Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012"

Transkript

1 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar

2 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning Indledning Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede holdning til udviklingsbistand... 6 Synet på udviklingsbistandens størrelse... 7 Hjælper udviklingsbistanden?... 8 Hvad forbinder danskerne med udviklingsbistand?... 9 Danskernes detaljerede holdninger Subjektivt kendskab til bistandsområdet Kendskab til nøglefakta Hvor får danskerne deres viden fra? Segmentering af danskerne De overbeviste De tillidsfulde De positive De skeptiske De negative Kendskab til organisationer Uhjulpet kendskab til organisationer Hjulpet kendskab til organisationer Kendskab til 2015 Målene Kendskab til Verdens Bedste Nyheder Kendskab til Verdens Bedste Nyheder Kendskab og holdning til Danidas outdoor-kampagne under Verdens Bedste Nyheder Metode Bilag 1: Det anvendte spørgeskema

3 1. SAMMENFATNING Hovedresultaterne fra undersøgelsen er: Der er stor opbakning til udviklingsbistand i befolkningen. 69% af danskerne er således tilhængere af, at der gives udviklingsbistand, mens 11% er modstandere, og 28% hverken er tilhængere eller modstandere. Det, man kan kalde den principielle opbakning, var uændret fra En tredjedel (32%) af danskerne mener, der bliver givet for mange penge til udviklingsbistand. Lidt flere (36%) mener, at der bliver givet passende med penge, og 23% mener, der bliver givet for få penge. Andelen af danskerne, der angiver, at de ikke ved, om der bliver givet for mange eller for få penge, er 8%. Den markante stigning, der fra 2010 til 2011 var i andelen af danskere der mente, at der bliver givet for mange penge, er derfor stoppet. Men andelen er stadig på et forholdsvis højt niveau, hvis man ser den i perioden Halvdelen (50%) af befolkningen mener, at udviklingsbistanden i høj grad eller nogen grad hjælper. En lille andel (5%) mener slet ikke, at udviklingsbistanden hjælper, yderligere en fjerdedel (26%) mener, at udviklingsbistanden hjælper i lille grad, og en sjettedel (17%) mener både og. En fjerdel (23%) af befolkningen synes, de ved meget om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene.men tre ud af fire (71%) synes ikke, de ved ret meget om området. Det, man kan kalde den subjektive viden, er derfor lav, og størstedelen af befolkningen er således bevidste om, at de baserer deres holdninger til udviklingsbistand på en lav viden om de faktiske forhold. Den lave viden bekræftes, når vi ser på kendskabet til en række nøglefakta om forholdene i udviklingslandene (fx børns skolegang): Det er ganske få, der svarer rigtigt på spørgsmålene ved flere af spørgsmålene mindre end 5%. Befolkningen tror, at det står værre til, end det gør. En fælles tendens i forhold til befolkningens besvarelser er, at den tror, at det går dårligere, end det egentlig gør. For eksempel er det to ud af tre danskere, som tror, at højst 30% af børnene i alle verdens udviklingslande kommer i skole i dag men det rigtige tal er, at 90% af børnene kommer i skole, hvilket kun 2% af danskerne forventer. Det er stadig de klassiske broadcast-medier som tv (86%), trykte dagblade eller aviser (47%) samt radio (36%), der er de vigtigste kilder til viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. Vi har foretaget en segmentering af danskerne i forhold til deres viden og holdning til udviklingsbistand. Der fremkommer herved fem segmenter, som i alt udgør 85% af den voksne befolkning: o De overbeviste, som synes, de ved meget, og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand. De overbeviste udgør 17% af befolkningen. 3

4 o o o o De tillidsfulde, som ikke synes, de ved ret meget om området, og er stærke tilhængere af udviklingsbistand. De tillidsfulde udgør 14% af den voksne befolkning. De positive, som ikke synes, at de ved ret meget om området, og er moderate tilhængere af udviklingsbistand. De positive udgør 33% af befolkningen. De skeptiske, som ikke synes, at de ved ret meget om området, og er modstandere af udviklingsbistand. De skeptiske udgør 16% af befolkningen. De negative, som synes, de ved meget om området, og er modstandere af udviklingsbistand. De negative udgør 5% af befolkningen. Det uhjulpne kendskab til Danida er steget fra 31% 2011 til 40% i 2012; noget Epinion i høj grad tilskriver de kommunikationsaktiviteter Danida afviklede i Det markante fald i det uhjulpne kendskab, som Danida oplevede fra 2010 til 2011, er dog stadig ikke indhentet. 8% af befolkningen kan huske at have hørt om Verdens Bedste Nyheder. Det er dog kun 2% blandt de skeptiske men 18% blandt de overbeviste, som kan huske at have hørt om Verdens bedste Nyheder. 4

5 2. INDLEDNING Epinion beskriver i denne rapport resultaterne fra den undersøgelse om danskernes holdning og kendskab til udviklingsbistand, som er blevet gennemført løbende i Undersøgelsen er foretaget ved hjælp af kvantitative interview med et repræsentativt udsnit af danskere. Der er i alt interviewet personer. Se metodeafsnittet sidst i rapporten for en grundigere beskrivelse af indsamlingsmetodikken. En række af undersøgelsens spørgsmål er også stillet i 2009, 2010 og Det er derfor muligt at undersøge, om danskernes holdninger til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene har ændret sig de seneste år. Rapporten indeholder hovedresultaterne fra undersøgelsen. I undersøgelsen spørges til danskernes kendskab og holdning til udviklingsbistanden ikke udviklingssamarbejdet. Udviklingsbistand er blevet anvendt gennem alle de år, der er gennemført opinionsundersøgelser, og dette fastholdes for at sikre sammenligningsgrundlaget. Rapportens indhold er: Kapitel 3 beskriver danskernes syn på udviklingsbistanden. Herunder, hvorvidt danskerne er tilhængere, synet på udviklingsbistandens størrelse, og om den hjælper. I kapitlet gennemgås også danskernes holdninger til en række konkrete spørgsmål om bistand samt deres kendskab til nøglefakta på området. Kapitel 4 beskriver, hvor danskerne får deres viden fra. Kapitel 5 indeholder en bistands-segmentering af danskerne. Her inddeler vi danskerne i forhold til deres holdning til udviklingsbistand og deres egen oplevelse af deres viden om udviklingsbistand, hvorefter vi blandt andet viser, hvordan segmenterne fordeler sig i forhold til deres holdninger og kendskab til nøglefakta. Kapitel 6 beskriver danskernes kendskab til organisationerne på bistandsområdet. Kapitel 7 beskriver kendskabet til 2015 Målene. Kapitel 8 beskriver kendskabet til Verdens Bedste Nyheder samt Danidas outdoor-kampagne under Verdens Bedste Nyheder-kampagnen. Kapitel 9 indeholder en beskrivelse af undersøgelsens metode. 5

6 3. DANSKERNES SYN PÅ UDVIKLINGSBISTAND I det følgende afsnit beskrives danskernes syn på udviklingsbistanden. Afsnittet fokuserer først og fremmest på den overordnede holdning til udviklingsbistanden og dernæst på danskernes syn på udviklingsbistandens størrelse og endelig på, om danskerne mener, at udviklingsbistanden hjælper. DEN OVERORDNEDE HOLDNING TIL UDVIKLINGSBISTAND Undersøgelsen indeholder en række spørgsmål, der belyser danskernes holdning til udviklingsbistand. Blandt disse er det generelle spørgsmål, om man er tilhænger eller modstander af at give udviklingsbistand. Figur 1 viser udviklingen i den overordnede holdning til udviklingsbistand. 69% svarer i 2012, at de er tilhængere af udviklingsbistanden. I 2012 er der således lidt flere tilhængere end i 2011, hvor 67% svarede, at de var tilhængere af udviklingsbistanden. Forskellen mellem 2011 og 2012 er dog inden for den statistiske usikkerhed, og vi kan derfor konstatere, at niveauet har stabiliseret sig efter et fald fra 76% tilhængere i Der er tilsvarende lidt flere modstandere (11%) af udviklingsbistand i 2011 og 2012 end i 2010, hvor 7% var modstandere. Andelen af personer, der hverken er tilhængere eller modstandere er faldet fra 21% i 2011 til 18% i 2012, hvilket også er inden for den statistiske usikkerhedsmargin. Figur 1: Udviklingen i den overordnede holdning til udviklingsbistand 80% 70% 60% 50% 40% 30% 76% 67% 69% 20% 10% 0% Tilhænger 15% 21% 18% Hverken tilhænger eller modstander 7% 11% 11% 2% 1% 2% Modstander Ved ikke Spørgsmålet om den overordnede holdning til bistand blev indført i spørgeskemaet i Derfor er sammenligninger over en længere årrække ikke mulige. 6

7 SYNET PÅ UDVIKLINGSBISTANDENS STØRRELSE Et andet mål for opbakningen til udviklingsbistanden er synet på, om der bruges for få penge, passende med penge eller for mange penge på bistanden. Dette spørgsmål er stillet over en lang årrække, hvilket betyder, at vi kan følge udviklingen over flere år, ligesom spørgsmålet har været en fast bestanddel af denne undersøgelse de seneste år. Figuren skal læses på den måde, at jo større det grønne område er, desto mere positivt er synet på udviklingsbistandens størrelse. Jo større det røde område er, jo mere negativt er synet på udviklingsbistandens størrelse. Jo større det blå område er, jo flere synes, at udviklingsbistanden har den rette størrelse. Og jo større det grå område er, jo flere danskere er i tvivl og svarer ved ikke. Der var fra 1990 til 1998 flere og flere danskere, der mente, at der blev givet for mange penge til udviklingsbistand. Andelen steg fra omkring en tredjedel i 1990 (35%) til næsten halvdelen i 1998 (47%). Fra 1998 til 2005 blev udviklingen dog vendt, så det i 2005 kun var 21% af danskerne, der mente, at der blev givet for mange penge til udviklingsbistand. I samme periode steg andelen af danskere, der mente, at der blev givet for få penge til udviklingsbistand, fra 7% til 25%. Da det, man kan kalde stigningen i bistandsviljen fra 1998 til 2005, startede allerede i 1998, virker det ikke sandsynligt, at stigningen i bistandsviljen primært var betinget af VK-regeringens nedsættelse af udviklingsbistanden efter overtagelsen af regeringsmagten i En hypotese kan i stedet være, at stigningen i bistandsviljen var betinget af de generelt gode økonomiske konjunkturer, Danmark var en del af i netop denne periode. Fra 2005 til 2008 var der flere, der mente, at der bliver brugt for mange penge på udviklingsbistand. Men 2008 var en enlig svale, og fra 2008 til 2010 faldt andelen, så det i 2010 igen kun var hver femte dansker (21%), der mente, at der bliver brugt for mange penge på udviklingsbistand. Men fra 2010 til 2011 steg andelen af danskere, der mente, at der bliver brugt for mange penge på udviklingsbistand, markant. Det skete samtidig med et fald i andelen, der mener, at der bliver brugt for få penge på udviklingsbistand, fra 25% til 19%. På ét år gik vi altså fra en situation med 4% overvægt af danskere, der synes, der bliver brugt for få penge på udviklingsbistand, til 15% overvægt af danskere, der synes, der bliver brugt for mange penge på udviklingsbistand. Efter Epinions opfattelse var der tale om et markant skifte, som skete samtidig med, at den økonomiske krise i samfundet for alvor bed sig fast, og der begyndte at ske nedskæringer på de kommunale serviceområder. Situationen ændrede sig kun en smule fra 2011 til Der er stadig en tredjedel af danskerne, der mener, at der bliver brugt for mange penge på udviklingsbistand, men der er lidt færre, der mener, at der bliver brugt for få penge på udviklingsbistand. I 2012 er der derfor en overvægt på 9% af danskere, der mener, at der bliver brugt for mange penge på udviklingsbistand. Skiftet, hvor danskerne hælder til at synes, at der bliver brugt for få penge på udviklingsbistand, til at hælde til at synes, at der bliver brugt for mange penge på udviklingsbistand, sker samtidig med, at andelen, der synes, at der bliver brugt passende med penge, er nogenlunde konstant. Der har siden 2008 været lidt over en tredjedel af danskerne, der synes, at der bliver brugt passende med penge. 7

8 Samtidig er den stigende tvivl eller usikkerhed, som vi fra 2001 til 2010 kunne se afspejlet i, at flere og flere svarede ved ikke til spørgsmålet om deres holdning til udviklingsbistand, blevet afløst af en stadig større afklarethed: Fra 2010 til 2012 er andelen af de usikre halveret. Status ved udgangen af 2012 er derfor, at den største gruppe af danskerne (36%) synes, at der bliver brugt passende med penge, ligesom det har været tilfældet i alle årene med undtagelse af Der er dog flere der mener at der bliver brugt for mange penge(32%) end for få penge (23%), og dermed kan man sige at danskerne alt i alt er mere tilbøjelige til at sige, at der bliver brugt for mange penge end til at sige, at der bliver brugt for få penge. Figur 2: Synet på udviklingsbistandens størrelse over tid 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 8% 6% 4% 3% 4% 7% 8% 9% 20% 25% 41% 45% 48% 45% 49% 10% 12% 21% 28% 37% 37% 17% 25% 38% 10% 8% 19% 23% 37% 36% 30% 20% 10% 35% 42% 47% 42% 21% 32% 23% 21% 34% 32% 0% For mange penge Passende For få penge Ved ikke HJÆLPER UDVIKLINGSBISTANDEN? Et af undersøgelsens fokuspunkter er danskernes syn på, om udviklingsbistanden hjælper. Resultaterne viser, at 50% af danskerne i høj eller nogen grad opfatter, at udviklingsbistanden hjælper, mens yderligere 1 ud af 5 danskere (17%) mener både og. Hver tredje dansker (31%) mener, at udviklingsbistanden kun hjælper i ringe grad eller slet ikke. Der er altså 19% flere danskere, der mener, at udviklingsbistanden hjælper, end der er danskere, der mener, at udviklingsbistanden ikke hjælper. Alt i alt mener danskerne derfor i moderat grad, at udviklingsbistanden hjælper. Da svarskalaen er ændret i forhold til de tidligere år, er det ikke muligt over tid at sammenligne danskernes syn på, om udviklingsbistanden hjælper. 8

9 Figur 3: Hjælper udviklingsbistanden? Udviklingsbistanden hjælper i høj grad 13% Udviklingsbistanden hjælper i nogen grad 37% Både og 17% Udviklingsbistanden hjælper i lille grad 26% Udviklingsbistanden hjælper slet ikke Ved ikke 5% 3% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% HVAD FORBINDER DANSKERNE MED UDVIKLINGSBISTAND? Danskerne er i spørgeskemaet blevet spurgt til, hvad det første er, de forbinder med udviklingsbistand. Respondenterne har herefter fået mulighed for at beskrive med deres egne ord, hvad de forbinder med udviklingsbistand ud af de respondenter har afgivet et svar. Svarene er efterfølgende blevet kodet til overordnede kategorier, der fremgår af figuren herunder. 35% svarer, at det første, de kommer til at tænke på, er hjælp og støtte til u-landene. 17% svarer penge eller økonomisk støtte. 8% svarer Afrika, og 4% svarer sult og fattigdom. 3% af danskerne forbinder udviklingsbistand med Danida. Figur 4: Hvad forbinder danskerne med udviklingsbistand? Hjælp og støtte til ulandene Penge og økonomisk støtte Afrika Sult og fattigdom Danida Spild af penge Uddannelse Svindel og korruption Andet 4% 3% 2% 1% 2% 8% 17% 30% 35% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Der er værd at bemærke, at stort set ingen (2%) umiddelbart forbinder udviklingsbistand med spild af penge og med korruption. På tværs af bistandsviljen forbinder danskerne kun i meget lille grad bistanden med negative ting som korruption, svindel og spild af penge. 9

10 DANSKERNES DETALJEREDE HOLDNINGER Tallene i tabellen nedenfor viser, at danskerne især er enige i, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælp andre, samt at udviklingsbistanden kan være med til at begrænset antallet af flygtninge fra fattige lande. Færrest er enige i, at problemerne i bistandslandene er så store, at bistanden er nyttesløs. Tabel 1: Danskernes holdninger til udviklingsbistand Hele befolkningen Udviklingsbistanden hjælper Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra de fattige lande Problemerne i bistandslandene er så store, at bistanden er nyttesløs Udviklingsbistand kan være med til at begrænse terrorisme Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande Udviklingsbistand er med til at afskaffe fattigdom i verden Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand I stedet for at give udviklingsbistand burde vi give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre Udviklingsbistand fremmer demokrati i udviklingslandene Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden I høj grad/i nogen grad 50% Både og 17% Helt enig/enig 51% Hverken enig eller uenig 30% Helt enig/enig 64% Hverken enig eller uenig 23% Helt enig/enig 18% Hverken enig eller uenig 26% Helt enig/enig 38% Hverken enig eller uenig 34% Helt enig/enig 50% Hverken enig eller uenig 32% Helt enig/enig 42% Hverken enig eller uenig 32% Helt enig/enig 34% Hverken enig eller uenig 32% Helt enig/enig 42% Hverken enig eller uenig 46% Helt enig/enig 70% Hverken enig eller uenig 20% Helt enig/enig 38% Hverken enig eller uenig 40% Helt enig/enig 49% Hverken enig eller uenig 32% Vores rigdom giver dårlig samvittighed, når andre Helt enig/enig 32% 10

11 lever i stor fattigdom Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klima-venlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de kan købe varer hos os Hele befolkningen Hverken enig eller uenig 32% Helt enig/enig 41% Hverken enig eller uenig 39% Helt enig/enig 26% Hverken enig eller uenig 44% Spørgsmålene er stillet som udsagn, som skulle besvares ved hjælp af en enighedsskala med fem punkter (fra helt uenig til helt enig). For overskuelighedens skyld medtager vi her kun besvarelsen helt enig/enig samt hverken enig eller uenig. Tabellen skal læses på den måde, at jo mere blåt feltet er, desto mere uenig er respondenterne i udsagnet, mens den røde farve angiver, at respondenterne primært er enige i udsagnet. SUBJEKTIVT KENDSKAB TIL BISTANDSOMRÅDET Undersøgelsen indeholder et spørgsmål, der belyser det subjektive kendskab til bistandsområdet, det vil sige, hvor meget danskerne selv synes, de ved om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. En fjerdedel af danskerne (23%) svarer, at de synes, de ved meget om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. Tre ud af fire (71%) svarer, at de ikke synes, at de ved ret meget. Der er derfor væsentligt flere, der ikke synes, de ved ret meget om området. Danskernes subjektive viden er uændret fra 2011, hvor det ligeledes var 71%, der svarede, at de ikke synes, de ved ret meget, mens 24% i 2011 svarede, at de synes, de ved meget. Figur 5: Oplevet kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? Jeg synes, jeg ved meget 23% Jeg synes ikke, jeg ved ret meget 71% Ved ikke/vil ikke svare 6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% KENDSKAB TIL NØGLEFAKTA For at få et mål for danskernes kendskab til bistandsområdet og deres forventninger til, hvordan det går i udviklingslandene, er der udvalgt en række spørgsmål, der fokuserer på de centrale fakta. Disse spørgsmål er: 11

12 Nr. Spørgsmål Svarkategorier Korrekt(e) svar 1 Er der blevet flere eller færre ekstremt fattige mennesker i verden siden Syv svarmuligheder fra cirka 400 millioner færre til 400 millioner Cirka 400 millioner færre ? flere 2 Hvor mange af børnene i alle verdens Ti svarmuligheder fra cirka 10% udviklingslande kommer i dag i skole? til cirka 100% Cirka 90% Hvor mange piger i forhold til drenge gik i skole i udviklingslandene i 2010? Hvor mange børn tror du dør i dag, inden de er fyldt fem år? Er der flere eller færre mennesker, der har adgang til rent drikkevand nu, end der var i 1990? Hvor mange mennesker i verden lever i dag under FN s fattigdomsgrænse på 1,25 USD? Seks muligheder fra 20 piger per 100 drenge til 95 piger per 100 drenge Otte svarmuligheder fra cirka 25 ud af til cirka 155 ud af Syv svarmuligheder fra 1,8 milliarder færre til 1,8 milliarder flere nu Fem svarmuligheder fra 245 millioner til 2,6 milliarder mennesker 95 piger per 100 drenge Cirka 65 børn ud af ,8 milliarder flere nu 1,3 milliarder mennesker Svarfordelingen på de forskellige spørgsmål er angivet i figurerne nedenfor. De røde søjler angiver de forkerte svar, mens den grønne søjle angiver det korrekte svar. Fælles for resultaterne på tværs af de seks spørgsmål er, at danskerne tror, at det går dårligere, end det egentlig gør. Det er ved de fleste spørgsmål de færreste, der angiver det korrekte svar, og typisk er det de mest negative svar, der får størst opbakning. Det står således klart, at danskernes forventninger over en bred kam er for pessimistiske i forhold til den faktiske udvikling i landene. At danskerne bedømmer udviklingen i udviklingslandene mere pessimistisk, end der er basis for, ser vi afspejlet i svarene på, om der er kommet flere eller færre ekstremt fattige mennesker i verden siden Kun 3% af befolkningen har svaret korrekt på spørgsmålet om, hvorvidt der er blevet flere eller færre ekstremt fattige mennesker i verden siden Det betyder, at ni ud af ti danskere (92%) forventer, at det går dårligere, end det reelt gør. Næsten to ud af tre danskere (60%) forventer, at der er blevet flere ekstremt fattige og yderligere en fjerdel (25%) forventer, at der er nogenlunde det samme antal ekstremt fattige som i 1990, selv om der som nævnt er blevet væsentligt færre. 1 Der var blevet 400 mio. færre fattige i perioden , hvilket var det seneste tilgængelige tal, da spørgeskemaet blev udarbejdet og undersøgelsen igangsat i marts Medio 2012 udsendte Verdensbanken opdaterede tal, som omfatter perioden , og i denne periode var der blevet 600 mio. færre fattige. Da spørgeskemaet beskriver de 400 millioner færre fattige, har vi i hele rapporten holdt fast i denne formulering. 12

13 Figur 6: Er der blevet flere eller færre ekstremt fattige mennesker i verden siden 1990? Cirka 400 millioner flere 7% Cirka 100 millioner flere 24% Cirka 20 millioner flere 29% Der er nogenlunde det samme antal 25% Cirka 20 millioner færre 7% Cirka 100 millioner færre 5% Cirka 400 millioner færre 3% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Vi ser samme tendens, når det gælder antallet af børn i alle verdens udviklingslande, der kommer i skole: Danskerne tror, at det står meget værre til, end det reelt gør. Kun 2% svarer korrekt på spørgsmålet om, hvor mange af børnene i alle verdens udviklingslande kommer i dag i skole. 95 ud af hver 100 danskere tror, at det står væsentligt værre til i forhold til skolegangen i udviklingslandene, end det reelt er tilfældet. Og det er to ud af tre danskere (66%), der forventer, at det højst er 30% af børnene i udviklingslandene, der kommer i skole, hvor det reelt er næsten alle børnene, der kommer i skole. Figur 7: Hvor mange af børnene i alle verdens udviklingslande kommer i dag i skole? Cirka 100 pct alle eller næsten alle 0% Cirka 90 pct Cirka 80 pct 2% 2% Cirka 70 pct Cirka 60 pct 3% 5% Cirka 50 pct Cirka 40 pct 10% 11% Cirka 30 pct Cirka 20 pct 23% 24% Cirka 10 pct 19% 0% 5% 10% 15% 20% 25% Vi ser også den samme tendens, når det gælder antallet af piger i forhold til drenge, der går i skole i udviklingslandene: Danskerne har en opfattelse af, at tingene ser meget værre ud, end de reelt gør. 13

14 Det er hver tiende dansker, der svarer rigtigt eller næsten rigtigt på, hvor mange piger i forhold til drenge der går i skole i udviklingslandene. De fleste danskere forventer, at der er en meget stærk kønsopdeling i skolegangen. Det er mere end halvdelen af danskerne, der forventer, at der højst er 35 piger, der går i skole for hver 100 drenge, der går i skole. Det er tre ud af fire danskere (74%), der forventer, at der højst er halvt så mange piger som drenge, der går i skole i udviklingslandene, hvor det reelt er næsten lige så mange piger som drenge, der går i skole. Figur 8: Hvor mange piger i forhold til drenge gik i skole i udviklingslandene i 2010? Cirka 20 piger pr 100 drenge 26% Cirka 35 piger pr 100 drenge 30% Cirka 50 piger pr 100 drenge 18% Cirka 65 piger pr 100 drenge 15% Cirka 80 piger pr 100 drenge 8% Cirka 95 piger pr 100 drenge 2% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Når det gælder børnedødeligheden, er danskerne en smule mere optimistiske, selv om det stadig er flertallet, der forventer, at det går meget dårligere, end det reelt gør. Hver femte dansker svarer korrekt, at det er 65 ud af hver fødte børn i udviklingslandene, der dør, inden de er fyldt fem år. 9% af danskerne forventer, at det står bedre til, end det reelt gør, mens det er tre ud af fire danskere (73%), der forventer, at børnedødeligheden er højere, end det reelt er tilfældet. 14

15 Figur 9: Hvor mange børn tror du dør i dag, inden de er fyldt fem år? Cirka 25 børn ud af % Cirka 45 børn ud af % Cirka 65 børn ud af % Cirka 85 børn ud af 1000 Der dør nogenlunde det samme antal småbørn nu som i 1990 Cirka 115 børn ud af % 26% 28% Cirka 135 børn ud af 1000 Cirka 155 børn ud af % 5% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Danskerne forventer, at der er samme antal eller lidt flere, der har adgang til rent drikkevand, end der var i To ud af tre (66%) angiver et af disse to svar i spørgeskemaet. Også her er den reelle situation derfor meget bedre, end danskerne forventer, idet det er 1,8 milliarder flere, der i dag har adgang til rent drikkevand, end det var tilfældet i Det er 18% af danskerne, der forventer, at der er færre, der har adgang til rent drikkevand, end det var tilfældet i 1990 stik imod den faktiske udvikling. Figur 10: Er der flere/færre mennesker, der har adgang til rent drikkevand nu, end der var i 1990? Cirka 1,8 milliarder færre nu 1% Cirka 800 millioner færre nu 4% Cirka 80 millioner færre nu 13% Der er nogenlunde det samme antal der har adgang til rent drikkevand som i % Cirka 80 millioner flere nu 41% Cirka 800 millioner flere nu 13% Cirka 1,8 milliarder flere nu 4% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% En tredjedel af danskerne forventer korrekt at det er 1,3 milliarder mennesker, der lever under FN s fattigdomsgrænse på 1,25 USD om dagen. 15

16 Hver sjette dansker (16%) forventer, at der er flere, der lever under FN s fattigdomsgrænse, end det reelt er tilfældet. Det er lidt mere end hver femte dansker (21%), der forventer, at der er færre, der lever under FN s fattigdomsgrænse, end det reelt er tilfældet. Danskerne er derfor ikke helt så pessimistiske på dette punkt, som de er ved mange af de andre nøglefakta, som er undersøgt. Et betydeligt antal danskere (32%) angiver, at de ikke ved, hvor mange der lever under fattigdomsgrænsen. Figur 11: Hvor mange mennesker i verden lever i dag under FN s fattigdomsgrænse på 1,25 USD? 2,6 milliard mennesker 5% 1,8 milliard mennesker 11% 1,3 milliard mennesker 32% 540 millioner mennesker 17% 245 millioner mennesker 4% Ved ikke 32% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 16

17 4. HVOR FÅR DANSKERNE DERES VIDEN FRA? Figuren nedenfor viser danskernes vigtigste kilder til viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. Danskernes vigtigste kilder er nyheds- og debatprogrammer i tv, trykte blade og aviser og radio. Det er de klassiske broadcast-medier, der er de vigtigste kilder til viden. Der er en fjerdedel (23%), der får deres viden fra netaviser, og 20% får deres viden fra andre hjemmesider på nettet. Personfortællinger i bøger og blade fylder ikke så meget, ligesom mindre end hver tiende får deres viden fra foredrag, events eller arrangementer. Figur 12: Kilder til viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene TV 86% Trykte dagblade eller aviser Radio Net-aviser Hjemmesider/internettet Personfortællinger/oplevelser i bøger og blade Foredrag, events og arrangementer Andet Kan ikke huske nogen kilder Teater, musik og andre kulturoplevelser 47% 36% 23% 20% 12% 7% 5% 5% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Danskerne læser eller hører ganske ofte om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. Det er således kun hver syvende dansker (14%), der angiver, at det er mere end en måned siden, han/hun sidst hørte eller læste om emnet. Dog angiver en tredjedel (32%), at de ikke kan huske det, hvilket kan være udtryk for, at det er længe siden, denne gruppe har læst eller hørt om emnet. Over en fjerdel af danskerne (26%) har set, hørt eller læst om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene inden for den sidste uge. 27% af danskerne har læst eller hørt om emnet inden for den seneste måned. 17

18 Figur 13: Hvornår har du senest læst eller hørt om udviklingsbistand og forholdene i u-landene? I dag eller i går 6% I løbet af den seneste uge 20% I løbet af den seneste måned 27% I løbet af det seneste halve år 12% For over et halvt år siden 2% Ved ikke/husker ikke 32% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Danskerne er delt i deres syn på, om det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. 7% af danskerne synes slet ikke, det er interessant at høre om emnet, mens yderligere en tredjedel (33%) synes, at det i nogen grad er interessant. Yderligere en tredjedel synes både og. En fjerdedel af danskerne (23%) synes, det i høj grad er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene, og hver tyvende dansker (5%) synes i høj grad, at det er interessant at høre om emnet. Der er således 12% flere danskere, der synes, at det slet ikke eller i nogen grad er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene end danskere, der synes, at det i høj grad eller meget høj grad er interessant at høre om emnet. Figur 14: I hvor høj grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? 7% 33% 30% 23% 5% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slet ikke I nogen grad Både og I høj grad I meget høj grad Ved ikke 18

19 5. SEGMENTERING AF DANSKERNE Vi har foretaget en segmentering af den danske befolkning over 18 år i forhold til deres kendskab og holdning til udviklingsbistand. Segmenteringen tager udgangspunkt i de to dimensioner, Danida på forhånd vurderer har størst betydning for tilrettelæggelsen af Danidas kommunikation: Holdningen til udviklingsbistand: Når vi laver segmenterne, har vi kombineret den overordnede holdning til udviklingsbistand og synet på udviklingsbistandens størrelse, som blev gennemgået i Figur 1 og Figur 2 ovenfor. Det subjektive kendskab til bistandsområdet: Føler man, at man ved meget, eller føler man ikke, man ved ret meget om området? Ved at se på disse to dimensioner fremkommer følgende fem segmenter: De overbeviste Udgør 17% af danskerne Synes, de ved meget om området Er moderate eller stærke tilhængere af bistand De tillidsfulde Udgør 14% af danskerne Synes ikke, de ved ret meget om området Er stærke tilhængere af bistand De positive Udgør 33% af danskerne Synes ikke, de ved ret meget om området Er moderate tilhængere af bistand De skeptiske Udgør 16% af danskerne Synes ikke, de ved ret meget om området Er modstandere af udviklingsbistand De negative Udgør 5% af danskerne Synes, de ved meget om området Er modstandere af udviklingsbistand Segmenterne dækker i alt 85% af befolkningen over 18 år, hvilket er forholdsvis meget for denne type segmentering. 19

20 DE OVERBEVISTE De overbeviste er kendetegnet ved, at de synes, at de ved meget om området, og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand. Tabellen nedenfor viser demografiske karakteristika ved de overbeviste. Der er en lille overvægt af mænd blandt de overbeviste. Der er færre unge blandt de overbeviste og en overvægt af den ældste målgruppe. De overbeviste Udgør 17% af danskerne Synes, de ved meget om området Er moderate eller stærke tilhængere af bistand De overbeviste er overrepræsenterede i Region Midtjylland, mens de ligger på niveau med befolkningen i de øvrige regioner. Uddannelsesmæssigt er de overbeviste mere veluddannede end resten af befolkningen. Det er tilfældet både, når vi ser på de korte videregående uddannelser, de mellemlange videregående uddannelser og de lange videregående uddannelser. Der er omvendt færre, der kun har afsluttet grundskolen blandt de overbeviste end i resten af befolkningen. Tabel 2: De overbevistes demografiske karakteristika sammenlignet med hele befolkningen Køn Hele befolkningen De overbeviste Mænd* 49% 56% Kvinder* 51% 44% 18 til 34 år* 26% 21% Alder 35 til 54 år 38% 34% 55 år eller derover* 36% 45% Region Hovedstaden 31% 33% Region Sjælland 15% 13% Geografi Region Nordjylland 11% 9% Region Midtjylland* 22% 26% Region Syddanmark 22% 19% Grundskole* 11% 6% Uddannelse Gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse* Kort/mellemlang videregående uddannelse* 47% 35% 23% 29% Lang videregående uddannelse* *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de overbeviste er signifikant. 18% 30% 20

21 Figuren nedenfor viser de overbevistes kilder til viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. De overbevistes vigtigste kilder er de klassiske broadcast-medier, dvs. tv, trykte dagblade, aviser og radio. De overbeviste er sammenlignet med befolkningen storforbrugere af alle kilder. Især når det gælder smalle kilder som foredrag, events, personfortællinger og lignende, er forskelen mellem de overbeviste og befolkningen meget stor. Disse kilder henvender sig derfor især til dem, der i forvejen synes, de ved meget, og er stærke tilhængere af bistand. Figur 15: Kilder til viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene TV Trykte dagblade eller aviser Radio Net-aviser Hjemmesider/internettet Personfortællinger/oplevelser i bøger og blade Foredrag, events og arrangementer Andet Teater, musik og andre kulturoplevelser Kan ikke huske nogen kilder 32% 23% 31% 20% 19% 12% 15% 7% 13% 5% 3% 2% 0% 5% 47% 48% 36% 69% 88% 86% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% De overbeviste Befolkningen Tabellen nedenfor sætter fokus på en række udsagn og holdninger, som kan tænkes at påvirke det overordnede syn på bistandsviljen. Som tidligere nævnt er de overbeviste defineret ved at være moderate eller stærke tilhængere af bistand og ved at synes, at de ved meget om området. Dette afspejler sig i deres detaljerede holdninger til udviklingsbistand. De overbeviste har ved stort set alle udsagn en positiv holdning og er derved markant mere positive end hele befolkningen. Det er således 81% af de overbeviste, der er enige eller meget enige i, at udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande, mens 64% i hele befolkningen tilsvarende er enige i udsagnet. 71% af de overbeviste er enige eller helt enige i, at udviklingsbistanden hjælper, mens det er halvdelen af befolkningen, der mener dette. Tæt ved to ud af tre af de overbeviste (59%) mener, at udviklingsbistand kan være med til at begrænse terrorisme. I hele befolkningen er det tilsvarende tal lidt mere end en tredjedel (38%). 21

22 Det er omvendt kun 5% af de overbeviste, der er enige eller helt enige i, at problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs. Det tilsvarende tal for hele befolkningen er 18%. Tabel 3: De overbevistes detaljerede holdninger til udviklingsbistand Udviklingsbistanden hjælper Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra de fattige lande Problemerne i bistandslandene er så store, at bistanden er nyttesløs Udviklingsbistand kan være med til at begrænse terrorisme Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande Udviklingsbistand er med til at afskaffe fattigdom i verden Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand I stedet for at give udviklingsbistand burde vi give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre Udviklingsbistand fremmer demokrati i udviklingslandene Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden Vores rigdom giver dårlig samvittighed, når andre lever i stor fattigdom Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klima-venlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses Hele befolkningen De overbeviste I høj grad/i nogen grad 50% 71% Både og 17% 14% Helt enig/enig 51% 34% Hverken enig eller uenig 30% 29% Helt enig/enig 64% 81% Hverken enig eller uenig 23% 12% Helt enig/enig 18% 5% Hverken enig eller uenig 26% 17% Helt enig/enig 38% 59% Hverken enig eller uenig 34% 22% Helt enig/enig 50% 68% Hverken enig eller uenig 32% 23% Helt enig/enig 42% 58% Hverken enig eller uenig 32% 25% Helt enig/enig 34% 13% Hverken enig eller uenig 32% 33% Helt enig/enig 42% 42% Hverken enig eller uenig 46% 46% Helt enig/enig 70% 88% Hverken enig eller uenig 20% 7% Helt enig/enig 38% 60% Hverken enig eller uenig 40% 29% Helt enig/enig 49% 71% Hverken enig eller uenig 32% 21% Helt enig/enig 32% 42% Hverken enig eller uenig 32% 28% Helt enig/enig 41% 60% Hverken enig eller uenig 39% 29% 22

23 Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de kan købe varer hos os Hele befolkningen De overbeviste Helt enig/enig 26% 30% Hverken enig eller uenig 44% 41% Spørgsmålene er stillet som udsagn, som skulle besvares ved hjælp af en enighedsskala med fem punkter (fra helt uenig til helt enig). For overskuelighedens skyld medtager vi her kun besvarelsen helt enig/enig samt hverken enig eller uenig. Tabellen skal læses på den måde, at jo mere blåt feltet er, desto mere uenig er respondenterne i udsagnet, mens den røde farve angiver, at respondenterne primært er enige i udsagnet. Selv om de overbeviste på de fleste områder har en mere positiv holdning end resten af befolkningen, ligner de i høj grad befolkningen, når det gælder deres objektive kendskab til nøglefakta: De overbeviste undervurderer i vidt omfang den positive udvikling, der er sket i udviklingslandene siden 1990, ligesom de deler befolkningens negative forventning til, hvordan tingene ser ud i De overbeviste er lige så tilbøjelige til at forvente, at der er blevet flere ekstremt fattige mennesker i verden, end der var i 1990, selv om situationen er den stik modsatte. Det er således mere end halvdelen af de overbeviste (56%), der forventer, at der er blevet flere fattige, mens det kun er 6% af de overbeviste, der forventer, at der som det er tilfældet er blevet 400 millioner færre ekstremt fattige. Det er samtidig mere end halvdelen (56%) af de overbeviste, der forventer, at højst 30% af børnene i alle verdens udviklingslande kommer i skole i dag, selv om det reelt er tæt på alle børnene (90%), der kommer i skole i dag. Dét forventer kun ganske få (3%) af de overbeviste. Når det gælder skolegangen, forventer de overbeviste samtidig, at der er stor forskel på pigernes og drengenes muligheder: To ud af tre af de overbeviste (64%) forventer, at der højst er halvt så mange piger som drenge, der går i skole i udviklingslandene, og kun 4% forventer som det er tilfældet at næsten lige så mange piger som drenge går i skole. Det er en femtedel af de overbeviste (18%), der forventer, at færre har adgang til rent drikkevand, end det var tilfældet i Yderligere en femtedel (19%) forventer, at der er nogenlunde det samme antal mennesker, der har adgang til drikkevand, som i Stort set ingen (4%) forventer som det er tilfældet at det er 1,8 milliarder flere mennesker, der har adgang til drikkevand. En fjerdedel (23%) af de overbeviste forventer (korrekt), at 65 ud af fødte børn dør, inden de er fyldt fem år, hvilket er en højere andel end i hele befolkningen. Det er mindre end hver tiende af de overbeviste (8%), der tror, at færre børn dør, inden de er fyldt fem år, end det reelt er tilfældet. Det er omvendt to ud af tre af de overbeviste (68%), der forventer, at flere børn dør, inden de er fyldt fem år, end det reelt er tilfældet. Det er næsten halvdelen af de overbeviste (45%), der korrekt forventer, at 1,3 milliarder mennesker lever under FN s fattigdomsgrænse på 1,25 USD pr. dag. 16% af de overbeviste forventer, at der er flere, der lever under FN s fattigdomsgrænse, end det reelt er tilfældet, mens 19% forventer, at færre lever under fattigdomsgrænsen, end det reelt er tilfældet. Også her er der flere af de overbeviste, der har den rigtige forventning, end det er tilfældet i hele befolkningen. Det er efter Epinions opfattelse tankevækkende, at de overbeviste i så høj grad deler befolkningens negative forventninger til tilstanden i udviklingslandene, som det er tilfældet. De overbeviste er kendetegnet ved en positiv holdning til bistand og ved, at de synes, at de ved meget om 23

24 udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. Og der ér forskel på de overbeviste og resten af befolkningen, når det gælder vurderingen af de undersøgte nøglefakta. Men ikke i en grad, der på nogen måde ændrer den overordnede konklusion om, at der er en forventning om, at tingene står meget værre til, end det er tilfældet. Tabel 4: Er der blevet flere eller færre ekstremt fattige mennesker i verden nu, end der var i 1990? Spørgsmål Hele befolkningen De overbeviste Cirka 400 millioner flere 7% 10% Cirka 100 millioner flere 24% 23% Cirka 20 millioner flere 29% 23% Der er nogenlunde det samme antal 25% 20% Cirka 20 millioner færre 7% 6% Cirka 100 millioner færre 5% 11% Cirka 400 millioner færre* 3% 6% *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de overbeviste er signifikant. Tabel 5: Hvor mange af børnene i alle verdens udviklingslande kommer i dag i skole? Spørgsmål Hele befolkningen De overbeviste Cirka 100% alle eller næsten alle 0% 0% Cirka 90% 2% 3% Cirka 80% 2% 5% Cirka 70% 3% 6% Cirka 60% 5% 5% Cirka 50% 10% 11% Cirka 40% 11% 13% Cirka 30% 23% 21% Cirka 20% 24% 23% Cirka 10% 19% 12% *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de overbeviste er signifikant. 24

25 Tabel 6: Hvor mange piger i forhold til drenge gik i skole i udviklingslandene i 2010? Spørgsmål Hele befolkningen De overbeviste Cirka 20 piger per 100 drenge 26% 19% Cirka 35 piger per 100 drenge 30% 28% Cirka 50 piger per 100 drenge 18% 17% Cirka 65 piger per 100 drenge 15% 20% Cirka 80 piger per 100 drenge 8% 12% Cirka 95 piger per 100 drenge* 2% 4% *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de overbeviste er signifikant. Tabel 7: Er der flere/færre mennesker, der har adgang til rent drikkevand nu, end der var i 1990? Spørgsmål Hele befolkningen De overbeviste Cirka 1,8 milliarder færre nu 1% 0% Cirka 800 millioner færre nu 4% 5% Cirka 80 millioner færre nu 13% 13% Der er nogenlunde det samme antal, der har adgang til rent drikkevand, som i % 19% Cirka 80 millioner flere nu 41% 38% Cirka 800 millioner flere nu 13% 21% Cirka 1,8 milliarder flere nu 4% 4% *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de overbeviste er signifikant. Tabel 8: Hvor mange børn tror du dør i dag, inden de er fyldt fem år? Spørgsmål Hele befolkningen De overbeviste Cirka 25 børn ud af % 1% Cirka 45 børn ud af % 7% Cirka 65 børn ud af 1.000* 19% 23% Cirka 85 børn ud af % 34% Der dør nogenlunde det samme antal småbørn nu som i % 21% Cirka 115 børn ud af % 6% Cirka 135 børn ud af % 4% Cirka 155 børn ud af % 3% *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de overbeviste er signifikant. 25

26 Tabel 9: Hvor mange mennesker i verden lever i dag under FN s fattigdomsgrænse? Spørgsmål Hele befolkningen De overbeviste 2,6 milliarder 5% 5% 1,8 milliarder mennesker 11% 11% 1,3 milliarder mennesker* 32% 45% 540 millioner mennesker 17% 17% 245 millioner mennesker 4% 2% Ved ikke 32% 20% *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de overbeviste er signifikant. Figuren nedenfor viser, i hvor høj grad de overbeviste samt befolkningen finder det interessant at høre om udviklingsbistanden. 62% af de overbeviste synes, det er interessant at høre om udviklingsbistand. Til sammenligning synes 28% af befolkningen, at det er interessant. De overbeviste har derfor en større interesse i at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene, end det er tilfældet i hele befolkningen. Figur 16: I hvor høj grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand? De overbeviste 19% 19% 46% 16% Befolkningen 7% 33% 30% 23% 5% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slet ikke I nogen grad Både og I høj grad I meget høj grad Ved ikke 26

27 DE TILLIDSFULDE De tillidsfulde er kendetegnet ved, at de ikke synes, at de ved meget om området, samtidig med at de er stærke tilhængere af udviklingsbistand. Tabellen nedenfor viser demografiske karakteristika ved de tillidsfulde. Geografisk bor de tillidsfulde oftere i Region Hovedstaden og sjældnere i Region Syddanmark end resten af befolkningen. De tillidsfulde Udgør 14% af danskerne Synes ikke, de ved meget om området Er stærke tilhængere af bistand Der er flere blandt de tillidsfulde, der har gennemført en kort, mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Der er til gengæld færre blandt de tillidsfulde, der udelukkende har gennemført grundskolen, en gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse. Tabel 10: De tillidsfuldes demografiske karakteristika sammenlignet med hele befolkningen Køn Hele befolkningen De tillidsfulde Mænd 49% 46% Kvinder 51% 54% 18 til 34 år 26% 28% Alder 35 til 54 år 38% 38% 55 år eller derover 36% 34% Region Hovedstaden* 31% 38% Region Sjælland 15% 14% Geografi Region Nordjylland 11% 9% Region Midtjylland 22% 21% Region Syddanmark* 22% 18% Grundskole* 11% 8% Uddannelse Gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse* Kort/mellemlang videregående uddannelse* 47% 41% 23% 27% Lang videregående uddannelse* *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de tillidsfulde er signifikant. 18% 24% 27

28 Figuren nedenfor viser de tillidsfulde kilder til viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. De tillidsfuldes vigtigste kilder er i overensstemmelse med de overbevistes kilder til viden de klassiske broadcast-medier, det vil sige tv, trykte dagblade, aviser og radio. De tillidsfulde ligner i nogen grad befolkningen, hvad angår deres brug af kilder. Sammenlignet med befolkningen læser de tillidsfulde dog i højere grad dagblade og aviser samt hører mere radio. Ved at henvende sig bredt til befolkningen rammer man derved automatisk også den tillidsfulde målgruppe. Figur 17: Kilder til viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene TV Trykte dagblade eller aviser Radio Net-aviser Hjemmesider/internettet Personfortællinger/oplevelser i bøger og blade Foredrag, events og arrangementer Andet Teater, musik og andre kulturoplevelser Kan ikke huske nogen kilder 24% 23% 21% 20% 14% 12% 7% 7% 5% 5% 4% 2% 2% 5% 53% 47% 44% 36% 87% 86% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% De tillidsfulde Befolkningen Tabellen nedenfor sætter fokus på en række udsagn og holdninger, som kan tænkes at påvirke det overordnede syn på bistandsviljen. De tillidsfulde er endnu stærkere tilhængere af bistand end de overbeviste, men synes i modsætning til de overbeviste ikke, at de ved så meget om bistand. De tillidsfulde er grundlæggende enige med de overbeviste i de fleste udsagn. Ved mange af udsagnene er de endda mere positive end tilslutningen hos de overbeviste. Et eksempel er, at 94% af de tillidsfulde svarer, at de er enige eller meget enige i, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre. Til sammenligning erklærer 70% af befolkningen og 88% af de overbeviste sig enige i det tilsvarende udsagn. Der er stort set ingen af de tillidsfulde (1%), der synes, at problemerne i bistandslandene er så store, at bistanden er nyttesløs. I befolkningen er det hver femte (18%), der deler denne opfattelse. Tre ud af fire af de tillidsfulde (77%) synes, at udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden. I befolkningen er det halvdelen (49%), der har denne holdning. 28

29 Tabel 11: De tillidsfuldes detaljerede holdninger til udviklingsbistand Udviklingsbistanden hjælper Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra de fattige lande Problemerne i bistandslandene er så store, at bistanden er nyttesløs Udviklingsbistand kan være med til at begrænse terrorisme Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande Udviklingsbistand er med til at afskaffe fattigdom i verden Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand I stedet for at give udviklingsbistand burde vi give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre Udviklingsbistand fremmer demokrati i udviklingslandene Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden Hele befolkningen De tillidsfulde I høj grad/i nogen grad 50% 82% Både og 17% 11% Helt enig/enig 51% 22% Hverken enig eller uenig 30% 41% Helt enig/enig 64% 81% Hverken enig eller uenig 23% 15% Helt enig/enig 18% 1% Hverken enig eller uenig 26% 12% Helt enig/enig 38% 60% Hverken enig eller uenig 34% 29% Helt enig/enig 50% 76% Hverken enig eller uenig 32% 20% Helt enig/enig 42% 66% Hverken enig eller uenig 32% 27% Helt enig/enig 34% 4% Hverken enig eller uenig 32% 26% Helt enig/enig 42% 32% Hverken enig eller uenig 46% 56% Helt enig/enig 70% 94% Hverken enig eller uenig 20% 4% Helt enig/enig 38% 63% Hverken enig eller uenig 40% 32% Helt enig/enig 49% 77% Hverken enig eller uenig 32% 20% Vores rigdom giver dårlig samvittighed, når andre lever i stor fattigdom Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klima-venlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de kan købe varer hos os Helt enig/enig 32% 52% Hverken enig eller uenig 32% 31% Helt enig/enig 41% 63% Hverken enig eller uenig 39% 30% Helt enig/enig 26% 27% Hverken enig eller uenig 44% 40% Spørgsmålene er stillet som udsagn, som skulle besvares ved hjælp af en enighedsskala med fem punkter (fra helt uenig til helt enig). For overskuelighedens skyld medtager vi her kun besvarelsen helt enig/enig samt hverken enig eller uenig. Tabellen skal læses på den måde, at jo mere blåt feltet er, desto mere uenig er respondenterne i udsagnet, mens den røde farve angiver, at respondenterne primært er enige i udsagnet. 29

30 Når vi ser på de tillidsfuldes opfattelse af forholdene i udviklingslandene og på deres forventning til udviklingen siden 1990, står det klart, at de i vidt omfang deler den pessimistiske indstilling. Det er således tre ud af fire af de tillidsfulde (72%), der forventer, at der er kommet flere ekstremt fattige, end der var i 1990, mens der i virkeligheden er kommet 400 millioner færre ekstremt fattige. Andelen der forventer, at der er kommet flere ekstremt fattige er højere blandt de tillidsfulde end i hele befolkningen, hvor 60% forventer det. Kun 15% af de tillidsfulde forventer, at der er kommet færre ekstremt fattige og stort set ingen (3%) forventer, at der er kommet 400 millioner færre ekstremt fattige. To ud af tre tillidsfulde (67%) forventer, at det højst er 30% af børnene i alle verdens udviklingslande, der kommer i skole men det er i virkeligheden tæt ved alle børnene (90%), der kommer i skole. Det er kun 2% af de tillidsfulde, der forventer, at så mange af børnene kommer i skole. Tre ud af fire af de tillidsfulde (74%) forventer, at der højst er halvt så mange piger som drenge, der kommer i skole. Men det er forkert; der er reelt næsten det samme antal piger som drenge, der kommer i skole, noget, som kun 2% af de tillidsfulde forventer. Hver femte af de tillidsfulde (17%) forventer, at færre har fået adgang til drikkevand, end det var tilfældet i To ud af tre (63%) forventer, at flere har fået adgang men slet ikke så mange, som det reelt er tilfældet: Det er kun 3% af de tillidsfulde, der forventer, at 1,8 milliarder flere i dag har adgang til drikkevand, end det var tilfældet i Det er mindre end hver tiende af de tillidsfulde (7%), der forventer, at der er færre børn, der dør, inden de er fyldt fem år, end det reelt er tilfældet. Tre ud af fire af de tillidsfulde (73%) forventer, at flere børn dør, inden de er fyldt fem år, end det reelt er tilfældet. Hver tredje af de tillidsfulde (35%) forventer, at 1,3 milliarder mennesker i dag lever under FN s fattigdomsgrænse på 1,25 USD om dagen. Hver femte (21%) forventer, at flere lever under FN s fattigdomsgrænse, end det reelt er tilfældet, mens yderligere en femtedel (22%) forventer, at færre lever under FN s fattigdomsgrænse. Den sidste femtedel (22%) angiver, at de ikke ved, hvor mange der lever under fattigdomsgrænsen. De tillidsfulde ligner i meget høj grad befolkningen i deres vurdering af forholdene i udviklingslandene. På langt de fleste spørgsmål er der ingen signifikant forskel mellem de tillidsfulde og resten af befolkningen. Vi kan dermed konstatere, at de tillidsfulde på trods af deres meget positive bistandsholdning deler befolkningens alt for pessimistiske syn på forholdene i udviklingslandene. 30

31 Tabel 12: Er der blevet flere eller færre ekstremt fattige mennesker i verden nu, end der var i 1990? Spørgsmål Hele befolkningen De tillidsfulde Cirka 400 millioner flere 7% 11% Cirka 100 millioner flere 24% 32% Cirka 20 millioner flere 29% 29% Der er nogenlunde det samme antal 25% 14% Cirka 20 millioner færre 7% 7% Cirka 100 millioner færre 5% 5% Cirka 400 millioner færre 3% 3% *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de tillidsfulde er signifikant. Tabel 13: Hvor mange af børnene i alle verdens udviklingslande kommer i dag i skole? Spørgsmål Hele befolkningen De tillidsfulde Cirka 100% alle eller næsten alle 0% 0% Cirka 90% 2% 2% Cirka 80% 2% 1% Cirka 70% 3% 5% Cirka 60% 5% 6% Cirka 50% 10% 10% Cirka 40% 11% 10% Cirka 30% 23% 24% Cirka 20% 24% 23% Cirka 10% 19% 20% *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de tillidsfulde er signifikant. Tabel 14: Hvor mange piger i forhold til drenge gik i skole i udviklingslandene i 2010? Spørgsmål Hele befolkningen De tillidsfulde Cirka 20 piger per 100 drenge 26% 24% Cirka 35 piger per 100 drenge 30% 30% Cirka 50 piger per 100 drenge 18% 20% Cirka 65 piger per 100 drenge 15% 17% Cirka 80 piger per 100 drenge 8% 9% Cirka 95 piger per 100 drenge 2% 2% *Indikerer at forskellen på befolkningen og de tillidsfulde er signifikant. 31

32 Tabel 15: Er der flere/færre mennesker, der har adgang til rent drikkevand nu, end der var i 1990? Spørgsmål Hele befolkningen De tillidsfulde Cirka 1,8 milliarder færre nu 1% 0% Cirka 800 millioner færre nu 4% 3% Cirka 80 millioner færre nu 13% 14% Der er nogenlunde det samme antal, der har adgang til rent drikkevand, som i % 19% Cirka 80 millioner flere nu 41% 46% Cirka 800 millioner flere nu 13% 14% Cirka 1,8 milliarder flere nu 4% 3% *Indikerer at forskellen på befolkningen og de tillidsfulde er signifikant. Tabel 16: Hvor mange børn tror du dør i dag, inden de er fyldt fem år? Spørgsmål Hele befolkningen De tillidsfulde Cirka 25 børn ud af % 1% Cirka 45 børn ud af % 6% Cirka 65 børn ud af % 20% Cirka 85 børn ud af % 30% Der dør nogenlunde det samme antal småbørn nu som i % 26% Cirka 115 børn ud af % 11% Cirka 135 børn ud af % 4% Cirka 155 børn ud af % 2% *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de tillidsfulde er signifikant. Tabel 17: Hvor mange mennesker i verden lever i dag under FN s fattigdomsgrænse? Spørgsmål Hele befolkningen De tillidsfulde 2,6 milliarder 5% 6% 1,8 milliarder mennesker 11% 15% 1,3 milliarder mennesker 32% 35% 540 millioner mennesker 17% 18% 245 millioner mennesker 4% 4% Ved ikke 32% 22% *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de tillidsfulde er signifikant. Figuren nedenfor viser, i hvor høj grad de tillidsfulde samt befolkningen finder det interessant at høre om udviklingsbistanden. 45% af de tillidsfulde synes, det er interessant at høre om udviklingsbistand. Til sammenligning synes 28% af befolkningen, at det er interessant. 29% af de tillidsfulde synes slet ikke eller synes kun i nogen grad, at det er interessant at høre om udviklingsbistand, hvor det i befolkningen er 40%. De tillidsfulde er derfor mere interesseret i at høre om udviklingsbistand end resten af befolkningen. 32

33 Figur 18: I hvor høj grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand? De tillidsfulde 1% 28% 25% 39% 6% 1% Befolkningen 7% 33% 30% 23% 5% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slet ikke I nogen grad Både og I høj grad I meget høj grad Ved ikke 33

34 DE POSITIVE De positive udgør en tredjedel af danskerne og er kendetegnet ved, at de ikke synes, de ved meget om området samtidig med, at de er moderate tilhængere af bistand. Tabellen viser demografiske karakteristika for de positive. De positive ligner på mange måder befolkningen generelt. Aldersfordelingen er den samme, ligesom de uddannelsesmæssigt ligner befolkningen. De positive Udgør 33% af danskerne Synes ikke, de ved meget om området Er moderate tilhængere af bistand Der er også omtrent det samme antal mænd og kvinder blandt de positive som i resten af befolkningen. Tilsvarende er de positive ligesom befolkningen spredt ud over hele landet. Tabel 18: De positives demografiske karakteristika sammenlignet med hele befolkningen Køn Hele befolkningen De positive Mænd 49% 46% Kvinder 51% 54% 18 til 34 år 26% 27% Alder 35 til 54 år 38% 39% 55 år eller derover 36% 34% Region Hovedstaden 31% 29% Region Sjælland 15% 14% Geografi Region Nordjylland 11% 12% Region Midtjylland 22% 25% Region Syddanmark 22% 21% Grundskole 11% 11% Uddannelse Gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse Kort/mellemlang videregående uddannelse 47% 48% 23% 23% Lang videregående uddannelse *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de positive er signifikant. 18% 17% 34

35 Figuren nedenfor viser de positives kilder til viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. De positive vigtigste kilder er i overensstemmelse med resten af befolkningen de klassiske broadcast-medier, dvs. tv, trykte dagblade, aviser og radio. De positives kilder til viden svarer således i høj grad til resten af befolkningens, om end de måske i lidt mindre grad bruger de smalle kilder som foredrag, events og arrangementer. Figur 19: Kilder til viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene TV Trykte dagblade eller aviser Radio Net-aviser Hjemmesider/internettet Personfortællinger/oplevelser i bøger og blade Foredrag, events og arrangementer Andet Kan ikke huske nogen kilder Teater, musik og andre kulturoplevelser 23% 23% 19% 20% 12% 12% 5% 7% 3% 5% 2% 5% 1% 2% 45% 47% 36% 36% 92% 86% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% De positive Befolkningen Tabellen nedenfor sætter fokus på en række udsagn og holdninger, som kan tænkes at påvirke det overordnede syn på bistandsviljen. De positive der ikke synes, de ved ret meget området, og er moderate tilhængere af bistand har en positiv holdning til de fleste udsagn. De positive er således mere enige i, at udviklingsbistanden hjælper (58%) end resten af befolkningen (50%), ligesom de er mere enige i, at udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra de fattige lande (72%), end resten af befolkningen (64%). Det er 82% af de positive der er enige i, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre, mens det er 70% af hele befolkningen der har denne holdning. Det er kun 8% af de positive, der synes, at problemerne i bistandslandene er så store, at bistanden er nyttesløs. I hele befolkningen er det 18%, der har denne holdning. 35

36 Tabel 19: De positives detaljerede holdninger til udviklingsbistand Udviklingsbistanden hjælper Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra de fattige lande Problemerne i bistandslandene er så store, at bistanden er nyttesløs Udviklingsbistand kan være med til at begrænse terrorisme Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande Udviklingsbistand er med til at afskaffe fattigdom i verden Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand I stedet for at give udviklingsbistand burde vi give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre Udviklingsbistand fremmer demokrati i udviklingslandene Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden Vores rigdom giver dårlig samvittighed, når andre lever i stor fattigdom Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de kan købe varer hos os Hele befolkningen De positive I høj grad/i nogen grad 50% 58% Både og 17% 17% Helt enig/enig 51% 47% Hverken enig eller uenig 30% 35% Helt enig/enig 64% 72% Hverken enig eller uenig 23% 21% Helt enig/enig 18% 8% Hverken enig eller uenig 26% 29% Helt enig/enig 38% 39% Hverken enig eller uenig 34% 40% Helt enig/enig 50% 56% Hverken enig eller uenig 32% 32% Helt enig/enig 42% 45% Hverken enig eller uenig 32% 35% Helt enig/enig 34% 29% Hverken enig eller uenig 32% 42% Helt enig/enig 42% 38% Hverken enig eller uenig 46% 49% Helt enig/enig 70% 82% Hverken enig eller uenig 20% 15% Helt enig/enig 38% 40% Hverken enig eller uenig 40% 45% Helt enig/enig 49% 53% Hverken enig eller uenig 32% 35% Helt enig/enig 32% 34% Hverken enig eller uenig 32% 32% Helt enig/enig 41% 44% Hverken enig eller uenig 39% 39% Helt enig/enig 26% 30% Hverken enig eller uenig 44% 41% Spørgsmålene er stillet som udsagn, som skulle besvares ved hjælp af en enighedsskala med fem punkter (fra helt uenig til helt enig). For overskuelighedens skyld medtager vi her kun besvarelsen helt enig/enig samt hverken enig eller uenig. Tabellen skal læses på den måde, at jo mere blåt feltet er, desto mere uenig er respondenterne i udsagnet, mens den røde farve angiver, at respondenterne primært er enige i udsagnet. 36

37 Når vi ser på de positives svar på spørgsmålene, der handler om nøglefakta på bistandsområdet, er den overordnede konklusion, at befolkningens for negative syn på såvel forholdene i udviklingslandene som udviklingen siden 1990 kan genfindes hos de positive. To ud af tre af de positive (62%) forventer, at der er flere ekstremt fattige i verden i dag, end der var i Det er ikke rigtigt; der er 400 millioner færre ekstremt fattige i verden end i Dét er det kun 2% af de positive, der forventer, og kun 14% af de positive forventer, at der overhovedet er færre ekstremt fattige end i Det er i dag tæt ved alle børnene i alle verdens udviklingslande, der kommer i skole. Men det forventer stort set ingen af de positive (2%); tværtimod forventer to ud af tre af dem (67%), at det højst er 30% af børnene i udviklingslandene, der kommer i skole. Og så forventer de positive ikke, at der er stort set lige så mange piger som drenge, der kommer i skole i udviklingslandene: Det er 1%, der forventer, at der som det er tilfældet er stort set lige mange piger og drenge, der kommer i skole, mens det er tre ud af fire (77%), der forventer, at der højst er halvt så mange piger som drenge, der kommer i skole. Hver sjette af de positive (16%) forventer, at der er færre, der har adgang til rent drikkevand end i Seks ud af ti (60%) forventer, at der er flere, der har adgang til rent drikkevand end i 1990, men stort set ingen (3%) forventer, at det er 1,8 milliarder flere, der har adgang til rent drikkevand. Hver femte (20%) af de positive forventer korrekt, at det er 65 ud af fødte børn, der dør, inden de er fyldt fem år. Der er 9% af de positive, der tror, at der er færre børn, der dør, inden de er fyldt fem år, end det reelt er tilfældet, mens der er 72% flere af de positive, der forventer, at flere børn dør, inden de er fyldt fem år, end det reelt er tilfældet. Hver tredje af de positive (33%) angiver korrekt, at 1,3 milliarder mennesker lever under FN s fattigdomsgrænse. Hver syvende (14%) tror, at flere lever under fattigdomsgrænsen, mens hver fjerde af de positive (23%) tror, at færre lever under fattigdomsgrænsen. De positives forventning til situationen i udviklingslandene og til udviklingen siden 1990 ligner i vidt omfang resten af befolkningens: De er meget mere skeptiske og pessimistiske, end der er grund til det er kun, når talen falder på, hvor mange der lever under FN s fattigdomsgrænse, at de er lidt mere optimistiske, end der er basis for. Tabel 20: Er der blevet flere eller færre ekstremt fattige mennesker i verden nu, end der var i 1990? Spørgsmål Hele befolkningen De positive Cirka 400 millioner flere 7% 6% Cirka 100 millioner flere 24% 23% Cirka 20 millioner flere 29% 33% Der er nogenlunde det samme antal 25% 25% Cirka 20 millioner færre 7% 8% Cirka 100 millioner færre 5% 4% Cirka 400 millioner færre* 3% 2% *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de positive er signifikant. 37

38 Tabel 21: Hvor mange af børnene i alle verdens udviklingslande kommer i dag i skole? Spørgsmål Hele befolkningen De positive Cirka 100% alle eller næsten alle 0% 0% Cirka 90% 2% 2% Cirka 80% 2% 1% Cirka 70% 3% 2% Cirka 60% 5% 4% Cirka 50% 10% 11% Cirka 40% 11% 13% Cirka 30% 23% 24% Cirka 20% 24% 25% Cirka 10% 19% 18% *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de positive er signifikant. Tabel 22: Hvor mange piger i forhold til drenge gik i skole i udviklingslandene i 2010? Spørgsmål Hele befolkningen De positive Cirka 20 piger per 100 drenge 26% 27% Cirka 35 piger per 100 drenge 30% 30% Cirka 50 piger per 100 drenge 18% 20% Cirka 65 piger per 100 drenge 15% 16% Cirka 80 piger per 100 drenge 8% 6% Cirka 95 piger per 100 drenge* 2% 1% *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de positive er signifikant. Tabel 23: Er der flere eller færre mennesker, der har adgang til rent drikkevand nu, end der var i 1990? Spørgsmål Hele befolkningen De positive Cirka 1,8 milliarder færre nu 1% 0% Cirka 800 millioner færre nu 4% 3% Cirka 80 millioner færre nu 13% 13% Der er nogenlunde det samme antal, der har adgang til rent drikkevand, som i % 24% Cirka 80 millioner flere nu 41% 46% Cirka 800 millioner flere nu 13% 11% Cirka 1,8 milliarder flere nu* 4% 3% *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de positive er signifikant. 38

39 Tabel 24: Hvor mange børn tror du dør i dag, inden de er fyldt fem år? Spørgsmål Hele befolkningen De positive Cirka 25 børn ud af % 2% Cirka 45 børn ud af % 7% Cirka 65 børn ud af 1.000* 19% 20% Cirka 85 børn ud af % 30% Der dør nogenlunde det samme antal småbørn nu som i % 22% Cirka 115 børn ud af % 11% Cirka 135 børn ud af % 5% Cirka 155 børn ud af % 4% *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de positive er signifikant. Tabel 25: Hvor mange mennesker i verden lever i dag under FN s fattigdomsgrænse? Spørgsmål Hele befolkningen De positive 2,6 milliarder 5% 4% 1,8 milliarder mennesker 11% 10% 1,3 milliarder mennesker* 32% 33% 540 millioner mennesker 17% 19% 245 millioner mennesker 4% 4% Ved ikke 32% 31% *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de positive er signifikant. Figuren nedenfor viser, i hvor høj grad de positive samt befolkningen finder det interessant at høre om udviklingsbistanden. 21% af de positive synes, det er interessant at høre om udviklingsbistand. Til sammenligning synes 28% af befolkningen, at det er interessant. Det er to ud af fem af de positive, der slet ikke eller kun i nogen grad synes, at det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. Her svarer besvarelsen til opfattelsen i hele befolkningen. Figur 20: I hvor høj grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? De positive 2% 40% 36% 19% 2% Befolkningen 7% 33% 30% 23% 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slet ikke I nogen grad Både og I høj grad I meget høj grad Ved ikke 39

40 DE SKEPTISKE De skeptiske, som udgør 16% af befolkningen, synes ikke, at de ved ret meget om området, og er modstandere af udviklingsbistand. Kønsfordelingen og aldersfordelingen hos de skeptiske ligner befolkningens. Blandt de skeptiske er der en overvægt af personer, der har en grunduddannelse som højest gennemførte uddannelse. Ligesom der er en overvægt, der højst har gennemført en gymnasial eller erhvervsuddannelse. Omvendt er der langt færre med videregående uddannelser; især dem med en lang videregående uddannelse, men også korte og mellemlange videregående uddannelser. De skeptiske Udgør 16% af danskerne Synes ikke, de ved meget om området Er modstandere af bistand De skeptiske bor især i Region Syddanmark og i mindre grad i den befolkningstætte Region Hovedstaden. Tabel 26: De skeptiskes demografiske karakteristika sammenlignet med hele befolkningen Køn Hele befolkningen De skeptiske Mænd 49% 49% Kvinder 51% 51% 18 til 34 år 26% 27% Alder 35 til 54 år 38% 38% 55 år eller derover 36% 35% Region Hovedstaden* 31% 24% Region Sjælland 15% 16% Geografi Region Nordjylland 11% 12% Region Midtjylland 22% 19% Region Syddanmark* 22% 28% Grundskole* 11% 17% Uddannelse Gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse* Kort/mellemlang videregående uddannelse* 47% 59% 23% 16% Lang videregående uddannelse* *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de skeptiske er signifikant. 18% 7% 40

41 Figuren viser de skeptiskes kilder til viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. De skeptiskes vigtigste kilder er i overensstemmelse med de øvrige segmenters kilder til viden tv, trykte dagblade, aviser og radio. Sammenlignet med befolkningen bruger de skeptiske langt færre kilder til viden om udviklingsbistand end befolkningen. I kommunikationen til den brede befolkning rammer man således en langt mindre andel af de skeptiske sammenlignet med de øvrige segmenter. Således skal der tænkes i alternative kommunikationsformer, hvis de skeptiske skal nås. Figur 21: Kilder til viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene TV Trykte dagblade eller aviser Radio Net-aviser Hjemmesider/internettet Kan ikke huske nogen kilder Personfortællinger/oplevelser i bøger og blade Foredrag, events og arrangementer Andet Teater, musik og andre kulturoplevelser 15% 23% 11% 20% 8% 5% 6% 12% 5% 7% 2% 5% 0% 2% 34% 47% 26% 36% 85% 86% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% De skeptiske Befolkningen Tabellen nedenfor sætter fokus på en række udsagn og holdninger, som kan tænkes at påvirke det overordnede syn på bistandsviljen. De skeptiske har en mere bistandskritisk holdning end resten af befolkningen på en række punkter. De er således meget mindre tilbøjelige til at mene, at udviklingsbistanden hjælper (9% er enige eller helt enige), ligesom de er markant mere tilbøjelige til at mene, at størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer. Det er således 87% af de skeptiske, der er enige eller helt enige i udsagnet. De skeptiske er også meget mere tilbøjelige til at mene, at vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand. Hele 80% af de skeptiske er enige eller meget enige i dette udsagn. De skeptiske er endelig mindre tilbøjelige til at mene, at udviklingsbistand er med til at afskaffe fattigdom i verden. 12% af de skeptiske mener dette mod 42% i hele befolkningen. 41

42 Tabel 27: De skeptiskes detaljerede holdninger til udviklingsbistand Udviklingsbistanden hjælper Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra de fattige lande Problemerne i bistandslandene er så store, at bistanden er nyttesløs Udviklingsbistand kan være med til at begrænse terrorisme Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande Udviklingsbistand er med til at afskaffe fattigdom i verden Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand I stedet for at give udviklingsbistand burde vi give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre Udviklingsbistand fremmer demokrati i udviklingslandene Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden Vores rigdom giver dårlig samvittighed, når andre lever i stor fattigdom Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de kan købe varer hos os Hele befolkningen De skeptiske I høj grad/i nogen grad 50% 9% Både og 17% 22% Helt enig/enig 51% 87% Hverken enig eller uenig 30% 11% Helt enig/enig 64% 35% Hverken enig eller uenig 23% 36% Helt enig/enig 18% 51% Hverken enig eller uenig 26% 36% Helt enig/enig 38% 9% Hverken enig eller uenig 34% 31% Helt enig/enig 50% 19% Hverken enig eller uenig 32% 44% Helt enig/enig 42% 12% Hverken enig eller uenig 32% 33% Helt enig/enig 34% 80% Hverken enig eller uenig 32% 15% Helt enig/enig 42% 57% Hverken enig eller uenig 46% 34% Helt enig/enig 70% 30% Hverken enig eller uenig 20% 42% Helt enig/enig 38% 9% Hverken enig eller uenig 40% 41% Helt enig/enig 49% 13% Hverken enig eller uenig 32% 42% Helt enig/enig 32% 12% Hverken enig eller uenig 32% 31% Helt enig/enig 41% 15% Hverken enig eller uenig 39% 48% Helt enig/enig 26% 18% Hverken enig eller uenig 44% 52% Spørgsmålene er stillet som udsagn, som skulle besvares ved hjælp af en enighedsskala med fem punkter (fra helt uenig til helt enig). For overskuelighedens skyld medtager vi her kun besvarelsen helt enig/enig samt hverken enig eller uenig. Tabellen skal læses på den måde, at jo mere blåt feltet er, desto mere uenig er respondenterne i udsagnet, mens den røde farve angiver, at respondenterne primært er enige i udsagnet. De skeptiske er mere pessimistiske, end der reelt er belæg for, i forhold til at bedømme forholdene i udviklingslandene og udviklingen siden

43 To ud af tre af de skeptiske regner således med, at der er blevet flere ekstremt fattige i verden, end der var i Det er der ikke; der er blevet 400 millioner færre men det forventer kun 1% af de skeptiske. Det er tre ud af fire (75%) af de skeptiske, der forventer, at det højst er 30% af børnene i alle verdens udviklingslande, der kommer i skole. Det rigtige tal er langt højere, idet det er 90% af børnene, der kommer i skole hvilket stort set ikke forventes af nogle af de skeptiske (1%). De skeptiske forventer også, at der er stor forskel på drengenes og pigernes skolegang. Otte ud af ti af de skeptiske (81%) forventer, at der højst er halvt så mange piger som drenge, der kommer i skole. Men også her tager de fejl, for der er stort set lige så mange piger som drenge, der kommer i skole hvilket kun forventes af 2% af de skeptiske. De skeptiske forventer, at der er flere, der har adgang til rent drikkevand, end det var tilfældet i 1990: 49% af de skeptiske forventer, at flere har adgang til rent drikkevand, mens 17% forventer, at færre har adgang til rent drikkevand. Men kun 5% forventer, at det er så mange (1,8 milliarder) flere, der har adgang til rent drikkevand de forventer kun, at det er lidt flere. Det er hver sjette (16%) af de skeptiske, der svarer korrekt på, hvor mange børn der dør, inden de er fyldt fem år, hvilket er lidt færre end i hele befolkningen (19%). Der er 7%, der forventer, at det er færre børn, der dør, inden de er fyldt fem år, mens det er tre ud af fire af de skeptiske (76%), der forventer, at der dør flere børn, inden de er fyldt fem år, end det reelt er tilfældet. Det eneste område, hvor de skeptiske ikke er alt for pessimistiske, er, når det gælder forventningen om, hvor mange der lever under FN s fattigdomsgrænse: 14% tror, at der er flere, der lever under fattigdomsgrænsen, end det reelt er tilfældet, mens 21% tror, at færre lever under fattigdomsgrænsen. Der er dog lidt færre af de skeptiske (29%) end i hele befolkningen (32%) i forhold til, hvor mange der lever under fattigdomsgrænsen. De skeptiske er derfor tilbøjelige til at overvurdere problemerne i udviklingslandene og at undervurdere den forbedring, der har været siden De ligner i vidt omfang befolkningen, bortset fra at de på nogle områder fx i forventningerne til skolegang er endnu mere skeptiske end resten af befolkningen. Tabel 28: Er der blevet flere eller færre ekstremt fattige mennesker i verden nu, end der var i 1990? Spørgsmål Hele befolkningen De skeptiske Cirka 400 millioner flere 7% 6% Cirka 100 millioner flere 24% 22% Cirka 20 millioner flere 29% 34% Der er nogenlunde det samme antal 25% 32% Cirka 20 millioner færre 7% 3% Cirka 100 millioner færre 5% 2% Cirka 400 millioner færre* 3% 1% *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de skeptiske er signifikant. Tabel 29: Hvor mange af børnene i alle verdens udviklingslande kommer i dag i skole? 43

44 Spørgsmål Hele befolkningen De skeptiske Cirka 100% alle eller næsten alle 0% 1% Cirka 90%* 2% 1% Cirka 80% 2% 2% Cirka 70% 3% 2% Cirka 60% 5% 4% Cirka 50% 10% 9% Cirka 40% 11% 7% Cirka 30% 23% 25% Cirka 20% 24% 25% Cirka 10% 19% 25% *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de skeptiske er signifikant. Tabel 30: Hvor mange piger i forhold til drenge gik i skole i udviklingslandene i 2010? Spørgsmål Hele befolkningen De skeptiske Cirka 20 piger per 100 drenge 26% 32% Cirka 35 piger per 100 drenge 30% 34% Cirka 50 piger per 100 drenge 18% 15% Cirka 65 piger per 100 drenge 15% 11% Cirka 80 piger per 100 drenge 8% 6% Cirka 95 piger per 100 drenge 2% 2% *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de skeptiske er signifikant. 44

45 Tabel 31: Er der flere eller færre mennesker, der har adgang til rent drikkevand nu, end der var i 1990? Spørgsmål Hele befolkningen De skeptiske Cirka 1,8 milliarder færre nu 1% 0% Cirka 800 millioner færre nu 4% 5% Cirka 80 millioner færre nu 13% 12% Der er nogenlunde det samme antal, der har adgang til rent drikkevand, som i % 33% Cirka 80 millioner flere nu 41% 34% Cirka 800 millioner flere nu 13% 10% Cirka 1,8 milliarder flere nu* 4% 5% *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de skeptiske er signifikant. Tabel 32: Hvor mange børn tror du dør i dag, inden de er fyldt fem år? Spørgsmål Hele befolkningen De skeptiske Cirka 25 børn ud af % 2% Cirka 45 børn ud af % 5% Cirka 65 børn ud af 1.000* 19% 16% Cirka 85 børn ud af % 23% Der dør nogenlunde det samme antal småbørn nu som i % 32% Cirka 115 børn ud af % 11% Cirka 135 børn ud af % 5% Cirka 155 børn ud af % 5% *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de skeptiske er signifikant. Tabel 33: Hvor mange mennesker i verden lever i dag under FN s fattigdomsgrænse? Spørgsmål Hele befolkningen De skeptiske 2,6 milliarder 5% 4% 1,8 milliarder mennesker 11% 10% 1,3 milliarder mennesker* 32% 29% 540 millioner mennesker 17% 16% 245 millioner mennesker 4% 5% Ved ikke 32% 37% *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de skeptiske er signifikant. 7% af de skeptiske synes, det er interessant at høre om udviklingsbistand. Til sammenligning synes 28% af befolkningen, at det er interessant, og de skeptiske er derfor signifikant mindre interesserede i at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene end resten af befolkningen. 45

46 Dette bekræftes af, at to ud af tre af de skeptiske (61%) slet ikke eller kun i nogen grad er interesseret i at høre om emnet. I hele befolkningen er det tilsvarende tal 40%. Figur 22: I hvor høj grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? De skeptiske 24% 37% 30% 6% 1% 2% Befolkningen 7% 33% 30% 23% 5% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slet ikke I nogen grad Både og I høj grad I meget høj grad Ved ikke DE NEGATIVE De negative, som udgør 6% af befolkningen, synes, de ved meget om området, og er modstandere af udviklingsbistand. Der er en stor overvægt af mænd blandt de negative, ligesom der er en overvægt af den ældste målgruppe blandt de negative og en klar underrepræsentation af de unge blandt det negative segment. Der er til gengæld færre med lange videregående uddannelser blandt de negative sammenlignet med resten af befolkningen. Geografisk ligner de negative den øvrige befolkning. De negative Udgør 5% af danskerne Synes, de ved meget om området Er modstandere af bistand Tabel 34: De negatives demografiske karakteristika sammenlignet med hele befolkningen Køn Hele befolkningen De negative Mænd* 49% 64% Kvinder* 51% 36% 18 til 34 år* 26% 14% Alder 35 til 54 år 38% 38% 55 år eller derover* 36% 49% Geografi Region Hovedstaden 31% 30% 46

47 Hele befolkningen De negative Region Sjælland 15% 19% Region Nordjylland 11% 13% Region Midtjylland 22% 20% Region Syddanmark 22% 18% Grundskole 11% 10% Uddannelse Gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse Kort/mellemlang videregående uddannelse 47% 53% 23% 26% Lang videregående uddannelse* *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de negative er signifikant. 18% 11% Figuren viser de negatives kilder til viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. De negatives vigtigste kilder er i overensstemmelse med de øvrige segmenters kilder til viden tv, trykte dagblade, aviser og radio. Sammenlignet med befolkningen får de negative i højere grad deres viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene fra aviser; såvel i trykt form som på nettet. De anvender til gengæld de andre kilder til viden om emnet i mindre grad end resten af befolkningen. 47

48 Figur 23: Kilder til viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene TV Trykte dagblade eller aviser Radio Net-aviser Hjemmesider/internettet Personfortællinger/oplevelser i bøger og blade Foredrag, events og arrangementer Kan ikke huske nogen kilder Andet Teater, musik og andre kulturoplevelser 30% 23% 23% 20% 10% 12% 5% 7% 4% 5% 4% 5% 0% 2% 50% 47% 32% 36% 84% 86% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% De negative Befolkningen De negative adskiller sig på en række punkter fra befolkningen og ligner til gengæld de skeptiske bortset fra, at de negative er mere udtalte i deres holdninger. Det er eksempelvis kun 2% af de negative der mener, at bistanden hjælper, mod halvdelen af hele befolkningen. Det er 8% af de negative, der mener, at udviklingsbistanden kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden. Til sammenligning er halvdelen af befolkningen (49%) enige i det samme udsagn. Det er ligeledes 92% af de negative, der er enige i, at størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer. 80% af de negative er enige i, at vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på bistand. Tabel 35: De negatives detaljerede holdninger til udviklingsbistand Udviklingsbistanden hjælper Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer I høj grad/i nogen grad Hele befolkningen De negative 50% 2% Både og 17% 9% Helt enig/enig 51% 92% Hverken enig eller uenig 30% 5% Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af Helt enig/enig 64% 32% 48

49 flygtninge fra de fattige lande Problemerne i bistandslandene er så store, at bistanden er nyttesløs Udviklingsbistand kan være med til at begrænse terrorisme Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande Udviklingsbistand er med til at afskaffe fattigdom i verden Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand I stedet for at give udviklingsbistand burde vi give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre Udviklingsbistand fremmer demokrati i udviklingslandene Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden Vores rigdom giver dårlig samvittighed, når andre lever i stor fattigdom Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klima-venlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses Hverken enig eller uenig Hele befolkningen De negative 23% 26% Helt enig/enig 18% 63% Hverken enig eller uenig 26% 27% Helt enig/enig 38% 13% Hverken enig eller uenig 34% 21% Helt enig/enig 50% 13% Hverken enig eller uenig 32% 28% Helt enig/enig 42% 8% Hverken enig eller uenig 32% 21% Helt enig/enig 34% 80% Hverken enig eller uenig 32% 15% Helt enig/enig 42% 70% Hverken enig eller uenig 46% 23% Helt enig/enig 70% 19% Hverken enig eller uenig 20% 38% Helt enig/enig 38% 8% Hverken enig eller uenig 40% 21% Helt enig/enig 49% 8% Hverken enig eller uenig 32% 30% Helt enig/enig 32% 10% Hverken enig eller uenig 32% 21% Helt enig/enig 41% 15% Hverken enig eller uenig 39% 32% Helt enig/enig 26% 18% Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de kan købe varer hos os Hverken enig eller 44% 42% uenig Spørgsmålene er stillet som udsagn, som skulle besvares ved hjælp af en enighedsskala med fem punkter (fra helt uenig til helt enig). For overskuelighedens skyld medtager vi her kun besvarelsen helt enig/enig samt hverken enig eller uenig. Tabellen skal læses på den måde, at jo mere blåt feltet er, desto mere uenig er respondenterne i udsagnet, mens den røde farve angiver, at respondenterne primært er enige i udsagnet. Hvis vi ser på de negatives viden om udvalgte nøglefakta, tegner der sig et overordnet billede af, at de på linje med befolkningen har et for pessimistisk syn på forholdene i udviklingslandene og udviklingen i de sidste 20 år. 49

50 Det er således mere end halvdelen af de negative (53%), der forventer, at der er blevet flere ekstremt fattige mennesker i verden siden Kun 16% af dem forventer, at der er blevet færre ekstremt fattige siden 1990 og stort set ingen (4%) forventer, at der er blevet 400 millioner færre ekstremt fattige. To ud af tre af de negative (63%) forventer, at det højst er 30% af børnene i alle verdens udviklingslande, der kommer i skole hver dag. Stort set ingen (1%) forventer, at det reelt er tæt ved alle børnene (90%), der kommer i skole. Og så forventer de negative, at det især er drengene, der kommer i skole: Tre ud af fire af de negative (73%) tror, at der højst er halvt så mange piger som drenge, der kommer i skole, mens stort set ingen (1%) forventer, at det er næsten lige så mange piger som drenge, der kommer i skole. Det er 18% af de negative, der forventer, at der er færre, der har adgang til rent drikkevand nu end i Meget flere af de negative (52%) forventer, at flere mennesker har adgang til rent drikkevand nu end i 1990, men kun 4% forventer, at det er 1,8 milliarder flere, der har adgang til rent drikkevand. Hver syvende (14%) af de negative forventer, at der er færre børn, der dør, inden de er fyldt fem år, end det reelt er tilfældet. To ud af tre (69%) forventer, at der er flere børn, der dør, inden de fylder fem år, end det er tilfældet. Det er kun, når det gælder forventningen til, hvor mange mennesker i verden der i dag lever under FN s fattigdomsgrænse på 1,25 USD om dagen, at de negatives forventninger ikke er alt for pessimistiske: Det er hver sjette (17%) af de negative, der forventer, at der er flere, der lever under FN s fattigdomsgrænse, end det reelt er tilfældet, mens det er hver fjerde af de negative (26%), der forventer, at færre lever under fattigdomsgrænsen. De negatives forventninger til forholdene i udviklingslandene ligner i mangt og meget resten af befolkningens. På trods af, at de er defineret ved at være modstandere af bistand, er de dog mindre tilbøjelige til at overvurdere problemerne end resten af befolkningen. Tabel 36: Er der blevet flere eller færre ekstremt fattige mennesker i verden nu, end der var i 1990? Spørgsmål Hele befolkningen De negative Cirka 400 millioner flere 7% 9% Cirka 100 millioner flere 24% 22% Cirka 20 millioner flere 29% 22% Der er nogenlunde det samme antal 25% 32% Cirka 20 millioner færre 7% 5% Cirka 100 millioner færre 5% 7% Cirka 400 millioner færre 3% 4% *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de negative er signifikant. 50

51 Tabel 37: Hvor mange af børnene i alle verdens udviklingslande kommer i dag i skole? Spørgsmål Hele befolkningen De negative Cirka 100% alle eller næsten alle 0% 0% Cirka 90% 2% 1% Cirka 80% 2% 3% Cirka 70% 3% 4% Cirka 60% 5% 4% Cirka 50% 10% 13% Cirka 40% 11% 11% Cirka 30% 23% 20% Cirka 20% 24% 17% Cirka 10% 19% 26% *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de negative er signifikant. Tabel 38: Hvor mange piger i forhold til drenge gik i skole i udviklingslandene i 2010? Spørgsmål Hele befolkningen De negative Cirka 20 piger per 100 drenge 26% 28% Cirka 35 piger per 100 drenge 30% 30% Cirka 50 piger per 100 drenge 18% 15% Cirka 65 piger per 100 drenge 15% 14% Cirka 80 piger per 100 drenge 8% 12% Cirka 95 piger per 100 drenge 2% 1% *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de negative er signifikant. Tabel 39: Er der flere eller færre mennesker, der har adgang til rent drikkevand nu, end der var i 1990? Spørgsmål Hele befolkningen De negative Cirka 1,8 milliarder færre nu 1% 1% Cirka 800 millioner færre nu 4% 4% Cirka 80 millioner færre nu 13% 13% Der er nogenlunde det samme antal, der har adgang til rent drikkevand, som i % 31% Cirka 80 millioner flere nu 41% 32% Cirka 800 millioner flere nu 13% 16% Cirka 1,8 milliarder flere nu 4% 4% *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de negative er signifikant. 51

52 Tabel 40: Hvor mange børn tror du dør i dag, inden de er fyldt fem år? Spørgsmål Hele befolkningen De negative Cirka 25 børn ud af % 3% Cirka 45 børn ud af % 11% Cirka 65 børn ud af % 19% Cirka 85 børn ud af % 18% Der dør nogenlunde det samme antal småbørn nu som i % 32% Cirka 115 børn ud af % 10% Cirka 135 børn ud af % 4% Cirka 155 børn ud af % 5% *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de negative er signifikant. Tabel 41: Hvor mange mennesker i verden lever i dag under FN s fattigdomsgrænse? Spørgsmål Hele befolkningen De negative 2,6 milliarder 5% 5% 1,8 milliarder mennesker 11% 12% 1,3 milliarder mennesker 32% 32% 540 millioner mennesker 17% 20% 245 millioner mennesker 4% 6% Ved ikke 32% 25% *Indikerer, at forskellen på befolkningen og de negative er signifikant. Figuren nedenfor viser, i hvor høj grad de negative samt befolkningen finder det interessant at høre om udviklingsbistanden. 18% af de negative synes, det er interessant at høre om udviklingsbistand. Til sammenligning synes 28% af befolkningen, at det er interessant. På samme måde er det halvdelen (50%) af de negative, der slet ikke eller kun i nogen grad er interesseret i at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. Det tilsvarende tal i befolkningen er 40%. Samlet set er der derfor en modvilje mod at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene hos de negative, som er markant, og som er større end modviljen hos resten af befolkningen. Figur 24: I hvor høj grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand De negative 17% 33% 31% 16% 2% Befolkningen 7% 33% 30% 23% 5% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slet ikke I nogen grad Både og I høj grad I meget høj grad Ved ikke 52

53 6. KENDSKAB TIL ORGANISATIONER I dette kapitel beskriver vi, hvilke bistandsorganisationer danskerne kender. Respondenterne har i spørgeskemaet haft mulighed for selv at skrive navnene ned på de bistandsorganisationer, de kender. Dette kendskab vil i det følgende blive benævnt det uhjulpne kendskab. Efter det uhjulpne kendskab oplister spørgeskemaet en række bistandsorganisationer, hvorefter respondenten skal sætte kryds ved de organisationer, han/hun kender. Dette kendskab vil i det følgende blive kaldt det hjulpne kendskab. Det uhjulpne kendskab er udtryk for, hvorvidt organisationen er top of mind hos danskerne, dvs. en del af den aktive bevidsthed. Dette betyder, at det uhjulpne kendskab som regel vil variere mere over tid end det hjulpne kendskab, fordi aktuel omtale af en organisation kan få det uhjulpne kendskab til at stige. UHJULPET KENDSKAB TIL ORGANISATIONER Figuren viser, at de tre organisationer, som flest danskere har uhjulpet kendskab til, er Danida, Dansk Røde Kors samt Folkekirkens Nødhjælp. Det uhjulpne kendskab til disse tre organisationer ligger ganske højt og er i en kendskabsklasse for sig. Figur 25: Uhjulpet kendskab til bistandsorganisationer Danida Dansk Røde Kors Folkekirkens Nødhjælp UNICEF Mellemfolkeligt samvirke Læger uden Grænser Red Barnet Care Ibis Børnefonden SOS Børnebyerne Staten Unesco WHO EU Amnesty International Andre Ved ikke 14% 12% 11% 10% 6% 6% 4% 4% 2% 2% 2% 1% 1% 15% 17% 28% 37% 40% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 53

54 Tallene nedenfor viser, at det overordnede billede er nogenlunde stabilt i perioden. Det er således i vidt omfang de samme organisationer, der har et højt uhjulpet kendskab (Danida, Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp). Der er sket en markant stigning i det uhjulpne kendskab for Danidas vedkommende: fra 31% i 2011 til 40% i Epinion tilskriver en væsentlig del af denne stigning de kommunikations-aktiviteter, Danida har afholdt i Omvendt er det værd at bemærke, at Udenrigsministeriet ikke nævnes uhjulpet: I danskernes bevidsthed er det Danida, der står som den offentlige afsender af budskaber om udviklingsbistand. Tallene bekræfter også, at der fra år til år kan være markante udsving i det uhjulpne kendskab, fordi det i højere grad end det hjulpne kendskab er påvirket af omtale i medierne. Fordi dataindsamlingen i 2012, i modsætning til de tidligere år, er sket over hele året, er det dog Epinions opfattelse, at det uhjulpne kendskab for 2012 er mere stabilt end det uhjulpne kendskab for de foregående år. Tabel 42: Uhjulpet kendskab til organisationer på bistandsområdet fra 2007 til Danida 21% 32% 34% 47% 31% 40% Dansk Røde Kors 59% 24% 26% 43% 43% 37% Folkekirkens Nødhjælp 36% 16% 20% 28% 24% 28% UNICEF % 18% 15% 14% Mellemfolkeligt Samvirke 11% 11% 66% 18% 7% 12% Læger uden Grænser 22% - 11% 18% 15% 11% Red Barnet 15% 11% - 14% 15% 10% Care - - 6% 7% 4% 6% IBIS - - 4% 9% 3% 6% Børnefonden % 6% 4% SOS Børnebyerne % 2% 4% Staten % Unesco % WHO % EU % 1% 1% Amnesty International % 1% 1% Andre - 3% 39% 8% 12% 15% Tabellen nedenfor viser det uhjulpne kendskab fordelt på segmenterne. Segmenterne er ikke lige gode til at huske organisationerne på området, ligesom der er forskel på, hvor mange der erindrer Danida uhjulpet: fra 57% af de overbeviste til 24% af de skeptiske. Det skal dog bemærkes, at der især for de tillidsfulde, de skeptiske og de negative er sket en kraftig stigning i det uhjulpne kendskab til Danida. I 2011 var der 28% af de negative, der uhjulpet kun huske Danida, og i 2012 er andelen steget til 43%. For de skeptiske er andelen steget fra 12% i 2011 til 24% i 2012, og de tillidsfulde er steget fra 35% til 47% (ikke vist i tabellen). 54

55 Tabel 43: Uhjulpet erindring af Danida og andre organisationer i forhold til segment De De De De De overbeviste tillidsfulde positive skeptiske negative Danida 57% 47% 39% 24% 43% Dansk Røde Kors 41% 36% 37% 34% 34% Folkekirkens Nødhjælp 46% 31% 25% 14% 32% UNICEF 20% 17% 14% 8% 10% Mellemfolkeligt Samvirke 27% 16% 7% 2% 10% Læger uden Grænser 19% 14% 11% 5% 12% Red Barnet 14% 9% 11% 6% 11% Care 14% 10% 4% 2% 2% IBIS 16% 8% 2% 1% 6% Børnefonden 5% 6% 5% 2% 1% SOS Børnebyerne 7% 5% 4% 2% 3% Staten 3% 2% 2% 2% 4% Unesco 3% 2% 2% 2% 1% WHO 2% 3% 1% 1% 1% EU 3% 2% 1% 0% 3% Amnesty International 1% 1% 1% 0% 1% Andre 28% 13% 12% 6% 16% Hvor mange organisationer erindres? 3,1 2,3 1,9 1,5 2,0 HJULPET KENDSKAB TIL ORGANISATIONER Figuren viser, at de tre organisationer, som flest danskere har hjulpet kendskab til, er Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp samt Læger uden Grænser. Det hjulpne kendskab til disse tre organisationer ligger mellem 88% og 90%, hvilket efter Epinions vurdering er særdeles højt. Red Barnet har et hjulpet kendskab på 84%, og Danida kommer på en femteplads med et hjulpet kendskab på 78%. Danidas hjulpne kendskab er derfor i den høje ende. Figur 26: Hjulpet kendskab til bistandsorganisationer Dansk Røde Kors Folkekirkens Nødhjælp Læger uden Grænser Red Barnet Danida Mellemfolkeligt Samvirke Udenrigsministeriet Care Danmark IBIS Andre Ved ikke Kender ingen af de ovenstående 9% 2% 0% 30% 28% 54% 90% 89% 88% 84% 78% 74% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 55

56 Tabellen herunder viser det hjulpne kendskab til organisationerne i de seneste seks år. Som det er tilfældet med det uhjulpne kendskab, kan vi konstatere, at det i hovedtræk er de samme organisationer, der oplever et højt kendskab i løbet af perioden. Danida oplevede fra 2010 til 2011 et fald i det hjulpne kendskab fra 83% til 74%. Fra 2011 til 2012 har Danida vundet halvdelen af det tabte kendskab tilbage, idet det hjulpne kendskab som nævnt er på 78% i Baseret på tidligere erfaringer er det Epinions vurdering, at denne stigning i det hjulpne kendskab i vidt omfang kan være et resultat af Danidas kommunikationsaktiviteter i det forløbne år. Tabel 44: Hjulpet kendskab til organisationer på bistandsområdet fra 2007 til Dansk Røde Kors 100% 73% 90% 88% 90% 90% Folkekirkens Nødhjælp 99% 81% 91% 87% 90% 89% Læger uden Grænser % 87% 88% 88% Red Barnet 99% 85% 86% 83% 88% 84% Danida 90% 56% 80% 83% 74% 78% Mellemfolkeligt Samvirke 93% 74% 75% 77% 72% 74% Udenrigsministeriet 98% 71% 50% 58% 54% 54% Care Danmark % 35% 27% 30% IBIS 96% 24% 27% 35% 27% 28% Andre 0% 9% 6% 9% 9% 9% Ved ikke % Kender ingen af de ovenstående - - 1% 1% 1% 0% Det er værd at bemærke, at Danida er en af de organisationer med størst udsving på det hjulpne kendskab i perioden 2007 til Mens Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Læger uden Grænser og Red Barnet ligger nogenlunde stabilt over tid, varierer det hjulpne kendskab for Danida mere: Fra 56% på sit laveste niveau til 90% på sit højeste niveau og som nævnt 78% i Årsagen til, at det hjulpne kendskab til Danida varierer mere, end det er tilfældet for de øvrige organisationer, kan ikke afgøres entydigt. Det er dog Epinions vurdering, at det forhold, at de øvrige organisationer har kampagneaktiviteter hvert år, mens Danidas kommunikationsaktiviteter ligger mere spredt, kan have betydning. Sammenholder vi det hjulpne kendskab med segmenterne, fremgår det, at det især er de overbeviste, der erindrer Danida: Hver tiende af de overbeviste har hjulpet kendskab til Danida. Dernæst er det de tillidsfulde og de negative, der har det største hjulpne kendskab. 8 ud af 10 i disse segmenter erindrer Danida hjulpet. Den overbeviste husker i gennemsnit 7,6 organisationer på området. Blandt de tillidsfulde husker hver person 6,9, mens de skeptiske husker færrest; i gennemsnittet 5,3 organisationer. 56

57 Tabel 45: Hjulpet erindring af Danida og andre organisationer i forhold til segment De De De De De overbeviste tillidsfulde positive skeptiske negative Dansk Røde Kors 93% 94% 91% 86% 87% Folkekirkens Nødhjælp 93% 93% 90% 86% 88% Læger uden Grænser 93% 91% 89% 82% 84% Red Barnet 89% 89% 85% 79% 75% Danida 93% 86% 76% 62% 82% Mellemfolkeligt Samvirke 92% 83% 72% 58% 79% Udenrigsministeriet 69% 65% 51% 40% 50% Care Danmark 56% 39% 26% 16% 24% IBIS 53% 41% 20% 11% 26% Andre 24% 12% 5% 2% 6% Ved ikke 0% 1% 1% 3% 3% Kender ingen af de ovenstående 0% 0% 0% 1% 1% Hvor mange organisationer erindres? 7,6 6,9 6,1 5,3 6,0 57

58 7. KENDSKAB TIL 2015 MÅLENE 11% af befolkningen har hørt om 2015 Målene. Dette er et markant fald siden 2011, hvor knap en fjerdedel (24%) havde hørt om 2015 Målene. Hver tredje overbeviste (30%) har kendskab til 2015 Målene, mens hver femte negative (19%) har kendskab til målene. De skeptiske har det laveste kendskab til 2015 Målene med 2%. Figur 27: Har du hørt eller læst om 2015 Målene? (Andel, der har svaret ja) Hele befolkningen 11% De overbeviste 30% De tillidsfulde 14% De positive 5% De skeptiske 2% De negative 19% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Det kan ikke afgøres med sikkerhed, hvad det lavere kendskab til 2015 Målene skyldes. Det er Epinions vurdering, at det lavere kendskab kan skyldes, at 2015 Målene ikke har været en eksplicit del af kommunikationsaktiviteterne, og at de derfor er druknet i den øvrige omtale af bistandsområdet. 58

59 8. KENDSKAB TIL VERDENS BEDSTE NYHEDER I dette kapitel undersøges kendskabet til Verdens Bedste Nyheder. Der fokuseres på kendskabet til kampagnen og herudover på plakaterne i Danidas outdoor-kampagne i forbindelse med Verdens Bedste Nyheder. KENDSKAB TIL VERDENS BEDSTE NYHEDER Respondenterne i undersøgelsen blev spurgt, hvorvidt de kendte Verdens Bedste Nyheder. Svarene er angivet i figuren herunder og viser, at 8% af danskerne kan huske at have hørt om Verdens Bedste Nyheder. Dette er på niveau med kendskabet de foregående år, hvor det typisk har været 6-7%, der har kunnet huske Verdens Bedste Nyheder på undersøgelsestidspunktet. Figur 28: Kan du huske at have hørt om Verdens Bedste Nyheder? 8% 83% 10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Kan ikke huske Figuren nedenfor viser, hvor stor en andel af de forskellige segmenter der har set eller hørt om Verdens Bedste Nyheder. Igen er de overbeviste det segment, hvor flest har set eller hørt om Verdens Bedste Nyheder. 18% af de overbeviste kan huske at have hørt om Verdens BedsteNyheder. Omvendt har de positive og de skeptiske det laveste kendskab til Verdens Bedste Nyheder, kun 4% af de positive og 2% af de skeptiske har hørt om Verdens Bedste Nyheder, hvilket Epinion vurderer som særdeles lavt. De tillidsfulde og de negatives kendskab er på henholdsvis 12% og 9%. Figur 29: Har du hørt om Verdens Bedste Nyheder? (Andel, der har svaret ja) Hele befolkningen 8% De overbeviste 18% De tillidsfulde 12% De positive 4% De skeptiske 2% De negative 9% 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18% 20% 59

60 KENDSKAB OG HOLDNING TIL DANIDAS OUTDOOR- KAMPAGNE UNDER VERDENS BEDSTE NYHEDER Danida gennemførte under Verdens Bedste Nyheder-kampagnen en selvstændig outdoor-kampagne på udvalgte busser i København og ad-shells i større byer landet over. Danidas outdoor-kampagne havde en varighed på tre uger. Figur 30: Plakaterne i Danidas outdoor-kampagne under Verdens Bedste Nyheder Figuren nedenfor viser det uhjulpne kendskab til plakaterne i Danidas outdoor-kampagne under Verdens Bedste Nyheder. 6% af befolkningen kan uhjulpet erindre en af plakaterne. Det samme gælder for 15% af de negative og 11% af de overbeviste, mens det kun gælder for 1% af de skeptiske. Da kampagnen ikke har været lige synlig i alle dele af landet er det Epinions vurdering, at kendskabet til kampagnen er på niveau med sammenlignelige kampagner. Figur 31: Uhjulpet kendskab til plakater for Verdens Bedste Nyheder (Andel, der har svaret ja) Hele befolkningen 6% De overbeviste 11% De tillidsfulde 8% De positive De skeptiske 1% 2% De negative 15% 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% Når respondenterne får vist plakaterne, kan 14% af alle danskere huske en eller flere plakater. Dette kaldes det hjulpne kendskab. 60

61 Opdelt på segmenterne er det hjulpne kendskab 23% for de negative, 17% for de overbeviste, 15% for de tillidsfulde, 12% for de positive og 8% for de skeptiske. Figur 32: Hjulpet kendskab til plakater for Verdens Bedste Nyheder (Andel, der har svaret ja) Hele befolkningen 14% De overbeviste De tillidsfulde 15% 17% De positive 12% De skeptiske 8% De negative 23% 0% 5% 10% 15% 20% 25% Det er Epinions opfattelse, at erindringen af plakaterne er på højde med eller lidt over erindringen for sammenlignelige kampagner. 39% af den del af befolkningen, der kan huske at have set mindst en af plakaterne synes, at plakaterne var bedre end andre reklamer, de har set for nyligt. Over halvdelen af de overbeviste (51%) synes, plakaterne var bedre end andre reklamer, de har set for nylig. Mens de 18% af de negative mener, at plakaterne er bedre end andre reklamer, de har set for nylig. Dermed modtages plakaterne under Danidas outdoor-kampagne positivt af alle segmenterne, også de segmenter, der normalt er modstandere af udviklingsbistand. Modtagelsen af plakaterne er på niveau med modtagelsen af andre kampagner. Det ses således ofte, at der er en overvægt af positive besvarelser. Figur 33: Synes du, plakaterne var bedre eller dårligere end andre reklamer, du har set for nylig? Hele befolkningen 6% 33% 46% 3% 11% Overbeviste 7% 44% 37% 5% 7% Tillidsfulde 12% 27% 45% 3% 12% Positive 4% 33% 49% 3% 11% Skeptiske 22% 67% 6% 6% Negative 9% 9% 73% 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget bedre Bedre Nogenlunde lige så god Dårligere Ved ikke 61

62 Sammenlignet med andre kampagner, der har med udviklingsbistand at gøre, modtages Danidas VBN-plakater ligeledes positivt. En tredjedel af dem der kan huske mindst en af plakaterne mener, de er bedre eller meget bedre end andre reklamer, der har med udviklingsbistand at gøre. Også her er modtagelsen på niveau med modtagelsen af andre kampagner. Det er normalt, at der er flere positive end negative bedømmelser ved denne type spørgsmål. Figur 34: Synes du, plakaterne var bedre eller dårligere end andre reklamer, der har med udviklingsbistand at gøre? Hele befolkningen 5% 27% 47% 4% 17% Overbeviste 7% 34% 39% 5% 14% Tillidsfulde 6% 27% 42% 6% 18% Positive 7% 24% 49% 3% 17% Skeptiske 17% 78% 6% Negative 27% 64% 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget bedre Bedre Nogenlunde lige så god Dårligere Ved ikke Plakaternes Tone of Voice viser, at de i høj grad opfattes som troværdige, informative og seriøse og i mindre grad som uetiske, nedladende og forvirrende. Dermed opfattes plakaterne en smule konservativt af befolkningen, hvilket er forventeligt for denne type af plakater. Figur 35: Plakaternes Tone of Voice (TOV) Troværdig Informativ Seriøs Glædelig Professionel Appellerende Sympatisk Moderne Ligegyldig Nyskabende Overraskende Irriterende Udfordrende Forvirrende Nedladende Uetisk 3% 3% 3% 2% 1% 9% 9% 13% 16% 21% 21% 20% 24% 39% 43% 42% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 62

63 Kendskabet til Danidas VBN-plakater kommer primært fra reklamestandere ved busstoppesteder samt fra busser. En tredjedel kan huske at have set plakaterne på busser og ved busstoppesteder. Derudover kan 16% huske at have set plakaterne på Udenrigsministeriets gavl. De overbeviste samt de tillidsfulde kan huske at have set Danidas VBN-plakater på mange forskellige platforme, mens de negative kun kan huske at have set dem på reklamestandere ved busstoppesteder, og de skeptiske kun kan huske at have set de andre steder. Figur 36: Kendskab til Danidas VBN-plakater På reklamestandere ved busstoppesteder 22% 35% 55% På busser 0% 31% 41% 42% Udenrigsministeriets gavle i København 16% 9% 10% 37% Andre steder 11% 18% 12% Ved ikke 10% 8% 27% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120% Alle De overbeviste De tillidsfulde De positive De skeptiske De negative 63

64 9. METODE Datamaterialet fra undersøgelsen stammer fra en webbaseret spørgeskemaundersøgelse, som er foretaget blandt et repræsentativt udsnit af danskere på 18 år og derover i perioden marts til november. I modsætning til de tidligere år er besvarelserne blevet indsamlet over hele Grunden til dette er, at segmenteringen under alle omstændigheder gjorde det nødvendigt at øge antallet af besvarelser fra til I stedet for at indsamle alle besvarelser på én gang er de derfor blevet spredt hen over året. Det er der to fordele ved: For det første undgås det i videst muligt omfang, at omtalen af specifikke sager eller organisationer i den uge, hvor besvarelserne indsamles, påvirker resultaterne. For det andet betyder spredningen af besvarelserne, at det i de kommende år bliver muligt at se, hvordan befolkningens holdninger til udviklingsbistand varierer hen over året. Datamaterialet er vejet i forhold til alder, køn og geografi. Der er i alt indsamlet besvarelser, hvilket er en særdeles stor stikprøve for denne type af undersøgelser. Det store antal besvarelser betyder, at den statistiske usikkerhedsmargen er meget lav ca. 1-2% hvor alle respondenter indgår i datamaterialet. Tabellen nedenfor viser antallet af besvarelser fordelt på segmenter. Som det ses, er der for samtlige segmenter tilstrækkeligt mange besvarelser til at give solide tal. Da en tommelfingerregel siger, at der skal være 200 besvarelser i hver gruppe for at give sikre resultater, er alle segmenterne store nok til, at det giver statistisk mening at operere med dem. Resultaterne i rapporten må derfor regnes som ganske sikre. Segment Antal besvarelser De overbeviste 603 De tillidsfulde 508 De positive De skeptiske 561 De negative

65 65

66 BILAG 1: DET ANVENDTE SPØRGESKEMA 66

67 8/10/12 SurveyGizmo - Projects - Editor Plan: Enterprise (137003) Logged in as Epinion Vu Logout Libraries Project: 15441_Kommuni... 10, 2012) Preview Survey Marketplace Training Profile Help / Support Goals Brainstorm Create & Edit Distribute View Data Analyze & Report Settings Export Data Word PDF Show Tips Pages typ Survey: 15441_Kommunikations-, holdnings- og vidensundersøgelse Status: Open 2012_HA_WEB (copy - August 10, 2012) Team: Everyone New Page Preview Copy Page Copy Page More 3 Velkommen til denne undersøgelse, der handler om udviklingsbistand. ID 80 NOTES 0 4 Du vil både blive spurgt om dine holdninger og din viden. Det er ikke nødvendigt at du ved en masse for at svare. Dine svar er vigtige for os, uanset hvor meget eller lidt du synes du ved. Spørgeskemaet tager ca. 10 min at gennemføre og du er selvfølgelig anonym. Blandt dem der besvarer spørgeskemaet trækker vi lod om 3 gavekort á 300 kr. til På forhånd tak for hjælpen! PAGE ID 53 Add a Question Add an Action Add Text or Media Add Jump/Disqualify Logic 8 Insert Blank Page Preview Copy Page Copy Page More 10 De første spørgsmål handler om dit umiddelbare billede af udviklingsbistand. ID 79 NOTES PAGE ID 1 Add a Question Add an Action Add Text or Media Add Jump/Disqualify Logic 13 Insert Blank Page New Page Preview Copy Page Copy Page More 1. Hvad er det første, du forbinder med udviklingsbistand? ID 75 NOTES 0 Noter venligst: * Required Soft-Required [?] Skip Question Num. PAGE ID 52 Add a Question Add an Action Add Text or Media Add Jump/Disqualify Logic Insert Blank Page 4. New Page Preview Copy Page Copy Page More 2. Hvordan vil du bedømme din egen viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? * ID 3 NOTES 0 https://appv3.sgizmo.com/projects/editor?id= /10

68 8/10/12 SurveyGizmo - Projects - Editor Jeg synes, jeg ved meget Jeg synes ikke, jeg ved ret meget Ved ikke/vil ikke svare Required Soft-Required [?] Skip Question Num. PAGE ID 3 Add a Question Add an Action Add Text or Media Add Jump/Disqualify Logic Insert Blank Page 5. New Page Preview Copy Page Copy Page More 3. I hvor høj grad synes du, det er interessant at høre om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? * ID 5 NOTES 0 Slet ikke I nogen grad Både og Required Soft-Required [?] Skip Question Num. I høj grad I meget høj grad Ved ikke PAGE ID 5 Add a Question Add an Action Add Text or Media Add Jump/Disqualify Logic Insert Blank Page 6. New Page Preview Copy Page Copy Page More 4. Hvilke organisationer private eller offentlige kender du, som arbejder med udviklingsbistand? ID 74 NOTES 0 Notér venligst: * Required Soft-Required [?] Skip Question Num. PAGE ID 51 Add a Question Add an Action Add Text or Media Add Jump/Disqualify Logic Insert Blank Page 7. New Page Preview Copy Page Copy Page More 5. Hvilke af følgende organisationer kender du eller har du hørt om i forbindelse med udviklingsbistand? (Du må gerne sætte flere krydser) * Mellemfolkeligt Samvirke (MS) Danida ID 7 Required Soft-Required [?] NOTES 0 Skip Question Num. Udenrigsministeriet IBIS Folkekirkens Nødhjælp Dansk Røde Kors Red Barnet Care Danmark Læger uden Grænser https://appv3.sgizmo.com/projects/editor?id= /10

69 8/10/12 SurveyGizmo - Projects - Editor Andre Kender ingen af de ovenstående Ved ikke PAGE ID 7 Add a Question Add an Action Add Text or Media Add Jump/Disqualify Logic Insert Blank Page 8. New Page Preview Copy Page Copy Page More Nu kommer der nogle spørgsmål, der handler om den danske udviklingsbistand. Du bedes svare på spørgsmålene, så godt du kan. ID 8 NOTES 0 PAGE ID 8 Add a Question Add an Action Add Text or Media Add Jump/Disqualify Logic Insert Blank Page 9. New Page Preview Copy Page Copy Page More 6. Hvor meget udbetaler Danmark årligt i udviklingsbistand? * ID 9 NOTES 0 Ca. 9 mia. kr., svarende til ca. 0,5 pct. af BNI (bruttonationalindkomsten) Ca. 12 mia. kr., svarende til ca. 0,7 pct. af BNI (bruttonationalindkomsten) Ca. 16 mia. kr., svarende til ca. 0,9 pct. af BNI (bruttonationalindkomsten) Required Soft-Required [?] Skip Question Num. Ca. 21 mia. kr., svarende til ca. 1,2 pct. af BNI (bruttonationalindkomsten) Ca. 28 mia. kr., svarende til ca. 1,6 pct. af BNI (bruttonationalindkomsten) Ca. 36 mia. kr., svarende til ca. 2,0 pct. af BNI (bruttonationalindkomsten) Ca. 43 mia. kr., svarende til ca. 2,4 pct. af BNI (bruttonationalindkomsten) Ved ikke PAGE ID 9 Add a Question Add an Action Add Text or Media Add Jump/Disqualify Logic Insert Blank Page 10. New Page Preview Copy Page Copy Page More 7. Har du hørt eller læst om 2015 Målene? * ID 10 NOTES 0 Ja Nej Ved ikke Required Soft-Required [?] Skip Question Num. PAGE ID 10 Add a Question Add an Action Add Text or Media Add Jump/Disqualify Logic Insert Blank Page 11. New Page Preview Copy Page Copy Page More https://appv3.sgizmo.com/projects/editor?id= /10

70 8/10/12 SurveyGizmo - Projects - Editor Nu kommer der nogle spørgsmål, der handler om, hvad u-landsbistanden går til, og hvad der kommer ud af at give bistand. ID 11 NOTES 0 PAGE ID 11 Add a Question Add an Action Add Text or Media Add Jump/Disqualify Logic Insert Blank Page 12. New Page Preview Copy Page Copy Page More 8. Hvilke af disse områder tror du, Danmark støtter i særlig grad? (Du må gerne sætte flere krydser) * ID 12 NOTES 0 Lande i Sydamerika Kina Lande i det nordlige Afrika Required Soft-Required [?] Skip Question Num. Lande i det sydlige Afrika Lande i Østeuropa og de tidligere sovjetstater Lande i Mellem- og Sydeuropa Lande i Sydøstasien Lande i Stillehavet PAGE ID 12 Add a Question Add an Action Add Text or Media Add Jump/Disqualify Logic Insert Blank Page 13. New Page Preview Copy Page Copy Page More 9. Er der blevet flere eller færre ekstremt fattige mennesker i verden nu end der var i 1990? * ID 13 NOTES 0 Cirka 400 millioner færre Cirka 100 millioner færre Cirka 20 millioner færre Required Soft-Required [?] Skip Question Num. Der er nogenlunde det samme antal Cirka 20 millioner flere Cirka 100 millioner flere Cirka 400 millioner flere PAGE ID 13 Add a Question Add an Action Add Text or Media Add Jump/Disqualify Logic Insert Blank Page 14. New Page Preview Copy Page Copy Page More 10. Hvor mange af børnene i alle verdens udviklingslande kommer i dag i skole? * ID 14 NOTES 0 Cirka 10 pct. Cirka 20 pct. Cirka 30 pct. Required Soft-Required [?] Skip Question Num. Cirka 40 pct. Cirka 50 pct. https://appv3.sgizmo.com/projects/editor?id= /10

71 8/10/12 SurveyGizmo - Projects - Editor Cirka 60 pct. Cirka 70 pct. Cirka 80 pct. Cirka 90 pct. Cirka 100 pct. alle eller næsten alle PAGE ID 14 Add a Question Add an Action Add Text or Media Add Jump/Disqualify Logic Insert Blank Page 15. New Page Preview Copy Page Copy Page More 11. Hvor mange piger i forhold til drenge gik i skole i udviklingslandene i 2010? * ID 15 NOTES 0 Cirka 95 piger pr. 100 drenge Cirka 80 piger pr. 100 drenge Cirka 65 piger pr. 100 drenge Required Soft-Required [?] Skip Question Num. Cirka 50 piger pr. 100 drenge Cirka 35 piger pr. 100 drenge Cirka 20 piger pr. 100 drenge PAGE ID 15 Add a Question Add an Action Add Text or Media Add Jump/Disqualify Logic Insert Blank Page 16. New Page Preview Copy Page Copy Page More 12. Er der flere eller færre mennesker, der har adgang til rent drikkevand nu end der var i 1990? * ID 16 NOTES 0 Cirka 1,8 milliarder flere nu Cirka 800 millioner flere nu Cirka 80 millioner flere nu Required Soft-Required [?] Skip Question Num. Der er nogenlunde det samme antal der har adgang til rent drikkevand som i 1990 Cirka 80 millioner færre nu Cirka 800 millioner færre nu Cirka 1,8 milliarder færre nu PAGE ID 16 Add a Question Add an Action Add Text or Media Add Jump/Disqualify Logic Insert Blank Page 17. New Page Preview Copy Page Copy Page More 13. I 1990 døde 99 ud af hver 1000 børn i udviklingslandene, inden de fyldte 5 år. Hvor mange børn tror du, dør i dag, inden de er fyldt 5 år? * Cirka 155 børn ud af 1000 Cirka 135 børn ud af 1000 ID 17 Required Soft-Required [?] NOTES 0 Skip Question Num. Cirka 115 børn ud af 1000 Der dør nogenlunde det samme antal småbørn som nu https://appv3.sgizmo.com/projects/editor?id= /10

72 8/10/12 SurveyGizmo - Projects - Editor Cirka 85 børn ud af 1000 Cirka 65 børn ud af 1000 Cirka 45 børn ud af 1000 Cirka 25 børn ud af 1000 PAGE ID 17 Add a Question Add an Action Add Text or Media Add Jump/Disqualify Logic Insert Blank Page 18. New Page Preview Copy Page Copy Page More 14. Hvor mange mennesker i verden lever i dag under FN's fattigdomsgrænse på 1,25 US Dollar? * ID 18 NOTES millioner mennesker 540 millioner mennesker 1,3 milliard mennesker Required Soft-Required [?] Skip Question Num. 1,8 milliard mennesker 2,6 milliard mennesker Ved ikke PAGE ID 18 Add a Question Add an Action Add Text or Media Add Jump/Disqualify Logic Insert Blank Page 19. New Page Preview Copy Page Copy Page More 15. Hvad er dine vigtigste kilder til viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslande generelt? (Du må gerne sætte flere krydser) * Trykte dagblade eller aviser Net-aviser ID 19 Required Soft-Required [?] NOTES 0 Skip Question Num. TV Radio Hjemmesider/internettet Personfortællinger/oplevelser i bøger og blade Foredrag, events og arrangementer Teater, musik og andre kulturoplevelser Andet Kan ikke huske nogen kilder PAGE ID 19 Add a Question Add an Action Add Text or Media Add Jump/Disqualify Logic Insert Blank Page 20. New Page Preview Copy Page Copy Page More 16. Hvornår har du sidst set, hørt eller læst noget om udviklingsbistand i aviser, tv, radio, på internettet eller lignende? * I dag eller i går I løbet af den seneste uge https://appv3.sgizmo.com/projects/editor?id= ID 20 Required Soft-Required [?] NOTES 0 Skip Question Num. 6/10

73 8/10/12 SurveyGizmo - Projects - Editor I løbet af den seneste måned I løbet af det seneste halve år For over et halvt år siden Ved ikke/husker ikke PAGE ID 20 Add a Question Add an Action Add Text or Media Add Jump/Disqualify Logic Insert Blank Page 21. New Page Preview Copy Page Copy Page More Nu følger nogle spørgsmål, der handler om dine holdninger. Du skal altså angive din mening uanset hvor meget eller lidt, du synes, du ved. ID 21 NOTES 0 PAGE ID 21 Add a Question Add an Action Add Text or Media Add Jump/Disqualify Logic Insert Blank Page 22. New Page Preview Copy Page Copy Page More 17. Er du tilhænger eller modstander af, at Danmark giver udviklingsbistand? * ID 22 NOTES 0 Tilhænger Hverken tilhænger eller modstander Modstander Required Soft-Required [?] Skip Question Num. Ved ikke PAGE ID 22 Add a Question Add an Action Add Text or Media Add Jump/Disqualify Logic Insert Blank Page 23. New Page Preview Copy Page Copy Page More 18. Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? * ID 23 NOTES 0 Alt for mange penge For mange penge Passende Required Soft-Required [?] Skip Question Num. For få penge Alt for få penge Ved ikke PAGE ID 23 Add a Question Add an Action Add Text or Media Add Jump/Disqualify Logic Insert Blank Page 24. New Page Preview Copy Page Copy Page More https://appv3.sgizmo.com/projects/editor?id= /10

74 8/10/12 SurveyGizmo - Projects - Editor 19. I hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? * ID 24 NOTES 0 Udviklingsbistanden hjælper slet ikke Udviklingsbistanden hjælper i lille grad Både og Required Soft-Required [?] Skip Question Num. Udviklingsbistanden hjælper i nogen grad Udviklingsbistanden hjælper i høj grad Ved ikke PAGE ID 24 Add a Question Add an Action Add Text or Media Add Jump/Disqualify Logic Insert Blank Page 25. New Page Preview Copy Page Copy Page More 20. Synes du, at de danske medier i for høj grad eller i for lille grad omtaler debatten om, hvor meget udviklingsbistand, de rige lande skal give? * Medierne omtaler debatten i alt for høj grad Medierne omtaler debatten i for høj grad ID 25 Required Soft-Required [?] NOTES 0 Skip Question Num. Medierne omtaler debatten i tilpas grad Medierne omtaler debatten i for lille grad Medierne omtaler debatten i alt for lille grad Ved ikke PAGE ID 25 Add a Question Add an Action Add Text or Media Add Jump/Disqualify Logic Insert Blank Page 26. New Page Preview Copy Page Copy Page More 21. I det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn. * Helt uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Helt enig ID 26 Required Soft-Required [?] NOTES 0 Skip Question Num. Størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer * Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra de fattige lande * Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs * Udviklingsbistand kan være med til at begrænse terrorisme * Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande * Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden * Vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand * I stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os * Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre * Udviklingsbistand fremmer demokrati i udviklingslandene * Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter, og dermed skabe stabilitet i verden * Vores rigdom giver dårlig samvittighed, når andre lever i stor https://appv3.sgizmo.com/projects/editor?id= /10

75 8/10/12 SurveyGizmo - Projects - Editor Vores rigdom giver dårlig samvittighed, når andre lever i stor fattigdom * Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de kan købe varer hos os * Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klima-venlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses * PAGE ID 26 Add a Question Add an Action Add Text or Media Add Jump/Disqualify Logic Insert Blank Page 27. New Page Preview Copy Page Copy Page More 22. Nu kommer der nogle spørgsmål, der handler om dit syn på den danske, statslige udviklingsbistand, som tilrettelægges og gennemføres af Danida. Du skal for hvert spørgsmål angive, hvor enig eller uenig du er. Du behøver ikke vide en masse om Danida for at svare; det er nok, hvis du svarer ud fra, hvad du selv tror eller mener. * Danida arbejder tæt sammen med modtagerlandenes regeringer * Helt uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Helt enig ID 41 Required Soft-Required [?] NOTES 0 Skip Question Num. Danidas arbejde giver konkrete og varige resultater * Danida gør mennesker bedre i stand til at klare sig selv * Danida arbejder tæt sammen med andre donor-lande * Danida skaber rammerne for, at mennesker i udviklingslandene kan skabe deres eget liv * Danidas arbejde er ofte forbundet med svære dilemmaer og valg * Danmarks udviklingsarbejde er internationalt anerkendt * PAGE ID 27 Add a Question Add an Action Add Text or Media Add Jump/Disqualify Logic Insert Blank Page 28. New Page Preview Copy Page Copy Page More De sidste spørgsmål handler om den kampagne, der hedder Verdens Bedste Nyheder. ID 67 NOTES 0 PAGE ID 46 Add a Question Add an Action Add Text or Media Add Jump/Disqualify Logic Insert Blank Page 29. New Page Preview Copy Page Copy Page More 23. Har du hørt om Verdens Bedste Nyheder? * ID 68 NOTES 0 Ja Required Nej Kan ikke huske Soft-Required [?] Skip Question Num. PAGE ID 47 Add a Question Add an Action Add Text or Media Add Jump/Disqualify Logic https://appv3.sgizmo.com/projects/editor?id= /10

76 8/10/12 SurveyGizmo - Projects - Editor Insert Blank Page 30. New Page Preview Copy Page Copy Page More 24. Her er logoet for Verdens Bedste Nyheder ID 70 NOTES 0 Required Soft-Required [?] Skip Question Num. Kan du huske, at du har set dette logo før? * Ja Nej Kan ikke huske PAGE ID 49 Add a Question Add an Action Add Text or Media Add Jump/Disqualify Logic Insert Blank Page 31. Thank You! Preview Edit Page Options Edit Page Options Det var det sidste spørgsmål. Tak for hjælpen! ID 1 NOTES 0 Action: [URLREDIRECT] Redirect Complete ID 78 NOTES 0 Redirect: PAGE ID 2 Add an Action Add Text or Media SurveyGizmo Version: , Last release 08/08/2012 (s15) https://appv3.sgizmo.com/projects/editor?id= /10

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2013

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2013 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2013 Danida RAPPORT KØBENHAVN JANUAR 2014 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK +45 70 23 14 23 EPINION AARHUS NORDHAVNSG ADE 1-3

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Rapport udarbejdet af Wilke for Danida 2015 2015 Side 1 Indhold - Overblik Indledning Om undersøgelsen Sammendrag

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Rapport udarbejdet af Wilke for Danida 2014 2014 Side 1 Indhold Indledning Om undersøgelsen 3 Sammendrag af rapporten

Læs mere

Rapport September 2016

Rapport September 2016 Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen KANTAR Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017 Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Notat Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET KMD ANALYSE JANUAR 2017 OM KMD ANALYSE KMD Analyse udarbejder analyser om de digitale muligheder i det offentlige og private Danmark.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Befolkningen støtter op om udrulning af digitale løsninger i det offentlige Der

Læs mere

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS Evaluering af kampagnen Rapport Indholdsfortegnelse 1 Konklusioner 8 2 Hovedresultater 16 3 Demografi 58 4 Bilag 64 2 Formål og målsætning Sundhedsstyrelsen har i ugerne 21 og 22, 2016 gennemført kampagnen

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Opfattelser af udviklingspolitik

Opfattelser af udviklingspolitik Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

MARIAGER IMAGEANALYSE

MARIAGER IMAGEANALYSE MARIAGER IMAGEANALYSE RAPPORT OKTOBER 2011 INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 MÅLGRUPPENS BESØG I MARIAGER Side 6 3 MÅLGRUPPENS SYN PÅ MARIAGER Side 14 2 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING I dette

Læs mere

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk ` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Kendskabsmåling af Væksthusene

Kendskabsmåling af Væksthusene Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 9, juni 2011 Juni 2012 Hovedkonklusioner & Anbefalinger Kendskab og brug 3 6 Brugeroplevelsen 9 Ikke-brugernes opfattelse 17 Væksthusets

Læs mere

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg

evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg evalg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Danskerne klar til at afprøve digitale folketingsvalg Bred vælgeropbakning til digitale valg KMD ANALYSE BRIEFING JANUAR 2017 ANALYSE

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Med regeringens 2025-plan lægges der op til at forhøje danskernes efterløns- og folkepensionsalder med et halvt år fra 2025. Men kender danskerne

Læs mere

Er du mand eller kvinde? Mand ,3. Kvinde ,9. Ved ikke/vil ikke svare 13 0,8. I alt ,0. Hvad er din alder?

Er du mand eller kvinde? Mand ,3. Kvinde ,9. Ved ikke/vil ikke svare 13 0,8. I alt ,0. Hvad er din alder? Er du mand eller kvinde? Mand 623 50,3 Kvinde 590 48,9 Ved ikke/vil ikke svare 13 0,8 Hvad er din alder? 16-29 år 120 24,2 30-59 år 664 51,7 60 år eller derover 440 23,8 Ved ikke/vil ikke svare 2 0,2 Hvilken

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Analysenotat fra Dansk Erhverv

Analysenotat fra Dansk Erhverv Analysenotat fra Dansk Erhverv Befolkningsundersøgelse om danskernes indløbsvaner i Sverige Hver sjette dansker køber ind i Sverige. Og udviklingen går i retning af øget grænsehandel. Capacent har på vegne

Læs mere

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV Eksemplerne her er inspireret af konkrete kommunikationsaktiviteter og giver et bredt udsnit af den type aktiviteter, som gennemføres af de involverede aktører. EKSEMPEL

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris Økonomisk analyse 4. marts 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mejeri rimer på økologi, men også på pris Landbrug & Fødevarer har i en undersøgelse,

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingssamarbejdet samt forholdene i udviklingslandene

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingssamarbejdet samt forholdene i udviklingslandene anskernes holdninger og kendskab til udviklingssamarbejdet samt forholdene i udviklingslandene 2016 apport udarbejdet af Wilke for anida 1 HOL OVBLK ndledning Om undersøgelsen ammendrag af undersøgelsen

Læs mere

Danskerne vender sig mod skrappere krav over for dagpengemodtagere.

Danskerne vender sig mod skrappere krav over for dagpengemodtagere. Danskerne vender sig mod skrappere krav over for dagpengemodtagere. Resumé YouGov har på vegne af A kassernes brancheorganisation AK samvirke spurgt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning om

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Befolkningsundersøgelse NGO Forum

Befolkningsundersøgelse NGO Forum Befolkningsundersøgelse NGO Forum 11.-17. september 2011 1 Fire segmenter 1) Vundne er A) alle dem, der allerede er medlem af en u-landsorganisation (16 15 pct.) 2) Motiverede synes det er C) meget vigtigt,

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0

25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0 Medlemsanalyse Af Jonas Kjær & Benedikte Rosenbrinck TEMA: Branchens forventninger til 2009 og 2010 HORESTA har valgt gennem i alt fire analyser at sætte fokus på den aktuelle økonomiske afmatning og konsekvenserne

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

,0. Er du mand eller kvinde? 1. Mand ,3. 2. Kvinde ,7. Hvad er din alder? år ,2. 2.

,0. Er du mand eller kvinde? 1. Mand ,3. 2. Kvinde ,7. Hvad er din alder? år ,2. 2. 09:55 Friday, June 17, 2016 1 I alt 1.214 100,0 Er du mand eller kvinde? 1. Mand 614 50,3 2. Kvinde 600 49,7 Hvad er din alder? 1. 16-29 år 125 23,2 2. 30-59 år 691 53,5 3. 60 år eller derover 398 23,4

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring

Læs mere

Befolkningsundersøgelse NGO Forum

Befolkningsundersøgelse NGO Forum Befolkningsundersøgelse NGO Forum September 00 FN s 05 Mål Har du hørt om hørt om FN s 05 Mål? Hvad tror du, at FN s 05 Mål drejer sig om? Det er en målsætning for udviklingen i u-lande 85 Ja Sept. 00

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Gallup om Syrien. Gallup om syrien. TNS Dato: 27. august 2013 Projekt: 59451

Gallup om Syrien. Gallup om syrien. TNS Dato: 27. august 2013 Projekt: 59451 Feltperiode: Den 27. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.037 personer Stikprøven er vejet på

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S December

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en befolkningsundersøgelse om offentligtprivat

Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en befolkningsundersøgelse om offentligtprivat Notat Befolkningsundersøgelse om offentligt-privat samarbejde Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en befolkningsundersøgelse om offentligtprivat samarbejde. Meget

Læs mere