesseminarerne,
Læs mereTEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT
TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune
Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk
Læs mereUngeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.
SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1.
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereLivsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT
NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...
Læs mereBilag A. Oversigt over samtlige figurer i rapporten. Figur. Kap. 2. Om undersøgelsen
Bilag A Oversigt over samtlige figurer i rapporten Figur Titel Sidetal Kap. 2. Om undersøgelsen 2.2.1 Andel elever, der har svaret på spørgeskemaet - opgjort på klassetrin 16 2.2.2 Andel elever, der har
Læs mereUnge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser
Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.
Læs mereLivsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008
Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.
Læs mereSundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009
Bilag 2 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Jo Coolidge og Søren Krue, Kommunallæger 43 Sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2008/2009 Baggrund I forbindelse
Læs mereUngeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.
SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1. Sammenfatning
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs merePolitisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1.
Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Lav åbenhed Høj åbenhed Lav politisk interesse Høj politisk interesse Politisk tillid
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereRygevane- undersøgelse
Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 24 Rygevane- undersøgelse Monitorering af rygevaner i Københavns Amt december 22 1 Indhold
Læs mereUnge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse
Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereSammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN
BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereUdsathed for vold og andre former for kriminalitet
Justitsministeriets Forskningskontor Rigspolitiet Københavns Universitet Det Kriminalpræventive Råd Udsathed for vold og andre former for kriminalitet Offerundersøgelserne 2005-2018. Hovedtal. 1 Indledning
Læs mereTabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Læs mereUnges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7
Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereHVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?
8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk
Læs mere2015 Resultater fra SSP s indledende analyse
Skanderborg kommune 2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Trivsel Udskoling: Unge i Skanderborg har det som landsgennemsnittet. 4% føler sig mobbet 2-3 gange om måneden eller oftere er som gennemsnittet
Læs mereHELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF
HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK
Læs mereDANSKERNES OPFATTELSE AF KRIMINALITET I SAMFUNDET
DANSKERNES OPFATTELSE AF KRIMINALITET I SAMFUNDET TINE FUGLSANG JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JUNI 2017 ISBN: 978-87-93469-08-2 Indhold 1. INDLEDNING... 2 2. METODE OG DATAINDSAMLING... 2 3. DANSKERNES
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereKommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16
Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere
Læs mereUDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET
UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 2005-2017. Hovedtal. Af Anne-Julie Boesen Pedersen, Britta Kyvsgaard og Flemming Balvig Februar 2018 Justitsministeriet * Københavns
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereOrientering om trivselsmåling og sundhedsprofilundersøgelse blandt børn og unge
Punkt 4. Orientering om trivselsmåling og sundhedsprofilundersøgelse blandt børn og unge 2018-063989 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, resultaterne af trivselsmålingen og resultaterne
Læs mereDet kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune
Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 22.12.2015 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår
Læs mereArbejdspladstyverier. Rapport
Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen
Læs mereDet kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune
Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 4.7.2016 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår
Læs mere6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.
22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø
Læs mereSundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012
Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner... 3 2. Baggrund, metode... 4 3. Deltagelse... 5 4. Trivsel...
Læs mereHandle plan for indsatser under budget 2017
Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder
Læs mereUngeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring
Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du
Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mere