» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet"

Transkript

1 » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le

2 INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2017 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne skal klare sig i den globale konkurrence og fortsætte med at skabe vækst og private arbejdspladser i Danmark, så er forholdene i virksomhedens hjemkommune af afgørende betydning. Hvordan er niveauet af skatter og afgifter? Er sagsbehandlingen hurtig, effektiv, kompetent og serviceminded? Er der adgang til kvalificeret arbejdskraft? Er kommunen positiv over for brug af private leverandører? Det er blot nogle af de lokale forhold, som kommunerne har indflydelse på, og som har stor betydning for virksomhederne. Samtidig er et lokalt erhvervsliv, der skaber arbejdspladser og dermed skattekroner i kommunekassen, en forudsætning for, at kommunerne kan tilbyde borgerne den bedste service. Virksomhederne og kommunerne har derfor en fælles interesse i, at det lokale erhvervsklima er bedst muligt. Erhvervsklimaet i kommunerne er resultatet af en lang række forhold, der alle har betydning for virksomhedernes vækst og udvikling. Nogle forhold er meget konkrete og lette at måle. Det gælder f.eks. størrelsen på de kommunale skatter og afgifter eller opgørelser over antallet af erhvervsbygninger i en kommune. Andre vilkår er mindre håndgribelige og sværere at måle. Det kan f.eks. være attituden i de enkelte kommuner over for virksomhederne. Eller med andre ord: Hvor servicemindede lokalpolitikerne og de kommunale embedsfolk er i forhold til at imødekomme virksomhedernes ønsker og behov. DI s måling af det lokale erhvervsklima er en unik opgørelse af, hvilke rammer virksomhederne har i hver enkelt kommune, og hvordan virksomhederne vurderer disse rammer. I forhold til andre lignende analyser inddrages virksomhedernes vurdering af kommunernes indsats også i undersøgelsen. Dermed sikrer DI s måling, at også disse aspekter bliver kortlagt og gjort sammenlignelige kommunerne imellem. Lokalt Erhvervsklima inddrager således både den offentlige statistik og resultater af en spørgeskemaundersøgelse, hvor virksomheder fra 96 kommuner har svaret på, hvor tilfredse de er med kommunens indsats på en række erhvervsrelevante områder. Formålet med Lokalt Erhvervsklima rækker dog videre end til at se, hvilke kommuner der har det bedste erhvervsklima. Det overordnede formål er at kaste lys over, hvordan virksomhederne oplever, det er at drive virksomhed i de enkelte kommuner. Dermed er undersøgelsen med til at understøtte dialogen mellem kommunerne og virksomhederne - både om de overordnede og om de mere specifikke erhvervsvilkår i kommunerne. Sådan læses resultaterne fra Lokalt Erhvervsklima 2017 Oversigtstabellen på side 4 5 viser kommunernes placering både inden for det samlede indeks og inden for 11 kategorier. Den første kolonne i tabellen ( Det lokale erhvervsklima ) viser kommunernes placering i det samlede indeks. Som det ses, kommer Kommune ud med den bedste placering. De næste ti kolonner viser kommunernes placering inden for ti kategorier i spørgeskemaundersøgelsen. Den sidste kolonne ( Kommunale rammevilkår ) viser kommunernes placering i et samlet indeks af 22 forskellige indikatorer. Kommunernes placering i tabellen afhænger af den score/værdi, som de har fået på en række undervariable: Kommunen med den bedste score er nr. 1. Kommunen med den næstbedste score er nr. 2 osv. Figurerne fra side 6 og frem viser ikke blot kommunernes placering, men også den score/værdi, som kommunerne har opnået inden for de enkelte kategorier og underspørgsmål. Figurerne fungerer derfor som et detaljeret supplement til oversigtstabellen, idet man her kan få et indtryk af, hvor meget der skal flyttes i den enkelte kommune for at få en bedre placering end i dag. DI s Lokalt Erhvervsklima er lavet siden I alle figurerne er resultaterne fra 2016 angivet i parentes ud for den enkelte kommune, hvormed resultaterne for 2016 og 2017 let kan sammenlignes. Sammenligninger med de øvrige år er tilgængelige på di.dk/le. Metoden bag sammenvejningerne er beskrevet i appendiks 1, mens appendiks 2 indeholder en nærmere beskrivelse af de enkelte indikatorer herunder anvendte kilder. > Læs mere om Lokalt Erhvervsklima 2017 på di.dk/le

3 INDHOLD OVERSIGTSTABEL OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED....8 INFRASTRUKTUR OG TRANSPORT Det kommunale vejnet Kommunal kollektiv trafik ARBEJDSKRAFT Kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft Jobcentrenes service over for virksomhederne KOMMUNAL SAGSBEHANDLING Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager SKATTER, AFGIFTER OG GEBYRER Niveauet for kommunens personskatter Kommunale erhvervsskatter Kommunale afgifter og gebyrer FYSISK PLANLÆGNING Der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling Den lokale planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling BRUG AF PRIVATE LEVERANDØRER Kommunens udbudsproces over for private leverandører Kommunens overholdelse af betalingsfrister KOMMUNENS IMAGE Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere KOMMUNENS VELFÆRDSSERVICE Adgang til børnepasning Folkeskole Indhold 2

4 INFORMATION OG DIALOG MED KOMMUNEN Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd KOMMUNALE RAMMEVILKÅR Erhvervsfrekvens Ændring i erhvervsfrekvens over de sidste tre år Konkurrenceudsættelse Ændring i konkurrenceudsættelse over de sidste tre år Skat/service-forhold Ændring i skat/service-forhold over de sidste tre år Kommunal udskrivningsprocent Ændring i kommunal udskrivningsprocent over de sidste tre år Indpendling Ændring i indpendling over de sidste tre år Grundskyldspromille Ændring i grundskyldspromille over de sidste tre år Dækningsafgiftspromille Ændring i dækningsafgiftspromille over de sidste tre år Uddannelsesniveau Ændring i uddannelsesniveau over de sidste tre år Erhvervsbygninger Ændring i erhvervsbygninger over de sidste tre år Beskæftigelse i privat sektor Ændring i beskæftigelse i privat sektor over de sidste tre år Nystartede virksomheder pr indbyggere Ændring i nystartede virksomheder pr indbyggere over de sidste tre år APPENDIKS 1: METODE APPENDIKS 2: DATABESKRIVELSE Indhold 3

5 OVERSIGTSTABEL Kommunens samlede placering i Lokalt Erhvervsklima 2017 og kommunens placering inden for undersøgelsens 11 hovedkategorier. Side 6 Side 8 Side 10 Side 14 Side 18 Side 23 Side 28 Side 32 Side 36 Side 40 Side 44 Side 49 Det lokale erhvervsklima Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden Infrastruktur og transport Arbejdskraft Kommunal sagsbehandling Skatter, afgifter og gebyrer Fysisk planlægning Brug af private leverandører Kommunens velfærdsser- Kommunens image vice Information og dialog med kommunen Kommunale rammevilkår * * *,, og har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. Oversigtstabel 4

6 Side 6 Side 8 Side 10 Side 14 Side 18 Side 23 Side 28 Side 32 Side 36 Side 40 Side 44 Side 49 Det lokale erhvervsklima Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden Infrastruktur og transport Arbejdskraft Kommunal sagsbehandling Skatter, afgifter og gebyrer Fysisk planlægning Brug af private leverandører Kommunens velfærdsser- Kommunens image vice Information og dialog med kommunen Kommunale rammevilkår Ringkøbing- Skjern * * Oversigtstabel 5

7 Igen i år indtager førstepladsen i DI s erhvervsklimaundersøgelse. Det er syvende gang ud af otte mulige, at den midtjyske kommune ligger nr. 1. Undtagelsen var i 2012, hvor for en stund erobrede førstepladsen. Ligesom sidste år indtager andenpladsen, mens i år er gået fra en fjerdeplads til en tredjeplads. Som nr. 4 og 5 finder vi i år henholdsvis og. er således den bedst placerede kommune øst for Storebælt. I bunden af ranglisten (nr. 96) ligger, som også lå sidst i På plads nr finder vi henholdsvis,, og. HVEM ER GÅET FREM OG HVEM TILBAGE? Den kommune, der er gået mest frem i årets erhvervsklimaundersøgelse, er. I 2016 indtog en samlet placering som nr. 62, mens kommunen i år er gået 45 pladser frem til en plads som nr. 17. s placering bygger dog på forholdsvis få svar, hvorfor enkelte svar kan medføre store udsving. HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? De enkelte kommuners samlede placering er beregnet ud fra tre ting: 1 Virksomhedernes overordnede vurdering af erhvervsvenligheden i kommunen (ét spørgsmål) 2 Virksomhedernes vurdering af kommunens indsats på 21 indikatorer fordelt på ni forskellige kategorier 3 Rammevilkår belyst ved kommunens gennemsnitlige placering på 22 statistiske indikatorer Hver af de tre dele vægter en tredjedel af den enkelte kommunes samlede placering. Læs mere om undersøgelsens metode i rapportens appendiks 1. er også en kommune, der er rykket godt frem i årets undersøgelse. I år indtager en plads som nr. 11. Det er en fremgang på 42 pladser ift. 2016, hvor kommunen lå nr. 53. I 2015 var helt nede på en plads som nr. 81. I den anden ende finder vi, som i år er gået 60 pladser tilbage til en plads som nr. 76. Samme placering som de havde i Som for bør der tages forbehold for, at placeringen bygger på relativt få svar. Også er gået meget tilbage i årets undersøgelse. Kommunen ligger i år nr. 65, hvilket er en tilbagegang på 47 pladser ift. sidste år. Lokalt erhvervsklima

8 Lokalt Erhvervsklima 2017 Kommunens gennemsnitlige placering på undersøgelsens 44 indikatorer. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på de 44 indikatorer. IKAST-BRANDE 2 (2) 3 (4) 4 (7) 5 (11) 6 (10) 7 (5) 8 (3) 9 (8) 10 (6) 11 (53) 12 (24) 13 (22) 14 (13) 15 (20) 16 (45) 17 (62) 18 (19) 19 (21) 20 (9) 21 (31) 22 (17) 23 (27) 24 (15) 25 (26) 26 (29) 27 (38) 28 (33) 29 (23) 30 (37) 31 (30) 32 (12) 33 (35) 34 (50) 35 (63) 36 (34) 37 (14) 38 (56) 39 (49) 40 (48) 41 (64) 42 (25) 43 (51) 44 (46) 45 (77) 46 (40) 47 (44) 48 (59) 49 (43) 50 (47) 51 (55) 52 (66) 53 (58) 54 (57) 55 (70) 56 (52) 57 (41) 58 (76) 59 (28) 60 (86) 61 (79) 62 (39) 63 (54) 64 (88) 65 (18) 66 (71) 67 (74) 68 (89) 69 (60) 70 (42) 71 (32) 72 (67) 73 (72) 74 (83) 75 (85) 76 (16) 77 (36) 78 (75) 79 (93) 80 (80) 81 (65) 82 (69) 83 (90) 84 (68) 85 (78) 86 (91) 87 (61) 88 (81) 89 (87) 90 (82) 91 (73) 92 (84) 93 (95) 94 (92) 95 (94) 96 (96) * * * * *,, og har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. Lokalt erhvervsklima

9 OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED I DI s erhvervsklimaundersøgelse spørger vi virksomhederne om deres syn på kommunens indsats inden for ni forskellige områder af betydning for virksomhederne. Spørgsmålet omkring den overordnede vurdering af erhvervsvenligheden giver virksomhederne muligheden for også at komme med en mere generel vurdering af erhvervsklimaet i kommunen. Dermed sikrer vi, at kommunen også belønnes for indsatser, som måske ikke fanges af de enkelte kategorier i undersøgelsen. LOKALT ERHVERVKSLIMA 2017 indtager førstepladsen, når det kommer til virksomhedernes overordnede vurdering af kommunernes erhvervsvenlighed. Kommunen har igennem alle årene ligget i toppen med enten første- eller andenpladser. HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? Den overordnede vurdering af kommunernes erhvervsvenlighed afspejler, om virksomhederne generelt er tilfredse med den kommunale indsats for erhvervslivet. Den overordnede vurdering af erhvervsvenligheden er ét enkelt spørgsmål i spørgeskemaet, som virksomhederne besvarer. Spørgsmålet tæller en tredjedel af den enkelte kommunes samlede placering i undersøgelsen. Det er derfor af stor betydning, hvad virksomhederne svarer på dette spørgsmål. I 2017 ligger på andenpladsen. Det er et stort spring opad for kommunen, der i 2014 lå nr. 72. På tredjepladsen ligger i år. er en af de kommuner, som i år er gået et stykke tilbage fra en plads som nr. 8 til en plads som nr. 25. Virksomhederne i, og er i nævnt rækkefølge mindst tilfredse med kommunens overordnede erhvervsvenlighed i ,8 3,7 3,6 3,5 Virksomhedernes overordnede tilfredshed med kommunernes erhvervsvenlighed er steget fra I 2010 var virksomhedernes tilfredshed på 3,31, mens den i 2017 er på 3,61 sammen med 2016 er det den højeste tilfredshed, der målt i undersøgelsens levetid. 3,4 3,3 3, Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden 8

10 Overordnet erhvervsvenlighed Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens overordnede erhvervsvenlighed. IKAST-BRANDE 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (2) 2 (1) 3 (6) 4 (3) 5 (5) 6 (7) 7 (14) 8 (4) 9 (11) 10 (50) 11 (63) 12 (9) 13 (28) 13 (23) 15 (40) 16 (22) 17 (21) 18 (13) 19 (10) 20 (26) 21 (38) 22 (27) 23 (24) 24 (57) 25 (8) 26 (17) 27 (12) 28 (46) 29 (32) 30 (31) 30 (62) 30 (59) 33 (45) 34 (33) 35 (18) 36 (67) 37 (35) 38 (29) 39 (20) 40 (56) 41 (47) 42 (69) 43 (15) 44 (64) 45 (52) 46 (44) 46 (36) 48 (48) 48 (51) 50 (39) 51 (70) 52 (68) 53 (49) 54 (25) 55 (30) 56 (41) 57 (72) 58 (79) 59 (55) 60 (65) 61 (37) 62 (88) 62 (42) 64 (73) 65 (83) 66 (53) 67 (58) 68 (66) 69 (16) 70 (73) 71 (34) 72 (76) 73 (81) 74 (94) 75 (91) 76 (89) 77 (96) 78 (71) 79 (82) 80 (19) 81 (75) 82 (43) 83 (54) 84 (83) 85 (78) 86 (60) 87 (61) 88 (80) 89 (86) 90 (77) 91 (90) 92 (92) 93 (85) 94 (93) 95 (86) 96 (95) * * * * *,, og har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden 9

11 INFRASTRUKTUR OG TRANSPORT Hvis virksomhederne skal fastholde deres konkurrenceevne, er det afgørende, at varer, kunder og medarbejdere kan komme fra A til B. Derfor er virksomhederne afhængige af et godt lokalt vejnet og en velfungerende kommunal kollektiv trafik. Infrastrukturen og transportmulighederne i kommunen har stor betydning for mobiliteten af både varer og mennesker. De kan påvirke virksomhedernes evne til at fastholde en effektiv produktion eller servicere deres kunder. Og så kan de have stor betydning for virksomhedernes muligheder for at tiltrække kvalificerede medarbejdere. Hvert år spørger vi virksomhederne, hvad kommunerne bør prioritere højest, hvis de skal styrke virksomhedernes fremtidige vækstmuligheder. Igen i år kommer infrastruktur og transport ind på en klar førsteplads. HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? Kategorien Infrastruktur og transport beskriver kommunens gennemsnitlige placering på følgende indikatorer: 1 Virksomhedernes tilfredshed med det kommunale vejnet 2 Virksomhedernes tilfredshed med den kommunale kollektive trafik På de følgende sider findes kommunernes samlede placering i kategorien samt deres placering på de enkelte indikatorer. LOKALT ERHVERVKSLIMA 2017 er i 2017 den kommune, hvor virksomhederne er mest tilfredse med kommunens indsats for infrastruktur og transport. og kommer ind på en henholdsvis anden- og tredjeplads. I 2016 var det, der toppede listen i kategorien Infrastruktur og transport, men i 2017 må de nøjes med en flot fjerdeplads. Ser man på de enkelte indikatorer, klarer sig bedst, når det handler om det kommunale vejnet, mens er den kommune, hvor virksomhederne vurderer kommunens indsats for den kollektive trafik højest., og er i nævnt rækkefølge de kommuner, hvor virksomhederne i 2017 har vurderet indsatsen for infrastruktur og transport lavest. 3,5 Det kommunale vejnet Kommunal kollektiv trafik 3,4 3,3 Figuren viser virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunernes indsats for infrastruktur og transport fra ,2 3,1 3, I 2017 er virksomhederne mere tilfredse med både det kommunale vejnet og den kommunale kollektive trafik, end de var i Siden 2016 er tilfredsheden med den kommunale kollektive trafik dog faldet en smule. Infrastruktur og transport 10

12 Overordnet resultat Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for infrastruktur og transport: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for det kommunale vejnet og den kommunale kollektive trafik. HØJE-TAASTRUP En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. 1 (8) 2 (2) 3 (9) 4 (1) 5 (2) 6 (4) 7 (12) 8 (13) 8 (13) 10 (34) 11 (10) 12 (7) 13 (5) 14 (23) 14 (15) 16 (67) 17 (18) 18 (34) 19 (26) 20 (37) 21 (25) 22 (6) 23 (39) 23 (39) 25 (17) 26 (26) 27 (20) 28 (31) 29 (70) 30 (52) 30 (57) 30 (31) 33 (44) 34 (30) 35 (59) 36 (26) 36 (15) 38 (64) 38 (21) 40 (51) 40 (44) 42 (67) 43 (42) 44 (50) 45 (53) 46 (31) 47 (49) 48 (46) 49 (39) 50 (62) 51 (62) 52 (48) 53 (22) 54 (24) 54 (54) 56 (47) 57 (19) 57 (59) 59 (71) 60 (36) 60 (73) 62 (84) 63 (26) 64 (43) 65 (38) 66 (11) 67 (59) 68 (82) 69 (92) 70 (74) 70 (89) 72 (76) 73 (88) 74 (76) 74 (65) 76 (75) 77 (79) 78 (82) 78 (65) 80 (78) 80 (86) 82 (93) 83 (56) 84 (54) 84 (89) 86 (69) 87 (72) 87 (79) 89 (85) 89 (87) 91 (81) 92 (58) 93 (93) 94 (96) 95 (91) 96 (93) * * * * *,, og har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. Infrastruktur og transport 11

13 Det kommunale vejnet Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for det kommunale vejnet. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (7) 2 (21) 3 (9) 4 (1) 5 (10) 6 (6) 7 (3) 8 (5) 9 (26) 10 (12) 11 (4) 12 (16) 13 (18) 14 (28) 15 (13) 16 (37) 17 (51) 18 (63) 19 (23) 20 (15) 21 (8) 22 (47) 23 (41) 24 (38) 25 (17) 26 (14) 27 (34) 28 (62) 29 (30) 30 (31) 31 (44) 32 (11) 33 (73) 34 (40) 35 (79) 36 (50) 37 (39) 38 (57) 39 (19) 40 (22) 41 (47) 42 (45) 42 (25) 44 (24) 45 (46) 46 (42) 47 (49) 48 (34) 49 (52) 50 (56) 51 (54) 52 (74) 53 (19) 54 (55) 55 (29) 56 (75) 57 (70) 57 (36) 57 (2) 60 (27) 61 (88) 62 (43) 63 (33) 64 (72) 65 (85) 66 (68) 67 (59) 68 (65) 69 (64) 70 (78) 71 (58) 72 (60) 73 (32) 74 (87) 75 (66) 76 (91) 77 (80) 78 (71) 79 (67) 80 (77) 81 (53) 82 (86) 83 (81) 84 (61) 85 (76) 86 (83) 87 (82) 88 (69) 89 (92) 89 (93) 91 (84) 92 (96) 93 (90) 94 (89) 95 (95) 96 (94) Infrastruktur og transport 12

14 Kommunal kollektiv trafik Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for den kommunale kollektive trafik. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (3) 2 (6) 3 (17) 4 (2) 5 (5) 6 (7) 7 (22) 8 (10) 9 (8) 10 (27) 11 (13) 12 (4) 13 (23) 14 (12) 14 (46) 16 (26) 17 (9) 18 (24) 19 (60) 20 (42) 21 (20) 22 (21) 22 (15) 24 (25) 25 (37) 26 (52) 27 (19) 28 (28) 28 (41) 30 (34) 31 (14) 32 (44) 33 (49) 34 (69) 35 (30) 36 (54) 37 (51) 38 (16) 39 (81) 40 (31) 41 (40) 42 (33) 43 (65) 44 (68) 45 (18) 46 (57) 47 (61) 48 (74) 49 (50) 50 (36) 51 (89) 52 (29) 53 (31) 54 (45) 55 (11) 56 (48) 57 (63) 58 (71) 59 (64) 60 (78) 61 (66) 61 (38) 61 (79) 64 (69) 65 (83) 66 (46) 67 (43) 68 (39) 69 (67) 70 (72) 71 (58) 72 (53) 73 (61) 74 (56) 75 (86) 76 (77) 77 (59) 78 (85) 79 (73) 80 (75) 81 (90) 82 (88) 83 (55) 84 (82) 85 (91) 86 (84) 87 (34) 88 (87) 88 (94) 90 (80) 91 (93) 92 (92) 93 (76) 94 (1) 95 (95) 96 (96) Infrastruktur og transport 13

15 ARBEJDSKRAFT Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er afgørende for virksomhedernes fortsatte forretningsmuligheder i området. Uden kvalificeret arbejdskraft er der ingen virksomheder. Derfor er det vigtigt, at kommunerne bidrager til, at der i nærområdet er en tilgængelig og kvalificeret arbejdsstyrke. Perioder med ubesatte stillinger resulterer i tabt produktion og værdiskabelse. Velfungerende jobcentre kan gøre det nemmere for virksomheder at få besat ledige stillinger. De bør have fokus på en god dialog med virksomhederne og på at samarbejde om at bringe ledige i arbejde på tværs af kommunegrænserne. LOKALT ERHVERVKSLIMA 2017 er i 2017 den kommune, hvor virksomhederne er mest tilfredse med kommunens indsats på arbejdskraftområdet., og kommer ind på en delt andenplads. Siden 2010 er det blevet til fire førstepladser og én andenplads til i kategorien. HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? Kategorien Arbejdskraft beskriver kommunens gennemsnitlige placering på følgende indikatorer: 1 Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft 2 Virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes service over for virksomhederne På de følgende sider findes kommunernes samlede placering i kategorien samt deres placering på de enkelte indikatorer. Ser man på de enkelte indikatorer, klarer sig bedst, når det handler om at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Når det gælder jobcentrenes indsats, er virksomhederne i de mest positive over for kommunens indsats., og er i nævnt rækkefølge de kommuner, hvor virksomhederne i 2017 har vurderet kommunens indsats på arbejdskraftområdet lavest. 4,0 3,8 Kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft Jobcentrenes service over for virksomhederne 3,6 3,4 Figuren viser virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats på arbejdskraftområdet fra fordelt på de to indikatorer. 3,2 3, Fra er der sket et fald i tilfredsheden med kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. I forhold til 2010 er virksom hederne dog blevet mere tilfredse med jobcentrenes service. Arbejdskraft 14

16 Overordnet resultat Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for arbejdskraft: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft samt de lokale jobcentres service over for virksomhederne. IKAST-BRANDE En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. 2 (10) 2 (39) 2 (2) 5 (40) 6 (3) 7 (33) 8 (6) 9 (17) 10 (4) 11 (12) 12 (20) 12 (18) 14 (32) 15 (8) 15 (5) 17 (43) 18 (15) 18 (8) 20 (26) 21 (14) 21 (49) 23 (6) 24 (27) 25 (15) 25 (55) 27 (57) 28 (51) 29 (75) 30 (54) 30 (42) 32 (67) 33 (45) 34 (29) 35 (48) 36 (43) 37 (63) 37 (23) 39 (34) 40 (73) 40 (59) 42 (11) 43 (35) 44 (21) 45 (21) 45 (60) 47 (13) 48 (65) 49 (37) 50 (80) 51 (70) 52 (25) 53 (30) 54 (55) 55 (46) 56 (50) 57 (77) 58 (61) 59 (93) 59 (19) 61 (64) 61 (51) 63 (46) 64 (87) 64 (82) 64 (51) 64 (58) 68 (40) 69 (91) 70 (71) 71 (38) 72 (31) 73 (65) 74 (76) 74 (24) 76 (93) 77 (87) 78 (28) 79 (95) 80 (72) 81 (62) 82 (81) 83 (68) 84 (79) 85 (92) 85 (68) 85 (89) 88 (86) 89 (85) 90 (36) 91 (74) 91 (90) 93 (96) 93 (82) 95 (77) 96 (84) * * * * *,, og har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. Arbejdskraft 15

17 Kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (67) 2 (2) 3 (8) 4 (5) 5 (65) 6 (1) 7 (44) 8 (14) 9 (37) 10 (7) 11 (28) 12 (15) 13 (12) 14 (24) 15 (10) 16 (18) 17 (38) 18 (33) 19 (9) 20 (33) 21 (22) 22 (29) 23 (19) 24 (45) 25 (69) 26 (31) 27 (30) 28 (71) 29 (6) 30 (26) 31 (54) 32 (59) 33 (11) 34 (42) 34 (4) 36 (52) 37 (85) 38 (26) 39 (64) 40 (39) 41 (72) 42 (49) 43 (25) 44 (76) 44 (16) 46 (56) 47 (60) 48 (20) 49 (17) 50 (31) 51 (41) 52 (46) 53 (51) 54 (53) 55 (63) 56 (43) 57 (23) 58 (55) 59 (13) 60 (50) 61 (90) 62 (88) 63 (47) 64 (78) 65 (87) 66 (75) 67 (68) 68 (70) 69 (3) 70 (33) 71 (66) 72 (58) 72 (56) 74 (21) 75 (83) 76 (94) 77 (92) 78 (48) 79 (74) 80 (77) 81 (36) 82 (62) 83 (86) 84 (73) 85 (79) 86 (61) 87 (40) 88 (81) 89 (91) 90 (80) 91 (88) 92 (84) 93 (96) 94 (93) 95 (82) 96 (95) Arbejdskraft 16

18 Jobcentrenes service over for virksomhederne Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med de lokale jobcentres service over for virksomhederne. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 2 (18) 3 (3) 4 (16) 5 (9) 6 (5) 7 (6) 8 (31) 9 (14) 10 (10) 11 (34) 12 (17) 13 (7) 14 (21) 15 (15) 16 (25) 17 (13) 18 (26) 19 (18) 20 (51) 21 (64) 22 (8) 23 (2) 24 (41) 25 (61) 26 (59) 27 (29) 27 (11) 29 (36) 30 (4) 31 (43) 32 (68) 33 (55) 33 (39) 35 (20) 35 (54) 37 (62) 38 (75) 39 (47) 40 (56) 40 (31) 40 (12) 43 (46) 44 (37) 45 (80) 46 (65) 47 (85) 47 (24) 49 (74) 50 (35) 51 (79) 52 (53) 53 (76) 54 (78) 55 (30) 56 (40) 57 (23) 57 (42) 59 (28) 60 (94) 61 (44) 62 (60) 63 (50) 64 (86) 65 (38) 66 (22) 67 (63) 68 (26) 69 (92) 70 (70) 71 (45) 72 (89) 73 (48) 74 (84) 75 (57) 76 (66) 76 (49) 78 (91) 79 (73) 80 (52) 81 (90) 82 (81) 83 (95) 84 (72) 85 (83) 86 (71) 87 (88) 88 (93) 88 (82) 90 (87) 91 (57) 92 (33) 93 (69) 94 (96) 95 (77) 96 (67) Arbejdskraft 17

19 KOMMUNAL SAGSBEHANDLING Den kommunale sagsbehandling kan have stor betydning for virksomhedernes mulighed for at drive forretning i kommunen. Ventetid på behandlingen af miljøsager og byggesager kan betyde tab af ordrer, omsætning og arbejdspladser. Sygedagpengesager kan udgøre en stor administrativ byrde hos virksomhederne, og så længe refusionen ikke er gennemført, har virksomheden penge til gode, som der er brug for i virksomhedens drift. Når virksomheden henvender sig til kommunen og skal have behandlet en sag, er det derfor vigtigt med en hurtig, effektiv og kompetent sagsbehandling. Den kompetente sagsbehandler kender virksomhedens behov og betragter den som en kunde og ikke et problem. LOKALT ERHVERVKSLIMA 2017 er i 2017 den kommune, hvor virksomhederne er mest tilfredse med kommunens indsats for den kommunale sagsbehandling. og kommer ind på en henholdsvis anden- og tredjeplads. Siden 2010 er det blevet til hele seks førstepladser og to andenpladser til i kategorien. HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? Kategorien Kommunal sagsbehandling beskriver kommunens gennemsnitlige placering på følgende indikatorer: 1 Virksomhedernes tilfredshed med kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet 2 Virksomhedernes tilfredshed med kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager 3 Virksomhedernes tilfredshed med kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager (i den kommune, hvor virksomheden er placeret) På de følgende sider findes kommunernes samlede placering i kategorien samt deres placering på de enkelte indikatorer. Ser man på de enkelte indikatorer, klarer Ikast- Brande sig bedst, når det handler om sagsbehandlingen på miljø området. Når det gælder sagsbehandlingen i byggesager, er virksomhederne i de mest positive over for kommunens indsats. vurderes som de bedste til at håndtere virksomhedernes sygedagpengesager., og er i nævnt rækkefølge de kommuner, hvor virksomhederne i 2017 har vurderet den kommunale sagsbehandling lavest. 3,8 3,6 Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager 3,4 3,2 Figuren viser virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunernes indsats for den kommunale sagsbehandling fra fordelt på de tre indikatorer. 3,0 2, I 2017 er virksomhederne mere tilfredse med sagsbehandlingen, end de var i Tilfredsheden er dog faldet lidt fra Kommunal sagsbehandling 18

20 Overordnet resultat Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for kommunal sagsbehandling: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet, i byggesager og i sygedagpengesager. IKAST-BRANDE En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. 2 (2) 3 (12) 4 (3) 5 (17) 6 (28) 7 (4) 7 (47) 9 (54) 10 (9) 11 (75) 11 (16) 13 (12) 14 (15) 15 (21) 16 (32) 17 (75) 17 (44) 19 (40) 20 (19) 20 (49) 22 (36) 23 (6) 24 (18) 25 (19) 25 (59) 27 (9) 28 (66) 29 (47) 29 (35) 31 (83) 31 (49) 33 (49) 34 (30) 34 (57) 36 (7) 36 (71) 38 (28) 39 (14) 40 (85) 40 (39) 42 (64) 42 (26) 44 (38) 44 (46) 44 (25) 47 (52) 48 (5) 49 (70) 50 (45) 51 (72) 52 (94) 53 (68) 54 (24) 55 (40) 56 (60) 57 (64) 57 (77) 59 (42) 59 (32) 61 (21) 62 (9) 62 (67) 64 (31) 65 (55) 66 (8) 67 (61) 68 (91) 69 (88) 69 (34) 71 (53) 72 (26) 73 (87) 74 (63) 75 (37) 76 (72) 77 (58) 78 (80) 79 (90) 79 (82) 81 (43) 82 (86) 82 (84) 84 (80) 85 (62) 85 (68) 87 (96) 88 (23) 89 (74) 90 (89) 91 (56) 92 (77) 93 (79) 94 (95) 95 (93) 96 (92) * * * * *,, og har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. Kommunal sagsbehandling 19

21 Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (3) 2 (4) 3 (6) 4 (21) 5 (20) 6 (7) 7 (15) 8 (19) 9 (17) 10 (85) 11 (5) 12 (21) 12 (75) 14 (68) 14 (41) 16 (47) 17 (33) 18 (26) 19 (9) 20 (8) 21 (40) 22 (54) 23 (45) 24 (13) 25 (18) 26 (49) 27 (28) 28 (2) 28 (56) 28 (37) 31 (64) 32 (67) 33 (30) 34 (87) 35 (12) 36 (33) 37 (90) 38 (30) 39 (66) 40 (10) 41 (63) 42 (16) 43 (78) 44 (59) 44 (61) 46 (69) 47 (77) 47 (53) 47 (42) 47 (13) 51 (25) 52 (81) 53 (65) 54 (49) 55 (47) 56 (29) 57 (30) 58 (56) 59 (84) 60 (10) 61 (23) 62 (91) 63 (82) 64 (88) 65 (72) 66 (38) 67 (60) 68 (52) 69 (38) 70 (83) 71 (70) 72 (49) 73 (36) 74 (54) 75 (35) 76 (46) 77 (42) 77 (27) 79 (86) 80 (1) 81 (79) 82 (24) 82 (96) 84 (56) 85 (76) 86 (74) 87 (71) 88 (73) 89 (80) 90 (89) 91 (62) 92 (95) 93 (93) 94 (94) 95 (42) 96 (92) Kommunal sagsbehandling 20

22 Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 2 (4) 3 (5) 4 (6) 5 (26) 6 (10) 7 (31) 8 (7) 9 (69) 9 (12) 11 (3) 12 (14) 13 (50) 14 (7) 15 (68) 16 (23) 17 (42) 18 (22) 19 (67) 20 (20) 21 (19) 22 (27) 23 (9) 24 (16) 25 (65) 26 (2) 27 (13) 28 (40) 29 (45) 30 (11) 31 (29) 32 (25) 33 (41) 34 (44) 35 (55) 35 (34) 35 (63) 38 (47) 39 (31) 40 (55) 41 (73) 42 (15) 43 (28) 44 (35) 45 (52) 46 (48) 47 (33) 48 (77) 49 (64) 50 (57) 51 (36) 52 (20) 52 (59) 52 (62) 55 (50) 56 (24) 57 (71) 58 (16) 59 (43) 60 (46) 61 (18) 62 (36) 63 (49) 64 (80) 65 (84) 66 (78) 67 (75) 68 (61) 69 (58) 70 (29) 71 (36) 71 (53) 73 (80) 74 (69) 75 (71) 76 (95) 77 (76) 78 (79) 79 (80) 79 (36) 81 (96) 82 (80) 83 (60) 84 (54) 85 (88) 86 (86) 87 (74) 88 (91) 89 (66) 90 (93) 91 (84) 92 (90) 93 (94) 94 (87) 95 (92) 96 (89) Kommunal sagsbehandling 21

23 Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager (i den kommune, hvor virksomheden er placeret). 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (19) 2 (7) 2 (2) 4 (47) 5 (8) 6 (45) 7 (9) 8 (40) 9 (49) 10 (17) 11 (83) 12 (57) 13 (88) 14 (77) 14 (39) 14 (5) 17 (13) 18 (94) 19 (11) 20 (85) 21 (35) 22 (44) 22 (26) 24 (27) 25 (56) 26 (81) 27 (14) 28 (17) 29 (20) 30 (1) 31 (24) 32 (63) 33 (22) 34 (5) 35 (84) 36 (86) 37 (68) 38 (96) 39 (70) 40 (20) 40 (69) 40 (41) 40 (43) 44 (45) 45 (23) 45 (64) 45 (31) 48 (49) 49 (90) 50 (11) 51 (91) 51 (78) 53 (62) 54 (65) 55 (32) 56 (32) 57 (76) 58 (71) 59 (10) 60 (37) 61 (59) 62 (48) 63 (3) 64 (30) 65 (29) 66 (49) 67 (49) 68 (54) 68 (34) 70 (36) 71 (75) 72 (27) 73 (25) 74 (15) 75 (61) 76 (79) 76 (73) 78 (87) 79 (55) 80 (42) 81 (60) 81 (16) 83 (38) 84 (3) 84 (81) 86 (58) 87 (72) 88 (95) 89 (49) 90 (65) 91 (74) 92 (93) 93 (67) 94 (92) 95 (89) 96 (80) Kommunal sagsbehandling 22

24 SKATTER, AFGIFTER OG GEBYRER Lokale skatter, afgifter og gebyrer er vigtige parametre for virksomhedernes konkurrenceevne og kan være med til at afgøre, hvor de ønsker at placere sig i landet. Erhvervsskatter som dækningsafgift og grundskyld påfører virksomhederne ekstra omkostninger og svækker den lokale konkurrenceevne. Det samme gælder forbrugsafgifter som vand- og spildevandsafgifter samt affald- og byggesagsgebyrer. Høje personskatter har en negativ effekt på arbejdsudbuddet, da de mindsker lysten til at yde en ekstra indsats, tage overarbejde, søge forfremmelser og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. LOKALT ERHVERVKSLIMA 2017 er i 2017 den kommune, hvor virksomhederne er mest tilfredse med niveauet for kommunens skatter, afgifter og gebyrer. og kommer ind på en henholdsvis anden- og tredjeplads. I 2016 løb med førstepladsen, men de må i år nøjes med en flot fjerdeplads. HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? Kategorien Skatter, afgifter og gebyrer beskriver kommunens gennemsnitlige placering på følgende indikatorer: 1 Virksomhedernes tilfredshed med niveauet for kommunens personskatter 2 Virksomhedernes tilfredshed med de kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) 3 Virksomhedernes tilfredshed med de kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer) På de følgende sider findes kommunernes samlede placering i kategorien samt deres placering på de enkelte indikatorer. Ser man på de enkelte indikatorer, klarer sig fortsat bedst, når det handler om niveauet for kommunens personskatter. Når det gælder kommunale erhvervskatter samt afgifter og gebyrer, vurderes bedst af deres virksomheder., og er i nævnt rækkefølge de kommuner, hvor virksomhederne i 2017 har vurderet niveauet for kommunens skatter, afgifter og gebyrer lavest. 3,4 3,2 Niveauet for kommunens personskatter Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer) 3,0 2,8 Figuren viser virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med niveauet for kommunens skatter, afgifter og gebyrer fra fordelt på de tre indikatorer. 2, I 2017 er virksomhedernes tilfredshed med niveauet for kommunens skatter, afgifter og gebyrer på det højeste niveau, der er målt i undersøgelsens levetid. Skatter, afgifter og gebyrer 23

25 Overordnet resultat Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for skatter, afgifter og gebyrer: Virksomhedernes tilfredshed med niveauet for kommunale personskatter, erhvervsskatter samt afgifter og gebyrer. HEDENSTED En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. 1 (3) 2 (10) 3 (11) 4 (1) 5 (4) 6 (16) 7 (7) 7 (8) 9 (74) 10 (2) 11 (13) 12 (9) 13 (23) 14 (60) 15 (18) 15 (15) 17 (53) 18 (36) 19 (5) 19 (33) 21 (35) 22 (24) 23 (43) 24 (54) 25 (58) 26 (69) 26 (27) 28 (46) 29 (48) 29 (19) 31 (66) 32 (22) 33 (55) 34 (64) 35 (59) 36 (34) 36 (39) 38 (47) 39 (40) 40 (29) 41 (21) 42 (11) 42 (90) 44 (48) 45 (63) 46 (56) 46 (43) 48 (30) 49 (14) 50 (17) 51 (38) 52 (30) 52 (28) 54 (62) 55 (61) 56 (68) 57 (40) 58 (52) 59 (83) 60 (48) 61 (78) 62 (72) 63 (6) 64 (20) 65 (25) 66 (43) 67 (92) 68 (65) 69 (82) 70 (86) 71 (73) 71 (71) 73 (37) 74 (78) 74 (32) 74 (76) 77 (70) 77 (42) 79 (96) 79 (26) 81 (89) 81 (87) 83 (67) 83 (88) 83 (77) 86 (85) 87 (81) 88 (51) 89 (84) 90 (57) 91 (75) 92 (93) 93 (80) 94 (91) 95 (95) 96 (94) * * * * Skatter, afgifter og gebyrer 24 *,, og har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt.

26 Niveauet for kommunens personskatter Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med niveauet for kommunens personskatter. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 2 (18) 3 (7) 4 (9) 5 (24) 6 (6) 7 (5) 8 (17) 9 (16) 10 (8) 11 (43) 12 (60) 13 (12) 14 (10) 15 (2) 16 (15) 17 (83) 18 (46) 19 (61) 20 (3) 21 (38) 22 (36) 23 (47) 24 (13) 25 (67) 25 (11) 27 (28) 28 (25) 28 (72) 30 (64) 30 (59) 32 (39) 33 (49) 34 (52) 35 (69) 36 (27) 36 (42) 38 (66) 39 (35) 40 (68) 41 (74) 42 (62) 43 (44) 44 (14) 44 (21) 46 (92) 47 (19) 48 (87) 49 (55) 50 (69) 50 (54) 52 (23) 53 (56) 54 (45) 55 (56) 55 (20) 55 (72) 58 (22) 59 (33) 60 (58) 61 (41) 62 (65) 63 (50) 64 (71) 65 (32) 66 (40) 67 (75) 68 (85) 69 (29) 70 (47) 71 (78) 72 (52) 73 (77) 73 (91) 73 (80) 76 (76) 77 (89) 78 (63) 79 (31) 80 (51) 81 (82) 82 (86) 83 (33) 84 (36) 85 (26) 86 (89) 87 (30) 88 (96) 89 (79) 90 (84) 91 (81) 92 (95) 93 (4) 94 (93) 95 (94) 96 (88) Skatter, afgifter og gebyrer 25

27 Kommunale erhvervsskatter Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med de kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld). 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 2 (18) 3 (21) 4 (11) 5 (6) 6 (2) 7 (14) 8 (74) 9 (55) 10 (9) 11 (33) 12 (11) 13 (16) 13 (25) 15 (51) 16 (7) 17 (3) 18 (17) 19 (23) 20 (24) 20 (31) 22 (43) 23 (3) 24 (36) 25 (33) 26 (38) 27 (37) 28 (22) 29 (67) 30 (5) 31 (39) 32 (26) 33 (49) 34 (46) 34 (29) 36 (50) 37 (54) 38 (42) 39 (28) 40 (60) 41 (10) 41 (30) 41 (56) 41 (45) 45 (52) 46 (32) 47 (61) 48 (47) 49 (20) 50 (79) 51 (15) 52 (57) 53 (44) 54 (8) 55 (27) 56 (68) 56 (64) 58 (48) 59 (13) 60 (77) 61 (66) 62 (69) 63 (40) 64 (59) 65 (76) 65 (58) 67 (94) 68 (80) 69 (73) 70 (65) 71 (61) 72 (71) 73 (40) 74 (82) 75 (33) 76 (18) 77 (53) 78 (80) 79 (70) 80 (78) 81 (87) 82 (89) 83 (74) 84 (72) 85 (96) 86 (61) 87 (86) 88 (95) 89 (91) 90 (84) 91 (90) 92 (83) 93 (85) 94 (93) 95 (88) 96 (92) Skatter, afgifter og gebyrer 26

28 Kommunale afgifter og gebyrer Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med de kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer). 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (3) 2 (22) 3 (7) 4 (6) 5 (2) 6 (58) 7 (26) 8 (5) 9 (10) 10 (1) 11 (4) 12 (58) 13 (13) 14 (16) 15 (23) 16 (73) 17 (19) 18 (27) 18 (18) 20 (36) 21 (25) 21 (14) 23 (46) 24 (17) 25 (11) 26 (58) 27 (44) 28 (57) 29 (9) 30 (8) 31 (55) 32 (20) 32 (58) 34 (64) 35 (35) 36 (58) 37 (88) 37 (48) 39 (42) 40 (81) 41 (34) 41 (15) 43 (28) 44 (21) 44 (33) 46 (29) 47 (51) 48 (66) 48 (31) 50 (47) 51 (72) 52 (96) 53 (41) 54 (32) 55 (53) 56 (45) 57 (30) 58 (65) 58 (38) 60 (52) 61 (49) 62 (63) 63 (38) 64 (91) 64 (50) 66 (83) 67 (86) 68 (24) 69 (37) 69 (71) 71 (74) 72 (54) 73 (89) 74 (56) 75 (79) 76 (70) 77 (82) 78 (87) 79 (90) 80 (67) 81 (77) 82 (12) 83 (38) 84 (80) 85 (76) 86 (77) 87 (69) 88 (84) 89 (74) 90 (93) 91 (94) 92 (68) 93 (43) 94 (85) 95 (95) 96 (92) Skatter, afgifter og gebyrer 27

29 FYSISK PLANLÆGNING En forudsætning for, at en virksomhed kan vokse og skabe arbejdspladser, er, at det er muligt at udvide produktionen. Det er derfor vigtigt, at kommunen har erhvervsgrunde med plads til udvikling. Den lokale byplanlægning skal give plads til både by- og erhvervsudvikling. Hvis byplanlægningen ikke også tager højde for erhvervslivet, kan virksomhederne ende med placeringer langt væk fra kunder og arbejdskraft. Fysisk planlægning er derfor vigtig for en god erhvervspolitik og bør komme til udtryk i kommuneplaner og strategier. LOKALT ERHVERVKSLIMA 2017 er i 2017 den kommune, hvor virksomhederne er mest tilfredse med kommunens indsats inden for fysisk planlægning. og kommer ind på en henholdsvis anden- og tredjeplads. Siden 2010 er det blevet til hele syv førstepladser til i kategorien. HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? Kategorien Fysisk planlægning beskriver kommunens gennemsnitlige placering på følgende indikatorer: 1 Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for at have erhvervsgrunde med plads til udvikling 2 Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for at den lokale planlægning giver plads til både by- og erhvervsudvikling På de følgende sider findes kommunernes samlede placering i kategorien samt deres placering på de enkelte indikatorer. Ser man på de to enkelte indikatorer, er det også virksomhederne i, der er mest positive over for kommunens indsats., og er de kommuner, hvor virksomhederne i 2017 har vurderet kommunens indsats inden for fysisk planlægning lavest. 3,8 3,7 Der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling Den lokale planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling 3,6 3,5 Figuren viser virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats inden for fysisk planlægning fra fordelt på de to indikatorer. 3,4 3,3 3, I 2017 er virksomhederne mere tilfredse med både indsatsen for at have erhvervsgrunde med plads til udvikling, samt at den lokale planlægning giver plads til både by- og erhvervsudvikling, end de var i Siden 2016 er tilfredsheden dog faldet lidt på begge områder. Fysisk planlægning 28

30 Overordnet resultat Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for fysisk planlægning: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for at sikre, at der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling, samt at planlægningen giver plads til både by- og erhvervsudvikling. IKAST-BRANDE En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. 2 (26) 3 (10) 4 (3) 5 (6) 5 (5) 7 (6) 8 (25) 9 (51) 10 (6) 11 (2) 12 (4) 13 (41) 14 (28) 15 (21) 16 (28) 17 (40) 18 (34) 19 (24) 20 (12) 21 (27) 22 (53) 23 (6) 24 (37) 25 (11) 26 (39) 27 (36) 28 (17) 29 (66) 29 (33) 31 (54) 31 (18) 33 (31) 34 (52) 35 (19) 36 (49) 37 (60) 38 (68) 39 (16) 40 (35) 41 (31) 42 (59) 43 (14) 43 (60) 43 (64) 46 (43) 47 (55) 48 (44) 49 (22) 50 (15) 51 (55) 52 (45) 53 (63) 54 (13) 55 (45) 56 (30) 57 (83) 57 (70) 59 (67) 60 (23) 61 (37) 62 (48) 63 (82) 63 (42) 65 (20) 65 (65) 67 (58) 68 (69) 69 (49) 70 (72) 71 (71) 72 (57) 72 (60) 74 (79) 75 (93) 76 (45) 77 (84) 78 (77) 79 (86) 80 (72) 80 (86) 82 (81) 83 (75) 84 (91) 85 (91) 86 (88) 86 (95) 86 (80) 89 (93) 90 (78) 91 (76) 92 (85) 92 (90) 94 (72) 94 (88) 96 (96) * * * * *,, og har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. Fysisk planlægning 29

31 Der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for at sikre, at der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 2 (2) 3 (24) 4 (7) 5 (6) 6 (11) 7 (4) 8 (67) 9 (44) 10 (15) 11 (5) 12 (3) 13 (12) 14 (30) 15 (51) 16 (43) 17 (36) 18 (40) 19 (17) 20 (34) 21 (8) 22 (38) 23 (60) 24 (27) 25 (33) 26 (13) 27 (18) 28 (23) 29 (42) 30 (22) 31 (61) 32 (10) 33 (52) 34 (53) 35 (37) 36 (28) 37 (54) 37 (39) 39 (31) 40 (21) 41 (20) 42 (29) 42 (9) 44 (59) 45 (35) 46 (57) 46 (46) 48 (65) 49 (47) 50 (14) 51 (49) 52 (16) 53 (64) 54 (25) 55 (81) 56 (31) 57 (26) 58 (58) 59 (55) 60 (48) 61 (56) 62 (45) 63 (63) 64 (68) 65 (19) 66 (72) 67 (61) 68 (92) 69 (66) 70 (50) 71 (85) 72 (77) 73 (70) 74 (41) 75 (69) 76 (79) 77 (90) 78 (73) 79 (74) 80 (91) 81 (82) 82 (84) 83 (88) 84 (89) 85 (94) 86 (75) 87 (80) 88 (76) 88 (77) 90 (71) 91 (86) 92 (82) 93 (87) 94 (95) 95 (93) 96 (96) Fysisk planlægning 30

32 Den lokale planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for at den lokale planlægning giver plads til både by- og erhvervsudvikling. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 2 (10) 3 (4) 4 (34) 5 (42) 6 (12) 7 (6) 7 (56) 9 (13) 10 (11) 11 (9) 12 (2) 13 (27) 14 (8) 15 (38) 16 (30) 16 (26) 18 (5) 19 (22) 20 (18) 21 (25) 22 (32) 23 (21) 24 (20) 25 (44) 26 (29) 27 (45) 27 (33) 29 (16) 30 (67) 31 (64) 32 (55) 33 (53) 34 (43) 35 (14) 36 (69) 37 (3) 37 (35) 39 (52) 40 (60) 41 (31) 42 (46) 43 (76) 44 (77) 45 (58) 46 (28) 47 (7) 48 (17) 49 (62) 50 (59) 51 (49) 51 (15) 53 (18) 54 (69) 55 (23) 56 (57) 57 (39) 58 (72) 59 (23) 60 (51) 61 (37) 62 (50) 63 (66) 64 (35) 65 (63) 66 (61) 67 (41) 68 (85) 69 (47) 70 (40) 71 (80) 72 (93) 73 (87) 74 (71) 75 (73) 76 (79) 77 (53) 78 (82) 79 (47) 80 (83) 81 (89) 82 (75) 83 (78) 84 (86) 85 (88) 86 (68) 87 (84) 88 (65) 89 (92) 90 (95) 91 (81) 92 (94) 93 (90) 94 (74) 95 (91) 96 (96) Fysisk planlægning 31

33 BRUG AF PRIVATE LEVERANDØRER En attraktiv erhvervskommune er også åben for at lade private leverandører byde på kommunale opgaver. Kommunerne varetager i dag en lang række opgaver, som private virksomheder også kan udføre. Det gælder for eksempel at anlægge og holde grønne arealer og veje vedlige, at drive plejehjem og kantine og at gøre rent. Forsinkede betalinger fra kommunen medfører øgede administrative byrder i forbindelse med indkrævning af restancer og svækker virksomhedernes likviditet. LOKALT ERHVERVKSLIMA 2017 er i 2017 den kommune, hvor virksomhederne er mest tilfredse med kommunens brug af private leverandører. og kommer ind på en henholdsvis anden- og tredjeplads., som sidste år lå nr. 1, ligger i 2017 på en 15.-plads. HVAD AFSPEJLER KATEGORIEN? Kategorien Brug af private leverandører beskriver kommunens gennemsnitlige placering på følgende indikatorer: 1 Virksomhedernes tilfredshed med kommunens udbudsproces over for private leverandører (udbudsmateriale, tidsfrister og dialog) 2 Virksomhedernes tilfredshed med kommunens overholdelse af betalingsfrister På de følgende sider findes kommunernes samlede placering i kategorien samt deres placering på de enkelte indikatorer. Ser man på de to enkelte indikatorer, ligger på en førsteplads, når det kommer til udbudsprocessen over for private leverandører, mens ligger på førstepladsen ift. kommunens overholdelse af betalings frister., og er de kommuner, hvor virksomhederne i 2017 har vurderet kommunens brug af private leverandører lavest. 3,8 Kommunens udbudsproces over for private leverandører 3,6 Kommunens overholdelse af betalingsfrister 3,4 3,2 Figuren viser virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens brug af private leverandører fra fordelt på de to indikatorer. 3,0 2,8 2, Fra er der sket et fald i tilfredsheden med kommunens udbudsproces over for private leverandører. Når det kommer til kommunens overholdelse af betalingsfrister, er virksomhederne blevet mere tilfredse dog med et lille fald fra 2016 til xxx Brug af 32 private leverandører 32

34 Overordnet resultat Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer for brug af private leverandører: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens udbudsproces over for private leverandører og kommunens overholdelse af betalingsfrister. LANGELAND En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. 1 (33) 2 (5) 3 (4) 4 (18) 5 (63) 6 (7) 7 (91) 8 (68) 8 (13) 10 (29) 11 (10) 12 (51) 13 (22) 14 (42) 15 (1) 16 (36) 17 (9) 18 (2) 19 (41) 20 (73) 21 (59) 22 (15) 22 (27) 22 (25) 25 (3) 26 (19) 27 (65) 27 (6) 29 (60) 30 (24) 31 (57) 32 (52) 33 (38) 34 (66) 34 (22) 34 (39) 37 (70) 38 (19) 39 (60) 40 (14) 41 (43) 42 (85) 43 (33) 44 (25) 45 (49) 45 (43) 45 (33) 48 (28) 49 (76) 50 (88) 51 (30) 52 (55) 52 (96) 54 (58) 55 (11) 55 (52) 57 (63) 58 (85) 58 (66) 60 (31) 60 (74) 62 (80) 63 (45) 64 (37) 64 (32) 66 (21) 67 (45) 68 (56) 69 (11) 70 (7) 71 (74) 72 (82) 73 (48) 73 (77) 75 (79) 76 (68) 77 (72) 78 (94) 79 (47) 79 (40) 81 (81) 82 (93) 83 (60) 84 (82) 85 (91) 86 (16) 87 (70) 88 (87) 89 (16) 90 (50) 91 (84) 92 (90) 93 (95) 94 (88) 94 (52) 96 (77) * * * * *,, og har et forholdsvist lavt antal svar og påvirkes derfor i større grad af enkelte svar, som kan medføre større udsving placeringsmæssigt. Brug af private leverandører 33

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2016 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2012 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Lokalt Erhvervsklima» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2011 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2015 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne

Læs mere

Lokalt Erhvervsklima

Lokalt Erhvervsklima Lokalt Erhvervsklima > Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le V tlf.: INDHOLD INDLEDNING..........................................................................

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen

Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen Hvorfor undersøgelse af lokalt erhvervsklima? Mål Kommunalt fokus på virksomheder og lokale erhvervsvilkår Værktøj til dialog med kommunerne

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2014 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Odsherred som erhvervskommune

Odsherred som erhvervskommune Odsherred som erhvervskommune Regionalforeningssekretær Bent Outzen Lokalt Erhvervsklima Fordi Lokale rammevilkår er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne LE er virksomhedernes stemme i kommunen

Læs mere

Store virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima

Store virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima September 13 Store virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima Små og store virksomheder er enige om, hvad kommunen bør se på først for at styrke vækstmulighederne, men tilfredsheden med kommunens

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklim a 2012 et væ rktøjtildialog m ellem kom m uner og virksom heder Virksomhedernes

Læs mere

KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE

KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE September 2015 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE Virksomhederne bedømmer erhvervsvenligheden i landets kommuner højere i 2015 end i nogen tidligere år, hvor DI har gennemført undersøgelsen

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima

Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima Af konsulent Thorbjørn Baum, thob@di.dk September 2017 Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima De danske virksomheder er mange steder godt tilfredse med erhvervsklimaet. Og virksomheder i kommuner

Læs mere

Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer

Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer Jette Nøhr DI Hovedstaden Forbedringer i erhvervsklimaet Flere kommuner har lavet forbedringer i deres erhvervsklima Eksempler på indsatsområder

Læs mere

KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER

KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER September 2016 KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER Tilfredsheden med kommunernes erhvervsklima har nået et nyt toppunkt. Det er godt nyt. Et forbedret erhvervsklima er nemlig lig med flere private

Læs mere

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012 September 2012 Storkommunerne forbedrer erhvervsklimaet gradvist Af konsulent Nikolaj Pilgaard, NIPI@DI.DK Fem ud af syv danske storbyer har forbedret erhvervsklimaet fra 2011 til 2012. Esbjerg indtager

Læs mere

Fire små kommuner gør det godt

Fire små kommuner gør det godt Konsulent Nikolaj Pilgaard nipi@di.dk, tlf. 2128 8584 JANUAR 2017 Fire små kommuner gør det godt Fire mindre kommuner i de veletablerede jyske business regioner ligger godt i DI s Lokalt Erhvervsklima

Læs mere

Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne

Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne September 2015 Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne Sammenlignet med resten af landet er yderkommunerne væsentligt bedre til at holde en nær kontakt til virksomhederne. Knap halvdelen af virksomhederne

Læs mere

Sagsnr Til Teknik- og Miljøudvalget. Bilag 1. København på DI s undersøgelse af det lokale erhvervsklima

Sagsnr Til Teknik- og Miljøudvalget. Bilag 1. København på DI s undersøgelse af det lokale erhvervsklima KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Erhvervsservice BILAG 1 30-07-2013 Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 1. København på DI s undersøgelse af det lokale erhvervsklima Baggrund

Læs mere

Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur

Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur DI Den 8. august 016 ANCH Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur Mere end hver tredje virksomhed mener, at infrastruktur og transport er et område, som kommunerne skal prioritere. Det er især

Læs mere

Lokalt erhvervsklima Resultater for Randers

Lokalt erhvervsklima Resultater for Randers Notat Forvaltning: Erhverv & Udvikling Dato: J.nr.: Br.nr.: 1. september 2011 Udf rdiget af: Hanne Lykke Thonsgaard og Pernille Bouteloup Kofoed Vedrłrende: Resultater for Randers Kommune i DI erhvervsklima

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Ballerup Kommune. DI Hovedstaden. Møde med Borgmester Jesper Würtzen. 12. marts 2014. Deltagere: Borgmester Jesper Würtzen

Ballerup Kommune. DI Hovedstaden. Møde med Borgmester Jesper Würtzen. 12. marts 2014. Deltagere: Borgmester Jesper Würtzen DI Hovedstaden Møde med Borgmester Jesper Würtzen Ballerup Kommune 12. marts 2014 Deltagere: Borgmester Jesper Würtzen Bestyrelsesmedlem for DI Hovedstaden Steen Nørby Nielsen, Divisionsdirektør i Siemens

Læs mere

1. Hvor tilfreds er du med kommunens overordnede erhvervsvenlighed?

1. Hvor tilfreds er du med kommunens overordnede erhvervsvenlighed? 1. Hvor tilfreds er du med kommunens overordnede erhvervsvenlighed? 2. Hvor tilfreds er du med den kommunale indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling? - og hvor vigtigt er det for dig? - På miljøområdet?

Læs mere

1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013 - kommentarer til undersøgelsesmetode og resu l- tater. 1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

Lokalt Erhvervsklima - hvordan går det?

Lokalt Erhvervsklima - hvordan går det? KTC 30. maj 13 Lokalt Erhvervsklima - hvordan går det? Souschef Henrik Schramm Rasmussen, DI KTC 30. maj 13 Disposition 1. Kort om analysen 2. Kommunernes rolle for erhvervslivet 3. Hovedresultaterne 4.

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

De kommunale erhvervsvilkår. virksomhederne. 22. januar 2009

De kommunale erhvervsvilkår. virksomhederne. 22. januar 2009 22. januar 2009 De kommunale erhvervsvilkår er afgørende for virksomhederne AF chefkonsulent SUNE K. JENSEN, SKJ@DI.DK Syv ud af ti mindre- og mellemstore virksomheder vurderer, at de kommunale rammer

Læs mere

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's lokalt erhvervsklima 2015 - Sammenhæng mellem virksomheders vurderinger og statistiske rammevilkår Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016

DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016 DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016 2 INDHOLD INDLEDNING 3 HOVEDKONKLUSIONER 3 4 LÆSEVEJLEDNING: INDEKSERING 4 KOMMUNALE RAMMEVILKÅR 5 IMAGE 6 KOMMUNAL SERVICE 7 INFRASTRUKTUR 10 KOMMUNEN

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014

ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014 ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014 Norddjurs Kommune Rapport August 2014 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG OPSUMMERING Side 3 VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN Side 7 VIRKSOMHEDERNES TILFREDSHED

Læs mere

HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE

HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE September 2016 HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE Flere og flere virksomheder må opgive at finde de medarbejdere, de har brug for til at løse deres opgaver og udvikle deres forretning.

Læs mere

Företagsklimat i Danmark Ringsjöstrands Konferens

Företagsklimat i Danmark Ringsjöstrands Konferens Företagsklimat i Danmark Ringsjöstrands Konferens Underdirektør Hanne Schou, DI Dagsorden 1. Värför började DI med Erhvervsklima-mätning? 2. Vad har ni för erfarenheter med det? 2 1. Värför började DI

Læs mere

Trafikken bliver værre - det har konsekvenser

Trafikken bliver værre - det har konsekvenser Af Seniorchefkonsulent Annette Christensen Anch@di.dk SEPTEMBER 2017 Trafikken bliver værre - det har konsekvenser Mere end hver tredje virksomhed har det seneste år måttet stoppe produktionen på grund

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 2: Lokale rammevilkår Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Lokale rammevilkår såsom skat, administration

Læs mere

Notat Erhvervsklima-analyser. Dansk Byggeri og Dansk Industri. Byggesagsbehandling

Notat Erhvervsklima-analyser. Dansk Byggeri og Dansk Industri. Byggesagsbehandling HOLBÆK KOMMUNE Notat Erhvervsklima-analyser Dato: 22. september 2016 Sagsb.: JEM Dir.tlf.: 72 36 47 26 E-mail: jem@holb.dk Dansk Byggeri og Dansk Industri Dette notat vil gennemgå, hvilke muligheder der

Læs mere

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en række Håndværker-

Læs mere

Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening

Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en

Læs mere

ANALYSE AF ERHVERVSKLIMAET SYDDJURS KOMMUNE

ANALYSE AF ERHVERVSKLIMAET SYDDJURS KOMMUNE ANALYSE AF ERHVERVSKLIMAET SYDDJURS KOMMUNE Præsentation 23. maj 2012 AGENDA 1 2 3 4 5 KORT OM UNDERSØGELSEN VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN VURDERING AF KOMMUNENS SAGSBEHANDLING VURDERING

Læs mere

Erhvervsvirksomhedernes forventninger og faktiske oplevelser med den kommunale service og samspillet med organisationen

Erhvervsvirksomhedernes forventninger og faktiske oplevelser med den kommunale service og samspillet med organisationen Version 1.1 Erhvervsvirksomhedernes forventninger og faktiske oplevelser med den kommunale service og samspillet med organisationen Lejre Kommune Erhvervsklimamåling August 2016 2016 Side 1 Indledning

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervsklima

Holbæk Kommunes erhvervsklima Analyse af Holbæk Kommunes erhvervsklima Udarbejdet af Dansk Erhvervsfremme for Holbæk Erhvervsforum September 2012 Dansk Erhvervsfremme 2012 Baggrund og analysefokus Denne erhvervsklimaanalyse er udarbejdet

Læs mere

Det gamle Frederiksborg amt ligger i bund på virksomhedernes anbefaling af kommunen til andre

Det gamle Frederiksborg amt ligger i bund på virksomhedernes anbefaling af kommunen til andre Oktober 2013 Det gamle Frederiksborg amt ligger i bund på virksomhedernes anbefaling af kommunen til andre Under halvdelen af virksomhederne i det gamle Frederiksborg amt vil anbefale kommunen til andre

Læs mere

Erhvervsvirksomhedernes forventninger og faktiske oplevelser med den kommunale service og samspillet med organisationen

Erhvervsvirksomhedernes forventninger og faktiske oplevelser med den kommunale service og samspillet med organisationen Hovedkonklusioner Erhvervsvirksomhedernes forventninger og faktiske oplevelser med den kommunale service og samspillet med organisationen Lejre Kommune Erhvervsklimamåling Juni 2016 2016 Side 1 Indhold

Læs mere

ERHVERVSKLIMAMÅLING. Aarhus Kommune. Erhvervs- og Byudvikling Borgmesterens Afdeling RAPPORT MAJ 2013

ERHVERVSKLIMAMÅLING. Aarhus Kommune. Erhvervs- og Byudvikling Borgmesterens Afdeling RAPPORT MAJ 2013 ERHVERVSKLIMAMÅLING Aarhus Kommune Erhvervs- og Byudvikling Borgmesterens Afdeling RAPPORT MAJ 2013 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING Side 3 VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN Side 6 VIRKSOMHEDERNES

Læs mere

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige Side 48 Virkelyst og iværksætteri Sådan ligger landet > 4.00 7(4) Danmark Virkelyst og iværksætteri Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for virkelyst og iværksætteri er det land, som klarer

Læs mere

ANALYSE AF ERHVERVSKLIMAET

ANALYSE AF ERHVERVSKLIMAET ANALYSE AF ERHVERVSKLIMAET SYDDJURS KOMMUNE RAPPORT APRIL 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 EXECUTIVE SUMMARY Side 3 VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN Side 6 VURDERING AF KOMMUNENS SAGSBEHANDLING

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne September 2013 Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne Seks ud af ti virksomheder i det midtjyske vil anbefale deres kommune til andre virksomheder. Det er den højeste

Læs mere

Temamøde om erhvervsudvikling

Temamøde om erhvervsudvikling Temamøde om erhvervsudvikling Indledning For at kridte banen op til arbejdet med den nye erhvervs- og vækststrategi inviterede Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 07/11/2016 Byrådet til en temadrøftelse

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Referat Arbejdsmarkedsudvalget Ordinært møde Mødetidspunkt: 09-10-2017 15:30 Mødeafholdelse: 1.64 NB. Tilstede: John Karlsson (A) - Formand Erik Kyed Trolle (A) Jytte Høyrup (V) Helle Madsen (V) Carsten

Læs mere

Erhvervsklimamåling Skive Kommune December 2016

Erhvervsklimamåling Skive Kommune December 2016 Erhvervsklimamåling Skive Kommune December 2016 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resumé... 4 2.1 Konklusioner... 4 3 Metode... 7 4 Overordnet tilfredshed... 11 4.1 Opsummering af overordnet tilfredshed...12

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet

Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet Oktober 2013 Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet Tre ud af ti virksomheder i det gamle Frederiksborg Amt mener, at byrådene i kommunerne har været gode eller meget gode til at lytte til erhvervslivet.

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Notat 9. juni 2017 J-nr.: /

Notat 9. juni 2017 J-nr.: / Notat 9. juni 2017 J-nr.: 81855 / 2405050 Erhvervsvenligheden er steget blandt landets kommuner Dansk Byggeris årlige analyse af kommunernes erhvervsvenlighed måler i 2017 kommunerne på 31 parametre. Denne

Læs mere

konklusioner erhvervsliv

konklusioner erhvervsliv Dette afsnit beskriver erhvervslivet og dets udvikling i kommunen. Erhververne påvirker i høj grad bosætningen og beskæftigelsen i kommunen, da 55% af borgerne bor i samme kommune, som de arbejder i. Erhvervsbrancherne

Læs mere

Sydjyske kommuner lytter til erhvervslivet og ligger bedst placeret i Lokalt Erhvervsklima 2013

Sydjyske kommuner lytter til erhvervslivet og ligger bedst placeret i Lokalt Erhvervsklima 2013 September 2013 Sydjyske kommuner lytter til erhvervslivet og ligger bedst placeret i Lokalt Erhvervsklima 2013 Fire ud af ti virksomheder i det sydjyske mener, at politikerne har været gode til at lytte

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Erhvervspolitik 2014-2020

Erhvervspolitik 2014-2020 Erhvervspolitik 2014-2020 1 stevns kommune Erhvervspolitikken 2014-2020 Erhvervspolitik i samarbejde mellem Stevns Kommune og Stevns erhvervsråd Vision: Vi skal skabe økonomisk vækst og arbejdspladser

Læs mere

SÅDAN LIGGER REGIONERNE DI s GLOBALISERINGS- BENCHMARK REGIONERNES SAMLEDE GLOBALISERINGS- PARATHED

SÅDAN LIGGER REGIONERNE DI s GLOBALISERINGS- BENCHMARK REGIONERNES SAMLEDE GLOBALISERINGS- PARATHED SÅDAN LIGGER REGIONERNE DI s GLOBALISERINGS- BENCHMARK REGIONERNES SAMLEDE GLOBALISERINGS- PARATHED 2 3 SÅDAN LIGGER REGIONERNE NYE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER Regional benchmarking Globaliseringen er ikke

Læs mere

Erhvervslivets ønsker til infrastrukturen

Erhvervslivets ønsker til infrastrukturen Infrastruktur 20. jan. 16 Erhvervslivets ønsker til infrastrukturen v/ Chefkonsulent Annette Christensen Vi har brug for en masterplan Skal sikre en samlet prioritering, der tager højde for samspillet

Læs mere

Vækstlaget i Syddanmark

Vækstlaget i Syddanmark Tænk Stort 22. sep. 08 Vækstlaget i Syddanmark Undersøgelse af mindre og mellemstore virksomheders rammevilkår og vejen til innovation Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation,

Læs mere

SMV ers top 3: Sådan holder kommunerne på os

SMV ers top 3: Sådan holder kommunerne på os Thorbjørn Baum, konsulent thob@di.dk, 2328 9685 Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent tqch@di.dk, 3377 3316 JANUAR 2017 SMV ers top 3: Sådan holder kommunerne på os De små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage

Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage September Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage På kort sigt er det hårdt arbejde at få øget beskæftigelsen bare en smule. Men på lidt længere sigt så tror virksomhederne på, at det kan lade sig

Læs mere

Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Terma Fabrikvej 1, 8500 Grenaa Dato: Onsdag den 17. september 2014 Start kl.: 12:30 Slut kl.: 15:30 Medlemmer: Jan Petersen (A) Harald Grønlund (I) Torben Jensen

Læs mere

Trafikken bliver værre og værre

Trafikken bliver værre og værre Af Annette Christensen, Seniorchefkonsulent Anch@di.dk NOVEMBER 2017 Trafikken bliver værre og værre Over halvdelen af virksomhederne oplever, at trafikken er blevet værre de seneste fem år. Det gælder

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV. KVARTAL 17 6. oktober 17 Mens 16 var et usædvanligt godt år for den grønlandske økonomi, er der tegn på, at væksten ikke fortsætter i samme tempo 17.

Læs mere

Greater Copenhagen står stærkest med Skåne

Greater Copenhagen står stærkest med Skåne Greater Copenhagen står stærkest med Skåne I kampen om at tiltrække udenlandske investeringer klarer København sig middelmådigt. Greater Copenhagen inklusiv Skåne er et stærkt kort, som giver klare konkurrencefordele

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Analyse: Afdækning af Rebild kommunes erhvervslivs temperatur, ønsker og behov mod det mål at sikre de bedst mulige rammer for etablering og udvikling. Baggrund

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

Brugertilfredshed i SOF 2017

Brugertilfredshed i SOF 2017 Brugertilfredshed i SOF 2017 Bilag Den 21. juni 2017 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F ANALYSE Firmaer og ansatte: Høj skat og høj løn bremser ikke væksten Fredag den 8. december 2017 God ledelse og dygtige medarbejdere er det vigtigste for konkurrenceevnen. Skattetrykket og vores lønniveau

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 4. KVARTAL 216 13. februar 217 Ifølge det foreløbige nationalregnskab fra Grønlands Statistik voksede den grønlandske økonomi med 1,7% i 215. Dermed

Læs mere

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt?

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt? Jagten på talent Hvad gør årets gazeller rigtigt? Vi fungerer godt i en krisetid, da vi er svaret på krisen Gazelleejer Hvad kan vi lære af årets gazelleundersøgelse? Gazellerne har opskriften på at fordoble

Læs mere

Den gode erhvervskommune

Den gode erhvervskommune Den gode erhvervskommune Lær af de bedste Forord Virksomhedernes evne til at konkurrere globalt starter lokalt. Det er baggrunden for, at Dansk Industri hvert år gennemfører en analyse af det lokale erhvervsklima

Læs mere

Høringsudkast Vækstpolitik

Høringsudkast Vækstpolitik Høringsudkast Vækstpolitik 2014-2017 August 2014 1 Forord Greve skal være et godt sted at drive virksomhed. Faktisk ønsker vi at være blandt de mest attraktive erhvervskommuner i Danmark. Jeg er derfor

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

De fynske byråd ligger lavt placeret når det drejer sig om at lytte til erhvervslivet og at skabe mere privat beskæftigelse

De fynske byråd ligger lavt placeret når det drejer sig om at lytte til erhvervslivet og at skabe mere privat beskæftigelse September 2013 De fynske byråd ligger lavt placeret når det drejer sig om at lytte til erhvervslivet og at skabe mere privat beskæftigelse Hver tredje virksomhed på Fyn mener, at byrådet har været gode

Læs mere

Erhvervsklimamåling Skive Kommune Januar 2016

Erhvervsklimamåling Skive Kommune Januar 2016 Erhvervsklimamåling Skive Kommune Januar 2016 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resumé... 4 2.1 Konklusioner... 4 2.2 Centrale anbefalinger... 5 3 Metode... 6 4 Resultater fra analysen... 10 4.1 Overordnet tilfredshed...10

Læs mere

Yderkommuner vil være vinderkommuner

Yderkommuner vil være vinderkommuner September 2013 Yderkommuner vil være vinderkommuner Med tre kommuner i top 5 hvad angår forbedring af den overordnede erhvervsvenlighed, så dominerer yderkommunerne toppen af listen over hvilke kommuner,

Læs mere

Salget af videnrådgivning taber pusten

Salget af videnrådgivning taber pusten Salget af videnrådgivning taber pusten Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den indenlandske omsætning i videnrådgiverbranchen er faldet i starten af 2012. Forventningerne til 3. kvartal 2012 er dog

Læs mere

N OTAT. Eksempler på betydningen af valget af sammenvejning af indikatorer i DI s erhvervskl i- maundersøgelse.

N OTAT. Eksempler på betydningen af valget af sammenvejning af indikatorer i DI s erhvervskl i- maundersøgelse. N OTAT Eksempler på betydningen af valget af sammenvejning af indikatorer i DI s erhvervskl i- maundersøgelse. 1. Indledning I DI s Erhvervsklimaundersøgelse er valgt en metode, hvor kommunerne rangeres

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Formålet med importørundersøgelsen er at vise vejen til et bedre forhold mellem forhandler og importør.

Formålet med importørundersøgelsen er at vise vejen til et bedre forhold mellem forhandler og importør. Importørundersøgelsen 2013 Danmarks Automobilforhandler Forening har i samarbejde med analysebureauet Loyalty Group A/S gennemført en undersøgelse blandt landets nybilforhandlere. Undersøgelsens formål

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

VALG Hvad kan sætte gang i dansk erhvervsliv? FSR survey Juni

VALG Hvad kan sætte gang i dansk erhvervsliv? FSR survey Juni Hvad kan sætte gang i dansk erhvervsliv? VALG 2015 FSR survey Juni 2015 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Samarbejde mellem virksomheder og kommuner. d. 26. og 27. februar 2015

Samarbejde mellem virksomheder og kommuner. d. 26. og 27. februar 2015 Samarbejde mellem virksomheder og kommuner d. 26. og 27. februar 2015 Oplæggets indhold 1. Den ny beskæftigelsesreform: Nyt fokus i virksomhedsindsatsen? 2. Virksomhedssamarbejdet i Ikast-Brande Kommune:

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere