IKAST april 2007 KIRKE

Transkript

1 IKAST KIRKE april 2007

2 ved du at: Kalender Gudstjenester: Måned Ikast Kirke Østre Kapel April: Søndag KAV familiegudstj IJT Skærtorsdag IJT KAV Langfredag KAV Påskedag KB 8.30 IJT 2. Påskedag IJT 8.30 KAV Onsdag KAV stillegudstjeneste Søndag KB 8.30 KAV Søndag KAV 8.30 IJT Søndag IJT 8.30 KB Ved du? at kirkens nye kunstværk er udført i bronze, mat hvidlakeret og belagt med bladguld på bagsiden. Værkets udtryksside udgøres af samspillet og spændingen mellem to former: korset og cirklen. Ved nærmere eftersyn vil man finde: himmelbuen, tornekronen, fisken, olivengrene og mandorla (oval tilspidset glorie). Det har været kunstnerens hensigt at lave et værk, der taler dæmpet i rummet som uden at overdøve eller underholde bidrager med intensitet og nærvær til kirkerummet. Kunst er ikke et spørgsmål om, hvad man selv kan se, men hvad man kan få andre til at se. Edgar Degas Ved du? at manden bag kirkens nye kunstværk hedder Morten Stræde. Morten Stræde er født 1956 og uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor han var professor Morten Stræde fik sit gennembrud i 1980 erne. Han benytter sig af mange kunsthistoriske referencer, og hans værker berører både det organiske og det mere geometriske og minimalistiske udtryk. Udgiver: Ikast Menighedsråd. Ansvarshavende redaktør: Sognepræst Kai Bohsen Maj: Tirsdag KAV overhøring Onsdag KB overhøring Bededag KAV konfirmation KB Søndag KB konfirmation IJT Onsdag KAV stillegudstjeneste IJT overhøring Søndag IJT konfirmation KAV IJT konfirmation Torsdag IJT 8.30 KAV Søndag KAV Pinsedag KAV 8.30 KB 2. Pinsedag KB Juni: Søndag KB 8.30 KAV Søndag IJT 8.30 KB Onsdag KB stillegudstjeneste Søndag KAV 8.30 IJT Søndag KB 8.30 IJT Juli: Søndag IJT 8.30 KB Søndag KB 8.30 IJT Søndag IJT 8.30 KB Søndag KAV 8.30 IJT Søndag KAV August: Søndag ONN KAV = Karin A.Vestergaard - IJT = Iben Johanne Thomsen KB = Kai Bohsen - ONN = Ove Noe Nielsen Kirkebladets forside og indhold Forsiden viser en stuvende fuld Ikast Kirke i forbindelse med festgudstjenesten ved 100-års jubilæet 4. februar. Tema for dette nummer er død og begravelse. Mender tages afsæt i påskens begivenheder, hvor Jesus sejrede over døden ved at opstå fra graven påskemorgen. Den begivenhed har fyldt verden med håb trods død og grav.

3 Opstandelsesbillede af Joakim Skovgaard, som det ses i Viborg Domkirke. Den opstandne Kristus træder majestætisk ud fra sin mørke grav med hånden løftet til velsignelse. kristus er opstanden I den græsk-ortodokse kirke har man den ældgamle skik, at man påskemorgen møder hinanden med en ganske særlig hilsen på læberne: Kristus er opstanden!. Det lyder gennem gader og stræder - alle vegne fra, som en stadig gentaget hilsen byen rundt, hvor folk støder på hinanden. Og skal det gå helt rigtigt til, skal man glædestrålende svare: Ja, han er sandelig opstanden! Ingen, der har hørt langfredags og påskemorgens evangelium, er i tvivl om, hvad baggrunden er for disse glædesudbrud. Men for os nordboere, lidt mere tilbagelænede og koldsindige, som vi er, virker det nu en anelse sært. Ja, mere end det. Der er vist ingen tvivl om, at hvis en og anden fik den tanke at tage sig en tur ned gennem Ikast påskemorgen med et muntert Kristus er opstanden, ville der ikke gå lang tid, før en behjertet sjæl ville ringe 112. Vi lader os nemlig ikke sådan tage på sengen af løse påstande og svirrende rygter. Og hvad andet kan man kalde den mærkelige historie om kvinderne, der påskemorgen tog ud for at se til den grav, hvor de om fredagen havde lagt det mishandlede lig af Jesus, og nu fandt den tom. Ja oven i købet mødte en Herrens engel, som sad på graven og talte til dem. Det kalder på en sund og naturlig skepsis. Og gennem tiden har det da heller ikke skortet på naturlige og gode forklaringer på, hvordan mysteriet med den tomme grav er kommet i stand. De må have set syner, har man beroligende sagt til hinanden. En anden udbredt teori har været, at disciplene, efter at have stukket halen mellem benene natten til langfredag, vendte tilbage, fyldt med dårlig samvittighed og fjernede liget for håndgribeligt at kunne bevise, at Jesus havde talt sandt, når han havde sagt, at han ville opstå på den tredje dag. Til opstandelsen var der nemlig ingen vidner. Og alligevel er det med det, vi siger, at kristendommen står og falder. For findes der ingen opstandelse fra de døde, er vores prædiken tom og troen forgæves, som Paulus siger det. Og et egentligt svar på spørgsmålet om, hvordan det med den tomme grav kunne komme i stand, gives da heller ikke. Ikke andet svar end det, at det er en gåde. Opstandelsens gåde er det ord, som lød til kvinderne, da de kom ud til graven søndag morgen. Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Og englens ord fylder da også kvinderne med både glæde og frygt, hører vi. For glæden over, at den døde var blevet levende, blandedes lynhurtigt med frygten for, at det så ikke var sandt, for det kunne næsten ikke være sandt. Påskens evangelium, korsets og opstandelsens gåde, gives der ikke bevis for. Der gives kun dette ord, ordet om, at Gud selv har brudt dødens magt, at han har væltet stenen fra graven, at han har oprejst den døde til nyt liv, og at intet er som før. Tvivl og rådvildhed slipper vi ikke af med. Men ordet skaber håb i os. For Guds sejr over døden skulle ikke alene blive ham til del, der stod op af graven den påskemorgen, men skænkes til enhver. Det ord skaber håb, et vældigt ubeskedent håb, som man både kan leve på og leve af. Glædelig påske! Iben J. Thomsen

4 Død og begravelse Vi vil denne gang sætte fokus på emnet død og begravelse. Vi har talt med Inge og Ove Færch Nielsen om, hvordan man kommer videre, når man mister et barn. Vi har også talt med Birthe Lindved om, hvad man kan gøre, når man pludselig mister det menneske, som man har levet sammen med igennem mange år. Interviews ved Kai Bohsen. Hvad kan man gøre, når man mister? Samtale med Inge og Ove Færch Nielsen om hvordan man lærer at leve med at have mistet et barn Vil I kort fortælle, hvad der skete? Casper var på Kongenshus Efterskole og gik i tiende klasse. Eleverne var på cykeltur, og på vej hjem til skolen blev Casper uden egen skyld ramt af en bil. Vi bærer ikke nag til bilisten, som naturligvis ikke havde gjort noget bevidst. Det var et voldsomt chok at få besøg af to betjente, som pludselig ringede på for at overbringe os den grusomme besked, at Casper havde været ude for et trafikuheld og var død. Vi tog imod et tilbud fra nogle naboer, som kørte os til Skive Sygehus, og vi var nogle timer hos Casper, kørte hjem og forsøgte at få en smule nattesøvn efter, at vi havde forfattet en dødsannonce. Tidligt næste morgen begyndte vi at ringe til familie, venner og naboer. Vi havde i løbet af natten besluttet at være åbne om det. Mange praktiske ting skulle ordnes næste dag. Annonce, samtale med bedemand og præst, tilrettelæggelse af bisættelsen og det efterfølgende mindesamvær. Der var et stort tidspres, men sværest af alt var at tage afsked med Casper, hvor han lå i kisten, og hvor vi vidste, at det var sidste gang, vi kunne se og røre ham. Hvordan gik selve dagen, hvor bisættelsen fandt sted? Til stor forundring for nogle besluttede vi at stå i våbenhuset og hilse på alle. Vi havde brug for at se folk i øjnene og mærke deres varme håndtryk. Caspers kammerater og lærere fra efterskolen, klassekammerater fra Ikast samt mange andre kom og sluttede op om os. Kirken var en god ramme om selve højtideligheden. Mindesamværet fik vi lov at holde i Østre Skoles samlingssal. Hvordan var tiden derefter? Det var meget vanskeligt at have overskud til noget som helst i tiden derefter. Sorgen var altopslugende. Det gik måske også lidt ud over Caspers lillebror, Stefan. En måned efter besøgte vi Caspers farbror og hans familie på en ferietur. Det var en svær tur, fordi vi havde en følelse af, at vi svigtede Casper ved at forlade ham på Østre Kirkegård. Da vi kom hjem, havde vi brug for hjælp. Det, man har brug for, er en samtalepartner, som man frit kan fortælle til. Vi fik også kontakt til foreningen Mistet et barn og kom med i en selvhjælpsgruppe, og vi mødes stadig med nogle derfra. Vi har også fået megen hjælp fra naboer og venner, præstens besøg, men vi har lært, at man skal selv bearbejde det skete. Måske som det første og vigtigste, men man skal bare vide, at det er en lang proces, som gør usigeligt ondt, og desværre kan intet fjerne smerten og knuden i maven. Hvor befinder I jer i dag? Vi synes, at vi er kommet langt, men er også klar over, at man aldrig bliver færdig med at bearbejde tabet. Det er en varig skade, som man aldrig kommer helt over, men som vi mere og mere lærer at leve med. Vi er også blevet meget mere opmærksomme, når der sker noget for andre. Er der stadig noget, I gør, nu syv år efter? Vi besøger ikke længere graven hver dag, men ofte. Og så har vi Caspers fødselsdag og dødsdag som mindedage. Det er dage, hvor vi stopper op og mindes. Tidligt om morgenen går vi på kirkegården med en blomst og besøger måske graven igen senere på dagen. De første år kørte vi også til ulykkesstedet og lagde en blomst. Når vi udtaler os her, skyldes det, at vi selv har haft megen glæde af at læse og høre om, hvordan andre har tacklet en lignende situation. Man har simpelthen brug for at erfare, at man ikke er alene i verden og ikke de første, der oplever noget så forfærdeligt som at miste et barn.

5 Casper Skouboe Nielsens gravsten på Ikast Østre Kirkegård. Birthe Lindved ved sin mand Gunnar Lindveds grav på Ikast Kirkegård Samtale med Birthe Lindved Birthe, du mistede din mand Gunnar ganske pludselig i oktober måned. Hvad sker der med én, og hvilke tanker går gennem hovedet, når man pludselig fra det ene øjeblik til det andet mister det menneske, som igennem 50 år har stået én nærmest? Det er først og fremmest chokket at det kunne ske. Hverken jeg eller børnene forstod noget af det, men det hjalp, at vi kunne stå sammen i vores hjælpeløshed. Vi talte det igennem den ene gang efter den anden. På den måde genoplevede vi det skete. Vi skulle videre fra chokket. Gjorde I brug af nogle hjælpemidler til at komme videre? Lige da Gunnar døde, var det først og fremmest salmebogen, vi benyttede os af. Vi sang mange salmer, både når vi var sammen i vores hjem, og de par gange hvor vi besøgte Gunnar i sygehusets kapel. Der var især en salme, som hjalp os, og den ville jeg have, at mine børn også skulle lære. Det var nr. 552 i den nye salmebog, hvor det i første vers hedder: Nu har du taget fra os, hvad du engang har givet. Nu favner døden den, der for os var selve livet. Og intet bliver mere helt, som det var, herefter, for sorgen river i os med kærlighedens kræfter. Salmen hjalp os til at komme videre. Den satte ord på tanker og følelser. Jeg vidste, at vi havde fået hinanden givet, og nu oplevede både jeg og børnene, at selvom vi nu var adskilt, er vi i Herrens hænder. Når det ligesom er overskriften, bliver andre ting nemmere. I hvert fald var det med til at gøre, at vi med en vis frimodighed kunne se frem til begravelsesdagen. Selvom det er et stort ord, så blev selve begravelsen en festdag. Mange mennesker var mødt op. Sangen og ordene i kirken og ved graven bar os og skabte håb og taknemmelighed i hjerte og sind. Hvordan oplevede du selve sorgen? Sorgen er en svær tid, fordi det er der, det går op for én, at han kommer ikke tilbage. Man skal lære at leve uden ham. Også i tiden efter begravelsen talte vi meget sammen og blev ved med at bearbejde det skete. Igen var det salmerne og trøsteordene bag i salmebogen, som blev til stor hjælp. Men også Bibelen og samtalen med Gud. Hvor har man dog brug for Gud, når man mister. Jeg benyttede mig også af muligheden for at gå ind i kirken og tænde et lys, bede og græde lidt. Jeg følte, at når man overgiver det til Gud, så lærer man også at leve med sorgen. Hvad så med savnet? Det er mig, der er alene med savnet til hverdag. Børnene oplever det anderledes, fordi deres hverdag ikke er blevet forandret på samme måde. Men jeg kommer alene hjem og har ingen at fortælle noget til. Særlig svært har jeg følt, det var at tage ud i vores sommerhus. Der så jeg især de første par gange hele tiden Gunnar for mig. Han plejede at gå og save og arbejde med træer og buske. Det var og er svært, men jeg skal jo gøre det alligevel. Jeg ved, at han ikke kommer tilbage. Men ellers har jeg valgt at fokusere på alt det gode, Gunnar og jeg har haft sammen igennem de mange år. Børnene har deres erindringer og oplevelser. Vi er enige om, at vi har mistet meget, men efterhånden fylder sorgen mindre. Jeg er også et privilegeret menneske, som har meget at foretage mig. Det har været godt, og det hjælper stadig, at der er så mange, som tænker på mig og mine børn. Det er vigtigt, at vi reagerer, når nogen mister. Man har brug for mennesker, der støtter med knus, trøstende ord, hilsner o.s.v. Men alligevel er det ikke nok. Troen på, at vi er i Herrens hænder er noget helt uundværligt.

6 Jesus, Guds søn, siger: Jeg er opstandelsen og livet. Den, der tror på mig, skal leve, selv om han dør! Jesus blev dømt til døden af sine fjender, og de korsfæstede ham. Hans disciple, hans venner, begravede ham i en klippehule. De var meget bange og sørgede over ham. Men tre dage efter begravelsen kom Jesus tilbage til dem, lyslevende. Han sagde til dem: Jeg lever, og I skal leve. Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Og Jesu disciple sagde til hinanden: Nu behøver vi ikke længere være bange for noget. Jesus er stærkere end døden. Kristendom på nettet for børn og familier er en ny hjemmeside for børn udgivet af Danmarks Kirkelige Mediecenter Barnetro.dk er et bud på, hvordan man kan lave en ny og anderledes folkekirkelig hjemmeside for Danmarks børn, hvor de kan møde kristendom, kirke, tro og får mange oplevelser. Målet er at formidle kristendom og de værdier, som den danske kultur og det danske samfund bl.a. bygger på. Det sker gennem en interaktiv hjemmeside med små spil, sjove tegninger og en præsts fortællinger for på den måde at gøre kirke og kristendom levende for børn. Når et menneske dør, hejser vi flaget på halv stang. Vi er kede af det og sørger. Efter begravelsen i kirken hejser vi flaget på hel stang. Nu har vi overgivet vores døde til Gud. Den døde er levende hos Gud. Kan du påføre tegnene for FØDT og DØD på gravstenen? Har du set tegnet for død andre steder? Løsning * Stjernen betyder FØDT ligesom Jesus Korset betyder DØD sammen med Jesus

7 Fantastisk koncert med trompetist Per Nielsen og pianist 700 gæster til kirkefrokost i Strøgcentret Højskoleuge Fra den juni 2007 tager Ikast Sogn på højskoleuge i Løgumkloster. Et meget spændende program er blevet til i samarbejde med Løgumkloster Højskole. Der er ingen hverken nedre- eller øvre aldersgrænse for at deltage. Vi kører til og fra Løgumkloster i bus. Se det fremlagte program i kirken eller spørg efter nærmere oplysninger hos Birthe Lindved eller Kai Bohsen. Fonnesbæk Kirkekor ønsker tillykke Biskop Karsten Nissen taler Velkommen Iben Thomsen er sognepræst, mens Jens Peter Garne er feltpræst i Kosovo. Selvom Iben begyndte allerede den 21. januar, skal der her lyde et hjerteligt velkommen. Vi glæder os over et godt og tillidsfuldt samarbejde og håber, at du må få en god tid i Ikast Pastorat. Hest og bindesten

8 TRO Karen Hovgaard 93-årig livsnyder Tror du på Gud? Ja. Jeg tror på og har tillid til den Gud, som har skabt mig, og som omslutter mig tidligt og sent også når han har taget det mest dyrebare fra mig. Mit forhold til Gud er som et far-barn-forhold. Fylder kristendommen noget i din hverdag? Kristendommen er mit livs fundament, den er grundlæggende for mit livssyn og specielt for mit menneskesyn. Jeg vil gerne være åben over for andre mennesker, både dem jeg kender og dem, jeg ikke kender. Jeg render ikke rundt og sætter moralske rammer op for andre. Du har erfaringer med døden? Jeg mistede min mor som 19-årig. Min datter, Bente, døde som 51-årig - 5 år før døde min mand - efter mere end 60 års ægteskab. Det er frygtelig svært at sige farvel, at skulle skilles. Sorg, savn og smerte er ofte kærlighed, man ikke kan komme af med. Tabet af min datter er et til stadighed blødende sår. Men jeg oplever ikke døden som det sidste døden er jo en del af livet. Hvordan kommer man videre? Min grundholdning er, at der er et liv efter døden, og det gør det anderledes. Opstandelseshåbet blev vor påskemorgen. Man skal ikke glemme de døde - men forholde sig til det videre liv. Det er vigtigt, at man har noget eller nogen, som holder én fast til livet, som giver lyst til at komme videre. I salmen Menneske, din egen magt lyder det: synker du til bunds i sorgen, rejser Gud dig op i morgen ved din næstes milde hånd. Har man øje for næstens milde hånd, synker man ikke tilbunds i sig selv, og håbløsheden får ikke magten. Den tilstand er alt for farlig. Hvordan er livet, når man kommer højt op i årene? Jeg har det bedste liv, man kan forestille sig. Jeg er et glad kristent menneske, og jeg har stadig lyst til at opleve livet i alle dets facetter. Det er vidunderligt at leve i kirkelige sammenhænge og det netværk, der følger med, men det er også meget vigtigt med et ikke-kirkeligt netværk. Jeg er alene, men ikke ensom. Jeg ville ønske, at min afdøde mand kunne se, hvor godt jeg har det, slutter en smilende og meget livsduelig Karen Hovgaard. Adresser Sognepræst Kai Bohsen Rolighedsvej 10 tlf Kirkekontoret Kordegne Birthe Sandfeld Hansen og Lone Finnerup Ikast Kirkecenter tlf Sognepræst Karin A. Vestergaard Jens Holdgaards Vej 75 tlf Organist Gudmund Mortensen Ikast Kirke tlf Sognepræst Iben J. Thomsen Holstebrovej 9, Aulum tlf Kirketjener Simon Simonsen guldforhovedvej 12 Bording tlf Sognemedhjælper Frauke Meldgaard Ikast Kirkecenter tlf Kirkegårdskontoret Kirkegårdsleder Merete Østergaard Ikast Kirkecenter tlf Se kirkesiden i Ikast Avis hver onsdag og Ikast Kirkes hjemmeside på