Kompendium/logbog til idrætsundervisningen

Transkript

1 Kompendium/logbog til idrætsundervisningen August 2011 Udarbejdet af Klar, Parat Husum til brug i idrætsundervisningen på Korsager Skole og Husum Skole

2 Indholdsfortegnelse Er barnet motorisk parat til skolestart?... 3 Motorik og praktiske lege... 8 De basale sanser... 9 Lege og øvelser: Åndedrætsøvelse Ballonmave Remser og sanglege Den taktile sans Den indre balancesans Lege, der stimulerer muskel-led-sansen Motivation

3 Er barnet motorisk parat til skolestart? Børn, motorik og fysisk aktivitet: Generelt er der i medierne meget fokus på børn, overvægt og inaktivitet, og ikke så meget fokus på motorikken. Flere studier peger på at: Mindst 6% af alle skolebørn har motoriske vanskeligheder i en sådan grad, at det har betydning for deres sociale udvikling og indlæring ved skolestart. Derudover er motoriske vanskeligheder ofte associeret med lavt selvværd og emotionelle vanskeligheder. Kildehenvisning (1,2,3) Så der er rigtig god grund til at have fokus på motorisk skoleparathed Børn med dårlig motorik bevæger sig mindre end børn med alderssvarende motorik. Det lavere fysiske aktivitetsniveau kan resultere i nedsat kondition og derved kan motoriske vanskeligheder på sigt udgøre en risikofaktor for udvikling af livsstilsrelaterede sygdomme. Derudover det er der mange andre ting forbundet med at have motoriske udfordringer både socialt og emotionelt Så grundlæggende handler det om at stimulere børnene til at få succesoplevelser med bevægelse, så de får lyst til mere bevægelse. Succesoplevelser giver en følelse af mestring, hvilket støtter udviklingen af et godt selvværd. Nogle børn har motoriske vanskeligheder, og de har brug for at blive hjulpet lidt på vej. Den gode nyhed er, at disse børn kan flytte sig, hvis de får den rette vejledning. 3

4 Børn, motorik og læring Der gennemgåes teori om hjernen og de basale sanser i et praktisk perspektiv. Der præsenteres lege i forbindelse med hver enkelt sans. Der vil være fokus på emnet motorisk skoleparathed. Undervejs inddrager jeg lærernes reflektioner og observationer omkring børnenes motorik i klasselokalet og i idrætsundervisningen. 1. Haga, M (2007). The relationship between physical fitness and motor competence in children. Child: care, health and development, vol 34 (issue 3), s Rosenbaum PL, Missiuna C, Echeverria D and Knox SS. Proposed motor development assessment protocol for epidemiological studies in children. J Epidemiol community Health, 2009;63 (Suppl I), p i27- i36 3. Cairney J, Missiuna C, Veldhuizen S, Wilson B. Evaluation of the psychometric properties of the developmental coordination disorder questionnaire for parents (DCD-Q): Results from a community based study of school-aged children. Human Movement Science , p

5 Refleksions- og observationsspørgsmål Hvilken rolle spiller bevægelse på jeres skole? Hvilken bevægelseskultur findes allerede på jeres skole? Er det vigtigt at have en bevægelseskultur? Hvad kræver det motorisk af et barn at starte i skole? Hvordan spotter vi at børnene har problemer?» Tema: motorisk usikre børn Hvad lægger du mærke til, når du observerer motorisk usikre børn? Noter dine observationer i nedenstående rubrikker. Opgavens fokus er; hvordan løser barnet opgaven? Der gives ideer til hvad I kan observere. 5

6 Idræt Aktivitet: Dans Hvordan løser barnet opgaven? (ex. koordinering, balance, rytme, timing af bevægelserne) Aktivitet: Capoeira Hvordan løser barnet opgaven? (ex. koordinering, balance, rytme, timing af bevægelserne) Aktivitet: Taekwondo Hvordan løser barnet opgaven? (ex. koordinering, balance, rytme, timing af bevægelserne) Aktivitet: Gymnastik Hvordan løser barnet opgaven? (ex.koordinering, balance, rytme, timing af bevægelserne i hop, løb, spring mm.) 6

7 I klasselokalet Aktivitet: At skrive Hvordan løser barnet opgaven? (Ex. greb på blyanten,hvilken hånd bruges, hvad laver modsatte hånd, hvorfra styres bevægelsen, siddestilling) Aktivitet: At klippe Hvordan løser barnet opgaven? (Ex. hvilken hånd bruges, hvorfra styres bevægelsen, samarbejde mellem de to hænder, siddestilling) Vi taler om jeres observationer i plenum og diskuterer mulige årsagsforklaringer på børnenes motoriske vanskeligheder og ikke mindst hvad vi kan gøre for at hjælpe disse børn. 7

8 Motorik og praktiske lege Motorik, leg og bevægelse i undervisningen» v/ Fysioterapeut Charlotte Runge, Motorikcenter 8

9 De basale sanser Der findes tre basale sanser; den taktile sans (følesansen) den proprioceptive sans (muskel- ledsansen) og den vestibulære sans (den indre balancesans/labyrintsansen). Disse 3 primære sanser udvikles tidligt i fostertilværelsen og danner fundamentet for den motoriske udvikling. Kildehenvisning: Bear, Mark et.al.: Neuroscience p. 377 Her ses den indre balancesans tæt på Den indre balancesans I det indre øre findes en knoglestruktur, der kaldes labyrinten. Det er en knogle der er formet som tre buegange i tre planer, samt to sække. Den indre balancesans fungerer allerede tidligt i fostertilværelsen. 9

10 Sansen registrerer: tyngdekraftens påvirkning på hovedets position om vi er i ro eller bevægelse hvilken fart og retning vi bevæger os i Den indre balancesans er især vigtig for balancen og har stor betydning for barnets evne til at orientere sig i rummet under bevægelse. Aktiviteter der stimulerer den indre balancesans er at gynge, snurre, rutche, køre i karussel osv. Lege med hurtige retnings- og temposkift. Følesansen Følesansens sanseorganer er placeret overalt i huden og i slimhinderne. Følesansen er det sansesystem, der udvikles tidligst i fostertilværelsen. Sanseceller i huden modtager information om berøring, tryk, smerte og temperatur. Når sansecellerne stimuleres giver det barnet information om kroppens afgrænsning. Følesansen er generelt vigtig for barnets udvikling. Barnet får erfaringer og lærer sin omverden at kende, når det selv rører ved forskellige genstande og materialer. Der skelnes mellem det primitive system og det diskriminerende system. Det primitive system hjælper os i forsvarssituationer ex. med at tage hånden til os, inden vi brænder os. Det diskriminerende system giver bl.a. besked om noget er rundt, kantet, spidst osv. når vi rører ved det. Hensigtsmæssig bearbejdning af taktile sanseinformationer er vigtig for vores trivsel, tryghed og læring. Tryghed ved kropsberøring er af vital betydning for barnets følelsesmæssige og sociale udvikling. Kildehenvisning: Bear, Mark et.al.: Neuroscience p.403 Sansemanden illustrerer i hvilke kropsdele sansecellerne er mest tætsiddende. I læber og på hænder kan vi mærke meget. 10

11 Muskel-led-sansen Sansecellerne er placeret i muskler, sener og led og registrerer musklernes spændingstilstand og lemmernes indbyrdes position og bevægelse i fht. hinanden. -ex. er knæet strakt eller bøjet? Dette sker i tæt samarbejde med den indre balancesans og følesansen. Muskel-led-sansen er vigtig i den motoriske planlægning, dvs når et barn skal løse en motorisk opgave. Hvis et barn skal løfte en liter mælk, som det Kildehenvisning: Bear, Mark forventer er tungt og mælkekartonen viser et.al.: Neuroscience.2006.p.441 sig at være tom, vil bevægelsen af barnets arm fortsætte op i luften, fordi det ikke stemte overens med barnets forventning. Børn med en veludviklet muskelled-sans er meget præcise i deres bevægelser. Stimulering af sansen foregår bedst ved aktiv bevægelse mod modstand ex. kravle op i et tov, trække og skubbelege, hopper i trampolin, hoppe ned fra noget. Leg og bevægelse Når børn leger, er det ikke aktiviteten, der er målet i sig selv. Målet er, at barnet gennem idræt og leg oplever glæde, får succesoplevelser, som giver mere lyst til bevægelse. Leg og idræt bliver midler til at barnet opnår en følelse af handlekompetence og mestring. Børn har brug for at gøre sig en masse erfaringer gennem bevægelse. Herved stimuleres sanserne alsidigt og fundamentet skabes for en god motorisk udvikling. Den motoriske udvikling er en vigtig del af hjernens hele udviking og baner vejen for udviklingen af andre vigtige færdigheder såsom sociale, psykiske og intellektuelle evner. Det er derfor at en velfungerende motorik er så betydningsfuld for barnet. Populært sagt må barnet mærke verden før den kan bemærke den. 11

12 Lege og øvelser: Åndedrætsøvelse Ballonmave Centreringsøvelse, der øger opmærksomheden på egen krop» Sådan gør I a) Barnet ligger på ryggen med foldede hænder på maven. Trækker vejret langsomt ind og helt ned, så maven løfter sig, når indåndingen er på sit højeste. Barnet puster langsomt ud igen. b) Øvelsen gentages men denne gang holdes en lille pause, hvor barnet tæller til tre, når indånding er på sit højeste og tilsvarende efter udåndingen. Tips og tricks Kommentar Øvelsen kan også laves siddende eller stående. Det er en god måde at starte en lektion på, både i klasselokalet og i gymnastiksalen. Der kan sættes roligt musik på, som børnene skal lytte til, mens de har fokus på vejrtrækningen. Øvelsen kan også laves med lukkede øjne, det vil hjælpe nogle børn til at være mere koncentrerede omkring deres vejrtrækning. Centrering gør eleven opmærksom på egen krop, tilstedeværelse, og giver ro. Når vejret trækkes dybt ned i maven giver det bedre iltning af blodet, der giver mere ilt til hjerne, muskler, fysiologiske processer og dermed mere energi J Arbejd med at indog udånding forlænges og bliver lige lange. 12

13 Remser og sanglege Hansen til Jensen Leg der udfordrer børnenes samarbejde gennem kropskontakt! Sådan gør I Tips og tricks Kommentar Børnene står overfor hinanden to og to. Den voksne styrer legen og siger fx knæ til knæ, hvorefter de to børn sætter knæene sammen (et knæ hver). Den voksne siger derefter fx fod til fod, og det er nu fødderne, der skal røre hinanden (en fod hver). Hver gang, der gives en ny besked, slippes kontakten mellem de to kropsdele, der lige har rørt hinanden. På et tidspunkt bliver der sagt Hansen til Jensen, og nu gælder det om at finde en ny makker. Når alle har fundet en ny makker fortsætter legen. Vælg mere avancerede kropsdele som fx hofte, lillefinger, ankel, albue osv. Kombiner to forskellige kropdele, ex. hånd til mave eller næse til knæ. Sæt musik på, når der siges Hansen til Jensen, børnene danser rundt og finder en ny makker, når musikken stopper Legen er en rigtig god samarbejdsøvelse. 13

14 Højt som et hus Bevægelsesremse, der kan leges som en reaktionsleg Sådan gør I: Remse: Højt som et hus Lille som en mus Bred som en vej Smal som en streg Og flad som en pandekage Bevægelser: Op på tæer med armene over hovedet Ned på hug Stå med spredte ben og armene ud til siden Stå med samlede ben og armen ind til kroppen Lig ned på maven! Tips og tricks: Remsen kan leges som en reaktionsleg. Når den voksne siger en af de fem sætninger, skal børnene hurtigt lave den bevægelse, der passer til. Reaktionslegen kan videreudvikles til en leg, hvor man skal gøre det modsatte; højt som et hus bliver til lille som en mus osv. Legen kan styres af et barn Legen sætter bevægelser på rumlige begreber 14

15 15

16 Sådan gør I: Æbler og pærer, kartofler og porer Sang hvor man skiftevis kommer op og ned! Remse: Æbler og pærer, de vokser på træerne Når de er modne, Så falder de NED!!! Kartofler og porer, de vokser i jorden, Når de bliver modne så kommer de op!!! Bevægelser: Hop med armene over hovedet mens remsen siges Kom ned på rumpen Sid på rumpen, mens I slår hænderne i gulvet Børnene kommer op at stå Tips og tricks Legen kan laves som en kanon, hvor børnene inddeles i små hold, der starter på forskellige tidspunkter Kommentar Skiftet mellem stående og siddende er god motorisk træning for børnene. 16

17 Hoved, skulder, mave mås På melodien Hoved, skulder,knæ og tå Sådan gør I: Remse: Hoved, skulder, mave mås, Vrik- som- en- gås Hoppe frem og tilbage i din bås Hoved, skulder, mave, mås, Vrik-som-en-gås Bevægelser: Hænderne på hovedet, skuldre, mave og bagdel. Vrik med hofterne som en gås og lav vinger. Små hop fremad og små hop baglæns tilbage på plads igen. Som start. Tips og tricks: Sangen kan synges hurtigt eller langsomt, der kan hviskes eller råbes. 17

18 Ro din båd Sangleg med fagter Til sangen Ro, ro, ro din båd Sådan gør I: Sang: Ro, ro, ro din båd, tag din åre fat vuggedi, vuggedi, vuggedi, vuggedi over Kattegat Bevægelser: Eleverne sidder på rumpe, med hænderne i gulv til hver side. De synger sangen, mens de skiftevis gynger/vugger fra side til side ved at hælde overkroppen ud til den ene side, mens de løfter ballen i modsatte side. Bølgerne bliver højere og højere, så eleverne kommer helt ned at ligge i hver side med et eller begge ben i vejret, så de nærmest laver en rulning ned på ryg. Tips og tricks Kommentar Højere og højere bølger så elever, ruller om på ryg, evt. mave, inden de ruller op og sidde igen. Træner rum og retnings-fornemmelse. Rytme. 18

19 Rumpegang Sådan gør I: Tips og tricks Kommentar Til sangen Ro, ro, ro din båd går eleverne på rumpe ind mod midten, mens de ror skiftevis med begge hænder samtidig, ud til hver side, krydsbevægelse. Inde i midt, hilser de alle på hinanden med fødderne, går retur på rumpen igen. Synges i hurtigere tempo. Træner samkoordinering af venstre- og højre hjernehalvdele. Rytme 19

20 Den taktile sans Lege der træner taktil stimulering, kropsfornemmelse og kropsbevidsthed Lege der stimulerer det primitive system af den taktile sans Brusebad Sådan gør I Tips og tricks Børnene står tæt sammen i rundkreds med hovedet i urets retning, således at alle kan røre barnet foran og gøre følgende; a) Bruser den foran over med vand b) Vasker hår med shampoo (gerne lade som om, man tager shampoo ned i hænderne og gør klar til vask) c) Skyller hår med vand d) Vasker kroppen med kropssæbe e) Skylder kroppen med vand f) Tørre med håndklæde g) Tager creme i hænderne og masserer. Vær omhyggelig med at forklare børnene, at det skal være rart at få brusebad. Lær børnene at respektere hinandens grænser. Der er stor forskel på, hvor og hvordan børn kan lide at blive berørt. 20

21 Vasketunnel Rekvisitter Sådan gør I Tips og tricks Klude, svampe, pensler el. lign. (en rekvisit pr barn) Børnene sidder på knæ i to rækker overfor hinanden med hver deres rekvisit. Et barn udvælges til at være bilen, som skal køre gennem vasketunnelen. Barnet starter i den ene ende og fortæller hvilken bil, barnet er. Barnte kravler langsomt ned mellem de to rækker. Undervejs bliver bilen vasket, skrubbet, viftet tør og poleret på arme, ben og krop. Når man har været igennem vasketunnelen, bytter man plads med en af dem, som vasker. Der kan sagtens være flere børn igang samtidig. Vær omhyggelig med at forklare børnene, at det skal være rart at blive vasket. Lær børnene at respektere hinandens grænser. Der er stor forskel på, hvor og hvordan børn kan lide at blive berørt. Start med berøring af ryg og perifere legemsdele, undgå bryst og ansigt. 21

22 Lege, der stimulerer det diskriminerende system af den taktile sans Tegne på ryggen af hinanden Sådan gør I Tips og tricks To og to sammen. Den ene tegner på ryggen af den anden. Start eksempelvis med et tal, derefter kan to tal lægges sammen, således at den der gætter siger samt resultatet. Sværere ting kan tegnes ex. Hus, bil, sol osv. 22

23 Radiobil Sådan gør I Tips og tricks Børnene er sammen to og to. Den ene stiller sig bagved den anden og lægger hænderne på skuldrene af den foran. Den bagerste skal styre den forreste ved at give små klap på skulderen. Klap på begge skuldre betyder start eller stop. Klap på højre skulder betyder at radiobilen skal dreje til højre, klap på venstre skulder betyder at den skal dreje til venstre. Det kan være en god ide at begge starter med åbne øjne, indtil de kender legen. Når den forreste har lukkede øjne kan det være en fordel at barnet går med hænderne frem foran sig, så man undgår direkte sammenstød. Det er en god ide at lege denne leg før blindt tog. 23

24 Blindt tog Sådan gør I: Tips og tricks Deltagerne opdeles i grupper på fire-fem personer, som stiller sig i futtogsformation med hænderne på hinandens skuldre. Alle undtagen den bageste lukker øjnene. Den bageste skal nu styre toget ved at klappe signaler på den foran, som sender signalet videre til den næste. Klap på højre skulder betyder drej til højre og tilsvarende for venstre side. Klap på begge skuldre betyder stop! eller, hvis toget står stille start! Grupperne får nu lov at bevæge sig rundt på legearealet. Der skiftes undervejs, så alle får prøvet både at være den, der styrer og den der går forrest. Det kan være en god ide at starte med, at alle har åbne øjne. Progressionen kan så være, at den forreste har lukkede øjne og videre at de to miderste har lukkede øjne. 24

25 Den indre balancesans Lege der stimulerer balance og rum-retning Balanceøvelse på ét ben Sådan gør I: a) Eleverne står på ét ben, tæller 1 kage, 2 kager, 3 kager osv. Gentages med lukkede øjne, evt. stående på et andet underlag. b) Elever står i rundkreds med hinanden i hånden, balance på ét ben. Det ben der er oppe føres langsomt bagud som i en flyver - stilling. Tips og tricks Med og uden lukkede øjne. Tælle til 10, kager, lastbiler Stå på forskelligt underlag blødt eller hårdt, med eller uden sko. Stå på tæer. Kan leges enkeltvis eller to og to. samarbejde om at holde balancen skubbe den anden ud af balance. 25

26 Svingøvelse Sådan gør I Elever sammen to og to, den ene krydser hænderne, de holder fast i hinandens hænder med brandmandstag. Fødderne står tæt sammen. Svinger hinanden rundt ved at flytte fødderne hurtigt til siden efter hinanden. Først den ene vej og så den anden vej. Tips og tricks Øvelsen kan laves hurtigere og hurtigere. Man kan skifte hurtig retning. Bevæge sig sammen over gulvet, mens man svinger. Få øjenkontakt og give slip, så man lander på gulvet. 26

27 Fangeleg med variationer Sådan gør I Tips og tricks En fanger for hver 5-6 deltager. Når man bliver fanget står man med spredte ben. Man bliver befriet, ved at en af de andre kravler igennem ens ben. Man har helle, hvis man står og krammer et andet barn (mens der tælles til fem) Der findes et hav af variationsmuligheder til denne leg. Når man bliver fanget stiller man sig i bredstående med armene ud til siden. For at blive befriet skal der komme et andet barn og give en krammer. Når man bliver fanget stiller man sig på alle fire, med hænder og fødder i gulvet som en bro. Man er fri, hvis der kommer en og kravler igennem broen. Og videre; broen lægger sig ned på maven og efter man har kravlet igennem broen skal man hoppe over. Gentag i alt 3 gange. 27

28 Ideer til andre aktiviteter; Gynge i forskellige gynger, gynge højt, snurre rundt, ligge på maven på gyngen, stå på gyngen. Hængekøje, siddende og maveliggende på tværs. Rulleskøjter, vippe, rutche og karussel. Find selv på flere ;-) 28

29 Lege, der stimulerer muskel-led-sansen Lege hvor der laves aktiv bevægelse mod modstand Kamplege Kort om kamplege I kamplege laver børnene mange trække- og skubbe-bevægelser og er dermed en oplagt måde, hvorpå man kan stimulere muskel-led-sansen. Kamplege er ikke slåskamp, men tværtimod en konstruktiv og lærerig måde at lege på. I kamplege kæmper man med hinanden og ikke mod hinanden. Som inspiration er her nogle generelle retniningslinjer: 1. Legens regler det er vigtigt at børnene forstår legens regler. 2. Stopsignal under kampen har børnene mulighed for at sige stop, hvis de ikke vil mere. Det er vigtigt, at de forstår og respekterer denne regel. 3. Den voksne kan altid afbryde legen ved at sige stop. 4. Hils på modstanderen. Indled og afslut kamplegene med en fast hilsen, fx buk, håndtryk, high five el. lign. Fysiske rammer Tips og tricks Legene kan leges overalt, både ude og inde. Generelt er det vigtigt med god plads. En kamp bør max vare sek, så undgår man hævnakter. 29

30 Beskrivelser 2 & 2 sammen Flue å a røv: stå overfor hinanden og hav øjenkontakt hele tiden. Det gælder om at ramme hinandens numser evt. med en sammenrullet avis. Flue å a fo : stå overfor hinanden og hav øjenkontakt hele tiden. Det gælder om at træde hinanden over tæerne. Flue å a fingre: stå på alle 4 dvs. fødderne (ikke knæene) og hænderne er i jorden. Det gælder om at slå hinanden over fingrene. Bulldozer: på et afgrænset område evt. på en madras. Begge står på alle 4, front mod hinanden knæ og hænder er hele tiden i jorden og der er kontakt mellem skuldrene. Det gælder om at få skubbet den anden baglæns udenfor det afmærkede område. 30

31 Hanekamp: på et afgrænset område begge hinker på et ben. Armene foldede over kors. Det gælder om at få skubbet den anden udenfor det afmærkede område eller at få den anden til at træde ned på 2 ben. Kun skubbe med skulderparti. Snap fingre: stå overfor hinanden og hav kontakt mellem hændernes udstrakte fingre. Det gælder om at fange hinandens fingre Vælte-Peter: stå overfor hinanden og hav øjenkontakt, samt kontakt mellem håndfladerne som holdes i skulder højde. Det gælder om at få den anden til at miste balancen ved enten at skubbe til håndfladerne eller ved at finte. Ryg mod ryg: ryg mod ryg, ned i knæ, læg alle kræfter i skub den anden over til væggen. 31

32 Bagdelskamp: kæmpe mod hinanden, kun ved at bruge deres bagdele. Der tegnes/markeres en kampcirkel hvori de to børn tager opstilling med armene krydset over brystet og bagdelene mod hinanden (gerne bare fødder så man ikke skrider). Vinderen er den, der først får skubbet den anden ud over cirklens kant. Pudekamp: stå på en streg/snor/bænk med hver en pude. Vinderen er den, der først får skubbet/slået den anden ud af balance så de mister kontakt med linien de står på. Lav regler for hvordan man må slå. Skubbekamp: Stå på hver sin side af en streg med hænderne på hinandens skuldre. Vinderen er den, som først skubber den anden over stregen. Trækkekamp: stå på hvor sin side af en streg med god fatning i begge arme. Vinderen er den som først trækker den anden over stregen. Farvedyst: Stå overfor hinanden to og to, hver især har en lille lap papir eller karton i en bestemt farve på ryggen. Det gælder om at komme til at se den andens farve ved at bevæge sig rundt om hinanden. Vinderen er den som ser den andens farve først. 32

33 Kommentar Den enkelte kampleg kan sættes i en sammenhæng, hvor der siges ØV,ØV,ØV! når barnet taber, mens armen markerer det med og YES, YES, YES! når barnet vinder, mens den ene arm strækkes op i luften. Yesérne finder en anden Yesér og Øvérne finder en anden Øvér. Og legen fortsætter. Kamplegene kan også leges således at børnene står i en rundkreds og et par kæmper inde i midten. Der kan laves remser, der understøtter legen, der kan klappes osv. Det er en god måde hvorpå børnene kan lære de enkelte lege at kende. Ideer til andre aktiviteter: Hoppe ned fra skamler i forskellige højder, hoppe i trampolin, kravle op i et tov, trække sig op på ribbe eller trapez og generelt skubbe- og trække aktiviteter. 33

34 34

35 Motivation v/ Thomas Bredahl Introduktion og mål Målet med de spørgsmål og observationskriterierne, der er formuleret her, er: at understøtte lærerens refleksion og observationer af egne elever under overværelsen af foreningernes undervisning at strukturere de oplevelser og erfaringer, ideer til motiverende øvelser og pædagogiske fif, som læreren tilegner sig under observationerne at give lærerne viden, færdigheder og kompetencer til at motivere og støtte de børn, der ikke er så vant til at bevæge sig i den øvrige idrætsundervisning så de kan støttes i at udvikle lyst til livslang fysisk aktivitet (faghæftet). Der er fem overordnede spørgsmål, der skal søges besvaret i løbet af undervisningen. Hvert spørgsmål skal besvares på tre måder: A) en beskrivelse af observationen, B) en uddybende begrundelse og» endelig C) en refleksion over, hvad der faciliterer dette. Ligeledes opfordres til, at der både gives eksempler og modeksempler indenfor hvert spørgsmål. På næste side er givet et eksempel. 35

36 Eksempel: 1. Giv et eller flere eksempler på en eller flere motionsuvant(e) elev(er), som du vurderer, har en succesoplevelse i den undervisning, der finder sted. Overordnet spørgsmål: Et eksempel på en succesoplevelse hos en motionsuvant elev A) Observation/ beskrivelse Hassan oplever succes i en capoeiraøvelse, hvor han skal lave en slags vejrmølle. B) Det ser jeg ved at Han ser ud som om han har det sjovt. Han griner og henvender sig til de andre børn undervejs. Han prøver andre varianter af øvelsen og finder sin egen måde at gøre det på, som underviseren har foreslået. Han går ikke som normalt ud af timen med undskyldninger om ømhed, tissetrang eller tørst. Han oplever at kunne noget i idræt, som han ikke plejer at kunne, at han kan fortælle og vise de andre, hvordan man gør. C) Det der faciliterer dette er Underviserens progression: øvelserne er bygget op sådan at eleverne har god mulighed for at være med og der samtidig er udfordringer for alle. Det gør han ved at vise forskellige alternativer og ved at understrege endvidere at i capoeira er der ikke rigtigt og forkert og det må gerne se kroget ud. Underviseren opfordrer til at finde nye og alternative løsningsmuligheder og han hjælper Hassan i gang ved personligt at guide ham gennem øvelsen. Underviseren roser Hassan. 36

37 I forhold til C) Det der faciliterer dette er kan der kigges efter følgende: - Handleformer hos underviseren? Instruerer, forklarer, guider, beskriver, viser - Handleformer, der stimuleres hos eleverne? Øve sig, træne, lege, eksperimentere, udvælge, forevise - Hvordan er undervisningen organiseret socialt? I rundkreds, foran spejle, klasseundervisning, undervisning i store eller små grupper, gruppearbejde, enkeltarbejde, pararbejde - Hvordan foregår gruppedannelser? - Hvilke rekvisitter inddrages? Bruges musik og hvordan? - Hvor foregår aktiviteterne og hvordan bruges rummet? - Er der noget ved indholdet, der virker motiverende? - Hvordan kommunikerer underviseren med eleverne? Hvordan skabes ro og interesse? Gives der feed-back undervejs? Hvordan stilles opgaver? - Inddrages eleverne undervejs? Hvordan? - Hvordan kommunikeres mellem eleverne? Blander underviseren sig i elevernes indbyrdes kommunikation? Hvordan? - Hvilke undervisningsprincipper/indlæringsformer anvendes i undervisningen? induktiv deduktiv, element-helhed, abstrakt-konkret, formel-funktionel, opgaveløsning - Er der nogle ting ved underviserens måde at være og agere på, der virker motiverende? - Etc 37

38 Refleksionsspørgsmål: 1. Giv et eller flere eksempler på en eller flere motionsuvant(e) elev(er), som du vurderer, har en succesoplevelse i den undervisning, der finder sted. Overordnet spørgsmål: Et eksempel på en succesoplevelse hos en motionsuvant elev A) Observation/ beskrivelse B) Det ser jeg ved at C) Det der faciliterer dette er Et eksempel på det modsatte 38

39 2. Er der i undervisningen eksempler på, at de motionsuvante elever bidrager positivt til læringsfællesskabet/det der sker i undervisningen? Overordnet spørgsmål: Et eksempel på en motionsuvant elev, der bidrager til læringsfællesskabet A) Observation/ beskrivelse B) Det ser jeg ved at C) Det der faciliterer dette er Et eksempel på det modsatte 39

40 3. Giv et eksempel på en eller flere motionsuvante elever, der fordyber sig i en aktivitet. Overordnet spørgsmål: Et eksempel på en motionsuvant elev, der fordyber sig i en aktivitet A) Observation/ beskrivelse B) Det ser jeg ved at C) Det der faciliterer dette er Et eksempel på det modsatte 40

41 4. Er der i undervisningen eksempler på motionsuvante elever, du vurderer, oplever sig som en del af en mindre gruppes fællesskab og arbejde mod fælles mål (f.eks. i en stafet, arbejde frem mod en forevisning el. lignende)? Overordnet spørgsmål: Et eksempel på en motionsuvant elev, der oplever sig som en del af et gruppefællesskab A) Observation/ beskrivelse B) Det ser jeg ved at C) Det der faciliterer dette er Et eksempel på det modsatte 41

42 5. Giv eksempler på en eller flere motionsuvante elever, du vurderer oplever bevægelsesglæde i løbet af undervisningen. Overordnet spørgsmål: Et eksempel på en motionsuvant elev, der oplever bevægelsesglæde A) Observation/ beskrivelse B) Det ser jeg ved at C) Det der faciliterer dette er Et eksempel på det modsatte 42

43 Opsamling: Notér her de vigtigste ting, du kan tage med videre i din egen undervisning med henblik på at motivere alle elever til fysisk aktivitet og deltagelse i øvelser og aktiviteter i timerne samt til fysisk aktivitet videre i livet. 43

44 Charlotte Runge Børnefysioterapeut, Bach. scient i idræt Tlf charlotte@motorikcenter.dk Web Annemari Svendsen Studieadjunkt, Institut for Idræt og Biomekanik Tlf amsvendsen@health.sdu.dk Web Thomas Bredahl Studieleder for Masteruddannelsen i Fitness og Træning, Studieadjunkt, Ph.d., Institut for Idræt og Biomekanik Tlf / tbredahl@health.sdu.dk Web copemedia.com