Idræt som socialt kit

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idræt som socialt kit"

Transkript

1 Idræt som socialt kit Morten Mortensen Evaluering af Det Idrætspolitiske Idéprogram

2 Idræt som socialt kit Morten Mortensen Evaluering af Det Idrætspolitiske Idéprogram IV Institut for Idræt Københavns Universitet

3 Idræt som socialt kit Evaluering af Det Idrætspolitiske Idéprogram IV Morten Mortensen, Institut for Idræt 2002 Redaktion: Bjarne Ibsen, Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning Layout: Allis Skovbjerg Jepsen, Institut for Idræt, Københavns Universitet Fotos: Flemming Nielsen side 33, 37, 39, 52, 54, 56, 59, 60, 61, 64, 66, 67, 70, 71, 73. Anders Bentzon side 75, 75, 78, 92, 95, 97, 99, 101, 103. Tryk: Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Reprocenter

4 Indhold Indhold... 3 Indledning... 5 Evaluering af bydelsprojekterne... 9 Beskrivelse af projekterne Projektet Østbasen Aktiviteter Organisering Tidsplan og økonomi Baggrund Projektet Bevægelse i Løftet Aktiviteter Organisation og samarbejdspartnere Tidsplan og økonomi Baggrund Holmbladsgadekvarteret Teoretiske overvejelser Fælles idegrundlag De etablerede og outsiderne styregruppe og styrede Social kapital og magt Forestillinger om det lokale fællesskab Hvem er projekterne for? Analyse af projekterne Østbyen statistik Langmarksskolen Stigmatisering Boligsociale tiltag Østbasen forberedes Styregruppen

5 Indhold Styregruppens personlige erfaringer med idræt En undersøgelse om sports og fritid Foreningsløse børn og unge? En bekymret projektbeskrivelse Østbasen de første aktiviteter og erfaringer De fysiske rammer Aktiviteter Idrætsforeningerne Selvbekræftelse Spørgeskemaundersøgelse Frivillige Imagepleje brug af medierne Afsluttende bemærkninger Bevægelse i Løftet Holmbladsgadekvarteret statistisk set Holmbladsgadekvarteret s idrætsvaner Socioøkonomiske fakta Tilblivelsen af Bevægelse i Løftet De første erfaringer Idrætsforeninger, institutioner og Bevægelse i Løftet Sommer-fodboldturnering Sundby Boldklub Taekwondo og floorball Den første tids erfaringer Man skal være stolt af at bo i Holmbladsgadekvarteret Når projektperioden slutter Afsluttende bemærkninger Konklusion Litteratur

6 Indledning I oktober 1998 oprettede daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen Det Idrætspolitiske Idéprogram (IPIP) med det formål at udvikle idrættens kulturpolitiske dimension og styrke mangfoldigheden, kvaliteten og ytringsfriheden i dansk idrætsliv. Programmet fik oprindelig stillet 75 millioner kr. til rådighed over en treårig periode fra august 1999 til udgangen af år I begyndelsen af 2002 besluttede den nye regering, at programmet skulle ophøre før forsøgsperiodens udløb, som et led i en sanering af råd, udvalg og programmer, men efterfølgende bevilgede kulturminister Brian Mikkelsen 5 millioner kr. til afviklingen i løbet af 2002, så det samlede beløb til programmet endte på 60 millioner kr. Af kommissoriet for programmet fremgår det, at erfaringerne fra de støttede projekter skal indsamles og bearbejdes. Derfor besluttede arbejdsgruppen, der er ansvarlig for programmet, at der foruden en intern erfaringsopsamling også skulle gennemføres en ekstern evaluering. I foråret 2000 indgik IPIP en aftale med Institut for Idræt på Københavns Universitet om gennemførelsen af denne evaluering. Undertegnede fik ansvaret for undersøgelsen i samarbejde med fire andre forskere og Sigmund Loland, professor i idrætsfilosofi på Norges Idrettshøgskole i Oslo, der har medvirket med det formål at kvalificere evalueringen, styrke dens uafhængighed og vurdere programmet gennem udenlandske briller. Formålet med evalueringen er todelt. For det første skal evalueringen bidrage til en fortløbende udvikling af programmet og kvalificere diskussionen om de støttede og igangsatte projekters bæredygtighed og anvendelse i idrætten, derunder hvilke opgaver det frivillige foreningsliv kan påtage sig, og hvilke opgaver der må overlades til andre initiativer. For det andet skal evalueringen bruges i arbejdet med at formulere regeringens idrætspolitik, derunder om programmet er et hensigtsmæssigt instrument i en statslig idrætspolitik. Selvom lukningen af programmet har betydet, at denne evaluering ikke kan bruges i en udvikling af programmet, håber vi, at evalueringen kan bidrage til en kvalificering af 5

7 Bjarne Ibsen diskussionerne om programmet som helhed og om de udvalgte projekter, der har været genstand for særlig interesse i evalueringen, som grundlag for refleksioner over den eksisterende idrætspolitik. Evalueringen har ikke til hensigt at kontrollere og give karakterer, og vi påberåber os ikke den endelige sandhed om programmet. Derimod har vi bestræbt os på at give et nuanceret billede af programmet belyst ved forskellige metoder og udfra forskellige synsvinkler med håb, om at analyserne vil blive brugt til inspiration og refleksion. Den eksterne evaluering omfatter to dele. Dels en indsamling og analyse af basale informationer om alle de støttede aktiviteter og projekter samt projektledernes egne erfaringer og vurderinger af projekternes forløb. Dels fem case-analyser af mere dybdegående karakter af udvalgte projekter. Resultatet af disse undersøgelser og analyser findes i fem rapporter: Rapport I Evaluering af Det Idrætspolitisk Idéprogram Denne rapport indeholder: < et afsnit om, hvordan evalueringen er grebet an, < en redegørelse for idéerne, som IPIP bygger på, < en erfaringsopsamling og analyse af alle de støttede projekter (del ét i evalueringen), < et resumé af de fem case-analyser (del to i evalueringen), < en sammenfattende og perspektiverende analyse af IPIP på baggrund af alle de gennemførte undersøgelser, < samt professor Sigmund Lolands vurdering af programmet. Denne rapport er udarbejdet af Bjarne Ibsen, Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning. 6

8 Indledning Rapport II Idræt, dans og bevægelse for børn Denne rapport indeholder en analyse af tre projekter, der arbejder med nyt indhold i og nye organisatoriske rammer for idræt for børn. Det drejer sig om projekterne Vandidræt (Vesterbro i København), Dans i Bagerstræde (Vejle) og Idræt på tværs (Kolding). Denne rapport er udarbejdet af Mia Herskind, Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning. Rapport III At bevæge sig fra klient til individ Denne rapport indeholder en analyse af projekterne Idræt på bare fødder og Kendskab giver venskab, der tager sigte på at fremme marginaliserede gruppers deltagelse i idrætten og integration i samfundet. Denne rapport har Sally Anderson, Institut for Idræt og Institut for Antropologi på Københavns Universitet stået for. Rapport IV Idræt som socialt kit Denne rapport indeholder er analyse af to bydelsprojekter: Bevægelse i Løftet (Holmbladsgade i København) og Østbasen (Horsens), der begge har som formål at fremme deltagelsen i idræt i bydelen for der igennem at styrke det lokale fællesskab og forebygge sociale problemer. Denne rapport er skrevet af Morten Mortensen, Institut for Idræt, Københavns Universitet. 7

9 Bjarne Ibsen Rapport V Om adgang Denne rapport indeholder to analyser. Om adgang idræt og demokrati er en analyse af to projekter, Skatere i Ringe og Future IF (Nørrebro i København), som begge går ud på at fremme unges indflydelse i og ansvar for den idræt, de går til. Den anden del omfatter en analyse af idrætslegepladser, der er en af de markante satsninger i programmet. Disse analyser er gennemført af Ole Skjerk, Institut for Idræt, Københavns Universitet. Under evalueringen har vi mødt en meget stor imødekommenhed hos de involverede i de undersøgte projekter. Tak til projektlederne for besvarelsen af et omfattende oplysningsskema, som mange har besvaret med stor grundighed. En særlig tak til lederne af de projekter, som indgår i ovennævnte case-analyser, for stor åbenhed og velvilje overfor forskerne. Undervejs har vi mødt en ildhu og et engagement, som vi er blevet revet med af, og det har udfordret os i den traditionelle rolle som neutral, kritisk forsker. Endvidere tak for samarbejdet med såvel arbejdsgruppen som sekretariatet for Det Idrætspolitiske Idéprogram, som på den ene side har stillet alt materiale til rådighed, som vi har ønsket til evalueringen, men på den anden sige ikke har blandet sig deri. Endelig en stor tak til Jytte Holm og Allis Jepsen på Institut for Idræt, som har stået for henholdsvis den tekniske opsætning samt efterfølgende scanning af spørgeskemaer og opsætningen af de mange tekster til de fem rapporter. Bjarne Ibsen Oktober

10 Evaluering af bydelsprojekterne Velfungerende sports- og kulturfaciliteter er væsentlige, fordi de giver beboerne rum til samvær og mulighed for at kommunikere med hinanden også på tværs af kulturelle forskelle. Især for de unge kan det gøre forskellen mellem ikke at have noget fornuftigt at bruge tiden til og dermed blive et problem for sine omgivelser og at have noget at gå op i, noget at være stolt af og høre til i. 1 Sådan formulerede i 1998 daværende bolig- og byminister, Jytte Andersen, sin opfattelse af idrætsfaciliteternes betydning og rolle i boligpolitikken. Samtidigt fik hun også udtrykt sit syn på idrættens samfundsmæssige betydning, nemlig som et særligt velegnet socialt instrument i kampen mod ungdomsproblemer og til styrkelse af fællesskab, integration og identitet i betrængte boligområder. Det var ikke i en hvilken som helst sammenhæng, Jytte Andersen luftede dette syn på idrætten. Anledningen var de syv kvarterløftsprojekter, som Boligministeriet siden 1996 havde igangsat. Jytte Andersens betragtninger faldt i en artikel i Lokale- og Anlægsfondens nyhedsbrev i anledning af, at fonden havde engageret sig kraftigt i kvarterløftsprojekterne. Dette var især sket i kvarterløftet i Holmbladsgadekvarteret i København, og dette engagement var bl.a. medvirkende til, at IPIP-projektet, Bevægelse i Løftet, blev født. Ved siden af Boligministeriets storstilede satsning på bydelsområdet, havde der i længere tid været tilsvarende lokale initiativer om end i mindre målestok. I kommunalt regi havde kommunale myndigheder og boligselskaber i flere år arbejdet med idræt som et socialt instrument i kampen mod såkaldt socialt belastede boligområder. Denne indsats blev i 2000 omtalt i et temanummer af Brikker til et fællesskab, 2 der omhandlede forskellige idrætsprojekter i boligområder, og hvori der som overskrift stod: 1 Andersen, Jytte: En god og kreativ medspiller. Artikel i Nyt fra Lokale- og Anlægsfonden, 1998,1. 2 Brikker til et fællesskab er et nyhedsbrev som Kommunnernes Landsforening og Boligselskabernes Landsforening sammen har udgivet siden

11 Morten Mortensen Idræt er noget af det bedste, når det gælder om både at have det sjovt og samtidig skabe fællesskab og sammenhold. Derfor er idræt også en vigtig brik i det boligsociale arbejde. 3 At idræt i særdeleshed når det foregår i en idrætsforening har en særlig evne til at opdrage børn og unge til demokrati og dansk kultur, er et gennemgående tema i nyhedsbrevets artikler. Derfor ses idræt også som et godt springbræt til integration af indvandrere og identitetsdannelse, hvilket igen forventes at have en gavnlig virkning på en række sociale problemer, såsom kriminalitet, hærværk og ballade i skolerne. En af vejene til bedring af disse problemer er ved at fremme det frivillige engagement blandt beboerne. Boligselskaberne har i den anledning indgået et samarbejde med Dansk Arbejder Idrætsforbund, der går ud på at hjælpe boligområderne med at få dannet lokale idrætsforeninger 4, der især dyrker familieidræt, eller som det udtrykkes: den form for idræt, som skaber netværk på tværs af alder og baggrund. 5 Hermed tænkes på idræt, der ikke er konkurrencebetonet eller udelukker nogen fra at deltage. Artiklerne beskriver en række projekter i forskellige belastede boligområder landet over. Heriblandt er Østbyen i Horsens, og i et interview med boligrådgiver og initiativtager Jessie Mogensen beskrives idrætsprojektet Østbasen, dets etablering og visioner. Projekterne Bevægelse i Løftet og Østbasen er således opstået i kølvandet på en række større social- og boligpolitiske, også benævnt boligsociale, strategier på landsbasis; Bevægelse i Løftet som resultat af Boligministeriets Kvarterløftsprojekter, og Østbasen i forbindelse med et samarbejde mellem kommuner, boligselskaber og Dansk Arbejder Idrætsforbund. 6 3 Schmidt, Dorte: Brug for idræt i boligområderne. Artikel i Brikker til et fællesskab, nyhedsbrev udgivet af Kommunnernes Landsforening og Boligselskabernes Landsforening. 2000, nr. 2, s Boligidrættens Landssammenslutning blev i den sammenhæng stiftet i Samme s Det seneste årti har på landsbasis budt på mange idrætsprojekter, hvor det boligsociale aspekt har været stort. Et af de mest kendte idrætsprojekter er beskrevet i rapporten: Wahren, Lisbeth Multisport i 10

12 Evaluering af bydelsprojekterne Begge projekter hører under IPIP-programmets del om nye partnerskaber. Rødovre. Evalueringsrapport / Lisbeth Wahrén. Kbh. : KU / Institut for Idræt, AHS, s.. Projekt Mini-Multi-Sport har siden årsskiftet 1999/2000 været en del af en større boligsocial indsats i Rødovre. I princippet fortsattes et projekt, der i to år forinden havde haft sit udgangspunkt i Rødovre Skøjte og Ishockey Klub (RSIK) og Rødovre Kommune. Samlet faldt vold og hærværk i lokalområdet, men hvor vidt dette skyldtes projektet Mini-Multi- Sport eller de øvrige mange boligsociale projekter, er svært at afgøre. 11

13 Beskrivelse af projekterne Beskrivelsen af projekterne vil i første omgang koncentrere sig om projekternes organisations- og samarbejdsformer, som de så ud ved projekternes begyndelse. Senere under analysedelen vil projekterne blive gennemgået på beboerniveau. Endvidere er det nødvendigt pga. begge projekters omfattende karakter at begrænse evalueringen til relationen mellem organisation og lokalsamfund, hvilket betyder, at indholdet i de mange forskellige idrætsaktiviteter ikke behandles. En anden grund til ikke at analysere indholdet i projekternes aktiviteter er, at udvikling af nye aktiviteter ikke er centralt i nogen af projekterne, der først og fremmest sigter på at aktivere lokalsamfundets beboere. Projektet Østbasen Navnet på projektet, Østbasen, betegner det sted, hvor projektet både fysisk har til huse og samtidigt også dets funktion. Projektet er rettet mod beboerne i den bydel i Horsens, der er kendt som Østbyen. Projektet Østbasen skal være en base, hvorfra forskellige initiativer til idræt koordineres. Her kan bydelens beboere få oplysninger og hjælp til at komme i gang med idræt og kropslige aktiviteter, som fx at komme i kontakt med en af kommunens idrætsforeninger. Beboerne kan også låne idrætsrekvisitter til mange forskellige formål. Desuden står Østbasen bag en række regelmæssige idrætstilbud og enkeltarrangemener. Man har ansat en projektleder, hvis vigtigste opgave er at koordinere og igangsætte idrætsaktiviteter. Østbasen hviler på en boligsocial tankegang, hvor målet er at bryde den såkaldte negative sociale arv, som Østbyen ifølge initiativtagerne lider af. 7 Projektet har i sit udgangspunkt mange ideer og ønsker, der går i forskellige retninger og kan opsummeres til følgende: 7 Horsens Kommune arbejder med en række projekter hvis målsætning er, at man skal blive bedre til at bryde den negative sociale arv og skabe bedre betingelser for de grupper af børn og unge, som betragtes som truede i forhold til en normaludvikling. 12

14 Beskrivelse af projekterne < I fællesskab at tænke breddeidrætten ind i en anderledes organisering og nye måder at tilrettelægge kendte aktiviteter på i Østbyen. < At skabe mere interesse for breddeidræt. < At komme ud af den negative sociale arv. < At styrke målgruppens livsglæde, sundhed, selvværd og tillid, samt gensidige forståelse, så der opnås en ballast, der kan sikre en bæredygtig integration i det almindelige samfundsliv. < At få de foreningsløse børn og unge til at deltage i fritids- og foreningslivet. < At ruste de lokale klubber og foreninger til at tage imod og beholde de sårbare børn og unge, samt de nye voksne trænere og ledere. 8 Aktiviteter Til rådighed for idrætsaktiviteterne har man en mindre boldhal i Sundparkhallen, boldbaner og gymnastiksale på Langmarkskolen, en mindre boldbane i Beringsvænget og en foredragssal Beringsvængets beboerhus, der kan anvendes til gymnastik og dans. Desuden er det tanken, at flere aktiviteter skal foregå på de involverede idrætsforeningers anlæg. Østbasen er åben på hverdage mellem ca og 18.00, hvor børn og unge kan komme og dyrke idræt og låne idrætsrekvisitter. Også i weekender og i ferieperioder vil man forsøge at holde åbent. Fra begyndelsen er der ikke noget fast program for hele projektperioden, men i stedet et halvårsprogram. I første omgang er det ikke de spektakulære idrætsgrene, som man vil forsøge et introducere, stor deltagelse og aktivitet har første prioritet. Børn og unge skal kunne deltage gratis. Organisering Østbasens organisering var præget af initiativtagernes professionelle baggrund. Andelsboligforeningen Beringsgaard havde det overordnede ansvar, mens projektlederen fik eller havde det daglige ansvar. Dette 8 Sådan lyder udgangspunktet i projektbeskrivelsen, der nok udtrykker det idémæssige grundlag, men også afspejler de politiske kodeord, en klog ansøger husker at anvende overfor de bevilgende offentlige instanser. 13

15 Morten Mortensen foregik i et samarbejde med boligforeningerne i Østbyen, idrætsforeninger i Horsens og kommunens Kultur- og Fritidsforvaltning, hvortil der var nedsat en styregruppe. Grafisk ser det således ud: Organiseringen må siges at være et solidt netværk bestående af repræsentanter fra kommune, beboerforeninger, idrætsorganisationer og erhvervsliv (hvis man regner den professionelle fodboldklub, AC Horsens, med til erhvervslivet). Styregruppen skulle udover at støtte projektet sikre, at der blev udarbejdet en midtvejsevaluering og i det sidste år en 14

16 Beskrivelse af projekterne ekstern evaluering. 9 Desuden var den ansvarlig for økonomi, varetagelse af formidling, og endelig skulle gruppen mødes mindst en gang i kvartalet. Tidsplan og økonomi Ligesom Bevægelse i Løftet blev der arbejdet med en tidsplan på tre år. En forventet begyndelse januar 2000 blev udskudt til juni, da man fik ansat projektlederen, Flemming Nielsen. Man undlod at udforme en meget detaljeret arbejds- og tidsplan, som det var tilfældet i Bevægelse i Løftet, i stedet blev det op til projektlederen i samråd med styregruppen at udforme kvartalsvise handlingsplaner. I budgettet arbejdede initiativtagerne med en beløbsramme på kr., og i december 2000 havde man fået indsamlet tilstrækkelig penge til, at projektet kunne sættes på skinner, restbeløbet måtte så skaffes siden hen. Bidragsyderne viser projektets boligsociale karakter: IPIP By-puljen 5%-puljen Sund By-puljen Sociale Aktivitetsmidler Det Kriminalpræventive Råd I alt kr kr kr kr kr kr kr. De sidste kr. der manglede for at nå de kr., havde man tænkt at søge hos Frivillighedspuljen 115 (under Serviceloven, der forpligter kommunerne til at støtte frivilligt socialt arbejde), Sund By, DUF, DBU, 5% puljen 10 og en lang række lokale fonde og virksomheder. 9 Projektet har fået en evalueringsaftale med landsforeningen Ligeværd, hvis formål er at fremme ligeværdigheden i alle livets forhold for medborgere med særlige behov begrundet i boglige, indlærings-, og funktionsmæssige vanskeligheder. Foreningen arbejder for, at samfundet rummer ligeværdige muligheder for den enkelte. 10 5% puljen hørte under Folkeoplysningsloven, men puljen er nu afskaffet. 15

17 Morten Mortensen Beringsvænget Sundparken Interessant er det, at flere af bidragsyderne ikke har tilknytning til idrætten, men derimod til det socialpolitiske arbejde. Bidraget fra Sociale Aktivitetsmidler er dog bundet til uddannelse og opsøgende arbejde. Baggrund Østbyen Horsens er et lokalområde i Horsens kommune med ca indbyggere. Boligmassen består af villakvarterer og etagebyggeri, som fortrinsvis er almene boliger. Desuden findes daginstitutioner, en folkeskole, ingeniørskole, ældrecentre og flere supermarkeder og dagligvareforretninger. De to største boligafdelinger, Beringsvænget og Sundparken, er adskilt af en kløft, der i dag er omdannet til park og legeplads, og i periferien rundt om boligblokkene ligger et ældre villakvarter. Østbasen henvender sig hovedsageligt til Beringsvænget og Sundparken. (Østbasen er det nyeste eksempel på en lang række boligsociale tiltag der fra offentlig og frivillig side er blevet gjort for at vende udviklingen i Østbyen i en positiv retning). 16

18 Beskrivelse af projekterne Projektet Bevægelse i Løftet Bevægelse i Løftet er et af de største projekter i IPIP programmet. Økonomisk, aktiviteternes omfang, den tidsmæssige ramme og organisatorisk vidner målene om et meget ambitiøst projekt: Projektet skal udmønte sig i et stærkere og mere synligt lokalt idrætsliv, hvor beboerne fra kvarterløftsområdet ved projektets udløb er nyaktive i kontinuerlige aktiviteter det gælder såvel organiserede som uorganiserede aktive. Dette opnås ved: At udbygge omfanget og kvaliteten af idræts- og fritidstilbud til beboerne i Holmbladsgadekvarteret, ved at bistå til etablering og organisering af lokale idræts- og fritidsaktiviteter. At skabe øget lokal identitet og tilhørsforhold samt at styrke de sociale netværk. At forberede og organisere kvarterets beboere til at bruge såvel eksisterende faciliteter som nye faciliteter, der etableres i forbindelse med Kultur- og Idrætsplanen for Holmbladsgadekvarteret. At opbygge nye former for brugerdemokrati i forbindelse med ibrugtagning af nye idrætsfaciliteter. 11 Formålsbeskrivelsen viser, at man ikke blot ønsker at styrke og udbygge det lokale idrætsliv men også at skabe den nødvendige brugerbasis til kommende idrætsfaciliteter. Centralt står imidlertid ønsket om gennem idræt at styrke de sociale netværk og den lokale identitet i retning af noget mere positivt. Især vil projektet tage udgangspunkt i, hvad der beskrives som traditionelt idrætssvage grupper, med hvilket der menes børn, unge, flygtninge og indvandrere. Initiativtagernes forventninger til projektet kommer tydeligt til udtryk i de mål, man lidt håndfast har sat tal på: < Efter tre år skal ca børn og unge være organiseret i lokalt forankrede foreninger. < Man forventer også, at 5-10 nye aktiviteter/idrætsgrene vil være forankret i allerede eksisterende eller nye foreninger ved ibrugtagningen af de nye idrætsfaciliteter. < Endelig forventer man, at der i tilknytning til de nye faciliteter etableres brugerdemokrati Projektbeskrivelse for Bevægelse i Løftet. 12 Projektbeskrivelse for Bevægelse i Løftet. 17

19 Morten Mortensen Aktiviteter Udbuddet af aktiviteter, der består af faste ugentlige tilbud og enkeltarrangementer, varierer efter årstiden, og hvor i projektets forløb man befinder sig. I det første halvandet år har de faste ugentlige tilbud omfattet streetbasket, taekwondo (to hold), genkidokai, softrugby for piger og drenge, springgymnastik for piger, mavedans og tennis for piger, indendørs fodbold (tre forskellige hold), floorball, volleyball, styrketræning og Åben hal (hver fredag i Sundpark skole kan børn og unge undervise hinanden i de idrætsgrene, de har lyst til). Af enkeltarrangementer kan ud af et stort udbud nævnes: badeland for familier, Breakdance, Electric Boogie, havkajak, Holmbladsgadeløbet, Rulleskøjtehokeyturnering, tennis, familiedag, jollesejlads med verdensmester Kristine Roug, brydning, karate, motionsløb og meget mere. Alt i alt et meget stort og varieret udbud af idrætsaktiviteter. Alle disse aktiviteter er gratis at deltage i eller koster kun et beskedent pengebeløb. Organisation og samarbejdspartnere Formelt administreres projektet af en nystiftet forening, FFIH (Foreningen til Fremme af Idræt i Holmbladsgade), der til at styre og koordinere dette omfangsrige projekt har ansat en projektleder, Charlotte Gregersen, for en treårig periode. Projektet hører organisatorisk hjemme under den brede vifte af satsninger, som Kvarterløftet i Holmbladsgadekvarteret har igangsat, herom senere. Eksempelvis kan det nævnes, at lederen af hele Kvarterløft projektet, Jørgen Sprogøe Petersen, også er kasserer i FFIH. 13 Skematisk kan organiseringen tegnes således: 13 Samtale med Jørgen Sprogøe Petersen. 18

20 Beskrivelse af projekterne Ønsket om at skabe nye partnerskaber afspejles tydeligt i den meget store vifte af samarbejdspartnere, projektet relaterer sig til. De primære samarbejdspartnere er samlet i den baggrundsgruppe, der skal støtte idrætskonsulenten: < De tre skoler i kvarteret < Ungdomsskolen < Institutionerne i kvarteret < Sundby Bibliotek < Projektbasen (beskæftiger sig med flygtninge og indvandrere) < SSP Station 4 < Idrætssamvirket < Københavns Idrætsanlæg < Frankrigsgade Svømmehal < DGI < DIF Tidsplan og økonomi Projektet strækker sig fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003, hvor Idrætshuset efter planen skal stå færdigt. 14 Selve projektforløbet er opdelt i fem faser og så detaljeret beskrevet, at en udførlig beskrivelse 14 Leder af Kvarterløft-projektet, Jørgen Sprogøe Petersen, har i en samtale oplyst, at opførelsen af idrætshuset sandsynligvis bliver udsat et halvt til et helt år, grundet probemer med at erhverve det ønskede areal. 19

21 Morten Mortensen ikke er mulig her. Dog skal det bemærkes, at de fem faser skal føre frem til implementering af de iværksatte initiativer i de nye idrætsfaciliteter. Økonomisk indgår projektet i en større satsning og investering i idrætten i Holmbladsgadekvarteret, der rækker langt ud over projektets eget budget. Her tænkes især på de forholdsvis store investeringer i idrætsfaciliteter. Til driften af Bevægelse i Løftet alene har IPIP støttet med 1.3 mill. kr. Det økonomiske fundament bag kvarterløftene landet over udgøres af en blanding af mange forskellige midler. Fra staten kommer ca. 1,3 mia. kr. i alt, mens kommunerne og lejerne også bidrager, herudover er skaffet betydelige bidrag fra andre kilder. Baggrund Projektet Bevægelse i Løftet er opstået og fungerer indenfor rammerne af Kvarterløft Holmbladsgade. Byudvalget 15, der i 1996 blev oprettet under den forrige regering, iværksatte (som nævnt tidligere) i 1997 syv kvarterløftprojekter. Disse projekter var tænkt som forsøg, og i 2001 blev fem nye projekter igangsat, nu med større vægt på områdernes sociale problemer. 16 Fælles for projekterne er, at de har til formål at afprøve nye modeller for udvikling af såkaldte betrængte bydele. 17 Med kvarterløftssekretariatets egne ord ønsker man at vende negative udviklingsspiraler i byområder til positive. Begrundelsen herfor skulle være problemer, som fx fysisk forfald af boligmassen, sociale problemer, kriminalitet, høj fraflytningsfrekvens og en skæv beboersammensætning. Som et særligt problem finder man en betydelig koncentration af borgere af anden etnisk baggrund end dansk Kvarterløft hører under den nye regering fra 2002 nu under Integrationsministeriet. 16 Foruden Kvarterløft Holmbladsgade kan nævnes Kvarterløft i Vollsmose, Kvarterløft i Vestergadekvarteret i Horsens, Kvarterløft Nord-Vest (København), Kvarterløft i Avedøre Stationsby, Sydvest kvarteret i Kolding, Kvartercenteret for Femkanten (en del af Bispebjerg Bydel), Underværket kvarterløft i Randers og endelig Kvarterløft Nørrebro (København). 17 De danske kvarterløftprojekter er bl.a. inspireret fra tilsvarende europæiske projekter i Holland, Tyskland, Skotland og England. Fx var Kgs. Enghave og Holmbladsgade (Københavns Kommune) på studietur til Skotland i oktober Kgs. Enghave, Holmbladsgade og Kolding har alle anvendt en projektkonsulent fra Skotland. 18 Vollsmose og Brøndby Strand har omkring 60%, Avedøre Stationsby omkring 30%, mens der i de fem københavnske områder er ca % af anden etnisk baggrund. 20

22 Beskrivelse af projekterne Strategien bag kvarterløftene går i hovedtræk ud på: a) At være helhedsorienteret, alle sektorområder skal gensidigt understøtte hinanden og projektets overordnede formål. b) Inddragelse af de lokale kræfter i området; borgerne, lokale institutioner og foreninger, virksomheder, kirkelige netværk m.v. c) Indgåelse af partnerskaber, inddragelse af private foreninger (idrætsklubber, handelstandsforeninger mv.) eller helt nye veje i samarbejdet mellem den offentlige og private sektor. 19 IPIP indgår også i sådanne partnerskaber andre steder, bl.a. i Nord-Vestkvarteret i København. Holmbladsgadekvarteret Holmbladsgadekvarteret er beliggende i Sundby Nord, som er en bydel i København, og betegnelsen dækker over de gader og pladser, som ligger omkring hovedstrøget Holmbladsgade og er afgrænset af Amagerbrogade, Oplandsgade, Amager Strandvej og kystarealerne nord for denne, Lergravsvej, Wittenberggade, Frankrigshusene og Brysselsgade. Holmbladsgadekvarteret har traditionelt hørt til rækken af københavnske arbejderkvarter. Begge projekter har det til fælles, at man primært ønsker at styrke det lokale fællesskab via aktivering af beboerne på en række områder, der har relation til idræt. Derudover har Bevægelse i Løftet medtænkt relationen mellem rum og organisering. Her er projektet bundet til en ganske 19 På mange måder er det den sammen strategi, som anvendes i Østbasen i Horsens. 21

23 Morten Mortensen stor investering i nye og anderledes idrætsfaciliteter ud fra den overbevisning, at med faciliteter følger aktivitet og nye foreninger og organisationsformer. Bevægelse i Løftet indskriver sig som en central del af IPIP og den danske idrætspolitik som sådan. 22

24 Teoretiske overvejelser Fælles idegrundlag Begge type projekter rummer en række fællestræk, hvad angår mål, problemstillinger og værdier, der tyder på, at projekternes idebasis hviler på et fælles tankegods. Det sociale og kulturelle miljø i henholdsvis Holmbladsgadekvarteret og Østbyen opfattes som underernæret bl.a. karakteriseret ved en negativ social arv og derfor i behov for kulturel og social næring i form af idrætsaktiviteter og -foreninger. Begge projekter (i særlig grad projektet fra Horsens) deler en bekymring over de børn og unge, som ikke er med i noget organiseret idræts- og fritidsliv. I Horsens kaldes disse børn og unge foreningsløse. I projekterne bliver disse børn og unge beskrevet ud fra en negation alt det som de ikke er. I stedet for positivt at se på, hvad de er og hvilke værdier, de har. Dette fælles idegrundlag hviler uden tvivl på en dybere fælles mentalitet, der deles af store dele af det danske samfund, hvor foreningerne og i særdeleshed idrætsforeningerne repræsenterer den rigtige og gode måde at være sammen på. Sat lidt på spidsen kan man sige, at denne fælles mentalitet opfatter idrætsforeningerne som garant for gode og sunde samværsformer. Derfor kan samvær og fællesskaber i lokalsamfundet, der eksisterer udenfor (idræts)foreningslivet bortset fra familien og venskaberne slet ikke tillægges samme værdi. Et andet fællestræk er, at på trods af at begge projekter er sat i gang fra oven i et samarbejde mellem organisationer, kommune og stat har initiativtagerne som ideal, at projekterne fremstår som græsrodsprojekter, hvor det er de lokale, frivillige kræfter, som bærer projekterne. Målet for Bevægelse i Løftet er bl.a. at skabe øget lokal identitet og tilhørsforhold samt at styrke de sociale netværk. Mens det for Østbasen er målet gennem styrkelse af det lokale fællesskab at bryde den negative sociale arv, der beskrives som præget af stor ulighed i social og kulturel bæredygtighed, set i forhold til Horsens kommune som helhed. Centralt for projekterne i Horsens og Sundby Nord er således ønsket om at styrke det sociale fællesskab i en eller anden forstand. Det er dog ikke nærmere 23

25 Morten Mortensen defineret, hvad der menes med socialt fællesskab. Projekternes fælles fokus kan samles i fire punkter: < Projekterne er rettet mod en hel bydel. < Idrætten forventes anvendt som socialt instrument. < Projekterne indgår i en større socialpolitisk lokal satsning. < Målet er at aktivere det frivillige engagement. De etablerede og outsiderne styregruppe og styrede To forhold har især betydning for projekternes idegrundlag: 1) I de fleste større kommuner findes nogle boligområder, der betragtes som socialt problematiske. Mange af disse boligområder er kendt i den offentlige debat, fordi de ofte er i medierne pga. uroligheder af forskellig art. Her kan nævnes Vollsmose i Odense, Gjellerupparken i Århus, Brøndby Strand, Ishøj, Værebro i Gladsaxe og Østbyen i Horsens. Der er tale om boligområder, der er bygget i byens udkant indenfor de sidste ca. 30 år, og som derfor har en stor gruppe af nytilflyttere. Med til gruppen af problematiske boligområder hører desuden de gamle arbejderkvarterer i København, der i de sidste år har fået en stor tilflytning af mennesker af fremmed etnisk oprindelse. Her tænkes især på Vesterbro, Nørrebro, Nordvestkvarteret og Holmbladsgadekvarteret. 2) Det er påfaldende, hvorledes beboere fra byernes mere etablerede og tilsyneladende velfungerende boligområder eller bydele opfatter de nyetablerede boligområder som dårligt fungerende med mange sociale problemer. De omtales gerne som præget af vold, kriminalitet, hærværk, skilsmisser og med mange utilpassede børn og unge. Netop dette nærmest moralske forhold mellem tilflyttere og de etablerede har historikeren og sociologen Norbert Elias beskæftiget sig med. I begyndelsen af 1960 erne foretog han sammen med en række andre sociologier en detaljeret undersøgelse af tre områder i en engelsk forstad i undersøgelsen kaldet Winston Parva der resulterede i bogen The Established and the Outsiders. 20 Udgangspunktet var, at området blev opfat- 20 Elias, Norbert: The Established and the Outsiders. London: Sage 1994 (første udgave 1965). 24

26 Teoretiske overvejelser tet som mere socialt belastet med bl.a. større kriminalitet end de omgivende boligkvarterer. Det lå i luften, at beboerne i Winston Parva var dårligere mennesker. Men undersøgelsen viste, at der ikke var forskel på kriminaliteten mellem Winston Parva og de omgivende boligkvarterer. Konkluderende kunne Elias pege på nogle almengyldige fænomener. De etablerede med et godt udbygget netværk og stærke indbyrdes relationer sad på magten i det lokale foreningsliv, mens tilflytterne hverken havde lokal indflydelse eller et særlig godt udbygget netværk. De etablerede omgikkes ikke tilflytterne og befæstede således ved deres evne til sammenhold deres magtposition. De fordomme om tilflytterne og den heraf følgende rollefordeling, der således opbyggedes af de etablerede hvor sidstnævnte så sig selv som moralsk overlegne accepteredes også af de moralsk lavest rangerede tilflytterne. Det, der ifølge Elias skete og sker i en sådan en relation er, at outsiderne tildeles værdier efter gruppens moralsk værste minoriteter, mens de etablerede bliver tildelt værdier fra gruppens mest eksemplariske individer. Denne forvridning af moralske roller kan kun lade sig gøre pga. den magtfordeling, der er i mellem de to grupper. Der eksisterer ifølge Elias et komplementært forhold mellem de to gruppers moralske status. De etablerede får netop deres moralske overlegenhed gennem outsidernes lave moralske status. Ifølge Elias er dette fænomen almengyldigt og kan genfindes i mange variationer i samfundet. Et dansk eksempel herpå behandles af kulturgeografen Olav Kirchhoff fra Københavns Universitet. I sit speciale fra foråret 2002: "Ghetto eller socialt boligområde en undersøgelse af et virtuelt rum", har han undersøgt det sociale boligområde Vapnagård i Helsingør. Hans undersøgelse viser, at det sociale boligbyggeri's dårlige ry i befolkningen som ghettoer med store sociale problemer eksempelvis kriminalitet i Vapnagårds tilfælde ikke har hold i virkeligheden. Det er ifølge Kirchhoff et forvrænget billede, som har skabt en myte om de stærkt belastede sociale boligbyggerier, og som har præget samfundsdebatten, helt til øverste politiske niveau. 21 Det ligger snublende nært at anvende disse definitioner af outsidere og 21 Desværre var denne analyse afsluttet, da specialet blev kendt, hvorfor det ikke har været muligt at inddrage det. 25

27 Morten Mortensen etablerede på projekterne Bevægelse i Løftet og Østbasen. Outsiderne er de utilpassede beboere i henholdsvis Østbyen i Horsens og beboerne i Holmbladsgadekvarteret. Det er blandt indvandrerne og samspilsramte danske familier, at kriminalitet, hærværk osv. florerer, og det er hos de utilpassede børn og unge, at problemerne kommer tydeligst til udtryk. De etablerede repræsenteres i tilfældet Horsens af de omkringliggende parcelhusekvarterer og ældre kvarterer i Horsens. Outsiderne hører til i Østbyen. Boligrådgiver Jessie Mogensen har fx i et interview fortalt, hvorledes det er svært at få et lån i en bank i Horsens midtby, når banken hører, at man kommer fra Østbyen. Der findes fx ingen idrætsforeninger i Østbyen, alle ligger de i de ældre boligkvarterer. I tilfældet Holmbladsgadekvarteret er de etablerede repræsenteret af de beboere, der har boet i området længst. I kvarteret findes der flere idrætsforeninger, hvor de netværksstærke beboere mødes. Mere interessant bliver det, hvis man ser på styregruppernes og initiativtagernes sammensætning. Disse består af personer, der ikke selv kommer fra boligområderne. Det er for en stor del professionelle embedsfolk socialrådgivere, skolelærere, skoleinspektører, direktører fra boligselskaberne, boligrådgivere, pædagoger osv. der af forskellige grunde brænder for sagen. Flere af dem er såkaldte ildsjæle. I Østbyen i Horsens er der fx ingen med fremmed etnisk baggrund repræsenteret i styregruppen bag Østbasen, på trods af at næsten 50% af beboerne i området er af fremmed nationalitet. Ja, der er overhovedet ingen beboere repræsenteret i styregruppen. Hvis det sættes lidt på spidsen, kan man sige, at styregrupperne (de etablerede) har defineret beboerne (outsiderne) som moralsk underlegne, outsiderne er netop defineret og indkredset som et problem. De bliver beskrevet og defineret ved en negation. Når outsiderne ikke har samme værdier og adfærd som styregruppen, opfattes de som foreningsog normløse. Nu må dette ikke opfattes således, at de personer der deltager i styregrupperne pr. definition er overlegne teknokrater, der ser ned på beboerne. Her er udelukkende tale om nogle idealbegreber, der har til formål, at opstille og synliggøre nogle almene samfundsmekanismer. På det konkrete lokale plan, indenfor de enkelte projekter, er der naturligvis ofte 26

28 Teoretiske overvejelser tale om dybt engagerede og socialt bevidste personer, der arbejder med projekterne af et oprigtigt ønske om at forbedre levevilkårerne for beboerne. Ofte er der som sagt tale om ildsjæle. Social kapital og magt Norbert Elias fremhæver i sin undersøgelse, at magtforholdet mellem tilflytterne og de etablerede i høj bestemmes af graden af indre sammenhold hos de to grupper. Jo større indre sammenhold i form af netværk og historie skabt over en lang periode jo stærkere udadtil. De etablerede får deres relative magt ved deres større netværksdannelse og integration i hinanden. Et vigtigt eksempel herpå er, at de etablerede i langt højere grad aktivt deltager i og styrer det lokale foreningsliv. Andre samfundsforskere udover Elias har nærmet sig disse mekanismer via begrebet social kapital. 22 Normalt forbinder man begrebet social kapital med den franske sociolog Pierre Bourdieu, men også den amerikanske samfundsforsker, Robert Putnam, har anvendt begrebet, og det er hans forståelse af social kapital, der er interessant i denne sammenhæng. Putnam definerer begrebet som: egenskaber ved det samfundsmæssige liv som tillid, normer og netværk der fremmer samarbejdet mellem deltagere og dermed forbedrer samfundets effektivitet: som andre former for kapital er social kapital produktiv i den forstand at den gør det muligt at opnå bestemte mål som ikke ville være opnåelige i dens fravær. Fx vil en gruppe, hvis medlemmer udviser pålidelighed og viser omfattende tillid til hinanden, kunne udrette meget mere end en sammenlignelig gruppe, hvor pålidelighed og tillid er fraværende. 23 Denne definition på social kapital bliver interessant, når den sammenlignes med Elias analyse af magtrelationen mellem de etablerede og out- 22 Bjarne Ibsen og Laila Ottesen har i artiklen Idræt, livsform og social kapital, forsøgt at anvende begrebet social kapital til at forstå livsformerne i to københavnske bydele, hvoraf den ene er Sundby Nord, hvor Holmbladsgadekvarteret er placeret. Denne interessante analyse vil blive inddraget senere under afsnittet om projektet Bevægelse i Løftet. 23 Ibsen, Bjarne og Ottesen, Laila: Idræt, livsform og social kapital , s Oversat af Ibsen og Ottesen fra Putnam, Robert: Making democracy Work. Civic Traditions in Modern Italy. Princeton University Press. New Jersey 1993, s

29 Morten Mortensen siderne. De etablerede opnår deres magtposition og moralske overlegenhed ved at besidde den største mængde af social kapital. Hvor Bourdieus brug af begrebet social kapital handler om relationer vertikalt i samfundet, anvender Putnam begreb horisontalt mellem aktører og grupper. Her er det kontakten ansigt til ansigt, og den mellemmenneskelige tillid, der opbygger social kapital. I forhold til disse projekter besidder styregruppen vetikal social kapital (Bourdieu), mens beboerne i boligområderne besidder horisontal social kapital (Putnam). For begge projekter, Bevægelse i Løftet og Østbasen, er indgåelse af nye partnerskaber et vigtigt mål. Jessie Mogensen fra Østbasen har fx i flere interviews, både i dagspressen og til undertegnede, gentagne gange understreget dette, ligesom det står centralt i projektbeskrivelsen: Projektet skal bygges op om et forpligtende trekantssamarbejde. Det vil sige boligforeningerne i Østbyen, idrætsforeninger og klubber i byen og Horsens kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning. Dette partnerskab bliver de ansvarlige for projektets liv. Partnerskabet skal komme til udtryk i et forpligtende samarbejde med nedsættelse af en styregruppe og ansættelse af projektlederen. 24 Men hvem er det, som skal udbygge partnerskabet? Noget tyder på, at det ikke er beboerne men deltagerne i styregrupperne. Det er de aktører, der netop i kraft af deres sociale kapital har fundet sammen, som yderligere skal have udbygget deres samarbejde og tillid til hinanden. Projekterne har altså to mål hvad angår social kapital. På beboernes niveau er det målet, at de gennem idrætsaktiviteter, både som aktive udøvere og frivillige ledere, opbygger social kapital, mens det på styregruppe niveau er målet at udbygge den sociale kapital mellem forskellige instanser. Projekterne har med andre ord et formål, som rækker videre end blot at øge den sociale integration blandt beboerne, de skal skabe nye partnerskaber blandt byens politiske, organisatoriske og institutionelle aktører. Spørgsmålet i denne sammenhæng bliver derfor hvem, der får øget den sociale kapital, beboerne, medlemmerne af styregrupperne eller dem alle? 24 Projektbeskrivelse for Østbasen s

30 Teoretiske overvejelser Forestillinger om det lokale fællesskab Men hvordan mener initiativtagerne da, at de sociale problemer bør løses? Ja, en del af svaret er givet i det foregående, nemlig gennem den sociale integration, som kommer af at dyrke idræt sammen. På trods af at begge projekter tydeligvis er skabt fra oven, og på ingen måde kan kaldes græsrodsprojekter, er det for initiativtagerne uhyre vigtigt, at projekterne fremstår som groet ud af lokalsamfundet. 25 Desuden ligger der nogle stærke moralske fordringer til beboerne, de skal engagere sig i lokalsamfundet og indgå i et forpligtende fællesskab. I princippet kunne man blot uddele en bunke penge til beboerne, betale for bolde, idrætsanlæg og rekvisitter, og så overlade det til beboerne selv at administrere midlerne. Sådan har man valgt ikke at gøre i projekterne. For det handler om mere end penge. Det handler om måden, man er er sammen på, deraf det moralske. Det er netop beboernes mangel på de dyder, som karakteriserer de etablerede (frivillighed, foreninger, engagement og gode fritidsinteresser), der i sig selv opfattes som et problem. På mange måder taler begge projekter om en styrkelse af, hvad man indenfor visse samfundsvidenskabelige skoler betegner som community. 26 Begrebet community er idehistorisk knyttet til forestillingen om samfundet som opdelt i sfærer eller områder med hver deres sæt af værdier. 27 Generelt forstås begreberne stat-marked-civilt samfund i enten positive eller negative værdier. Civilsamfundet er positivt ladet, båret af 25 I IPIP s årsberetning 2000 står om Østbasen, at det er et græsrodprojekt. Dette viser blot, at også styregruppen for IPIP er underlagt den samme næsten utopiske forestilling om det lokale fællesskab. 26 Alt efter forskningsretning og samfundstype anvender forskerne begreberne meget forskelligt. Begreberne marked og stat forstås som regel ens, mens begrebet civilsamfund (begreberne civilsamfund eller community anvendes ofte tilfældigt) defineres meget forskelligt. Traditionelt er der to retninger af definitioner. Den ene retning opfatter begrebet civilsamfund som et politisk ideal eller utopisk kategori (Habermas begreb livsverdenen, eller den selvforståelse som prægede de danske folkelige bevægelser, især de grundtvigiansk inspirerede bevægelser, hvor frivillighed og venskab, var positive værdier, overfor den de negative værdier som herskede i statens nyttetænkning og markedets kalkulering). Den anden retning ser begrebet som en betegnelse for bestemte typer af fællesskaber eller organisationer, dog er der store forskelle på, hvilke fællesskaber og organisationer begrebet omfatter. 27 Det civile samfund defineres af Gramsci som en kulturel sfære mellem en økonomisk og politisk sfære. Habermas har behandlet begrebet i hans skrifter om borgerlig offentlighed. Han ser det civile samfund som opstået historisk fra 1700 tallet med adskillelse af det civile samfund fra staten. Det civile samfund er ideen om borgerne som oplyste myndige privatpersoner, et fælles frit åbent område. 29

31 Morten Mortensen frivillighed, idealisme og demokrati, mens stat og marked opfattes negativt, båret af konkurrence, profit, ulighed og magtanvendelse. 28 I denne evaluering anvendes begrebet det lokale fællesskab i stedet for community og civilsamfundsbegrebet og forstås som styret af gensidighed og ønske om opretholdelse af et fællesskab. Endvidere knytter der sig en geografisk dimension til begrebet, nemlig at begrebet forstås i en lokal kontekst. Det er interessant at betragte begreberne stat-marked-lokalt fællesskab på et bevidsthedsmæssigt/mentalt niveau. På dette niveau er det offentlige og det lokale fællesskab (idrætsforeninger hører fx med her) ikke adskilte sektorer. Bevidsthedsmæssigt er der et stort overlap mellem fx kommunalpolitikerne og idrætsforeningerne. Man deler fx den samme grundlæggende opfattelse af, at idrætten er positiv, sund, opdragende, fællesskabsdannende, lighedsbefordrende og engagerende. Man kan sige, at det offentlige og idrætsforeningerne befinder sig i det samme mentale rum eller har en kollektiv mentalitet. I en dansk sammenhæng bliver det lokale fællesskab på den måde til ideen om det gode folkelige fællesskab. 29 Herfra er der ikke så langt for politikere og samfundsengagerede personer til at opfatte idrætten og i særdeleshed idrætsforeningerne som særlig gode til at fremme de lokale fællesskaber. Det er da også, hvad initiativtagerne bag projekterne Bevægelse i Løftet og Østbasen gør. Spørgsmålet er, om projekterne i Østbyen i Horsens og Holmbladsgadekvarteret i København styrker det lokale fællesskab, og på hvilken måde? Hvem er projekterne for? Man må spørge: hvem er projekterne for? Hvem får gavn af projekterne? Er det beboerne, der i forvejen ikke deltager i det lokale foreningsliv, som vil anvende de mange idrætstilbud? Og vil man fortsætte med det, når projekttiden er overstået, og det koster penge at deltage? 28 Hermed støder historikeren og samfundsforskeren på et grundlæggende erkendelsesproblem, nemlig at den samfundsmodel, man anvender til at analysere et bestemt objekt, selv er et produkt af objektets rationalitet. 29 Denne historiske sammenhæng er nærmere beskrevet i en kommende ph.d. afhandling af Morten Mortensen: Idræt som kommunal velfærd. 30

32 Teoretiske overvejelser Eller er det projektmagerne og styregruppen, som får mest ud af projekterne? Får de udbygget deres netværk og sociale kapital, vil de fylde og dominere det foreningsliv der eventuelt vokser ud af projekterne? Er projekterne i virkeligheden mest til gavn for projektmagernes selvforståelse? Bekræfter og reproducerer initiativtagernes engagement deres egen omverdensforståelse og identitet? Eller bliver resultatet en blanding af begge dele? Vil det skabe konflikter, at projekterne på den ene side er styret fra oven af professionelle aktører, og på den anden side har som ideal, at det hele skal være brugerstyret? Det er nogle af de spørgsmål, denne evaluering vil reflektere over, for meget mere end en refleksion ud fra de data som det er muligt at indsamle kan det ikke blive til, al den stund at projekterne ikke er afsluttede før evalueringen. 31

33 Analyse af projekterne I det følgende vil forløbet af de to projekter blive diskuteret og beskrevet. Dog er det ikke muligt at foretage en analyse, som er lige dybtgående for begge projekter. Det skyldes dels omfanget af det materiale, det har været muligt at få adgang til for hvert projekt, dels det forhold at begge projekter er meget omfangsrige, og at det derfor ville overstige denne evaluerings rammer at gå lige meget i dybden med dem begge. Og endelig at projekterne er påbegyndt på forskellige tidspunkter og derfor også slutter forskudt i forhold til hinanden. Analysen af Østbasen vil være mere omfattende end analysen af Bevægelse i Løftet, idet det tilgængelige materiale fra Østbasen har været større, og har været længst i gang. Fælles for Bevægelse i Løftet og Østbasen er, at begge projekter indgår i en større boligsocial satsning, hvor mange tidligere og nuværende projekter virker på samme felt. Det drejer sig om alt fra renoveringer af nedslidt boligmasse til forskellige pædagogiske og sociale tiltag på skoler og daginstitutioner. Derfor er det ud af disse mangeartede indsatser meget vanskeligt at destillere effekten af Bevægelse i Løftet og Østbasen, især er det vanskeligt at gøre en eventuel effekt kvantificerbar på beboerniveau. Hvad man hovedsageligt kan registrere er således den samlede effekt af alle projekter og initiativer på det boligsociale område. Objektive og kvantitative data, der eventuelt kunne sige noget afgørende om effekten af de boligsociale initiativer, kunne fx være kriminalstatistiske tal, der belyser udviklingen i kriminalitet og hærværk. Desværre eksisterer der ikke sådanne statistikker for de enkelte boligområder. Derimod eksisterer der nogle tal og oplysninger såsom oplysninger om udgifter til istandsættelse efter hærværk, indkomstfordeling og beboersammensætninger som indirekte kan sige noget om udviklingen. I den udstrækning disse tal og oplysninger har været tilgængelige og relevante, vil de blive inddraget i denne analyse. Desuden vil forskelligt materiale (korrespondance, udkast og mødereferater) fra sagsbehandlingen af projekterne blive inddraget. Endelig er der til denne evaluering blevet indsamlet spørgeskemaer blandt børn og unge og foretaget en række interviews og observationer i øvrigt. 32

Idræt i udsatte boligområder

Idræt i udsatte boligområder Idræt i udsatte boligområder Resultater af undersøgelse. Bjarne Ibsen, Professor og forskningsleder, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 30. Maj 2012, Vejen Idrætscenter Bascon Den sociale

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Visioner for samskabelse myte eller realitet?

Visioner for samskabelse myte eller realitet? Visioner for samskabelse myte eller realitet? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Myterne Foreningsliv og frivillighed (citat fra Danmarkskanon

Læs mere

Det gode projekt! Bjarne Ibsen

Det gode projekt! Bjarne Ibsen Det gode projekt! Bjarne Ibsen Hoved-VEJENE i dansk idrætspolitik Økonomisk støtte til foreningsidræt Folkeoplysningslov, Statsstøtte til idrætsorganisationer Kommunal finansiering af de fysiske rammer

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...

Læs mere

Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi?

Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi? Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Store politiske forventninger til civilsamfund

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Rummelige fællesskaber og kreative frirum gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Bydele i social balance

Bydele i social balance Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Bydele i social balance

Bydele i social balance gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Indsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe

Indsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING 1 BILAG III 2 3 PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET 4 ANSØGNING 5 FORMÅL MED PROJEKTET 6 7 8 9 10 Projektet skal stoppe og forebygge kriminalitet blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk i en bydel

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN Horsens Kommunes Idrætspolitik December 2006 Indholdsfortegnelse 1. Mission... 3 2. Vision... 3 3. Målsætninger og indsatsområder... 3 3.1 Breddeidræt:... 3 3.1.1 Målsætning...

Læs mere

Børneidræt på tværs.

Børneidræt på tværs. Børneidræt på tværs. Baggrund: Den 18. november 1998 besluttede Social - og Arbejdsmarkedsudvalget, at der skal oprettes et antal alternative pasningspladser. Baggrunden for oprettelse af alternative pasningspladser

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Dilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Dilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Dilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store kommunale forventninger til at foreninger

Læs mere

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Ønsket er, at politikken skal fremstå vedkommende, relevant, værdifuld og retningsskabende for hele området Forord Brønderslev Kommune har en ambition om,

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Forud for en 4-årig aftaleperiode indgås en samarbejdsaftale mellem Herning kommune og Get2Sport/Herning Fremad.

Forud for en 4-årig aftaleperiode indgås en samarbejdsaftale mellem Herning kommune og Get2Sport/Herning Fremad. Get2Sport/Herning Fremad 2014-2107 Herning kommune og Get2Sport Boldklubben Herning Fremad, Ringkøbingvej 78 i Herning har i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund (DIF) for perioden 2006-09, 2010-13 og

Læs mere

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Frivillige eller

Læs mere

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik Holbæk Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold Forord... s. 4 1. Vores vision med folkeoplysningspolitiken. s. 5 2. Borgerne og det folkeoplysende arbejde.. s. 7 3. Rammer... s. 9 4. Udviklingspuljen...

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast) Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt

Læs mere

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK

INTEGRATIONSPOLITIK INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk

Læs mere

Integration i Gladsaxe Kommune

Integration i Gladsaxe Kommune Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14 Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14 Efter et turbulent år med lockouten i april 13, så glæder vi os til og ser frem til den nye Folkeskolereform, som skal træde i kraft

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 S i d e 2 Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Målsætninger... 4 Politik... 4 Service... 4 Udvikling... 4 Interessenter... 5 Værdikæde... 6 Idrætsrådet Silkeborg Kommunes

Læs mere

IDRÆTTENS SOCIALE RUMMELIGHED. Arkitektur for fremtidens idrætstilbud til udsatte

IDRÆTTENS SOCIALE RUMMELIGHED. Arkitektur for fremtidens idrætstilbud til udsatte IDRÆTTENS SOCIALE RUMMELIGHED Arkitektur for fremtidens idrætstilbud til udsatte DANMARKS IDRÆTSFORBUND DIF GET2SPORT DIF HAR INTENSIVERET OG INVESTERET I INKLUSION AF UDSATTE GRUPPER I IDRÆTTEN DIF politisk

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Roadshow skoler og foreninger Projektbeskrivelse

Roadshow skoler og foreninger Projektbeskrivelse Roadshow skoler og foreninger Projektbeskrivelse Denne projektbeskrivelse dækker udelukkende de aktiviteter, der foregår på skolerne i hverdagene i uge 35 til uge 40. Arrangementer i weekender er ikke

Læs mere

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik

Læs mere

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer

Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen

Læs mere

Fritids- og idrætspolitik 2008

Fritids- og idrætspolitik 2008 Fritids- og idrætspolitik 2008 Forslag Indledning Fritids- og idrætslivet er under forandring i disse år. Tilslutningen til foreningslivet er stagnerende og befolkningen vælger i stigende grad aktiviteter

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

Prækvalifikation til boligsocial helhedsplan

Prækvalifikation til boligsocial helhedsplan Prækvalifikation til boligsocial helhedsplan Denne prækvalifikation vedrører boligafdelingen, som hører under Gladsaxe almennyttige Boligselskab (GaB) og administreres af Dansk almennyttigt Boligselskab

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

Bevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder

Bevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder Bevæg dig for livet Randers Få et overblik over målsætninger og indsatsområder Bevæg dig for livet Randers Randers Kommune er visionskommune for Bevæg dig for livet, som er et landsdækkende samarbejde

Læs mere

Aftale om boligpartnerskab

Aftale om boligpartnerskab Bilag 3: Aftale om boligpartnerskab Side 1 af 6 Aftale om boligpartnerskab Historie De almene boligafdelinger i Brøndby Strand har i flere år haft samarbejde omkring en række forhold. Oprindelig var samarbejdet

Læs mere

Introduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden

Introduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Introduktion Fælles Rum Foto: Emilie Koefoed for Realdania Foto: Bjarke Ørsted for Realdania Foto: Leif Tuxen for Lokale og Anlægsfonden Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Introduktion

Læs mere

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,

Læs mere

ET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST

ET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST ET NYT VI En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab

Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab 2018-2021 1 1. Aftale om Folehaven Tryghedspartnerskab Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og boligforeningen 3B indgår med denne aftale

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 28. november 2012 Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 1. Indledning og afgrænsning Af bemærkningerne til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri- samt heste

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune 2 Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde

Læs mere

DGI Inklusion. Pixi udgave af S2020 for inklusion. dgi.dk/inklusion

DGI Inklusion. Pixi udgave af S2020 for inklusion. dgi.dk/inklusion DGI Inklusion Pixi udgave af S2020 for inklusion dgi.dk/inklusion 2 "Foreningslivet er vigtigt i forhold til at opbygge tillid og gensidighed. Foreningen er stedet, hvor vi mødes med ligesindede, men også

Læs mere

Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Hvilke undersøgelser? Tre spørgeskemaundersøgelser 1. Kommunale forvaltningers samarbejde med civile aktører

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Idræts- og fritidspolitik

Idræts- og fritidspolitik T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav

Læs mere