M I L L E O B E L H Ø I E R ( R E D. ) K R E A T I V P R O C E S L E D E L S E Nye veje ti l bed r e pra k s i s
|
|
- Lasse Nøhr
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 M I L L E O B E L H Ø I E R ( R E D. ) LON E H E R S T E D LOUISE L A U S T S E N K R E A T I V P R O C E S L E D E L S E Nye veje ti l bed r e pra k s i s
2 Mille Obel Høier (red.), Lone Hersted & Louise Laustsen Kreativ procesledelse Nye veje til bedre praksis 2011 forfatterne og Dansk Psykologisk Forlag A/S Forlagsredaktion: Birgitte Lie Suhr-Jessen Illustrationer: Peter Obel, Grafisk tilrettelæggelse: Klahr Grafisk Design Omslag: Imperiet Omslagsfoto: YOKE interaction design, SENNEP Ltd. Sat med Minion Pro 1. udgave, 1. oplag 2011 ISBN Tryk: Special-trykkeriet A/S Printed in Denmark 2011 Mille Obel Høier er redaktør på bogen, og er primærforfatter af Kapitel 1 Proceslederens platform og Kapitel 2 Øvelserne. Kapitel 3 Den teoretiske platform er primært forfattet af Louise Laustsen og Lone Hersted. Alle tre forfattere har dog arbejdet tæt sammen om hele bogen. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.
3 Procespilen, side xx Tv-udsendelsen, side xx Jeg har en drøm, side xx Associations-brainstorm, side xx > På skattejagt efter ideer, side xx 3.7 FØLELSER EN UUNDGÅELIG DEL AF PROCESSEN Følelser er en naturlig del af vores hverdag. Vi navigerer dagligt uden at tænke over det, i forhold til vores følelser. Vores følelsesregister spænder fra de små lette indikationer af lyst og ulyst til voldsomme vredesudbrud og eksplosioner af lykke. På trods af disse konstante påmindelser om følelsernes tilstedeværelse i vores liv er der traditionelt ikke fokus på følelsernes indflydelse på vores opgaveløsning i vores professionelle liv. Derimod bliver følelser ofte oversete på arbejdspladser, hvor der i varierende grad bliver lagt vægt på det rationelle og fornuftsbetonede i både vores beslutningsprocesser og i organisationskulturen som helhed. Ikke desto mindre vil alle, der har været i en organisation, vide, at følelser spiller en afgørende rolle i det daglige liv i organisationer. Organisationer er arenaer for følelser, og når du indtager positionen som procesleder, er du placeret midt i denne arena. Du bliver konfronteret med deltagernes følelser positive som negative og der vil altid være uskrevne regler for, hvordan man håndterer følelser inden for den pågældende organisation. I dette afsnit går vi på opdagelse i forskellige forståelser af følelser, og hvordan du som procesleder kan bruge disse forskellige forståelser i dit arbejde med processer og i din håndtering af de følelser, der ofte opstår som en del af at facilitere processer. Fornuft og følelse Der er en lang tradition i den vestlige kultur for en opdeling mellem fornuft og følelse eller mellem det rationelle og det følelsesmæssige. Dette skel udspringer ifølge Putnam og Mumby af en tradition for dualisme i forholdet til følelser (Putnam og Mumby i Fineman, 2000). Dette er blandt andet tydeligt i den måde, vi taler om følelser på. I den vestlige kultur er det rationelle fx beskrevet som op og følelser er beskrevet som ned. Dette kan illustreres med sætninger som: diskussionen blev trukket ned på det følelsesmæssige plan eller op på et nøgternt og rationelt niveau. 364 > K APITEL 3
4 Opdelingen mellem fornuft og følelse spejles i høj grad også i det organisatoriske, hvor der ofte er en opdeling mellem begreberne tænke/ føle, fornuft/passion og erkendelse/affekt. Fornuft, erkendelse og den logiske tænkning bliver associeret med rationalitet, hvorimod følelser, affekt og passion bliver associeret med irrationalitet eller følelsesladethed. Rationel handling beundres ofte i organisationer, hvorimod følelsesudbrud i organisationer ofte er udtryk for en sidste udvej. Først når vi er helt derude, hvor alt er gået galt, og vi har mistet fodfæstet, giver vi udtryk for stærke følelser som vrede, raseri og måske endda gråd og sorg. Vi kan ofte føle et vist ubehag ved egne stærke følelsesudbrud i en arbejdskontekst. Den nagende følelse af at have blottet sig i upassende grad til det møde, hvor vi i vrede fik fyret en bredside af mod en kollega eller til et møde, hvor tårerne fik frit løb. Spørgsmålet, vi gerne vil rejse, er, hvorvidt det altid er hensigtsmæssigt med denne dualisme mellem fornuft og følelse. Hvilke muligheder kan det give at tænke anderledes? Fineman er repræsentant for et andet perspektiv på følelser. Han fremhæver, at følelser ikke kun skal betragtes som en primitiv tilstand, der afbryder vores beslutningsprocesser med irrationalitet og derved forringer vores processer i det organisatoriske. Derimod mener han, at følelser i det daglige hjælper os med at træffe beslutninger. Uden følelser ville vi ikke kunne skabe mening i verden og på den baggrund træffe beslutninger om, hvad der er rigtigt og forkert for os hver især (Fineman, 2005). Følelser spiller også en meget vigtig rolle for at etablere, vedligeholde, pleje og omforme relationer. Den måde, vi udtrykker følelser på, påvirker i høj grad de arbejdsmæssige relationer, vi er en del af. Wildron fremhæver, at det at lytte til den følelsesmæssige puls i en organisation kan give meget vigtige signaler om organisationens etiske sundhed. Organisationer, hvor følelser udelukkende er begrænset til organisationsmedlemmernes privatsfære, kan være udtryk for, at man ikke længere er optaget af spørgsmål om, hvad der er rigtigt og forkert, og derved ender man ifølge Wildron i sidste ende med at forringe den ydelse, organisationen udbyder. Med Fineman og Wildrons perspektiv er der åbnet op for at betragte følelser som vigtige indikationer, som vi kan bruge til at navigere ud fra. Som procesleder betyder det, at når deltagerne i dine processer giver udtryk for stærke følelser, er det et tegn eller en indikation på den måde, DEN TEORETISKE PL ATFORM < 365
5 deltagerne skaber mening i verden. De informationer, der ligger i følelser, kan endda være meget værdifulde oplysninger om, hvad der er på spil, og hvordan deltagerne navigerer i verden. Derfor vil vi opfordre til, at du som procesleder er nysgerrig på, hvad følelsen udtrykker, og hvilken logik og perspektiv den er udtryk for. Dette kan være vanskeligt, da følelser kan virke forstyrrende i forhold til planer og aftalt program. Men hvordan kan vi forstå følelser, så de ophører med at være skræmmende og forstyrrende? Hvordan kan vi give plads til, at følelserne kan udspille sig i processen? Følelser i relationer Ifølge filosoffen og psykologen Rom Harré har der i forskningsarbejdet omkring følelser været en optagethed af følelser som noget konkret i os (Harré, 1986). Når vi udtrykker vrede, glæde, frustration eller lykke, så er det en direkte repræsentation af noget inde i os. Den konkrete følelse udspringer i dette perspektiv fra vores krop og nervesystem. Kenneth Gergen beskriver ligeledes, hvordan følelser også i vores sprog har været tæt forbundet til kroppen. Fx kan følelsen af tabt eller fortvivlet kærlighed beskrives som et knust hjerte (Gergen, 2009). Vi taler ofte helt naturligt om følelser som noget, der er i os. Følelserne er vores egne og et udtryk for, hvordan vi har det indeni, og når vi udtrykker vores følelser, giver vi andre et smugkig ind i os selv. En metafor for denne måde at opfatte følelser på er mennesket som en beholder, der rummer vores forskellige følelser (Haslebo, 2004). Eksempler som udtrykker denne beholdermetafor er: Jeg kan ikke rumme mere, Jeg har nået mit max, Jeg bobler over af glæde. Både Kenneth Gergen og Rom Harré ønsker at gøre op med denne fysiske forklaring på følelser som noget, der er til stede i os. Argumentet er, at følelser ikke er noget i sig selv. I stedet er følelser et udtryk for den sammenhæng og aktivitet, vi er en del af. Vi lærer af vores forældre, skole og samfund, hvad følelser er, og hvad vi skal kalde dem. Hverken Harré eller Gergen ser følelser som medfødte, men derimod som tillærte. Følelser udspringer derved ikke direkte af vores indre, men er et produkt af vores kultur og er noget vi gør sammen med andre. Så i stedet for at spørge hvad følelser er, så skal vi hellere spørge, hvordan vi gør følelser. Hvordan bliver vrede brugt, og hvordan kommer vrede til udtryk i den specifikke kulturelle kontekst? Følelsesmæssige reaktioner formes i dette 366 > K APITEL 3
6 perspektiv af vores sprog, og den måde vi bruger vores sprog på, samt af de sociale normer og regler der gælder for den enkelte kultur. Følelser er ikke noget, der er i os, følelser er imellem os. Her ejer den enkelte ikke følelsen, men følelsen opstår i relationen. Vi er ikke født med et følelsesregister, vi lærer derimod gennem vores opvækst at gøre følelser. Følelser er derved kulturelt tillærte. Et meget konkret eksempel på denne forståelse er forskellen på, hvordan følelser udtrykkes i forskellige familier. Når vi igennem vores liv oplever at blive introduceret til andre familier, vil vi i nogle tilfælde måske undre os over, hvor forskelligt glæde, kriser og endda en traditionel julemiddag kan udspille sig. I én familie foregår julemiddagen under høflig samtale med gaveudveksling, hvorimod en anden familie får de helt store vredes- og glædesudbrud over risalamanden. I Gergens terminologi er disse familiers følelsesregistre helt forskellige, fordi de har lært følelser og udtrykt dem på en måde, som har givet dem netop deres repertoire af muligheder. Julemiddagen udspiller sig i relationer mellem familiemedlemmerne og er udtryk for den kultur, de sammen har opbygget i samspil med deres egen historie og erfaring. Dette betyder dog ikke, at følelsesregisteret ikke kan forstyrres og andre muligheder kan åbne sig fx hvis et nyt familiemedlem melder sig på banen med et helt andet perspektiv og følelsesregister. Nu tog vi her udgangspunkt i julemiddagen for at illustrere den relationelle og kulturelle dimension af følelser, men vi kunne lige så godt have brugt forskellige organisationer som eksempel. Her er det relationelle og kulturelle følelsesregister også meget forskelligt, og dette mærkes måske tydeligst i forhold til jobskifte, hvor både det nye og det gamle kan ses i et nyt perspektiv. Der er stor forskel på kulturen, når det handler om følelser i organisationer. Det er fx meget forskelligt, hvad der i organisationen kan opfattes som pinligt, eller hvilke reaktioner der opstår, når der udtrykkes følelser. Her er forskellige spilleregler og normer gældende, som ikke er eksplicitte i ret mange tilfælde. Derfor kan det være vanskeligt som ny medarbejder eller som ekstern proceskonsulent i en organisation at afkode, hvad der er tilladt og ikke tilladt inden for rimelighedens grænser. Som procesleder står du i en situation, hvor du måske som udenforstående kan se de relationer og mønstre, der er i spil i organisationen. Derfor har du også en mulighed for at skabe nye perspektiver og muligheder DEN TEORETISKE PL ATFORM < 367
7 og skabe opmærksomhed omkring det følelsesrepertoire, du oplever, der er i spil. Hvordan bliver følelser fx mødt? Er det i orden at udtrykke stærke følelser, eller bliver det betragtet som uprofessionelt? Denne undersøgelse skal ske med respekt for de involverede og med en anerkendelse af, at der ikke er én rigtig måde at udtrykke følelser på, og at følelser, hvor forskellige de end er i deres udtryk, er et udtryk for en bagvedliggende moral og etik. Samtidig skal du også være opmærksom på, at du som procesleder er med til at sætte konteksten for følelserne i processen. Hvordan håndterer du som procesleder følelsesudbrud? Hvordan italesætter du følelser? Er det en accepteret del af processen eller ej? Følelser som budskab I et relationelt perspektiv på følelser vil vi altid udtrykke følelser i forhold til noget eller nogen. Følelserne kan være en reaktion på helt konkrete situationer i nuet, men kan lige så let skyldes erindringer om en tidligere episode eller person. Det betyder også, at følelser er knyttet til en kontekst. Hvis denne kontekst forandres, kan følelsen også forandres. Her er perspektivet, at følelsen i den konkrete kontekst har et specifikt budskab. Når vi enten bliver vrede eller kede af det, er det, fordi vores moral, etik eller værdisæt er blev overskredet i den pågældende kontekst. Følelser er dermed kommunikation og har et formål, som er at udtrykke den underliggende moral, etik og værdi. Når budskabet bliver modtaget og accepteret af omgivelserne, har følelsen gjort sit arbejde og kan forsvinde. For at eksemplificere tanken om følelser som budskaber kan vi tage udgangspunkt i situationer, hvor vi har set os meget vrede på nogle eller noget. Når vi så får snakket med personen og får givet udtryk for vores vrede, og følelsen bliver accepteret, kan vi opleve, at vreden helt forsvinder. Hvordan følelsen udvikler sig kommer meget an på, hvordan vi bliver mødt i forhold til denne følelse. Hvis vi kommer med et budskab om, at vores grænser er blevet overskredet, men i stedet for forståelse og imødekommenhed bliver mødt med hån og manglende forståelse, så kan vreden blive endnu større. Hvis vi derimod bliver mødt med forståelse og anerkendelse, så kan følelsen lettere opløses, og der kan opstå en oplevelse af forløsning. Følelsen er dermed kommunikeret og har gjort sit arbejde. 368 > K APITEL 3
8 At vi via vores følelser kommunikerer et budskab, sker ofte instinktivt, og uden vi tænker nærmere over det. På grund af følelsers relationelle og kommunikative natur kan det være relevant at holde følelsen ud i strakt arm og undersøge, hvad det er, følelsen vil sige os, og undersøge hvad følelsen er udtryk for? Det relationelle perspektiv på følelser er yderst relevant i en procesmæssig kontekst, hvor det ikke er unormalt at blive konfronteret med stærke følelser. Som procesleder kan du fx møde en deltager, der bliver meget oprørt over et emne eller en fortolkning af en situation. Her kan det være en god ide at undersøge følelsen som kommunikation. Du behøver ikke at spørge direkte om, hvad følelsen vil fortælle, men du kan gå på opdagelse i, hvilke værdier, moral og etik den stærke reaktion er udtryk for. Følelser som valg? Implicit for Gergens relationelle tilgang til følelser, hvor vi ikke er følelsen, men derimod gør følelsen, er, at vi kan vælge at gøre noget andet. Det vil altså sige, at ved at ændre vores handlinger kan vi i princippet ændre følelsen. Da følelser er relationelle, er det ikke kun et enmandsprojekt at ændre følelsen. Det kan sagtens være, at vi skal have hjælp til at ændre konteksten eller de kommunikationsmønstre, vi har med fx en kollega eller en leder. I dette perspektiv bliver der lagt op til, at følelser ikke er endelige og determinerende for vores opførsel, men at vi i sammenhæng med andre har mulighed for at undersøge, hvad vi kan gøre anderledes, og dermed ændre følelsen. Det er vigtigt at huske, at dette er ét perspektiv på følelser blandt mange. Derfor er dette afsnit en opfordring til at undersøge, hvilke muligheder dette perspektiv giver, men ikke nødvendigvis lade sig diktere af det. Med procesleder-briller er det dog et spændende perspektiv at arbejde med. Heri ligger en opfordring til at se nærmere på, hvilke kontekster du er med til at skabe sammen med deltagerne, og hvilke følelser det giver plads til. Samtidig er det en opmærksomhed på at bevare en nysgerrighed om, hvorvidt du kan gøre noget anderledes. Du skal som procesleder i situationen stræbe efter at have et følelsesmæssigt overskud til at håndtere både egne og deltagernes følelser på en refleksiv måde, så de bliver et positivt bidrag til processen og ikke en negativ forstyrrelse. Det er en vigtig påmindelse om, at selv om noget synes uundgåeligt, fx en DEN TEORETISKE PL ATFORM < 369
9 konflikt, så vil der ifølge Gergen altid være en anden vej at gå, og du har i relationen til andre en forpligtelse til at undersøge disse muligheder og eventuelt vælge at gøre noget andet. Øvelser der beskæftiger sig med følelser og relationer Fortællingernes sammenhængskraft, side xx Reframing en ny fortælling, side xx Kortspilspositionering, side xx Jordskælv, side xx Byg videre på anerkendelsen, side xx Associationsbeskrivelse, side xx Jeg har en drøm, side xx Tv-udsendelsen, side xx Udfold visionen, side xx SUMO kompetenceafklaring, side xx Klodsmajor, side xx > Indret rummet, side xx 3.8 INNOVATION OG KREATIVITET I ORGANISATIONER I dette afsnit sætter vi spot på medarbejderdreven innovation og kreativitetsudvikling i organisationer. Eftersom mere og mere af den tunge industri flyttes til udlandet, har Danmark bevæget sig fra at være et industrisamfund til at være et videns- og innovationssamfund, hvor avanceret teknologi er blevet mere og mere afgørende for vores konkurrenceevne. Vi lever så at sige af vores evne til at få gode ideer. Dette fordrer en højtuddannet og kreativ arbejdsstyrke samt nogle kompetente procesledere, ledere og medarbejdere, som kan sammensætte og lede team, hvor tværfaglighed, medledelse, innovation og kreativitet spiller en stor rolle. Vi skal fokusere mere på at videreuddanne den enkelte medarbejder til at kunne operere i tværfaglige samarbejdsrelationer frem for at ensrette arbejdsstyrken. Dette er en bevægelse, som hvis disse samarbejdsrelationer skal fungere optimalt fordrer nysgerrighed, anerkendelse og samarbejde på tværs af og i kraft af procesdeltagernes forskellige faglige og personlige profiler. Systemisk og anerkendende procesledelse tager netop udgangspunkt i de involveredes forskelligheder og i at styrke deltagernes evne til at skabe og udvikle frugtbare samarbejdsrelationer. I 370 > K APITEL 3
Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn
Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness
Læs mereRobert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle
En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv
Læs mereAnerkendende arbejde i skoler
Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth
Læs mereJudy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG
Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Mellemværende Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. 2 Denne side er købt på www.ebog.dk
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereKommunikation og samarbejde
Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen Mads Hermansen Ole Løw Vibeke Petersen Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Kommunikation
Læs mereSupervision af psykoterapi
Supervision af psykoterapi Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende
Læs mereBarnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen
Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave
Læs mereMed sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv
Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som
Læs mereI sku bare ha set mig!
I sku bare ha set mig! Aksel Rask og Rikke Yde Tordrup (red.) I sku bare ha set mig Akademisk Forlag I sku bare ha set mig Daniel N. Stern og specialpædagogik 27 fortællinger fra en døgninstitution Af
Læs mereKomparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring
Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring This page intentionally left blank 2 Thyge Winther-Jensen Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring Komparativ pædagogik faglig
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereFra enevælde til folkestyre
Fra enevælde til folkestyre Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. TIM KNUDSEN Fra enevælde til folkestyre Dansk demokratihistorie indtil 1973 Fra enevælde til folkestyre
Læs mereALEN SOM UDGANGSPUNKT
Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview
Læs mereMia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag
Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereRelationer og ressourcer
TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereHåndtering af konflikter i IT-projekter
Samtidig er IT-projekter ofte komplekse, under tidspres og med deltagere som kun har begrænset overskud, så der er risiko for konflikter, som i værste fald kan betyde at projektet mislykkes. Bogen er skrevet,
Læs mereSKAM medfødt og tillært
SKAM medfødt og tillært Lars J. Sørensen Skam medfødt og tillært Når skam fører til sjælemord Hans Reitzels Forlag SKAM medfødt og tillært Når skam fører til sjælemord 1. e-bogsudgave, 2014 forfatteren
Læs mereFå den jagtkammerat du fortjener
Få den jagtkammerat du fortjener ROLF ANDERSEN 1 forlaget INDBLIK FÅ DEN JAGTKAMMERAT DU FORTJENER FÅ DEN JAGTKAMMERAT DU FORTJENER Copyright 2012 Rolf Andersen All rights reserved Udgivet 2012 af forlaget
Læs mereKONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN
KONFLIKTEN OM DE NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN Konflikten om de nye danskere 2 Jens Peter Frølund Thomsen Konflikten om de nye danskere Om danskernes holdninger til etniske minoriteters
Læs mereEmpatisk kommunikation. 'Girafsprog'
Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund
Læs mereRelationel Ledelse. Lone Hersted Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet
Relationel Ledelse Lone Hersted Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet E-mail: lhersted@learning.aau.dk Spørgsmål Hvordan kan vi forstå organisationer og ledelse i en relationel optik? Hvordan
Læs mereI velfærdsstatens frontlinje
I velfærdsstatens frontlinje Matilde Høybye-Mortensen I velfærdsstatens frontlinje Administration, styring og beslutningstagning Hans Reitzels Forlag I velfærdsstatens frontlinje Administration, styring
Læs mereEn Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer
En Smuk Bog Unge der har mistet Michelle Dettmer og Matilde, Ditte, Steffan, Rikke, Martin, Martin, Louise, Nicklas, Ida, Line, Camilla, Camilla, Johannes, Sofie, Martin, Tina, Malene, Ann og Karin 5 Michelle
Læs mereLedelse af frivillige
Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Hvad vil du høre om? Hvad er dine
Læs mereKAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER
KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER A K A D E M I S K F O R L A G Læringsdiskurser og praktikker KAREN BORGNAKKE Læringsdiskurser og praktikker AKADEMISK FORLAG Læringsdiskurser og praktikker
Læs mereREDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag
REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE Nyt Juridisk Forlag Menneskerettigheder i socialt arbejde Nell Rasmussen Menneskerettigheder i socialt arbejde Nyt Juridisk Forlag 2013
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mere1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer
1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mereNetværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen
Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning
Læs mereGuide: Få en god jul i skilsmissefamilien
Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling
Læs merethorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)
thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.) SySteMiSk ledelse Thomas Hestbæk Andersen Flemming teori ogsmedegaard praksis Thorkil Molly-Søholm, Nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)
Læs mereTrine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag
Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere
Læs mereEN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG
Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere
Læs mereGuide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre
Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereKLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder
KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt
Læs mereET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereVelkommen! KONFLIKTHÅNDTERING FORMÅLET MED MØDET PLAN FOR MØDET
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! FORMÅLET MED MØDET At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige konflikter PLAN FOR
Læs merePædagogisk vejledning. Facilitering af læring i pædagogiske kontekster
Pædagogisk vejledning Facilitering af læring i pædagogiske kontekster Ole Løw Pædagogisk vejledning Facilitering af læring i pædagogiske kontekster ProfessionS Serien Akademisk forlag Til Jonathan, May
Læs mereVelkommen. Hvad er forandring?
Velkommen. Jeg håber du bliver glad for denne lille bog. I den, vil jeg fortælle dig lidt om hvad forandring er for en størrelse, hvorfor det kan være så pokkers svært og hvordan det kan blive temmelig
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege,
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereMatematik for stx C-niveau
Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Matematik for stx C-niveau Frydenlund Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Matema10k Matematik for stx
Læs mereMENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER
MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds
Læs mereCoach dig selv til topresultater
Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereDen Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening
Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår
Læs mereHøjmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.
Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet
Læs merePROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN
2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereKlientcentreret terapi i psykiatrien En guide til det psykiatriske landskab og dets beboere
Klientcentreret terapi i psykiatrien En guide til det psykiatriske landskab og dets beboere This page intentionally left blank 2 Lisbeth Sommerbeck Klientcentreret terapi i psykiatrien En guide til det
Læs mereKonflikter med kunder
Konflikter med kunder BAR Transport og Engros Årskonference 2015 Torsdag d. 22. oktober 2015 Eva Thoft, eth@teamarbejdsliv.dk HVAD ER EN KONFLIKT? En uenighed, hvor en eller flere bliver følelsesmæssigt
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereEtik og relationer fra et kommunalt perspektiv
Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes
Læs mereElba lærer om tissemænd og tissekoner Et bidrag til udviklingen af sunde og velfungerende mennesker
Elba lærer om tissemænd og tissekoner Et bidrag til udviklingen af sunde og velfungerende mennesker af Frida Nøddebo Nyrup Illustrationer: Crystal Buchanan Falck og Frida Nøddebo Nyrup Redaktion: Frederik
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereElisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen
Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din
Læs mereSkolens kerneopgave Lærings-matrix
Mål: Et godt liv Uddannelse til alle Lov: Folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 1 3 Skolens kerneopgave Lærings-matrix Almen dannelse Kulturel og generel Personlig dannelse Uddannelse Evidens for god læring
Læs mereKonfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale
Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale Workshop 10 Konflikter hører til det at være menneske og er derfor også en del af vores arbejdsliv Konflikterne kan derfor ikke undgås, men det
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereLederens værktøjskasse - MBK A/S
Vil du have praktiske ledelsesværktøjer til den daglige kommunikation? Vil du have redskaber til at takle de udfordringer, du møder som leder? Vil du have mere styr på din egen ledelse og få mere gennemslagskraft?
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereKonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion Hjælp en kollega i konflikt Dias 1/15? Hjælp en kollega i konflikt Formålet med denne lektion er at lære hvordan vi kan hjælpe en kollega i konflikt at hjælpe, når kollegaen ikke selv tager initiativ
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereSkovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.
Læs mereProfessionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen
Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring 2 Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereKonflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14
konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige
Læs mereNGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse
NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse Facilitering Flow og fremdrift af arbejdsprocesser NGO ere er medlems- og frivillighedsbaserede vidensorganisationer,
Læs mereEr du leder eller redder?
Er du leder eller redder? Som leder undrer du dig måske over, hvorfor dine medarbejdere reagerer, som de gør? Hvorfor gør de ikke, som I havde aftalt? Svaret findes måske i din egen ledelsesstil? Med små
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereElse Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby. Mentorsamtalen. metoder og værktøjer til mentee og mentor
Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby Mentorsamtalen metoder og værktøjer til mentee og mentor Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby
Læs mereHvad er coaching? - og hvad er coaching ikke
Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereBevægeleg. for forældre og deres spæde børn
Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Birte Servais Bentsen og Lea Bentsen Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Foto Susanne Mertz Frydenlund Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Frydenlund
Læs mereMariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard
Marianne s dagpleje Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej 49 6650 Brørup Tlf.: 21 68 99 09 Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereArtikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC
Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med
Læs mereLEKTIER! Susanne Gudmandsen www.susannegudmandsen.com
1 Alle rettigheder forbeholdes Copyright 2012 Kopiering samt distribution af denne e-bog er ikke tilladt ISBN 978-87-995395-0-5 Bogen kan købes på www.lektieguiden.dk. 2 Indholdsfortegnelse Forord: Hvilken
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mere-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.
-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereChristian Helms Jørgensen (red.)
Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mere