AF kan yde mere service for samme penge

Transkript

1 AF Der er meget stor forskel på, hvor stor en del af AFregionernes budgetter, som i dag bruges på administrationsudgifter. AF kan yde mere service for samme penge AF kunne gøre meget mere for de ledige og virksomhederne for de samme penge. De 14 AF-regioner kunne frigøre over 40 mill. kr., hvis de alle nedbragte niveauet for deres administrationsudgifter til det samme niveau som den mest effektive region. De penge kunne regionerne fx i stedet bruge til flere virksomhedsbesøg eller vejledningssamtaler med ledige. Det fremgår af en ny analyse af AF-regionernes budgetter og produktivitet, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har gennemført. Tallene viser samtidigt, at det er de regioner, der bruger færrest penge på administration og ledelse, som også er de mest produktive (se også artiklen side 6). Udgifter svinger fra 12 til 25 pct. De 14 AF-regioner anvender i dag deres driftsbevillinger vidt forskelligt: AF- Nordjylland har i år kun afsat 12 pct. af sin bevilling til administration og ledelse - mens AF-Storstrøms budget lyder på det dobbelte. I alt bruger landets AF-regioner 144 mill. kr. i år på administration og ledelse ud af det samlede budget på 852 mill. kr. Det svarer til 17 pct. Ingen sammenhæng mellem størrelse og regionens udgifter Bortset fra AF-Storkøbenhavn har de store regioner som Århus, Odense og Nordjylland relativt lave udgifter til administration. Det kunne tyde på, at de store regioner måske har mulighed for at realisere nogle stordriftsfordele. Det er i givet fald fortsat en mulighed i AF-Storkøbenhavn. Omvendt er der imidlertid langt fra nogen klar sammenhæng mellem regionernes størrelse (målt på deres andel af det samlede budget for alle regionerne) og deres udgifter til administration. To af de mindste regioner, Storstrøm og Ringkøbing, modtager præcis lige store bevillinger på knap 45 mill. kr. Men de bruger henholdsvis 25 og 15 pct. af bevillingen på administration og ledelse. Forskellen svarer til knap 4,4 mill. kr. - som AF-Storstrøm principielt i stedet fx kunne anvende på flere virksomhedsbesøg. Hvor AF-Nordjylland kun bruger 12 pct. af sin driftsbevilling på administration og ledelse, bruger AF-Storstrøm knap 25 pct. AF-Ringkøbing: Vi skal ned på 13 pct. I AF-Ringkøbing - der netop har modtaget Den Europæiske Kvalitetspris som To afgørelser i Arbejdsmarkedets Ankenævn undergraver rådighedskravene til ledige. Indvandrere med en uddannelse fra hjemlandet har halvt så stor risiko for ledighed. AF-regioner, der bruger få penge på administration, er de mest produktive.

2 den bedste offentlige virksomhed - anvendes 15 pct. af driftsbevillingen til administration og ledelse. Grunden til, at vi er kommet så langt ned, er, at vi prioriterer vores udgifter meget skarpt, siger regionschef Preben Buchholt, hvis målsætning det er at nedbringe regionens administrationsudgifter til 13 pct. af driftsbevillingen i I AF-Storstrøm, siger regionschef Jan Hendeliowitz: Storstrøm er en lille region, og derfor har vi relativt høje faste udgifter, der fylder meget i budgettet. Derudover er der givetvis også forskel på, hvordan og hvornår regionerne hver især registrerer ydelser som hhv. administration og som service over for ledige, siger Jan Hendeliowitz. Den samme forklaring - samt et personale med høj anciennitet og derfor høj løn - giver regionschef Søren Nielsen, AF-Sønderjylland, på, hvorfor administrationsudgifterne i regionen fylder 21 pct. af budgettet. (se også artikel side 6) jpa ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Jesper Holdflod Pallesen Studentermedhjælper: Agnete Thomassen Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: (under gruppen Presse ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles på agenda@da.dk Oplag: ISSN: Praktik i virkeligheden ARBEJDSMARKEDSPOLITISK Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Specialiseringen blandt danske virksomheder er en af de barrierer, der gør det vanskeligt for mange virksomheder at imødekomme de høje krav, der stilles til en praktikplads. Derfor er der god grund til at se, hvordan kvaliteten i erhvervsuddannelserne sikres samtidig med, at virksomhederne opretter det tilstrækkelige antal praktikpladser. De manglende praktikpladser er derfor ikke et udtryk for en uvilje. Praktikpladssituationen skal også ses i lyset af, at de unge har frit valg på alle hylder, når de søger ind på en erhvervsuddannelse der er ingen form for adgangsbegrænsning, uanset hvordan uddannelsesvalget passer til erhvervslivets kapacitet. Heldigvis ender det med, at langt de fleste - 90 procent af alle på en erhvervsuddannelse - får den uddannelse, de ønsker. Det er langt flere end blandt de unge, der f.eks. søger en videregående uddannelse. Det er uhensigtsmæssigt, at der mangler praktikpladser inden for visse brancher i nogle områder af landet, mens der mangler elever andre steder. En af grundene er, at nogle uddannelser er mere populære end andre. 70 procent af en årgang vælger 11 ud af 90 mulige erhvervsuddannelser, og det kan ikke undgå at give skævheder og klumper i systemet. Derfor må man også se på den faglige og den geografiske mobilitet, når det skal klarlægges, hvorfor ikke alle unge er i gang med en uddannelse. DA tager praktikpladssituationen alvorligt. Der er brug for flere praktikpladser, og virksomhederne skal nøje overveje behovet for den fremtidige arbejdskraft. Men virksomhederne skal også tænke på kvaliteten af praktikpladserne. Det nytter ikke at have praktikanter og lærlinge blot for at have dem, hvis ikke de får en ordentlig og brugbar uddannelse. Og problemerne løses ikke med flere praktikpladser, hvis ikke der er sammenhæng mellem erhvervsuddannelserne og virksomhedernes behov. Og slet ikke, hvis praktikanternes kvaliteter og kundskaber ikke passer til virkeligheden. Det er ærgerligt ikke at kunne få en praktikplads, men meget værre at bruge år på en uddannelse, der ikke er god nok. Undervisningsministeriet og arbejdsmarkedets parter indgik for trekvart år siden en aftale om at øge antallet af praktikpladser over de næste 5 år. Den aftale arbejder lønmodtagere og arbejdsgivere i brancherne i øjeblikket på at udmønte. På kort sigt er det naturligt, at politikerne har fokus på, om måltallene nås, men på længere sigt er der ingen tvivl om, at heller ikke politikerne kan have interesse i, at det sker på bekostning af uddannelsernes kvalitet. Hvordan kvalitet og kapacitet på erhvervsuddannelsesområdet kan gå op i en højere enhed, sker det ikke noget ved at overveje, samtidig med at alle involverede i disse måneder kæmper for at få flere praktikpladser frem.

3 RÅDIGHED Arbejdsministeren må præcisere rådighedsreglerne, kræver den konservative arbejdsmarkedsordfører, Knud Erik Kirkegaard, efter to kontroversielle afgørelser i Arbejdsmarkedets Ankenævn. Ankenævn undergraver rådighedskrav Hvis det her danner præcedens, så skrider hele grundlaget for den danske arbejdsmarkedsmodel. Sådan lyder kommentaren fra det Konservative Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Knud Erik Kirkegaard, til to afgørelser truffet i Arbejdsmarkedets Ankenævn for nylig. I de to sager har ankenævnet som højeste myndighed vurderet, at to ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet, selv om den ene direkte har nægtet at lade sig aktivere efter reglerne og har truet sagsbehandlerne med vold - og den anden af to uafhængige arbejdsgivere vurderes at have et alkoholproblem. I begge sager havde de lediges egen a-kasse og derefter Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen forinden frakendt dem retten til dagpenge på grund af manglende rådighed. Ankenævnets afgørelser har stor betydning for praksis i rådighedsvurderingen, da afgørelserne lægger linjen for, hvordan loven skal fortolkes ligesom det gælder domme i retssystemet. Rådet består af en formand og fem medlemmer, hvoraf arbejdsministeren har udpeget tre, og LO og DA hver har udpeget ét medlem. Knud Erik Kirkegaard siger: I virkeligheden er der ingen tvivl om, at de to reelt ikke står til rådighed. Vi må respektere ankenævnets afgørelser, men de to sager tyder på, at de regler, der skal sikre, at ledige står til rådighed, ikke er tilstrækkelig præcise. Jeg vil skrive et brev til arbejdsministeren, hvor jeg beder om, at reglerne bliver præciseret, så dette ikke kan gentage sig. Vi rører ved selve kernen i den danske model, hvor rådighedskravene har den helt centrale betydning. Mødte beruset til jobsamtale Den ene sag drejer sig om et a-kassemedlem, der ud over et beskæftigelsesprojekt tilbage i ikke havde haft arbejde i en lang årrække. I efter års forgæves vejledning og jobsøgning - henvises personen til jobtræning hos en arbejdsgiver, der imidlertid afslår at ansætte personen, fordi den pågældende er godt kendt fra gadebilledet som en af de faste på byens bænke. Personen henvises derefter til jobtræning som pedel på en skole - men afvises også her, fordi arbejdsgiveren mener, at personen var lettere beruset ved selve jobsamtalen. Efter disse hændelser vurderer a-kassen, at medlemmet ikke står til rådighed og bør fratages dagpengeretten. Den vurdering klager medlemmet over til DFA, der dog træffer den samme afgørelse som a-kassen. Klagen er ledsaget af en lægeerklæring, der siger, at personen har haft et alvorligt alkoholproblem, men at der siden 1991 ikke har været tale om et misbrug. Herefter ryger sagen i Arbejdsmarkedets Ankenævn, der vurderer, at personen er til rådighed med den begrundelse, at personen levede op til sin handlingsplan, mødte op til samtalerne og blev afvist af arbejdsgiverne med henvisning til et alkoholproblem, der ifølge lægeerklæringen ikke længere eksisterede. Hvis vi ikke med rådighedskravene kan sikre, at ledige står til rådighed, så er alternativet jo, at vi gradvist må nedtrappe dagpengene gennem ledighedsperioden, så de ledige efterhånden får et stadig større økonomisk incitament til at arbejde. Og den beslutning er Folketinget næppe parat til at træffe, siger han. Hverken AF, DFA eller Arbejdsministeriet har ønsket at kommentere sagen. fla Truede med vold og afslog aktivering tre gange Den anden sag drejer sig om en økonom, der i 1988 blev optaget i a-kassen efter endt uddannelse, men aldrig har haft et arbejde. Fra 1994 til 1996 forsøgte AF uden held at aktivere den pågældende i puljejob og kursus, men alle gange reagerede personen voldsomt - og nægtede direkte at leve op til rådighedskravene. Personen holdt mere end de fem ugers ferie, man har krav på, og nægtede at leve op til kravene om daglig rejsetid og faglig mobilitet. Det skrev AF til a-kassen i marts 1996 og sendte juni 1997 et nyt brev til a-kassen om, at personen nu også havde fremsat trusler om vold over for to AF-ansatte. A-kassen vurderede herefter, at personen ikke var til rådighed for arbejdsmarkedet - og lagde bl.a. vægt på, at personen ikke levede op til rådighedskravene, når AF ikke kunne formidle personen arbejde eller aktivere denne efter reglerne. DFA traf herefter den samme afgørelse, der imidlertid blev omstødt, da personens klage derpå landede i ankenævnet. I Ankenævnet mente man, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at mene, at personen ikke stod til rådighed - blandt andet fordi a-kassen ikke havde indgivet en negativ rådighedsvurdering i de første to tilfælde, personen afslog aktivering.

4 AKTIVERING Virksomhederne ville oprette flere jobtræningspladser og flere fleksjob, hvis myndighederne informerede bedre og fældede noget af regeljunglen, viser ny rapport. Myndigheder informerer for dårligt Myndighederne bærer selv en betydelig del af ansvaret for, at virksomhederne ikke har ansat flere i jobtræning, fleksjob eller andre typer støttede job. Kommuner og arbejdsformidlinger er for dårlige til at informere virksomhederne og op imod halvdelen af virksomhederne er aldrig blevet kontaktet. Det er hovedårsagen til, at virksomhederne ikke har ansat flere på særlige vilkår, viser en undersøgelse fra Teknologisk Institut (DTI). Virksomhederne er enige om, at mere enkle regler og bedre information er nøglen til at få dem til at oprette flere job på særlige vilkår. Det er usikkerhed om reglerne og frygten for bureaukrati, der får nogle til at holde sig tilbage. Når først de er kommet i gang, er de fleste faktisk tilfredse med ordningerne, og hele ni ud af ti virksomheder, der har prøvet at ansætte personer på særlige vilkår, er villige til at gøre det igen, viser undersøgelsen. 75 breve gav 45 nye jobtræningspladser Erfaringer fra Sønderjyllands Amt viser, at det betaler sig at informere virksomhederne bedre: Her sendte AF først på året et brev til 75 virksomheder og fulgte op med besøg på virksomheden. Resultat: 45 nye jobtræningspladser. Det siger noget om potentialet. DTI s undersøgelse siger noget om, hvor langt der er igen: Over halvdelen af de virksomheder, der ikke før har oprettet job på særlige vilkår, kender efter egen mening for lidt til reglerne og næsten lige så mange (42 pct.) er aldrig blevet kontaktet af hverken kommunen eller AF. Færre førtidspensioner flere fleksjob Undersøgelsen er bestilt af Kommunernes Landsforening og Erhvervsministeriet for at belyse barrierer, der afholder virksomheder fra at oprette flere af disse job. Baggrunden er bl.a., at det i mange år har været svært at skaffe nok private jobtræningspladser til ledige, der skal aktiveres og at flere fleksjob samtidig står højt på regeringens ønskeliste i puslespillet Ni ud af ti vil gøre det igen Ni ud af ti af de virksomheder, der har prøvet at have medarbejdere ansat i job med løntilskud, er parate til at gøre det igen, viser Teknologisk Instituts nye undersøgelse. 60 pct. af virksomhederne er indstillede på selv at gøre en aktiv indsats for at finde eller skabe nye job på særlige vilkår. Modstanden mod at oprette job på særlige vilkår er størst i virksomheder, der ikke tidligere har prøvet og for at komme dem i møde foreslår rapporten at styrke informationen og at undersøge mulighederne for regelforenkling. Flere tidligere undersøgelser tegner det samme billede, senest Mandag Morgens undersøgelse, omtalt i MM 9. oktober. om det rummelige arbejdsmarked og reformen af førtidspensionssystemet. Mindre virksomheder er mest tilbageholdende Ifølge undersøgelsen er det især de mindre virksomheder, der ved for lidt om de forskellige løntilskudsordninger - og angiver, at de aldrig er blevet kontaktet af det offentlige om sagen. Det er også især dem, der frygter, at papirarbejde og svære, uoverskuelige regler vil tære for meget på virksomhedens ressourcer. Rapporten anbefaler på den baggrund, at mulighederne for at forenkle regelsættene undersøges grundigt, og at myndighederne støtter især de mindre virksomheder mere. I startfasen kan AF eller kommunen fx sikre, at virksomheden kun behøver én fast kontaktperson og tilbyde virksomheden at hjælpe med til at identificere mulige job og arbejdsområder. I driftsfasen kan myndighederne påtage sig en del af papirarbejdet, fx med lønrefusionen, der især af de mindre virksomheder opleves som en vanskelig del, foreslår rapporten. Derudover anbefaler den, at informationsindsatsen forstærkes, og at de gode erfaringer fra erfarne virksomheder formidles til andre virksomheder. fla

5 INTEGRATION Næsten halvdelen af de indvandrere, der kommer til Danmark med en erhvervsrettet uddannelse, står uden for arbejdsmarkedet. Til gengæld får ni ud af ti i arbejdsstyrken et arbejde. Uddannede indvandrere ikke i arbejdsstyrken Fire ud af ti indvandrere, der er kommet til Danmark med en erhvervsrettet uddannelse i bagagen, står i dag helt uden for arbejdsstyrken. Men når de kommer ud på arbejdsmarkedet, halverer en uddannelse fra hjemlandet risikoen for arbejdsløshed, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik (DS). Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet er det mest iøjnefaldende problem for de veluddannede indvandrere, siger Henrik Mørkeberg, der har gennemført undersøgelsen for DS. Ud af de godt indvandrere i Danmark, der har en videregående uddannelse med fra hjemlandet, er næsten personer uden for arbejdsstyrken, mens kun ca er ledige. En væsentlig del af forklaringen på den lave erhvervsdeltagelse er indvandringstidspunktet, påpeger Henrik Mørkeberg. Ifølge undersøgelsen har hver tredje indvandrer været i Danmark i fem år eller derunder. Hovedparten af disse nytilkomne indvandrere, flere end personer, har en erhvervsrettet uddannelse. På længere sigt er der med andre ord gode muligheder for at få flere indvandrere med en uddannelse fra hjemlandet ud på arbejdsmarkedet. 55 pct. af indvandrerne i Danmark har en erhvervsrettet uddannelse med i bagagen fra hjemlandet, og det hjælper en hel del for dem, der kommer ud på arbejdsmarkedet. Det er der imidlertid en meget stor gruppe, der endnu ikke er kommet, viser en ny undersøgelse. Om undersøgelsen Undersøgelsen fra Danmarks Statistik kortlægger for første gang, hvilke uddannelser indvandrere har, når de kommer til Danmark. 200 nationaliteter indgår i undersøgelsen, der omfatter indvandrere fra både industrialiserede lande og mindre udviklede lande. Flere end indvandrere mellem 18 og 59 år er blevet spurgt. Uddannelse halverer ledighed 55 pct. af indvandrerne har allerede en erhvervsrettet uddannelse, når de kommer til Danmark - enten en erhvervsuddannelse, en videregående uddannelse eller et erhvervsrettet efteruddannelseskursus. For denne gruppe er risikoen for ledighed halveret i forhold til de indvandrere, der ingen erhvervsrettet uddannelse har: Ledigheden for indvandrere med mindre end syv års skolegang fra hjemlandet er på 24 pct., mens den er nede på 12 pct. for de indvandrere, der kommer til landet med en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Undersøgelsen viser, at blandt indvandrere fra mindre udviklede lande er det en mindre andel, 40 pct., der har en erhvervsrettet uddannelse bag sig. Desværre går undersøgelsen ikke i detaljer med ledighedssituationen for denne gruppe, som man fra andre undersøgelser ved har de største ledighedsproblemer. Stadig højere ledighed For alle indvandrergrupper er der stadig et stykke ned til danskernes ledighedsniveau. Danskere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse har i dag en ledighed på mellem to og tre pct. Disse forskelle forklarer undersøgelsen ikke. Men Rockwool Fonden har i deres store integrationsrapport fra i år spurgt de indvandrere selv, hvorfor de ikke kan finde anvendelse for deres uddannelse i Danmark. 20 pct. svarede, at det skyldes manglende danskkundskaber, mens 15 pct. angav, at de manglede godkendelse af deres uddannelse. 21 pct. mente, at uddannelsen var enten forældet eller uegnet i Danmark. - ant

6 AF-REGIONERNE AF-regioner, som binder få penge til administration, er også de mest produktive. AF-Nordjylland anvender 12 pct. af sin driftsbevilling på administration og ligger nr. 1 på ranglisten over de mest produktive AF-regioner. Lille administration giver høj produktivitet De AF-regioner, som kun bruger en lille del af deres budget til administrationsudgifter, hører også til blandt dem, som har den højeste produktivitet. Det fremgår af en ny sammenligning af AF s budgetter og produktionsstatistik, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har udført. Tallene fremgår af tabellen herunder. De billigste er også de bedste De tre AF-regioner med den højeste produktivitet - Nordjylland, Ringkøbing og Fyn - hører også til blandt de fem regioner, som anvender den mindste del af Vi har meget bevidst fokuseret på at frigøre så mange midler som muligt fra administrationen, for i stedet at øge vores service over for de ledige og virksomhederne. At vores produktivitet så til gengæld er lav, er der mange grunde til. Bl.a. at vi har en meget lav ledighed, som gør, at vi især har tunge ledige tilbage, der kræver relativt mange ressourcer. Derudover har vores medarbejdere en høj anciennitet og dermed også en højere løn, hvilket er med til at gøre produktionen forholdsvis dyr, siger regionschef Knud Andersen. Store produktivitetsforskelle Ser man på udviklingen i regionernes produktivitet, er der stor forskel. Således har AF-Ringkøbing kun haft en produktivitetsstigning på 1 pct. i perioden mellem 1997 og 1999, mens AF-Storkøbenhavn i samme periode har forbedret sin produktivitet med 34 pct. De to regioner var i 1997 på to vidt forskellige niveauer, hvilket betyder, at selvom AF- Storkøbenhavn har haft den største produktivitetsfremgang af alle regioner, er regionen kun placeret som nummer 8 på ranglisten over de mest produktive regioner, mens AF-Ringkøbing ligger nummer 2. deres driftsbevilling på udgifter til administration og ledelse. Og omvendt gælder sammenhængen også: Ud af de tre regioner, som har den laveste produktivitet - det er Roskilde, Frederiksborg og Bornholm - hører de to sidste også til de regioner, som bruger flest af deres penge på administration. AF-Roskilde er med andre ord lidt speciel: Regionen bruger få penge på administration og har samtidig en lav produktivitet, som placerer den som nummer 12 på ranglisten. Derom siger regionschefen i AF-Roskilde: AMS: Benchmarking skal hjælpe Adspurgt om årsagen til de store forskelle på regionernes produktivitet, forklarer konstitueret direktør for Arbejdsmarkedsstyrelsen, Merete Bingen-Jakobsen: Der vil altid være forskelle mellem de forskellige regioners produktivitet, men som et led i vores arbejde for med indsnævre produktivitetsforskellene arbejdes vi bl.a. med benchmarking af arbejdsprocesser og -metoder mellem regionerne. jpa

7 SKOLEPRAKTIK Erhvervsskolerne bruges i stigende grad af alle mulige andre end den oprindelige målgruppe: Unge. Det skyldes, at kommunerne og AF sender mange ledige og revalidender i alle aldersklasser over på skolerne. Alle tjener på skolepraktik To tredjedele af alle skolepraktikelever på HK-området er oprindeligt startet på handelsskolen som led i et revalideringseller aktiveringsforløb. Det fremgår af en undersøgelse, som HFI (Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening) har udarbejdet. Undersøgelsen - som tidligere er omtalt i ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda nr. 1/00 - viser dermed klart, at erhvervsskolerne og deres uddannelser i stærkt stigende omfang er blevet et af de steder, hvortil kommunerne og AF frit kan sende personer, som enten skal aktiveres eller i revalidering. Mere overordnet betragtet er det store antal revalidender blot et symptom på, at der er mange forskellige aktører, der har en klar fordel af det meget lempelige adgangssystem til erhvervsuddannelserne og skolepraktikordningen. Det gælder kommunerne, erhvervsskolerne selv og i et vist omfang også nogle af virksomhederne. Erhvervsskoler har stort overskud Målt alene på kroner og øre tjener især de tekniske skoler og handelsskolerne godt med penge på skolepraktikordningen: Sidste år fik de således et overskud på hhv. 48 og 6,6 mill. kr. ved at drive skolepraktik. Særligt godt i pengekassen skæpper den virksomhedsforlagte undervisning (VFU), hvor skolepraktikelever i op til tre måneder ad gangen opholder sig på en rigtig virksomhed. Samtidig henter skolerne et uændret taksametertilskud hjem - selv om eleven ikke er på skolen, men i stedet opholder sig midlertidigt på en virksomhed. Forsigtigt skønnet svarer omfanget af VFU til ca årselever - jf. ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda (14/98 og 19/98). (For at dæmme op for det store omfang af VFU - og i forlængelse af praktikpladsaftalen mellem regeringen, LO og DA - lægger regeringen i det nye lovkatalog dog op til en fremtidig begrænsning af den økonomiske støtte til VFU). Kommunernes interesse Skolepraktikkens værdi for kommunerne kan ikke på samme vis gøres op i kroner og øre. Men deres interesse består også primært i muligheden for at kunne henvise kontanthjælpsmodtagere til erhvervsskolerne - hvor vedkommende er garanteret en uddannelse (evt. via skolepraktik) som senere berettiger til optagelse i en a-kasse. I hvilket omfang, det sker pt., er dog uvist. AF har også mulighed for at sende ledige i aktivering på erhvervsskolerne. En anden mulighed for kommunerne er at anvende erhvervsskolerne som revalideringsplads. Udgifterne deler staten og kommunen - og revalidenden får et beløb til forsørgelse, som svarer til den maksimale dagpengesats. Denne trafik er efter alt at dømme især udbredt til handelsskolerne - hvor en stor del af revalidenderne altså ender i skolepraktik, jf. HFI s undersøgelse. Virksomhederne Nogle virksomheder kan dybest set også tjene på skolepraktikordningen. Det sker når eleverne kommer i Virksomhedsforlagt Undervisning (VFU) - hvilket typisk sker på opfordring fra skolen. Da skal virksomheden ikke betale elevløn - det gør Arbejdsgivernes Elevrefusion - og virksomheden kan da gratis uddanne en elev et stykke hen ad vejen. Herfra sker det i mange tilfælde - som tilsigtet - at eleven og virksomheden indgår en restlæreaftale på helt ordinære vilkår. Eleverne Eleverne er også godt tjent med ordningen, for alle hidtidige undersøgelser viser, at de ret hurtigt i løbet af skolepraktikken får en ordinær praktikplads - og et job bagefter. Skolepraktik er altså ikke det samme som en uddannelsesmæssig deroute - men derimod en mulighed for, at mange forskellige grupper af unge med vidt forskellig baggrund - og i høj grad nu også ældre - får mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse uden først at skaffe sig en praktikplads. jpa

8 NOTA BENE Klagenævn for diskrimination Danmark skal have et nyt klagenævn for etnisk diskrimination, foreslår indenrigsministeren. Den danske politiske debat om, hvorvidt der skal oprettes et specielt klagenævn for diskrimination bliver nu overhalet af et EU-direktiv, hvorefter EU-landene skal sikre, at de, der føler sig krænket, kan få deres sag behandlet ved en domstol eller en anden instans. Tyskland importerer IT-folk På blot to en halv måned har udenlandske IT-specialister fået et Green Card til det tyske arbejdsmarked, siden der i august blev udbudt nye Green Cards (arbejdstilladelser). Flere end personer har søgt, men de fleste lever ikke op til kvalifikationskravene. Indere, russere og rumænere tegner sig for hovedparten af de udstedte Green Cards. Fortsat flaskehalse Beskæftigelsen vil stige, mens flaskehalsproblemerne hverken vil blive større eller mindre det næste år. Det forventer de regionale arbejdsmarkedsråd ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen. 13 ud af de 14 regioner har aktuelle flaskehalsproblemer på det private arbejdsmarked, især i bygge- og anlægsbranchen, IT-branchen og jern- og metalindustrien. Flere får dagpenge Antallet af dagpengemodtagere steg med personer fra juli til august, viser tal fra Danmarks Statistik. Stigningen skyldes især, at flere personer har afsluttet deres uddannelse eller værnepligt i august. I august var der i alt dagpengemodtagere. Praktikum Elever på erhvervsuddannelserne oplever en afgrund mellem praksis på virksomhederne og teorien på skolerne, fremgår det af et casestudie, finansieret af Undervisningsministeriet. Derfor foreslår undersøgelsens forfattere, at erhvervsuddannelserne for fremtiden afsluttes med et såkaldt praktikum, hvor eleverne på skolen løser en udviklingsopgave for praktikvirksomheden. Forsigtige iværksætter-kvinder Kvinder, der drømmer om at starte deres egen virksomhed, er mere forsigtige end mandlige iværksættere, når det drejer sig om at låne penge. Mange potentielt levedygtige virksomheder bliver derfor aldrig til virkelighed, fremgår det af en undersøgelse fra Erhvervsfremmestyrelsen. - ant Arbejdsmiljøloven under lup Ingeniørforeningen i Danmark foreslår på baggrund af en ny undersøgelse, at der iværksættes en samlet revision af hele arbejdsmiljølovgivningen. Den 25 år gamle arbejdsmiljølov har ifølge undersøgelsen, foretaget af Center for Alternativ Samfundsanalyse, ikke haft nogen målelig effekt på hverken erhvervssygdomme, arbejdsulykker eller den generelle sundhedstilstand.