Indhold. Sangkraft.. s. 3. På rundtur i den danske sangs skatkammer... s. 5 fakta om Højskolesangbogen. s. 6 gruppediskussion... s.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Sangkraft.. s. 3. På rundtur i den danske sangs skatkammer... s. 5 fakta om Højskolesangbogen. s. 6 gruppediskussion... s."

Transkript

1 Så syng da, Danmark

2 Indhold Sangkraft.. s. 3 På rundtur i den danske sangs skatkammer... s. 5 fakta om Højskolesangbogen. s. 6 gruppediskussion... s. 10 Introduktion Ved fire eftermiddagskoncerter i løbet af sæsonen inviterer DR PigeKoret og DR VokalEnsemblet i samarbejde med Musikken i Skoletjenesten elever i folkeskolens klasser samt elever i gymnasiet, HF og VUC til at dykke ned i den danske sangs skatkammer. Koncertprogrammet bliver et remix af både nyt og gammelt og giver afsæt for en debat om, hvad begrebet Dansk Sang betyder for os som moderne mennesker. Ved alle fire koncerter bliver publikum guidet igennem skatkammeret med både gamle og nye danske sange. Ved hver koncert optræder desuden en solist, som er velkendt fra det danske kulturliv, med både egne sange og udvalgte sange fra Højskolesangbogen. Dette undervisningsmateriale kan bruges i samarbejde mellem fagene dansk, musik og historie som en forberedelse til koncerterne. Materialet indeholder artikler om sang generelt og om den danske sang, som den har eksisteret op gennem tiderne indtil i dag. Efter koncerterne har eleverne mulighed for at anmelde dem på Skoletjenestens hjemmeside Anmeldelserne vil efterfølgende blive offentliggjort samme sted. God fornøjelse med Den Danske Sang her i materialet såvel som ved koncerten. 2

3 Sangkraft De fleste har nok prøvet at stå alene i brusebadet og uden nogen videre tanke finde sig selv i gang med at synge en sang, som man netop har hørt i radioen, eller måske en sang, som minder en om noget, der netop er sket. Måske er det en af operahistoriens store arier, som man har givet sig i kast med, eller noget helt fjerde. Så står man der med shampooen i håret og ved ikke rigtigt, hvordan sangen i det hele taget startede, men af en eller anden grund pressede den alligevel på for at komme ud. Musik fylder en stor del af mange menneskers hverdag. Vi hører den i radioen, i tv, på computeren, i mp3- afspilleren eller et helt andet sted, og ofte tager vi noget af musikken med os i hukommelsen. Måske hører vi senere musikken, når den kører igen på vores indre pladespiller, i vores hukommelse. Vi beholder musikken for os selv inden i hovedet. Men sangen kan også, som i ovenstående hverdagssituation, trænge sig på for at komme ud. Det er ikke altid nok at huske den, vi må også synge den. Sangen får pludselig nogle helt andre dimensioner, når den kommer ud, idet vi hører vores egen stemme synge sangen. Det er næsten, som om sangen først bliver vores egen, idet den kommer ud af kroppen gennem vores strube og læber. Hvad betyder det at synge for os? Hvorfor synger vi både for os selv, sammen med andre og for andre? Sangen er stærkt forbundet med os som mennesker. Historisk set kan sangen spores helt tilbage til urmennesket. Mange forskere mener, at mennesker allerede sang, før de formåede at udtrykke sig gennem ord. Men sangen er ikke bare historisk, den er også universel. Alle kulturer i alle afkroge af verden har haft sangen som en del af livet. Lige meget hvor fjern eller hvor isoleret en kultur, etnologerne har fået kendskab til, har sangen altid eksisteret som en del af det kulturelle fællesskab. Lige meget hvorfra i verden vi kommer, har vi som mennesker altid sunget, og vi synger stadig. Stemmen er et instrument, der modsat alle andre er givet os fra naturens side. Vi kender det indgående og har det altid med os. Måske netop derfor har stemmen og sangen også fået denne universelle placering i vores liv og hverdag. Op igennem tiden har sangen haft et væld af funktioner. Den har ledsaget os i hverdagens arbejde, den er indgået som en elementær del af vores rituelle, religiøse ceremonier, den har underholdt os på de mørke vinteraftener og meget, meget mere. Nok har disse funktioner i dag ændret karakter. Ikke mindst vores daglige liv former sig i dag anderledes end tidligere, og derfor er nogle aspekter ved sangens rolle også anderledes. Men dermed er ikke sagt, at sangen er blevet mindre vigtig. Sangen 3

4 trænger sig stadig på for at komme ud, og vi synger, når vi bevæger os, i badet, i samvær med andre og i mange andre situationer i vores hverdag. Med sangen er vi til stede. Vi kan mærke vores krop, idet den som vores eget instrument skaber tonerne. At synge kan give en fornemmelse af at være, at eksistere her og nu i tid og rum. Det er heller ikke tilfældigt, hvilke toner eller hvilken sang, der kommer over vores læber. Det er nok de færreste, der kunne forestille sig at synge en glad og munter vise den dag, hvor man er rigtig trist, fordi kæresten har forladt en, eller fordi vejret er kedeligt og gråt, og man bare er godt træt af det hele. Med sangen kan vi give udtryk for vores følelser. Gennem sangen kan vi fortælle både til os selv og andre, hvordan vi har det inden i. Når vi lytter til andre, der synger, er det ikke kun sangens ord, som vores indre antenner opfanger. I stemmen kan vi aflæse mange flere ting, end vi lige umiddelbart er klar over. Stemmen afslører, om vi er kede af det, glade, vrede eller andet. For stemmen er vores mest umiddelbare udtryksmiddel. Den kommer fra vores indre og eksisterer kun i nuet. Vores stemme er indbegrebet af os, som et flygtigt øjebliksbillede af hvem og hvor vi er. Når man hører en anden synge, kan man opleve en følelse af, at man kommer tættere på. At man bliver lukket indenfor. Sang og ikke mindst det at synge sammen med flere, at skabe musik sammen kan generere noget helt unikt. For dem, der har sunget i kor, er denne fornemmelse næppe fremmed: at føle sig som en del af en større helhed, idet ens egen stemme smelter sammen med andres. Fællesskabet kan skabe en synergi. Når alle giver det, de har, og alting går op i en større helhed, kan sangen rejse sig som en stor, hel organisme, hvor udbyttet ikke bare bliver til summen af stemmer, men til noget meget større end det. Vi bruger alle sammen sangen og musikken nogle mere end andre og deres betydning for den enkelte er ikke nødvendigvis den samme. Nogle synger næsten kun, når de er alene, andre bryder ud i sang når som helst og hvor som helst, og nogle får et indre kick af at synge for andre. Prøv at spørge dig selv, hvad sangen betyder for dig. Hvornår synger du, og hvad synger du? Hvad betyder det for dig at synge for andre, sammen med andre eller høre andre synge? Kan stemmen noget, som andre instrumenter ikke kan? Kilder/ læs mere: The New Grove Dictionary of Music and Musicians John Koopman, A Brief History of Singing; web-dokument, 4

5 På rundtur i den danske sangs skatkammer Kom på rundvisning i et af Danmarks smukkeste skatkamre. Et skatkammer, der rummer store rigdomme og funklende skatte. Det er et skatkammer, fyldt med sange og toner, som samler os alle, som fortæller os noget om Danmark og om det at være dansk. Dette kunne være ordlyden i et reklamefremstød for en om end fiktiv guidet tur i den danske sangskat. Men hvad indeholder dette skatkammer af danske sange egentlig? Er kammerets vægge overhovedet solide, eller siver det hele tiden ud og ind med nye værdier? Man må også spørge, om skattens værdi overhovedet er entydig? Vil de værdier, der ligger deri, overhovedet have samme betydning for hvert enkelt individ, der kalder sig dansk. Hvad betyder begrebet dansk sang for dig? Og hvad betyder det for mig? Signalement af en dansk sangskat? Hvad er det så for en størrelse rent tekstligt og musikalsk, denne danske sangskat? Hvilke kendetegn har denne type af sang, som adskiller den fra anden musik og sang? Begrebet Dansk Sang er i sig selv et langstrakt begreb, der kan rumme alt, lige fra middelalderens folkeviser over Adam Oehlenschlägers Der er et yndigt land til en ny dansk sang af en nutidig sangskriver som Tobias Trier. Begrebet i sig selv leder på den ene side tankerne hen på sange skrevet på dansk. Men samtidig er det også indforstået i begrebet, at det er sange, der belyser og levendegør det at være dansk. Og så behøver det måske lige pludselig slet ikke at dreje sig om dansksprogede sange. Hvad er det i sangene, der skaber denne relation til det danske? Et åbenlyst sted at slå ned ville være i sangenes melodier og tekster. Hvorvidt der objektivt set overhovedet findes en dansk tone, eller sagt med et mere moderne ord, sound, kan i høj grad diskuteres. Det nordiske præg indenfor kunstmusikken er der mange eksempler på, men i så enkle melodier, som der er tale om i forbindelse med denne type af sang, er den danske eller nordiske tone noget svær at få øje på. Melodierne er i højere grad karakteriseret ved deres sangbarhed. De er skabt til at blive sunget i store forsamlinger som fællessange. Melodierne er stemmevenlige, også for mere utrænede stemmer, og de er solide og iørefaldende. Vi skal gerne kunne synge med på dem, når vi har hørt melodien et par gange. Carl Nielsen, som selv bidrog med et stort antal sange med lignende signalement, sammenfattede dette meget godt, da han sagde: Første gang, man hører en folkelig melodi, skal man have det, som om man altid har kendt den. Hvis vi kigger på teksterne, er ingen tvivl om, at der i mange af disse direkte henvises til begivenheder, landskaber, personer og andet, som uløseligt hænger sammen med Danmark. Men også andre tekster, der ikke indeholder dette direkte link til landet Danmark, har sneget sig ind i den kollektive bevidsthed om en dansk sangskat. Herved står vi ikke tilbage med noget klart signalement af begrebet dansk sang. Det er ikke i musikken selv, at vi skal finde koblingen til den danske sangskat. Det er ikke sangenes objektive musikalske og tekstlige kendetegn, der kvalificerer dem til at være en del af den danske sangs skatkammer. Det gør derimod den måde, som sangene er blevet opfattet på, med andre ord: den subjektive måde, de er blevet reciperet på. Sangene har formået at formidle et billede, som danskerne har kunnet identificere sig 5

6 med. Det ikke sangene selv, men de mennesker, som har brugt dem og sunget dem, som har tillagt dem denne betydning. Nu står vi tilbage med spørgsmålet om, hvad dansk sang så betyder for dig og mig som moderne mennesker. Mange sange ville i nogens øjne passe godt til begrebet, og for andre ville helt andre sange være mere oplagte. Særligt i dag er begrebet så flydende og grænserne så slørede, at det bliver det svært at komme tættere på. For hvad betyder det at være dansk? Hverken musikalsk eller menneskeligt er der langt fra noget entydigt svar herpå. Fakta om Højskolesangbogen Højskolesangbogen er en udløber af den folkehøjskolebevægelse, som N. F. S. Grundtvig tog initiativ til i1840 ene. Grundtvigs udgangspunkt var først og fremmest at skabe en folkelig dannelse, som greb udover det gængse og stadig noget primitive skolesystem. Grundtvig havde en gennem gribende tro på ordets kraft, på det levende ord, som kunne vække såvel det enkelte menneske som et helt folk. Dannelsen skulle ikke kun være til individets, men til hele samfundets gavn. Det var dog fortrinsvis sønner af storbønder og embedsmænd, der søgte folkehøjskolens tilbud. Dette ændrede Christen Kold i 1851, da han demokratiserede højskolebegrebet. Det skulle ikke kun være de velstillede bønder, men også den almindelige bondestand, der her skulle kunne modtage den folkelige vækkelse. I 1894 udkom den første egentlige Højskolesangbog, og i de første år kom der jævnligt nye udgaver. Således havde man allerede i 1922 udgivet den 10. udgave af sangbogen. Siden hen fik de enkelte udgaver lov til at leve væsentligt længere. Indholdet af sangbogen har løbende ændret sig. Fra at være bondestandens sangbog blev indholdet efterhånden mere alment. Samtidigt blev bogens rammer også udvidet til at indeholde udenlandske sange. I de nyeste udgaver har den rytmiske musik også fået en placering i bogens repertoire. I oktober 2006 udkom den 18. og hidtil nyeste udgave af Højskolesangbogen. Igen er der renset ud tilført nye både danske og udenlandske sange. I Kulturministeriets kulturkanon for musik indgår en samling af 12 sange fra højskolesangbogen. Dette begrundes blandt andet med bogen rolle for den danske sang. Højskolesangbogen kaldes her for den danske sangs urkilde (citat fra Kulturministeriets hjemmeside). Slår du op i Højskolesangbogen, vil du på første side finde bogens indledningsvers, som lyder: Så syng da, Danmark, lad hjertet tale, en strofe fra Kai Hoffmanns og Carl Nielsens sang Den danske sang er en ung, blond pige fra

7 Et historisk tilbageblik Det er først, hvis vi slår ned på den danske sangbog Højskolesangbogen, at begrebet dansk sang begynder at nærme sig en fælles betydning. I manges bevidsthed er denne sangbog om nogen anden blevet synonym med begrebet den danske sang. Med sangbogen bliver begrebet konkret for os, og vi støder fysisk på Højskolesangbogen som fælles sangbog på højskoler, i større forsamlinger og meget andet. I mange sammenhænge er Højskolesangbogen i hvert fald når vi kigger udenfor kirkens område blevet indbegrebet af dansk fællessangkultur. Men Højskolesangbogen er langt fra den eneste kilde eller spire til det, som vi i dag vil kalde den danske sang og dansk fællessangkultur. Højskolesangbogen har historisk set eksisteret sideløbende med flere andre sangkulturer og sangbøger. Nok kobler vi i dag ofte den danske sang med det at synge sammen, men den ikkekirkelige fællessang eksisterede allerede, før sangene fik tillagt det nationale indhold og den nationale værdi, som siden hen prægede fællessangsmaterialet. I 1800tallets første årti opstod der blandt det finere københavnske borgerskab en praksis med at synge nyskrevne sange sammen. Indholdet af sangene var langt fra nationalistisk, for store dele af borgerskabet var på dette tidspunkt stærkt kritiske overfor den enevældige konge. Sangene var derimod muntre viser, der indeholdt akademiske henvisninger til den græske antiks skrifter og lærdom. Fællessangen var dog en åben praksis, der efterhånden skiftede indhold i takt med, at de politiske omstændigheder ændrede sig. Blandt den uddannede del af 1800tallets befolkning fik det nationale islæt en mere og mere fremherskende placering. Dette må ses som en udløber af flere forskellige historiske begivenheder, som fik stor betydning for den 7

8 dansknationale selvforståelse. Bl.a. blev Danmark angrebet af den engelske flåde i 1801 og i 1807, i 1813 gik den danske stat bankerot, og i 1814 måtte den danske trone afgive sine landområder i Norge til Sverige; som en mere positiv begivenhed fik Danmark i 1849 sin første grundlov. Slagordet Hvad udad tabes, skal indad vindes, som relaterer sig til tabet af Sønderjylland i 1864, illustrerer fint denne udvikling. Nu gjaldt om at finde værdierne inden for landets grænser. Landet skulle samles for at stå stærkt imod de udefra kommende trusler. Dette kom også til udtryk i litteratur og musik, hvor de folkelige og de nationale temaer blev markante. Dele af det intellektuelle Danmark påbegyndte en målrettet indsamling af de næsten glemte, mundtligt overleverede folkeviser. Peter Heise skrev nationaloperaen, Drot og Marsk, H.C. Andersen skrev sine eventyr stærkt inspireret af folkeeventyr, Oehlenschläger skrev teksten til Der er yndigt land, og J.L. Heibergs nationalstykke Elverhøj blev sat op på Det Kongelige Teater. Perioden, som kaldes for den danske nationalromantik, lagde sig i direkte forlængelse af en nationalromantisk bølge, der med tænkere som Rousseau og Herder som drivkræfter skyllede ind over store dele af det nordlige Europa. Med nationalromantikken fik nationen, sproget og den danske nationalhistorie en markant placering i borgerskabets sange og sangbøger. Sangbøgerne blev brugt flittigt i datidens meget aktive, borgerlige foreningsliv. Hver forening havde sin egen sangbog, som oftest indeholdt foreningens egne sange, men også blomsten af det almene nationale repertoire. Sideløbende med 1800tallets borgerlige sangtradition kan vi placere den grundtvigianske sangtradition og Højskolesangbogen. Også her spillede danskheden en stor rolle, men det nationale præg var anderledes. Her var det bonden og ikke nationen som sådan, som stod i centrum. Alligevel var de nationale relationer stadig markante, for bonden var kernen i det danske samfund og derigennem et symbol på den danske muld og Danmark, hvilket i høj grad også levede op til nationalromantikkens fokus på folkloren og det oprindelige. (læs mere om Højskolesangbogen i faktaboksen) Helt op til begyndelsen af 1900tallet levede de to sangtraditioner, den borgerlige og den grundtvigianske, mere eller mindre adskilt fra hinanden. Men da det politiske klima ændrede sig, idet datidens bondeparti Venstre i 1901 kom til regeringsmagten, blev grundlaget for Højskolesangbogens mere alment accepterede status også lagt. Dette kunne dog ikke ske, før sangbogen havde fået en gennemgående ansigtsløftning. Bogen skulle renses for det mere bondske, almueprægede melodisprog, og selvforståelsen og det tekstlige udgangspunkt i bonden skulle gøres bredere og mere alment, nationalt favnende. I denne proces fik ikke mindst komponisterne Carl Nielsen, Thomas Laub og Oluf Ring en vigtig rolle, og der blev skrevet flere hundrede nye melodier, som udrensede og erstattede andre sange i Højskolesangbogens repertoire. Mange af de bidragende digtere og komponister til denne fornyelse af Højskolesangbogen stammede selv fra landet, bl.a. Carl Nielsen og Oluf Ring og digterne Jeppe Aakjær og Johannes V. Jensen, men folkelighedsbegrebet og den musikalske og tekstlige æstetik havde ændret sig. Nu var det ikke længere bonden, der stod i centrum, men den danske 8

9 natur og landskabet med sine klare symbolske værdier. Den borgerlige sangtradition fortsatte samtidig sit liv, ikke mindst i den danske folkeskoles sangbøger. Efterhånden blev forskellen på indholdet i den borgerlige sangtradition og i Højskolesangbogen mindre og mindre. At det tidligere havde været to sangtraditioner med yderst modstridende musikalske og ideologiske idealer, blev efterhånden stort set glemt. Din sang, min sang, vores sang Hvor står vi så i dag? Der er ingen tvivl om, at vi befinder os milevidt fra nationalromantikkens ideologiske opfattelse af ét samlet folk. Men hvad betyder det at være dansk i dag? Giver nationale grænser overhovedet nogen mening i et globaliseret samfund som vores, hvor mediernes rolle og den geografiske mobilitet er så stor? På nogle punkter har man måske mere tilfælles med nogen, der bor på den modsatte side af jordkloden. I den moderne verden indgår vi hver især i et hav af fællesskaber. Vennernes fællesskab, familiens, måske hiphopkulturens, fællesskabet omkring en bestemt fritidsinteresse eller noget helt femte. Det at være dansk, at have et forhold til den danske kultur, kulturelle arv og sangskat er ét fællesskab ud af mange, som vi indgår i. Det ene fællesskab udelukker ikke nødvendigvis det andet. Den hverdag, som befinder sig lige uden for døren, mister ikke sin vigtighed, blot fordi den øvrige verden på et utal af måder rykker tættere på. Vores fysiske hverdag i den lille danske andedam har stadig en forankret basis i det nære. Men i takt med at det globale gennem medierne bliver mere og mere dominant, får det nære også en ny betydning. Modsat tidligere bliver denne basis konstant sat i perspektiv af den øvrige virkelighed. Det nære og det globale lever side om side i vores bevidsthed og kontrasterer og perspektiverer hele tiden hinanden. 9

10 At være dansker i dag er både kulturelt og identitetsmæssigt i høj grad et udtryk for en subjektiv tolkning. Der er mange måder at være dansk på. Alligevel har fællesskabet stadig en betydning, for fællesskabet er vores spejl. Vi spejler os i vores omgivelser og i de fællesskaber, som vi involverer os i. Det danske spejl er blot et blandt mange, som vi orienterer os og forstår os selv i forhold til. Vi registrerer ligheder og forskelle mellem os selv og billedet i spejlet. På nogle punkter er der fælles ligheder. Vi taler mere eller mindre det samme sprog, vi bor i det samme land, måske kan vi få øje på et begreb som dansk humor i spejlet, eller På andre punkter er vi vidt forskellige. Vi har forskellige holdninger, livserfaringer og hverdag. Alligevel vil de fleste af os nok stadig, idet vi møder folk fra andre dele af verden, præsentere os selv som danske. At være en del af dette fællesskab har stadig en betydning for vores egen selvforståelse. Dette forplanter sig også automatisk til vores opfattelse af et begreb som dansk sang. Det, som du opfatter som dansk, er ikke nødvendigvis det samme, som jeg ville betegne som typisk dansk. I den danske sangs univers har vi alle forskellige indgange til, hvad der har betydning, og hvad der burde tillægges betydning. Der er adgang for alle i den danske sangs skatkammer, men indgangsdøren dertil er ikke én stor bred port. Vi kommer alle hver især ad individuelle, små døre og bruger forskellige nøgler til at komme ind med. Inde i skatkammeret skal alle have mulighed for at debattere, kritisere og påvirke indholdet af skatten. Nogle sange, der tidligere samlede det meste af den danske befolkning, har efterhånden mistet sin betydning, og andre sange vil stadig for de fleste af os fortælle noget om det at være dansker. Derfor kan skatten heller ikke være uforanderlig og stationær. Der skal skiftes ud og føres til i takt med at vores liv og hverdag og forståelse af begrebet danskhed forandrer sig. Gruppediskussion Indledende diskussion: Hvad forstår vi ved dansk sang? Giv eksempler på danske sange, som vil kunne betegnes som tilhørende den danske sangskat. Hvad er begrundelserne eller kriterierne herfor? Inddel herefter klassen i grupper af 3-4 elever. Hver gruppe skal komme med deres bud på fire sange, som de mener, skulle inddrages i næste udgave af Højskolesangbogen. I forhold til genre og udtryk er der ikke nogen begrænsning. Men sangene skal kunne fortælle noget om det at være til her og nu og om det at være dansk. Efterfølgende fremlæggelse: Hvert hold fremlægger deres valg for resten af klassen. Det er vigtigt, at gruppens motivation for valgene kommer tydeligt frem. Afsluttende diskussion: Hvordan forholder I jer til de andre holds udvælgelser? Har holdene valgt ud fra nogen af de samme kriterier. Eller er det overhovedet muligt at finde fælles kriterier? Kilder/ læs mere: Jens Henrik Koudal (red.), Musik og danskhed, C.A. Reitzel 2005 Bjørn Bredal, Så syng da Danmark, artikel i Politiken Karen Bjerre (red.), Sanghåndbogen, FFD s Forlag 2006 Link til Højskolesangbogens hjemmeside: Tekst: Ulla Hahn Ranmar / Musikken i Skoletjenesten Layout: Skoletjenesten. Foto: DR Skoletjenesten

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Den tragiske Schuberts 4. symfoni

Den tragiske Schuberts 4. symfoni Den tragiske Schuberts 4. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Franz Schubert Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 8. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

Skabelsen MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Skabelsen MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Skabelsen Skabelsen I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Skabelsen. Gennem musikken fortæller værket den kristne skabelsesberetning fra Bibelen. Musikken

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

FORLAGET VISTOFT. Den danske lejlighedssang fra Kingo til Rap. med forord af HKH Prins Henrik DEL 1 INDSIGT. 1. En lille lyrisk Aare...

FORLAGET VISTOFT. Den danske lejlighedssang fra Kingo til Rap. med forord af HKH Prins Henrik DEL 1 INDSIGT. 1. En lille lyrisk Aare... FORLAGET VISTOFT Den danske lejlighedssang fra Kingo til Rap med forord af HKH Prins Henrik DEL 1 INDSIGT 1. En lille lyrisk Aare... 11 INDLEDNING 11 Hvad taler vi om? 13 Sangkulturen er ændret 14 En ambitiøs

Læs mere

Mozarts symfoni nr. 34

Mozarts symfoni nr. 34 Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

præsenterer OTTO MORTENSEN

præsenterer OTTO MORTENSEN T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto

Læs mere

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Roms fontæner og pinjer

Roms fontæner og pinjer Roms fontæner og pinjer På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille to forskellige musikværker.

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden Det Klingende Museum på besøg i musikkens verden gok gok kling klang Babuuuuu athjuuuu bum suse rumle pip pip dyt! mijauuuuu hurraaaa! ding dong Lydene i og omkring os plim plim klap klap risle bøvs! knirke

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 6. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla.

Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla. Valhalla 2013 I Valhalla har der været lederskifte i november 2012, derfor har vi ikke nået at arbejde så grundigt med læreplanen i år. Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers,

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I FA Ellesskab og inklusion T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med forskellige vurderingsøvelser om fællesskab, inklusion og eksklusion. Det vil styrke fagligheden i opgaven, hvis eleverne først har

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Hvorfor morgensang på Bifrost? rev. 30. marts 2016

Hvorfor morgensang på Bifrost? rev. 30. marts 2016 Hvorfor morgensang på Bifrost? rev. 30. marts 2016 På Bifrost har vi dagligt morgensang for alle. Morgensang er en god begyndelse på dagen og kan give følelsen af fællesskab, hvor der er plads til alle,

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Alt hvad som fuglevinger fik

Alt hvad som fuglevinger fik Alt hvad som fuglevinger fik Salmedigteren Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) er kendt som en Danmarks store landsfædre og salmedigtere. Han er den salmedigter, der har skrevet allerflest salmer

Læs mere

Hvor svært kan det være? salgs3ner.dk Træning med vilje JohnHarmsen.dk

Hvor svært kan det være? salgs3ner.dk Træning med vilje JohnHarmsen.dk Salg Hvor svært kan det være? Dagsorden 10.00-11:15 Velkomst & Generelle salgsværktøjer 11.15-12.00 Gruppearbejde & Fremlæggelse 12.00-12.30 Frokost 12.30-14.00 Gruppearbejde & Fremlæggelse 14.00-14.30

Læs mere

Tekst: (Acta 2,1-11) Johs 14,15-21 Salmer: 291, 434, 285, 294, 292, 287 v.2, 290. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

Tekst: (Acta 2,1-11) Johs 14,15-21 Salmer: 291, 434, 285, 294, 292, 287 v.2, 290. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 Pinsedag den 15. maj 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Acta 2,1-11) Johs 14,15-21 Salmer: 291, 434, 285, 294, 292, 287 v.2, 290. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

Læs mere

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober 2008. Vær med i årets største festdag for dansk musik

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober 2008. Vær med i årets største festdag for dansk musik SPIL DANSK DAGEN Torsdag 30. oktober 2008 Vær med i årets største festdag for dansk musik Spil Dansk Dagen en mangfoldighed af musik over hele landet Dansk musik er mangfoldig og fortjener at blive udforsket

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Vær med til at markere Jammerbugt Kommune som Spil Dansk kommune 2014 Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Giv jeres omgivelser og personale en uventet og enestående musikoplevelse.

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Larmende længsler og sjælens forunderlige veje Oplysning om selvindsigt Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Copyright 2012 Charlotte Grøhn Matthiesen All rights reserved Udgivet 2012

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Undervisningsforløb til indskolingen

Undervisningsforløb til indskolingen Undervisningsforløb til indskolingen Grantræet Grantræet, der er frit baseret på H.C. Andersens eventyr, kan give eleverne i indskolingen kendskab til den danske skov og indblik i, hvordan en historie

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Sangen gavner sammenholdet

Sangen gavner sammenholdet Det har en stor virkning på os at synge sammen. Sangen gavner samtalen, samværet og sammenhængskraften. Den giver os lyst til at lytte og dermed styrker den demokratiet, mener højskoleforstander Ole Toftdahl.

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Le Sacre du Printemps

Le Sacre du Printemps Le Sacre du Printemps m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Stravinskij Du skal arbejde med et musikværk, der hedder Le Sacre du Printemps. Navnet er fransk og betyder Forårets Helliggørelse en

Læs mere

Symfoniorkestrets verden

Symfoniorkestrets verden Symfoniorkestrets verden Til koncert med DR SymfoniOrkestret Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Orkestret, du skal høre spille, er et symfoniorkester. Ved du, hvad et symfoniorkester er?

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

En fauns eftermiddag. Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2

En fauns eftermiddag. Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 En fauns eftermiddag Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du blandt andet høre dem spille et musikstykke, der hedder En fauns

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 11 Htx

Læs mere

Sang 1860erne-70erne. Målgruppe: klasse Periode: 1860erne-70erne

Sang 1860erne-70erne. Målgruppe: klasse Periode: 1860erne-70erne Sang 1860erne-70erne Introduktion I 1814 besluttede man, at det skulle være obligatorisk for alle børn at have sang i skolen. Det skyldtes helt overvejende hensynet til børnenes kristne opdragelse der

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

1) Hold ballonen i luften med venstre hånd. 2) med højre hånd 3) Over hovedet med højre og venstre hånd 4) Skift mellem højre og venstre hånd

1) Hold ballonen i luften med venstre hånd. 2) med højre hånd 3) Over hovedet med højre og venstre hånd 4) Skift mellem højre og venstre hånd Kidsvolley Kidsklubsamling Peter Morell Opvarmning Øvelser med balloner 1) Hold ballonen i luften med venstre hånd. 2) med højre hånd 3) Over hovedet med højre og venstre hånd 4) Skift mellem højre og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 09 Htx

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Trinmål for Hjemkundskab De ovenstående opgaver opfylder de følgende trinmål for Hjemkundskab.

Trinmål for Hjemkundskab De ovenstående opgaver opfylder de følgende trinmål for Hjemkundskab. Opgaver til hjemkundskab I indgangen Mad i Nicaragua har eleverne mulighed for at læse om nogle af de typiske fødevarer, der findes i Nicaragua. Ved at lære om nicaraguanske madvarer oplever eleverne en

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse Dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Hvad er en dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Dagplejeren er særligt uddannet og har praktisk erfaring i at arbejde med rytmik og bevægelse med de mindste

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik

Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik Stravinsky (1882-1971) påbegyndte operaen Nattergalen efter H.C. Andersens eventyr i 1908. Arbejdet blev

Læs mere

Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger

Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger Undervisningsmateriale til 8. klassetrin Hvad handler undervisningsforløbet om, og hvad skal vi lære? Undervisningsforløbet handler om brevskrivning i 1800-tallet,

Læs mere

Du er budskabet - præsentationsteknik

Du er budskabet - præsentationsteknik Du er budskabet - præsentationsteknik Hvordan kan du gøre dit næste foredrag endnu bedre? De bedste foredrag er dem, hvor taleren virkelig taler om et budskab, som han brænder for. Der er ingen tvivl om

Læs mere

Ild & vand. Billeder og historier i musikken

Ild & vand. Billeder og historier i musikken Ild & vand Billeder og historier i musikken m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Musikken er et flyvende tæppe Du skal høre et symfoniorkester spille to musikværker. Det ene musikværk hedder Roms

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Sangen har lysning II

Sangen har lysning II Sangen har lysning II Af Knud Damgaard Andersen, cand. pæd. i musik Nærværende artikel er en fortsættelse af artiklen Sangen har lysning i forrige nummer af bladet ( Nyt fra Vestervig, feb. 2005). Med

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden Introduktion Dét du søger at opnå, ved at læse denne bog, er en tilstand af indre ro og stilhed. Din rejse er en rejse i selvopdagelse og selvforståelse. Imidlertid må du erkende, at dette ikke er noget,

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13 HeartBeat Målgruppe: Indskolingen Genre: Stomp/percussion, improvisation HeartBeat HeartBeat onid=685 Stomp- og performancegruppen HeartBeat er fire unge, sprælske musikere fyldt med spilleglæde. De leverer

Læs mere

14 nye børnehaveklassesange

14 nye børnehaveklassesange 14 nye børnehaveklassesange Tekster: 0.A, 0,B og 0.Y Søndersøskolen 2007-2008 Indspilning af alle instrumenter: John Syberg Arrangement: John Syberg og Carton Sønder Teknik: John Syberg Guitar: Carton

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V HAR KÆRT BARN MANGE NAVNE? SIDE 1/7

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V HAR KÆRT BARN MANGE NAVNE? SIDE 1/7 SIDE 1/7 TAL OM TEMAETS OVERSKRIFT: HAR KÆRT BARN MANGE NAVNE? ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- TÆNK PÅ DANSKHED,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 10 Htx

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere