Baggrund og økonomisk udvikling

Transkript

1 Markedsrapport Polen UDGIVET AF DANSK ERHVERV I SAMARBEJDE MED EKF DANMARKS EKSPORTKREDIT Baggrund og økonomisk udvikling Polen er blandt Danmarks ti største eksportmarkeder, og der er potentiale for endnu mere eksport til landet, der har en af de hurtigst voksende økonomier i Europa. Polen har gennem en årrække haft en af de hurtigst voksende økonomier i Europa. Landet klarede sig som det eneste EU-land gennem både finanskrisen og den efterfølgende europæiske gældskrise uden negativ BNP-vækst. Væksten har de seneste år ligget på cirka 3 pct. af BNP, hvilket er langt højere end de vesteuropæiske nabolande, der har haft vækstrater på omkring 1 pct. af BNP. Det er dog værd at huske på, at Polen kommer fra et lavt velstandsniveau i forhold til Vesteuropa. Den økonomiske vækst har været drevet af flere faktorer. For det første er den økonomiske situation gennem en længere årrække blevet forbedret, bl.a. fordi landet har haft stort fokus på strukturelle reformer og på at skabe en åben økonomi, der er attraktiv for udenlandske investorer. For det andet har den polske økonomi nydt godt af strukturfondsmidler fra EU. Der er dog fortsat plads til forbedringer, og Polen kæmper med egne udfordringer. Arbejdsløsheden er, trods forbedringer, fortsat høj, hvilket sammenholdt med et velstandsniveau under EU-gennemsnittet driver mange polakker mod job i udlandet. Polen står uden for euroen, og sammenlignet med mange eurolande lyder en offentlig gæld på under 44 pct. af BNP ikke af meget, men en betydelig del af gælden er udenlandsk, og Polen har et stort refinansieringsbehov. Lempelig pengepolitik i EU og USA har betydet, at pengene er strømmet til Polen, hvor der er et rimeligt afkast. Dette har haft en positiv effekt på økonomien, men gør samtidigt Polen sårbart over for kapitaludstrømning. Da Polen står uden for euroen betyder det også, at der er valutarisiko i landet. Den polske zloty er generelt forholdsvis stabil over for euroen, men zlotyen har været mere volatil henover de seneste år. I starten af 2017 steg zlotyen til det højeste niveau i to år over for euroen, men zlotyen er siden maj 2017 faldet som følge af indenrigspolitiske spændingerne. Polens valutakurs understøttes af den solide polske økonomi, men påvirkes negativt af investorernes stigende mistillid til den politiske udvikling i landet. Den polske banksektor er overordnet stabil, og bankerne er generelt velkapitaliserede. Banksektoren har dog en rimelig høj andel af dårlige lån. Mange af de store banker i Polen er datterselskaber i de store vestlige bankgrupper, men der er også polskejede banker. PiS-regeringen har en hård linje over for banksektoren, og der er risiko for regulering, som kan have negativ effekt på bankernes styrke. Det er imidlertid positivt for banksektoren, at regeringen har skrinlagt en tidligere plan om at tvangskonvertere boliglån optaget i schweizerfranc til lokal valuta.

2 Økonomiske nøgletal for Polen * 2019* 2020* Real BNP-vækst 3,3 3,8 2,7 3,6 3,3 2,8 3,3 Inflation -0,9-0,8 0,8 1,7 2,2 1,8 1,7 Offentlig budgetbalance / BNP -1,7-2,4-2,5-2,2-2,6-2,4-2,2 Offentlig gæld (brutto) / BNP 43,9 44,7 48,4 46,2 43,3 41,8 40,5 Betalingsbalancens løb. poster/bnp -2,1-0,6-0,2-0,5-0,7-1,0-0,9 Valutakurs Zl:USD 3,5 3,9 4,2 3,8 3,7 3,6 3,6 Kilde: The Economist Intelligence Unit, August 2017 Anm.: Tal markeret med * er foreløbige skøn. Politisk udvikling Polen har gennemgået en imponerende udvikling siden murens fald, og landet er i dag i hovedtræk et velfungerende demokrati og medlem af EU. Det konservative Lov- og Retfærdighedsparti (PiS) vandt flertallet af sæderne i parlamentet ved valget i oktober 2015 og har siden valget siddet på regeringsmagten. PiS kontrollerer også Senatet, ligesom præsidenten reelt er tilknyttet PiS, selv om han formelt er uafhængig. Polsk politik er generelt domineret af borgerlige partier, og efter seneste valg er de værdipolitiske venstreorienterede partier ikke repræsenteret i parlamentet. PiS er et forholdsvist nationalistisk parti, der taler for, at staten skal spille en større rolle i økonomien. Regeringen har ført en forholdsvis ekspansiv finanspolitik via det offentlige forbrug, hvilket ses ved at underskuddet på de offentlige finanser er vokset de seneste år. Den offentlige gælds andel af BNP er dog mindsket, idet væksten har været større end underskuddet på statsfinanserne. Siden PiS vandt regeringsmagten i 2015 er Polens forhold til EU blevet svækket og investortilliden til Polen er dalet. Det skyldes primært, at PiS-regeringen i forhold til vestlige standarder har en semiautoritær styreform, som bringer landet på koalitionskurs med Vesten. EU har således flere gange henover de seneste år blandet sig i polske indenrigspolitiske anliggender, fordi den polske regering i EU s optik styrer landet på kanten af de demokratiske principper, der er grundlaget for EU. EU kritiserede den polske regering i 2016 for at indføre tiltag, der øger regeringen kontrol over statsmedierne. Senest har EU kritiseret den polske regering for at have planlagt en større domstolsreform, som giver regeringen mere magt over domstolene. EU har truet Polen med sanktioner, men indtil videre er er konflikten udskudt, idet den polske præsident valgte at nedlægge veto imod domstolsreformen. Det væsentligste stridspunkt mellem Polen og EU er dog spørgsmålet om håndteringen af migranter i EU, idet Polen har været modstander af et fælleseuropæisk kvotesystem. Polens udenrigspolitik præges af, at landet ligger på EU's østlige grænse med naboer som Hviderusland og Ukraine. Der har flere gange været retoriske spændinger mellem Polen og Rusland, herunder bl.a. i forbindelse med Polens deltagelse i NATOs missilforsvar. Polen er et af de EU-lande, som er tiltaler for en relativt hård tilgang til Rusland, hvilket er set under EU s og Ruslands konflikt over situationen i Ukraine. MARKEDSRAPPORT POLEN 2

3 Polens handelsforhold til Danmark Dobbeltbeskatningsaftale med Danmark Danske investeringer i Polen (beholdning 2016) Dansk vareeksport til Polen 2016 Dansk vareimport fra Polen 2016 Ja 26,2 mia. DKK 18,3 mia. DKK 22,3 mia. DKK Kilde: SKAT, Danmarks Statistik, UNCTAD og WTO Med hensyn til Polens placering på diverse ranglister til beskrivelse af muligheden for at handle fornuftigt og sikkert med landet, ligger landet relativt godt om end der er plads til store forbedringer på flere parametre. Som det fremgår nedenfor ligger Polen nr. 107 ud af 190, når det kommer til hvor lidt bureaukrati der er forbundet med opstart af en virksomhed. Til sammenligning ligger Danmark her på en 24. plads. Omvendt ligger polen nr. 1, når det kommer til det laveste niveau for bureaukrati forbundet med international handel, hvilket blot understreger de muligheder, der er for danske virksomheder med hensyn til at holde Polen inde på radaren. Polen på globale ranglister WIPO s Global Innovation Index1 48 (ud af 127) Verdensbankens Ease of doing business (samlet score) 1 Verdensbankens individuelle parametre: Bureaukrati ved opstart af virksomhed (efter laveste niveau) Adgang til kredit (efter nemmeste adgang) Beskyttelse af mindretalsaktionærer (efter mest effektive beskyttelse) Bureaukrati for virksomheder ved eksport/import (efter laveste niveau) Kontrakthåndhævelse (efter mest effektive håndhævelse) Kilde: Se kildeanvisning på sidste side. 24 (ud af 190) 107 (ud af 190) 20 (ud af 190) 42 (ud af 190) 1 (ud af 190) 55 (ud af 190) World Economic Forum s Global Competitiveness Index1 36 (ud af 138) Transparency Internationals Corruption by country v (efter laveste niveau) 29 (ud af 176) Mulighederne for givtig samhandel er helt klart til stede, og som det fremgår af nedenstående tabel vælger mange danske virksomheder da også at eksportere til Polen. Polen ligger nr. 9 på listen over de største modtagere af dansk vareeksport i 2016, og ligger altså kun knap 3 mia. kr. under et land som Frankrig. MARKEDSRAPPORT POLEN 3

4 Modtagere af dansk vareeksport 2016, rangeret 1. Tyskland 101,4 mia. kr. 2. Sverige 75,9 mia. kr. 3. USA 52,4 mia. kr. 4. Storbritannien 40,5 mia. kr. 5. Norge 40,3 mia. kr. 6. Nederlandene 30,9 mia. kr. 7. Kina 28,4 mia. kr. 8. Frankrig og Monaco 21,5 mia. kr. 9. Polen 18,3 mia. kr. 10. Italien 17,0 mia. kr. Kilde: Danmarks Statistik Markedsmuligheder Polen er et dansk nærmarked. Landet er præget af økonomisk vækst og en fortsat modernisering, hvilket giver mange eksportmuligheder i Polen. Landet er da også at finde blandt Danmarks ti største eksportmarkeder, hvilket er en position Polen forventes at fastholde i de kommende år. I takt med den økonomiske vækst og modernisering af landet er der mange muligheder inden for miljø- og grønne løsninger. Polens regering har nedprioriteret vedvarende energi, men danske specialister kan spille en rolle inden for andre grønne løsninger som spildevands- og affaldshåndtering, hvor Polen endnu ikke er helt på vesteuropæisk niveau. Den polske landbrugs- og fødevaresektor er i hastig udvikling og fødevarer fylder godt i Polens egen eksport. Som en del af denne udvikling er en fortsat modernisering af landbrugs- og fødevaresektoren i fuld gang. Her er muligheder for danske eksportører af maskiner, udstyr og teknologi til sektoren. Med en relativ høj økonomisk vækst og en generel opgradering af landets infrastruktur og byggeri er der mulighed for danske kompetencer indenfor bygge- og anlægsbranchen. Sektoren nyder også godt af midler fra EU's strukturfonde, og kan være attraktiv for danske eksportører. MARKEDSRAPPORT POLEN 4

5 10 største eksportvarer til Polen Tamsvin, levende, af vægt < 50 kg (undtagen racerene avlsdyr) 2,1 mia. kr. 2. Skinke og stykker deraf, ikke udbenet, af tamsvin, fersk eller kølet 1,1 mia. kr. 3. Elektroniske integrerede kredsløb 284 mio. kr. 4. Hæmoglobin, blodglobuliner og serumglobuliner 220 mio. kr. 5. Atlanterhavslaks Salmo salar og donaulaks Hucho hucho, frosset 181 mio. kr. 6. Siddemøbler, med stel af træ, polstrede 180 mio. kr. 7. Enzymer og tilberedte enzymer, i.a.n. 176 mio. kr. 8. Profiler, hule, af aluminiumlegeringer, i.a.n. 174 mio. kr. 9. Kulturer af mikroorganismer (undtagen gær) 156 mio. kr. 10 Forende og stykker deraf, af tamsvin, fersk eller kølet 153 mio. kr. Kilde: Danmarks Statistik Kommercielt klima Det kommercielle klima i Polen er overordnet godt, hvilket afspejles i EKFs model for kommercielt klima, hvor Polen samlet ligger i den bedst klasse. De offentlige institutioner er generelt stabile og velfungerende om end bureaukratiet stadig er stort, og beslutninger kan være tidskrævende. Der er lavet mange reformer for at fremme erhvervslivet og forbedre det juridiske system. EU-medlemskabet har i denne sammenhæng været gavnligt. Den politiske udvikling i Polen har dog betydet, at investorernes syn på Polen har lidt skade. Generelt har de eks-kommunistiske lande i Central- og Østeuropa oplevet en stor forbedring af det kommercielle klima henover de seneste 10 år. Polen har mindre problemer med korruption, men på dette parameter ligger landet klart i den bedre ende af de central- og østeuropæiske lande. MARKEDSRAPPORT POLEN 5

6 Mia. DKK DKK per ZL MARKEDSRAPPORT POLEN AUGUST 2017 Dansk vareeksport til Polen fra maj 2016 til maj 2017 med vekselkurs ,600 0,595 0,590 0,585 0,580 0,575 0,570 0,565 0,560 0,555 0,550 0,545 Vareeksport Vekselkurs Kilde: Danmarks Statistik og ofx.com Som det fremgår af nedenstående figur, er det primært dyr til slagtning som sendes til Polen, men også maskiner og transportmidler eksporteres der en del af. Tilsammen udgør disse poster over halvdelen af den samlede vareeksport til Polen fra januar til og med juni Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Polen 1. halvår 2017 Bearbejdede varer i.a.n. 11% Bearbejdede varer, hovedsageligt halvfabrikata 16% Næringsmidler, levende dyr 36% Medicin og andre kemiske produkter 16% Maskiner og transportmidler 21% Kilde: Danmarks Statistik MARKEDSRAPPORT POLEN 6

7 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 jan-17 apr-17 jul-17 MARKEDSRAPPORT POLEN AUGUST 2017 Dansk vareeksport til Polen fra 2011 til Dansk vareeksport til Polen, mia. kr. (højre akse) DKK. Per 100 ZL * 2018* Kilde: Danmarks Statistik og Udenrigsministeriets eksportudsigt maj 2017 Anm.: Tallene for 2017 og 2018 er skøn baseret på vækstantagelserne i Udenrigsministeriets eksportudsigt Udviklingen i den polske Zloty fra januar 2011 til august DKK per 100 ZL USD per 100 ZL Kilde: ofx.com MARKEDSRAPPORT POLEN 7

8 Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Polen Vareeksport i alt, mio. kr. Vækst mio.kr. Vækst i pct. Hovedkomponenter i eksporten Jan- Maj , ,3 18,404, , ,3 480, , ,7 43, ,2 7,5 10,4 0,2 17,5 Maskiner og instrumenter 3.176, , , ,4 25,7 Levende svin; svinekød 3.273, , , ,4 45,6 Andre kemiske artikler 1.310, , , ,6 41,3 Medicinske og pharmaceutiske produkter 852, , , ,9-40,9 Tekstil og beklædning 726,0 921,8 928,9 949,3 0,6 Fisk, krebsdyr og bløddyr 584,1 572,1 776,5 942,7-12,3 Metaller 731,1 790,0 927,9 813,9 31,5 Andre industriprodukter 584,3 619,3 704,8 780,0 30,8 Transportmidler (undtagen skibe og fly) 483,4 438,0 528,2 706,2-1,4 Metalvarer mv. 740,0 790,1 698,6 620,1 2,2 Møbler og dele dertil 312,0 310,3 346,5 466,8 66,3 Forskellige varer af plast 245,5 264,3 295,0 316,5 10,7 Kilde: Danmarks Statistik MARKEDSRAPPORT POLEN 8

9 Om Markedsrapport Markedsrapport er en del af Dansk Erhvervs løbende overvågning af de internationale markeder og udkommer i opdateret version hvert kvartal. Publikationen udarbejdes i samarbejde med en gruppe samarbejdspartnere, der besidder en helt særlig viden om handels- og forretningsvilkår på de vigtigste danske eksportmarkeder. Samarbejdspartnerne er: EKF Danmarks Eksportkredit Har du brug for en kredit til at udvikle din virksomhed eller levere en ordre til en kunde i udlandet? Har din eksportkunde brug for finansiering for at kunne købe dine varer? EKF er Danmarks Eksportkredit, og vi hjælper danske virksomheder frem i verden ved at finansiere jeres forretninger og tage de risici, der kan være forbundet med at handle med andre lande. Som en del af vores arbejde vurderer vi løbende økonomisk og politisk risiko på de fleste eksportmarkeder. Kontakt EKF på eller besøg os på hvis din virksomhed har brug finansiering til eksport eller er underleverandør til eksport. Det Dansk-Tyske Handelskammer ( Udenrigsministeriet ( Markedsrapport er baseret på en række solide statistikkilder, som Dansk Erhverv finder troværdige: Danmarks Statistik, Eurostat, IMF, WTO, OECD, Danmarks Nationalbank, Verdensbanken og The Economist Intelligence Unit. Gengivelse af materiale fra Markedsrapport skal ske med Dansk Erhverv anført som kilde. For yderligere information om Markedsrapport, herunder om muligheden for at blive samarbejdspartner, kontakt venligst Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv, på tlf / e- mail: mje@danskerhverv.dk. For mere om Dansk Erhverv se vores hjemmeside på: 1 Kilde: The World Bank s opgørelse over Research and development expenditure (% of GDP).. For mere om metodologien bag klik her: 1 The World Intellectual Property Organization (WIPO) måler hvert år over 100 landes præstation inden for innovation baseret på 79 indikatorer. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Cornell University og INSEAD. For yderligere om metodologien klik her: 1 For mere om Verdensbankens store årlige undersøgelse af, hvor erhvervsvenlig den nationale lovgivning er i 189 lande, klik her: 1 World Economic Forum udgiver en årlig rapport om de faktorer, der driver produktivitet, konkurrenceevne og velstand i 140 lande. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: V Transparency International offentliggør en årlig indekseret rangliste over nationalstater efter korruption. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: MARKEDSRAPPORT POLEN 9