Om Alzheimers og andre demenssygdomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om Alzheimers og andre demenssygdomme"

Transkript

1 Tema: Alzheimerforeningen og demenssagen Det nytter Feriekurser for demente Støt Alzheimerforeningen Vind med Alouise Nr årgang december 2009 Om Alzheimers og andre demenssygdomme

2 Indhold Udgives af Alzheimerforeningen Sankt Lukas Vej 7 A 2900 Hellerup Tlf Fax Alzheimerforeningens formål er at virke for bekæmpelse af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme, samt forbedring af vilkårene for demente og pårørende. Du kan støtte foreningen på giro (01) og bank (4190) , eller ved at blive medlem af foreningen. Læs mere på Alzheimerforeningen er under protektion af hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte. Ansvarshavende redaktør Nis Peter Nissen Redaktion Nis Peter Nissen, Bente Sloth og Rikke Ravn Alzheimerforeningen Design og produktion Leder Det nytter Sæt puls & humør i vejret Feriekurser Så længe samtalen giver mening fortsætter den Støt Alzheimerforeningen Helvedes forgård Forsøg at forstå Kort Nyt Boganmeldelse Den lille Ordfanger Boganmeldelse Skyggelys DemensDage medlemstilbud Aktivitetskalender Repræsentantskab Konkurrence om Alouise cd er og billetter Forsidefoto: Kunstneren Alouise Oplag ISSN Magasinet Demens udkommer 4 gange årligt. Næste gang: marts Deadline for materiale 22. januar Ved flytning Husk at oplyse adresseændring Kontakt sekretariatet på eller Alzheimerforeningen Sankt Lukas Vej 7 A, 2900 Hellerup

3 LEDER Behov for fortsat støtte Anne Arndal, landsformand Året 2009 nærmer sig sin afslutning, og jeg kan som landsformand se tilbage på et travlt år for Alzheimerforeningen. Det er lykkedes at sætte spørgsmålet om bedre vilkår for mennesker med demens og deres pårørende på dagsordenen. For ganske nylig vedtog Folketinget at arbejde videre frem mod en National handlingsplan om Demens Det har krævet mange ressourcer fra sekretariatet, der har arbejdet på højtryk for at fremlægge vore synspunkter på dette. Jeg glæder mig meget til at se det endelige resultat. Men det er væsentligt at understrege, at en meget vigtig del af foreningens arbejde ligger i de 16 lokalforeninger. Det er de aktive frivillige dér, der har den daglige kontakt med demente og deres pårørende. Deres indsats og entusiasme er uvurderlig. Der har været arrangeret Cafémøder, Caféaftener, Temadage for pårørende og personale, oplysende aftener med foredrag om sygdommen, og om pårørendes oplevelse af at leve tæt på et menneske med demens. Der har været afholdt fester, udflugter og ferieophold (med eller uden undervisning). Der er aktiviteter omkring Tænketanken, kreativ højskole, kolonihave, teater. Også i forhold til mennesker der, af den ene eller anden grund, føler sig afmægtige overfor systemet, har foreningens frivillige flere gange hjulpet, ved at deltage i møder som bisiddere eller ved på anden måde at tale deres sag. Der er også eksempler på at mere direkte arbejde med at påvirke de kommunale beslutningstagere har båret frugt. Bl.a. har lokalforeningen i København med held presset på for at få ansat demenskoordinatorer. Alt sammen frivilligt arbejde til gavn for demente og deres pårørende. Men hvor er medlemmerne henne, når der nu i februar og marts afholdes generalforsamling? Jeg håber, at mange medlemmer i år vil vise deres interesse for arbejdet ved at møde op. Her kan man komme med ros og ris og gode ideer. Og man kan jo ikke vælges til bestyrelsesarbejde, hvis man ikke selv ønsker at binde sig til det. Har man lyst og overskud er der andre muligheder for at give en hånd med, for eksempel til praktiske opgaver af mere begrænset karakter af og til. Det ville også kunne støtte arbejdet i lokalforeningerne. Anne Arndal Landsformand, Alzheimerforeningen 3

4 Det nytter når Alzheimer FOreningen taler demente og pårørendes sag Alzheimerforeningen er en patientorganisation, der foruden rådgivning og støtte til demente og pårørende også forsøger at sætte demens på dagsordenen i medierne, hos politikerne og i hjertet hos helt almindelige danskere. Af Nis Peter Nissen» GPS til demente Regeringen vil lempe regler for GPS til demente Da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i oktober 2008 holdt sin åbningstale i Folketinget lå der et brev til samtlige medlemmer af Folketinget. I brevet opfordrede Alzheimerforeningen Folketinget til at ændre reglerne for brug af GPS og anden tryghedsteknologi til demente. Da nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen året efter holdt sin åbningstale, fremlagde han samtidig en lovpakke med planer for hvilke lovforslag regeringen ville fremsætte. I pakken lå et lovforslag, om lempelser i reglerne om brug af alarm- og pejlesystemer til demente. Imellem de to åbningstaler lå bl.a. en målrettet indsats fra Alzheimerforeningens side. Formålet var at gøre opmærksom på problemerne med en alt for restriktiv lovgivning om brug af moderne tryghedsteknologi som GPS. Med regeringens lovforslag er der nu håb om at flere demente vil få glæde af en GPS - og blive fundet i tide, hvis de farer vild. Handlingsplan om demens Folketinget bakker op om en national handlingsplan om demens Med overskrifter som Langt flere demente end hidtil antaget, Mere fokus på demente og Politisk krav om handlingsplan for demente kom demenssagen for alvor på den politiske dagsorden i sommeren Anledningen var en pressemeddelelse fra Alzheimerforeningen med helt nye tal for hvor mange mennesker, der fremover vil blive ramt af en demenssygdom. I dag har op i mod danskere en demenssygdom. Om 30 år vil det være mere end det dobbelte. Alzheimerforeningen foreslog derfor, at der udarbejdes en national handlingsplan om demens. Da folketingsåret begyndte, lå der et beslutningsforslag, som pålagde regeringen at nedsætte en tværgående arbejdsgruppe, der skal udarbejde en national handlingsplan om demens. Alle partier støttede forslaget, som siden blev en del af finanslovsaftalen. Handlingsplanen skal være færdig til august 2010 et år efter Alzheimerforeningen første gang foreslog, at der skulle udarbejdes en national handlingsplan om demens. 4

5 Demens i Europa Europaparlamentet prioriterer indsats for demente I februar 2009 vedtog Europaparlamentet en erklæring, som bl.a. opfordrer medlemsstaterne til at arbejde for en fælleseuropæisk handlingsplan om demens. Inden vedtagelsen havde Alzheimerforeningen i Danmark kontaktet alle de danske medlemmer af EU parlamentet og opfordret dem til at stemme for erklæringen. 10 ud af 14 danske EU parlamentsmedlemmer fulgte Alzheimerforeningens opfordring og stemte for erklæringen. Kommunerne og demens Demens et tema i valgkampen Demens var den mest omtalte sygdom, da medierne beskæftigede sig med kommunevalget også mere end andre og mere højtprofilerede sygdomme som kræft, diabetes og gigt. Det viser en optælling, som Alzheimerforeningen har foretaget af hvilke ord, der indgik i mediernes artikler om kommunalvalget i efteråret Antallet af artikler, hvori sygdommen(e) optræder sammen med ordene kommune / kommunal og vælgermøde. Kilde: Alzheimerforeningen og Infomedia I forbindelse med kommunalvalget satte Alzheimerforeningen fokus på afløsning og aflastning. Flere lokalforeninger arrangerede vælger- eller debatmøder om demens, og landsforeningens pressearbejde resulterede f.eks. i at medierne bragte flere artikler om aflastning bl.a. på lederpladser. Demens i medierne Større fokus på demens Demens er en folkesygdom. Det ved de, der lever med sygdommen i hverdagen. Men noget tyder på, at det også er ved at gå op for medierne. I hvert fald skriver de flere og flere artikler om demens. Antallet af artikler, der handler om demens er næsten fordoblet indenfor de sidste to år. Antallet af artikler, hvori ordene alzheimer, demens eller dement optræder. Kilde: Alzheimerforeningen og Infomedia Fokus på demensforskning Alzheimer-Forskningsfonden afholdt velbesøgt forskningssymposium i København Der findes i dag ingen kur mod Alzheimers eller andre demenssygdomme. Vi ved heller ikke, hvorfor sygdommene opstår. Det er derfor tvingende nødvendigt, at der kommer mere fokus på forskning i demenssygdomme. Alzheimerforeningen og Alzheimer-Forskningsfonden arrangerede derfor et internationalt forskningssymposium om demensforskning. Flere end 200 forskere og andre interesserede deltog i forskningssymposiet. Alzheimerforeningen har efterfølgende deltaget i et EU forskningsseminar i Bruxelles. Som resultat af seminaret bliver der etableret et netværk for dansk alzheimerforskning. Støt Alzheimerforeningen det nytter! 5

6 sæt Puls og humør i vejret Hver onsdag formiddag bliver der svedt, grint og pustet i Odense, når Bevæg og Bevar dig-holdet mødes.» 6 Af Rikke Ravn Det er ikke avancerede maskiner og svær koreografi, der bliver taget i brug, men det er heller ikke nødvendigt. Pulsen ryger op, kroppen bliver varm og musklerne godt brugt, ikke mindst lattermusklerne. Ved hjælp af blandt andet elastikker, skumgummibolde og hockeystave bliver de otte deltagere varmet grundigt op. Instruktør Preben Rasmussen sørger for opvarmningen. Og så går timen ellers af sted med fangelegsøvelser, massage, mavebøjninger, træning af mormorarme, også kendt som triceps, og udstrækning. En ide tog fart Motionstilbuddet startede i marts 2009 som et ugentligt tilbud for yngre og tidligt demensramte. Det er Rådgivningscenteret for demente og pårørende på Kallerupvej, der står for organiseringen af motionsholdet. De har samlet penge ind, rekrutteret deltagere, og sørger for transporten. Preben Rasmussen, der er ansat hos SIKO, Samvirkende Idrætsklubber i Odense, står for undervisningen. Ideen til projektet opstod, som mange andre ideer til aktiviteter, ved at snakken gik. Der var ikke nogen steder, hvor yngre med demens kunne gå hen og dyrke motion, som var tilpasset dem, og derfor ville centeret give et

7 Velfortjent pause, der bruges til at tanke op med vand sådan motionshold en chance. Det var vigtigt, at det blev indrettet, så de demente fik mest muligt ud af det. Derfor varer det to timer, en times motion, og en times samvær. Det er utroligt vigtigt, at der er den time bagefter. Havde det bare været en time, inklusiv motion og omklædning, havde det gået for stærkt for deltagerne. Der skal være ro omkring det. Derudover er der en god kontakt bagefter, de får snakket og sunget, og det foregår i et tempo, som de føler sig godt tilpas i, fortæller Ulla Thomsen, der er centerleder på Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende. Planen var at starte op med otte deltagere, men det er nu vokset til 15 deltagere på holdet. Der er også oprettet et hold, hvor det både er den pårørende og den demente, der deltager sammen, og den første time for ægtepar har netop været afholdt. For de pårørende har også god gavn af motionsholdet. For de pårørende, der har deres mand eller kone af sted på motionsholdet betyder det jo et lille frirum på 3 timer, som de tager alt i alt med transport, motion og kaffe. Det er ikke for længe, men tids nok til at man kan foretage sig noget andet, samtidig med at det giver de demente en følelse af at have været af sted, og at dagen er gået med noget godt, fortæller Ulla Thomsen Motion skal være sjovt Da deltagerne på dagens hold har sprunget rundt i en time, er der kaffe og hjemmebagte boller. Og da en af deltagerne fylder 60, bliver der også helt ekstraordinært givet flødeboller og en lille skarp til halsen. Der bliver også talt om demens. Om hvor vigtigt det er at kunne erkende, at man har en sygdom. Og ikke mindst at de pårørende er interesserede og hjælper til, og forsøger at være forstående, også selvom det er svært for dem. Derfor er det vigtigt at være god ved de pårørende lyder det og der bliver nikket samtykkende rundt om bordet. Mange af deltagerne har desuden set programmet By på skrump, hvor en hel by skal tabe sig en masse kilo og lægge deres livsstil om. Der er bred enighed om, at det er alt for meget programmets deltagere bliver presset og coachet. Man kan ikke presse folk til motion og kostændringer, de skal selv have lyst til det, ellers virker det ikke, når kameraerne er slukket. En helt central del af holdningen bag motionsholdet er også, at det skal være sjovt. Hvis man vil have folk til at holde ved, skal de selv synes det er sjovt. Det synes deltagerne at det er, men instruktør Preben Rasmussen pointerer også at en times motion om ugen ikke er nok. Der bliver evalueret efter hvert gang, og der er stor tilfredshed bordet rundt. Der sluttes altid af med at synge et par sange fra højskolesangbogen, og da Jeg ved en lærkerede, Fra Engeland til Skotland og Danmark frit - en lærke letted er sunget, bliver der ryddet op og givet på gensynskram. Næste onsdag sveder de videre. Bevæg og Bevar dig er langt mere end motion Velvære i form af stor rund orange bold med pigge deltagerne giver hinanden massage 7

8 Ferie med indhold År 2009 bød på flere ferie- og aflastningsophold arrangeret af Alzheimerforeningens ekretariat og lokal fore nin gerne. Det er et eftertragtet tilbud, og håbet er at kunne tilbyde flere kurser, så endnu flere demente og deres pårørende kan få en pause i hverdagen. En pause som forhåbentlig giver fornyet energi og kræfter, fællesskab og sjove oplevelser. Her er et par stemningsbilleder fra to af årets feriekurser.» Redigeret af Rikke Ravn Musholm Lokalforeningen Østsjælland havde arrangeret en 4 dages tur til Feriecenter Musholm ved Korsør. Der var 24 deltagere på kurset, inklusiv lokalforeningsformand Birthe Rasmussen, demenskoordinator fra Køge Demensteam, Vibeke West, og tre frivillige. Udover fællesmåltider og socialt samvær bød turen også på et besøg på Marine Stationen i Korsør, loppemarked og en tur på Isbådsmuseet. For ikke at nævne de folkedansere, der kom på besøg, dansede, sang og lærte fra sig. Denne form for arrangementer for de ramte familier er et rigtigt godt initiativ, som giver et velfortjent afbræk i den for mange noget turbulente hverdag. Her møder de ramte ligestillede. Man kan diskutere, hvordan man får hverdagen til at fungere, på trods af sit handicap. Ligeledes kan de pårørende få diskuteret, hvordan de også kan få hverdagen til at fungere, på trods af den pårørendes handicap. Man kan nemlig rigtigt meget, også selvom man har denne sygdom, bare man får den rigtige indfaldsvinkel til det nye, og noget mere komplicerede liv. Noget alle skal lære er at få latteren i højsædet, frem for at gå i baglås over at de ting, man tidligere kunne, pludselig bliver vendt noget på hovedet. Livet er blevet noget mere besværligt, men hvis man får de rigtige input, kan man stadig langt hen af vejen alligevel få et positivt liv. (Anna-Marie Nielsen, Østsjælland) Nordjylland Lokalforeningen i Nordjylland havde også arrangeret feriekursus i år. Det foregik på Feriecenter Slettestrand, som ligger ud til Jammerbugten i Nordjylland. Det var lokalforeningsformand Gunver Folman og tidligere rådgiver på Demenslinien Lotti Larsen, der stod for arrangementet. Der var en blanding af faglige oplæg om eksempelvis jura, håndtering af hverdagens udfordringer og de svære følelser. Om aftenen var der inviteret en pianist, som spillede op til fællessang. Der blev også holdt oplæg 8 En hestevognskøretur i den smukke natur blev gennemført trods silende regn, men med godt humør, fortæller deltager på feriekursus, Gurli Thorhauge

9 Speciel fornemmelse at stå under broen og opleve trafikken samt nyde den storslåede natur. Den får man jo ikke set når man bare suser over broen. Jo, det var en herlig tur, fortæller Anna-Marie Nielsen. af lektor i blandt andet musikterapi, Hanne Mette Ridder fra Aalborg Universitet, som fortalte om musikkens indvirkning på følelser, sindstilstand og humør. De pårørende var inddelt i grupper, og det var meget vigtigt at vi havde den mulighed for at udveksle erfaringer med hinanden. Det skal også nævnes, at Slettestrand og Svinkløv efter vores mening er det smukkeste, frodigste og mest afvekslende sted på hele Vestkysten. Vi følte os straks velkomne, og der var i det hele taget en meget positiv og venlig atmosfære (Gurli Thorhauge, Nordjylland) Hvorfor gør vi det? Formålet med ferieopholdene er dels at tilbyde demensramte og deres ægtefæller en fælles information om sygdommen og dens følger og dels at give de ægtepar, som på grund af sygdommen, oplever en vis isolation i hverdagen, en enestående mulighed for at koble af fra hverdagen gen- Allerede nu ligger datoerne for nogle af næste års feriekurser parat: Forårets feriekursus: Tornøes Hotel, Kerteminde: søndag d. 30. maj fredag 4. juni 2010 Kontaktperson: Lotti Larsen, tlf Efterårets feriekursus: Tornøes Hotel, Kerteminde: søndag 26. september fredag 1. oktober 2010 Kontaktperson: Else Hansen, Demenslinien, Der vil være plads til 12 personer med en demenssygdom og deres pårørende. Der vil blive opkrævet et deltagergebyr på max 2500 pr. person. Alzheimerforeningen søger tilskud fra fonde bl.a. for at nedbringe deltagergebyret. Se mere om feriekurserne på nem gode oplevelser sammen med andre mennesker i samme situation. Uddannelses- og aflastningsopholde ne er ferie med indhold og faglige indlæg om demenssygdomme, og om hvordan disse påvirker dagligdagen for demente og deres pårørende. Det faglige indhold suppleres gerne med kultur- og naturoplevelser, udflugter og underholdning, Familie- og arveret Testamenter og ægtepagter Generationsskifte Pension og Forsikring Erstatning Køb og salg af fast ejendom Demens i forumteater Lokalforeningen Østsjælland har fået skræddersyet en teaterforestilling, der sætter fokus på yngre demensramte menneskers situation i den tidlige fase af sygdommen. For nyligt blev forestillingen Glemmer du opført som forumteater, dvs. med involvering af publikum, af teatergruppen Absolut Forum (se foto). Gruppen spillede først en række situationer, der viser, hvordan demenssygdommen påvirker personen selv, familien og det sociale netværk. Derefter kom publikum med forslag til skuespillerne om, hvordan en situation kan takles eller ændres. På den måde deltog publikum i debat og videre refleksion over den virkelighed stykket illustrerede. Absolut Forum har interviewet demente og deres pårørende og på denne baggrund skabt forestillingen, som teatergruppen håber at kunne tage rundt i landet med. Kronprinsessegade København K Tlf Fax Advokat Torben Svensson fra kontoret er fast advokat for Alzheimerforeningen Kontakt os for en uforpligtende samtale 9

10 Så længe samtalen giver mening, fortsætter den 10» Af Bente Sloth Else Hansen besvarer spørgsmål om demens i sit daglige arbejde som rådgiver på Demenslinien og som skribent i Magasinet Demens. Til dette nummer bad vi Else Hansen svare på spørgsmål om selve Demenslinien: Det blev til en snak om hvilke personer, emner og samtaler hun oplever - og om hvorfor tid er så vigtig. Hvem er det typisk, der ringer til Demenslinien? Det er oftest pårørende. Det kan både være ægtefæller, døtre og også sønner. Det kan være andre pårørende og venner til den demente. Der er desuden en tendens til, at der er flere demente selv, der ringer. De, som er i starten af deres demenssygdom, har brug for at vide, hvad der er af muligheder for dem f.eks. aktivitetstilbud. Der er også fagpersoner, herunder elever og studerende, som ringer. Hvilke emner bliver der oftest spurgt til? Der er flere kategorier af spørgsmål. Mange ringer på en mistanke om demens hos f.eks. ægtefællen og spørger til, hvordan de skal gribe det an. Så er der opkald, hvor diagnosen er stillet, og hvor situationen er begyndt at blive svær. De opkald handler om, hvor man får hjælp og vejledning. Der Else Hansen var for nyligt inviteret til snak om Demenslinien hos TV2 s Go Morgen Danmark kommer også mange opkald inden for jura og økonomi, f.eks. hvis den demente ikke længere kan overskue sin økonomi, og den pårørende har brug for at få lavet en generalfuldmagt eller værgemål. En stor gruppe ringer med spørgsmål omkring flytning til plejebolig. Det er en svær beslutning, og de spørger overordnet til, hvem der kan hjælpe rent praktisk, og hvordan de finder det bedste tilbud for deres ægtefælle. Endelig er der de, som ringer og har brug for at få hjælp til at håndtere enten den dementes eller egne svære følelser i forbindelse med demenssygdommen. Her giver jeg nogle redskaber til at nå den demente dér, hvor han/hun er. Hvor lang tid tager en samtale? En samtale tager i snit 20 minutter. Der er både de helt korte snakke - om helt konkrete juridiske eller faglige spørgsmål - og de lange snakke om følelser og problemer. De lange samtaler kan let tage op til 45 minutter eller en time, og der er det afgørende, at der er en udvikling i samtalen. Når folk ringer til Demenslinien kan jeg tilbyde en samtale, hvor deres behov afgør, hvor lang eller kort samtalen skal være. Så længe samtalen giver mening, fortsætter den. Det giver et stort udbytte, at der er tid, for det betyder jo bl.a. at den, som ringer op kan få lov til at nå til nogle erkendelser omkring sine problemer undervejs. Og dermed komme nærmere en

11 Else Hansen har været Demensliniens rådgiver i næsten 1½ år og har over 20 år i faget som sygeplejerske bag sig. Else har arbejdet inden for demensomsorg på flere forskellige områder bl.a. på plejehjem, i hjemmeplejen og senest med bl.a. demensudredning i geriatrisk team på Gentofte Hospital. løsning, som kan fungere for lige præcis ham/hende i den aktuelle situation. Det er meget vigtigt, at rådgivningen er individuel. De pårørende eller demente personer, som ringer ind, kan ikke overtage andres løsninger. Tit starter samtalen ét sted f.eks. med et praktisk problem, og så ender samtalen med at vise, hvad der er det egentlige underliggende problem, for personen er jo ikke altid bevidst om de mekanismer, der spiller sammen, og gør, at tingene går i hårdknude. Er der nogen opfølgning på samtalerne? Konkret vejleder jeg ofte personen i at gøre brug af tilbud i sit lokalområde dvs. både Alzheimerforeningens lokalforeninger, demenskoordinatorer eller andre kommunale tilbud. Og så sender jeg de af Alzheimerforeningens pjecer, der er relevante for personen, og henviser til hjemmesider og andre kilder til information. Nogle gange undersøger jeg et område via Demensliniens ekspertpanel og ringer tilbage til personen med svar. Jeg har mange samtaler, hvor jeg anviser veje men jeg kender ikke altid udfaldet. Det er op til den enkelte, om han eller hun selv ønsker at ringe op igen. De bedste opkald, jeg kan få er dér, hvor der ringer en person ind som f.eks. siger: Jeg talte med dig for en måned siden. Jeg har været glad for dine råd og har gjort det, vi talte om, og nu har jeg et andet spørgsmål, som fylder. Så ved jeg, at jeg har bidraget til en udvikling, og at personen har kunnet bruge min rådgivning. Demenslinien er Alzheimerforeningens telefonrådgivningslinie, som holder åbent alle ugens hverdage. Demensliniens målgruppe er personer med en demenssygdom og deres pårørende - og andre med spørgsmål om demens. Demenslinien hjælper med råd, vejledning og støtte samt evt. videreformidling til andre relevante samarbejdspartnere. Åbningstider: Mandag, tirsdag, onsdag og fredag 9.00 til Torsdag til Demensliniens afløserkorps og ekspertpanel De 6 afløsere på Demenslinien kommer fra hele landet, og har stor erfaring og kompetence indenfor demensområdet. Afløserne får faglig supervision fra ekspertpanelet og mødes på temadage 4 gange om året som led i deres faglige udvikling. Du kan på Demenslinien møde: Lotti Larsen, socialrådgiver (tidl. ansat på Demenslinien i 7 år). Kirsten Ahlgren, sygeplejerske Anne-Grethe Svanlundh, sygeplejerske og psykoterapeut Martha Nielsen, konsulent indenfor demens området Jeanette Eriksen, demenskoordinator Charlotte Pedersen, demenskoordinator Eksperterne står til rådighed for medarbejderne på Demenslinien, når der er behov for hjælp til svære spørgsmål på linien. Desuden deltager eksperterne på skift på afløsernes temadage og ved et årligt møde. Eksperterne er: Juridisk ekspert Dorthe V. Buss Geronto - psykiatrisk ekspert Rolf Bang Olsen Ekspert indenfor pleje og omsorg Susanne Rishøj Ekspert indenfor social forvaltning Kirsten Dyrborg Lægefaglig ekspert Ole Dinesen. 11

12 » 12 Skaf et nyt medlem Medlemmerne er rygraden i Alzheimerforeningens arbejde. Jo flere medlemmer, desto flere muskler har vi at gøre godt med. Mange mennesker vil gerne støtte arbejdet for demente og pårørende især hvis de har en ven, en kollega eller et familiemedlem, der lider af en demenssygdom. En personlig opfordring kan derfor være det, der skal til. Du kan hjælpe os med at skaffe nye medlemmer. Klik ind på Alzheimerforeningens hjemmeside og bestil en medlemspakke, du kan give videre til en god ven. Medlemspakken består af en opfordring til at blive medlem, en folder om vores arbejde og et postkort, så du kan sende en personlig hilsen. Giv et bidrag stort eller lille Hver en krone gælder. Du kan derfor altid give et bidrag til Alzheimerforeningens arbejde for demente og pårørende en gang om året en gang imellem eller hver gang, det passer dig. Fast månedligt bidrag En halvtredser om måneden gør en forskel helt automatisk. Et fast bidrag, der automatisk indbetales til Alzheimerforeningens arbejde, gør det lettere for både dig og os. Jo mindre tid vi bruger på at administrere indbetalinger, desto mere tid kan vi bruge på at arbejde for demente og pårørende. Tilmeld dit månedlige bidrag fx på 50 kroner til Alzheimerforeningen via betalingsservice i din egen bank, eller ring til Alzheimerforeningens kontor. Så hjælper vi med, at indbetalingen bliver tilmeldt betalingsservice. Sig det med penge Pengegaver ved fødselsdage, jubilæum eller begravelser er et kontant supplement til blomster og kort. Du kan støtte Alzheimerforeningen, hvis du ved en fødselsdag, et jubilæum eller en begravelse opfordrer til, at man giver et pengebeløb til arbejdet for demente og pårørende. Bed dine gæster om at indbetale en pengegave direkte til Alzheimerforeningen via netbank eller giro, eller ring til Alzheimerforeningen og lav en særskilt aftale om indbetaling og tak. Ved indbetaling er det vigtigt at oplyse personens navn og anledningen, samt hvem, der har indbetalt beløbet. Opret et gavebrev Et gavebrev er et løfte om at støtte Alzheimerforeningens arbejde for demente og pårørende i mindst 10 år. Gavebrevet er let at håndtere for dig. Du skal kun udfylde det én gang - derefter kører indbetalingerne af sig selv. Du bestemmer selv hvor meget, du vil betale, hvor tit betalingerne skal falde og hvordan betalinger skal foregå. Et gavebrev er også en fordel for Alzheimerforeningen. Vi kan nemlig regne med en kontant håndsrækning fra dig igennem flere år. Opret et gavebrev klik ind på www. alzheimer.dk og hent en formular. Opret et testamente Du kan vælge at betænke Alzheimerforeningen med et beløb i dit testamente. Alzheimerforeningen betaler ikke arveafgift, så hele det testamenterede beløb vil gå til arbejdet for demente og pårørende. Ønsker du at oprette et testamente anbefaler vi, at du kontakter en advokat, der kan sørge for, at dit testamente bliver skræddersyet til dine ønsker og samtidig overholder de formelle krav. Vi har b for din Støt Alzheimerfore for demente og pår Alzheimerforeningens arbejde for de finansieres af medlemskontingenter, fra fonde, tipsmidler og arv fra priva Det bruger vi pengene til Alzheimerforeningen bruger kontingentmidler, bidrag og anden økonomisk støtte til: Rådgivning Alzheimerforeningen driver bl.a. Danmarks eneste uafhængige og landsdækkende telefonrådgivning om demens Støtte Alzheimerforeningens lokalforeninger har støttegrupper, holder demenscaféer, arrangerer feriekurser og

13 rug hjælp ningens arbejde ørende mente og pårørende bidrag fra private, tilskud tpersoner. Sådan støtter du demenssagen Du kan indbetale et bidrag til Alzheimerforeningen på mange måder: Netbank regnr.: 4190, kontonr.: Girokort Send en check til Alzheimerforeningen Sankt Lukas Vej 7a, 2900 Hellerup tlf Træk bidrag fra i skat Du kan trække dit bidrag til Alzheimerforeningen fra i skat. De første 500 kroner er dog ikke fradragsberettiget. I 2009 kan du derfor maksimalt trække kr. fra ved en indbetaling på kroner. Medlemskontingentet giver ikke fradrag og tæller derfor ikke med. støtter på mange andre måder pårørende og demente i hverdagen. Påvirkning Alzheimerforeningen oplyser og informerer om livet med demens via Magasinet Demens, lokalforeningernes informationsmøder, udsendelse af informationsmateriale samt målrettet presse- og lobbyarbejde. Forskning Alzheimerforeningen støtter forskning i demenssygdomme. Betal kontingent automatisk Det er lettere at lade betalingsservice klare indbetalingen af dit medlemskontingent helt automatisk. Tilmeld dit kontingent til Alzheimerforeningen via betalingsservice i din egen bank. eller ring. Så hjælper vi med at tilmelde kontingentindbetalingen til automatisk betalingsservice. Husk du kan altid afmelde en automatisk betalingsaftale eller afvise en konkret betaling. Husk at opgive dit CPRnummer, så vi kan give Skat besked om dit fradrag. Opretter du et gavebrev, kan du trække hele beløbet fra på selvangivelsen, uanset beløbets størrelse. Du må højst fratrække 15 procent af din indkomst, dog altid op til kr. uanset din indkomst.» Cafe Sommerfuglen - Ny Demens Cafe I Holstebro Cafeen er et mødested for mennesker med demens, deres pårørende, venner og frivillige. Det er et fristed, hvor man kan deltage i uforpligtende samvær og hygge. Aktiviteterne i cafeen er planlagt af de frivillige, men brugere af cafeen har mulighed for selv at være med til at præge indhold og aktiviteter. Aktiviteterne spænder vidt: Fra rejsebeskrivelser, foredrag, sang, musik, dans til erindringsoplevelser, vin smagning, aktiviteter med blomster og planter, udflugter mv. Ofte vil der være besøg af gæsteoplægsholdere. Hvor: Colstruphuset, Sønder alle 24, Holstebro Hvornår: Onsdage i ulige uger Kl Lukket i ferieperioder. Yderligere oplysninger: Carl Åge Sørensen Cafeen er etableret af frivillige i Holstebro Kommune i samarbejde med Alzheimer foreningen Midt-Vest, de frivilliges hus, sundhedscentret og demenskonsulenten i Holstebro Kommune. 13

14 HELVEDES FORGÅRD Alzheimers sygdom ændrede vores lykkelige liv til helvedes forgård : Tanker udtrykt i ord to uger efter ægtefællens flytning til plejebolig. Af læser af Magasinet Demens, Mogens Schultz, Skibby Vi var et lykkeligt ægtepar med sølvbrylluppet bag os og guldbrylluppet foran os. Vi havde haft et godt liv. Alt tegnede lyst, indtil den dag hvor det for første gang blev observeret, at min hustru gentog sig selv spurgte om de samme ting glemte forskellige ting gemte ting, så de var vanskelige at finde igen. Chok over diagnosen Først kunne vores læge ikke konstatere noget unormalt vi var jo ikke unge mennesker længere. Nej - vi var begge i sidste halvdel af 60 erne. Det blev ikke bedre tværtimod. Så i slutningen af 2006 stillede en overlæge på Demensudredningen på Hillerød Hospital diagnosen Alzheimers sygdom. Det var et grimt chok, selvom vi inderst inde var forberedte på det så alligevel. På dette tidspunkt var det ikke værre, end det kunne tackles og man kunne leve med det. Den store personlighedsændring var endnu ikke indtrådt, og medicinen ville nok være en hjælp. Vi var kede af det, men troede begge på, at vi havde nogle gode år foran os. Desværre skulle vi blive klogere. Sygdommen udviklede sig hurtigere, end vi havde frygtet. For patienten blev forvirring og glemsomhed en frygtelig belastning. For ægtefællen blev frustration og magtesløshed til tider ubærlig. Det er ikke for ingenting, at man kalder Alzheimers sygdom for De pårørendes sygdom. Selvom man gerne vil, så er det en daglig hjernevask at svare på de samme spørgsmål op til måske 50 gange på en dag, for samtidigt at have udsigt til en forvirret aften og en urolig og søvnløs nat. Man sover i 10 minutter for så at blive vækket igen og igen og igen. I henhold til Menneskerettighederne, så er der tale om tortur men ikke for en ægtefælle til en patient med Alzheimer s. Uden nattesøvn, er det umuligt at fungere om dagen. Behov for flere hænder I morgen starter en ny dag, hvor man skal fungere som SOSU-assistent uden vagtskifte. Jeg mindes den store strejke med de røde hænder, som krævede : Flere hænder. Jeg havde et stort behov for flere hænder, men jeg havde ikke tiden til at stille kravet. Jeg forsøgte at løse den opgave, som blev tungere for hver dag. Jeg vidste godt, at den dag ville komme, hvor jeg ikke havde flere kræfter tilbage. Jeg 14 Min kone og jeg fejrede vores fælles 70-årsfødselsdag for 2 år siden på et tidspunkt, hvor sygdommen stadig var til at leve med.

15 vidste også, at når dagen kom, ville konsekvensen blive, at min ægtefælle måtte flytte i plejebolig. Her er der nye hænder 3 gange i døgnet. Det bedste er nok, at den tid man kan tilbringe sammen bliver til kvalitetstid, fordi et tungt åg er løftet af ens skuldre. Man forsøger at udskyde dette meget svære valg, fordi man ikke ønsker at flytte ens elskede i en plejebolig. Man ønsker heller ikke at give op selvom man notorisk ved, at det bliver man nødsaget til. Man udskyder beslutningen gang på gang. Er det nu en rigtig beslutning? Svigter man? Hvorfor kan man ikke klare det mere? Er man svag? Hvad tænker omgivelserne om dig? Mange sagde; Du må ringe, hvis der er noget, vi kan gøre man får aldrig ringet. Og hvad er det for en helt konkret hjælp, man har behov for i situationen kl ? Og hvem gider komme midt om natten, hvor det ofte er værst? I nøden kender man sine rigtige venner. Nogle har særdeles gode venner, rigtig gode venner, gode venner, venner etc. Når man står med håret i postkassen, så skal man være mere end lykkelig, hvis man bare har et par gode venner, som vil stille op uden at være konfliktsky. Mange spørger: Hvordan går det med din kone? Det er fint nok. Det er derimod meget sjældent, at der spørges til den raske ægtefælle. Tabet og afmagten Når den triste dag oprinder, skyller tvivlen ind over én. Man er ulykkelig og har det dårligt. Sofaen, stolen billederne etc. bæres ud af huset læsses på traileren og køres til plejecentret. Man står selv tilbage som en slags enkemand. Man har en hustru og alligevel har man ikke. Man står tilbage med hus og have m.m. Hvad skal man bruge det til? Hvordan får man sit liv til at fungere bare nogenlunde acceptabelt? Man føler sig tom og alene i denne afmagtssituation. Det er slemt nok, men man føler også og det er rigtigt slemt at nogle i familien har den klare opfattelse, at det kunne man godt have ventet lidt med endnu. Det er måske kun en fornemmelse, men blot det at føle sig som en paria midt i sin sorg over tabet af sin ægtefælle, det er næsten ubærligt. Følelsen og konsekvensen af at leve med en ægtefælle/nær pårørende med Alzheimers sygdom er kun teoretisk. Den praktiske hverdags problemer kan ikke beskrives, så nogen forstår det. Man forstår det kun, hvis man selv har prøvet det. Og jeg ønsker ikke selv for min værste fjende at opleve dette helvede. Du har et menneske, som du har elsket højt gennem et langt liv og alligevel er du alene. Hvordan kommer man videre? Hvem forstår det? - Hvem støtter? -Hvad fanden er meningen med den forbandede sygdom? 15

16 Forsøg at forstå! Det er budskabet fra 17-årige Maria Ladekarl, som gennem sin morfars sygdoms forløb har lært mange ting. Hun har gjort sig tanker om, hvordan det er at have en demenssygom. Og så har hun et klart krav til, hvordan man skal opføre sig både som plejepersonale og pårørende. Af Bente Sloth 16 Det er en veltalende, reflekteret og berørt 17-årig Maria Ladekarl, som fortæller om sin nu afdøde morfars sygdomsforløb. Han led af Alzheimers sygdom fra hun var ca. 10 år. Marias morfar døde for blot nogle uger siden. Tingeltangel til reparation Jeg kan ikke huske så meget fra før, han blev syg. Det, jeg husker allerbedst om ham, er det, at han altid fandt gamle ting og reparerede dem. Dimser, tingeltangel, alt kunne bruges. Han havde altid en ny ting at vise os, når vi kom på besøg hos ham og min mormor. Maria og hendes søskende blev ofte passet hos morfar og mormor, bl.a. når de var syge og deres forældre skulle på arbejde. Jeg kan huske, at min morfar engang havde fundet en gammel discman i en container og havde repareret den. Den fik jeg, og jeg var SÅ glad, Læs Maria Ladekarls novelle Verden står til højre på www. alzheimer.dk. Novellen er dedikeret til hendes morfar, Gunnar Lindstam. fordi det var ham, der havde givet mig den. Jeg brugte den rigtig meget. Men den virkede ikke så længe. Hjalp med at finde ordene Den første forandring sygdommen medførte for Marias morfar var, at han begyndte at miste taleevnen. Man kunne have en nogenlunde samtale med ham, men så pludselig glemte han fuldstændigt det, han skulle sige. Vi prøvede at hjælpe ham på vej, fandt på ord for ham. Og som børn synes vi, at det var ok, det var lidt ligesom en gætteleg. Som sygdommen udviklede sig blev morfarens frustration over ikke at kunne finde ordene værre, og det gjorde Maria usikker. Jeg blev nervøs, når han havde glemt noget, fordi jeg var bange for, at han skulle blive ked af det eller vred. Jeg prøvede at skifte emne, når det skete. Men jeg kunne godt forstå hans vrede, for jeg ved hvor frustreret, jeg selv bliver, hvis jeg har glemt noget.

17 Med sygdommens udvikling forsvandt også morfarens fornemmelse for børnenes alder. Han havde altid lavet meget sjov med os børn. Lavet ansigter og fjollet. Det blev han ved med, selv om vi ikke var så meget børn mere. Det havde jeg det underligt med. De sidste stunder Da Marias mormor ikke længere kunne klare at passe sin mand hjemme, kom han i en plejebolig tæt på bopælen. Morfarens tilstand forværredes. Han kunne ikke længere gå og tabte i vægt. Han blev mere fraværende, reagerede på visse ting og ikke på andre. Men hans sind blev mildere, og vreden fra tidligere forsvandt. Så plejeboligen blev også ramme om gode stunder, bl.a. kunne familien være med til at fejre både flere fødselsdage og mormor og morfars guldbryllup. En særlig stund betyder meget for Maria: - Der var en dag, hvor jeg fik meget tidligt fri fra skole. Jeg tænkte, jeg tager ud til ham. Da jeg kom ind smilede han, ligeså snart han så mig. Det var, som om han lyste op. Jeg blev SÅ glad. Det var, som om han vidste, hvem jeg var. Stadigvæk. Selv når jeg tænker på det nu, bliver jeg glad. Mod slutningen af sit liv var morfaren svækket og tynd. En dag tilkaldte mormoren familien, som samledes og var omkring ham, da han gik bort. Dagen efter hans død satte Maria sig ned og så på billederne af sin morfar i fotoalbummet. Hun skrev også de ting ned, hun kunne huske om sin morfar. Og tænkte på, at han havde haft et spændende liv, og på hans hjælpsomhed overfor andre. Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, 2100 København Ø, Telefon , Fax EXE-06/ Novelle til morfaren Maria har altid skrevet digte og andre tekster. Nogle måneder før morfarens død skrev hun novellen Verden står til højre. Den handler om en mand, der glemmer og er forvirret. Men det er vigtigt for Maria at fortælle, at hendes novelle ikke handler om morfaren, men er dedikeret til morfaren. - Min novelle handler om demenssygdommen og de følelser, jeg tror, den som er syg kan have. Jeg kan forestille mig, at min morfar har tænkt sådan som personen i novellen. I Marias novelle ligger også en slet skjult opsang til plejepersonale, som tager sig af demente. Maria har et klart krav til de - både medarbejdere og pårørende - der har med demente personer at gøre. Man skal give sig tid til at sætte sig ned og forsøge at forstå. Så man kan hjælpe. Forsøg at forstå hvad han eller hun er for en person. Så de kan beholde deres værdighed. På spørgsmålet om, hvorvidt hun tror, hun vil skrive flere tekster om sin morfar svarer Maria: - Ja, det tror jeg. Hvis der er noget, der berører mig meget, er jeg nødt til at skrive om det. DEMENSFERIE Ferieophold for demente og pårørende Fra foråret 2010 tilbyder jeg ferieophold i Danmark Læs mere her: eller ring på tlf På gensyn Lotti Larsen, demenskonsulent og socialrådgiver 17

18 Kort nyt Anmeldelse af Den lille ordfanger Af Else Hansen 18» Hvordan opleves en demenssygdom set gennem et barns øjne? Det forsøger bogen Den lille ordfanger at give os svaret på. Det kan være svært for os voksne at forklare et barn, hvad der sker med en nær pårørende, som har fået en demenssygdom men børn er ofte meget mere umiddelbare og accepterer situationen på en helt anden og mindre kompliceret måde. Den canadiske forfatter Danielle Simard blev inspireret til at skrive bogen, da hendes mor har Alzheimers sygdom, og nu har haft sygdommen i 15 år. Hun havde i første omgang tænkt sig at skrive en bog for voksne, men i en situation, hvor hun skulle hjælpe sin mor med at finde et ord, som var blevet væk for hende, som så ofte før, kom hun til at tænke på, at det lignede en ordleg, som et barn ville synes om. Hun gik ind på tanken om at se sin mor med et barns øjne. Gennem Elises øjne, Elise som hun lader være et barnebarn, oplever hun nu sygdommen fra et barns synsvinkel. I processen med at besvare barnets spørgsmål oplevede forfatteren, at selv om moderen forsvandt lidt efter lidt, efterlod hun så meget af sig selv og det var med til at hjælpe hende til at acceptere sygdommens uundgåelige udvikling. Ved at se sygdommen gennem et barns øjne oplevede hun, at have fået en slags afklarethed, som hun håber at kunne give videre til læseren samtidig med, at børn også vil kunne få en forståelse af sygdommen. Bogen er poetisk med søde, lette billeder, som understreger budskabet om, at selv om ordene efterhånden forsvinder, kan det smukke smil bevares. Bogen er velegnet som højtlæsningsbog for mindre børn, men også lidt ældre børn og voksne med et åbent sind kan få glæde af bogen. Den lille ordfanger. Tekst Danielle Simard. Illustrationer Geneviéve Côte. Oversat af Karen Kristensen. Udgivet af forlaget Arvids. Se Samliv og demens Har sygdommen ændret jeres samliv? Hvis ja, hvordan? Hvad har positiv/negativ indvirkning på samlivet? Er kærligheden bevaret? I næste nummer af Magasinet Demens tager vi emnet samliv op. Vi har derfor brug for personer, der vil stå frem og fortælle deres historie på godt og ondt. Vi ved, det kan give andre inspiration, indsigt og håb. Har du/i lyst til at bidrage, kontakt da Else Hansen, Demenslinien på tlf eller mail

19 Anmeldelse af Skyggelys lidt om min mor af Anne Arndal Her i efteråret udkom Marianne Hesselholts bog Skyggelys, en lille bog som dels indeholder et indledende kapitel, hvor forfatteren deler sine refleksioner i forbindelse med moderens Alzheimerssygdom, og som dels i fiktionens form gennem kortere fortællinger tager os med ind i demente menneskers liv - på godt og ondt. Der er mange fine beskrivelser af dagligdags situationer, hjemme eller på plejehjem, som de der har været tæt på et dement menneske vil kunne nikke genkendende til. Hvad enten man er pårørende eller personale. Forfatteren har tidligere udgivet bøger, der beskæftiger sig med samme emne, bl.a. Cirkelbarn og Sommerfugl og børnebogen Skyd dig igennem, Oldefar. Fra disse udgivelser stammer enkelte af de små fortællinger i bogen. Her ses det demente menneske fra barnets synsvinkel. Fortællingerne tager udgangspunkt i børns meget bogstavelige forståelse af voksnes udtalelser. Fortællingerne er skrevet ud fra en meget fin fornemmelse af demente menneskers opfattelse af omgivelserne, og beskriver, hvad mange pårørende til demente oplever, at der lige til det sidste er et levende, oprindeligt menneske lukket inde i den dementes vanskeligheder med at udtrykke sig. Bogen kan være med til at fjerne en del af de fordomme, der hersker omkring demenssygdommene, så dagligdagen bliver en smule lettere for dem, der er tæt på. Det er en meget nænsom bog, der griber en om hjertet. Køb Skyggelys og støt Alzheimerforeningen Forfatteren Marianne Hesselholt giver et bidrag til Alzheimerforeningen på kr. 80,- pr. solgt bog. Du kan købe bogen for 150,- (+ forsendelse) via eller Alzheimerforeningens sekretariat på tlf En god hverdag med demens Det er temaet for det symposium, som Alzheimerforeningen arrangerer i forbindelse med Demens Dagene Som medlem af Alzheimerforeningen inviteres du hermed til symposiet, så reservér allerede nu 4. maj 2010 fra kl til i Bella Center. Programmet omfatter emner som motion, kost, fremtidens boliger, teknologi og tryghed i hverdagen. Mødeleder er Anne Arndal, Landsformand for Alzheimerforeningen. Programmet varer fra kl. 13 til 14.30, hvorefter der vil være gratis adgang til Health & Rehab, der er en messe for hjælpemidler, serviceydelser samt pleje- og sygehusudstyr. Entré: kr. 75,- Tilmelding på mail til 19

20 AktivitetsKalender Du kan også følge med i lokale aktiviteter på BORNHOLM FREDERIKSBERG FYN Generalforsamling Afholdes d. 9. Marts kl Dagsorden efter gældende vedtægter Sted bekendtgøres på hjemmesiden under lokalforeninger/fyn. Alzheimerforeningen- og Odense kommunes rådgivnings- og kontaktcenter for demensramte og pårørende, Kallerupvej 58, 5230 Odense M. tlf Har du brug for rådgivning eller støtte til livet med demens, eller har du lyst til at deltage i forskellige interessetilbud, så kontakt os på Centret. Vi har åbent mandag til torsdag kl Telefontid man.- torsdag. kl og tors. kl Værested f. demensramte og pårørende hver mandag og tirsdag kl Mandag spilles kort tirsdag spilles billard TænkeTank for yngre demensramte Torsdage 10/12 kl , 14/1 kl , 11/2 kl og 11/3 kl Avismøder: Yngre og tidligt demensramte Tirsdage kl , ring til Ulla Thomsen og hør nærmere tlf Kig ind på Bowling for demensramte og pårørende mandag i ulige uger kl Tilmelding Bevæg og bevar dig I - for yngre demensramte. Fysisk træning og motion målrettet yngre og tidligt demensramte. Onsdage kl på Stadionvej 50 opgang C. Tilmelding til Ulla Thomsen Kørsel fra Centret, Kallerupvej 58 - kl. 10 Bevæg og bevar dig II - for pårørende. Fysisk træning og motion målrettet pårørende ægtefæller til demensramte. Torsdage kl efterfølgende er der kaffe og snak i kantinen fra Tilmelding til Ulla Thomsen Bevæg og bevar dig III for ægtepar Fysik træning og motion målrettet par, hvor en partner har demens torsdag kl efterfølgende er der kaffe, sang og snak fra kl Akvarelmaling: For demensramte: Opstart januar, mandage kl i alt 12 gange incl. kunsttur, ring og hør nærmere tlf Blomsterbinding for demensramte start marts, ring og hør nærmere Heimer-koret øver hver torsdag kl Heimer-koret er for demensramte, pårørende og frivillige. Kom og vær med Søndagscafe med Banko for demensramte familier afholdes på Kallerupvej 58 i Odense. En søndag i måneden kl søndag d. d. 10/1, 7/2, 7/3 Centret afholder Årssamling torsdag d. 18/2 kl , kom og hør om Centrets virke i 2009 og tanker for Mød Centrets bestyrelse og frivillige. Kurser/oplysning. Sorrig og glæde de vandre til hobe 3 temaeftermiddage, mandage kl i Dalum Kirkes anneks. 11/1 Om at favne livet v. Kirsten Jørgensen, Sognepræst i Kerteminde 18/1 Et følelsesmæssigt kaos v. Lilian Pagsberg, hvis ægtefælle har demens. 25/1 Livsmod i modvind kan man omskabe livsmod til medvind v. John Engelbrecht, filosof Pris for alle foredrag 200 kr. - medlemmer af Alzheimerforeningen 150 kr. Tilmelding pr. mail dk eller tlf senest d. 8/1 Landsdækkende Kreativ Højskole for yngre og tidligt demensramte Onsdag d. 20/1 til søndag d. 24/1 på Brandbjerg Højskole i Jelling Tilmelding 12/11. til nye hold i 2010, Ring til Ulla Thomsen for oplysning og materiale tlf Pårørendeskolen afholdes onsdag den 3/3 17/3 31/3 14/4 og 28/4 kl På Centret. Program og tilmelding Ulla Thomsen tlf KØBENHAVN Kontakt med din lokalforening Rådgivning og information Telf Cafemøder Sidste Onsdag i Februar-Marts-April- September-Oktober-November Kl i Østerbrohuset Århusgade 103, København Ø. Emnerne bliver lagt på Alzheimerforeningens hjemmeside under lokal foreninger København. Medlemmerne får tilsendt invitation til hvert møde. Alle er velkommen KØBENHAVNS OMEGN Kontakt din lokalforening Mandag og onsdag kl Telefonisk rådgivning og information Kontakt: Telefon Kontakt Cafeaftener for mennesker med demens og deres pårørende 1. onsdag i hver måned juli fra kl Cafe Palmehaven på Herlevgaard Center, Herlevgårdsvej 3, 2730 Herlev Cafeen vil først og fremmest give mennesker med demens og deres pårørende mulighed for socialt og hyggeligt samvær med andre, der er i lignende situation. Der er mulighed for at købe kaffe/te, kage, øl og vand. Kontakt: Jytte Rasmussen. Telefon Klubben for mennesker med demens og deres pårørende Torsdage i lige uger fra kl Foreningscentret lokale 1 og 2, Amagerlandevej 71, 2770 Kastrup Kontakt: Gunhild Schrøder: Telefon eller Hans Dehnfeldt: Telefon , Hans Dehnfeldt træffes bedst mellem kl Program fremsendes. Nyt tilbud: Informationsmøde om Demens Torsdag den 28 januar 2010, kl Gildhøjhjemmet, Møllesalen. Brøndby Møllevej, 2605 Brøndby. 20

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse for

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse

Læs mere

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Demensområdet Handling hvilken indsats iværksættes? Tidlig opsporing og indsats. Materiale udarbejdes til rådgivning og vejledning:

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år.

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. En nat måske en martsnat Så mild af regn og tø. Skal jeg gå bort i mørket og holde op at dø. Digt af Grethe Risbjerg

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015 TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015 Kære alle, Med disse smukke blomstrende grene plukket af Lena Løbner - vil jeg ønske jer en god maj måned. Så kan jeg fortælle jer, at jeg er blevet

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale Tir 5. Maj Loppemarked sælg selv

Læs mere

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

www.bylderup-online.dk

www.bylderup-online.dk Du finder dette blad også på: www.bylderup-online.dk Burkal Bylderup Seniorklub www.bylderup-online.dk Sæson: 2013 2014 Samvær, omsorg, hygge, gymnastik, kortspil, petanque, kegling, sang, computer og

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Aktivitetsprogram Værestedet den blå cafe. Feb.-Apr. 2015. Spørgsmål til aktivitetsplanen rettes. Leo Vad: 20905896. levad@ikast-brande.dk.

Aktivitetsprogram Værestedet den blå cafe. Feb.-Apr. 2015. Spørgsmål til aktivitetsplanen rettes. Leo Vad: 20905896. levad@ikast-brande.dk. Spørgsmål til aktivitetsplanen rettes til: Leo Vad: 20905896 Aktivitetsprogram Værestedet den blå cafe levad@ikast-brande.dk Eller Trine Andersen: 20181639 tcand@ikast-brande.dk 16 Feb.-Apr. 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev.

Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev. TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MARTS 2015 Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev.

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Kick Off 2014 i Middelfart søndag den 16. & mandag den 17. marts Der er absolut sidste tilmelding onsdag den 12. marts 2014 kl.

Kick Off 2014 i Middelfart søndag den 16. & mandag den 17. marts Der er absolut sidste tilmelding onsdag den 12. marts 2014 kl. Kick Off 2014 i Middelfart søndag den 16. & mandag den 17. marts Der er absolut sidste tilmelding onsdag den 12. marts 2014 kl. 12:00 Det er med stor fornøjelse vi kan byde velkommen til et par dage som

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Kære alle, Så er det påske, mærkeligt, når påsken falder så tidligt, så kan man slet ikke nå at følge med.

Kære alle, Så er det påske, mærkeligt, når påsken falder så tidligt, så kan man slet ikke nå at følge med. TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV APRIL 2015 Kære alle, Så er det påske, mærkeligt, når påsken falder så tidligt, så kan man slet ikke nå at følge med. I mit sommerland hvor jeg bor, så har

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Besøg modtages gerne. Gode råd til dig der besøger et menneske med demens

Besøg modtages gerne. Gode råd til dig der besøger et menneske med demens Besøg modtages gerne Gode råd til dig der besøger et menneske med demens Skal du snart besøge et menneske med demens? Regelmæssige besøg er vigtige og bliver værdsat af patienten. Denne pjece giver svar

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Turistforeningen for Sydfyn

Turistforeningen for Sydfyn Turistforeningen for Sydfyn Generalforsamling mandag den 26. marts kl. 19.00 på Hotel Svendborg Der var fremmødt 40 til generalforsamlingen. Formand Allan Mariager bød velkommen til en noget anderledes

Læs mere

December 2010 7. årgang, nr. 11

December 2010 7. årgang, nr. 11 Der er kommet nye billeder i nogle af vores fotomapper på reolen. Indtil videre kan man nu nyde og evt. genopleve de gode minder fra: December 2010 7. årgang, nr. 11 Fristedet Valby Søndergade 2 2630 Taastrup.

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland Nyhedsbrev Årgang 6 ~ Nr. 2. Marts 2007 Åbnings-/træffetider og tlf. nr. Formand Jette Sloth kan træffes personligt: Mandag kl. 9.00 13.00 samt efter nærmere aftale

Læs mere

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst Årets Karneval i Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev Juni Læs om Årets karneval 3.klasse på koloni Legefidusen i hesteskoen 2.klasses overnatning i dus BEMÆRK DUS-avisen kan kun ses på Mellervangskolens

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Å STRAND SOMMERHØJSKOLE 2013 OPLEVELSER SAMVÆR KREATIVITET HUMOR FÆLLESSKAB NORDFYNS HØJSKOLE

Å STRAND SOMMERHØJSKOLE 2013 OPLEVELSER SAMVÆR KREATIVITET HUMOR FÆLLESSKAB NORDFYNS HØJSKOLE Å STRAND SOMMERHØJSKOLE 2013 OPLEVELSER SAMVÆR KREATIVITET HUMOR FÆLLESSKAB NORDFYNS HØJSKOLE Nordfyns Højskole Fælledvej 11 5400 Bogense Telefon 648 132 80 KONTOR@NFHS.DK INDHOLDSFORTEGNELSE SOMMERHØJSKOLE

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013 Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2013 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil vi gerne støtte og vejlede

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

Et eksempel på hvordan vi kan samarbejde med kommunerne om at skabe sammenhængende forløb for hjertekarpatienterne. Frokost

Et eksempel på hvordan vi kan samarbejde med kommunerne om at skabe sammenhængende forløb for hjertekarpatienterne. Frokost VELKOMMEN Fredag d. 7. marts 10:30 11:00 Ankomst - kaffe, te og brød 11:00 11:30 Velkommen - status på Hjertemotion v/ projektleder Lise Sjelberg 11:30 12:15 Hvorfor er rehabilitering vigtig? v/ rådgivningsleder

Læs mere

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

TIRSDAG DEN 13. JANUAR 2015 KL. 13.00 Mødested: Seniorværkstedet, Kasernevej 19, 4700 Næstved

TIRSDAG DEN 13. JANUAR 2015 KL. 13.00 Mødested: Seniorværkstedet, Kasernevej 19, 4700 Næstved 1 TIRSDAG DEN 13. JANUAR 2015 KL. 13.00 Mødested: Seniorværkstedet, Kasernevej 19, 4700 Næstved INFORMATION OM / RUNDVISNING PÅ SENIOR VÆRKSTEDET SAMT UNDERHOLDNING AF SENIORKORET Seniorværkstedet i Næstved

Læs mere

EFTERRETNINGER FOR SKIBSLAGET JENSINES VENNER OG ANDRE SØFARENDE

EFTERRETNINGER FOR SKIBSLAGET JENSINES VENNER OG ANDRE SØFARENDE EFTERRETNINGER FOR SKIBSLAGET JENSINES VENNER OG ANDRE SØFARENDE NR. 94 SEPTEMBER 2005 Skibslaget er en afdeling af Det Danske Spejderkorps og styres af gruppestyrelsen. Gruppestyrelsen består af 7 personer

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 5. Årgang nr. 30 januar / februar 2015 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Anni Hansen afd. B Avisen udkommer januar,

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015

Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015 Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning ved Anne Wolthers. 3. Fremlæggelse af regnskab ved Erik Grave. 4.

Læs mere

DINE medlems- fordele

DINE medlems- fordele DINE medlemsfordele 1 Brug dine medlemsfordele 2 3 Brug dine medlemsfordele I PTU arbejder vi hele tiden på at kunne tilbyde det, som vores medlemmer efterspørger. I denne brochure kan du få et overblik

Læs mere

Tilbage til et liv med indhold

Tilbage til et liv med indhold Tilbage til et liv med indhold Af: Rikke Djernes Glintborg, Sygeplejerske I Nykøbing, på Limfjordsøen Mors, ligger Plejecenteret Støberigården. Her var medarbejderne for 3 år siden på efteruddannelse i

Læs mere

Nyhedsbrev. uge 45 2014

Nyhedsbrev. uge 45 2014 Nyhedsbrev uge 45 2014 Så er det blevet efterår, bladene har fået en anden farve og falder af træerne. Klokken er sat 1 time tilbage, og det betyde, at vi for en kort tid får lysere morgener men tidligere

Læs mere

Samliv og demens. Gode dage kommer ikke dårligt tilbage Kærligheden flyttede med TEMA. ...læs også. Samliv og demens TEMA

Samliv og demens. Gode dage kommer ikke dårligt tilbage Kærligheden flyttede med TEMA. ...læs også. Samliv og demens TEMA Samliv og demens TEMA NR. 1, 20. ÅRGANG, MARTS 2010 TEMA Samliv og demens...læs også Gode dage kommer ikke dårligt tilbage Kærligheden flyttede med INDHOLD DET FASTE AKTIVITETSKALENDER SPØRGSMÅL OG SVAR

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 4. Årgang nr. 27 juli / august. 2014 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Anni Hansen afd. B Avisen udkommer januar,

Læs mere

Vi har brug for frivillige

Vi har brug for frivillige Himmelev Sognevej 124 4000 Roskilde Tlf 46 31 54 77 Fax 46 31 54 92 Vi har brug for frivillige Vi har brug for dig Giv os lidt af din tid Velkommen til Plejehjemmet Himmelev gamle Præstegård Himmelev Sognevej

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08.

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. 1.Velkomst Susanne bød velkommen og der var et specielt velkommen til vores nye kasserer, Erik. 2. Valg af dirigent, referent samt næste møde. Dirigent:

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

AKTIVITETSPROGRAM VÆRESTEDET DEN BLÅ CAFE

AKTIVITETSPROGRAM VÆRESTEDET DEN BLÅ CAFE AKTIVITETSPROGRAM VÆRESTEDET DEN BLÅ CAFE SEP., OKT., NOV., DEC. 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Intro til aktiviteter... 3 Nada... 4 Krolf... 6 Petanque... 7 Motionshold... 8 Strikkeklub... 9 Mellemgruppe...10

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Et tilbud til senhjerneskadede og deres pårørende, om undervisning, rådgivning, samtalegruppe, pårørende cafe, Samværdsgruppe, kreative aktiviteter og værksted.

Læs mere

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009 NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009 Frivillighedsformidlingen Aagade 26, Gudumholm, 9280 Storvorde Tlf.: 98 31 69 99 E-mail: formidling@mail.tele.dk Web: www.frivillighedsformidlingen.dk

Læs mere

Årsberetning. Alzheimerforeningen 2010

Årsberetning. Alzheimerforeningen 2010 1 Årsberetning Alzheimerforeningen 2010 2 Indhold Støtte, rådgivning og aflastning... 3 Telefonrådgivning... 3 Aktiv Højskole... 5 Ferie og aflastningskurser, høstfester og temadage.... 6 Pårørendegrupper,

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 9 - september 2013 Helenenyt Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

ARENDSE NYT Juni 2013

ARENDSE NYT Juni 2013 ARENDSE NYT Juni 2013 Sankt Hans 23. juni 2013 Indholdsfortegnelse Juni 2013 Forside Indholdsfortegnelse Forstanders indlæg Nye Priser Velkommen til nye medarbejdere Fødselsdage Referat af beboermøde April

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010

16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010 16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010 Bestyrelsen Formand: Jytte Holt Nielsen, Bornholmsvej 8, 7400 Herning Tlf 20714010 j-k-hansen@mail.dk Kasserer: John F. Nielsen, jagtvej 10, 7400 Herning Tlf. 97118541 60738720

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Karin Naldahl, University College Nordjylland i samarbejde med personalet på... Udkast Marts 2009 Fortælling om Klara (Navnet er

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Værd at vide om Alzheimers demens

Værd at vide om Alzheimers demens Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens

Læs mere

- i forbindelse med pludseligt dødsfald

- i forbindelse med pludseligt dødsfald Pårørendeinformation - i forbindelse med pludseligt dødsfald - Skadestuen Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev. okt. 2005 Information til pårørende i forbindelse med pludseligt dødsfald

Læs mere

OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole

OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole Brønderslev Kommune (Vejledende) 1. Hvis elev dør pludseligt udenfor skoletid: a. Når skolen har modtaget en meddelelse om dødsfald, kontakter klasselæreren så hurtigt

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Bilag 1. Ansøgning om støtte til Frivilligt Socialt Arbejde 18 pr. 1. november 2010 for indsatsområderne for året 2011

Bilag 1. Ansøgning om støtte til Frivilligt Socialt Arbejde 18 pr. 1. november 2010 for indsatsområderne for året 2011 Bilag 1. Ansøgning om støtte til Frivilligt Socialt Arbejde 18 pr. 1. november 2010 for indsatsområderne for året 2011 Ansøger: Aktivitet/Projekt: Formål/indsats: Ansøgning: Tidl. 18: Indstilling: Bevilling/

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Storstrømmen. Nr. 1 MAJ 2011 NYHEDSBREV FOR PARKINSONFORENINGEN STORSTRØMMENS KREDS

Storstrømmen. Nr. 1 MAJ 2011 NYHEDSBREV FOR PARKINSONFORENINGEN STORSTRØMMENS KREDS Storstrømmen Nr. 1 MAJ 2011 NYHEDSBREV FOR PARKINSONFORENINGEN STORSTRØMMENS KREDS Et nyhedsbrev Hvorfor nu det? Som en af de eneste kredse i Parkinsonforeningen, har Storstrømmens Kreds ikke tidligere

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Hjertebilen, uderådgivning 11 Lad dig inspirere 12 Nyheder Bliv gratis medlem

Læs mere

Kirkelige tilbud til ældre - invitation til samvær i Greve kommune

Kirkelige tilbud til ældre - invitation til samvær i Greve kommune Kirkelige tilbud til ældre - invitation til samvær i Greve kommune Alle kirker har forskellige tilbud om samvær og aktiviteter for voksne og ældre. Der er foredrag, udflugter, samtaler, fællessang og hygge.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende

Læs mere

med Hjerneskadeforeningen og Vestsjælland

med Hjerneskadeforeningen og Vestsjælland Hjerneskadeforeningen Vestsjælland Billedet er fra "En anderledes handicapkonference" med Hjerneskadeforeningen og DFDS. Billedet er fra Oslo i maj 2013. Nyhedsbrev Januar 2014 Aktivitetskalender 1. kvartal

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere