DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside:"

Transkript

1 2009

2 Geologisk Tidsskrift udgives én gang årligt i trykt form af Dansk Geologisk Forening, DGF. Artikler om alle aspekter inden for geologien optages efter invitation fra redaktionskomiteen. Tidsskiftet indeholder endvidere mindre afhandlinger af specielt dansk interesse samt bestyrelsens årsberetning. Redaktion: Kurt H. Kjær (Statens Naturhistoriske Museum, SNM) og Peter Frykman (GEUS). Redaktionskomite: DGF s bestyrelse. Medlemskab af DGF koster i 2009 kr. 480, studerende dog kun kr. 240 (50 kr. reduktion ved indbetaling af kontingent via PBS betaling) Enkeltnumre af Geologisk Tidsskrift sælges i løssalg, se for adresse samt forfattervejledning DGF s sekretariat Dansk Geologisk Forening Geologisk Museum Øster Voldgade København K Varierende åbningstider: se Tlf E-post: sekretariat@2dgf.dk DGF S hjemmeside: Husk at melde adresseforandring enten pr. post til sekretariatet eller benyt hjemmesiden. Ansvaret for artiklernes videnskabelige indhold påhviler udelukkende Dansk Geologisk Forening Forsideillustration: Lakigígjar kraterrækken dannet ved udbruddet i Foto: Bo Bjerre. 4 Geologisk Tidsskrift 2007 / 1

3 tilbage til undergrunden - geologisk lagring og genbrug af i Danmark AF HENRIK OLSEN 1 OG UFFE WILKEN 2 Undergrunden leverer vores vigtigste energikilder. Men energiproduktionen fra de fossile brændsler har et spildprodukt med effekt på klimaet -. En af metoderne til at begrænse -udslippet til atmosfæren kan være at sende -en tilbag e til undergrunden. Denne artikel ser på perspektiverne for geologisk lagring af i Danmark og på mulighederne for at genanvende til at forlænge levetiden for udtjente oliefelter. Henrik Olsen 1 : henrik@ordbryggeriet.dk; Uffe Wilken 2 : uwilken@scienceline.info -rens og -lagring er en nødvendig teknologi! Sådan er den dominerende holdning i USA og flere andre lande med energiselskaberne i spidsen, hvis vi skal leve op til kravet om klimavenlig energiproduktion. En alt for dyr teknik, som bare udskyder investeringen i vedvarende energi! Sådan lyder meldingen fra flere sider med græsrodsorganisationer som primære tale rør. Meningerne er delte, og enigheden ligger nok ikke lige om hjørnet. Til gengæld er det sikkert, at geologisk -lagring vil dukke op i mange lande verden over i de kommende år - enten som demonstrationsanlæg eller som egentlige -lagre. Spørgsmålet er blot, om Danmark vil være blandt de lande, der indfører denne teknik til at begrænse kraftværkernes - udslip til atmosfæren. Alternativt kan Danmark komme med i den eksklusive klub af lande, som genanvender fra kulfyrede kraftværker til at få mere ud af oliefelterne og dermed tjene penge på at skaffe sig af med -en. -lagring og -genbrug: Kort fortalt Kulfyrede kraftværker kan gøres -neutrale ved at fjerne -en fra kullene eller røggassen og lagre den i egnede geologiske strukturer. Teknikken går ofte under forkortelsen CCS, Carbon Capture and Storage. I praksis arbejder forskere og store energiselskaber med tre forskellige teknologier til at fjerne fra kraftværkerne. Alle teknologierne er temmelig energikrævende. Når talen falder på lagringen, er dybtliggende, saltvandsførende grundvandsmagasiner - salin e akviferer - i fokus. Da der er tale om saltholdige formationer, er der ingen konflikt med drikkevandsforsyningen. De geologiske lagre skal helst ligge tæt på kraftværkerne for at mindske omkostningerne til transport af. Men også akviferer og udtjente olie- og gasfelter i Nordsøen eller andre shelfområder kan komme på tale. Undergrunden skal opfylde flere krav, før den er interessant set fra en CCS-vinkel. Først og fremmest skal et porøst geologisk lag være til stede, reservoiret. Og det skal have en tilstrækkelig tykkelse og udstrækning til, at der er et attraktivt lagervolumen. Det skal også være så tilpas permeabelt, at der kan pumpes ned med en rate, som modsvarer kraftværkets -produktion. Og så skal reservoiret befinde sig på så stor dybde - mere end 800 meter - at på grund af tryk- og temperaturforholdene optræder i en stærkt fortættet form og derfor fylder langt mindre end ved jordoverfladen. På den måde kan -mængden øges med omkring 300 gange i forhold til deponering ved jordoverfladen. For at undgå, at -en slipper ud af lageret, skal der være et tæt låg eller segl over reservoiret. Og lagene med reservoir og segl skal helst bule op eller danne en anden lukket geologisk struktur, der hindrer at -slipper ud til siderne. En anden måde at slippe af med på er ved at pumpe det ned i et næsten udtjent oliefelt. Når olie optager bliver den mere letflydende og er nemmere at udvinde fra oliereservoiret. Det giver mulighed for at udvinde noget af den resterende olie, som ellers er umulig at få op med almindelige indvindingsteknikker. Samtidig vil der kunne lagres en del i oliefeltet, når olieproduktionen er ophørt, men det er nærmest en sidegevinst ved metoden. Perspektiverne for Danmark Danske forskere og energiselskaber har i en årrække arbejdet med både -rensning, og hvordan man skaffer sig af med ved at pumpe den ned i den danske undergrund. Denne artikel handler primært om det sidste - om geologisk -lagring og om at genbruge til at forlænge levetiden for udtjente oliefelter. Artiklen tilbage til Undergrunden 1

4 bygger på litteraturstudier og på en række interviews med danske forskere og eksperter fra danske energiselskaber /1/, og blikket er først og fremmest rettet mod den danske undergrund. Vi ser på, hvad der sker, når bliver pumpet ned i undergrunden og på de potentielle geologiske lagerpladser i Danmark. Vi ser også på perspektiverne for at øge olieindvindingen i Nordsøen ved at tilsætte, og hvordan opfører sig i oliereservoiret. Selve -renseriet bliver dog også kort beskrevet, ligesom udenlandske erfaringer bliver omtalt Olie -rens og -lagring. Fossile brændsler fra kulfyrede kraft værker kan gøres -neutrale ved at rense ud af røggassen eller kullet og lagre -en i geologiske strukturer i stor dybde. Det kan ske i nærheden af kraftværket eller i Nordsøen, hvor der i forvejen findes injektionsplatforme. kan også bruges til at øge olieindvindingen i næsten udtjente felter i Nordsøen. fra kraftværk (1) renses og komprimeres til super kritisk væske. Saltvandsholdigt grundvandsmagasin (5) - salin akvifer - på mere end 800 meters dybde, hvor tryk og temperatur fastholder på superkritisk form. Geologisk struktur med tæt segl danner en fælde (5,6), så ikke slipper ud. Rørledning (2) eller tankskib (4) bringer ud til olieplatform (3). pumpes ned i oliefelt (6) og aktiverer noget af den resterende olie. Når produktionen stopper lagres noget i strukturen, ligesom i de saline akviferer. 2 Geologisk Tidsskrift 2009

5 Hvor kommer -en fra? Fossile brændsler afgiver ved forbrænding, og kul - som er den primære energikilde til Danmarks elkraftværker - afgiver mere end både olie og naturgas. Det er den, man vil lagre i geologiske lag i stedet for at sende den ud i atmosfæren. Inden kulkraftværkets kan finde vej til undergrunden, er det dog nødvendigt at rense den ud af enten kullet eller røggassen. Fossile brændsler Når fossile brændsler verden over får vores biler til at køre, elværkernes turbiner til at snurre og boligerne til at holde en behagelig skjorteærmetemperatur, slipper vi samtidig omkring 28 milliarder ton ud på årsbasis /2/. Det øger den hårdt belastede atmosfæres -indhold med mere end 13 milliarder ton årligt /3/, for det er kun omkring halvdelen, som økosystemer og havvand kan optage fra atmosfæren igen. Olie og kul er de største -bidragydere. De står til sammen for mere end to tredjedele af -bidraget, med nogenlunde lige meget fra hver. Naturgas står for næsten en femtedel. Mens olien primært går til transport i form af brændstof, går langt den største del af kullet til elproduktion og varme. Naturgas går primært til varme, men flere lande - blandt andet Holland, Italien, Irland og Luxemburg - benytter hovedsagelig naturgas til deres elproduktion /4/. Det er ikke ligegyldigt, hvilken form for fossil brændsel, man vælger, når -regnskabet skal gøres op. Olie frigiver mellem 72 og 78 kg, hver gang man vrider en gigajoule energi ud af brændslet. Kul slipper hele 95 kg ud for hver gigajoule energi. Det mest klimavenlige brændsel i denne sammen hæng er naturgassen, som kun udleder 57 kg, hver gang vi luner os med en gigajoule. Kul afgiver altså 67 procent mere end naturgas ved den samme energimængde. Det er derfor naturligt, at fokus ligger på de kulfyrede kraftværker, når snakken falder på - rens og lagring. For når man går efter den største udleder, er udbyttet størst. -renseriet Energiselskaber i hele verden arbejder på højtryk med at udvikle fremtidens -renseri, som kan fjerne fra de kulfyrede kraftværkers røggas eller direkte fra kullene. I øjeblikket er der tre teknikker, som er i spil: røggasrensning, forgasning og oxyfuel-teknikken. Tre teknikker til -rensning Røggasrensning Den teknik, som er bedst kendt i Danmark, er røggasrensning. Teknikken går ud på at sende røggassen ind i en tank med en kemisk substans, som binder -en meget stærkt, mens den rensede røggas, som primært består af vanddamp, bliver ledt ud gennem kraftværkets skorsten. Sidste led i processen er at få -en frigjort fra -binderen, og det sker ved at varme den -holdige substans op i en såkaldt -stripper. Herefter kan den frigjorte pumpes ned i det underjordiske lager. Røggasrensning er blevet testet i DONG Energy s forsøgsanlæg i Esbjerg, og det er sandsynligvis den teknik, som vil blive anvendt på de eksisterende danske kraftværker, hvis de går over til CCS, da teknikken umiddelbart kan kobles til kraftværkernes eksisterende skorstene. I Vattenfalls planlagte CCS-projekt på Nordjyllandsværket er det ligeledes røggasrensning, der er på tale. Forgasning Den metode, som især amerikanske forskere og energiselskaber sværger til, er en forgasningsteknik. Teknikken består i at opvarme kullet under meget høje temperaturer, mens man tilsætter ren ilt. Det reagerer med kullet, og resultatet er en syntetisk gas. Efter tilsætning af vanddamp bliver det en gas, som består af brint og, der relativt let kan adskilles. Herefter kan brinten anvendes til elproduktion i en gasturbine, mens -en kan lagres i undergrunden. Oxyfuel Den tredje kendte rensningsmetode går under navnet oxyfuel. Ved forbrændingen af kullet tilsætter man ren ilt og recirkuleret røggas. Det giver en mere enkelt sammensat røggas, hvor man slipper for kvælstofgas, som ellers indgår, hvis man anvendte atmosfærisk luft ved forbrændingen. Røggassen bliver - som ved de øvrige teknikker - renset for partikler og svovl, og tilbage har man og vand, som fordampes væk. Slutproduktet er ren, der kan deponeres. Oxyfuelteknikken vil blandt andet blive anvendt på Vattenfalls planlagte tyske CCS-anlæg, som kobles på det eksisterende kulkraftværk, Schwarze Pumpe. tilbage til Undergrunden 3

6 Der er tale om tre velkendte teknikker, og man kunne tro, at de derfor hurtigt ville gå deres sejrsgang på alverdens kulfyrede kraftværker. Men det er langt fra tilfældet, og det skyldes først og fremmest, at alle teknikker har et meget stort energiforbrug. Ved røggasrensningen er det energiforbruget til at frigøre -en i -stripperen, der er energislugeren. Forgasningsteknikken kræver meget høje temperaturer for at omdanne kullet til gas - og det kræver naturligvis også store energimængder. Ved oxyfuelteknikken er der et stort energiforbrug til at udskille ren ilt fra atmosfærisk luft, hvor der kun er 21 procent ilt. Ingen af teknikkerne er markant bedre end de andre, og vi taler om et ekstra energiforbrug på omkring 20 procent i forhold til kraftværksdrift uden -rensning. 4 Geologisk Tidsskrift 2009

7 Hvad sker der dernede? Når er renset ud af kullene eller røggassen, bliver det komprimeret og pumpet ned i et egnet reservoir. Her fylder -en mindre end 0,4 procent af sit volumen ved jordoverfladen. Eller hvad der svarer til, at en VW Golf bliver presset ned til en klump på størrelse med en badebold. Derfor kan man pumpe millioner af tons ned i porøse geologiske lag. Vi ser nærmere på, hvad et perfekt geologisk lager er, hvordan -en rent fysisk vil opføre sig i undergrunden, og hvordan den vil reagere med de geologiske omgivelser nede i reservoiret. Fysikken i dybden Har man en beholder med på nogle få grader over stuetemperatur og med et normalt atmosfærisk tryk på 1 bar, vil beholderen indeholde på gasform. Øger man trykket, vil luftarten blive tungere og tungere, indtil den ved 73,8 bar skifter fase. i beholderen er blevet til en superkritisk væske og har nu ændret egenskaber eller rettere sagt: den har fået lidt Tryk (bar) 73, Fast Triple punkt Væske Gas Kritisk punkt Superkritisk tilstand 1 79 C 56 C 25 C 31,1 C Temperatur ( C) Fasediagram for. Over det kritiske punkt, der for -ens vedkommende ligger på 31,1 C og 73,8 bar, er en superkritisk væske. Det er en fase, hvor hverken er en gas eller en væske men har begge fasers egenskaber. Den strømmer let igennem porerummene som en gas, men er tung som en væske. (Modificeret efter /6/). -ens volumenreduktion med stigende dybde. En ballon med, der på jordoverfladen fylder 1000 m 3, vil på dybder større end ca meter kun fylde 2,7 m 3. Allerede i ca. 800 meters dybde bliver superkritisk med en volumen på 3,8 m 3. (Fra /3/). - fra gas og væske til superkritisk tilstand. Fasediagrammets kurvestykke, som repræsenterer grænsen mellem luftart og væske, kaldes kogekurven. Når man ligger på kogekurven, optræder både som væske og som gas. Bevæger man sig opad langs kogekurven, hvor både tryk og temperatur øges, sker der to ting: Væskens densitet falder på grund af termal udvidelse. Og luftartens densitet stiger, fordi trykket stiger. Ved det kritiske punkt bliver de to densiteter identiske, og forskellen på luftart og væske forsvinder overgår til den superkritiske tilstand. (Fotos fra: /5/). tilbage til Undergrunden 5

8 fra den ene fase og lidt fra den anden fase. Fra luftarten har den fået viskositeten den er tyndtflydende og meget mobil. Fra væsken har den fået densiteten den er tung. Og skulle man stå med 1000 m 3 overskuds-co 2 på jordoverfladen, vil den i 2 kilometers dybde fylde mindre end 3 m 3. Det er kombinationen af at være tyndtflydende, og at der er så meget på så lidt plads, man udnytter ved lagring. Det perfekte lager Hele det tekniske koncept omkring geologisk - lagring bygger på, at man pumper flere hundrede meter ned i en egnet reservoirbjergart - mere præcist mellem 800 meter og 2400 meter. Dybder på mere end 800 meter er optimale, for her får tryk- og temperaturforholdene til at skifte fase til den kompakte superkritiske væske. Under denne dybde forbliver på superkritisk form og bliver stort set ikke kompakteret yderligere. I en dybde på omkring 2400 meter falder porøsiteten og permeabiliteten normalt til et kritisk lavt niveau, så dybere end det er reservoiret ikke interessant. Peter Frykman fra GEUS har brugt en stor del af sin arbejdstid de senere år på -lagring. Han forklarer, hvad der rent fysisk sker, når man pumper ned i et reservoir: I anlægget på jordoverfladen komprimerer man til en superkritisk væske. Herfra pumpes det videre ned i undergrunden. Der skal være overtryk i røret ikke for meget og ikke for lidt, men tilstrækkeligt til at trykket overvinder vandtrykket i reservoiret. Sætter man for meget tryk på, risikerer man at flække formationen omkring borehullet og skabe sprækker. Det optimale er et tryk, der lige præcis er stort nok til at væsken søger ud i porerne mellem alle kornene og breder sig ud homogent og velkontrolleret. -en vil blive presset ud og fortrænge formationsvandet, der kun kan løbe ud til siderne. Når pumpes ud i den formation, den skal ligge i, er den letflydende og vil søge ud i de højpermeable lag der hvor der er størst porer. Kombinationen af at være letflydende og lidt lettere end det saltvand, der er i porerne, betyder, at når -en finder et egnet lag, så vil den brede sig opad og lateralt ud under seglbjergarten som en tynd skive, mens den fortrænger det vand, der ligger i porerne. Superkritisk i 800 meters dybde har en densitet på 0,6 g/cm 3 og er altså lettere end formationsvandet, der ofte har en densitet på godt 1,1 g/cm 3. Et krav til reservoiret er derfor, at der er en strukturel fælde, som -en kan bevæge sig op i og et segl, som holder - en effektivt på plads i lageret - nøjagtig som i et olie- eller gasfelt. I Det Danske Basin er de strukturelle fælder primært opstået over saltpuder, hvor Zechstein salt har skubbet de overliggende sedimentære lag op i buler. Her vil man typisk sætte sit borerør på flanken af bulen og pumpe -en ind i reservoiret. Eksplosionsfare? -en bliver pumpet ind i reservoirbjergarten ved et let overtryk. Hvad nu, hvis man leger Djævelens advokat og antager, at teknikerne har fejlberegnet pumpetrykket, så bjergarterne sprækker. Ville det medføre en gigantisk eksplosion? Tænk lige tilbage på de 3 m 3 komprimeret, superkritisk nede i reservoiret. Går turen den anden vej opad - vil de fylde 1000 m 3 på jordoverfladen. Da de fleste reservoirer potentielt kan indeholde millioner af kubikmeter, så er katastrofetanken jo nærliggende. Peter Frykman ryster på hovedet og afviser: Et uheld vil ikke være en selvforstærkende effekt, hvor gassen bare bliver ved og ved med at udvide sig. Der er snarere mulighed for en form for selvbremsende effekt. Overtrykket vil ikke sprænge sig vej op gennem undergrunden. Fordi gassen er så tyndtflydende vil den løbe hurtigt opad og nærmest brede sig ud i en fane, og vil ikke kunne nå at bygge noget stort overtryk op. Det vil højst fise ud som en geyser på overfladen, som man kender fra Crystal Geyser i USA, hvor man ved en fejltagelse kom til at bore ned i et -reservoir. En anden mulighed er, at fryseeffekten vil stoppe lækken, siger Peter Frykman. a b c i reservoiret. A) Når injiceres vil den søge opad på grund af sin lavere massefylde. B) Efter at injektionen er stoppet, vil den mobile samle sig i toppen af strukturen. Der efterlades en smule residual, som ikke kan flyttes, da det er fanget i de små porerum af kapillærkræfterne. C) Efter år vil der dannes et overgangslag under den, der er fanget i strukturen. Dette vil have lidt højere massefylde end det omgivende porevand og vil derfor kunne danne nedsynkende fingre, som giver ophav til konvektion. 6 Geologisk Tidsskrift 2009

9 Når den superkritiske væske vandrer opad, falder trykket nemlig, og væsken skifter fase til -gas. Dette faseskift er kraftigt energikrævende. Energien tages fra omgivelserne i form af varme fra bjergarterne, som bliver udsat for så stort et temperaturfald, at vil fryse i porerummene. Den, der stiger op, vil udvide sig, afkøles og blive til tøris. Det vil effektivt sætte en prop i for en katastrofeeksplosion på overfladen. Modeller af strømningen Når geologerne har udset sig et potentielt reservoir, kobles de geologiske modeller sammen med strømningsmodeller. Peter Frykman har deltaget i modelarbejdet med lokaliteter som Ketzin i det tidligere Østtyskland og Vedsted i Nordjylland. Modellerne viser, hvordan strømmer i forhold til geologien over tidsperioder på f.eks. 10 eller 100 år. Min rolle har været at kombinere de forskellige data - brønddata og de kort, der kom ud af den seismiske kortlægning - og lave en tredimensional model af dels strukturen og dels indholdet, altså hvilke facies, der er, og hvilke egenskaber de har - porøsitet og permeabilitet. Det er det, der bestemmer opførslen af reservoiret, når man begynder at injicere, fortsætter Peter Frykman. Data er lagt ind i et geologisk modelleringsprogram som en tredimensional model med porøsitets- og permeabilitetsfordeling, forkastninger og andre geologiske strukturer. Herefter er modellen overført til en avanceret strømningssimulator, der kan simulere op til tre forskellige fluid-faser. I dette tilfælde er der dog kun anvendt to faser, nemlig -en, der bliver pumpet ned i reservoiret, og saltvandet som allerede befinder sig dernede og bliver fortrængt af. Med strukturen og det geologiske indhold på plads i strømningsmodellen skal den virtuelle injektionsboring placeres. Filosofien er, at man helst ikke vil punktere toppen af strukturen, fortæller Peter Frykman. Et andet element er lagringsmekanismen. Når man injicerer på flanken, vandrer det opad mod toppen. Men der vil altid være noget, der bliver fanget i porenetværket på grund af kapillarkræfterne. Man får efterladt et sneglespor af så at sige - bobler af, som er fanget i de små porerum, og de er immobile og kan ikke slippe bort. Så man optimerer den kapillare fangst ved at ligge så langt nede af flanken som muligt, forklarer Peter Frykman. Men der er også grænser for, hvor langt nede ad flanken, man kan placere injektionsboringen, uden at smutter ud ad bagdøren: Når man injicerer med stort tryk, så fylder man også nedad skråningen, pointerer Peter Frykman. Hvis boringen derfor ligger for langt nede ad flanken, kan man risikere, at passerer spill point neden Reservoirsimulering. For at finde den optimale placering af injektionsboringen foretager man reservoirsimulering. Normalt placerer man boringen på flanken af strukturen. Noget af -en vil blive presset nedad, men opdrift vil få hovedparten til at søge opad. Figurerne viser en gradvis fyldning af en struktur. Model området er 15x15 km. Farveskalaen viser CO2 mætning fra 0.00 (blå) til 0.57 (rød). Simulering leveret af Peter Frykman, GEUS. for boringen og dermed forsvinder ud af den lukkede geologiske struktur, og det vil man ikke risikere. Det er altså afgørende at vide, hvordan -en bevæger sig i undergrunden. Men hvad der er nok så interessant også at vide er, hvad der sker med miljøet nede i reservoiret, når pumpes ned. Her kommer geokemikerne ind i billedet. tilbage til Undergrunden 7

10 Kemien i dybden Hvorfor skal vi snakke om det her? Der er jo ikke noget at komme efter. Sådan faldt ordene på en konference for nylig om europæisk -lagring. Den bastante udmelding blev fremsat af en geologisk modellør, da diskussionen bevægede sig ind på de geokemiske reaktioner i reservoiret, når man pumper superkritisk ned i dybet. Geokemikeren Claus Kjøller fra GEUS er ikke enig. Han siger: Man kan ikke helt afskrive betydningen af de kemiske reaktioner i reservoiret. Det synes jeg, at de er for vigtige til. Der har naturligt nok været mest fokus på, hvordan man får pumpet ned, og hvilke egenskaber et anvendeligt reservoir skal have, samt hvilke geologiske kriterier, der skal være opfyldt. Selvom der som sådan ikke stilles krav til kemien i undergrunden, så mangler der stadig viden om geokemien på en række områder. Ikke fordi jeg forventer problemer på den led snarere tværtimod. Claus Kjøller har naturligvis en pointe. Når pumpes ned i reservoiret, er den godt nok tør det vil sige uden vanddamp og derfor ikke særlig reaktiv. Men når den kommer i kontakt med vand i reservoiret, danner den kulsyre. Dermed opstår der mulighed for både opløsnings- og udfældningsreaktioner. Begge reaktionstyper kan få indflydelse på reservoirets egenskaber som lager og skabe både problemer og gevinster. Det kan være et problem, hvis genudfældningen af sekundære mineraler reducerer porøsiteten og permeabiliteten. Derved får -en sværere ved at vandre ud i reservoiret, hvor også det tilgængelige volumen er reduceret. Modsat kan det blive en fordel, hvis opløsningseffekter øger porøsitet og permeabilitet. Når bliver pumpet ned i reservoiret, vil det skubbe formationsvandet væk. Uden vand, ingen kemiske reaktioner. Selvom -en fysisk har fjernet stort set alt vandet, er der stadig to steder, hvor der er vand tilbage, og hvor har mulighed for at reagere. Dels langs den front, som har i udbredelsesretningen. Dels i den tynde film af vand, der på grund af kapillarkræfterne altid vil omgive sedimentkornene. Med til beskrivelsen af potentialet for et specifikt reservoir hører derfor en vurdering af reservoir- og seglbjergarternes geokemi, formationsvandets kemi, måling af tryk og temperaturforhold og analyser af -ens sammensætning og kemiske egenskaber. Selv små urenheder med svovl eller kvælstof i kuldioxiden kan få konsekvenser for den måde, reservoiret reagerer med -en på. Saltvand i undergrunden Ifølge Claus Kjøller er det kemiske miljø, som pumpes ned i, et miljø, der har udviklet sig over mange år og er i ligevægt. Formationsvandet, der udfylder porerummene, har en saltholdighed fra få procent og op til omkring 30 procent, svarende til en saltlage med ca. 200 gram klorid pr. liter vand. Saliniteten stiger generelt med dybden og når en mætning i ca meters dybde. Denne gradvise stigning i saltholdigheden skyldes sandsynligvis, at salt diffunderer op fra de udbredte, underliggende Zechstein saltlag. Jo mere saltholdig, det tilgængelige vand er, jo mindre kan der opløses i det, fordi der er flere molekyler, der kæmper om pladserne i vandet. Det er netop opløsningen af i vandet med efterfølgende opløsning af nogle mineraler og genudfældning af andre, man er interesseret i at undersøge. Opløsningen og genudfældningen kan ændre på porøsitet og permeabilitet, hvilket kan få betydning for reservoirets egenskaber som lager. Til laboratorieforsøg med henblik på at vurdere de geokemiske reaktioner i et givent reservoir er formationsvand en nødvendig ingrediens. Det kan man dog ikke lige købe, så i stedet må man fremstille sit eget syntetiske formationsvand. Her halter det desværre med opskrifter. Data om de kemiske sammensætninger af formationsvand fra relevante, geologiske formationer i den danske undergrund er få, og egentlige prøver af vandet eksisterer stort set ikke. Tabellen viser en af undtagelserne. Her er det vand fra prøvepumpninger i Stenlille-19 boringen fra 2001, der viser sammensætningen af formationsvand i Gassum Formationen. Vandet er ikke uventet rigt på natrium og klorid, men indeholder også en del calcium. Data fra denne boring er blevet brugt til at fremstille syntetisk formationsvand til brug for laboratorieforsøg med borekerner fra samme Gassum Formation. Stof Formationsvand (g/l) Havvand (g/l)l) Cl SO 4 <0,02 Br 0,44 Na Ca 11,5 0,4 Mg 1,14 K 1,1 Sr 0,66 Sammensætningen af formationsvandet fra Stenlille-19 boringen i meters dybde. (Fra /7/). Til sammenligning ses koncentrationerne i havvand af de tre ioner klorid, natrium og calcium. Havvand fra Atlanterhavet har en salinitet på ca. 3,5 procent 8 Geologisk Tidsskrift 2009

11 Tyndslib af sandsten fra Gassum Formationen. Sandkorn er mest kvarts (Q), enkelte kalifeldspat der er delvist opløst (K-f) og kaolinit (K). Porerum er fyldt med blåfarvet epoxy (P). (Foto: Rikke Weibel, GEUS). En af de mest oplagte reservoirbjergarter på land i det danske område er netop Gassum Formationen, der i den nordlige del af landet hovedsagelig er en subarkose. En arkose er en sandsten, der har mere end 25 procent feldspat. En subarkose har lidt mindre indhold af feldspat. - reaktionen med reservoirbjergarten sker ved mødet med vandet - i porerummene som en tynd film omkring sedimentkornene eller på grænsen mellem -fanen og formationsvandet. vil i første omgang opløses i vandet og blive til kulsyre. Sidenhen vil kulsyren så reagere med reservoirbjergartens sedimentkorn og med mineraler, der har vokset på kornene som cement. Simuleret kemi Amerikanske forskeres beregninger med geokemiske modeller på en til lejligheden sammensat virtuel arkose viser, at feldspatkornene opløses, og at der til forskellig tid og i forskellige afstande fra en -injektion vil udfældes sekundære karbonatmineraler som calcit, siderit (FeCO 3 ), ankerit (Ca(Mg,Fe)(CO 3 ) 2 ) og dawsonit (NaAlCO 3 (OH) 2 ). Ankerit dukker for eksempe l op efter en simulering på 100 år, og efter simulering på år udgør ankerit 3,5 volumenprocent i en udbredelseszone fra 100 meter til meter /8/. Efter injektion af i en periode på 100 år og set over et tidsrum fra 100 til år vil opløsningen af reservoirbjergarten få porøsiteten til at øges ganske lidt indenfor de første meter fra boringen. Længere væk fra boringen falder porøsiteten med flere procent, afhængig af hvor lang tid modellen har givet mineralerne til at blive udfældet. Fjernere end ca meter fra injektionen stiger udfældningen af karbonatmineraler kraftigt fra omkring 10 kg pr. kubikmeter til 60 kg pr. kubikmeter efter år. Modelkørslerne viser med andre ord, at der sker en udvikling i porøsiteten i forskellige afstande fra boringen på forskellige tidspunkter ud i fremtiden. Én ting er modellerne og laboratorierne. En anden er virkeligheden. Desværre er der meget få eksempler fra virkelighedens verden, der kan enten understøtte eller forkaste arbejdet fra de lune kontorer. En undtagelse er dog siltsten fra den perme Supai Formation i det vestlige USA, der har været udsat for enten tilbage til Undergrunden 9

12 magmatis k eller vulkansk aktivitet. Det har frigjort, der herefter er strømmet gennem bjergarterne. Her bekræfter feltundersøgelser modellerne, idet dawsonit ses sammen med korroderet plagioklas. Claus Kjøller og hans kolleger på GEUS arbejder med at studere de mulige geokemiske konsekvenser af -lagring i danske sandstenssreservoirer. Claus Kjøller siger: Den tørre medfører, at den smule vand, der måtte være bundet som vandfilm rundt om på kornene, vil fordampe. Herved udfældes salte fra vandfilmen, og de kan have en betydning for porøsitet og permeabilitet. Dét er interessant, for hvad vil det betyde for dit reservoir? Denne problemstilling er kun lidt undersøgt, og det eneste resultat, jeg kender til, er eksperimentelt og viser en reduktion af permeabiliteten på op til 60 procent. Det kan vi ikke forstå, så derfor vil vi gerne kigge lidt nærmere på forløbet af denne udtørringsproces. Geokemikerne har også kigget på seglbjergarterne, for når vandrer opad i fælden og lagrer sig under forseglingen, skal disse bjergarter stå for skud og kan måske ændre egenskaber. Her er det dog knap så kritisk. En seglbjergart skal i sagens natur være uigennemtrængelig og må derfor antages at have så lille en porøsitet og permeabilitet, at næppe vil trænge særlig langt ind i bjergarten. Modellering viser, at diffusion vil være den dominerende proces, og med en lersten som Fjerritslev Formationen, der er seglet over Gassum Formationen, vil trænge mindre end 10 meter op gennem seglet på 1000 år /3/. styrkeegenskaber i både reservoir og seglbjergart. Det ville kunne vurderes ud fra en kombination af eksperimenter og modellering. Og hvad betyder de lokalitetsspecifikke kemiske egenskaber i forbindelse med lagringen? Som udgangspunkt har reservoir og seglbjergart jo forskellig geokemi. Som det er nu, kender vi kun de overordnede effekter. Og endelig ville vi gerne fortsætte det arbejde, vi allerede er i gang med her på GEUS på at vurdere effekterne af udtørringen af zonen nær injektionsboringen. Hvad betyder udtørringen f.eks. for lithologi og saltlagens kemi? Så næste gang Claus Kjøller og hans geokemi-kolleger er til konference, kunne de måske trække deres liste med spørgsmål frem og forklare modellørerne, at nu er der arbejde! Beskidt Da -lagring også gerne skulle være økonomisk bæredygtigt, og da det er dyrt at rense røgen for urenheder som SO 2, kunne man jo vælge at undlade at fjerne denne luftart. Man kunne også forestille sig, at nye metoder til udskillelse af medførte et vist indhold af SO 2. Hvilke konsekvenser ville det få for kemien i reservoiret og i sidste ende for reservoirets egenskaber? Det er en problematik, der interesserer Claus Kjøller en hel del. Han siger: Man kan forestille sig, at hvis den nedpumpede er forurenet med SO 2, så vil man få noget, der er mere reaktivt. Måske også en større opløsning tættere på boringen, som dog næppe vil modsvares af udfældning længere ude. Det kunne være interessant at se, hvad det betyder for de geomekaniske styrkeegenskaber på både segl- og reservoirbjergarterne. Ud over ønsket om at undersøge konsekvenserne af at pumpe urenheder ned i reservoiret, så har Claus Kjøller også lige et par andre ting til ønskelisten: Ja, det ville være fint at få lidt mere at vide om, hvorvidt de geokemiske reaktioner, vi ved forekommer, giver anledning til en ændring i de geomekaniske 10 Geologisk Tidsskrift 2009

13 Er der risiko ved -lagring? Hvis -lagring skal have en fremtid i Danmark, skal risikoen være minimal. At undgå risici er næppe muligt, men med de rette geologiske forhold og en nøje overvågning kan risikoen for mennesker og miljø begrænses til et minimum. En veltilrettelagt styring af indpumpningen til reservoiret kan også begrænse risikoen for at beskadige lageret. Risikoelementer Risiko kan betragtes fra mange sider. Her vil vi primært beskæftige os med, hvordan kan påvirke mennesker og miljø, faren for udsivning fra reservoiret og risiko for at beskadige reservoiret under indpumpning af. Vurderingerne bygger på de begrænsede erfaringer med egentlig -lagring, på erfaringer med naturgaslagring, på viden om naturligt forekommende, på modelforsøg og på generel viden om. Risiko for mennesker Alt med måde. Det gamle mundheld gælder også, når talen falder på mennesker og. er en naturlig del af vores indåndingsluft. Inden vi satte gang i den industrielle revolution for godt 200 år siden, lå atmosfærens -koncentration på omkring 280 ppm - et niveau, som havde holdt sig nogenlunde konstant i omkring år. Nu er niveauet steget til næsten 390 ppm, men vi er langt fra et niveau, hvor selve atmosfærens bliver farlig for mennesker. Vi skal op på koncentrationer omkring ppm - 5 procent, før indåndingsluften begynder at give os problemer i form af hovedpine, kvalme og svimmelhed /3/. Hvis -inholdet stiger på bekostning af ilt, kan denne koncentration faktisk være dødelig, for hvis iltniveauet falder fra atmosfærens normale 21 procent til under 16 procent, kan man dø af iltmangel. Hvis siver op fra jordlagene, vil koncentrationen stige lige over jordoverfladen, fordi er tungere end atmosfærisk luft. Erfaringerne viser dog, at hvis der er tale om et fladt og åbent område, vil der hurtigt ske en opblanding og fortynding til et ufarligt niveau selv ved relativt rolige vindforhold. Den sundhedsmæssige risiko knytter sig primært til lavninger i terrænet og ved indsivning i kældre eller andre aflukkede og lavtliggende steder. Erfaringer fra afgasning af naturligt forekommende har vist, at i praksis ikke udgør et større problem, hvis man sørger for at følge nogle simple forholdsregler. Et eksempel er den italienske by Ciampino, som ligger 12 kilometer fra Roms centrum. Her ligger husene klos op ad udsivningszoner for vulkansk. Omkring 7 tons frigives dagligt til atmosfæren, og -koncentrationen i jordlagenes porerum ligger på omkring 90 procent. Lokalbefolkningen har lært at leve med denne naturlige -udsivning og undgår problemer ved for eksempel at lufte godt ud i husene og undgå at sove i kælderrum. Påvirkning af miljøet Udsivende kan i begrænset omfang øge vækstraten for visse planter. Hvis koncentrationen stiger over procent, er dog giftig for nogle plantearter. Påvirkningen vil til gengæld ske helt lokalt omkring udsivningsstedet, og bare få meter fra udsivningen vil planterne være upåvirkede /3/. Til forskel fra planter er dyr mobile, og lokal udsivning af vil være et endnu mindre problem, da de normalt vil søge væk, inden de for alvor bliver påvirket. Hvis der siver op i et grundvandsmagasin, vil vandet blive mere syreholdigt, da bliver omdannet til kulsyre. I forbindelse med en eventuel udsivning fra et geologisk -lager eller en boring vil påvirkningen dog være meget lokal, og den naturlige strømning i grundvandet vil betyde en fortynding af det kulsyreholdige vand. Bortset fra det, så betragtes kulsyreholdigt vand ikke som et sundhedsproblem, og det er en helt almindelig vare på supermarkedernes hylder i form af mineralvand med brus og andre sodavand. Bevæger vi os ud på havet, vil udsivning af primært påvirke økosystemet på havbunden eller lige under havbunden. Påvirkningen vil især ske i form af en forsuring, men den vil foregå helt lokalt ved udsivningsstedet /3/. Bevægelser i vandmassen over havbunden vil betyde en hurtig fortynding, og det omgivende havmiljø vil ikke blive påvirket. Udsivning fra det geologiske lager Inden vi overhovedet kan tale om påvirkninger ved jordoverfladen, skal -en lække fra enten rørledninger, boringer eller selve det geologiske lager. tilbage til Undergrunden 11

14 Erfaringer med gasledninger fra Danmark og mange andre lande og med -ledninger fra især USA viser, at der er en meget begrænset risiko for lækage fra selve rørledningerne. Og hvis der skulle ske en -lækage fra en rørledning, vil den hurtigt kunne lokaliseres via overvågningssystemer, så udsivningen hurtigt kan stoppes. Til forskel fra gas er der tilmed ingen eksplosionsfare forbundet med. Boringer kan udgøre en lækagerisiko. Det gælder både de boringer, der anvendes til at pumpe af ned i det geologiske lager, og eventuelle overvågningsboringer. Lækagen kan ske gennem utætte sammenføjninger og nedbrudt materiale, og transporten kan foregå langs borevæggen. Moderne boreteknik er dog meget sikker, og risikoen må betegnes som lille. Olieindustrien har endvidere udviklet en række avancerede teknologier til overvågning og afhjælpning af den slags lækager, og nye boringer etableret i forbindelse med -lagring betragtes derfor ikke som et større problem /3/. Anderledes stiller det sig med gamle boringer, som når ned til det geologiske lager. Ældre boreteknik var ikke så avanceret som den nuværende teknik, og ældre boringer kan tilmed være tærede. Ydermere er der ikke altid vished for, at ældre, lukkede boringer er afproppet tilstrækkelig godt til at forhindre, at stiger op langs med eller inden i boringerne. Udsivningen vil dog være meget lokal omkring boringen, og det vil være relativt enkelt at overvåge en mulig lækage. I forbindelse med etableringen af et -lager vil man dog altid kritisk vurdere eventuelle ældre boringer, som går ned i reservoiret, for ud over den uønskede påvirkning med udsivende vil en lækage påvirke lagerets effektivitet. Derfor vil man enten prøve at undgå, at bevæger sig hen til en ældre boring, eller man vil forsøge at sikre den ældre boring, så den ikke udgør en lækagerisiko. Skulle der alligevel sive op langs en boring, så vil udvidelsen af gassen på vejen op mod overfladen ikke udvikle sig eksplosionsagtigt. Som tidligere beskrevet vil den højviskøse sprede sig som en fane via alle sprækker, den møder på sin vej op, og energitabet ved overgang fra superkritisk væske til luftart vil få -en til at fryse og bremse udsivningen. Det geologiske lager skal i sig selv være tilstrækkelig tæt. Derfor ønsker man i Danmark at seglet over reservoiret skal være på minimum 100 meters tykkelse og have et kapillartryk, som er betydelig større end den forventede opdrift fra fri i reservoiret /10/. Da et segl på 20 meter normalt betragtes som tilstrækkeligt, har man med de 100 meter lagt en stor sikkerhedsmargin ind. Simuleringer af diffusionen gennem Fjerritslev Formationens lersten, som er seglet for de fleste potentielle -lagre i onshore Danmark, viser da også, at bevæger sig mindre end 10 meter op gennem seglet på 1000 år, og at -en er nået mindre end 15 meter på år /9/. Seglet kan dog være gennemsat af en eller flere forkastninger, som potentielt kan udgøre transportkorridorer for. Derfor ønsker man ikke at etablere lagre i områder med mange forkastninger. I de tilfælde, hvor der eksisterer forkastninger fra reservoiret og op gennem seglet, vil man kortlægge forkastningerne med blandt andet 3D-seismik, så man har et fuldt overblik over deres forløb. Herudover vil man foretage modelberegninger, som kan fortælle, hvordan eventuelt vil strømme i forkastningerne, hvor store mængder, der vil være tale om, og hvor udsivningen ved jordoverfladen eventuelt vil ske. På basis af disse undersøgelser kan man så etablere et overvågningsprogram, som skal sikre, at en lækage opdages og afhjælpes. Hvis det geologiske lager er dækket af mere end 100 meter lersten, så er risikoen for udslip via forkastninger dog begrænset. Lerpartikler vil typisk blive smurt ud langs forkastningsplanet og danne en stort set lige så tæt struktur som selve lerstenen. Vi har ikke erfaringer med -lagring i Danmark, men naturgaslageret i Stenlille er etableret i Gassum Formationen med Fjerritslev Formationen som segl, hvilket sandsynligvis også vil være tilfældet ved et kommende -lager i Danmark. Stenlille lageret har ikke givet problemer med udslip, men da det kun har eksisteret siden 1994, er det et noget kort tidsperspektiv at vurdere risikoen på. Til gengæld kan erfaringerne med at etablere og overvåge et geologisk lager komme et eventuelt kommende CCS-projekt til gavn. Risiko for at beskadige lageret bliver pumpet ned i reservoiret ved et tryk, der er tilstrækkelig stort til at presse den eksisterende porevæske væk fra reservoirets porerum. Til gengæld må trykket ikke være så højt, at man udvider de eksisterende sprækker eller skaber nye sprækker i reservoirbjergarten. Det kan nemlig medføre, at -en så udelukkende bevæger sig i sprækkerne og ikke kommer ud i selve matrixen. Det vil sænke lagerets kapacitet og er derfor uhensigtsmæssigt. Endnu værre er det, hvis man kommer til at beskadige seglet, da man så kan risikere at gøre lageret utæt. Derfor søger man normalt at holde trykket så lavt, at det ikke overstiger trykket i områdets sprækker /3/. Geomekaniske analyser og modellering kan hjælpe til at vurdere det maksimalt tilladelige tryk i et givet -lager. Kemiske processer kan også skabe problemer. Alt efter reservoirbjergartens sammensætning kan der ske både opløsning og udfældning af mineraler, når kommer i forbindelse med porevæsken. Som det tidligere er fortalt, vil der i et sandstensreservoir ofte ske feldspat-opløsning tæt på boringen, og det betragtes 12 Geologisk Tidsskrift 2009

15 ikke som et problem - snarere tværtimod, da det skaber øget porøsitet og fremmer gennemstrømmeligheden. Udfældning, som typisk sker som karbonatmineraler i større afstand fra boringen, kan til gengæld sænke gennemstrømningshastigheden og dermed forringe reservoirets effektivitet. Udtørringen af den vandfilm, som stadig sidder omkring sedimentkornene, når -en ellers fylder reservoirets porerum, vil også betyde udfældning af mineraler. Det vil ske i form af salte, og hvis de danner propper i porehalsene, vil det medføre en forringelse af permeabiliteten i reservoiret. For at undgå at forringe reservoirets egenskaber vil man derfor foretage nøje studier af sedimentkornenes og porevæskens sammensætning. Og gennem geokemisk modellering vil man beregne den optimale hastighed og fordeling af injektionen, så man undgår processer, der begrænser mulighederne for at lagre. tilbage til Undergrunden 13

16 Geologiske lagre i Danmark Der er flere gode bud på egnede reservoirbjergarter til -en i det danske område. Gassum Formationen skiller sig dog ud. Det er en bjergart af den rette støbning og med den rigtige beliggenhed i undergrunden. Kravene til geologisk lagring Det er fysikken, der bestemmer grænserne for, hvor man kan lagre superkritisk. Karakteren af geologien afgør, om lagring er mulig. Et EU-direktiv /11/ med krav til CCS blev tidligere i år udsendt og skal nu integreres i medlemslandenes lovgivning. Direktivet kommer med anbefalinger til en række praktiske forhold som forundersøgelser, modellering og monitering, men kommer ikke direkte ind på forskellige parametres specifikke størrelser. Det gør Lars Henrik Nielsen fra GEUS til gengæld. Han har et detaljeret kendskab til de geologiske vinkler på CCS. Om de overordnede geologiske krav til et anvendeligt reservoir siger han: Først og fremmest skal man have en bjergart med tilstrækkelig porøsitet og permeabilitet. Porøsitet giver sig selv. Der skal være tilstrækkelig porerum til, at gassen kan lagres, så en porøsitet på mindst 10 procent og gerne over 20 procent er fin. Permeabiliteten skal skabe gennemstrømmelighed fra det ene porerum til det andet, så her er en permeabilitet på mere end 300 md (millidarcy) nødvendig. Man skal også have et segl, så man kan lægge låg på strukturen, og der regner man med, at 20 meter er nok, men vil gerne have 100 meter så er der både livrem og seler. Der skal heller ikke være for mange forkastninger, for brudzoner giver mulighed for lækager. Endelig skal reservoirtykkelsen være mindst 50 meter afhængig af reservoirets laterale udbredelse og strukturens størrelse. Noget af den lagrede bliver opløst i formationsvandet og synker nedad i reservoiret. Andet vil blive fanget omkring kornoverflader, og endelig vil hovedparten søge opad. Her gælder det om at fange -en, og derfor skal der være en strukturel fælde. Om det fortæller Lars Henrik Nielsen: De store saltaflejringer fra Zechstein epoken i Perm ligger under de yngre sedimentære bjergarter fra Trias. Stensaltet er lettere end sand og ler, er plastisk og kan flyde, og det giver en ustabil situation, fordi de overliggende bjergarter er tungere. Stensalt fastholder nemlig sin massefylde på 2,2 g/cm 3, også når det bliver begravet på stor dybde. Til gengæld ændrer ler og sand massefylde, når det begraves. Ler og sand, som ligger nær overfladen, har en lavere massefylde end salt. Men når det begraves på 2-4 kilometers dybde, kompakteres det, og massefylden kryber op over 2,2 g/cm 3, så saltet nu er lettere og saltets opadrettede bevægelse kan tage fat om end det går meget langsomt. Saltet starter med at samle sig i en blød bule - en saltpude, men hvis processen fortsætter, bryder saltet gennem de overliggende lag, og vi får udviklet en diapir. Når man leder efter egnede lagre til, så er det saltpude-strukturerne, man er mest interesseret i, for salt-diapirerne er mere komplekse, og der er ofte kraftig opsprækning over dem, hvilket ikke er gunstigt for et lager, der helst skal være helt tæt. I en saltpudestruktur hvælver reservoiret og det overliggende segl sig op i en kulmination, og kan hverken slippe ud i toppen eller til siderne. Man har med andre ord en geologisk -fælde. En lignende struktur kan man dog også få dannet ved jordskorpebevægelser, uden at saltbevægelser er blandet ind i mekanismen. Der vil som sådan ikke være noget geologisk argument i vejen for bare at pumpe ned i et horisontalt lag uden fælde, men tanken vil være sværere at sælge over for politikerne og befolkningen. Man kan ikke helt præcist vide, hvor gassen vil bevæge sig hen, selvom modellørerne kan forsøge at give et svar. Nordmændene gør det faktisk i Sleipnerfeltet i Nordsøen, men der risikerer man jo heller ikke, at folk bliver bange for at få udslip i deres baghave. Derfor foretrækkes lukkede strukturer. siger Lars Henrik Nielsen. Gassum Formationen er i fokus I det danske landområde er det Gassum Formationen, der er mest lovende, når det gælder egnede lagerpladser for. Lars Henrik Nielsen forklarer hvorfor: Gassum Formationen findes i det meste af landet, den har gode reservoiregenskaber og findes i de rigtige dybdeintervaller, det vil sige i intervallet mellem 800 meter og 2400 meter. Det overliggende segl er også rigtig godt. Det består af marint ler, der blev aflejret på bunden af et dybt hav, hvilket giver meget lille 14 Geologisk Tidsskrift 2009

17 Gassum Formationen Den triassisk-jurassiske Gassum Formations udbredelse i Det Danske Bassin på dybder mellem 800 m og 2400 m det dybde interval, hvor eksisterer i en superkritisk fase, og hvor porøsitet og permeabilitet er tilstrækkelig høje. (Fra /14/). 50 km Nederst: Overordnede strukturelle elementer i det danske område. (Modificeret efter /12/). 6 Ø 10 Ø 14 Ø Norge Strukturelle elementer i Syd Skandinavien 58 N Fjerritslev Truget Børglum Forkastning Fjerritslev Forkastning Haldager Skagerrak Kattegat Platform Sverige Højde Forkastning Grænser 100 km 57 N Hi. Gr. Sorgenfrei-Tornquist Zonen Det fennoskandinaviske skjold Ringkøbing Fyn Danske Bassin Skåne Hanö Bugt 56 N Højderyggen Skurup Plateau Rønne Gr. Bornholm 55 N Holland Tyskland tilbage til Undergrunden 15

18 lateral variation i bjergarten. Og så er Gassum den formation, vi kender bedst, fordi vi har 20 års erfaring fra naturgaslagret i Stenlille, som netop har Gassum Formationen som reservoirbjergart. De gode reservoiregenskaber, som Lars Henrik Nielsen refererer til, er porøsiteter mellem procent - endda helt op til 36 procent. Permeabiliteten ligger med sine op til md et pænt stykke over minimumskravet på 300 md. Ud af de syv strukturelle fælder med Gassum Formationen har mindst tre pådraget sig opmærksomhed. Vedsted strukturen i Nordjylland var oprindeligt planlagt som Vattenfalls demonstrationslokalitet, Havnsø strukturen har været nævnt som -lager for udledninger fra Asnæsværket ved Kalundborg, og den midtsjællandske Stenlille struktur er i brug som naturgaslager. Den geologiske ramme, som Gassum Formationen skal ses i, er centreret i Det Danske Bassin /12/. Bassinet opstod som konsekvens af en strækning af jordskorpen med efterfølgende indsynkning, en proces der gjorde det muligt at få aflejret kilometervis af sedimenter i tiden fra Perm til Tertiær en periode på ca. 200 mio. år. Bassinet afgrænses mod sydvest af Ringkøbing- Fyn Højderyggen og mod nordøst af det Fennoskandiske Skjold. Mellem selve bassinet og skjoldet ligger Sorgenfrei-Tornquist Zonen, som har været en tektonisk meget aktiv zone gennem millioner af år. Som tidligere nævnt er saltet fra Zechstein afgørende for dannelsen af lukkede strukturer, hvor Gassum Formationen kan fungere som egnet reservoir. Stratigrafisk underlejres Gassum Formationen af Vinding Formationen i de dybere, sydvestlige dele af bassinet. Denne formation er mellem 40 og 200 meter tyk og består af mergel- og lersten. Langs den nordøstlige bassinkant er det sandsten og lersten i Skagerak Formationen, som Gassum Formationen overlejrer. Gassum Formationen overlejres selv af den nedre jurassiske Fjerritslev Formation, der er domineret af marine lersten og muddersten. Formationen er enkelte steder op til 1000 meter tyk og udgør det segl, der skal kapsle et potentielt -lager inde. Gassum-reservoirets egenskaber Gassum Formationen varierer i tykkelser fra meter i bassinets centrale dele til mere end 300 meter i den nordøstlige del i Sorgenfrei-Tornquist Zonen. Formationen består af fint- til mellemkornede og i ny og næ grovkornede sandsten, muddersten og hist og her nogle fine kulbånd. Det vil sige, at det ikke er en udpræget homogen sandsten. Hvad betyder det for formationens evne som -reservoir? Lars Henrik Nielsen siger: Det kan både være en fordel og en ulempe. I meget lagdelte reservoirer som f.eks. ved Vedsted i Nordjylland er der både sandsten og muddersten, så her er der altså en række sandsten, der er adskilte fra hinanden. Hvert sandstenslag udgør så sit eget lille lager af med sit eget lille segl, som kan holde tilbage. Så skulle der ske et brud i ét segl, er der altså flere andre segl, der kan holde gassen tilbage det er jo en fordel. Til gengæld kan det gøre selve injektionen af gassen mere besværlig. Hvis man har planlagt at injicere i en given dybde, kan man ikke vente på at gassen bevæger sig forbi seglet og videre ud i reservoiret. I stedet bliver man nødt til at injicere i flere dybder for at få det hele ud i lageret. Gassum Formationens sedimentologi og facies associationer afslører, at formationen blev dannet i et miljø med kyster, deltaer og laguner. Frem for et gradvis udbyggende deltasystem, som man ofte forbinder med deltaer, har aflejringerne snarere været præget at en række havniveauændringer, som blandt andet har formet adskillige regressive strandplan sandsten. De forskellige typer aflejringsmiljøer sætter sine præg på sedimenterne i denne sammenhæng er det variationen i sandstenene, der er mest interessant. Det har betydning for porøsitet og permeabilitet, som igen har indflydelse på, hvordan -en migrerer. Derfor er det, ifølge Lars Henrik Nielsen, nødvendigt med en detaljeret geologisk kortlægning, der omfatter regionalgeologiske modeller og sekvensstratigrafiske tolkninger. Computermodelkørsler i stor såvel som lille skala på Gassum Formationen demonstrerer betydningen af de geologiske modeller. En storskala simulering med injektion over en 10-årig periode viser, hvordan variationer i sedimentologien influerer på - strømningen /14/. Adskillige lavpermeable lag virker som mindre lokale segl i reservoiret, og får -en til at strømme lateralt ud under disse lag. Zoomer man derefter ind på reservoiret og ændrer sine modelceller fra storskala til småskala, det vil sige 0,25 * 0,5 meter, opdager man pludselig betydningen af de mere finkornede draperinger i krydslejringerne. Modelkørslerne tager udgangspunkt i kapillarkræfterne i porerummene. Kræfterne vil sørge for, at der altid vil være noget tilbage, selv efter at - fanen er vandret videre og porerummene igen er blevet fyldt med vand. Bindingen er forskellig afhængig af kornstørrelsen den er mindre i de finkornede og lavpermeable indslag end i de mere grovkornede og højpermeable indslag, fordi kapillartrykket er større i bjergarten med de små porer. Det har betydning for, hvor meget der totalt kan lagres i et reservoir og især for, hvor meget der efterlades, og som ikke kan flytte sig. Kapillareffekten vurderes at fastholde måske med flere procent af det injicerede, men det afhænger af bjergarten og metoden, der er anvendt til at fylde en ind i reservoiret. 16 Geologisk Tidsskrift 2009

19 Lokale segl. Variationer i reservoirbjergarternes sedimentologi skaber lokale segl, som det fremgår af denne simulerede injektion af i Gassum Formationen. Den superkritiske bevæger sig ud i de mindre sandstenslag, men bremses opad af de overliggende, finkornede lag. Simulering leveret af Peter Frykman, GEUS. Kapillar binding af. Modellering viser, at kapillar kræfter tilbageholder residuel i skrålejret sand med små kornstørrelses- og permeabilitetsvariationer (Fra /15/). tilbage til Undergrunden 17

20 Lagerpladser og - punktkilder i Danmark. Strukturer der er potentielt egnede til - lagring. (Modificeret efter /14/). Hanstholm Thisted Vedsted Paarup Gassum Voldum Horsens Havnsø Stenlille! Tønder Rødby kilder Strukturer nævnt i denne artikel 100 km Gassum Formationen er med sine fremragende egenskaber og store udbredelse det bedste bud i det danske område på en reservoirbjergart. Men formationen er ikke den eneste. Når talen falder på lagerpladser i Danmark, er det ikke kun sedimentologien, der er afgørende. De geologiske strukturer, der rummer fælderne, og ikke mindst placeringen af -punktkilderne er lige så vigtige. Lagerpladser i Danmark her kan -en gemmes Med afsæt i den kortlægning, der er foretaget i Danmark indtil nu, udpegede GEUS i strukturer i land- og nærkystområderne /13/. Strukturerne lever op til EU s anbefalinger, har gode sandstensreservoirer og ligger tæt på -punktkilderne. Gassum Formationen er omtalt tidligere i dette kapitel og udgør den ene af i alt otte interessante sand- 18 Geologisk Tidsskrift 2009

21 Kapaciteter i potentielle -lagre i Danmark Navn Alder Reservoir Segl Top dybde (msl. m) Lagrings kapacitet (Mt ) Gassum Ø. Trias - N. Jura Gassum Fjerritslev Hanstholm (a) Ø. Trias - N. Jura Gassum Fjerritslev Havnsø (a) Ø. Trias - N. Jura Gassum Fjerritslev Horsens Ø. Trias - N. Jura Gassum Fjerritslev Pårup (a) Ø. Trias - N. Jura Gassum Fjerritslev Rødby N. Trias Bunter Sst. Ørslev/ Falster Stenlille (b) Ø. Trias - N. Jura Gassum Fjerritslev Thisted N. Trias Skagerrak Oddesund/ Vinding Tønder (c) N. Trias Bunter Sst. Ørslev/ Falster Vedsted (d) Ø. Trias - N. Jura Gassum Fjerritslev Voldum Ø. Trias - N. Jura Gassum Fjerritslev Alle strukturer (a) Ekstrapolerede værdier. (b) Eksisterende naturgaslager. (c) Reserveret til naturgaslager. (d) Kun den nedre enhed er medtaget i tabellen. Tabellen er modificeret efter /10/ stensreservoirer. Ud over Gassum Formationen ligger de største potentialer i Det Danske Basin i Haldager Sand og Bunter/Skagerak Sandsten Formationerne. Haldager Sand Formationen blev dannet i Mellem Jura og består af sand og ler fra kystzonen, flodkanaler, estuarier og søer. Tykkelsen er fra få meter til op mod 200 m. Bunter/Skagerak Sandsten Formationen er fra Tidlig Trias og er mellem 200 m og 900 m tyk. Formationen blev dannet i et varmt og tørt ørkenklima med enkelte, vidtforgrenede flodkanaler. Bunter Sandsten Formationen dominerer i de sydlige og centrale dele af Danmark. I de nordøstlige dele nær bassinets kant går formationen gradvist over i Skagerak Formationen Af ni seglbjergarter er Fjerritslev Formationen den mest regionale og bedst undersøgte. Den består af marine lersten afsat i et shelfmiljø i Tidlig Jura. I Det Danske Bassin er formationen op til 900 meter tyk, men mange steder er toppen eroderet og formationen er mellem m tyk. Fjerritslev Formationen fungere r som primært segl for Gassum Formationen. Hovedparten af de 11 strukturer er dannet ved salttektonik forårsaget af flydning i det underliggende Zechstein salt. Der er både domer med bløde former og diapirer, der er brudt igennem dele af de overliggende lag. Enkelte strukturer er dannet i forbindelse med kippede forkastingsblokke og strukturel vrid af de geologiske lag i tabellen. Ovenfor giver vi en summarisk beskrivelse af den viden, man har, om de 11 potentiell e lagerpladser i den danske undergrund primært baseret på GEUS vurderinger fra 2003 /13/. Ved beregningen af lagringskapaciteten er det forudsa t, at 40 procent af det tilstedeværende porevolumen i reservoirsandstenene kan fyldes med. Samlet kapacitet til flere hundrede år Danmarks samlede lagringskapacitet i de 11 beskrevne strukturer er næsten Mt. Vi har i Danmark 43 større -punktkilder, der samlet udleder 28 Mt pr. år /10/. De 10 største punktkilder udleder samlet set 21 Mt pr. år. Der er altså plads til mere end 600 års -produktion fra alle punktkilder i Danmark, eller 800 års -udledning fra de 10 største kilder. Der optræder dog yderligere strukturer, som måske kan have et lagringspotentiale, men som endnu ikke er undersøgt nærmere /10/. Og så er muligheden for at lagre i Nordsøens oliefelter ikke taget i betragtning i disse beregninger. tilbage til Undergrunden 19

22 Danske favoritter To geologiske lagerpladser har tiltrukket sig særlig opmærksomhed - Havnsø og Vedsted. Havnsø ligger klos op ad Danmarks største -udleder, Asnæsværket, og Vedsted er nabo til verdens mest effektive kulfyrede kraftværk, Nordjyllandsværket. Havnsø I det nordvestlige hjørne af Sjælland ligger det lille bysamfund, Havnsø, som bedst kendes for færgeforbindelsen til Sejerø. I fremtiden vil Havnsøs undergrund måske også være kendt, for den kan komme til at huse et af Danmarks første geologiske -lagre. De geologiske lag under Havnsø rummer et af de tre største potentielle -lagre i den danske undergrund, kun overgået af Thisted/Legind og Hanstholm strukturerne. Små 20 kilometer sydvest for Havnsø ligger Asnæsværket. Op gennem 1990-erne var dette kulfyrede kraftværk i Kalundborg den største - udleder i Danmark med 5,6 Mt årligt /13/, og med sin udledning ved årsskiftet 2009/2010 på omkring 3,6 Mt om året /9/ står det for mere end en tiendedel af den samlede årlige udledning på 28 Mt fra kraftværker, industri og andre punktkilder /10/. I tillæg ligger Statoils olieraffinaderi som nærmeste nabo til kraftværket, og det leder rundt regnet 0,5 Mt ud i området, så de to nabokilder tilsammen bidrager med godt 4 Mt årligt. Og så ligger København med yderligere punktkilder på næsten 6 Mt/år kun 85 kilometer mod øst. Makkerskabet mellem de store -udledere og en 10 80' 10 90' 11 00' 11 10' 11 20' Danmark 55 45' Havnsø Struktur ' ' Kalundborg Asnæsværket (DONG Energy) Raffinaderi 10 km 1900 Konturer i meter -kilde og -lager ved Havnsø. Asnæsværket og Statoils olieraffinaderi ligger mindre end 20 kilometer sydvest for Havnsø, hvis undergrund rummer et af Danmarks største potentielle -lagre. Den geologiske struktur er en domeform, der er dannet af saltbevægelser. (Foto: Energi E2/DONG Energy; Kort: fra /27/). 20 Geologisk Tidsskrift 2009

23 Seismisk profil på tværs af Havnsø-strukturen. Domeformen skabt af en underliggende saltpude ses tydeligt. Toppen af Gassum Formationen er markeret. Det seis miske profil er godt 10 kilometer langt. Den vertikale skala er i millisekunder.(fra /9/) rummelig geologisk struktur gjorde tidligt Havnsø til den mest oplagte kandidat som underjordisk - lager i Danmark. Det var derfor Havnsø, der stod for skud, da GEUS i 2003 gik i gang med EU-projektet STORE /9/. Saltpuden under Havnsø I godt fire kilometers dybde under Odsherreds istidslandskab ligger et flere hundrede meter tykt lag af stensalt aflejret i den store Zechstein-saltsø for mere end 250 millioner år siden. Efter den sandede Gassum Formation og den lerede Fjerritslev Formation var aflejret, begyndte saltet at flyde og samle sig til en saltpude under Havnsø. Lagene fra de to formationer hvælver sig mere 350 meter op med toppunktet i 1500 meters dybde lige sydvest for selve Havnsø /9/. Det meste af saltpuden ligger under land, mens en tredjedel befinder sig under Sejerø Bugt. Økonomien i EU-projektet tillod ikke nye feltundersøgelser. Så det var på basis af eksisterende data, at GEUS tog fat på vurderingen af Havnsø-strukturen som kommende lagerplads for. Første skridt var at studere ældre seismiske data, som på trods af en noget mangelfuld kvalitet gav et godt billede af den geologiske struktur. Det var straks mere sparsomt med boringsinformationen. De nærmeste boringer, som når ned gennem Gassum Formationen, befinder sig ved Stenlille gaslageret næsten 30 kilometer sydøst for Havnsø. Og 70 kilometer nordvest for Havnsø ligger Horsens-1 boringen, som også gennemborer Gassum Formationen. Ved Stenlille udgør sandet 3/4 af Gassum Formationen, mens kun 1/4 består af sand i Horsens. På det grundlag og baseret på den generelle forståelse af facies-fordelingen i Gassum Formationen, som Lars Henrik Nielsen har stykket sammen, vurderer GEUS, at 2/3 af den 150 meter tykke Gassum Formation i Havnsø-strukturen består af sand, og den nederste halvdel har de bedste reservoiregenskaber /9/. Den samlede kapacitet vurderes til 846 Mt, som er lidt under det oprindelige estimat på 923 Mt /13/, men som stadig gør Havnsø til en top-tre lagerplads set med kapacitetsbrillerne på. Virtuel -lagring På trods af det noget mangelfulde datamateriale tør GEUS godt give et bud på Havnsø-lagerets opførsel ved injektion af. Det sker gennem en virtuel lagring af 6,3 Mt per år i reservoirsimulatoren ECLIPSE 100 /9/. Injektionen af sker gennem en vandret boring, der rammer reservoiret halvvejs nede ad flanken på strukturen. GEUS har billedligt talt pumpet 200 kg ned i Havnsø-reservoiret hvert eneste sekund, døgnet rundt gennem et helt århundrede. De har spolet filmen hurtigt frem og observeret, hvor -en bevæger sig hen dybt nede under Havnsø. Den simulerede nedpumpning svarer til den årlige maksimale udledning af fra Asnæsværket og Statoils olieraffinaderi i 90-erne, eller næsten 50 % mere, end de to virksomheder udledte i tilbage til Undergrunden 21

24 til overfladen. Seglet kan dog opføre sig anderledes ved kontakt med, og der er derfor udført diffusionsmodellering på Havnsø-strukturen. Den viser, at der diffunderer ganske små mængder op gennem lerstenen. Det går dog uendelig langsomt, og efter en simuleringsperiode på år er -en kun diffunderet 15 meter op gennem lerstenen. Alt i alt viser undersøgelserne, at Havnsø med rette er en af favoritterne - hvad enten -en skal komme fra Kalundborg-egnen, eller det i stedet bliver hovedstadsområdets drivhusgasser, som skal tage rejsen til Odsherreds undergrund. Verdensmesteren Danmark er verdensmester i højeffektive, kulfyrede elkraftværker. I gennemsnit kan de danske elkraftværker udnytte 43 pct. af den energi, som kullene indeholder - det man i kraftværkssprog kalder virkningsgraden. Og Nordjyllandsværket i Aalborg ligger helt i top med en virkningsgrad på 47 pct. Til sammenligning ligger europæiske kraftværker med et snit på 36 pct. Reservoirsimulering fra Havnsø-strukturen. Den første figur viser -mætningen i Gassum Formationen efter 5 års injektion med 6 millioner tons om året i den sydvestlige flanke af strukturen. Den næste figur viser mætningen efter 100 års injektion, hvor nu har nået toppen af strukturen og begynder at fylde den nordøstlige flanke op. (Fra /9/). Simuleringen viser, at der efter fem år stort set løber lige så meget ned ad bakke som op ad bakke. Men efter 100 års nedpumpning, har hovedparten af -en søgt opad mod toppen af strukturen, hvor den nu breder sig til alle sider. Helt som ventet er det den grovkornede nedre del af reservoiret, som har den største -mætning, mens det går noget langsommere med opfyldningen af den øvrige del af reservoiret. Et -lager er naturligvis ikke meget værd uden et segl, som kan holde drivhusgassen på plads nede i reservoiret. I Havnsø er Gassum Formationen dækket af mere end 400 m lersten tilhørende Fjerritslev Formationen, og over den er der yderligere næsten 100 m lersten fra Ældre Kridt. Både laboratorieforsøg og fuldskala forsøg på det nærliggende Stenlille gaslager, hvor Fjerritslev Formationen også udgør seglet, har vist, at seglet er tæt, og der slipper ikke naturgas op Nordjyllandsværket er verdens mest effektive kulfyrede kraftværk med en virkningsgrad på 47 procent - det vil sige, at 47 procent af kullenes energi udnyttes. Foto: Vattenfall. Det koster rigtig meget energi at indfange fra røggassen og bagefter udskille ren. Med den nuværende teknologi svarer energiforbruget til et fald i virkningsgraden på 9 procentpoint. Nordjyllandsværkets høje virkningsgrad gør det derfor særligt interessant i en CCS-sammenhæng. Der er ganske simpelt mere elproduktion tilbage efter energiforbruget til -rensningen, når virkningsgraden er høj. Nordjyllandsværket vil droppe ned fra topniveauet 47 pct. til 38 pct., men vil altså stadig ligge over det europæiske snit, selvom der bruges energi til - rensning. Derfor har Nordjyllandsværket haft første prioritet hos energiselskabet Vattenfall, som driver 22 Geologisk Tidsskrift 2009

25 værket og i en årrække har arbejdet med CCS. Men det er ikke kun konstruktionerne over jordoverfladen, som har haft betydning for valget af det nordjyske kraftværk som muligt CCS-demonstrationsanlæg i fuld skala. Tæt på kraftværket ligger Vedsted strukturen, og den ser attraktiv ud. Fortidens dramatik Da Littorinahavet trak sig tilbage for godt år siden, efterlod det Vedsted Kær - mindre end 30 kilometer vest for Nordjyllandsværket - lige så fladt, som den havoverflade, der måtte vige for det stigende land. Selv ikke 5 meter højdekurven har fundet fodfæste, og lige syd for området har en beskeden bakke med toppunkt i 16 meters højde fået navnet Bjerget. Det strukturløse landskab afslører ikke den fjerne fortids dramatik, hvor gentagne jordskorpebevægelser i Jura og Kridt fik de geologiske lag til at hvælve sig op i en kulmination, som siden har fået navnet Vedsted-strukturen. Vedsted-strukturen ligger strukturgeologisk set i Fjerritslev-truget, som er et subbasin i Sorgenfrei- Tornquist-zonen, anlagt under en rifting fase i sen Karbon - tidlig Perm, men aktiv langt op i Mesozoikum. Truget er afgrænset af Fjerritslev-forkastningen mod sydvest, mens den markante Børglum-forkastning danner afgrænsning mod Skagerrak-platformen i nordøst. Centralt i dette trug ligger Haldager-forkastningen - en normalforkastning, som formentlig strækker sig helt ned til grundfjeldet. Og på den nedforkastede sydvestlige side af denne forkastning befinder Vedsted-strukturen sig klemt inde mellem Haldager-forkastningen og en mindre forkastning, der danner en lille grabenstruktur /15/. Vedsted-strukturen var genstand for den første spæde danske olieefterforskning, da boringen Vedsted-1 blev boret i 1958 tæt på landsbyen Birkelse. Formålet var at teste mulighederne for at finde kulbrinter i de øvre triassiske og mellem jurassiske sandsten. Da borekronen stoppede meter under 50 km Danmark Vedsted Sverige 10 Ø Børglum Forkastningen Vedsted-strukturen ligger som en aflang dome-formet struktur lige sydvest for Haldager-forkastningen. (Modificeret efter /13/). Haldager Forkastningen Vedsted Fje ritslev Forkastningen 57 00'N 20 km 0 Dybde (m) 5000 Vedsted Normalforkastning Sidste lukkende kurve i Vedsted-strukturen Boring med angivelse af dybde til nedre reservoirenhed i Gassum Fm. tilbage til Undergrunden 23

26 havniveau, var det uden spor af hverken olie eller naturgas, og boringen blev forseglet. Senere fulgte dog seismiske undersøgelser i 1967 og 1983, og især de sidste havde en kvalitet, som gjorde det muligt at vurdere strukturen, og fastslå, at der rent faktisk er tale om en kulmination - eller i hvert fald en antiklinal - i Trias-Jura lagfølgen, som indeholder reservoirsandstenene Gassum Formationen og Haldager Formationen. De seismiske undersøgelser førte dog ikke til yderligere olieefterforskning. Da GEUS omkring årtusindskiftet påbegyndte forskning i geologiske lagring af, var Vedstedstrukturen en af de 11 depot-kandidater /13/. Det var derfor også naturligt for Vattenfall at rette blikket mod denne lokalitet - tæt på deres store kraftvarmeværk i Aalborg. Alle eksisterende data blev anvendt, da GEUS i 2008 foretog en mere tilbundsgående analyse af strukturen for Vattenfall. De seismiske data blev retolket, en geologisk model opbygget og en strømningsmodel med simuleret injektion af blev etableret for at teste strukturens anvendelighed. Et billede af Vedsted-strukturen Der eksisterer kun en enkelt boring, Vedsted-1, som når Gassum Formationen inden for strukturens laterale udstrækning, og denne boring er derfor detailtolket. Her er det i første række borehulslogs, som danner basis for en tolkning af facies godt hjulpet på vej af regionale studier af Gassum Formationen /12/, som giver en god ide om, hvilke facies, de enkelte logmønstre kan repræsentere. Aflejringerne er dannet i et kystnært miljø, og ændringer i havniveauet har betydet bratte skift mellem sandlag og lerlag med en betydelig lateral udstrækning. Den typiske porøsitet i sandlagene ligger omkring 20 procent, men når flere steder op på 30 procent, og fluid-permeabiliteten ligger ofte på den gode side af 100 md, endda op til godt 1000 md. Så sandlagenes reservoirkvalitet er i orden set ud fra et -lagringssynspunkt. Fra top til bund af Gassum Formationen optræder der tre overordnede enheder - hvoraf den nederste og den øverste enhed kan betragtes som reservoirer med høj porøsitet og permeabilitet. Nederst optræder en 139 meter tyk, hovedsagelig sandet enhed. Den er domineret af flodaflejret sand i den nedre del, som erstattes af estuarine sandsten opadtil for at ende i egentlige strandplansaflejringer i den øverste del af enheden /12/. Der optræder flere interne lerlag af op til et par meters tykkelse. Den mellemste enhed består stort set kun af lersten og er omkring 100 meter tyk. Den tolkes som en kile af Fjerritslev Formationen, afsat under en periode med højt havniveau /12/. Den øverste 56 meter tykke enhed er domineret af sandsten, som er aflejret på et strandplan /12/. Herover optræ- Porøsitetsfordelingen i Gassum-1 boringen. De høje porøsiteter (orange, gul og grøn) er koncentreret i Gassum Formationen. En kile af Fjerritslev Formationen med lave porøsiteter (blå) deler reservoiret op i to enheder. Den nederste enhed indeholder tynde indslag af ler, som splitter reservoiret op i mindre lag. (Fra /15/). 24 Geologisk Tidsskrift 2009

27 Simulering af 10 års -injektion på flanken af Vedsted-strukturen. Rødt angiver høj -mætning, mens blåt angiver lav mætning. Der sker en ensartet udbredelse af i den øvre reservoirenhed, mens tynde indslag af ler i den nedre enhed får - strømningen til at splitte op i mindre faner. (Modoficeret efter /14/). der der mere end 500 meter ler fra Fjerritslev Formationen, og disse lag udgør et effektivt segl, da bare 100 meter ler anses for at være tilstrækkelig impermeabelt for opadsøgende - endda med en god margin. To ældre seismiske linjer, begge fra 1983, har tilstrækkelig god kvalitet til - sammen med regionale data - at give et billede af strukturen. Der er tale om en aflang, domeformet struktur klemt inde mellem to forkastninger. En Zechstein saltpude findes i dybere niveauer, men de sparsomme data giver ikke en entydig indikation af, om saltet har spillet en hovedrolle ligesom i Havnsø. Kulminationen ligger formentlig tæt på Vedsted-1 boringen, hvor Gassum Formationen træffes i meters dybde. Kapacitetsberegninger viser, at den nederste reservoirenhed kan rumme 161 Mt /13/. Der er ikke foretaget lignende kapacitetsberegninger på den øverste enhed, men hvis porøsitetsegenskaberne er nogenlunde som i den nedre enhed, og udbredelsen sættes til det samme, så vil der være en yderligere kapacitet på 65 Mt til rådighed. Det imaginære -lager Som tilfældet var med Havnsø, så er der udført reservoirsimulering af -injektion med ECLIPSE 100 /15/. Den virtuelle injektion blev foretaget med en boring placeret på den sydøstlige flanke af Vedstedstrukture n og med en injektionsrate i samme størrelsesorden, som -produktionen fra det nærliggende Nordjyllandsværk /15/, /3/, der udleder 1,8 millioner tons på årsbasis. I reservoirmodellen er de enkelte lag, som er truffet i Vedsted-1 boringen, blevet tildelt meget stor lateral ensartethed. Der er kun publiceret meget foreløbige resultater af den imaginære -lagring, men de viser, at de tynde lerlag har en betydelig effekt på indstrømningen i den tykke nedre del, mens der ses en mere ensartet fordeling af i den øverste enhed, hvor interne lerlag er ubetydelige. Undersøgelserne afspejler samtidig de begrænsninger der ligger i kun at have en enkelt boring, og giver derfor nok en for stor opsplitning i den nederste reservoirenhed på grund af den store laterale kontinuitet, som er tildelt lagene i modellen. Modellen er dog et godt udgangspunkt for de videre undersøgelser. tilbage til Undergrunden 25

28 Testlageret i Tyskland Over hele verden arbejder geologer og ingeniører med at udvikle -lagring til en teknologi med fremtid i. Nogle er rene deponeringsprojekter, andre kombinerer lagring med øget olieindvinding. Det første egentlige testlager på landjorden ligger lige syd for den danske grænse, og projektet har deltagelse af danske geologer. Ketzin - det første demonstrationsanlæg Danske geologer er ikke kun involveret i -projekter inden for kongerigets snævre grænser. I 2004 startede et EU-støttet projekt i den lille by Ketzin nær Berlin, hvor geologer fra GEUS er med til at bane vejen for verdens første demonstrationsanlæg for geologisk lagring af fra et kraftværk. Det var en visionær gruppe i Potsdam på GFZ (German Research Centre for Geosciences, red.), som ansøgte om et EU-projekt og fik gjort en masse partnere interesseret, fortæller Peter Frykman, som er blandt de danske geologer, der har taget del i forskningen. Projektet har stor international appel, og hele otte lande er repræsenteret i projektgruppen, som tæller 18 forskningsinstitutioner og industrielle partnere. Målet er at demonstrere, at det er både teknisk muligt og sikkert at lagre fra almindelig energiproduktion i undergrunden, og at -lagringen kan opnå almindelig accept og tryghed hos borgerne i nærområdet. Ketzin er ikke noget tilfældigt valg. Undergrunden byder på en velkendt saltryg i meters dybde. Saltet har skubbet de overliggende lag op i en antiklinal med sandstenslag, der i Østtysklands tid blev benyttet til lagring af naturgas. Og på jordoverfladen er der en række tekniske anlæg fra gasdeponeringen, som vil blive genanvendt ved -lagringen. Der var en industrigrund med masser af tekniske installationer, og så var der en struktur, som de havde Ketzin. -lagringen i Ketzin sker fra et eksisterende industrikvarter. Boringen ses til venstre. Foto: /16/. 26 Geologisk Tidsskrift 2009

29 udnyttet i de jurassiske sandsten i meters dybde. Man vidste, at strukturen også optræder længere nede i det, der hedder Stuttgart Formationen, som er en triassisk sandholdig formation i meters dybde, forklarer Peter Frykman. I løbet af projektets første år opbyggede geologerne en model af det potentielle -lager baseret på relativt sparsomme geologiske og geofysiske oplysninger. Modellen blev herefter forfinet med input fra nye seismiske undersøgelser, som viste, at der er tale om en saltryg med to lokale kulminationer, hvoraf kun den ene bliver anvendt som -lager. Toppunktet ligger i omkring 540 meters dybde, og spillpoint i retning mod den anden kulmination ligger ca. 100 meter dybere. I 2007 blev modellen testet med tre 800 meter dybe boringer, der samtidig skal fungere som henholdsvis injektionsboring og moniteringsboringer. Boringerne viser, at Stuttgart Formationen er op til 80 meter tyk og består af både sandsten og mere finkornet materiale. Om boreresultaterne fortæller Peter Frykman: Det var et system af fluviatile sandsten i en mudret og siltet floodplain grundmasse. Sandstenslagene i den øverste del af formationen var hver fem til otte meter tykke, og man kunne se, at det var i disse lag, at -en ville trænge ind, når man begyndte at injicere. De nye data giver i sig selv ikke et klart indtryk af, hvordan sandlegemerne er fordelt. Heldigvis dukker Stuttgart Formationen op i dagblotninger flere steder i det sydlige Tyskland, og studier af disse blotninger giver et billede af et flodsystem, der transporterede sand, silt og ler mod sydvest fra et skandinavisk højland og aflejrede forholdsvis isolerede sandlegemer i den mere finkormede grundmasse. Selvfølgelig kan vi ikke forudsige lige præcis, hvor sandlegemerne ligger - vi har kun tre boringer inden for et meget lille område - og vi ved jo heller ikke meget om variationen i bredden og tykkelsen, fortæller Peter Frykman. Men det man ikke har, må man jo selv skabe: Vi måtte hente oplysninger fra lignende fluviatile miljøer i litteraturen og andre undersøgelser. Så det brugte vi som udgangspunkt, og så lavede vi en geostatistisk model, som afspejlede variationen i bredde, tykkelse og slyngningsgrad, forklarer Peter Frykman. Reservoirmodel. Udsnit af reservoirmodellen for Stuttgart Formationen, der skal fungere som -testlager ved Ketzin. Permeabilitetsfordelingen er vist med farver. Aflange sandlegemer med relativ høj permeabilitet ses i en grundmatrix af lerede og siltede flodslette sedimenter med lav permeabilitet. Bemærk pointbarrer med høj permeabilitet. (Fra /18/). 3D seismik fra Ketzin. Amplituden for Stuttgart Formationen i 3D seismiske data. Høj amplitude (rød, gul og grøn) tyder på sandede aflejringer, mens lave amplituder (lilla og blå) tolkes som lerede sedimenter. Det fremgår, at de geologiske forhold varierer en del. -injektionsboringen er markeret. (Fra /17/). Modellen honorerede naturligvis de oplysninger, som fremgik af boringerne, men derudover var det altså generel geologisk erfaring fra området, analoge geologiske formationer og geostatistiske beregninger, som byggede modellen op. En af de analoger, som indgik i modelopbygningen, var en flodaflejret sandenhed i Thailand. Aflejringen er begravet på meget lille dybde, og det har været muligt at foretage en detaljeret seismisk kortlægning. tilbage til Undergrunden 27

30 Der kunne vi se, at pointbarresystemerne med det porøse sand lå pletvist fordelt ned gennem de mere generelle bælter af sand, som afspejlede flodsystemet. Så vi lavede en pletvis fordeling af porøsiteterne internt i kanalbælterne for at inkorporere nogle af de laterale variationer inde i kanalbælterne, fortæller Peter Frykman. Kerneanalyser fra de tre boringer ved Ketzin blev herefter anvendt til at vurdere forholdet mellem porøsitet og permeabilitet, og disse oplysninger blev herefter lagt ind i modellen. -hanerne bliver åbnet Injektionsboringen er placeret på flanken af strukturen. De to moniteringsboringer ligger henholdsvis 50 meter og 100 meter fra injektionsboringen og skal anvendes til at følge -gassens bevægelser i det geologiske lager. Efter justering af den geologiske model og opbygning af en reservoirmodel foretog GEUS en række strømningssimuleringer, som gav et positivt indtryk af det kommende -lager. Den 30. juni 2008 blev hanerne endelig åbnet og -injektionen indledt. Allerede efter to uger kom den første -melding fra moniteringsboringen, som ligger tættest på injektionsboringen. Det tog forholdsvis kort tid, og det var sådan set Strømningssimulering. Reservoirmodellen fra Ketzin blev anvendt til strømningsmodellering af -injektionen. Simuleringen viser, at størstedelen af -en strømmer i den øvre del af reservoiret. Modelresultat leveret af Peter Frykman, GEUS. også forudset af modelleringen, fordi vi vidste, at det var højporøse og højpermeable sandsten, vi havde med at gøre, så der var et godt flow. Alle var glade efter det første gennembrud, fortæller Peter Frykman. Glæden blev dog afløst af en vis undren: I den næste boring, som ligger 100 meter væk, måtte man vente flere måneder på ankomsten af, og det var ikke forudsagt i den modellering, vi lavede. Vi havde forbundet sandlegemerne i de tre boringer med hinanden i en simpel antagelse af, at der var lateral kontinuitet, forklarer Peter Frykman. Den antagelse holdt dog ikke vand i den virkelige verden, og efterfølgende er modellen blevet justeret, så den bedre afspejler de faktiske målinger. Den overordnede geologiske model er dog ikke ændret - et system af aflange, flodaflejrede sandbånd, som er orienteret parallelt med de triassiske floders formodede strømretning mod sydvest, og som stedvis indeholder tykkere enheder af pointbarresand. Overvågning Opfyldningen af lageret med bliver også overvåget med en lang række indirekte metoder, som blandt andet omfatter elektrisk og seismisk tomografi mellem boringerne. I større målestok er der i løbet af sommeren og efteråret 2009 foretaget 2D og 3D seismiske undersøgelser fra jordoverfladen. De skal så sammenlignes med de seismiske data optaget inden injektionen for at følge udbredelsen af -gassen i undergrunden. Til forskel fra de planlagte lagre i Danmark er der nemlig tale om en komprimeret gas i Ketzin, fordi lagerets dybde ikke er tilstrækkelig til, at kan optræde som en superkritisk væske. En vigtig del af projektet er at vurdere sikkerheden under og efter injektionen af. Både luftens - indhold og intensitet og art af mikrobiel aktivitet i jorden forventes at blive påvirket, hvis lageret er utæt, og slipper op til jordoverfladen. Derfor påbegyndte projektgruppen allerede i 2005 et såkaldt baseline studie - en flerårig undersøgelse af de eksisterende forhold ved jordoverfladen over det kommende lager. I studiet indgik målinger af de variationer, som naturligt optræder i luftens -indhold. Herudover er der foretaget en detaljeret analyse af den mikrobielle aktivitet i de øverste jordlag. Målingerne viste, at den gennemsnitlige - og naturlige - udstrømning af fra de øvre jordlag varierede mellem 1 og 5 mikromol/m 2 i løbet af året. Samtidig viste målingerne, at udstrømningen ikke var jævnt fordelt, men at vådområder gav det største -bidrag. Variationerne blev tolket som resultatet af højere mikrobiel aktivitet i sommermånederne og generelt højere aktivitet i vådområderne, hvor der er mere organisk stof til stede /18/. Når man på den måde 28 Geologisk Tidsskrift 2009

31 kender de naturlige udsving, er det muligt at vurdere, om der opstår anormale forhold, der ikke kan forklares som naturlig variation. Ingen udslip Den 16. august 2009 var der injiceret ton - først 30 ton dagligt for gradvist at nå op på den maksimale rate på 78 ton per dag. Og et net af sladrehanke ved overfladen har målt -indhold og mikrober uden at påvise andre variationer end dem, der normalt foregår. Så det kan med stor sikkerhed fastslås, at der ikke har været noget udslip til jordoverfladen. Det var nu heller ikke forventet. For umiddelbart over lageret ligger godt 200 meter tykke lag af triassisk lerskifer og anhydrit, som begge regnes for gode segl, og højere oppe i lagserien optræder en cirka 100 meter tyk lagpakke af fed ler fra tertiærtiden. Og de forkastninger, man har kendskab til, slutter under den fede tertiære ler. Så ud fra en rent geologisk synsvinkel skulle der heller ikke være risiko for udslip til jordoverfladen via forkastningerne. Det er dog ikke kun geologien, der styrer risikoen, forklarer Peter Frykman: Det, der indgår i sikkerhedsanalysen af den værst tænkelige hændelse er, at forkastningerne transmitterer fra -lageret op i det gamle naturgaslager, og derfra er der så forbindelse via de gamle naturgasboringer op til overfladen. Så det vil være en sekvens af hændelser. Og det vil nok ikke være, som kom til overfladen. Det vil sandsynligvis være metangas, for der er stadig noget metangas i naturgaslageret. Derfor moniterer man både for og for metan ved de gamle boringer. Og indtil videre er der ikke målt nogen af de to gasarter i mængder, som antyder udslip. Et pilot-forsøg Med de godt ton, som hidtil er pumpet ned i lageret, er man nået en tredjedel af vejen i denne demonstrationslagring. Planen er nemlig at injicere i alt ton. Ketzin kan ikke kaldes et lager, fordi mængden er så lille. Det er mest et eksperiment eller pilot-forsøg, påpeger Peter Frykman. De ton ville da også kun svare til et par ugers fra Nordjyllandsværkets røggas. At der er tale om et pilot-forsøg snarere end en deponering fremgår også af kilden til. Der er nemlig ikke tale om, der er indfanget fra røggassen på et nærliggende kraftværk. -en stammer fra ammoniumproduktion, hvor det optræder som et biprodukt, der normalt finder anvendelse som brus i sodavand. Fra ammoniumfabrikken bliver -en transporteret via tankvogne til Ketzin - en strækning på 175 kilometer. Her bliver den komprimeret og opvarmet, så -en overgår til superkritisk tilstand, inden den pumpes ned i det underjordiske lager. Tryk og temperatur i lageret er dog ikke tilstrækkelig høje til at -en kan forblive på superkritisk form, så den går gradvis over i gasform. Strukturens fremtid som et egentligt -lager er usikker. Myndighederne har kun godkendt reservoiret til at modtage ton. Der skal nye tilladelser til for at overgå til en egentlig lagring af indfanget fra røggassen af et nærliggende kraftværk, og injektionsraten skal være betydelig højere end de 78 daglige ton, der lige nu bliver pumpet ned i Ketzins undergrund. Alligevel betragter Peter Frykman projektet som en succes på vejen frem mod geologisk lagring af. De foreløbige resultater har vist, at det er teknisk muligt og sikkert at deponere i undergrunden, og de mange data og praktiske erfaringer, der bliver indsamlet, kan anvendes, når -lagring i større målestok skal gennemføres i Danmark eller andre steder, hvor geologisk -lagring er på vej. Samtidig har borgerne i Ketzins nærområde givet udtryk for, at de er trygge ved lageret, hvilket var en væsentlig målsætning med projektet. Andre geologiske lagringsprojekter Selv om pilotprojektet i Ketzin er det første anlæg, der i naturlig skala demonstrerer -lagring på landjorden udelukkende med deponering for øje, så er det langt fra det eneste projekt med geologisk lagring af. Der er adskillige eksempler fra såvel onshore som offshore. Ved det norske natugasfelt Sleipner i Nordsøen finder man verdens største og længst fungerende egentlige -lager, som bliver drevet af Statoil sideløbende med gasproduktionen. Jurassiske sandsten på mere end 2 kilometers dybde indeholder naturgas med 5-10 procent. Da naturgas maksimalt må indeholde 2,5 procent, når det skal videresælges og anvendes, har nordmændene valgt at ekstrahere -en og pumpe den tilbage til undergrunden. For ikke at påvirke reservoiret med naturgas, bliver -en lagret i en miocæn sandsten på kun en kilometers dybde. Hvert eneste år siden 1996 er der blevet indfanget og lagret omkring 1 million tons. Ved udgangen af 2008 var der i alt lagret 11 millioner tons /19/. Ifølge IEA (Det Internationale Energiagentur) knokler forskere og energiselskaber rundt om i verden med omkring 110 forskellige CCS-projekter. Og selvom kun af projekterne på nuværende tidspunkt er i gang med eller meget tæt på at foretage -lagring, afspejler de mange projekter en betydelig interesse på global skala. Og variationsbredden i de geologiske forhold er også stor. Både basalter og kullag i undergrunden er seriøse bud på fremtidige geologiske lagre. De fleste steder er det dog sandsten, der fungerer som reservoir. tilbage til Undergrunden 29

32 Snøhvit Sleipner Canada Acid-Gas Rosetta-Calpine Arizona Utilities Weyburn Michigan Basin Decatur Appalachian Basin Cincinnati Arch Frio Mississippi (Escatawpa) Mississippi (Early) K12-B In Salah Ketzin Nagaoka Gorgon CO2-lagring i salin akvifer EOR eller lagring i udtjent gas-felt Otway Projekter med aktiviteter inden for -lagring fordeler sig over hele verden. USA ligger i front, men Europa er også godt på vej. (Modificeret efter /28/). 30 Geologisk Tidsskrift 2009

33 Øget olieindvinding med er ikke kun et miljøskadeligt spildprodukt fra kraftværkernes elproduktion. Det kan faktisk gøre nytte, når det bliver pumpet ned i næsten udtjente oliefelter og vækker olien til live igen. I halen på den øgede olieindvinding sker der samtidig reel -lagring. Reducer -udledningen ved at øge olieindvindingen! To af de største spillere på den danske -bane - olieselskaber og kulkraftværker - ser en ny fremtid for Nordsøen: Reducer -udledningen ved at øge olieindvindingen! Umiddelbart lyder det som oplægget til en molbohistorie, men det er ikke desto mindre den tankegang, der ligger bag skrivebordsplanerne om at sætte ekstra skub i Nordsøens olieindvinding ved at tilsætte. Enkelt sagt regner både DONG Energy og Mærsk Olie og Gas med, at fra kulfyrede kraftværker kan ledes ud til nogle af Nordsøens aktive oliefelter, hvor drivhusgassen pumpes ned i de porøse kalkstensreservoirer og hjælper til med at presse ellers utilgængelig olie ud af kalken ved at gøre den mere letflydende. På den måde slipper kraftværkerne af med et klimaproblem, mens olieselskaberne forlænger Danmarks mulighed for at være selvforsynende med olie. Siden prins Henrik i 1972 åbnede ventilen for de første tønder olie fra Nordsøens danske sektor, er olieproduktionen steget støt, og fra midten af 90-erne har Danmark været selvforsynende og har endda kunnet eksportere det sorte guld. Men for fem år siden knækkede kurven i den forkerte retning, og siden da er produktionen gået ned ad bakke i rask tempo. Energistyrelsen vurderer da også, at Danmark allerede i 2019 må indstille sig på at importere olie, hvis der ikke gøres nye fund, og olieproduktionen fortsætter med den nuværende teknologi /20/, /22/. Det sidste er lige netop det, olieselskaberne vil lave om på med anvendelse af kraftværkernes og såkaldt tertiære indvindingsmetoder. Indvindingsmetoder Primære indvindingsmetoder er den traditionelle teknik, hvor olien bliver pumpet op via lodrette eller vandrette produktionsboringer. Sekundære indvindingsmetoder anvender blandt andet vandinjektion, når den indledende, traditionelle indvinding ikke længere giver tilstrækkelig med olie. Indvindingsgraden kan øges yderligere, hvis det lykkes at anvende de såkaldt tertiære indvindingsmetoder - også kendt som EOR (Enhanced Oil Recovery) - der som oftest går ud på at ændre oliens egenskaber, så den bliver lettere at trække ud af reservoiret. Energistyrelsen har sammen med Nordsøfonden og Mærsk Olie og Gas vurderet EOR-potentialet i danske kalkfelter, og denne undersøgelse viser, at -injektion er den eneste gennemprøvede EOR-metode med et realistisk dansk potentiale /20/. Primære indvindingsmetoder har generelt givet 10 procent indvinding af den olie, der er til stede i mio. m Selvforsyning nu Slut med selvforsyningen. Energistyrelsen forudser, at den danske olieproduktion i 2018 falder til et niveau, som ligger under vores forbrug, så Danmark ikke længere er selvforsynende. Vi kan dog forlænge selvforsyningen, hvis vi be nytter til at drive mere olie ud af felterne. (Modificeret efter /22/). Produktion og reservebidrag forbrug tilbage til Undergrunden 31

34 kalken, sekundære indvindingsmetoder giver yderligere procent, og vi regner med, at tertiær EORtype indvinding giver mellem 5 og 15 procent ekstra produktion, forklarer Nigel Jenvey, som er teknisk direktør for Carbon and Climate i Mærsk Olie og Gas. Perspektivet er altså, at olieselskaberne vil gå fra en udnyttelse af bare 10 procent af den tilstedeværende olie i Nordsø-felterne med 1970-ernes teknologi til at trække omkring halvdelen af olien op ved at anvende af nye metoder, hvor spiller en afgørende rolle. EOR-indvinding med -tilsætning er langt fra en ny teknologi. Metoden har været anvendt med stort udbytte i mere end 30 år i USA. Så umiddelbart kunne det lyde som om, man bare skulle trække på de amerikanske erfaringer og overføre dem til Nordsøen. Der er primært to årsager til, at teknologien ikke uden videre har gået sin sejrsgang i de danske oliefelter. For det første ligger alle de amerikanske oliefelter med -drevet EOR på landjorden, og generelt er det langt billigere at udføre konstruktionsarbejder på land end i havområder. For det andet er den amerikanske altovervejende naturligt forekommende vulkansk gas, som kan leveres meget billigt - også selvom -en skal transporteres i ledninger over flere hundrede kilometer. Og den slags naturlige - forekomster er Danmark ikke begunstiget med. I Danmark er det primært kulfyrede kraftværker, som skal levere -en til olieindvindingen ved hjælp af en omkostningsfuld -fangstmetode, og der vil sandsynligvis være tale om skibstransport af - gassen ud til oliefelterne i Nordsøen - i hvert fald i den tidlige fase. Så det er et helt andet og langt dyrere udgangspunkt end i USA. Til gengæld kan der på langt sigt blive tale om en reel deponering af i stor skala, selvom der i første omgang også bliver frigjort, når den ekstra olie bliver brugt som brændsel. Det vender vi tilbage til. Geokemi i fokus De store omkostninger ved at forlænge det danske olieeventyr med EOR betyder, at Mærsk Olie og Gas ønsker at være helt sikre på et godt resultat, inden de kaster sig over teknikken. Der bliver derfor udført en lang række tests - både virtuelle og i laboratoriet. Mærsk Olie og Gas foretager selv 3D-modellering af fluid-strømning og har et samarbejde med forskellige forskningsinstitutioner om de kemiske reaktioner der sker, når møder den danske kalk. Vi arbejder med reaktiv transportmodellering med nye modelleringsværktøjer, der oprindelig er udviklet som universitetsprogrammer. De er nu integreret med vores øvrige JOSCO modelleringspakke (3D-modelleringsværktøj, red.), så modelleringen nu simulerer de geokemiske reaktioner samtidig med, at den normale fluid transport bliver modelleret, forklarer Nigel Jenvey, som uddyber: Vi har altid haft problemet med at lave test på en lille kalkprøve og så opskalere resultaterne til reservoirskala reaktioner. Med simulatoren prøver vi nu at tage laboratorieresultaterne og flytte dem tilbage til undergrunden i stor skala, men med de detaljerede processer i behold. Et af de problemer, som Nigel Jenvey peger på, er, at laboratorieforsøg på kalkprøver ofte er gode til at eftervise den opløsning, der foregår i reservoiret, men det er vanskeligt at eftervise den genudfældning, som rent faktisk sker, når man ser på erfaringer fra amerikanske oliefelter. Problemet ligger i at foretage laboratorieforsøg under nøjagtig de betingelser, der eksister i reservoiret. Her giver modelleringen et mere retvisende billede. Mærsk Olie og Gas har også fokus på de fysiske forandringer der kan ske i reservoiret, når og vand bliver blandet i kalkreservoiret, fordi vand og danner kulsyre, som kan opløse kalken. Effekten af den mulige kalkopløsning bliver undersøgt i laboratorieforsøg hos GEO - det tidligere Geoteknisk Institut - som tester fysiske forandringer og ændringer i kalkens styrke. Hvis styrken ændres dramatisk kan det nemlig medføre beskadigelse af bore- og produktionsinstallationer. Sprækker kan skabe problemer Sprækker i kalken er et helt kapitel for sig. Kalken i den danske Nordsø er ofte meget tæt, og det har været nødvendigt at udvikle en fraktureringsteknik for at trække olien ud af reservoiret. Men sprækker kan også være et problem i forbindelse med -drevet olieudvinding. For hvis sprækkerne danner alt for direkte forbindelse mellem -injektionsboringen og produktionsboringen, så vil løbe den direkte vej i stedet for at komme ud i formationen og presse de dyre oliedråber ud. Det vil samtidig betyde, at -lagringen vil blive meget beskeden. Derfor indgår sprækkestrømning som en væsentlig del af simuleringen hos Mærsk Olie og Gas, og udvikling af metoder til at lukke sprækker er også på programmet. Problemstillingerne står altså i kø foran porten til -drevet olieindvinding i Nordsøen. Men skal Nigel Jenvey pege på den største tekniske udfordring er han ikke i tvivl: Usikkerheden om opløsning og - især - genudfældning i reservoiret, for det kan hindre muligheden for at presse ind i kalken og reducere evnen til at transportere gennem reservoiret. Hvis vi ikke kan eftervise de geokemiske interaktioner korrekt i laboratoriet, så kan vi heller ikke belyse det korrekt i modelsimuleringer, og så må vi overveje at udføre en praktisk test i Nordsøen, fortæller Nigel Jenvey. 32 Geologisk Tidsskrift 2009

35 Produktionsplatform fra Halfdan-feltet. Foto: Mærsk Olie og Gas. Der er en række krav, som skal opfyldes, før et af Nordsøens oliefelter kommer til af snuse til den første fra et kulfyret kraftværk. Hovedkravet er, at feltet skal være i den sidste del af sin livsbane, hvor alle traditionelle og billigere indvindingsmetoder har været anvendt. Det skal altså være inde i den sidste del af den sekundære indvindingsfase, hvor vandinjektion presser olien ud. Det skal også være et relativt stort oliefelt, så der er økonomi i at rigge det om til at modtage. Og så er det en fordel, hvis der allerede er en del injektionsboringer, som kan genbruges til -injektion. Det snævrer feltet ind til nogle få favoritter, og hvis Nigel Jenvey skal sætte navn på, så er Dan-feltet og Halfdanfeltet de to topkandidater i den danske Nordsø. Halfdan-feltet i miniformat Halfdan-feltet er et lidt atypisk oliefelt i Nordsøen. Det optræder nærmest på trods, for der er ingen egentlig fælde, som lærebøgerne ellers beskriver som en afgørende forudsætning for at finde olie. Men geologiske studier af oliefeltet viser, at olien for millioner af år siden rent faktisk blev fanget i en strukturel fælde, men at senere tektoniske bevægelser har ændret strukturen, så lagene nu hælder svagt mod nordøst, og at olien nu langsomt er på vej væk i den modsatte retning /22/. Det går dog uendelig langsomt på grund af skrivekridtets meget lave permeabilitet, så hovedparten af olien var stadig til stede, da produktionen startede i Siden da er der indvundet mere end 40 millioner m 3 olie /22/. Produktionen toppede i 2005 med mere end 6 millioner m 3, og siden da er produktionsraten faldet støt. Mærsk Olie og Gas har fra starten af benyttet vandrette boringer og vandinjektion. Oliefeltet har også en tvillingebror. Han befinder sig dog ikke ude i Nordsøen, men lever et tilbagetrukket liv i et laboratorium på GEUS. Han dækker heller ikke et område på godt 100 km 2, men kan rummes i et halvanden meter højt skab. Der er altså tale om en Halfdan i miniformat, og faderen til denne tvilling er geologen Dan Olsen fra GEUS. Det er en stor ovn, forklarer Dan Olsen, hvor man har en kerneholder, som prøven kan monteres i. Sammen med et kernestykke på op til 46 cm, en højtrykspumpe og trykflasker til olie, vand og udgør ovnen en model af Halfdan-feltet med reservoir, injektionsbrønde og borerig. Riggen har jeg bygget med mine egne hænder, fortæller Dan Olsen, den kan arbejde med tryk op til 690 bar og op til 121 grader Celsius. Dan Olsens formål med at bygge en minikopi af Halfdan-feltet er at teste, hvad der sker, hvis man prøver at øge olieindvindingen ved tilsætning af, efter olieproduktion med vandinjektion er ophørt. Når Dan Olsen udfører sine forsøg, er tryk og temperatur derfor indstillet nøjagtig som de naturlige betingelser i Halfdan reservoiret - et væsketryk på 429 bar og en temperatur på 85 grader Celsius. Inden Dan Olsen kunne modellere den -optimerede indvinding skulle reservoiret dog ligne det rigtige Halfdan reservoir. Dan Olsen har derfor an- tilbage til Undergrunden 33

36 vendt en kalkprøve fra selve Halfdan-feltet, som han så har mættet med olie og formationsvand, så olien udgjorde 77,7 % af porevolumenet - svarende til de forhold, som eksisterede i reservoiret, inden olieindvindingen startede. Herefter har prøven gennemgået det, som svarer til den almindelige indvinding på Halfdan-feltet. Halfdan-feltet produceres udelukkende ved vandinjektion. Man har en injektionsbrønd, hvor man injicerer havvand, og så er der en nærliggende brønd, hvor olien bliver skubbet hen imod, og hvorfra man så producerer olien. Det kan vi så simulere her ved at pumpe vand gennem prøven og registrere, hvad der komme ud af den, forklarer Dan Olsen. Olieproduktionen starter I forsøget pumpede Dan Olsen konstant 0,62 milliliter saltvand i timen gennem den oliemættede kalkprøve. Straks fra start begyndte prøven at producere olie i samme mængde, som det vand, der blev injiceret, men efter 77 timer kom det såkaldte vandgennembrud. Det vil sige, at injektionsvandet var nået hele vejen gennem prøven, og herefter var det primært vand, der blev produceret med spor af olie. Efter 33 dage kom der ikke mere olie ud af prøven, og forsøget stoppede. Det svarer i praksis til det, der vil ske ved en normal produktio n på Halfdan-feltet, blot er hele processen speedet op, fordi injektionsbrønden og produktionsbrønden i modelopstillingen er mindre end en halv meter fra hinanden, mens de i det rigtige oliefelt ligger adskilt med et par hundrede meter. Da vandinjektionen stoppede, var der blevet produceret 63,8 procent af den olie, som oprindelig var til stede i kalkprøven, og tiden var nu inde til at forsøge at bringe denne procentdel op ved at anvende. Allerhelst ville Dan Olsen have pumpet ren igennem prøven efter vandinjektionen. Men hans mini-halfdan-felt var kun i stand til at operere med væsker. Derfor var det -beriget vand, som i stedet blev anvendt til forsøget på at presse mere olie ud af kalkprøven. Vandet var fuldstændig mættet med, hvilket svarer til omkring 5 vægtprocent af væsken. EOR en sætter ind Det -berigede vand blev - ligesom det oprindelige injektionsvand - sendt gennem kalkprøven med 0,62 milliliter i timen. De første 10 døgn blev der ikke produceret en dråbe olie. Her blev porevandet i prøven blot presset ud. Men herefter kom -vandgennembruddet, og samtidig begyndte olien at strømme ud af prøven igen. Da eksperimentet havde kørt i 64 dage, var olieproduktionen fladet ud, og eksperimentet stoppede. På det tidspunkt var der blevet produceret yderligere 6,1 procent af den olie, som oprindelig var til stede. Men Halfdan-test. Forsøgsresultater med -beriget vand, som Dan Olsen har injiceret i en olieholdig kalkprøve, der forinden har gennemgået en vandinjektion, indtil olieproduktionen stoppede. Mere end 4 milliliter olie blev produceret med - tilsætningen, svarende til en produktion på 6,1 procent af det oprindelige olieindhold i prøven. Produktionskurven er korrigeret for opsvulmen af olien. (Modificeret efter /21/). 34 Geologisk Tidsskrift 2009

37 hvad er det ved, som vækker olien til live igen, efter at olieproduktionen med almindelig vandinjektion er ophørt? Det der sker, når man tilsætter til olie, er, at -en nedsætter oliens viskositet, og det får olien til at strømme nemmere. Man nedsætter også overfladespændingen, så oliedråberne kan brydes op i mindre dråber. Når porevæsken bliver sat i bevægelse af injektionsvandet, får væskestrømmen oliedråberne til at bryde op i mindre stykker, som så har lettere ved at smutte gennem kalkens mindste porehalse og derfor bliver presset ud af kalken. Endelig får olien til at svulme op - eller svelle, som det hedder i fagsproget. Når olieandelen - eller oliemætningen - når ned under en vis andel af porevæsken, bliver forbindelsen mellem oliedråberne afbrudt på grund af overfladespændingen, og så kan olien ikke flyde. Men når der bliver tilført -beriget vand, vil olien opsuge -en fra vandet, og det får olien til at svulme op. Når olien svulmer op, fylder den så meget, at der igen er forbindelse mellem oliedråberne gennem porenetværke t, og så kan olien strømme, forklarer Dan Olsen. Der er altså tre mekanismer, som betyder, at har en positiv indvirkning på olieproduktionen. Og hvilken mekanisme, der betyder mest, det kan jeg ikke sige i dette tilfælde, påpeger Dan Olsen. En succes er hjemme Selv om en forøgelse af olieindvindingen på godt 6 procent ikke syner af meget, så betegner Dan Olsen forsøgsresultatet som en succes, for det viser, at det rent faktisk er muligt at øge olieproduktionen, når vandinjektionen er ophørt med at virke. Olieselskabernes standardindvindingsmetode i dag er vandinjektion. Så hvis de skal engagere sig i -EOR, så skal det være bedre end vandinjektion, fortæller Dan Olsen. Og forsøget har vist, at det er muligt at lokke ekstra olie ud af kalken, når vandinjektionen har givet fortabt. Men olieselskaberne vil ikke kaste sig over -mættet vand som EOR-tilsætning. Hertil er forøgelsen af olieproduktionen trods alt for lille, og et minimum på 10 procent ekstra anser Dan Olsen for at være realistisk. Med -mættet vandinjektion vil der altid være noget olie tilbage i kalken efter injektionen - i dette tilfælde 30,1 procent af den oprindelige mængde - fordi der bliver nogle små isolerede dråber tilbage i kalkens porer. Men sådan vil det ikke være med ren, for olie og er blandbart, og når vandet er blevet fortrængt af -en, vil den resterende olie kunne indvindes, selv om produktionsraten gradvist vil falde. Så i praksis vurderer Dan Olsen, at produktionen nok vil stoppe, når der er udvundet et sted mellem ti og 20 procent ekstra. Jeg ville meget hellere have lavet dette eksperiment med superkritisk, men jeg havde ikke udstyret til det, på det tidspunkt, forklarer Dan Olsen. Men det har han nu, og han er midt i næste eksperiment, hvor et nyt kalkfelt i miniformat bliver udsat for ren -EOR. Syd Arne Vi forlader Dan Olsens kontor og bevæger os ned til hans laboratorium, hvor en konstant summen fortæller, at han er midt i et nyt eksperiment. Dan Olsen strækker armen frem og udpeger et stålskab som Syd Arne feltet - i en hjemmelavet miniudgave: Vi har både den naturlige temperatur, vi har det naturlige poretryk (væsketryk, red.), og vi har den naturlige belastning på materialet svarende til den lagsøjle, som befinder sig oven på reservoiret. Der er ligesom med Halfdan-modellen tale om en specialbygget ovn, men denne gang er den suppleret med fem pumper og en tre-fase separator, som kan opsamle det vand, olie og, som bliver produceret. Dan Olsen og Syd Arne feltet i miniformat. Foto: Henrik Olsen. Processen er næsten en kopi af Halfdan-forsøget, men nu med kerneprøver fra Syd Arne og med fysiske forhold svarende til dette oliefelt. Først er prøven mættet med olie svarende til det oprindelige forhold mellem olie og vand. Herefter er der foretaget en vandinjektion, indtil der ikke kom mere olie ud af prøven. Den afgørende forskel på de to forsøg er, at der til sidst bliver injiceret ren, svarende til den proces, man vil anvende på Nordsø-felterne, hvis metoden slår an. Forsøgene startede i marts måned og er endnu i fuld gang her i juni måned, hvor interviewet foregår. Dan Olsen kan derfor ikke udtale sig om, hvor tilbage til Undergrunden 35

38 vellykke t EOR-processen har været, men han kan dog fastslå, at der rent faktisk er blevet produceret olie. Kalken er ikke optimal for olieproduktion, så forsøgene kan næppe tåle en direkte sammenligning. I Syd Arne feltet er der ret store mængder af kalk med dårlig kvalitet. Oliemætningen er rimelig, men der er dårlig permeabilitet. Med vandinjektion og med den nuværende teknologi er det uøkonomisk at indvinde olie fra den. Vi har valgt at tage noget af denne kalk, som er marginal på nuværende tidspunkt, for at se, hvordan det reagerer på i håbet om, at man måske kunne inddrage nogle dele af reservoiret, som er uøkonomiske i øjeblikket, forklarer Dan Olsen. Syd Arne feltet har produceret olie siden Der er tale om en tektonisk oppresning af kalklagene, hvor kompression i Tertiær-tiden afløste tension og derved dannede svagt hvælvede strukturer i Nordsøen. Hess Denmark er operatør på feltet, som indtil videre har produceret næsten 20 millioner m 3 olie - siden 2001 primært via vandinjektion /22/. Ifølge Energistyrelsen er der stadig en producerbar oliereserve på omkrin g 10 millioner m 3, og det er den reserve, Dan Olsen søger at øge via -injektion. Sløret løftes Fire måneder efter interviewet i det summende laboratorium kan Dan Olsen løfte sløret for de foreløbige resultater af forsøget med Syd Arne look-alike en. -injektionen gav hele 23 procent ekstra olie i forhold til den oprindelige oliemængde - en væsentlig forbedring sammenlignet med de godt seks procent, som det -berigede vand kunne ryste af sig. Samtidig kunne Dan Olsen konstatere, at 44 procent af den tilsatte forblev inde i kalkprøven, da olieproduktionen stoppede, og det er positivt set ud fra et lagringssynspunkt. Der mangler dog stadig en del analysearbejde, og han ser spændt frem til at afslutte analyserne. Dan Olsen er dog ikke den eneste, som venter i spænding på, at han skal blive færdig med kalkprøverne. Forsøget er led i et projekt finansieret af Højteknologifonden og DONG Energy. Ud over GEUS deltager GEO og DTU samt DONG Energy, der er partner i Syd Arne feltet. Et af de spørgsmål, som man naturligt må stille, når og kalk holder stævnemøde, er, hvilke ændringer der sker med kalken. For og vand giver kulsyre, som er i stand til at opløse kalk. Og at det rent faktisk sker, kunne Dan Olsen se med det blotte øje, da han havde afsluttet Halfdan-forsøgene. På kernestykkets endeflade, hvor det -berigede vand var pumpet ind i kalkprøven, var der ved forsøgets afslutning en tydelig opløsningsgrube. Inde i selve kalkprøven var porøsiteten dog blot forøget fra 28,77 procent til 29,09 procent, altså en forøgelse på en hundrededel. Til gengæld var permeabiliteten Opløsning. Halfdan-kalkprøven viste tydelige opløsningsgruber på den endeflade, hvor -beriget vand blev pumpet ind. Prøvens diameter 28 mm. Foto: Dan Olsen. steget med hele 23 procent /21/. Så nogen opløsning og udvidelse af porehalse må der have fundet sted. Overvågning af reservoiret under -injektionen Hvad der reelt er sket, søger Monzurul Alam fra DTU at besvare sammen med Ida Fabricius, som er vejleder på hans ph.d.-projekt. Det, som er indgangsvinklen hos os, er spørgsmålet om, hvor godt man kan monitere det her - det vil sige, hvordan hænger ændringerne i porøsitet og permeabilitet og styrke sammen med de petrofysiske egenskaber lydhastighed, elektrisk ledningsevne og kernemagnetisk resonans, fortæller Ida Fabricius. De tre petrofysiske egenskaber kan nemlig direkte måles i et borehul med logsonder. Hvis det derfor er muligt at etablere en pålidelig sammenhæng med kalkens fysiske egenskaber - porøsitet, permeabilitet og styrke - så vil man på en let måde kunne beregne ændringerne af kalken ud fra petrofysiske logs. Kalkprøverne, som DTU skal foretage målinger på, er de samme, som dem Dan Olsen har foretaget sine forsøg på. Det vil sige, at de har gennemgået en vandinjektion og - for de fleste prøver - en efterfølgende -injektion. Lydhastigheden siger noget om, hvor godt kornene hænger sammen - og populært sagt, hvor mør kalken bliver af -strømmen. Den elektriske ledningsevne skal primært fortælle noget om væskefordelingen i porerne. Den magnetiske resonans er et udtryk for porernes størrelsesfordeling. Ved både at måle på prøver, som kun har gennem- 36 Geologisk Tidsskrift 2009

39 Måling af petrofysiske egenskaber. Monzurul Alam måler de petrofysiske egenskaber på kalkprøver fra Syd Arne. Ved at måle på prøver fra forskellige trin i injektionsprocessen vil han vise, hvad der sker med kalken, når man bruger til at øge olieindvindingen med. Foto: Henrik Olsen. gået vandinjektion, og på prøver, som har været udsat for -injektion men er stoppet på forskellige trin i injektionsprocessen, er målet rent petrofysisk at eftervise, hvad der sker med kalken, når man bruger - EOR. Hvis det lykkes at få pålidelige resultater, vil de petrofysiske metoder kunne anvendes til at overvåge, hvad der sker nede i reservoiret, mens man foretager -injektionen - både hvad der sker med selve kalken, og hvad der sker med fordelingen af olie, vand og. Syd Arnes forskellige kalktyper Ida Fabricius håber også at få belyst, hvordan forskellige kalktyper i Syd Arne feltet opfører sig: Der er stor fysisk forskel på Ekofisk Formationen, der er Palæogen, og Tor Formationen fra Kridttiden. Og så er der også en stor geografisk variation på Syd Arne, forklarer Ida Fabricius. Hun har derfor valgt materiale fra begge formationer og i to boringer. På den måde har hun fået fire meget forskellige prøver at måle på. Det er især lerindhold og kiselindhold, som varierer fra prøve til prøve, men også porøsiteten er forskellig. Når forsøgene er afsluttet, håber Ida Fabricius derfor at have beviser for, at den petrofysiske monitering kan benyttes til flere typer af kalk, og at den derfor bliver mere generelt anvendelig, hvis øget olieindvinding bliver aktuel i Nordsøens kalkfelter. Men selv om -EOR ikke skulle blive til noget, så er forsøgene langt fra spildt, set gennem Ida Fabricius runde briller: Det morsomme er naturligvis det geologiske aspekt. Hvad foregår der egentlig, når forskellige væsker bevæger sig gennem bjergarten? Det er det morsomme for mig, fastslår hun. Bjergartens opførsel er altså i fokus, når Ida Fabricius og Monzurul Alam laver deres forsøg. Men i en anden del af DTU er det selve væsken, der bliver kigget efter i sømmene. Hvordan opfører olien sig helt præcis, når bliver tilsat? Og hvilken betydning har temperatur og tryk for processen? Det er nogle af de spørgsmål, som skal besvares. Forsøgene er dog endnu ikke påbegyndt. Kalkens styrkeegenskaber er til gengæld målet for GEO s forsøg, hvor de udsætter de -påvirkede prøver for belastning. Det har nemlig en praktisk betydning på oliefeltet. De enkelte boringer kan måske blive ustabile, hvis der sker opløsning af den omkringliggende kalk. Kalkopløsning kan også medføre kompaktion, så hele området måske sætter sig og giver problemer for olieplatformen. Men der kan også være positive effekter af en eventuel kompaktion. Den er nemlig med til at presse olien ud af kalken på samme måde, som når man presser vand ud af en svamp. GEO s forsøg, som ikke er afsluttet, skal vise, hvor meget deformation og kompaktion vi kan vente os, hvis -drevet EOR bliver en realitet i Nordsøens kalkfelter. En EOR pilot De mange forsøg udført af forskningsinstitutionerne skal ikke bare leve deres eget liv. De spiller sammen med en reservoirmodellering af processerne i kalken og en konkret plan for at opføre en testopstilling - en såkaldt pilot - til -EOR på olieplatforme. Den del har DONG Energy stået for, og forskningschef Morten Stage har samtidig været projektleder for hele det Højteknologifond-støttede projekt. Det har hele tiden været planen, at når projektet sluttede, så skulle der ligge en masse konkrete tekniske data fra de akademiske partnere, og fra vores side skulle der ligge en projektplan for en pilot, og det gør der sådan set også, forklarer Morten Stage. tilbage til Undergrunden 37

40 Og når Morten Stage bruge udtrykket sådan set, så dækker det over, at projektplanen aldrig bliver realiseret i form af en egentlig pilot, som kunne afprøves på Syd Arne og andre oliefelter i Nordsøen - en drøm alle projektpartnerne ellers har haft lige fra projektets start. Om baggrunden for projektet fortæller Morten Stage: Der var mange, der begyndte at snakke om - injektio n, men det rykkede ikke rigtig. Vores ide var så, at hvis vi kunne lave en meget lille skala af - injektion, et sted i Nordsøen, så ville det ikke alene give os teknologisk viden, men det kunne også bryde den psykologiske barriere med, at der var nogen, som turde at gå ud og injicere på en offshore installation. Og det er sådan set det, projektet går ud på. Men den psykologiske barriere er ikke blevet brudt med dette projekt. For selv om skrivebordsmodellen af piloten nu ligger klar, så erkender Morten Stage, at det var det næste skridt - afprøvning af piloten på et oliefelt - der skulle til for at bryde barrieren. Og den afprøvning bliver ikke til noget. Det er der flere årsager til. Normalt vil man anvende en injektionsbrønd og bruge til at skubbe olien hen til produktions brønden. Men brøndene i Nordsøen er så dyre, at det kan være svært for en operatør at sige: Vi tager lige de her to brønde ud til en pilottest. Og der kan sagtens gå et par år, før man ser responset. Så det troede vi ikke på var realistisk, fortæller Morten Stage om tankerne bag projektet for tre-fire år siden. DONG Energy valgte derfor en teknik, hvor kun en enkelt brønd var i spil, og den skulle både agere injektionsbrønd og produktionsbrønd. Tanken var at injicere i en periode og aktivere noget af den ellers immobile olie omkring brønden, for så bagefter at producere den mobiliserede olie via samme brønd. Vi har - sideløbende med de akademiske partneres forsøg - bygget en reservoirmodel, en Syd Arne lookalike, hvor vi har prøvet at optimere EOR-processen, fortæller Morten Stage. Og reservoirsimuleringerne viste, at én-brøndsteknikken havde et væsentligt problem. -en går ind og mobiliserer olien og skubber den længere ind i formationen. Når man så tilbageproducerer, sænker man jo trykket, og det betyder, at -en overgår til en gasfase, og så kommer man til at producere al -en, men olien forbliver måske tilbage. Så i princippet kan vi have en meget positiv test, hvor vi mobiliserer olien, men vi kan ikke monitere det. Vi har så konkluderet, at det er for høj en risiko. Man skal nemlig nødig lave en test, som er positiv, men som kan tolkes negativt. Og det betyder, at vi bliver nødt til at lave den på en anden måde, hvis den skal laves, forklarer Morten Stage. Der kan så blive tale om separate injektions- og indvindingsboringer - eller om injektion af meget større -mængder og en længere produktionstid, vurderer Morten Stage. Den psykologiske barriere Selv om den psykologiske barriere ikke er brudt helt ned, så er den dog flyttet væsentligt. Siden projektets fødsel er der blandt operatørerne i Nordsøen kommet meget større opmærksomhed omkring -EOR - blandt andet på grund af DONG Energy s aktiviteter, vurderer Morten Stage. Og mange taler nu om piloter, som er betydeligt større end den, Morten Stage har været med til at designe. DONG Energy har derfor valgt at klappe -hesten, indtil der er et klarere billede af, hvilken størrelse og type pilot, operatørerne vil være interesseret i at afprøve. På trods af, at piloten i denne omgang er nødlandet på skrivebordet, så pointerer Morten Stage, at DONG Energy arbejder videre med EOR. Og han ser store perspektiver i som drivmiddel i en øget olieindvinding i Nordsøen. Hvis man kigger på Energistyrelsens prognoser for den fremtidige olieproduktion, så vil den falde. De siger, at der skal komme et teknologisk bidrag, som skal øge olieproduktionen, sådan at vi ikke løber tør for hurtigt. Jeg ser som en rigtig god kandidat til dette teknologiske bidrag, fortælle Morten Stage, og uddyber: Der er så meget erfaring fra USA med, at vil øge olieindvindingen i kalkfelter, så på baggrund af det, vurderer vi, at der vil være store muligheder for at øge indvindingen i Nordsøen. Lagringsperspektiver Den øgede tertiære olieindvinding er det umiddelbare perspektiv. Men når den klinger af, ser Dan Olsen fra GEUS også muligheder for egentlig -lagring: Jeg ser meget store perspektiver i det. Hvis man kan få økonomien til at hænge sammen, så har man jo faktisk her en metode, hvor du kan slippe af med rigtig store mængder fra kraftværksrøg - bortskaffe den fra atmosfæren. Man vil godt nok producere en del af -en sammen med olien, men når -en først er kommet ud til oliefelterne i Nordsøen, så er det ikke noget spildprodukt, så har det en høj værdi. Så operatørerne vil genindvinde og genbruge den. Og når man så engang har tømt oliefeltet, så har man jo en struktur, som for mig at se vil være meget velegnet til deponering af. Så kan man jo fortsætte -injektionen. Man har jo pumper, man har rigge, man har pipelines, man har hele infrastrukturen. Så jeg ser det som en totrinsraket, hvor man kan starte med -EOR og så - når man engang ikke kan få mere olie ud af det - så kan man bruge feltet som -deponi. Selv om man ikke vælger at injicere, efter olieindvindingen er stoppet, vil oliefeltet alligevel fungere som et -deponi, forklarer Dan Olsen: 38 Geologisk Tidsskrift 2009

41 Princippet i EOR med. Når man øger indvindingen af olie ved hjælp af -drevet EOR, driver man en del af restolien ud af reservoiret og øger dermed den samlede mængde olie fra oliefeltet. Efter en tid stopper olieproduktionen, og reservoiret vil blive fyldt med (Fra /27/). Ved Syd Arne eksperimentets afslutning var - mætningen i kalkprøvens porer nået op på 66,3 procent efter injektion af en -mængde, der svarer til 151 procent af porevolumenet. Selv om der er produceret en del sammen med olien, er 44 procent af den injicerede altså blevet inde i kalkprøven. Så der er faktisk tale om reel - lagring, og det er interessant ud fra et deponeringssynspunkt. Morten Stage fra DONG Energy er enig i, at der vil være en form for deponeringseffekt knyttet til den øgede olieindvinding, men han er dog ikke helt så optimistisk, når talen falder på et fortsat liv som - deponi. Når du har lavet din -flood, så kan du måske injicere i et stykke tid bagefter, men hvis du ikke samtidig producerer det vand, der er dernede, så er det ikke store mængder, du vil kunne lagre bagefter. Og når du producerer vand, hvad skal du så gøre af det, for man må ikke dumpe formationsvandet. Så lagringsperspektivet er i langt højere grad i nedlagte gasfelter, hvor trykket er meget lavt, eller i akviferer - både på land og offshore. Nigel Jenvey fra Mærsk Olie og Gas er dog overbevis t om, at der også er et egentligt lagringsperspektiv. Han ser det som en tre-trinsraket, hvor -EOR er første trin fulgt af lagring i det tømte oliefelt og afsluttende med deponering i de vandfyldte reservoire r i andre dele af den pågældende geologiske struktur, hvor oliefeltet befinder sig. Nigel Jenvey ser også nogle helt særlige fordele ved, at A. P. Møller gruppen både er involveret i olieindvinding og skibstrafik. Vi mener, at vi har en moderne og integreret løsning til transport af med skibe i den tidlige fase af CCS. På længere sigt vil et system af sammenkædede -gasledninger måske blive anvendt. Men i det tidlige stadie - indtil teknologien bliver modnet, og mens problemerne bliver løst med hensyn til, hvor -en skal komme fra, og hvor injektionen skal foregå, så er en fleksibel løsning nødvendig. Og det er hvad transportskibe kan tilbyde. tilbage til Undergrunden 39

42 Er der en fremtid for -lagring i Danmark? Efteråret 2009 har været hårdt for de danske drømme om -lagring i undergrunden. Flere projekter er lukket eller sat på standby, og klimatopmødet, COP15, i København var heller ikke den løftestang, mange havde håbet på. Til gengæld er EOR-planerne blevet mere konkrete. Time out i Vedsted Vattenfall udskyder -lagringsprojekt i Nordjylland. Den 1. september 2009 udsendte Vattenfall en pressemeddelelse med denne overskrift og bremsede hermed muligheden for at etablere et dansk -lager allerede inden for de nærmeste fem år har ellers været Vattenfalls deadline for etablering af et - renseri på Nordjyllandsværket kombineret med et underjordisk lager i Vedsted. Anlægget skulle nemlig udgøre et af de fuldskala demonstrationsanlæg, som EU vil støtte i et kommende CCS-demonstrationsprogram. Men for at være kandidat, skulle anlægget være i operation i 2015, og det mål har Vattenfall opgivet. Vattenfall ønsker i stedet at satse på et projekteret demonstrationsanlæg i Jänschwalde i den tyske delstat Brandenburg. Erfaringerne fra det anlæg og andre CCS-aktiviteter vil Vattenfall så benytte, når - eller hvis - det danske anlæg skal realiseres. Denne satsning ser allerede nu ud til at give pote, for den 9. december 2009 meddelte EU s energikommissær, Andris Piebalgs, at Jänschwalde demonstrationsanlægget vil modtage op mod 180 mio. Euro i støtte fra EU-Kommissionen. Pengene kommer fra EEPR (European Energy Programme for Recovery), det europæiske genopretningsprogram for energiområdet, der blev vedtaget i juni I alt seks CCS-projekter modtager støtte fra dette EU-program. Det er planen, at CCSkraftværket i Jänschwalde skal stå klar i Der er altså på den ene side dømt time out for Vedsted, og et lager vil ifølge Vattenfall først blive etableret efter På den anden side er Vattenfall nu sikret et vigtigt teknologisk CCS-løft gennem etableringen af et fuldskala CCS-anlæg, og det kan i den sidste ende være en fordel for det danske projekt - forudsat at de tyske erfaringer er positive. Søren Frederiksen fra Energistyrelsen siger: Selvom Vattenfall har sendt Vedsted til hjørnespark til den anden side af 2020, når teknologien er kommercielt tilgængelig, så behandler vi stadig deres ansøgning om tilladelse til etablering af et lager. De har ikke trukket deres ansøgning tilbage. Og trods barriererne er der stadig store perspektiver i teknologien. Vi må følge med og se, om det er noget vi kan bruge i Danmark. Men om der vil være specielt meget fokus på området afhænger jo af, om der er selskaber, der kan se en fordel i at udnytte og opdyrke teknologien. De barrierer, som Søren Frederiksen refererer til, er først og fremmest at teknologien endnu ikke er afprøvet i stor skala. Globalt set er der endnu ingen større kraftværker, der har knyttet teknologien til sig. Hele kæden i CCS-processen er endnu ikke demonstreret i fuld skala. Der er masser af demonstrations- og forsøgsanlæg rundt omkring, men ingen fuldskala anlæg. Om årsagen siger Søren Frederiksen: Det er simpelt hen for dyrt at etablere disse anlæg, og der bruges megen energi til rensningen. Vi plejer at sige, at man i grove tal skal have fire kraftværker for at få strømmen fra tre. Sådan er det med den viden, man har i dag, men det vil garanteret være noget, man kunne udvikle og forfine på. Det er fremtiden at få nedbragt energiforbruget i CCS-processerne eller få udviklet nogle nye. -kilden der fordufter Asnæsværket har gennem de sidste 20 år været en af de allerstørste -udledere i Danmark. Samtidig rummer nabolaget et af de tre største potentielle -lagre i den danske undergrund i form af Havnsø-strukturen. Derfor har Havnsø længe været en oplagt kandidat som et af Danmarks første geologiske -lagre. Den geologiske struktur er der ikke lavet om på. Til gengæld bliver der snart lavet om på udledningen af fra Asnæsværket. Den 27. oktober 2009 annoncerede DONG Energy, at den store blok 5, der står for 95 procent af værkets samlede -udledning, bliver lukket den 1. april Samtidig bliver blok 4 på Studstrupværket lukket. Beslutningen har flere årsager. DONG Energy har i et par år haft underskud på de kulfyrede kraftværker, og så har DONG Energy mere afdæmpede forventninger til CCS, end de havde tidligere på grund af den høje udviklingspris. Samtidig betyder finanskrisen, at efterspørgslen på energi i Norden er faldet gennem det sidste halvandet år. Endelig har DONG Energy besluttet, at deres fremtidige klimavenlige linje primært betyder en satsning på vindmøller og biomasse, og der vil ikke blive investeret i nye kulfyrede kraftværker i Danmark på denne side af Geologisk Tidsskrift 2009

43 DONG Energy skruer dog ikke låget på -rensning og -lagring uhjælpeligt fast. Til Ing.dk udtaler udviklingschef Charles Nielsen, at man sagtens kan forestille sig, at rense røggassen fra biomasseanlæg og lagre den udskilte i undergrunden /23/. Og hvis der kommer nye kulfyrede anlæg i Danmark, er han sikker på, at de bliver forsynet med CCS. For Havnsø betyder kovendingen dog, at der næppe bliver et -lager under den lille sjællandske havneby inden for et overskueligt tidsrum. De blot tons, som Asnæsværket fremover kommer til at udlede årligt, vil sammen med Statoils tons ikke kunne retfærdiggøre de store anlægsomkostninger til etablering af CCS ved Havnsø. Og uden Asnæsværket som rambuk er det vanskeligt at forestille sig, at de store punktkilder i København på tilsammen næsten 6 Mt årligt vil finde vej til Havnsø. For i det nuværende finansielle klima er der næppe økonomi til at etablere en mere end 85 kilometer lang -rørledning, som skal lægges oven i de øvrige udgifter. Rygvind for offshore lagring og EOR Mens de danske aktører inden for -lagring på land hovedsagelig har driblet baglæns i sidste del af 2009, så har en af EOR-aktørerne til gengæld rykket frem på banen. Den 15. december midt under klimatopmødet COP15 - meddelte Mærsk Oil og Mærsk Tankers, at de sammen med de to finske energiselskaber Fortum og Teollisuuden Voima (TVO) vil udvikle CCS-teknologien på det kulfyrede kraftværk Meri-Pori i Finland. Anlægget skal kæmpe med andre europæiske kandidater om anerkendelse som CCS-demonstrationsanlæg og opnå støtte fra EU, og det forventes køreklart i Kraftværket producerer 565 MW og udleder næsten 2,7 Mt årligt. Når -renseriet er blevet installeret, vil halvdelen af røggassen blive renset, og det vil ske med en effektivitet på omkring 90 procent af -en. Udledningen vil altså blive reduceret med 1,2 Mt per år. Den udskilte skal på langfart, før den finder sit endelige deponi. Det bliver nemlig danske oliefelter i Nordsøen, -en skal lagres i, og Mærsk vil stå for transporten af den flydende i specialbyggede tankskibe. I planerne indgår både -drevet EOR og egentlig lagring i udtømte olie- og gasfelter. I modsætning til perspektiverne for den traditionelle -lagring ser Søren Frederiksen fra Energistyrelsen noget mere optimistisk på fremtiden for EORteknologien. Der er helt afgjort en fremtid for EOR. Det vil være en rigtig god måde at skille sig af med et problem på og samtidig få indtægter fra olien, som vi ved ligger i undergrunden. Der vil komme ud med olien, men den må man så fjerne. Det kræver dog, at man investerer nogle midler i nye offshore-anlæg - noget kan genbruges, men der må også bygges nyt. Prisbomben under CCS Nøglen til fremtiden for geologisk -lagring i Danmark ligger ikke så meget i usikkerhed om undergrunden. Det er to priser, som er helt afgørende for, hvilken vej -vinden blæser: prisen for -rensning, og prisen for en kvote til at udlede. Prisen for at rense et ton ligger ifølge det seneste skøn et sted mellem euro med den eksisterende teknologi - først og fremmest drevet i vejret af det høje energiforbrug til renseriet /24/. Den anden vigtige pris, kvote-prisen for hvert ton man udleder ud over den tilladelse, man har, lå i første halvdel af 2008 på euro i Europa. Siden da er den faldet til et niveau på lige under 15 Euro umiddelbart inden COP15 i december Det magre udbytte af COP15 betød et styrtdyk for kvoteprisen, så den efter klimatopmødet lå helt nede på under 13 euro. Eksperter fra både energiselskaber og olieselskaber peger på prisgabet mellem -rens og -kvoter som den afgørende barriere for, at CCS kan slå igenne m som klimateknologi. En fortsat lav kvotepris er gift for CCS - det kan simpelthen bedre betale sig at købe aflad for -forureningen end at lagre sig ud af klima-klemmen. Euro pr. ton CO Økonomisk gab Skønnet pris for CCS Forudsigelse af kvote-prisens udvikling Demofase Overgangsfase Kommerciel fase Fra demofase til kommerciel fase. I 2008 fremstillede ZEP denne fremtidsvision for prisudviklingen frem mod Ved stort prisgab mellem -rens og -lagring (CCS) og kvoteprisen er der kun tale om demonstrationsanlæg. CCS bliver først kommercielt interessant, når de to priser for alvor nærmer sig hinanden. Visionen forudså ikke den økonomiske krise. (Modificeret efter /25/). tilbage til Undergrunden 41

44 -kvoteprisen. Udviklingen i kvoteprisen på EU-markedet for -kvoter viser et fald fra midten af 2008 i takt med at den økonomiske krise tog til. Det er en uheldig udvikling for - rens og -lagring. (Fra /29/). Der er ikke tvivl om, at teknologiforbedringer med tiden vil bringe prisen på -rens ned. Det er langt mere uvist, hvordan kvoteprisen for vil udvikle sig. Hvis ikke de to priser bliver niveaumæssige naboer, så har geologisk lagring af trange vilkår i fremtidens energilandskab. Det er heller ikke slut med udfordringerne, selv om prisen på -rensning og kvoteprisen nærmer sig hinanden. Hvis -EOR skal blive en realitet, er der nemlig tale om en infrastruktur-udfordring i den helt tunge ende af skalaen. Den mængde, der skal flyttes rundt, er lige så stor, som den mængde naturgas, vi flytter rundt i landet nu. Så kan man sammenligne med, hvor stort et projekt naturgasprojektet var tilbage i 80-erne. Det er et kæmpestort projekt, som koster mange milliarder. Og det er i princippet den samme form for infrastruktur, vi skal have etableret, forklarer Morten Stage fra DONG Energy. Eksport af CCS-knowhow? Ifølge Søren Frederiksen fra Energistyrelsen har Danmark dygtige forskere og kraftværksfolk, der måske kunne bidrage til en mulig nicheeksport af CCS-viden på den lange bane. Han mener dog, at der næppe vil være mange arbejdspladser i foretagenet. Niels Poulsen fra GEUS er en af de forskere, der arbejder internationalt med CCS. COACH er et netop afsluttet stort EU-Kina projekt, hvor europæisk viden blev overført til Kina. Landet anvender allerede EOR i en håndfuld oliefelter, og nogle af de nye kraftværker, der hvert år opføres, er gjort klar til CCS. GEUS rolle i projektet har været at træne sine kinesiske medspillere i at opstille og bruge geologiske beregningsmodeller. Viden om strukturer og reservoirparametre skal indsamles og vurderes for i sidste ende at kunne bestemme, hvor meget, der kan lagres, og hvor hurtigt den kan pumpes ud i bjergarten. Kan den knowhow, som GEUS har på CCS-området, bruges som springbræt til en videneksport? Niels Poulsen siger: Nej, det tror jeg ikke. Vores rolle i projektet har været metodeudvikling, og den viden er udbredt. Både europæerne (CSLF Task Force), japanerne, australierne og amerikanerne (US DOE Methodology) er langt fremme med teknologiudviklingen. Så man kan ikke sige, at Danmark har en speciel førerposition på området, selvom vi har oparbejdet en stor viden. Ifølge Niels Poulsen viser alle internationale undersøgelser fra blandt andet organisationer som World Energy Outlook, OECD og IEA, at man ikke udelukkende kan fokusere på en enkelt metode, som for eksempel atomkraft eller vindenergi, men derimod skal anvende alle metoder for at løse -problemet. Derfor fortsætter GEUS arbejdet med at få viden om CCS også i årene fremover. Forsinkelse eller stop Ser man i bakspejlet, så var udsigten for -lagring i Danmark betydelig lysere i starten af 2008 end nu to år senere. I mellemtiden er finanskrisen kommet på 42 Geologisk Tidsskrift 2009

45 tværs, og det har både medført lavere efterspørgsel på energi, økonomiske problemer for energiselskaber og en drastisk faldende -kvotepris. Alle disse faktorer har trukket i samme retning væk fra CCS og geologisk lagring af. Men det betyder ikke nødvendigvis, at geologisk lagring er droppet som en mulighed i fremtidens klimavenlige energi-danmark. Vattenfall har godt nok trådt på bremsen i Nordjylland, og Vedsted kommer ikke med i puljen af demonstrationsanlæg. Men Vattenfall går videre med CCSteknikken i Tyskland, og hvis det giver gode resultater, er der er reel mulighed for, at Vedsted og Nordjyllandsværket på længere sigt kan tage fat på CCS. Og man må formode, at -renseprocessen til den tid er bedre og ikke mindst billigere. Vattenfall er da også langt med deres undersøgelser af selve lageret. I 2008 blev der foretaget 2D-seimiske undersøgelser i et 500 kvadratkilometer stort område, og en forfinet reservoirmodel og strømningssimulering blev gennemført. Og umiddelbart inden der blev trådt på bremsen, planlagde Vattenfall detaljerede 3D-seimiske undersøgelser, som skulle give et præcist billede af den geologiske struktur og især vise, hvordan forkastningerne forløber, så de kunne tages i ed, når lageret skulle etableres. Derfor er man faktisk langt i projektet, og et CCS-anlæg vil sandsynligvis kunne tages i brug mindre end fem år efter, foden eventuelt løftes fra bremsen. Det nye nordiske initiativ med finsk til EOR og lagring i Nordsøen kan også skubbe på i retning af mere udbredt geologisk -lagring. Initiativet er dog så nyt, og der er ikke sluppet så mange konkrete oplysninger ud, så det er uvist, hvor omfattende dette projekt bliver, og om det i det hele taget bliver realiseret. Endelig er der et interessant perspektiv i DONG Energys udmelding om, at de godt kan forestille sig en fremtid, hvor biomasseanlæg bliver koblet sammen med -rens og lagring i undergrunden en tanke Vattenfall også har luftet. Hvis det bliver en realitet, vil der ikke kun blive tale om -neutral energi. Der vil blive tale om at trække ud af atmosfæren, og den tankegang har på det seneste fået en betydelig mere positiv modtagelse end traditionel CCS. Så CCS og dermed geologisk lagring af er langt fra lagt død i Danmark. Og at der fortsat er interesse for CCS viser et opslag dateret februar 2010 fra Nordic Innovation Centre /26/. Her opfordres interesserede til at søge midler inden for Topforskningsinitiativets delprogram -fangst og -lagring. Målet er at bidrage til et overblik over potentialerne inden for CCS i Norden. Tak Forfatterne vil gerne takke forskere og andre eksperter, som har bidraget med interviews og materiale til denne artikel. Tak til redaktøren, Kurt H. Kjær, som har læst manuskriptet igennem i sin helhed og givet konstruktive kommentarer. En særlig tak til Peter Frykman, som har givet mange konstruktive kommentarer til flere generationer af manuskriptet. Carsten Tuesen har stået for den grafiske bearbejdning af illustrationsmateriale. Udarbejdelsen af artiklen er støttet økonomisk af Videnskabsministeriets Tips- og lottomidler. tilbage til Undergrunden 43

46 Kilder og noter 1. I artiklen optræder interviews med eksperter fra DONG Energy og Mærsk Olie og Gas. Vi har også interviewet personer fra Vattenfall, men efter deres CCS-projekt i Vedsted blev sat på pause, har de desværre ikke ønsket at blive citeret, ligesom de ikke ønskede, at vi citerede fra det fortrolige materiale, vi oprindelig havde fået udleveret. 2. Boden, T.A., G. Marland, R.J. Andres. 2009: Global, Regional, and National Fossil-Fuel Emissions. Carbon Dioxide Information Analysis Center, Oak Ridge National Laboratory, U.S. Department of Energy, Oak Ridge, Tenn., U.S.A. doi / CDIAC/ GeoNet, 2008: Hvad betyder geologisk lagring af egentlig? Udgivet af GeoNet European Network of Excellence. 20 s. 4. IEA, 2008: Energy efficiency indicators for public electricity production from fossil fuels. IEA information paper, 23 s CRC 7. Laier, T., 2008: Chemistry of Danish saline formation waters relevant for core fluid experiments. GEUS rapport 2008/48 8. Xu. T,, Apps, J. A., Pruess, K., Yamamoto, H., 2007: Numerical modeling of injection and mineral trapping of with H2S and SO 2 in a sandstone formation. Chemical Geology 242, Larsen, M., Bech, N., Bidstrup, T., Christensen, N. P., Vangkilde-Pedersen, T., 2007: Kalundborg case study, a feasibility study of storage in onshore saline aquifers. STORE. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2007/3. 79 s. 10. Nielsen, L. H., Anthonsen, K. L., 2008: Geologisk lagring af i Danmark. GEUS-notat nr. 12-EN Udarbejdet for Energistyrelsen, , 25 s. 11. Direktiv 2009/31/EC af 23. april Nielsen, L. H., 2003: Late Triassic - Jurassic development of the Danish Basin and the Fennoscandian Border Zone, southern Scandinavia. Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 1, Larsen, M., Bidstrup, T., Dalhoff, F., 2003: Mapping of deep saline aquifers in Denmark with potential for future storage. A GESTCO contribution. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Rapport 2003/ s. 14. Frykman, P., Nielsen, L. H., Vangkilde-Pedersen, T., Anthonsen, K. L., 2009: The potential for largescale, subsurface geological storage in Denmark. Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 17, Frykman, P., Bech, N., Sørensen, A. T., Nielsen, L. H., Nielsen, C. M., Kristensen, L., Bidstrup, T., 2009: Geological modeling and dynamic flow analysis as initial site investigation for large-scale injection at the Vedsted structure, NW Denmark. 9th International Conference on Greenhouse Gas Control Technologies, Washington D. C., November GHGT9 Energy Procedia 1, Juhlin, C., Giese, R., Zinck-Jørgensen, K., Cosma, C., Kazemeini, H., Juhojuntti, N., Lüth, S., Norden, B., Förster, A., 2007, 3D baseline seismics at Ketzin, Germany: the SINK project: Geophysics, Vol. 72, No.5, s. B121-B Förster, A., Norden, B., Zinck-Jørgensen, K., Frykman, P., Kulenkampff, J., Spangenberg, E., Erzinger, J., Zimmer, M., Kopp, J., Borm, G., Juhlin, C., Cosma, C., Hurter, S., 2006, Baseline characterization of the SINK geological storage site at Ketzin, Germany: Environmental Geosciences, V. 13, No. 3 (September 2006), s NewEnergy/Co 2 Management/Pages/Sleipner- Vest.aspx / oliegas/sider/ faldendeolieproduktion.aspx 44 Geologisk Tidsskrift 2009

47 21. Olsen, Dan. 2009: Increased oil recovery from Halfdan by flooding with -enriched water: a laboratory experiment. Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 17, Energistyrelsen, 2009: Danmarks olie- og gasproduktion og anvendelse af undergrunden s DONG-chef-derfor-dropper-vi-udvikling-af-co2- lagring. 24. Ingeniøren, 2009: CCS er energiselskabernes store håb. Ingeniøren, 20. november 2009, s European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power Plants (ZEP), 2008: EU Demonstration Programme for Capture and Storage (CCS), ZEP s Proposal. 40 sider. 26. TFI mulighedsstudier om CCS potentialer i Norden: Christensen, N. P., Johannessen, P., Larsen, M., Springer, N., og Zinck-Jørgensen, K. 2004: Geologi Nyt fra GEUS, nr. 2. Temanummer - Geologisk lagring af - et bidrag til fremtidens klimapolitik, 16 s. 28. Michaela, K., Golaba, A., Shulakovaa, V., Ennis- King, J., Allinson, G., Sharmaa, S. and Aiken, T. In press: Geological storage of in saline aquifers - A review of the experience from existing storage operations. International Journal of Greenhouse Gas Control. 29. PointCarbon Newsletter Carbon Market Europe, v. 9, January 2010, 7 s. tilbage til Undergrunden 45

48 Naturhistoriens logiske grundlag: Fra Steno til geologerne Lyell, Darwin og Wegener og filosofferne Kant, Peirce og Popper AF Jens Morten Hansen Hansen, J.M.: Naturhistoriens logiske grundlag: Fra Steno til geologerne Lyell, Darwin og Wegener og filosofferne Kant, Peirce og Popper. Geologisk Tidsskrift, 2009, pp , København. I kraft af sine to geologiske afhandlinger anses Niels Stensen (Steno) for at være grundlægger af palæontologien og geologien som videnskabelige discipliner, ligesom hans mange anatomiske afhandlinger om kirtlerne, lymfesystemet, musklerne, hjertet og hjernen gør ham til en af anatomiens store skikkelser. Imidlertid er det praktisk taget overset, at Steno også var en betydelig videnskabsfilosof, der formulerede adskillige af de almene principper for videnskabelig erkendelse, som løftede naturvidenskaben ud af Middelalderens og Renæssancens videnskabelige principløshed, og som i de følgende århundreder gav naturvidenskaben en højere troværdighed og gennemslagskraft end andre videnskabsgrene. Steno bør således krediteres for at være den første, der konsekvent adskiller religiøse og videnskabelige argumenter, og den første, der konsekvent forlanger, at troværdige resultater skal bygge på både teoretiske overvejelser og praktiske undersøgelser. Lige så overset er det, at Steno skabte væsentlige dele af det ontologiske grundlag for de kommende historiske (diakrone) og systemiske naturvidenskaber biologi og geologi, som derved fik egen eksistens og betydning og efterhånden udskilte sig mere og mere fra de ahistoriske (akrone) og matematisk funderede naturvidenskaber fysik og kemi. Fra Newtons tid og langt op i det 20. århundrede førte det til mange konflikter mellem på den ene side naturhistorikerne, der retrospektivt/empirisk søger sammenhænge i komplekse systemers udvikling og på den anden side deterministerne, der prospektivt/eksperimentelt søger matematisk beskrivelige lovmæssigheder i naturens enkelte fænomener. Betydningen af denne opdeling af naturvidenskaben er måske tydeligst illustreret ved det stenoniansk e grundlag for Darwins teori om evolution og Wegeners teori om kontinentaldrift. Jens Morten Hansen, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Øster Voldgade 10, 1350 København K. E-post: jmh@geus.dk. Da den moderne videnskab opstod i 1600-tallet, var en af de helt store skikkelser danskeren Niels Stensen ( , Fig. 1), eller Steno som han blev kaldt. Ikke alene grundlagde han palæontologien og geologien og gjorde store opdagelser som anatom (Fig. 2). Han var også en nytænkende videnskabsfilosof. Som ganske ung formulerede han en række af de almene viden skabelige principper, som eftertidens bedste Fig. 1. Autentisk billede af Steno som han så ud, da han arbejdede for Medici erne og var medlem af Accamedia del Cimento. (Udsnit i S/H af den flamske maler Justus Sustermannns ( ) Steno-portræt på Uffizi erne i Firenze). 46 Geologisk Tidsskrift 2009

49 Fig. 2 A og B: Tegninger af Københavns Universitets anatomiske teater, der var opført på Frue Plads overfor domkirken på det sted, hvor universitetets hovedbygning nu ligger (se skitsen forneden). Til højre ses portrætter af universitetets anatomer, i midten Thomas Bartholin, der i 1662 offentliggjorde Stenos brev fra Nederlandene, hvori han afviser dogmet om hjertets guddommelige status og fastslår, at hjertet er en muskel. I denne bygning forklarede Steno i 1673 sin videnskabsteori i en indledningsforelæsning til en ugelang forelæsningsrække som kongelig anatom ( anatomicus regius ) til dissektionen af liget af en ung henrettet kvinde. Det var i denne indledningsforelæsning ( Prooemium ), Steno præsenterede maximet om erkendelsens niveauer: Skønt er det vi ser, skønnere er det vi forstår, langt skønnest er det vi er uvidende om, og som eftertiden fejlagtigt har udlagt som en opstigen fra et verdsligt til et religiøst erkendelsesniveau. Steno forklarede i indledningsforelæsningen, hvordan det højeste niveau skal forstås: Langt skønnest er det som undflyr sanserne, men alligevel kan tilnærmes med fornuften gennem det vi allerede har erkendt - dvs. ved den vekselvirkning mellem analytiske ræsonnementer og empiriske erfaringer, som i de kommende århundreder blev de naturhistoriske fags særlige kendemærke. Steno var i 1669 konverteret til katolicismen og kunne derfor ikke blive professor på universitetet. Ved Griffenfeldts mellemkomst havde Frederik III fået den idé, at Steno kunne ansættes som kongelig anatom uden for universitetet. Men Frederik III var død, da Steno omsider begav sig til København. Steno forudså problemer med at fungere i det orthodoks-lutheranske København. Han fik derfor Christian V s tilladelse til at forlade stillingen i 1675, hvorefter han forlod Danmark for stedse. Naturhistoriens grundlag 47

50 forsker e begyndte at arbejde efter. Steno var en af de sidste polyhistorer, som havde læst det meste af, hvad der på hans tid var publiceret om naturvidenskab, og som selv arbejdede inden for flere fagdiscipliner, der i dag er hinanden stort set ubekendt. Med ganske få undtagelser er Stenos erkendelsesteoretiske tanker derfor kun behandlet af eftertiden i snævre faglige sammenhænge, der ikke yder hans videnskabsteoretiske betydning retfærdighed. Disse forhold har jeg beskrevet på dansk i en monografi om Stenos erkendelsesteori og dens betydning (Hansen, 2000a) og mere summarisk på italiensk og engelsk (Hansen, 2000b, 2005, 2009a,b). På grund af naturvidenskabernes ekstreme specialisering frem mod vor tid er det derfor stort set overset, at disse elementære og fælles videnskabsprincipper i væsentlig grad kommer fra Steno. Dertil kommer, at Stenos var en kontroversiel og efterhånden også noget mystisk person i både samtiden og de følgende 150 år: Opvokset som stærkt troende i det ortodokslutheranske Danmark, men konverteret til katolicismen i Italien. Præsteviet lige efter at han grundlagde den mest religionskritiske videnskab af alle, geologien. Endt som titulær biskop af den dengang for længst ikke-eksisterede østromerske by Titiopolis i Lilleasien med den hemmelige mission at skabe grundlag for en katolsk modreformation i det protestantiske Danmark-Norge og Nordtyskland. Og så var han fra det efterhånden betydningsløse Danmark, der lige havde mistet næsten halvdelen af sit område og befolkning til Sverige. Med andre ord kunne hans navn hverken styrke den nationale stolthed i det lutheranske Danmark eller hos hans mæcener, Medici erne Ferdinand II og Cosimo III i Firenze. Fra Stenos død i 1686 indtil 1830, hvor Charles Lyell (Fig. 3) berømmer ham i forordet til Principles of Geology, var hans navn derfor stærkt på vej til at gå i glemmebogen, selv om hans videnskabelige principper og konkrete forskningsresultater hurtigt vandt betydelig udbredelse. Først i 1823 blev Stenos store, men overvejende anonyme betydning for palæontologien og geologien opdaget af tre betydelige naturforskere: Grundlæggeren af den fysiske geografi, Alexander von Humboldt, og grundlæggeren af Frankrigs geologiske undersøgelse, Elie de Beaumont. Gennem dem fik grundlæggeren af moderne britisk geologi, Charles Lyell, kendskab til Steno. Og gennem Lyells bøger inspirerede de geologiske metoder Darwin til studere Sydamerikas geologi og fossiler og til at udvikle en evolutionsteori for den levende verden (Darwin, 1859), således som Lyell ( ) havde gjort det for den uorganiske verden. Men det forblev stort set ukendt, at Stenos mere videnskabsteoretiske holdninger og arbejder var en vigtig bestanddel af den videnskabelige revolution Fig. 3. Portrættegning af Charles Lyell ( ), der i forordet til Principles of Geology ( ) berømmer Stenos grundlæggelse af de basale geologiske principper. I 1823 havde Alexander von Humboldt og Elie de Beaumont genopdaget Stenos geologiske afhandling De Solido, der havde været glemt i henved 130 år, selv om anvendelsen af Stenos metoder var blevet vidt udbredt op gennem 1700-tallet. Stenos konvertering fra protestantismen til katolicismen havde gjort ham til en kontroversiel person, og selv om man kendte hans banebrydende metoder, turde kun de færreste nævne, hvem metoderne stammede fra. Gennem Lyell lærte Darwin om de geologiske principper og anvendte dem ved beskrivelsen af Sydamerikas geologi og ikke mindst ved udvidelsen af Lyells teori om Jordens gradvise udvikling til Darwin egen teori om den levende verdens udvikling. i 1600-tallets sidste halvdel og 1700-tallets oplysningstid. Det fremgår af en netop udkommet særudgivelse i Geological Society of America Memoir, hvori en række videnskabshistorikere fra Danmark, Norge, Italien og USA har behandlet Stenos bidrag til geologiens og palæontologiens forvandling fra overvejende religiøs spekulation til egentlig videnskab på overgangen mellem Renæssancen og Oplysningstiden (Rosenberg, 2009). Desuden fremgår det af seneste udgivelse af Dansk Geologisk Forenings Bulletin, hvori man kan læse et redigeret genoptryk af min artikel i ovennævnte udgivelse On the Origin of Natural History: Steno s Modern, but Forgotten Theory of Science. 48 Geologisk Tidsskrift 2009

51 1600-tallets naturvidenskabelige kaos På den tid arbejdede enkelte forskere endnu med mange fag, og Steno var en af dem, der havde læst det meste af, hvad der var skrevet om naturvidenskab. Det var han begyndt på som ganske ung student, og i hvor Københavns Universitet var lukket som følge af den svenske belejring af byen, brugte Steno ventetiden til at arbejde sig igennem universitetets bibliotek, der var samlet på loftet af den nyopførte Trinitatis Kirke (Rundetårnskirken). Indtrykket heraf nedskrev han i det såkaldte Chaos-manuskript, der så sent som i 1946 blev fundet blandt Galileis papirer i Firenze. For få år siden blev Chaos oversat fra latin til engelsk og udgivet af den danske jesuiterpræst og fysiker August Ziggelar (1997, 520 sider). At Steno allerede som 20årig ikke var imponeret over naturvidenskabens stringens fremgår ikke alene af utallige kritiske bemærkninger til de mange citerede værker, men også - og mere velkendt - af, at han slutter det enorme referat af med at give det titlen: In Nomine Jesu: Chaos! Det kan vel nærmest oversættes til et hovedrystende I Jesu Navn: Hvilket Kaos! Med andre ord mente Steno, at naturvidenskaben var en rodebunke, og at der manglede stringens (Hansen, 2009b). Han begyndte derfor tidligt at interessere sig for, hvordan man kan opnå sikker viden, og hvordan forskere kan beskytte sig mod både egne og overleverede fejltagelser. Det førte bl.a. til, at Steno (1665) som den første konsekvent hævdede det princip, at et demonstrativt sikkert resultat skal bygge på både teoretisk analyse (fornuft) og empiri (erfaring og konkrete undersøgelser). Således fremhæver fysiologen og nobelpristageren August Krogh (Fig. 5) i indledningen til den første oversættelse til dansk af De Solido (Krogh & Maar, 1902), at naturvidenskabens store succes i de kommende to århundreder bygger på netop denne vekselvirkning mellem teori og praksis. Skridtet herfra til også at udelukke religiøse argumenter som videnskabelige beviser var ikke stort teoretisk set, men enormt i forhold til både samtidens og hans egen dybe religiøsitet. Ikke desto mindre er det, hvad Steno gør: Religiøse argumenter er ubrugelige i videnskab. Steno går endda så vidt som til at sige, at sand naturvidenskab er den højeste lovprisning af Gud. Med andre ord: Skulle der være uoverensstemmelser mellem bibelen og sikre naturvidenskabelige resultater, må der være noget galt med bibelfortolkningen. Når disse banebrydende tanker først nu er blevet anerkendt som Stenos værk, skyldes de nok især, at Fig. 4. Foto af Karl R. Popper ( ), af mange anset som det 20. århundredes mest betydende videnskabsfilosof. I hans berømte afhandlinger The Logic of Scientific Recovery (1959) og Conjectures and Refutations (1963) argumenterer Popper i de vigtigste sammenhænge som Steno gjorde i hhv. De Solido (1669) og Canis Charcariae (1667). Popper viste, at videnskabens fremdrift ikke er baseret på positivistisk verifikation, men på deduktiv-empirisk afprøvning af hypoteser (heri omtalt som abduktion). Poppers politologiske afhandlinger om historicismens elendighed dvs. forestillingen om, at historiske forløb kan forudsiges var en hård kritik af Marx og Hitlers forestillinger om at man kunne skabe perfekte samfund ud fra en teoretisk ideologi. Det bevirkede, at såvel kommunister som nazister stræbte ham efter livet. Karl Popper emigrerede derfor fra Østrig til New Zealand og slog sig efter 2. Verdenskrig ned i London som professor i filosofi. I 1973 fik han Sonning-prisen. hans videnskabsteori er formuleret snart i hans anatomiske, snart i hans geologiske afhandlinger og desuden i brevvekslinger med de indflydelsesrige filosoffer - og venner - Spinoza og Leibniz. Steno om erkendelsens niveauer Efter at den danske læge, Troels Kardel i 1994 udgav en artikel om Stenos videnskabsteori, har jeg forsøgt at samle Stenos videnskabsteoretiske betragtninger fra både hans anatomiske og geologiske værker for at kunne se hans fagspecifikke videnskabsteori i forhold Naturhistoriens grundlag 49

52 til hans egne almene sammenfatninger fra 1669 (i De Solido ) og 1673 (i Prooemium ). Det viser en ung mand, der efter at have bestemt sig for at gøre noget ved principløsheden i naturvidenskaben uforfærdet afliver de mest udbredte dogmer om sjælen, hjertet og hjernen og påviser de største autoriteters fejltagelser, f.eks. hos Descartes. Filosofisk set er det især på fem områder, Steno skiller sig ud fra samtiden. 1) Han afviser religiøse dogmer som videnskabelige argumenter, 2) han forlanger vekselvirkning mellem teori og praksis, 3) han påviser Descartes nyetablerede metodes (reduktionismen) utilstrækkelighed og kræver, at de opdelte problemer ikke kun skal forstås hver for sig, men også i sammenhæng, og 4) han forstår, at der er forskel på tingene, som de er i sig selv, og vores sansning af dem. Endelig beskriver han 5) erkendelsen som opdelt i niveauer af stigende betydning og faldende troværdighed. Dette princip om erkendelsesniveauer formulerer han bl.a. i kort form som et maxime: Skønt er det vi ser, Skønnere det vi forstår, Langt skønnest er det vi er uvidende om. Men denne formulering misforstås i vidt omfang til at hævde det modsatte af, hvad Steno faktisk mente. Da Steno havde forladt naturvidenskaben for at blive præst og senere biskop, var det nærliggende at tillægge maximet en religiøs betydning for andre præster og troende, der ikke brød sig om Stenos anatomiske og geologiske resultater og den tvivl de skabte om f.eks. sjælsdogmerne og skabelsesberetningen. Mange troende videnskabsmænd (bl.a. dansk geologis førende historiker, præsten Axel Garboe) har derfor tillagt Stenos berømte maxime den mening, at erkendelsens niveauer stiger fra et verdsligt plan til et religiøst plan. Men det er ganske urimeligt. Steno (1673) forklarede selv, hvordan maximet skulle forstås, da han som tiltrædende kongelig anatom gav sin indledningsforelæsning til dissektionen af et kvindelig: Skønt er det som uden dissektion står umiddelbart åbent for sanserne. Skønnere er det som dissektionen fremdrager fra de skjulte indre dele. Langt skønnest er det som undflyr sanserne, men alligevel kan tilnærmes med fornuften gennem det vi allerede har erkendt. Altså at erkendelsens niveau og kompleksitet vokser fra et umiddelbart og sikkert plan, gennem et konkret udforskende plan til et højeste, men mere usikkert plan, hvor vi efter bedste formåen skal bruge alle vores evner, metoder og erfaringer. Reduktionismens nødvendighed og utilstrækkelighed Baggrunden for denne indstilling er især Stenos (1665) erkendelse af, at den store Descartes forskningsmodel, reduktionismen (som fortsat dominerer dele af naturvidenskaben), ganske vist er nødvendig, men også utilstrækkelig. Descartes hævdede, at det er nok at nedbryde en kompleks problemstilling til en række mindre komplekse problemer og løse disse problemer hver for sig. Steno hævdede, at det derudover er nødvendigt at se de enkelte, reducerede problemstillinger i sammenhæng og forsøge at få en helhedsopfattelse. Et komplekst system kan ikke kun forstås som summen af de enkelte problemer. Et komplekst system er mere end summen af de enkelte problemstillinger, vi har været i stand til at reducere det til. Steno bruger bl.a. et urværk som eksempel. Heraf kan vi forstå, at det er rigtigt og godt, når en urmager forstår og fremstiller de enkelte dele hver for sig for at kunne frembringe et urværk. Men dertil bør man tilføje, at der er meget lang vej fra at bygge et ur til at forstå, om uret viser, hvad klokken er. Det kræver, at vi forstår både urets og tidens gang i sammenhæng. Og det er en meget støre sag, som - ved vi nu - først vil kunne finde en løsning, når vi forstår alle naturkræfterne i sammenhæng. Cartesianeren Steno og hans begyndende erkendelse af, at Descartes videnskabsteori er ufuldstændig, indfandt sig, da han blev inviteret til Paris for at holde et - nu berømt - foredrag om hjernens anatomi. For at forklare forbindelsen mellem Gud, sjælen og mennesket havde Descartes udtænkt en hjernemodel. Heri sidder koglekirtelen midt i hjernen, hvor den gennem vibrationer og rotationer fungerer som en slags kontakt. Koglekirtlen styres af sjælen, der igen styres af Gud. Når så koglekirtlen berører snart den ene, snart den anden del af hjernens inderside, vil det få hjernen til at sende impulser til musklerne og andre organer, så vi gør, som Gud har bestemt. Sansning versus perception Steno (1665) forkastede Descartes hjernemodel fuldstændig, da han havde dissekeret menneskehjerner og som den første gav en naturtro beskrivelse af hjernens anatomi. Steno havde bl.a. noteret sig, at koglekirtlen sidder fast og ikke kan bevæge sig, og at Descartes hjernedissektioner var sløsede og beskrivelsen spekulativ og forudindtaget. Men ser vi bort fra Descartes sløsede dissektioner og mening om koglekirtlen, sjælen og Guds indvirkning, forstår Steno hjernens grundlæggende funktion omtrent på samme måde: 50 Geologisk Tidsskrift 2009

53 Gennem nerverne transmitterer sanseorganerne signaler fra omverdenen til hjernen, for at den kan træffe hensigtsmæssige beslutninger. Fra hjernen går der derpå impulser gennem andre nervebaner til f. eks. musklerne, så vi agerer, som vi har besluttet. Men i modsætning til Descartes fremhæver Steno, at man endnu intet grundlag har for at mene noget som helst om, hvordan hjernens enkelte dele fungerer. Om Descartes og andre spekulative anatomers hjerneforskning udtalte han disse barske ord: Disse mennesker vil give Dem en beskrivelse af hjernen og beliggenheden af alle dens funktioner som om de selv havde været til stede ved skabelsen af denne vidunderlige maskine og havde gennemskuet alle dens store bygmesters inderste planer. Modsætningsvis, fortsatte Steno (i hans geologiske afhandling fra 1669), er hjernen så kompliceret, at den næppe nogensinde vil begribe sig selv da dog mennesket selv når det frembringer de allermest kunstfærdige ting kun gennem en tåge ser, hvad det har frembragt, og hvilke organer det har brugt dertil. Dette synspunkt danner bl.a. grundlag for Stenos banebrydende opfattelse af perceptionen. Når vi ikke altid er enige, skyldes det, at vi ikke sanser tingene som de er i sig selv, kun de omstændigheder ved tingene, som sanserne er følsomme overfor. Steno opstiller kort sagt en perceptionsmodel, der er meget lig Immanuel Kants ( ) skelnen langt senere mellem tingene som de er i sig selv (Steno: res ut sunt. Kant: das Ding an sich ), og tingene som vi opfatter dem (Steno: notitiam rerum. Kant: das Ding für uns ). Forud for denne begyndende forståelse af menneskets beslutninger, bevidsthed og delvise sansning af virkeligheden var gået et andet brud med tidens dogmer. Da Steno var begyndt at udforske musklernes funktionsmåde, indså han, at hjertet ikke kunne have den særlige, overnaturlige status, som samtiden tillagde det. I et brev til Thomas Bartholin skriver han omtrent sådan (se Pedersen, 1986): Man har anset hjertet for at være sjælens sæde og åndens trone, men i hjertet finder man intet, som ikke også findes i enhver muskel, og i enhver muskel finder man intet, som ikke også findes i hjertet. Hjertet er en muskel. Den unge Steno havde ikke selv mod på at offentliggøre denne dogmebrydende indsigt. Men da Bartholin året efter publicerede Stenos brev, der også afviste Bartholin påstand om, at blodet dannes i hjertet, fløj Stenos navn til tops i Europas lærde kredse. Kort tid efter drog Steno til Paris, hvor han holdt sit berømte hjerneforedrag. Forløber for Karl Poppers Conjectures and Refutations Efter hjerneforedraget i Paris nåede Stenos ry til Medici ernes Firenze, hvor storhertug Ferdinand II bad ham give en forklaring på fossilerne, og Steno selv lovede en forklaring på Jordens skabelse. Med fossilerne stod Steno overfor det problem, at man dengang ikke havde en historisk opfattelse af Jorden. På basis af nøje bibelstudier havde den engelske biskop Ussher omtrent samtidig fastslået, at Jorden var skabt den 23. november 4004 år før Kristi fødsel, kl. 12, når Solen står højst over London! Jorden var altså mindre end år gammel (se Cutler, 2003). Det forekom de fleste lærde helt usandsynligt, at man kunne finde rester af havdyr indlejret i lagene på de højeste fjeldtoppe eller tusinder af mile fra havet. Det ville kræve enorme forandringer af Jorden, som ikke kunne ske på så kort tid, som Jorden havde eksisteret. De fossiler af havdyr, man fandt sådanne steder, måtte derfor være vokset i lagene eller anbragt der af Gud selv, for at vi skulle have noget at undres over. Steno selv var forundret over, at kulturlagene efter de før-romerske etruskere ved Volterra i Norditalien var mindre end en meter tykke, mens tykkelsen af de geologiske lag nedenunder skulle måles i hundreder af meter. Man vidste fra pålidelige historiske kilder, at etruskernes historie i hvert fald strakte sig år tilbage i tiden. Derfor måtte de præ-etruskiske lag dække langt mere end de resterende år. Men Steno resignerede i spørgsmålet om Jordens alder. Han anfører i bemærkninger til inkvisitionscensuren, da De Solido (1669) skulle trykkes, at I spørgsmålet om Jordens alder er Naturen tavs, kun Skriften taler. Omtrent samtidig med Stenos ankomst til Firenze blev der imidlertid indbragt en kæmpehaj til Livorno, hvor den påkaldte sig betydelig opmærksomhed. Ferdinand II bad Steno dissekere hajens hoved. Steno opdagede nu, at de såkaldte glossopetrae (fossiler, der kaldtes glossopetrae = tungelignende sten), som ofte kunne findes i bjergene i Italien, var identiske med kæmpehajens tænder. Men han kunne jo ikke uden videre bevise denne sammenhæng. Derfor formulerede Steno (1667) en række principper for frugtbare videnskabelige gisninger og for afvisning af dårlige gætterier. Hermed skabte han en række principper, som på nogle punkter i utrolig grad ligner Karl Poppers (Fig. 4) 300 år yngre videnskabsteori om Naturhistoriens grundlag 51

54 Conjecture s and Refutations (se også Kardel, 1994), og som sammen med hans afhandlinger fra 1930 erne og senere om verifikations-positivismens utilstrækkelighed gjorde Popper til en af det 20. århundredes mest ansete videnskabsteoretikere. Lægen Vilhelm Maar og ikke mindst fysiologen og nobelpristageren August Krogh er de første, der i mere omfattende form har henledt opmærksomheden på Stenos videnskabsteoretiske format og almindelige betydning for naturvidenskabelig tænkning (Krogh og Maar, 1902). Det skete i indledningen til den første oversættelse fra latin til dansk af De Solido. Men da det var skrevet på dansk, fik denne viden ikke større udbredelse, selv om August Krogh senere blev en internationalt berømt og fejret videnskabsmand. Naturhistoriens basale erkendelseskriterier Fig. 5. Foto af August Krogh ( ). Sammen med lægen Vilhelm Maar var grundlæggeren af fysiologien (og nobelpristageren) August Krogh den første, der gav en dybere analyse af Stenos betydning for udviklingen af moderne naturvidenskab. Det skete i indledningen til den første oversættelse til dansk af De Solido, hvori Steno grundlægger geologien som videnskab (Krogh & Maar, 1902). Da fossilproblemet var løst, bad storhertugen Steno finde ud af, hvordan Jorden er skabt. Dertil fik han tilstået 3 måneder. Efter 6 måneder undskylder Steno, at han endnu kun kan fremstille en prodromus dvs. en foreløbig forklaring. Problemet er især, at hans undersøgelser viser, at Jordens historie er så langt fra de almindelige forestillinger, at sandsynligvis ingen vil tro ham, med mindre hans forklaringer bygger på uigendrivelige iagttagelser og fuldkommen stringente metoder. Prodromussen (1669) bygger derfor i første halvdel på en lang række grundlæggende betragtninger over, hvordan god videnskab skal udføres, hvilke metoder, der kan anses for at være sikre, og hvilke typer af ønsketænkning og vildfarelser forskere især skal vogte sig for. Resultatet af Stenos teoretiske overvejelser er præcise forklaringer på, hvordan forandring skal forstås helt grundlæggende (Steno, 1669). Derpå følger tre kriterier, som jeg har kaldt Stenos grundlæggende erkendelseskriterier for at udrede og forstå naturens historie (Hansen, 2000a). Den dag i dag er disse kriterier det væsentligste grundlag for geo- og biovidenskabelig erkendelse og for så vidt også for en række andre videnskaber og teknikker, herunder kriminalteknikken. Således er det Stenos erkendelseskriterier, som 200 år senere inspirerer Conan Doyle til hans mange romaner om den legendariske figur, Sherlock Holmes opklaringer og stringente metoder (Hansen, 2000). Første kriterium kalder jeg kronologikriteriet. Det er først og fremmest en påvisning af, at enhver relation mellem faste strukturer kan anvendes til dels at påvise, hvad der er dannet først, og hvad der er dannet sidst, og dels hvad der påvirker og hvad der påvirkes af omgivelserne. Hermed kan man udrede hændelsesforløb og skelne sikkert mellem virkninger og mulige årsager. Andet kriterium kalder jeg genkendelseskriteriet. Det bygger på den forestilling, at naturkræfterne uanset vores beskrivelse af dem er entydige og almene, og at ting der er fuldstændig ens, derfor også er dannet på samme måde og i tilsvarende omgivelser. Kriteriet er afgørende for at kunne skelne mellem gode og dårlige analogier og er en almen formulering af de teoretiske overvejelser, der i 1667 førte til Stenos sandsynliggørelse af, at fossiler er rester af fortidige dyr og planter. Tredje og sidste kriterium kalder jeg bevaringskriteriet. Hermed kan man også på rent strukturelt grundlag afgøre, om en række af kronologisk ordnede hændelser, f.eks. en række af geologiske lag, dækker hele historien, eller om noget mangler. Først efter etableringen af disse tre fundamentale erkendelseskriterier for udredninger af hændelsesforløb, når Steno i sidste halvdel af Prodromus frem til beskrivelsen af den lange række af geologiske metoder, som gør geologien til videnskab, og som enhver geologistudent skal kunne for at bestå eksamen, men typisk 52 Geologisk Tidsskrift 2009

55 Fig. 6. Sammenfatning af de vigtigste af Stenos rent strukturelle principper (kronologi, genkendelse og bevaring), som han med udredningen af Toscanas geologi anvendte til histories første forståelse af, at Jorden gentagne gange har været udsat for gigantiske, erkendbare forandringer, og som gjorde det muligt for eftertiden f.eks. Lyell, Darwin og Wegener - at rekonstruere meget vigtige sider af naturens historie. Småfigurerne forneden og til højre illustrerer nogle eksempler på resulterende tilstande, således som de fremtræder i dag, mens småfigurerne derover eller til venstre for de resulterende tilstande illustrerer erkendbare stadier i udviklingen frem til den nuværende tilstand. Legenderne foroven og til venstre i figuren refererer til min systematik for en ontologi og erkendelsesteoretisk klassifikation af Stenos erkendelsesmetoder. Domænal: de forandringer, der kan forklares ud fra alment gældende regler (f.eks. tyngdeloven og Stenos fem almene geologiske principper). Ekstradomænal: de forandringer, hvis forklaring forudsætter en specifik hypotese om, hvad der er sket (f.eks. at der er indtruffet en bjergkædefoldning, en istid o.l.). Imposition: hændelser som f.eks. pålejring, der ikke ændrer forudgående tilstande (konformitet), og som i en eller anden grad tager form fra det forudgående. Eksposition: hændelser som f.eks. bioturbation, erosion, forkastning og foldning, der ændrer forudgående tilstande (diskonformitet), og som i en eller anden grad giver ny form til det forudgående (fra Hansen, 2000 p. 139). Naturhistoriens grundlag 53

56 uden at vide hvorfra de stammer. I Fig. 6 har jeg forsøgt at give en samlet fremstilling af Stenos erkendelseskriterier, deres praktiske anvendelse og min systematik (2000a) for en overordnet erkendelsesteoretisk klassifikation af Stenos erkendelsesmetoder. De geologiske principper Stenos mange fundamentale, rent geologiske principper fremgår af prodromussens sidste halvdel, og er vel de principper, der først og fremmest har gjort Steno verdenskendt siden genopdagelsen af ham i Stenos geologiske principper omfatter først og fremmest: Princippet om horisontal lagdeling: Geologiske lag er oprindeligt aflejret horisontalt eller næsten horisontalt. Hvis et geologisk lag ikke mere ligger vandret, skyldes det senere geologiske hændelser. Princippet om lateral kontinuitet: Ens geologiske lag på hver sin side af en afbrydende struktur som f.eks. en dal eller en forkastning, har oprindeligt været sammenhængende. Superpositionsprincippet: I en serie af geologiske lag er de nederste lag ældst og de øverste yngst. Superpositionsprincippet består af to kronologiske principper: Formprincippet: En geologisk struktur, der giver form til en anden geologisk struktur, er ældre end den struktur, den giver form til. En geologisk struktur, der tager form fra en anden struktur, er yngre end den struktur, den tager form fra. (Dette princip kan synes banalt, men er et alment princip, der har vidtgående erkendelsesteoretiske konsekvenser (Hansen, 2000a, 2007, 2009a,b,c). Først og fremmest giver princippet mulighed for at skelne sikkert mellem virkninger og mulige årsager. Gennem simple studier af kontaktrelationer mellem faste strukturer kan man uden videre fastslå, om en form eller struktur er resultat af det forudgåendes form eller struktur (imposition), eller om det forudgåendes forandring er resultat af senere ydre påvirkninger (eksposition). Det fører endvidere til, at det er muligt at skelne mellem domænale og ekstradomænale kræfter og fænomener. Princippet tillader at skelne mellem forhold i det betragtede domæne, som kan forklares med almindelige regler (f.eks. naturlovene) dvs. forhold der gælder overalt og derfor også i det domænale observationsfelt, eller forhold som forudsætter en specifik hypotese, der kan forklare, hvad der udefra eller i en anden tid har skabt de pågældende strukturer (f.eks. en istid, en bjergkædefoldning o.l. omfattende fænomener) dvs. særlige forhold i det ekstradomænale observationsfelt.) Princippet om stratigrafisk op og ned: Når geologiske lag hælder, er vertikale, ligger på hovedet eller er foldede, kan den oprindelige stratigrafiske orden erkendes ved hjælp af kontaktrelationen mellem kontinuerte og diskontinuerte strukturer, idet en diskontinuert (f.eks. eroderet) struktur er dannet efter dannelsen af det lag, den findes i (f.eks. eroderer). En diskontinuert struktur har derfor oprindeligt ligget under den tilsvarende kontinuerte struktur, hvad enten lagene nu står lodret, ligger på hovedet eller er retvendte. Intersektionsprincippet (eller konkret anvendelse af geologen og filosoffen James Huttons senere formulerede princip om intersektion): En geologisk struktur (f.eks. en forkastning), der skærer igennem en anden geologisk struktur (f.eks. et lag) er yngre end den struktur, der gennemskæres. Steno formulerede ikke eksplicit dette princip, men anvendte det i praksis. Endvidere er det meget lig princippet om bestemmelse af stratigrafisk op og ned. Rekonstruktionsprincippet (eller princippet for backstripping ): Den geologiske historie kan rekonstrueres ved først at fjerne (borttænke) de yngste lag og føre de ældre lag tilbage til den position de havde, før de yngste lag blev dannet. Dernæst fjerner man de næstyngste lag på samme måde og fører de ældre lag tilbage til den position de havde, inden de næstyngste lag blev dannet. Sådan bliver man ved, indtil man ikke kan erkende flere ældre situationer. Når man således har erkendt de geologiske forandringer i omvendt rækkefølge, kan man rekonstruere den geologiske historie i retvendt orden ved begynde med de ældste kendte lag og derefter fortsætte frem mod de yngste. Steno afbildede princippet med en tegneserie, der viser, hvordan han havde kunnet opdele Toscanas geologiske historie i seks stadier. Ud over disse 5 elementære geologiske principper, formulerede Steno princippet om krystallers vinkelkonstans, også kendt som Stenos lov. Det er først og fremmest et vækstprincip og blev formuleret som et alment princip om, hvordan faste legemer overhovedet dannes, hvad enten det drejer sig om krystaller, sedimentære lag eller væv i levende organismer: Ethvert fast legeme vokser ved pålejring af atomer, partikler o.l. på en på forhånd eksisterende overflade. Det eneste uvisse er, hvordan kimen til den først eksisterende overflade, f.eks. kimen til en krystal, opstår. Det er formuleringen af disse geologiske principper, der bevirkede, at Steno på den 2. Internationale Geologkongres i Italien i 1881 blev hædret som geologiens grundlægger samtidig med, at der blev opsat et epitafium over hans formodede grav i San Lorenzo katedralen i Firenze. Først så sent som i 1953 blev hans jordiske rester - der i på Cosimo III s foranledning var blevet smuglet fra Schwerin via Hamborg 54 Geologisk Tidsskrift 2009

57 og Livorno til Firenze - identificeret og placeret i en marmorsarkofag. Adskillige af 1900-tallets teologer og religiøse videnskabshistorikere har forsøgt at beskrive Stenos afsked med naturvidenskaben og skifte til en teologisk karriere som et brud med den mest religionskritiske af alle videnskaber, geologien. Den åbenlyse forbindelse, der er mellem Stenos, Lyells og Darwins tænkemåde og ikke mindst den agnosticisme/ateisme som evolutionsteorien førte Darwin frem til har utvivlsomt motiveret et sådant synspunkt i nyere tid. Men det er ganske urimeligt. Så sent som få dage før sin død, gav Steno udtryk for både stolthed og glæde over de videnskabelige resultater, han havde nået. Steno så ingen modsætning mellem naturvidenskab og religion. I praksis indebar det for Steno, at videnskaben skulle styre meningerne, religionen handlingerne. Sand videnskab er den højeste lovprisning af Gud, mens næstekærlighed, askese, lydighed og ydmyghed er den rette levevis. I hvert fald førte Stenos lydighed overfor sine foresatte og opofrende levevis til, at hans liv endte forholdsvis traurigt som titulær biskop (Fig. 7) med den hemmelige, og umulige, mission at starte en modreformation i det protestantiske Nordtyskland og Danmark-Norge. Stenos abduktive metode og geo-semiotik Stenos afhandling om fossilerne (1667) og erkendelseskriterierne i De Solido (1669) og ikke mindst hans rekonstruktion af Toscanas dannelseshistorie i seks stadier (1669) er eksempel på hans uformulerede, men alligevel klare sondring mellem 1) dét man umiddelbart kan forholde sig videnskabeligt til ved hjælp af almene regler som f.eks. hans fem almene geologiske principper eller enhver anden almen regel som f.eks. naturlovene 2) dét som de geologiske strukturer viser hen til i en anden tid og/eller omverden, men som man ikke kan forholde sig videnskabeligt til uden først at danne sig en situationsbestemt hypotese om, hvad der kan være sket. Fig. 7. Niels Hages tegning af Steno til en kronik af Steno-forskeren og lægen Egill Snorrason i Berlingske Tidende (1986). Tegningen er inspireret af et maleri af Steno som titulær biskop af den allerede dengang ikke mere eksisterende østromerske by Titiopolis på Lilleasiens sydkyst. I forhold til det autentiske ungdomsportræt (se fig. 1) afspejler dette portræt Stenos asketiske levevis som biskop og måske også hans bekymring over den hemmelige mission, som paven havde givet ham: at starte en modreformation i det protestantiske Danmark- Norge og det nordlige Tyskland. Naturhistoriens grundlag 55

58 I Stregen i sandet, bølgen på vandet (2000) og i Fig. 6 har jeg kaldt disse to fundamentalt forskellige betragtningsvinduer det domænale og det ekstradomænale observationsfelt. Dette bygger på en elementær systematik og metodisk ontologi for geologisk og naturhistorisk logik og argumentation, der bl.a. forklarer, hvorledes det domænale observationsfelt forbinder Stenos geologi med og 1900-tallets verifikations-positivistiske metoder som de f.eks. praktiseres i fysik og kemi, mens det ekstradomænale observationsfelt udgør en selvstændig, stringent geologisk metodik, der forbinder Stenos geologi med Karl Poppers videnskabsfilosofi og nutidens refutations-positivistiske og historiske videnskaber bl.a. inden for historisk geologi, tektonik, palæontologi, evolutionsbiologi, samfundsvidenskab og humaniora. I en artikel i nærværende tidsskrift har jeg (2007) givet en nærmere beskrivelse af, hvordan det ekstradomænale observationsfelt og Stenos abduktive metode indgår som en central bestanddel i både videnskabelig og dagligdags meningsdannelse. På basis af Stenos superpositionsprincip og en noget overset tektonisk ontologi genindførte Berthelsen (1978) begrebet ekstradomænale strukturer og anvender det på tilsvarende måde, om end i en snævrere betydning. Berthelsen anvender de glaciale deformationer og det danske istidslandskab som eksempler på, at geologiske strukturer enten er dannet i sammenhæng med det materiale, hvori strukturerne findes (domænale strukturer, f.eks. alm. sedimentstrukturer) eller er dannet ved senere eller samtidige eksterne processer uden umiddelbar betydning for dannelsen af det materiale, hvori de findes (ekstradomænale strukturer, f.eks. glacialtektoniske forstyrrelser af allerede aflejrede lag). Opdelingen mellem domænale og ekstradomænale strukturer og fænomener er videnskabsteoretisk nødvendig i glacialtektonikken, fordi vi principielt ikke kan forstå hovedparten af de glaciale deformationer og istidslandskaberne ud fra almene regler og lovmæssigheder som f.eks. tyngdeloven, men er helt afhængige af, at der kan formuleres en specifik hypotese om noget der ikke findes mere på stedet, og som kan forklare de observerede deformationsstrukturer og landskabsformer. En sådan hypotese kunne være, at landskabet engang har været dækket af indlandsis og gletsjere, som har skabt de pågældende ekstradomænale strukturer. Nu er isen for længst smeltet, og vi kan derfor ikke mere studere og fortolke dens virkninger direkte (domænalt), ligesom de glacialtektoniske forstyrrelser ikke kan forklares umiddelbart med naturlovene eller med andre almengyldige regler. Derimod kan vi forudsat at hypotesen om isens tilstedeværelse, bevægelighed og bortsmeltning er rigtig analysere de strukturer, som isen har påtrykt lagene udefra, oppefra, nedefra og evt. senere. Derigennem kan vi bl.a. forklare dødishuller, at aflejringer i issøer nu fremstår som bakker, og ikke mindst fastslå isens bevægelsesretninger og den kronologiske orden af de enkelte isfremstød. I alt væsentligt bygger stringente fortolkninger af ekstradomænale forhold på strukturanalysens kronologierkendelse, genkendelse og analogibetragtninger. De hypoteser og eventuelt mere omfattende teorier f.eks. istidsteorien, evolutionsteorien og pladetektonikken som disse forhold kan give anledning til, må derudover ikke bryde nogen almen regel, de stenonianske erkendelseskriterier eller indlysende analogibetragtninger. Desuden skal hypotesen eller teorien for at kunne kaldes frugtbar opfylde Karl Poppers (1963) refutations-positivistiske kriterier, dvs. hypotesen skal være formuleret således, at den kan afprøves (styrkes eller svækkes, sjældent bevises eller afvises) i forhold til konkrete observationer, alment gældende regler, erkendelseskriterierne og eventuelle relevante analogibetragtninger. Gennem en sådan abduktiv analyse af ekstradomænale forhold kan man sige, at især geologiske studier, der udsiger noget om historiske forhold og eksterne processer, er en særlig form for tegntydning eller semiotik, der bygger på en mere stringent analytisk metode end de fleste andre historiske fag kan opmønstre uden at føre til det nedslående resultat, at vi intet kan sige med nogen form for sikkerhed. Metodikken heri ligger ikke alene i direkte forlængelse af Stenos geologiske metoder, men også tæt op ad den amerikanske geofysiker Charles S. Peirce ( , Fig. 8) og hans omfattende filosofiske forfatterskab. I dag anses Peirce for at være USA s mest betydende moderne filosof, bl.a. på baggrund af hans systematisering af naturlige tegn (semiotik) og beskrivelse af den abduktive metode og denne metodes ligestilling med deduktion og induktion. Intet tyder på, at Peirce var bekendt med Stenos videnskabsteori, men de to filosofier er nært beslægtede, ligesom Peirce s abduktionsteori ligger tæt på Karl Poppers senere teori om, hvad en frugtbar hypotese er. Det er næppe uden betydning, at både Peirce og Steno var geovidenskabeligt engagerede og påvirket af, at analyser af geologiske strukturer kan gennemføres på et eksakt logistisk grundlag, som modsvarer matematisk funderede formler, men som ikke indgår i de øvrige naturvidenskabers metodiske grundlag. For en første introduktion til Peirce kan man læse Voetmann Christiansen (1997) og hans oversættelse og genudgivelse af centrale Peirce-afhandlinger (1996). 56 Geologisk Tidsskrift 2009

59 Fig. 8. Charles S. Peirce ( ), amerikansk geofysiker, der i de senere år af mange filosoffer anses som USA s mest fremtrædende videnskabsteoretiker, bl.a. på baggrund af hans systematisering af naturlige tegns ontologi (semiotik) og beskrivelse af den abduktive metode, der i mange henseender svarer til Stenos forudgående og Poppers senere videnskabsteori. Peirce knytter først og fremmest forbindelsen mellem Immanuel Kants Kritik der reinen Vernunft og det 20. århundredes filosofi. Han afviste determinismen på overbevisende måde og betegnes ofte som pragmatismens far. Fra Stenos til Lyells, Darwins og Wegeners naturhistorie Stenos erkendelsesteori og geologiske principper udgør et afgørende supplement til de matematisk funderede, deterministiske videnskaber, således som de begyndte at tage form på Galileos og Stenos tid og især i årtierne derefter, hvor Newton formulerede de matematiske principper for optikken og bevægelseslovene og dermed skabte en almen fortolkning af verden inden for det umiddelbart iagttagelige (det domænale). Inspireret af Galileos matematiske betragtningsmåde havde Steno i udgangspunktet et tilsvarende ønske om at beskrive den komplekse natur geologien og anatomien på samme måde. Således forsøgte han i flere sammenhænge at anskue menneskets anatomi ud fra matematisk/geometriske principper, men havde forståeligt nok ikke videre held med det. Kun mht. musklerne lykkedes det ham at finde en geometrisk forklaring på, hvordan de enkelte muskelfibre, bundter af fibre, muskler og muskelbundter virker. Og på det geologiske område lykkedes en geometrisk forklaring kun mht. en forståelse af krystallers form og vækst. Til gengæld viste Stenos rent strukturelle principper, at en helt anden betragtningsmåde kunne føre til ligeså stringente, eksakte og uimodsigelige erkendelser som matematikken kunne lever på det mekaniske område. Steno indså med andre ord, at simple naturbeskrivelser ikke egner sig til andet end simple situationer, og at naturbeskrivelsen må gribes anderledes an, når man har med komplekse forhold at gøre. Især når der er tale om fortolkning af strukturer, der viser hen til lag, der ikke mere findes f.eks. på grund af erosion, eller til processer i en ikke-iagttagelig omverden eller fortid. Disse strukturer giver kun mening, hvis vi forestiller os eksterne og/eller senere kræfter, der f. eks. har foldet og vendt op og ned på de bevarede lag. I fortolkningen af disse fænomener må vi benytte andre metoder, end naturvidenskaben ellers gør. Vi kan kort sagt ikke begynde at fatte komplekse vekselvirkninger mellem et system og dets omverden og/ eller eftertid uden de metoder, som Steno beskrev i Canis Carchariae (1667), i De Solido (1669) og i Prooemium (1673). Begyndelsen til denne banebrydende opfattelse udtrykte han første gang i kritikken af Descartes, da han beskrev menneskets hjerne (se ovenfor), og hvorfor det er nødvendigt at forstå tingene både hver for sig og i en mere overordnet sammenhæng. Det meste af Stenos videnskabelige arbejde er præget af denne systemiske tænkemåde, der på væsentlige punkter er afgørende forskellig fra reduktionismen og den fremadstormende mekaniske fysik. Da Steno i sit geologiske arbejde ydermere indså, at kronologien og dermed tidens retning er helt afgørende for at kunne adskille årsagerne fra de observerbare virkninger og dermed for at forstå historiske hændelsesforløb, skilte hans erkendelsesteori sig afgørende ud fra det, der få årtier senere blev til newtonismen og den klassiske fysik. Vi får så at sige opdelt naturvidenskaberne i to hovedretninger: 1) de ahistoriske (akrone), matematisk funderede, reduktionistiske discipliner som f.eks. fysik og kemi, hvor verdens gang er forudbestemt og fastlagt af naturlovene, hvor tilfældighed derfor ikke kan forekomme, og hvor tiden principielt kan gå begge veje og blot er en måleparameter, og 2) de historiske (diakrone), empirisk funderede, systemiske discipliner som f.eks. geologi og biologi, hvor uforudsigelighed og tilfældighed er realiteter, hvor hændelsesforløb derfor ikke kan beregnes restløst, og hvor tiden kun kan gå én vej og beskriver verdens irreversible forandring. Naturhistoriens grundlag 57

60 Op gennem Oplysningstiden skiller disse to hovedretninger i naturvidenskaben sig mere og mere ud fra hinanden, og adskillelsen fører især i slutningen af 1800-tallet til en række hårde konflikter mellem, hvad man kan kalde deterministerne (eller absolutisterne) og stochasticisterne (eller pragmatikerne). Det er også denne konflikt vi ser klart udfoldet i 1900-tallets første halvdel mellem Einstein og Bohr, hvor Einstein nægtede at anerkende de spontane reaktioner, som Bohr havde beskrevet med atommodellen og kvantemekanikken. Rækken af determinister udgøres af store navne som Platon, Demokrit, Bacon, Ray, Hooke, Newton, Laplace, Maxwell, Russel, Einstein og Hawkings, mens de største navne blandt stochasticisterne udgøres af store navne som Aristoteles, Epikur, Lucrets, Gassendi, Steno, Leibniz, Hutton, Lyell, Darwin, Boltzmann, Bohr, Prigogine og Gould. Man kan sige, at der hovedsagelig er tale om en konflikt mellem fysikeres og naturhistorikeres betragtningsmåder, men adskillige undtagelser forekommer. Her er Bohrs kvatemekanik, Boltzmanns termodynamik og Prigogines fysiske filosofi vel de vigtigste fysiske bidrag, der stiller sig på naturhistorikernes side, mens nogen trafik den modsatte vej stort set ikke forekommer måske med undtagelse af dele af mineralogien, genetikken og molekylærbiologien. Man kan derfor også hævde, at uden Stenos videnskabsteori og geologiske principper ville naturhistorien, palæontologien, geologien og dermed Darwins evolutionsteori ikke være opstået. Stenos moderne erkendelseskriterier og geologiske principper beredte mere end noget andet vejen for Charles Lyell og hans 3-bindsværk Principles of Geology fra , hvori Lyell i forordet krediterer Steno for de vigtigste geologisk e principper. Disse tre bøger var Darwins primære læsning på sørejsen med Beagle og inspirationskilde for at udvide den videnskabelige naturhistorie om Jordens dannelse og forandring til også at omfatte livet på Jorden. Charles Darwin omtalte og opfattede sig selv som geolog. Han lagde ud med at beskrive pattedyrenes palæontologi, Sydamerikas geologi, vulkanøer og koralrev. Umiddelbart før udgivelsen af Arternes Oprindelse (1859) blev han hædret af Geological Society i London. Det vil sige, at Darwin først efter 20 års overvejelser og den formelle anerkendelse som geolog tog skridtet til også offentligt at anvende geologiens - og dermed Stenos - erkendelseskriterier på livets historie (Hansen, 2000a, 2007, 2009d). At Darwin tænkte og arbejdede som en begavet og indsigtsfuld geolog på Stenos og Lyells videnskabsteoretiske grundlag, kan man overbevise sig om ved at læse den nyligt udkomne oversættelse til dansk af 1. udgaven fra 1859 af Arternes oprindelse, kapitel 9 om Den ufuldstændige geologiske viden. Her gør Darwin sig mange tanker om den delvist udslettede del af naturens historie - dét jeg kalder det ekstradomænale, som vi ikke desto mindre kan forholde os stringent til gennem Stenos strukturelle metoder. Tilsvarende arbejdede geofysikeren Alfred Wegener på et klart stenoniansk grundlag (Hansen 2000a, 2007), da han i 1915 udgav førsteudgaven til Die Entstehung der Kontinente und die Ozeane, dvs. den afhandling, hvor Wegener grundlægger kontinentaldriftteorien (genudgivet af Krause et al. (2005) med noter og sammenligninger til 4. udgaven fra 1929). Som Steno og Darwin stod Wegener overfor det gigantiske problem, at hans tolkning af naturens tegn i den grad stred mod samtidens opfattelse af naturens historie. De tegn Wegener så på, at naturhistorien var en anden end lærebøgerne fortalte kontinentenes form, ens geologiske strukturer og formationer på begge sider af oceanerne, tidligere sammenhængende, men nu opbrudte fossile faunaer, floraer, klimater osv. kunne bedst forstås i sammenhæng, hvis man anvender Stenos rekonstruktive metode og antager den hypotese, at kontinenterne engang har hængt sammen, og at oceanerne er langt yngre end kontinenterne. Det er uvist, om Wegener vidste, at de erkendelseskriterier han anvendte, kunne føres direkte tilbage til Stenos erkendelseskriterier. Derimod er det sikkert, at det var det, han gjorde. Specielt er det slående, hvor tæt Wegeners arbejdsform ligger op ad principperne for den abduktive metode (Hansen, 2007), således som den først blev beskrevet af Steno i 1667 i afhandlingen om fossilerne, og således som han anvendte den i 1669 til rekonstruktionen af Toscanas geologiske historie. 58 Geologisk Tidsskrift 2009

61 Litteraturhenvisninger Berthelsen, A. 1978: The methodology of kineto-stratigraphy as applied to glacial geology. Bulletin of the Geological Society of Denmark, 27 (special issue), Cutler, A. 2003: The Seashell on the Mountaintop. A story of science, sainthood, and the humble genius who discovered a new history of the Earth, 228 pp. Dutton, USA. Darwin, C. 1859: Arternes oprindelse ved naturlig selektion, eller bevarelse af de bedst tilpassede racer i kampen for tilværelsen, 388 pp. (Oversat af Jørn Madsen fra 1. udgaven af On the Origin of Species by Means of Natural Selection, or the Preservation of Favoured Races in the Struggle for Life). København, Statens Naturhistoriske Museum, Hansen, J. M. 2000a: Stregen i sandet, bølgen på vandet. Stenos teori om naturens sprog og erkendelsens grænser, 440 pp. København, Fremad. Hansen, J. M. 2000b: Il giudizio di Stenone sulla metologia cartesiana. I: Karen Ascani, Hans Kermit & Gunver Skytte (red.): Nicolò Stenone ( ). Anatomista, geologo, vescovo, Rom, L Erma di Bretschneider. Hansen, J. M. 2005: Steno. I: R. C. Selley, L.R.M. Cocks & I.R. Phimer (eds.): Encyclopedia of Geology. Amsterdam, Elsevier, Hansen, J. M. 2007: Hvad adskiller geologi fra anden naturvidenskab og metafysik? Eksempler fra dansk poesi, politik og naturvidenskab. Geologisk Tidsskrift 2007, Hansen, J. M. 2009a: On the Origin of Natural History: Steno s Modern, but Forgotten Theory of Science. I: Gary D. Rosenberg (red.): The Revolution in Geology from Renaissance to the Enlightenment. The Geological Society of America, Memoir 203, Hansen, J. M. 2009b: Geologiens grundlegger. GEO, Trondheim, 2009 nr. 8, (Også på GEOs netsted: Hansen, J. M. 2009c: On the Origin of Natural History: Steno s Modern, but Forgotten Theory of Science. Bulletin of the Geological Society of Denmark, 57, Hansen, J.M. 2009d: Geologen Darwin. Aktuel Naturvidenskab 2009, 6, Kardel, T. 1994: Steno. Life, Science, Philosphy (with Niels Stensen s Proomium or Preface to a Demonstration in the Copenhagen Anatomical Theater in the Year 1673, and Holger Jacobæus: Niels Stensen s Anatomical Demonstration no. XVI, and other texts translated from Latin). Acta Historica Scientiarum Naturalium et Medicinalium, 42, 159 pp. Krause, R., Schönharting, G. & Thiede, J. 2005: Alfred Wegener: Die Entstehung der Kontinente und Ozeane. Nachdruck der ersten Auflage (1915) under der vierten Auflage (1929), Berlin, Gebrüder Borntraeger Verlagsbuchhandlung, 481 pp. Krogh, A. og Maar, V. 1902: Foreløbig Meddelelse til en Afhandling om Faste Legemer, der findes naturligt indlejrede i Andre Faste Legemer. København, Gyldendalske Boghandels Forlag, 106 pp. (Oversættelse af Stenos De Solido fra latin til dansk, med Krogh og Maars indledning). Lyell, C : Principles of Geology, being an Attempt to Explain the Former Changes of the Earth s Surface by Reference to Causes Now in Opertation. Bind I-III. (Bind I genudgivet i 1990 med forord af Martin Rudwick. University of Chicago Press). Maar, V. 1910: Nicolai Stenonis: Opera Philosophica. København, Vilhelm Tryde, vol. I (I-III), p Pedersen, O. 1986: Niels Stensens videnskabelige liv. Århus, Stenomuseets Venner, 48 pp. Popper, K. R. 1963: Conjectures and refutations. The growth of scientific knowledge. London, Routledge and Kegan Paul. Rosenberg, G. D (red.): The Revolution in Geology from the Renaissance to the Enlightenment. The Geological Society of America, Memoir, 283 pp., Boulder, Colorado. (Med bidrag fra bl.a. Steno-forskerne Troels Kardel, August Ziggelaar, Battista Vai, Sebastian Olden-Jørgensen, Elsebeth Thomsen og Jens Morten Hansen). Scherz, G. 1960: Niels Stensen s first dissertation. (Facsimile reproduction af Stenos latinske tekst, engslis h oversættelse, introduktion og illustration af Stenos De Thermis ). Journal of History of Medicine and Allied Sciences, 15 (3), Naturhistoriens grundlag 59

62 Scherz, G. 1963: Pioner der Wissenschaft. Niels Stensen in seinen Schriften. Acta Historica Scientiarum Naturalium et Medicinilaium. Editi Bibliotheca Universitatis Hauniensis, 18, 348 pp. Ziggelaar, A. 1997: Chaos. Niels Stensen s Chaosmanuscript. Copenhagen, Complete edition with introduction, notes and commentary. Acta Historica Scientarium naturalium et Medicinalium, 44, 520 pp. Scherz, G. 1969: Steno s Geological papers (i oversættelse fra latin til engelsk v/gustav Scherz og Alex J. Pollock, med Gustav Scherz noter). Acta Historica Scientiarum Naturalium et Medicinalium. Editi Bibliotheca Universitatis Hauniensis, 20, 370 pp. (Udgivet af Odense University Press). Stenonis, Nicolaus 1660: Disputatio Physica de Thermis. (Find Stenos originale latinske tekst og oversættelse til engelsk i Scherz (1960 and 1969)). Steno, Nicolaus 1665: Discours de Monsieur Stenon sur L Anatomie du Cerveau a Messieurs de l assemblée, qui se fait chez Monsieur Thevenot. Held 1665 and published 1669 in Paris. (Find Stenos originale tekst på fransk i Maar (1910, p. 1-36)) Stenonis, Nicolai 1667: Elementorum Myologiae Specimen seu Musculi Descriptio Geometrica cui accedunt Canis Carchariae Dissectum Caput et Dissectus Piscis ex Canum Genere. Ad Serenissimum Ferdinandum II, Magnum Etruriae Ducem. Florentiae, Ex Pypographiae sub signo Stella. MDCLXVII. (Find oversættelser fra latin til engelsk i Kardel, 1994 alle tre afhandlinger og af Canis Carchariae desuden i Scherz, 1969). Steno, Nicolaus 1669: De Solido Intra Solidum Naturaliter Contento Dissertationis Prodromus. Ad Serenissimum Ferdinandum II, Magnum Etruriae Ducem. Florentiae, 78 pp., 1 pl. (Find Steno s originale tekst og oversættelse fra latin til engelsk i Scherz (1969) og oversættelse til dansk i Krogh og Maar (1902). Steno, Nicolaus 1673: Prooemium or Preface to a Demonstration in Copenhagen Anatomical Theater in the Year 1673 (oversættelse fra latin til engelsk). I: Troels Kardel, 1994: Steno. Life, Science, Philosophy. Acta Historica Scientarium naturalium et Medicinalium, vol. 42. Voetmann Christiansen, P. 1996: Oversættelse, indledning og noter til: Charles Sanders Peirce: Kosmologi og metafysik. Fem artikler fra tidsskriftet The Monist, København, Samlerens Forlag, 196 pp. Voetmann Christiansen, P. 1997: Charles Sanders Peirce. Den pragmatiske amerikaner. I: Birgitte Rahbek (red.): Når mennesket undrer sig vestlige tanker gennem 2500 år. København, Centrum, Geologisk Tidsskrift 2009

63 Svend Thorkild Andersen (Høsterkøb) In Memoriam Svend Thorkild Andersen blev født i Høsterkøb i Nordsjælland den 12. september Hans far Morten Jørgen Andersen var skoleleder og senere skoleinspektør. Hans mor, Karen, døde allerede i I skolen var Svend en opvagt, flittig og pligtopfyldende elev. Han blev nysproglig student fra Birkerød Statsskole i Som barn turede Svend rundt i egnen omkring Høsterkøb sammen med sine to storebrødre, og han blev tidligt naturinteresseret (Andersen 2001). I mellemskolen blev Svend stærkt inspireret af sin historielærer, og i gymnasietiden købte han bogværket Danmarks Oldtid skrevet af Johannes Brøndsted. Han begyndte at besøge dysser, jættestuer og stenalderbopladser, og i 1944 deltog han i Nationalmuseets udgravning ved Vedbæk. Herigennem kom han i kontakt med Jørgen Troels-Smith, der var ansat ved Danmarks Geologiske Undersøgelse (DGU) men udlånt til Nationalmuseet. Svend besluttede sig til at studere arkæologi, men endte med at begynde på botanik med geologi og zoologi som bifag. Han specialiserede sig i pollenanalyse. Svend deltog som student i udgravningerne i Store Åmose ledet af Troels-Smith. I udgravningerne deltog flere med enten navnet Svend eller Andersen og dette fandt Troels-Smith uheldigt. Derfor spurgte han Svend hvor han kom fra, og da svaret var Høsterkøb blev han givet navnet Høsterkøb, som siden da blev hans navn blandt fagfæller og kollegaer. I pollenanalysens barndom skelnede pollenanalytikerne kun mellem få pollentyper, og arbejdet var helt og holdent koncentreret om at rekonstruere skovens historie. Men efterhånden blev kendskabet til de forskellige plantearters pollen udvidet, og ikke mindst i 1940 erne og 50 erne gjorde Johs. Iversen, Troels-Smith og andre pollenanalytikere et stort arbejde for at beskrive pollen af urter og buske. Høsterkøb høstede stor fordel af dette arbejde, hvori han også selv deltog og i høj grad var med til at forfine bestemmelserne af fossile pollenkorn fra Kvartære aflejringer. Gennem dette arbejde blev det muligt også at rekonstruere vegetationsudvikling under kolde perioder, hvor der ikke voksede træer i Danmark. Høsterkøb fortsatte gennem mange år arbejdet med pollenidentifikation, og skrev blandt andet en grundig afhandling om bestemmelse af pollen fra korn og andre græsser (Andersen 1979a). I studietiden arbejdede Høsterkøb som assistent først hos Troels-Smith på Nationalmuseet og senere hos Johs. Svend Thorkild Andersen (Høsterkøb) blev udnævnt til ridder af Dannebrogsordenen den 29. april Iversen på DGU. Han blev herved oplært i pollenanalyse. Ved Johs. Iversens mellemkomst blev Høsterkøb inviteret til et ophold ved Michigan Universitet i USA, hvor han blev ansat som research associate fra 1950 til På den tid var det sjældent, at en dansk student fik mulighed for et udlandsophold, og opholdet medvirkede efter sigende til, at Høsterkøb var blevet noget kæphøj da han vendte tilbage, men det fik Iversen og 61

64 Troels-Smith hurtigt pillet af ham igen. Mens han var i USA arbejdede han med et lille studie af pollen fra jordbunde fra Aleuterne (Andersen & Bank 1952). Desuden udarbejdede han det første detaljerede senglaciale pollendiagram fra USA (Andersen 1954). Både Nikolaj Hartz, Knud Jessen og Johs. Iversen havde arbejdet med den senglaciale flora og vegetation i Danmark, så emnet var bestemt ikke nyt for Høsterkøb. Mens Høsterkøb var i USA kom hans forlovede Birte derover, og de blev gift. Efter hjemkomsten fra USA tog Høsterkøb magistergraden i botanik i 1953, og han blev involveret i arbejde med Irlands vegetationshistorie. Det var Knud Jessen, der havde påbegyndt dette arbejde, der både omfattede interglaciale, senglaciale og postglaciale aflejringer. Arbejdet resulterede i flere monografier, og Høsterkøb bidrog med pollenanalytiske undersøgelser af interglaciale aflejringer (Jessen et al. 1959). I 1954 blev Høsterkøb ansat ved Danmarks Geologiske Undersøgelse. DGU betalte dog kun halvdelen af lønnen, men Johs. Iversen og Knud Jessen skaffede den anden halvdel fra Statens almindelige Videnskabsfond. I begyndelsen arbejdede Høsterkøb med pollenanalytiske undersøgelser af interglaciale og interstadiale aflejringer i Danmark. Dette arbejde førte i 1961 til hans doktorafhandling om vegetationen og miljøet i tidlig Weichsel (Andersen 1961). Et fremragende arbejde med detaljerede pollendiagrammer og grundige diskussioner ikke alene af vegetationen men også af klima, jordbundsforhold og stratigrafi. Arbejdet førte også til to generelle oversigter over vegetationsudviklingen under de interglacialer, som er repræsenteret i Danmark (Andersen 1965, 1969). Høsterkøb skrev også en oversigt over de danske interglaciale aflejringer til storværket Danmarks Natur (Andersen 1967). Han påviste tre mellemistider med hver sin skovhistorie, men han publicerede aldrig de fulde resultater af sine pollenanalyser af de interglaciale aflejringer. Det blev tidligt i pollenanalysens historie erkendt, at forskellige plantearter producerer forskellige mængder pollen. Planter med vindbestøvning producerer meget pollen, mens planter med insektbestøvning eller selvbestøvning kun producerer lidt pollen. Iverse n var begyndt et mere detaljeret studie af pollenproduktion og pollenspredning i Draved Skov i Sønderjylland, og Høsterkøb blev inddraget i dette arbejde. Gennem midler fra Carlbergsfondet fik Iversen etableret en lille feltstation i udkanten af Draved Skov, og to områder af skoven med naturskov blev indhegnet, undersøgt og kortlagt i detalje. Også Longelse Skov på Langeland blev inddraget i dette arbejde. Der blev opsat en række pollenfælder og indsamlet pollen hvert efterår, og Høsterkøb sammenlignede pollenregnen med skovens sammensætning. På den måde kunne han vise, at der er stor forskel i pollenproduktion hos de forskellige træarter; dette arbejde resulterede i endnu en monografi (Andersen 1970). Heri blev der opstillet en række korrektionsfaktorer for de forskellige træarter, som senere blev anvendt på en række danske pollendiagrammer, hvorved der kunne gives et mere korrekt billede af skovens sammensætning. Det blev bl.a. fastslået, at lind og ikke eg havde været det dominerende træ i den atlantiske urskov, før landbruget blev indført. Han var således den første, der indførte numeriske analyser af danske pollendata. Arbejdet med kvantitativt at rekonstruere fortidens vegetation er siden blevet intensiveret, og der er indført en række nye metoder. Høsterkøb anvendte desuden sine data til at belyse variationerne i pollenproduktionen i forhold til vejrforholdene de foregående år. På basis heraf foreslog han en metode til at forudsige, hvor voldsom en blomstring træerne ville få, og dermed hvor stærke symptomer pollenallergikere kunne vente. I Eldrup Skov på Djursland påbegyndte Høsterkøb i 1969 et tilsvarende arbejde som i Draved Skov. Et område blev indhegnet og kortlagt i detalje, pollenregnen blev undersøgt og sammenhængen mellem pollenregn og skovens sammensætning undersøgt. I Eldrup Skov udarbejdede Høsterkøb desuden en række pollendiagrammer for at undersøge vegetationens udvikling igennem Holocæn. Tre af lokaliteterne var ganske små vandhuller der har et lille pollenkildeområde hvorved pollendiagrammerne muliggør en belysning af den helt lokale vegetation. Disse lokale pollendiagrammer blev sammenlignet med et pollendiagram fra en nærliggende mose, som gav et billede af den regionale vegetationsudvikling. Det var første gang, at sådanne små vandhuller blev undersøgt, og arbejdet førte til en langt bedre integration af økologi og palæoøkologi end tidligere. Arbejdet i Eldrup Skov resulterede i endnu en monografi, som blev publiceret i skrifter fra Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab (Andersen 1984a). Ved Eldrup Skov lejede Høsterkøb et lille hus, og han og Birte tilbragte mange weekender og ferier her. Arbejdet med lokale diagrammer blev blandt andet fortsat i Næsbyholm Storskov nær Tystrup Sø på Sjælland (Andersen 1985, 1989). Udover de tre nævnte monografier har Høsterkøb skrevet en lang række mindre afhandlinger. Han indførte tidligt brugen af silikonolie som et indlejringsmedium for pollen (Andersen 1960). Tidligere havde man mest brugt glycerin, 62 Geologisk Tidsskrift 2009

65 men efter længere tids indlejring i glycerin svulmer pollenkornene i størrelse, og det er især et problem i forbindelse med størrelsesmålinger. Desuden kan man vende pollenkornene når de ligger i silikonolie, og derved nemmere bestemme dem. I 70 erne og 80 erne arbejdede Høsterkøb desuden med jordbundsdannelse ved brug af analyser af pollen og andre mikrofossiler (Andersen 1979b, 1984b, 1986). Da Johs. Iversen døde i 1971 efterfulgte Høsterkøb ham i stillingen som statsgeolog og leder af afdelingen, der fik navnet Geobotanisk Afdeling. Han blev medlem af chefgruppen ved DGU, og deltog i chefgruppens månedlige møder. Det fortælles, at han ofte halvsov under møderne. Men hvis der kom emner på bordet, som berørte Geobotanisk Afdeling vågnede han op, og han kæmpede igennem mange år hårdt for afdelingen, som i nogen grad levede sit eget liv på DGU. Da DGU og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) blev fusioneret til GEUS i 1995 gjorde Høsterkøb en stor indsats for at udarbejde en strategi for miljø- og klimaarbejdet ved GEUS, og han blev chef for Afdelingen for Miljøhistorie og Klima (AMOK), indtil han blev pensioneret. Geobotanisk afdeling var betydeligt mindre end de andre afdelinger på DGU, og modsat de fleste andre afdelingsledere formåede Høsterkøb stadig at drive forskning. Desuden var han i årenes løb også involveret i en række administrative arbejder. Han sad i den Danske Nationalkomité for INQUA (International Union for Quaternary Science) fra 1975 til 1995, i 80 erne som formand. INQUA blev grundlagt i København i 1928 og Høsterkøb deltog i en række af INQUA s kongresser, blandt andet i Warszawa, Paris, Boulder (USA) og Moskva. Han deltog også i flere af de internationale botaniske kongresser og i de nordiske geologiske vintermøder. I de senere år deltog han dog ikke i mange internationale møder, men blev hellere hjemme og lod de yngre folk i afdelingen rejse ud. I 1951 blev kulstof-14 laboratoriet i København grundlagt, som det første kulstof-14 laboratorium uden for USA. Frem til lukningen af laboratoriet i 1992 blev det drevet i fællesskab af Nationalmuseet og DGU. Høsterkøb var i mange år medlem af Kulstof-14 komitéen, og han var formand for komitéen fra 1984 til Han havde det afgørende ord når det gjaldt anvendelsen af den geologiske del af dateringspuljen. Selvom laboratoriet blev finansieret af Nationalmuseet og DGU kunne forskere udenfor disse institutioner også søge om at få dateret prøver, og blandt andet fik forskere fra Københavns Universitet, ikke mindst fra Geologisk, Botanisk og Zoologisk Museum dateret en lang række prøver ganske gratis. Høsterkøb var fra 1977 til 1985 medlem af Naturfredningsrådet. Her kom han i 1978 på kant med Dansk Ornitologisk Forening, fordi han gik ind for at regulere skarvkolonien på Ormø. Skarven blev udryddet i Danmark i slutningen af 1800-tallet, men genindvandrede omkring I 1972 etableredes en skarvkoloni på den lille ø Ormø i Sydvestsjælland, hvor der også fandtes en fredet skov med en bestand af småbladet lind. Hvis skarvkolonien fik lov til at vokse ville linden blive trængt, og derfor argumenterede Høsterkøb for regulering af skarverne. Han kom derved til at stå på samme side som hovedparten af fiskere og forstfolk, der ikke var glade for skarven men på den anden side end de fleste fuglefolk, der ville værne om skarven. Slaget endte i første omgang med at Høsterkøb tabte. Men kolonien voksede, og i årene fra 1982 til 1986 blev der på foranledning af Naturfredningsrådet nedlagt omkring 5500 skarvunger, hvorefter forsøget på at begrænse koloniens vækst ophørte. Derefter voksede kolonien til omring 4500 par skarver. På det seneste er antallet dog faldet, og i 2008 var der kun 1427 par. Så måske kan den småbladede lind igen komme på fode, hvis den har overlevet. Høsterkøb blev indvalgt i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i 1974 og i det Kungliga Fysiografiska Sälskapet i Lund i Han var formand for Dansk Geologisk Forening fra 1973 til 1975, og meget aktiv i Kvartærgeologisk Klub. Desuden var han aktiv i Dansk Botanisk Forening, i Det Kongelige Danske Geografiske Selskab samt i Skovhistorisk Selskab. Igennem de senere år af Høsterkøbs arbejdsliv på DGU begyndte der at komme krav om indtægtsgivende forskning, samt at der skulle arbejdes med anvendt forskning. Dette resulterede bl.a. i at Høsterkøb blev involveret i opklaringen af en række kriminalsager, hvor pollenanalytiske data flere gange bidrog til at opklare sagerne. Efter indførsel af DNA metoder ophørte dette arbejde efterhånden. Til gengæld begyndte Høsterkøb og Geobotanisk Afdeling et frugtbart samarbejde med først Fredningsstyrelsen og senere Skov- og Naturstyrelsen. Her var der ansat flere arkæologer, som var stærkt interesserede i fortidens naturforhold, og hvad der var nok så vigtigt: de havde midler til at betale for arbejdet. Høsterkøb begyndte bl.a. at pollenanalysere fossile jordbunde under gravhøje, hvorved det var muligt at belyse vegetation og arealanvendelse umiddelbart inden højene blev rejst. Samarbejdet med arkæologerne resulterede i en lang række rapporter og artikler, især i tidsskriftet Journal of Danish Archaeology (f.eks. Andersen et al. 1983; Andersen 1988, 1990a, b, 1992a, 63

66 b, 1995, 1997, Prangsgaard et al. 1999). Høsterkø b udarbejdede også et veldateret regionalt pollendiagram for Thy, som belyste natur- og kulturlandskabets udvikling i denne arkæologisk set rige del af landet (Andersen 1993, Andersen & Rasmussen 1993). På sin vis vendte Høsterkøb således tilbage til sit arkæologiske udgangspunkt. På DGU steg indtægtskravene støt, og afdelingen kom næsten hvert år ud med underskud, Det fik dog ingen større konsekvenser, vel nok fordi afdelingen producerede mange videnskabelige afhandlinger. DGU s ledelse var nok også klar over, at afdelingen husede en række stærkt engagerede ildsjæle, som arbejdede langt mere end den normerede tid. Høsterkøb stillede store krav til sine afhandlinger, først og fremmest til det faglige, men også til sprog og grafik. Trods de høje krav var han en overordentlig flittig skribent. Den første af hans tre monografier blev brugt som doktordisputats, men de to følgende var af samme karat. En stor del af hans afhandlinger blev trykt i DGU s skrifter, men han har også publiceret en lang række afhandlinger i internationale tidsskrifter. Herunder i Boreas, hvor han var med i redaktionsgruppen en årrække. Dog skal det ikke glemmes, at han igennem det meste af sit arbejdsliv havde adgang til hjælp fra sekretær, tegner og laborant. Selv til det sidste skrev Høsterkøb sine manuskripter, breve mv. i hånden, hvorefter sekretæren renskrev det. Da han skulle pensioneres var det hans hensigt at anskaffe sig en PC, men det blev ved tanken. Igennem mange år var Høsterkøb kendt som en brysk herre med en skarp tunge, der ikke var bange for at kritisere kolleger eller studenter fagligt. Ved møder i Botanisk eller Geologisk Forening kunne han komme med særdeles kritiske udtalelser, og under hans kurser i pollenmorfologi var han svær at stille tilfreds. Studenterne skulle gennemgå en lang række pollentyper og tegne dem. Ikke alle havde lige store talenter for tegning, og var Høsterkøb ikke tilfreds, blev man sendt tilbage til mikroskopet. Men det bevirkede, at vi virkelig anstrengte os for at gøre vores bedste. For mig personligt var Høsterkøbs kurser i Danmarks vegetationshistorie og pollenanalyse nogle af de mest udbytterige kurser jeg fulgte under mit geologistudium. Jeg husker også med glæde to ekskursioner som jeg deltog i: en weekend-tur til Draved Skov og Draved Mose, og en endagsekskursion til Nordsjælland. Høsterkøb var ekstern lektor ved Institut for Systematisk Botanik, Københavns Universitet fra 1971 til 1985, og hans kurser i pollenmorfologi blev fulgt af kvartærgeologer, arkæologer, botanikere og taxonomer, idet pollenmorfologi også bruges til at udrede slægtskabet mellem planter. Øvelserne i pollenanalyse foregik på DGU, og en ting der også gjorde et stort og uforglemmeligt indtryk var, at luften i Høsterkøbs arbejdsværelse var så tyk af cigarrøg, at man næsten måtte skære sig igennem den for at komme hen til hans arbejdsbord. På dette tidspunkt var flere af kollegerne i afdelingen ikke glade for den megen passive rygning, og Høsterkøb måtte derfor holde sin dør lukket, hvilket naturligvis ikke mindskede koncentrationen af cigarrøg. Høsterkøb var også glad for god mad og en god flaske rødvin nogen asket var han ikke. Da Høsterkøb i 1996 rundede 70 år skulle han efter datidens regler gå på pension. Året efter pensioneringen blev Høsterkøb udnævnt til ridder af Dannebrogsordenen, en hæder han satte stor pris på. I nogle år efter pensioneringen havde han en arbejdsplads i AMOK, og i begyndelsen af sit otium kom han regelmæssigt. Hans besøg klingede dog snart af, og efter at GEUS flyttede til Øster Voldgade ophørte hans besøg helt. Det var en stor sorg for Høsterkøb, at hans afdeling blev nedlagt i 2003, og det var uden tvivl medvirkende til, at hans helbred skrantede i de senere år. I Troels-Smiths nekrologer over Johs. Iversen og Knud Jessen blev Iversen sammenlignet med linden, og Knud Jessen med egen. Måske kan Høsterkøb sammenlignes med bøg. Han tilhørte i al fald en yngre generation end Iversen og Jessen, ligesom bøgen tilhører en yngre generation i skovens historie efter sidste istid. På DGU kom Hartz, Jessen og Iversen med årene naturligt til at stå i skyggen af Høsterkøb. Hartz forlod DGU i 1913, Jessen forlod DGU i 1931 til fordel for et professorat ved Københavns Universitet, og Iversen døde i Høsterkøb nævnte sjældent Iversen, men jeg husker at han fortalte, at han sammen med Iversen havde oplevet en flok dansende brushøns på Skallingen. Høsterkøb og Iversen var meget forskellige personligheder, men ligesom Japetus Steenstrup, Nikolaj Hartz, Knud Jessen og Johs. Iversen var Høsterkøb en af sin tids førende kvartær-botanikere såvel nationalt som internationalt og dertil en af de mest produktive og skarpsindige forskere ved DGU. Høsterkøb døde i Birkerød den 8. februar 2009, og ligger begravet på Birkerød Kirkegård. Æret være hans minde! Ole Bennike (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse). 64 Geologisk Tidsskrift 2009

67 Referencer Andersen, S.T. 1954: A late-glacial pollen diagram from southern Michigan, U.S.A. Danmarks Geologiske Undersøgelse II. Række 80, Andersen, S.T. 1960: Silicone oil as a mounting medium for pollen grains. Danmarks Geologiske Undersøgelse IV. Række, 4, 1, 24 pp. Andersen, S.T. 1961: Vegetation and its environment in Denmark in the Early Weichselian Glacial (Last Glacial). Danmarks Geologiske Undersøgelse II række, 75, 175 pp. Andersen, S. T. 1965: Interglacialer og interstadialer i Danmarks Kvartær. Meddelelser fra Dansk Geo logisk Forening 15, Andersen, S.T. 1967: Istider og mellemistider. I: A. Nørrevang & T.J. Meyer (red.): Danmarks Natur 1, Andersen, S.T. 1969: Interglacial vegetation and soil development. Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening 19, Andersen, S.T. 1970: The relative pollen productivity and pollen representation of North European trees, and correction factors for tree pollen spectra. Danmarks Geologiske Undersøgelse II. Række 96, 99 pp. Andersen, S.T. 1979a: Identification of wild grass and cereal pollen. Danmarks Geologiske Undersøgelse, Årbog 1978, Andersen, S.T. 1979b: Brown earth and podzol: soil genesis illuminated by microfossil analysis. Boreas 8, Andersen, S.T. 1984a: Forests at Løvenholm, Djursland, Denmark, at present and in the past. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Biologiske Skrifter 24, 211 pp. Andersen, S.T. 1984b: Stages in soil development reconstructed by evidence from hypha fragments, pollen and humus contents in soil profiles. In: E.Y. Haworth & J.W.G. Lund (red.): Lake sediments and environmental history, Leicester University Press. Andersen, S.T. 1985: Natur- og kulturlandskaber i Næsbyholm Storskov siden istiden. Antikvariske Studier 7, Andersen, S.T. 1986: Palaeoecological studies of terrestrial soils. In B.E. Berglund (red.): Handbook of Holocene palaeoecology and palaeohydrology, Andersen, S.T. 1988: Pollen spectra from the double passage-grave, Klekkendehøj, on Møn. Evidence of swidden cultivation in the Neolithic of Denmark. Journal of Danish Archaeology 7, Andersen, S.T. 1989: Natural and cultural landscapes since the Ice Age. Shown by pollen analyses from small hollows in a forested area in Denmark. Journal of Danish Archaeology 8, Andersen, S.T. 1990a: Pollen spectra from two early Neolithic lugges jars in the long barrow at Bjørnsholm, Denmark. Journal of Danish Archaeology 9, Andersen, S.T. 1990b: Pollen spectra from the Bronze Age barrow at Egshvile, Thy, Denmark. Journal of Danish Archaeology 9, Andersen, S.T. 1992a: Pollen spectra from two early neolithic lugged jars in the long barrow at Bjørnsholm, Denmark. Journal of Danish Archaeology 9, Andersen, S.T. 1992b: Early- and Middle-Neolithic agriculture in Denmark: pollen spectra from soils and in burial mounds of the Funnel Beaker Culture. Journal of European Archaeology 1, Andersen, S.T. 1993: History of vegetation and agriculture at Hassing Huse Mose, Thy, Northwest Denmark, since the Ice Age. Journal of Danish Archaeology 11, Andersen, S.T. 1995: Pollen analytical investigations of barrows from the funnel beaker and single grave culture in the Vroue area, west Jutland, Denmark. Journal of Danish Archaeology 12, Andersen, S.T. 1997: Pollen analyses from Early Bronze Age barrows in Thy. Journal of Danish Archaeology 13, Andersen, S.T. 2001: Upubliceret levnedberetning ved Ordenskapitlet, Amalienborg. 5 sider. Andersen, S.T. & Bank, T.P. II 1952: Pollen and radiocarbon studies of Aleutian soils. Science 116,

68 Andersen, S. T. & Rasmussen, K. L. 1993: Radiocarbon wiggle-dating of elm declines in northwest Denmark and their significance. Vegetation History and Archaeobotany 2, Andersen, S.T., Aaby, B. & Odgaard, B.V. 1983: Environment and Man. Current studies in vegetational history at the Geological Survey of Denmark. Journal of Danish Archaeology 2, Jessen, K., Andersen, S.T. & Farrington, A. 1959: The interglacial deposit near Gort, Co. Galway, Ireland. Proceedings of the Royal Irish Academy 60B, Prangsgaard, K., Andersen, S.T., Breuning-Madsen, H., Holst, M., Malmros, C. & Robinson, D. 1999: Gravhøje ved Lejrskov: Undersøgelse af fem gravhøje. Kuml 1999, Peter Rasmussen, GEUS, takkes for kommentarer til nekrologen. 66 Geologisk Tidsskrift 2009

69 Arne Dinesen In Memoriam Arne Dinesen blev født i Oreby på Sjælland som søn af gårdejer Asger Dinesen og hustru Agnes f. Pedersen. Han blev student fra Høng Studenterkursus i I 1953 blev han gift med Birthe Dinesen, der blev civilingeniør og lektor på Danmarks polytekniske Læreanstalt (nu DTU). I 1958 tog Arne Dinesen skoleembedseksamen i naturhistorie med hovedfag i geologi, og samme år blev han ansat på Danmarks Geologiske Undersøgelse (DGU), hvor han fik til opgave at arbejde med de tertiære aflejringers stratigrafi. Da statsgeolog Theodor Sorgenfrei ( ) blev udnævnt til professor på DTU fik Dinesen i stadig stigende grad til opgave at varetage ansvaret for DGUs oliegeologiske arbejde. Han blev således afdelingsgeolog i 1973 og statsgeolog i 1977, dvs. chef for den nyoprettede afdeling for kulbrintegeologi og energilagring. I 1981 blev Arne Dinesen chefgeolog (svarende til underdirektør) under direktør Ole Berthelsen ( ) og fik det overordnede ansvar for DGUs fire afdelinger på det undergrundsgeologiske område. Arne Dinesen (foto: Peter Moors) 67

70 Efter DGUs omstrukturering i 1992 under direktør Ole Winther Christensen ( ) fungerede Arne Dinesen frem til pensioneringen i 2000 som chefgeolog med særlige opgaver for direktionen. Arne Dinesen havde således hele sit professionelle liv på DGU (nu GEUS), hvor vi først og fremmest husker hans store betydning for, at DGU/GEUS kom til at spille en væsentlig rolle for, at Danmark blev Europas 3. mest olie/gas-producerende land. Således var Dinesen stærkt medvirkende til dét, der i daglig tale kaldes nyordningen på undergrundsområdet. Nyordningen indeholdt så vigtige nyskabelser som aftalen mellem Regeringen og A.P. Møller om opgivelse af enerettighederne til efterforskning og produktion af olie og naturgas, således at A.P. Møller og Dansk Undergrunds Consortium gradvist skulle afgive enerettighederne til Danmarks undergrund og fremover skulle konkurrere med andre olieselskaber om efterforsknings- og indvindingsrettigheder. Dertil kommer Arne Dinesens medvirken til et forbedret lovgrundlag for udnyttelsen af Danmarks undergrund, der kulminerede med vedtagelsen af Undergrundsloven af 1982 og oprettelsen af det statslige energiselskab DONG a/s. Endvidere spillede Arne Dinesen sammen med Ole Winther Christensen en betydelig rolle for, at tilsynet med undersøgelserne vedr. deponering af højradioaktivt affald fik et videnskabeligt forsvarligt forløb. Ligeledes bør det nævnes, at Arne Dinesen spillede en betydelig rolle for, at der kom til at foregå efterforskning og indvinding af geotermisk energi i Danmark. Arne Dinesen havde afgørende betydning for udviklingen af DGU fra en helt overvejende kvartærgeologisk og hydrogeologisk institution til en institution, der også blev landets førende på det oliegeologiske område. Det var således Dinesen, der skaffede midlerne til denne betydelige ekspansion af DGUs virksomhed. Det skete i nært samarbejde med Energistyrelsen, Energiministeriet og daværende energiminister Poul Nielsson. Arne Dinesen var den, der mere end nogen anden sørgede for, at DGU fik mulighed for at opbygge en stor og kompetent medarbejderstab på området. Ikke mindst skal nævnes hans arbejde for, at unge geologer kom på on-the-job-training i udlandet hos olieselskaberne. Mange danske geologer kan takke denne ordning for, at de fik en professionel uddannelse på området. Parallelt med DGUs daværende borearkiv på det hydrogeologiske område havde Arne Dinesen afgørende betydning for opbygningen og moderniseringen af DGUs undergrundsarkiv for de kolossale mængder af indberettede geofysiske data, boringsdata, firma- og konsulentrapporter og særdeles pladskrævende magasiner for boreprøver og kerner fra især Nordsøen. Det førte i perioder til betydelige indtægter for DGU/ GEUS og foregik ikke altid uden bataljer om de nødvendige investeringer især i samarbejde med Finn Nyhus Kristoffersen, således at investeringerne i tidssvarende IT-udstyr og lagerfaciliteter kunne danne grundlag for GEUS nuværende afdeling Geologisk Datacenter og status som nationalt datacenter for geodata. Også GEUS engagement i de baltiske lande havde Arne Dinesen stor betydning for. Straks da jerntæppet begyndte at falde og Regeringen opfordrede til at knytte forbindelser til potentielle søsterorganisationer i Estland, Letland og Litauen, var Dinesen på pletten. Det har utvivlsomt haft stor betydning for udviklingen af de pågældende landes miljøbeskyttelse og forvaltning af geologiske naturressourcer, at Arne Dinesen var til at stole på, og at han uden skelen til personlige omkostninger kastede sig ind i at hjælpe disse lande med at udvikle moderne forvaltning på det geologiske område. Forud herfor var gået et tæt samarbejde med systemkritiske geologer og en senere energiminister i Polen, inden landet opnåede en mere demokratisk status. Arne Dinesen led ikke af fine fornemmelser. I den sidste del af hans professionelle karriere trådte han nogle skridt tilbage og stod til rådighed for GEUS direktion med udarbejdelse af bestyrelsespapirer, beretninger til ministerierne og projektkataloger. Ikke mindst var han i samme periode en dygtig og engageret projektsekretær for Grundvandsgruppen under det Strategiske Miljøforskningsprogram, hvor et stort antal geologer, hydrogeologer, geofysikere og ingeniørgeologer fra GEUS, Århus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet havde et frugtbart forskningssamarbejde. For alle, der har haft med Arne Dinesen at gøre, står han som en som en både farverig, engageret, hjertevarm, trofast og - ikke mindst på det praktiske plan - som en af de mest betydningsfulde geologer i landets historie. Arne Dinesen var også med til at gøre vores arbejdsplads til et godt sted at være. Han var et stærkt afholdt medlem af den gruppe, der hvert år den 4. december fejrer geologers, minearbejderes og artilleristers skytshelgen, Sankt Barbara. Historierne om Arne Dinesen, hans temperament, hans udholdenhed og jernvilje og hans næsten grænseløse trofasthed over for enhver, han havde i sit brød, er stadig uundværligt stof ved enhver geologsammenkomst på GEUS. Æret være Arne Dinesens minde! Adm. direktør Johnny Fredericia og statsgeolog Jens Morten Hansen (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse) 68 Geologisk Tidsskrift 2009

71 DGF bestyrelsens beretning for 2009 Bestyrelsen og sekretariatet Bestyrelsen har 12 medlemmer og består af: Peter Frykman (formand) GEUS, Paul Martin Holm (næstformand) Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet, Gunver Krarup Pedersen (sekretær) Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet, Lars Hamberg (kasserer) DONG Energy, Peter Johannessen GEUS, Kurt H. Kjær Geologisk Museum, Sonny Overgaard Thrue Kristiansen GEO, Helle Krabbe Mærsk Olie og Gas A/S, Claus Ditlefsen GEUS, Rie Hjørnegaard Malm Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet, Martin Sønderholm DONG Energy, Jette Sørensen Rambøll Århus. I sekretariatet varetages opgaverne af Mette Bjerkvig. Sekretariatets åbningstider vil være skiftende, men fremgår af DGF s hjemmesi de. Publikationerne Bulletinen en ny vej fremad? Den gode nyhed er at det stadig går fremad med Impact factor for Bulletinen. Lige nu er den på 1,20 på baggrund af 5 års registrering. Dette kan sammenlignes med f.eks GFF (Geologiska Föreningens i Stockholm Förhandlingar) på 1,01, eller AAPG Bulletin på 1,36 (Thomson-Reuters 2008 JCR). I oktober 2009 besluttede bestyrelsen efter en medlemsundersøgelse at Bulletinen overgår til Open Access med øjeblikkelig virkning. Det betyder i praksis at alle årgange med pdf-filer frit kan læses og nedlastes. Ligeledes bliver alt indholdet nu tilgængeligt for søgemaskinerne på nettet hvorved artiklerne blive langt mere synlige end tidligere. Forhåbentlig vil dette bidrage til øget citering, højere impact factor, og dermed blive mere attraktivt for indsendelse af manuskripter. Hvorvidt Bulletinen og Geologisk Tidsskrift kun skal udkomme online, eller fortsætte med trykt udgivelse diskuteres stadig. Desværre er der modtaget meget få manuskripter til Bulletinen i Resultatet er, at der kun er fem artikler i årets nummer, og der er p.t. ingen artikler i review til Bulletinen er allerede for flere år siden blevet accepteret til at være indekseret i Web of Science og GeoRef og er således det eneste internationalt anerkendte, åbne, danske geologiske tidsskrift, hvor man kan publicere forskningsresultater, der har væsentlig betydning for den geologiske forståelse af Danmark og omegn. Den manglende tilgang af manuskripter er en meget uheldig udvikling som, hvis den ikke afbødes i løbet af 2010, vil betyde at DGF må ophøre med at udgive sit flagskib. Bestyrelsen opfordrer derfor til at man i hele det geologiske miljø husker på, at også Bulletin of the Geological Society of Denmark er en mulighed når man skal publicere. Bulletinen afviser ikke geologiske undersøgelser af danske lokaliteter eller med større data mængder end normalt i internationalt relevante manuskripter. Tilmed er man sikret en meget hurtig processeringstid for sit manuskript. Når review-processen er afsluttet og manuskriptet er endelig godkendt behøver der blot at gå nogle få uger inden manuskriptet er tilgængeligt som pdf-fil på DGF s hjemmeside, og altså dermed tilgængeligt for alle verdens søgemaskiner. Posten som hovedredaktør på Bulletinen varetages for tiden af Karsten Secher (GEUS). Der er en faglig redaktionskomité på ni fagredaktører, som varetager den faglige bedømmelse af bidragene til Bulletinen. Denne består af J. Richard Wilson, og Erik Thomsen, (Århus Universitet), Michael Houmark-Nielsen, Lars Clemmensen og Lars Nielsen (Københavns Universitet), Claus Heinberg (RUC), Svend Stouge (Geologisk Museum) og Henrik Tirsgaard (Mærsk Olie og Gas A/S). John Korstgård er i årets løb blevet afløst af Ole Graversen (Københavns Universitet), og takkes for mange års trofast tjeneste i redaktørpanelet. Geologisk Tidsskrift det nye koncept fortsætter Geologisk Tidsskrift blev i 2008 forsøgsvis relanceret med en indbudt, journalistisk bearbejdet hovedartikel om Alfreds Wegeners kontinentaldriftsteori og dens indtog i det danske geologiske parnas. Bestyrelsen Bestyrelsens beretning

72 fornemmer at medlemmerne tog godt imod dette tiltag, og håber at dette også vil vise sig i 2009 hvor en lignende artikel er under udarbejdelse om CCS Geologisk lagring af. Dette projekt er muliggjort af en bevilling på kr fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings tipsmiddelpulje til projektet. Hjemmesiden DGF s hjemmeside bliver fortsat udvidet og vedligeholdt. I 2009 er indholdet blevet væsentligt forøget idet DGF s skanningsprojekt nu har resulteret i at samtlige årgange af Bulletinen, Geologisk Tidsskrift, Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening og Årsskriftet nu er tilgængelige som pdf-filer. Projektet er muliggjort af en bevilling på næsten kr i 2008 fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings tipsmiddelpulje til projektet. Det store antal publikationer på hjemmesiden har medført en voldsom stigning i trafikken på 2dgf.dk. Vi har således i gennemsnit mere end 4000 besøg på hjemmesiden pr måned - hvilket er meget i betragtning af foreningens størrelse og karakter. Trafikken er også tung i og med at der hentes mere end 900 MB om måneden, hvoraf lidt under halvdelen er pdf-filer, svarende til omtrent 250 artikler. Nyheder om arrangementer i foreningen udsendes nu udelukkende via hjemmesiden og til den elektroniske postliste som man kan tilmelde sig på hjemmesidens forside. Hjemmesiden indeholder endvidere mulighed for at abonnere på såkaldte RSS-feeds fra foreningen. Denne facilitet indebærer, at man automatisk kan modtage oplysninger om at der er kommet nyt på DGF s hjemmeside (fx et nyt arrangement eller en ny artikel i Bulletinen eller Tidsskriftet) når browseren eller RSS-læseren startes uden at man nødvendigvis behøver at åbne alle de sider man er interesseret i at få nyheder fra. Læs mere om RSS på DGF s hjemmeside. Årets arrangementer I løbet af 2009 har de afholdte møder været lagt på forskellige tidspunkter. Flere har været med bespisning for også at markere foreningen som et sted hvor man kan mødes og snakke med venner og kolleger. Imidlertid må vi desværre igen konstatere, at der helt generelt er hård konkurrence om medlemmernes opmærksomhed, og at der ikke har været så mange deltagere til møderne som de sidste par år. Årsmødet havde dog et enestående fremmøde på over 100 deltagere hvoraf de 84 deltog i festmiddagen. Ligesom sidste år sørgede Geocenterets kantine for en glimrende forplejning, hvor også i år alle hovedingredienser var økologiske produkter. Den tilhørende rødvin Saurus er argentinsk og er blevet lagret i en kælder, udgravet i kridttidslag med dinosaur-knogler (Aeolosaurus sp.) stikkende ud af væggen. Eventuelle spor af øgleduft har formentlig først indfundet sig dagen efter årsmødet. To af møderne med foredrag har velvilligt været arrangeret af Mærsk Olie og Gas i deres lokaler på Esplanaden. En anden glædelig aktivitet er foreningens arrangementer i Århus. Takket være en god indsats fra lokale kræfter og bestyrelsesmedlemmer med base i Århus er der afholdt fire velbesøgte arrangementer i løbet af I forbindelse med de fleste møder er der blevet arrangeret reception eller let bespisning som er gratis for medlemmer. Vi anslår at der er kommet over 200 forskellige personer til DGF arrangementerne fra mange forskellige institutioner og firmaer. Det betyder at foreningen dækker meget bredt, og det er bestyrelsen meget tilfreds med. Aktiviteter 2009 Årsmødet afholdtes under årets motto for foreningen Fremskridt og fremgang, og havde som tema valgt geologiske aspekter af jagten på nye råstoffer. Se listen over foredrag under afsnittet med årets arrangementer. Efter Årsmødet var der postersession med forfriskninger i rotunden, efterfulgt af uddeling af præmie for den bedste poster, hvorefter vi overgik til at afholde Generalforsamling og endelig deltagelse i Festmiddag med uddeling af Danmarks Geologipris Foredragsarrangementer 14. marts - København Årsmøde: Jagten på råstoffer nye metoder og geologisk viden Mineraler Anders Scherstén (Lunds Universitet). Re/Os isotoper i guldefterforskning. Eksempel fra Storø, Vestgrønland. Enton Bedini (IGG-KU). Use of hyperspectral remote sensing to map lithology of the Sarfartoq carbonatite complex, West Greenland. 70 Geologisk Tidsskrift 2009

73 Nynke Keulen (GEUS). CCSEM i evaluering af råmaterialer til cement og diamantefterforskning. Olie/gas Finn Surlyk (IGG-KU). Kridt og kalk fra Øvre Kridt og Danien: Grundlag for store anlægsarbejder, råstof og reservoir for grundvand og kulbrinter. Thomas Ottesen (DONG Energy). 4D seismik på Siri Feltet eller hvordan man presser citronen til det sidste. Rikke Weibel, Peter N. Johannessen, Karen Dybkjær og Per Rosenberg (GEUS). Uorganisk geokemi i olieefterforskning eksempel fra øvre jurassiske sandsten i dansk Nordsø. Hans Peter Hansen, Karen Henriksen og Lars Gommesen (Mærsk Olie og Gas). Elastisk inversion for højopløslig identifikation of reservoir og non-reservoir på Halfdan feltet. Vand Erik Skovbjerg Rasmussen (GEUS). Grundvand og kvartssand de miocæne sandlag i Jylland. Flemming Jørgensen og Esben Auken (ÅU). SkyTEM og afdækning af begravede dale. Materialer Stig Schack Pedersen (GEUS). Moleret - med strukturgeologen på jagt. Peter Laugesen (Pelcon). Betonproblemer: Råstofanalysen i centrum. Anette Petersen (Region Sjælland). Råstofkortlægning har vi en plan? 27. marts København Martin Jackson: Unfolding concepts in salt tectonics: intrusive plumes, salt-sheet thrusts, minibasin triggers, and exotic wanderers. Foredraget afholdt hos Mærsk Olie og Gas, Esplanaden 50, København. 8. juni Århus Temamøde: Kvartærgeologi - Modeller, strukturer og DNA. Stig A. Schack Pedersen, GEUS: Geologisk modellering og glacialtektonisk arkitektur. Tom Gilbert, Københavns Universitet: Ancient DNA contributions to our understanding of Quaternary animal and plant populations. 23. september København Temamøde: Det islandske hotspot - fra kontinentalrand til oceanø. Thomas F. Kokfelt, GEUS: Kappeendeled og opsmeltningssystematik under Island i dag. Nina Søager, IGG: Ny indsigt i den islandske kappediapirs zonering og placering ud fra en bestemmelse af de bidragende kappekomponenter til de færøske og østgrønlandske plateaubasalter. Tod E. Waight, IGG: Overview of the East Greenland flood volcanism and its bearing on the Iceland plume. Paul M. Holm, IGG: Ny information om reaktionen mellem kappediapir og arkæisk lithosfære i Østgrønland fra tertiære syenitiske bjergarter i Kangerlussuaqområdet. 30. september København Ben Kneller: Sedimentation in deep-water settings. Foredraget afholdt hos Mærsk Olie og Gas, Esplanaden 50, København. 5. november København Tadeusz Peryt: Basin centre - marginal evaporite facies relations in the Late Permian Zechstein Basin. 19. november København Uddeling af Stenomedaljen Stenomedaljen uddelt til professor Finn Surlyk, Institut for Geografi og Geologi ved Københavns Universitet. Tre festforedrag af indbudte foredragsholdere samt et foredrag af prismodtageren under temaet: Fundamentale geologiske processer og hændelser. Dorthe Dahl-Jensen: Isens klimahistorie - kold, kort og meget detaljeret! Minik Rosing: Giganternes kamp I : Geosfæren mod Biosfæren! Eske Willerslev: Geogenetik. Overrækkelse af Stenomedaljen. Finn Surlyk: Dybvandsaflejringer i et rift-bassin - betydning af tektonik, havniveau, kildeområder, drænering og transportprocesser. 3. december København Temamøde: Livets indflydelse på Jordens geologiske udvikling. I anledning af tildeling tidligere på året af Danmarks Geologipris 2008 til Minik Rosing. David Harper, Statens Naturhistoriske Museum: The first 200 million years of animal evolution: From Ediacara experiments to the Great Ordovician Biodiversification. Minik Rosing, Statens Naturhistoriske Museum: Livets indflydelse på Jordens geologiske udvikling. 17. december København Temamøde: Darwin som geolog og palæontolog, arrangeret af Palæontologisk Klub under DGF. Hanne Strager (SNM): Darwins videnskabelige karriere. Svend Stouge (SNM): Geologen Darwin. David Harper (SNM): Darwins dilemma den kambriske eksplosion. Jens Høeg (Biologisk Institut): Rurer Forskning i Darwins fodspor. Bent Lindow (SNM): Darwin og Archaeopteryx. Derudover har der været afholdt flere foredrag i Bestyrelsens beretning

74 Årets store felttur med DGF Ekskursion til Island 2009 Palæontologisk Klub, København. Palæontologisk Klubs aktiviteter støttes af DGF. Beretning fra ekskursionslederne Jakob K. Jakobsen og Anders Schomacker. Efter den store tilslutning til DGFs Islandsekskursion i 2008, fulgte vi i 2009 op med endnu en ekskursion til Island med 22 deltagere. Turen begyndte den 22. august, hvor vi ankom til Reykjavík. Den første dag kørte vi til syd-island og overnattede i Skógar. Allerede fra turens første morgen var vejret præget af stærk blæst og meget regn. Der var dog på trods af vejret god stemning under hele ekskursionen. Vi begyndte med at se på gletscherne og tephraaflejringer fra Katla og Öræfajökull vulkanerne. På vejen besøgte vi også de to største basaltiske lavastrømme fra historisk tid, som kom fra Eldgjá og Laki. Efter de tre første dage i sydlandet, begav vi os ind i højlandet. Først drog vi til Landmannalaugar og studerede rhyolitiske bjergarter og benyttede chancen til at bade i geotermale kilder. På denne regnvåde aften grillede vi lam og pølser og overnattede i turistforeningens hytte. Turen fortsatte over Sprengissandur, tværs over højlandet. På denne rute kom vi tæt på iskapperne Hofsjökull og Vatnajökull samt passerede over den islandske hotspot. Efter en meget lang og meget rystende køretur ankom vi om aftenen den til Mývatn. Her blev vi i to nætter og så på Krafla vulkansystemet, som sidst var aktivt Hverfell eksplosionskrateret blev besteget og vi så på de berømte pseudokratere ved Mývatn. Deltagerne fik også anledning til at slappe af i nordlandets svar på den blå lagune Jarðbödin. Efter opholdet i Mývatn fortsatte vi vestpå. I morgentågen besøgte vi strandlinieaflejringer fra isdæmmede søer i Fnjóskádalur. Ved Kótagíl studerede vi de tertiære lavastrømme og forsøgte at finde fossile trærester (med variende held). På vej til Eldborg på Snæfellsnes, hvor vi overnattede, var der anledning til et kort stop ved Grábrók krateret. Ekskursionens sidste dag var også tæt pakket med aktiviteter. Om morgenen stoppede vi ved en naturlig kulsyreholdig mineralvandskilde, som dog var udtørret. Den boblende var synlig, når man tømte sin medbragte vandflaske i kilden, som mere havde karakter af et mudderhul. Efter besøg på Skorholtsmelar, Þingvellir og Nesjavelli r Øverst: Lakigígjar kraterrækken dannet ved udbruddet i Foto: Bo Bjerre. Den eksotiske bjergart ankaramit studeres ved Hvammsmúli på den første dag. Bemærk den kraftige vind! Foto: Bo Bjerre. 72 Geologisk Tidsskrift 2009

75 Deltagerne på toppen af Hverfell eksplosionskrateret ved Mývatn. Foto: Bo Bjerre. kraftværket vendte vi næsen mod Reykjavík, hvor vi ankom ved firetiden. Årets ekskursion afsluttedes med middag på Nordens Hus, hvor turens mange indtryk og et godt måltid blev fordøjet. Igen i år var der god stemning på turen, og flere potentielle deltagere end vi havde plads til. Prisen på turen var absolut overkommelig, og DGF ydede omfattende økonomisk støtte til de studerende der deltog. DGF planlægger at tilbyde endnu en Islandsekskursion til sommeren 2011 med nye og spændende lokaliteter. Information om den kommende ekskursion bliver lagt på hjemmesiden, når de nærmere detaljer er fastlagt. Danmarks Geologipris Danmarks Geologipris for 2008 blev uddelt den 14. Marts 2009 til Minik Rosing (Geologisk Museum) for hans inspirerende teorier om det tidlige livs indvirkning på de geologiske processer og skabelsen af kontinenter. GEUS s vicedirektør Flemming G. Christiansen overrakte prisen på kr under festmiddagen. Minik Rosing har ydet en omfattede forskningsindsats indenfor Grønlands geologi. Det mest markante er hans tolkning af sammenhængen mellem kulstof, liv og geologiske processer. Hermed har han leveret et helt usædvanligt kreativt bidrag til forståelsen af livets tidlige udvikling og indflydelse på de geologiske processer, og dermed til forståelsen af Jordens tidlige geologiske udvikling. I hans afhandling fra 2004 om kulstof fra Isua, påviser han i en undersøgelse af grønlandsk skifer at fotosyntese på Jordens var i gang for mere end 3,7 milliarder år siden, og at der eksisterede oxiderende miljøer og liv langt tidligere end hidtil erkendt. At påstå at dette tidlige liv var forudsætningen for at granit overhovedet kunne dannes på jorden, er en fantastisk spændende tanke at være ophavsmand til. Danmarks Geolo gipris uddeles én gang om året af Danmarks og Grøn lands Geologiske Undersøgelse (GEUS) efter indstil ling fra DGF s bestyrelse til en person eller gruppe af personer, der inden for de seneste 5 år har publi ceret én eller flere afhandlinger eller kort, som i sær lig grad har bidraget til forståelsen af Danmarks el ler Grønlands geologi. Bestyrelsens beretning

76 Steno Medaljen Uddeling af Steno Medaljen er omtalt i særskilt artikel i Geologisk Tidsskrift Kontingent Kontingenter er DGF s væsentligste indtægtskilde, og bestyrelsen opfordrer indtrængende alle til at betale medlemskontingent via PBS. Det er let for medlemmerne, det sikrer at kontingentet bliver betalt retti digt hvert år, det sparer DGF s kasserer for en del ekstra arbejde og DGF sparer penge på postudgifter. Kontingentperioden følger fra og med 2010 kalenderåret. Medlem mer der ikke har betalt rettidigt vil få en rykker, og hvis der stadig ikke betales vil det medføre tab af medlemskab. Det sker desværre ofte, at medlemmerne glemmer at melde adresseforandring dette medfører at DGF hvert år får mange af de udsendte tidsskrifter retur. Det koster meget tid og er en stor omkostning at skulle genudsende disse kuverter, og vi op fordrer derfor endnu engang til at man husker at melde adresseforandring på DGF hjemmeside eller med en mail til sekretariatet således at dette undgås. Medlemmerne Der er registreret 477 ordinære samt 8 institutionsmedlemsskaber af DGF i De personlige medlemskaber er fordelt på 57 studerende, 420 ordinære, 3 livsvarige, samt 61 kontingentfrie personer eller institutioner. Et mindre antal personer er udmeldt af foreningen hovedsageligt på grund af ubekendt adresse. Det er derfor vigtigt at melde adresseforandring til foreningen i forbindelse med flytning. Glædeligt er det, at vi har haft en god tilgang af nye medlemmer. i en internationalt anerkendt publikation (Bulletinen) og at der udgives længere tematiske artikler om geologi på dansk i Geologisk Tidsskrift begge serier får man naturligvis tilsendt een gang om året (i slutningen af januar eller begyndelsen af februar). Alle kan endvidere løbende følge med i de nyeste publikationer og hente DGF artikler som pdf-filer fra hjemmesiden. Medlemmer skal betale mindre til DGF møder, hvor der opkræves gebyr. Medlemmer får tilbud om billigere DGF ekskursioner og kan deltage i DGF s receptioner og middage gratis eller til stærkt reducerede priser. DGF vil få fremstillet et nyoptryk af den populære musemåtte med det Internationale Stratigrafiske Skema (med dansk tekst) og denne sælges sammen med bøgerne Grønlands geologiske udvikling, En verden af mineraler i Grønland og Naturen i Danmark med rabat til medlemmerne både til møderne og via bestillinger. Sponsorater Det er også i 2009 lykkedes at få dækket en stor del af DGF s udgifter i forbindelse med afholdelsen af møderne fra en række firmaer, hvilket vi er meget glade for. Vi håber at denne økonomiske støtte også vil fortsætte fremover. Uden denne støtte ville en del af arrangementerne ikke kunne have været gennemført. Bestyrelsen takker Mærsk Olie og Gas A/S for bidrag til enkeltmøder. For de betydelige sponsorbidrag til afholdelse af Årsmødet takker vi DONG E&P, Shell Olie- og Gasudvinding Danmark, Mærsk Olie og Gas A/S, Baker Hughes, COWI, Grontmij Carl Bro, og Rambøll. Bestyrelsen Hvad får man ud af at være medlem af DGF? Med sit medlemskab i DGF er man med til at sørge for at der eksisterer et netværk og at der organiseres aktiviteter med faglige foredrag og sammenkomster. Ikke mindst for studerende, yngre geologer samt geologer der sidder på mindre arbejdspladser, er dette en oplagt mulighed for at have en faglig kontaktflade. Som medlem af DGF er man med til at sikre, at der eksisterer en mulighed for at publicere dansk geologi 74 Geologisk Tidsskrift 2009

77 Steno Medaljen DGF overrakte den 19. november Steno Medaljen i guld til Finn Surlyk, professor ved Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet. Det skete ved et festligt arrangement med fire faglige foredrag af Dorthe Dahl-Jensen (Professor, Niels Bohr Institutet, Is og klima), Minik Rosing (Professor, Statens Naturhistoriske Museum, Nordcee), Eske Willerslev (Professor, Statens Naturhistoriske Museum, GeoGenetik) og Finn Surlyk. Arrangementet afholdtes under temaet Fundamentale geologiske processer og hændelser. Dorthe Dahl-Jensen: Isens klimahistorie - kold, kort og meget detaljeret! Minik Rosing: Giganternes kamp I: Geosfæren mod Biosfæren! Eske Willerslev: GeoGenetik Finn Surlyk: Dybvandsaflejringer i et rift-bassin - betydning af tektonik, havniveau, kildeområder, drænering og transportprocesser Steno Medaljen tildeles personer som har ydet betyd ningsfulde bidrag inden for de geologiske videnskab er. Den er uddelt 7 gange før, og det er første gang den tildeles en dansk geolog. DGF begrunder tildelingen således: Dansk Geologisk Forening tildeler Steno Medaljen til Finn Surlyk, professor ved Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet. Steno Medaljen blev indstiftet i Statutten for tildeling lyder som følger: citat Medaljen kan af Dansk Geologisk Forening tildeles udlændinge, og i særlige tilfælde danskere, som har ydet betydningsfulde bidrag inden for de geologiske videnskaber - citat slut. Den er uddelt 7 gange før, og det er første gang den tildeles en dansk geolog. Finn har ydet en fremragende og ganske særlig indsats indenfor vidt forskellige geologiske emner især i Danmark og Grønland. Det har han gjort med sin forskning, sit feltarbejde, sine publikationer, sin populære formidling, som en fremragende underviser, og med sin helt personlige stil i vejledning af studerende. Finn har i højeste grad sat dansk og grønlandsk geologi på verdenskortet. Han har opstillet geologiske modeller som er blevet brugt i andre sedimentære bassiner, blandt andet en model for syn-tektoniske turbiditsystemer i Øst Grønland. Denne model er ofte blevet Steno Medaljen 75

78 brugt i olieindustrien til at forudsige tilstedeværelsen af reservoir sand i bassiner andre steder i verden. Hans artikler er meget citerede og mange af hans figurer bliver gengivet i lærebøger i sedimentologi, bassinanalyse, sekvensstratigrafi og palæoøkologi. Finn s faglige tillidshverv er mangfoldige. Han har været redaktør for det anerkendte tidsskrift Palaeogeography, Palaeoclimatology, Palaeoecology i mere end 20 år. Han har siddet i Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd i 6 år, og han er præsident for IAS International Association of Sedimentologists i perioden Finn var sammen med Martin Ghisler initiativtager til oprettelsen af Geocenter København i januar 1995, og var formand for det udvalg der skrev centrets strategiplan. Finn har deltaget i mere end 20 ekspeditioner til Øst- og Nordgrønland, og har med sine egne iagttagelser i felten lagt grunden til afgørende tolkninger og nye sedimentationsmodeller. I anledning af Galathea-3 ekspeditionen var han medlem af Dansk Ekspeditionsfonds Bestyrelse og har deltaget hele vejen fra den tidligste startfase i 2005 til afslutningen i 2010, og deltog selv i Galathea-3 ekspeditionen bl.a. som togt-leder. Hans mere end 170 afhandlinger vidner om stor produktivitet og evne til at finde den gode historie i de emner, der optager ham. Til næste år kan han markere sit 40-års publikations-jubilæum med en afhandlin g Finn Surlyk og Peter Frykman (Formand for DGF). Portrætfotos: Peter Warna-Moors. Diplom design: Stefan Sølberg, fotos på diplom: Peter Frykman Planche fra Finn s første afhandling om brachiopoder fra den danske skrivekridt. (Surlyk. F. 1970: Bull. geol. Soc. Denmark, vol. 20, pp ). om en markant ny enhed i det danske skrivekridt i DGF s Bulletin, hvor han i øvrigt indledte sin publikations-karriere i 1970 med beskrivelse af 2 nye arter af brachiopoder fra det danske skrivekridt. Finn Surlyk har også brugt sine evner og stemme til populær formidling af geologi og dets betydning for vores verdensopfattelse, og har bl.a. skrevet en række kapitler i Gyldendals Danmarks Geologi. Som underviser har han fascineret mange unge mennesker, og holdt dem fast i interessen for geo-videnskab. Hans engagement og hans personlige tilgang til den enkelte studerende har sikret en udbredt videreførsel af hans ideer, men også inddragelse i nye emner og metoder. Finn har for nylig, for sin indsats som underviser, modtaget AAPG Distinguished Educator Award 2009 på selskabets årsmøde i Denver i USA. Han har været vejleder for 44 specialestuderende og 34 Ph.D. studerende, og er altid klar med et godt råd til dem der trænger. Finn har på alle områder ydet betydningsfulde bidrag inden for de geologiske videnskaber, og fortjener derfor til fulde Steno Medaljen. 19. November Geologisk Tidsskrift 2009

tilbage til undergrunden - geologisk lagring og genbrug af CO 2

tilbage til undergrunden - geologisk lagring og genbrug af CO 2 tilbage til undergrunden geologisk lagring og genbrug af i Danmark AF HENRIK OLSEN 1 OG UFFE WILKEN 2 Undergrunden leverer vores vigtigste energikilder. Men energiproduktionen fra de fossile brændsler

Læs mere

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg Temadag om geotermi og varmelagring Dansk Fjervarme, møde i Kolding den 20. november 2018 Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg En undersøgelse af de geologiske muligheder for varmelagring i undergrunden

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt BILAG 1 Hvad er CCS? CCS står for Carbon Capture and Storage CO2 separation og lagring og er en teknik som kan reducere de industrialiserede

Læs mere

GEOTHERM. Reservoir egenskaber. Diagenese og geokemisk modellering

GEOTHERM. Reservoir egenskaber. Diagenese og geokemisk modellering GEOTHERM Reservoir egenskaber Diagenese og geokemisk modellering De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet I samarbejde med BRGM, LU, GFZ Thisted

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

Verdens første CO 2 -lagringsanlæg til kraftværker

Verdens første CO 2 -lagringsanlæg til kraftværker CO 2 -LAGRING AF CARSTEN ENGEDAL Verdens første CO 2 -lagringsanlæg til kraftværker Det er muligt at pumpe 16 milliarder tons CO 2 ned i Danmarks undergrund. Det svarer til 400 års forbrug af kul og naturgas.

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

STENLILLE NATURGASLAGER

STENLILLE NATURGASLAGER Miljøregnskab 2010 Miljøregnskab 2013 STENLILLE NATURGASLAGER Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Basisoplysninger... 3 Virksomhedsprofil... 4 Væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkninger...

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

NATIH OLIE FELTET. Forhistorien

NATIH OLIE FELTET. Forhistorien NATIH OLIE FELTET Forhistorien Forfatteren til denne artikel har tidligere fortalt (Geologisk Nyt nr. 1,2003) om overflade geologien for Natih antiklinalen i Oman. I den forbindelse blev det nævnt at antiklinalen

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

THE QUEST FOR OIL. Game Guide

THE QUEST FOR OIL. Game Guide Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Klimaændringer og nødvendigheden af at lagre CO 2 i undergrunden... 4

Indholdsfortegnelse. Klimaændringer og nødvendigheden af at lagre CO 2 i undergrunden... 4 Indholdsfortegnelse Klimaændringer og nødvendigheden af at lagre CO 2 i undergrunden....................................................... 4 1. Hvor og hvor meget CO 2 kan lagres i undergrunden?.......................................................

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

TEMANUMMER. GEOLOGISK LAGRING af CO2. et bidrag til fremtidens klimapolitik

TEMANUMMER. GEOLOGISK LAGRING af CO2. et bidrag til fremtidens klimapolitik G E O L O G I N Y T F R A G E U S TEMANUMMER GEOLOGISK LAGRING af et bidrag til fremtidens klimapolitik N R. 2 D E C E M B E R 2 0 0 4 Geologisk lagring af et bidrag til fremtidens klimapolitik Niels Peter

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

FREMTIDENS KRAFTVÆRK. Søren Jensen, redaktør FOTO: SCANPIX

FREMTIDENS KRAFTVÆRK. Søren Jensen, redaktør FOTO: SCANPIX FREMTIDENS KRAFTVÆRK FOTO: SCANPIX Amerika udråbes tit til skurken over alle skurke, når Europas miljødebat raser om de globale klimaændringer. Verdens eneste supermagt vil ikke skrive under på Kyoto-aftalen

Læs mere

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1.

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1. Frederikshavn Kommune Dato 15.05.2013 Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen vedr. Totals skifergasprøveboring, fase 1. Den 27. februar 2013 besluttede byrådet

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Quickguide HWAM SmartControl Wi-Fi frekvens: GHz.

Quickguide HWAM SmartControl Wi-Fi frekvens: GHz. Quickguide HWAM SmartControl Wi-Fi frekvens: 2.4-2.4835GHz. DK 24.05.2018 / 53-0774 www.hwam.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Download IHS SmartControl appen* 3 Forbind rumtemperaturføleren med brændeovnen 3 Wi-Fi

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

PRODUKTION 17. december 2015 MB 1

PRODUKTION 17. december 2015 MB 1 PRODUKTION 1 17. december 2015 PRODUKTION I 2014 blev der produceret 9,6 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 6 pct. i forhold til 2013. Mængden af salgsgas faldt fra 2013 til 2014 med

Læs mere

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre CO2 fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som CO2-lagring. Forskere og industri

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Numeriske modeller for energiudnyttelsen

Numeriske modeller for energiudnyttelsen Numeriske modeller for energiudnyttelsen Bidrag fra Marton Major og Søren Erbs Poulsen 1 Konceptet med to boringerproduktion og reinjektion 2 Konceptet Ved kombineret geotermisk produktion og reinjektion

Læs mere

Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer

Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer Paul Thorn Niels Schrøder Ole Stecher Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Roskilde Universitet Boks 260 4000 Roskilde pthorn@ruc.dk Introduktion:

Læs mere

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til mellemtrinet (4.- 6.klassse) Udarbejdet af Cirkus

Læs mere

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til udskolingen (7.- 9.klassse) Udarbejdet af Cirkus

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Oplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis..

Oplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis.. Oplæg til Workshop Geotermi det nye erhvervseventyr Hvis varmt vand var næsten gratis.. Hvad handler det om? I undergrunden under Salling findes store mængder varmt vand i 2 km s dybde geotermisk varme.

Læs mere

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto HGS Geotermisk Demonstrationsanlæg Geotermivandskreds med boringer Geotermivandskreds med boringer Varmepumpebygning Varmepumpe bygning Kastrup Luftfoto HGS - Princip for geotermisk indvinding Drivvarme

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Baggrundsviden om geotermi med vægt på geologiske data et supplement til Geotermi WebGIS portalen

Baggrundsviden om geotermi med vægt på geologiske data et supplement til Geotermi WebGIS portalen Baggrundsvidenomgeotermimedvægtpågeologiskedata etsupplementtilgeotermiwebgis portalen Forord I denne rapport kan du læse om hvordan de mange typer geologiske data, der indgår i Geotermi WebGIS portalen,

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Beer Machine Q/A. minutter. Herefter er monteringen nemmere Pensel evt. lidt madolie på indersiden af holderne

Beer Machine Q/A. minutter. Herefter er monteringen nemmere Pensel evt. lidt madolie på indersiden af holderne Beer Machine Q/A Samling og test Problem Den store firkantede pakning hopper op i hjørnerne Holderne kan være svære at montere efter pakningen er monteret Beer Machine holder ikke trykket Beer Machine

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

opgaveskyen.dk Vandets kredsløb Navn: Klasse:

opgaveskyen.dk Vandets kredsløb Navn: Klasse: Vandets kredsløb Navn: Klasse: Mål for forløbet Målet for dette forløb er, at du: ü Kender til vandets nødvendighed for livet på Jorden ü Har kendskab til vandets opbygning som molekyle. ü Kender til vandets

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko

Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko På baggrund af Afrapportering af screeningundersøgelse af risiko for alvorlige fjeldskred i Grønland fra GEUS d. 11. december 2018 har formanden

Læs mere

Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund.

Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Morten Sparre Andersen -8 ' -6 ' -4 ' -2 ' Det færøske samfund tager i disse år tilløb til at blive Nordeuropas næste olienation. Endnu er intet sikkert,

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker. Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder

Læs mere

Fælles mål 1 : Tværfaglighed:

Fælles mål 1 : Tværfaglighed: Vands hårdhed Introduktion / Baggrund: Kalk og kridt i Danmarks undergrund har i årtusinder haft vekslende betydning for samfundsøkonomien. I stenalderen var flinten i kridtet et vigtigt råstof til fremstilling

Læs mere

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 353 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Kontor FK2 Dato 10. august 2018 J

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Til Dem, som dette måtte vedrøre. Dokumenttype Notat. Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING

Til Dem, som dette måtte vedrøre. Dokumenttype Notat. Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING Til Dem, som dette måtte vedrøre Dokumenttype Notat Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) 5908/17 ADD 1 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 1. februar 2017 til: CLIMA 22 ENV 97 ENER 37 IND 25 Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på

Læs mere

ILLUSTRERET VIDENSKAB

ILLUSTRERET VIDENSKAB ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme

Læs mere

Det bedste vand kommer fra hanen

Det bedste vand kommer fra hanen Det bedste vand kommer fra hanen Hvor kommer vandet fra? Vand er i konstant bevægelse. Den måde, det bevæger sig på, hedder vandets kredsløb. Når det regner eller sner, kommer der vand på jorden. Vandet

Læs mere

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Kapitlet præsenterer eleverne for CO 2 set fra flere vinkler: Som en vigtig kemisk forbindelse både i naturen og industrien og som en livsnødvendig, men også problematisk

Læs mere

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015

Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015 1 Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015 Indledning Der er udført en mindre test med georadar på grunden med udgangspunkt i bestemmelse af gennemtrængning af radarsignalerne. Endvidere er der

Læs mere

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Jens Dall Bentzen : Optimering af biomassefyrede værker ved opfugtning af forbrændingsluft Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk

Læs mere