Indhold. Sangkraft.. s. 3. På rundtur i den danske sangs skatkammer... s. 5 fakta om Højskolesangbogen. s. 6 gruppediskussion... s.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Sangkraft.. s. 3. På rundtur i den danske sangs skatkammer... s. 5 fakta om Højskolesangbogen. s. 6 gruppediskussion... s."

Transkript

1 Så syng da, Danmark

2 Indhold Sangkraft.. s. 3 På rundtur i den danske sangs skatkammer... s. 5 fakta om Højskolesangbogen. s. 6 gruppediskussion... s. 10 Introduktion Ved fire eftermiddagskoncerter i løbet af sæsonen inviterer DR PigeKoret og DR VokalEnsemblet i samarbejde med Musikken i Skoletjenesten elever i folkeskolens klasser samt elever i gymnasiet, HF og VUC til at dykke ned i den danske sangs skatkammer. Koncertprogrammet bliver et remix af både nyt og gammelt og giver afsæt for en debat om, hvad begrebet Dansk Sang betyder for os som moderne mennesker. Ved alle fire koncerter bliver publikum guidet igennem skatkammeret med både gamle og nye danske sange. Ved hver koncert optræder desuden en solist, som er velkendt fra det danske kulturliv, med både egne sange og udvalgte sange fra Højskolesangbogen. Dette undervisningsmateriale kan bruges i samarbejde mellem fagene dansk, musik og historie som en forberedelse til koncerterne. Materialet indeholder artikler om sang generelt og om den danske sang, som den har eksisteret op gennem tiderne indtil i dag. Efter koncerterne har eleverne mulighed for at anmelde dem på Skoletjenestens hjemmeside Anmeldelserne vil efterfølgende blive offentliggjort samme sted. God fornøjelse med Den Danske Sang her i materialet såvel som ved koncerten. 2

3 Sangkraft De fleste har nok prøvet at stå alene i brusebadet og uden nogen videre tanke finde sig selv i gang med at synge en sang, som man netop har hørt i radioen, eller måske en sang, som minder en om noget, der netop er sket. Måske er det en af operahistoriens store arier, som man har givet sig i kast med, eller noget helt fjerde. Så står man der med shampooen i håret og ved ikke rigtigt, hvordan sangen i det hele taget startede, men af en eller anden grund pressede den alligevel på for at komme ud. Musik fylder en stor del af mange menneskers hverdag. Vi hører den i radioen, i tv, på computeren, i mp3- afspilleren eller et helt andet sted, og ofte tager vi noget af musikken med os i hukommelsen. Måske hører vi senere musikken, når den kører igen på vores indre pladespiller, i vores hukommelse. Vi beholder musikken for os selv inden i hovedet. Men sangen kan også, som i ovenstående hverdagssituation, trænge sig på for at komme ud. Det er ikke altid nok at huske den, vi må også synge den. Sangen får pludselig nogle helt andre dimensioner, når den kommer ud, idet vi hører vores egen stemme synge sangen. Det er næsten, som om sangen først bliver vores egen, idet den kommer ud af kroppen gennem vores strube og læber. Hvad betyder det at synge for os? Hvorfor synger vi både for os selv, sammen med andre og for andre? Sangen er stærkt forbundet med os som mennesker. Historisk set kan sangen spores helt tilbage til urmennesket. Mange forskere mener, at mennesker allerede sang, før de formåede at udtrykke sig gennem ord. Men sangen er ikke bare historisk, den er også universel. Alle kulturer i alle afkroge af verden har haft sangen som en del af livet. Lige meget hvor fjern eller hvor isoleret en kultur, etnologerne har fået kendskab til, har sangen altid eksisteret som en del af det kulturelle fællesskab. Lige meget hvorfra i verden vi kommer, har vi som mennesker altid sunget, og vi synger stadig. Stemmen er et instrument, der modsat alle andre er givet os fra naturens side. Vi kender det indgående og har det altid med os. Måske netop derfor har stemmen og sangen også fået denne universelle placering i vores liv og hverdag. Op igennem tiden har sangen haft et væld af funktioner. Den har ledsaget os i hverdagens arbejde, den er indgået som en elementær del af vores rituelle, religiøse ceremonier, den har underholdt os på de mørke vinteraftener og meget, meget mere. Nok har disse funktioner i dag ændret karakter. Ikke mindst vores daglige liv former sig i dag anderledes end tidligere, og derfor er nogle aspekter ved sangens rolle også anderledes. Men dermed er ikke sagt, at sangen er blevet mindre vigtig. Sangen 3

4 trænger sig stadig på for at komme ud, og vi synger, når vi bevæger os, i badet, i samvær med andre og i mange andre situationer i vores hverdag. Med sangen er vi til stede. Vi kan mærke vores krop, idet den som vores eget instrument skaber tonerne. At synge kan give en fornemmelse af at være, at eksistere her og nu i tid og rum. Det er heller ikke tilfældigt, hvilke toner eller hvilken sang, der kommer over vores læber. Det er nok de færreste, der kunne forestille sig at synge en glad og munter vise den dag, hvor man er rigtig trist, fordi kæresten har forladt en, eller fordi vejret er kedeligt og gråt, og man bare er godt træt af det hele. Med sangen kan vi give udtryk for vores følelser. Gennem sangen kan vi fortælle både til os selv og andre, hvordan vi har det inden i. Når vi lytter til andre, der synger, er det ikke kun sangens ord, som vores indre antenner opfanger. I stemmen kan vi aflæse mange flere ting, end vi lige umiddelbart er klar over. Stemmen afslører, om vi er kede af det, glade, vrede eller andet. For stemmen er vores mest umiddelbare udtryksmiddel. Den kommer fra vores indre og eksisterer kun i nuet. Vores stemme er indbegrebet af os, som et flygtigt øjebliksbillede af hvem og hvor vi er. Når man hører en anden synge, kan man opleve en følelse af, at man kommer tættere på. At man bliver lukket indenfor. Sang og ikke mindst det at synge sammen med flere, at skabe musik sammen kan generere noget helt unikt. For dem, der har sunget i kor, er denne fornemmelse næppe fremmed: at føle sig som en del af en større helhed, idet ens egen stemme smelter sammen med andres. Fællesskabet kan skabe en synergi. Når alle giver det, de har, og alting går op i en større helhed, kan sangen rejse sig som en stor, hel organisme, hvor udbyttet ikke bare bliver til summen af stemmer, men til noget meget større end det. Vi bruger alle sammen sangen og musikken nogle mere end andre og deres betydning for den enkelte er ikke nødvendigvis den samme. Nogle synger næsten kun, når de er alene, andre bryder ud i sang når som helst og hvor som helst, og nogle får et indre kick af at synge for andre. Prøv at spørge dig selv, hvad sangen betyder for dig. Hvornår synger du, og hvad synger du? Hvad betyder det for dig at synge for andre, sammen med andre eller høre andre synge? Kan stemmen noget, som andre instrumenter ikke kan? Kilder/ læs mere: The New Grove Dictionary of Music and Musicians John Koopman, A Brief History of Singing; web-dokument, 4

5 På rundtur i den danske sangs skatkammer Kom på rundvisning i et af Danmarks smukkeste skatkamre. Et skatkammer, der rummer store rigdomme og funklende skatte. Det er et skatkammer, fyldt med sange og toner, som samler os alle, som fortæller os noget om Danmark og om det at være dansk. Dette kunne være ordlyden i et reklamefremstød for en om end fiktiv guidet tur i den danske sangskat. Men hvad indeholder dette skatkammer af danske sange egentlig? Er kammerets vægge overhovedet solide, eller siver det hele tiden ud og ind med nye værdier? Man må også spørge, om skattens værdi overhovedet er entydig? Vil de værdier, der ligger deri, overhovedet have samme betydning for hvert enkelt individ, der kalder sig dansk. Hvad betyder begrebet dansk sang for dig? Og hvad betyder det for mig? Signalement af en dansk sangskat? Hvad er det så for en størrelse rent tekstligt og musikalsk, denne danske sangskat? Hvilke kendetegn har denne type af sang, som adskiller den fra anden musik og sang? Begrebet Dansk Sang er i sig selv et langstrakt begreb, der kan rumme alt, lige fra middelalderens folkeviser over Adam Oehlenschlägers Der er et yndigt land til en ny dansk sang af en nutidig sangskriver som Tobias Trier. Begrebet i sig selv leder på den ene side tankerne hen på sange skrevet på dansk. Men samtidig er det også indforstået i begrebet, at det er sange, der belyser og levendegør det at være dansk. Og så behøver det måske lige pludselig slet ikke at dreje sig om dansksprogede sange. Hvad er det i sangene, der skaber denne relation til det danske? Et åbenlyst sted at slå ned ville være i sangenes melodier og tekster. Hvorvidt der objektivt set overhovedet findes en dansk tone, eller sagt med et mere moderne ord, sound, kan i høj grad diskuteres. Det nordiske præg indenfor kunstmusikken er der mange eksempler på, men i så enkle melodier, som der er tale om i forbindelse med denne type af sang, er den danske eller nordiske tone noget svær at få øje på. Melodierne er i højere grad karakteriseret ved deres sangbarhed. De er skabt til at blive sunget i store forsamlinger som fællessange. Melodierne er stemmevenlige, også for mere utrænede stemmer, og de er solide og iørefaldende. Vi skal gerne kunne synge med på dem, når vi har hørt melodien et par gange. Carl Nielsen, som selv bidrog med et stort antal sange med lignende signalement, sammenfattede dette meget godt, da han sagde: Første gang, man hører en folkelig melodi, skal man have det, som om man altid har kendt den. Hvis vi kigger på teksterne, er ingen tvivl om, at der i mange af disse direkte henvises til begivenheder, landskaber, personer og andet, som uløseligt hænger sammen med Danmark. Men også andre tekster, der ikke indeholder dette direkte link til landet Danmark, har sneget sig ind i den kollektive bevidsthed om en dansk sangskat. Herved står vi ikke tilbage med noget klart signalement af begrebet dansk sang. Det er ikke i musikken selv, at vi skal finde koblingen til den danske sangskat. Det er ikke sangenes objektive musikalske og tekstlige kendetegn, der kvalificerer dem til at være en del af den danske sangs skatkammer. Det gør derimod den måde, som sangene er blevet opfattet på, med andre ord: den subjektive måde, de er blevet reciperet på. Sangene har formået at formidle et billede, som danskerne har kunnet identificere sig 5

6 med. Det ikke sangene selv, men de mennesker, som har brugt dem og sunget dem, som har tillagt dem denne betydning. Nu står vi tilbage med spørgsmålet om, hvad dansk sang så betyder for dig og mig som moderne mennesker. Mange sange ville i nogens øjne passe godt til begrebet, og for andre ville helt andre sange være mere oplagte. Særligt i dag er begrebet så flydende og grænserne så slørede, at det bliver det svært at komme tættere på. For hvad betyder det at være dansk? Hverken musikalsk eller menneskeligt er der langt fra noget entydigt svar herpå. Fakta om Højskolesangbogen Højskolesangbogen er en udløber af den folkehøjskolebevægelse, som N. F. S. Grundtvig tog initiativ til i1840 ene. Grundtvigs udgangspunkt var først og fremmest at skabe en folkelig dannelse, som greb udover det gængse og stadig noget primitive skolesystem. Grundtvig havde en gennem gribende tro på ordets kraft, på det levende ord, som kunne vække såvel det enkelte menneske som et helt folk. Dannelsen skulle ikke kun være til individets, men til hele samfundets gavn. Det var dog fortrinsvis sønner af storbønder og embedsmænd, der søgte folkehøjskolens tilbud. Dette ændrede Christen Kold i 1851, da han demokratiserede højskolebegrebet. Det skulle ikke kun være de velstillede bønder, men også den almindelige bondestand, der her skulle kunne modtage den folkelige vækkelse. I 1894 udkom den første egentlige Højskolesangbog, og i de første år kom der jævnligt nye udgaver. Således havde man allerede i 1922 udgivet den 10. udgave af sangbogen. Siden hen fik de enkelte udgaver lov til at leve væsentligt længere. Indholdet af sangbogen har løbende ændret sig. Fra at være bondestandens sangbog blev indholdet efterhånden mere alment. Samtidigt blev bogens rammer også udvidet til at indeholde udenlandske sange. I de nyeste udgaver har den rytmiske musik også fået en placering i bogens repertoire. I oktober 2006 udkom den 18. og hidtil nyeste udgave af Højskolesangbogen. Igen er der renset ud tilført nye både danske og udenlandske sange. I Kulturministeriets kulturkanon for musik indgår en samling af 12 sange fra højskolesangbogen. Dette begrundes blandt andet med bogen rolle for den danske sang. Højskolesangbogen kaldes her for den danske sangs urkilde (citat fra Kulturministeriets hjemmeside). Slår du op i Højskolesangbogen, vil du på første side finde bogens indledningsvers, som lyder: Så syng da, Danmark, lad hjertet tale, en strofe fra Kai Hoffmanns og Carl Nielsens sang Den danske sang er en ung, blond pige fra

7 Et historisk tilbageblik Det er først, hvis vi slår ned på den danske sangbog Højskolesangbogen, at begrebet dansk sang begynder at nærme sig en fælles betydning. I manges bevidsthed er denne sangbog om nogen anden blevet synonym med begrebet den danske sang. Med sangbogen bliver begrebet konkret for os, og vi støder fysisk på Højskolesangbogen som fælles sangbog på højskoler, i større forsamlinger og meget andet. I mange sammenhænge er Højskolesangbogen i hvert fald når vi kigger udenfor kirkens område blevet indbegrebet af dansk fællessangkultur. Men Højskolesangbogen er langt fra den eneste kilde eller spire til det, som vi i dag vil kalde den danske sang og dansk fællessangkultur. Højskolesangbogen har historisk set eksisteret sideløbende med flere andre sangkulturer og sangbøger. Nok kobler vi i dag ofte den danske sang med det at synge sammen, men den ikkekirkelige fællessang eksisterede allerede, før sangene fik tillagt det nationale indhold og den nationale værdi, som siden hen prægede fællessangsmaterialet. I 1800tallets første årti opstod der blandt det finere københavnske borgerskab en praksis med at synge nyskrevne sange sammen. Indholdet af sangene var langt fra nationalistisk, for store dele af borgerskabet var på dette tidspunkt stærkt kritiske overfor den enevældige konge. Sangene var derimod muntre viser, der indeholdt akademiske henvisninger til den græske antiks skrifter og lærdom. Fællessangen var dog en åben praksis, der efterhånden skiftede indhold i takt med, at de politiske omstændigheder ændrede sig. Blandt den uddannede del af 1800tallets befolkning fik det nationale islæt en mere og mere fremherskende placering. Dette må ses som en udløber af flere forskellige historiske begivenheder, som fik stor betydning for den 7

8 dansknationale selvforståelse. Bl.a. blev Danmark angrebet af den engelske flåde i 1801 og i 1807, i 1813 gik den danske stat bankerot, og i 1814 måtte den danske trone afgive sine landområder i Norge til Sverige; som en mere positiv begivenhed fik Danmark i 1849 sin første grundlov. Slagordet Hvad udad tabes, skal indad vindes, som relaterer sig til tabet af Sønderjylland i 1864, illustrerer fint denne udvikling. Nu gjaldt om at finde værdierne inden for landets grænser. Landet skulle samles for at stå stærkt imod de udefra kommende trusler. Dette kom også til udtryk i litteratur og musik, hvor de folkelige og de nationale temaer blev markante. Dele af det intellektuelle Danmark påbegyndte en målrettet indsamling af de næsten glemte, mundtligt overleverede folkeviser. Peter Heise skrev nationaloperaen, Drot og Marsk, H.C. Andersen skrev sine eventyr stærkt inspireret af folkeeventyr, Oehlenschläger skrev teksten til Der er yndigt land, og J.L. Heibergs nationalstykke Elverhøj blev sat op på Det Kongelige Teater. Perioden, som kaldes for den danske nationalromantik, lagde sig i direkte forlængelse af en nationalromantisk bølge, der med tænkere som Rousseau og Herder som drivkræfter skyllede ind over store dele af det nordlige Europa. Med nationalromantikken fik nationen, sproget og den danske nationalhistorie en markant placering i borgerskabets sange og sangbøger. Sangbøgerne blev brugt flittigt i datidens meget aktive, borgerlige foreningsliv. Hver forening havde sin egen sangbog, som oftest indeholdt foreningens egne sange, men også blomsten af det almene nationale repertoire. Sideløbende med 1800tallets borgerlige sangtradition kan vi placere den grundtvigianske sangtradition og Højskolesangbogen. Også her spillede danskheden en stor rolle, men det nationale præg var anderledes. Her var det bonden og ikke nationen som sådan, som stod i centrum. Alligevel var de nationale relationer stadig markante, for bonden var kernen i det danske samfund og derigennem et symbol på den danske muld og Danmark, hvilket i høj grad også levede op til nationalromantikkens fokus på folkloren og det oprindelige. (læs mere om Højskolesangbogen i faktaboksen) Helt op til begyndelsen af 1900tallet levede de to sangtraditioner, den borgerlige og den grundtvigianske, mere eller mindre adskilt fra hinanden. Men da det politiske klima ændrede sig, idet datidens bondeparti Venstre i 1901 kom til regeringsmagten, blev grundlaget for Højskolesangbogens mere alment accepterede status også lagt. Dette kunne dog ikke ske, før sangbogen havde fået en gennemgående ansigtsløftning. Bogen skulle renses for det mere bondske, almueprægede melodisprog, og selvforståelsen og det tekstlige udgangspunkt i bonden skulle gøres bredere og mere alment, nationalt favnende. I denne proces fik ikke mindst komponisterne Carl Nielsen, Thomas Laub og Oluf Ring en vigtig rolle, og der blev skrevet flere hundrede nye melodier, som udrensede og erstattede andre sange i Højskolesangbogens repertoire. Mange af de bidragende digtere og komponister til denne fornyelse af Højskolesangbogen stammede selv fra landet, bl.a. Carl Nielsen og Oluf Ring og digterne Jeppe Aakjær og Johannes V. Jensen, men folkelighedsbegrebet og den musikalske og tekstlige æstetik havde ændret sig. Nu var det ikke længere bonden, der stod i centrum, men den danske 8

9 natur og landskabet med sine klare symbolske værdier. Den borgerlige sangtradition fortsatte samtidig sit liv, ikke mindst i den danske folkeskoles sangbøger. Efterhånden blev forskellen på indholdet i den borgerlige sangtradition og i Højskolesangbogen mindre og mindre. At det tidligere havde været to sangtraditioner med yderst modstridende musikalske og ideologiske idealer, blev efterhånden stort set glemt. Din sang, min sang, vores sang Hvor står vi så i dag? Der er ingen tvivl om, at vi befinder os milevidt fra nationalromantikkens ideologiske opfattelse af ét samlet folk. Men hvad betyder det at være dansk i dag? Giver nationale grænser overhovedet nogen mening i et globaliseret samfund som vores, hvor mediernes rolle og den geografiske mobilitet er så stor? På nogle punkter har man måske mere tilfælles med nogen, der bor på den modsatte side af jordkloden. I den moderne verden indgår vi hver især i et hav af fællesskaber. Vennernes fællesskab, familiens, måske hiphopkulturens, fællesskabet omkring en bestemt fritidsinteresse eller noget helt femte. Det at være dansk, at have et forhold til den danske kultur, kulturelle arv og sangskat er ét fællesskab ud af mange, som vi indgår i. Det ene fællesskab udelukker ikke nødvendigvis det andet. Den hverdag, som befinder sig lige uden for døren, mister ikke sin vigtighed, blot fordi den øvrige verden på et utal af måder rykker tættere på. Vores fysiske hverdag i den lille danske andedam har stadig en forankret basis i det nære. Men i takt med at det globale gennem medierne bliver mere og mere dominant, får det nære også en ny betydning. Modsat tidligere bliver denne basis konstant sat i perspektiv af den øvrige virkelighed. Det nære og det globale lever side om side i vores bevidsthed og kontrasterer og perspektiverer hele tiden hinanden. 9

10 At være dansker i dag er både kulturelt og identitetsmæssigt i høj grad et udtryk for en subjektiv tolkning. Der er mange måder at være dansk på. Alligevel har fællesskabet stadig en betydning, for fællesskabet er vores spejl. Vi spejler os i vores omgivelser og i de fællesskaber, som vi involverer os i. Det danske spejl er blot et blandt mange, som vi orienterer os og forstår os selv i forhold til. Vi registrerer ligheder og forskelle mellem os selv og billedet i spejlet. På nogle punkter er der fælles ligheder. Vi taler mere eller mindre det samme sprog, vi bor i det samme land, måske kan vi få øje på et begreb som dansk humor i spejlet, eller På andre punkter er vi vidt forskellige. Vi har forskellige holdninger, livserfaringer og hverdag. Alligevel vil de fleste af os nok stadig, idet vi møder folk fra andre dele af verden, præsentere os selv som danske. At være en del af dette fællesskab har stadig en betydning for vores egen selvforståelse. Dette forplanter sig også automatisk til vores opfattelse af et begreb som dansk sang. Det, som du opfatter som dansk, er ikke nødvendigvis det samme, som jeg ville betegne som typisk dansk. I den danske sangs univers har vi alle forskellige indgange til, hvad der har betydning, og hvad der burde tillægges betydning. Der er adgang for alle i den danske sangs skatkammer, men indgangsdøren dertil er ikke én stor bred port. Vi kommer alle hver især ad individuelle, små døre og bruger forskellige nøgler til at komme ind med. Inde i skatkammeret skal alle have mulighed for at debattere, kritisere og påvirke indholdet af skatten. Nogle sange, der tidligere samlede det meste af den danske befolkning, har efterhånden mistet sin betydning, og andre sange vil stadig for de fleste af os fortælle noget om det at være dansker. Derfor kan skatten heller ikke være uforanderlig og stationær. Der skal skiftes ud og føres til i takt med at vores liv og hverdag og forståelse af begrebet danskhed forandrer sig. Gruppediskussion Indledende diskussion: Hvad forstår vi ved dansk sang? Giv eksempler på danske sange, som vil kunne betegnes som tilhørende den danske sangskat. Hvad er begrundelserne eller kriterierne herfor? Inddel herefter klassen i grupper af 3-4 elever. Hver gruppe skal komme med deres bud på fire sange, som de mener, skulle inddrages i næste udgave af Højskolesangbogen. I forhold til genre og udtryk er der ikke nogen begrænsning. Men sangene skal kunne fortælle noget om det at være til her og nu og om det at være dansk. Efterfølgende fremlæggelse: Hvert hold fremlægger deres valg for resten af klassen. Det er vigtigt, at gruppens motivation for valgene kommer tydeligt frem. Afsluttende diskussion: Hvordan forholder I jer til de andre holds udvælgelser? Har holdene valgt ud fra nogen af de samme kriterier. Eller er det overhovedet muligt at finde fælles kriterier? Kilder/ læs mere: Jens Henrik Koudal (red.), Musik og danskhed, C.A. Reitzel 2005 Bjørn Bredal, Så syng da Danmark, artikel i Politiken Karen Bjerre (red.), Sanghåndbogen, FFD s Forlag 2006 Link til Højskolesangbogens hjemmeside: Tekst: Ulla Hahn Ranmar / Musikken i Skoletjenesten Layout: Skoletjenesten. Foto: DR Skoletjenesten

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Vær med til at markere Jammerbugt Kommune som Spil Dansk kommune 2014 Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Giv jeres omgivelser og personale en uventet og enestående musikoplevelse.

Læs mere

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober 2008. Vær med i årets største festdag for dansk musik

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober 2008. Vær med i årets største festdag for dansk musik SPIL DANSK DAGEN Torsdag 30. oktober 2008 Vær med i årets største festdag for dansk musik Spil Dansk Dagen en mangfoldighed af musik over hele landet Dansk musik er mangfoldig og fortjener at blive udforsket

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Sangen har lysning II

Sangen har lysning II Sangen har lysning II Af Knud Damgaard Andersen, cand. pæd. i musik Nærværende artikel er en fortsættelse af artiklen Sangen har lysning i forrige nummer af bladet ( Nyt fra Vestervig, feb. 2005). Med

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Om Kommunepakken. Indhold: Om Spil Dansk Dagen. Krav til musikken Alle typer musikarrangementer Alle kan være med. Formål med samarbejdet

Om Kommunepakken. Indhold: Om Spil Dansk Dagen. Krav til musikken Alle typer musikarrangementer Alle kan være med. Formål med samarbejdet Om Kommunepakken Indhold: Om Spil Dansk Dagen Krav til musikken Alle typer musikarrangementer Alle kan være med Formål med samarbejdet Spil Dansk Dagens vision Fokuspunkter KODAs forventning til kommunens

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Åben Efterskole. Onsdag d. 22/9 2010 kl. 20.00: Mai Allermand med band. Entré 50 kr.

Åben Efterskole. Onsdag d. 22/9 2010 kl. 20.00: Mai Allermand med band. Entré 50 kr. Åben Efterskole Arrangementer på Den Rytmiske Efterskole skoleåret 2010/11 Vi byder jer alle velkomne til en række spændende koncerter med nogle af Danmarks bedste musikere samt arrangementer hvor skolens

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Indhold. Side 1 af 6. Internet Explorer 7 Internet Explorer 7

Indhold. Side 1 af 6. Internet Explorer 7 Internet Explorer 7 Internet Explorer 7 Side 1 af 6 Indhold Internet Explorer 7...1 Indhold...1 Nye ting i Internet Explorer 7...2 Nyt udseende...2 Faneblade...2 Nemmere søgning...3 Nemme nyheder...3 Bedre sikkerhed...5 Understøttelse

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Det musiske menneske er meget mere end musisk

Det musiske menneske er meget mere end musisk Af Birgitte Rasmussen bira@foa.dk Det musiske menneske er meget mere end musisk Mit udgangspunkt var den dybe glæde ved at få et barn og at komme så utrolig nær det nyfødte barn. Dette møde var for mig

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet Inspirationshæfte Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Indledning...

Læs mere

Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!

Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 24. december 2014 Kirkedag: Juleaften/A Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: SK & LL: 94 * 119 * 120 * 104 * 121 Koen gumler på sit hø, æslet holder sin skingre skryden

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:

Læs mere

Eksamensopgave 2012. Aarhusportalen. Melissa Emilie

Eksamensopgave 2012. Aarhusportalen. Melissa Emilie Eksamensopgave 2012 Aarhusportalen Melissa Emilie Indhold Indhold... 1 Aarhusportalen... 2 Projektbeskrivelse... 2 Hvem er kunden... 2 Målgruppe... 2 Hvad ønsker vi at opnå... 2 Temaer... 2 Tidsplan...

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

www.plus50.nu Foredrag - Fortællinger - Fællessang

www.plus50.nu Foredrag - Fortællinger - Fællessang 1 plus50.nu v/, Adelgade 41, 1. sal 4720 Præstø mobil 40 55 36 45, www.plus50.nu Foredrag - Fortællinger - Fællessang www.plus50.nu Højskoleforedrag. Højskolemusik. Højskolestemning. Faglighed. Fordybelse.

Læs mere

Carl Nielsen-fejring 2015

Carl Nielsen-fejring 2015 Carl Nielsen-fejring 2015 I anledning af 150-året for komponistens fødsel Kirkerne i Slagelse og omegn I 2015 er det 150 år siden komponisten Carl Nielsen (1865-1931) blev født, og det markeres ved en

Læs mere

Filmfortællinger med lyd

Filmfortællinger med lyd Beskrivelse af workshoppen Hvordan kan en honningmelon bruges til at lave lyden af et fald? Hvorfor bruger man musik i en film? Hvordan får man en skov til at lyde som en skov? Og hvad er det egentligt

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

At give erindringen form igennem smykker

At give erindringen form igennem smykker At give erindringen form igennem smykker Smykker gemmer på følelser og vigtige erindringer. Vi bærer dem tæt på kroppen, og dermed har de potentialet til at være identitetsdannende. Det tager lang tid

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Langt borte fra 1.-4. klasse

Langt borte fra 1.-4. klasse 1.-4. klasse Land Canada, 2003 Sprog Dansk tale Censur Ej fastsat af Medierådet Original titel From far Away Instruktion Shira Avni og Serene El-Haj Daoud Varighed 7 min. Niveau 1. - 4. kl. Fag Billedkunst,

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 5. Ollerup den 17. december 2009.

Nyhedsbrev nr. 5. Ollerup den 17. december 2009. Ollerup den 17. december 2009. Nyhedsbrev nr. 5. Julen står for døren. Snart vil der falde lidt ro på os. Det glæder vi os alle til. Juleferien begynder i morgen, fredag den 18. december kl. 10.45. Vi

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere