Den Lille Grønne. Egmont Højskolens Elevforening juni 2015

Transkript

1 Den Lille Grønne Egmont Højskolens Elevforening juni 2015

2 CONTENTS Sommerhilsen fra skaldepanden... 3 Siden sidst... 7 Politiske diskussioner på solskinsøen... 9 Har det nogen virkning at træne fysisk, når du er menneske med handicap?...10 Grundlovsfejring...11 Nordfyn tester velfærdsteknologi...12 Manglende viden udfordrer handicaporganisationerne...14 Usikker fremtid for forældre med handicap...15 Elevhold efterår 2014 forår Adresser, elevforeningens bestyrelse...18 Se elevforeningens hjemmeside: elevforening.egmont-hs.dk Egmont Højskolens egen hjemmeside: Vandhalla - Danmarks mest tilgængelige svømmehal: Forsidebilleder: Indgangen til GrundlovsFestival-pladsen (fotograf: Kasper Rander) View ud over amfi-scenen (fotograf: Stevie Kørvell)

3 SOMMERHILSEN FRA SKALDEPANDEN Kære alle Vi har haft som I kan læse i dette fine skrift et fantastisk år på Højskolen. Glade, engagerede elever og en mængde gode højskoleaktiviteter. Grundlovsfestivalen var højdepunktet. Af og til bliver vi kritiseret af enkelt personer eller myndigheder. Kritik er vigtig, for kun gennem påvisning af fejl, kan vi blive bedre. Kritik skal bearbejdes og måske skal vaner og kultur rettes, hvis kritikken er rimelig. Hvis påstande om skolen eller fremført kritik er uvederhæftig, skal vi reagere. Følgende debatindlæg til JP Aarhus er min måde at reagere på, når nogen påstår, at vi er det dyreste STU tilbud. ET STU OPHOLD PÅ EGMONT HØJSKOLEN KOSTER FOR AARHUS KOMMUNE KR. X 42 UGER = KR. PR. ÅR. ER DET MEGET? Med overskriften: Ny handleplan skal presse prisen for undervisning til udsatte unge! var der i JP Aarhus den 26. juni et interview med Rådmand Thomas Medum (SF). Rådmanden håber, at der kommer større konkurrence mellem de ca. 30 udbydere af STU-forløb, som Aarhus Kommune benytter sig af, og han udtaler følgende:»udbyderne skal prøve at lave andre former for uddannelser, og flere aktører og foreninger må også gerne byde sig til, hvis de har idéer til nytænkning. Derudover er vi nødt til at tage diskussioner med de unge om, at retten til en STU ikke er det samme som retten til de dyreste forløb som f.eks. på Egmont Højskole,«Rådmanden understreger, at det er et langsigtet arbejde at få udgifterne til STU til at stå mål med budgettet. I hele artiklen er der flere interessante synspunkter herom senere. Det, vi på Egmont Højskolen naturligvis hæfter os ved, er, at retten til en STU ikke er det samme som retten til de dyreste forløb som f.eks. på Egmont Højskolen. Af de 10 forløb fra Aarhus Kommune (6 er afsluttet og 4 er stadig i gang), har udgiften til selve STU-forløbet ikke været over 1260,- kr. pr. uge, idet de unge selv har betalt 540,-. Et højskoleophold med kost, 3

4 logi og undervisning koster altså 1800,- kr. pr. uge for de lange højskoleophold på 42 uger. Hvis Thomas Medum kan købe uddannelser til unge med særlige behov billigere, vil vi gerne høre om indhold og kvalitet i de uddannelser. Så vil vi se, om vi kan matche dem. Især hvis man hører til i rød blok, er det vigtigt at have fakta på plads, at have historien og solidariteten på plads, ellers mister vi (jeg er socialdemokrat, og det har jeg været siden 1971) på troværdigheden. For to elever af de 10 har prisen været på ca ,- kr. pr uge. Men det handler om unge, som ikke er tildelt førtidspension og derfor har haft kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag. Hvis de unge er på kontanthjælp eller lignende, bliver de omfattet af det, der i daglig tale kaldes betalingsloven. De ekstra 2800,- kr. er Aarhus Kommune fuldt ud kompenseret for over bloktilskuddet fra staten. Det er lidt nørdet, og derfor er der så få politikere, journalister og sagsbehandlere, der medtager konstruktionen. I 1999 meddelte Kommunernes Landsforening (KL) den daværende regering, at kommunerne gerne ville overtage hele aktiveringsindsatsen, da de jo var tættest på borgerne. Fint nok, svarede regeringen. Men, sagde kommunerne, så vil vi også have de penge, det hidtil har kostet at lave aktivering her i landet. Da aftalen blev indgået med den daværende finansminister, Mogens Lykketoft og økonomiminister, Marianne Jelved blev der stillet betingelser. Hvis I sender de aktiverede ind på de statsfinansierede uddannelser, det vil sige handels- og tekniske skoler, gymnasier og HF, universiteter, husholdningsskoler og højskoler m. fl., skal I betale det taxameter, som staten betaler til institutionerne, men det bliver I kompenseret for over je- 4 res bloktilskud. Det er helt fint, svarede KL. Og sådan har retstilstanden været på det område siden, men det er jo svært at huske 16 år tilbage! De 2800,- kr. regner vi ikke med, for dem er Aarhus Kommune kompenseret for. Nogle elever på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse har omfattende kognitive og fysiske handicap, derfor skal de have særlig støtte til at spise, gå på toilet og kommunikere. Mange er også afhængige af en liftbus, når de skal til og fra skolen. Udgifter til personlig pleje og omsorg og udgifter til transport, vil jo være der uanset, hvor uddannelsen foregår. I øvrigt er der bestemmelser for transport i det regelgrundlag, der er for uddannelsen, og den transport blev indregnet i den kompensation kommunerne skulle have. DEN HISTORISKE BAGGRUND FOR STU EN I begyndelsen af nullerne forsøgte SF og de Radikale at få flertal til et beslutningsforslag, som skulle give unge handicappede retssikkerhed til en 3-årig ungdomsuddannelse. Det lykkedes ikke. I 2006 kommer forslaget fra Dansk Folkeparti, og dermed var der flertal i Folketinget. Tina Petersen, som bestemt er STU ens moder, kunne se, at amternes dage var ved at være talte, og hun kunne også se, at der ville komme til at mangle et tilbud til hendes egen handicappede datter. Derfor fremsatte hun og fik vedtaget beslutningsforslag B 51, som satte lovprocessen i gang. Organisationer, institutioner og enkeltpersoner advarede meget mod, at STU en skulle placeres i kommunerne. Der blev skrevet høringssvar og artikler. Men intet hjalp. KL havde med glæde modtaget

5 opgaven. Det næste spørgsmål var de unges forsørgelsesgrundlag. Her svarede den daværende undervisningsminister i Folketinget, at det var ministeriets skøn, at op mod 90% af de unge ville være tildelt førtidspension. Igen var vi mange, der protesterede.( Høringssvar kan findes på Egmont Højskolens hjemmeside). Vi kunne se, at en fornuftig tendens var gryende: Unge med særlige behov skal ikke have førtidspension i 18 års fødselsdagsgave. Også unge med handicap skal kunne leve for SU, indtil de bliver 25. Da man ikke ville vælge SU til de unge blev det kontanthjælp, og så gik betalingsloven og mange andre begrænsninger i gang. Advarslerne havde været der. I 2007 var lovforslaget, som det er nu: 1. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Stk. 2. Ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. I artiklen i JP Aarhus den 26. juni bliver det nævnt, at unge med særlige behov og en niendeklasses-eksamen skal tilbydes en STU. Der er intet krav om, at de unge skal have en 9. klasses eksamen, men det ville da være fint, hvis de havde fået tilbuddet. Der er netop ingen krav til den unges forudsætninger, men kommunalbestyrelsen skal afgøre om den unge med støtte vil være i stand til at tage en ordinær uddannelse. Mener kommunen ikke, det er muligt, er man målgruppe for uddannelsen. I det oprindelige lovforslag 5 var der en bestemmelse om, at den unge skulle vurderes til at kunne have udbytte af uddannelsen. Den bestemmelse blev taget ud, da man ikke vil tilbage til de tider, hvor en del unge med særlige behov blev anset for at være u-underviselige. Det er glædeligt, at rådmanden kan oplyse, at omkring en tredjedel af de unge videreuddanner sig eller kommer i arbejde. Lovteksten siger, eventuelt til videre uddannelse eller beskæftigelse! Det er fint med mig, hvis de unge mennesker kan få uddannelse og job, men så har de måske ikke helt været målgruppen? Udviklingschef Grete Østergaard forklarer, at man vil inddele de unge i tre grupper efter funktionsniveau for på den måde at differentiere beskæftigelsesindsatsen. Nu var og er beskæftigelsesmålet ikke hovedformålet med STU. Det kan man læse i bemærkningerne til loven. Men det er dybt interessant, at man vil inddele i 3 kategorier. Det gjorde man også i den gamle Åndssvageforsorg i 1855, hvor man havde følgende klassifikation: 1) de udviklingsdygtige, 2) de arbejdsføre og 3) asylister. Asylisterne skulle blot opbevares betryggende, da de var håbløse tilfælde, hvorfor undervisning og oplæring var omsonst. Man kunne jo også have talt om, at de manglede ethvert udviklingspotentiale! Men det er der vist blevet klarhed over i Aarhus. Rådmanden siger, at retten til en STU ikke er det samme, som retten til det dyreste forløb, som f.eks. på Egmont Højskole. Naturligvis skal de unge mennesker ikke kræve eksorbitant dyre uddannelser, men bekendtgørelsen slår altså fast i 4. stk. 2. Der skal ved udarbejdelsen af uddannelsesplanen lægges betydelig vægt på den unges og forældrenes ønsker med

6 hensyn til tilrettelæggelsen af ungdomsuddannelsen. I den sammenhæng vil jeg også stilfærdigt henlede opmærksomheden på FN s handicapkonvention, hvis hovedoverskrift er antidiskrimination af mennesker med handicap. I mit mangeårige liv som lærer og forstander, har jeg ikke mødt et eneste forældrepar, som har ønsket sig et barn med handicap. Tværtimod har jeg haft pinefulde drøftelser med forældre, som i nogle besværlige stunder har haft den tanke, at måske var det bedre, hvis min datter/søn var ikke var født/reddet. De er flove og ulykkelige over at kunne tænke sådan. I Danmark har vi valgt et solidarisk, skattefinansieret socialt og sundhedsmæssigt system til varetagelse af syge og handicappede menneskers vilkår. Et sådant system kræver høje etiske fordringer, når der skal prioriteres, men det kræver også at politikere på det kommunale niveau er i stand til at sige fra overfor krav fra Folketinget, hvis der ikke følger de nødvendige midler med. Er Egmont Højskolens tilbud det dyreste for Aarhus Kommune? Det var ordene til Socialrådmand Thomas Medum. I det forgangne skoleår har vi haft 192 elever. Det er mange mennesker og når der også skal være plads til elever i kørestole, kan det let knibe med pladsen i spisesalen og i Lillesalen. Vi har derfor bedt vores arkitekt og ingeniør om at udarbejde planer, så vi kan få mere plads i spisesalen og i lillesalen. Også køkkenet skal have en overhaling. Når der dagligt skal produceres mad til op til 300 er køkkenrummet blevet for trangt. Jeg vil i de kommende måneder bruge megen energi på at skaffe midler til en om- og tilbygning. Nu er det første sommerkursushold ankommet sammen med sommeren, hvorfor jeg vil ønske jer alt godt, til vi ses igen. De varmeste hilsner Ole 6

7 SIDEN SIDST af Jens Bork formand for Elevforeningen Så er det igen et år siden Den Lille Grønne sidst udkom og igen har det været et år med masser af aktiviteter på Egmont Højskolen. Det er med stor glæde, at vi kan konstatere, at der fortsat er stor interesse for at være elev på Egmont. Her på forårsholdet har der været 192 elever, og der er også stor interesse for at blive elev til efteråret, hvor 198 elever er indskrevet og der er lang venteliste. Det er utroligt flot, når man hører, at mange andre højskoler har problemer. Der er fortsat mange, der gerne vil være assistent på de lange kurser, og vi må med glæde konstatere, at alle er meget engagerede, hvilket jo er med til at gøre Egmont til en unik og spændende højskole. Der er igen stor interesse for sommerkurserne i år på Egmont, hvor der afholdes fem sommerkurser fra uge 27 til og med uge 31. Alle fem uger udsolgt i skrivende stund, og nogle af kurserne har været det længe, så der bliver liv og glade dage på Egmont de næste uger. Kurset Sommerjov, som Egmont Elevforening er med til at arrangere, var alt optaget for længe siden, temaet for Sommersjov i år er Mød Verden. meget. Læs mere om Vandhalla på adressen: SLUSEN Sidste år var der indvielse af endnu et spændende tiltag; byggeriet af, Midgård, Asgård og Langhuset hver med fire bo enhed. De i alt tolv enheder indeholder stue og soveværelse kombineret, samt et stort badeværelse, et værelse og badeværelse til hjælperen. I alt 24 elevværelser. Målet var dels at lave nogle små lejligheder, som man kan fungere i som kørestolsbruger. Det var også et mål, at byggeprisen var så billig, at det kan lade sig gøre at betale en husleje, selv på kontanthjælp. Det kan konstateres at eleverne er meget glade for tilbuddet om at bo i husene, jeg har selv prøvet at bo i et af husene, det kan anbefales. SOMMERSJOV I HOU 2015 Elevforeningen er igen i år med til at arrangere sommerkurset Sommersjov i uge 28 i samarbejde med Dansk Handicap Forbunds Ungdomskreds og Egmont Højskolen. Kurset er i skrivende stund fyldt op og der er oprettet venteliste. Temaet for Sommersjov i år VANDHALLA Det er godt to år siden Vandhalla blev indviet. Det har vist sig at være et fantastisk aktiv for Egmont Højskolen, at der er kommet en svømmehal med alle de muligheder det giver. Egmont bruger tilbuddet i undervisningen, det lokale samfund har taget rigtig godt mod tilbuddet og bruger Vandhalla 7 Sommersjov 2014

8 er»mød Verden«, så der skal nok blive gang i den igen i år. ELEVSTÆVNET 2015 Elevstævnet ligger i år i weekenden den oktober 1. november, og vi er for længst startet med planlægningen. Ved stævnet sidste år satte vi rekord antalsmæssigt; ved festen lørdag aften var vi godt 700 festglade mennesker samlet til en kæmpe fest. Til stævnet 2015 satser vi på, at der skal være lige så meget gang i den. Det vil være super godt, hvis vi igen kan sætte deltagerrekord. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at det skal blive et super stævne. Invitation til stævnet vil blive udsendt først i september måned. Vi glæder os til at se rigtig mange til stævnet MATERIALE TIL ÅRSSKRIFTET Deadline for materiale til Egmont Højskolens årsskrift er den 20. november Vi håber, du har lyst til at skrive lidt om, hvad du oplever eller synes, der er relevant for årsskriftet. Vi glæder os til at høre fra dig. Elevforeningen ønsker alle en rigtig god sommer og glæder os til at se rigtig mange af jer til elevstævnet.»vi MØDES PÅ EGMONT«8 Tanzania-løbet

9 POLITISKE DISKUSSIONER PÅ SOLSKINSØEN Af Michael Pedersen Der er en workshop om demokrati og ytringsfrihed, Man kan også se, hvordan Kristian Thulesen Dahl laver flæskesteg, Og her er noget spændende, hvor Alternativet vil fortælle om deres politik. Der er ild under trangiagryden, den fjerde omgang kaffe er ved at blive lavet. Endnu en morgentræt elev kommer ud af teltet og laver en kop kaffe. De tre, der sidder med aviser for folkemødets program, er ved at være igennem alle de tilbud, som denne dag byder på. Det er Egmont Højskolens politikfag, der er taget til folkemøde i Allinge på Bornholm. 20 elever får en politisk indsprøjtning i de dage, folkemødet varer. Folkemødet er i år endnu mere relevant, da det falder midt i valgkampen. Eleverne suger til sig af alle de politiske budskaber, som man møder overalt i Allinge by. HVAD MÅ DET KOSTE Jeg har lige fået min BPA (Borgerstyret Personlig Assistance) hele døgnet. Før jeg kom på Egmont Højskolen, boede jeg i et bo-tilbud. Der kunne jeg ud over hjælpen til det praktiske, kun få 15 timers ledsagelsesordning om måneden. Det er ikke meget, hvis jeg vil leve et aktivt liv. Nu hvor jeg har fået BPA, regner jeg med at gå i gang med en uddannelse, når jeg slutter mit ophold på Egmont. Det er Juliane, som fortæller sin historie. Egmont Højskolen holder en workshop i folkehøjskolernes telt. Eleverne har valgt at fokusere på Egmont Højskolens ordning, hvor borgere og assistenter er på højskole sammen. Tre assistenter har fortalt, hvor- 9 Morgenhygge i Egmont Højskolens lejr. for de valgte at blive højskoleelever og assistenter på Egmont, og hvad de regner med at bruge det til. Nu er det Juliane, som fortæller sin historie og trækker tråde til den fremtid, hun nu regner med at opnå. De 50 deltagere, der er mødt op til workshoppen, lytter opmærksomt på Juliane og på den hjælpelærer, som oversætter det, Juliane siger. HVAD VIL I GØRE Bent kører målrettet mod Dansk Folkepartis telt. Hans hjælper finder Bents pegetavle frem, og langsomt, men sikkert får Bent spurgt en politiker, hvad han som Dansk Folkeparti mand vil gøre, for at flere kan få BPA. Bent peger på, at det også ville løse en del af arbejdsløsheden, hvis der var flere, som fik deres egne hjælpere. Det er tydeligt, at politikeren lige skal have repeteret, hvad en BPA-ordning er. Jamen så synes jeg da, at flere skal have den ordning, det vil vi helt klart kæmpe for, lover politikeren. Det er et af de mange møder i øjenhøjde, som de oplagte elever får i løbet af ugen med politikere. Bent har fået et svar, og kører langsomt videre til næste bod.

10 HAR DET NOGEN VIRKNING AT TRÆNE FYSISK, NÅR DU ER MENNESKE MED HANDICAP? I Charlottenlund ligger det private forskningscenter Helene ElsassCenter. Et af deres formål er at omsætte viden på forsker plan, til konkret praksis, for på denne måde, at lette hverdagen for mennesker med Spastisk Lammelse, også kaldet CP (cerebral Parese). Stedet emmer af kompetence, og tværfagligt samarbejde. Der er en vifte af projekter for børn, unge, deres forældre, og nu også for voksengruppen. Hidtil har passive udspændinger, været det primære tilbud, når den voksne CP krop skulle vedligeholdes. Man var af den opfattelse, at når kroppen var færdig udvokset, var der alligevel ikke meget at stille op. Forskerne ville undersøge om hård fysisk gangtræning, også havde en gavnlig effekt på muskelstivheden hos voksne med CP, og det var der dog ikke noget passivt, over. Opskriften er enkel: 30 min dagligt, på gangbånd hjemme i din egen stue. Vi afventer resultaterne. Hvis du er blevet nysgerrig, kan du læse mere på eller på facebookgruppen helene elsass center. Vi skriver mere om det, når der foreligger nyheder. Helene Elsass Center

11 GRUNDLOVSFEJRING Michael Pedersen Forårets semester har været præget af fejringen af 100-året for Grundlovens ændring, som gav stemmeret til kvinder, fattige og fjolser. Vi har på forskellige måder sat fokus på den ændring. En onsdag aften tog vi udgangspunkt i Solhavesagen og talte om, hvordan retssystemet fungerer. Onsdag før Kristi himmelfartsdag havde vi besøg af tidligere overvismand Christen Sørensen, der fortalte om politiske beslutningsprocesser. Vi havde en aften besøg af Svendborg Museum, som fortalte om et projekt, hvor de har beskrevet forholdene for de mennesker, der pga. psykiske handicap var underlagt særforsorgen. Vi fik et indblik i hverdagen på særforsorgens institutioner, og hørte om skæbner, der var frataget deres myndighed. En spændende aften med en rystende historie. Festivalpladsen by night musik på Lille-scenen Grundlovsfejringens højdepunkt var Grundlovsdag og ikke mindst den Grundlovs Festival, som eleverne havde knoklet for at få på benene. Teater, musik og events fyldte festivalpladsen, hvor vi også for første gang tog højskolens nye amfiscene i brug. Læs reportagen fra festivalen i nyhedsbrevet. 11

12 NORDFYN TESTER VELFÆRDSTEKNOLOGI Den 9. september 2015 åbner Nordfyns Kommunes nye testcenter for velfærdsteknologi, også kaldet Living Lab Nordfyn. Centret skal teste velfærdsteknologi tæt på virkeligheden og i tæt samarbejde med de mennesker, som teknologierne skal hjælpe. Dermed bliver centret omdrejningspunkt for virksomheder og forskningsinstitutioner, som udvikler velfærdsteknologi. Testcentret skabes i et samarbejde mellem Nordfyns Kommune, Danske Handicaporganisationer og den private virksomhed Public Intelligence - på initiativ fra Handicaprådet i Nordfyns Kommune. Centret får placering på Fredensbo Centret i Særslev. PRESSEMEDDELELSE Nordfyns Kommune vil være landets mest handicapvenlige kommune og sætter en tyk streg under ambitionen ved at etablere et testcenter for velfærdsteknologi. Arbejdet er i fuld gang, og der stiles efter en åbning den 9. september 2015, kl i sidste uge blev der sat adresse på centret. Det kommer til at ligge i det tidligere plejecenter, Fredensbo Centret, i Særslev. Centret kommer til at fokusere på løsninger til mennesker med funktionsnedsættelser, forstået i bredest mulige forstand. Formand for Social- og Sundhedsudvalget Anja Lund Kristensen ser et kæmpe potentiale i det nye center, både for virksomhederne, kommunen og ikke mindst de mennesker, som teknologierne henvender sig til. Vi bringer virksomheder, der udvikler produkter til mennesker med funktionsnedsættelser, sammen med de mennesker, som rent faktisk skal bruge deres produkter. Det giver et unikt udviklingsrum for virksomhederne, og som kommune opnår vi at understøtte teknologier, der kommer til at forbedre livskvaliteten for rigtig mange borgere, siger Anja Lund Christensen. FØRSTE AF SIN ART I DANMARK Centret bliver det første af sin slags i Danmark, da det sigter mod at udvikle velfærdsløsninger til børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser. Det er derfor et unikt udviklingsmiljø, hvor borgere, virksomheder og kommune kommer til at arbejde sammen om finde løsninger til fremtidens velfærd. Vi kobler interesserede virksomheder med den store viden, som vores fagpersonale sidder på og ikke mindst sammen med de børn og unge, som deres produkter skal hjælpe. Vi ser ikke målgruppen som passive modtagere af de nye teknologier, men som aktive og ressourcestærke medspillere i processen med udvikle produkterne., siger formand for Børn og Ungeudvalget Jens Otto Dalhøj. KONTAKT Formand for Social- og Sundhedsudvalget: Anja Lund Kristensen, mobil: Formand for Børn og Ungeudvalget Jens Otto Dalhøj, mobil: Partner i Public Intelligence: Peter Julius,

13 13

14 MANGLENDE VIDEN UDFORDRER HANDICAPORGANISATIONERNE Onsdag aften stod den på vælgermøde i Handicaporganisationernes Hus i Taastrup. Dansk Handicap Forbunds landsformand Susanne Olsen var med, og selvom spørgelysten var stor, så oplever hun, at der fortsat ligger en stor udfordring hos handicaporganisationerne, som handler om at få politikerne til at interessere sig for handicapsagen. Hvad er et velfærdssamfund værd, hvis ikke vi har en anstændig handicappolitik? Sådan spurgte socialdemokraternes Mattias Tesfaye skråsikkert, med en reference til et gammelt Churchill-citat. Nogen havde spurgt Churchill, om ikke man skulle skære ned på kulturlivet, når nu det var så dyrt at føre krig, hvortil Churchill svarede, at hvis der ikke var et kulturliv, så var der ikke noget at gå i krig for. Så var scenen sat til vælgermødet i Handicaporganisationernes Hus, som var indbudt af Danske Handicaporganisationer, Hjernesagen og Hjerneskadeforeningen. Dansk Handicap Forbund var repræsenteret med en række medlemmer herunder landsformand Susanne Olsen, som trods tilfredshed med arrangementet konstaterer, at handicaporganisationerne generelt har en oplysningsudfordring. Jeg har nu deltaget i to valgmøder arrangeret af aktører i handicapverdenen. Det ene var 1. juni på Christiansborg i Landstingssalen med fulde huse og så valgmødet 9. juni i Handicaporganisationernes Hus. På begge valgmøder var der en stor spørgelyst, som tydeligt viste hvilke problemstillinger, der fylder i hverdagen. Det er positivt, at politikerne gav sig tid til at møde vores målgruppe ikke mindst set i lyset af, at handicappolitikken i øvrigt er totalt fraværende i valgkampen. Politikerne skal have ros for deres ærlighed omkring deres manglende viden. Det sidste bekræfter mig desværre i, at vi i handicapbevægelsen har en kæmpeopgave i at få tydeliggjort vores sag, så den tages alvorligt i en bredere kreds af landspolitikere. Faktum er, at vilkårene for mennesker med handicap i de senere år er sat voldsomt under pres, og hvis ikke politikerne medvirker til at bremse denne deroute, så bliver ligestilling af mennesker med handicap et fatamorgana, konstaterer hun. I løbet af debatten blev der bl.a. debatteret, hvorfor der endnu ikke er vedtaget et diskriminationsforbud mod mennesker med handicap, borgernes manglende tillid til systemet, en ringe retssikkerhed, fx i forbindelse med klagesager, manglende specialviden om målgruppen i systemet, de økonomiske incitamenter til og presset for at få flere mennesker med handicap i job, den langsomme udhuling af mennesker med handicaps købekraft pga. de sidste 20 års manglende prisregulering på overførselsindkomsterne og udfordringerne omkring den kommunale skønsudøvelse, som ofte opleves som et skjold, der sikrer, at kommunerne får den afgørelse, der passer dem bedst. Følgende politikere deltog i debatten: Mattias Tesfaye (S), Tina Nedergaard (V), Sarah Glerup Kristensen (EL), Holger K. Nielsen (SF), Poul V. Jensen (LA) og Andreas Pourkamali (R). 14

15 USIKKER FREMTID FOR FORÆLDRE MED HANDICAP I ny principiel dom tvangsbortadopteres en datter fra sin hjerneskadede mor. Instituttet er bekymret for fremtiden for forældre med handicap. Landsretten har netop valgt at stadfæste byrettens afgørelse i en sag om en hjerneskadet mor og hendes datter, som kommunen har ønsket at tvangsbortadoptere. Det betyder, at den syvårige pige nu vil blive tvangsadopteret til sin plejefamilie. Sagen er principiel, fordi det er en af de første sager om tvangsbortadoption af et barn med en mor med handicap. Ligebehandlingschef Maria Ventegodt Liisberg hos Institut for Menneskerettigheder finder afgørelsen problematisk, fordi Landsretten ikke har gjort det klart, hvorfor en tvangsbortadoption er nødvendig. Tvangsbortadoption er så indgribende at det aldrig må gøres, så længe der er andre muligheder til stede. Det er derfor bekymrende, at Landsretten ikke gør mere ud af at forklare, hvad det specielle er i denne sag, som gør det nødvendigt at tvangsbortadoptere barnet, siger Maria Ventegodt Liisberg og tilføjer: Med den begrænsede information Landsretten giver, er det ikke til at forudse, hvad denne principielle dom får af konsekvenser for andre forældre med handicap og deres børn. NY LOV VIL LEMPE KRAV TIL TVANGS- BORTADOPTION Folketinget behandler i disse dage et lovforslag, der har til formål at gøre det lettere at tvangsbortadoptere børn. I instituttets høringssvar til lovforslaget, som nu ser ud til at blive vedtaget, understregede vi, at det er nødvendigt, at forældres ret til støtte 15 til at udøve forældrerollen styrkes. I dag er det i høj grad op til den enkelte kommune at afgøre, hvorvidt der skal gives støtte til at udøve forældrerollen. Selvom regeringen har styrket vejledningerne til serviceloven, fremgår retten til støtte ikke af selve lovgivningen. Dommen bekræfter den bekymring, vi hele tiden har haft omkring lovforslaget. Kommunerne skal på den ene side stå for at styrke og bevare båndet mellem forældre og barn, men har på den anden side mulighed for at vælge tvangsbortadoption. Der er risiko for, at den første del af opgaven ikke varetages ordentligt, siger Maria Ventegodt Liisberg. HØJESTERET BØR HØRES I den aktuelle sag har den biologiske mor frivilligt anbragt sin datter hos plejefamilien, siden datteren var fem dage gammel. Mor og datter har haft kontakt til hinanden siden anbringelsen, og barnet er aldrig blevet skadet af moren. I sin afgørelse om tvangsbortadoptionen lægger Landsretten blandt andet til grund, at moren varigt vil være ude af stand til at drage omsorg for sin datter, og at barnet opfatter sine plejeforældre som sine forældre og føler, at hun hører til hos dem. Maria Ventegodt Liisberg mener, at Landsretten burde forklare, hvordan denne sag adskiller sig fra andre sager med forældre med handicap, der varigt vil have brug for støtte til at drage omsorg for deres børn og derfor har børnene frivilligt anbragt uden for hjemmet. Institut for Menneskerettigheder opfordrer til, at sagen føres videre til Højesteret.

16 ELEVHOLD EFTERÅR 2014 FORÅR 2015 Abdirahman Abdikadir Warsame 5600 Faaborg Agnes Bugge 8240 Risskov Alberte Caspersen Borup 2900 Hellerup Aleks Husum 7190 Billund Alexander Pregaard Christensen 9500 Hobro Amalie Rønde Dicksen 6100 Haderslev Amanda Guyot 8310 Tranbjerg Amanda Madsen 6760 Ribe Amanda Buus Hansen 9800 Hjørring Anastasia Penelope Lund Zafiri 6100 Haderslev Anders Tousig 2400 København NV Anders Juhl Nielsen 7323 Give Anders Kobberøe Fink 7800 Skive Anders Molbech Lund 7300 Jelling Andrea Plesner Bloch 8700 Horsens Andreas Staugård 7700 Thisted Andreas Mandrup de Reybekill 8210 Aarhus V Andreas Schultz Markvorsen 8200 Aarhus N Ane-Sophie Madsen 8464 Galten Anna Abildtrup Jensen 8200 Aarhus N Anna Klosterskov Nørgaard 8000 Aarhus C Anna Michelle Nielsen 4400 Kalundborg Anna Riis Mikkelsen 8240 Risskov Anna Raahauge Clausen 8660 Skanderborg Anne Blok 6740 Bramming Anne Kongerslev Wermuth 8000 Aarhus C Anne Sofie Arildskov 5762 Vester Skerninge Annika Phariss 2730 Herlev Ariunaa Batsandag Kenya Arne Bangsgaard Mathiasen Asbjørn Benniche Skovgaard Asger Würtz 8260 Viby J Atteh Grace Maku Ghana Benjamin Lyngkilde 8382 Hinnerup Bent Lorenzen 6470 Sydals Bikash Gurung Nepal Bo Thyrri Sørensen 8000 Aarhus C Camilla Jakobsen 8620 Kjellerup Camilla Madsen 7700 Thisted Camilla Aneto Olesen 7140 Stouby Camilla Munk Thinggaard 7760 Hurup Thy Camilla Storm Vibæk Jensen 5000 Odense C Casper Østergaard Hove 7770 Vestervig Cecilie Uldall Jensen 2450 København SV Charlotte Stougaard Charlotte Bram Rudbeck 8000 Aarhus C Christian Blæsbjerg 8000 Aarhus C Christian Brændbyge 8543 Hornslet Christian Tams Carstensen 8800 Viborg Christina Kira Damgaard Hunnicke 3550 Slangerup Christina Nørskov Christensen Christine Molbech Christensen 8370 Hadsten Christinna Moric 8260 Viby J Christoffer Winther Bogø 8200 Aarhus N Clara Frendrup 2791 Dragør Cæcilie Lyngø Jensen 6100 Haderslev Daniel Fogh 6500 Vojens Daniel Sabroe 8740 Brædstrup Daniel Boe Vennevold 6920 Videbæk Danny Bolmgreen Pedersen 2970 Hørsholm David Moeslund Emborg 5240 Odense NØ Dianna Enemark 6650 Brørup Ditte Helbech Jensen 9500 Hobro Ditte Simmelkær Rasmussen 6500 Vojens Dorcus Kabahenda Uganda Ebbe Slater Christensen 8970 Havndal Elisabeth Olsen 4690 Haslev Emil Alnor 8320 Mårslet Emil Sandgren 7361 Ejstrupholm Emil Duedahl Mønster 8220 Brabrand Emil Rønne Nielsen Emilie Marx Ottesen Emma Kruuse-Andersen Emma Lüneborg Baggesen Farzad Nabizada Fatuma Nalunga Fie Amalie Schlosser Frederick Assor Frederik Hviid Frederik Brok Brandi Frederik Grundtdal Smed Frederik Jens Schou Sørensen Frederik Meldgaard Lauridsen Frederik Vejlgaard Venø Freya Rytter Grete Marie Blum-Skriver Heinke Bornebusch Helene Salling Olsen Helle Squillaci Henrik Biltoft Larsen Hotaru Maekawa Ida Marie Ramstedt Jacob Helmbo Hansen Jacob Juul Damgaard Jacob Riis Nielsen Jacob Vinter Bisgaard Jann Wang Jensen Janni Holm Nielsen Janni Nygaard Bang Jens Kruuse-Andersen Jens Kjær Klinggaard Jeppe Ravn Nielsen Jes Bergholt Bach Jesper Nørgaard Joakim Bonde Johan Søgren Jensen Johanne Kirketerp Nielsen Johanne Trabjerg Jensen Johnny Jagwani Jonas Mortensen Jonas Abitz Boysen Jonas Bauditz Christensen Jonas Lambæk Sørensen Jonathan Munch Bach Juliane Bøgelund Thomsen Julie Bundgaard Julie Foss Madsen Julie Nørregaard Jensen Karin Elgård Jørgensen Karoline Elgaard Vilhelmsen Karoline Kleis Pedersen Karungi Sammari Kasper Haahr Kasper Walsted Kasper Lindvig Jørgensen Kathrine Alby Kathrine Clausen Kathrine Ahrenkiel Mikkelsen Katrine Larsen Katrine Bechsgaard Nielsen Katrine Grau Larsen Katrine Mølgaard Jensen Kent Dumstrei Kia Prior Lohmann Andersen Kirstine Elsig Dalgaard Kristoffer Voigt Simonsen Lars Møller Lasse Hansen Lasse Kromann Lasse Jaaks Sletting Laura Pilgaard Laura Østergaard København N 8355 Solbjerg 8381 Tilst Uganda Ghana 8220 Brabrand 8464 Galten 7250 Hejnsvig 8000 Aarhus C 5200 Odense V 2500 Valby 8000 Aarhus C 5800 Nyborg 6560 Sommersted 7900 Nykøbing M 9220 Aalborg Øst Japan 7100 Vejle 3460 Birkerød 4700 Næstved 6200 Aabenraa 7600 Struer 7700 Thisted 6940 Lem St 8355 Solbjerg 6200 Aabenraa 8700 Horsens 8450 Hammel 8600 Silkeborg 5771 Stenstrup 8240 Risskov 8660 Skanderborg 2300 København S 6500 Vojens 4180 Sorø 2770 Kastrup 5700 Svendborg 8680 Ry 9500 Hobro 9690 Fjerritslev 8520 Lystrup 5600 Faaborg 8330 Beder 9000 Aalborg Uganda 8000 Aarhus C 5700 Svendborg 5500 Middelfart 8200 Aarhus N 5690 Tommerup 7100 Vejle 9000 Aalborg 5450 Otterup 5270 Odense N 5500 Middelfart 6360 Tinglev 5620 Glamsbjerg 8340 Malling 4700 Næstved 9500 Hobro 9550 Mariager 5260 Odense S 9492 Blokhus 5260 Odense S 6823 Ansager