Et undervisningsmateriale Mellemtrin, tilpasset Fælles Mål for Natur og teknik og Biologi Miljø og sundhed, herunder Mikroorganismer og sygdomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et undervisningsmateriale Mellemtrin, tilpasset Fælles Mål for Natur og teknik og Biologi Miljø og sundhed, herunder Mikroorganismer og sygdomme"

Transkript

1 Et undervisningsmateriale Mellemtrin, tilpasset Fælles Mål for Natur og teknik og Biologi Miljø og sundhed, herunder Mikroorganismer og sygdomme

2 e-bug indholdsfortegnelse 1. Introduktion til mikroorganismer 1.1 Introduktion 1. Introduktion til mikroorganismer 1.2 Gavnlige mikroorganismer 1. Introduktion til mikroorganismer 1.3 Skadelige mikroorganismer 2. Spredning af infektion 2.1 Håndhygiejne 2. Spredning af infektion 2.2 Luftvejshygiejne 2. Spredning af infektion 2.3 Fødevarehygiejne 2. Spredning af infektion 2.4 Smittespredning. Hygiejne på gården 3. Forebyggelse af infektion 3.1 Kroppens naturlige forsvar Undervisningsmål Fælles Mål NTs6at2; NTs6fo2; NTs6at4; NTs6at6; NTs6at7; NTs6sn2; NTt2fo1; NTt4no3 Fælles Mål NTs6no1; NTs6at1; NTs6at2; NTs6fo2; NTs6at4; NTs6at5; NTs6fo1; NTs6no3; NTt4no9; NTt2fo1; NTt4no3 Fælles Mål NTs6no1; NTs6at2; NTs6fo2; NTs6at4; NTs6fo1; NTt4no9; NTt2fo1; NTt4no3 Fælles Mål NTs6no1; NTs6at1; NTs6at2 NTs6fo2; NTs6at4; NTs6at3; NTs6at5; NTs6at6; NTs6at7; NTt4no9; NTt2fo1; NTt4no3 Fælles Mål NTs6no1; NTs6at1; NTs6at2 NTs6fo2; NTs6at4; NTs6at3; NTs6at5; NTs6at6; NTs6at7; NTt4no9; NTt2fo1; NTt4no3 Fælles Mål NTs6no1; NTs6at1; NTs6at2 NTs6fo2; NTs6at4; NTs6at3; NTs6at5; NTs6at6; NTs6at7; NTt4no9; NTt2fo1; NTt4no3 Fælles Mål NTs6no1; NTs6at1; NTs6at2 NTs6fo2; NTs6at4; NTs6at3; NTs6at5; NTs6at6; NTs6at7; NTt4no9; NTt2fo1; NTt4no3 Fælles Mål NTs6at2; NTs6fo2; NTs6at4; NTs6at6; NTs6at7; NTs6sn2; NTt2fo1; NTt4no3 3.2 Vaccinationer 4. Behandling af infektion 4.1 Brug af antibiotika og medicin NØGLE TIL FÆLLES MÅL: Det sidste tal indikerer punktnummer under den pålydende overskrift F.eks. betyder Nts6at2 andet punkt under Arbejdsmåder og tankegange i slutmålene for 6 klasse i Natur og teknik. Der står: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratorium Fælles Mål NTs6no1; NTs6at2; NTs6fo2; NTs6at4; NTs6fo1; NTt4no9; NTt2fo1; NTt4no3 S Slutmål T Trinmål Tallet efter S eller T indikerer klassetrinnet NT Natur og teknik BIO Biologi no Den nære omverden fo Den fjerne omverden sn Menneskets samspil med naturen at Arbejdsmåder og tankegange on De levende organismer og deres omgivende natur ms Miljø og sundhed ba Biologiens anvendelse

3 * Velkommen til e-bug Formålet med e-bug er at føre børnene ind i mikroorganismernes verden i klasselokalets omgivelser. e-bug bliver uddelt gratis til lærere i Danmark af Statens Serum Institut, Det Centrale Afsnit for Sygehushygiejne (CAS). CAS er rådgivende og vejledende for Arbejdstilsynet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen i forebyggelse af smitsomme sygdomme i det danske sundhedsvæsen og dets institutioner. e-bug er udviklet for at udvide elevernes kendskab til områder indenfor folkesundhed og forebyggelse og for at vække interesse for naturvidenskab. Materiale kan frit kopieres, men må ikke sælges. Besøg e-bug websiden på e-bug er et EU-støttet spændende, nyt tiltag, der kan supplere eksisterende undervisningsmateriale. e-bug er udviklet for at opfylde undervisningsmål indenfor naturfag, natur & teknik, biologi, miljø og sundhed, herunder mikroorganismer og sygdom i folkeskolen på hhv. mellem- og udskolingstrin. Formålet er at lære eleverne om mikroorganismer, korrekt brug af antibiotika, hvordan infektioner spredes, og hvordan de kan forebygges via hygiejne og vaccinationer. e-bug forklarer, hvorfor antibiotika er et værdifuldt præparat, der ikke må misbruges. Mere end 19 europæiske lande har deltaget i udviklingen af e-bug. e-bug understøttes af en webside, hvorfra undervisningspakker, demonstrationsvideoer af de beskrevne aktiviteter samt tillægsaktiviteter kan downloades. Websiden indeholder interaktive spil, der lærer børnene nøglebudskaberne, mens de har det sjovt. e-bug består af 9 emner fordelt på fire hovedafsnit, der kan anvendes i forlængelse af hinanden eller som individuelle aktiviteter, og er tilpasset en klasselektion på 45 minutter. Hvert afsnit indeholder såvel baggrundsviden til lærerne, detaljerede læseplaner, opgavesider og uddelingskopier, såvel som de - indeholder aktiviteter, der er bygget op omkring kreative øvelser, der befordrer aktiv læring - fremhæver resultater af det lærte, der uddyber elevernes forståelse af vigtigheden af mikroorganismer, sundhed og medicin - opmuntrer eleverne til at tage mere ansvar for deres eget helbred - understreger vigtigheden af behersket brug af antibiotika e-bug kan bruges alene eller sammen med præsentationer, billeder og videoer fra websiden. Tak til alle, der har været med i udviklingen af e-bug, der skal hjælpe den næste voksengeneration til at bruge antibiotika mere fornuftigt. Specielt tak til lærere og mere end 3000 elever fra England, Frankrig og Tjekkiet, som aktivt bidrog til at sikre, at e-bug ikke kun er sjovt men også effektivt! Som lærere og ikke mindst som pædagogiske eksperter er Jeres tilbagemelding uvurderlig for os mhp. forbedring og udvikling af e-bug. Send venligst kommentarer, spørgsmål og forslag til Det Centrale Afsnit for Sygehushygiejne Statens Serum Institut Artillerivej København S Vi håber, at du vil se e-bug, som et uvurderligt supplement til din klasseundervisning. Dr. Cliodna AM McNulty, Head of Primary Care Unit, Health Protection Agency, England

4 e-bug Et tvær-europæisk undervisningsmateriale om mikroorganismernes verden og sygdomme Projektleder England Dr Cliodna AM McNulty MB BS FRCPath Belgien Tjekkiet Undervisningskonsulent Dr Donna M. Lecky BSc Web- og spiludvikler Mr David Farrell I samarbejde med Prof. Herman Goossens / Dr. Niels Adriaenssens/Dr. Stjin De Corte Prof. Jiri Benes / Dr. Tereza Kopřivová Herotová Danmark Hygsygeplej., cand.pæd.pæd Jette Holt / England Frankrig Grækenland Italien Polen Portugal Spanien Kroatien Finland Ungarn Irland Letland Litauen Slovakiet Slovenien projektkoordinator Marianne Noer Dr. Cliodna McNulty / Prof. Julius Weinberg / Dr. Patty Kostkova Prof. Pierre Dellamonica / Dr. Pia Touboul Prof. Jenny Kremastinou / Dr. Koula Merakou Prof. Guiseppe Cornaglia / Dr. Raffaella Koncan Prof. Pawel Grzesiowski / Dr. Anna Olczak-Pienkowska Dr. Antonio Brito Avo Dr. José Campos Dr. Arjana Tambic Andrasevic Prof. Pentti Huovinen Dr. Gabor Ternak Dr. Robert Cunney Dr. Sandra Berzina Dr. Rolanda Valinteliene Dr. Tomáš Tesař Dr. Marko Pokorn Projektet er støttet af DG-Sanco - EU Kommissionen

5 Hver øvelse i dette undervisningsmateriale indeholder minimum to lærerark (LA 1 & LA 2) Lærerark 1 (LA 1) Det første lærerark (LA 1) kan anvendes af læreren til at danne sig et hurtigt overblik over, hvad lektionen indeholder og hvilken forberedelse, der er nødvendig. Fælles Mål Fælles mål: En guide over hvilke af de Fælles Mål afsnittet dækker i Natur og teknik : Den nære omverden, Den fjerne omverden, Menneskets samspil med naturen og Arbejdsområder og tankegange eller i Biologi: De levende mikroorganismer og deres omgivende natur, Miljø og sundhed, Biologiens anvendelse og Arbejdsområder og tankegange Forventet undervisningstid. Forventet undervisningstid: Dette er et estimat over hvor lang tid, der skal afsættes til lektionen. Tiderne er beregnet på baggrund af test med en klasse i udskolingen. Det reelle tidsforbrug vil variere mellem skoler og klasser. Læringsudbytte Alternative forslag Læringsudbytte: Hver læseplan og aktivitet er centreret omkring læringsudbyttet, der kan anvendes som grundlag for evaluering. Baggrundsviden: Forklarer videnskaben bag hver lektion og er især nyttig for lærere, der ikke har undervist i naturvidenskabelige fag før. Detaljeret forberedelsesplan: Giver en detaljeret liste over hvad, der skal gøres forud for lektionen. Alternative forslag: Enkelte eksperimenter kræver udstyr, som nogle skoler måske ikke har til rådighed. Vi kommer med alternative løsninger. Tillægsøvelser: Tillægsøvelser er egnede til elever, der arbejder forud, og har lyst til at tage undervisningen med hjem. Materialebehov: En fyldestgørende liste over materialer der kræves for at udføre aktiviteterne. I nogle tilfælde er der tilføjet alternative produkter læreren kan bruge. Nøgleord: En ordliste læreren kan anvende som supplement til undervisningen, og som findes i baggrundsinformationen i LA 1. Alle nøgleord er forklaret i ordforklaringen, bagerst i bogen. Sikkerhed: Nogle aktiviteter kræver en række sikkerhedshensyn, dog oftest af minimal karakter. Web Links: Vi stiller links til rådighed på hvor du kan finde online e-bug animationer, spil, yderligere aktiviteter og links til relevante organisationer

6 Lærervejledning (LA 2) Denne anden lærervejledning (LA 2) indeholder læseplan over, hvordan aktiviteterne kan understøtte undervisningen i klassen. Disse læseplaner er designet som guides til, hvordan lektionerne kan administreres, og kan modificeres til at passe såvel lærerens som skolens behov. LA 2 indeholder følgende sektioner: Introduktion Introduktion: Forslag til hvordan man kan introducere hvert emne til eleverne. Hovedøvelse Hovedøvelse: En liste over forslag til forskellige hjælpemidler, der kan bruges som støtte for at afvikle øvelsen. Plenum Plenum: En liste over spørgsmål, der kan bidrage til elevernes reflektion, og som kan supplere undervisningen afhængigt af lærerens og elevernes behov. Tillægsøvelser Tillægsøvelser: En række øvelser, der er tænkt som hjemmearbejde, og derved til at sprede hovedbudskabet i e-bug til hjemmet. Afhængigt af klassens tempo, kan aktiviteterne også bruges i undervisningen, hvis der er tid. Elevark Elevarbejdsark (EA 1) Elevarbejdsark: Arbejdsark, der enten findes som fotokopi eller til download, og som understøtter hver aktivitet i de forskellige kapitler og afsnit. Disse ark kan indeholde quizzer, tegneopgaver eller andet, alt afhængigt af det enkelte afsnit. Disse ark er tilgængelige på e-bug hjemmesiden, i MS Word format og kan tilpasses efter behov. Et fåtal af arbejdsarkene indeholder ikke skriveplads til svar, og eleverne skal derfor skrive svarene ned andetsteds. I disse tilfælde kan det være en fordel at stille opgaverne verbalt. Elevudleveringsark (EU 1) Elevudleveringsark: Tilgængelige som fotokopi eller til download, som understøttelse til hver øvelse i kapitlet eller afsnittet. Disse er oftest billed- eller faktaark, der kan bidrage til at understøtte øvelsen og dermed læringsmålet for lektionen.

7 Indholdsfortegnelse 1. Mikroorganismer 1.1 Introduktion Eleverne lærer de forskellige typer mikroorganismer at kende - bakterier, virus og svampe. De bliver bekendte med mikroorganismernes forskellige former og bliver bevidste om, at mikroorganismer findes overalt. 1.2 Gavnlige mikroorganismer En konkurrence med gær i hovedrollen viser eleverne, at mikroorganismer kan være gavnlige. 1.3 Skadelige mikroorganismer En nøje undersøgelse af forskellige sygdomme viser eleverne, hvordan og i hvilke sammenhænge skadelige mikroorganismer fremkalder sygdom. En krydsord og en ordjagt tester elevernes viden om skadelige mikroorganismer 2. Spredning af infektion 2.1 Håndhygiejne Et klasseeksperiment viser eleverne, hvordan mikroorganismer kan spredes fra person til person gennem berøring, og hvorfor det er vigtigt at vaske hænder grundigt. 2.2 Luftvejshygiejne Ved at skabe et kunstigt super-nys lærer eleverne i dette sjove eksperiment, hvor let mikroorganismer spredes gennem hoste og nys. 2.3 Fødevarehygiejne Eleverne tilbereder en kyllingesandwich og observerer, hvor meget de har spredt de sygdomsfremkaldende mikroorganismer. 2.4 Smittespredning. Hygiejne på gården I afsnit 2.4, gårdhygiejne, lærer eleverne, at miljøet på en gård huser såve gavnlige som skadelige mikroorganismer. Gennem gruppediskussioner netværksdannelse og en tur rundt på gården gennem et brætspil lærer eleverne om fordele og ulemper ved gårdens mikroorganismer 3. Forebyggelse af infektion 3.1 Kroppens naturlige forsvar En detaljeret præsentation og animation viser, hvordan kroppen dagligt bekæmper skadelige mikroorganismer. Kapitlet indeholder den nødvendige basisviden til den sidste del af dette undervisningsmateriale. 3.2 Vaccinationer Eleverne bruger deres læseforståelse og kreativitet til at besvare spørgsmål og opføre et skuespil, som handler om opdagelsen af vaccinen. 4. Behandling af infektion 4.1 Brug af antibiotika og medicin Gennem en lærerstyret diskussion lærer eleverne vigtigheden af at bruge antibiotika og anden medicin korrekt.

8 1.1 Mikroorganismer Introduktion Nøgleord Bakterie Celle Sygdom Svamp Mikrobe Mikroorganisme Mikroskop Sygdomsfremkaldende Virus Materialebehov Pr. elev En kopi af EU 1 En kopi af EA 1 En kopi af EA 2 Petriskål (valgfrit) Billeder af mikroorganismer fra Pr. gruppe Modellervoks i farver (for opskrift se LA 4) Tilgængeligt internetmateriale En demonstrationsfilm om øvelsen En lang række forskellige fotos af mikroorganismer Facinerende fakta Anthony van Leewenhooek opfandt det allerførste mikroskop i Han brugte det til at undersøge forskellige ting rundt om i sit hjem og kaldte de levende organismer, han fandt i plak fra sine tænder for animalcules (dyrelignende organismer). Baggrundsviden Mikroorganismer også kendt som mikrober er bittesmå levende organismer, som ikke kan ses med det blotte øje. De findes næsten overalt på kloden. Nogle mikroorganismer er gavnlige, mens andre kan være skadelige for mennesker (dette vil blive uddybet i senere kapitler). Selv om mikroorganismer er meget små, findes de i mange forskellige former og størrelser. Mikroorganismer deles op i tre hovedgrupper: Virus er de mindste mikroorganismer og er generelt skadelige for mennesker. Man taler om et virus og flere virus, virusser eller vira men man får en virus, når man bliver syg. Et virus er en encellet organisme, som ikke kan overleve alene. For at kunne overleve og formere sig har det brug for en værtscelle. Når det er kommet ind i værtscellen, vil det hurtigt formere sig til millioner af virus og på samme tid tilintetgøre værtscellen! Svampe er flercellede organismer, som kan være både gavnlige og skadelige for mennesker. Svampe næres enten ved at nedbryde dødt organisk stof eller ved at leve som parasitter på en vært. Nogle svampe kan være skadelige ved at gøre os syge med en infektion eller ved at være giftige at spise; andre kan være gavnlige eller ufarlige som f.eks. Penicillium, som producerer antibiotika og Agaricus, som er en spiselig champignon. Bakterier er encellede organismer, som kan formere sig eksponentielt hvert 20. minut. Under normal vækst vil nogle bakterier producere stoffer/gifte, som er meget skadelige for mennesker, og som fremkalder sygdom (Staphylococcus/ stafylokokker), hvorimod andre bakterier vil være fuldstændigt ufarlige for mennesker. Andre igen er meget gavnlige for os (Lactobacillus/mælkesyrebakterier, som bruges i fødevareproduktion) og endda er nødvendige for den menneskelige eksistens som f.eks. de bakterier, der er involverede i plantevækst (Rhizobakterier). Gavnlige bakterier kaldes for ikke-sygdomsfremkaldende, hvorimod skadelige bakterier kaldes for sygdomsfremkaldende. Over 70 % af alle bakterier er harmløse, ikkesygdomsfremkaldende mikroorganismer. Bakterier kan opdeles i tre grupper efter deres former kokker, stave og skrue/spiralformede bakterier. Kokker kan opdeles i tre undergrupper efter deres sammensætning stafylokokker (drueklaser), streptokokker (lange kæder) og diplokokker (parvis). Videnskabsmænd bruger disse former til at bestemme hvilken infektion, patienten lider af. Forberedelse Gør EA 1 og EA 2 klar til alle elever I klassen Sæt EU 1 planchen op I klasseværelset eller på tavlen Køb eller følg opskriften i LA 4 på hvordan man laver modellervoks i mange farver. Download de mange forskellige billeder af mikroorganismer fra til eleverne.

9 1.1 Mikroorganismer Introduktion Introduktion 1. Start lektionen med at spørge eleverne om, hvad de allerede ved om bakterier. Spørg dem om de eller nogen i deres familie nogensinde har været syge? Hvad hed sygdommen, og hvad tror de, der kan have forårsaget den? 2. Forklar eleverne, at nogle sygdomme kaldet infektioner er forårsaget af bittesmå, levende organismer ved navn mikroorganismer. Vis, at der findes tre forskellige typer mikroorganismer: Bakterier, virus og svampe. Brug den udleverede plakat (EU 1), som også findes på til whiteboard præsentation. 3. Forklar, at disse mikroorganismer er så små, at man kun kan se dem gennem et mikroskop. Anvend web-aktiviteten eller giv eleverne EU 2 for at vise dem de forskellige størrelser mikroorganismer. 4. Understreg, at selv om mikroorganismer fremkalder sygdom, findes der også gavnlige mikroorganismer. Bed eleverne pege på nogle gavnlige mikroorganismer. Hvis det ikke lykkes, kan du give dem eksempler f.eks. mælkesyrebakterier i yoghurt og helsedrikke, penicillin fra svampe, etc. 5. Fremhæv over for klassen, at mikroorganismer findes OVERALT i luften som vi indånder, på maden som vi spiser, på vores kroppe, i vores munde, næser og tarme. Hovedøvelse 1. Denne øvelse kan udføres enten alene eller i grupper. 2. Forsyn hver gruppe med enten et farvet ark (EU 1) med de forskellige typer bakterier eller med den farverige poster Disse ark viser samtlige mikroorganismers former og størrelser, deres navne og angiver, hvorvidt de er gavnlige eller skadelige mikroorganismer. 3. Forsyn hver gruppe med modellervoks i forskellige farver, en petriskål og et eksemplar af EA Bed hver elev / hver gruppe om at lave en mikroorganisme eller en gruppe af mikroorganismer i deres petriskål udfra de udleverede billeder. 5. Hver elev skal bestemme sig for, om deres mikroorganisme er gavnlig eller skadelig og give den et navn. Det er vigtigt at lade børnene være så kreative som muligt, samtidig med, at der bør tages hensyn til mikroorganismernes faktiske struktur. 6. Husk klassen på, at svampe er de største mikroorganismer og virus de mindste. 7. Hvis tiden tillader det, kan eleverne vise deres mikroorganismer til klassen.

10 1.1 Mikroorganismer Introduktion Plenum Check forståelsesgraden ved at stille eleverne følgende spørgsmål: 1. Hvilke er de mest almindelige typer mikroorganismer? Mikroorganismer deles op i 3 hovedgrupper, bakterier, virus og svampe 2. Hvor findes mikroorganismer? Mikroorganismer findes OVERALT i luften, vi indånder, på maden, vi spiser, på vores krop, i vores mund, næse og mave. 3. Er alle mikroorganismer skadelige? Nej, selv om der findes mikroorganismer, som kan være skadelige for os, findes der også en masse gavnlige mikroorganismer, som vi bruger hver dag, f.eks. Saccharomyces (svamp) som får brød til at hæve, og Lactobacillus (bakterie) som er med i fremstilling af yoghurt og ost 4. Hvilke forskellige former for bakterier findes der? Kokker (Staphylococcus), stave (Lactobacillus) og skrueformede bakterier (Campylobacter). Tillægsøvelse 1. Forsyn hver elev med et eksemplar af EA 2 og EU Ved at læse beskrivelserne og bruge informationen på deres ark, skal eleverne bestemme om mikroorganismerne er bakterier, virus eller svampe a. Staphylococcus er en bakterie b. Lactobacillys er en bakterie c. Dermatofytter er svampe d. Influenza er en virus e. Penicillium er en svamp f. Campylobacter er en bakterie

11 1.1 Mikroorganismer Introduktion Modellervoks er et blødt, smidigt materiale, som kan holde børn beskæftigede i et godt stykke tid. Modellervoks kan købes under en masse forskellige navne, men det kan betale sig at fremstille sin egen. Hjemmelavet modellervoks har yderligere den fordel, at du selv kan vælge de farver, du ønsker. Hjemmelavet modellervoks er ikke giftig, den er klar i farven og nem at arbejde med, hvilket gør den til et ideelt værktøj til kreativ leg og denne øvelse. Ingredienser 1 kop hvedemel 1 kop vand 1/2 kop salt 2 spiseskefulde vinsyre 2 spiseskefulde olie Frugtfarve Metode Bland de tørre ingredienser Tilføj vand og rør rundt til dejen er jævn Tilføj frugtfarven efterfulgt af olie Kog det hele ved moderat varme under konstant omrøring, indtil dejen slipper pandens sider Køl dejen af inden brug

12 Mikroorganismer er levende organismer De findes OVERALT De er så små, at vi skal bruge et mikroskop for at kunne se dem Nogle mikroorganismer er gavnlige og endda sunde for os De optræder i forskellige former og størrelser Nogle mikroorganismer er skadelige og kan gøre os syge Der findes 3 forskellige typer mikroorganismer: Influenza Der findes tre forskellige typer bakterier. De ser således ud: Penicillium Dermatofytter Skrueformede (Campylobacter) Stave (Lactobacillus) Kokker (Staphylococcus) Virus er endnu mindre end bakterier og kan nogle gange leve indeni en bakterie! Det hedder et virus, flere virus, virusser eller vira - men når man bliver syg, har man fået en virus. De fleste virus gør os syge. Skoldkopper og influenza er virussygdomme. Virus spredes let fra person til person, afhængigt af type af virus. Svampe er de største af mikroorganismerne. Svampe findes i luften, på planter og i vand. De er så små, at 1000 bakterier kan være på det punktum, som slutter denne sætning. Mug, som vokser på brød er en slags svamp. Nogle bakterier er gavnlige i madlavning, f.eks. når man laver yoghurt og ost. Nogle antibiotika er lavet af svampe! Nogle bakterier er skadelige og giver infektioner.

13 1. Hvis du var ligeså stor som Europa Ville en svamp ville være på størrelse med en fodboldbane! 3. En bakterie være på størrelse med en bus 4. Og et virus ville være på størrelse med en fodbold!

14 LAV DIN EGEN MIKROORGANISME Lav en mikroorganisme efter eget valg, enten en bakterie, et virus eller en svamp, ved at bruge de udleverede materialer. Før du starter, skal du bestemme dig for, om din mikroorganisme skal være gavnlig eller skadelig! Her har du nogle billeder, som måske vil kunne hjælpe dig! Et tip! BAKTERIER VIRUS SVAMPE Bakterier optræder i mange forskellige former og størrelser nogen er runde som bolde, andre er skrueformede og andre igen som lange stave. Der findes endda nogen, som har en hale, der kan hjælpe dem med at svømme og flytte sig! 1. Er det en gavnlig eller skadelig mikroorganisme? 2. Vælg et navn til din mikroorganisme. Fascinerende fakta millioner mikroorganismer bor på / i dig Dette er et billede af min

15 Der findes 3 forskellige typer mikroorganismer bakterier, virus og svampe. Mit navn er Staphylococcus. Jeg er rund i formen og kan lide at bo i din næse eller i din armhule! Hvis jeg bor på din hud, kan jeg give dig bumser. Hvis jeg kommer ind i din blodbane, kan jeg gøre dig syg! Hvad er jeg? Staphylococcus er en : Mit navn er Lactobacillus. Folk siger, at jeg er rar, fordi jeg kan lave mælk om til yoghurt! Når du spiser mig i yoghurt, kommer jeg til at bo i dine tarme og hjælper dig med at fordøje anden mad, som du spiser. Hvad er jeg? Lactobacillus er en: Jeg bliver kaldt en Dermatofyt, og jeg kan lide at bo på din hud. Specielt kan jeg lide fugtige steder som imellem tæerne på en svedig fod! Når jeg bor der, kan jeg give mennesker fodsvamp! Hvad er jeg? Dermatofyt er en: Kan du ud fra billederne og beskrivelserne finde ud af, hvilke mikro-organismer, der er hvilke? Tip Husk der er tre forskellige typer bakterier: - Kokker - Stave - Skrue/ spiralformede Mit navn er Influenza. Jeg er meget gavmild, jeg kan lide at give mennesker både hovedpine og feber. Jeg spredes let fra person til person gennem hoste og nysen. Hvad er jeg? Influenza er en: Mit navn er Penicillium, og du finder mig f.eks på gamle appelsiner eller tørt brød. Jeg får dem til at se mugne ud. Mennesker bruger mig til at lave et antibiotikum, der hedder Penicillin, som kan gøre dem raske, hvis de har en bakterieinfektion. Hvad er jeg? Penicillinum er en: Mit navn er Campylobacter. Jeg har en fin spiralform og kan lide at bo i kyllinger. Hvis jeg kommer ind i din mave, kan jeg gøre dig meget syg og give dig diarré! Hvad er jeg? Campylobacter er en:

16 Fælles Mål: NTs6no1; NTs6at1; NTs6at2; NTs6fo2; NTs6at4; NTs6at5; NTs6fo1; NTs6no3; NTt4no9; NTt2fo1; NTt4no3 Forventet undervisningstid 50 minutter I afsnit 1.2 Gavnlige mikroorganismer lærer eleverne, at ikke alle mikroorganismer er skadelige ved at undersøge de forskellige midler og måder, hvorpå vi bruger visse mikroorganismer til vores fordel. I aktiviteten Gærkonkurrence vil eleverne på nærmeste hold kunne iagttage, hvordan gær får dej til at hæve, og dermed forstå, at mikroorganismer via gæring kan bruges på en gavnlig måde i fødevareindustrien Læringsudbytte Alle elever: Vil forstå, at der findes gavnlige mikroorganismer, som hjælper os med at forblive raske Vil vide, at bakterier kan bruges til gavnlige formål.

17 1.2 Mikroorganismer Gavnlige mikroorganismer Nøgleord Kultur Gæring Inkubation Mikroorganismer Probiotika Materialebehov Pr. elev En kopi af SW 1 En kopi af SH 1 Pr. gruppe 2 gennemsigtige målebægre 2 plastikbægre Mel Gær Sukker Balje Varmt vand Fascinerende fakta Elie Metchnikoff vandt Nobelprisen i 1908 for sin opdagelse af probiotika (levende mikroorganismer, der kan styrke og opbygge kroppens naturlige immunforsvar) Han var overbevist om, at de bulgarske bønder levede længere end andre mennesker p.g.a. mikroorganismerne i den mælk, de drak! Mikroorganismerne blev senere kaldt Lactobacillus bulgaricus. Baggrundsviden Bakterier er encellede organismer, hvoraf de fleste er gavnlige, mens enkelte af dem er sygdomsfremkaldende. Et af de vigtigste områder, hvor man kan anvende bakterier, er i fødevareindustrien. Ost, brød, yoghurt, chokolade, eddike og alkohol er alt sammen produceret ved hjælp af bakterier. Bakterierne bruges til at få disse produkter til at starte en kemisk ændring bedre kendt som gæring og er en proces, hvor bakterierne nedbryder de komplekse sukkerstoffer til enkle blandinger som kuldioxid og alkohol. Gæring ændrer produktet fra én fødevare til en anden. Når bakterierne Streptococcus thermophilous eller Lactobacillus bulgaricus bliver blandet i mælk vil bakterierne vokse ved at spise sukkeret og dermed ændre mælken til yoghurt. Der bliver produceret så meget syre i gærede mælkeprodukter, at meget få potentielt skadelige mikroorganismer kan overleve i dem. Lactobacillus bakterier kaldes også gavnlige eller nyttige bakterier. Den gavnlige bakterie, som hjælper os med at fordøje fødevarer, bliver kaldt en probiotisk bakterie hvilket bogstaveligt betyder for det sunde liv. Det er disse bakterier, vi finder i vores yoghurter og helsedrikke. Gæren Saccharomyces cerevisiae bruges til fremstilling af brød og brødprodukter via gæring. For at kunne formere sig og vokse skal gær have det rigtige miljø, nemlig fugt, mad (i form af sukker og stivelse) og temperaturer på mellem 21 og 29 C. Når gæren vokser, afgiver den gasser, som indesluttes i dejen og får den til at hæve. Forberedelse 1. Kopier SW 1 og SH 1 til hver elev 2. Køb mel, sukker og gær (frisk eller tørgær) 3. Før øvelsen tilberedes en gæropløsning, som angivet på gærpakken. Vær opmærksom på, at hvis blandingen laves i for god tid før anvendelse, vil den begynde at gære. Tilsæt IKKE sukker til opløsningen, før det angives i hovedøvelsen Tilgængeligt internetmateriale En demonstration af denne øvelse En alternativ måde at lave yoghurt på. Andre forslag I mangel af målebægre kan høje gennemsigtige glas anvendes. Udgangspunktet for gæropløsningen og hver af de følgende afmålinger markeres med tusch. Der udmåles med lineal mellem afmærkningerne ved forsøgets afslutning.

18 1.2 Mikroorganismer Gavnlige mikroorganismer Introduktion 1. Start lektionen med at forklare, at mikroorganismer kan have både skadelig og gavnlig ( indflydelse på vores helbred. Spørg ind til klassens viden om gavnlige eller nyttige bakterier. Mange børn vil allerede have hørt om probiotiske bakterier i yoghurt. 2. Forklar, at mikroorganismer er nyttige ved nedbrydelse af døde dyr og planter, ved dyr og menneskers fordøjelse af fødevarer og til at lave mælk om til yoghurt, ost og smør. 3. Understreg, at dej hæver ved hjælp af gær, som er en svamp. Gæren spiser sukkerstofferne i fødevaren og producerer syre. Disse syrer ændrer smag, lugt og form på den oprindelige fødevare. 4. Fortæl klassen, at denne øvelse vil vise dem, hvordan vi kan bruge de nyttige bakterier til at få brød til at hæve. Hovedøvelse 1. Denne øvelse udføres bedst i grupper på 2-5 elever. 2. Understreg overfor eleverne, at en gavnlig svamp bedre kendt som gær bliver brugt i brødfremstilling. Gæren hjælper brødet til at hæve gennem en proces, som kaldes gæring. 3. Udlever opskriften på Gærkonkurrence til klassen eller til grupperne. Opskriften findes også på websitet til brug på whiteboard. 4. Lad eleverne udføre øvelsen i deres grupper. Når de har blandet opskriften, skal eleverne holde øje med gæren og skrive deres observationer ned på arbejdsarket (EA 1) 5. Kan klassen forklare, hvorfor gær- og sukkerblandingen hævede hurtigere end gæren alene? Gæringen gik hurtigere, når der var sukker tilstede. Plenum Check forståelsesgraden ved at stille klassen følgende spørgsmål: 1. Hvilken proces får gærblandingen til at hæve? Ved at bruge sukker som energikilde producerer gæren luftbobler, som får dejen til at hæve. 2. Hvad ville der være sket, hvis der ikke var levende gær i blandingen? Ingenting, sukkerstofferne nedbrydes, når gæren vokser og får dejen til at hæve. 3. Hvorfor bliver blandingen opbevaret i en balje med varmt vand? De fleste mikroorganismer gror bedst ved 37 C og formerer sig hurtigere ved denne temperatur. Jo hurtigere mikroorganismerne formerer sig, jo mere sukker vil blive nedbrudt, og jo hurtigere vil gærblandingen hæve i målebægeret. 4. Hvilke andre fødevarer fremstilles ved hjælp af bakterier eller svampe? Ost, brød, vin øl, cremefraiche.

19 Mærk et af dine plastikbægre A og et andet B. Kom 4 spiseskefulde mel i hvert bæger. Hæld gærblandingen i plastikbæger A, indtil konsistensen er som en tyk milkshake. Hæld gær- og sukkerblandingen i plastikbæger B, til konsistensen er som en tyk milkshake. Hæld indholdet af plastikbæger A i målebæger A til der er ca. 30ml i bægret. Hæld indholdet af plastikbæger B i målebæger B til der er ca. 30ml i bægret. Mål og notér den nøjagtige mængde dej i hvert målebæger. Anbring begge målebægre i en balje med varmt vand. Mål og notér dejens højde hver 5. minut i 30 minutter.

20 ` 1. Følg anvisningerne i opskriften på Gærkonkurrence Tid Dejmængde /ml Bæger A Ændringer i dejmængde /ml Dejmængde /ml Bæger B Ændringer I dejmængde /ml Hvad fik dejen til at hæve i målebægeret? Vidste du? En gennemsnitsvoksen har omkring 2 kg gavnlige mikroorganismer i sine tarme - det svarer til en stor pose sukker! 2. Hvad hedder denne proces? 3. Hvorfor hævede dejen i målebæger A hurtigere end dejen i målebæger B? 4. Hvilke andre fødevarer er resultatet af, at bakterier og svampe vokser og ændrer sammensætningen af stoffer? Fascinerende fakta Der er mange milliarder gavnlige bakterier i en almindelig mave.

21 1.3 Mikroorganismer Skadelige mikroorganismer Baggrundsviden Nøgleord Bakterier Dyrke Dermatofytter Flora Svamp Mikroorganismer Hygiejne Smittet Smitsom Sygdomsfremkaldende Giftstoffer Virus Materialebehov Pr. elev Kopi af EU 1 Kopi af EA 2 Pr. klasse/gruppe Kopi af EU 1 Kopi af EU 2 Tilgængeligt internetmateriale Billeder af mikroorganismer fra kapitel 1.1 EU 1 og EU 2 tilgængelige i MS Powerpoint format. Nogle mikroorganismer kan være skadelige for mennesker og kan forårsage sygdomme: Influenzavirus kan give influenza, Campylobacter-bakterier kan forårsage madforgiftning og dermatofyt-svampen som Trichophyton kan give fodsvamp og ringorm. Sådanne mikroorganismer kaldes sygdomsfremkaldende. Hver enkelt mikroorganisme kan gøre os syge på forskellige måder. Når skadelige bakterier formerer sig i vores krop, producerer de skadelige stoffer også kaldet giftstoffer eller toksiner, som kan få os til at føle os syge og i værste fald ødelægge væv og organer. Virus opfører sig som parasitter. Når de kommer ind i vores krop, har de brug for en værtscelle for at kunne overleve. Så snart de er inde i en celle, formerer de sig, til de er fuldvoksne. Herefter ødelægger de værtscellen ved at bryde ud af den. Dermatofytter/svampe dræber generelt ikke deres vært. De foretrækker at vokse alene eller i kolonier under huden, og når de ernærer sig, er resultatet hævelse og kløe. Man siger, at personer, som er angrebet af skadelige, sygdomsfremkaldende mikroorganismer er inficerede eller smittede. En stor del af de skadelige bakterier kan overføres fra en person til en anden på mange forskellige måder, også kaldet smitteveje. Man kan blive smittet gennem luft, berøring, vand, mad, aerosoler, dyr, osv. Sygdomme, der er forårsaget af sådanne mikroorganismer, og som smitter på denne måde, kalder man smitsomme sygdomme. I mange tilfælde vil kroppens normalflora (mikroorganismer) forhindre, at skadelige bakterier vokser. Dette sker ved enten at sprede sig på området, så der ikke er plads til skadelig bakterievækst, eller ved at ændre miljøet d.v.s. normalfloraen i tarmen. Dette holder os raske og forhindrer skadelige bakterier som Clostridium difficile i at formere sig. Hvis vores normalflora kommer i ubalance får Clostridium difficile mulighed for at vokse og forårsage diarré og i alvorlige tilfælde perforering af tarmen. Forberedelse 1. Kopier et eksemplar af EU 1 og EA 2 til hver elev 2. Download EU 1 og EU 2 fra, eller kopier arkene til klassen.

22 1.3 Mikroorganismer Skadelige mikroorganismer 1. Start lektionen med at forklare klassen, at mikroorganismer undertiden kan være skadelige for mennesker. Spørg dem, om de ved, hvad der gør dem syge. Find ud af, hvor mange forskellige ord, de har for mikroorganismer mikrober, bakterier, etc. 2. Forklar klassen, at mikrober er et hverdagsord, som bruges om bakterier, virus og svampe, der gør os syge. Diskutér de forskellige mikroorganismer med klassen og de sygdomme, de kan fremkalde. Billeder af mikroorganismer på i afsnit 1.1 kan gøre det lettere for eleverne at forestille sig, hvordan de skadelige mikroorganismer ser ud 3. Fremhæv for klassen, at mikroorganismer har tilpasset sig til at være overalt i vores klasseværelser, huse, soveværelser, overalt på vores krop, og at de med lethed kan gro på fødevarer! 4. Fortæl klassen, at sygdomsfremkaldende, skadelige mikroorganismer, som med lethed kan spredes fra en person til en anden, kaldes smitsomme sygdomme, fordi de kan give en infektion. 5. Introduktion Hovedøvelse 1. Denne øvelse egner sig bedst til en klassediskussion fulgt op af en individuel elevaktivitet. 2. Vis klassen hvert af billede-sekvenserne (1-6) i lærerkapitel EU 1 og EU 2. Arkene kan vises til klassen som fotokopier, overheadark eller ved brug af e-bug s hjemmeside på whiteboard. 3. Ved hvert scenarie anbefales det, at man spørger eleverne, om de tror, at en mikroorganisme har gjort Amy og Harry syge. Følg op med at fortælle klassen hver af de historier, som fremgår af LA 3. Fortsæt diskussionen med at spørge, om nogen i klassen nogensinde har haft Amy og Harrys symptomer, og hvis det er tilfældet, hvilken behandling de fik. 4. Husk! Der er hånd-, luftvejs- og fødevarehygiejne-aktiviteter i senere kapitler i e-bug materialet, hvor disse emner vil blive behandlet detaljeret. 5. Hvis tiden tillader det, kan klassen få udleveret en kopi af EU 1 og EU 2. Ordjagten omfatter en liste over ord forbundet med skadelige mikroorganismer og sygdomme og vil således forstærke udbyttet af denne lektion. Plenum 1. Check forståelsesgraden ved at stille eleverne følgende spørgsmål: a. Hvad forårsager en infektion? En infektion opstår, når skadelige mikroorganismer trænger ind i kroppen og vokser, hvilket resulterer i, at du bliver syg. b. Er ondt i halsen altid forårsaget af skadelige mikroorganismer? Ikke alle halssmerter er forårsaget af skadelige mikroorganismer, undertiden kan hoste også fremkalde rød og irriteret hals. c. Er alle sygdomme forårsaget af mikroorganismer? Nej, sygdomme som astma og høfeber skyldes ikke mikroorganismer. d. Kan I komme i tanke om nogen sygdomme forårsaget af mikroorganismer? Fodsvamp, influenza, mæslinger.

23 1.3 Introduktion til mikroorganismer Skadelige mikroorganismer Amy kan godt lide at holde sine hænder og negle rene. Hvis vi ser nærmere på Amy s hænder, kan vi se, at de er dækkede af en masse bittesmå mikroorganismer. Det er gavnlige mikroorganismer, som findes på vores hud og holder os raske. Harry er altid ude og spille fodbold og lege med sine venner men tænker ikke på at vaske hænder særligt tit. Hvis vi ser nærmere på Harrys hænder, kan vi se, at de også er dækkede af en masse bittesmå mikroorganismer. Nogle af disse er skadelige og kan gøre ham meget syg, hvis de trænger ind i hans krop. Amy er ikke rigtig rask, for hun har meget ondt i halsen. Undertiden er halssmerter forårsaget af hoste og forkølelse. Det kan få halsen til at hæve og gøre ondt. Hvis dette sker, skal Amy drikke en masse væske og tage smertestillende medicin. Undertiden kan halssmerter dog være forårsaget af vira og bakterier (Streptococcus/streptokokker). Tror du, at Harrys sygdom er forårsaget af mikroorganismer? Svaret er nej. Harry har astma, som gør ham forpustet meget hurtigt. Astma er en lunge- og luftvejssygdom, men den er ikke forårsaget af mikroorganismer. Det er vigtigt at huske, at ikke alle sygdomme er forårsaget af mikroorganismer. Hvad tror du, der er galt med Harry på dette billede? Stakkels Harry har spist halvråt kyllingekød på en restaurant og har nu fået madforgiftning på grund af Salmonella. Der er mange mikroorganismer på kød, som - selvom de ikke gør skade på kødet - kan gøre os meget syge. Det er vigtigt at gennemstege kød for at dræbe eventuelle skadelige bakterier. Amy spiller tennis og har svedige, ildelugtende fødder. Hun har altid travlt, så hun vasker og tørrer ikke sine fødder ordentligt. Mikroorganismerne på hendes fødder har derfor frit spil. Det klør også mellem hendes tæer. Det er fordi svampe, også kaldet dermatofytter, holder til mellem tæerne, specielt hvis de er fugtige. De giver en sygdom, der kaldes fodsvamp, som får dine fødder til at svulme op, slå revner, klø og undertiden lugte dårligt!

24 KRYDSORDLØSNING VANDRET (HEN) R A L F O D S V A M P B J S P R Z N H E F I T E S V T A H Q O N D V N X R S D E T E G Ø W J E N I P D E V O H U M M F H F U V J A E N C E R S K A E I M L S N P R B R I N T N N B D Æ F O G R T R U H L S U K E E S N A V S E D E H Æ N D E R U L I C I N E I F O T M T S K N I A N D T O J R S Y A K F I S N B B S P T E H T R Æ T H A R G U I K S K V S E U J Å P Z U E M A D F O R G I F T N I N G R S M H J I Q S E T R I N S J T E R J P O E T S A K R O F T 1. Pas på! Skadelige mikroorganismer i maven kan indimellem overraske dig, så det får dig til at gøre dette. (2 ord) 3. Jeg er en virus sygdom, som kan give dig hævede røde knopper, der klør over hele kroppen. 5. Man ser mig tit på teenagers ansigt. Jeg skyldes mikroorganismer på huden. 6. Jeg er en infektion på dine fødder. Jeg får dine tæer til at klø. Jeg smitter, hvis du ikke vasker og tørrer dine fødder godt nok! (2 ord) 9. Jeg er en lungesygdom, der ikke skyldes mikroorganismer. Du bliver så forpustet, at du bliver nødt til at bruge en inhalator. 10. Jeg får dine øjne til at hæve og klø. Jeg skyldes ikke en mikroorganisme. Jeg skyldes pollen fra blomsterne. LODRET (NED) 2. Ved at kilde og irritere dig i halsen, når du er forkølet, får jeg dig til at gøre dette, så du spreder mikroorganismer. 3. Du får mig, hvis du ikke steger dit kød godt nok eller ikke vasker dine hænder efter at have rørt råt kød. 4. Vi er en vigtig del af din krop! Vi kan sprede mikroorganismer fra menneske til menneske. Vask os, og vi bliver til noget helt andet! (2 ord) 7. Skadelige mikroorganismer i din mave kan indimellem give dig dette. Hvis du ikke vasker dine hænder efter toiletbesøg, kan det sprede sig rundt på hele skolen. 8. Jeg er en virus sygdom, der gør dig varm og svedig med feber. 11. Jeg er et andet ord for ondt i dit hoved. 12. Sådan har du det, når din krop er i gang med at bekæmpe en infektion. H K A S T E O P S S T M Æ S L I N G E R H I A A O N D V V F F B U M S D E L O E I D U R F O D S V A M P E G E R I N I H R N Z F Æ E E A S T M A N N D T I H Ø F E B E R N R Æ G T

25 Introduktion til mikroorganismer

26 Introduktion til mikroorganismer

27 Kan du finde alle ordene, som man forbinder med skadelige mikroorganismer i krydsorden nedenfor? Husk, at ordene kan stå vandret, lodret og diagonalt - og kan staves både forlæns og baglæns! R A L F O D S V A M P B J S P R Z N H E F I T E S V T A H Q O N D V N X R S D E T E G Ø W J E N I P D E V O H U M M F H F U V J A E N C E R S K A E I M L S N P R B R I N T N N B D Æ F O G R T R U H L S U K E E S N A V S E D E H Æ N D E R U L I C I N E I F O T M T S K N I A N D T O J R S Y A K F I S N B B S P T E H T R Æ T H A R G U I K S K V S E U J Å P Z U E M A D F O R G I F T N I N G R S M H J I Q S E T R I N S J T E R J E S L E L Ø K R O F T HOSTE HØFEBER FODSVAMP SNUE ASTMA TRÆT MADFORGIFTNING BUMS MÆSLINGER DIARRE FORKØLELSE OPKAST HOVEDPINE INFLUENZA SNAVSEDE HÆNDER

28 VANDRET (HEN) 1. Pas på! Skadelige mikroorganismer i maven kan indimellem overraske dig, så det får dig til at gøre dette. (2 ord) 3. Jeg er en virus sygdom, som kan give dig hævede røde knopper, der klør over hele kroppen. 5. Man ser mig tit på teenageres ansigt. Jeg skyldes mikroorganismer p på huden. 6. Jeg er en svampeinfektion på dine fødder. Jeg får dine tæer til at klø. Jeg smitter, hvis du ikke vasker og tørrer dine føder godt nok! 9. Jeg er en lungesygdom, der ikke skyldes mikroorganismer. Du bliver så forpustet, at du bliver nødt til at bruge en inhalator. 10. Jeg får dine øjne til at hæve og klø. Jeg skyldes ikke en mikroorganisme. Jeg skyldes pollen fra blomsterne. LODRET (NED) 2. Ved at kilde og irritere dig i halsen, når du er forkølet, får jeg dig til at gøre dette, så du spreder mikroorganismer. 3. Du får mig, hvis du ikke steger dit kød godt nok eller ikke vasker dine hænder efter at have rørt råt kød. 4. Vi er en vigtig del af din krop! Vi kan sprede mikroorganismer fra menneske til menneske. Vask os, og vi bliver til noget helt andet! (2 ord) 7. Skadelige mikroorganismer i din mave kan indimellem give dig dette. Hvis du ikke vasker dine hænder efter toiletbesøg, kan det sprede sig rundt på hele skolen. 8. Jeg er en virus sygdom, der gør dig varm og svedig med feber. 11. Jeg er et andet ord for ondt i dit hoved. 12. Sådan har du det, når din krop er i gang med at bekæmpe en infektion. LØSNING HOSTE HØFEBER FODSVAMP SNUE SNAVSEDE HÆNDER TRÆT MADFORGIFTNING BUMS MÆSLINGER DIARRE FORKØLELSE OPKAST HOVEDPINE INFLUENZA ASTMA

29 Fælles Mål NTs6no1; NTs6at1; NTs6at2 NTs6fo2; NTs6at4; NTs6at3; NTs6at5; NTs6at6; NTs6at7; NTt4no9; NTt2fo1; NTt4no3 Forventet undervisningstid: 50 minutter Målet med dette kapitel er at lære eleverne, hvordan mangelfuld håndhygiejne og luftvejshygiejne samt forkert behandling af madvarer kan føre til spredning af mikroorganismer og dermed gøre mennesker syge. I afsnit 2.1 Håndhygiejne, skal eleverne udføre et eksperiment, som viser, hvordan mikroorganismer kan spredes fra person til person, når man giver hinanden hånden. Eleverne skal også afgøre hvilken metode, der er mest velegnet til at vaske hænder. Læringsudbytte Alle elever: Vil forstå, at infektion kan spredes via snavsede hænder Vil vide, at når vi vasker hænder, så kan vi forhindre spredning af infektion. Særligt interesserede elever: Vil vide, at vores hænder er dækket med en naturlig flora af gavnlige bakterier.

30 2.1 Spredning af infektion Håndhygiejne Nøgleord Antibakteriel sæbe Smitsom Hygiejne Infektion Inficeret Overføring Materialebehov Pr. elev EA 1 EA 2 Til grupperne 3 baljer Håndsæbe Papirhåndklæder Koldt eller lunkent vand Glitter Bug og UV lampe eller madolie og kanel Baggrundsviden Skoler er et paradis! for skadelige mikroorganismer, som spredes hurtigt fra barn til barn via berøring. Den bedste måde at FORHINDRE spredning af skadelige mikroorganismer og børn i at blive syge er at vaske hænder. Vores hænder har en naturlig udskillelse af fedtstof, som hjælper vores hud med at holde sig fugtig og forhindrer den i at blive for tør. For mikroorganismerne er dette hudfedt et perfekt sted at formere sig, og hudfedtet hjælper mikroorganismerne i at blive på vores hud. Vores hænder er naturligt dækket af vore egne gavnlige bakterier som regel gavnlige stafylokokker (Staphylococcus). Ved at vaske hænderne ofte fjerner vi de andre mikroorganismer, som vi får på hænderne fra vore omgivelser (vores hjem, skole, have, dyr, kæledyr, mad etc). Nogle af disse mikroorganismer kan gøre os syge, hvis vi spiser eller indånder dem. At vaske hænder i vand alene eller i koldt vand fjerner synligt snavs og skidt, men man er nødt til også at bruge sæbe for at opløse hudfedtet på hændernes overflade, hvor mikroorganismerne har sat sig fast. Man skal vaske hænder - inden, under og efter madlavning - efter toiletbesøg - efter berøring med dyr eller dyrs afføring - efter at have hostet, nyst eller pudset næse - hvis du er syg eller har været sammen med syge mennesker Sikkerhed Pas på børn med sart hud, hvis der bruges kanel i stedet for Glitter Bug Vær sikker på, at hjælpe-eleven ikke har sæbeallergi eller sart hud Tilgængelige internetmaterialer En demonstration af denne øvelse En plakat, som viser den anbefalede metode til at vaske hænder Forberedelse 1. Kopier et eksemplar af EA 1 og EA 2 til hver elev. 2. Lav en kopi af EU Stil fire borde ved siden af hinanden. På hvert bord skal der stå følgende: a. Et skilt med teksten Ingen vask af hænder b. En balje med koldt vand, papirhåndklæder og et skilt med teksten: Vask i koldt vand c. En balje med lunkent vand, papirhåndklæder og et skilt med teksten: Vask i lunkent vand d. En balje med lunkent vand, håndsæbe, papirhåndklæder og et skilt med teksten: Vask i lunkent vand med sæbe Andre forslag Hvis Glitter Bug og en UV lampe ikke kan fremskaffes, kan du bede den forreste elev om at smøre hænderne ind i madolie eller en lignende ikke-skadelig olie og sprøjte/dække dem med kanel. Glitter Bug er en creme, der indeholder et stof, der fluorescerer, når det udsættes for UV lys. Glitter Bug kan anskaffes via henvendelse på

31 2.1 Spredning af infektion Håndhygiejne Introduktion 1. Start lektionen med at spørge eleverne, hvor mange af dem, der har vasket hænder i dag? Spørg dem, hvorfor de vaskede hænder (for at vaske mikroorganismer på deres hænder væk), og hvad der ville ske, hvis de ikke vaskede mikroorganismerne væk (måske ville de blive syge, fordi de ville spise eller indånde skadelige mikroorganismer fra deres snavsede hænder). 2. Fortæl eleverne, at vi bruger vores hænder hele tiden, og at vi samler millioner af mikroorganismer op hver eneste dag. Selv om mange af disse er harmløse, kan nogle af dem være skadelige mikroorganismer. Forklar eleverne, at vi spreder vores mikroorganismer til vores venner og andre gennem berøring, og at det er derfor, vi skal vaske hænder. 3. Forklar eleverne, at de skal lave en øvelse, som viser dem, hvordan man bedst vasker hænder og fjerner de skadelige mikroorganismer, de kunne have på deres hænder. Hovedøvelse Del klassen op i fire lige forskellige grupper 1. Bed eleverne om at stå på række bag hinanden og giv grupperne følgende betegnelser: a. Ingen vask af hænder b. Vask i koldt vand c. Vask i lunkent vand d. Vask i lunkent vand med sæbe 2. Giv de forreste elever i hver gruppe bind for øjnene og smør deres hænder ind i GlitterBug eller i olie og kanel. Ved at give dem bind for øjnene sikrer du dig, at de ikke vasker hænder mere grundigt end normalt. Bed eleverne vaske hænder på den måde, som gruppen er bestemt til. 3. Når dette er gjort, skal du bede dem om at vende sig om og give eleven bag dem hånden. Det er vigtigt, at de gør det godt og grundigt. Derefter kan de tage bindet af. Den anden elev skal så give den tredje elev hånden, og sådan fortsætter det, til alle i gruppen har givet hånd med eleven foran dem. 4. Når øvelsen er fuldført, skal du slukke lyset og lade UV-lampen skinne på alles hænder, idet du starter med gruppe A. Har du brugt olie og kanel, skal inspektion ske ved almindeligt dagslys. 5. Bed eleverne om at udfylde deres besvarelsesark (EA 1 og EA 2). Plenum 1. Diskuter resultaterne med eleverne. Hvilke resultater var de mest overraskende? Forklar, at sæbe fjerner hudens fedtstoffer, som mikroorganismerne plejer at gemme sig i. 2. Diskutér, hvorfra mikroorganismerne på deres hænder kan være kommet. Understreg overfor eleverne, at ikke alle mikroorganismerne på deres hænder er skadelige der findes også gavnlige mikroorganismer her! 3. Understreg overfor eleverne, at vi er nødt til at vaske hænder grundigt. Gør dem opmærksomme på, at bakterier kan lide at gemme sig mellem fingrene og under neglene! Det er vigtigt at vide, både HVORNÅR og HVORDAN de skal vaske deres hænder grundigt for at undgå at sprede mikroorganismer og eventuel sygdom. Det er ikke altid let at vaske hænder på skolen, en løsning kunne være at nyse i sit ærme i stedet for i hånden.

32

33 Meget snavsede Snavsede Lidt snavsede Rene 1. Efter øvelsen skal du følge vejledningen herunder for at se, hvor langt dine mikroorganismer har spredt sig, og derefter skrive dine resultater ind i skemaet. På hvilken måde vasker man bedst hænder for at fjerne mikroorganismer? Efter vask (eller ikke-vask) og håndtryk Elev 1 Elev 2 Elev 3 Elev 4 Elev 5 Ingen vask (kontrol) Koldt vand Lunkent vand Lunkent vand og sæbe 1. På næste side skal du tegne de områder, hvor du så mikroorganismer efter vask og håndtryk i din gruppe. 2. Den vaskemetode (ikke kontrol), som fjernede flest mikroorganismer fra den forreste elev var: Koldt vand Lunkent vand Lunkent vand og sæbe 3. Den vaskemetode (ikke kontrol), som fjernede færrest mikroorganismer fra den forreste elev var: Koldt vand Lunkent Vand Lunkent vand og sæbe 4. Den vaskemetode, som spredte flest mikroorganismer ned i rækken var: Koldt vand Lunkent Vand Lunkent vand og sæbe 5. Den vaskemetode, som spredte færrest mikroorganismer ned i rækken var: Koldt Vand Lunkent Vand Lunkent vand og sæbe 6. Tegn et diagram for alle fire grupper for, hvor langt mikroorganismerne blev spredt (inklusiv kontrol). 1. På hvilken måde fjerner vi bedst mikroorganismer fra vores hænder? 2. Hvilken forskel gør det at bruge sæbe? 3. Hvornår bør vi vaske hænder? Fascinerende fakta 90 % af mikroorganismerne på vores hænder findes under neglene!

34 På hænderne herunder skal du indtegne de områder med mikroorganismer, som du så efter vask og håndtryk

35 2.2 Spredning af infektion Luftvejshygiejne Baggrundsviden Nøgleord Smitsom Eksperiment Forudsigelse Resultater Symptom Overføring Materialebehov Pr. elev EA 1 EA 2 Pr. gruppe En nysebane Blå nyse sprayflaske Grøn nyse sprayflaske Målebånd Stor paphånd eller behandsket hånd Kæmpelommetørklæde Sikkerhed Eleverne kan behøve forklæder og handsker Du bør sikre dig, at frugtfarven er EKSTREMT fortyndet Du bør også sikre dig, at alle sprayflasker er grundigt rengjorte og rensede inden de tages i brug Det kan være nødvendigt, at eleverne er iført sikkerhedsbriller Spredning af infektioner forekommer oftest via aerosoler som hosten og nys. De kan også spredes på en mere direkte måde, for eksempel gennem personkontakt (berøring, kys, snavsede hænder, fælles tandbørste, drikkeglas, etc) og gennem inficeret mad. Almindelig forkølelse og influenza er de mest almindelige sygdomme i klasseværelset og måske de mest smitsomme. Forkølelser og influenza er forårsaget af virus og kan således ikke kureres med antibiotika. Som regel anbefales sengeleje og rigelig væskeindtagelse, men hvis symptomerne varer ved, er et besøg hos egen læge nødvendigt. Symptomer på forkølelse og influenza er hovedpine, ondt i halsen og feber. Forkølelser giver også snotnæser! At have ondt i halsen samtidig med, at man er forkølet og har influenza skyldes en virus, der får halsen til at føles ru. Endvidere kan vejrtrækning gennem munden og en konstant hosten få halsen til at føles tør og øm. At nyse er en måde for vores krop at komme af med skadelige mikroorganismer og det støv, vi måtte indånde. De skadelige mikroorganismer og støvet bliver fanget af vores næsehår og irriterer næsen. Næsen sender besked tilbage til hjernen, som beder næsen, munden, lungerne og brystet om at blæse irritationen væk. Hvis man er forkølet eller har influenza, vil millioner af virusceller flyve ud og forurene det, de lander på, som kan være vores mad eller vores hænder. Forberedelse 1. Lav en nysebane ved at placere 3-4 borde på en række med en lodret endevæg og dæk dem med hvidt papir som på illustrationen. 2. Fyld en sprayflaske pr gruppe med vand og frugtfarve. Forskellige farver til hver gruppe gør øvelsen mere spændende for eleverne. 3. Skær en stor hånd med et langt håndtag ud i pap til hver gruppe eller lad en elev tage en engangshandske på. 4. Lav et stort lommetørklæde ud af køkkenrulle. Tilgængeligt internetmateriale En demonstration af denne øvelse

36 2.2 Spredning af infektion Luftvejshygiejne Introduktion 1. Start lektionen med at fortælle eleverne, at de skal lære, hvordan skadelige mikroorganismer kan overføres fra én person til en anden via nys og host. Spørg eleverne, hvad de tror, folk mener, når de siger Du har givet mig en forkølelse eller Jeg har fået influenza af dig. 2. Forklar eleverne, at mange sygdomme er luftbårne og spredes i bittesmå dråber vand, som hostes eller nyses ud i luften af mennesker. Fortæl dem, at sygdomme, der spredes på denne måde, kan være alt fra almindelig forkølelse og influenza til mere sjældne og alvorlige infektioner som meningitis eller tuberkulose (TB), som kan gøre os meget syge. Billeder af mikroorganismer på i afsnit 1.1 kan hjælpe eleverne til at visualisere disse skadelige mikroorganismer. 3. Fortsæt med at diskutere forkølelse og influenza og forklar, at disse sygdomme er forårsaget af virus og ikke af bakterier. Forklar, at det er meget vigtigt for alles helbred, at man holder sig for næse og mund, når man hoster og nyser. Undertiden opstår der store influenzaepidemier, når tusindvis af mennesker i et land får denne infektion. 4. Bed eleverne prøve at huske, hvornår de sidst var forkølede eller havde influenza. Bed dem skrive navnene ned på alle dem, de vidste, var forkølede og havde influenza på samme tid. Bed dem prøve at huske, hvem der havde symptomerne først. Kan man forestille sig, at de kan have fået forkølelsen/influenzaen fra dem? Hovedøvelse 2. Del klassen op i grupper på 4-5 personer. 3. Hver gruppe forsynes med en nysebane, en nyseflaske, et målebånd eller lineal, en kæmpehånd eller en engangshandske og et kæmpe lommetørklæde. Giv hver elev et eksemplar af SW1. Du bør sikre dig, at de har læst og forstået instruktionerne, før du sætter øvelsen i gang. 4. For at vise hvor langt et nys og de mikroorganismer, der er i nyset når ud, skal eleverne i hver gruppe skiftes til at holde flasken for enden af banen og simulere et nys ved at sprøjte én gang ud over papiret. Inden der sprøjtes, skal eleverne forudse, hvor langt og bredt nyset vil nå ud og udfylde deres resultatark (EA 1). Efter øvelsen skal eleverne måle og notere, hvor langt og bredt hver elevs nys nåede ud og notere dette på deres resultatark. 5. Næste trin er at iagttage, hvad der sker, hvis vi holder os for næse og mund, når vi nyser. Lad en elev i hver gruppe være Nyseren, og en anden elev holde kæmpehånden cirka 2-5 cm væk fra sprayflasken. Lad eleverne i gruppen udfylde deres resultatark med både anslåede og aktuelle resultater. 6. Til slut vil vi iagttage, hvad der sker, når vi holder os for munden med et lommetørklæde, mens vi nyser. Lad en ny elev i gruppen være Nyseren, og lad en anden elev holde lommetørklædet lige foran strålespidsen. Lad eleverne i gruppen udfylde både anslåede og aktuelle resultater på EA 1 og tegne et diagram over resultaterne (EA 2).

37 2.2 Spredning af infektion Luftvejshygiejne Plenum 1. Diskutér resultaterne med eleverne. Bed dem om at se på kæmpehånden og lægge mærke til, at de sprayede mikroorganismer stadig sidder på den. 2. Vis dem, at når de placerer hånden på papiret med den sprayede side nedad, vil mikroorganismerne overføres til papiret. Understreg for dem, at det er godt at nyse på sin hånd, fordi det forhindrer mikroorganismerne i at spredes meget, men at det er bedre at nyse i et lommetørklæde og smide det væk bagefter. 3. Diskutér med eleverne, hvorfor nogle lande bruger budskabet nys i dit ærme. Under øvelsen blev det observeret, at mikroorganismer stadig kan overføres fra person til person gennem berøring, selv om vi holder hånden for munden, når vi hoster eller nyser. Centers for Disease Control i USA (som modsvarer Sundhedsstyrelsen i DK) anbefaler, at man nyser i sit ærme, hvis man ikke har et lommetørklæde. På den måde, er det mindre sandsynligt at overføre skadelige mikroorganismer til andre mennesker. Tillægsøvelse 1. Eleverne skal udforme nogle simple regler eller et enkelt budskab for at reducere smittespredning af hoste, forkølelse og influenza på deres skole, f. eks. - Hosten og nysen giver feber og gysen - Hold på din hoste 2. Overfør budskaberne til plakatformat og placer disse enkle, effektive plakater rundt omkring på skolen eller i klasseværelset.

38 Hvor langt nåede dit nys ud? Nys Nys med hånd Nys med lommetør klæde Hånd foran nyset Længde (cm) Bredde (cm) Længde (cm) Bredde (cm) Længde (cm) Bredde (cm) Elev 1 Elev 2 Elev 3 1. Hvad troede du, der ville ske, da du holdt dig for munden, mens du nyste? 2. Hvad skete der i virkeligheden? (Hvor og hvor langt nåede dit nys ud?) Lommetørklæde foran nyset Elev 4 3. Hvad troede du, der ville ske, da du holdt lommetørklædet for munden, mens du nyste? 4. Hvad skete der i virkeligheden? (Hvor og hvor langt nåede dit nys ud?) Elev 5 1. Hvad sker der, hvis vi ikke vasker hænder efter at have nyst i dem? 2. Hvad skal vi gøre med lommetørklædet efter at have nyst i det? 3. Hvad er mest velegnet til at forhindre spredning af infektion, at nyse i hånden eller i et lommetørklæde? Hvorfor?

39 Fælles Mål NTs6no1; NTs6at1; NTs6at2 NTs6fo2; NTs6at4; NTs6at3; NTs6at5; NTs6at6; NTs6at7; NTt4no9; NTt2fo1; NTt4no3 Forventet Undervisningstid: 50 minutter Målet med kapitel 2 om Spredning af infektion er, at lære eleverne hvordan mangelfuld håndhygiejne, luftvejshygiejne og forkert behandling af madvarer kan føre til spredning af mikroorganismer og dermed sygdom. I afsnit 2.3, Fødevarehygiejne, lærer eleverne, hvor let potentielt skadelige mikroorganismer på rå fødevarer kan overføres til mennesker. Eleverne skal lade, som om de tilbereder en kyllingesandwich. I denne øvelse kan eleverne bogstaveligt talt se, hvor langt de har spredt smitte med mikroorganismer. Læringsudbytte Alle elever vil lære at Mikroorganismer findes på vores fødevarer og kan overføres til mennesker Rigtig tilberedelse af maden dræber skadelige mikroorganismer Bakterier formerer sig meget hurtigt. Særligt interesserede elever vil lære at Nedkøling stopper mikroorganismernes vækst, men dræber dem ikke.

40 2.3 Spredning af infektion Fødevarehygiejne Baggrundsviden Nøgleord Krydssmitte Mikroorganisme Sygdomsfremkaldende Materialebehov Pr. elev EA 1 EA 2 eller EA 3 Pr. gruppe EU 1 & EU 2 Glitter Bug eller gelé med glitter i UV lampe Kyllingefilet af modellervoks (opskrift I kapitel 1.1) Crepepapir (rødt og grønt), lysebrunt karton eller legetøjsmad af plastik Paptallerkener Plastikknive Ovn-område Sikkerheds Pas på ikke at få Glitter Bug i munden Se ikke direkte ind I UV lampen Pas på elever med følsom hud Andre forslag Fint glitter eller hårgelé med glitter kan bruges i stedet for Glitter Bug, men det er vigtigt, at glitteret hurtigt kan overføres fra en kilde til en anden. Mangefarvet glitter kan bruges og gøre det ud for forskellige typer mikroorganismer. Kanel og olie kan også bruges Skadelige mikroorganismer i fødevarer kan føre til farlige madforgiftninger, som i sjældne tilfælde kan slå ihjel. Symptomerne på madforgiftning kan vare i flere dage og omfatter mavesmerter, diarré, opkastninger, kvalme og feber. Symptomerne opstår som regel pludseligt, men kan forekomme flere dage efter indtagelse af maden. Som regel bliver man rask af sig selv. Mikroorganismer i fødevarer er ikke altid skadelige. Herunder gives nogle eksempler på gavnlige, skadelige og fordærvende mikroorganismer. Gavnlige mikroorganismer kan bruges i fremstilling af mad og drikke, f.eks. bruges gæren Saccharomyces cerevisiae til at lave brød og øl og Lactobacilli bakterier bruges i yoghurt- og osteproduktion. Skadelige mikroorganismer kan give madforgiftning, og f.eks. finder man ofte Salmonella, E. coli og Campylobacter bakterier på råt kød. Disse bakterier kan give diarré og opkastninger hos mennesker og endda undertiden resultere i dødsfald. Mikroorganismer, som fordærver maden er ikke farlige for mennesker. Generelt optræder de som mug eller bakterier, f.eks. svampen Rhizopus stolinifer, som får brød til at mugne, og bakterien Pseudomonas, som fremkalder den grønne misfarvning af bacon og anden mad. Hvordan kan vi forhindre madforgiftning og udsætte fordærvelsen af vores fødevarer? De fleste mikroorganismer vokser bedst i temperaturer mellem 5 og 40 C i lune, fugtige omgivelser. Dog bryder de sig ikke om for varme steder og dræbes ved temperaturer over 70 C. Mikroorganismerne formerer sig meget langsomt og måske slet ikke ved temperaturer under 5 C. Nogle bakterier vil dø, men mange overlever og kan begynde at formere sig igen, hvis omgivelserne bliver varmere. Det er årsagen til, at vi opbevarer vores mad i køleskabet og koger eller steger den godt igennem, før vi spiser den. Undertiden kan skadelige bakterier på nogle fødevarer spredes til andre fødevarer, f.eks. via hænder eller køkkenredskaber og forårsage sygdom, når denne mad indtages. Dette fænomen kaldes krydssmitte. Forberedelse 1. Kopier EA 1 og EA 2 eller EA 3 til hver elev. 2. Form et kyllingebryst af modellervoks til hver gruppe og smør den ind i Glitter Bug eller gelé med glitter i. 3. Etabler et ovn/mikroovns-område til hver gruppe. Dette kan være i form af en legetøjsovn eller et ark med A4 papir med teksten ovn. 4. Klip crepepapiret i stykker og lad det være salat, tomater og agurk, klip karton ud som brød eller køb legetøjsmad af plastik.

41 2.3 Spredning af infektion Fødevarehygiejne Introduktion 1. Forklar eleverne, at nogle mikroorganismer vokser bedst i rare, varme og fugtige områder som indeni vores krop, og når de finder et sted, de kan lide, vil de vokse og formere sig! Mikroorganismer kan ikke lide steder, som er meget varme eller kolde. Fortæl eleverne, at de i denne lektion skal se, hvordan bakterier kan komme ind i vores krop gennem den mad, vi spiser. 2. Spørg eleverne, om de ved, hvorfor vi koger/steger maden og opbevarer den i et køleskab. Forklar, at bakteriernes vækst stoppes i køleskabet, men at bakterierne ikke slås ihjel. Bakterierne vil vokse igen, når de kommer ud af køleskabet. Den eneste måde man kan slå bakterier ihjel på, er at koge/stege maden, indtil den er rigtigt varm og gennemstegt. Meget høje temperaturer slår mange skadelige mikroorganismer ihjel 3. Diskuter med klassen hvilke fødevarer, som indeholder flest skadelige bakterier. Vis klassen billeder af forskellige typer fødevarer (EU 1) og spørg dem, hvilke fødevarer de tror, der indeholder de gavnlige bakterier, og hvilke der indeholder de skadelige. Svar Frugt og Grøntsager: Gavnlige der er mange mikroorganismer i jord, som hjælper afgrøderne med at gro og som ikke har nogen skadelig virkning på mennesker. Mælk: Gavnlige mikroorganismer, frisk mælk indeholder Lactobacillus bakterier, som hjælper os til at fordøje maden Yoghurt: Gavnlige mikroorganismer, da yoghurt også indeholder Lactobacillus bakterier, som hjælper os til at fordøje maden Brød: Gavnlig, da gæren Saccharomyces cerevisiae får brød til at hæve Rå kylling: Skadelige, da rå kylling kan indeholde Salmonella, E. coli eller Campylobacter bakterier, som alle kan forårsage madforgiftning hos mennesker Rå pølser: Skadelige, da råt kød kan indeholde Salmonella, E. coli bakterier, som kan forårsage madforgiftning hos mennesker 4. Vis eleverne, hvordan de forskellige fødevarer skal opbevares i køleskabet, f.eks. kød på den nederste hylde. Et internet-spil, som hjælper eleverne med at huske dette findes på Hovedøvelse 1. Denne øvelse udføres i grupper på 2-3 elever. 2. Fortæl eleverne, at de skal lade som om, de laver en kyllingesandwich og vis dem deres køkkenområder. 3. Inden øvelsen starter, skal du spørge eleverne, hvordan de tror, de skal tilberede en kyllingesandwich udfra det, de har lært i klassen. De kan følge opskriften i EU 2. 4.Når opgaven er fuldført, spørger du hver gruppe, hvor gode de har været til at holde deres køkken rent. Forklar for eleverne, at deres rå kylling var dækket med en magisk gelé, som skal forestille bakterier. De kunne ikke se geléen, fordi de i virkeligheden heller ikke vil være i stand til at se bakterierne. 5.Sluk lyset og lad UV lampen skinne på testområdet med Glitter Bug på din hånd, så eleverne kan se, hvordan det fungerer. Derefter går du rundt til hver gruppe og viser, hvor mange bakterier, de har spredt i køkkenet og på den mad, de skal til at spise. 6.Spørg eleverne, hvad de skulle have gjort for at sikre sig, at de skadelige bakterier ikke kom i berøring med salat, tomater, agurk, brød eller den stegte mad, f.eks. ved at vaske deres hænder og vaske bordene af efter de havde været i kontakt med den rå kylling.

42 2.3 Spredning af infektion Fødevarehygiejne Plenum 1. Giv eleverne et ark (EA 1), de skal udfylde 2. Check forståelsesgraden ved at spørge eleverne: a. Hvorfor var der bakterier overalt i køkkenet? Bakterierne blev spredt over hele køkkenområdet via elevernes hænder, fordi ingen af dem vaskede deres hænder, efter de havde rørt ved det rå kød. b. Hvorfor er det vigtigt at vaske hænder efter tilberedelse af mad? Der kan være skadelige mikroorganismer på vores hænder, og der er masser af skadelige bakterier på overfladen af råt kød. Nogle af disse kan give madforgiftning. c. Hvordan kan vi forhindre spredning af bakterier? Der er mange måder, hvorpå vi kan forhindre spredning af skadelige mikroorganismer, når vi tilbereder mad i. ved at vaske hænder regelmæssigt, når man laver mad, specielt efter kontakt med råt kød og før man rører ved mad, der serveres uden tilberedning, f.eks. salat, grøntsager og brød ii. ved at bruge forskellige skærebrædder til råt kød, tilberedt mad, grøntsager, brød etc. iii. ved at bruge forskellige knive til råt og tilberedt kød. d. Hvad sker der, hvis man spiser den forurenede kyllingesandwich? Man bliver sandsynligvis syg af madforgiftning e. Hvorfor er der som regel ingen bakterier på kogt/stegt kylling? Vi koger/steger kylling grundigt for at slå eventuelle bakterier ihjel. Høje temperaturer slår bakterier ihjel. f. Hvorfor opbevarer vi mad i køleskabet? Køleskabet er et temmelig koldt miljø (4 C). Ved temperaturer under 5 C vil de fleste bakterier formere sig meget langsomt, og måske slet ikke. Nogle bakterier vil dø, men mange vil overleve og kan begynde at formere sig igen, når omgivelserne bliver varmere. 3. Spørg eleverne, om de blev overraskede over, hvor meget de rørte ved i køkkenet under tilberedelsen af en sandwich. Mind dem om, at hvis denne mad havde været forurenet med skadelige bakterier, ville de have spredt disse ud over hele køkkenet. Tillægsøvelse 1. Denne øvelse kan udføres enten enkeltvis eller i grupper på 2-4 personer. 2. Giv eleverne EA Eleverne skal udpege 9 måder, hvorpå gruppen var uforsigtig med spredning af Glitter Bug/mikroorganismer og begrunde hver af dem. Tillægsøvelse Bed eleverne om at gå hjem og se i deres eget køleskab. Hvilke fødevarer skal være i køkkenskabet og hvilke i køleskabet for at forhindre de skadelige mikroorganismer i at formere sig?

43 2.3 Spredning af infektion Fødevarehygiejne Løsning Forklaring 1. Råt kød skal opbevares på den nederste hylde i køleskabet eller på en tallerken for at forhindre, at blod og skadelige mikroorganismer drypper på andre fødevarer i køleskabet. 2. Normal køleskabstemperatur (2-5 C) standser mikroorganismernes vækst og formering. Når man lader køleskabsdøren stå åben varmes køleskabet op, og giver mikroorganismerne mulighed for at gro og formere sig, indtil der er farligt mange af dem. 3. At slikke skeen kan sprede skadelige bakterier fra munden og ned i dejblandingen eller alternativt, uønskede mikroorganismer fra den rå blanding ind i munden. 4. Ved at dække munden med et lommetørklæde, når man hoster eller nyser, forhindrer man spredning af infektioner. 5. Hår og slim på indersiden af vores næse opfanger eventuelle uønskede mikroorganismer, vi måtte indånde. Når vi piller næse, vil vores snot indeholde skadelige mikroorganismer, som kan spredes til maden eller andre mennesker via vores hænder. 6. Rå æg er kendt som hjemsted for skadelige bakterier som Salmonella, der kan føre til en maveinfektion. 7. Alle rå flader skal lukkes, når man steger, for at stoppe mikroorganismer fra at spredes fra blod til mad. 8. Blyanten kan komme i kontakt med skadelige bakterier rundt om i rummet og ved at putte den i munden, kan disse mikroorganismer spredes til mund eller mave. 9. Fluer er kendt for at kunne sprede potentielt skadelige mikroorganismer fra et sted til et andet.

44 Hvilke af de følgende fødevarer indeholder gavnlige mikroorganismer, og hvilke indeholder skadelige? Milk Frugt og grøntsager Mælk Yoghurt Brød Kylling Pølser

45 Skær kyllingen i mindre stykker og læg dem på en bageplade. Sæt kyllingen i ovnen. Skyl og skær din salat, tomater og agurk ud i skiver. Læg brødet frem og når kyllingen er færdig, tager du den ud af ovnen. Læg salat, tomat, agurk og kylling på brødet og server det på tallerkenerne. Alle sætter sig til bords, klare til at spise.

46 Vask altid hænder efter berøring med råt kød 1. Jeg så bakterier følgende steder efter tilberedelsen af kyllingesandwichen: På salaten/tomaterne/agurken På brødet På kyllingen På køkkenbordet På mine hænder Andre steder 1. Forestil dig, at alle bakterier på din hånd males blå, og at du vil efterlade et blåt mærke, hver gang du rører ved noget. 2. I det tomme felt skal du tegne en plan over dit køkken. Tegn et blåt mærke på det, du vil komme til at røre ved for at lave en sandwich. 1. Hvad kan der ske, hvis vi ikke vasker hænder efter at have rørt ved den rå kylling? 2. Hvordan kan vi forhindre mikroorganismerne i at spredes fra den rå kylling til andre områder? 3. Hvad ville der ske, hvis nogen spiste sandwichen med mikroorganismerne i?

47 Tegn en cirkel om de 9 ting eleverne i dette skolekøkken ikke må gøre og forklar hvorfor?

48 Tegn en cirkel om de 9 ting eleverne i dette skolekøkken ikke må gøre og forklar hvorfor?

49 Fælles mål Som i Introduktion, gavnlige og skadelige mikroorganismer Forventet undervisningstid 50 minutter Målet med afsnittet om smittespredning er at lære eleverne, at god håndhygiejne, og at hoste uden at sprede mikroorganismer samt at håndtere madvarer rigtigt kan forebygge smittespredning. I afsnit 2.4, gårdhygiejne, lærer eleverne, at miljøet på en gård huser såvel gavnlige som skadelige mikroorganismer. Gennem gruppediskussioner netværksdannelse og en tur rundt på gården gennem et brætspil lærer eleverne om fordele og ulemper ved gårdens mikroorganismer Læringsmål Alle elever vil lære at: Gavnlige mikroorganismer hjælper landmanden med at producere madvarer Skadelige mikroorganismer findes på gården, og at de kan spredes til mennesker Ved at vaske vores hænder og ved at følge nogel helt enkle regler kan man minimere risikoen for at blive smitet på gården Særligt interesserede elever vil lære: Hvor de skadelige mikroorganismer findes på gården Hvor de gavnlige mikroorganismer findes på gården og hvordan de anvendes i produktonen af madvarer

50 2.4 Smittespredning Gårdhygiejne Nøgleord Gård Hygiejne E. coli Salmonella Campylobacter Gavnlige mikroorganismer Rhizobia Thermophiles Lactobacilli Materialebehov Pr. gruppe Kopi af EA 2 - EA 8 Brætspil, brikker, terning og kort Pr.klasse Kopi af PowerPoint slides eller EA 1 til hver elev Tilgængeligt internetmateriale En demonstration af denne aktivitet PowerPoint slides til aktiviteten Interaktiv Sjov på gårdenspil på Mellemtrinets website til at understøtte læringsudbytte af denne lektion Et filmklip på Mellemtrinets website om hvordan man vasker hænder med vand og sæbe Alternativt forslag PFD kopier til uddeling kan downloades af hvert PowerPoint slide, hvis disse ikke kan vises. Baggrundsnformation Gården er et sted for sjov og for uddannelse for mennesker i alle aldre. Det er imidlertid vigtigt, for at sikre sig, at besøget på gården er både sjovt og sikkert, og at være opmærksom på de mikroorganismer, der er forbundet med gårdens miljø, da nogle kan være skadelige for mennesker. Selv husdyr, der ser sunde og raske ud, kan være bærere af mikroorganismer, som er uskadelige for dyret, men som kan gøre mennesker syge, hvis vi får dem ind i kroppen. Escherichia coli, Salmonella og Campylobacter er eksempler på nogle af de bakterier, der kan være årsag til infektion i alle aldre, men som kan være særlige alvorlige for små børn. Disse bakterier spredes og smitter via dyrs afføring, og kan være til stede overalt, hvor dyrene færdes, for eksempel på låger, hegn, på dyrets ansigt, osv. NB der skal kun et lille antal af disse bakterier til for at give en infektion. Symptomer på den enkelte infektion kan variere alt afhængig af, hvilken mikroorganisme der er årsagen, men generelt giver disse infektioner et hurtigt væsketab i form af diarre og opkast, og kan føre til døden i meget alvorlige tilfælde. Men der er mange flere nyttige mikroorganismer på gården end der er skadelige. Disse er fx Lactobacilli, som gærer ensilage og forvandler mælk til yoghurt, termofiler som nedbryder rådnende plantemateriale i kompost, og rhizobia som omdanner atmosfærisk kvælstofgas til ammoniak i jorden. Denne læseplan har til formål at lære eleverne om nyttige og skadelige mikroorganismer i gårdens miljø. Eleverne vil stifte bekendtskab med nogle af de simple huskeregler for at mindske risikoen for at få en infektion under besøget på gården. De vil også lære mere om, hvordan mikroorganismer kan spredes i forskellige miljøer. Nogle af disse simple huskeregler omfatter: Vask hænder med sæbe og vand efter kontakt med dyr, og før du spiser og drikker (alkohol gel eller spritservietter vil ikke kunne fjerne disse mikroorganismer effektivt). Undgå at kysse eller sætte dit ansigt tæt på dyrets hoved, og lad være at putte dine hænder i nærheden af dit ansigt eller i munden. Spis i de anviste frokost områder / cafe faciliteter. Lad være at spise noget, mens du går omkring på gården eller noget, der er faldet på jorden Vask snavset fodtøj grundigt og vask dine hænder med sæbe og vand bagefter. Forberedelse Kopier EA 2 - EA 8 til hver gruppe (4-5 elever/gruppe). Download PowerPoint slides eller kpier EA 1 til hver gruppe Laminer et spillebræt til hver gruppe.

51 2.4 Smittespredning Gårdhygiejne Introduktion 1..Start timen med at bede eleverne om at identificere nogle af de risici, der kan være, når man besøger en gård fx at man snubler på ujævnt terræn, at komme til skade med landbrugsmaskiner osv. Spørg dem derefter om de tror, der er noget på gården, der kan gøre dem syge, fx at spise dyrefoderet! Afslut diskussionen ved at spørge, om der kunne være nogen skadelige mikroorganismer på gården, der kunne gøre dem syge. 2. Forklar, at nogle husdyr (selvom de ser rene og sunde ud), kan have mikroorganismer på sig, der ikke kan ses, og som ikke gør dyret syg, men at mikoorganismerne kan gøre os syge, hvis vi får dem på hænderne og videre ned i maven. 3. Forklar, at disse mikroorganismer normalt lever i dyrenes afføring, men at nogle gange kan disse efterladenskaber findes på mange forskellige ting og steder. Bed eleverne om at forestille sig en ko, der klør bagdelen mod et hegn, og derefter klør den sit hoved på det samme sted på hegnet. Hvor er alle de skadelige mikroorganismer fra afføringen nu? På koens bagdel, i hovedet, men også på hegnet. Forklar, at når vi rører disse dyr eller steder, hvor dyrene har været, så får vi disse skadelige mikroorganismer på vores hænder, og hvis disse mikroorganismer kommer ind i vores krop, så kan de give os opkastning og diarré. 4. Fortæl eleverne, at de kommer til at lære om nogle af de skadelige mikroorganismer, der kan være på gården og hvordan de nemt kan beskytte sig selv, når de besøger en gård og gerne vil røre dyrene. Fortæl dem også, at de kommer til at lære om nogle gavnlige mikroorganismer, der kan findes på gården, og hvordan disse er en hjælp i produktionen af madvarer. Hovedøvelse 1. Præsenter eleverne for billeder af hvert af dyrene (PowerPoint slides eller PDF-filer kan downloades fra hjemmesiden 2..For hvert dyr, bed da eleverne om at besvare spørgsmålet og diskutere svaret (undervisningspunkterne er beskrevet i LA 4). 3. Spørg eleverne, hvor på gården, de tror, der kan være mikroorganismer, der er nyttige for mennesker. 4. Spørg om,de har nogen forslag til, hvad det er for skadelige og nyttige mikroorganismer, der findes på gården. Giv eleverne EA 1 - EA Bed eleverne om at drøfte, hvad de ud fra de udleverede profiler kan sige om de risici og fordele, der er ved de forskellige mikroorganismer, og om hvorvidt de ønsker at have disse mikroorganismer som deres "venner". Diskuter om de har lagt mærke til noget i de udleverede profiler, der kunne hjælpe dem med at hindre at de skadelige mikroorganismer spreder sig til mennesker. Tillægsøvelse Dette "Sjov på gården 'spil vil understrege de huskeregler, der er nødvendige for at forhindre spredning af smitte på en gård. 1. Del eleverne ind i hold på omkring 6 og giv hver gruppe et spillebræt, brikker, terningerne og kort. 2. Eleverne spiller ved at slå terningen og flytte deres brik rundt på brættet. Hvis de lander på en skadelig eller gavnlig mikroorganisme, skal spilleren til venstre for dem tage et kort og stille spørgsmålet fra kortet. Kortet lægges derefter i bunden af bunken, og den næste spiller slår. Vinderen er den spiller, der når igennem hele brættet først. Dette spil kan også spilles før en skoleudflugt til en gård. Scenarierne kan være knyttet til, hvad eleverne skal lave på gården, fx køre traktor, fodre dyr, samle æg

52 2.4 Smittespredning Gårdhygiejne Plenum (efter klasseaktivitet ELLER besøg på gården 1.Tal med eleverne om vigtigheden af, hvad de har lært Det er vigtigt at være opmærksom på skadelige mikroorganismer, der kan være på dyr og om vigtigheden af at overholde en god hygiejne for at beskytte sig selv mod at blive syg. Det er også vigtigt at huske, at der er mange gavnlige mikroorganismer på gården, der hjælper landmænd med at producere mad til os hver dag. 2.Bed klassen om at udvælge nogle huskeregler, som de kan huske at gøre for at beskytte sig selv, hvis de besøger en gård. For eksempel: a. Vaske deres hænder med sæbe og vand efter berøring af dyrene, og før de spiser og drikker noget b.spise i anviste spiseområder / cafe område c.ikke at spise noget, der er faldet på jorden eller ligger på jorden 3.Brug denne diskussion til at understrege de vigtigste sundhedsbudskaber: Husdyr kan være bærere af skadelige mikroorganismer som Salmonella, E. coli og Campylobacter, der kan gøre os syge. At vaske sine hænder med sæbe og vand er meget vigtigt, især efter man har rørt ved dyr og før man spiser og drikker. Man skal ikke kysse dyr eller røre dem i nærheden af deres mund, bagdel /hale eller klove/hove/poter, og børn bør undgå at røre ved deres egne ansigter eller munde, mens de er på gården. Hvis barnet bliver syg efter gårdbesøget, bør forældrene kontakte egen læge.barnet bør blive hjemme fra skole i to dage efter sidste diarré symptom for at forebygge spredning af smitte blandt deres jævnaldrende. Tillægsøvelse Gå til Mellemtrinets afsnit på e-bug hjemmeside og få adgang til den interaktive læringsaktivitet "Sjov på gården". Denne interaktive animation giver eleverne mulighed for at udpege de ting, som de unge gæster gør forkert på gården, og forklare, hvorfor hver enkelt handling kan føre til smitte.

53 2.4 Smittespredning Gårdhygiejne Hvor på koen kan du finde masser af skadelige mikroorganismer? Mikroorganismer har en tendens til at være koncentreret i visse områder, som fx munden, bagdelen, hale og fødder. Eleverne skal undgå at røre dyrene disse steder, da den største smitterisiko ligger her. E. coli lever i dyrets tarm, hvor det hjælper dyret med at fordøje maden. Den største smitterisiko er at få dyreafføring på hænderne og derfra ind i munden via sine hænder. Spørg eleverne, hvor de mener det bedste sted på dyret ville være at klappe det (fx side, nakke eller ryg). Hvor på gården kan gederne sprede de mikroorganismer, som de bærer? Gederne kan sprede skadelige mikroorganismer til den jord eller de områder på gården, som de går på, til eventuelle hegn, som de rører ved, til deres fodertrug, eller til mennesker eller andre dyr, som de har kontakt med. Og husk, at de mikroorganismer som dyrene bærer på sig har dyret brug for at holde dem sunde, men hvis disse mikroorganismer kommer ind i vores krop, kan de gøre os syge(.eks E. coli i dyrets tarm hjælper det med at fordøje maden, men hvis vi indtager dem, kan de give os diarré). Så vi skal vaske vores hænder efter kontakt med et dyr på gården, herunder kæledyr som hunde og katte. Hvorfor skal du være omhyggelig med at vaske dine hænder efter, at du har holdt denne kylling? Kyllinger er sjove at holde og de er søde kæledyr, men kyllingeekskrementer kan indeholde skadelige mikroorganismer, så du bør undgå at træde i ekskrementerne, og sørge for at vaske dine hænder grundigt med sæbe og rindende vand efter at have været i kontakt med kyllingerne. Harry fået dårlig mave efter at have været på besøg på en gård - ved du hvorfor? Der er masser af nyttige og skadelige mikroorganismer på dyr og rundt omkring på gården, og nogle af disse mikroorganismer skader ikke dyrene, men kan gøre os syge! Det er vigtigt at vaske dine hænder ordentligt for at fjerne eventuelle skadelige mikroorganismer, som kan være til stede efter kontakt med dyr, og før du spiser eller drikker noget. Hvis du bliver syg, skal du holde dig fra skole, drikke masser af vand og hvis du går til læge skal du sige til hende, at du har været på besøg på en gård.

54

55 Ryk 3 felter tilbage Men bliv stående hvis du kan svare på spørgsmålet Hvorfor må man ikke spise slik i en dyrestald? Når du spiser slik med snavsede hænder, kan skadelige mikroorganismer komme ind i din mund og gøre dig syg Ryk 5 felter tilbage Men bliv stående hvis du kan svare på spørgsmålet Hvorfor kan der være skadelige mikroorganismer på hegnet? De skadelige mikroorganismer findes på dyrene, og kommer over på hegnet, når dyrene gnubber sig op af det eller slikker på det. Byt plads med spilleren, der ligger sidst Men bliv stående hvis du kan svare på spørgsmålet Hvorfor skal man vaske hænder efter, at man har leget med dyrene? Dyr kan bære på skadelige mikroorganismer, som kan gøre dig syg. Du får mikroorganismerne på hænderne, når du rører ved dyrene. Ryk 4 felter tilbage Men bliv stående hvis du kan svare på spørgsmålet Der er kun skadelige mikroorganismer på gården. Sandt eller falskt? Falskt der er masser af gavnlige mikroorganismer på gården, der hjælper landmanden med at lave madvarer. Byt plads med spilleren, der står bag dig Men bliv stående hvis du kan svare på spørgsmålet Landmanden vil vise dig, hvor du kan vaske hænder og spise, og hvor dyrene ikke kommer. Her er mindre Hvorfor må vi kun spise der, hvor risiko for, at du får skadelige mikroorganismer på hænderne. landmanden giver os lov? Ryk 1 felt tilbage for hvert forkert svar Nævn 3 steder på gården hvor der kan være skadelige mikroorganismer? På dyrenes kroppe, i stalden, i dyrenes afføring, på hegnet, på jorden, hvor dyrene går Ryk tilbage til felt nr 2 Men bliv stående hvis du kan svare på spørgsmålet Nævn en skadelig mikroorganisme, som du kan finde på gården? Enten E. Coli, Salmonella, Campylobacter Ryk 2 felter tilbage Men bliv stående hvis du kan svare på spørgsmålet Din lærer så, at du suttede på tommelfinger, da du legede med kælekalven. Hvorfor må man ikke det? Når man sutter på tommelfinger får man de skadelige mikroorganismer man har fået på fingrene ind i munden Ryk 1 felt tilbage Men bliv stående hvis du kan svare på spørgsmålet At vaske hænder med vand og sæbe er bedre end at bruge hånd desinfektion Sandt eller falskt? Sandt sæbe og vand fjerner de skadelige mikroorganismer.

56

57 Du vaskede nogle skadelige mikroorganismer væk, da du vaskede hænder efter at have leget med dyrene. Ryk 3 felter frem Move on 3 spaces Landmanden synes, at du er dygtig, fordi du vidste, at gavnlige mikroorganismer kan få afgrøderne til at vokse Ryk 4 felter frem Du så et dyr gnubbe sig op af hegnet og holdt dig væk fra det da der kan sidde skadelige mikroorganismer på det Ryk 5 felter frem Du hjalp nogle af de mindre børn med at vaske hænder, før de skulle spise Ryk 4 felter frem Du hjalp landmanden med at vise, hvordan gavnlige mikroorganismer kan bruges til at lave ensilage Byt plads med spilleren, der fører Nævn et sted på gården, hvor der er gavnlige mikroorganismer Byt plads med spilleren foran dig Et af følgende steder: kompostbunken, i jorden, i staldmejeriet, på ensilagepladsen, i køkkenet, i rodknolde Du vaskede dine gummistøvler rene, før du tog fra gården. Dermed vaskede du også mikroorganismer, der kunne være på støvlerne af. Ryk 1 felt frem Fortæl, hvorfor vask med vand og sæbe er bedre end hånddesinfektion eller vådservietter? Ryk 8 felter frem Sæben løsner hudens fedtstoffer som mikroorganismerne sidder I og vandet skyller dem væk. Hånddesinfektionsmiddel fjerner ikke snavs.. Nævn 3 steder på gården, hvor der findes skadelige mikroorganismer? Byt plads med spilleren, der fører På et dyr, I stalden, I dyrenes afføring, på hegnet, på jorden hvor dyrene går

58

59 Ryk 3 felter tilbage Men bliv stående hvis du kan svare på spørgsmålet Hvad skal du gøre, hvis du får dårlig mave efter at have været på besøg på gården? Bliv hjemme fra skole, drik rigeligt og sig til dine forældre, at de skal huske at sige, at du har været på en gård Byt plads med spilleren, der ligger sidst Men bliv stående hvis du kan svare på spørgsmålet Kan kæledyr have skadelige mikroorganismer? Ja, kæledyr kan bære skadelige mikroorganismer, som kan gøre dig syg. Vask hænder efter du har rørt ved dem. Byt plads med spilleren, der står bag dig Men bliv stående hvis du kan svare på spørgsmålet Giv et eksempel på en skadelig mikroorganisme, der findes på gården? Enten: E. Coli, Salmonella, Campylobacter Ryk 5 felter tilbage Men bliv stående hvis du kan svare på spørgsmålet Hvis du har tabt din mad på jorden er det så iorden at samle den op og spise den? Nej, de skadelige mikroorganismer kan nu sidde på din mad. Kommer de ned i din mave, kan du blive sygl. Ryk 4 felter tilbage Men bliv stående hvis du kan svare på spørgsmålet Hvorfor er det bedre at have gummistøvler på end almindelige sko på gården? Gummistøvler er glatte og dermed nemmere at vaske og gøre rene for snavs med mikroorganismer i. Ryk 1 felt tilbage for hvert forkert svar Nævn 3 ting man ikke må gøre i en dyrestald? Enten :Spise, sutte på tommelfinger, slikke på fingrene, røre ved dyrenes afføring, sidde på jorden, kysse dyrene, røre ved sit ansigt Ryk tilbage til felt nr 2 Men bliv stående hvis du kan svare på spørgsmålet Hvor på dyrene er der flest skadelige? Enten: klove/hove, poter, mund, bagdel, hale, mund Ryk 2 felter tilbage Men bliv stående hvis du kan svare på spørgsmålet Du finder et æble på jorden i indhegningen, hvor køerne går. Må du samle det op og spise det? Nej, der kan sidde skadelige mikoorganismer fra jorden og fra køernes afføring på æblet. Hvis du spiser det, kan du blive syg. Ryk 1 felt tilbage Men bliv stående hvis du kan svare på spørgsmålet Hvad er bedst at vaske hænder under rindende vand eller i en spand? Rindende vand fordi det skyller de skadelige mikroorganismer af og fordi det hele tiden er rent

60

61 Du huskede at give dine forældre sedlen fra landmanden, med besked om, hvad man skal gøre efter besøget på gården Ryk 3 felter frem Du tabte et stykke slik på jorden og samlede det op og smed det direkte i skraldespanden Ryk 5 felter frem Du snublede og fik snavsede hænder, så du vaskede dem med sæbe, før du rørte ved nogen igen Byt plads med spilleren, der fører Du huskede at spise din frokost i spiseområdet og at vaske hænder, før du spiste Ryk frem til den næste firkant Du huskede, at dyreafføring kan indeholde skadelige mikroorganismer, så du gik udenom kokassen! Ryk 4 felter frem Der er flere gavnlige end skadelige mikroorganismer på gården sandt eller falskt? Byt plads med spilleren foran dig Sandt mange af disse gavnlige mikroorganismer hjælper landmanden med at lave madvarer til os. Du huskede at tage dine støvler af og stille dem udenfor, da du kom hjem fra gården. Du bad en voksen om hjælp med at vaske dem rene Ryk 1 felt frem Kan du nævne en gavnlig mikroorganisme, som findes på gården? Ryk 8 felter frem Enten: Lactobacilli, Thermophiles, Rhizobia Kan du nævne en mad eller drikkevare, som bliver lavet på gården ved hjælp af gavnlige mikroorganisme? Byt plads med spilleren, der fører Enten: yoghurt, mælk, brød, gryn eller andre kornsorter eller grøntsager, frugtsaft eller juice, øl

62

63 Hvor på koen kan du finde masser af skadelige mikroorganismer? Hvorfor skal du huske at vaske hænder efter at have holdt en kylling? Hvor på garden kan gederne have spredt deres mikroorganismer til Harry har fået dårlig mave efter at have været på besøg på garden ved du hvorfor??

64 Gårdhygiejne e-bug Gårdvenner Kælenavne: E. coli Jeg hedder Bølle fordi jeg er en bølle i modsætning til mine gode E. coli fætre... de kan være nyttige for mennesker, men jeg vil meget hellere gøre dem syge! Venner C. difficile H. pylori Adresse: Svinget 1, Tyktarm, 6881 Menneskekrop Alternativ adresse Gedens Tunge, Kløvermark, 6764 Bakkegården Kan lide: At gøre folk syge (haha!), Dyrepøller - Mums! Jeg elsker at forvandle den menneskelige fordøjelse til en vildt hurtig rutchebanetur, der slutter med en l. skydive ned i tønden... fede tider! Håndsprit og vådservietter er også mine favoritter, folk tror, de er så smarte, når de at forsøger at tørre mig væk Ha! de ved bare ikke, at det ikke er nok! Jeg er stærkere end du tror! Kan ikke lide: Antibiotika... Urgh! Og når folk drikker masser af vand (det gør mit liv så meget sværere, suk.) Jeg hader også sæbe og vand, jeg er nødt til holde så meget bedre fast i huden, end når folk bare bruger vand til at skylle deres hænder med.. Foto Shigella Væggen Frede The Får E. coli, jeg har savnet dig! Lige siden du rejste fra mig for at tage på ferie i den der menneskekrop! Håber du har det sjovt med at lave vild ballade i deres mave! Bææ x Norovirus Hej, har lige set en reklame for konferencen Foreningen af Opkastning og Diarré der afholdes iår... fremover vil vi kunne lære nye måder at gøre folk syge på! Hurra! Vi ses, N. Læge Alan E. coli, du er hermed slettet fra mine patienters kroppe, takket være mit kloge forslag om, at de skal drikke masser af H 2 O og holde sig væk fra andre mennesker, indtil de slipper af med dig igen. Håndvask med sæbe virker forøvrigt rigtig fint! Bedre held næste gang! Ja Tilføj som ven? Nej

65 Gårdhygiejne e-bug Gårdvenner Job: Jeg er stolt af at være medlem af Salmonella Gruppen vi er over 2500 forskellige slags! Mit højeste ønske er at finde et rart sted at bo men det sker bare aldrig! Jeg kan vel ikke gøre for, at jeg giver madforgiftning kan jeg? Venner Foto C. difficile H. pylori Shigella Adresse: Vommen, Menneskekroppen, 2500 Bug Alternativ Adresse: Kyllinge Ægget 2, Reden, 2567 Grønnemark Kan godt lide: Mig og så mine Salmonellevenner elsker sådan en god gang fest på gården.. de forstår virkelig at få en til at føle sig velkommen! Men altså jeg er også helt vild med at rejse- jeg elsker de varme lande! Så hvis du går med rejseplaner i den retning så kan det jo være, at vi mødes! Kan ikke lide: Alle der vasker hænder med vand og sæbe det ødelægger altså bare helt min ferie!! Væggen Rejseagent Bo Bare lige en hurtig hilsen for at sige tak fordi I rejste med os! Sammen kan vi virkelig komme ud i alle verdens afkroge! Tag jeres venner med næste gang! Andersine And Salmonella, lad mine æg være i fred!! Der er ingen, der vil købe dem, efter du har været på besøg og jeg har virkelig brug for pengene jeg har kig på en ny sø... og du ødelægger mine planer!!! Doktor Allan Åh nu forstår jeg det- nu er dyremaver ikke fint nok til dig mere nu vil du også til at trænge dig ind på bønnespirer, så du kan gøre endnu flere syge! Men vent du dig bare jeg er i fuld gang med at undervise mine patienter i at vaske og koge eller stege alt mad for at holde dig ude! Ja Tilføj som ven? Nej

66 Gårdhygiejne e-bug Gårdvenner Min specialitet er at give blodige diarrer og pinefulde mavekramper... åh jader er gang i den, der hvor jeg er! Adresse: Mavesvinget 2, Menneskekroppen, 1212 Pinen Alternativ Adresse: Råheden 4, Hønsestrædet, 1411 Markedspladsen Kan godt lide: At lege Kludetarmmutter!! Altså hvis jeg selv skal sige det så er jeg ret god til at få dine tarme til at krampe helt vildt!! Jeg elsker kyling og upasteuriseret mælk... det er nogle ret fede steder at hænge ud. Har du noget råt kød i køleskabet? Jeg er ikke kræsen hvis du har noget, så flytter jeg gerne ind. Venner C. difficile H. pylori Kan ikke lide: Gennemstegt kød og høje ovntemperaturer de er mine fjender! Væggen Shigella Patient Amy Du er slet ikke sød Campylobacter, du har bare gjort mig så sygill! Jeg ville ønske, jeg adrig var blevet venner med dig! Foto Mikael Kyllingen Hej ven,husk lige dine solbriller, hvis du skulle komme forbi køkkenet i denne uge du kunne godt risikere at dø, hvis temperaturen i ovnen bliver for høj! Doktor Allan Campylobacter... jeg holder øje med dig! Jeg ved at du gemmer dig for at kunne sprede dig til endu flere selv efter at mine patienter synes, at de er blevet raske!. Men pas du bare på jeg har lært mine patienter at vaske hænder med vand og sæbe! Ja Tilføj som ven? Nej

67 Gårdhygiejne e-bug Gårdvenner Kælenavne: kvælstofbindende bakterier Adresse: Grøntsagsrodsgaden 1, Under Jorden, 3501 Nitrogen Rhizobia er virkelig dygtig til én ting - at ændre nitrogengas til en sund snack til planter. Men vi gør det ikke alene; vi lever i bønner, kløver- og ærteplanter, som hjælper os i vores svære job! Synes godt om: Vi er sådan nogle 'blive hjemme' mikroorganismer,- når vi finder en dejlig plet på en rod, så er vi der både dag og nat! Ikke at vi er dovne - vi betaler ved at fylde jorden med masser af ammoniak, som planterne har brug for for at vokse, ved hjælp af den naturgas, der er i luften! Lyder som den rene magi, men det er nu vores lille markedstrick... og det giver os tag over hovedet! Synes ikke godt om: For meget ilt - Jeg ved det lyder dumt for jer mennesker, men vi kan bare ikke lide det, og det giver et vældigt rod i vores vigtige arbejde. Venner Foto L. acidophilus S. cerevisiae Penicillium Væggen KløverKaj Hey, hvordan har du det dernede? Der er en hel horde af frø på vej, der bliver virkelig vrimmel, så vi er nødt til at arbejde ekstra hårdt for at gøre jorden helt perfekt for dem! Vi kan ikke gøre det alene, du og jeg er nødt til at arbejde sammen for at få det gjort ordentligt! Landmand David Hej venner, tænkte at I måske gerne lige ville vide det- Jeg har lige fået overrakt en pris for min fantastiske kornafgrøde på rådhuset. Jeg ville bare sige, jeg kunne ikke have gjort det uden jer - tusind tak! Vil du være medlem af gruppen? Ja Nej

68 Gårdhygiejne e-bug Gårdvenner Kælenavn: en stor gruppe af varmeelskere Adresse: Kompostbunken, Havehjørnet, 1567 Møddinge Vi hedder termofile, fordi vi elsker varme!! Dyk lige ned i en kompostbunke, og så vil du mærke, hvor lunt og hyggeligt, der er helt perfekt til os det får os til at arbejde effektivit! Alternativ Adresse: Havresvinget 4, 2424 Spredningen pr Grønmark, Kan godt lide: Vi ELSKER godt gammeldags haveaffald miks det med lidt græsafklip og lidt jord, og så har du et kongemåltid!! For at være med i gruppen af thermofile skal du være en bakterie eller en svamp det er et spørgsmål om at kunne arbejde under høje varmegrader! Planter der er ved at forrådne er vores specialitet vi nedbryder og genbruger dem, så de bliver til lækre mumse mumse næringsstoffer altsammen under tropiske temperaturer! Venner Foto L. acidophilus S. cerevisiae Penicillium Kan ikke lide: Altså vi kan godt lide varme men vi kan ikke døje kulde! Og når vi siger kulde, så mener vi 20ºC ved de temperaturer kommer nogle af bakterierne ikke engang ud af deres gode beskyttende sporekapsel! Brrr! Væggen Sofie Jordbær Hej I der Termofile tusind tak for en meget lækker middag, som I havde lavet i kompostkøkkenet,det var helt fantastisk! Jeg vil bede landmand David komme med noget mere næste uge så bliv endelig ved! X Lactobacillius Kære alle det vil glæde mig at se jer til min fest i næste uge det er en havefest for at fejre, at vi har haft endnu et forrygende år med god produktion af fødevarer på gården! Jeg håber bare, at der ikke kommer nogen ubudne gæster og jeg vil især ikke have, at nogen af de der skadelige bakterier kommer! Øko Egon Tillykke Termofiler! I er blevet nominere til en Økopris for al jeres genbrug. Ved at lave haveaffaldet om til næringsstoffer,har I givet en stor hånd til økosystemet! Godt gået! Vil du være medlem af gruppen? Ja Nej

69 Gårdhygiejne e-bug Gårdvenner Kælenavn: Probiotiske bakterier Adresse: Svømmeren 2, Komælksøen, 2222 Altidfrisk Vi kan lide en god boksekamp, når vi sådan hænger ud I mennesketarmen, så pas lige på alle I skadelige bakterier vi er parate til at slås for menneskets gode helbred! Ding! Ding, 1. runde! Venner Alternativ Adresse: Nyttig 2, Lilletarmbo, 5577 Mavested Kan godt lide: Vores yndlingsmad er mælkesukker laktoseder findes ikke noget bedre!! Det giver en ton af energi, og vi ved, at det gør alle glade, når vores forgæring laver skøn, blød youghurt, som er en konge værdig!! Nogle af os er smaddergode til at lave ensilage gæret græs, som køer og får kan spise hele året rundt de elsker det! Kan ikke lide: Skadelige mikroorganismer, som er grimme ved menneskerne hvad er meningen med det måske? Mennesker og Lactobacilli har altid været bedste venner vi hjælper hinanden, ikk?! L. acidophilus S. cerevisiae Penicillium Væggen Foreningen for mejeriprodukter Kære Lactobacilli medlem, vi holder et møde om vigtigheden af bakterier i mad, og vi vil spørge om du måske kunne holde et af foredragene? Du er virkelig en af de bedste til det emne! Vi venter spændt på dit svar. Foto Patient Amy Tusind tak alle I venlige Lactobacilli, efter at jeg har haft besøg af Campylobacter, så har I virkelig hjulpet mig med at blive kvik og rask igen. Knus Amy xx Karoline Ko Bare fortsæt Lactobacilli! På grund af dig, så er min mælk virkelig populær og salget går helt forrygende! Jeg har snart fået sparet op til den ferie til stranden, som jeg har drømt om så længe... jeg kan næsten ikke vente med at begrave mine klove i det fine sand! Vil du være medlem af gruppen? Ja Nej

70 Gårdhygiejne Spilleregler Spilleregler 1. Kast terningen for at se, hvem der skal slå først den der slår højeste antal øjne begynder 2. Slå på skift og ryk hen af spillebrættet. 3. Hvis du lander på en mikroorganisme, skal spilleren til venstre for dig tage et kort fra bunken og stille dig spørgsmålet fra kortet. 4. Den der når først til spillebrættets slut vinder!

71 Fælles Mål NTs6at2; NTs6fo2; NTs6at4; NTs6at6; NTs6at7; NTs6sn2; NTt2fo1; NTt4no3 Forventet undervisningstid: 50 minutter Afsnit 3.1 handler om emnet Forebyggelse af infektion via kroppens egne naturlige forsvarsmekanismer. En detaljeret præsentation og animation viser, hvordan kroppen dagligt bekæmper skadelige mikroorganismer. Dette afsnit indeholder den nødvendige basisviden for at forstå de 2 sidste kapitler i dette undervisningsmateriale. Læringsudbytte Alle elever vil lære at: Vil vide, at kroppen har mange naturlige forsvarsmekanismer Vil forstå, at kroppen har 3 naturlige forsvarslinjer Vil forstå, at kroppen nogen gange har brug for hjælp til at bekæmpe infektioner. Hvide blodlegemer

72 3.1 Forebyggelse af infektion Kroppens naturlige forsvarsmekanismer Baggrundsviden Nøgleord Antistoffer Antigen Immun Betændelse Patogen Fagocytter Fagocytose Plasma Hvide blodlegemer Materialebehov Download præsentation fra Pr. elev En kopi af EU 1 Tilgængeligt internetmateriale En MS PowerPoint præsentation af EU 1 En animation, der viser hvordan immunforsvaret virker Vores krop er ekstremt dygtig til at holde os raske. Den har tre store forsvarslinjer. 1. Den kan forhindre sygdomsfremkaldende mikroorganismer i at trænge ind i vores krop. Vores hud er første forsvarslinje, idet den stopper mange skadelige mikroorganismer i at trænge ind i vores krop. Slimhinderne og de små hår i vores næse fanger eventuelle mikroorganismer og forhindrer dem i at trænge ned i vores lunger. Selv tårerne i vores øjne producerer enzymer, som er bakteriedræbende (selv om dette er en kemisk og ikke en fysisk forsvarslinje). 2. Ikke-specifikke hvide blodlegemer Disse hvide blodlegemer er kendt som fagocytter og er ikke-specifikke, fordi de bogstaveligt talt vil forsøge at opsluge og dræbe alt de er altså ikke så nøjeregnende! De opsluger og fortærer fremmedlegemer gennem en proces, som kaldes fagocytose. De fremprovokerer også en betændelses-reaktion, hvor blodkarrene udvides og bliver utætte (hvorved området bliver rødt og varmt) og hvor plasma og hvide blodlegemer trænger ud af blodkarrene og flyder hen til det inficerede område (der hæver op). Dette hjælper de rigtige celler til at nå frem til området og bekæmpe de indtrængende mikroorganismer. 3. Specifikke hvide blodlegemer Disse hvide blodlegemer er specifikke, da de udelukkende har mikroorganismer som deres mål. Alle indtrængende mikroorganismer har på deres overflade et unikt molekyle kaldet et antigen. Når de hvide blodlegemer støder på et antigen, som de ikke genkender, vil de begynde at producere proteiner kaldet antistoffer. Antistofferne klæber sig til antigenerne og markerer dem på en sådan måde, at andre hvide blodlegemer vil destruere dem. Antistoffet vil KUN klæbe til det specifikke antigen, som det er skabt til. De hvide blodlegemer producerer antistofferne hurtigt, for at de kan flyde rundt i blodet og klæbe sig til de indtrængende skadelige mikroorganismer, også kaldet patogener. Når alle indtrængende mikroorganismer er blevet destruerede, forbliver antistofferne i blodet, hvor de er klar til at bekæmpe sygdommen, hvis den skulle komme tilbage. På denne måde kan kroppen huske og genkende den mikroorganisme, der gav sygdommen. Herved gør kroppen dig efterhånden modstandsdygtig, dvs. immun overfor mange af de sygdomme, som du allerede har haft. Hvis patogenet angriber igen, er kroppen klar til hurtigt at producere antistoffer til et angreb. Forberedelse 1. Kopier EA 1 til hver elev. 2. Download animationen, som viser, hvordan immunsystemet fungerer fra

73 Kroppens naturlige forsvarsmekanismer Du behøver ikke altid medicin til at bekæmpe infektioner. Vidste du, at din krop arbejder hårdt hver eneste dag med at bekæmpe skadelige mikroorganismer, uden at du er klar over det! Kroppen har tre forsvarslinjer der kan stoppe sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Første forsvarslinje forhindrer mikroorganismer i at trænge ind i kroppen 1. Huden Huden forhindrer mikroorganismerne i at trænge ind i kroppen, med mindre den har rifter eller skrammer. Selv når den bliver skadet, vil blodet størkne hurtigt og forsegle skrammen med et sår, som forhindrer mikroorganismer i at trænge ind. 2. Åndedrætssystemet Slimhinderne og de små hår i næsen forhindrer mikroorganismer i at trænge ned i lungerne 3. Øjnene Tårer producerer kemikalier kaldet enzymer, som dræber bakterier på øjnenes overflade. Anden forsvarslinje ikke-specifikke hvide blodlegemer 1. Hvide blodlegemer kaldet fagocytter a. Disse opsamler som regel alt fremmed, der trænger igennem første forsvarslinje. b. De opsluger og fortærer mikroorganismer. c. De kaldes ikke-specifikke, fordi de angriber ALT, som er fremmed for kroppen d. De fremprovokerer også symptomer på betændelse - ved at øge blodgennemstrømningen til området - ved at sørge for, at væske fra blodbanen siver ud til det skadede område Tredje forsvarslinje specifikke hvide blodlegemer 1. Nogle producerer antistoffer a. Alle indtrængende celler har kendingsmærker kaldet antigener på deres overflade b. Når specifikke hvide blodlegemer støder på et fremmed stof/antigen, vil de producere antistoffer, som klæber sig fast til de indtrængende celler og markerer, hvilke af dem der skal destrueres. Disse antistoffer vil KUN gå efter disse specifikke antigener og ingen andre. c. Så snart de hvide blodlegemer ved, hvilke antistoffer der er behov for, producerer de dem meget hurtigt. Disse antistoffer vil enten - øjeblikkeligt gå i gang med at markere hvilke indtrængende mikroorganismer, der skal destrueres eller - forblive i blodet, efter at infektionen er overstået, og være klar til at bekæmpe infektionen, hvis den kommer tilbage. Det er derfor, din krop er immun overfor de fleste sygdomme, som du allerede har haft den husker, hvordan den hurtigt kan producere antistoffer.

74 Fælles Mål NTs6at2; NTs6fo2; NTs6at4; NTs6at6; NTs6at7; NTs6sn2; NTt2fo1; NTt4no3 Forventet undervisningstid: 50 minutter Afsnit 3.2 Vaccinationer, udforsker hvordan vaccinen blev opdaget, og hvem der opdagede den. Dette er en læs-og-forstå elev-øvelse. Eleverne bliver fortalt en historie om Edward Jenner, og om hvordan han opdagede vaccinen. Historien kan enten udleveres til eleverne på individuelle ark eller blive læst højt af læreren. Øvelserne Udfyld de tomme felter og Besvar spørgsmålene hjælper med til at huske hovedpunkterne i historien. Tillægsøvelsen opmuntrer eleverne til at opføre historien om Edward Jenner og hans opdagelse af vaccinen gennem et sjovt spil. Læringsudbytte Alle elever vil vide at: Vacciner forhindrer en række infektioner, f.eks. influenza. Særligt interesserede elever vil forstå at: Der ikke findes vacciner til alle infektioner.

75 3.2 Forebyggelse af infektion Vaccinationer Baggrundsviden Nøgleord Antistof Antigen Bakterie Sygdom Immunsystem Immunisere Vaccination Vaccine Virus Hvide blodlegemer Materialebehov Pr. elev Kopi af EA 1 Kopi af EU 1 Whiteboard (valgfrit) Tilgængeligt internetmateriale En demonstration af denne øvelse Generelt bekæmper vores immunsystem alle skadelige bakterier, som trænger ind i vores krop. Vi kan hjælpe immunsystemet til at arbejde rigtigt og således forhindre infektioner ved at få rigeligt hvile, sund mad og meget søvn. En anden måde at hjælpe vores immunsystem på er med vaccinationer. Vaccine bruges til at forhindre og IKKE behandle infektioner. En vaccine er, som regel fremstillet af svage eller inaktive udgaver af de samme mikroorganismer, som gør os syge. I nogle tilfælde er vaccine lavet af celler, som næsten ligner den mikroorganisme-celle, der gør os syge. Når vaccinen sprøjtes ind i kroppen siger man, at man giver en vaccination. Immunsystemet vil da angribe på samme måde, som når skadelige mikroorganismer angriber kroppen. De hvide blodlegemer producerer masser af antistoffer, som skal sætte sig på den del af vaccine-cellernes overflade, som kaldes antigener. Fordi vaccinen er en meget svag udgave af mikroorganismen, vil de hvide blodlegemer med stor succes udrydde al vaccinen, og forhindre, at du bliver syg. Ved at udrydde al vaccinen husker immunsystemet, hvordan det skal bekæmpe disse mikroorganismer. Næste gang mikroorganismer med samme antigen trænger ind i kroppen, vil immunsystemet være klar til at bekæmpe dem, inden de får chancen for at gøre dig syg. I nogle tilfælde har immunsystemet brug for at blive mindet om dette, og det er derfor nogle vaccinationer kræver revaccination. Nogle mikroorganismer, som f.eks. influenza, er smarte og i stand til at ændre deres antigener. Det betyder, at immunsystemet ikke kan huske, hvordan det skal bekæmpe dem. Af samme grund skal vi influenza-vaccineres hvert år. Fascinerende fakta Vaccination kommer fra det latinske ord for ko vacca og fik det navn, fordi den første vaccine blev skabt fra den mildere sygdom kokopper. Forberedelse 1. Kopier EU 1 og EA 1 til hver elev.

76 3.2 Forebyggelse af infektion Vaccinationer Introduktion 1. Start lektionen med at forklare klassen, at selv om der er mange skadelige mikroorganismer, som i nogle tilfælde kan gøre os syge, er der noget, vi kan gøre for at forhindre dette i at ske. 2. Forklar klassen, at vaccinationer er en indsprøjtning med en harmløst lille mængde af mikroorganismernes/sygdommenes overflade, som lærer vores krop at bekæmpe den skadelige mikroorganisme, når/hvis vi bliver angrebet af sygdommen. Diskuter klassens erfaringer med vaccinationer, hvilke vaccinationer, de kan huske at have fået, og hvornår de fik dem. 3. Vis klassen billeder af sygdommen og den bakterie/det virus, de er blevet immuniseret overfor. (Tilgængelig på Understreg for klassen, at i 1700-tallet var disse sygdomme ekstremt almindelige. 4. Understreg for klassen, at uden deres vaccinationer, ville mange af eleverne ikke være blevet mere end 5 år gamle. Forklar, at sygdomme som kighoste, polio og tuberkulose nu er ekstremt sjældne på grund af vaccinationer. 5. Mind eleverne om, at mikroorganismer ændrer deres overflade, ligeså tit som vi skifter tøj. Nogle mikroorganismer ændrer deres overflade så hurtigt, at forskerne dels ikke kan fremstille vaccine til alle infektioner men også er nødt til at lave nye vacciner hvert år, som f.eks. influenza-vaccinen. Hovedøvelse 1. Giv hver elev en kopi af EA Læs historien om Edward Jenner (EU 1) for klassen. Vis enten historien på whiteboard eller giv hver elev en kopi af ark 1. Eleverne kan således læse historien samtidig 3. Bed klassen om at udfylde felterne på deres arbejdsark, når de har læst historien. Eleverne skal også besvare spørgsmålene nederst på arbejdsarket. Plenum 1. Check forståelsesgraden ved at stille eleverne følgende spørgsmål: a. Hvad er vacciner? Vacciner beskytter et menneske mod en given sygdom. Det er døde eller kraftigt svækkede udgaver af en mikroorganisme. b. Hvornår skal man bruge vacciner? Vacciner skal gives, inden en sygdom opstår, da vacciner er forebyggende tiltag. c. Hvem opdagede vaccinen? Edward Jenner opdagede vaccinen i Tillægsøvelse Efter at have læst historien om Edward Jenner, skal eleverne opføre historien i et stykke, som opføres for klassen. Et eksempel på et manuskript findes i EU 2, som er skrevet og opført af klasse 12 på Elmbridge Junior School i England med hjælp af deres assisterende lærer Mr. Burby. Stykket kan ses på

77 Edward Jenner blev født i Som dreng holdt Edward meget af faget natur og teknik og tilbragte mange timer ved floden Severns bredder for at kigge efter forsteninger. I 1770, da han var 21 år, begyndte han at uddanne sig til læge i London. To år senere begyndte Edward at praktisere som læge i sin hjemby Berkeley, Gloucestershire i England. Dengang var folk rædselsslagne over en forfærdelig sygdom ved navn kopper. Folk som fik denne sygdom fik alvorlige ar og døde endda undertiden! Som læge lyttede Edward Jenner til det, bønderne sagde om kopper. De mente, at de mennesker, som fik en anden mindre alvorlig infektion ved navn kokopper, ikke ville få kopper. Jenner besluttede sig for at udføre et eksperiment for at se, om bønderne havde ret. I 1796 kom en malkepige ved navn Sarah Nelmes til Jenner for at klage over et kokoppe-udslæt på sin hånd. Jenner tog noget pus fra kokoppe-udslættet på Sarahs hånd. Han ridsede noget af pusset ned i huden på en 8-årig drengs hånd. Drengen var søn af hans gartner og hed James Phipps. James blev syg af kokopper, men blev snart rask igen. Jenner tog så noget pus fra en, som havde den farlige sygdom kopper og ridsede det ned i James arm. James udviklede en sårskorpe, men fik ikke kopper. Jenner havde gættet rigtigt. Jenners opdagelse blev kendt som vaccination fra det latinske ord for en ko: Vacca. Jenner vaccinerede så alle de lokale børn med kokopper for at forhindre dem i at få de farligere kopper.

78 Fortæller Jenner Fortæller Edward Jenner fødtes i Som dreng holdt Edward meget af natur og teknik og tilbragte mange timer ved floden Severns bredder for at kigge efter forsteninger Sikke en dejlig dag til at gå ud og kigge efter forsteninger ved floden Severns bredder. Det kan ikke være mere perfekt! I 1770, da han var 21 år gammel, begyndte Jenner at læse til læge i London. To år senere begyndte Edward at praktisere som læge i sin hjemby Berkeley, Gloucestershire i England. Kopper og kokopper var dengang et stort problem! Jenner Mrs Smith Mr Smith Jenner Mr Smith Jenner Fortæller Kom ind, kom ind, hvad kan jeg hjælpe med, Mr og Mrs Smith? Doktor Jenner, min mand har fået et kokoppe-udslæt. Kan De hjælpe ham? Og doktor en af mine venner døde sidste år af kopper. Men han havde aldrig haft kokopper. Ja, forsæt Mr Smith. Jeg kender mange andre mennesker, som har haft kokopper, men som aldrig har fået kopper. Tror De, at det betyder, at jeg ikke vil få det, doktor? Ved De hvad, Mr Smith, De er ikke den første patient, som siger dette. Jeg har mistanke om, at De har ret. Jeg vil undersøge sagen. Og det var lige præcis, hvad den gode læge gjorde. Da malkepigen Sarah Nelmes kom til doktor Jenner med et kokoppe-udslæt på sin hånd, tog han chancen og eksperimenterede med den 8-årige dreng, James Phipps. Sarah Jenner Sarah Jenner Fortæller Jenner James Jenner James Fortæller Doktor, jeg har et kokoppe-udslæt på min hånd. OK, Miss Nelmes, lad mig se nærmere på det. Godt unge James, vil du komme herhen og række din hånd frem. Hvad gør De doktor? Jeg laver et eksperiment, Miss Nelmes. Jeg tager noget af pusset fra Deres udslæt og ridser det ned i huden på James hånd. James blev syg af kokopper, men blev hurtigt rask igen. Doktor Jenner var klar til 2. del af sit eksperiment. Det var her, lægen ridsede noget pus fra en person med kopper ned i huden på James arm. James, min dreng, hvis alt går efter planen, vil dit navn gå over i den medicinske historie! Men hvad hvis det ikke går efter planen, doktor Jenner? Jeg vil ikke lyve overfor dig, James, i så fald dør du måske af det! (Gør en synkebevægelse) Åh! Men James døde ikke. Jenner havde gættet rigtigt og hans opdagelse blev kendt som vaccination. Derefter vaccinerede han alle de lokale børn med kokopper for at forhindre, at de fik kopper. Selv i dag er hans arbejde meget anerkendt, og på Det Kongelige Sygehus i Gloucestershire er en afdeling opkaldt efter ham.

79 Udfyld de tomme felter i historien og brug ordene fra feltet nedenunder En historisk helt Dr Edward Jenner er en af de mest betydningsfulde mennesker i videnskabens historie. Uden hans opdagelse af vaccinationen ville mere end halvdelen af din klasse ikke være her i dag! Edward Jenner blev født i, England. Som dreng var Jenner s yndlingsfag og som voksen blev han. Dengang var englænderne rædselsslagne over en dødelig sygdom ved navn. Symptomerne var bla. alvorlige og mange mennesker døde. Jenner lagde mærke til at malkepiger, som fik den harmløse infektion,fra deres malkekvæg ikke døde af kopper. Jenner tog pus fra en kopkoppe-smittet s hånd og inficerede en dreng ved navn. Drengen blev smittet med kokopper men blev snart rask. Så Jenner James med kopper. En udviklede sig, men drengen udviklede ikke kopper. Jenner var meget tilfreds med, at hans ide var rigtig. Han fortsatte med at, alle børnene i byen med kokopper for at forhindre, at de fik kopper. kokopper James Phipps kopper Gloucestershire læge malkepige natur og teknik sårskorpe ridsede ar vaccinere Besvar følgende spørgsmål: 1. Hvad var navnet på lægen, som opdagede vaccinationen? 2. Hvad var navnet på den dødelige sygdom, som fandtes dengang? 3. Hvad var det, Jenner havde fundet på for at stoppe sygdommen? 4. Hvad skete der med James, efter han var blevet smittet med kokopper? Vidste du? Alle børn i 9-års alderen kan have fået op til 9 injektioner for at forhindre 10 forskellige farlige sygdomme? Fascinerende fakta Vaccination kommer fra det latinske ord for ko - vacca. 5. Hvad skete der med James, efter han var blevet smittet med kopper? 6. Hvorfor var det vigtigt for Jenner at prøve sin ide af på James, før han behandlede en masse børn?

80 Fælles Mål NTs6no1; NTs6at2; NTs6fo2; NTs6at4; NTs6fo1; NTt4no9; NTt2fo1; NTt4no3 Forventet undervisningstid: 50 minutter Kapitel 4, Behandling af infektion. I afsnittet 4.1 Brug af antibiotika og medicin undersøges brugen af antibiotika og medicin ved behandling af forskellige sygdomme og lidelser. Dette er en øvelse i elevdiskussion. Eleverne vil blive præsenteret for en serie eksempler i Amy s og Harry s skoledag. Eleverne skal diskutere de forskellige kommentarer, som bliver fremsat gennem hele tegneserien og beslutte sig for, om de er enige eller ej. Læringsudbytte Alle elever Vil forstå, at de mest almindelige infektioner helbreder sig selv gennem tid, sengeleje, væskeindtagelse og sund levevis. Vil forstå, at hvis man tager antibiotika, er det vigtigt at gøre kuren færdig

81 4.1 Behandling af infektion Brug af antibiotika og medicin Baggrundsviden Nøgleord Antibiotika Sygdom Immunsystem Infektion Medicin Naturlige barrierer Naturligt forsvar Symptom Vaccine Materialebehov Pr. elev/gruppe En kopi af EU 1 En kopi af EU 2 En overheadprojektor eller whiteboard til EA 1 Menneskekroppen har mange naturlige barrierer, som bekæmper skadelige infektionsfremkaldende mikroorganismer. F.eks. forhindrer vores hud mikroorganismer i at trænge ind i vores krop, og vores næse har en klæbrig slimhinde, som forhindrer os i at indånde mikroorganismer. Tårer indeholder bakteriedræbende stoffer, og vores mave producerer syre, som kan dræbe mange mikroorganismer. Generelt holder disse naturlige barrierer os raske, hvis vi lever et sundt liv (spiser sund mad, drikker masser af vand og får tilstrækkeligt med søvn). I nogle tilfælde kan mikroorganismer dog trænge igennem disse barrierer og ind i vores krop. Kroppens immunsystem dræber mikroorganismerne, hvis de passerer de naturlige barrierer. De største celler i immunsystemet er de hvide blodlegemer. Der findes forskellige typer hvide blodlegemer, og de har to hovedfunktioner at opsluge og dræbe mikroorganismer og at producere antistoffer, som kan klæbe sig til mikroorganismerne. Antistofferne klæber til antigenerne på mikroorganismernes overflade. Da mikroorganismer har forskellige antigener på deres overflader, er det kun hvide blodlegemer med det rigtige antigen, som kan klæbe til dem. Dette er dårligt for mikroorganismerne, fordi mikroorganismen kan slås ihjel, når de hvide blodlegemers antistoffer klæber til den. Immunsystemet bekæmper de fleste skadelige mikroorganismer, som trænger ind i vores krop, men i nogle tilfælde har immunsystemet brug for hjælp. Antibiotika er en specialmedicin, som læger bruger til at dræbe skadelige bakterier. Noget antibiotika forhindrer bakterier i at formere sig, andet dræber bakterier. Antibiotika behandler bakterie-fremkaldte sygdomme som meningitis, tuberkulose og lungebetændelse. Antibiotika kan ikke bekæmpe virus, og kan derfor ikke behandle virusfremkaldte sygdomme som forkølelser og influenza. Før antibiotika blev opfundet, slog skadelige bakterier mennesker ihjel. I dag er det nemt at behandle de fleste bakterielle infektioner med antibiotika men bakterierne slår igen! Ved at blive udsat for antibiotika hele tiden bliver bakterierne modstandsdygtige. Det betyder, at bakterielle infektioner igen er blevet livstruende. Vi kan forhindre dette i at ske på flere forskellige måder: - Ved kun at bruge antibiotika, som er ordineret af vores læge - Ved altid at gøre den ordinerede kur færdig - Ved ikke at bruge antibiotika imod simple forkølelser og hoste. Antiviral (mod virus) medicin og svampemidler kan også bruges, men det er vigtigt, at disse midler udskrives af en læge. En del håndkøbsmedicin lindrer symptomerne på mange infektioner, f.eks. smertestillende og febernedsættende medicin. Forberedelse Print/fotokopier EU 1, EU 2 og EA 1 til hver elev.

82 4.1 Behandling af infektion Brug af antibiotika og medicin Introduktion 1. Start lektionen med at forklare eleverne, at de nu skal lære, hvordan man behandler almindelige infektioner. Mind eleverne om, at skadelige mikroorganismer gør os syge. Spørg eleverne ud om deres egne sygdomserfaringer, hvad fejlede de, hvordan føltes det og hvilken behandling fik de? Gik de til lægen, eller fik de noget fra apoteket? 2. Fortæl eleverne, at før vi tager medicin, skal vi prøve at lade vores kroppe bekæmpe de skadelige mikroorganismer. Forklar dem, at vi i vores kroppe har et immunsystem, som bekæmper skadelige mikroorganismer. Hvis vi får tilstrækkeligt med søvn og spiser sundt, holder vi vores immunsystem stærkt og i stand til at bekæmpe skadelige mikroorganismer 3. Forklar, at immunsystemet undertiden alligevel kan få brug for hjælp, hvis en masse skadelige mikroorganismer trænger ind i kroppen. Det er her, vi har brug for medicin. Forklar, at man bruger forskellige typer medicin til forskellige infektioner, f.eks. hostesaft, smertestillende og febernedsættende medicin, etc. 4. Understreg overfor eleverne, at antibiotika er specialmedicin, som kun bruges til at behandle bakterielle infektioner. Antibiotika helbreder os ved at dræbe de skadelige bakterier, som gør os syge. Forklar eleverne, at forskellige antibiotika dræber forskellige bakterier, og at vi ikke skal bruge andre menneskers antibiotika, da det sikkert ikke virker. Vi skal kun tage antibiotika, som er ordineret af vores læge. 5. Forklar, at hvis vi får antibiotika af vores læge, er det vigtigt at gøre kuren færdig. Hvis ikke, får vi måske ikke dræbt alle de skadelige bakterier. De kan derfor både gøre os syge igen og blive resistente. 6. Eleverne bør vide, at meget anden medicin, f.eks. smertestillende medicin eller hostesaft, bruges til at nedsætte symptomerne på lidelser som hovedpine, feber, fordøjelsesproblemer, etc. Hovedøvelse 1. Denne øvelse kan udføres i små grupper eller som en klassediskussion. Opgaven præsenteres som en tegneserie. 2. Hver del af tegneserien indeholder en situation, hvor der skal tages en beslutning. Beslutningstagerens replikker står i kursiv for at fremhæve dem. 3. Vis hver del til eleverne (enten samlet EU 1 og EU 2 eller enkeltvis på whiteboard eller overhead fra og diskuter om beslutningstageren har taget det rigtige eller forkerte valg 4. Diskussionspunkter findes i LA 3.

83 4.1 Behandling af infektion Brug af antibiotika og medicin Plenum Check forståelsesgraden ved at stille eleverne følgende spørgsmål 1. Hvad skyldes infektioner? Skadelige mikroorganismer 2. Hvad er medicin? Et stof, som bruges i behandling af sygdom eller sygdomssymptomer 3. Hvad er antibiotika? Antibiotika er specialmedicin, som bruges til behandling af bakterielle infektioner 4. Hvorfor skal vi ikke bruge andre menneskers antibiotika? Forskellige antibiotika dræber forskellige bakterielle infektioner, så antibiotika, som er ordineret til en mellemørebetændelse, vil ikke kunne helbrede et inficeret sår. 5. Hvad vil der ske, hvis vi ikke gør vores antibiotikakur færdig? En uafsluttet antibiotikakur kan resultere i, at bakterierne, som forårsager infektionen, overlever kuren. Disse bakterier har nu været udsat for antibiotikakuren og har lært at slå den tilbage næste gang, den bliver brugt. Man siger, at bakterierne har udviklet resistens - det vil sige modstandsdygtighed overfor antibiotika. Tillægsøvelse 1. Denne øvelse kan udføres enten individuelt eller i grupper på 2-4 elever. 2. Udlever EA 1 til eleverne 3. Eleverne skal parre ordene i venstre kolonne sammen med definitionerne i højre kolonne.

84 4.1 Behandling af infektion Brug af antibiotika og medicin Natasha skal holde sig for munden, når hun hoster. Når man hoster og nyser, spreder man let smitte fra en person til en anden. Indholdet af et nys kan bevæge sig med helt op til 160 km/t! Dermed kan smitte fra et host spredes langt omkring og til mange mennesker. Du skal altid vaske dine hænder, efter at du har været på toilettet, da der her findes skadelige mikroorganismer, som kan gøre dig syg. God personlig hygiejne er grundlaget for en sund levevis og nedsætter risikoen for at sprede infektioner. Forsøg på skoler viser, at god håndhygiejne er med til at nedsætte sygefravær, der skyldes tynd mave og forkølelse. Amy må ikke bruge sin søsters antibiotika. Der findes mange slags antibiotika, der hver især passer til forskellige slags infektioner. Det antibiotika og den dosis, som lægen har givet recept på til en patients sygdom, passer ikke til en anden patient og hans sygdom. Hvis man tager andres antibiotika kan man risikere, at ens egen infektion ikke forsvinder, og at man ikke bliver rask. Rikke skulle have vasket såret på Harry s knæ rent for jord og mikroorganismer. Det anbefales ikke at bruge cremer med antibiotika eller desinficerende stoffer på overfladiske eller dybe sår. Mindre sår behøver ikke plaster frisk luft fremmer helingsprocessen. Større sår skal have plaster eller forbinding på. Lægen har ret. Hoste og forkølelse skyldes virus, og antibiotika virker kun på bakterier ikke på virus. I langt de fleste tilfælde vil kroppens naturlige forsvarsmekanismer bekæmpe infektionen selv. Håndkøbsmedicin til at dæmpe symptomerne fra hoste og forkølelse kan købes på apoteket. Det er vigtigt, at Harry gør sin antibiotikakur færdig dvs. at han tager alle tabletterne. Hvis ikke han tager alle tabletterne, risikerer han, at ikke alle bakterierne bliver slået ihjel. Næste gang han får antibiotika kan han så risikere, at antibiotikaen ikke virker, fordi bakterierne er blevet modstandsdygtige.

85 1. Amy følte sig ikke rask, da hun gik i skole. Hun havde hovedpine, og næsen løb. I klasseværelset tog hun plads ved siden af Natasha. Det gik snart op for hende, at Natasha heller ikke var rask. Er du OK Natasha? Ikke rigtigt, men min mor sagde, at jeg var nødt til at gå i skole Host host Det gjorde min mor også. Men jeg hoster ikke. Men du burde nu holde dig for munden. 2. Ved frokosttid gik Amy og Natasha på toilettet. Natasha var sulten og skyndte sig ud for at spise frokost. Kom nu Amy, jeg er sulten! Lad dog være. Jeg vasker aldrig hænder, og jeg har ikke taget skade. Vent lige lidt, jeg skal lige vaske hænder. 3. Mens hun spiste frokost, talte Amy med sin ven Harry om sin hovedpine og snottede næse. Det gør virkelig ondt, og jeg tror, at jeg er ved at redde mig en hoste.cough. Har du ikke noget antibiotika derhjemme, du kan tage? Det er en god idé. Vi har stadig noget tilbage fra min søsters mellemørebetændelse. Jeg spørger min mor.

86 5. Efter frokost gik børnene ud for at lege. Harry faldt og fik en dyb flænge i sit knæ. Auuuv, mit knæ bløder. Kom, lad os gå hen til Rikke. Men dog. Lad mig se. Det er ikke så slemt. Vi sætter bare plaster på. Da Amy kom hjem, besluttede hendes mor sig for at tage hende til lægen. Han sagde, at hun havde en slem forkølelse. Gå hjem og sov og tag noget smertestillende mod hovedpinen, hvis du føler behov for det. Jeg beklager, men det er der ikke nogen grund til. Men hun er syg, du er nødt til at give hende noget antibiotika. 4. Harry var ikke i skole næste dag, så Amy besøgte ham på vej hjem. Du var ikke i skole i dag, er du ok? Åh nej, gav han dig noget smertestillende? Nej, i nat begyndte mit knæ at gøre rigtigt ondt, så min mor tog mig til lægen. Han sagde, at der er betændelse i mit sår. Nej, han gav mig antibiotika for at slå infektionen ned, men sagde til mig, at jeg skulle tage alle pillerne, til kuren er færdig.

87 Harry er meget forvirret. Kan du hjælpe ham med at parre ordene med den rigtige betydning. Han har kun klaret en! DEN MINDSTE AF MIKROORGANISMERNE - OFTEST SKADELIG NOGET MAN BRUGER, TIL AT BEHANDLE SYGDOM ELLER SKADER ET TEGN PÅ SYGDOM, FX HOVEDPINE, DIARRÉ OG FEBER SPECIALMEDICIN, SOM BRUGES TIL AT BEHANDLE BAKTERIELLE INFEKTIONER SYGDOM, SOM SKYLDES EN MIKROORGANISME. MEGET LILLE MIKROORGANISME, SOM KAN VÆRE GAVNLIG ELLER SKADELIG MEDICIN, SOM BRUGES, NÅR MAN HAR SMERTER

88 Ordforklaring Antibakteriel sæbe Antibiotikum Antigen Antistof Bakterie Betændelse Celle Dermatofytter Eksperiment Fagocytose Fagocytter Forurening Gæring Hvide blodlegemer Hygiejne Immunisere Immunsystem Infektion Koloni Sæbe, som dræber nogle bakterier. Antibakteriel sæbe bliver markedsført i stigende grad, men har i skoleregi ingen større værdi i forhold til almindelig sæbe En type medicin, som bruges til at dræbe eller forhindre bakterievækst. Del af en mikroorganisme, der stimulerer de hvide blodlegemers produktionen af antistoffer, når den kommer ind i kroppen. Et proteinstof, der produceres af immunforsvaret som forsvar mod smitte. Antistoffer er specialiserede til at kunne genkende mikroorganismer udefra. Første gang kroppen udsættes for et antigen dannes et antistof mod dette. Bliver kroppen angrebet igen, er antistofferne hurtigt klare til at bekæmpe de indtrængende mikroorganismer. Mikroskopisk encellet organisme, som kan være gavnlig eller skadelig for mennesker. Kroppens forsøg på at fjerne mikroorganismer eller ukendte stoffer og starte en helingsproces i vævet. Organismens mindste strukturelle enhed, som er i stand til at fungere selvstændigt. En gruppe af svampe, der kan lide at vokse på huden eller i hovedbunden. En test, som udføres, for at iagttage om en idé eller teori er rigtig. Den måde de hvide blodlegermer ødelægger og spiser de fremmede mikroroganismer på Hvide blodlegemer der kan angribe fremmede mikroorganismer, som kommer ind i blodårerne Uren eller snavset; i denne sammenhæng, når et område eller en ting er dækket af mikroorganismer. En proces, hvor mikroorganismer nedbryder komplekse sukkerstoffer i mindre enheder som kuldioxid og alkohol. Celler i vores blod, som hjælper med til at beskytte kroppen imod infektion og sygdom Omstændigheder og rutiner, som tjener til at fremme og bevare vores helbredstilstand og begrænse spredning af infektion. At give vaccinationer eller skabe immunitet ved indgivelse af et stof, som ligner dele af den mikroorganisme, som du vil beskytte imod. Samlingen af organer, væv, celler og celleprodukter som antistoffer, der fjerner mikroorganismer eller stoffer fra kroppen. Sygdom fremkaldt af mikroorganismer. En gruppe mikroorganismer, som har formeret sig fra en enkelt modercelle.

89 Ordforklaring Kolononisere Krydssmitte Medicin Mikroorganisme Mikroskop Naturlige barrierer Naturlige forsvar Overføring Plasma Probiotisk Resultater Smitsom Spådom Sygdom Svamp Mikroorganismers evne til at overleve og gro på mennesker uden nødvendigvis at gøre skade Krydssmitte er overføring af skadelige mikroorganismer fra en fødevare til en anden via menneskehænder, udstyr eller redskaber. Det kan også være en direkte overførsel fra en rå til en tilberedt fødevare. Et stof som bruges til at behandle sygdom eller skader Levende organismer, som er for små til at kunne ses med det blotte øje Et optisk instrument, som bruger en linse eller en kombination af linser til at producere forstørrede billeder af små genstande, specielt genstande, som er for små til, at man kan se dem med det blotte øje Kroppens naturlige barrierer imod infektioner inkluderer huden, klistrede slimhinder i næsen, næsehår, forskellige enzymer, som produceres i kroppen og mavesyre Den måde, hvorpå kroppen beskytter sig selv imod sygdom. Ses som stigning i kropstemperatur under en infektion, samt produktion af antistoffer som svar på en mikroorganismes indtrængen i kroppen At bevæge sig fra et sted til et andet. Spredning af mikroorganismer En del af blodet men uden blodlegemer men med proteiner og enzymer Bogstaveligt talt betyder det for det gode liv. Probiotiske bakterier er gavnlige for vores fordøjelse Udfald eller effekt af et eksperiment Evne til at sprede infektion til andre Et kvalificeret gæt om fremtidige hændelser Dårlig helbredstilstand karakteriseret af en række identificerbare symptomer. Den største mikroorganisme. Til forskel fra bakterier og virus er svampe flercellede.

90 Ordforklaring Sygdomsfremkaldende En mikroorganisme, som kan forårsage sygdom Symptom Toksiner/Giftstoffer Udruge/inkubere Vaccination Vaccine Videregivelse Virus Tegn på sygdom, f.eks. hovedpine, feber og diarré Skadelige stoffer produceret af skadelige mikroorganismer At opretholde den bedste temperatur og de bedste forhold for vækst og udvikling af mikroorganismer Indsprøjtning med en vaccine for at beskytte mod en given sygdom En svækket eller dræbt mikroorganisme, som f.eks. en bakterie, et virus eller en mængde mikroorganisme-strukturer, som når de bliver injicerede i en person, leder til produktion af antistoffer imod mikroorganismen. Selve vaccinen kan ikke forårsage infektion. Bevægelse fra et sted til et andet Den mindste af mikroorganismerne. Et virus kan ikke overleve for sig selv og er nødt til at bo i en anden levende organismes cellekerne. Ifølge Dansk Sprognævn er både virus, virusser og vira korrekte flertalsformer for virus på dansk

91 Dette projekt er blevet koordineret af the Primary Care Unit, Health Protection Agency, England med hjælp fra lærere og elever på mellemtrin og udskolingstrin i skoler i England, Frankrig og Tjekkiet. I Danmark har lærer Jon Hammer ved Hørsholm Skole, Hørsholm været faglig konsulent og tilpasset Fælles Mål til de enkelte kapitler og afsnit. Uni-C, Danmarks Center for Uddannelse og Forskning har været behjælpelige med at henvise til e-bug sitet via deres hjemmeside. Komiteen for Sundhedsoplysningen og Sundhedsstyrelsen har gennemlæst, kommenteret og anbefalet materialet Undervisningsmaterialet er blevet til i samarbejde med nedenstående institutioner: City University, London International Scientific Forum on Home Hygiene The Society for General Microbiology The Department of Health e-bug ønsker at takke de mange mennesker og organisationer, som har givet deres tilladelse til udgivelse af materiale, hvortil de har copyright. For at se den fuldkommende liste henvises til:

92 Ved at undervise børn i emnerne mikrobiologi, hygiejne og korrekt og fornuftig anvendelse af antibiotika kan vi forhindre, at antibiotika i fremtiden ender med at have mistet sin virkning. Børn vil vokse op med et kendskab til, hvornår antibiotika skal og ikke skal anvendes. Dette undervisningsmateriale omfatter baggrundsviden, foreslår læseplaner og beskriver mulige aktiviteter, som alt sammen kan hjælpe dig til at inspirere og informere dine elever. At lære om mikroorganismer hører til undervisningen i natur og teknik under Den nære omverden og i biologi under De levende organismer og deres natur og miljø og sundhed. For naturfag generelt er elevarbejdet tilpasset fagenes arbejdsmåder og tankegange, som de står beskrevet i de nye Fælles mål. Undervisningsmaterialet kan også anvendes som en del af de timeløse fag og i emneorienterede forløb samt projektarbejde.

fixeteknik for stofbrugere

fixeteknik for stofbrugere fixeteknik for stofbrugere Dette er en oversættelse af The Safer Injecting Handbook, skrevet af Jon Derricott og Andrew Preston, først publiceret i UK af Exchange Supplies www.exchangesupplies.org. Den

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

BØRNESYGDOMME. - en håndbog

BØRNESYGDOMME. - en håndbog BØRNESYGDOMME - en håndbog Tekst: Hill & Knowlton A/S Redaktion: Ansvarshavende redaktør Henrik Schrøder, dr.med., speciallæge i pædiatri, overlæge ved Børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby.

Læs mere

Landslægeembedet. Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.

Landslægeembedet. Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. Landslægeembedet Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2012 Forord Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i institutioner

Læs mere

Branchevejledning om smitte og risiko for smittespredning ved rengøring

Branchevejledning om smitte og risiko for smittespredning ved rengøring Branchevejledning om smitte og risiko for smittespredning ved rengøring Side 2 Side 3 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 4 2 Indledning... 5 3 Smitterisiko og spredning af infektionssygdomme i forbindelse

Læs mere

Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.

Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2013 Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2013 Smitsomme

Læs mere

Studievejledning. I gang med en uddannelse 15. Yderligere henvisninger 59

Studievejledning. I gang med en uddannelse 15. Yderligere henvisninger 59 Af Kirsten Møller I gang med en uddannelse 15 Yderligere henvisninger 59 13 14 I gang med en uddannelse Al begyndelse er svær Forventninger Det er for det meste både spændende og lidt foruroligende at

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvilke konsekvenser har rygning?

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvilke konsekvenser har rygning? GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Hvilke konsekvenser har rygning? HVILKE KONSEKVENSER HAR RYGNING? I dette tema kommer du til at arbejde med

Læs mere

L RERVEJLEDNING & UNDERVISNINGS- FORSLAG

L RERVEJLEDNING & UNDERVISNINGS- FORSLAG L RERVEJLEDNING & UNDERVISNINGS- FORSLAG MOVEATHON børn hjælper børn MOVEATHON UNICEF/NYHQ04-0604/Pirozzi UNICEF/Klaus Nedergaard UNICEF/MLIA2010-00655/Asselin UNICEF/Klaus Nedergaard børn hjælper børn

Læs mere

AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE

AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE INDHOLD AT VÆRE SIG SELV. TEMAMATERIALE TIL 6.-7. KLASSE................................. 3 1. HVEM ER VI? ICEBREAKER.................................................

Læs mere

Kostvejlederens lynkur

Kostvejlederens lynkur Kostvejlederens lynkur Udarbejdet af kostvejleder og EFT-praktiserende, Lene B. Jensen. Indhold: Side 1-4 : Præsentation af forfatteren og baggrund for e-bogens tilblivelse Side 5 : Hvorfor nu en lynkur?

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til lærere og pædagoger. Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer

INSPIRATIONSKATALOG. til lærere og pædagoger. Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer INSPIRATIONSKATALOG til lærere og pædagoger Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer Indhold Tema Aktivitet Type Tid Side Forberedelse Forberedelseark

Læs mere

patientvejledning type 2-diabetes

patientvejledning type 2-diabetes patientvejledning type 2-diabetes En patientvejledning for dig! Med denne patientvejledning ønsker vi at give dig et godt indblik i type 2-diabetes Vejledningen er tænkt som et supplement til den information,

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

En guide for transkønnede

En guide for transkønnede En guide for transkønnede Indholdsfortegnelse OM EN GUIDE FOR TRANSKØNNEDE... 3 FORORD... 4 AFSNIT 1. TRANSKØNNET HVAD BETYDER DET?... 7 AFSNIT 2. SPRING UD FOR FAMILIE & VENNER?... 13 AFSNIT 3. HORMONBEHANDLING

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

skoleavisen com Bliv din egen maddetektiv varedeklarationer viser vejen varedeklarationer Udgivet i samarbejde med dansk varefakta nævn Nr.

skoleavisen com Bliv din egen maddetektiv varedeklarationer viser vejen varedeklarationer Udgivet i samarbejde med dansk varefakta nævn Nr. skoleavisen com Et undervisningstilbud fra metroxpress og Turbine Forlaget Udgivet i samarbejde med dansk varefakta nævn natur / teknik matematik dansk hjemkundskab biologi Nr. 2 Bliv din egen maddetektiv

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

EFTfree Manualen En omfattende guide i at anvende EFT (Emotional Freedom Techniques) Version 2.1

EFTfree Manualen En omfattende guide i at anvende EFT (Emotional Freedom Techniques) Version 2.1 EFTfree Manualen En omfattende guide i at anvende EFT (Emotional Freedom Techniques) Version 2.1 Betty Moore-Hafter Jade Barbee Carna Zacharias-Miller Lynne Shaner 2010 www.eftfree.net Photo: SilverEnergie

Læs mere

DEN GRØNLANDSKE SLÆDEHUND FRA HVALP TIL ARBEJDSHUND

DEN GRØNLANDSKE SLÆDEHUND FRA HVALP TIL ARBEJDSHUND DEN GRØNLANDSKE SLÆDEHUND FRA HVALP TIL ARBEJDSHUND VEJLEDNING I HUNDEHOLD 1 FORORD Her finder du information om hunde og hundehold fra hunden er født til den går på pension. Det er ikke forsøgt at give

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER www.bloddonor.dk Hvorfor har vi blod i kroppen? Hvad laver blodet? Du tænker nok ikke ret meget over det i hverdagen, men blodet har en lang række vigtige opgaver i kroppen,

Læs mere

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Kolofon Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser Chefkonsulent Rikke Gut Evalueringskonsulent

Læs mere

Planlægning af it-undervisning

Planlægning af it-undervisning Planlægning af it-undervisning IT- & Telestyrelsen, juni 2009. Planlægning af it-undervisning Udgivet af: IT- & Telestyrelsen Publikationen kan hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISBN

Læs mere

LEG MED VISION BEVÆGELSESKULTUR I DAGINSTITUTIONEN

LEG MED VISION BEVÆGELSESKULTUR I DAGINSTITUTIONEN LEG MED VISION BEVÆGELSESKULTUR I DAGINSTITUTIONEN katrine bertelsen og METTE MUNK Tekst: Katrine Bertelsen, 7266 5243, kbe@ucsyd.dk og Mette Munk, 7266 5247, mmj@ucsyd.dk Billeder: Steen Olsson Layout

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere