TR NYT udgives af: OK Løntrin kommuner og regioner. Jobordninger 4. Test ved ansættelser. Frihed 1. maj og Grundlovesdag.

Transkript

1 Nummer 1 marts 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Arkitektforbundet. Layout: Per Rehfeldt, Arkitektforbundet Kære tillidsrepræsentant Det er forår. Tranerne trækker. TR-nyt udkommer. De offentlige overenskomstforhandlinger er så småt ved at begynde. Første skridt er indsamling af krav. De private overenskomstforhandlinger er i fuld gang, og dem vender vi tilbage til i et af de kommende numre. Derudover har vi skrevet om brug af test i forbindelse med ansættelser, og en artikel om hvad tillidsrepræsentanten skal være opmærksom på i forhold til de mange forskellige muligheder for ansættelser på særlige vilkår. De nye satser på det kommunale og regionale område er optrykt. Endelig er det tid at huske på reglerne om restferie og hvordan det er med forårets særlige fridage 1. maj og 5. juni. Rigtig god læselyst TR NYT udgives af: I dette nummer: OK ARKITEKTFORBUNDET Tlf sekr@arkitektforbundet.dk Pharmadanmark Løntrin kommuner og regioner 3 Tlf pd@pharmadanmark.dk Jobordninger 4 Den Danske Dyrlægeforening Tlf Test ved ansættelser Frihed 1. maj og Grundlovesdag 6 6 ddd@ddd.dk JA Tlf: post@ja.dk Husk restferie 7

2 Side 2 Overenskomstforhandlinger 2015 Hurra vi skal i gang igen! OK15 er lige ved at blive skudt i gang. Der forhandles på livet løs på det private arbejdsmarked, og på det offentlige skal vi til at indsamle krav. Det er forventningen, at der er lige så få penge at forhandle om denne gang som i 2011 og Der er fortsat fra alle sider i Folketinget et stærkt fokus på at den danske samfundsøkonomi. Det lægger pres på den offentlige sektor. Derfor har Akademikerne lagt op til, at der bliver stillet få krav, og at de bliver fokuseret inden for følgende områder: Nye styringsformer, herunder arbejdstid og effektivitet. Tillid. Ledelse. Motivation, herunder honoreringsformer. Akademikerne har udarbejdet et otte siders oplæg, som organisationerne kan bruge som udgangspunkt for drøftelserne. Det har vi i udgiverkredsen valgt at sende ud som bilag til dette TR-nyt i en selvstændig fil. Notatet indeholder nemlig tanker om både hvad der er gået forud, og hvad vi kan forvente at blive mødt med. I løbet af foråret skal vi indsamle krav. De fleste organisationer vil have en deadline ultimo maj - primo juni for indsendelse af krav. Det er senere end det plejer, fordi processen i Akademikerne er blevet rykket. Vi har således lidt mere tid - eller sagt på en anden måde - kravsudtagelsen kommer lidt tættere på forhandlingerne. Man kan aldrig vide, hvad vi vil komme til at huske den kommende overenskomstfornyelse for. Måske bliver det en fredsommelig vedligeholdelse, måske bliver det kampen om betalt frokostpause, eller noget helt tredje der pludselig kommer ind på banen om ni måneder, når forhandlingerne går i gang. Derfor vil vi opfordre jer til at læse notatet og drøfte det med jeres kollegaer på arbejdspladserne og drøfte det på de møder organisationerne holder. Vi er kun så stærke som vores fællesskab og sammenhold gør os. *** Notat til brug for medlemsorganisationernes overvejelser om krav til overenskomst- og aftaleforhandlingerne i 2015 Dette notat har til formål at understøtte de enkelte medlemsorganisationers drøftelser om krav til overenskomst- og aftaleforhandlingerne på det offentlige område i Forhandlingsudvalget for den offentlige sektor (FHO) har drøftet dels en række (ydre) faktorer, som vil kunne påvirke forhandlingerne indholdsmæssigt, dels en række temaer/områder som man forventer, vil indgå i forhandlingerne, enten som krav fra arbejdsgiverside eller lønmodtager-side. FHO opfordrer organisationerne til på udvalgte områder, at overveje målrettede/konkrete offensive krav, men opfordrer i øvrigt til at begrænse og prioritere antallet af kravsforslag, især for så vidt angår krav, der er forbundet med merudgifter og for så vidt angår eventuelle krav fra arbejdsgiverside f.eks. på arbejdstidsområdet - særligt at overveje krav, der har en defensiv karakter (modkrav). Læs hele notatet: Det er forventningen, at der er lige så få penge at forhandle om denne gang. Læs notatet fra AC, Akademiker ne Som I ved, gælder det om at være så godt forberedte som muligt, når man sætter sig til forhandlingsbordet. Så er man bedre rustet til at håndtere det uventede.

3 Side 3 Kommuner pr Løntrin Grundløn ( ) Årsløn netto Månedsløn netto Pensionsbidrag Månedsløn brutto (2-årigt) Kandidater indplaceres på løntrin 4-6, 8. Bachelorer indplaceres på trin 1-5 Pensionsbidraget udgør 17,82% Tillæg (i grundbeløb ) reguleres med 1,2849 Grundbeløb ( ) Årsløn netto Månedsløn netto Pensionsbidrag Månedsløn brutto Specialkonsulent Chefkonsulent Regioner pr Løntrin Grundløn ( ) Årsløn netto Månedsløn netto Pensionsbidrag Månedsløn brutto (2-årigt) Kandidater indplaceres på løntrin 4-6, 8 Bachelorer indplaceres på trin 1-5 Pensionsbidraget udgør 17,97 % Tillæg (i grundbeløb ) reguleres med 1, Grundbeløb pr. Årsløn netto Månedsløn netto Pensionsbidrag Månedsløn brutto Specialkonsulent Chefkonsulent

4 Side 4 Oversigt over alternative ansættelsesformer jobordninger Nedenfor har vi beskrevet de forskellige jobordninger som I som tillidsrepræsentanter kan blive præsenteret for samt jeres rolle i den forbindelse. Vi har henvist til de numre af TR-Nyt, hvor vi tidligere har beskrevet nogen af ordningerne. Løntilskud Formålet med løntilskudsjob er at sikre, at den ledige vedligeholder eller udvider sine faglige kompetencer og arbejdserfaring og dermed øger mulighederne for at få et job. Et løntilskudsjob kan pr. 1. januar 2014 kun gives et halvt år. Ved ansættelse med løntilskud i mere end fire uger skal der som hovedregel udarbejdes en jobplan med angivelse af periode og beskæftigelsesmål. Krav om merbeskæftigelse For at undgå konkurrenceforvridning m.v. er der et krav om merbeskæftigelse, der indebærer, at en ansættelse med løntilskud skal udgøre en nettoudvidelse af antallet af medarbejdere. Desuden skal der være et rimeligt forhold mellem antallet af fastansatte og antallet af ansatte med tilskud m.v. Det er ikke formålet med løntilskud at løse ressourceproblemer hos arbejdsgiver. Det betyder, at arbejdsgiver ikke må ansætte i fx et barselsvikariat, da arbejdsopgaverne skal ligge ud over det der normalt laves. En person kan ikke ansættes med løntilskud i den virksomhed, personen senest har været ansat i. For offentlige arbejdsgivere er der et krav om, at de skal stille en given kvote løntilskudsjob til rådighed. Størrelsen af kvoterne fastsættes hvert år af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet. Løn og ansættelsesvilkår I et offentligt løntilskudsjob modtager den ledige løn fra arbejdsgiver som får løntilskuddet fra jobcentret, der administrer ordningen. Lønnen svarer til den individuelt fastsatte dagpengesats. Herudover indbetaler arbejdsgiver den pension, som man normalt ville have fået, hvis man havde været normalt ansat. Arbejdsgiver får refunderet lønnen, men ikke pensionen. Jobcenteret bistår arbejdspladsen med papirarbejdet. Når man er ansat i løntilskud, er man pr. definition ledig i forhold til dagpengesystemet. Der optjenes derfor ikke dagpengeret i løntilskudsjob og der forbruges af dagpengeperioden på to år. Bortset fra lønnen og kravet om fortsat at være jobsøgende er alle andre ansættelsesvilkår som for de ordinært ansatte. Tillidsrepræsentantens rolle Forud for ansættelse med løntilskud skal spørgsmålet om ansættelsen have været drøftet mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten. Der skal udfyldes en blanket, som tillidsrepræsentanten også skal underskive. Det skal fremgå, at tillidsrepræsentanten er blevet hørt om ansøgningen og om de ansatte er positive over for at medvirke til ansættelsens formål. Endvidere skal det fremgå, at der er enighed om, at bestemmelserne om merbeskæftigelse er opfyldt. Find blanketter og vejledning her: blanketter#loentilskud Virksomhedspraktik ormålet med en virksomhedspraktik er at afdække eller optræne en persons faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål. Ingen løn eller overenskomst Da det er praktik udbetales der ikke løn og praktikanten er ikke omfattet af overenskomster og regler for lønmodtagere i øvrigt. Dog er vedkommende omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Praktikopholdet kan vare op til fire uger for ledige medlemmer af en a-kasse og op til 13 uger for kontanthjælpsmodtagere. Tillidsrepræsentantens rolle Ved almindelig virksomhedspraktik i op til 4 uger, har tillidsrepræsentanten ikke krav om at blive hørt. Tillidsrepræsentanten skal kun bekræfte at betingelserne for forholdstalskravet er opfyldt på blanketten. Det er kun ved etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger at spørgsmålet om etablering skal have været drøftet mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten. Det skal fremgå af virksomhedens tilbud om at etablere virksomhedspraktik, at tillidsrepræsentanten er blevet hørt om ansøgningen. Forud for etableringen skal der foreligge en skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiver og tillidsrepræsentanten om, hvorvidt dette er opfyldt. Find blanketter og vejledning her: Jobrotation Jobrotation er en ordning, hvor der mens en medarbejder er på (efter)uddannelse, ansættes en ledig som vikar. Der gives støtte i form af jobrotationsydelse. Formålet med jobrotation er at give medarbejdere mulighed for at opkvalificere sig, samtidig med at en ledig får mulighed for at styrke og afprøve sine kompetencer. Vikaren får mulighed for at varetage de arbejdsopgaver, som de ordinært ansatte har varetaget. Krav til vikaren Den ledige, der ansættes som vikar, skal være enten dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager.

5 Side 5 Oversigt over alternative ansættelsesformer jobordninger Er vikaren dagpengemodtager, skal denne ved ansættelsen have haft en sammenlagt ledighedsperiode på mindst tre måneder. For kontanthjælpsmodtagere er kravet, at de ved ansættelsen skal have modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på mindst tre måneder. Vikarens ansættelsesforhold Vikaren har ret til overenskomstmæssig løn og ansættelsesvilkår. Arbejdsgiveren får jobrotationsydelse på 173,09 kr. for hver time en beskæftiget er på efteruddannelse (2013 sats), når der er ansat en ledig i stedet. Ansættelsen skal som minimum være på 10 timer pr. uge og kan maksimalt vare i12 måneder. Såfremt vikaren ikke ansættes på fuld tid, vil det være muligt at modtage supplerende dagpenge efter de almindelige regler herom. Ledige ansat i jobrotationsstillinger vil kunne vikariere for flere beskæftigede. Dagpengeret Vikaren optjener ikke dagpengeret under ansættelsen, da en del af jobrotationsydelsen er en støtte til virksomhedens udgifter til vikarens løn. Perioder med ansættelse i vikarjobbet forbruger ikke af ydelsesperioden, men forbruger af referenceperioden. Jobcenterets rolle Jobcenteret skal sørge for, at den ledige, der ansættes som vikar, er bekendt med, at ansættelsen ikke kan anvendes til at optjene dagpengeret. Jobcenteret skal underrette a-kassen, når en forsikret ledig ansættes som vikar i forbindelse med jobrotation. Læs mere om ordningen og TRs rolle i håndbogen her: Seniorjob og arbejdsmarkedsydelse Retten til at blive ansat i et seniorjob gælder for ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der indbetaler efterlønsbidrag, og vis dagpengeperiode ophører tidligst fem år før efterlønsalderen. Ordningen giver ret til et job de sidste fem år inden efterlønsalderen. Dog er der indført en midlertidig arbejdsmarkedsydelse, der begrænser retten til seniorjob. Seniorjob eller arbejdsmarkedsydelse Seniorjobordningen er midlertidigt suspenderet for personer hvis dagpengeperiode udløber efter d. 1. januar 2014 og frem til 1. juli 2016, hvor der er indført en midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Om man har ret til seniorjob eller arbejdsmarkedsydelse afhænger af hvornår dagpengeretten er opbrugt samt tidspunktet for efterlønsalderen. Hvis man opbruger retten til dagpenge i perioden fra den 1. januar 2014 til den 1. juli 2016, får man ret til en midlertidig arbejdsmarkedsydelse i en periode på op til mellem ¼ og 1¼ år, afhængig af tidspunktet for udløbet af dagpengeretten. Da den midlertidige arbejdsmarkedsydelse ligger i forlængelse af dagpengeretten, rettes det tidspunkt, hvor man kan få et seniorjob, til efter udløbet af retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Det betyder, at hvis man opbruger retten til dagpenge i perioden fra den 1. januar 2014 til den 1. juli 2016, og på dette tidspunkt har 5 år eller mindre til efterlønsalderen, kan man tidligst få tilbudt et seniorjob ved udløbet af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Personer som har opbrugt retten til dagpenge før 31. dec er omfattet af de almindelige regler for seniorjob. Arbejdsmarkedsydelsen Arbejdsmarkedsydelsen er ikke indkomstbestemt og udgør 80 procent af den højeste dagpengesats, hvis man har forsørgerpligt (for børn under 18 år) og 60 procent for andre. Det svarer til en sats på hhv. 641 og 480 kroner pr. dag før skat (2013 niveau). Reglerne for seniorjob Bopælskommunen er forpligtet til at ansætte den ledige i et seniorjob senest to måneder, efter at medarbejderen har indsendt en ansøgning. Den ansatte i seniorjob har ret til overenskomstmæssige løn og ansættelsesvilkår. Kommunen modtager et statsligt tilskud på kroner årligt. I lighed med løntilskudsjob skal der være tale om merbeskæftigelse (nettoudvidelse). Hvis man flytter til en anden kommune, eller hvis man bliver ledig fra en efterfølgende ordinær beskæftigelse uden at have genoptjent dagpengeretten, har man fortsat ret til seniorjob. Nedlægges arbejdsfunktionen, der er etableret som et seniorjob, er kommunen forpligtet til at anvise personen et nyt seniorjob. Når efterlønsalderen opnås, ophører seniorjobbet. Tillidsrepræsentantens rolle Tillidsrepræsentanten skal deltage i fastlæggelsen af indholdet af seniorjobbet for at sikre, at jobbet har et rimeligt indhold. Derudover skal TR forhandle lønnen. Læs mere her: Fleksjob: Vi henviser til artiklerne i TR-Nyt nr. 2 og Introduktionsstillinger OK-13: Vi henviser til artiklen i TR-Nyt nr

6 Side 6 TR og test til ansættelsessamtaler Vi hører fra tillidsrepræsentanter, at styrelser i staten begynder at bruge test i forbindelse med besættelse af menige stillinger. Vi har kendt til brug af test til kontorchefstillinger og stillinger højere oppe i hierarkiet, men nu vil arbejdsgiverne åbenbart bruge test til de fleste stillinger. Her kan du læse, hvad du skal være opmærksom på, når I i SU drøfter retningslinjer for brug af test. Det jobinterview I kender er egentlig også en slags test, men derudover bruger man typisk disse tre typer test: Personligheds test oftest test der ser på typeindikatorer eller på styrker og svagheder Kognitive prøver f.eks. evnetest og intelligenstest Færdighedstest f.eks. at I beder ansøgeren løse en konkret arbejdsrelateret opgave. Det er personlighedstestene, der kræver mest omtanke. Spørgsmålet er om man kan bestemme et menneskes personlighed ud fra en test? Når talen falder på de kognitive test, er det oftere en drøftelse af relevansen og om testene egentlig måler det, man gerne vil vide, der er til diskussion. Vi vil opfordre jer til, såfremt der skal laves test, så bør SU drøfte og helst vedtage retningslinjer for brugen. I den drøftelse kan I stille følgende spørgsmål: Hvad er formålet med at bruge test? Hvad er begrundelsen? Hvilke test ønsker ledelsen at bruge? * Hvad ønsker ledelsen at få ud af at bruge test? * (både hvilke typer og helt konkret hvilken af de mange manage-mulige på markedet?) Disse spørgsmål vil hjælpe med at finde de rette test, og at den måde de bliver brugt på og forstået på er hensigtsmæssig. For det næste skridt er at sikre, at testene bruges hensigtsmæssigt og ikke mindst etisk forsvarligt. Når man ser på, hvad de professionelle testbrugere skriver om dette, finder man flere steder følgende retningslinjer: Det skal være frivilligt, om kandidaterne ønsker at medvirke i en test. Den person der anvender test skal være uddannet i brugen af det testsystem, som anvendes. Ansøgeren bør have ret til at trække sig ud af processen og forlange resultatet af vurderingen destrueret. Ansøgeren skal altid have mulighed for at kommentere testresultaterne både i form af et interview med den testkyndige og ved et interview med ansættelsesudvalget. Vi vil opfordre jer til at drøfte, hvordan testresultatet opfattes og bruges af medlemmerne i ansættelsesudvalget. Det er vigtigt at ansættelsesudvalget kender de valgte tests styrker og svagheder altså hvad de kan vise, og især hvad de ikke viser. En test er ikke en facitliste, der giver et entydigt billede af en person. En test som bliver taget flere gange kan vise forskellige resultater. Det er ikke fordi den testede ændrer personlighed, men fordi den testede ændrer fokus i forhold til, hvad der er vigtigt, når svarene afgives. Derfor kan det være relevant at kræve, at ansættelsesudvalg får en introduktion til brug af test inden de skal forholde sig til et resultat. Som det fremgår, kan det blive meget ressourcekrævende at anvende test. Der kommer ofte en endnu større procedure ind mellem 1. og 2. samtale, hvor den, der skal til 2. samtale, skal testes og have svar på test. Nu kan det komme til at lyde, som om vi fraråder at bruge test. Egentlig vil vi blot gøre opmærksom på, at der er faldgruber, så derfor er brug af test et vigtigt spørgsmål at have klare retningslinjer og god viden om, inden man går i gang med at bruge dem. Men brugt rigtigt kan test være med til at kvalificere en snak om, hvem ansøgeren er. Frihed Grundlovsdag og 1. maj Hverken 1. maj eller Grundlovsdag den 5. juni er helligdage, og de ansatte har ikke automatisk ret til at holde fri med løn. Af AC-overenskomsterne fremgår, at ansatte har fridage efter de regler, der gælder for statens / regionens / kommunens tjenestemænd. Der er kun ret til betalt frihed 1. maj eller Grundlovsdag, hvis det er aftalt fx i personalepolitikken eller er kutyme på arbejdspladsen. Hvis din arbejdsgiver vil varsle ferielukning 1. maj eller Grundlovsdag, skal dette varsles med en måned. Kontakt sekretariaterne, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder på din arbejdsplads.

7 Side 7 Grundlovsdag, 1. maj og restferie Grundlovsdag 5. juni Tidligere var Grundlovsdag en helligdag omfattet af helligdagsloven. Senere blev den til en ½ fridag efter den tidligere arbejderbeskyttelseslov, men disse bestemmelser eksisterer ikke længere. Efter lov om butikstid er butikkerne generelt lukket på Grundlovsdag - men det fremgår klart af lovens bemærkninger, at loven ikke regulerer ansættelsesvilkår - og du kan derfor ikke udlede af denne lov, at du har fri med løn på Grundlovsdag. I TR Nyt nr har vi beskrevet en voldgiftsafgørelse, hvor det blev slået fast at blandt andet Grundlovsdag ikke er en betalt fridag i henhold til den regionale AC-overenskomst eller som følge af en fælles landsdækkende praksis. 1. maj 1. maj er ikke en helligdag, men mange holder fri helt eller delvist. Staten Hvis du er ansat indenfor staten har du ifølge et cirkulære fra 16. april 1963 på begæring adgang til fritagelse for arbejdet den 1. maj i den udstrækning, tjenesten tillader det. Praksis varierer fra arbejdsplads til arbejdsplads, men på de fleste steder vil de ansatte have ret til at holde fri fra kl efter begæring og hvis tjenesten tillader det. Du har ikke ret til løn, medmindre der på arbejdspladsen er en lokal aftale/kutyme eller personalepolitiske retningslinjer, som giver ret hertil. Regioner og kommuner Hvis du er ansat i en kommune eller region har du som udgangspunkt ikke ret til frihed den 1. maj. Der kan dog være en lokal aftale/kutyme eller personalepolitiske retningslinjer på din arbejdsplads, som giver dig ret til at holde fri med eller uden løn. *** Husk restferien Hvis du eller dine kollegaer stadigvæk har feriedage til gode, kan I kræve at holde dem inden 1. maj På samme måde kan arbejdsgiver kræve, at medarbejderne holder sin optjente ferie. Arbejdsgiver skal dog varsle afviklingen af restferie med mindst en måned. Overførsel af ferie Får man ikke brugt alle feriedage, kan man få overført ferie udover 20 dage til næste ferieår. Det skal aftales med din arbejdsgiver. Aftalen skal være skriftlig og skal være indgået senest 30. september Udbetaling af ferie Det er også muligt at få udbetalt den femte ferieuge. Ansøgningsfristen er 30. september Har en medarbejder skiftet arbejdsgiver inden 1. maj 2014, kan man få udbetalt alt ikke afviklet ferie, som er optjent hos den tidligere arbejdsgiver. Har man modtaget offentlige ydelser, herunder efterløn i ferieåret, kan det betyde, at feriepengene ikke kan udbetales. Man skal i begge tilfælde selv søge om at få feriepengene udbetalt på en særlig blanket som umiddelbart efter ferieårets udløb kan hentes på: Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings hjemmeside. Man skal aflevere blanketten til arbejdsgiver, hvis feriepengene er optjent der. Er man fratrådt i løbet af året, skal blanketten sendes til Feriekonto eller en anden feriekortadministrator. Læs mere her: