Definition af svære specifikke sprogvanskeligheder
|
|
- Camilla Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Definition af svære specifikke sprogvanskeligheder Ulla Lahti Cand. mag., logopæd, ekstern lektor Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet Oversigt 1. Sprogbeskrivelse 2. Definitioner 3. Massive sprogvanskeligheder 4. Ikke-sproglige følger af massive sprogvanskeligheder 5. Hvad er så specifikke sprogvanskeligheder? 6. Intervention ved massive sprogvanskeligheder Sprogbeskrivelse Mange måder at beskrive et barns sprog på Vigtigt at holde sig for øje, at sprog kun er en del af barnets kompetencer Hvis det var at have boldøje, at synge rent eller at have en skarp lugtesans der blev anset for at være essentielle kompetencer, ville det være andre børn, der havde brug for særlig hjælp 1
2 indhold form brug indhold: hvad betyder ordet? semantik form: de formmæssige aspekter ordbygning (fonologi) ordbøjning (morfologi) ordføjning (syntax) brug: de sproglige trafikregler pragmatik Oversigt 1. Sprogbeskrivelse 2. Definitioner 3. Massive sprogvanskeligheder 4. Ikke-sproglige følger af massive sprogvanskeligheder 5. Hvad er så specifikke sprogvanskeligheder? 6. Intervention ved massive sprogvanskeligheder WHOs ICD-10 International Classification of Diseases (version 10) er oversat til dansk, så diagnosekategorierne alle har danske navne. hver diagnose har et bogstav cifre fx F80.2 Den diagnostiske klassifikation repræsenterer, hvad internationale eksperter gennem WHO er enige om, er den for tiden rigtigste og bedste opfattelse af alskens lidelser og tilstande. F80-89: Psykiske udviklingsforstyrrelser De forstyrrelser og tilstande, som er samlet i F80-89, har følgende fælles træk: begyndelsestidspunkt i barndommen mangelfuld eller forsinket udvikling af funktioner, som er nært knyttet til den biologiske modningsproces i centralnervesystemet et kontinuerligt forløb uden tilbagefald. www3.who.int/icd/vol1htm2003/fr-icd.htm 2
3 F80-89: Psykiske udviklingsforstyrrelser Sædvanligvis har den mangelfulde eller forsinkede udvikling været til stede fra den tidligste barndom - eller så tidligt som det kan lade sig gøre at påvise den med sikkerhed - og vil sædvanligvis aftage efterhånden, som børnene vokser til, omend lettere defekter ofte kan bestå i voksenalderen. F80 Specifikke udviklingsforstyrrelser af tale og sprog Forstyrrelser af de normale mønstre for sprogerhvervelse, som optræder fra de tidligste udviklingsstadier. Forstyrrelserne kan ikke alene tilskrives neurologisk lidelse abnormalitet af taleapparatet sansedefekter mental retardering eller miljøfaktorer. F80 Specifikke udviklingsforstyrrelser af tale og sprog Disse tale- og sprogforstyrrelser er ofte ledsaget af andre forstyrrelser såsom indlæringsforstyrrelser kontaktforstyrrelser emotionelle forstyrrelser og adfærdsforstyrrelser F80.0 Specifik sprogartikulationsforstyrrelse Specifik sprogartikulationsforstyrrelse, hvor barnets anvendelse af talelyde er tilbagestående i forhold til dets mentale alder, men hvor der i øvrigt er normal udvikling af sprogfærdigheder. 3
4 F80.1 Sprogudtryksforstyrrelse, ekspressiv dysfasi En specifik udviklingsforstyrrelse, hvor barnets evne til at udtrykke sig med talesprog er tilbagestående i forhold til det normale niveau for dets mentale alder, men hvor sprogopfattelsen er inden for normale grænser. Kan eventuelt ledsages af artikulationsforstyrrelse. F80.2 Sprogopfattelsesforstyrrelse, impressiv dysfasi En specifik udviklingsforstyrrelse, hvor barnets sprogforståelse er tilbagestående i forhold til det normale niveau for dets mentale alder. Ledsages praktisk talt altid af ekspressiv dysfasi og ofte af forstyrrelse af ord- og lyddannelsen.... andre tale-/sprogforstyrrelser... F80.8 Andre udviklingsforstyrrelser af tale og sprog læspen F80.9 Udviklingsforstyrrelse af tale og sprog, uspecificeret (NOS) F98.5 Stammen F98.6 Støden (alias løbsk tale) Skelnen Børn med specifikke vanskeligheder Børn med udtalevanskeligheder (F80.0) Børn med sproglige vanskeligheder (F F80.2) ekspressive (produktive) vanskeligheder impressive (receptive) vanskeligheder Børn med uspecificerede vanskeligheder (F80.9) Det er i virkeligheden dem, der er flest af... I Danmark får man hjælp uanset diagnosen. 4
5 Oversigt 1. Sprogbeskrivelse 2. Definitioner 3. Massive sprogvanskeligheder 4. Ikke-sproglige følger af massive sprogvanskeligheder 5. Hvad er så specifikke sprogvanskeligheder? 6. Intervention ved massive sprogvanskeligheder Massive sprogvanskeligheder Eksempler: Markus ordforråd Mortens fonologitest Lines extracta-test Nicklas bagvendte verden Kriterium for massivitet : færre end 50% korrekte konsonanter i spontantalen Markus (3.6 år) kun ganske få aktive ord: av, hov, dyt, ad. Derudover siger han /a/ i betydningen ja og /a-a/ i betydningen nej. Yndlingslyden er æng, der ledsager næsten alle Markus handlinger.... pegninger med betydningen de(m), der(hen), deres, din, du, han(s), hendes, her(hen), hun, jeg, min, ud. Markus (3.6 år)... Hovedryst og nik bruges adækvat for hhv. nej/ ikke og ja. Mimik bruges adækvat for at udtrykke emotioner og vurderinger. Tegnforråd på 38 aktive tegn.... det samlede aktive ordforråd er på ca. 60 tegn, pegninger, ord og lyde. 5
6 Definition af svære specifikke sprogvanskeligheder Morten (4.2 år) kigger på billeder... Nicklas (8.7 år) fortæller... Line (5.2 år) fortæller Modelsætning: Manden læser avis Parallelsætning Pigen spiser is 6
7 Definition af svære specifikke sprogvanskeligheder Line (5.2 år) fortæller Line (5.2 år) fortæller Modelsætning: Modelsætning: Den ene hund er stor, og den anden hund er lille Drengen har taget sin fars hat på Parallelsætning Parallelsætning Det ene lys er stort, og det andet lys er lille Pigen har taget sin mors sko på Line (5.2 år) fortæller Oversigt Sprogbeskrivelse Definitioner Massive sprogvanskeligheder Ikke-sproglige følger af massive sprogvanskeligheder 5. Hvad er så specifikke sprogvanskeligheder? 6. Intervention ved massive sprogvanskeligheder Modelsætning: Damen gir drengen hue på Parallelsætning Manden gir pigen halstørklæde på 7
8 Ikke-sproglige følger Inde i barnet dårligt selvværd og dårlig selvtillid usikkerhed ensomhed; frivillig og ufrivillig tristhed vrede Rundt om barnet manglende sociale kompetencer emotionel umodenhed konflikter (eksempel: Markus og sandkagerne) Markus og sandkagerne... Markus og yndlingslegekammeraten laver sandkager. De finder grene, som de putter i som lys. Vi spiser af kagerne med skovle (det forstår Markus godt nu, efter at vi har leget den leg flere dage i træk). Den anden dreng fylder en vandkande med sand - det er saft, forklarer han - Markus forstår det ikke og blir meget vred, da han får hældt sand op i sin kop. Tale-/sprogbarnet har brug for... at være sammen med andre jævnaldrende børn med sammenlignelige sproglige vanskeligheder jeg er ikke den eneste, der har det svært han har det faktisk sværere end mig! at være sammen med andre børn uden sproglige vanskeligheder jeg vil gerne lege med ham jeg vil gerne blive lige så dygtig som ham at undgå en psykologisk overbygning på de sproglige vanskeligheder! Barnet har således brug for... at kunne træne det, som er svært, sammen med en voksen, der kan specialdesigne samværet nyindlæring at kunne bruge det nye, som er blevet trænet og lært, med jævnaldrende automatisering 8
9 Oversigt 1. Sprogbeskrivelse 2. Definitioner 3. Massive sprogvanskeligheder 4. Ikke-sproglige følger af massive sprogvanskeligheder 5. Hvad er så specifikke sprogvanskeligheder? 6. Intervention ved massive sprogvanskeligheder F80 Specifikke udviklingsforstyrrelser af tale og sprog Forstyrrelser af de normale mønstre for sprogerhvervelse, som optræder fra den tidligste udviklingsstadier. Forstyrrelserne kan ikke alene tilskrives neurologisk lidelse abnormalitet af taleapparatet sansedefekter mental retardering eller miljøfaktorer. Udelukkelseskriterier (SLI) Hvis barnet skal have diagnosen specifik sprogforstyrrelse, må der ikke være tale om Lav IQ Høretab eller langvarige mellemørebetændelser Neurologiske sygdomme eller hovedtraumer Alvorlig miljømæssig deprivation Emotionelle afvigelser Fysiske malformationer af artikulatorer Prevalenstallene svinger fra ½-1 af alle børn til 7% af alle 5-årige... Oversigt 1. Sprogbeskrivelse 2. Definitioner 3. Massive sprogvanskeligheder 4. Ikke-sproglige følger af massive sprogvanskeligheder 5. Hvad er så specifikke sprogvanskeligheder? 6. Intervention ved massive sprogvanskeligheder 9
10 Uddrag af folkeskoleloven 20. Det påhviler kommunalbestyrelsen at oprette børnehaveklasser og at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse, herunder specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. 54. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Uddrag af folkeskoleloven 20. Det påhviler kommunalbestyrelsen (...) at sørge for (...) specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen (...). Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Uddrag af folkeskoleloven Stk. 2.Uden for Københavns og Frederiksberg Kommuner påhviler det dog amtsrådet at sørge for specialundervisning af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i amtskommunen, og hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Tilsvarende påhviler det amtsrådet at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Uddrag af folkeskoleloven Stk. 2. (...) påhviler det (...) amtsrådet at sørge for specialundervisning af børn og unge, (...) hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Tilsvarende påhviler det amtsrådet at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. 10
11 Der er altså to niveauer primærkommunal foranstaltning amtskommunal foranstaltning 20.1-tilbud Hensyntagende undervisning støtte for den almene pædagogik kommunal foranstaltning Parallel: den alment praktiserende læge, der skal kunne klare det mest almindelige uden dog nødvendigvis at være ekspert på specifikke områder generalist Kommunale tale-sprogbørn har fx fonologiske vanskeligheder sproglige vanskeligheder hørevanskeligheder læsevanskeligheder læbekæbeganespalte stemmeproblemer ikke-flydende tale flere sprog kognitive vanskeligheder sociale vanskeligheder alskens syndromer Kommunale tale-sprogbørn Eksempel 153 børn er indstillet til talepædagogisk bistand i henhold til 20.1 Der er 1,6 fuldtidsstillinger til at læse timerne det svarer til 35,2 ugentlige lektioner der igen svarer til 26 timer og 24 minutter om ugen Hvert indstillet barn kan således gennemsnitligt modtage talepædagogisk bistand i lidt over 10 minutter om ugen
12 20.2-tilbud Særlig vidtgående hensyntagen eller kompenserende undervisning i stedet for den almene pædagogik amtskommunal foranstaltning kommunal enkeltintegrering Amtsligt tilbud For førskolebørnenes vedkommende er de amtslige tilbud typisk i form af gruppeundervisning 2-3 gange om ugen à 3 eller 4 lektioner Dét batter adskilligt mere end 10 minutter om ugen! Parallel: speciallægen, der har dybdegående speciel og specifik viden inden for et afgrænset felt specialist Når amterne forsvinder, hvad så? Der vil stadig være brug for et speciallist-lag! Der vil stadig være brug for fagfolk, der har dyb og specialiseret viden OG praksiserfaring! Der vil stadig være brug for at sende børn i amtslige tilbud! Der vil stadig være børn, der har så store vanskeligheder, at den kommunale talepædagog ikke er dygtig nok - eller har tid nok! Der vil stadig være børn, der har så sjældne vanskeligheder, at den kommunale talepædagog ikke har rutine nok! Litteratur Bertelsen, Aksel (red.) (1995): WHO ICD-10. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier; Munksgaard, København. Bishop, Dorothy V.M. (1997): Uncommon Understanding. Development and disorders of language comprehension in children; Psychology Press, Hove, UK. Leonard, Laurence B. (1998): Children with specific language impairment; Massachusetts Institute of Technology, USA. 12
Definition af svære specifikke sprogvanskeligheder
Definition af svære specifikke sprogvanskeligheder Ulla Lahti Cand. mag., logopæd, ekstern lektor Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet Oversigt 1. Sprogbeskrivelse 2.
Læs mere0-6 årige, hvis udvikling stiller krav om særlig vidtgående hensyntagen eller støtte.
Det er væsentligt at fremhæve, at serviceniveauerne er retningsgivende, beslutninger skal bero på et individuelt skøn. Specialpædagogisk bistand til førskolebørn Specialinstitutioner til småbørn 0-6 årige,
Læs mereBidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 588 Offentligt 19. april 2017 J. nr. 17/03115 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet GHJA Bidrag til besvarelse
Læs meremodstand Når sproget gør
Når sproget gør modstand For de fleste danske børn går udviklingen af sprog og generelle kommunikative færdigheder let. Hos nogle børn forløber den sproglige udvikling dog langsomt, eller tilegnelsen af
Læs mereStatsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 29. oktober 2008
Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 29. oktober 2008 29-10- 2008 Vedr. Tilskud til efterskoleophold. A har ved brev af 23. oktober 2006, på vegne af B og C rettet henvendelse til Statsamtet Århus.
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereAnbragte børn og unge med psykiske sygdomme
Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af 1995-årgangen Tine Egelund & Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd København SFI-konference
Læs mereVejledning i udredning af specifikke sproglige vanskeligheder hos børn
Version: 04.11.08 Vejledning i udredning af specifikke sproglige vanskeligheder hos børn Resume Denne vejledning indeholder anbefalinger til god praksis i den logopædiske udredning af børn i alderen 4
Læs mereKortfattet gengivelse af statsforvaltningens udtalelse:
X STATSFORVALTNINGEN NORDJYLLAND Ved skrivelse modtaget den 19. januar 2009 har X anmodet statsforvaltningen om at tage stilling til lovligheden af Aalborg Kommunes praksis i forbindelse med specialundervisning
Læs mereIntervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.
Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013
Læs mereAutismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov
Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk
Læs mereTil B.U.U. ang. de sprogpædagogiske tilbud i Sprog og Bevægelsescentret fra august 2008 samt i kommende skoleår 2009/2010.
Til B.U.U. ang. de sprogpædagogiske tilbud i Sprog og Bevægelsescentret fra august 2008 samt i kommende skoleår 2009/2010. Baggrund for oprettelse af Sprog og Bevægelsescentret: Sprog og Bevægelsescentret
Læs mereHvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,
Læs merehttp://ss.iterm.dk/showconcepts.php
Page 1 of 11 55 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv målgruppe Generel definition: gruppe, hvis medlemmer en indsats er rettet imod funktionsnedsættelse
Læs mereHvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,
Læs mereBørn- og unge med autismespektrumforstyrrelse. Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri 3.2.1 Almen praksis Den alment praktiserende læge har en central rolle med hensyn til opsporing af psykisk
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereFORÆLDREKURSUS ADHD/ADD. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
FORÆLDREKURSUS ADHD/ADD Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Dagens program 9-10.15 10.15-10.30 10.30-11.45 11.45-12.30 12.30-14 14-14.15 14.15-15.30 Modul 1:Hvad er ADHD Pause Modul
Læs mereVejen til ABA. 6 mdr. - 3 år: Normal dagpleje. 3 år - 4 år : Normal børnehave
Vejen til ABA 6 mdr. - 3 år: Normal dagpleje 3 år - 4 år : Normal børnehave 4 år - 6 år : Specialbørnehave - gruppe med børn med autisme - begyndende samarbejde omkring enkelte områder, som viste en udvikling
Læs mereVisitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for.
Unge- og Skoleafdelingen Iværksættelse af skoletilbud for dit barn. 23. august 2017 Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for. Afgørelse På baggrund af Psykologisk
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereAUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT
Nr. 6 AUTISMESPEKTRUM FORYRRELSER SUPPLEMENT Undersøgtes cpr.nr. og initialer Dato for interview Interviewer ID-kode: INDHOLDSFORTEGNELSE GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE... 3 2 GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Udtalevanskeligheder Viden Børn har en medfødt evne til at skelne sproglyde i alle verdens sprog. I løbet af det første leveår ændres denne universelle
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs merePROCEDURE FOR SKOLEUDSÆTTELSE FOR BØRN I STRUER KOMMUNE
PROCEDURE FOR SKOLEUDSÆTTELSE FOR BØRN I STRUER KOMMUNE Med ændring af 3 stk. 1 i loven om folkeskolen er børnehaveklassen blevet obligatorisk fra skoleåret 2009/2010. Barnet påbegynder børnehaveklassen
Læs mereHvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Læs mereBekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen
Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen I medfør af 26, stk. 7, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 25. april 1994, som ændret ved lov nr. 1140 af 21. december 1994 fastsættes:
Læs merePraktisk vejledning til kommuner
Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af småbørn, der modtager specialpædagogisk bistand til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring
Læs mereTaleboblen på Næsbjerg Skole
Taleboblen på Næsbjerg Skole Med fokus på sproget i samspil Taleboblen på Næsbjerg Skole Varde Kommune Taleboblen er en sproggruppe for 4-6 årige børn med svære tale/sprogvanskeligheder, hvor barnet deltager
Læs merebarn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.
Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået
Læs mereTHE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg
THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2 1 Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg PLAN FOR DEN NÆSTE TIME: Introduktion til CCC-2 Scoring af CCC-2
Læs mereOm at tale med mennesker
Om at tale med mennesker Fokus Med fokus på mennesker med særlige behov som professionel I dag yderligere afgrænset til: mennesker med vanskeligheder indenfor kommunikation, kontakt og socialt samspil
Læs mereChris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt
Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,
Læs mereTeksten er skrevet af Kurt Sørensen, overlæge, Center for Oligofrenipsykiatri 2000
Udviklingshæmning Teksten er skrevet af Kurt Sørensen, overlæge, Center for Oligofrenipsykiatri 2000 Psykisk udviklingshæmning Psykisk udviklingshæmning er et hyppigt anvendt synonym for åndssvaghed. Lægelige
Læs mereSÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV
SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem
Læs mereDokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder
Dokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 1 Andel 0-17-årige i forebyggelse og anbringelse, 31. december 2011 03 03 02 Procent 02 01 01 00 0 1 2
Læs mere05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved
Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed
Læs mereBørn med AUTISME i skolen
Inklusionsundersøgelse 2017 Børn med AUTISME i skolen Siden inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert år taget temperaturen på børn med autismes trivsel i skolen. Undersøgelsen i år, April
Læs mereKALUNDBORG KOMMUNES SPROGKLASSER
KALUNDBORG KOMMUNES SPROGKLASSER Sprogklasserne er Kalundborg kommunes skoletilbud for normaltbegavede børn med specifikke, sproglige vanskeligheder. I Sprogklasserne undervises der med særligt fokus på
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereSpecialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09
Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09 Af Anne Mette Byg Hornbek Indledende overblik Dette notat belyser specialundervisning i folkeskolen i skoleåret 2008/2009, herunder i almindelige folkeskoler,
Læs mereMin Guide til Trisomi X
Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereAfasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12
Afasi & Kommunikation Sidemandsoplæring d.08.12.12 Årsager til afasi Apopleksi (slagtilfælde) 85 % blodpropper 15 % hjerneblødninger Ca.10.000 slagtilfælde om året. Ca.3.000 af dem rammes af afasi Andre
Læs mereKONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge
KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og
Læs mereBekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen
Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen BEK nr 356 af 24/04/2006 (Gældende) LBK Nr. 393 af 26/05/2005 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode
Læs mereMålgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur
Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 3. maj 2016 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse
Læs mereTi gode råd om dit barns sprog
Ti gode råd om dit barns sprog Ishøj Kommune 1 2 Ti gode råd om dit barns sprog Barnets sprog er et fælles ansvar for både forældre og de voksne i daginstitutionerne. Har du talt med dit barn i dag? Sådan
Læs mereServiceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune
Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereKvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Generel Lovgrundlag for ydelsen
Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Generel Lovgrundlag for ydelsen Lov om specialundervisning for voksne. Indholdet i ydelserne er nærmere fastlagt i bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006.
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs merehttp://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx
Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om
Læs meremed nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr
med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr Vi kommer ind på Ungdommen baggrund og resultater fra Nyreforeningens ungeprojekt De unges ønsker til sundhedspersonalet Steffie fortæller om hendes erfaringer
Læs mereSelvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk
Selvskade LMS ved cand. psych. Lise Holm Brinkmann Program Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Spørgsmål og afrunding
Læs mereSprogindsats for Småbørnsområdet
Sprogindsats for Småbørnsområdet Indledning Det er fundamentalt for et barns personlige og sociale udvikling, at barnet er i stand til at bruge sproget til at kommunikere med og dermed give udtryk for
Læs mereINTRODUKTION TIL AUTISME
INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker
Læs mereSpecialafdeling Egely
Specialafdeling Egely Specialafdeling Egely henvender sig til elever, der har brug for vidtgående specialundervisning samt en specialpædagogisk tilgang, der kan imødekomme de udfordringer eleverne kommer
Læs mereINFORMATION TIL FAGFOLK
MIND MY MIND INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Psykologisk hjælp til børn og unge med tegn
Læs merePraktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Indberetning af specialpædagogisk bistand og sprogstimulering til Undervisningsministeriet Skrevet af:
Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Indberetning af specialpædagogisk bistand og sprogstimulering til Undervisningsministeriet Skrevet af: UNI C Styrelsen for It og Læring Hvilke kommuner skal
Læs mereStress, vold og trusler: En giftig cocktail
Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereMålgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur
Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 24. november 2015 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse
Læs mereICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge
ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF
Læs mereFolkeskolerne i Lolland Kommune
Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet
Læs mereYdelseskatalog for PPR: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Ydelseskatalog for PPR: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1 Indledning Ydelseskataloget indeholder beskrivelser af Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings (PPR s) ydelser til og omkring børn og unge i alderen
Læs mereVejledning om reglerne for sygeundervisning
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR-nr.: 29634750 Vejledning om reglerne for sygeundervisning 17.
Læs mereNår kommunikationen udfordre r børns sociale samspil og deltagelse i fællesskabet
Gør tanke til handling VIA University College Når kommunikationen udfordre r børns sociale samspil og deltagelse i fællesskabet Betydningen af sprogets pragmatiske side og daginstitutionens muligheder
Læs mere2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,
Læs mereADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1
ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet
Læs mereDanske børn med sprogforstyrrelser
Forsvar af Ph.d.-afhandlingen: Danske børn med sprogforstyrrelser Cand.psych. Lone Sundahl Olsen En undersøgelse af sprog og kognition hos danske børn med Specific Language Impairment (SLI) Center for
Læs mereEr du bange for at blive sendt til udlandet og ikke komme tilbage til Danmark?
1 Er du bange for at blive sendt til udlandet og ikke komme tilbage til Danmark? Blanketten her er en hjælp til dig, der ved eller tror, at du snart skal rejse til udlandet og er bange for ikke at få lov
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereSprogskolen for Småbørn
Sprogskolen for Småbørn SPROGSKOLEN FOR SMÅBØRN Sprogskolen for Småbørn Hvilke børn visiteres til Sprogskolen for Småbørn? Børnene kommer fra børnehaverne i Kalundborg Kommune. De er blevet undersøgt/undervist
Læs merePROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme
PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereGør den svære samtale til et frugtbart samarbejde
Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner
Læs mereBEKYMRET FOR DIT BARN?
BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling
Læs mereEn introduktion til kompetencecentrene
Kompetencecentre for børn og unge med kriminel adfærd og komplicerede problemstillinger En introduktion til kompetencecentrene kompetencecentre.info Kompetencecentrenes formål Kompetencecentrenes væsentligste
Læs mereNU KOMMER DEN NYE DIAGNOSE-
NU KOMMER M DEN NYE DIAGNOSE- MANUAL 4 Diagnoser AF HENNING DUE, JOURNALIST Verdenssundhedsorganisationen er (næsten) klar med ny udgave af diagnosesystemet, ICD. Revisionen har været undervejs i 28 år
Læs mereHandleplan i forbindelse med skilsmisse.
Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Udarbejdet i Rosenkilde Vuggestue og Børnehave 2016 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1)
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereSide 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus.
Side 1 Ulvens børn historien om romulus og remus Side 2 Personer: Numitor Amulius Rea Romulus Remus Side 3 Ulvens børn historien om romulus og remus 1 Tronen 4 2 Guden Mars 6 3 To sønner 8 4 Romulus og
Læs mere15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl
Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk
Læs mereVEJLE den 6. november 2014
VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for
Læs mereSankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig.
Sankt Hans 2015 I dag tænder vi en masse bål. I gennem hele landet er der bål. Store og mindre bål, men bål. Vi mødes med alle mulige. Nogen vi kender. Nogen vi slet ikke kender og normalt ellers ikke
Læs mereSprogbørnehave. Ordblindeklasse. Center for Tale- Sprog & Læsevanskeligheder. Videnscenter. Sprogklasser. IT-Rygsæk kurser
Center for Tale- Sprog & Læsevanskeligheder Videnscenter Sprogbørnehave Sprogklasser Ordblindeklasse IT-Rygsæk kurser Center for tale- sprog og læsevanskeligheder Sydskolen Afdeling Grevinge Vestergade
Læs mereHenvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud
Ankestyrelsens udtalelse til en organisation 2 0 1 4-1 7 2 5 7 8 Dato: 07-06-2017 Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud A nu B
Læs mereLiberias børn. Opgaver
Opgaver Opgave 1: Håndtryk Det kan være sjovt at øve sig på noget, som er en skik i andre lande. Eleverne kan øve sig på at lave det håndtryk, som Frederick og Michael bruger, når de siger goddag. Opgave
Læs mereRegistreringsskema 3-årige børn
Registreringsskema -årige børn PILOT > REGISTRERINGSSKEMA > Error! Reference source not found. 1 Skelnen af sproglyde Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets evne
Læs mereCVI BUC Region Hovedstaden
Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling
Læs mereMad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen
Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen DAGTILBUDSKONFERENCE 30.11.2011 MINISTERIET & FØDEVARESTYRELSEN KAREN WISTOFT, PHD, LEKTOR Indledende spørgsmål Hvad kendetegner maddannelse og mental sundhed
Læs mere