Aakjærselskabet NYHEDS OG INFORMATIONSMAIL NR. 16

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aakjærselskabet NYHEDS OG INFORMATIONSMAIL NR. 16"

Transkript

1 Aakjærselskabet NYHEDS OG INFORMATIONSMAIL NR. 16 Kan man være religiøs og sam dig ate ist? Kan tro og moderne viden forenes? FEJL PÅ GIROKORTET!! Nummeret er forkert. Ændres l Der skal ogå sle es et 0 DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB BLIV MEDLEM TRYK

2 KUN TIL MEDLEMMER! VI ER I GANG MED AT OMSTRUKTURERE ALT I AAKJÆRSELSKABET! I den forbindelse har jeg lavet en kæmpefejl! På de breve, der er sendt l medlemmerne sammen med boggaven, er der skrevet et forkert gironummer. Hvis du kan nå det, skal du re e nummeret: l Desuden skal der sle es et 0 på din iden fika on! Har du betalt på det forkerte nummer, så ender din indbetaling alligevel på vores medlemskonto dog ad omveje! Kan du nå at re e, så vil det gøre det noget nemmere for vores nye kartoteksfører! Jeg undskylder rig g meget! Henning Linderoth Formand for Aakjærselskabet 2

3 ÅRETS AKTIVITETER Årets ak viteter og arrangementer på Jenle er nu næsten på plads. Vi mangler en poli sk taler l Jenlefesten, ellers er resten a alt. Så snart a alen med den poli ske taler er på plads, vil vi offentliggøre navnet på hjemmesiden. kommentarer l det religiøse univers, som Aakjær befandt sig i. Aakjærselskabet har af godsejer på Eskjær, Birger Schü e fået lladelse l at anvende Gudmund Schüttes tekst: Aakjærs religiøse tone. Bagest i bogen har Institutleder, cand. phil. på Syddansk Universitetscenter Johs. Nørregaard Frandsen skrevet et fremragende efterord om Aakjærs forhold til det religiøse. Henning og Vinnie Linderoth har lavet forordet l bogen, hvor de bl.a. slu er med følgende fortælling: Du kan hente arrangementbrochuren på h p://www.jenle.dk/pdf/tekster/arrangement.pdf ÅRETS TEMA Som det også fremgår af arrangementskalenderen, så er årets tema Aakjær og det religiøse. Det samme hedder årets medlems gave, der for første gang er en samling af Jeppe Aakjærs religiøse tekster samt tre Da det var blevet helt lys dag, foreslog Nexø, vi skulle synge Den signede dag og da den var færdig, 3

4 PÅ JENLE I FORSAMLINGSHUSET Ordinær generalforsamling. KUN FOR MEDLEMMER!! Formandens beretning. Godkendelse af beretning. Regnskab fremlægges af kassereren. Godkendelse af regnskab. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for 3 år. Valg af 2 suppleanter for et år. Valg af revisor for et år. Evt. Kaffe. Journalist fra TV2 Midt Vest, Uffe Bregendahl fortæller om arbejdet med og lblivelsen af filmen om Esben Aakjær. Desuden vises der klip fra filmen. 4

5 slog Aakjær sin hånd i bordet og sagde: Grundtvig er den største af os alle sammen! (Solvejg Bjerre: Længe siden, s.90, Gyldendal, Kbh ) Aakjær bliver o e betegnet som ateist, men for os, der l dagligt færdes på Jenle og tema sk læser Aakjærs li eratur, bliver det vanskeligere udelukkende at sæ e ateist som endegyldigt prædikat på ham. Da jeg for mange år siden læste den dligere professor, domprovst og rektor for Præsternes E eruddannelse, Ole Jensens bog I vækstens vold og disputatsen Teologi mellem illusion og restrik on slog det mig, hvor stor ligheden på væsentlige økologiske og teologiske punkter, der var imellem Aakjær og Ole Jensen. Når man så sam dig ved, at hele det religiøse i rela on l det økologiske har fået fornyet aktualitet, så kan Jeppe Aakjærs religiøsitet bidrage l en fornyet debat. Ole Jensens synspunkt flugter på sin vis med naturvidenskabelige teorier om universets og menneskets lblivelse og menneskets plads i universet. Det som skiller naturvidenskabernes teorier og religionerne, er dels tolkningerne og de afledte konsekvenser og udny elsen af naturvidenskabernes følgesvende: teknologierne. Men i vores del af verden er den religiøse og den teknologiske viden indgået i et makkerskab, der synes at føre l nogle konsekvenser, vi kan risikere at bukke under for. h p://aarhuss.dk/2011/04/poul henning bartholins orientering omudvalget vedr%c3%b8rende gr%c3%b8nt s / Sam dig finder der i øjeblikket en spændende debat sted i Kristligt Dagblad i sek onen om ateisme og det religiøse. På religion.dk ruller deba en frem og lbage mellem ateister og kristne: Skal man definere religion i forhold l dens funk on eller i forhold l dens indhold? Hvad er religion, og hvad ateisme? Og er ateisme en form for religion? Hvad der fra et aakjærsk synspunkt mangler i denne debat er, hvad er defini onen på ateisterne? Hvad bekender de sig l? For at være ateist, skal man så tro blindt på den moderne videnskab, eller hvad? I sådan en debat bliver Ole Jensen højaktuelt og også Aakjær. Diskussionen om Thorkild Grosbøll s bør også inddrages, da den vel i sit grundlag bygger på det funk onelle. Det helt grundlæggende for deba en er ikke defini onen og heller ikke defini onsre en, men derimod de digitale mediers indflydelse på defini onsskabelsen. Jan Lindhardt forsøgte sig med bogen Frem mod middelalderen at sæ e fokus på menneskelivet i en digital has gt forandrende verden. Den katolske præst Walter Ong har på fornem vis taget fat på kulturteknikkernes forandrende proces, der har skabt en ny realitet, hvor det sekundære orale (f.eks. mail) frem for skri en har skabt en anden realitet. Er det den realitet, der kommer l udtryk i en ny undersøgelse, hvor 80% af den danske befolkning er medlem af folkekirken. 30% erklærer, at de tro på Gud. Er de 50% så ateister? Eller forholder de sig l spørgsmålet på en helt anden måde en måde som kommer l udtryk i Niels Grønkjærs bog: Den nye Gud og eller hos Aakjær? I P.K. Nielsens ar kel på side 11 gives der ikke et svar og det gør der heller ikke i Aakjærselskabets nye bog, men der gives et bidrag l deba en. Senere i kommende numre af NI vender vi lbage l Jeppe Aakjærs forhold l kirken. 5

6 SERVEREN FLYTTES Beslutningen har ikke været let, men da vores succes gjorde, at det administra ve var på grænsen l det uoverkommelige, havde vi ikke andre muligheder. Vi mener at have fundet den bedste løsning for os og ikke mindst for vore mange kunder. Som alt nyt vil der selvfølgelig blive indkøringsproblemer. Aakjærselskabets domæne l hjemmesiden ejes af Henning og Vinnie Linderoth og er placeret på deres private server. Det er ikke holdbar i længden. Derfor har Aakjærselskabets bestyrelse beslu et, at hjemmesiden skal fly es l en anden server. Sam dig overlades domænet også l Aakjærselskabet. Det hele falder sammen med, at Aakjærselskabet har fået lkny et en it rådgiver l Jenle, der havde et godt kendskab l markedet. Hjemmesiden skal nu lægges ud på professionelle hænder. Den deles sam dig l to selskaber. Selve hjemmesiden bliver fly et l Gullestrupnet og salg af bille er samt e bu kken fly es l Ticketservice. På Gullestrupnet får vi også en række subdomæner blandt andet skole.jenle.dk. Flytningen betyder selvfølgelig en lille ændring specielt på køb af bille er. Den service, der s lles l rådighed er ikke gra s. Vi forventer l gengæld at sælge mere en betydelig nemmere administra on og et mere sikkert salg. Betalingen vil kunne ske på Dankort. DANKORT Man vil fortsat kunne købe bille er på Jenle ved indgangsdøren, men priserne vil blive lidt dyrere, da vi så e erfølgende skal udveksle salg med Ticketservice. Typisk vil en billet blive 15 l 25 kr. billigere på interne et. 6 DEN 1. MAJ KL. 12:00 Den 1. maj klokken 12:00 åbner vi for salget af bille er l alle vore arrangementer. Vi håber på, at rig g mange vil beny e lejligheden l at sikre sig bille er. Det sværeste har været at må e melde udsolgt l folk, der har kørt langt e er en speciel oplevelse. Nu kan de i god d bes lle bille er og være sikre på plads, da alle arrangementer og alle bille er bliver udbudt l salg på ne et. Det gælder også Jenlefesten! Hvor man ved netkøb på forhånd har betalt og derfor hur gere kan komme ind på pladsen. Bille erne bliver scannet ved indgangen. Køb på ne et gør også, at vi kan holde netsalget åbent helt frem l dagen før. DE FØRSTE 100 PLADSER Ved salg l arrangementer i Laden vil de først 100 bille er være med nummererede pladser. Vi begrænset også salget l 280 bille er i Laden. Man kan fortsat købe smørrebrød l klokken 18:00 i forbindelse med arrangementer, men så skal man bes lle min. 5 dage før. Sådan, som vi har fået det præsenteret fra firmaet, så tror vi på, at servicen samlet bliver større. På enkelte steder en lille forringelse, der mange steder opvejes af forbedringer. Vi glæder os rig g meget l igen at se jer på Jenle l mange gode oplevelser.

7 Endelig bliver Livserindringerne udgivet igen! Det var de lidt længe om! BEGGE BIND 398, kr. NY MEDLEMSPRIS 268, kr. Sponsorerne: SKIVE KOMMUNE VELUX FONDEN TOYOTA FONDEN NYKREDITS FOND BG FONDEN GØR OS ENDNU BEDRE BLIV MEDLEM 7

8 Udsnit af dialektgruppen i Jenles Personalerum. VINTERARBEJDE Dialektgruppen har gennem hele vinteren arbejdet på en række projekter. I øjeblikket arbejdes der intenst på Aakjæra enen, hvor valget af tekster er omdrejningspunktet. En Aakjæra en skal indeholde tekster om Aakjærs liv og tekster fra forfa erskabet. De to områder skal passes ind i hinanden sam dig med, at denne a en skal indeholde fællessange, tekstlæsning og fortælling. Det kan meget hur gt give anledning l he ige diskussioner. Foruden Aakjæra enen leverer gruppen indslag i en række andre arrangementer. Flere og flere selskaber køber underholdning, hvor gruppen optræder. Flere af gruppens medlemmer rejser rundt i landet og optræder l fortælledage. De er med når Aakjærselskabet er på messer eller bogdage som f.eks., på Hald Hovedgårds St. Bogdag. Museumsgruppen har frosset godt i vinter. Det nye friserum er snart færdig. Friserne bliver nu langt bedre præsenteret. Sam dig skal dialektgruppen optræde i rummet hele sommeren om rsdagen og fredagen. 8

9 Et udsnit af dramagruppen var samlet i personalerummet på Jenle, lørdag den 10. marts Til venstre Henning Linderoth, Anna Zacho, Kirsten Fu rup og P.K. Nielsen. Instruktøren Anna Zacho er bosiddende i Berlin. Hun er oprindelig fra Skive og var i Danmark på familiebesøg samt et arbejdsophold. Vi beny ede chancen for at få et møde med hende om vores store dramaprojekt i Selv om vi allerede har holdt en del møder angående dramaprojektet, så er de e møde startskuddet på det, der skal sæ e fart på. Tidligere har vi talt om, at scenen skulle placeres ned at sydskrænten mod bækken. Vi har også fået lladelse fra fredningsmyndighederne, men så skal scanen ernes e er 14 dage. Men bunden er så blød, da der springer kildevæld ud, at det nærmest er umulig og meget dyrt. I stedet arbejder vi på en placering i Jenles Sydhave mellem bygningerne. På denne måde kan vi bruge bygningerne som kulisse og rummene bagved l omklædning mm. Det kræver dog, at vi skal hæve siddepladserne lidt. Vi kan så kun have 300 l 400 gæster ad gangen mod 1000 på skrænten. Stykket skal så spilles flere a ener. Fordelene ved at spille stykket i Sydhaven er flere. Vi kommer ind mellem bygningerne og de store træer og på den måde i læ. Det bliver langt mere in mt, da afstanden mellem den lave scene og publikum bliver kortere. Det er placeringen, som vi arbejder med nu! Vil pressen gerne høre mere om projektet, kan man ringe l instruktøren på

10 AAKJÆR OM ULVENS SØN Næste år, 1909, havde jeg et nyt stykke færdigt, det sociale drama "Ulvens Søn" Det kunne ikke smigre sig med den succes som mit første stykke. Her var det ikke bare løjer og langkål, men skærende social spot og alvor, der i dialogform optog det samme mo v, som jeg i 1904 havde behandlet i min roman "Vredens Børn". Det blev spillet både på Aarhus teater og i provinsen, samlede vist også jævnt flinke huse, men havde en led presse. Det sociale drama vil al d få onde kår i et land, der kun elsker idyllen, og hvor en vels llet overklasse er de eneste, der har råd l at købe teaterbille er. "Ulvens Søn" er aldrig blevet taget op siden og drog igennem landet med strimer på sin bag. (Livserindringer bind 2, s. 276.) 10 ANNA ZACHO OM ULVENS SØN Ulvens Søn af Jeppe Aakjær er en fantas sk drama sk tekst, fordi den både rummer en aktuel poli sk historie om overgangen l en ny d og en eviggyldig kærlighedstragedie om to unge mennesker, som ikke kan få hinanden. Det er historien om en ung mand, som kommer lbage fra Australien l sin hjemegn Salling for at kæmpe den kamp l ende, som hans far i sin d tabte. Han har købt jord op i området og vil skabe en ny virksomhed, som kan ansæ e arbejderne fra Herregården Glø rup (den slet skjulte omskrivning af Spø rup), som slaver for herremanden som om stavnsbåndet aldrig var blevet ophævet. Den unge mand har ordet i sin magt, men det viser sig at være en større opgave end som så... Meget har i ændret sig i Danmark siden 1909, hvor stykket blev skrevet som et både sprogligt og indholdsmæssigt stykke lokalt forankret sam dsdrama k. Aakjær skriver med stor sanselighed og dybt kendskab l de barske realiteter på landet. Hans persontegning er både hjerteskærende og humoris sk og han har næse for den drama ske situa on. Tidens strømninger og den forestående revolu on er vævet ind i teksten og trygler om, at blive sammenlignet med i dag. Hvad er forandret? Og hvad er det samme, bare med en ny indpakning? Med iscenesæ elsen på Jenle 2013 er jeg interesseret i forbindelsen l Salling i dag godt 100 år senere. Jeg tror på, at det aktuelle og det eviggyldige i historien om magtkampen mellem de privilegerede velbjergede og folkene nederst i hierarkiet trænger l at blive set og hørt af nu dens mennesker unge som gamle.

11 JEPPE AAKJÆR OG GRUNDTVIGIANISMEN. Ar kel af P.K. Nielsen. gamle konserva ve lærer Lund, som hyldede udenadslæren og hvis bedste pædagogiske middel var tampen, som børnene o e fik bekendtskab med, når de ikke kunne lek en. I sine erindringer fortæller han om, hvor hårdt det var for børnene at skulle lære noget for dem ganske uforståeligt udenad, og hvor nidkært hans morfar overhørte børnebørnene i lek en. Kunne de ikke svare, må e de føle riset, som bedstefaderen nærmest frydede sig over at anvende. Lærer Niels Jacobsen med hustru SKOLEGANG I FLY SKOLE. Jeppe Aakjær begyndte sin skolegang i Fly skole, og i sine erindringer fortæller han, hvor lidt han havde lært de første 6 år hos den Men så i det syvende og sidste skoleår sker der noget epokegørende for ham. Han s er for første gang bekendtskab med det grundtvigske eller nærmere det grundtvig koldske, da lærer Niels Jacobsen fra Gjelleruplund ved Herning overtager den gamle lærer Lunds s lling. Om de e møde skriver Jeppe Aakjær i sine erindringer: 11

12 Hvor husker jeg levende hans indtrædelse i første me! I Lysternet sommertøj kom han ind ad en dør, der mundede ud i skolens bryggers. Med et studs Godda! og uden et blik l nogen af os gik han tværs over gulvet l et vindue, som han åbnede på vid gab. Det var allerede mistænkeligt! I Lunds d havde aldrig nogen tænkt den tanke, at vinduer overhovedet kunne åbnes. I denne ene handling var den ny d. Ja, det var der så sandelig også. E er at have fortalt eleverne, hvordan lærer Jacobsen ville have det i klassen, fortsa e men, og Jeppe Aakjær skriver videre: Så begyndte han at fortælle for os. Nej, nu stod verden ikke l påske! Degnen fortalte eventyr i skolen! Ja, ikke nok med det, han fortalte også bibelhistorie, danmarkshistorie, geografi! Alt fortalte han. Det hændte, at vi sad i et skrupgrin, sådan fortalte han. Jeppe Aakjær fik altså en hel anden oplevelse af undervisning både med hensyn l indhold og pædagogik. En undervisning, der tændte hans læselyst og videbegær godt hjulpet af den unge lærer Jacobsen, som lånte sin velbegavede og lovende elev mange bøger, som Jeppe slugte med glubende appe t. Jeppe Jensen, Aakjær på Staby Højskole. Se rød pil. Som det ses, så hørte han l en af de yngste elever. 12

13 PÅ STABY HØJSKOLE. Læreren prøvede også e er bedste evne at overtale forældrene l at holde drengen l bogen, men det holdt hårdt vel både af manglende vilje og økonomiske årsager. Endelig lykkedes det for lærer Jacobsen at få Jeppe på Staby højskole, hvor han selv begyndte sin uddannelse l lærer. Det var Jacobsens plan; at Jeppe e er højskoleopholdet senere skulle fortsæ e på vinterseminarium. Det blev der nu ikke noget af. Staby højskole var grundtvigsk præget, men undervisningen af de ca. 40 elever gik nu mest ud på at meddele dem kundskaber i almindelige skolefag. Jeppe Aakjær lærte selvfølgelig meget, men selve højskolelivet fik han ikke meget ud af. Han var simpelthen for ung. Nogen uddannelse på vinterseminarium blev der ikke noget af. Faderen bad ham komme hjem l november for at ersta e den ældre bror Jens som karl på gården. Fri den på gården brugte han l læsning mm. I det hele taget må man sige om Jeppe Aakjær, at meget af den viden, han i ungdommen, ja, i hele livet legnede sig, var ved selvstudium. Når man ser, hvad denne unge knøs pløjede igennem af læsestof, må man både forundres og betages. Hans videbegær spændte vidt. PÅ BLÅGÅRDS SEMINARI I UM Lærer Jacobsen fik da også overtalt forældrene l at sende den unge mand på Blågård Seminarium Blågårds seminarium i København for at læse l præliminæreksamen. Disse to år i København kom l at betyde meget for Jeppe Aakjær. Ikke blot fik han da slæbt sig igennem l eksamen, men vig gere for ham på hans senere færd i livet var mødet med realismen. Rent lfældigt lånte han på skolens bibliotek Karl Gjellerups Det unge Danmark (1879), og læsningen af den bog kom l at betyde Jeppe Aakjærs omvendelse l realismen. Selv skriver han i sine erindringer: Det blev således den første bog af realismens digtning, som det faldt i min lod at læse. Naturligvis et ret lfældigt valg, fordi de bedre bøger den dag ikke var hjemme; nu forekommer det mig en såre tam, ja, næsten flov bog, men jeg husker godt min nyfigne forbavselse under læsningen, alle forfa erens dris ge bil 13

14 leder og ungdommelige let gennemskuelige udfald mod ortodoksien og hele den gamle katekismustro, så jeg afvekslende droges og frastødtes; dog mest det første. Videre skriver han: Men al min læsning blev here er afgørende bestemt af min hang l at følge realismens fane og lade dens bøger og ideer gennemsyre hele min opfa else af livet og samfundet. Ikke blot læsningen af de moderne forfa ere, men også skolens foredragsforening påvirkede ham meget, både gennem foredrag og diskussion med de andre studerende. Jeppe Aakjær nævner Georg Brandes blandt andre et foredrag af digtren Sophus Scandorph, hvor han læste op af egne værker. Her på Blågårds seminarium i kongens København s ede den unge Jeppe Aakjær bekendtskab med J.P. Jacobsen, Henrik Pontoppidan, Drachmann og Georg Brandes og alle det moderne gennembruds mænd. LIDT OM GRUNDTVIGS KIRKE OG SKOLESYN SAMT DE FØRSTE HØJ SKOLER. Er os tomme ord og lyde eget folk og fædres land, véd vi ej, hvad de betyde mer end mængde, muld og strand, tant er og hvert ord, vi tale om Guds riges bjerg og dale, om Guds folk og menighed Strofen fra Grundtvigs Christenhedens Syvstjerne 1855 (Ingen har guldtårer fældet i højskolesangbogen) fortæller klart, at kristenliv forudsæ er folkeligt liv. Grundtvigs historiske poe ske livssyn indbefa er folkeånden, og afgørende for ham var, at ånden kun virker i frihed. Hans opfa else af mennesket som et guddommeligt eksperiment af støv og ånd, gør selve menneskelivet gældende. Det bliver guddommeligt, uden 14

15 mennesket selv er gud. Grundtvig skelner altså mellem støv og ånd, men begge dele udgør hele mennesket, og de e menneskeliv skal leves og næres i et folkeligt fællesskab. DET LEVENDE ORD I sin bestræbelse på at finde den kristne sandhed gør Grundtvig en mageløs opdagelse, det levende ord, hvormed han mener, at gennem dåben og nadveren taler Jesus direkte l den enkelte. Ordet skaber altså liv. Det levende ord blev også det centrale i den livsoplysning, Grundtvig så brændende ønskede sig for folket. Han fremsa e et program for skolen for livet. En skole, der meddeler fri og levende folkeoplysning for voksne, hvor ordet tales frit fra læreren l eleven, men også den modsa e vej, så det virkelige livsskabende finder sted i dialogen. Grundtvig ville vække folket af dvale med en oplysning ud fra den berømte verselinje Menneske først og kristen så. Folket skal oplyses om dets sprog, historie og my ske overleveringer i et levende hverdagssprog, for det er herigennem vi bliver vor lværelse som menneske bevidst. For os her i Norden gælder det Nordens mytologi og historie samt sprog l forskel fra andre folkeslag, der har deres eget sprog, historie og myter. Nordens mytologi er ikke den samme som den klassiske, men en parallel. Senere i historien kommer så kristendommen l som den dråbe, der gør bægeret stærkt. Grundtvig havde fores llet sig en folkehøjskole i Sorø, men hans egne skoleideer bliver aldrig l noget. Derimod er det lhængere af ham (grundtvigianere), der bygger højskoler ud fra Grundtvigs kristendoms og folkeoplysningstanker. Den første var Flors højskole i Rødding i Sønderjylland, der blev indviet allerede i At det blev Rødding, kan måske skyldes den dansk tyske kultur og sprogkrig i hertugdømmerne. Skolen kunne betragtes som en forpost mod den tyske og slesvigsk holstenske påvirkning. Dansk heroisk skildring af 8. brigades modangreb. Maleriet er malet af Rosenstand. Sønderborg Slot. E er nederlaget og tabet af hertugdømmerne i 1864 kom skolen l at ligge syd for den tysk danske grænse. Skolens for 15

16 stander Erling Schrøder valgte så at fly e den l Askov for at holde grundtvigsk højskole der. Det varede ikke så længe, inden Schrøder fik skolen dannet l en udvidet højskole, hvorved mange af eleverne enten havde været på en anden højskole eller fulgt undervisningen på Askov et år dligere. De e betød også, at han kunne samle nogle virkelig gode lærere. I løbet af 1860 erne var der i Danmark e erhånden en del højskoler, men tre af dem skilte sig ud som de største og førende, og selvom de arbejdede sammen om blandt andet udgivelsen af en sangbog, udviklede de sig i forskellige retninger. Poul la Cour, , regnes for en af Danmarks største opfindere. Hans kristne syn var, at Gud havde skabt verden ind l syndefaldet og dere er indtrådte evolu onen. Testrup havde et ret så stort anstrøg af det na onale, Vallekilde havde et ret kristent præg, og Askov var den mest poe sk mytologiske historiske skole. Selv naturfag med fysikeren og videnskabsmanden Poul la Cour som lærer blev anskuet ud fra denne livsholdning. Man kan godt sige, at Askov udvidede højskole i 1880 erne var udviklet i en ret så ortodoks grundtvigsk retning. PÅ ASKOV HØJSKOLE. E er hjemkomsten fra København med beviset på præliminæreksamen i kufferten ernærede Jeppe Aakjær sig blandt andet som foredragsholder på egnen mellem Fjends og Herning, og i den periode opholdt han sig hos Peder Odgaard på Tastumgård. (Se NI 15) Peder Odgaard og Jeppe Aakjær havde store fem dsdrømme på den d. De var begge optaget af den nye d med dens strømninger og ville gerne deltage i oplysningsarbejdet af bondeungdommen. Per Odgaard havde pengene og Jeppe Aakjær ideerne. De skulle sammen starte en ny højskole, for det var jo dens løsen, som Aakjær skriver. Aldrig kunne de blive træ e af at diskutere planerne for denne højskole, som for øvrigt aldrig blev realiseret. For at få gode ideer l planerne om egen højskole blev det beslu et, at Jeppe Aakjær skulle på højskole en vinter. E er sammen med Esper Andersen at have besøgt Askov højskole, dog havde de ikke talt med forstande 16

17 ren, men kun med nogle af eleverne på deres værelser, faldt valget på denne da dens førende højskole. Henrik Fibæk Jensen skriver: Forstander Ludvig Schrøder var en over alle grænser forgudet mand i grundtvigianernes kreds, og da han ydermere havde håndplukket en række fremragende lærere l skolen Poul la Cour, Holger Begtrup, Jacob Knudsen m.fl. havde Aakjær en bere get forventning om, at netop Askov var stedet, hvor han kunne lære kunsten at drive en livsoplysende højskole med succes. Ludvig Schrøder på talerstolen på Askov Højskole (Maleri af Erik Henningsen fra 1903, lhører Ribe Kunstmuseum). Så frisk og frejdig gik han ind på Askov højskole i oktober 1887 for igen særdeles skuffet at gå derfra i marts Som Jeppe Aakjær selv fortæller, var det en sær bagvendt måde, han kom ind i den grundtvigske højskoleverden. Det var det nok også. Han ville helt sikkert have fået mere ud af det, hvis han først havde været på Askov, inden københavneropholdet, der som før nævnt indfangede ham i den realis ske verden med de moderne forfa ere. FRA ARBEJDETS GLÆDE. Opholdet på Askov højskole, fortæller Jeppe Aakjær, har han brugt i beskrivelsen af hovedpersonen Vis s højskoleophold i romanen Arbejdets Glæde. Allerede første dag kedede Vis sig under forstander Rætsels foredrag, og han tænkte på at vende hjem igen, men blev dog. Citat: Da Vis havde været der i o e dage, var han allerede godt øm i bagen af den megen s llesidden og de uendelige foredrag. Men Vis blev så blid, når de sang; så så han i ånden de bølgende marker med rug og med vikker, så bølgeskvalpet, der går op omkring stranden i midsommersolen. Men hvordan var denne klike af mænd dog bleven enige om at undertrykke enhver ytring om nu dens Danmark? Hvorfor denne evige færden på kirkegårde hos historiens afdøde? Var der da virkelig slet ingen ng ved nu den, der fortjente omtale? Vis forstod det ikke. Han sad med tusinde spørgsmål på tungen, men turde ikke komme frem med dem af frygt for at få samme behandling som ved sin indtrædelse. 17

18 Han var blevet bedt om ikke at sidde og se på klokken under foredraget. Det forstyrrede forstanderen. Og så al den snurrige snak om Thor og Odin og livet i Jotunheim, sådan at pine teologi ind i alt (ligesom visse folk spiste hvidløg l alt), denne evindelige roman ske æste seren, ja, det var måske godt for folk, der skulle være hedningemissionærer, eller degne, eller lærere i en søndagsskole. I sin skuffelse over lærernes stofvalg samlede Vis ligesindede kammerater på sin lille hybel l ugentlige diskussionsmøder, hvor man diskuterede Henry Georges, Charles Darwin m. fl. En a en bliver de opdaget i deres møde, og forstanderen kommer ind på værelset og udbryder, at her holdes der nok e erskole med Vis som mesteren! E er en samtale, der munder ud i et skænderi mellem forstander Rætsel og Vis om det be melige i at holde møde uden for skolen og om skolens stofvalg fortsæ er det med følgende opgør. På et dpunkt siger Vis. Citat: A har kri seret skolen, det må a indrømme; man a har givet mine grunde. De har s llet dem højnæset og afvisende over for, hvad der overhovedet bydes på skolen. A har ikke fulgt alle foredragene end ikke Deres; når der lægges en alt for stor hjumpel kød hvori der ikke er så lidt både af ben og sener over på min tallerken, så må a ha lov l at levne. Er det mine foredrag, De sigter l med Deres uforskammede sammenligning, vil De så forlade skolen straks! A har betalt to måneder forud og desuden De kan komme over på kontoret og få Deres penge lbage. Det tykkes a snart er for galt, te her kommer vi så mange unge mennesker, og så skulle vi ikke ha lov l at Charles Darwin. Darwins evolu onslære sa e på Aakjærs d sindene i kog. Tankegangen om, at mennesket havde udviklet sig fra den mindste organisme over abestadiet l homo sapiens, var for mange helt utænkeligt. Guds skabelse af mennesket blev kra igt udfordret. 18

19 snakkes ved om, hvad der rører sig i os; hvornår er det bleven frisind? Jeg kan ikke have en grønskolling som Dem l at gå omkring og opagitere gemy erne. De ynder nok ikke ungdom, hr. forstander; hvor gammel ville De, te a skuld vær. Nogen hel dreng er a da heller e. A er på mit 24. år. A har været forkarl i 3, har ha en stor bedri at svare l, med både folk og fæ. Man a er kjed at det her; for a vil e noget menneske noget ondt. Vis vendte sit lyse ansigt rundt mod dem alle. Men a tykkes e, te der skuld vær noget at sige l, te den ene fortæller noget for de andre. Snart det ene og snart det andet hvad a har læst og tænkt over; a har fortalt om Henry Georges, om Charles Darwin Darwin, om Darwin! Det lød som et bøsseskud Her i mine lokaler! om Darwin den charlatan! Vis rejste sig op med et sæt og stod nu lige foran forstanderen. Hans ligbleghed stak så underligt af mod den andens mørke klædesæt. Med lkæmpet ro sa Vis : Må a e lige få lov l at spørge forstanderen om, hvilket af Darwins værker det er, som De grunder den dom på? Det drø er jeg ikke her. Forstanderen må sandelig ha læst Darwin meget flyg g. Jeg har hverken læst eller agter at læse den herres gudsbespo elige bøger. Nå, De har ikke læst ham, men endda ved De, at han er en charlatan! Det forandrer sagen! Nu skal a rejse, enten De betaler mig mine penge lbage eller e. Ovenstående er jo som sagt fik on. Den rig ge historie er en lidt anden. Ganske vist var Jeppe Aakjær skuffet over opholdet. Nu havde han måske også gjort den dumhed, at han havde ladet sig indlogere hos fotografen i Askov, hvilket jo var en fysisk hindring i at opleve opholdet fuldt ud. Mange af foredragene kedede ham, fordi lærerne var så påvirket af den roman ske skole og ikke be Diskussionsklubben i Askov er samlet. 19

20 skæ igede sig med li eraturen fra de nye strømninger, så Jeppe Aakjær brugte megen d på sit værelse l selvstudium. Kun et par lærere, den unge Holger Begtrup, der senere startede Frederiksborg højskole og Jacob Knudsen, senere valgmenighedspræst i Mellerup dristede sig l at tage hul på det nye, men på en så snedig måde, at det gik an. Det store spørgsmål var for Askov højskole, hvordan man skulle forholde sig l den moderne ateis ske li eratur, og om videnskaben havde umuliggjort anvendelsen af nordens mytologi l belysning af menneskelivet. Jacob Knudsen, som lærer på Askov. Aakjær skriver: Var i ry for at være streng mod sine små drenge. Der var i det hele taget noget dystert disharmonisk i hans naturel, der både lokkede og frastødte. Livserindringer bind 1, Forlaget Jenle 2010 s På skolen havde eleverne en diskussionsforening, hvor man drø ede både det ene og det andet lørdag a en, den blev stærkt holdt i ave af lærerne, da en lærer al d deltog i diskussionen og dermed havde hånd i hanke med udtalelserne. Jeppe Aakjær gav ikke meget for denne forening, så han havde selv dannet en diskussionsforening, hvor han samlede nogle ligesindede i et lokale hos fotografen l møder. På disse møder drø ede vi alle de spørgsmål, der i tavshed blev forbigået i skole merne, sådan som darwinisme, georgeisme, an militarismen og andre glødende problemer, der fyldte den frisindede presse og optog ungdommens sind. Da Jeppe Aakjær var den mest studerede af foreningens medlemmer, var det ham, der førte an. I vinteren 1887/88 var forstander Schrøder ikke meget hjemme på skolen, da han ud over en stor foredragsvirksomhed også var blevet indvalgt l Lands nget, så i hans fravær var det hustruen fru Schrøder, der med hjælp fra Poul la Cour havde den daglige ledelse af skolen. Jeppe Aakjær skriver i sine erindringer: Denne uskyldige sammenslutning, som rummede nogle af de alvorligste kræ er blandt skolens elever, var fra første færd de ledende en torn i øjet. Fru Schrøder dirrede af harme over mine oprørslyster. Hun kaldte mig l 20

Aakjærselskabet NYHEDS OG INFORMATIONSMAIL NR. 23 Jenle, den 24. juni2013

Aakjærselskabet NYHEDS OG INFORMATIONSMAIL NR. 23 Jenle, den 24. juni2013 Aakjærselskabet NYHEDS OG INFORMATIONSMAIL NR. 23 Jenle, den 24. juni2013 Con Brio s. 2 Fra Formanden s. 3 Om de to første Forsamlingshusarrangementer s. 4 Frokostret s. 6 Arbejdende værksteder s. 8 Tegnehjørnet

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Aakjærselskabet NYHEDS OG INFORMATIONSMAIL NR. 17 Jenle, den 5. juni 2012

Aakjærselskabet NYHEDS OG INFORMATIONSMAIL NR. 17 Jenle, den 5. juni 2012 Aakjærselskabet NYHEDS OG INFORMATIONSMAIL NR. 17 Jenle, den 5. juni 2012 DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB BLIV MEDLEM TRYK www.jenle.dk ÅRETS AKTIVITETER Du kan hente arrangementbrochuren på h p://www.jenle.dk/pdf/tekster/arrangement.pdf

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Værd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig. Værdien af frivillighed! Billedet: - De frivillige her er fotografen og skyggen

Værd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig. Værdien af frivillighed! Billedet: - De frivillige her er fotografen og skyggen Værd at vide! Til dig, der gerne vil være frivillig Billedet: Værdien af frivillighed! - De frivillige her er fotografen og skyggen 2015 Frivillig, fordi - man gør noget for andre, som samtidig st ker

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Aakjærselskabet NYHEDS OG INFORMATIONSMAIL NR. 15 Jenle, den 29. feb. 2012

Aakjærselskabet NYHEDS OG INFORMATIONSMAIL NR. 15 Jenle, den 29. feb. 2012 Aakjærselskabet NYHEDS OG INFORMATIONSMAIL NR. 15 Jenle, den 29. feb. 2012 SELSKABER PÅ JENLE Allerede nu er der mange bes llinger l foråret og e eråret 2012. Foto: H.F. Tastumgårds hoved bygning fotograferet

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Nr. 1 2015. Godt at vide Den lille lette Forårs fornemmelser Vi er Frivillige

Nr. 1 2015. Godt at vide Den lille lette Forårs fornemmelser Vi er Frivillige Nr. 1 2015 Godt at vide Den lille lette Forårs fornemmelser Vi er Frivillige Indholdsfortegnelse Informa on Formandens ord 3 Kontakt informa oner 4 Konkurrence 5 Madholdet Gistrup e erår 2014 6 Forårets

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE

Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE TURE Heldagsturen går til det nye Moesgaard Museum tegnet af Henning Larsen Architects. Det er en kulturhistorisk oplevelse i international klasse

Læs mere

Studietur med bus l SIMA 21.-24. februar 2015 inklusiv ophold i Paris

Studietur med bus l SIMA 21.-24. februar 2015 inklusiv ophold i Paris ndhtxtfoto fra idé til virkelighed Studietur med bus l SIMA 21.-24. februar 2015 inklusiv ophold i Paris Paris har en masse at byde på, og vi har sammensat en tur, der byder på noget af det allerbedste

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Coachuddannelsen version 1.0

Coachuddannelsen version 1.0 Coachuddannelsen version 1.0 Dommerkarrieren starter med 4 lektionskursus samt professionel coachforløb Forord Dansk Håndbold Forbund (DHF) har som fornemste opgave at skabe et solidt fundament af håndbolddommere,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol 10.s.e.trin. 24.8.2014. Domkirken 10: 754 Se, nu stiger, 396 Min mund, 163 Fuglen har rede, 331 Uberørt, 10 Alt hvad. Nadver: 12 Min sjæl. Dåb: 448 Fyldt af glæde. Gråbrødre 17: 10, 163, 331, 786 Nu går

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Hvad gør kinesiotape for neurologiske pa enter?

Hvad gør kinesiotape for neurologiske pa enter? PRESSEMEDDELSE Hvad gør kinesiotape for neurologiske pa enter? Forbløffende pa en orløb bør følges op, mener fysioterapeut Nels Asmussen, Helsinge - Jeg har aldrig oplevet noget lignende i mine år som

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Administra on Small Offi ce I

Administra on Small Offi ce I S O V For at kunne bruge Vikarbooking, skal du først have installeret modulet Small Office. Small Office installer sig som en knap, der kan lgås under fanebladet Administra on -> Small Office. Dere er

Læs mere

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken Bøvling Valgmenighed Bøvling Valgmenighed Hvad er en Valgmeninghed? Hvad med økonomien? Oprettet i 1875 da et flertal er familierne i Bøvling og Flynder sogne ønskede en grundtvigsk præst. Et ønske som

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

Fem film om Hanstholm

Fem film om Hanstholm Fem film om Hanstholm Forlaget Knakken, 2007 Pjece til dvd om hanstholm endelig.indd 1 09-08-2007 15:21:14 Stenbjerg, 1964. Vagt ved havet (1965) Historien drejer sig om redningsarbejdet på den jyske vestkyst,

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere