Måltidskultur i tre historiske køkkener. Et undervisningsforløb i Den Gamle By udviklet i samarbejde med Madkulturen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Måltidskultur i tre historiske køkkener. Et undervisningsforløb i Den Gamle By udviklet i samarbejde med Madkulturen"

Transkript

1 Måltidskultur i tre historiske køkkener Et undervisningsforløb i Den Gamle By udviklet i samarbejde med Madkulturen

2 Indhold Måltidskultur i tre historiske køkkener 2 Indhold Introduktion Øvelse i 1864 Indledning s. 3 Forberedelse til forløbet s. 4 Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet s. 5 Praktiske oplysninger s. 6 Forslag til videre arbejde med historisk madog måltidskultur s. 6 Hvad skal der ske? s. 7 Øvelse i 1864 (Aktør 1) s. 9 Opskrift på sellerisuppe s. 12 Opskrift på smør s. 13 Øvelse i 1927 Opsamling Fælles opsamling (Alle) s. 28 Indkøbsliste s. 29 Tip en 13 er s. 30 Øvelse i 1927 (Aktør 2) s. 15 Opskrift på boller s. 18 Opskrift på Frøken Jensens tomatmarmelade s. 19 Opskrift på blomme-, pære- og rabarbermarmelade s. 20 Øvelse i 1974 Øvelse i 1974 (Madkundskabslærer) s. 22 Kopiark s. 24 Ingredienser i 1974-køkkenet s. 25 Inspiration til retter i 1974-køkkenet s. 26 Måltidskultur i tre historiske køkkener er udarbejdet af Den Gamle By og Madkulturen og er sket med støtte fra Nordea-fonden. Tak til Holme Skole for afprøvning af forløbet.

3 Indledning Måltidskultur i tre historiske køkkener 3 Indledning I denne drejebog vil du blive klædt på til at facilitere et undervisningsforløb for elever i en 6. klasse, som kommer på besøg i Den Gamle By. Dette forløb passer til et besøg på tre timer, hvor der tages udgangspunkt i, at eleverne er i Den Gamle By fra kl , og at der er to aktører og én madkundskabslærer tilstede. Målgruppe Undervisningsforløbet er målrettet elever i 6. klasse, men forløbet kan tilpasses andre målgrupper. Eleverne får i forløbet mulighed for at besøge tre køkkener - et fra 1864, et fra 1927 og et fra Her skal de eksperimentere med tidstypiske redskaber og råvarer. I 1864 og 1927 er det aktører fra Den Gamle By, der underviser. I køkkenet fra 1974 undervises eleverne af klassens madkundskabslærer. Her i drejebogen kan du se, hvad der skal ske i de forskellige køkkener. Undervisningstilgang Formålet med undervisningsforløbet er at skabe involverende aktiviteter i Den Gamle Bys historiske køkkener. Det er derfor vigtigt, at det er eleverne, der har hænderne i dejen, mens aktørernes og lærens roller er at styre processen, inspirere og svare på elevernes spørgsmål. I køkkenerne fra 1864 og 1927 arbejdes der med udgangspunkt i opskrifter og delvist med en eksperimenterende tilgang. I 1974-køkkenet er tilgangen, at der eksperimenteres med råvarer uden udgangspunkt i opskrifter. Faglige mål I denne drejebog kan du også læse, hvilke faglige mål for faget madkundskab der arbejdes med i undervisningsforløbet.

4 Forberedelse Måltidskultur i tre historiske køkkener 4 Forberedelse til forløbet Drejebog For at kunne undervise i dette forløb er det en god idé at læse hele drejebogen, men vigtigst er det, at du sætter dig ind i din egen øvelse og den fælles opsamling. Aktørerne fordeler 1864-øvelsen og 1927-øvelsen imellem sig. Den besøgende klasses madkundskabslærer underviser i 1974-øvelsen. Indkøb og optænding (Aktører) Det er en medarbejder fra Den Gamle By, der har ansvaret for at indkøbe de råvarer, der skal bruges til forløbet. Som aktør skal du sørge for, at ingredienserne er fordelt i de tre køkkener, inden eleverne og deres lærer kommer. Råvarerne skal sættes flot op på et bord, så de ser indbydende ud. Til øvelsen i 1974 skal der koges linser på forhånd. De kan evt. koges og fryses ned inden forløbet. Husk at tø dem op i god tid. I skomagerhjemmet, hvor øvelsen i 1864 foregår, er der meget koldt. Aktøren i dette køkken skal derfor sætte varmekanonen i gang to timer før eleverne kommer. Det tjekkes om brændet er vådt, eller om der skal hentes noget tørt. Husk at flytte optændingskurven, hvis den står for tæt på ildstedet. Tænd op i ildstedet og sæt fonden til suppen over. Den skal koge, når eleverne går i gang i køkkenet, da suppen ellers ikke kan nå at blive færdig. Hvis årstiden tillader det, så gå i haven og pluk et udvalg af krydderurter til øvelserne i 1864 og Inddeling af elever i tre grupper (Madkundskabslærer) Som klassens madkundskabslærer har du ansvaret for at inddele eleverne i tre grupper forud for forløbet. Vær opmærksom på, at der maksimalt kan være otte elever i skomagerhjemmet, hvor øvelsen i 1864 foregår.

5 Fælles mål Måltidskultur i tre historiske køkkener 5 Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet Kompetencemål Færdighedsog vidensmål Omsatte læringsmål Tegn på læring Måltid og madkultur Eleven kan fortolke måltider med forståelse for værdier, kultur og levevilkår. Måltidskultur Fase 2 Eleven kan præsentere eksemplariske måltider fra forskellige kulturer. Eleven har viden om tids- og stedsbestemte mad- og måltidskulturer. Eleverne har viden om og kan præsentere, hvad der er typiske måltider for 1864, 1927 og 1974 og forklare hvorfor. 1. Eleven giver eksempler på, hvad et typisk måltid er i 1864, 1927 og Eleven giver eksempler på historiske begivenheder eller teknologiske landvindinger, der havde betydning for madkulturen i 1864, 1927 og Eleven forklarer, hvorfor de enkelte måltider er typiske for 1864, 1927 og 1974.

6 Praktik Måltidskultur i tre historiske køkkener 6 Praktiske oplysninger Eleverne laver måltider i de tre køkkener, som nydes til en fælles frokost. En madpakke er derfor ikke nødvendig. Forslag til videre arbejde med historisk mad- og måltidskultur Til forløbet er der lavet en tip en 13 er (se s. 30), som eleverne kan udfylde. Den kan fungere som en del af lærerens efterfølgende opsamling med eleverne f.eks. i den følgende madkundskabstime. Her kan I sammen genfortælle, hvordan forløbet var, og hvad eleverne lærte om dansk madkultur i de tre årstal. Udover forløbet i Den Gamle By tilbydes der et undervisningsmateriale om historisk mad- og måltidskultur. Dette materiale kan gennemføres i skolens madkundskabslokale. Du kan få et eksemplar af materialet ved henvendelse på undervisning@dengamleby.dk

7 Program Måltidskultur i tre historiske køkkener 7 Hvad skal der ske? Her kan du se et overordnet program for undervisningsforløbet. På de efterfølgende sider kan du se en drejebog for hver af de tre øvelser. 1 Kl Kl Velkomst & rundvisning Aktøren fra 1927-køkkenet byder eleverne og læreren velkommen i Den Gamle By. Aktøren viser eleverne rundt i Den Gamle By, hvor elever og lærer bliver præsenteret for køkkener fra 1974, 1927 og Rundvisning Rundvisningen har til formål, at give eleverne indsigt i alle tre tidsperioder, selvom de kun skal være aktive i et af køkkenerne. 2 Kl Dagens program Aktørerne fortæller om dagens indhold og fordeler de tre grupper i samarbejde med klassens lærer. Alle elever opfordres til at vaske hænder i renæssancegården, da der i nogle af køkkenerne ikke er varmt vand. Gruppefordeling Den første gruppe går sammen med aktør 1 i 1864-køkkenet, den anden gruppe går i 1927-køkkenet med aktør 2, mens klassens madkundskabslærer går med det tredje hold i 1974-køkkenet. Øvelser Øvelser i de tre køkkener. Se side 8-26 for drejebøger tilknyttet de enkelte køkkener. Øvelse 1864: Sellerisuppe og smør (Aktør 1) 1927: Boller og marmelade (Aktør 2) 1974: Frostvareværksted (Madkundskabslærer) 4 Kl Fælles opsamling Alle elevgrupper, aktører og lærer mødes og samler i fællesskab op på, hvad der er typisk for madkulturen i de tre årstal. Fælles opsamling Se Fælles opsamling på side 27.

8 Øvelse i 1864

9 Øvelse i 1864 Måltidskultur i tre historiske køkkener 9 Øvelse i 1864 Aktør 1 Kl Hvem og hvad? 1864 Aktøren fortæller eleverne om 1864 med udgangspunkt i baggrundsinformationen. Eleverne opfordres til at stille spørgsmål. Aktøren taler med eleverne om, hvad det vil sige, at råvarer er i sæson i relation til øvelsens indhold. Vær opmærksom på, at der ikke er indlagt pauser til eleverne i forløbet. Giv dem gerne 5-10 minutter, der hvor du mener, der er tid. Hent evt. inspiration her: saeson-web.dk aarstiderne.com Aktøren taler med eleverne om, hvorfor der i dag er helt andre råvarer tilgængelige end i Kl Hvem og hvad? Sellerisuppe & smør Aktøren inddeler eleverne i to hold. Et hold laver suppe, mens det andet laver smør. Lad gerne eleverne bytte pladser og hjælpe hinanden undervejs, hvis det er muligt. Følg opskrifterne på de efterfølgende sider. Udendørs smørfremstilling Hvis vejret tillader det, kan fremstillingen af smør med fordel flyttes udenfor. Det mindsker pladsmanglen i skomagerhjemmet og synliggør forløbet for gæsterne i Den Gamle By.

10 Øvelse i 1864 Måltidskultur i tre historiske køkkener 10 Kl Præsentationer Aktøren samler eleverne, og de gør sammen klar til at medbringe maden og mødes med de andre til den fælles opsamling. Aktøren spørger, om to af eleverne vil præsentere, hvad de har arbejdet med. Her er det vigtigt at repetere med eleverne, hvorfor måltidet er typisk for Kl Fælles opsamling Se afsnittet Fælles opsamling på side 27. Baggrundsinformation Årstidens råvarer I 1864 havde man ikke de samme råvarer tilgængelige, som vi har i dag. Det var nemlig ikke så nemt at transportere råvarer fra andre lande og i mellem dele af Danmark, som det er i dag. Man brugte de råvarer, der groede lokalt og som var i sæson hjemme i Danmark, fordi det var de råvarer, der var tilgængelige. Det var vigtigt at råvarerne kunne holde sig længe, fordi man ikke kunne opbevare dem på frost eller køl. Suppen skal laves på knoldselleri, som er en typisk dansk råvare. Den var let tilgængelig i 1864 og kunne holde sig i lang tid uden behov for køleskab eller fryser. Mælk & fløde i 1864 Når man fik mælk i 1864, lod man den stå flere dage, for at fløden skulle samle sig i toppen. Herefter adskilte man mælk og fløde. Måske kender eleverne udtrykket at skumme fløden? At skumme fløden betyder nemlig, at man adskiller fløden fra mælken. Mælk & fløde forandres Fløden kærnede man smør af, mens man ofte syrnede mælken, så den blev til tykmælk. I dag tilsætter man bestemte mælkesyrekulturer til mælken for at fremstille bestemte surmælksprodukter som f.eks. tykmælk. Tidligere brugte man det samme træfad til at syrne mælken eller fløden i. Træfadet blev ikke vasket, da man på den måde kunne bevare mælkesyrekulturen. Det kunne give meget forskellige produkter, da det var svært at styre, hvilke bakterier der gik i mælken og fadet.

11 Øvelse i 1864 Måltidskultur i tre historiske køkkener 11 Her i køkkenet skal eleverne prøve at kærne deres eget smør, som man gjorde i Smørret skal bruges til at lave en smørbolle til jævning af sellerisuppen. Desuden skal smørret bruges sammen med bollerne, som holdet i køkkenet fra 1927 laver. Smørfremstilling i 1864 I 1864 ville man normalt lade fløden stå i nogle dage, indtil fløden var syrnet. Så var den klar til at blive lavet til smør. Man syrnede fløden for at give smørret en god smag og en tyk konsistens. Til at lave smør med i denne øvelse, bruges creme fraiche med 38 % fedt. Creme fraiche er syrnet fløde, som allerede er tykt og smagfuldt. Et køkken med ildsted I 1864 havde man ikke hverken køleskab eller fryser, og i de fleste hjem var der blot et ildsted med én enkelt gryde. Retterne fra denne tid var derfor ofte sammenkogte. En sammenkogt ret var f.eks. suppe, som eleverne skal lave i denne øvelse. Æg hele året rundt Mens eleverne laver smørbollen, kan du fortælle, at man også kunne jævne suppen med æg. Men det gør vi ikke i dag, fordi vi er i et skomagerhjem. I dette hjem sparede man meget på pengene. Derfor købte man ikke æg, som dengang var meget dyre. Desuden lagde hønsene ikke lige mange æg hele året rundt. De lagde nemlig flest æg, når det blev varmt nok til, at deres kyllinger kunne overleve. Derfor havde man f.eks. ikke så mange æg om efteråret og om vinteren. I dag holdes hønsene i kunstigt dagslys. Man kan sige, at man snyder hønsene til at tro, at det er forår, så de lægger lige mange æg hele året rundt. Høst i haven Hvis du har plukket et udvalg af krydderurter til suppen, så lad eleverne undersøge dem. Lad dem smage, røre og selv vælge. Tal med dem om, hvilke urter, der ville passe godt til suppen. I kan evt. lave flere variationer. Opvask i 1864 Aktøren opfordrer til løbende oprydning og opvask undervejs, da der ikke er afsat meget tid til dette efter spisningen. Aktøren fortæller eleverne i forlængelse af opvasken, at man i dette køkken kun havde mulighed for at koge vand til opvask i gryden. Gryden skal koges af med vand, når suppen er hældt over i terrinen. Man skyllede af i koldt vand, fordi der skulle spares på det varme vand, da det krævede ekstra brug af brænde. Affald i 1864 Aktøren fortæller eleverne, at man ikke havde skraldespande i Her smed man affaldet i rendestenen ude på gaden foran huset. Man smed ikke lige så meget mad ud, som vi gør i dag, fordi man ikke havde råd til andet. Vis eleverne det ved at opfordre dem til at bruge så meget af sellerihovederne som muligt, og smid så det overskydende ud i rendestenen. Her kan du gøre brug af skomagerhjemmets rendestenskost.

12 Øvelse i 1864 Måltidskultur i tre historiske køkkener 12 Opskrift på sellerisuppe Ingredienser Redskaber Fremgangsmåde 1 stor knoldselleri 1 pot oksesuppe (1 pot = 4 pælge) 1 pægl med fløde (1 pægl = 1/4 liter) Salt, peber, sukker og eddike Smørbolle: 20 kvint mel (1 kvint = 5g) 20 kvint blødt smør Evt. friske friske krydderurter fra haven Med inspiration fra Madam Mangors kogebog fra 1937 Knive til at skrælle og skære med Spækbrædder Dørslag Gryde Røreske Piskeris Dejfad bruges som suppeterrin Suppeøse 1. Skræl og skær selleriknolden i små stykker. Hak evt. krydderurter fra køkkenhaven. 2. Kog selleri med én potte oksesuppe. 3. Lav smørbollen ved at skære smørret i tern og mos derefter melet ind i smørret med hænderne eller en gaffel. 4. Når selleristykkerne er møre, presses de igennem en sigte med suppen, og det gives derefter et opkog i gryden. 5. Mens suppen koger tilsættes smørbollen under omrøring for at jævne suppen. 6. Tilsæt fløden og tag suppen af ildstedet. 7. Smag på suppen som den er. Hvad synes I? Er den lækker eller kedelig? 8. Smag nu suppen til med salt, peber, sukker og eddike. Tilsæt lidt af gangen. 9. Tilføj friske krydderurter fra haven. 10. Suppen er nu klar til at blive spist.

13 Øvelse i 1864 Måltidskultur i tre historiske køkkener 13 Opskrift på smør Ingredienser Redskaber Fremgangsmåde 1 liter creme fraiche 38 % Salt Evt. friske krydderurter fra haven Smørkærne fra Den Gamle By 1. Hæld creme fraiche 38 % i smørkærnen. 2. Kærn creme fraiche til smør ved at pumpe op og ned. 3. Creme fraichen bliver tykkere og tykkere den er klar, når væsken skiller i kærnemælk og smørklumper. Det sies og æltes med koldt vand for at få kærnemælken ud af smørret. 4. Smag smørret til med salt. 5. Brug smørret til at lave smørbollen, der skal bruges til at jævne suppen med. Brug resten af smørret til bollerne fra 1927-køkkenet. 6. Tilsæt evt. hakkede friske krydderurter til smørret, som skal bruges til bollerne. VIGTIGT Smørkærnen skal skoldes dagen inden forløbet samt efter brug

14 Øvelse i 1927

15 Øvelse i 1927 Måltidskultur i tre historiske køkkener 15 Øvelse i 1927 Aktør 2 Kl Hvem og hvad? 1927 & årstidens råvarer Aktøren fortæller eleverne om 1927 med udgangspunkt i baggrundsinformationen. Eleverne opfordres til at stille spørgsmål. Aktøren taler med eleverne om, hvad det vil sige, at råvarer er i sæson. Vær opmærksom på, at der ikke er indlagt pauser til eleverne i forløbet. Giv dem gerne 5-10 minutter, der hvor du mener, der er tid. Hent evt. inspiration her: saeson-web.dk aarstiderne.com Aktøren taler med eleverne om, hvorfor der i dag er helt andre råvarer tilgængelige end i Kl Hvem og hvad? Boller og marmelade Aktøren inddeler eleverne i tre hold. Et hold laver boller, mens det andet og tredje hold laver marmelade. Lad gerne eleverne bytte pladser og hjælpe hinanden undervejs, hvis det er muligt. Der laves boller og to slags marmelader. Følg opskrifterne på de næste sider eller lad eleverne bestemme hvilke sammensætninger, der skal være i marmeladerne. Hjælp eleverne med at vælge sammensætninger.

16 Øvelse i 1927 Måltidskultur i tre historiske køkkener 16 Kl Præsentationer Aktøren samler eleverne, og de gør sammen klar til at medbringe maden og mødes med de andre til den fælles opsamling. Aktøren spørger, om én eller to af eleverne vil præsentere, hvad de har arbejdet med. Her er det vigtigt at repetere med eleverne, hvorfor måltidet er typisk for Kl Fælles opsamling Se afsnittet Fælles opsamling på side 27. Baggrundsinformation Marmelade i 1927 I 1927 lavede man selv marmelade og syltetøj, fordi man skulle udnytte den frugt og grønt, der var i sæson. Det gjorde man f.eks. ved at lave marmelade. Når man laver marmelade, konserverer man frugterne, da bl.a. sukkerindholdet og opvarmningen nedsætter bakteriernes mulighed for at overleve. Det var vigtigt at konservere f.eks. sommerens frugter og bær til vinteren, hvor det ikke var tilgængeligt. Det var også vigtigt at konservere fødevarerne, fordi man ikke havde hverken fryser eller køleskab i Marmeladeudvalg Derudover var det faktisk nærmest umuligt at købe sig til færdig marmelade og syltetøj. Her i 1927-køkkenet skal eleverne derfor lave forskellige marmelader. Støbejernskomfuret I 1927 havde de fleste hjem fået et komfur og en ovn. Det betød bl.a., at man nu kunne bage friskt brød flere gange om ugen. Tidligere havde man på landet én bagedag i måneden, som man kaldte for Den store bagedag. Her bagte man ofte 20 brød på omkring 6-7 kg. Brødet blev ofte surt og tørt, før familien nåede at spise det. I 1927 kunne man heldigvis undgå alt dette, da de fleste havde fået et komfur. I byerne var det forbudt for almindelige mennesker at have bageovne pga. brandfaren. Det var kun de anerkendte bagere, dvs. medlemmer af bagerlauget, der havde lov til det. Folk i byerne måtte altså købe deres brød. Men da støbejernskomfurerne kom frem begyndte flere og flere at bage selv. Derfor skal eleverne bage boller i dette køkken.

17 Øvelse i 1927 Måltidskultur i tre historiske køkkener 17 Margarine vs. smør Man anvendte ofte margarine frem for smør i 1927, da det var billigere. I bollerne, eleverne bager i øvelsen, bruges i stedet smør for den gode smags skyld. På haveopdagelse Hvis årstiden tillader det, kan I gå på opdagelse i køkkenhaven og høste krydderurter og lignende til marmeladerne. Dobbeltportion Aktøren hjælper eleverne med at gange opskriften på boller op, da der skal laves en dobbeltportion. Opvask i 1927 Aktøren husker løbende oprydning og opvask undervejs, da der ikke er afsat meget tid efter spisningen til dette. I forlængelse af opvasken fortæller aktøren eleverne, at man i dette køkken havde varmt vand indbygget i komfuret, og at det er det vand, som skal bruges til at vaske op i.

18 Øvelse i 1927 Måltidskultur i tre historiske køkkener 18 Opskrift på boller Ingredienser Redskaber Fremgangsmåde (Lav en dobbeltportion) 200 g saltet smør ½ kg mel 4 spiseskefulde melis 2 æg 1 dl mælk ½ teskefuld stødt kardemomme 2 teskefulde bagepulver Skål Vægt Spiseske Decilitermål Teske Røreske Spækbræt og brødkniv 1. Smørret gnides ud i melet. 2. Bland bagepulveret med lidt mel. 3. Dejen æltes med melis, æg, mælk, kardemomme og bagepulver. 4. Form 16 boller og læg dem på en smurt plade. 5. Bag bollerne i 30 minutter på indstillingen jævn varme på støbejernskomfuret. 6. Halvdelen af bollerne bages i en moderne ovn i ca minutter på 200 C i køkkenet i etagen nedenunder, hvis I ikke kan få plads til alle bollerne i støbejernskomfuret. Med inspiration fra Historien om danskernes mad i år af Bettina Buhl

19 Øvelse i 1927 Måltidskultur i tre historiske køkkener 19 Opskrift på Frøken Jensens tomatmarmelade Ingredienser Redskaber Fremgangsmåde ½ kg modne tomater ¼ kg sukker Kniv Spækbræt Sigte Gryde Røreske Rene glas med låg til marmeladen Teske til at tage med 1. Tomaterne vaskes. 2. Tomaterne skæres i kvarte og koges over svag varme med en anelse vand. Tilsæt evt. andre frugter. 3. Når tomaterne er udkogte, presses de gennem en sigte og hældes derefter tilbage i gryden. 4. Sukkeret tilsættes, og marmeladen koger endnu 5-10 minutter, eller til den er så stiv, som man ønsker den. Tilsæt evt. krydderurter fra haven. 5. Marmeladen hældes på rene glas eller i en skål. Med inspiration fra Frøken Jensens syltebog revideret og ajourført af Hanne Bloch

20 Øvelse i 1927 Øvelse i Opskrift på blomme-, pære- og rabarbermarmelade Ingredienser Redskaber Fremgangsmåde 1 kg blommer ½ kg pærer ½ kg rabarber ½ kg sukker Knive Spækbrædder Skræller Gryde Røreske Rene glas med låg til marmeladen Teske til at tage med 1. Frugten vaskes. 2. Blommerne halveres, og stenene tages ud. 3. Pærerne skrælles og skæres i kvarte. Kernehuset skæres fra. 4. Rabarberne skæres i små skiver. 5. Tilføj eller udskift med andre tilgængelige frugter. Tilføj evt. krydderurter fra haven. 6. Frugten kommes i gryden sammen med sukkeret, og det koges til en jævn marmelade. 7. Marmeladen hældes på rene glas eller i en skål. Med inspiration fra Frøken Jensens syltebog revideret og ajourført af Hanne Bloch

21 Øvelse i 1974

22 Øvelse i 1974 Måltidskultur i tre historiske køkkener 22 Øvelse i 1974 Madkundskabslærer Kl Hvem og hvad? 1974 Madkundskabslæreren fortæller eleverne om 1974 med udgangspunkt i baggrundsinformationen og giver eleverne mulighed for at stille spørgsmål. Her må der gerne drages paralleller fra rundvisningen, så eleverne får en klar fornemmelse af, at de befinder sig i 1974 og skal lave et måltid ud fra denne tids typiske råvarer. Vær opmærksom på, at der ikke er indlagt pauser til eleverne i forløbet. Giv dem gerne 5-10 minutter, der hvor du mener, der er tid. Kl Hvem og hvad? Råvarebuffet Madkundskabslæreren præsenterer buffetens produkter og fortæller eleverne, at de her skal lave lækre og smagfulde retter, hvor de selv får lov til at bestemme, hvad der skal i. Tænd ovnen Læreren tænder ovnen, som kan bruges til elevernes retter. Vær opmærksom på at koordinere med evt. boller, der skal bages fra 1927-køkkenet ovenpå. De fem grundsmage Før eleverne går i gang, fortæller læreren dem om de fem grundsmage og giver eksempler på, hvor grundsmagene findes i buffeten. Læreren fortæller eleverne, at det er vigtigt, at de tænker over kombinationen af de forskellige grundsmage i deres ret, så den kommer til at smage godt. Planlægning af retter Læreren deler eleverne ud i små grupper og udleverer arket på næste side. Eleverne må gerne opfordres til at lave flere små retter. Læreren vejleder eleverne i udarbejdelsen af arket og i tilberedningen, således at retterne laves med tanke på smag, duft, udseende og konsistens. Der laves retter ud fra den buffet af konserves, frostvarer og tørvarer, der er stillet til rådighed.

23 Øvelse i 1974 Måltidskultur i tre historiske køkkener 23 Kl Præsentationer Madkundskabslæreren samler eleverne, og de gør sammen klar til at medbringe maden og mødes med de andre til den fælles opsamling. Aktøren spørger, om én eller to af eleverne vil præsentere, hvad de har arbejdet med. Her er det vigtigt at repetere med eleverne, hvorfor måltidet er typisk for Kl Fælles opsamling Se afsnittet Fælles opsamling på side 27. Baggrundsinformation Kvindernes rolle I gamle dage gik kvinderne derhjemme for at passe hus og børn, mens mændene arbejdede, men i 1970 erne var kvinderne kommet ud på arbejdsmarkedet. Fordi det stadig var kvinderne, der lavede mad, var der nu ikke længere lige så meget tid til at stå i køkkenet. Derfor kom der en hel række produkter f.eks. konserves og frosne madvarer, som gjorde det lettere at lave hurtig mad. På den måde blev det lettere for kvinderne både at passe deres arbejde og nå at lave mad til deres familie. Færdigretter Madkundskabslæreren taler med eleverne om, hvilke produkter der gør det lettere eller hurtigere at lave mad. Læreren kan nævne nogle eksempler, som f.eks. krydderiblandinger eller pulver til at lave sovs med, så eleverne bedre kan give deres bud på andre eksempler. Samtalen kan f.eks. tage udgangspunkt i de produkter, som eleverne kender fra i dag. Fryseren I 1974 havde alle hjem et køleskab og de fleste havde også fået en fryser. Før alle havde råd til en fryser, kunne man købe en andel i byens frysehus. Råvarebuffet På side 27 findes en oversigt over de fødevarer, der er stillet til rådighed i 1974-køkkenet. På haveopdagelse Hvis årstiden tillader det, kan I gå på opdagelse i køkkenhaven og høste krydderurter og lignende til retterne.

24 Øvelse i 1974 Måltidskultur i tre historiske køkkener 24 Kopiark Spørgsmål Svar Hvilke ingredienser kunne I tænke jer, at der skal i retten? Tænk over, om ingredienserne passer sammen, så retten bliver lækker og kommer til at smage godt. Hvordan skal ingredienserne tilberedes? Skal de være rå, kogte, stegte, bagte? Skal de snittes på en bestemt måde? Tern, strimler eller noget helt andet? Skal der tilsættes krydderier i tilberedningen? Begrund, hvorfor I har valgt lige netop de tilberedningsmetoder. Skal der laves en dressing eller sovs? Hvordan skal den laves? Hvordan skal den smage i forhold til retten? Skriv hvorfor den passer godt sammen med jeres ret. Hvilke grundsmage er der i jeres ret? Beskriv råvarerne i retten og de smage, de bidrager med.

25 Øvelse i 1974 Måltidskultur i tre historiske køkkener 25 Ingredienser i 1974-køkkenet Frostvarer Konserves Kolonial 1 ps. ærter 1 ps. grønne bønner 1 ps. blomkålsbuketter 1 ps. spinat 1 ps. karotter 1 ds. ananas 1 ds. tomater 1 ds. bambusskud 1 ds. asparges 1 ds. artiskokker Salt Peber 0,5 l olivenolie 0,5 l eddike 0,5 kg sukker 1 pk. brun farin 1 bøtte tørret oregano 1 ost (f.eks. parmesan) 3 citroner 1 fl. worcestersauce 1 glas oliven Hvidløg 1 kg ris 1 ps. linser 1 ps. sesamfrø 1 gl. sennep

26 Øvelse i 1974 Måltidskultur i tre historiske køkkener 26 Inspiration til retter i 1974-køkkenet Hvis eleverne ikke tidligere har arbejdet uden at have en opskrift at støtte sig til, kan det være udfordrende at få lavet et vellykket måltid, når rammerne er så frie, som de er i denne øvelse. Det er derfor din rolle som madkundskabslærer at inspirere og guide eleverne, så de lykkes med at lave et vellykket måltid ud fra de opstillede råvarer. Nedenfor er der opstillet nogle retter, som kan give inspiration til, hvad man kan lave med råvarerne. Vær opmærksom på, at der kun er et komfur med en ovn og fire kogeplader i køkkenet, hvor eleverne skal arbejde. Hvad? Dressinger f.eks. sennepsvinaigrette Grønne bønnefritter Glaserede karotter Blomkålspizza med ananas Ingredienser Olie Eddike Sennep Brun farin Salt Peber Citron Hvidløg Worcestersauce Haricot verts Salt Peber Krydderier Brun farin Sukker Olie Ananas Blomkål Ost Tomatsovs Oregano Hvad? Linsesalat med sesamsalt Ristede asparges med citron Rissalat a la Asien Blomkålsbøffer med tomatsovs Ingredienser Blancherede ærter Spinat Stegte artiskokker Dressing Linser Sesamfrø Salt Asparges Citron Olie Salt Peber Bambusskud Worcestersauce Revet blomkål Kogte & stegte ris Blomkål Tomater Hvidløg Spinat Oliven Sesam

27 Fælles opsamling

28 Fælles opsamling Måltidskultur i tre historiske køkkener 28 Fælles opsamling Kl Alle Maden fra de tre årstal stilles frem på en buffet. Alle elevgrupper, aktører og lærere mødes og samler i fællesskab op på, hvad der er typisk for de tre køkkener Fremlæggelser Aktører og madkundskabslærer. Rækkefølge for fremlæggelser: 1) ) ) 1974 Rækkefølgen er opsat for at give eleverne en bedre fornemmelse af den historiske udvikling i den danske madkultur fra 1864 til ALLE To fra hver elevgruppe fortæller, hvad de har arbejdet med, hvilken ret de har lavet, og hvorfor f.eks. råvarer eller fremgangsmåde er typisk for lige netop den tidsperiode, de har beskæftiget sig med. Det er vigtigt, at eleverne opfordres til at begrunde, hvorfor retterne er typiske for den tidsperiode, de har arbejdet i, så der er fokus på den historiske læring. På den måde undgås det, at præsentationerne bliver en lang opremsning af, hvilke råvarer der indgår i retterne. De to aktører og madkundskabslæreren stiller eleverne spørgsmål undervejs i deres præsentationer med udgangspunkt i de opstillede tegn på læring på s. 5. Spørgsmålene skal udfordre eleverne til at forklare og begrunde, så opsamlingen ikke kun befinder sig på det taksomisk redegørende niveau. Spisning og oprydning Tak for i dag Aktørerne runder dagen af og siger tak for i dag!

29 Indkøb Måltidskultur i tre historiske køkkener 29 Indkøbsliste Frost Kolonial Mejeri Frugt og grønt 1 ps. ærter 1 ps. grønne bønner 1 ps. blomkålsbuketter 1 ps. spinat 1 ps. karotter 1 ds. ananas 1 ds. tomater 1 ds. bambusskud 1 ds. asparges 1 ds. artiskokker 1 pk. salt 1 ps. peber 0,5 l olivenolie 0,5 l eddike 0,5 kg sukker 1 pk. brun farin 1 ps. tørret oregano 1 fl. worcestersauce 1 gl. oliven 1 liter oksefond 1,5 kg mel 1 kg sukker 1 ps. kardemomme 1 ds. bagepulver 1 ps. linser (f.eks. Beluga) 1 ps. sesamfrø 1 kg ris Hvidløg 1 gl. sennep 1 ost (f.eks. parmesan) 2 æg 1 l mælk ¼ l fløde 200 g smør 1 kg creme fraiche 38 % 3 citroner 1 knoldselleri 1 kg blommer ½ kg pærer ½ kg modne tomater ½ kg rabarber

30 Tip en 1 er Måltidskultur i tre historiske køkkener 30 Tip en 13 er Sæt ring om det svar, du mener, der er det rigtige. Der kan være mere end ét rigtigt svar. Spørgsmål Svarmulighed 1 Svarmulighed 2 Svarmulighed 3 1. Hvornår fik de fleste hjem et komfur? 1860 erne 1920 erne 1970 erne 2. Hvilken af de tre madvarer var mest almindelig i 1860 erne? Ananas Knoldselleri Friskbagt brød 3. Hvornår havde de fleste hjem en fryser? 1860 erne 1920 erne 1970 erne 4. Hvad sker der med mælk, hvis den ikke står på køl? Den fordamper Den bliver rød Den bliver sur 5. Hvilken af de tre madvarer havde man ikke i 1920 erne? En pose frosne ærter Et oksespidsbryst Et æble 6. Hvornår begyndte man at bruge frosne grøntsager? 1860 erne 1920 erne 1970 erne 7. Hvad betyder det, at en madvare er i sæson i Danmark? At den kommer fra udlandet og koges, før man spiser den At den er grøn og spises med det samme At den spises på den årstid, hvor man høster den 8. Hvorfor kan det brød, vi køber i dag, holde sig længere end i 1860 erne? Fordi man spiser det hurtigere Fordi der bruges konserveringsmidler Fordi der puttes mere mel i brødet 9. Hvad brugte man bl.a. mælk til i 1860 erne? Til at vande blomsterne Til at lave ost Til at lave smør 10. Hvorfor lavede man selv syltetøj og marmelade i 1920 erne? Fordi man ikke kunne købe det Fordi det var sundere Fordi det var hurtigere 11. Hvem stod for madlavningen i hjemmet i 1860 erne? Kvinderne Mændene Det var et fælles ansvar 12. Hvad skete der i 1970 erne, som betød, at der blev brugt flere madvarer, der gjorde madlavningen hurtigere i de danske hjem? Flere mænd kom på arbejdsmarkedet Flere kvinder kom på arbejdsmarkedet Flere børn begyndte i skole 13. Hvornår kunne man begynde at bage friskt brød hver dag? 1860 erne 1920 erne 1970 erne

31

Måltidskultur i køkkener fra tre tidsaldre

Måltidskultur i køkkener fra tre tidsaldre 1864 1927 1974 Måltidskultur i køkkener fra tre tidsaldre Et undervisningsforløb i Den Gamle By udviklet af Birgitte Damkjer og Marianne Bager i samarbejde med Madkulturen Indhold Måltidskultur i tre historiske

Læs mere

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps 26. april 2015 Indhold 1 Flødekartofler 3 2 Spinattærte 4 3 Fennikeltærte 5 4 Frikadeller 6 5 Pastasalat 7 6 Rødkålssalat 8 7 Klassisk Rødkålssalat 9 8 Hummus

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

MESTERSLAGTERENS OPSKRIFTER. Uge 10 HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG

MESTERSLAGTERENS OPSKRIFTER. Uge 10 HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG Bløde løg 10 g smør 4 zittauerløg i halve, tynde ringe (ca. 300 g) ½ tsk. groft salt 3 dl vand Hakkebøffer 15 g smør 600 g hakket oksekød ¼ tsk. groft salt friskkværnet peber

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Spaghetti Kylling med Lakseruller Ribbensteg med med urtekødboller nye

Læs mere

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme

INDHOLDSFORTEGNELSE. Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme INDHOLDSFORTEGNELSE Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme Indsæt egne opskrifter FOKUSORD BLENDE RISTE CITRONSAFT Smoothie med frugt,

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekoteletter Klassisk med asparges æggekage med og kartofler bacon Laks fra i fredags med agurkedressing Strimler af

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken. inderholder i denne uge. Uge 38-39

Indkøbsliste. Ugepakken. inderholder i denne uge. Uge 38-39 Uge 38-39 Indkøbsliste Ugepakken inderholder i denne uge 600 gram friskhakket oksekød 650 gram oksekødsgyros 8 stk. fadkoteletter 800 gram kyllingestrimler 2 glas champignon (evt. 500 g friske) 7 fed hvidløg

Læs mere

Miniguide: Undgå mavepine i julen

Miniguide: Undgå mavepine i julen Miniguide: Undgå mavepine i julen Lækker mad og dejlig stemning. Det er hvad julen handler om. Desværre kan julestemningen blive afbrudt af mavepine, fordi vi spiser for meget. Det kan også være, at mavepinen

Læs mere

Opskrifter. i karry. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 45. mesterslagterens

Opskrifter. i karry. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 45. mesterslagterens Boller i karry 600 g hakket kalv- og skinkekød 1½ tsk. salt ½ tsk. peber 1 æg 1 løg ½-1 dl hvedemel 1-1½ dl mælk fx minimælk Karrysauce 1 løg 30 g smør/margarine 1-2 tsk. karry 3 spsk. mel 4 dl bouillon

Læs mere

Madplan Juli 1. Madværkstedets. Flanksteak med timian kartofler og tomatsalat. Fisk i fad med fennikel salat

Madplan Juli 1. Madværkstedets. Flanksteak med timian kartofler og tomatsalat. Fisk i fad med fennikel salat Madværkstedets Juli 1 Fisk i fad med fennikel salat Flanksteak med timian kartofler og tomatsalat Utraditionel kyllinge tærte med frisk salat Juli 1 Dag 1 Fisk i fad med fennikelsalat Dag 2 Flanksteak

Læs mere

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana Cajun buffet - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana 2 spsk olie 2 spsk hvedemel ½ spsk cajun krydderi ½ stort løg, hakket 3 fed hvidløg 1 grøn peberfrugt, hakkede 1 ds hakkede tomater 1 sønderjysk

Læs mere

Forret. Hovedret. Carmelized kylling Urte marinerede kartofler Bagt ris. Laks Balsamico Salat Grønne bønner med hvidløg. Dessert Frugtdessert

Forret. Hovedret. Carmelized kylling Urte marinerede kartofler Bagt ris. Laks Balsamico Salat Grønne bønner med hvidløg. Dessert Frugtdessert BH BH Forret Laks Balsamico Salat Grønne bønner med hvidløg 2. Forret Kyllingesuppe Kneidelach Hovedret Carmelized kylling Urte marinerede kartofler Bagt ris Dessert Frugtdessert cholent Forret Laks Balsamico

Læs mere

Kokkelærerens Madplan

Kokkelærerens Madplan Kokkelærerens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Kålsalat med resten af farsbrødet og ris Salat med croutoner og omelet blomkål Pastasalt med skaldyr Mandag Tirsdag

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. krydderurter mos Grøn salat med fisk fra fredag

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. krydderurter mos Grøn salat med fisk fra fredag Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Boller i karry Pastaruller Wok med Stegte med ris og med broccoli oksekødsstrimler

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

Den Forheksede Store Pandekage Smagedag

Den Forheksede Store Pandekage Smagedag Den Forheksede Store Pandekage Smagedag Opskrifter De gule majspandekager - 15 små 100 g mel 100 g fint majsmel 1 tsk fint salt 1 tsk karry 4 ½ dl letmælk 50 g fintsnittet porre. (Se tips) 150 g kogte

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Hakkebøf Torskeruller Stegte ris med Medister med Ribbensteg med ramsløg

Læs mere

Bålmadsworkshop.

Bålmadsworkshop. Bålmadsworkshop Ved PH outdoor Så er vi klar til 2. udgave af vores adventurerace. Vi har ændret alle O-løbene, tænkt nye tanker, men fastholdt hyggen og det udfordrende element. Løbet er den 27 November

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

OPSKRIFTER THAI RET MED KYLLING, GRØNT OG RIS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 06 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER THAI RET MED KYLLING, GRØNT OG RIS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 06 MESTERSLAGTERENS THAI RET MED KYLLING, GRØNT OG RIS 4 stk. kyllingebryst i tern 2 dåser kokosmælk 1 bundt forårsløg 2 fed hvidløg 1 bakke sukkerærter 1 bakke bønnespirer 1 løg 1 ingefærrod 1 bundt friske koriander (kan

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Grøntsager og kostfibre

Grøntsager og kostfibre Grøntsager og kostfibre Patientinformation Grøntsager Grøntsager, og især de grove grøntsager, indeholder mange kostfibre. Det er derfor godt at spise mange af de grove grøntsager og gerne flere gange

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober 3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano

Læs mere

KØD / GRØNSAGS SUPPER

KØD / GRØNSAGS SUPPER KØD / GRØNSAGS SUPPER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FRANSK LAMMESUPPE KINESISK KYLLINGSUPPE SPINAT SUPPE CHAMPIGNON SUPPE LØGSUPPE ASPARGSSUPPE BLOMKÅLS SUPPE JULIENNESUPPE KARTOFFELSUPPE TOMATSUPPE

Læs mere

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på FRISKE RÅVARER Sensommerens med kød på 2 3 Koteletter i fad med friske urter 4 Koteletter og grønt: 4 svinekoteletter (ca. 5 600 g) 200 g champignon eller shiitake svampe 1 squash Sovs: 1 løg 1 fed hvidløg

Læs mere

Opgave 1: Lav 100% din havregrød

Opgave 1: Lav 100% din havregrød Opgave 1: Lav 100% din havregrød Du skal nu prøve at lave 100% din havregrød. Skal der rosiner, vaniljesukker, kardemomme eller måske æbletern i din havregrød? Vælg de krydderier, tørrede eller friske

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge UGe 42-43 Indkøbsliste QR-koden for Ugepakken inderholder i denne uge 600 gram friskhakket oksefars 1 kilo tykkamsteg 800 gram kalkungyros 4 stk. store jægerfugle 1 stk citron 1 stk rødløg 9 stk alm løg

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået

Læs mere

Opskrifter. Xl koteletter med varm kartoffelsalat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 23. mesterslagterens

Opskrifter. Xl koteletter med varm kartoffelsalat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 23. mesterslagterens Xl koteletter med varm kartoffelsalat 4 XL koteletter (svinekoteletter) 1 liter vand 1 kg skrabede nye kartofler Varm kartoffelsalat ¾ dl lagereddike 4 spsk. sirup friskkværnet peber 3 små, nye gulerødder

Læs mere

agurk gulerod grøntsager

agurk gulerod grøntsager Opgave : Grove og fine grøntsager Fine grøntsager som agurk og tomat indeholder mere vand end grove grøntsager som gulerod og kål. Find ud af, hvor meget vand du kan presse ud af en agurk og af en gulerod.

Læs mere

Bruschetta med tun. Bruschetta med friskost og grillet peberfrugt. Bruschetta med parmesan og purløg. 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling

Bruschetta med tun. Bruschetta med friskost og grillet peberfrugt. Bruschetta med parmesan og purløg. 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling Bruschetta med tun 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling Tunsalat: 300 gr. tun i vand 1,5 dl. mayonnaise 2 dl. Finthakket bladselleri ½finthakket løg 4 spsk. Citronsaft Salt og frisk kværnet sort peber

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pitabrød med. Hakkebøf med nye kartofler og sommerdressing. med falafel groft brød

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pitabrød med. Hakkebøf med nye kartofler og sommerdressing. med falafel groft brød Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Gullaschsuppe Pitabrød med med falafel groft brød og salat Rester fra weekenden Salat sandwich Kartoffelsalat med bøf

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag skærtorsdag Langfredag Fyldt Kylling med Fyldte Grøntsagslasagne skrubbefilet tomatsauce

Læs mere

OPSKRIFTER ITALIENSK KØDSOVS MED SPAGHETTI. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 46 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER ITALIENSK KØDSOVS MED SPAGHETTI. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 46 MESTERSLAGTERENS ITALIENSK KØDSOVS MED SPAGHETTI 600 g hakket oksekød 1 stort bundt persille 2 løg 2 gulerødder 2 stilke bladselleri eller et stykke Knoldselleri 3-4 fed hvidløg 2 spsk. olivenolie 3 dl vin (rød eller hvid)

Læs mere

OPSKRIFTER SALTIMBOCCAFARS MED PASTA. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 47 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER SALTIMBOCCAFARS MED PASTA. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 47 MESTERSLAGTERENS SALTIMBOCCAFARS MED PASTA 600 g hakket skinkekød 2 skiver røget skinke uden fedtkant 3 spsk. ost, f.eks. emmentaler 4 blade frisk salvie eller ½ tsk tørret 2 spsk. mel 10 g smør 1½ dl bouillon ¾ dl fløde

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

OPSKRIFTER FRIKADELLER MED ÆRTER OG PANDESOVS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 02 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER FRIKADELLER MED ÆRTER OG PANDESOVS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 02 MESTERSLAGTERENS FRIKADELLER MED ÆRTER OG PANDESOVS 1 kg frikadellefars 1 kg kartofler ½ liter fløde 400 g frosne fine ærter Ribsgelé Dijon sennep Skræl og kog kartofler i saltet vand ca. 200 g pr. person (tip: når kartoflerne

Læs mere

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekotelet Broccoli og Espressostegt Spaghetti med stegte løgtærte med

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

2. Skær kartoflen over i to halve. Find kork, marv og barklagene.

2. Skær kartoflen over i to halve. Find kork, marv og barklagene. Opgave : Undersøg kartoflen Du skal nu undersøge kartoflen.. Se på kartoflen. Beskriv dens skræl. Er skrællen tyk eller tynd?. Skær kartoflen over i to halve. Find kork, marv og barklagene.. Skræl de to

Læs mere

Julefrokost Næsten som vi plejer

Julefrokost Næsten som vi plejer Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe

Læs mere

Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Nye danske kartofler Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Opskrifter. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 51. mesterslagterens

Opskrifter. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 51. mesterslagterens KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA 600 g hakket oksekød 2 stilke bladselleri 2 fed hvidløg 2 gulerødder 1 renset rød chili 1 spsk. olivenolie 50 g bacon i små tern 1 ds. flåede hakkede tomater 2 dl bouillon

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK SMAGFULD UNDER- VISNING SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK VELKOMMEN TIL SÆSON PÅ SKOLESKEMAET Sæson på skoleskemaet er et undervisningsforløb bestående af to moduler.

Læs mere

OPSKRIFTER OKSEKØDSTÆRTE. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 39 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER OKSEKØDSTÆRTE. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 39 MESTERSLAGTERENS OKSEKØDSTÆRTE 600 g oksekød 1-2 løg, i skiver 1-2 peberfrugter 1 lille ds. koncentreret tomatpuré 1 dl. vand salt, peber, merian 2 fed hvidløg 5 pl. Butterdej ca. 5 tomater 100-150 g reven ost. Svits løgene

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

til 4 elever Sådan gør du

til 4 elever Sådan gør du Opgave 2: Kød og god hygiejne i køkkenet Læs opskriften på `Åben burger grundigt igennem (se nedenfor). Markér de punkter i opskriften, hvor det er særligt vigtigt at holde en god hygiejne, når du laver

Læs mere

KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA

KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA 2 stilke bladselleri 2 fed hvidløg 2 gulerødder 1 renset rød chili 1 spsk. olivenolie 50 g bacon i små tern 600 g hakket oksekød, 1 ds. flåede hakkede tomater 2 dl bouillon 2 tsk. tørret oregano salt,

Læs mere

Madlavningsaften

Madlavningsaften Madlavningsaften 25.10.17 Grov madtærtebund - 1 stk. Tærtefyld - 1 tærte Bagte rødbeder og græskar med timian - 4 prs. Groft brød - 8 stk. Rullet dampet fiskefilet - 4 prs. Salat - 4 prs. Frugtspyd 30

Læs mere

Hillerødmesterskaber i madkundskab

Hillerødmesterskaber i madkundskab Hillerødmesterskaber i madkundskab Opskriftshæfte Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland 1 Kyllingefrikadeller 300g hakket kylling/kalkun 1 tsk. salt ½ tsk. peber ½ løg. revet

Læs mere

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Madværkstedets. Madplan Maj 1. Kalkungryde med ris og broccolisalat. Tigerrejer med pasta, pinjekerner og parmesan. Frikadeller med kartoffelsalat

Madværkstedets. Madplan Maj 1. Kalkungryde med ris og broccolisalat. Tigerrejer med pasta, pinjekerner og parmesan. Frikadeller med kartoffelsalat Madværkstedets Maj 1 Kalkungryde med ris og broccolisalat Tigerrejer med pasta, pinjekerner og parmesan Frikadeller med kartoffelsalat Maj 1 Dag 1 Kalkungryde med ris og broccolisalat Dag 2 Tigerrejer

Læs mere

OPSKRIFTER THAI NUDELSALAT MED BØNNER OG KÅL. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 33 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER THAI NUDELSALAT MED BØNNER OG KÅL. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 33 MESTERSLAGTERENS THAI NUDELSALAT MED BØNNER OG KÅL 200 g risnudler 2 fed hvidløg 1 rødløg 250 g kål, f.eks. spidskål eller hvidkål 150 g bønner 1 rød peberfrugt evt. 1 frisk chili 600 g hakket oksekød, ca. 10% fedt 4-6

Læs mere

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry. Pip i madkassen Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40 www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.dk Mere end bare madpakker! Vi har udviklet en håndfuld lækre og sunde

Læs mere

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41 UGe 40-41 IndkØbslIste QR-koden for Ugepakken inderholder kødet 600 gr. friskhakket oksekød Hjemmelavet gullachsuppe 4 stk. skinkeschnitzler 1 stk. Lemvigsteak 600 gr. oksekød i tern Øvrige indkøb: 2 pk.

Læs mere

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie.

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie. Mandag Omelet med friske svampe, ost og fennikel 8 stk. æg 0,5 dl mælk 10 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 1 stk. fennikel, delt i halve og skåret super tyndt 200 gram svampe, som Karl

Læs mere

Eleven kan sammenligne den danske og den jordanske madkultur.

Eleven kan sammenligne den danske og den jordanske madkultur. Månestenen Opgaveark Madkundskab 1.-5. klasse Omfang: Varierer Mad fra Jordan Det jordanske køkken er et mødested for mellemøstlige kulturer og mange af de traditionelle retter bliver mere og mere populære

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Stegt blomkålsris med kylling. Rejesalat

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Stegt blomkålsris med kylling. Rejesalat Mandag 23.07.18 Stegt blomkålsris med kylling Tirsdag 24.07.18 Rejesalat Onsdag 25.07.18 Oksekødsroulade med grillet spidskål Torsdag 26.07.18 Sloppy-joe Fredag 27.07.18 Indbagt pizza VEJLEDNING TIPS TIL

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45

Indkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45 UGe 44-45 Indkøbsliste for at se mere. Ugepakken inderholder kødet 600 g hakket oksekød 700 g kalvemedister 600 g oksekød i tern 4 stk kalveschnitzler 8 kyllingespyd Øvrige indkøb: 1 pk bacon i tern 9

Læs mere

OPSKRIFTER SPIDSKÅL MED OKSE OG KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 22 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER SPIDSKÅL MED OKSE OG KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 22 MESTERSLAGTERENS SPIDSKÅL MED OKSE OG KARRY 600 g hakket oksekød 1 spsk. karry 2 spsk. olie 1 løg 1 fed hvidløg 10 g frisk ingefær 1 tsk. spidskommen 2 dl. vand 1 spidskål 500 g spinat Salt og peber Svits kød og karry

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Carne hvidløgsbrød. Karbonader Fisk pakket i. ris. BBQ Rissalat med grøntsager

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Carne hvidløgsbrød. Karbonader Fisk pakket i. ris. BBQ Rissalat med grøntsager Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakkeforslag med rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Tomat suppe Chili con Rodfrugtratatouille Karbonader Fisk pakket i med Carne med spidskål parmaskinke hvidløgsbrød

Læs mere

Hindbær Hyldeblomst Jordbær. Appelsin Rabarber Sommerbær. Sådan syltes. og frugt

Hindbær Hyldeblomst Jordbær. Appelsin Rabarber Sommerbær. Sådan syltes. og frugt Hindbær Hyldeblomst Jordbær Appelsin Rabarber Sommerbær Sådan syltes sommerens bær og frugt Rabarber Nemt og hurtigt med Tørsleffs... Tørsleffs har i mere end 100 år deltaget ved syltningen af sommerens

Læs mere

Madplan Juni 1. Madværkstedets. Bagte søde kartofler med helstegt citronkylling. Pizzabøf med pasta og græsk salat

Madplan Juni 1. Madværkstedets. Bagte søde kartofler med helstegt citronkylling. Pizzabøf med pasta og græsk salat Madværkstedets Juni 1 Pizzabøf med pasta og græsk salat Bagte søde kartofler med helstegt citronkylling Kokospande med appelsinmarinerede svinekoteletter Juni 1 Dag 1 Pizzabøf med pasta og græsk salat

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Mine noter. Madværksted. Sund hverdagsmad. v/ Sara & Nanna

Mine noter. Madværksted. Sund hverdagsmad. v/ Sara & Nanna Mine noter Madværksted Sund hverdagsmad v/ Sara & Nanna Fiskelasagne Tortillas med avocado og tun Opskrifter Fyldte peberfrugt Kilde: madlaboratoriet.blogspot.dk Fiskelasagne : 1 porre ½ spsk. olie 2 gulerødder

Læs mere

Opskrifter. med melon og bønnesalat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 32. mesterslagterens

Opskrifter. med melon og bønnesalat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 32. mesterslagterens Kødboller og kartofler med melon og bønnesalat 600 g hakket kalv og skinke 1 tsk. dijonsennep 25 g pinjekerner 2 spsk. hakket bredbladet persille 1 tsk. groft salt og friskkværnet peber 2 tsk. olivenolie

Læs mere

Büsumer rejesuppe (4 pers.) Mandelkage med fløde og smør

Büsumer rejesuppe (4 pers.) Mandelkage med fløde og smør Mandelkage med fløde og smør Ingredienser til ca 24 stk.: 200 g piskefløde 300 g sukker 1 pk vanillesukker salt 2 æg 210 g mel 1/2 pk bagepulver 125g smør 6 spsk mælk 200g splittede mandler : 1. Tildæk

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

Opskrifter. Supper Saucer Tilbehør Desserter Varme og kolde drikke Babymad. Supper

Opskrifter. Supper Saucer Tilbehør Desserter Varme og kolde drikke Babymad. Supper Opskrifter Supper Saucer Tilbehør Desserter Varme og kolde drikke Babymad Supper Grøntsagssuppe af rå grøntsager 1 kogt kartoffel 1 gulerod, 1 tomat En lille smule peber Selleri, agurk osv. efter smag

Læs mere

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser Eriks Mad og Musik.. 0 Kogte nye kartofler Kartofler Groft salt Smør Evt. persille eller dild TEMA: Kartofler Vask kartoflerne og kog dem men endelig ikke for længe. 0- minutter kan være nok, hvis de er

Læs mere

ANDEBRYST OG MORKLER. ufs.com. Ingredienser: 5 andebryster 100 g smør 1 hvidløg Timian kvist

ANDEBRYST OG MORKLER. ufs.com. Ingredienser: 5 andebryster 100 g smør 1 hvidløg Timian kvist ANDEBRYST OG MORKLER 67251858 5 andebryster 100 g smør 1 hvidløg Timian kvist Morkler med kyllingefars: 40 friske/tørret morkler 1 kyllingebryst 20 g salt 150 g fløde 100 g æggehvider Hakket morkler 2

Læs mere

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen (

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen ( Ribbensteg & Brød Ca. 2 kg ribbensteg 2-3 spsk. salt 2 tsk peber 5 laurbærblade 1 l vand Tænd ovnen på 250 0 Salt og peber gnides grundigt ned i alle ridserne i sværen. Del laurbærbladene og stik dem ned

Læs mere

Her får du fem opskrifter på klimavenlige retter med råvarer, der har sæson tidligt på foråret. Der er både retter med og uden kød.

Her får du fem opskrifter på klimavenlige retter med råvarer, der har sæson tidligt på foråret. Der er både retter med og uden kød. KlimaKøkken Her får du fem opskrifter på klimavenlige retter med råvarer, der har sæson tidligt på foråret. Der er både retter med og uden kød. Du kan finde flere opskrifter på klimavenlig mad på nettet.

Læs mere

OPSKRIFTER BOLLER I KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 03 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER BOLLER I KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 03 MESTERSLAGTERENS BOLLER I KARRY 600 g hakket skinkekød 1½ tsk. salt ½ tsk. peber 1 æg 1 løg ½-1 dl hvedemel 1-1½ dl mælk fx minimælk Karrysauce 1 løg 30 g smør/margarine 1-2 tsk karry 3 spsk mel 4 dl bouillon 1 syrligt

Læs mere

Opskrifter. Moussaka med squash og græsk yoghurt. Fremgangsmåde. Ingredienser. Pandekager. Yoghurtlag. Uge 27

Opskrifter. Moussaka med squash og græsk yoghurt. Fremgangsmåde. Ingredienser. Pandekager. Yoghurtlag. Uge 27 Moussaka med squash og græsk yoghurt Pandekager 600 g hakket oksekød 1-2 stk. hakket løg 2 gulerødder i tern 2 fed hvidløg hakket 2-3 stk. tomater i tern 1 spsk. oregano 1 tsk. allehånde 1 stk. squash

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Perlehønebryst. Du skal bruge: Sådan gør du:

Perlehønebryst. Du skal bruge: Sådan gør du: Perlehønebryst i ovn Perlehønebryst Kartofler Fløde Timian Frisk figen Bouillon Frisk blomme Italiensk bacon Salt Rødvin Kulør Hak figen & blomme og bland med timian, salt og peber. Fordel figen/blomme

Læs mere

Uge 27. Indkøb: Basis: Denne uge består madplanen af:

Uge 27. Indkøb: Basis: Denne uge består madplanen af: Denne uge består madplanen af: Uge 27 Kylling med basilikum Blomkålskarrysuppe Pasta m. Cherrytomater, mozarella og roculasalat Krebinetter med marinerede grønne bønner Hønsekødssuppe Risotto med kylling

Læs mere

Uge 7. Indkøb. Basis. Rema1000. Rodfrugtlasagne Nakkekam med citron og bagte kartofler Alt i en gryde

Uge 7. Indkøb. Basis. Rema1000. Rodfrugtlasagne Nakkekam med citron og bagte kartofler Alt i en gryde Denne uge består madplanen af: Uge 7 Rodfrugtlasagne Nakkekam med citron og bagte kartofler Alt i en gryde Rødspættefilet Helstegt kylling i ovn Risotto med kylling og ærter Kinesiske kyllingewraps Indkøb

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Uge 28. Indkøb. Rema1000. Sidste uge. Basis. Denne uge består madplanen af: Spagetti med kødboller, linser og spinat.

Uge 28. Indkøb. Rema1000. Sidste uge. Basis. Denne uge består madplanen af: Spagetti med kødboller, linser og spinat. Denne uge består madplanen af: Uge 28 Spicy Blomkålssuppe med kylling og ærter Spagetti med kødboller, linser og spinat. Omelet m. Tomater og revet blomkål Sommerchili m. Hakket kylling Frikadelleruller

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Side: 1/11 Rizza Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madens æstetik, Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: En kvart agurk,

Læs mere

Madværkstedets. Madplan Sept. 1. Forloren hare med flerfarvet råkost. Thaisalat med ananasmelonsalsa. Stegte ris med æg og ananas

Madværkstedets. Madplan Sept. 1. Forloren hare med flerfarvet råkost. Thaisalat med ananasmelonsalsa. Stegte ris med æg og ananas Madværkstedets Sept. 1 Forloren hare med flerfarvet råkost Thaisalat med ananasmelonsalsa Stegte ris med æg og ananas september 1 Dag 1 Forloren hare med flerfarvet råkost Dag 2 Thaisalat med ananas-melonsalsa

Læs mere

OPSKRIFTER SPAGHETTI MED KØDSOVS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 12 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER SPAGHETTI MED KØDSOVS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 12 MESTERSLAGTERENS SPAGHETTI MED KØDSOVS 600 g hakket oksekød 3 spsk. olivenolie 1 stk. stort løg 1 stk. gulerod 2 fed hvidløg 1 dåse flåede tomater 1 dl bouillon 1 tsk. oregano 1 tsk. basilikum 1 tsk. salt En smule peber

Læs mere

Kartoffelsalat. Kartoffelsalat (Tid: 30 min + kogetid)

Kartoffelsalat. Kartoffelsalat (Tid: 30 min + kogetid) Kartoffelsalat Kartoffelsalat er et evigt hit, her får du opskriften på en amerikansk en af slagsen Kartoffelsalat (Tid: 30 min + kogetid) Ingredienser: kartoffelsalat 8 kg kolde kogte kartofler 8 løg

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya KYLLING PIE MED GRØN SALAT 1 hel kylling 3 løg 1½ dl hvedemel

Læs mere